S pilleregler for badminton

Transkript

1 S pilleregler for badminton Fasts at af T he I nter national Badminton Federation. Gældende fra 01/08/2002. S eneste ændr inger i 1.4, netstolper, 7.3 og 7.4, Pointtælling ellers kun redaktionelle r ettels er i 12 og 14. Def init ioner S piller Kamp S ingle Double S erveparten Modtagerparten Enhver person, der spiller badminton Konkurrence i badminton mellem parter bestående af 1 eller 2 spillere En kamp med en spiller på hver side af nettet En kamp med 2 spillere på hver side af nettet Den part, der skal serve Den part, der modtager serven 1 B anen og baneudstyr 1.1 Banen skal være r ektangulær og afmær ket som vist i figur A med linier af 40 mm bredde. 1.2 Linierne s kal være lette at skelne og hels t være far vet hvide eller gule. 1.3 Alle linier er en del af det område, de begr æns er. 1.4 Nets tolperne s kal være 1,55 m høje, målt fra banens overflade. De s kal kunne s tå lodr et, når nettet er udspændt som angivet i Stolpernes fødder må ikk e s tå på banen (gælder ind til 1/ kun I BF sanktionerede tur ner inger). 1.5 Nets tolperne s kal placeres på doubles idelinier ne s om vist på figur A, uanset om der spilles single eller double. 1.6 Nettet skal være frems tillet af fin snor af mørk farve og ens tykkelse med mas ker på ikke under 15 mm og ikke over 20 mm. 1.7 Nettet skal være 760 mm fra over - til underkant og minds t 6,1 m bred. 1.8 Nettet skal foroven være kantet af et 75 mm bredt hvidt stofbånd, som er foldet over en snor eller wire, som løber gennem båndet. Dette bånd s kal hvile på s nor en eller wiren. 1.9 S noren eller wiren skal udspændes stramt i niveau med over kanten af netstolperne Overkanten af nettet skal være 1,525 m over banens overflade på banens midte og 1,55 m over double-s idelinierne Der må ik ke vær e noget mellemrum mellem nettets sidekant o g s tolper ne. Om nødvendigt skal nettet fastgøres langs siderne i hele s in højde. 2 B olden 2.1 Bolden kan være fr ems tillet af natur - og/eller syntetiske mater ialer. Uanset hvilket materiale bolden er lavet af, skal dens flugt i det store og hele s var e til den, som man kender hos en bold frems tillet af naturfjer og med kor kbund dækket af et tyndt lag læder. 2.2 Bolden skal have 16 fjer fastgjort i en bund. 2.3 Fj erene s kal måles fra s pids en til bundens overkant. Længden kan variere fr a 64 2til 70 mm, men i den enkelte bold s kal de vær e af samme længde 2.4 Fj erenes spidser skal danne en cirkel med en diameter fra 58 til 68 mm. 2.5 Fj erene s kal være s olidt fastgjort med tr åd eller andet passende mater iale. 2.6 Bunden skal være 25 til 28 mm i diameter og afr un det forneden. 2.7 Bolden skal veje fr a 4,74 til 5,50 gram. 2.8 Bolde af andet materiale end fj er : Overdelen, eller den af syntetiske mater ialer fremstillede efter ligning af fjer, træder i stedet for naturfjer Bunden er beskrevet i Mål og vægt skal være de s amme s om i 2.3, 2.4 og 2.7. Dog kan der accepter es en afvigels e på op til 10 % på gr und af forskelle i vægtfylde og andr e egens kaber hos s yntetiske mater ialer sammenlignet med fj er.

2

3

4 2.9 Foruds at at der ikke s ker nogen ændri ng i boldens almindelige des ign, fart eller flugt, kan der på s teder, hvor atmosfæriske for hold på gr und af enten højde eller klima gør standardbolden uanvendelig for etages modifikationer i ovennævnte detailkrav, når det nationale for bund godkender dette. 3 B oldaf pr øvning 3.1 T il at afprøve en bold anvendes et gennemført underhåndsslag, som rammer bolden lige over baglinien. Bolden skal slås i en opadgående r etning og par allelt med s idelinierne. 3.2 En bold med kor r ekt hastighed s kal lande minds t 530 mm og høj s t 990 mm foran den modsatte baglinie. 4 K et s j er en 4.1 Kets jerens dele er defineret i til og de er vist på figur C Kets jerens dele benævnes grebet, strengefladen, hovedet, skaftet, halsen og r ammen Grebet er den del af ketsjeren, som spilleren holder om S trengefladen er den del af ketsjeren, som spilleren forventes at skulle r amme bolden med Hovedet afgrænser strengefladen S kaftet forbinder grebet med hovedet ( ) Halsen (hvis den eksisterer) forbinder skaftet med hovedet Rammen er den samlede betegnels e for hovedet, halsen, skaftet og gr ebet. 4.2 Rammen må ikk e over s tige 680 mm i samlet længde og 230 mm i samlet bredde. 4.3 S trengefladen: Kets jerens strengeflade s kal være plan og bes tå af et mønster af krydsede s trenge, s kiftevis over og under hinanden eller bundet hvor strengene kryds es. Strengefladen skal være ens ar tet og is ær lige s å tæt i centrum som i de øvr ige omr åder af ketsjerhovedet S trengefladen må ikke over s tige 280 mm i samlet længde og 220 mm i samlet bredde. Dog kan strengefladen udvides til at omfatte halsen under forudsætning af, at bredden af det udvidede s trengeomr åde ikke over s tiger 35 mm, og at den samlede længde på s trengefladen ikke over s tiger 330 mm. 4.4 Kets jeren: s kal være fr i for vedhæng og fr ems pr ing, undtaget sådanne, som udelukkende br uges til at begrænse eller forebygge s litage eller vibrationer eller fordele vægt, eller til at fastgøre grebet til spillerens hånd med en snor, og s om er i rimelig s tørrelse og placer ing til disse formål; og s kal være fr i for enhver indretning, som gør det muligt for en spiller at ændre kets j er ens form.

5 5 Godkendels e af udstyr Det I nternationale Badminton Forbund afgør ethvert spørgsmål om, hvorvidt en ketsjer, en bold uds tyrs del eller en prototype er i overensstemmelse med ovennævnte s pecifikationer. Sådanne afgør els er kan I BF træffe på eget initiativ eller efter anmodning fr a enhver, som handler i spillets interesse, herunder spillere, sportsvare-fabrikanter, medlemsforbund og disses medlemmer. 6 L odt r ækningen 6.1 Før kampen påbegyndes, skal der trækkes lod og den part, der vinder lodtrækningen, har ret til at vælge inden for enten eller At serve eller modtage før s t At begynde på den ene s ide af nettet eller den anden. 6.2 Den part, der har tabt lodtrækningen, vælger derefter inden for den resterende par agr af. 7 P oint -t ællingen 7.1 En kamp s pilles bedst af tre s æt, med mindr e andet er foreskrevet. 7.2 I herredouble og herresingle vindes et sæt af den part, der først scorer 15 point, bortset fra de i 7.3 og 7.4 omtalte tilfælde. 7.3 I damesingle, damedouble og mixed double vindes et sæt af den part, der først scorer 11 point, bortset fra de i 7.4 omtalte tilfælde. (NB! For Danmark gælder, at U11 og U9 spiller til 11 i alle kategor ier ). 7.4 Hvis stillingen bliver á 14 (á 10 i damesingle, damedouble og mixed double), har den part, der først når 14 (10), ret til at vælge s om nævnt i eller at fortsætte s pillet til 15 (11) points dvs. uden "omspil" eller at vælge oms pil til 17 (13) points. 7.5 Vinderen af et sæt starter med at serve i næste s æt. 7.6 Kun den side, der har serven, kan score point ( 10.3 eller 11.4). 8 S kif t af side 8.1 S pillerne s kal skifte s ide: efter første s æt, inden påbegyndelsen af et eventuelt tredje s æt, og i tredje s æt, eller i en 1 -s æts kamp, når den førende par t har nået: -6 i et sæt til 11; eller -8 i et sæt til Hvis spillerne undlader at skifte s ide s om angivet i 8.1, skal de gør e det, så s nar t fejlen bliver opdaget og bolden ikke er i spil, men den øjeblikkelige points tilling bibeholdes. 9 S er ven 9.1 For at serven skal anses for korrekt: må ingen af parterne for s inke s erveafgivningen unødvendigt, så s nar t server og modtager har indtaget deres pladser, s kal server og modtager stå i diagonalt modsatte s er vefelter uden at berøre de linier, der begrænser disse s er vefelter, s åvel server som modtager skal have en del af begge fødder i konstant berøring med banens overflade i en faststående s tilling, fra s tar ten af serven ( 9.4) og indtil serven er afgivet ( 9.6.), s kal serverens ketsjer ramme boldens bund før s t, s kal hele bolden være under serverens ho fte (eng. waist) idet øjeblik serverens ketsjer rammer bolden,

6 9.1.6 s kal serverens ketsjer på det tidspunkt, hvor bolden rammes, pege i nedadgående r etning i en sådan grad, at hele kets j er hovedet er tydeligt lavere end enhver del af serverens hånd, der holder ketsjeren, som vist på figur D, s kal serverens ketsjer fortsætte bevægels en fremad efter servens start ( 9.4), indtil serven er afgivet, og s kal bolden fra s er ver ens ketsjer bevæge s ig i opadgående r etning og pas s er e over nettet, s åledes at den falder i modtagerens servefelt, hvis den ikke bliver standset (dvs. på eller inden for linierne). S erveafgivelsen ( ): 9.2 Hvis en serv ikke er korrekt i kraft af til er det en "fejl" ( 13) mod den part, der har begået den. 9.3 Der er fejl, hvis serveren i forsøget på at serve ikke r ammer bolden. 9.4 Når først spillerne har indtaget deres pladser, regnes serven for startet med den første fremadgående bevægels e af serverens ketsjerhoved. 9.5 S erveren må ikke s er ve, før modtageren er parat, men hvis en returnering af serven forsøges, s kal modtageren anses for at have vær et parat. 9.6 S erven regnes for at været afgivet, når bolden efter servebevægelsens påbegyndelse ( 9.4) enten rammes af serverens ketsjer eller serveren, i forsøget på at serve, ikke r ammer bolden. 9.7 I double må de r es pektive meds pillere indtage en hvilken som helst plads, forudsat at de ikke hindrer serverens eller modtagerens frie uds yn. 10 S ingle

7 10.1 S erve- og modtager felt S pillerne s kal serve fr a og modtage s er ven i højre felt, når serveren har 0 eller et lige antal point i det pågældende s æt S pillerne s kal serve fr a og modtage s er ven i venstre felt, når serveren har et ulige antal point i det pågældende s æt Bolden rammes skiftevis af serveren og modtager en, indtil der begås en» fejl«, eller bolden ophører med at være i spil Points og s er v Hvis modtageren begår en» fejl«eller bolden ophører med at være i spil, fordi den rører banens overflade inden for modtagerens område, har serveren scoret et point. Serveren s erver så igen fra det modsatte s er vefelt Hvis serveren begår en» fejl«eller bolden ophører med at være i spil, fordi den rører banens overflade inden for serverens område, mister serveren retten til at fortsætte med at s erve, og modtager en bliver så s er ver, men ingen af spillerne s cor er point. 11 Double 11.1 Ved s tar ten af et sæt og hver gang et par vinder serveretten, skal serven afgives fra høj r e s ervefelt Kun modtageren må r etur ner e s erven: Hvis bolden berører eller bliver ramt af modtagerens makker, er det en» fejl«og s er veparret scorer et point S pil og pos ition på banen Efter at serven er returneret, slås bolden af en af serveparrets spillere (ligegyldig hvilken) og derefter af en af modtagerparrets spillere (ligegyldig hvilken) og s å fr emdeles, indtil bolden ophører med at være i spil Efter at serven er returneret, må en spiller slå til bolden hvor som helst på den pågældende s pillers side af nettet Points og s er v Hvis modtagerparret begår en» fejl«eller bolden ophører med at være i spil, fordi den berører banens overflade inden for modtagerparrets område, scorer serveparret et point, og s er ver en server på ny Hvis serveparret begår en» fejl«eller bolden ophører med at være i spil, fordi den berører banens overflade inden for serveparrets område, mister serveren retten til at fortsætte med at serve, og der bliver ikke point til nogen af parrene S erve- og modtager felt Den spiller, som begynder med at serve i et sæt, skal serve fra og modtage i højre s ervefelt, når hans side ikke har scoret point eller har scoret et lige antal point i pågældende s æt, og eller s i venstre s er vefelt, når hans side har scoret et ulige antal point i pågældende s æt Den spiller, som er servemodtager ved s tar ten af et sæt, skal modtage i - eller serve fr a - høj re s er vefelt, når hans side ikke har scoret point eller har scoret et lige antal point i pågældende s æt, og eller s i venstre s er vefelt, når hans side har scoret et ulige antal point i pågældende s æt For makkerne gælder det omvendte S erven skal hele tiden afgives fra s k iftevis højre og vens tr e felt, bortset fra de tilfælde, som er omtalt i 12 og S erveretten overgår i ræ kkefølge fra den allerførste s er ver i et sæt til den allerførste modtager i dette s æt og der efter fra denne s piller til hans makker, så til en af modstanderne, som skal serve i det højre s er vefelt ( 11.5), og s å og til modstanderens makker, og s å vider e I ngen spiller må s er ve uden for tur, modtage uden for tur, eller modtage to s er ver i træk i samme s æt, bortset fra de tilfælde, som omtales i 12 og Det vindende par må s elv vælge, hvem der skal serve før s t i næste s æt, og taber parret må s el v afgøre, hvem der skal modtage før s t. 12 S er vef elt s -f ej l 12.1 En servefelts-fejl er begået, når en spiller: har servet uden for tur, har servet fra det forkerte s er vefelt, eller s tående i det forkerte s er vefelt var klar til at modtage s er ven, og denne er blevet afgivet.

8 12.2 Hvis en servefelts-fejl bliver opdaget inden næste s er v afgives, sker følgende: hvis den ene s ide begik fejlen og vandt duellen, dømmes»let«, hvis den ene s ide begik fejlen og tabte duellen, skal fej len ikke r ettes, hvis begge s ider begik en fejl, dømmes»let« Hvis der dømmes»let«på gr und af en servefeltsfejl, skal bolden spilles om med fej len rettet Hvis en servefelts-fejl først opdages efter næste s er v er afgivet, skal spillet i det pågældende s æt forts ætte, uden at spillernes nye s er vefelter ændres (eller deres nye s er ver ækkefølge, hvis det er den, det drejer sig om). 13 F ej l Det er»fejl«: 13.1 hvis en serv ikke er korrekt udført ( 9.1.), eller hvis 9.3 eller 11.2 gælde r, 13.2 hvis bolden, når den er i spil: falder uden for banens yderlinier, (dvs. ikke på eller inden for banens linier), går igennem eller under nettet, ikke pas s er er nettet, berører loft eller sidevæge, berører en spillers person eller klæder, eller berører nogen anden genstand eller person uden for banens umiddelbar e omgivelser, (Hvor det er nødvendigt på gr und af bygningens struktur, kan den lokale badmintonmyndighed, foruds at at det nationale for bund ikke har noget at indvende der imod, lave s ær bes temmels er for de tilfælde, hvor en bold ber ør er en forhindring) hvis, når bolden er i spil, den første ber ør ing med bolden ikke s ker på den side af nettet, hvor den s piller, der skal udføre s laget, befinder sig. (S pilleren har dog lov til at følge bolden over nettet med s in ketsjer under udførelsen af slaget), 13.4 hvis en spiller, mens bolden er i spil, berører nettet eller dets støtter med kets j er, person eller klæder, lader ketcher eller nogen del af kroppen komme ind over nettet på mods tander ens banehalvdel, ud over hvad der tillades i lader ketcher eller nogen del af kroppen komme ind under nettet på mods tander ens banehalvdel på en måde, der generer eller distraherer modstanderen, eller forhindrer en modstander i at udøve et lovligt slag, hvor bolden følges over nettet med ketsj eren, 13.5 hvis en spiller, mens bolden er i spil, med for s æt distraherer en modstander med nogen handling, s åsom råben eller gestikuleren, 13.6 hvis bolden, mens den er i spil, gribes på k ets j er en, forbliver i berøring med denne og der efter slynges under udførelsen af et slag, rammes to gange i træk af samme s piller med to s lag, rammes først af den ene s piller og der efter af partneren, eller rammer en spillers ketsjer og for ts ætter bagud på den pågældende s pillers banehalvdel, 13.7 hvis en spiller gør sig s kyldig i grov, gentagen eller vedvarende dår lig opfør s el i henhold til 16, 13.8 hvis bolden i serven bliver hængende på netkanten eller - efter at have pas s er et netkanten - bliver hængende fas t i nettet. 14 L et 14.1» Let«skal dømmes af dommeren eller af en spiller (hvis der ikke er nogen dommer) med henblik på at standse s pillet hvis serveren server, før modparten er parat; se 9.6, hvis det under serven dømmes»fejl«mod både s er ver og modtager på s amme tid, hvis en bold - undtagen hvis det sker under serven - bliver hængende på netkanten eller - efter at have pas s er et netkanten - bliver hængende fa s t i nettet, hvis bolden, mens den er i spil, går helt fra hinanden og bunden bliver helt adskilt fra res ten af bolden, hvis en liniedommers udsyn er forhindret og dommer en er ude af stand til at træffe en afgørels e, hvis en servefeltsfejl begås som beskrevet i og eller hvis der opstår uforudsete eller tilfældige hindr inger.

9 14.2 Når der dømmes»let«, er spillet ugyldigt fra den sidste s er v at regne, og den spiller, som servede, s kal serve igen, undtagen når 12 kommer i anvendelse. 15 B olden ude af spil En bold er ude af spil, når: 15.1 den rammer nettet og bliver hængende i eller på dette, 15.2 den rammer nettet eller netstolperne og begynder at falde ned mod banens overflade på den side, hvorfra s laget er afgivet, 15.3 den rammer banens overflade, eller 15.4 der er indtruffet en» fejl«eller en» let«. 16. F or t s at spil, dårlig opførsel, straffe 16.1 S pillet skal foregå for tløbende fr a før s te s er v, til kampen er afsluttet, bortset fra de i 16.2 og næ vnte tilfælde Der skal tillades et ophold på ik ke over 90 sekunder mellem første og andet sæt og et ophold på ikke over fem minutter mellem andet og tr edj e s æt i samtlige kampe, som falder inden for følgende rammer: i internationale konkurrencer, i turneringer godkendt af I BF, og i alle andr e kampe (med mindr e det nationale for bund på for hånd har offentliggj or t en bes lutning om, at et sådant ophold ikke s kal være tilladt). (Ved kampe, der bliver vist i fjernsynet kan Referee bes lutte før en kamp at ophold s om i 16.2 er obligatoriske og af en fast varighed) 16.3 Afbrydels e af spillet Hvor omstændigheder, som spillerne ikke s elv er herre over, nødvendiggør det, kan dommeren afbryde s pillet i så lang en periode, som han finder nødvendig Under specielle oms tændigheder kan referee pålægge dommer en at afbryde s pillet Finder en afbrydelse af spillet sted, skal den opnåede points tilling opr etholdes, og s pillet s kal genoptages fra denne Under ingen omstændighede r må s pillet afbrydes for at gøre det muligt for en spiller at genvinde kræfter eller luft Rådgivning og om at forlade banen Ud over de i og godkendte ophold må det ikke vær e tilladt nogen spiller at modtage r åd under en kamp Ud over det i 16.2 beskrevne ophold på 5 minutter må ingen spiller forlade banen uden dommerens tilladelse før kampens afslutning Kun dommeren kan træffe afgør else om forsinkelser i spillet En spiller må ikke med over læg for år s ag e for s inkels e eller ophold i spillet, forsætligt ændre eller beskadige boldens for dermed at ændre dens hastighed eller flugt, opføre s ig ans tødeligt, eller i øvrigt gøre s ig s kyldig i forkert optræden, som ikke er dækket andetsteds i s pillereglerne Dommeren skal skride ind over for ethvert brud på 16.4, 16.5 eller 16.7 ved at: tildele den side, der har forbrudt sig, en advarsel, dømme» fej l«mod den side, der har forbrudt sig, hvis han allerede har modtaget en advars el, eller i tilfælde af grove eller gentagne br ud på ovennævnte r egler, dømme» fej l«mod den side, der har forsyndet sig, og øj eblikkelig indber ette s pilleren til turneringens referee, der har myndighed til at diskvalificere den pågældende s pille r. 17 Officials og appelmuligheder 17.1 En referee har den øverste myndighed over den turnering eller det stævne, som en kamp for egår i Når der er udpeget en dommer, har denne myndighed over kampen, banen og dennes umiddelbare omgivels er. Dommeren sorterer under referee S ervedommeren skal dømme eventuelle s er vefej l begået af serveren ( 9) En liniedommer skal angive, om en bold har været inde eller ude i forhold til den eller de linie(r) han/hun er tildelt ansvaret for En official har den endelige afgør els e om alle begivenheder, som han/hun er ansvarlig for.

10 17.6 Dommerens opgave er : at sikre s pillereglernes overholdelse og i særdeleshed dømme» fej l«eller»let«, når s ådanne for ekommer at afgøre enhver appel angående en opstået uenighed, hvis denne r ettes til ham, før den næste s er v er afgivet, at sikre, at spillere og tils kuer e bliver underrettet om kampens gang, at udpege eller fjerne liniedommere eller servedommere efter at have r ådfør t sig med referee, at sørge for - hvor der ikke er udpeget andre bane-officials - at disses pligter bliver udført, at når en udpeget bane-officials udsyn er hindret, at udføre denne officials pligter eller dømme» let«, at notere alle for hold, som kommer ind under 16 og indber ette dem til referee, og at viderebringe alle uløs te appeltilfælde til referee, men kun hvor det drejer sig om s pillereglernes fortolkning. (Sådanne appeller skal fremsættes, inden næste s er v er afgivet, eller hvis det ved kampens afslutning, inden den part, der appeller er, har forladt banen).