HOVEDRESULTATER DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ-BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND BRANCHEMØDE AUGUST 2014

Transkript

1 HOVEDRESULTATER DTT-PLATFORMENS UDVIKLING OG KONSEKVENSER VED BRUG AF 700 MHZ-BÅNDET TIL MOBILT BREDBÅND BRANCHEMØDE AUGUST VORES OPGAVE 1. Hvad er den forventede udvikling i DTT-platformen frem mod 2020 og til 2030? 3 undersøgelsesspørgsmål har været afgrænsende og styrende for analysen 2. Hvad er det forventede kapacitetsbehov for DTTplatform frem mod 2020 og til 2030? 3. Hvad er de økonomiske konsekvenser ved at frigøre 700 MHz-båndet til mobilt bredbånd i 2020 og frem mod 2030? 2 1

2 SÅDAN GJORDE VI Eksplorative interviews med centrale aktører i branchen, brancheorganisationer og internationale organisationer Litteraturstudie med henblik på at kortlægge internationale erfaringer og resultater på området Omkostningskortlægning for forskellige aktører og under forskellige forudsætninger 3 ANALYSEDESIGN 4 2

3 3 REFERENCESCENARIER Tre markedsscenarier for den forventede udvikling i DTT-platformen, hvis ikke 700 MHz-frekvensbåndet frigives til mobilt bredbånd. Kombineres med forventninger til det nødvendige antal MUX. Alt er relativt Jo bedre DTT-platformen forventes at klare sig i udgangssituationen, jo større vil omkostningerne være ved at frigive 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd alt andet lige For at tage højde for den usikkerhed, der altid er forbundet med analyser vedrørende en fremtidig situation. Konsekvenserne af en frigivelse af 700 MHz-frekvensbåndet skal ses relativt i forhold til referencescenarierne. 5 SCENARIE A DTT-platformen fastholder positionen i low end markedet og DTTudbyderne lykkes med at introducere hybride tjenester, som kombinerer distribution af tv over DTT og bredbånd. DTT-udbyderne kan med denne platform også tilbyde attraktive ondemand tjenester. Kundetal Free to air only FTA + TV2 FTA + Mini FTA + øvrig 6 3

4 SCENARIE B DTT-platformen fastholder sin position i low end markedet, men lykkes ikke med at opnå succes i on-demand markedet. De forbrugere, som efterspørger on-demand tjenester og andre integrerede/interaktive tjenester fravælger DTT, da andre platforme tilbyder bedre integration og bedre pris på grund af bundlede tjenester. Kundetal Free to air only FTA + TV2 FTA + Mini FTA + øvrig 7 SCENARIE C DTT-platformen oplever stort pres - også i "lowend" markedet. På grund af, at bredbåndstilgængelighede n stiger, har stadig flere forbrugere adgang til relativt flere tjenester. På grund af konkurrencen i markedet kan DTT ikke opretholde en prisfordel. DTT-markedet består af en stadig ældre kundegruppe. Kundetal Free to air only FTA + TV2 FTA + Mini FTA + øvrig 8 4

5 HOVEDKONKLUSION 1 (1/2) DTT-PLATFORMEN VIL VÆRE SVAGT VIGENDE I MARKEDET OVER TID Men platformen vil ikke blive udkonkurreret: Et stigende antal forbrugere vil efterspørge lineære tv-kanaler til en relativ lav pris (low-end tv-tjenester), som kombineres med ondemand tjenester. Fortsat et traditionelt low-end tv-marked samt et behov for DTT til sekundær TV modtagelse. 9 HOVEDKONKLUSION 1 (2/2) DTT-PLATFORMEN VIL IKKE VÆRE PIONER I INTRODUKTIONEN AF NYE FORMATER SOM ULTRA HD/4K Det forventes, at DVB-T2 vil være fuldt implementeret omkring Overgangen fra MPEG-4 til HEVC afhænger af den kapacitet som er tilgængelig for de to udbydere, pay-tv og free-to-air. 10 5

6 HOVEDKONKLUSION 2 (1/2) 20 TIL 25 KANALER TIL PAY-TV OG 9 KANALER TIL FREE-TO- AIR Mod 9 kanaler på free-to-air og 34 indholdsforskellige kanaler på pay-tv i dag. Baseret på en analyse af faktorer relateret til: 1. Antallet af tv-kanaler, som skal distribueres. 2. Formatet af de tv-kanaler, som skal distribueres (fx SDTV og HDTV). 3. Kodningen, der benyttes til datakomprimering og distribution af billeder og lyd (fx MPEG-4 eller HEVC). 11 HOVEDKONKLUSION 2 (2/2) MEGABIT PER SEKUND (MBPS) TIL PAY-TV OG 45 MBPS TIL FREE-TO-AIR Mod 118 Mbps til pay-tv og 39,8 Mbps til free-to-air i dag. Under forudsætning af, at indholdet sendes i HDTV (1080p), og at der anvendes HEVC kodningsteknologi. Denne kapacitet vil også kunne realiseres ved en frigivelse af 700 MHz båndet. Dvs. samtidig oprethold af en økonomisk bæredygtig og konkurrencedygtig kommerciel DTT-platform. 12 6

7 HOVEDKONKLUSION 3 DIREKTE ØKONOMISKE GEVINSTER PÅ 1,3-1,6 MIA. KR. FREM MOD 2030 Nettonutidsværdi (NPV) Største omkostninger Mindste omkostninger Budgetøkonomiske nettoeffekter Scenarie A, 5 MUX, uændret Scenarie C, 6 MUX, ændret sendenet sendenet Mobilt bredbånd Trådløse mikrofoner Antenneforeninger og kabel-tv Pay-tv (ekskl. reduceret driftsresultat) Free-to-air Forbrugere (tv-seere) Staten Samlet Reduceret driftsresultat for pay-tv Samlet - Inkl. reduceret driftsresultat for pay-tv Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør også produktivitetsgevinster som følge af en øget adgang til mobilt bredbånd indgå i beregningen. Den samfundsøkonomiske gevinst er dermed større end det budgetøkonomiske nettoresultat. Nemlig mellem 2,5 og 4 mia. kr. frem mod ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR MOBILBRANCHEN For mobilbranchen er nettonutidsværdien på ca. 1 mia. kr. således en konsekvens af gevinster i form af reducerede kapacitetsomkostninger i forhold til referencescenariet - fratrukket omkostninger til licens til staten. 14 7

8 ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR TRÅDLØSE MIKROFONER, ANTENNEFORENINGER OG KABEL-TV For udbydere af trådløse mikrofonsystemer vil en frigivelse af 700 MHz-frekvensbåndet i forhold til referencescenariet primært betyde øgede omkostninger til anskaffelse af mere frekvenseffektive systemer. Dette beløber sig til ca. 27 mio. kr. frem mod Antenneforeninger og kabel-tv kan forvente øgede tilpasningsomkostninger i forhold til støj og retransmission for ca. 22 mio. kr. 15 ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR FORBRUGERNE Forbrugerne, eller tv-seerne, vil i forbindelse med en eventuel frigivelse af frekvensbåndet, kunne blive pålagt udgifter til opgradering af modtagerudstyr (ud over udgifter til anskaffelse af DVB-T2 udstyr, der også er forudsat i referencescenariet). Afhængigt af referencescenariet kan dette beløbe sig til op til ca. 308 mio. kr., fordelt på 146 mio. kr. og 162 mio. kr. mellem henholdsvis pay-tv og free-to-air. 16 8

9 ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR FREE-TO-AIR OG PAY-TV For free-to-air vil en frigivelse af frekvensbåndet til mobilt bredbånd indebære omkostninger relateret til tilpasning af DTT-sendenettet. Samlet set forventes den budgetøkonomiske konsekvens for free-to-air at være et tab på op til 225 mio. kr. frem mod De samlede udgifter for DTT afhænger af, hvor mange MUX det bliver muligt at opretholde og DTT-platformens udvikling. For DTT forventes der for 5 MUX udgifter til tilpasning i DTTsendenettet på i alt 563 mio. kr. Hertil kommer en estimeret formindsket fortjeneste for pay-tv på mio. kr. Ved 6 MUX er tilpasningsomkostningerne 603 mio. kr., men pay-tv vurderes ikke at få nogen formindsket fortjeneste. 17 KONTANTE ØKONOMISKE EFFEKTER AF TILPASNINGER I DTT-NETTET OG NETTONUTIDSVÆRDI AF ALLE OMKOSTNINGER FREM MOD 2030 VED FRIGIVELSE AF 700 MHZ-FREKVENSBÅNDET Effekt på DTT-sendenetsøkonomi for frigivelse af 700 MHz båndet CAPEX mio. DKK OPEX mio. DKK (årlig) Nettonutidsværdi af samlede omk., mio. DKK Heraf omkostninger for pay-tv, mio. DKK 4 MUX nuværende regionalisering (sendenet) MUX nuværende regionalisering (sendenet) MUX ændret regionalisering (sendenet) MUX ændret regionalisering (sendenet)

10 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Rambøll projektledelse og økonomiske konsekvenser Frede Lillelund Majbritt Skov Robincon teknologi og forretningsmodeller Jan Stenmo Progira broadcast radio planning og frekvensregulering Mats Ek Patrik Engstedt 19 10