STUDIEORDNING FOR TYSK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR TYSK"

Transkript

1 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1

2 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige studieordning, men den skal give mulighed for hurtigt at slå efter, hvad indholdet af og eksamensformen for de forskellige kurser på BA-centralfaget er. Slå altid efter i den rigtige studieordning eller spørg den faglige vejleder, hvis der er noget, du er i tvivl om. Hvad er et BA-centralfag? En bacheloruddannelse (BA) varer 3 år og den består af et centralfag, som er det fag, man starter på, når man starter på universitetet, og et tilvalg eller sidefag, som man går i gang med, når man har læst i to år. Det kan illustreres med følgende figur: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Centralfag Centralfag Tilvalg Tilvalg Som fuldtidsstuderende skal man hvert år have kurser og eksamener, der svarer til 60 ECTS (ECTS = European Credit Transfer System). På bacheloruddannelsen fylder centralfaget 135 ECTS (svarer til 2 ¼ årsværk), mens tilvalg/sidefag fylder 45 ECTS (svarer til ¾ årsværk). 1 ECTS svarer til 27,5 arbejdstimer. Faglige elementer i BA-uddannelsen i tysk For nemhed skyld inddeler vi de kurser, der indgår i BA-uddannelsen, i litterære og kulturhistoriske kurser, historiske og samfundsorienterede kurser, sprogvidenskabelige kurser og sprogfærdighedskurser. Det betyder dog ikke at der også er kurser der går på tværs af denne inddeling. Inden for hver af disse fagblokke findes der obligatoriske fag og valgfag. De obligatoriske fag skal alle, der læser centralfag i tysk have, men valgfagene er forskellige fra semester til semester. 2

3 BA-uddannelsens første fire semestre Man skal have kurser på sit centralfag i de første fire semestre. I skemaet kan du se hvilke kurser, der indgår i BA-centralfaget i tysk, og hvilken eksamensform der er på kurserne. Du kan læse mere om de enkelte kurser på de efterfølgende sider. 1. semester (1. september til 31. januar) Fagtype Kursus Antal timer Eksamensform Litterære og Emneorienteret 2 timer om Undervisningsdeltagelse kulturhistoriske kurser studieteknik: Tyskland i dag 2 uger i januar Undervisningsdelatgelse og skriftlig opgave Tekstlæsningens teori 2 timer om Undervisningsdeltagelse og praksis I Historiske kurser Samfund og historie I 2 timer om Hjemmeopgave i januar Sprogvidenskabelige kurser Sprogbeskrivelse I 2 timer om 2 hjemmeopgaver i løbet af semestret Sprogfærdighedskurser Mundtlig 2-4 timer om Undervisningsdeltagelse kommunikation I (afhængigt af niveau) Skriftlig kommunikation I 3 timer om 2 hjemmeopgaver i løbet af semestret + en test i næstsidste undervisningstime 2. semester (1. februar til 30. juni) Fagtype Kursus Antal timer Eksamensform Litterære og Tekstlæsningens teori og 2 timer om Skriftlig eksamen kulturhistoriske kurser praksis II Historiske kurser Samfund og historie II 2 timer om Mundtlig eksamen Sprogvidenskabelige Sprogbeskrivelse IIa 4 timer om Undervisningsdeltagelse kurser Sprogfærdighedskurser Skriftlig kommunikation II 2 timer om Skriftlig eksamen Valgfag Sprogvidenskabeligt 2 timer om Hjemmeopgave i maj/juni valgfag Valgfag i litteratur, kulturhistorie eller historie 2 timer om Hjemmeopgave i maj/juni 3

4 3. semester (1. september til 31. januar) Fagtype Kursus Antal timer Eksamensform Litterære og Kultur- og litteraturhistorie 2 timer om Skriftlig eksamen kulturhistoriske kurser I Den tysksprogede 1 time om Undervisningsdeltagelse litteraturs hovedværker I Sprogvidenskabelige Sprogbeskrivelse IIb 3 timer om Mundtlig eksamen kurser Sprogfærdighedskurser Tekstproduktion 2 timer om Skriftlig eksamen Valgfag Sprogligt tema 2 timer om Hjemmeopgave i januar Valgfag i litteratur, 2 timer om Hjemmeopgave i januar kulturhistorie eller historie Andet Videnskabsteori I 1 time om Hjemmeopgave 4. semester (1. februar til 30. juni) Fagtype Kursus Antal timer Eksamensform Litterære og Kultur- og litteraturhistorie 4 timer om Mundtlig eksamen kulturhistoriske kurser II Den tysksprogede 3 timer om Mundtlig eksamen litteraturs hovedværker II Sprogvidenskabelige Sproghistorie og sproglig 2 timer om Skriftlig eksamen kurser variation Sprogfærdighedskurser Version (oversættelse fra 2 timer om Skriftlig eksamen tysk til dansk) Andet Videnskabsteori II 1 time om Mundtlig eksamen I 4. semester begynder man desuden at skrive sit bachelorprojekt, der skal afleveres senest d. 1. september, hvor ens 5. semester starter. 4

5 De enkelte kurser: Alfabetisk oversigt Den tysksprogede litteraturs hovedværker I Den tysksprogede litteraturs hovedværker I ligger på 3. semester. Kurset vægter 0 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. På kurset læses, analyseres og fortolkes nogle af de største tysksprogede litterære værker fra de vigtigste perioder. I dette kursus er der rigtigt meget selvstændig læsning, for pensum i dette kursus og den tysksprogede litteraturs hovedværker II er på i alt 1200 sider, hvoraf de 100 sider er lyrik. Pensumlisten for kurset udleveres allerede på 1. semester af uddannelsen, så allerede på 1. og 2. semester kan man gå i gang med at læse til dette fag. Eksamen i faget er aktiv undervisningsdeltagelse. Det vil typisk sige at man skal bestå nogle test i semestrets løb, men det er underviseren der fastlægger kravene ved semesterstart, så sørg for at orientere dig. Den tysksprogede litteraturs hovedværker II + mundtlig kommunikation Den tysksprogede litteraturs hovedværker II ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS og derudover prøves du i mundtlig kommunikation, hvilket også tæller 5 ECTS. For begge dele får man karakter efter 7- trinsskalaen. På kurset læses, analyseres og fortolkes de store værker og herudover øves mundtlig præsentationsteknik. Også her er eksamen aktiv undervisningsdeltagelse, typisk i form af to tests, men igen: sørg for at orientere dig ved semesterstart. Derudover afsluttes 2. semester med en mundtlig prøve, hvor du skal holde et 20-minutters foredrag om et emne valgt i samråd med underviseren. Efter foredraget stiller eksaminator og censor spørgsmål i ca. 10 minutter. Eksamen foregår på tysk. Emneorienteret studieteknik: Tyskland i dag Emneorienteret studieteknik ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. Kurset løber dels som et almindeligt kursus med undervisning hver uge i efterårssemestret, dels som et intensivt forløb over to uger i januar. Efterårssemestret: I dette kursus er der både fokus på studieteknik (hvordan holder man et oplæg, hvordan skriver man en opgave, hvordan laver man henvisninger, hvordan undgår man at plagiere etc.) og på aktuelle temaer i Tyskland. Det kan være kulturelle temaer (fx ny litteratur, nye film, nyt teater), politiske 5

6 temaer eller aktuelle samfundsmæssige spørgsmål. Meningen er at man skal øve sine studieteknikker i forhold til helt aktuelle temaer. Eksamensformen er aktiv undervisningsdeltagelse. Det betyder at man skal være til stede i min. 80% af timerne, at man skal forberede sig til undervisningen, sådan som underviseren fastlægger det, og at man skal aflevere de skriftlige opgaver eller deltage i de tests, som underviseren fastlægger som en del af kurset. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, hvad underviseren beskriver som en del af eksamen. Januarforløbet: Det overordnede mål med forløbet i januar er at træne mundtlig og skriftlig sprogfærdighed i kombination med det faglige indhold fra de forskellige discipliner. I den første uge arbejdes der med forskellige litterære, kulturelle, historiske og sproglige cases, der skal præsenteres mundtligt, i den anden uge skal man skrive en opgave på baggrund af en af disse cases. Eksamensformen er aktiv undervisningsdeltagelse og en skriftlig opgave. Det indebærer, at man skal være til stede min. 80% af tiden og aktivt deltagende i de to uger, samt at man skal udarbejde en skriftlig opgave på ca. 5 sider. Kultur- og litteraturhistorie I Kultur- og litteraturhistorie I ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7- trinsskalen. I dette kursus handler det om en historisk gennemgang af litteratur, kunst og kultur, der er knyttet til det tysksprogede område (dvs. især Tyskland, Østrig og Schweiz) frem til Kurset er bygget op om de forskellige perioder i kultur- og litteraturhistorien (fx oplysningstiden og romantikken) og i kurset skal man analysere forskellige kulturelle udtryksformer som litteratur, arkitektur, maleri, musik etc. i lyset af den periode, de er skabt i. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, der varer 5 timer. Prøven består af to dele, nemlig en paratvidenstest, hvor man skal svare på konkrete spørgsmål inden for pensum, og en del, hvor man skal besvare et større spørgsmål inden for faget. Eksamensopgaven skal skrives på tysk, og man må godt bruge ordbøger, men ikke internet til eksamen. Kultur- og litteraturhistorie II Kultur- og litteraturhistorie II ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7- trinsskalen. Man har to timer om med sin almindelige underviser og to timer om med en instruktor. Kurset er en fortsættelse af Kultur- og litteraturhistorie I, men nu med fokus på perioderne efter 1815 (fx ekspressionismen, efterkrigstiden og postmodernismen). 6

7 Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 minutter. Forud for eksamen er der 60 minutters forberedelse. Man får et spørgsmål og en tekst inden for en af de perioder, der har været gennemgået i kultur- og litteraturhistorie I og II. Eksamen foregår på tysk. Mundtlig kommunikation Mundtlig kommunikation ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. På dette kursus trænes det mundtlige tysk gennem oplæg, diskussionsøvelser, rollespil o.lign. Ved semesterstart skal alle nye tyskstuderende igennem en sprogtest, der afgør hvilket forløb i mundtlig kommunikation, den studerende skal følge og hvor mange timer han/hun skal have på 1. semester. Eksamensformen er aktiv undervisningsdeltagelse. Det betyder at man skal være til stede i min. 80% af timerne, at man skal forberede sig til undervisningen, sådan som underviseren fastlægger det, og at man skal aflevere de skriftlige opgaver eller deltage i de tests, som underviseren fastlægger som en del af kurset. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, hvad underviseren beskriver som en del af eksamen. Samfund og historie I Samfund og historie I ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I kurset behandles den tyske historie fra 1848 og frem, men der er også fokus på nutidige politiske og samfundsmæssige forhold. Man læser forskellige tyske tekster (historiske tekster, men også avisartikler), der belyser de ting, man diskuterer i undervisningen. Typisk vil man skulle holde et oplæg om et af de temaer, der behandles. Kurset afsluttes med en hjemmeopgave, der skal skrives på tre døgn. Underviseren fastlægger, hvad opgaven skal handle om, på baggrund af de temaer, der har været behandlet i undervisningen. Opgaven skal skrives på dansk eller tysk. Samfund og historie II Samfund og historie II ligger på 2. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I denne del af kurset tages der fat på en række forskellige samfundsmæssige temaer, fx regionale forskelle inden for Tyskland, ligestillingsspørgsmål, udenrigspolitik o.lign. Udgangspunktet er den aktuelle situation, men i et historisk perspektiv. 7

8 Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 25 minutter. Forud for eksamen er der 50 minutters forberedelse. Man får et spørgsmål eventuelt sammen med en ukendt tekst. Eksamen foregår på tysk. Skriftlig kommunikation I Skriftlig kommunikation I ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I dette kursus trænes det skriftlige tysk. Du skal skrive mindre tekster i form af fx læserbreve eller præsentationer af politikere, politiske partier, byer, regioner e.lign. Du skal arbejde med grammatik, ordforråd og tekstopbygning med henblik på at gøre dine tekster så gode som muligt. Eksamen i kurset er dels skriftlige opgaver i løbet af semestret, dels en test i slutningen af semestret. Du skal bestå minimum to af de opgaver, der afleveres. Derudover skal du bestå en test inden for det grammatiske stof, der gennemgås. Skriftlig kommunikation II Skriftlig kommunikation II ligger på 2. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7- trinsskalaen. På kurset arbejder du videre med det skriftlige tysk, med ordforråd, grammatik og tekstopbygning. Der er mulighed for at aflevere opgaver, typisk i grupper. Eksamen i kurset er en skriftlig eksamen, der varer 4 timer. Ved eksamen skal du skrive en tekst og besvare spørgsmål inden for det grammatiske stof. Du må bruge ordbøger og den eller de grammatikbøger, du har arbejdet med i undervisningen, men ikke internet. Sprogbeskrivelse I Sprogbeskrivelse I ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I sprogbeskrivelse I handler det om grammatisk analyse. I kurset lærer du at analysere sætninger og ordgrupper ved hjælp af forskellige værktøjer. Det handler altså om at beskrive autentiske sætninger og derigennem opstille hypoteser om, hvordan man på tysk kan sætte ord sammen, så de danner ordgrupper og sætninger. Også sprogets forskellige funktioner er genstand for diskussion. Eksamensformen for kurset er to hjemmeopgaver, der skrives i løbet af semestret (typisk afleveres én opgave i oktober og én i slutningen af november). I opgaverne skal man analysere sætninger og redegøre 8

9 for og diskutere forskellige grammatiske begreber. Den første opgave bedømmes med bestået/ikkebestået, den anden med en karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaverne skal skrives på tysk eller dansk. Sprogbeskrivelse IIa Sprogbeskrivelse IIa ligger på 2. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. Man har to timer om med sin almindelige underviser og to timer om med en instruktor. I dette kursus handler det om, hvordan det tyske grammatiske system er skruet sammen, dvs. hvordan man kan udtrykke forskellige betydninger på tysk. Analyseredskaberne, som man har lært i sprogbeskrivelse I, bruger man nu til at kunne beskrive, fx hvordan forskellige verber kræver forskellige sætningsled, hvordan man kan udtrykke tid ved hjælp af forskellige tempusformer og hvordan man udtrykker at noget er virkeligt eller uvirkeligt. Eksamensformen er aktiv undervisningsdeltagelse. Det betyder at man skal være til stede i min. 80% af timerne, at man skal forberede sig til undervisningen, sådan som underviseren fastlægger det, og at man skal aflevere de skriftlige opgaver eller deltage i de tests, som underviseren fastlægger som en del af kurset. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, hvad underviseren beskriver som en del af eksamen. Sprogbeskrivelse IIb Sprogbeskrivelse IIa ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. Man har to timer om med sin almindelige underviser og en time om med en instruktor. I dette kursus handler det fortsat om, hvordan man kan udtrykke forskellige betydninger på tysk, fx hvordan man kan bruge sproget til at stille spørgsmål, fremsætte udsagn eller give ordrer, hvordan man udtrykker tilhørsforhold eller at en person eller genstand besidder en egenskab. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 minutter. Forud for eksamen er der 60 minutters forberedelse. Man får et spørgsmål, hvor man skal analysere en eller flere sætninger og diskutere et tema, der har været behandlet i undervisningen. Eksamen foregår på tysk. Sproghistorie og sproglig variation Sproghistorie og sproglig variation ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7- trinsskalen. I dette kursus skal du beskæftige dig med det tyske sprogs historiske udvikling og med de forskellige varianter af tysk, der eksisterer i dag. Du skal beskæftige dig med, hvordan det tyske sprog har udviklet og 9

10 forandret sig, siden man overhovedet kan begynde at tale om et tysk sprog, og med hvordan det tyske sprog ser forskelligt ud, afhængigt af geografi, sociale forhold, alder etc. Kurset afsluttet med en skriftlig eksamen på 5 timer, hvor du med udgangspunkt i en eller flere tekster skal gøre rede for sproglige forskelle. Eksamen foregår på tysk. Sprogligt tema Sprogligt tema ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I dette kursus skal du fordybe dig i et emne inden for det sprogvidenskabelige område. Indholdet er forskelligt fra gang til gang, men der kan fx være tale om en bestemt teoretisk eller metodisk retning inden for sprogvidenskaben (kognitiv lingvistik, sociolingvistik, kontrastiv lingvistik e.lign.), en bestemt disciplin (fx fonologi, pragmatik) eller et mere specifikt emne, fx inden for grammatikken (konjunktiv, nominalisering e.lign.). Der læses et antal bøger eller artikler svarende til sider. Kurset afsluttes med en hjemmeopgave på 7-10 sider, der skal skrives på tre døgn. Underviseren fastlægger, hvad opgaven skal handle om, på baggrund af de temaer, der har været behandlet i undervisningen. Opgaven skal skrives på tysk. Sprogligt valgfag Sprogligt valgfag ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. Ligesom i sprogligt tema fordyber man sig her i et emne inden for sprogvidenskaben. Eksamen i faget foregår som en fri hjemmeopgave, hvor du i samråd med underviseren vælger et emne. Opgaven skal være på ca. 10 sider og skrives på tysk. Tekstlæsningens teori og praksis I Tekstlæsningens teori og praksis ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I dette kursus handler det om at analyse og fortolkning af litterære tekster, især prosatekster og dramatiske tekster. Den studerende skal altså tilegne sig forskellige redskaber til at analysere tekster. Eksamensformen for kurset er aktiv undervisningsdeltagelse. Det betyder at man skal være til stede i min. 80% af timerne, at man skal forberede sig til undervisningen, sådan som underviseren fastlægger det, og at 10

11 man skal aflevere de skriftlige opgaver eller deltage i de tests, som underviseren fastlægger som en del af kurset. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, hvad underviseren beskriver som en del af eksamen. Tekstlæsningens teori og praksis II Tekstlæsningens teori og praksis ligger på 2. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7- trinsskalen. I dette kursus arbejder man videre med den litterære analyse, nu især på lyriske tekster. Mange af de redskaber, der indgår i Tekstlæsningens teori og praksis I går igen på dette kursus, men der indgår også nye, der især er relevante når man beskæftiger sig med digtanalyse. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, der varer 3 timer. Man kommer op i en ukendt tekst, som man skal analysere. Eksamensopgaven kan skrives på tysk eller dansk, som man selv ønsker. Tekstproduktion Tekstproduktion ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. Dette kursus ligger i forlængelse af Skriftlig kommunikation I og II, idet du her arbejder videre på at forbedre dit skriftlige tysk. Fokus i dette kursus ligger på teksten mere end på de enkelte sætninger, dvs. på at få dine tekster til at fremstå som helheder, der tjener et kommunikativt formål. Du arbejder dog også stadig videre med grammatik og ordforråd. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, der varer 5 timer. På baggrund af et skriftligt materiale skal du skrive en eller to tekster inden for en teksttype, du har arbejdet med i undervisningen, og derudover skal du svare på nogle teoretiske spørgsmål. Valgfag i litteratur, kulturhistorie eller historie Valgfag i litteratur, kulturhistorie eller historie ligger på 2. og 3. semester. Hvert kursus vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I et valgfag inden for litteratur, kulturhistorie eller historie går man i dybden med et emne inden for et af disse faglige områder. Det kan være en roman, et forfatterskab, en litterær periode, film, billedkunst, en historisk periode e.lign. Der læses bøger og artikler svarende til ca sider. Eksamen i faget foregår som en fri hjemmeopgave, hvor du i samråd med underviseren vælger et emne. Opgaven skal være på ca. 10 sider og skrives på tysk. 11

12 Version: oversættelse fra tysk til dansk Version ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I dette fag drejer det sig om oversættelse fra tysk til dansk. Du skal dels arbejde praktisk med forskellige teksttyper (faglige tekster, litterære tekster, journalistiske tekster), dels teoretisk med grundlæggende forskelle på det tyske og det danske sprog. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, der foregår på universitetet og varer 4 timer. Man kommer op i en ukendt tysk tekst, som man skal oversætte til dansk. Derudover skal man kommentere forskellige oversættelsesmæssige udfordringer. Videnskabsteori I Videnskabsteori I ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I dette fag drejer det sig om hvad videnskab er helt overordnet, og hvad humanistisk videnskab er i forhold til andre videnskaber. Du skal opnå kendskab til forskellige strømninger og paradigmer, der har gjort sig gældende inden for humaniora. Der læses bøger og artikler svarende til ca. 300 sider. Eksamen i faget er en bunden skriftlig hjemmeopgave, dvs. at underviseren definerer opgaven. Du har tre dage til at skrive opgaven, der skal være på 3-5 sider. Opgaven skal skrives på dansk. Videnskabsteori II Videnskabsteori I ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I dette kursus drejer det sig mere specifikt om tyskfagets videnskabsteori. Der læses artikler og bøger svarende til 150 sider. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 minutter. Forud for eksamen er der 30 minutters forberedelse. Eksamen foregår på tysk. 12

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i italiensk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i italiensk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i italiensk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR

KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Kandidatuddannelse

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst og design 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke kurser

Læs mere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Fagstudieordning Efter- og tillægsuddannelser i latin 2019

Fagstudieordning Efter- og tillægsuddannelser i latin 2019 Fagstudieordning Efter- og tillægsuddannelser i latin 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. august 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Adgangskrav,

Læs mere