Erhvervs- og vækstministeriet Den danske telemyndighed Holsteinsgade København Ø. Pr. til

Transkript

1 Erhvervs- og vækstministeriet Den danske telemyndighed Holsteinsgade København Ø Pr. til DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T Caroline Reiler D F E care@dr.dk 15. december MHz-auktion høring DR takker for lejligheden til at kommentere på det af Den danske telemyndighed fremsendte høringsmateriale. DR vil indledningsvis bemærke, at det efter DRs opfattelse er helt afgørende at sikre, at befolkningen også fremover har mulighed for at modtage free-to-air public service-medieindhold uden forstyrrelser fra de udbudte 800 MHz/LTE-licenser og uden, at DTT-seerne nu eller på et senere tidspunkt skal investere i nyt modtageudstyr og/eller filtre for forstyrrelser afledt heraf. DR finder det på den baggrund beklageligt, at der er givet så kort tidsfrist til at kommentere på det omfattende høringsmateriale. Henset til den korte tidsfrist har DR kun haft lejlighed til at foretage egne beregninger på et par udvalgte områder og konstaterer på den baggrund, at DR ikke er enig med Analysys Mason-rapporten om antallet af berørte DTT-seere. DR vedlægger DRs tekniske bemærkninger, beregninger og konklusioner herom i bilagsform. Det er DRs opfattelse, at Den danske telemyndighed undervurderer de støjgener, der vil fremkomme ikke alene pga. DTT forstyrrelserne, men også i relation til affødte gener i forhold til modtageudstyr og antenneforhold, hvor fx dårligt afskærmede husstandsinstallationer også er sårbare for støj og at det samlet set vil have alvorlige økonomiske konsekvenser for en meget stor del af den danske befolkning uanset om distributionsformen er DTT, kabel, parabol eller IPTV. Det er samtidig DRs opfattelse, at der ikke er faktuelt belæg for, at det kun er en lille gruppe danskere, der vil blive berørt (særligt synes forudsætningen om, at de 10 % bedste apparater ikke berøres, udokumenteret). Ligeledes er de filtre, der identificeres som mulige løsninger, ikke for alvor på markedet og heller ikke testet grundigt nok til, at det kan konkluderes, at de vil afhjælpe problematikken. Der må således forventes markante problemer og gener for danskerne i forbindelse med overgangen. I den sammenhæng ønsker DR at påpege, at disse problemer også er blevet identificeret i Norge og Sverige, hvor telemyndighederne eksplicit i auktionsvilkårene har

2 pålagt teleoperatørerne ansvar både for informationen til seerne og omkostninger forbundet med at seerne fortsat kan modtage DTT uden forstyrrelser. DR er således uforstående overfor, hvorfor Den danske telemyndighed forsøger at påtvinge informationsopgaven om mulige forstyrrelser på tv-branchen og påføre de evt. berørte tv-seere og brugere et økonomisk ansvar for endnu en udskiftning modtagerudstyr, når borgerne/brugerne over de sidste par år netop har investeret i nyt digitalt tv-modtageudstyr på baggrund af en større offentlig informationskampagne. DR kan heller ikke af det fremsendte høringsmateriale udlede, at de regulatoriske vilkår for de kommende licenshavere er udarbejdet i overensstemmelse med de vilkår, der lægges til grund for Analysys Mason-beregningerne. Det fremgår således ikke som en regulatorisk forudsætning, at 800 MHz-frekvensbåndet kun anvendes i udkantsområderne. Det betyder, at teleoperatørerne selv kan beslutte at anvende andre frekvensbånd til at nå dækningskravene. Vælger teleoperatørerne at gøre dette, holder Analysys Mason-beregningsgrundlaget for forstyrrelser ikke længere stik, hvilket betyder, at DTT-platformen stilles ringere, end beregningsgrundlaget fra Analysys Mason indikerer. Endelig ønsker DR at henlede den danske telemyndigheds opmærksomhed på, at introduktionen af 800 MHz/LTE mobilt bredbånd fra den 1. januar 2013 ikke nødvendigvis er et ultimativt krav fra EU. EU Kommissionen oplyser, at det er muligt at udskyde implementeringen til 2015, hvis særligt vægtige grunde taler herfor. DR mener, at de ovenfor skitserede problemstillinger netop er sådanne særligt vægtige grunde. I sammenhæng hertil kan det nævnes, at selv om fx den britiske myndighed på området, OFCOM, var blandt de første telemyndigheder til at høre branchen om muligheder og konsekvenser ved brug af 800 MHz båndet til mobilt bredbånd, har OFCOM også valgt at udskyde auktionen til slutningen af 2012 med henblik på at give mulighed for yderligere undersøgelser og høringer. På den baggrund opfordrer DR Den danske telemyndighed til, at der gives mulighed for, at der gennemføres endnu en teknisk høring om forstyrrelser, og at denne tillige inkluderer en klar udmelding fra Den danske telemyndighed om, hvad det er for 10 % af det bedste udstyr. På baggrund af en sådan høring bør de ovenfor nævnte problematikker i forhold til allokeringen af ansvaret for informationskampagner, økonomi samt det fremadrettede regulatoriske grundlag derfor genovervejes. Med venlig hilsen Caroline Reiler Direktør, Jura Politik Strategi 2

3 Bilag til DRs høringssvar vedr. 800 MHz-auktionen Bemærkninger til konsulentrapporten om forstyrrelser til DTT Som udgangspunkt er DR enig i den anvendte metode ved den første analyse, som DR havde indflydelse på i forhold til Analysys Mason indledende parametre, dog med følgende forbehold: Den anvendte udbredelsesmodel for LTE kan muligvis anvendes til beregning af dækning for en terminal med en antennehøjde på 1,5 m, men kan ikke med sikkerhed anvendes til beregning af forstyrrelser mod en antennehøjde på 10 m inden for nærområdet af en basisstation, hvor der er tale om frit felt udbredelse (op til ca. 1 km jf. rapport for OFCOM 2011). Rapporten skalerer overalt antallet af berørte til 20 %, baseret på, at det skulle være 20 % af husstandene, der modtager DTT på et eller flere tv-apparater. Skaleringen kan give indtryk af, at forstyrrelsesproblemet bliver mindre end i virkeligheden. Følgende forhold burde tages i betragtning: DTT-seerne er ikke jævnt fordelt i landet, nogle områder har en meget større andel, andre områder en mindre andel. Fx har Bornholm en 43 % DTT-andel og Midt- Vestjylland en andel på 24 %, hvorimod Sønderjylland kun har 7 %. Der er endvidere et stort antal fællesantenneanlæg, der modtager DTT-signalet og fordeler det videre til husstandene. Disse husstande medregnes ikke som DTT-husstande i sædvanlige statistikker over modtageforhold, men vil også blive berørt af forstyrrelser i denne situation Endvidere er DIGI-TV (og dermed DR) forpligtet til at dække DTT-seerne i samme omfang som der oprindeligt var dækning med analogt tv, dvs. overalt i landet. I forbindelse med vurdering af antal berørte, bliver det også uklart, hvordan kumulativ effekt af flere LTE-net er beregnet. I rapportens anden del regnes med mere realistiske LTE-net, hvilket resulterer i et lavere antal berørte. DR mener dog, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for de anvendte effekter på LTE-basisstationerne: Der er ingen sikkerhed for, at effekterne rent faktisk bliver reduceret jf. det forbehold rapporten tager på side 78, 2. punkt. 3

4 LTE operatørerne vil med stor sandsynlighed tilstræbe indendørs dækning, som kræver større effekter. Ved den tekniske workshop hos den danske telemyndighed den 1. december 2011 blev der fra teleoperatørernes side givet udtryk for stor utilfredshed med de angivne begrænsninger i effekten fra basisstationerne. De net, der simuleres i rapportens anden del, har langt fra den dækning, der kræves af i hvert fald et af de kommende LTE-net i store dele af landet (98 % areal, 99,8 % befolkning med 10 Mbit/s). Bemærkninger til auktionsbetingelser, herunder de tekniske krav til LTE-net Indledningsvis skal det bemærkes, at der i forhold til tidligere, hvor nye systemer er taget i brug, er der her tale om, at man vil indføre et nyt system i et frekvensbånd, der indtil for en måned siden blev brugt til DTT, og alle eksisterende modtagere er beregnet til at modtage DTT i dette område. Der er derfor som udgangspunkt ingen form for filtrering mod signaler inden for båndet. Der er derimod en kanalseparation som gør, at modtageren kan fungere korrekt med kraftige og svage signaler samtidigt i nabokanaler inden for de rammer, der er planlagt med for DTT. Modtageren opfylder således de krav, som er grundlaget for frekvensplanen GE-06. DR ser med tilfredshed, at der er krav om mere effektiv filtrering på basisstationer for at begrænse forstyrrelser under 790 MHz. DR anser dette tiltag for nødvendigt for at begrænse interferensen til DTT. DR går derfor ud fra, at der er tale om en fejl, når kravene til blok B1 - B4, som angives i Informationsmemorandum afsnit 2.3.2, ikke er medtaget i udkast til frekvenstilladelse (Bilag 1B til Bilag E). DR er endvidere enig i, at der skal være begrænsninger i de effekter, der kan anvendes på basisstationer, og vil anbefale en grænse på 56 dbm/5 MHz for områder, hvor der ikke skal tages særlige hensyn, svarende til 59 dbm/10 MHz. Det vil medføre færre problemer med overload på DTT modtagere. DR mener ikke, de angivne begrænsninger i områder med tv-kanalerne K59 og K60 er tilstrækkelige. Den af telemyndigheden udarbejdede pixel model er baseret på, at DTT-seerne anvender modtagere, der har parametre som de 10 % bedste med hensyn til overload og også de 10 % bedste med hensyn til kanalseparation. De rapporter, der findes om måling på DTT-modtagere udsat for LTE-interferens, angiver ingen korrelation mellem egenskaberne i forhold til overload og kanalseparation. Det er derfor slet ikke givet, at de 10 % bedste med hensyn til overlad er de samme som de 10 % bedste 4

5 med hensyn til kanalseparation. Rent statistisk kan der således blot være 1 % af modtagerne, der opfylder begge krav. Med hensyn til beregningerne i pixel-modellen fremgår det i øvrigt ikke, om der er taget hensyn til alle faktorer, herunder combined location correction factor på det modtagne DTT-signal og LTE-signal. De præcise forudsætninger for beregningerne burde have fremgået af høringsmateriale og bør fremgå af auktionsmaterialet. Pixelmodellen har endvidere en begrænsning, idet den kun beskytter eksisterende bygninger. Nye beboelser og sommerhusområder har således ingen beskyttelse mod forstyrrelse. Der er desuden ikke taget hensyn til nyere undersøgelser, som viser tv-modtageres egenskaber afhængigt af hvor kraftigt et DTT-signal, der modtages, og om den forstyrrende LTE-basisstation er i idle, delvist belastet eller fuldt belastet tilstand. Sådanne test er bl.a. rapporteret af OFCOM i juli Det er således ingen sikkerhed for, at der faktisk findes modtagere på det danske marked, der under alle forhold med hensyn til DTT-signalstyrke og LTE-signalvariationer vil overholde de kriterier, som har været basis for beregning af pixelmodellen. Man risikerer derfor, at stort set alle DTT-seerne inden for K59 og K60 områderne får modtageproblemer. Det er DRs opfattelse, at det springende punkt dermed er, at der kun tages udgangspunkt i 10 % fraktilen i stedet for at anvende 90 % fraktilen for pixelberegningerne, så størstedelen af de eksisterende modtagere ville kunne overholde kravene. Dette ville selvsagt medføre større restriktioner på basisstationernes EIRP, men ville til gengæld også reducere antallet af forventelige modtageproblemer. Det forekommer derfor også helt uacceptabelt, at en stor del af DTT-seerne skal anskaffe nye modtagere, umiddelbart efter at have skiftet til digitale tv-modtagere med MPEG4 vel at mærke modtagere som overholder alle gældende krav til både frivillige og obligatoriske mærkningsordninger. Det ville være formålstjenligt om den danske telemyndighed ville oplyse hvilke fabrikanter og modeller, som de ovennævnte kriterier er baseret på. Efter DRs opfattelse vil det kun være muligt at opstille minimumskrav til modtageregenskaber for fremtiden, hvis det sker med en fælles europæisk indsats fra myndighederne og med inddragelse af industrien, og at en sådan proces vil tage tid, inden den får virkning i praksis. 5

6 DR anser det endvidere for en mangel, at der ikke er taget hensyn til antenneforstærkere. Andre undersøgelser, bl.a. for OFCOM, viser, at antenneforstærkere risikerer overload i betydeligt omfang. De fleste husstande, der modtager DTT, anvender antenneforstærkere, bl.a. for at få tilstrækkeligt signal til flere tv-apparater. Hvis det ikke længere er muligt at bruge forstærkere, vil det i praksis udelukke DTT fra brug i fremtiden. Ligeledes er der mange (især mindre) fællesantenneanlæg, der modtager DTT-signalet og fordeler det direkte videre til seerne. I sådanne anlæg er det nødvendigt med antenneforstærkere, og hvis de bliver overstyret eller interfereret, vil det fremover udelukke brugen af DTT-signalet i fællesantenneanlæg og dermed også medføre besvær og ekstra omkostninger for disse seere. Brug af filter hos DTT-husstande DR anerkender principielt, at mange problemer med antenneforstærkere i enkelthusstande og i fællesantenneanlæg kan løses med filtre før antenneforstærkeren, men det vil ikke altid være tilfældet i de områder, hvor K59 og K60 anvendes til DTT, og især ikke, hvis der ikke pålægges lavere effektgrænser for LTE end de foreslåede. Et af de største problemer med filtre er formentlig vanskelighederne med at få det installeret for seerne. For at fungere skal det sidde før de antenneforstærkere, de fleste husstande anvender, dvs. måske på antennemasten. Det vil i mange tilfælde kræve hjælp fra en professionel installatør. Hvis filtre hos de enkelte husstande skal være den generelle løsning på problemer, vil det betyde, at langt de fleste DTT-husstande skal anskaffe og installere filtre og det vil dermed være en betydelig samfundsmæssig udgift. Forudsat det er muligt at anskaffe filtre med tilstrækkeligt gode egenskaber, er det klart, at filtre på antenneinstallationen i kombination med filtrering på basisstationer kan afhjælpe mange interferensproblemer. Der skal dog tages hensyn til, at filtrene skal have en gennemgangsdæmpning på under i hvert fald 1 db for ikke at medføre behov for større effekt på DTT-senderne, og en større effekt på DTT-senderne kan næppe realiseres pga. beskyttelse af nabolandes DTT, og vil medføre betragtelige ekstraomkostninger til udskiftning af sendere og strømforbrug. 6

7 På DTT-nettet vil fx 3 db svare til en fordobling af sendestyrken og dermed strømforbruget. DRs egne foreløbige beregninger For at give en illustration af, hvordan interferensen kan påvirke DTT-modtagelse i to områder, har DR fået beregnet overload fra basisstationer på en enkelt LTE-blok (B1). De valgte områder er dels området bestående af postnummer 3480 og 3490, som er kendetegnet ved at være blandt de områder, hvor der skal være LTE-dækning til 99,8 % af befolkningen og 98 % af arealet med 10 Mbit/s. Området er endvidere kendetegnet ved at udgøres af en blanding af by og land, og der er DTT på K59. Det andet område er Bornholm, som også er blandt de områder, der har dækningskrav til LTE, og hvor K59 anvendes til DTT. Området er tillige kendetegnet ved, at der kun findes kabel-tv i meget begrænset omfang, så størstedelen af tv-modtagelse er DTT og fællesantenneanlæg, der fordeler signalet fra DTT. Beregningerne er gennemført med overloadgrænse -15, -8 og -2 dbm. Der er regnet med brug af LTE blok B1. Den anvendte udbredelsesmodel er frit felt, som jf. undersøgelser der er gennemført for OFCOM, kan anvendes op til 1 km fra basisstationen. Der er ikke regnet på kapaciteten. Linkbudgettet er taget fra Analyses Mason rapporten. De simulerede LTE-net giver den nødvendige befolknings- og arealdækning i postnummer (bortset fra skov), men ikke helt på Bornholm. Postnummer/ Område DTT uden LTE (antal husstande) DTT m. LTE/-15 dbm (antal husstande) DTT m. LTE/-8 dbm (antal husstande) DTT m. LTE/-2 dbm (antal husstande) Bornholm Det ses i skemaet ovenfor, at med en overloadgrænse på modtagerne på -15dBm, som altså også var basis for Analyses Mason rapporten om forstyrrelser, vil omkring halvdelen af husstandene blive forstyrret. Kolonnerne viser det antal, der fortsat kan modtage signalet efter LTE og selv med den høje grænse på -2 dbm, vil der være en del seere, som bliver forstyrret. Det skal bemærkes, at der her er tale om overload fra ét enkelt LTE-net. Som det fremgår af Analyses Mason-rapporten vil situationen forværres med flere net. Illustrationen herunder viser postnummer med et enkelt LTE-net i frekvensblok B1. De røde felter viser de områder, hvor der vil være blocking for tvmodtagere eller forstærkere med en overloadgrænse på -15 dbm. 7

8 Illustrationen herunder viser Bornholm med et enkelt LTE-net i frekvensblok B1. De røde felter viser de områder, hvor der vil være blocking for tv-modtagere eller forstærkere med en overloadgrænse på -15 dbm. 8