Klima- og miljøredegørelse. for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne

Transkript

1 Klima- og miljøredegørelse for Teknik og Forsyning/genbrugspladserne Teknik- og Miljøforvaltningen april 2015

2 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne... 4 Omfattede aktiviteter... 5 Miljøpolitik for driftsenhederne... 5 Væsentlige miljøpåvirkninger... 5 Brændstofforbrug...6 Affaldssortering...7 Elforbrug...8 Miljømålsætninger... 9 Indsats i Miljøhandleplan...12 Brændstofforbrug...12 Sortering og genanvendelse af affald April 2015

3 Klimakommune Helhedsplanen for Jammerbugt Kommune har siden 2009 sat fokus på Agenda 21 og klima med hovedvægt på kommunens egne aktiviteter. Dette er kommet til udtryk i en overordnet handlingsplan for Agenda 21 og klima, der sætter fokus på indførelse af praktisk miljøledelse. Praktisk miljøledelse sigter mod at styrke det systematiske miljø- og klimaarbejde i organisationen. Første runde på institutionerne blev gennemført i 2010, hvilket i 2011 blev fulgt op af en anden runde på driftsenhederne. Anden runde blev gennemført som et fælles workshop-forløb for driftsenhederne Vej & Park og Forsyning/Genbrugspladser med fokus på praktisk miljøledelse. Tredje runde, som er startet op i 2012, har omhandlet kommunens forvaltninger. Denne redegørelse sammenfatter status og handleplan indenfor Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne på miljø- og klimaområdet. Redegørelsen er en opdatering af redegørelsen fra For at sikre en fortsat opfølgning og udvikling af området opdateres redegørelsen årligt. Jammerbugt Kommune valgte i oktober 2009 at indgå en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske kommunens CO 2 -udslip med 2 % om året indtil På den baggrund udarbejdes hvert år indtil 2025 et samlet CO 2 - regnskab for driften af Jammerbugt Kommune. Klima- og miljøredegørelsen understøtter en effektiv rapportering på området og anviser projekter, der bidrager til at nå de opstillede klimamål. 3

4 Praktisk miljøledelse i Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne Indførelse af praktiske miljøledelse blev i 2011 understøttet af 6 halvdages workshops med konsulent og med 11 deltagere fra: Vej & Park og materialegårde Teknik og Forsyning/Genbrugspladser Plan og Miljø, Team Miljø Workshop 1: Overordnet miljøgennemgang Overblik over egne miljø- og klimapåvirkninger og gældende lov og eksterne krav på området Workshop 2: Væsentlige miljøpåvirkninger og registreringer Udpegning af de væsentlige miljø- og klimapåvirkninger og registreringsbehov Workshop 3: Miljøpolitik, mål og handlingsplaner Formulering af miljøpolitik samt mål og handlingsplaner for forbedringsprojekter Efterfølgende er der nedsat en permanent miljøgruppe, der arbejder videre med at udvikle og forankre praktisk miljøledelse i Forsyning/Genbrugspladser. Miljøgruppen arbejder bl.a. med udvikling og opfølgning på projekter i miljøhandlingsplanen, udvikling af miljønøgletal samt formidling overfor medarbejdere og kommunalbestyrelsen, herunder den årlige Klima- og miljøredegørelse. Gruppen består af driftsleder og driftsassistent fra genbrugspladserne og en miljømedarbejder fra Team Miljø. Der har været stor udskiftning i gruppen i 2014, da der er kommet ny driftsleder og en ny driftsassistent. Der er afholdt ca. 3 møder i Workshop 4: Det daglige miljøarbejde Vurdering af styringsmuligheder for miljø- og klimaforhold i det daglige arbejde Workshop 5: Struktur på miljøarbejdet Vurdering af behov for håndbøger og/eller overordnede procedurer inden for miljø og klima Workshop 6: Den fremtidige proces Fastholdelse og videreudvikling af det videre miljøog klimaarbejde 4 April 2015

5 Omfattede aktiviteter Teknik og Forsyning/Genbrugspladser arbejder med en rækkeaktiviteter på affaldsområdet. De driftsorienterede aktiviteter, der er medtaget i denne redegørelse, omfatter: Genbrugspladser Aktiviteterne på de eksisterende genbrugspladser omfatter de 4 store pladser (Udholm, Aabybro, Brovst og Fjerritslev) samt 4 nærgenbrugspladser. Området gennemgår en større strukturændringer, da der i 2013 er etableret en ny plads i Fjerritslev, som erstatning for pladsen i Gøttrup, og der er planlagt etablering af en ny plads i Pandrup, som erstatning for pladsen Udholm. Når sidstnævnte tages i brug, nedlægges de 4 små nærgenbrugspladser. Kommunens kørsel med affald Kommunens kørsel med affald til behandlingsanlæg og internt på genbrugspladserne. Eksterne leverandørers kørsel og indsamling af affald samt behandling Indsamling og kørsel med affald, som er udliciteret til private firmaer. Samt visse former for behandling, som neddeling af haveaffald og knusning af beton/brokker Væsentlige ændringer af indsamlings- og genanvendelsesordninger. F.eks. vedrørende genanvendelse af haveaffald og procelæn/sanitet. I arbejdet med praktisk miljøledelse har Teknik og Forsyning/Genbrugspladser gennemgået egne aktiviteter med henblik på at udpege væsentlige miljøpåvirkninger og relevante forbedringsprojekter. Miljøpolitik for driftsenhederne Miljøpolitikken fastsætter de overordnede rammer og retningen for miljøarbejdet. Forsyning/Genbrugspladser tilslutter sig den fælles miljøpolitik for driftsenhederne i Jammerbugt Kommune: Vi vil: Formindske klimapåvirkninger og forbedre miljøforholdene Følge lovgivningen og overordnede beslutninger Gå i dialog med leverandører/aftagere. Fortælle om vores indsats for klimaet og miljøet Uddanne og træne medarbejderne til at arbejde klima- og miljørigtigt Væsentlige miljøpåvirkninger Aktiviteterne i Teknik og Forsyning/Genbrugspladser giver anledning til mange forskellige miljøpåvirkninger. De væsentligste miljøpåvirkninger er blevet udpeget med henblik på at sætte fokus på den videre indsats. Udpegningen er sket ud fra en samlet vurdering af kriterier omkring klimapåvirkning, ressourceforbrug, forureningsgrad, myndighedskrav, økonomi, interessenter og medarbejdere. Gruppen har udvalgt følgende to områder med væsentlig miljøpåvirkninger: Brændstofforbrug indsamling og transport Affaldssortering Endvidere gennemgås elforbruget, der i dag ikke vurderes at være en væsentlig miljøpåvirkning. 5

6 Brændstofforbrug i liter i 2014 Det samlede brændstofforbrug for både indsamlingsordninger og genbrugspladsernes aktiviteter er opgjort til ca liter diesel for Det er et fald på liter svarende til 6,5 % i forhold til Brændstofforbruget knyttet til indsamlingsordningerne er faldet med ca liter svarende til 7,3 %. Brændstofforbruget til genbrugspladsernes aktiviteter er faldet med ca liter svarende til 6,5%. Sidstnævnte skyldes bl.a., at opgaven med tømning af bobler med papir/glas er overgået til Vej & Park i august og nu indgår i dennes regnskab. Det største brændstofforbrug sker ved indsamling af affald hos brugerne, jf. nedenstående figur. Indsamling af dagrenovation udgør her den mest belastende aktivitet svarende til ca. halvdelen af det samlede forbrug. Alle indsamlingsordninger foretages af eksterne leverandører. Udover dagrenovation drejer det sig om storskrald og papir. Brændstofforbrug i liter i 2014 BRÆNDSTOFFORBRUG Beton/murbrokker l - 2% Private vognmænd Metal m.v l - 8% l - 1% Haveaffald behandlling l - 2% Indsamling papir l - 11% Brændstofforbruget til dagrenovation er faldet fra liter i 2013 til liter i 2014 (6,5 %). Faldet skyldes dels installering af overvågningssystem (Falck Sirius) i bilerne, som giver tilbagemelding til chaufførerne på deres kørsel, så denne bliver så brændstoføkonomisk som mulig, dels noget ruteoptimering. Vedrørende de øvrige aktiviteter, der er knyttet til genbrugspladserne er der et fald i brændstofforbruget til afhentning/knusning af murbrokker, der foretages af privat vognmand. Dette skyldes dels en mindre mængde fra Affaldscenter Udholm i 2014 og at genbrugspladsernes nu selv står for transport fra Fjerritslev (indgår i tallet for genbrugspladsernes kørsel ). Kommunens egne maskiner og køretøjer bidrager i 2014 med ca. 57 % af det samlede brændstofforbrug i forbindelse med ekstern og intern transport på genbrugspladserne. Dette er et fald i forhold til 2013, hvor det var på 68%. Tallene er bl.a. et udtryk for at transporten i højere grad er lagt ud til private vognmænd. Genbrugspladser l - 17% Indsamling storskrald l - 7% 6 Indsamling dagrenovation l - 52% April 2015

7 Det samlede brændstofforbrug fra Teknik og Forsyning/Genbrugspladserne (incl. dagrenovation og andre indsamlingsordninger) svarer til en CO2-udledning på ca. 642 tons CO2 i Dette udgør ca. 10 % af CO2-udledningen fra kommunens samlede aktiviteter. Heraf kommer ca.110 tons CO2 fra transport med kommunens egne køretøjer svarende til 1,7 %. De enkelte aktiviteter belaster meget forskelligt, f.eks. giver indsamling af dagrenovation på landet en belastning på ca. 45 kg CO 2 /tons affald, mens afhentning af metal belaster med ca. 6 kg CO 2 / tons affald. Til gengæld giver brugernes transport til genbrugspladserne med metal en belastning. Brændstofforbrug i liter Diagramtitel Affaldssortering Opgørelse af affaldsmængder fra indsamlingsordninger fremgår af affalds- og ressourceplanen. Opgørelse over mængder fra genbrugspladserne fordelt på fraktioner fremgår af bilag 1. Genbrugspladsernes og indsamlingsordningernes hovedformål er at virke som en sorteringsmaskine, så der sker en effektiv sortering af affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering

8 Som hovedregel skal andelen af affald til genanvendelse gøres så stor som mulig, mens affald til forbrænding og deponering skal mindskes. Genanvendelse af fraktioner som metal, papir m.v. giver en væsentlig CO 2 -gevinst, mens forbrænding ligeledes kan bidrage positivt ved at erstatte andre brændsler. Der er generelt øget fokus på at betragte affald som en ressource. Det vurderes, at sorteringen på genbrugspladserne er godt optimeret. Der sker dog løbende forbedringer, også i forbindelse med etablering/ibrugtagning af de nye genbrugspladser. Genbrugspladserne er med til at sikre, at brugerne har kildesorteret affaldet i de rette fraktioner, inden det kommer i genbrugspladsens containere. Elforbrug Det samlede elforbrug for genbrugspladserne er faldet markant fra kwh i 2013 til i 2014 svarende til ca. 27%. Faldet skyldes primært, at den nye genbrugsplads i Fjerritslev er godt energioptimeret med LED-lys, solvarmeanlæg m.v., og at der ikke bruges el til opvarmning af velfærdsbygninger. Varmen kommer i stedet fra flisfyret varmeværk, som i Jammerbugt Kommunes klimaopgørelse regnes for CO2-neutralt. Der er også sket mindre fald i elforbruget på de øvrige pladser (også når der tages højde for graddagekorrigering). På Brovst genbrugsplads er det faldet med hele 12%, formentlig fordi temperaturen i velfærdsbygning holdes på et lavere niveau og døren holdes lukket. Elforbrug i kwh Elforbrug April 2015

9 På de øvrige genbrugspladser foregår opvarmningen af velfærdsbygninger ved elopvarmning. Derudover anvendes væsentlige mængder el til drift af komprimatorer. Der er komprimatorer på alle de 4 store genbrugspladser, hvilket er med til at reducere brændstofforbruget til transport. Det samlede elforbrug svarer til en udledt mængde på ca. 22 tons CO2, hvilket udgør 0,3 % af CO2-udledningen fra kommunens samlede aktiviteter. Miljømålsætninger Teknik og Forsyning/Genbrugspladser har opstillet og prioriteret en række miljømålsætninger med udgangspunkt i de væsentligste miljøpåvirkninger og miljøpolitikken. Miljømålsætninger for Forsyning/ Genbrugspladser fremgår herunder: Nedsætte forbruget af brændstof: Nedsætte brændstof forbruget ved økonomikørsel på transport af affald. Optimere logistik, herunder ruter og større læs (flere tons pr. km eller pr. liter). Øge fokus på nedsat brændstofforbrug og registrering af brændstofforbrug i udbudsmateriale og kontrakter. Øge sorteringen og genanvendelsen af affald: Øge genanvendelsen af affaldsmængden fra indsamlingsordninger Genanvende isoleringsmateriale og forbedre genanvendelse af sanitet/klinker. Øget fokus på overslagsmæssige klima- og miljøvurderinger ved valg af indsamlings- og genanvendelsesløsninger. 9

10 Indsats i 2014 Begrænse tomgang I stedet for anvendelse af presenning er alle containere nu med netlåg. Det sparer tid ved tømning af containere og giver dermed mindre tomgangskørsel. Alle containere er nu forsynet med kroghejs. Læsning af containere med krogshejs sparer tid og giver mindre tomgangskørsel. Det er dog ikke alle benyttede vognmænd som har biler beregnet til kroghejs. Optimere logistik Pick-up, som er et IT-system til optimering af logistik, er indkøbt og fungerer rigtig godt. Systemet medvirker til bedre samkørsel og bedre udnyttelse af returtransport. Miljøkrav i udbudsmateriale Er ikke igangsat endnu, da det afventer en afklaring på genbrugspladsernes fremtidige brug af egen/egne biler. Der regnes p.t. på økonomien i at udskifte den gamle bil med ny bil med hænger og kroghejs. Ringe-henteordning Der er vedtaget en ny storskraldsordning, så at borgerne skal melde ind, hvis de skal have noget hentet. Når det bliver sat i værk må der forventes en besparelse på brændstof især i landområderne. Øge affaldsmængden til biogas Der køres ikke til biogas i øjeblikket, da anlægget i Vester Hjermitslev ikke er i drift. Den bløde del køres på landbrugsjord i stedet for. Punktet vedr. information til borgerne om frasortering af nedfaldsfrugt tages op igen i sommeren Genanvendelse af procelæn/sanitet/klinker Der er bly og asbest i glaserede fliser og bly i farvet sanitet. Materialerne sendes nu til genbrug via Ragnsell i stedet for at blive deponeret. Firmaet Mijodan A/S aftager fliser og sanitet, blander det i beton til skillerumsklodser. Ved anvendelse i beton spredes de problematiske stoffer frit med nedknust beton. Ved en genanvendelse til isoleringsmaterialer bliver disse enten genanvendt eller deponeret. Der arbejdes videre med at afklare forhold vedrørende sidstnævnte mulighed. Genanvendelse af isoleringsmaterialer Isoleringsmaterialer er hidtil blevet afsat til deponi. Der arbejdes med at undersøge mulighed for at aflevere isoleringsmaterialer til genanvendelse hos Rockwool. Der arbejdes videre med at afklare spørgsmål om komprimering, økonomi m.v. Koordinering med affaldsplan Der er lavet overslagsmæssige klima- og miljøvurderinger på ændringer af affaldsordninger i den nye affalds- og ressourceplan. 10 April 2015

11 Sortering/genanvendelse af storskrald Ordningen skal fremover kun medtage større genstande. Der vil således ikke blive tale om en øget udsortering. Øget udsortering/genanvendelse af dagrenovation Der er vedtaget en ny fremtidig affaldsordning for dagrenovation, som vil give øget udsortering/ genanvendelse af metal, plast og pap og formentlig en bedre udnyttelse af det grønne affald. Der er i forbindelse med udarbejdelse af den nye affalds- og ressourceplan lavet overslagsmæssige klimavurderinger på mulige løsninger. Disse viser, at de valgte løsninger kommer til at give en stor klimamæssig gevinst. Sparringsdag med forsvaret. Miljøgruppen har i 2015 deltaget i sparringsdag med forsvaret og Vej & Park om miljøledelse. 11

12 Miljøhandleplan Miljøgruppen har udarbejdet en bruttoliste med 7 forskellige projektforslag/løsninger med udgangspunkt i miljøpolitikken, miljømålsætningerne og de væsentligste miljøpåvirkninger. Forslagene er efterfølgende blevet diskuteret og prioriteret i ledelsen for Forsyning/Genbrugspladser, som har udpeget 4 projektforslag, der udgør handleplanen for Forsyning/Genbrugspladser i De øvrige projektforslag vil på sigt kunne indgå i efterfølgende handleplaner. Alle forslag er kort beskrevet i oversigtsskemaer, samlet under to temaer omkring forbrug af brændstof samt sortering og genanvendelse. De prioriterede projekter for 2015 er markeret med gult. Brændstofforbrug Titel Mål Indhold Tidsplan Komprimering af isolering Evt. udskiftning af bil Miljøkrav i udbudsmateriale dagrenovation Miljøkrav i udbudsmateriale genbrugspladsernes kørsel Mindske brændstof Begrænse brændstofforbrug Begrænse brændstofforbrug Begrænse brændstofforbrug Afprøve anvendelse af mobilkomprimator på isolering på en af genbrugspladserne 2015 Regne på udskiftning til bil med hænger og kroghejs 2015 Afklaring af relevante miljøkrav og indsættelse i udbudsmateriale 2015 Afklaring af relevante miljøkrav og indsættelse i udbudsmateriale 2016 Sortering og genanvendelse af affald Titel Mål Indhold Tidsplan Genanvendelse af isoleringsmaterialer Bedre genanvendelse af sanitet/ fliser/klinker Udsortering af dagrenovation Øge genanvendelsen Sikre en mere miljøvenlig genanvendelse* Øge genanvendelse Evt. lave aftale med Rockwool/RGS90 om igangsættelse af genanvendelse af isoleringsmaterialer i stedet for den nuværende deponering. Undersøge om der skal laves aftale med Rockwool/RGS90 om genanvendelse til isoleringsmateriale i stedet for genanvendelse i betonprodukter Iværksættelse af ny ordning samt afklaring af genvendelsesmetode for den organiske fraktion *Der er bly og asbest i glaserede fliser og bly i farvet sanitet. Ved en genanvendelse til isoleringsmaterialer bliver disse enten genanvendt eller deponeret. Ved anvendelse i beton spredes de frit med nedknust beton April 2015

13 Bilag 1: Affaldsmængder fra genbrugspladserne 2014 G:Genanvendelse F: Forbrænding D: Deponering Affaldstype Behandling Mængde 2014 Akkumulatorer G 19 Aviser/Blade/Papir G 116 Beton og Tegl G 1766 Dæk (personbiler og traktor) G 47 El-kabler og ledninger G 6 Flasker/Glas G 610 Gips G 214 Græs G 233 Haveaffald - småt G 565 Haveaffald - stort (biomasse) F 8968 Rødder F 244 Jern og metaller G 847 Pap G 85 Planglas (MED ramme) G Plast, blød (folie) G Plast, dunke G Plast, havemøbler G 41 PVC til oparbejdning G 26 Sanitet G 53 Træ til genbrug G 1297 Småt brændbart F 495 Stort brændbart F 818 Asbestholdigt affald D 656 Deponi D 946 Trykimprægneret træ D 367 Samlet mængde (TON)

14