UFORURENET BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Transkript

1 UFORURENET BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA den 10. oktober 2012

2 MILJØBESKYTTELSESLOVENS 19 Stk. 1: Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden 2) udledes eller oplægges på jorden 3) afledes til undergrunden Stk. 4: Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler 2

3 MILJØBESKYTTELSESLOVENS 33 33, stk. 1, 1. pkt.: Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Godkendelsesbekendtgørelsen Typisk listepunkt K 206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under punkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.

4 POP-FORORDNINGEN (850/2004) POP-forordningens artikel 7: Producenter og indehavere af affald skal gøre enhver rimelig indsats for at undgå forurening af affaldet med bilag IV-stoffer (PCB m.fl.) Affald, der eksempelvis indeholder PCB, skal hurtigst muligt destrueres eller omdannes irreversibelt Hvis der er et mindre indhold (0-50 mg/kg for PCB) kan der ske deponering i undergrunden eller på anlæg for farligt affald 4 MST differentierer, jf. vejledende udtalelse af 21. januar 2011: <1 mg/kg => deponeringsanlæg for inert affald 1-10 mg/kg => deponeringsanlæg for mineralsk affald => deponeringsanlæg for blandet affald

5 BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Bygge- og anlægsaffaldet udgør en særlig udfordring Det er store mængder, som har egenskaber, som kan udnyttes hensigtsmæssigt, navnlig hvis det ikke er forurenet. Genanvendelse sikrer bl.a. optimal udnyttelse af deponeringskapaciteten, og det reducerer forbruget af primære råstoffer Derfor har vi siden 1985 haft regulering, som søger at fremme genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald

6 ASFALT-CIRKULÆRET (1985) I forhold til krav om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 11 (nuværende 19) vurderede Miljøstyrelsen, at anvendelse af opbrudt asfalt til almindelige bygge- og anlægsarbejder ved vejbygning m.v. ikke er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 11 Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at indhente tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, når opbrudt asfalt anvendes til bundsikring og befæstelse af veje, stier, pladser og lignende, uanset disse forsynes med vandtæt bærelag/slidlag eller ikke 6

7 CIRKULÆRESKRIVELSE OM BYGGEAFFALD (1990) I forhold til krav om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 11 (nuværende 19) vurderede Miljøstyrelsen, hvis der til bygge- og anlægsformål genanvendes rene, forsorterede byggematerialer vil anlægget kunne etableres uden godkendelse som affaldsdeponi efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og uden der skal meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 11 Fastsatte nærmere retningslinjer, herunder krav om forsortering og begrænsning til bestemte fraktioner 7

8 BYGGE- OG ANLÆGSAFFALDSCIRKULÆRET (1995) En videreførelse af tankegangen om, at visse affaldsfraktioner uden risiko kan anvendes uden konkret tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven Definitioner på bestemte typer af genanvendelse, som kunne ske uden tilladelse Definition på affald(sfraktioner), som uden tilladelse kunne anvendes til erstatning for primære råstoffer 8 Krav om at reglerne ved regulativ blev implementeret og nærmere udformet af den enkelte kommune

9 BYGGE- OG ANLÆGSAFFALDSBKG. (PRIMO 2010) Liberalisering af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald Nødvendiggjorde en generel national regulering til erstatning for 1995-cirkulæret Regulativbestemmelser for kildesorteret genanvendeligt byggeog anlægsaffald blev ophævet Målsætning: Neutral omskrivning uden nævneværdige ændringer af eksisterende retstilstand, jf. høringsnotatet Proces: 9 Regelsættet konstateres utidssvarende Mindre justeringer foretages

10 BYGGE- OG ANLÆGSAFFALDSBKG. (PRIMO 2010) Resultat: Definition af uforurenet bygge- og anlægsaffald: Indarbejdelse af gennemprøvet kriterium fra jordforureningslovens 5 i definitionen af uforurenet byggeog anlægsaffald Suppleres delvist af lettere modificeret allerede gældende definition Sorteringskrav: Suppleres med gips, stenuld og jord Som udgangspunkt ved kilden Samme typer af anvendelse som tidligere 10 Anmeldepligten ved nedrivning bortfalder

11 RESTPRODUKT- OG AFFALDSBKG. (ULTIMO 2010) Bygge- og anlægsaffaldsbkg. ophæves og inkorporeres i stedet i restproduktbkg. og affaldsbkg. Restproduktbkg.: Definition på uforurenet bygge- og anlægsaffald videreføres uændret Typer af anvendelse indskrænkes marginalt Anmeldepligt 2 uger før anvendelse af uforurenet bygge- og anlægsaffald indføres 11

12 RESTPRODUKT- OG AFFALDSBEK. (ULTIMO 2010) Affaldsbkg.: Sorteringskrav nuanceres Krav om frasortering af alt andet end mørtel og evt. armeringsjern er frasorteret Mulighed for at videresende usorteret bygge- og anlægsaffald til sorteringsanlæg 12

13 AFFALDSBEK. (ULTIMO 2012) Der indføres nye regler om screening og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald med fokus på PCB (Gennemgået af MST tidligere) Anmeldepligten i restproduktbekendtgørelsens 14 ophæves

14 RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSENS 11 Stk. 1: Sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald må uden tilladelse anvendes på de i bilag 5 nævnte betingelser Stk. 2: Anden anvendelse kræver tilladelse Overtrædelse af 11 er strafbelagt i medfør af restproduktbekendtgørelsens 17, stk. 1, nr

15 RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSENS BILAG 5 Betingelser for anvendelse Samtlige fraktioner: Forberedelse til genbrug til samme eller beslægtede formål Oplagring kan ske på nedrivningsstedet i op til 1 år Natursten, uglaseret tegl, beton, blanding heraf: Efter forarbejdning anvendes som erstatning for primære råstoffer 15

16 RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSENS 2, NR. 10, JF. BILAG 2 Definitionen på sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald: Fraktioner: Natursten Uglaseret tegl Beton Blandinger Jern og metal Gips Stenuld NB: Jord er ikke gentaget i restproduktbkg. Sortering, jf. affaldsbekendtgørelsens 74, stk

17 RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSENS 2, NR. 10, JF. BILAG 2 Uforurenet: hvor det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at affald ikke indeholder forurenende materialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan art og koncentration, at anvendelsen kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed Jordforureningslovens 5: Et areal betragtes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø 17

18 RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSENS 2, NR. 10, JF. BILAG 2 Uforurenet: Affaldet må således ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, herunder f.eks. imprægneret træ, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak 1995-cirkulæret, 3: De nævnte fraktioner må således ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand: For eksempel træ og andet organisk materiale, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak. 18

19 SÆRLIGT OM PCB Miljøstyrelsen orientering af 5. juli 2011: Ved vurderingen af, om bygge- og anlægsaffaldet, der indeholder PCB, er uforurenet, skal det med en høj grad af sikkerhed Som et led i regeringens PCB-handlingsplan igangsætter Miljøstyrelsen et arbejde med at fastsætte en national grænseværdi for, hvornår indholdet af PCB i bygge- og anlægsaffald er så lavt, at affaldet kan anses for at være uforurenet og dermed egnet til videre anvendelse Foreløbigt henvises til Københavns Kommune PCB-vejledning (0,02 mg/kg) 19

20

21 ER DET EN KONKRET VURDERING? Jordforureningslovens kortlægningsvurdering er konkret i forhold til de faktiske forhold, som er relevante for vurderingen Er der vigtige grundvandsinteresser i området? Er der tale om følsom arealanvendelse? Spørgsmålet er, om definitionen også skal administreres på denne måde? Kan affaldet på det givne sted anvendes uden risiko for miljøet og menneskers sundhed? Der er selvfølgelig en risiko for, at det flyttes til et andet sted, hvor det udgør en risiko for miljøet og menneskers sundhed Er den risiko så tilstrækkeligt håndteret gennem jordforureningsloven? (Slagge-dommen)

22 Slagge-dommen, genanvendelse af affald og kortlægning efter jordforureningsloven Højesterets dom af 9. november 2010 (U H): Der var i 1992 udlagt slagge på en gårdsplads og under en bygning i overensstemmelse med den dagældende slaggebekendtgørelse Frederiksborg Amt kortlagde i 2004 de arealer på ejendommen, hvor der var udlagt slagge i henhold til jordforureningsloven Sagsøgerne anførte (med støtte fra affald danmark), at det var urimeligt henset til, at myndighederne ved vedtagelsen af slaggebekendtgørelsen havde vurderet, at der ikke var nogen forureningsfare forbundet med udlægningen af slaggen

23 Slagge-dommen, genanvendelse af affald og kortlægning efter jordforureningsloven Amtet anførte (med støtte fra Miljøstyrelsen), at kortlægning efter jordforureningsloven ikke forudsatte, at den udlagte slagge udgjorde en risiko ved den aktuelle placering eller den aktuelle anvendelse af ejendommen Amtet anførte videre, at kortlægning kunne ske på baggrund af risiciene ved ændret anvendelse af ejendommen eller en flytning af slaggen, og at et af hovedformålene med kortlægningen var et forebygge sådanne risici. Endelig anførte amtet, at den lovlige udlægning af slaggen ikke havde betydning for amtets adgang til at kortlægge arealet i medfør af jordforureningsloven Højesteret tiltrådte amtets anbringender

24 SLAGGE-DOMMEN Er der tale om jordforurening? Efter lovens forarbejder, herunder særligt de specielle bemærkninger til jordforureningslovens 2 og 5, må det lægges til grund, at begrebet»jord«ikke skal forstås snævert som jord i geologisk forstand, men må forstås som en henvisning til ethvert materiale, der indgår som en del af jordmediet, idet det dog udtrykkeligt er forudsat, at forurenede bygninger eller bygningsanlæg ikke omfattes af loven. 24

25 ANSVARSFORDELING Miljøstyrelsen udarbejder regler om håndtering af bygge- og anlægsaffald og vejleder kommunerne om fortolkning af reglerne Kommunerne har ansvaret for at føre tilsyn med nedrivning af bygninger (kildesorteringen) og med anvendelse af bygge- og anlægsaffald Affaldsproducenten har ansvaret for, at bygge- og anlægsaffald sorteres efter reglerne i affaldsbekendtgørelsen Den som anvender bygge- og anlægsaffald har ansvaret for, at det er uforurenet, og at der alene er tale om beton, uglaseret tegl eller natursten 25

26 AFFALDSBEKENDTGØRELSENS 64 64, stk. 1: Krav om kildesortering 64, stk. 2: Minimumskrav til kildesortering 26 Natursten, f.eks. Granit og flint Uglaseret tegl (mur- og tagsten) Beton Blandinger af ovennævnte Jern og metal Gips Stenuld Jord Asfalt Blandinger af beton og asfalt

27 AFFALDSBEKENDTGØRELSENS 64 64, stk. 3: Termoruder Frasorteres og om muligt genanvendes Alternativt destrueres eller deponeres 64, stk. 4: Ved kildesortering af natursten, uglaseret tegl beton og blandinger heraf skal alt andet end mørtel og armeringsjern være frasorteret Særligt PCB-fugemasse skal væk! 27 64, stk. 5: Kildesortering kan undlades ved 1 ton Anvises i stedet til sortering

28 AFFALDSBEKENDTGØRELSENS 64 64, stk. 6: Kildesortering kan undlades, hvis affaldet sendes til sortering på et sorteringsanlæg Overtrædelse af 64 er strafbelagt efter affaldsbekendtgørelsens 94, stk. 1, nr. 13 og

29 TILSYNSMYNDIGHEDENS ANSVAR MST Vejl. 6/2005 om håndhævelse af MBL: I situationer, hvor tilsynsmyndigheden bliver opmærksom på forhold, der kan være i strid med loven, skal der foretages nærmere undersøgelser til afklaring heraf. Det er miljømyndighedens opgave at undersøge disse forhold MBL 72: Oplysningspligt MBL 87: Adgang til enhver ejendom Jordforureningslovens 40 29

30 TILSYNSPLIGTEN Miljøbeskyttelseslovens 65, stk. 1: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Affaldsbekendtgørelsens 100, stk. 1: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes Restproduktbekendtgørelsens 15: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i kapitel 2, 5, 6 og 7 overholdes 30

31 TILSYNSPLIGTENS OMFANG MAD (Fox and Hounds i Herning): En borger mente, at en kommune havde tilsidesat sin tilsynspligt ved ikke at gribe ind overfor støjgener fra en beværtning. Kommunen gennemførte tilsynsbesøg, foretog støjmåling og indskærpede støjgrænserne Borgeren mente, at kommunen burde gå videre for at løse problemet og kom med løsningsforslag Da kommunen ikke foretog sig yderligere, blev sagen rejst ved statsforvaltningen 31

32 TILSYNSPLIGTENS OMFANG MAD STF: Kommunalbestyrelsens generelle tilsynspligt på miljøområdet er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 65. Der er ikke i denne lov fastsat nærmere retningslinjer for tilsynsmyndighedens tilrettelæggelse af sit tilsynsarbejde. Dette er op til den enkelte kommunalbestyrelse selv at fastlægge. Myndigheden er således tillagt vide skønsmæssige beføjelser i forbindelse med udøvelsen af tilsynet efter miljøbeskyttelsesloven. Det må dog antages, at kommunen som tilsynsmyndighed i henhold til miljøbeskyttelsesloven har pligt til at foretage nærmere undersøgelser, hvis den modtager anmeldelser, som ikke åbenbart er grundløse, eller hvis tilsynsmyndigheden får en konkret begrundet mistanke om ulovlig adfærd. 32

33 TILSYNSPLIGTENS OMFANG MAD : Et areal på m2 indeholder 5-6 bunker sand, grus og sten, forskellige betonelementer og lignende, som var oplagt langs en bygning på arealet Dertil kom betonblandemaskiner, lukket container, afspærringsmateriale, to affaldscontainere, skiftende affaldscontainere og en container til afbrænding af affald En nabo klagede over, at forholdene var i strid med planloven Kommunen foretog gennem en længere periode regelmæssige tilsynsbesøg med henblik på i dialog med ejeren at få forholdene bragt i orden Det kommunale tilsyn fandt kommunens indsats utilstrækkelig 33

34 TILSYNSPLIGTENS OMFANG Miljøbeskyttelseslovens 68: Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning Miljøbeskyttelseslovens 85, stk. 1: Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen. 34

35 FYSISK ELLER RETLIG LOVLIGGØRELSE Den formelle lovs princip: Forvaltningsmyndighederne er bundet til at overholde lovene under udøvelsen af deres virksomhed og følgelig ikke træffe afgørelser, der er uforenelige med loven Enhver afgørelse skal baseres på saglige og relevante hensyn Fastlæggelsen af saglige hensyn sker sædvanligvis på baggrund af en lovs formålsbestemmelse og anvendelsesområde Dertil kommer lovens forarbejder som væsentligt fortolkningsbidrag (formålsfortolkning) 35

36 FYSISK ELLER RETLIG LOVLIGGØRELSE De relevante hensyn Lovens formål Effektiv håndhævelse af planloven Uønsket præcedens Samfundsmæssigt værdispild Proportionalitet God eller ond tro hos ejer/bruger Hensynet til naboer Myndighedernes adfærd, herunder passivitet 36

37 SAGLIGE HENSYN Miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelse: Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet Med denne tilsigtes særligt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og mennesker at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer at fremme anvendelse af renere teknologi at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering 37

38 SAGLIGE HENSYN Derudover findes også saglige hensyn i bredere overvejelser: Borgernes retsbeskyttelse Berettigede forventninger Retshåndhævelsessynspunkter Grundlovens frihedsrettigheder Menneskerettighederne Almindelige samfundsmæssige hensyn, herunder eksempelvis værdispild og destruktion af værdier 38

39 LANDZONETILLADELSE TIL OPLAG MAD : En borger klagede over en ulovlig deponering af 800 tons blandet byggeaffald bestående af Betonklodser Jernwire Knuste toiletter Håndvaske Malerbøtter Plastik Bremseklodser m.v. Kommunen konstaterede, at det var udlagt som køreunderlag til arealerne produktion af juletræer

40 LANDZONETILLADELSE TIL OPLAG MAD : Kommunen mente ikke, at det nedgravede affald gav anledning til en forureningsrisiko Kommunen vurderede på den baggrund, at det ville være i strid med proportionalitetsprincippet at kræve affaldet opgravet og sorteret Kommunen meddelte derfor retligt lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering, og den afviste, at det var nødvendigt at meddele en lovliggørende 19-tilladelse pga. fraværet af forureningsrisiko Kommunen foranledigede en notits om deponeringen tinglyst på ejendommen, og sorteringskravet blev indskærpet Statsforvaltningen fandt på baggrund af kommunen vurdering af, at der ikke var en forureningsrisiko, ikke grundlag for at udtale kritik af kommunen håndtering af sagen.

41 KONTAKT OFFENTLIG VIRKSOMHED FAGGRUPPE FAGGRUPPE FAGGRUPPE Jacob Brandt Specialistadvokat Navn Navnesen Titel By Navn Navnesen Titel By Navn Navnesen Titel By T M E jab@bechbruun.com T xx xx M xx xx E xxx@bechbruun.com T xx xx M xx xx E xxx@bechbruun.com T xx xx M xx xx E xxx@bechbruun.com