Afgørelse. Som nyt vilkår 1.11 tilføjes: Der skal anvendes fasefodring og foder med lavt proteinindhold tilsat fytase.

Transkript

1 MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej København NV Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 5. maj 2010 J.nr. MKN Afgørelse efter 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven 1. Miljøklagenævnet stadfæster Sønderborg Kommunes afgørelse af 22. juni 2005 om miljøgodkendelse af svineproduktion på Ravnskobbel 1, 6400 Sønderborg med følgende ændringer og tilføjelser: I vilkår tilføjes: Der må maksimalt være 1190 søer, 194 slagtesvin ( kg), 62 smågrise (7,2-25 kg) og 16 smågrise (25-30 kg) på stald ad gangen. Som nyt vilkår 1.11 tilføjes: Der skal anvendes fasefodring og foder med lavt proteinindhold tilsat fytase. Vilkår 2.2. med teksten Stalde, anlæg og udenomsarealer m.v. skal vedligeholdes, så der ikke kan opstå væsentlige støv- og lugtgener i området uden for ejendommens grund ændres til: Der skal holdes en god hygiejnestandard i staldene med vask af staldafsnit og ventilationsanlæg efter hvert hold grise/svin. Vaskevand skal ledes til gyllebeholder. I øvrigt skal udenomsarealerne renholdes. Stier samt foderarealer skal holdes tørre, dyrene skal holdes rene, støv- og smudsbelægning i stalden skal fjernes og fodringssystemer skal holdes rene. Omrøring samt pumpning af gylle til og fra gyllebeholderen må ikke foretages på lørdage samt søn- og helligdage. Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af konstitueret ankechef, cand. jur. Susanne Mieth Andersen uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse med senere ændringer frem til 1. januar 2007.

2 - 2 - Sagens behandling i Miljøklagenævnet Ved brev af 5. august 2005 har advokat Mogens Larsen på vegne af Bent Hansen, der bor Sandbjergvej 5, 6400 Sønderborg, klaget til Skov- og Naturstyrelsen over Sønderborg Kommunes miljøgodkendelse af 22. juni 2005 til ændring af den i 1994 anmeldte svineproduktion på ejendommen Ravnskobbel 1, 6400 Sønderborg. Miljøgodkendelsen blev meddelt i henhold til den dagældende miljøbeskyttelseslovs 33, stk. 1, og den dagældende godkendelsesbekendtgørelse 2. Bent Hansen har anført, at der i miljøgodkendelsen ikke skal tages udgangspunkt i det faktiske dyrehold på 298,5 dyreenheder (DE), men i det i 1994 anmeldte dyrehold på 248 DE, når gener fra virksomheden skal beregnes. Det fremgår af sagens øvrige korrespondance, at baggrunden for Bent Hansens ønske om en ændret beregning skyldes lugtgener fra virksomhedens produktion, særligt fra den senest etablerede gyllebeholder placeret ca. 60 m fra Bent Hansens ejendom, Sandbjergvej 5. Bent Hansen er vurderet som klageberettiget, og klagen er indkommet rettidigt. Sønderborg Områdets Miljøcenter I/S, som har udarbejdet miljøgodkendelsen på vegne af Sønderborg Kommune, har ved brev af 29. august 2005 til Skov- og Naturstyrelsen redegjort nærmere for beregningen af dyreenheder i sagen. Miljøklagenævnet har i medfør af overgangsbestemmelserne i lov nr. 569 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse pr. 1. januar 2007 overtaget kompetencen til at behandle sagen fra Skov- og Naturstyrelsen, der derfor har oversendt sagen til nævnet. I forbindelse med sagens behandling i Miljøklagenævnet har LandboSyd på vegne af ansøger Hans Ejnar Hansen fremsendt bemærkninger til klagen ved brev af 10. april Brevet indeholder særligt bemærkninger til beregningerne af antallet af dyreenheder. På opfordring af nævnet har Sønderborg Kommune efterfølgende fremsendt oplysninger om, at det godkendte projekt er under gennemførelse med renovering af eksisterende stalde, og at der ikke skal bygges nyt i forbindelse med projektet. Miljøklagenævnet har den 12. november 2009 sendt et afgørelsesudkast til sagens parter. Det fremgik heraf, at det - under henvisning til de i sagen manglende naturvurderinger - var Miljøklagenævnets opfattelse, at kommunens godkendelse på det foreliggende grundlag skulle hjemvises. Sønderborg Kommune har den 25. november 2009 indsendt bemærkninger til udkastet. Det er heri anført, at kommunens naturafdeling i anledning af sagen har foretaget nøje vurderinger af naturen omkring ejendommen. Der henvises til en naturvurdering foretaget den 24. november Det fremgår heraf, at der er foretaget en vurdering af det ansøgte anlægs potentielle påvirkning af naturforholdene indenfor en radius af m fra ejendommen. Vurderingen er bl.a. foretaget på baggrund af beregninger af depositionen fra anlægget. Af ansøgningen fremgår det, at N-emissionen fra husdyrbruget årligt er ca kg N/år efter udvidelsen, hvilket er en reduktion på ca. 283 kg N/år i forhold til før udvidelsen. Kommunens 2 Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed med senere ændringer.

3 - 3 - vurdering er udarbejdet på grundlag af "Worst Case" (1.190 årssøer) og ikke på anlæggets nuværende mindre produktion (970 årssøer). Det er kommunens konklusion, at ammoniakemissionen er mindre efter omlægningen til årssøer end ved den oprindelige drift. Ændringen medfører ikke tilstandsændringer for de identificerede naturpunkter i området. Endvidere er det oplyst, at ejendommens arealer vil blive behandlet inden den 1. oktober 2010 i forbindelse med behandlingen af en indsendt 12-ansøgning for bedriften beliggende Veesbækvej 24, 6430 Nordborg, som også ejes af ansøger. På baggrund af den vedlagte naturscreening mener Sønderborg Kommune, at Miljøklagenævnets afgørelse om at hjemvise sagen bør genovervejes. Ansøgeres konsulent, LandboSyd, har med brev af 25. november 2009 på vegne af ansøger kommenteret udkastet. Ansøgers konsulent har foretaget nogle supplerende beregninger for ejendommen i Konklusionen på beregningerne er, at uanset om ejendommen gennemfører hele udvidelsen/ændringen (1.190 årssøer og byggeri af ny farestald og ændring af halmlade til løsgående søer) eller stopper ved den nuværende produktion (ca. 970 årssøer i eksisterende stalde), så sker der en negativ meremission i forhold til den ansøgte drift. Det er på den baggrund ansøgers opfattelse, at der er redegjort for den mangel, som screeningsafgørelsen og miljøgodkendelsen har lidt af vedrørende vurderinger af husdyrbrugets påvirkning af naturbeskyttelsesområderne. LandboSyd har endvidere henvist til, at staldanlægget på Ravnskobbel 1 overholder lugtgenekriterierne, jf. både de nye geneafstande og FMK-modellens geneafstande, hvorfor Miljøklagenævnet efter sædvanlig praksis bør afvise klagen over lugt. Til støtte herfor henvises der til et vedlagt notat, hvor flere naboer i 2006 har skrevet under på, at de ikke føler sig generet af produktionen. Endelig har LandboSyd oplyst, at der i december 2007 er indsendt en ansøgning for en anden ejendom i bedriften (Veesbækvej 10, 6430 Nordborg). I denne sag indgår samtlige af bedriftens arealer, således også arealerne der hører til produktionen på Ravnskobbel 1. Den 16. marts 2010 har konsulent Ulla Pallesen, LandboSyd, på nævnets forespørgsel supplerende oplyst, at årsagen til at ejendommens arealer bliver godkendt efter husdyrbruglovens 12 er, at ansøger udvider husdyrproduktionen på sin anden ejendom, Vessbækvej 24, 6430 Nordborg, som er en del af samme bedrift. Miljøklagenævnet har den 17. marts 2010 sendt de indkomne udtalelser i partshøring hos klageren. Der er ikke indkommet bemærkninger fra klageren eller dennes advokat til nævnets afgørelsesudkast eller kommunens og ansøgers efterfølgende udtalelser. Redegørelse for sagen Der henvises til redegørelsen for de faktiske omstændigheder i Sønderborg Kommunes afgørelse, idet der herudover kan fremhæves følgende: Ejendommens produktionsforhold

4 - 4 - Ejendommen anmeldte den 12. januar 1994 et dyrehold på 745 årssøer svarende til 248 DE efter den dagældende husdyrgødningsbekendtgørelse 3. I godkendelser meddelt før 1998 omfattede godkendelsen det antal smågrise, som det godkendte sohold producerede, og det var kendt, at landbruget var inde i en effektivisering, således at antallet af smågrise løbende kunne forøges 4. Den 21. december 2001 meddelte Sønderborg Områdets Miljøcenter I/S i forbindelse med et tilsyn på ejendommen, at ansøgers dyrehold bestående af 745 årssøer, som producerede grise fra 7-30 kg og 335 polte fra kg, var en lovlig produktionseffektivisering. Dette svarede på tidspunktet for ansøgningen om omlægning af produktionen til 298,5 DE, jf. nærmere nedenfor. Ved et tilsyn foretaget den 5. november 2003 blev det konstateret, at ansøger havde et dyrehold på 980 årssøer med en tilhørende produktion af 6450 grise fra 7-30 kg og 880 slagtesvin, og ansøger oplyste, at der ville blive søgt om miljøgodkendelse. Virksomheden ansøgte den 6. juni 2004 om tilladelse til at ændre dyreholdet til årssøer, 600 smågrise fra 7,2-30 kg og 600 slagtesvin fra kg, svarende til i alt 297,2 DE. Herudover ansøgte virksomheden om godkendelse af 8 moderfår med lam (1,1 DE) og 1 hest under 500 kg (0,3 DE), svarende til i alt 298,6 DE. For at kunne gennemføre ændringen skulle farestalden udvides og en lade ændres til en drægtighedsstald. Gulvtypen er bortset fra i farestalden delvis spaltegulv. Det fremgår af den miljøtekniske redegørelse, at der anvendes fasefodring og foder med lavt proteinindhold. Lugt Vurderingen af, om der forekommer lugtgener ved en omlægning og udvidelse af produktionen som ansøgt, er baseret på beregninger på baggrund af antal dyr på stald efter den såkaldte FMK-vejledning, 5 se mere herom nedenfor i afsnittet Retsgrundlaget. Det fremgår af den miljøtekniske redegørelse, at den samlede lugtemission fra staldene er på henholdsvis LE/s før omlægningen og på LE/s efter den ansøgte omlægning. Det fremgår endvidere, at geneafstanden for boliger i landzonen (GK III) er på 141 m, og at afstanden til nærmeste nabo, Sandbjergvej 5 (klager), er 140 m. Miljøklagenævnet har beregnet følgende lugtgeneafstande efter den ansøgte omlægning af produktionen: Genekriterie GK I (boligområde i byzone samt sommerhusområde) GK II (byzoneområde i øvrigt samt landsby mv.) GK III (boliger i landzone uden for "samlet bebyggelse") Efter 463 m 260 m 146 m Der findes ingen bebyggelse inden for genekriterie I og II. 3 Jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 4 Jf. Skov- og Naturstyrelsens notat "Afklaring af tvivlsspørgsmål angående den tilladte produktion af husdyrbrug" af 30. november Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, 2. udgave udgivet af FMK (Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne) i 2002.

5 - 5 - Naturpåvirkninger Virksomheden ansøgte om VVM-screening/ VVM-vurdering hos Sønderjyllands Amt, som den 14. december 2004 meddelte følgende: Afgørelse om VVM-pligt Sønderjyllands Amt har truffet afgørelse om, at omlægning af din husdyrproduktion fra 299 DE til 298,3 DE svin på Ravnskobbel 1 og en tilbygning til stalden ikke er omfattet af bestemmelserne om VVM-pligt efter 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebekendtgørelsen), da det er utvivlsomt, at den samlede miljøpåvirkning vil blive ubetydelig. De regionplanmæssige interesser og retlige forhold er vist på vedlagte kort. Afgørelsen indeholder ingen vurderinger af husdyrbrugets påvirkning af naturbeskyttelsesområder, Natura 2000-områder, vandområder og grundvand m.v. eller om produktionen påvirker bilag IV-arter, jf. nærmere nedenfor. Sønderborg Kommunes miljøgodkendelse af 22. juni 2005 indeholder heller ingen vurderinger heraf, ligesom produktionens ammoniakemission samt kvælstof- og fosforoverskud heller ikke er beskrevet. Miljøklagenævnet har ved undersøgelser i arealinformation på Danmarks Miljøportal indhentet oplysninger om, at der er to søer i en afstand af henholdsvis ca. 50 m og ca. 138 m fra staldanlægget samt en mose og en eng i en afstand af henholdsvis ca. 190 m og ca. 315 m fra staldanlægget, som alle er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Endvidere er der ca. 6 km til Natura 2000-området Augustenborg Skov. Støj Der er af kommunen opstillet vilkår om støj i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1997, jf. nedenfor afsnittet Retsgrundlaget. Retsgrundlaget Sagen skal behandles af nævnet på grundlag af de før 1. januar 2007 gældende regler i miljøbeskyttelsesloven, jf. herved overgangsbestemmelserne i husdyrbruglovens Den ansøgte produktion er omfattet af bilag 1, punkt I, 101 i dagældende godkendelsesbekendtgørelse og kræver derfor en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1. På tidspunktet for indsendelsen af den foreliggende ansøgning om miljøgodkendelse den 6. juni 2004 fulgte det af 3, stk. 1, og bilag 1, punkt 17, i den dagældende bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen), at der forud for etablering af husdyrproduktion med en kapacitet over 250 DE skulle udarbejdes en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM). EF-domstolen har senere fastslået, at kravet om udarbejdelse af VVM også gælder for eksisterende virksomheder, der ikke tidligere har været miljøvurderet, hvis de bliver underlagt en miljøgodkendelsesprocedure, jf. især dom af 8. september 2005 i sag C-416/02. 6 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

6 - 6 - Det fremgår af sagen, at der ikke er udarbejdet VVM-redegørelse for husdyrproduktionen på Ravnskobbel. Miljøklagenævnet har overvejet, hvilken betydning dette har for behandlingen af denne sag. Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at stille krav om, at der nu skal udarbejdes en VVM-redegørelse for produktionen. Miljøklagenævnet har i den forbindelse dels lagt vægt på sagens særligt langstrakte forløb og den af Sønderborg Kommune efterfølgende fremsendte beskrivelse og vurdering af produktionens påvirkning af det omgivende miljø, dels på en tidligere nævnsafgørelse (MKN ), hvor nævnet har fastslået, at EF-domstolens forståelse af VVM-direktivet først kan få virkning for ansøgninger, der er indgivet efter datoen for ovennævnte dom, dvs. efter den 8. september Den omhandlede ansøgning er fra 6. juni BAT Ved godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 skal det påses, at det ansøgte projekt er baseret på anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. den generelle bestemmelse herom i lovens 3, stk. 1, hvorefter der ved lovens administration skal lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik er bl.a. baseret på et EU-direktiv (det såkaldte IPPCdirektiv 7.) Princippet om anvendelse af BAT er i forhold til godkendelser efter lovens kapitel 5 (miljøgodkendelser) nærmere udmøntet i godkendelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1, nr. 1, hvorefter der ikke må meddeles godkendelse efter lovens 33, stk. 1, medmindre virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2, at emissionsgrænseværdier, de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger fastsættes på grundlag af den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi. Ifølge administrativ praksis skal et vilkår som udgangspunkt derfor angive, hvilken eksakt grænseværdi en konstateret forurening skal nedbringes til, således at valget mellem forskellige foranstaltninger, der kan anses for egnede til afhjælpning, overlades til virksomheden selv. Der er imidlertid intet til hinder for, at tilsynsmyndigheden efter omstændighederne meddeler krav om, hvilke bestemte foranstaltninger der skal iværksættes. Lugt Efter miljøbeskyttelseslovens 41 kan der fastsættes påbud om, at forureningen skal nedbringes, hvis driften af en lovligt bestående virksomhed giver anledning til væsentlig forurening, herunder f.eks. væsentlige lugtgener. Ved vurderingen af, om der forekommer lugtgener fra husdyrbrug, er det praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzone må derfor som udgangspunkt acceptere visse af de ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et landbrug. 7 Rådets direktiv (96/61/EF) af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening med senere ændringer.

7 - 7 - Lugtemissionen fra husdyrbrug stammer primært fra produktionsanlæggene. I husdyrgødningsbekendtgørelsen 8 findes derfor i 6 en række afstandskrav i relation til placering af stalde, møddinger m.v. Mange forhold kan influere på lugtemission fra produktionsanlæg, herunder f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning, belægningsgraden, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystemet samt hygiejnen i stalden. For alle husdyrbrug gælder, at lugtemissionen kan begrænses ved at opretholde en god staldhygiejne, og ved at produktionsforhold og arbejdsgange tilrettelægges således, at dannelsen af lugtende stoffer minimeres, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1997 om godkendelse af husdyrbrug, side 22. Efter Miljøklagenævnets praksis kan beregninger af lugtgener ske efter metoden i de Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, 2. udgave udgivet af FMK (Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne) i Disse beregninger er således egnede til at indgå i vurderingen af, om der vil blive tale om væsentlige lugtgener ved en husdyrproduktion. FMK-metodens genekriterier omfatter følgende typer af boligområder eller nabobeboelser: I = Boligområde i byzone samt sommerhusområde II = Byzoneområde i øvrigt samt landsby eller landzoneområde med samlet bebyggelse III = Boliger i landzone uden for landsby og uden for samlet bebyggelse FMK-vejledningen opererer endelig med et konsekvensområde. Dette er et område, der er større end geneafstanden. I konsekvensområdet har det erfaringsmæssigt vist sig, at lugt i det væsentlige kan observeres. Uden for konsekvensområdet kan lugt undtagelsesvis være registrerbar, men aldrig til gene. Ved afgørelser om lugtgener er metoden dog kun vejledende, og beregningerne kan derfor kun udgøre en del af beslutningsgrundlaget, idet der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. For eksempel er FMK-metoden baseret på, at der i stalden anvendes mekanisk ventilation. Geneafstanden kan endvidere reduceres 9, hvis husdyrbruget ligger nord ( ) for nærmeste omkringboende eller forhøjes i modsat fald, jf. Miljøministeriets lugtvejledning 2006 Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug, side 23. I det omfang der ligger boliger inden for de respektive geneafstande, betragtes lugtgenerne som væsentlige. Hvis driften af en lovligt bestående virksomhed giver anledning til væsentlige lugtgener, kan der efter miljøbeskyttelseslovens 41 fastsættes krav om, at generne skal nedbringes. Miljøklagenævnets bemærkninger BAT Som det fremgår ovenfor under afsnittet Retsgrundlaget, skal kommunalbestyrelsen ved vurdering af en ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 sikre sig, at ansøgeren har 8 Bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Nu erstattet af bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 9 Geneafstanden kan i disse tilfælde reduceres med 5 % i forhold til byzoner, 10 % i forhold til samlet bebyggelse og 20 % for nabobeboelse i landzone.

8 - 8 - truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Miljøklagenævnet har efter en samlet vurdering af sagen, herunder oplysningerne om virksomhedens indretning og driftsforhold, vurderet, at den ansøgte produktion er forenelig med princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Miljøklagenævnet mener dog, at der skal tilføjes vilkår om, at der skal fasefodres, og at der skal anvendes foderblandinger med lavt proteinindhold og tilsat fytase (vilkår 1.11). Lugt Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder har Miljøklagenævnet fundet, at hvis virksomheden overholder de af kommunen opstillede vilkår med enkelte ændringer, jf. nedenfor, vil den ansøgte produktion ikke medføre væsentlige lugtgener. Miljøklagenævnet har således vurderet, at de af kommunen opstillede vilkår vedrørende lugt er tilstrækkelige til at imødegå risikoen for væsentlige gener for omgivelserne. Miljøklagenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at den ansøgte ændring af produktionen medfører reducerede lugtgener. Lugtgenerne mindskes allerede som følge af, at lugtemissionen er mindre fra drægtighedsstalde, farestalde og løbestalde end fra stalde med smågrise. Heller ikke i øvrigt er der grundlag for at antage, at virksomhedens lugtbidrag til omgivelserne forøges i væsentligt omfang for de omkringboende ved omlægningen, eller at kommunens lugtvurderinger er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Der er i godkendelsen alene fastsat vilkår om den maksimale årlige produktion (antal dyreenheder). Efter Miljøklagenævnets faste praksis skal der dog fastsættes vilkår om maksimalt antal dyr på stald ad gangen (stipladser), idet disse indgår som forudsætning for beregning af geneafstanden. Miljøklagenævnet fastsætter derfor nyt vilkår herom. Miljøklagenævnet mener endvidere, at miljøgodkendelsens vilkår 2.2 bør konkretiseres til et vilkår om opretholdelse af god staldhygiejne, herunder at stierne/båsene og foderarealernes bund skal holdes tørre, at dyrene skal holdes rene, at støv- og smudsbelægning i stalden skal fjernes, og at fodringssystemet skal holdes rent. Desuden mener Miljøklagenævnet, at der skal tilføjes et vilkår om, at omrøring samt pumpning af gylle til og fra gyllebeholderen ikke må foretages på lørdage samt søn- og helligdage (nyt vilkår 2.3). Miljøklagenævnets afgørelse Sønderborg Kommunes afgørelse af 22. juni 2005 stadfæstes med følgende ændringer og tilføjelser: I vilkår tilføjes: Der må maksimalt være 1190 søer, 194 slagtesvin ( kg), 62 smågrise (7,2-25 kg) og 16 smågrise (25-30 kg) på stald ad gangen. Som nyt vilkår 1.11 tilføjes: Der skal anvendes fasefodring og foder med lavt proteinindhold tilsat fytase.

9 - 9 - Vilkår 2.2. med teksten Stalde, anlæg og udenomsarealer m.v. skal vedligeholdes, så der ikke kan opstå væsentlige støv- og lugtgener i området uden for ejendommens grund ændres til: Der skal holdes en god hygiejnestandard i staldene med vask af staldafsnit og ventilationsanlæg efter hvert hold grise/svin. Vaskevand skal ledes til gyllebeholder. I øvrigt skal udenomsarealerne renholdes. Stier samt foderarealer skal holdes tørre, dyrene skal holdes rene, støv- og smudsbelægning i stalden skal fjernes og fodringssystemer skal holdes rene. Omrøring samt pumpning af gylle til og fra gyllebeholderen må ikke foretages på lørdage samt søn- og helligdage.

10 Denne afgørelse er sendt til: Hans Ejnar Hansen, Ravnskobbel 1, Stovgaard, 6400 Sønderborg Og med til: LandboSyd, Att.: Ulla Pallesen, info@landbosyd.dk Advokat Mogens Larsen, ml@ak64.dk Sønderborg Kommune, post@sonderborg.dk