Vindmøller øst for Søby. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015)

Transkript

1 Vindmøller øst for Søby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015)

2 Vindmøller øst for Søby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015) Udgiver: Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt landskabsarkitekt Lea Jull Bagger Christensen Bidrag fra: WindPro-beregninger: EMD International A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: ine Observers ved biolog Durinck samt Elsemarie Nielsen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER ØST FOR SØBY 2

3 INDHOLDS FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Projektforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Planproceduren PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støjberegninger Skyggekastberegninger Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning og sundhed Skyggekast og sundhed Overvågningsprogram REFERENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegning Bilag 2 - Støjberegning (udendørs opholdsareal) Bilag 3 - Støjberegning (lavfrekvent indendørs) Bilag 4 - Skyggekastberegning (udendørs opholdsareal) Bilag 5 - Skyggekastberegning (vindue) VINDMØLLER ØST FOR SØBY

4 FORORD Wind Estate A/S har ansøgt Norddjurs Kommune om opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter øst for Søby i den sydlige del af Norddjurs Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Norddjurs Kommune udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet øst for Søby. Norddjurs Kommune vil sideløbende udsende forslag til lokalplan for vindmølleområdet. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller øst for Søby i den sydlige del af Norddjurs Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af fire 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på ca. 150 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 91,5 meter over terræn og rotorens diameter er på 117 meter. Der kan eventuelt VINDMØLLER ØST FOR SØBY opstilles tilsvarende mølletyper med en rotordiameter på op til 120 meter blot totalhøjden holdes under 150 meter. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 335 meter på en række, som strækker sig fra syd mod nord. Adgang til vindmøllerne fra offentlig vej foregår dels fra Lyngbyvej mod øst via den private fællesvej Frederiksdalsvej, som krydser møllerækken, og dels fra Andkærvej mod syd. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til ca m 2. Herudover skal der opføres to fælles teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. De fire nye møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre periodiske forstyrrelser for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser 4 udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Der er kun mindre befærdede offentlige og private veje tæt på møllerne, og der er stor afstand til overordnede veje og jernbaner. De fem eksisterende 750 kw vindmøller ved Frederiksdal øst for de nye vindmøller og de to 150 kw vindmøller ved Albøge umiddelbart mod syd, vil blive nedtaget ved en realisering af projektet. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil blive retableret til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger på en højderyg i morænelandskabet umiddelbart syd for det kunstigt tørlagte Kolindsund, der afgrænses af de tidligere kystskråninger. På større afstand mod sydvest ligger Tirstrup Hedeslette, og syd herfor ligger det mere markante randmorænelandskab omkring Mols Bjerge. Landskabelige interesser Kolindsund nord for mølleområdet er udpeget som et område med geologiske bevaringsværdier og som et bevaringsværdigt landskab, der skal beskyttes. De tilstødende områder, herunder højderyggen, hvor de to nordligste møller placeres, er udpeget som et bevaringsværdigt landskab, der skal vedligeholdes / styrkes, hvilket ikke udelukker byggeri og tekniske anlæg. Kolindsund og de tilstødende arealer, herunder området omkring mølleområdet, er desuden udpeget som et område med særlige udsigter. Vindmøllerne vil have en betydelig synlighed og påvirke den visuelle oplevelse af landskabet, men vindmøllerne vil ikke

5 forhindre oplevelsen af den åbne, flade dalbund og skrænterne, som afgrænser Kolindsund. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jævnfør anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter blandt andet landsbyerne Søby, Skiffard, Fannerup, Ginnerup, Allelev, Lyngby og Albøge. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne er væsentligt større end andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker og højspændingsledninger. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet byerne Kolind, Nimtofte, Ørum, Tirstrup og Balle ligesom Grenaa ligger lige på kanten af mellemzonen. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. Her ligger blandt andet Grenaa, Rønde og Ryomgård samt kystområderne med blandt andet Bønnerup Strand og Nationalpark Mols Bjerge. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over ganske store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Søby vil kunne være synlige på store afstande, især hvis man befinder sig i højere liggende og åbne områder. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg De nye vindmøller øst for Søby vurderes generelt at fremstå som et selvstændigt teknisk anlæg i forhold til de eksisterende møllegrupper, herunder de tre møller sydvest for Søby og de tre møller ved Allelev mod øst samt de fem møller vest for Trustrup længere mod syd. Der nedtages i alt syv eksisterende vindmøller i området øst for Søby, men overordnet set vil det nye mølleanlæg øge indtrykket af vindmøller i landskabet. På grund af afstanden vurderes de nærmeste højspændingsledninger ikke at give anledning til væsentligt forstyrrende eller uheldige visuelle samspil med de nye møller øst for Søby. Harmoniforhold Møllernes placering på en lige række med samme indbyrdes afstand svarende til omkring 2,9 gange rotordiameteren fremstår generelt som et tydeligt og enkelt opstillingsprincip. Møllerne har en relativ stor rotor i forhold til navhøjden, men de enkelte møller såvel som det samlede anlæg vurderes generelt at fremtræde harmonisk i landskabet. Møllernes navhøjder følger terrænet, og den ene af møllerne vil afvige fra den rette linje, som navene på de øvrige møller danner. Dette er dog ikke væsentligt synligt og vurderes ikke at give anledning til forstyrrende visuelle forhold. Møllernes rotor har en nominel omdrejningshastighed på 12,8 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Lige vest for møllerækken i en afstand af ca. 200 meter ligger en rundhøj med en stenkiste fra oldtiden, som er omfattet af en beskyttelseslinje på 100 meter. Højen markerer sig ikke væsentligt i landskabet bortset fra et træ midt på højen, og grundet terrænet er selve højen kun synlig fra enkelte punkter langs Andkærvej mod syd. Vindmøllerne vurderes derfor ikke at have afgørende betydning for oplevelsen af højen. Herudover er der ikke registreret fredede fortidsminder i nærheden af mølleområdet, og der er kun registreret enkelte arkæologiske fund i det omkringliggende landskab. Det anbefales dog, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er et beskyttet dige i markskellet øst for den nordlige del af møllerækken. Adgangsvejen placeres langs diget, som ikke vil blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg. Mellem de to sydligste af møllerne er der ligeledes et beskyttet dige, som heller ikke vil blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med vindmøllerne, men den østligste del af diget kan blive berørt af adgangsvejen, hvilket kræver dispensation fra Norddjurs Kommune. Kirker De nærmeste kirker ligger i Albøge, Lyngby, Ginnerup og Trustrup i en afstand mellem 1,5 og 4,3 km fra mølleområdet. Hertil kommer Tøstrup Kirke i en afstand af ca. 4,6 km, mens der er 5 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

6 omkring 6 km eller mere til alle øvrige kirker. Udsynet fra kirkegårdene mod møllerne er generelt begrænset af bebyggelse og beplantning eller af terrænforhold. Møllerne vil dog være synlige fra den østligste del af kirkegården ved Albøge Kirke, hvorfra der er frit udsyn over landskabet i retning mod mølleområdet, og fra Tøstrup Kirke, der ligger højt i åbent landskab. På grund af beplantning og terrænforhold er der generelt ikke væsentlige indblik til kirkerne fra de omkringliggende veje, som vil kunne blive påvirket af vindmøllerne. Albøge Kirke og vindmøllerne er kun punktvis synlig fra området mod syd, og møllerækken vil desuden kun være delvist synlig. Ginnerup Kirke er kun synlig i ret begrænset omfang fra nord, og set herfra vil vindmøllerne ikke være placeret i landskabet bag kirken. Vindmøllerne vil kunne ses i landskabet bag Tøstrup Kirke, men på grund af afstandsforholdene vil møllerne ikke være dominerende i forhold til kirken set fra området nordvest for kirken. Kulturmiljøer Vindmøllerne berører ikke kulturmiljøer, men der er udpeget flere kulturmiljøer i det omkringliggende landskab inden for en afstand af ca. 800 meter til godt 4 km. Det nærmeste område er herregårdsmiljøet omkring Fævejle umiddelbart øst for mølleområdet. Det historiske bygningsanlæg er omgivet af beplantning og markerer sig ikke væsentligt i landskabet, hvilket begrænser det visuelle samspil med vindmøllerne. Sundgårdene Søbygård, Egevang og Søholm i landskabet vest for møllerne er ligeledes udpeget som kulturmiljøer. Vindmøllerne vil særligt være synlige fra Søbygård, men vindmøllerne vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen af VINDMØLLER ØST FOR SØBY gårdene. Et område omkring Fannerup Mølle mod nord er også udpeget som kulturmiljø, men omkringliggende beplantning begrænser vindmøllernes visuelle påvirkning. På lidt større afstand er der udpeget kulturmiljøer omkring Fannerup k og Sivested k, hvor der findes grupper af gravhøje. På grund af afstands- og terrænforholdene vurderes vindmøllerne ikke at påvirke oplevelsen af gravhøjene. Fredninger Bortset fra mindre arealer omkring de nærmeste kirker, er der ingen fredede områder i nærheden af mølleområdet. Møllerne vil kunne være synlig fra dele af de fredede områder i det omkringliggende landskab, men på grund af afstandsforholdene vil mølleprojektet ikke påvirke fredningsinteresserne. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til 600 meter. Der er ca. 605 meter til de nærmeste beboelse, som ligger mod nord ved ejendommen Skarnæs og mod øst ved ejendommen Frederiksdal. Visuel påvirkning Den visuelle påvirkningen fra vindmøllerne vurderes generelt at være sløret eller begrænset af beplantning eller bebyggelse omkring de nærmeste nabobeboelser. Møllerne vil dog være dominerende i de tilfælde, hvor der er mere eller mindre frit udsyn fra beboelserne eller udendørs 6 opholdsarealer. Møllerækken vil brede sig over en større del af synsfeltet i forhold til nabobeboelserne mod øst og vest, mens møllerne vil være placeret inden for en meget begrænset del af synsfeltet i forhold til nabobeboelserne mod nord og syd. Ved de sidstnævnte nabobeboelser vil der til gengæld kunne forekomme visuelt overlap mellem møllernes rotorer, hvilket kan give et lidt uroligt indtryk. Støj For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 39,9 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 40,5 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest. Her er støjgrænserne på henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Ved Søby, der udgør det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse, er støjbidraget beregnet til 36,6 / 37,4 db(a) ved den del, som ligger tættest på de nye møller, og 37,0 / 38,0 db(a) ved den del, som ligger tættest på de tre eksisterende 750 kw møller sydvest for Søby. Her er støjgrænserne på 37,0 / 39,0 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjgrænserne vil lige akkurat være overholdt ved nærmeste punkt i forhold til de tre eksisterende møller mod sydvest, mens der vil være lidt større margin til støjgrænserne ved nærmeste punkt i forhold til de nye vindmøller. Ved den nærmeste del af landsbyen Allelev øst for de tre eksisterende 600 kw møller er der beregnet et samlet støjbidrag på 36,7 / 37,8 db(a), mens støjgrænserne vil være overholdt med en stor margin ved de øvrige omkringliggende områder med støjfølsom arealanvendelse, herunder Lyngby, Albøge og Fannerup.

7 Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 13,8 db og 15,6 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye møller, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Skyggekast For projektforslagets nye vindmøller er der beregnet et skyggekast på 26 timer og 34 minutter pr. år indendørs og 32 timer og 6 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Det drejer sig om beboelsen ved Frederiksdal øst for møllerækken. Der er yderligere 18 nabobeboelser, som alle ligger mod sydvest i eller omkring Søby, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året både indendørs og udendørs, samt fire nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på godt 10 timer udendørs. To af disse ligger vest for Søby, mens de to øvrige ligger henholdsvis nord og sydøst for de nye møller. Møllerne installeres med teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang. Herved kan det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, hvilket er den anbefalede grænseværdi. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne bidrage med en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Indenfor en radius af 2 km er der fire vandværker, hvoraf det nærmeste er Søby Vandværk ca. 900 meter mod vest. Herudover er der flere ikke-almene vandforsyningsanlæg, hvoraf det nærmeste ligger ca. 1,5 km nordvest for møllerækken, og et markvandingsanlæg ved Frederiksdal godt 500 meter mod øst. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Der er knap 12 km til det nærmeste EF-habitatområde og ca. 16 km til det nærmeste EFfuglebeskyttelsesområde. I udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet indgår Damflagermus og Odder, og i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet indgår Lysbuget knortegås, Ederfugl og Sortand. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. Fugle De registrerede fuglearter i og omkring mølleområdet er alle almindeligt forekommende fuglearter. I omkringliggende områder er der dog observeret Rød glente, som er på den danske rødliste. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, men flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller normalt ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko. Idet der er registreret mange Røde glenter i nærliggende områder omkring de planlagte vindmøller, vil der være en potentiel kollisionsrisiko. Ved opstilling af de fire nye vindmøller vil der imidlertid blive nedtaget fem eksisterende møller i området, samt to møller tættere på Albøge mod syd, hvor der er særligt mange registreringer af Rød glente, og situationen må samlet set anses for relativt uændret. Andre dyr Pattedyr som Krondyr, Rådyr, Ræv og Hare vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. 7 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

8 Habitatdirektivets bilag IV Der er registreret Brunflagermus, Dværgflagermus, Langøret flagermus, Skimmelflagermus, Sydflagermus, Troldflagermus og Vandflagermus i området. Hertil kommer enkelte fund af de mere sjældne og beskyttelseskrævende arter Brandts flagermus og Damflagermus. Flagermusene er hovedsageligt registreret ved naturområder, herunder sø, vandløb, skov eller haver og levende hegn. En mindre del er registreret i det åbne land, hvor møllerne er planlagt opstillet meter fra et levende hegn. Vindmøllerne kan udgøre en risiko for flagermus, og det kan ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. De registrerede arter er generelt forholdsvis almindelige, og bestandene vurderes at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. De registrerede eksemplarer af de sjældne arter Brandts flagermus og Damflagermus vurderes at omfatte omstrejfende individer, og der vurderes ikke at være yngle- eller hvilepladser for disse arter i nærheden. VINDMØLLER ØST FOR SØBY For at minimere risikoen for kollisioner, anbefales det af fjerne det levende hegn øst for møllerækken. Træerne i det levende hegn vurderes ikke at være anvendelig som yngle- og hvilepladser for flagermus, og områdets økologiske funktionalitet vurderes ikke at blive påvirket, da det levende hegn ikke forbinder skoven Skarnæs mod nord med andre værdifulde naturtyper. Eventuel fældning af træerne skal ske på den tid af året, hvor flagermusene ikke har brug for dem, og hvor lovgivningen tillader det. Den nordligste mølle placeres omkring 100 meter fra skoven Skarnæs. For at minimere risikoen for drab på flagermus vil der i VVM-tilladelsen blive stillet vilkår om, at den nordligste mølle stoppes i de mest kritiske perioder, hvor der kan forekomme store insektansamlinger. Det drejer sig om nætter med lave vindhastigheder (under 5-6 m/s i rotorhøjde) fra ca. 15. juli til ca. 15. oktober. Odder kan potentielt forekomme i Sydkanalen ca. 400 meter fra møllerne, men arten vurderes ikke at blive påvirket. Stor vandsalamander, Løgfrø og Spidssnudet frø kan potentielt forekomme i området, men der er ikke vandhuller i nærheden af vindmøllerne, og paddernes levesteder vurderes ikke at blive påvirket. kfirben samt øvrige beskyttede dyr og planter vurderes heller ikke at blive påvirket negativt. Beskyttede naturtyper Vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg placeres på landbrugsarealer, og der er mere end 400 meter til den beskyttede å, Sydkanalen, som er omfattet af en beskyttelseslinje på 150 meter. Øvrige beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 ligger på større afstand af vindmøllerne, og disse berøres heller ikke af de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje. Økologisk forbindelse Den nærmeste økologisk forbindelse er i henhold til kommuneplanen udpeget langs Nordkanalen mere ca. 1,5 km fra mølleområdet, og møllerne vurderes ikke at forringe spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet. Fredskov og skovbyggelinje Skoven Skarnæs nord for mølleområdet har status som fredskov, og skoven er desuden omfattet af en byggelinje på 300 meter. Den nordligste af vindmøllerne placeres inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver dispensation fra Norddjurs Kommune. 8 Friluftsliv Der er ingen friluftsinteresser i de nære omgivelser omkring mølleområdet. Turisme på Djursland knytter sig særligt til kystområderne samt sommerlande og -parker på Djursland. De nærmeste fritidsanlæg er motorbanen ved Pederstrup samt Skandinavisk Dyrepark, som begge ligger ca. 4,5 km fra mølleområdet. På baggrund af de store afstande vurderes mølleanlægget ikke at få betydning for turisme eller friluftsliv i området. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde. Mølleanlægget med tilhørende vejanlæg lægger beslag på relativt små arealer, og adgangsvejene placeres under hensyntagen til landbrugsdriften. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til byudvikling, udvidelse eller omlægning af overordnede veje, råstofindvinding, skovrejsning eller genopretning af vådområder. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende.

9 Andre tekniske anlæg Der foreligger ikke oplysninger om andre tekniske anlæg, herunder radiokæder, naturgasledninger og højspændingsledninger, som kan blive påvirket. Der er tinglyst en vandledning ca. 65 meter nord og nordøst for mølleområdet. Vandledningen vil ikke blive berørt af vindmøllerne eller de tilhørende anlæg. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles nye, større vindmøller i området, vil der ikke forekomme nogen øget visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Påvirkningen med støj vil generelt ikke afvige væsentligt fra støjen i projektforslaget, dog vil der være mindre støj ved den nærmeste nabobeboelse mod nord og mere støj ved de nærmeste nabobeboelser omkring de to eksisterende vindmøller nordøst for Albøge. Der vil generelt være væsentligt mindre skyggekast fra de mindre møller, dog vil der i enkelte tilfælde forekomme skyggekast ved nabobeboelser, som ikke påvirkes i projektforslaget. Der opnås ingen øget reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver påvirket med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af de konkrete behov for skyggestop. Den nordligste mølle, som opstilles omkring 100 meter fra skoven Skarnæs, skal stoppes i de mest kritiske perioder, hvor der kan forekomme store insektansamlinger. Det kan i denne forbindelse overvejes at foretage en overvågning med automatiske flagermusdetektorer i de to første driftsår. Hvis det påvises, at flagermusaktiviteten ved den pågældende mølle ikke er væsentlig, kan vilkår i VVM-tilladelsen vedrørende stop af møllen eventuelt ophæves. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af øvrige miljøpåvirkninger. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 9 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

10 1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Baggrund Wind Estate A/S har ansøgt Norddjurs Kommune om opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter øst for Søby i den sydlige del af Norddjurs Kommune. Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. VINDMØLLER ØST FOR SØBY I Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune er området udlagt som vindmølleområde 13 - Øst for Søby. I henhold til kommuneplanens specifikke retningslinje for området kan der maksimalt rejses fire vindmøller, og det er fastlagt, at opstilling af større vindmøller først kan ske, når de eksisterende vindmøller i området er nedtaget. I de generelle retningslinjer er det herudover blandt andet fastsat, at der kan opstilles vindmøller på minimum 125 meter og op til 150 meters totalhøjde. Det ansøgte projektforslag er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. For at muliggøre projektet skal der dog vedtages en lokalplan og et kommuneplantillæg, der fastlægger nærmere retningslinjer og afgrænser rammeområdet i forhold til det konkrete projekt. I løbet af idéfasen, som løb fra den 26. august til den 24. september 2014, er der ikke indkommet konkrete forslag til alternativer, som skal undersøges nærmere. På denne baggrund er det besluttet udelukkende at vurdere det ansøgte projektforslag i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet), da der ikke vurderes at være fremkommet rimelige forslag til alternativer. Der redegøres dog for det lovbefalede 0-alternativ, hvor der ikke opstilles nye vindmøller. Projektforslag Projektforslaget omfatter 4 Vestas-møller på 3,3 MW med en navhøjde på 91,5 meter over terræn, en rotordiameter på 117 meter og en totalhøjde på ca. 150 meter til vingespids i topstilling. De 4 møller opstilles på en lige linje med ens indbyrdes afstand på ca. 335 meter. Inden for de beskrevne rammer vil der kunne opstilles tilsvarende mølletyper, herunder eventuelt møller med en rotordiameter på op til 120 meter, blot den totale møllehøjde holdes under 150 meter. De fem eksisterende 750 kw vindmøller i mølleområdet øst for Søby samt de to 150 kw vindmøller ved Albøge umiddelbart syd herfor vil blive fjernet alternativ Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Det vil sige, at de nye møller ikke rejses, og at de fem eksisterende 750 kw møller i området øst for Søby og de to eksisterende 150 kw møller ved Albøge mod syd vil fortsat blive stående i området i en årrække, men der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Søby. Der sker desuden ingen yderligere reduktion i udledningen af bl.a. CO Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især i forhold til støj- og skyggekastgener. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder de særligt beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 samt de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærområdet og længere væk. Samspillet med de nærmeste eksisterende og planlagte vindmøller samt påvirkningen af områdets mest markante kirker beskrives og vurderes. For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger

11 strøm produceret på traditionelle kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt. FREDERIKSDALSVEJ 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé. Rapporten indeholder i alt syv kapitler - en VVMredegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. FREDERIKSDALSVEJ SALDRUPVEJ Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. ANDKÆRVEJ Figur 1.2. Møllernes placering i projektforslaget. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til 11 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

12 andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplan Vindmølleplan Området øst for Søby er i Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune udlagt som vindmølleområde 13. I henhold til kommuneplanens specifikke retningslinje for området kan der maksimalt rejses fire vindmøller, og det er fastlagt, at opstilling af større vindmøller først kan ske, når de eksisterende vindmøller i området er nedtaget. I de generelle retningslinjer er det herudover blandt andet fastsat, at der kan opstilles vindmøller på minimum 125 meter og op til 150 meters totalhøjde. Det ansøgte projektforslag er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. For at muliggøre projektet skal der dog vedtages et kommuneplantillæg, der fastlægger rammer for lokalplanlægningen i forhold til det konkrete VINDMØLLER ØST FOR SØBY mølleanlæg, herunder møllernes forventede maksimale antal og totalhøjde. Rammeområdets afgrænsning vil endvidere blive fastlagt svarende til det nødvendige arealforbrug inklusiv vejarealer. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillæg for vindmølleområdet øst for Søby offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt, herunder møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udformning. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 06/11/2014), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på: 1) Mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer, hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. 12 Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag 4, hvilket bl.a. omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift, samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses sammen med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet.

13 De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. Ved offentliggørelsen af VVM-redegørelsen og tilhørende planforslag har offentligheden ligeledes mulighed for at fremsende bemærkninger eller spørgsmål. Herved kan byrådets beslutningsgrundlag forbedres, inden der tages endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan ske, når det nødvendige plangrundlag for anlægget er endeligt vedtaget. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 939 af 03/07/2013), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske resumé samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller' (BEK nr af 10/12/2014) fastsætter blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og projektet vil overholde dette afstandskrav. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Der findes flere eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 4,2 km, hvilket svarer til 28 x møllernes totalhøjde i projektforslaget, og der er redegjort for den landskabelige påvirkning i kapitel 3. I vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (Naturstyrelsen / Miljøministeriet 2015) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, idet der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer ved flere af nabobeboelserne. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til rapport fra en arbejdsgruppe under Transportministeriet om mindsteafstand mellem vindmøller og overordnede vej- og baneanlæg. Rapporten anbefaler en afstand på 1 gange møllehøjden. I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med opstilling af vindmøller, såsom fysiske konsekvenser (f.eks. nedfald) eller visuelle konsekvenser (f.eks. skyggekast). Såfremt Vejdirektoratet eller Banedanmark fremkommer med specifik begrundelse, kan der ikke placeres møller i denne zone. For møller længere væk end 1,7 gange møllehøjden vurderes der ikke at være sikkerhedsmæssige problemer ved af placere vindmøller i forhold til veje og baner. De anbefalede afstande er fastlagt ud fra en vurdering af risikoen for bl.a. isafkast og havari set i forhold til trafikintensiteten for overordnede statslige veje og jernbaner, og afstandskriterierne kan derfor ikke umiddelbart overføres til andre situationer, hvor trafikintensiteten er mindre. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i 13 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

14 Lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr. 122 af 06/02/2015). Loven fastsætter, at der, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. På mødet skal Energinet.dk redegøre for værditabsordning og køberetsordning. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelsesejedom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet. dk inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af beboelsesejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelsesejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør 1 % eller derunder af beboelsesejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til tabet. Loven fastsætter også, at inden nettilslutning af møllerne finder sted, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer over 18 år med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer over 18 år med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele efter, at en fortrinsret til køb af op til 50 andele hver er opfyldt af den førstnævnte personkreds. Udbud skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne og kan tidligst finde sted, efter VINDMØLLER ØST FOR SØBY at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet er annonceret. ligst 2 uger efter indsættelse af annonce, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Vindmølleopstilleren og køberne skal stilles lige, og andelsprisen må således kun indeholde en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til det konkrete projekt. Udbudsmaterialet udarbejdes af vindmølleopstilleren og skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal endvidere godkendes af Energinet.dk. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, der administreres af Energinet.dk. Ordningen giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb på 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, svarende til kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer, at der kan opnås en samlet ramme på kr. ved godkendelse af det ansøgte projektforslag med fire møller på hver 3,3 MW. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller' (BEK nr af 15/12/2011). 14 I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ anvendelse, er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på både 6 m/s og 8 m/s. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Teknisk godkendelsesordning Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/2013) fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som foreskrevet.

15 Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis typeeller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der inden idriftsættelse foreligger et gyldigt projektcertifikat udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Gennemført service samt dato for næste service skal løbende indberettes til Energinet.dk. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder). Disse områder er desuden omfattet af 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter' (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af 3-områder, Natura 2000-områder og anden form for beskyttet natur i - eller i nærheden af mølleområdet - i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m. fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. i 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i projektbeskrivelsen i kapitel 2. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. 'Bekendtgørelse af lov om okker' (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum (i det aktuelle tilfælde Museum Østjylland), som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal museerne foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt museerne bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museerne fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, 15 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

16 og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. Der er redegjort for de arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet i kapitel 3. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) kan aftaler om opstilling af mindre vindmøller på en landbrugsejendom som hovedregel indgås, uden at det er nødvendigt at gennemføre udstykning og ophæve landbrugspligten. En sådan aftale kan indgås og tinglyses uden tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m 2, og aftalen ikke gælder for et længere tidsrum end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder. VINDMØLLER ØST FOR SØBY Ved eventuel udstykning af vindmølleparceller kan landbrugspligten ophæves uden NaturErhvervstyrelsens tilladelse ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen, eller en endeligt vedtaget landzonelokalplan jf. landbrugslovens 6, stk. 1 (LBK nr. 26 af 14/01/2015). Der tinglyses almindeligvis deklaration om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører. Vejloven Lov om offentlige veje m.v. (LOV nr af 27/12/2014) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Norddjurs Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i kapitel 2. Luftfartsloven 'Bekendtgørelse af lov om luftfart' (LBK nr af 28/08/2013) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Selve mølleområdet ligger på højderyggen ved Kolindsund i et landskab med store markerede træk, som giver god plads til de store vindmøller, og mølleanlæggets enkle opstillingsform og klare visuelle udtryk fornemmes tydeligt fra de omgivende områder. Vindmøllerne vil være markant synlige fra store dele af lokalområdet, herunder fra en del af de nærmeste naboejendomme og fra udkanten af landsbyerne Søby, Albøge, Lyngby og Allelev, mens møllernes synlighed vil være begrænset af beplantning set fra Fannerup. Møllerne vil klart dominere landskabsbillede i det nære område. Møllerne vil være markant synlige set fra dele af Kolindsund, men Kolindsunds store åbne flade udgør et godt modspil til møllernes højde. Møllernes placering på højderyggen er delvist med til at understrege forskellen mellem højderyggen og lavningen. Samlet set vurderes møllerne ikke at have væsentlig betydning for oplevelsen af Kolindsund. Møllernes visuelle betydning vil være meget begrænset fra såvel Trustrup, Kolind og Grenaa. Fra udkanten af Trustrup vil møllerne have en vis visuel indvirkning. Ved Kolind vil møllerne hovedsageligt være synlige set fra Kolindbro, hvor man ser op langs med Kolindsund. I Grenaa vil møllerne hovedsageligt kunne være synlige fra de højtliggende og åbne områder i og omkring byen. Overordnet vurderes de nye møller ved Søby at passe udmærket ind i landskabsbilledet. De nye møller vil være markant synlige set fra kirkeområdet omkring Tøstrup Kirke, men de vil

17 ikke have væsentlig betydning for kirkens visuelle fremtræden set fra de omgivende områder. De mange spredte skovbeplantninger særligt nord og syd for mølleområdet vil spærre af for udsynet fra en stor del af de omkringliggende kulturmiljøer. Mølleanlægget vurderes derfor ikke at have væsentlig betydning i forhold til kulturhistoriske interesser i området, herunder herregården Fævejle som ligeledes ligger omgivet af beplantning. Påvirkning af nabobeboelser Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet acceptabelt med hensyn til afstand mellem beboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Gældende afstandskrav mellem vindmøllerne og nabobeboelser vil kunne overholdes, idet der er godt 600 meter til de nærmeste beboelser. Ved flere af naboerne omkring mølleområdet er der driftsbygninger eller beplantning, som i større eller mindre omfang vil kunne skærme af for udsynet mod møllerne fra beboelse og de tilhørende udendørs opholdsarealer, men i de tilfælde, hvor der er frit udsyn til møllerne, vil de være markante og dominerende. Lovgivningens krav i forhold til, hvad nabobeboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse må udsættes for af støjpåvirkning i forhold til udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs, vil kunne overholdes i det beskrevne projektforslag, hvor der er forudsat støjdæmpning af de nye møller. Det forudsættes, at de fem eksisterende 750 kw møller i området samt de to 150 kw ved Albøge mod syd nedtages ved en realisering af projektet. De fastsatte krav til maksimal skyggekastpåvirkning, vil kunne overholdes, idet det forudsættes, at møllerne forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til under 10 timer ved de nabobeboelser, som påvirkes mest, herunder beboelserne i Søby. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne, som er overfladebehandlede, så de fremstår med et lavt glanstal. Andre miljømæssige påvirkninger Møllerne i projektforslaget vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Hermed vil projektforslagets møller yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO 2 udslippet, i Danmark. Møllerne har desuden en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere ca. 35 gange så megen energi, som er medgået til deres fremstilling. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er minimal, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser i området. Der er ingen internationale naturbeskyttelsesområder i nærheden, som vil kunne blive påvirket af mølleanlægget, og der er ikke dokumenteret væsentlige fugleinteresser i projektområdet, dog er der registreret Rød glente i omkringliggende områder. Der er registreret flere arter af flagermus i området, som alle er opført på habitatdirektivets bilag IV. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer. Det anbefales at fjerne det levende hegn øst for møllerækken for at undgå, at flagermus kommer i kontakt med vindmøllerne. Den nordligste mølle opstilles omkring 100 meter fra skoven Skarnæs, og for at minimere risikoen for drab på flagermus skal møllen stoppes i de mest kritiske perioder, hvor der kan forekomme store insektansamlinger. Det kan overvejes at foretage en overvågning, og hvis det påvises, at flagermusaktiviteten ved den pågældende mølle ikke er væsentlig, kan vilkår om stop af møllen eventuelt ophæves. Bilag IV arterne markfirben, spidssnudet frø, løgfrø og stor vandsalamander kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne vurderes ikke at påvirke disse arter negativt. Ingen af de planlagte møller, arbejdsarealer og veje medfører indgreb i arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den nordligste mølle opstilles inden for skovbyggelinjen på 300 meter omkring Skarnæs, hvilket kræver dispensation fra Norddjurs Kommune. Mølleprojektet vil ikke påvirke økologiske forbindelser eller arealer med naturbeskyttelsesinteresser i tilknytning hertil. Der er ingen friluftsinteresser i de nære omgivelser omkring mølleområdet. Turisme på Djursland knytter sig særligt til kystområderne samt sommerlande og parker på Djursland. Det nærmeste fritidsanlæg er motorbanen ved Pederstrup samt Skandinavisk Dyrepark, begge ligger ca. 4,5 km fra mølleområdet. På baggrund af de store afstande vurderes mølleanlægget ikke at få betydning for turisme eller friluftsliv i området. 17 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

18 Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter med øvrige arealanvendelsesinteresser, herunder skovrejsning og planlagt byudvikling. Af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed skal alle møllerne afmærkes med lavintensivt, fast, rødt lys i henhold til de almindeligt gældende regler, hvilket ikke vurderes at medføre væsentlige gener for de omkringboende Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 4 for Norddjurs Kommune med tilhørende Miljørapport (VVM-redegørelse og Miljøvurdering) samt lokalplan nr Vindmøller øst for Søby fremlægges som forslag i minimum 8 ugers offentlig høring. Inden for denne periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Resultat af foroffentlighedsfasen Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en idéfase i perioden fra den 26. august til den 24. september 2014, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere et idéoplæg med det ansøgte projektforslag og komme med ideer og forslag til planlægningsarbejdet. Der blev desuden afholdt et borgermøde den 11. september 2014, hvor der blev orienteret nærmere om projektet. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der desuden foretaget en høring VINDMØLLER ØST FOR SØBY af berørte myndigheder om afgrænsning af miljøvurderingen. I idéfasen indkom i alt tre høringssvar med bemærkninger fra lokale borgere, herunder et høringssvar, der indkom efter høringsfristen, men som dog er medtaget. Der indkom ingen høringssvar fra berørte myndigheder. Kommentarerne omfatter hovedsageligt bekymring for påvirkningen med støj, herunder lavfrekvent støj, og den visuelle påvirkning i forhold til naboer og landskab på grund af møllernes højde såvel som deres placering på en bakke. Det foreslås, at man foretager en forskønnelse af lokalområdet ved udbedring af lokale veje med ny asfalt og etablering af fiberkabler, som kan gøre Søby til et attraktivt sted at bo. Der udtrykkes endvidere bekymring for påvirkning af kulturmiljø og dyreliv, herunder rød glente og flagermus. Ovenstående bemærkninger fra offentligheden har medvirket til at danne baggrund for indholdet af det videre arbejde med miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, hvor de pågældende miljømæssige emner er beskrevet og vurderet nærmere. Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, 18 er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.5. Anlægget må ikke opføres, før byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når det nødvendige plangrundlag er endeligt vedtaget af Norddjurs Kommune. VVMtilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

19 2. PROJEKT BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark, der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 meter, 45 meter, 70 meter og 100 meter. Som kortene i figur 2.1 viser, vil området øst for Søby være et middel-godt vindområde, når møllernes navhøjde ligger omkring 70 meter over terræn, mens det vil være et godt vindområde, når møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter over terræn. Der er beregnet en middelvind-hastighed på ca. 7,1 meter pr. sekund i godt 90 meters højde, hvilket svarer til navhøjden for projektforslagets vindmøller Anlægget Møllernes udseende Projektforslaget tager udgangspunkt i opstilling af fire Vestas V117-3,3 MW vindmøller. Disse møller har en navhøjde på 91,5 meter og en rotordiameter på 117 meter, hvilket svarer til en totalhøjde Figur 2.1. Vindressourcekort i henholdsvis 70 og 100 meters højde angivet i W/m meter 100 meter 19 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

20 på lige under 150 meter over terræn. Da der hele tiden udvikles nye mølletyper, kan det eventuelt blive aktuelt at opstille vindmøller med en rotordiameter på op til 120 meter, blot totalhøjden holdes under 150 meter. Figur 2.2. Principtegning af vindmølle. VINDMØLLER ØST FOR SØBY Vindmøllerne har mindre navhøjde end rotordiameter, hvilket betyder, at der er et harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,28 for Vestas-møllerne med 117 meter rotor. Ved opstilling af en eventuel ny mølletype med en navhøjde på 90 meter og en rotordiameter på 120 meter vil harmoniforholdet være på 1:1,33. De generelle retningslinjer for vindmøller i kommuneplanen for Norddjurs Kommune angiver, at harmoniforholdet skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35. Dette overholdes i projektforslaget, herunder ved opstilling af en eventuel ny mølletype med 120 meter rotor. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er nærmere vurderet i afsnit 3.4 om visuelle forhold. Der vurderes ikke at være væsentlige forskelle mellem Vestas-møllerne med 117 meter rotor og en eventuel ny mølletype med 120 meter rotor med hensyn til støj, produktion og miljøpåvirkning. De efterfølgende beskrivelser tager udgangspunkt i Vestas-V117-møllerne, og der redegøres kun nærmere for en eventuel ny mølletype med 120 meter rotor såfremt der vurderes at kunne forekomme væsentlige forskelle. Møllerne er tre-vingede og har koniske mølletårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve (RAL 7035), og vingernes overflade er behandlet, så de fremstår matte med et glanstal på ca. 30. Derved minimeres refleksioner fra glasfiberoverfladerne. Projektforslagets Vestas-møller med 117 meter rotor har en nominel rotorhastighed på 12,8 omdrejninger pr. minut, men rotorhastigheden kan dog variere fra 6,2 til 17,7 omdrejninger pr. minut. En eventuel ny mølletype med 120 meter rotor må antages at have samme eller lidt langsommere rotorhastighed. Dette er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Det forventes, at møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I henhold til de almindeligt gældende regler får hver mølle på nacellen (møllehatten) monteret to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er aktiveret døgnet rundt. De to lyskilder skal sikre, at lyset altid er synligt i et vandret plan uanset vingernes position, men lyskilderne vil være afskærmet, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til Candela svarende til 10 stearinlys eller en 8,5 W glødepære. Der er nærmere redegjort for afmærkningen i afsnit 6.2. Møllerne opstilles på en lige linje med en indbyrdes afstand på ca. 335 meter, hvilket svarer til ca. 2,9 gange rotordiameteren i projektforslaget med 117 meter rotor. Ved opstilling af en eventuel ny mølletype med 120 meter rotor svarer afstanden til ca. 2,8 gange rotordiameteren. Møllerækken er optimalt orienteret i forhold til fremherskende vindretning, og den indbyrdes afstand mellem møllerne opfylder mølleproducenternes krav. Opstillingen på en lige linje med en ensartet indbyrdes afstand er desuden i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for store vindmøller i kommuneplanen for Norddjurs Kommune, der fastsætter, at vindmøllerne skal opstilles i et i forhold til landskabet letopfatteligt geometrisk mønster. Vindmølleområdet er placeret i et kuperet terræn, og projektforslagets fire møller opstilles på en skråning, der hæver sig fra omkring kote 20 mod syd til omkring kote 35 mod nord. Der vil eventuelt være mulighed for at regulere en smule ved møllernes fundamentskoter i forbindelse med byggeriet, således at mølle 3 fra syd sænkes mest muligt i forhold til eksisterende terræn. Herved kan møllerne og dermed navhøjderne tilnærmelsesvis placeres i det samme skrånende plan. Forholdet vedrørende møllernes navhøjder er vurderet nærmere i afsnit 3.4 om visuelle forhold. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige faktorer til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område.

21 Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform og eventuelle støjdæmpning giver mulighed for en fornuftig produktion. Årsproduktionen for projektforslagets fire vindmøller med 117 meter rotor er beregnet til ca. 41,8 mio. kwh, og det svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år. Det vil sige, at møllerne i projektforslaget kan producere en strøm-mængde, der svarer til forbruget i godt halvdelen af alle husstande i Norddjurs Kommune, der ifølge Danmarks Statistik havde husstande pr. 1. januar 2015 [2a]. Årsproduktionen for projektforslaget fremgår af tabellen i figur 2.3, hvoraf det ligeledes fremgår, at de 7 eksisterende møller, der nedtages i forbindelse med projektforslaget, har en samlet produktion på 6,9 mio. kwh, hvilket svarer til årsforbruget af el i ca husstande. Sammenlignet med beregningen for projektforslagets fire vindmøller med 117 meter rotor forventes årsproduktionen for en eventuel ny mølletype med 120 meter rotor at være tilsvarende eller lidt større. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet er ca. 27 x 27 meter og etableres med bunden ca. 3,0-3,5 meter under terræn, og størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 meter tykt lag jord. Der vil være behov for en kørefast plads på mindst ca m 2 ved hver mølle, men afhængigt af mølletype og de lokale forhold kan arealet være på op til ca m 2. Arealet, der svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca år. Endvidere vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal omkring hver mølle under anlægsfasen på ca. 70 x 70 meter. Den del af det midlertidige arbejdsareal, som ikke indgår i den permanente kranplads, kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til hver vindmølle. Langs vejen afrettes kanterne med det afgravede jord, således, at den samlede anlægsbredde inklusiv rabatter kan komme op på 10 meter. De permanente græsrabatter på hver side af vejen vil dog typisk være på ca. 0,5 meter. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Den eksisterende del af tilkørselsvejen skal både udvides og forstærkes for, at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området, og på en kortere strækning i forbindelse med et sving forventes vejen at blive rettet ud. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Adgang fra offentlig vej sker fra Lyngbyvej via Frederiksdalvej eller fra Andkærvej, som vist på figur 2.4. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre kabelarbejdet og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé, dispensationsansøgning ved eventuel berøring af 3-områder og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve møllen. Der er dog behov for to fælles teknik- og kabelskure med et areal på op til ca. 30 m 2 til betjening af mølleområdet. Nettilslutning af møller til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne udarbejdet af det lokale elforsyningsselskab. Møllernes indhold af olie mv. I forbindelse med møllernes drift anvendes olie og forskellige kemikalier. Antal Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Harmoniforhold Effekt pr. mølle Årlig produktion Projektforslag 4 90,0-91,5 m 117,0-120,0 m 149,0-150,0 m 1:1,28-1:1,33 3,3 MW 41,8 mio. kwh 0-alternativ 7 (2 + 5) m m m 1:0,73-1:1, kw 6,9 mio. kwh Figur 2.3. Møllestørrelser og -antal samt samlet produktion pr. år. 21 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

22 FREDERIKSDALSVEJ I hver af projektforslagets Vestas-møller er der ca liter gearolie, ca. 250 liter hydraulikolie og ca. 700 liter kølervæske (50 % glycol). Transformeren på mølletypen fra Vestas indeholder ikke olie. Ved opstilling af alternative mølletyper, herunder en eventuel ny mølletype med 120 meter rotor, kan generatoren være direkte drevet uden gear, så møllerne ikke indeholder gearolie, men til gengæld kan transformeren indeholde olie, og samlet set vil der ikke være væsentlig forskel på det samlede indhold af olie i møllerne. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. ANDKÆRVEJ FREDERIKSDALSVEJ Figur 2.4. Kort med mølleplaceringer, arbejdsarealer og adgangsveje. VINDMØLLER ØST FOR SØBY SALDRUPVEJ 22 Håndtering af olie og øvrige kemikalier i forbindelse med møllernes opstilling og drift, herunder foranstaltninger for at undgå jord- og grundvandsforurening i tilfælde af uheld, er nærmere beskrevet i afsnit Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene i området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 2-3 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer for at undersøge, om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 2-3 dage. Prøvebo-

23 ringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje I mølleområdet forstærkes eksisterende veje, og nye veje og kranpladser etableres efter møllefabrikantens anvisninger, så vejanlæggene har den fornødne bæreevne til transport med tunge køretøjer og opstilling af kraner. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og med græsrabatter på ca. 0,5 meter i hver side. Vejføringerne er vist på figur 2.4. Først rømmes ca cm jordlag af som lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles for til sidst af få pålagt ca. 20 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Overskudsjord fordeles langs vejene og kan eventuelt anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 2-3 uger, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter I forbindelse med udgravning til fundamenterne i ca. 3,0-3,5 meters dybde kan det blive nødvendigt at bortlede oppumpet grundvand. Det oppumpede vand skal analyseres for okker-indhold og eventuel midlertidig bortledning vil kræve tilladelse fra Norddjurs Kommune såfremt der påvises okker, som kan påvirke områdets vandløb og søer. Herefter støbes fundamenterne på stedet. Det bortgravede jord deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne, og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af møllernes fundamenter, hvilket dermed resulterer i en del aktivitet fra lastbiler. Levering og opsætning af møllerne Transport af møllekomponenterne fra fabrikken via det offentlige vejnet til mølleområdet fastlægges, når valg af mølletype er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager møllefabrikanten og transportfirmaet en kortlægning af transportvejen, hvor den mest optimale rute bliver udvalgt i forhold til møllekomponenternes oprindelsessted, samt de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving, skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande, som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter. Ved skarpere sving og indsnævringer vil skilte og refleksstandere mv. blive midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at udlægge jernplader, hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren i samarbejde med vejmyndigheden, og områderne retableres umiddelbart efter endt transport. I selve mølleområdet udvides de permanente vejes svingbaner eventuelt midlertidigt med grus eller jernplader for at kunne overholde krav til drejeradier mv., og tilsvarende udvides de permanente kranpladser ved vindmøllerne midlertidigt med grus eller jernplader til oplagring af møllekomponenterne, så de er klar til opstilling, når hovedkranen ankommer til området. Mølletårne, naceller (møllehatte) og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som i løbet af ca. 2-3 uger monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 20 lastvognlæs. Det forventes, at ca lastvognstræk kan levere komponenterne til de 4 møller. Kabelarbejder Møllerne tilsluttes el-nettet med jordkabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgningen om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Nedtagning af eksisterende møller Der forudsættes fjernet syv eksisterende møller i forbindelse med dette projekts gennemførelse. Det drejer sig om de fem eksisterende 750 kw møller i projektområdet og to eksisterende 150 kw møller umiddelbart syd for området. Møller, som forudsættes fjernet for projektets gennemførelse, vil blive nedtaget senest i forbindelse med igangsætning af de nye møller. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejderne forventes generelt at foregå på hverdage indenfor normal arbejdstid. I visse perioder af anlægsfasen vil der være trafik med 23 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

24 lastbiler i forbindelse med transporter til og fra projektområdet, som vurderes at ville udgøre den væsentligste støjkilde i anlægsfasen. Aktiviteter med entreprenørmateriel, herunder gravemaskiner og kraner, vil fortrinsvis foregå umiddelbart omkring mølleplaceringerne, og på grund af afstanden til nabobeboelser forventes ingen væsentlige støjgener i forbindelse med disse aktiviteter. Herudover vil der kortvarigt være støjmæssige gener i forbindelse med nedbrydning af fundamenterne på de eksisterende vindmøller, som nedtages ved opstilling af de nye vindmøller. Midlertidige støv- eller støjfrembringende byggeog anlægsarbejder skal senest 14 dage i forvejen anmeldes til Norddjurs Kommune i henhold til bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 639 af 13/06/2012). Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, som foretages for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens fordeling på dag-, aften- og nattetimer. Affald skal håndteres i henhold til gældende regulativer Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn fra mølleproducenten, som er ansvarlig for opstillingen. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene og strækker sig over mindst 3 uger. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og VINDMØLLER ØST FOR SØBY der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Vindmølleproducenten udarbejder detaljerede sundheds-, sikkerheds- og miljøplaner, som angiver, hvorledes opstilling og drift af møllerne skal foregå, herunder håndtering af olie og øvrige kemikalier samt bortskaffelse af affald. Det angives desuden, hvorledes eventuelle uheld og nødsituationer skal håndteres. I anlægsfasen opbevares al olie og øvrige kemikalier i containere eller evt. udendørs stående i spildbakker. Såvel containere som spildbakker skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 % af den opbevarede mængde. Inden arbejder med olie og øvrige kemikalier påbegyndes, beskyttes jordoverfladen / underlaget med presenning og / eller et lag af absorberende materiale. 24 Der er endvidere krav om, at der skal forefindes et spildsæt, som bl.a. består af absorberende materiale ( kattegrus ). I forbindelse med opstillingen af møllerne vil der evt. blive efterfyldt mindre mængder olie eller andre kemikalier, som medbringes i nacellen, når denne løftes op på tårnet. Eventuelt spild tørres op af montørerne med klude eller evt. ved anvendelse af absorberende materiale ( kattegrus ), som efterfølgende opsamles og bortskaffes i henhold til gældende regler for affaldssortering og bortskaffelse til godkendt aftager. Ved opførelse af vindmøllerne vil der være en betydelig aktivitet med køretøjer og maskiner i området. Der vil derfor være en lille risiko for udslip af diesel- og hydraulikolier i forbindelse med uheld, men det må karakteriseres som undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i form af opsamling, afgravning eller oppumpning, så miljøpåvirkninger undgås. Optankning af almindelige, indregistrerede køretøjer skal foregå udenfor anlægsområdet på almindelig, offentlig tankstation. I anlægsområdet kan der dog være brændstoftanke til generatorer eller specialkøretøjer på pladsen. Brændstoftankene skal være dobbeltvæggede, og der skal forefindes spildudstyr og CO 2 -slukkere. Sikkerhed i forbindelse med drift I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikker-

25 hed og elektrisk sikkerhed. Inden idriftsættelse af vindmøllerne skal der desuden foreligge en gyldig projektgodkendelse, og det er en betingelse for anvendelse af møllerne, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed. Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af vindmøllerne. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie med spildbakker og absorberende materialer ( kattegrus ) samt sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen. Ved de periodevise serviceeftersyn på møllerne, medbringer montørerne olie mv. i lukkede beholdere samt spildsæt, som transporteres op i nacellen med lift inde i mølletårnet. I forbindelse med servicen fjernes udpresset smørefedt fra lejer, der løbende er blevet opsamlet i dertil indrettede fedtbakker. Udskiftning af gearolie mv. sker typisk med intervaller på 3 til 7 år, dog er der almindeligvis ikke behov for udskiftning af eventuel olie i transformerne. Udtjent olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der transporteres ned gennem mølletårnet med liften og returneres til mølleproducenten eller bortskaffes direkte til godkendt aftager. Skulle der ske udslip i forbindelse med service og udskiftning af olie mv., vil montørerne straks kunne iværksætte afværgeforanstaltninger. I driftsfasen vil et eventuelt spild fra møllen som følge af lækage hurtigt blive opdaget grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, så afgravning / oprensning kan iværksættes. For så vidt angår risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler anses denne for værende ubetydelig. Hydrauliske væsker samt køle- og smøremidler løber i lukkede systemer, og under normale omstændigheder sker der ikke udslip. Skulle uheldet imidlertid være ude, er vindmøllen konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet, der fungerer som opsamlingsreservoir. Herved minimeres risikoen for at det omgivende miljø påvirkes. Havari I perioden 2009 til 2013 er der i alt registreret 49 havarier med vindmøller i Danmark [2b]. I 18 tilfælde har der været tale om alvorlige totalhavarier, og i henholdsvis 19 og 6 tilfælde har der været tale om nedfaldne vinger eller nedfaldne vingedele. I de resterende seks tilfælde har der været tale om brand. 32 af havarierne fandt sted i 2013, hvilket dels skyldes det usædvanligt hårde vejr i slutningen af 2013 med stormene Allan og Bodil i henholdsvis oktober og december 2013, og dels en øget indsats for at gøre mølleejere, servicefirmaer og fabrikanter opmærksomme på gældende krav om indberetning af større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning. Små vindmøller (husstandsmøller) udgjorde 60 % af havarierne i 2013, hvor kun en enkelt stor vindmølle på 2 MW havarerede. Havarier skyldes typisk dårlig vedligeholdelse, og i de seneste år er lovgivningens krav til service og vedligeholdelse blevet skærpet. Moderne, store vindmøller overvåges elektronisk, og ved uregelmæssigheder stoppes møllerne automatisk, så risikoen for havari minimeres. Isafkast Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden mere end 600 meter til nærmeste beboelse, og dels falder is almindeligvis lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. Der er kun mindre befærdede offentlige eller private veje tæt på møllerne, som ikke vil have vingeoverslag i forhold til de pågældende veje. Møllerne er desuden forsynet med forskellige sikkerhedsfunktioner, som via sensorer og automatisk overvågning almindeligvis stopper møllerne i tilfælde af overisning. Overisning er ikke et generelt problem under danske klimaforhold. I gennemsnit forekommer overisning med isstykker større end 3 mm 0,175 gange pr. år i Danmark, og isstykker vurderes at skulle have en tykkelse på minimum 2 cm for at kunne kastes over større afstande uden at gå i mindre stykker, og samtidig kunne gøre skade på et forbikørende køretøj [2c]. Trafiksikkerhed Gældende afstandskrav til overordnede veje og jernbaner er dels fastsat på baggrund af en vurdering af risici og konsekvenser i forbindelse med eventuelt havari eller nedblæsning af is og dels af hensyn til trafiksikkerheden ved distraktion af trafikanter og lokoførere. Afstandskravet er som udgangspunkt 1 gange møllehøjden. Indenfor en planlægningszone på 1 til 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål ved opstilling af vindmøller. Det kan eksempelvis dreje sig om strækninger, hvor trafikanters opmærksomhed bør være fuldt rettet mod hastighedsskift, indfletninger, krydsningsområder, færdselstavler, vejvisning og signaler, samt lokoføreres mulighed for at se signaler og signalgivning. De statslige myndigheder har vurderet, at der ikke er belæg for at regulere vindmøllers 25 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

26 placering ved afstande over 1,7 gange møllehøjden i forhold til overordnede veje og jernbaner [2c]. Den nærmeste overordnede vej er hovedvejen mellem Grenaa og Aarhus (Rute 15) mere end 4 km sydøst for mølleområdet, mens der er mere end 6 km til hovedvejen mellem Grenaa og Randers (Rute 16), som ligger nord for mølleområdet. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år, og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt størstedelen af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug, og der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. Der er heller ingen jernbaner i nærheden af de planlagte vindmøller øst for Søby, idet den nærmeste jernbaneforbindelse er Grenaabanen mellem Grenaa og Aarhus, som passerer godt 3 km syd for mølleområdet Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne ophører, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen eller en eventuel landzonetilladelse fastsætter. Det forventes, at adgangsveje og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Nedlæggelse af veje kan dog forudsætte tilladelse fra kommunen i henhold til Naturbeskyttelseslovens 26a. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes mindst til en meter under terræn, hvorefter arealerne retableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 26

27 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1. Landskabets dannelse og form Mølleområdet og de omgivende områder ligger i forbindelse med Kolindsund. Kolindsund er et større, kunstigt tørlagt, marint forland omgivet af morænelandskaber med markante skrænter. Morænen er aflejringer fra sidste istid, Weichelistiden, hvor isens bevægelse efterlod et småkuperet terræn, nogle steder med mere markante, lokale bakkeformationer. Kolindsund er resultatet af vandløbserosion i perioden efter sidste istid. Erosionens formning af Kolindsunds udløb i Kattegat mod øst blev styret af markante bakker kaldet drumlinbakker beliggende syd og nord for Kragsø ved Grenaa. Kolindsund er en sammenhængende flade markeret og afgrænset af skråningerne mod nord og syd. Skråningerne udgør stenalderhavets højeste kystlinje. Mod øst møder Kolindsund det marine forland omkring Grenaa og mod vest Tirstrup Hedeslette. De nye møller placeres på højderyggen syd for Kolindsund, hvor størstedelen af landskabet er moræneaflejringer fra sidste istid. Størstedelen af Djursland består af moræneaflejringer fra sidste istid. Syd for mølleområdet løber Tirstrup Hedeslette som et fladt åbent landskab, og flere steder med dødisrelieffer og syd for denne omkring Kalø, Begtrup og Ebeltoft Vig findes et større område med randmorænelandskab. Ved Trustrup findes ligeledes morænelandskaber fra sidste istid, og øst herfor findes et område med Figur 3.1. Landskabskort med mølleområdet markeret med en rød cirkel [3a]. 27 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

28 flere dødisrelieffer. Nord for Kolindsund består landskabet ligeledes af moræneaflejringer fra sidste istid, her findes ligeledes en række områder med dødisrelieffer samt spredte områder med randmoræner Kulturlandskabet Anvendelse og landskabelige interesser Selve anlægsarealerne for de nye vindmøller anvendes i dag til agerbrug, med intensivt dyrkede markarealer. Nærområdet er præget af ganske store markstykker, med få afskærmende læhegnsbeplantninger og spredte skov- og kratbevoksninger, hvilket giver gode udsigtsmuligheder ud over det åbne land. Der findes flere mindre skove i områderne omkring mølleområdet, og særligt skråningerne ned mod Kolindsund er flere steder dækket af skov. Lige nord for møllerækken ligger således skovbeplantningen Skarnæs, på skrænten ned mod Kolindsund. Længere mod nord ligger Ørbækgård Plantage, som udgør det nærmeste større skovområde. Skovområderne har til en vis grad rekreative interesser. Rekreative interesser og turisme er ikke udbredt i nærområdet, som dog rummer en række værdifulde kulturmiljøer, heriblandt herregårdslandskabet omkring Fævejle nordøst for mølleområdet samt Søholm og Søbygård vest for mølleområdet. Herudover har det særprægede landskab omkring Kolindsund en vis rekreativ interesse. Rekreative interesser og turisme på Djursland knytter sig særligt til kysterne blandt andet ved Fjellerup Strand, Bønnerup Strand, Gjerrild Nordstrand og Grenaa Strand, hvor der er flere store VINDMØLLER ØST FOR SØBY Figur 3.2. Bevaringsværdige landskaber omkring mølleområdet. 28

29 sommerhusområder, campingpladser, feriecentre og lystbådehavne samt særligt til Nationalpark Mols Bjerge og Ebeltoft Vig og Kalø Vig. Herudover ligger der flere rekreative muligheder i forbindelse med de større skovområder på Djursland, herunder Skramsø Plantage, Emmedsbo Plantage og Løvenholm Skov samt ikke mindst Djurs Sommerland ved Nimtofte og Ree Park Safari syd for Fuglslev. Herudover tiltrækker havnebyen og købstaden Grenaa besøgende, blandt andet på grund af havnen med gode muligheder for lystsejlere og færgeruter til Anholt og Varberg i Sverige. Tilsvarende er Ebeltoft et eftertragtet feriemål på grund af byens gamle bydel og aktive butiks- og museumsmiljø. De store vindmøller kan med deres synlighed have betydning for de besøgendes oplevelse af friluftsområderne, og den visuelle påvirkning af disse er undersøgt og vurderet i forbindelse med rekognosceringer og visualiseringer i afsnit 3.4. I afsnit 5.5 om friluftsliv er der nærmere redegjort for påvirkningen af de nærmest beliggende rekreative anlæg og områder, som fremgår af udpegningerne i Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune og Kommuneplan 2013 for Syddjurs Kommune. Kystnærhedszonen Projektområdet er ikke beliggende indenfor kystnærhedszonen. Der er godt ni km fra nærmeste mølle til kystnærhedszonen. Bevaringsværdige landskaber I Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune er udpeget bevaringsværdige landskaber. Kommuneplanen arbejder med tre underkategorier: Figur 3.3 Geologiske interesseområder. 29 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

30 Bevaringsværdige landskaber, der skal bevares/beskyttes. I disse områder skal oplevelsen af landskabet beskyttes. Der kan således ikke opføres byggeri, tekniske anlæg eller rejses skov, der kan forringe områdets naturmæssige, kulturhistoriske eller rekreative landskabsværdier. Bevaringsværdige landskaber, der skal vedligeholdes/styrkes. Byggeri, tekniske anlæg og skovrejsning kan ske i disse områder, hvis det tilpasses landskabet karakter. Bevaringsværdige landskaber, der skal nyskabes/ændres. Byggeri, tekniske anlæg og skovrejsning skal etableres efter en konkret vurdering med udgangspunkt i områdets planlagte anvendelse og udformning samt landskabets karakter. Kommuneplanen for Syddjurs Kommune har ligeledes udpegninger af bevaringsværdige landskaber, dog uden ovennævnte underopdeling. Kolindsund nord for mølleområdet er udpeget som et bevaringsværdigt landskab, der skal bevares/beskyttes, mens højderyggen, hvor møllerne placeres, er udpeget som et bevaringsværdigt landskab, der skal vedligeholdes/styrkes. Det nye mølleanlæg vil være synligt og have en indvirkning på landskabet i de nære områder, og den visuelle påvirkning af det omgivende bevaringsværdige landskab er belyst nærmere gennem analyse, rekognosceringer og udarbejdelse af visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4. Figur 3.4 Områder med særlige udsigter i henhold til Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 30 Geologiske bevaringsværdier I kommuneplanerne er området omkring Kolindsund umiddelbart nord for mølleområdet udpeget som et område med særlige geologiske

31 bevaringsværdier. I disse områder skal landskabsformer og blottede profiler mv., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, søges bevaret og beskyttet. Hensyn til geologien skal tillægges særlig stor vægt indenfor områder med geologiske bevaringsværdier og byggeri, anlægsarbejder, beplantning m.m. må ikke sløre de geologiske bevaringsværdier. Området er udpeget på baggrund af det karakteristiske landskab omkring Kolindsund med den store åbne flade omkranset af skrænterne med den gamle kystlinje. Etablering af møllerne med de planlagte placeringer vil ikke sløre de geologiske bevaringsværdier eller hindre oplevelsen af det karakteristiske landskab. Møllerne vil følge landskabet og vil understrege landskabets bevægelse med deres placering på højderyggen. Særlige udsigter I Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune er der udpeget områder med særlige udsigter, som især knytter sig til kystlandskaberne, men også til markante ådalslandskaber, herunder Kolindsund, og mølleområdet er beliggende inden for det udpegede område med særlige udsigter omkring Kolindsund. Der er ikke tilsvarende udpegninger i kommuneplanen for Syddjurs Kommune. Det er særligt udsigterne ud over den åbne og flade dalbund, afgrænset af skrænterne, som er interessant i området, og vindmøllernes placering forhindrer ikke oplevelsen af denne. Det nye mølleanlæg vil have en betydelig synlighed og påvirke oplevelsen af udsigterne. Den visuelle betydning for det omgivende landskab med dets udsigtspunkter, ikke mindst udsigter ud over Kolindsund er belyst nærmere gennem analyse, rekognosceringer og udarbejdelse af visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4. Særligt fotopunkterne 10, 22 og 28 gengiver møllerne i samspil med det åbne dalforløb ved Kolindsund. Beplantning Omkring selve mølleområdet ligger store, åbne markstykker side om side, og der findes kun få læhegn, som bryder med den åbne struktur. De beplantede arealer i det åbne land ligger primært som små skovstykker og spredte kratbeplantninger, særligt omkring bebyggelse og på skrænterne ned mod Kolindsund. Herudover er der enkelte læhegn og solitære træer langs med markskel og vejene i området. Nord for møllerækken på skrænten til Kolindsund ligger skoven Skarnæs, og syd for møllerækken ved Lyngby ligger ligeledes nogle regulære skovstykker. Skovarealerne spiller op mod de store vindmøller og giver en vis skalamæssig overensstemmelse. Vindmøllerne vil være dominerende og præge landskabsoplevelsen set fra arealerne langs skovbrynene, som vender mod mølleområdet, og de nærmeste skovarealer vil desuden kunne være påvirket af støj og skyggekast, som det fremgår af støj- og skyggekortene i kapitel 4. Udsynet til det åbne land og møllernes visuelle påvirkning vil aftage jo længere man bevæger sig ind i skovene, og meter inde i skovene vil møllerne almindeligvis ikke være synlige på grund af den tætte beplantning, når der er blade på træerne i sommerhalvåret. De små skovarealer i nærområdet omkring vindmølleområdet, har dog ingen stisystemer, og den rekreative anvendelse er begrænset. Mønsteret med større, åbne markstykker med spredte, mindre skovstykker og kratbeplantninger præger også store dele af det øvrige åbne land. Hele Kolindsund består af en opdyrket, åben flade og skrænterne er præget af de spredte skovbeplantninger. Det nærmeste skovareal med rekreativ anvendelse i form af stisystemer og lignende er Ørbækgård Plantage mod nord godt 3,5 km fra vindmøllerne. På lidt længere afstand brydes de åbne landskaber af en del større skovarealer, for eksempel skovene syd for Grenaa ca. 12 km øst for mølleområdet og de store skove Løvenholm Skov og Fjeld Skov ca. 12 km vest for mølleområdet og Skramsø Plantage ca. 10 km syd for mølleområdet. Skovbyggelinje I henhold til naturbeskyttelseslovens 17 er der fastlagt en skobyggelinje omkring Skarnæs nord for møllerækken, idet skoven har et samlet areal på over 20 ha. Dette indebærer, at der ikke må Figur 3.5. Skovbyggelinje i forhold til projektforslagets møller. 31 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

32 placeres bebyggelse indenfor en afstand af 300 meter fra skoven. Norddjurs Kommune skal søges om dispensation til opstilling af den nordligste mølle, idet denne mølle placeres indenfor skovbyggelinjen omkring Skarnæs. Der vil således være en afstand på knap 100 meter fra mølletårnet til nærmeste skovbryn, hvorfra skovbyggelinjen er fastlagt. Formålet med skovbyggelinjen er dels at sikre det frie udsyn til skoven for at bevare skovbrynene som væsentlige landskabselementer, og dels at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Vindmøllerne vurderes i kraft af deres højde at fremstå dominerende i forhold til skoven, men skoven vil fremstå som et selvstændigt landskabselement, da møllerne ikke begrænser udsynet til skoven. Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af plante- og dyrelivet i afsnit 5.4. Bebyggelse Gårdene Skarnæs mod nord, Frederiksdal mod øst og på Andkærvej mod syd ligger som de nærmeste naboer til det nye mølleanlæg, med en afstand på godt 600 meter til den nærmeste vindmølle. Figur 3.6. Topografisk kort med skovbeplantning, bebyggelse og infrastruktur omkring projektområdet. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 32 Mod vest ligger landsbyen Søby med ca. 900 meter fra udkanten af bebyggelsen til den nærmeste mølle, og langs med den nord-syd gående vej Søbyvej mellem Søby og Albøge ligger enkelte beboelser med godt 1 km til nærmeste mølle. Mod sydvest ligger landsbyen Albøge med ca. 1,3 km fra udkanten af byen til nærmeste mølle, og foruden beboelserne på Andkærvej ligger der også enkelte beboelser langs med Askhøjvej mellem Albøge og Lyngby ca. 1,2 km fra nærmeste mølle. Lyngby ligger mod sydøst ca. 1,5 km fra

33 nærmeste mølle, og mod øst ligger foruden Frederiksdal enkelte ejendomme langs med Saldrupvej og Lyngbyvej, hvoraf den nærmeste ligger knap 1 km fra nærmeste mølle. Mod nord ligger foruden Skarnæs landsbyen Fannerup ca. 1,3 km fra nærmeste mølle og enkelte beboelser langs med Dæmningen ca. 1,4 km fra nærmeste mølle. For boliger, der er orienteret med udsyn i retning af mølleområdet, vil de nye vindmøller opleves som markant synlige og dominerende i nærområdet. En del boliger ligger dog omkranset af driftsbygninger og beplantning eller lidt i ly af de spredte skovbeplantninger, og for disse vil der kun være meget begrænset udsyn mod møllerne fra boligen og de primære opholdsarealer, hvor det øverste af møllevingerne evt. vil kunne ses henover bebyggelse eller beplantningen. Det nye mølleområde vil have en begrænset synlighed fra en stor del af landsbyerne på grund af bebyggelse og beplantninger. Fra enkelte ejendomme i udkanten af landsbyerne ud mod mølleområdet vil møllerne være klart synlige i landskabet i retning mod mølleområdet, men fra de fleste ejendomme vil udsynet mod mølleområdet stort set være afskærmet af bygninger og beplantning. De visuelle forhold er undersøgt nærmere med visualiseringer fra de nærmeste bebyggelser i afsnit 3.4 (fotopunkt 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 9). Af de øvrige landsbyer ligger Skiffard godt 2,5 km mod nordvest, mens der er ca. 4,5 km til Tøstrup længere mod nordvest. Sivested ligger ca. 4,5 km mod vest og den mindre bebyggelse Kærby ligger godt 4,2 km mod sydvest. Der er ca. 3 km til bebyggelsen Toubro mod sydøst og ca. 4 km til udkanten af Trustrup. Mod øst er der ca. 2,5 km til Allelev og 4 km til Fladstrup, mens der er knap 3 km til Ginnerup mod nordøst. Møllerne vil stort set ikke være synlige set fra Skiffard, da en bakkeformation mellem byen og Kolindsund skærmer af for udsynet i retning mod møllerne. Det vurderes dog, at mindre dele af møllevingerne vil kunne være synlige henover landskabet fra den nordvestligste del af landsbyen. Tøstrup længere mod nordvest ligger højere i landskabet og møllerne vil derfor være synlige set fra udkanten af byen. På denne afstand vil møllerne dog fremstå mindre dominerende i forhold til det øvrige landskab. Sivested ligger på skrænten ned mod Kolindsund, med gode udsigtsmuligheder ud over lavningen. Møllerne ved Søby vil være synlige fra dele af landsbyen, men udsynet vil dog skærmes af beplantninger og bebyggelser. Tilsvarende vil møllerne være synlige set fra bebyggelsen Kærby, som ligger forholdsvist åbent i landskabet på kanten af Kolindsund. Bebyggelsen Toubro og Trustrup ligger delvist i ly af en del mindre skovbeplantninger, hvorfor udsynet mod møllerne vil være begrænset set fra store dele af bebyggelserne, men fra de mere åbne områder vil møllerne være markant synlige hen over beplantningen. Allelev og Fladstrup ligger forholdsvist frit i landskabet, og udsynet mod møllerne vil være forholdsvist frit, dog ligger Fladstrup bag en mindre bakke, som delvist vil skærme for udsynet. Fra Ginnerup begrænses udsynet i retning af mølleområdet af en del mindre beplantninger, og fra størstedelen af landsbyen vil møllerne stort set ikke være synlige. I afsnit 3.4 er der gengivet visualiseringer fra flere af de nævnte bebyggelser eller fra deres nærmeste omgivelser, hvor der er nærmere redegjort for den visuelle påvirkning (fotopunkt 10, 12, 14, 15, 17, 19 og 21). Kolind er den nærmeste større by og ligger godt 7 km vest for mølleområdet, mens Grenaa ligger godt 9,5 km mod øst. De nye møller vil primært have en vis synlighed fra udkanten af Kolind pga. byens placering med gode udsigtsmuligheder ud over Kolindsund, hvorimod udsynet mod mølleområdet fra Grenaa begrænses af beplantning såvel som bakkeformationer mellem byen og mølleområdet. Møllerne vil dog kunne være synlige set fra højtbeliggende, åbne arealer i Grenaa. Møllernes visuelle påvirkning af de større byer er undersøgt nærmere gennem rekognoscering og visualiseringer i afsnit 3.4 (fotopunkt 24, 28, 30 og 32). Infrastruktur Veje Mølleområdet ligger i det åbne land, og de nærmeste omgivende veje er små kommuneveje eller private fællesveje. Andkærvej, som går mellem Søby og Lyngby, løber lige syd for den sydligste mølle i en afstand af ca. 60 meter. Sikkerhedsforhold i forhold til vejen behandles i projektbeskrivelsens afsnit 2.5. Frederiksdalsvej, som går fra Søby via gården Frederiksdal og videre til Fævejle, er en privat fællesvej, der løber midt gennem møllerækken mellem de to midterste møller i en afstand af ca. 95 meter. Denne vej har karakter af markvej og er kun mindre befærdet. Mod nord langs kanten af Kolindsund løber Ellegårdvej godt 400 meter fra nærmest mølle. Søbyvej, som forbinder Søby med Albøge mod syd, ligger ca. 1,1 km vest for den nærmeste mølle, og Askhøjvej, som forbinder Albøge med Lyngby, løber ca. 1,2 km syd for møllerækken. Saldrupvej, som forbinder Frederiksdal med Lyngby, løber godt 800 meter øst for møllerækken. Den nærmeste lidt større landevej er Lyngbyvej mod øst, som forbinder Fannerup med Lyngby. Vejen løber ca. 1,5 km øst for møllerækken. 33 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

34 Højspændingsledninger Vindmøller, master og højspændingsledninger kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Uheldige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. Det nærmeste tracé af højspændingsmaster er placeret syd for Lyngby ca. 2,3 km fra den nærmeste vindmølle. Det drejer sig om en 60 kv højspændingsledning mellem Kolind og Grenaa. Derudover løber der en højspændingsledning på 150 kv mellem Kolind og Grenaa nord for vindmølleområdet med ca. 6,8 km til den nærmeste vindmølle. På denne afstand har ledningen ingen større betydning i forhold til visuelt samspil med de nye vindmøller. Det visuelle samspil mellem vindmøller og højspændingsledninger fremgår generelt af de udarbejdede visualiseringer, herunder fotopunkt 16. Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Vindmølle nedtages Andre vindmøller Der står en del eksisterende vindmøller i landskabet omkring det nye mølleanlæg ved Søby. I selve området, hvor de nye vindmøller opstilles, står der fem eksisterende vindmøller, som nedtages ved realisering af projektet. Der er tale om fem 750 kw med en totalhøjde på 70 meter. Mod syd ved Andkær ca. 800 meter fra de planlagte møller står to 150 kw møller med en totalhøjde på 45 meter, som ligeledes nedtages ved en realisering af projektet. Figur 3.7. Eksisterende vindmøller omkring projektområdet. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 34 Foruden de i alt syv eksisterende vindmøller, som nedtages i forbindelse med projektet, står der tre 600 kw vindmøller med en totalhøjde på 66 meter ved Allelev ca. 1,6 km nordøst for de

35 planlagte møller. Sydvest for Søby ca. 2 km vest for de planlagte møller står tre 750 kw med en totalhøjde på 69 meter på kanten af Kolindsund. På lidt længere afstand findes desuden fem vindmøller på 600 kw med en totalhøjde på 70 meter og en husstandsmølle på 22 kw med en totalhøjde på 24 meter ved Trustrup ca. 3 km henholdsvis syd og sydøst for de planlagte møller. Alle øvrige eksisterende vindmøller er placeret relativt langt fra det nye mølleanlæg øst for Søby, idet afstanden er over 7 km fra de planlagte møller. Foruden de eksisterende vindmøller er der i kommuneplanerne udpeget øvrige fremtidige vindmølleområder, hvor der kan opstilles nye, store vindmøller. De nærmeste områder ligger vest for Trustrup ved de fem eksisterende 600 kw møller ca. 3 km fra de planlagte vindmøller ved Søby, og øst for Trustrup ved de fem eksisterende 750 kw møller ca. 7 km fra de planlagte vindmøller ved Søby. Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyses hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse. Påvirkningsafstanden for det nye mølleanlæg øst for Søby svarer til 4,2 km ved opstilling af de op til 150 meter høje vindmøller. Inden for denne afstand findes, som ovenfor beskrevet en del eksisterende vindmøllegrupper i både sydlig, østlig og vestlig retning, hvoraf møllerne mod syd i området vest for Trustrup kan udskiftes med maksimalt tre større vindmøller med en totalhøjde på mellem 125 og 150 meter. Der foreligger imidlertid ikke et konkret forslag til opstilling af nye vindmøller. Det visuelle samspil mellem de nye møller ved Søby og de eksisterende vindmøllegrupper i det omgivende landskab er undersøgt gennem landskabsanalysen, herunder gennem valg af fotopunkter og de udarbejdede visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4, eksempelvis fotopunkt 12, 16, 17, 18, 19, 22, 23, 28 og Kulturhistoriske interesser Den kulturhistoriske udvikling Regionen omkring mølleområdet har været beboet siden oldtiden, hvilket en del fortidsminder i de omkringliggende landskaber vidner om. De mange stendysser, jættestuer, gravhøje og storhøje vidner om en stor befolkningstilvækst rundt om Kolindsund gennem stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Frem mod middelalderen begynder de spredte bosættelser at finde mere faste placeringer. Beboerne begynder samtidig at efterlade sig større og mere markante aftryk, særligt med store kirkebygninger gennem tallet, som i dag stadig står som solide stenbygninger i gamle landsbyer som Albøge, Lyngby, Ginnerup og Tøstrup. I middelalderen var landbrug og fiskeri hovederhverv for de mennesker, der boede tæt ved Kolindsund, men også tagrør og fodersiv var en vigtig salgsvare. Grenaa var allerede tidligt en hovedby i regionen, og med sin placering ved havet og ved udmundingen af Kolindsund, samt sin købstadsstatus, som blev givet i 1254, udviklede byen sig til et væsentligt knudepunkt i området. Der var transportmuligheder ad søvejen, hvor en færge sejlede i rutefart mellem Grenaa og Kolind Bro. Der blev fragtet tømmer og gods fra købmændene i Grenaa, og der blev taget korn og andre landbrugsprodukter med tilbage. Undervejs blev der lastet, losset og medtaget passagerer med ærinde i købstaden. Middelalderens feudalsamfund med opdeling i hoved- og herregårde med tilhørende landsbyfællesskaber styrer også udviklingen af landskaberne omkring Søby. Det typiske herregårdslandskab med store markstykker, spredte krat- og skovbeplantninger omkring vandhuller og moser har præget det åbne land helt frem til i dag, hvor store dele af de oprindelige mark- og skelopdelinger stadig kan fornemmes. Landsbyreformerne fra sidst i 1700-tallet betyder store ændringer af strukturen i det åbne land. Landsbyfællesskaberne opløses, selvejerbønder begynder at flytte ud i solitære gårde i det åbne land, og landskabet ændrer sig til den struktur, med en blanding af landsbyer og fritliggende ejendomme i det åbne landskab, som vi kender i dag. De store skove har i århundreder været væsentlige ressourcer for herregårdene, men skovarealerne er under stigende pres gennem tallet. Med fredsskovordningen fra 1805 bliver der sat en effektiv stopper for dette, og afgrænsningen af mange skove har ikke flyttet sig siden da. Den spirende industrialisering fra midt i 1800-tallet betyder markante forandringer særligt i de større byer. I landområderne omkring Søby er betydningen af den industrielle udvikling mere til at overse, og landsbyerne forbliver ret små og afgrænsede. Den har dog stor betydning for landbruget, hvor nye redskaber til dræning og opdyrkning betyder, at tidligere marginal-jorde nu 35 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

36 kan opdyrkes. Således bliver Kolindsund tørlagt i årene for at kunne udnytte jorden til dyrkning. Kolindsund har indtil da været Danmarks største ferskvandssø, der strakte sig over 18 km og målte 1-3 km i bredden. Landsbyer som Enslev og Revn har ligget helt tæt ned til Kolindsund og har været sejlbare ind til afvandingen. Landsbyen Fannerup spillede en central rolle ved tørlægningen af Kolindsund, da den centrale pumpestation blev bygget her. I forbindelse med inddæmningen blev det en realitet, at gårde i områdets opland og de randgårde, der lå ved den tidligere søbred, ikke havde tilstrækkelig købekraft til at erhverve samtlige jordlodder i sundet, hvorfor de nuværende sundgårde blev bygget og solgt til folk fra det øvrige Danmark. Sundgårdene driver i fællesskab pumpelaget Kolindsund. Nye store strukturændringer i landbruget fortsætter. Mange små brug bliver til få, store landbrug, og de mange tidligere landbrugsejendomme bruges næsten alle i dag som boliger for pendlere med jobs andetsteds. Fritidsfaciliteter får stigende betydning i samme periode. Efterkrigstidens industrisamfund medfører et helt andet og større behov for fritidsfaciliteter, som siden særligt har udviklet sig ved vandet omkring Fjellerup og Bønnerup Strande, samt omkring Kalø, Begtrup og Ebeltoft Vig og i forbindelse med større naturområder og ikke mindst de gamle bevarede købstæder som f.eks. Ebeltoft, der vandt 3. plads i konkurrencen Danmarks smukkeste købstad i VINDMØLLER ØST FOR SØBY Kirker Der findes fire kirker i nærheden af det nye mølleanlæg, dvs. indenfor en afstand af ca. 4,2 km fra de planlagte vindmøller. Kirker er ofte væsentlige lokale kulturarvselementer i landskabet, og den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil kunne påvirke oplevelsen af kirkerne. Kirkerne i sig selv er beskyttede i henhold til folkekirkeloven. I henhold til naturbeskyttelsesloven er kirkerne beskyttet af en kirkebyggelinje på 300 meter, og de nære omgivelser er desuden omfattet af de såkaldte Provst Exner-fredninger. Herudover er der i kommuneplanerne udpeget større beskyttelsesområder (kirkeindsigtsområder), som omfatter større områder med særlig betydning for oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske pejlemærker i landskabet. Der må kun placeres eksempelvis tekniske anlæg på arealer, der er udpeget som kirkeindsigtsområde, hvis oplevelsen af kirken eller landsbymiljøet ikke visuelt sløres eller forringes. Udstrækningen af de udpegede kirkeomgivelser er vist på figur 3.7, hvoraf det fremgår, at områderne ikke berøres af de planlagte vindmøller. Albøge Kirke, der ligger ca. 1,5 km syd for møllerækken blev bygget som en lille romansk kirke i 1100-tallet, men er senere blevet ombygget til et gotisk langhus. Kirkens tårn er et såkaldt styltetårn og formentligt opført omkring år 1500, mens våbenhuset er af nyere dato. Kirken har været ejet af en række af sognets gårdejere ind til den i 1951 blev selvejende. Fra den østligste afgrænsning af kirkegården vil møllerne være markant synlige i landskabet, men fra størstedelen af kirkegården vil møllerne være helt eller delvist skjult af beplantningen. Lyngby Kirke, der ligger ca. 2 km sydøst for møllerækken, fremstår som en gotisk langhuskirke 36 og er kendt helt tilbage til år Kirken er den største af Grenaa-egnens kridtstenskirker, omend kirken oprindeligt har været noget mindre. Kirken er senest blevet renoveret i Syd og vest for kirken er bevaret et gammelt kirkedige og et sagn fortæller, hvordan en adelsfrøken opførte kirken, mens hendes søster i jalousi over dette opførte kirkediget, som skulle blive dyrere end selve kirken. Kirkediget har på nogle steder været helt op til 3,8 meter høj og 1,7 meter bred. Indtil nyeste tid har Lyngby Kirke tilhørt de skiftende ejere af Fævejle. Set fra området omkring kirken vil de planlagte møller ved Søby kun være synlige enkelte steder, hvor møllevingerne vil kunne ses hen over bygninger og beplantning. Ginnerup Kirke, der ligger ca. 3,9 km nord for møllerækken er opført i kridtsten i romansk stil tilbage til 1100-tallet. Det er kun skibet, der fortsat er i romansk stil, mens resten af kirken er bygget om af flere omgange. De planlagte møller ved Søby vil generelt ikke være synlige set fra Ginnerup Kirke og kirkegården. Trustrup Kirke, der ligger ca. 4,3 km sydøst for møllerækken er egentligt et kapel, og blev indviet i Allerede i 1944 blev der rejst en kirkesag med henblik på opførelse af en kirke i Trustrup. Trustrup Kirkekomite blev nedsat med det formål at tilvejebringe midler til opførelsen af en kirke og en grund blev skænket til en kirkegård, som blev indviet i I en lang årrække lå sagen hen som opgivet indtil planerne blev taget op på ny i Arkitekt Holger Jensen udarbejdede et skitseprojekt til et kirkegårdskapel og i 1986 blev projektet godkendt af de kirkelige myndigheder. Byggeriet påbegyndes i 1987 og kapellet på Trustrup Kirkegård, kaldet Trustrup Kirke kunne indvies i Kirken fremstår som en moderne kirke, men med grundlag i det traditionelle danske

37 Ginnerup Kirke Tøstrup Kirke Figur 3.9. Albøge Kirke. Lyngby Kirke Albøge Kirke Ny vindmølle Kirkebyggelinje Kirkeomgivelser Trustrup Kirke Figur 3.8. Kirker vist med kirkebyggelinjer og indsigtsområder. Figur Lyngby Kirke. 37 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

38 Figur Ginnerup Kirke. Figur Trustrup Kirke. VINDMØLLER ØST FOR SØBY kirkebyggeri, og kirken fremtræder således i hvidt. Kirken fungerer i dag som distriktskirke med gudstjenester 2-3 gange om måneden. De planlagte møller ved Søby vil generelt ikke være synlige set fra Trustrup Kirke og kirkegården. Øvrige kirker Foruden de fire kirker indenfor godt 4,2 km fra mølleområdet ligger Vejlby Kirke og Ålsø Kirke henholdsvis ca. 6 og 8,4 km mod øst, Enslev Kirke ca. 7,3 km mod nordøst, Ørum Kirke ca. 6,8 km mod nord, Tøstrup Kirke og Nimtofte Kirke henholdsvis ca. 4,6 og 9,2 km mod nordvest, Kolind Kirke og Koed Kirke henholdsvis ca. 7,7 og 8,9 km mod vest, Nødager Kirke ca. 5,9 km mod sydvest, Tirstrup Kirke ca. 8 km mod syd og Homå Kirke og Balle Kirke henholdsvis ca. 6 og 9,3 km mod sydøst. Figur Tøstrup Kirke. 38 De store vindmøller kan med deres synlighed have betydning for de besøgendes oplevelse af enkelte af kirkerne, og den visuelle påvirkning af disse er særligt belyst med visualiseringer i afsnit 3.4, hvor der medtages visualiseringer fra kirkerne i Albøge, Lyngby, Ginnerup, Trustrup og Tøstrup (fotopunkt 5, 8, 11, 14, 20, 21 og 23). Kulturmiljøer I Norddjurs Kommuneplan 2013 er der udpeget værdifulde kulturmiljøer, hvoraf enkelte ligger tæt på, eller i nærheden af, vindmølleområdet ved Søby. I Syddjurs Kommuneplan 2013 er der udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer, hvoraf enkelte ligeledes ligger tæt på, eller i nærheden af, vindmølleområdet ved Søby. De udpegede kulturmiljøer og de kriterier, der ligger til grund for disse, fremgår af Kulturmiljødatabasen fra Århus Amt [3b]. Gennemgående har udpegningerne til hensigt, at sikre bevarelse af kulturhistoriske elementer og miljøer, og der er fastlagt konkrete retningslinjer for planlægning og beskyttelse af de enkelte kulturmiljøer. Vindmølleområdet ved Søby er ikke placeret indenfor et udpeget værdifuldt kulturmiljø. Med deres størrelse og synlighed kan de nye vindmøller dog have en vis visuel påvirkning af de nærliggende kulturmiljøer og dermed påvirke oplevelsen af disse. Dette gælder særligt for de kulturmiljøer, hvor der indgår markante bygningsanlæg, som fungerer som vartegn og pejlemærker i landskabet. De nærmeste værdifulde kulturmiljøer i forhold til mølleområdet er: Fævejle, herregårdsmiljø. Herregårdsland-

39 skab med hovedgård fra den sene periode ca. 800 m mod øst til afgrænsningen af herregårdsmiljøet og ca. 1,3 km til selve bebyggelsen. Søbygård, sundgård ca. 1,2 km mod vest. Søholm, sundgård ca. 3,3 km mod vest til afgrænsningen af området og ca. 3,9 til selve bebyggelsen. Fannerup Mølle, møllemiljø. Bygninger og mølledam ca. 1,2 km mod nord. Fannerup k, område med bronzealderhøje ca. 2,7 km mod nord. Egevang, sundgård ca. 1,4 km mod nord. Skærvad, herregårdsmiljø. Herregård fra den tidlige periode ca. 4,1 km mod nord. Sivested k, område med gravhøje ca. 3,2 km mod vest. Sivested k Basland Huse Egevang Skærvad Herregård og Skærvad Skov Fannerup k Fannerup Mølle Fævejle Herregård I Kulturmiljø-databasen fra Århus Amt [3b] er der foretaget en overordnet vurdering af kulturmiljøerne, hvoraf det fremgår, at de generelt er sårbare overfor nybyggeri, om- og tilbygning, nedrivning, overflødiggørelse eller andre væsentlige ændringer i bebyggelser og anlæg, samt strukturelle ændringer, der vil forandre områdernes karakter, herunder eksempelvis fældning af markante, karaktergivende beplantninger eller tilgroning af - eller skovrejsning på åbne arealer. Disse forhold påvirkes ikke af mølleprojektet. Det fremgår desuden blandt andet af vurderingen for Fannerup k og Sivested k, at disse områder er sårbare overfor opførelse af master, mølleanlæg, skovrejsning og hegnsplantning. De visuelle forhold for disse områder er undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringerne i afsnit 3.4 og i afsnit 3.5. Sivested Odde Søholm Søbygård Herregården Fævejle ligger på de gamle kystskrænter ned mod Kolindsund, øst for mølleom- Figur Kulturmiljøer. 39 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

40 rådet. Det udpegede området dækker et større areal, som strækker sig fra skovarealerne ved Allelev Sund mod øst til Frederiksdal mod vest og fra skrænterne ned mod Kolindsund mod nord og ned over Døvmark til Saldrup mod syd. Gården kendes tilbage fra midten af 1400-tallet og var i en periode ejet af Århus domkapitæl før den overgik til kronen. Den nuværende hovedbygning er fra Øst for hovedbygningen ligger en stor, gammel kørelade fra slutningen af 1700-tallet. Herregården er i god stand og er synlig fra vejen. Vindmøllernes visuelle påvirkning er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringerne fra området, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 9). Sundgården Søbygård ligger lige syd for Søby, vest for møllerækken, og sundgården Søholm ligger på sydsiden af Kolindsund på spidsen af den lave odde Nederst, som skyder sig op i Kolindsund. I modsætning til de traditionelle gårde var sundgårdene lagt an på et kvægløst landbrug med korn- og frøavl, og derfor blev de bygget med en forholdsvis lille stald til arbejdshestene og en stor lade. Gårdene er i god stand og beliggende med godt udsyn. Vindmøllernes visuelle påvirkning er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringerne fra området, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 4 og 22). Fannerup Mølle er beliggende på nordsiden af Kolindsund ved Fannerup. Møllen består af et grundmuret stuehus og en møllebygning i to etager, som er bygget sammen med stuehuset. Begge bygninger er opført i bindingsværk. Mølledammen og den tilhørende fødekanal er bevaret. Vindmøllernes visuelle påvirkning er undersøgt gennem rekognosceringer og nærmere vurderet i afsnit 3.5. VINDMØLLER ØST FOR SØBY Fannerup k er en markant og flot beliggende gruppe af bronzealderhøje, Sekshøje, i det stærkt kuperede område nord for Kolindsund, lige nord for Fannerup. Mod nord og vest afgrænser vejen kulturmiljøet, mens det mod syd og øst afgrænses i forhold til terrænnet. Der er et tydeligt indsyn til højene, som man ønsker at bevare. Vindmøllernes visuelle påvirkning af Fannerup k er undersøgt gennem rekognosceringer og nærmere vurderet i afsnit 3.5. Sundgården Egevang ligger på det inddæmmede areal langs kanten af bakkerne nord for Kolindsund. Gården er en typisk repræsentant for de mindre brug i Kolindsund og er i meget god stand og meget bevaringsværdig. Gården består af et stuehus med plads til dyrehold i den ene ende, og har lavt murværk og stort loftrum samt en stor karakteristisk trælade beliggende øst for stuehuset/stalden. Vindmøllernes visuelle påvirkning af gården er undersøgt gennem rekognosceringer og nærmere vurderet i afsnit 3.5. Herregården Skærvad kan skrives tilbage til 1300-tallet. I haveanlægget omkring herregården findes resterne af et gammelt voldsted. Hovedbygningen består af et langt bindingsværkshus i et stokværk med grundmurede gavle. Der har været tre avlslænger til gården, men kun den ene er bevaret. Vindmøllernes visuelle påvirkning er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringerne fra området, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 23). Sivested k er et område med en usædvanlig stor og tæt koncentration af høje. Sivested k er beliggende nord for den gamle kystskrænt nord for Kolindsund. Området rummer en af landets største koncentrationer af gravhøje, herunder også en lang række overpløjede høje. Flere af 40 højene ligger i grupper og nordligst i området ligger en jættestue i haven bag et af de små husmandssteder. Vindmøllernes visuelle påvirkning af området er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringerne fra området, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 26). De øvrige kulturmiljøer i Norddjurs og Syddjurs Kommuner ligger på længere afstand, dvs. mere end 4,2 km fra mølleområdet. Af disse kan eksempelvis nævnes Skærvad Skov, som er et område, der rummer adskillige større gravhøje, Basland Huse, som er et område med to markante grupper af høje, sundgården Sivested Odde, som er en af de større sundgårde, Nødager, et område syd for mølleområdet med mange markante høje og dysser. Fra langt de fleste områder vil de planlagte møller ved Søby ikke være synlige, dels på grund af store afstande, dels på grund af terrænets udformning og beplantninger i landskabet. Møllernes synlighed på længere afstande er undersøgt og vurderet med visualiseringerne i afsnit 3.4, hvor fotopunkter også er fastlagt ud fra potentielle visuelle påvirkninger af kulturmiljøerne. Fredede områder Udover arealer omkring kirkerne er en række særlige landskaber og kulturelementer fredede i henhold til naturbeskyttelsesloven eller den tidligere naturfredningslov. Fredningskriterierne er unikke for den enkelte lokalitet. Overordnet betyder fredningerne, at der ikke må ske ændringer og anlægsarbejder, der kan forringe kvaliteten af de natur- og kulturhistoriske værdier. Der er ingen fredede områder i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Udover Exner-fredningerne ved kirkerne ligger de nærmeste fredede områder

41 cirka 7,7 km mod vest ved Kolind, hvor et mindre område er fredet på grund af udsigten ud over dalstrøget Kolindsund, og cirka 7,8 km mod nord ved Ramten og Dystrup Sø, hvor søerne og de omgivende arealer er fredet på grund af et særpræget dødislandskab. Som for kulturmiljøerne gælder, at de nye store vindmøller kan være synlige og have betydning for oplevelsen af de fredede områder med landskabelige interesser, selv på længere afstand. Møllernes visuelle indflydelse på de fredede områder omkring Ramten og Dystrup Sø vurderes ikke at være væsentlig, da fredningen primært har til formål at sikre oplevelsen af dødislandskabet omkring søerne. Møllernes visuelle indflydelse på de fredede områder ved Kolind vurderes ikke at være problematisk, idet møllerne placeres på højderyggen og fredningen primært har til formål at sikre udsigten over dalstrøget Kolindsund. Fredede fortidsminder og arkæologiske fund Fredede fortidsminder er beskyttede i henhold til Museumsloven. Jævnfør Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder [3c] er der ikke registreret fredede fortidsminder i selve anlægsområdet, men der er registreret en enkelt rundhøj med en stenkiste fra oldtiden lige vest for møllerække, ca. 200 meter fra mølle 2. Denne rundhøj er omfattet af en beskyttelseslinje på 100 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 18. Placering af adgangsveje og arbejdsarealer, herunder midlertidige arbejdsarealer i forbindelse med opførelsen af de nye vindmøller, vil ikke berøre arealet indenfor beskyttelseslinjen på 100 meter, som er fastlagt omkring fortidsmindet. Gravhøjen lige vest for møllerækken vil dog Figur Fredede områder. 41 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

42 kunne opleves i visuelt samspil med de planlagte vindmøller, hvilket er nærmere undersøgt og vurderes i forbindelse med visualiseringerne i afsnit 3.4 (fotopunkt 1). Foruden rundhøjen lige vest for møllerækken er de nærmeste fredede fortidsminder henholdsvis en skaldynge fra stenalderen ved Fannerup ca. 1,5 km fra nærmeste mølle, en rundhøj ca. 1,8 km nordvest for møllerækken ved Sofiesminde, en rundhøj ca. 1,8 km nordøst for møllerækken øst for Fævejle, og en række rundhøje ca. 2,1 km syd for møllerækken ved Albøge. De øvrige fredede fortidsminder vil ikke få noget væsentlig visuel samspil med de planlagte møller, da de ligger på forholdsvis stor afstand fra møllerne og ikke markerer sig væsentligt i forhold til det omkringliggende landskab, da de enten ligger i skovområder eller er placeret således i terrænnet, at de ikke vil opleves sammen med møllerne. Det fremgår herudover af Kulturstyrelsens database [3c], at der er registreret enkelte ikkebeskyttede fortidsminder i nærheden af mølleområdet. Vest for møllerækken i en afstand af ca. 500 meter er registreret enkelte rundhøje, som ikke er synlige i landskabet, samt enkeltfund af mønter og økser m.m. Herudover er der i området omkring mølleområdet gjort enkeltfund af vrag, skaldynger og en gammel vindmølle. Figur Fredet fortidsminde samt beskyttede diger omkring projektområdet. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 42 Der er ikke udpeget kulturarvsarealer i området omkring vindmølleområdet. Det nærmeste udpegede kulturarvsareal er beliggende ved Ginnerup ca. 3,5 km nordøst for møllerækken. Kulturarvsarealer er kulturhistoriske interesseområder med skjulte fortidsminder [3c]. Områderne er ikke i sig selv beskyttede, men kan godt indeholde beskyttede fortidsminder.

43 Da der ikke er mange fortidsminder i området, er risikoen for at påtræffe skjulte fortidsminder i form af bopladsspor, urnebegravelser og nedpløjede gravhøje begrænset. Det anbefales dog, at der forud for anlægsarbejdernes opstart foretages en prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmøllebyggeriet med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Inden igangsættelse af anlægsarbejderne skal det lokale museum (Museum Østjylland) kontaktes. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven i afsnit 1.4. Beskyttede diger Visse sten- og jorddiger er beskyttede i henhold til museumslovens 29a. De nærmeste diger ligger langs et markskel lige øst for mølle 3 og 4 samt langs et markskel lige syd for mølle 2. Den nærmeste mølle opstilles med tårnet i en afstand af ca. 50 meter fra diget mod øst. På denne afstand vil etablering af fundamenter og arbejdsarealer m.m. omkring møllen ikke berøre diget. Adgangsvejen til møllerne etableres fra Frederiksdalsvej og fra Andkærvej. Mod nord etableres vejen langs det beskyttede dige og mod syd etableres vejen i samme lige linje langs med møllerne. Etablering af adgangsvejen mod nord vil ikke få betydning for det beskyttede dige. Adgangsvejen mod syd kan potentielt påvirke (gennembryde) diget syd for mølle 2. Såfremt vejen vil påvirke diget kræver dette en dispensation fra Norddjurs Kommune Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Vindmøller med en totalhøjde på 150 meter vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne, og de kan ses på stor afstand. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger fra januar 2007 for opstilling af store vindmøller på land. Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op mod 150 meter totalhøjde fremgår af rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' udgivet af Skov- og Naturstyrelsen [3d]. I denne opstilles tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes rækkevidde afhænger af møllernes totalhøjde, og for vindmøller på op til 150 meters totalhøjde er det hensigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner: Nærzonen er området fra 0 4,5 km omkring selve mølleområdet. Indenfor dette område ligger blandt andet landsbyerne Søby, Skiffard, Fannerup, Ginnerup, Allelev, Lyngby og Albøge samt kulturmiljøerne omkring Fannerup Mølle, Herregårdslandskabet Fævejle, Fannerup k og sundgårdene Søholm og Søbygård. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne er væsentligt større end andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker og højspændingsledninger. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet byerne Kolind, Nimtofte, Ørum, Tirstrup og Balle ligesom Grenaa ligger lige på kanten til mellemzonen. Herudover ligger blandt andet Ramten og Dystrup Sø samt Herregårdslandskabet Skærvad i mellemzonen, mens Århus Lufthavn ligger lige på grænsen mellem mellemzonen og fjernzonen. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. Her ligger blandt andet Grenaa, Rønde og Ryomgård samt kystområderne med blandt andet Bønnerup Strand og Nationalpark Mols Bjerge. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Søby er synlige på store afstande, især hvis man befinder sig i højere liggende og åbne områder. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen). Der er medtaget enkelte visualiseringer af de nye møller set fra mere end 10 kilometers afstand. Møllevingernes rotation Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er - særligt på længere afstande mere iøjefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. 43 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

44 Rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye, store vindmøller roterer derimod meget langsomt, og dette opleves som en rolig, afslappet bevægelse, som i sig selv virker meget lidt forstyrrende i landskabsbilledet. Harmoniforhold Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 335 meter, hvilket svarer til ca. 2,9 gange rotordiameteren for vindmøller med en rotordiameter på 117 meter og ca. 2,8 for eventuelle vindmøller med en rotordiameter på 120 meter. Miljøministeriet vurderer i deres anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3d], at vindmøller ved en afstand på over 5 gange rotordiameteren ikke længere fremstår som en klart sammenhængende enhed. Der anbefales derfor en afstand på mellem 3 og 4 gange rotordiameteren. Møllerne i projektforslaget står relativt tæt sammen, men de opfylder dog mølleproducenternes anvisninger, idet møllerækken er orienteret optimalt i forhold til fremherskende vindretninger. På baggrund af visualiseringerne vurderes møllerækken generelt at fremstå som et samlet anlæg og uden at virke klemt. I kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller er det fastsat, at vindmøller skal opstilles med samme indbyrdes afstand i den enkelte vindmøllegruppe. Kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller har ingen anvisninger vedrørende forskelle i navhøjde mellem vindmøllerne i den enkelte vindmøllegruppe. Miljøministeriet angiver i deres anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3d], at indbyrdes forskelle i navhøjder generelt blot vil blive opfattet som VINDMØLLER ØST FOR SØBY variationer i terrænet uden at virke forstyrrende for den overordnede opfattelse af opstillingens geometri. Miljøministeriet anfører, at der ikke er æstetiske argumenter for at lave særlige tilpasninger af navhøjderne ved indbyrdes forskelle på mindre end 5 meter i navhøjden mellem nabomøller. Som det fremgår af projektbeskrivelsen i kapitel 2, vil møllernes navhøjder tilnærmelsesvist ligge på en ret linje i et skråt plan, som stiger fra syd mod nord. Der vil dog i et enkelt tilfælde være en afvigelse på grund af terrænforholdene, idet navet på mølle 3 placeres ca. 4 meter over den rette linje, som navene på de øvrige møller danner. På baggrund af visualiseringerne vurderes denne afvigelse at være uden betydning for oplevelsen af møllerækken, der generelt fremstår som et klart og enkelt anlæg. Kommuneplanens generelle retningslinjer angiver desuden, at forholdet mellem møllernes navhøjde og rotordiameter skal være ens i den enkelte vindmøllegruppe, og at forholdet skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35 (dvs. afvigelse på 10 til 35 %). Miljøministeriet angiver i deres anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3d], at et forhold mellem møllernes navhøjde og rotordiameter på mellem 1:1,1 og 1:1,2 er mest harmonisk (dvs. afvigelse på 10 til 20 %), og at et forhold større end 1:1,3 (dvs. afvigelse på mere end 30 %) kan få vingerne til at virke overdimensionerede. I praksis opleves harmoniforholdet kun, når møllerne ses frit i landskabet, og som oftest vil dele af tårnet være skjult af landskabselementer i forgrunden. Herved ændres harmoniforholdet, og oplevelsen af møllen vil afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. Vindmøllerne i forslaget har en relativt stor rotor med et harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,28 (dvs. afvigelse på 28 %) 44 ved opstilling af mølletypen med 117 meter rotor. Ved opstilling af den mulige mølletype med 120 meter rotor er harmoniforholdet på 1:1,33 (dvs. afvigelse på 33 %), hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at møllerne generelt fremtræder harmoniske i det givne landskab. Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer for at belyse den visuelle påvirkning, som mølleprojektet medfører. Visualiseringerne er gengivet sammen med det tilhørende foto af de eksisterende forhold (0-alternativet). På de følgende sider er visualiseringerne fra hver enkelt fotopunkt nærmere beskrevet. En samlet oversigt over place- Figur Principtegning af vindmølle med angivelse af henholdsvis navhøjde over terræn, rotordiameter og totalhøjde over terræn.

45 ring af fotopunkter og afstandszoner fremgår af oversigtskortene (figur 3.18 og figur 3.19), og de efterfølges af visualiseringerne. Visualiseringsmetode Til visualiseringerne i denne miljørapport er der anvendt et digitalkamera med et objektiv med en fast brændvidde svarende til ca. 44 mm. Dette objektiv kan betegnes som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves med det menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand for visualiseringsbillederne i denne miljørapport er ca. 31 cm (gælder for billederne gengivet i et liggende A4-format). Ved denne betragtningsafstand gengives perspektiv og proportioner, som det opleves i virkeligheden, når man står på stedet. Ved fotopunkterne er der registreret et koordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO 3.0 (Visual), hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i landskabet i forhold til beplantning og bygninger. I forbindelse med visualiseringerne fra to af fotopunkterne i nærzonen (fotopunkt 2 og 4) er der udarbejdet panoramaer på baggrund af billeder optaget med vidvinkel. Panoramaerne er ikke direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer i miljørapporten, og de gengives derfor ligeledes opdelt i to adskilte billeder, hvor den optimale betragtningsafstand er ca. 31 cm ligesom i forhold til visualiseringerne fra de øvrige fotopunkter. Dette fremgår af de tilhørende beskrivelser til de pågældende billeder. I forbindelse med nogle af visualiseringerne er det valgt at gengive enkelte eller alle møller uden beskæring eller anden form for bearbejdning for at markere deres placering, idet de ellers ville være mere eller mindre skjult af terræn, bebyggelse eller beplantning. Dette fremgår af de tilhørende billedbeskrivelser. Det nye mølleanlæg ved Søby er visualiseret med Vestas-møller med en navhøjde på 91,5 meter og en rotordiameter på 117 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 150 meter. Billedbeskrivelser Fotopunkt 1 (Andkærvej ved Kumlhøj) Andkærvej løber lige syd for mølleområdet, og et stykke nord for vejen ligger Kumlhøj, som er beskyttet efter museumslovens 29e. Kumlhøj markerer sig ikke væsentligt i landskabet bortset fra et træ midt på højen, og grundet terrænet er selve højen kun synlig fra enkelte punkter langs Andkærvej, herunder det aktuelle fotopunkt, hvor højen ses midt i billedet. De nye møller vurderes derfor ikke at have afgørende betydning for oplevelsen af højen. De nye møller er dog væsentligt større end de eksisterende møller i området, og de nye møller vil være mere dominerende i forhold til landskabsoplevelsen. Når man færdes på Andkærvej kommer man helt tæt på de nye møller, der vil stå som meget synlige og dominerende elementer i landskabet, som langt overgår de øvrige landskabselementer i skala. På visualiseringen ses kun de tre nordligste af de nye møller, mens den nærmeste mølle mod syd er placeret til højre uden for billedfeltet. Fotopunkt 2 (Søby) Beplantning og bebyggelser bevirker, at de nye møller stort set ikke vil være synlige fra selve landsbyen Søby. Fotopunktet er placeret på Andkærvej i den østlige udkant af Søby og er repræsentativ for beboelserne i udkanten af landsbyen, som ikke er væsentlig afskærmet af beplantning. Set fra de nære omgivelser som ved Søby vil de nye møller være markant synlige hen over terræn og beplantning. Møllerne vil stå som et markant anlæg, der overgår de øvrige landskabselementer i skala og udfylder størstedelen af landskabsrummet mod øst. Set herfra vil møllerne være dominerende for landskabsoplevelsen. Terræn og beplantning skjuler en del af mølletårnet, og oplevelsen af møllernes harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter er således afhængig af beskuerens evne til at forestille sig møllen i fuld figur. Møllernes opstillingsprincip opleves tydeligt, og man får en tydelig fornemmelse for at møllerne følger terrænet. De nye møller er mere dominerende end de gamle møller ved Frederiksdal, som nedtages ved realisering af projektet, i kraft af deres størrelse og placering nærmere Søby, og ved opstilling af de nye møller vil en større del af landskabsrummet fyldes ud med møller. Fotopunkt 3 (Nabo ved Andkærvej 3) Fotopunktet er placeret syd for møllerækken på Andkærvej ved en af de nærmeste nabobeboelser. Herfra ses møllerne som markant synlige elementer, der langt overgår de øvrige landskabselementer i skala. De nye møller dominerer landskabsoplevelsen mod nord, men udfylder ikke hele landskabsrummet, idet man ser møllerækken fra enden. Opstillingsprincippet ses tydeligt og man fornemmer, at møllerne følger landskabet. Kun en mindre del af mølletårnet skjules af læhegnsbeplantning, og møllerne fremstår som følge heraf meget harmonisk i landskabet. Afstanden til nærmeste mølle er større i projektforslaget end i forhold til de eksisterende møller ved Frederiksdal, hvilket er med til at reducere de nye mølleres dominans. Til trods for at de nye møller er væsentlig større end de eksisterende 45 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

46 møller, betyder møllernes placering, at de opleves som mere rolige. Dette skyldes dels møllevingernes rotation, som er langsommere end på de ældre møller, og dels at man fra dette punkt ikke vil opleve vinger, der overlapper hinanden i samme omfang som ved de eksisterende møller. Det nye mølleanlæg fremstår dermed mere roligt og overskueligt. Fotopunkt 4 (Søbygård) Fotopunktet er placeret på Søbyvej syd for Søby ved sundgården Søbygård. Selve beboelsen ved sundgården er delvis afskærmet af beplantning og driftsbygningerne ud mod mølleområdet. Set fra Søbyvej vil de nye møller stå som markante anlæg i landskabet og dominere landskabsoplevelsen mod øst, hvor de udfylder en stor del af landskabsrummet. Skalamæssigt overgår møllerne de øvrige synlige landskabselementer. Møllernes opstillingsprincip fremgår tydeligt set fra dette punkt. En bakke mellem fotopunktet og de nye møller afskærmer for en del af møllernes tårne, og oplevelsen af møllernes harmoniforhold er således afhængig af beskuerens evne til at forestille sig møllerne i fuld figur. De nye møller er langt mere synlige end de eksisterende møller ved Frederiksdal, som nedtages i forbindelse med projektet, men de udfylder omtrent det samme landskabsrum. Alt i alt vurderes de nye møller ikke at medføre nogen væsentlig ændring for oplevelsen af det lokale landskab. Fotopunkt 5 (Albøge Kirke) Albøge Kirke er beliggende i den nordøstlige udkant af Albøge, sydvest for mølleområdet. Kirken og kirkegården ligger forholdsvist frit i landskabet, dog med tæt beplantning nord for kirkegården. Der er således forholdsvis frit udsyn fra kirkegården mod øst og nordøst mod mølleområdet. Set fra udkanten af kirkegården vil de nye møller VINDMØLLER ØST FOR SØBY opleves som markante elementer i landskabet, der langt overgår de øvrige landskabselementer i størrelse. Møllerne vil kunne ses i fuld figur, og de fremstår generelt roligt i landskabet. Jo længere man bevæger sig ind på kirkegården, jo flere beplantninger er med til at skjule møllerne, og set fra selve kirken er møllernes synlighed begrænset. Møllernes opstillingsprincip fremstår tydeligt, og møllerne synes at følge landskabet. Møllerne udfylder en stor del af landskabsbilledet mod nordøst, men de vurderes i øvrigt ikke at have nogen væsentlig betydning for oplevelsen af kirken og kirkegården. De nye møller er væsentlig større end de eksisterende møller ved Frederiksdal, som nedtages i forbindelse med projektet, og de nye møller er mere dominerende i landskabet, set fra den østlige del af kirkegården. Placeringen af de nye møller længere mod vest betyder dog, at møllerne er synlige fra en mindre del af kirkegården end de eksisterende møller, herunder de to mindre møller nordøst for Albøge, som ligeledes nedtages i forbindelse med projektforslaget. Disse to møller er placeret til højre uden for billedfeltet. Fotopunkt 6 (Nabo ved Saldrupvej 3) Fotopunktet er placeret på Saldrupvej nord for Lyngby ud for Saldrupgård, som ses til venstre i billedet. På billedet med eksisterende forhold ses de fem møller ved Frederiksdal øst for Søby i det bagved liggende landskab. Yderst til venstre i billedet ses den nordligste af de tre eksisterende møller sydvest for Søby. De nye møller vil blive markant synlige bag ved beboelsen og udfylder størstedelen af landskabsbilledet mod nordvest. Møllerne overgår alle andre landskabselementer i skala og dominerer oplevelsen af det lokale landskab. Møllernes opstillingsprincip ses tydeligt, og møllerne fremstår generelt roligt og harmonisk i landskabet. 46 Fotopunkt 7 (Lyngby) Fotopunktet er placeret sydøst for møllerækken på Askhøjvej i den vestlige udkant af Lyngby. Set fra selve byen vil møllernes synlighed være begrænset, men set fra beboelserne langs med den nordlige udkant af byen, som har mere eller mindre frit udsyn ud over landskabet, vil møllerne stå som tydelige elementer hen over beplantning og terræn. Møllernes placering i terrænet bevirker, at de virker mindre dominerende til trods for, at de overgår de øvrige landskabselementer i skala. De nye møller fylder en del af landskabsrummet mod nordvest, og opstillingsprincippet fremgår tydeligt, ligesom møllerne synes at følge landskabet. Store dele af møllernes tårn er skjult af terræn og beplantning, hvorfor oplevelsen af møllernes harmoniforhold afhænger af beskuerens evne til at forestille sig møllerne i fuld figur. De planlagte møller vil have en væsentlig større visuel påvirkning i forhold til de eksisterende møller ved Frederiksdal øst for Søby, idet de nye møller bliver markant synlige hen over terræn og beplantning, hvorimod de eksisterende møller stort set er skjult bag terræn og beplantning, og særligt i sommerhalvåret, hvor der er blade på træerne, bemærkes de ikke set fra dette område. Fotopunkt 8 (Lyngby Kirke) Lyngby Kirke ligger i udkanten af byen mod sydøst og vender således væk fra mølleområdet. Set fra kirken vil størstedelen af møllerne være skjult af bebyggelse og beplantning. Til tider vil man kunne se møllevingerne hen over bebyggelse og beplantninger, og i enkelte tilfælde vil den øverste del af tårnet også være synlig. Grundet møllernes begrænsede synlighed vurderes de ikke at have betydning for oplevelsen af kirken, kirkegården eller landskabet umiddelbart omkring kirken. I og med de planlagte møller stort set ikke vil være synlige set fra Lyngby Kirke, vurderes ændringen

47 i forhold til de eksisterende møller ikke at være væsentlig. Fotopunkt 9 (Fævejle) Herregården Fævejle ligger på overgangen til Kolindsund øst for mølleområdet. Herregården markerer sig i landskabet, når man passerer forbi på Lyngbyvej mod øst, men den er i øvrigt ikke synlig set på længere afstand. Mod nord, syd og vest er herregården omkranset af beplantning, og opholder man sig på Lyngbyvej og kigger ind mod herregården, skjuler terrænet og beplantningen en stor del af de nye møller. Fotopunktet er placeret lige nord for bygningerne ved Kolindsund Sydkanal, hvor man ser ud over Kolindsund hen mod skrænten med mølleområdet. Møllerne vil stå tydeligt i landskabet og dominere landskabsoplevelsen. Møllerne overgår de øvrige landskabselementer i området, men Kolindsunds store åbne flade giver et godt modspil til møllernes højde. Den sydligste af de nye møller er stort set skjult af beplantning, men opstillingsprincippet ses tydeligt, og møllerne synes at følge landskabet set fra dette punkt. De nye møller fylder noget mere af landskabsbilledet end de eksisterende møller ved Frederiksdal, som nedtages i forbindelse med projektet, men de fremstår harmonisk i landskabet set fra dette punkt. Fotopunkt 10 (Kanalvej vest for Fannerup) Fotopunktet er placeret på Sivestedvej mellem Skiffard og Fannerup nordvest for mølleområdet. Møllerne står markant synlige hen over beplantningen og dominerer oplevelsen af landskabet mod sydøst. Møllerne overgår de øvrige landskabselementer i skala, men de udfylder kun en mindre del af landskabsrummet. Opstillingsprincippet fremgår tydeligt, men pga. den foranliggende beplantning og terrænforholdene kan man ikke opfatte, at møllerne følger landskabet. Sammen med de delvist overlappende møllevinger giver dette en lidt urolig oplevelse af møllerne. En stor del af mølletårnene er skjult, og oplevelsen af møllernes harmoniforhold er derfor afhængig af beskuerens evne til at se hele møllen for sig. Fotopunkt 11 (Indblik til Albøge Kirke) Fotopunktet er placeret syd for Albøge på Albøgevej lige før denne mødes med Tinghøjvej. Midt i billedet ses Albøge Kirke med sit lille tårn markere sig over beplantningen. På billedet med eksisterende forhold ses den sydligste af møllerne i møllerækken ved Frederiksdal umiddelbart til højre for kirken, mens de øvrige fire møller stort set er skjult af beplantningen i venstre side af billedet. Til højre for kirken ses de to mindre møller nordøst for Albøge, som ligeledes nedtages ved realisering af projektet. Den ene af disse møller er dog stort set skjult af beplantningen i højre side af billedet. Det er kun punktvist, at der er frit udsyn ind mod kirken, idet der er et tæt læbælte øst for vejen. Hvor beplantningen åbner op for indkik, som ved det aktuelle fotopunkt, vil kun dele af den nye møllerække kunne ses hen over beplantningen til venstre for kirken. De nærmeste af møllerne vil være markante og synlige, men på denne afstand vil de være mindre dominerende for den samlede landskabsoplevelse. Opstillingsprincippet vil være vanskeligt at opfatte, da møllerækken kun er delvist synlig. Det kan ikke udelukkes, at møllerne fra enkelte punkter vil kunne opleves bag ved kirken og dermed have en uheldig indvirkning på oplevelsen af kirken. Kirketårnet vil dog som oftest opleves med beplantning bag sig, som visuelt vil adskille møllerne og kirken, således at disse ikke opleves som sammenfaldende. Fotopunkt 12 (Nord for Allelev) Fotopunktet er placeret på Sundet lige nord for Allelev. De tre eksisterende møller vest for Allelev ses tydeligt midt i billedet. De nye møller ved Søby vil ses bag ved de eksisterende møller, hvor rotoren vil nå op over terræn og beplantning. Den nordligste af de nye møller vil dog stort set være skjult af beplantningen i højre side af billedet. De planlagte møller vil ikke ændre væsentligt på landskabsoplevelsen, som i dag domineres af de eksisterende møller vest for Allelev. Opstillingsprincippet for de nye møller opleves tydeligt, selvom møllerækken kun er delvist synlig, og man kan opfatte at der er tale om to parallelle møllerækker. Møllerækkerne opleves overordnet set som to separate møllegrupper, men fra dette punkt kan rotoren synes omtrent ens i størrelsen på alle de synlige møller, hvilket kan give en illusion af, at de nye møller står neden for en stejl bakke lige bag ved de eksisterende møller. Denne oplevelse af sammenfaldet mellem de to møllegrupper er speciel for netop dette fotopunkt, og samspillet vil ændre sig, når man bevæger sig rundt i landskabet og oplever møllegrupperne fra andre vinkler og afstande. Fotopunkt 13 (Koustrup) Fotopunktet er placeret på Sivestedvej ved Koustrup mellem Sivested og Skiffard nordvest for mølleområdet. Midt i billedet med eksisterende forhold ses møllerækken ved Frederiksdal, som nedtages i forbindelse med projektet, og i baggrunden kan man skimte en eksisterende møllegruppe ved Homå. Til højre i billedet med eksisterende forhold kan man endvidere ane de to møller ved Albøge, som ligeledes nedtages i forbindelse med projektet. De nye møller står tydeligt i landskabet og dominerer landskabsoplevelsen mod sydøst, hvor de udfylder en del af landskabsrummet. På denne afstand er møllerne fortsat store og overgår de øvrige landskabselementer i skala, men større bakkeformationer og 47 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

48 sammenhængende skovstykker kan til en vis grad give et modspil til møllernes store højde. Møllernes opstillingsprincip fremstår tydeligt, og møllerne synes af følge landskabet og opleves generelt som harmoniske. Fotopunkt 14 (Ginnerup Kirke) Fotopunktet er placeret ved Ginnerup Kirke lige nordøst for mølleområdet. Terrænets udformning samt bebyggelse og beplantning betyder, at møllerne generelt ikke er synlige set fra kirken og de omkringliggende arealer, særligt ikke i sommerhalvåret, når der er blade på træerne. Det kan ikke udelukkes, at møllevingerne vil kunne skimtes gennem beplantningen fra enkelte områder på kirkegården. De nye møller ved Søby vurderes ikke at have betydning for oplevelsen af kirken eller kirkegården. Fotopunkt 15 (Trustrup) Fotopunktet er placeret på den mindre vej Grønlandsvej i den nordlige udkant af Trustrup. Til højre i billedet ses en eksisterende husstandsvindmølle, mens møllerne ved Frederiksdal, som nedtages i forbindelse med projektet, anes til højre på billedet med eksisterende forhold. Set fra dette punkt står møllerne tydeligt hen over beplantningen mod nordvest. Set på denne afstand er møllerne mindre dominerende for landskabsoplevelsen, og skalamæssigt er der flere landskabselementer, som kan give møllerne et modspil. Opstillingsprincippet fremstår tydeligt, men en stor del af mølletårnet er skjult bag beplantning, hvorfor oplevelsen af møllernes harmoniforhold afhænger af beskuerens evne til at forestille sig møllerne i fuld figur. Fotopunktet er delvis repræsentativt for beboelser i den nordlige udkant af Trustrup. Generelt er disse beboelser dog afskærmet af en del beplantning, som hindrer det frie udsyn mod møllerne. Beboelserne VINDMØLLER ØST FOR SØBY længere inde i byen vil generelt ikke have udsigt til møllerne, idet bebyggelse og beplantning afskærmer for udsynet. Det kan dog ikke udelukkes, at der fra enkelte højtliggende punkter, eller områder hvor bebyggelse og beplantning åbner op, kan være udsyn til møllerne. Fotopunkt 16 (Rute 15 ved Obdrup) Fotopunktet er placeret på Århusvej (rute 15) ved Obdrup mellem Trustrup og Tirstrup. Til venstre i billedet ses tre af de eksisterende møller ved Nygård vest for Trustrup, og bag ved disse ses de tre eksisterende møller sydvest for Søby. Midt i billedet med eksisterende forhold anes de to møller ved Albøge, og møllerækken ved Frederiksdal ses til højre i billedet. I billedet ses ligeledes højspændingsledningen, som løber mellem Kolind og Grenaa. Set fra dette punkt vil de nye møller stå tydeligt hen over beplantningen. På denne afstand er møllerne ikke dominerende for landskabsoplevelsen, og de passer skalamæssigt bedre ind med de øvrige landskabselementer. Set fra dette punkt er landskabet i forvejen præget af tekniske elementer i form af vindmøller og højspændingsmaster, og de nye møller ved Søby vil bidrage til dette, da de er mere synlige i landskabet end de eksisterende møller ved Søby. Opstilling af de nye møller ved Søby vil betyde, at en mindre del af landskabsrummet udfyldes af vindmøller set fra netop dette punkt, da de nuværende fire møllegrupper reduceres til tre. Fra dette punkt opleves møllegrupperne tydeligt som separate anlæg, og tracéet med højspændingsmasterne opleves ligeledes som et separat anlæg om end dette er delvist sammenfaldende med de nye møller ved Søby, set fra dette punkt. Det kan ikke udelukkes, at de nye møller ved Søby enkelte steder vil være helt eller delvist sammenfaldende med højspændingsmasterne, hvilket kan resultere i et uheldigt og mere uroligt 48 billede. Fotopunkt 17 (Kærby) Fotopunktet er placeret på Tinghøjvej ved Kærby lige syd for Sydkanalen. I billedet ses de tre eksisterende møller sydvest for Søby, og bag ved disse kan de eksisterende møller ved Frederiksdal øst for Søby ligeledes skimtes hen over beplantningen på billedet med eksisterende forhold. De nye møller øst for Søby vil stå tydeligt og markante hen over beplantningen, bag ved de eksisterende møller sydvest for Søby. Møllerne vil udfylde en forholdsvis stor del af landskabsrummet mod øst, og de vil øge oplevelsen af landskabet som et teknisk landskab. Set på denne afstand passer møllerne skalamæssigt bedre ind med omgivelserne, og særligt det store flade dallandskab i Kolindsund giver et godt modspil til møllernes højde. Møllernes opstillingsprincip opfattes tydeligt, og visuelt følger møllerne landskabet. En del af mølletårnene er skjult, og oplevelsen af møllernes harmoniforhold er afhængig af beskuerens evne til at forestille sig møllerne i fuld figur. De to møllegrupper fremstår som separate anlæg til trods for, at møllerne står bag ved hinanden. De nye møllers størrelse betyder dog, at man kan opleve et såkaldt falsk perspektiv, hvilket gør, at de nye møller synes at stå tættere på fotopunktet end de eksisterende, til trods for at virkeligheden er modsat. Det kan ikke udelukkes, at møllegrupperne fra enkelte steder vil opfattes som sammenfaldende såvel placeringsmæssigt som størrelsesmæssigt og dermed give et rodet og uheldigt billede. Fotopunkt 18 (Kolindsund syd for Sivested) Fotopunktet er placeret på Dæmningen lige syd for Sivested. Til højre i billedet ses de tre eksisterende møller sydvest for Søby, og midt i billedet med eksisterende forhold ses de fem eksiste-

49 rende møller ved Frederiksdal øst for Søby, som nedtages i forbindelse med projektet. De nye møller ved Søby vil stå som markante elementer i over landskabet. Vindmøllerne overgår de øvrige landskabselementer i skala, men Kolindsunds store åbne flade giver et godt modspil til møllernes højde. Møllerne udfylder en del af landskabsbilledet mod øst og dominerer landskabsoplevelsen sammen med det åbne, flade landskab. Opstillingsprincippet fremstår tydeligt, og møllerne som synes at følge landskabet, fremstår rolige og harmoniske om end dele af mølletårnene er skjult af beplantning. Fotopunkt 19 (Sivested) Fotopunktet er placeret på Sivestedvej i udkanten af Sivested ved Dæmningen nordvest for mølleområdet. Til højre i billedet ses de tre eksisterende møller sydvest for Søby. De nye møller ved Søby vil være delvist synlige hen over bebyggelse og beplantning i venstre side af billedet. Set fra dette punkt er møllerne ikke dominerende for landskabsoplevelsen, og skalamæssigt passer de ind med de øvrige landskabselementer. Møllernes synligehed varierer langs med Sivestedvej, og flere steder vil møllerne være helt skjult bag ved beplantning. Størstedelen af bebyggelserne i Sivested er ligeledes omgivet af beplantning i retning mod møllerne, hvorfor møllernes visuelle påvirkning set fra Sivested vurderes at være begrænset. Møllerne udfylder kun en begrænset del af landskabsrummet, og selvom de bidrager til områdets tekniske præg sammen med de eksisterende vindmøller, vurderes de nye møller ikke at have nogen væsentlig betydning for landskabsoplevelsen set fra Sivested. Fotopunkt 20 (Trustrup Kirke) Fotopunktet er placeret ved parkeringspladsen foran Trustrup Kirke ud mod Lyngbyvej. Fra kirken og kirkegården vil udsynet mod møllerne være afskærmet af beplantning og bebyggelse. De nye møller ved Søby vurderes således ikke at have nogen betydning for oplevelsen af kirken eller kirkegården i Trustrup. Bevæger man sig ud af byen, hvor landskabet åbner sig op i retning mod møllerne, vil disse dog kunne ses tydeligt hen over landskabet. Se i øvrigt fotopunkt 15. Fotopunkt 21 (Indblik til Tøstrup Kirke) Tøstrup Kirke ligger i den sydøstlige udkant af Tøstrup ud mod mølleområdet. Fotopunktet er placeret i krydset mellem Tøstrupvej og Gammel Landevej lige nord for kirken, hvor man tydeligt kan se kirkens placering højt og åbent i landskabet. Til venstre for kirken kan de eksisterende møller ved Søby skimtes bag ved bakker og beplantning. De nye møller vil stå tydeligt hen over bakker og beplantning i baggrunden. På denne afstand er møllerne ikke dominerende, og skalamæssigt passer de ind i det øvrige landskab. Møllernes og fotopunktets placering betyder, at møllerne står meget klart i horisonten set fra dette punkt, men afstanden til møllerne betyder, at disse ikke vil opleves hen over kirken. Møllernes opstillingsprincip ses tydeligt og møllerne fremstår forholdsvis roligt i landskabet til trods for at dele af mølletårnet er skjult. Kirken står som det dominerende element i landskabet, og selvom møllerne er tydelige i landskabsbilledet hindrer de ikke oplevelsen af kirken. Set fra kirken og kirkegården er møllerne ligeledes tydelige hen over landskabet, men møllerne vil med deres rolige fremtoning dog have en mindre betydning for den samlede oplevelse af landskabet omkring kirken. Fotopunkt 22 (Søholm) Fotopunktet er placeret på Sundvejen i bunden af Kolindsund, vest for sundgården Søholm. Området mod øst er allerede i dag præget af vindmøller, og hen over Søholm ses dele af de tre eksisterende vindmøller sydvest for Søby. På billedet med eksisterende forhold ses desuden de eksisterende møller ved Frederiksdal øst for Søby, som nedtages i forbindelse med projektet, og til venstre for disse ses de tre eksisterende møller ved Allelev. De nye møller ved Søby vil stå tydeligt hen over landskabet til venstre for Søholm. Set på denne afstand har møllerne en skala, hvor de passer ind med de øvrige landskab, og særligt Kolindsunds store, åbne flade er et godt modstykke til møllernes højde. Opstillingsprincippet ses tydeligt, og møllerne synes at følge landskabet og fremstår generelt roligt og harmonisk i landskabet. De tre møllegrupper fremstår tydeligt som separate anlæg. De nye møller bidrager til områdets tekniske karakter, men de vurderes i øvrigt ikke at have væsentlig betydning for oplevelsen af Søholm set fra dette punkt. Møllernes placering er med til at markere højderyggen syd for Kolindsund, og de forringer således ikke oplevelsen af den store åbne flade som Kolindsund udgør. Fotopunkt 23 (Indblik til Ginnerup Kirke) Fotopunktet er placeret på Gammel Landevej syd for Skærvad og viser både indblikket til Ginnerup Kirke og repræsenterer de nye møllers visuelle påvirkning af kulturmiljøerne omkring Skærvad. Den øverste del af kirketårnet ses til venstre i billedet, og umiddelbart til venstre for kirketårnet ses en af de eksisterende møller ved Allelev. Midt i billedet med eksisterende forhold kan man ane møllerne ved Frederiksdal, som nedtages i forbindelse med projektet. De nye møller ved Søby vil være markant mere synlige end de eksisterende møller i området, som nedtages. Generelt er møllerne dog ikke dominerende for landskabsoplevelsen, og de udfylder kun en mindre del af landskabsrummet, ligesom de skalamæssigt 49 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

50 passer ind med de øvrige landskabselementer. Møllerne har kun en meget begrænset betydning for oplevelsen af kirken, som kun er delvist synlig, og set i forhold til de eksisterende møller er de nye møllers påvirkning af kirken uvæsentlig. Fra størstedelen af kulturmiljøerne omkring Skærvad vil møllerne ikke være synlige, da beplantning vil skjule disse. Fra udkanten af området vil møllerne dog kunne være synlige i samme omfang som det ses på visualiseringen. De nye møller ved Søby vurderes således ikke at få betydning for oplevelsen af kulturmiljøerne i området. Fotopunkt 24 (Rute 16 vest for Ørum) Fotopunktet er placeret på Hovedvejen (rute 16) mellem Randers og Grenaa lige vest for Ørum. Fra dette punkt er det muligt at se ud over landskabet og Ørbækgård Plantage. Til venstre i billedet ses de tre eksisterende møller ved Allelev, og i baggrunden kan man ane en eksisterende møllegruppe ved Homå. De nye møller ved Søby vil blive synlige hen over Ørbækgård Plantage, som det ses til højre i billedet. Størstedelen af møllernes tårne vil være skjult bag beplantningen, og møllerne vil kun fylde en mindre del af landskabsbilledet. På denne afstand er møllerne ikke dominerende i forhold til det øvrige landskab eller i skala. Møllernes opstillingsprincip opleves som en række, men da møllerækken synes at forsvinde ned bag ved skoven, er det ikke muligt at se, hvordan møllerne følger landskabet. Da hele eller dele af mølletårnene er skjult af skoven fornemmer man ikke møllernes proportioner, og oplevelsen af møllernes harmoniforhold afhænger således af beskuerens evne til at se hele møllen for sig. Fotopunkt 25 (Enslev) Fotopunktet er placeret lige inden for byskiltet i den vestlige del af Enslev. I baggrunden midt VINDMØLLER ØST FOR SØBY i billedet ses fire af de fem eksisterende møller ved Frederiksdal øst for Søby, og i kanten af skovbeplantningen lige til venstre for midten ses den ene af de eksisterende møller ved Allelev, mens de to øvrige møller er skjult af beplantning. De nye møller ved Søby vil være synlige hen over landskabet, og de vil være markant mere synlige end de eksisterende møller. Set fra denne afstand har møllerne dog en størrelse, hvor de skalamæssigt passer ind i landskabet med de øvrige landskabselementer. Opstillingsprincippet er tydeligt, men en del af mølletårnene er skjult bag beplantning, og oplevelsen af møllernes harmoniforhold afhænger således af beskuerens evne til at forestille sig hele møllen. Møllerne udfylder kun en mindre del af landskabsbilledet, og de er ikke dominerende for landskabsoplevelsen. De nye møller øst for Søby og den synlige del af de eksisterende møller ved Allelev har navet i omtrent samme niveau set fra dette punkt, hvilket visuelt giver et mere uroligt billede og et lidt uheldigt sammenspil mellem de to møllegrupper. Når man bevæger sig rundt i landskabet ændre det visuelle udsyn til møllerne sig konstant, og det kan derfor ikke udelukkes, at man fra enkelte områder vil opleve møllerne ved Allelev sammen med de nye møller, hvor samspillet mellem de to møllegrupper vil være uheldigt. 50 Fotopunkt 26 (Sivested k) Fotopunktet er placeret i krydset mellem Sjørupgårdvej og Herredsvejen nordvest for Sivested med udsigt ud over Sivested k, og hele vejen langs horisonten ses adskillige høje. De nye møller øst for Søby vil være delvist synlige hen over landskabet, som det ses til venstre i billedet. En stor del af møllerne vil dog være skjult af terræn og beplantning. Møllerne vil ikke være dominerende set fra dette punkt, og skalamæssigt passer de ind med de øvrige landskabselementer. Møllernes opstillingsprincip fremstår tydeligt, men oplevelsen af harmoniforholdet afhænger af beskuerens evne til at se hele møllen for sig. Set på denne afstand udfylder møllerne kun en mindre del af landskabsbilledet. De mange høje på Sivested k ses tydeligt i horisonten, og til trods for møllernes placering bag ved nogle af højene har de ikke væsentlig betydning for den samlede oplevelse af landskabet eller udsynet ud over Sivested k. Fotopunkt 27 (Nimtofte Å) Fotopunktet er placeret på Vedøvej ved Nimtofte Å lige vest for Sivested, hvor en mindre dal i forbindelse med Nimtofte Å løber ud mod Kolindsund i retning mod mølleområdet. Det fremgår af billedet med eksisterende forhold, at dele af de eksisterende møller ved Frederiksdal øst for Søby kan ses hen over beplantningen, når man ser ud over dalen. De nye møller ved Søby vil, ligesom de eksisterende møller, være synlige hen over beplantningen, når man kigger ud over dalen i retning mod mølleområdet. Møllerne vil ikke være dominerende for landskabsoplevelsen, og skalamæssigt passer de ind med de øvrige landskabselementer. Møllerne vil kun være delvist synlige, og opstillingsprincip og harmoniforhold er derfor mindre tydelig og afhænger af beskuerens evne til at se den enkelte mølle i fuld figur for sig, og forestille sig det samlede anlæg. Fotopunkt 28 (Kolindbro) Fotopunktet er placeret på Sivestedvej lige nord for krydset med Korupskovvej ved Kolindbro. Fotoet viser udsigten ud over Kolindsund, og i baggrunden på billedet med eksisterende forhold ses de fem møller ved Frederiksdal øst for Søby, som nedtages ved realisering af projektet, såvel som de tre eksisterende møller sydvest for Søby. I den nuværende situation er de to møllegrup-

51 per visuelt delvist sammenfaldende, og på den forholdsvis store afstand giver det en lidt urolig effekt i horisonten. De nye møller ved Søby vil stå tydeligt hen over det flade Kolindsund, men de vil skalamæssigt passe ind i omgivelserne. Sammen med de eksisterende møller sydvest for Søby vil møllerne udfylde en forholdsvis stor del af landskabsbilledet mod øst og vil være med til at præge landskabsoplevelsen. Der er tydelig forskel på de to møllegrupper, som fremstår som separate anlæg. Forskellen i møllernes størrelse betyder, at man kan opleve et såkaldt falsk perspektiv, hvor det ser ud som om de nye møller ved Søby står tættere på fotopunktet end de eksisterende, selvom dette ikke er tilfældet. Kolindsunds store åbne flade har en skala, som passer godt med vindmøllerne, og vindmølleanlægget fremstår roligt og ordnet i landskabet. Fotopunkt 29 (Vest for Ålsø) Fotopunktet er placeret på Ålsø Stationsvej mellem Ålsø og Ålsø Stationsby. Til højre i billedet ses en del af bebyggelsen Ålsø Stationsby, og til venstre for denne ses de tre eksisterende møller ved Allelev. Til venstre for beplantningen, som ses midt i billedet, kan man skimte elmasterne med ledningen mellem Kolind og Grenaa, som ledes syd om mølleområdet. De nye møller øst for Søby vil blive synlige hen over beplantningen midt i billedet. Møllerne vil stå som tydelige elementer i landskabet, men de vil generelt passe ind med de øvrige landskabselementer i skala. Møllerne udfylder kun en mindre del af landskabsbilledet, og de er ikke dominerende for landskabsoplevelsen. Opstillingsprincippet ses tydeligt, og møllerne synes af følge landskabet. Oplevelsen af møllernes harmoniforhold afhænger af beskuerens evne til at forestille sig hele møllen for sig, men generelt står møllerne roligt og harmonisk i landskabet. Fotopunkt 30 (Grenaa) Fotopunktet er placeret på Ringvejen lige sydvest for Grenaa mellem jernbanen og Gammelå. I horisonten kan man skimte de tre eksisterende møller ved Allelev hen over beplantningen, og lidt til venstre for disse kan man på billedet med eksisterende forhold skimte tre af de fem møller ved Frederiksdal øst for Søby, som nedtages i forbindelse med projektet. De nye møller vil markere sig tydeligere i landskabet end de eksisterende møller, men de er generelt hverken markante eller dominerende på denne afstand. Møllerne udfylder kun en mindre del af landskabsbilledet, og de fremstår harmoniske med et tydeligt opstillingsprincip. De eksisterende møller ved Allelev og de nye møller ved Søby opleves bag ved hinanden set fra dette punkt. Der er dog tydelig forskel på møllernes størrelse, og møllerne opleves som to separate anlæg. Størrelsesforskellen på møllerne betyder, at man oplever et såkaldt 'falsk perspektiv', hvor de nye møller ved Søby synes nærmere end de eksisterende møller ved Allelev til trods for, at det i virkeligheden er modsat. Reelt vil man dog kun opleve samspillet mellem møllegrupperne i godt vejr med god sigtbarhed. Fotopunkt 31 (Mesballe) Fotopunktet er placeret på Thorsagervej i den nordlige udkant af Mesballe syd for Ryomgård. I godt vejr og medlys kan store møller, som de planlagte møller ved Søby, ses over store afstande, når man opholder sig i højtliggende eller åbne områder med udsigt mod mølleområdet. Set fra dette punkt vil møllerne være skjult bag terræn og beplantning, hvilket vil være gældende for størstedelen af området omkring Mesballe. Det kan dog ikke udelukkes, at spidsen af møllevingerne fra enkelte områder, vil kunne skimtes hen over beplantningen. Fotopunkt 32 (Nord for Rønde) Fotopunktet er placeret på Smouenvej lige nord for Rønde. Set fra dette relativt højtliggende punkt får man et flot udsyn ud over det storbakkede landskab. I horisonten kan man fornemme Kolindsunds langstrakte forløb, og cirka midt i billedet kan man ane de eksisterende møller i området omkring Søby. I klart vejr vil de nye møller ved Søby kunne ses over store afstande, og især når møllerne opleves i direkte medlys. På denne afstand udfylder møllerne kun en meget lille del af landskabsbilledet, og de er hverken dominerende for landskabsoplevelsen eller overgår de øvrige landskabselementer i skala. Møllerne fremstår som rolige og harmoniske elementer i horisonten set fra dette punkt. Fotopunkt 33 (Bønnerup Strand) Fotopunktet er placeret på Bønnerupvej lige syd for Bønnerup Strand. Landskabet langs med Treå fra Bønnerup Strand og ned mod mølleområdet er forholdsvis fladt og åbent med mindre, spredte beplantninger. Generelt vil møllerne sjældent være synlige på så store afstande, men set fra åbne områder og i godt vejr kan møllerne være synlige på meget store afstande. Det kan ikke udelukkes at spidsen af møllevingerne vil kunne skimtes hen over beplantningen set fra dette punkt, men generelt vil møllerne ikke være synlige fra området og ikke have betydning for oplevelsen af landskabet. 51 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

52 Nærzonen (<4,5 km) Fotopunkt 1: Andkærvej ved Kumlhøj Fotopunkt 2: Søby Fotopunkt 3: Nabo ved Andkærvej 3 Fotopunkt 4: Søbygård Fotopunkt 5: Albøge Kirke Fotopunkt 6: Nabo ved Saldrupvej 3 Fotopunkt 7: Lyngby Fotopunkt 8: Lyngby Kirke Fotopunkt 9: Fævejle Fotopunkt 10: Kanalvej vest for Fannerup Fotopunkt 11: Indblik til Albøge Kirke Fotopunkt 12: Nord for Allelev Fotopunkt 13: Koustrup Fotopunkt 14: Ginnerup Kirke Fotopunkt 15: Trustrup Fotopunkt 16: Rute 15 ved Obstrup Fotopunkt 17: Kærby Fotopunkt 18: Kolindsund syd for Sivested Fotopunkt 19: Sivested Fotopunkt 20: Trustrup Kirke Figur Visualiseringspunkter i nærzonen. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 52

53 33 Mellemzonen (4,5-10 km) Fotopunkt 21: Indblik til Tøstrup Kirke Fotopunkt 22: Søholm Fotopunkt 23: Indblik til Ginnerup Kirke Fotopunkt 24: Rute 16 vest for Ørum Fotopunkt 25: Enslev Fotopunkt 26: Sivested k Fotopunkt 27: Nimtofte Å Fotopunkt 28: Kolindbro Fotopunkt 29: Vest for Ålsø Fotopunkt 30: Grenaa Fjernzonen (>10 km) Fotopunkt 31: Mesballe Fotopunkt 32: Nord for Rønde Fotopunkt 33: Bønnerup Strand Figur Visualiseringspunkter i mellem- og fjernzonen. 53 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

54 Fotopunkt 1 - Andkærvej ved Kumlhøj (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) 1 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 54

55 Fotopunkt 1 - Andkærvej ved Kumlhøj (nærzone) Projektforslag Afstanden til de tre møller indenfor billedfeltet er mellem 381 og 974 meter, mens afstanden til den sydligste mølle, som er placeret til højre uden for billedfeltet, er 286 meter. 55 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

56 Fotopunkt 2 - Søby (nærzone) Eksisterende forhold (panorama) Eksisterende møller (Frederiksdal) 2 På denne og modstående side gengives eksisterende forhold og projektforslaget som panoramaer, der ikke er direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer i denne miljørapport. Efterfølgende gengives eksisterende forhold og projektforslaget opdelt i to billeder med henholdsvis den nordlige og den sydlige del af mølleområdet. Disse billeder er direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer i denne miljørapport med en anbefalet betragtningsafstand på ca. 31 cm ved gengivelse på en liggende A4-side. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 56

57 Fotopunkt 2 - Søby (nærzone) Projektforslag (panorama) Afstanden til møllerne er mellem 942 og meter. 57 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

58 Fotopunkt 2 - Søby (nærzone) - eksisterende forhold (områdets nordlige del) VINDMØLLER ØST FOR SØBY 58

59 Fotopunkt 2 - Søby (nærzone) - eksisterende forhold (områdets sydlige del) 59 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

60 Fotopunkt 2 - Søby (nærzone) - projektforslag (områdets nordlige del) Afstanden til møllerne er henholdsvis 942 og meter. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 60

61 Fotopunkt 2 - Søby (nærzone) - projektforslag (områdets sydlige del) Afstanden til møllerne er henholdsvis 962 og meter. 61 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

62 Fotopunkt 3 - Nabo ved Andkærvej 3 (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) 3 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 62

63 Fotopunkt 3 - Nabo ved Andkærvej 3 (nærzone) Projektforslag Afstanden til møllerne er mellem 631 og meter. 63 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

64 Fotopunkt 4 - Søbygård (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) På denne og modstående side gengives eksisterende forhold og projektforslaget som panoramaer, der ikke er direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer i denne miljørapport. Efterfølgende gengives eksisterende forhold og projektforslaget opdelt i to billeder med henholdsvis den nordlige og den sydlige del af mølleområdet. Disse billeder er direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer i denne miljørapport med en anbefalet betragtningsafstand på ca. 31 cm ved gengivelse på en liggende A4-side. 4 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 64

65 Fotopunkt 4 - Søbygård (nærzone) Projektforslag Afstanden til møllerne er mellem og meter. 65 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

66 Fotopunkt 4 - Søbygård (nærzone) - eksisterende forhold (områdets nordlige del) VINDMØLLER ØST FOR SØBY 66

67 Fotopunkt 4 - Søbygård (nærzone) - eksisterende forhold (områdets sydlige del) 67 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

68 Fotopunkt 4 - Søbygård (nærzone) - projektforslag (områdets nordlige del) Afstanden til møllerne er henholdsvis og meter. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 68

69 Fotopunkt 4 - Søbygård - Søby (nærzone) - projektforslag (områdets sydlige del) Afstanden til møllerne er henholdsvis og meter. 69 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

70 Fotopunkt 5 - Albøge Kirke (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) 5 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 70

71 Fotopunkt 5 - Albøge Kirke (nærzone) Projektforslag Afstanden til møllerne er mellem og meter. 71 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

72 Fotopunkt 6 - Nabo ved Saldrupvej 3 (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende mølle (sydvest for Søby) Eksisterende møller (Frederiksdal) 6 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 72

73 Fotopunkt 6 - Nabo ved Saldrupvej 3 (nærzone) Projektforslag Afstanden til møllerne er mellem og meter. 73 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

74 Fotopunkt 7 - Lyngby (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) 7 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 74

75 Fotopunkt 7 - Lyngby (nærzone) Projektforslag Afstanden til møllerne er mellem og meter. 75 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

76 Fotopunkt 8 - Lyngby Kirke (nærzone) Eksisterende forhold 8 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 76

77 Fotopunkt 8 - Lyngby Kirke (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) De nye møller er vist uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de stort set være skjult bag terræn, bebyggelse og beplantning. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 77 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

78 Fotopunkt 9 - Fævejle (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) 9 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 78

79 Fotopunkt 9 - Fævejle (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Den sydligste mølle er omtrent skjult af beplantningen omkring Fævejle i venstre side af billedet. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 79 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

80 Fotopunkt 10 - Kanalvej vest for Fannerup (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) 10 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 80

81 Fotopunkt 10 - Kanalvej vest for Fannerup (nærzone) Projektforslag Afstanden til møllerne er mellem og meter. 81 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

82 Fotopunkt 11 - Indblik til Albøge Kirke (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende mølle (Frederiksdal) Eksisterende møller (Albøge) 11 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 82

83 Fotopunkt 11 - Indblik til Albøge Kirke (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) De to nordligste af møllerne er vist uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de stort set være skjult bag de levende hegn i venstre side af billedet. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 83 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

84 Fotopunkt 12 - Nord for Allelev (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Allelev) 12 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 84

85 Fotopunkt 12 - Nord for Allelev (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Den nordligste af møllerne er stort set skjult bag det levende hegn i højre side af billedet. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 85 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

86 Fotopunkt 13 - Koustrup (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) Eksisterende møller (Albøge) Eksisterende møller (Homå) 13 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 86

87 Fotopunkt 13 - Koustrup (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 87 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

88 Fotopunkt 14 - Ginnerup Kirke (nærzone) Eksisterende forhold 14 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 88

89 Fotopunkt 14 - Ginnerup Kirke (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) De nye møller er vist uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de stort set være skjult bag terræn og beplantning. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 89 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

90 Fotopunkt 15 - Trustrup (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) Eksisterende mølle (nord for Trustrup) 15 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 90

91 Fotopunkt 15 - Trustrup (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 91 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

92 Fotopunkt 16 - Rute 15 ved Obdrup (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Nygård) Eksisterende møller (sydvest for Søby) Eksisterende møller (Albøge) Eksisterende møller (Frederiksdal) VINDMØLLER ØST FOR SØBY 92 16

93 Fotopunkt 16 - Rute 15 ved Obdrup (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) De nye vindmøller ses til højre i billedet. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 93 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

94 Fotopunkt 17 - Kærby (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) Eksisterende møller (sydvest for Søby) 17 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 94

95 Fotopunkt 17 - Kærby (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) De nordligste af de nye møller er vist uden beskæring for at markere dens placering, men reelt vil den være skjult bag beplantningen fra det aktuelle fotopunkt. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 95 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

96 Fotopunkt 18 - Kolindsund syd for Sivested (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) Eksisterende møller (sydvest for Søby) 18 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 96

97 Fotopunkt 18 - Kolindsund syd for Sivested (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 97 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

98 Fotopunkt 19 - Sivested (nærzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (sydvest for Søby) 19 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 98

99 Fotopunkt 19 - Sivested (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) De nye møller er delvist skjult bag terræn, bebyggelse og beplantning i venstre side af billedet. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 99 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

100 Fotopunkt 20 - Trustrup Kirke (nærzone) Eksisterende forhold 20 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 100

101 Fotopunkt 20 - Trustrup Kirke (nærzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) De nye møller er vist uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de være skjult bag terræn, bebyggelse og beplantning. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 101 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

102 Fotopunkt 21 - Indblik til Tøstrup Kirke (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) 21 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 102

103 Fotopunkt 21 - Indblik til Tøstrup Kirke (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 103 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

104 Fotopunkt 22 - Søholm (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Allelev) Eksisterende møller (Frederiksdal) Eksisterende møller (sydvest for Søby) 22 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 104

105 Fotopunkt 22 - Søholm (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 105 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

106 Fotopunkt 23 - Indblik til Ginnerup Kirke (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Allelev) Ginnerup Kirke Eksisterende møller (Frederiksdal) 23 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 106

107 Fotopunkt 23 - Indblik til Ginnerup Kirke (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 107 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

108 Fotopunkt 24 - Rute 16 vest for Ørum (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Homå) Eksisterende møller (Allelev) 24 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 108

109 Fotopunkt 24 - Rute 16 vest for Ørum (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 109 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

110 Fotopunkt 25 - Enslev (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Allelev) Eksisterende møller (Frederiksdal) 25 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 110

111 Fotopunkt 25 - Enslev (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 111 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

112 Fotopunkt 26 - Sivested k (mellemzone) Eksisterende forhold 26 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 112

113 Fotopunkt 26 - Sivested k (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 113 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

114 Fotopunkt 27 - Nimtofte Å (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) 27 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 114

115 Fotopunkt 27 - Nimtofte Å (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Den nordligste af nye møller er vist uden beskæring for at markere dens placering, men reelt vil den være skjult bag terræn og beplantningen i venstre side af billedet. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 115 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

116 Fotopunkt 28 - Kolindbro (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) Eksisterende møller (sydvest for Søby) 28 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 116

117 Fotopunkt 28 - Kolindbro (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 117 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

118 Fotopunkt 29 - Vest for Ålsø (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Allelev) 29 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 118

119 Fotopunkt 29 - Vest for Ålsø (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 119 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

120 Fotopunkt 30 - Grenaa (mellemzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (Frederiksdal) Eksisterende møller (Allelev) 30 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 120

121 Fotopunkt 30 - Grenaa (mellemzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 121 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

122 Fotopunkt 31 - Mesballe (fjernzone) Eksisterende forhold 31 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 122

123 Fotopunkt 31 - Mesballe (fjernzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) De nye møller er vist uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de være skjult bag terræn, bebyggelse og beplantning. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 123 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

124 Fotopunkt 32 - Nord for Rønde (fjernzone) Eksisterende forhold Eksisterende møller (sydvest for Søby) Eksisterende møller (Frederiksdal) Eksisterende møller (Albøge) 32 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 124

125 Fotopunkt 32 - Nord for Rønde (fjernzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) Afstanden til møllerne er mellem og meter. 125 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

126 Fotopunkt 33 - Bønnerup Strand (fjernzone) Eksisterende forhold 33 VINDMØLLER ØST FOR SØBY 126

127 Fotopunkt 33 - Bønnerup Strand (fjernzone) Projektforslag Nye møller (øst for Søby) De nye møller er vist uden beskæring for at markere deres placering, men reelt vil de stort set være skjult bag terræn, bebyggelse og beplantning. Afstanden til møllerne er mellem og meter. 127 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

128 3.5. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning De store vindmøller vil virke som meget markante elementer i det helt nære område og klart overgå de eksisterende strukturer, herunder skovbeplantningerne, landsbyerne og de spredte bebyggelser, som kendetegner landskabsbilledet i dag. På lidt længere afstand har de let kuperede og åbne landskaber syd for Kolindsund i sig selv en ret robust karakter, og det åbne landskab omkring Kolindsund har en stor skala og et tydeligt formsprog. De nye møller passer overordnet set udmærket ind i landskabsbilledet. Landskabet er præget af store landskabsrum med åbne marker og spredte skovstykker, bebyggelser og en del eksisterende mindre vindmøller. Opstillingsmønster og harmoniforhold Opstillingen på en lige række fremstår gennemgående som en tydelig og enkel struktur i landskabet. Afvigelsen i navhøjden på den ene af møllerne i forhold til en ret linje, vurderes ikke at være væsentlig synlig og giver således ikke anledning til forstyrrende visuelle forhold. Møllerækken følger overordnet set terrænets udformning og fra punkter, hvor terrænnet omkring møllerne er synligt, ses dette tydeligt. Tilsvarende vurderes møllerækken tydeligt at fremstå som et samlet anlæg. Fra en del steder vil det let kuperede terræn og dalstrøget omkring Kolindsund samt de mange spredte skovbeplantninger spærre af for det frie udsyn frem mod det nye mølleanlæg, særligt det nederste af mølletårnene. I de tilfælde, hvor møllerne opleves frit i fuld figur, vurderes møllerne at fremstå harmoniske. Der vurderes ikke at være VINDMØLLER ØST FOR SØBY væsentlige forskelle på projektforslagets mølle med en rotordiameter på 117 meter og en eventuel alternativ mølletype med en rotordiameter på 120 meter. Forskellen på de to møller vil være tydeligst i nærzonen, og hvor man ser møllerne i fuld størrelse med hele mølletårnet. Jo større afstanden til møllerne bliver, jo mindre vil forskellen på en 117 og en 120 meter rotor være. Naboer og nærmeste bebyggelser For de naboboliger, der er orienteret med udsyn i retning af mølleområdet, herunder beboelser i Søby, vil de nye vindmøller opleves som markant synlige og dominerende i det nære landskab. En del boliger i området ligger dog omkranset af beplantning eller lidt i ly af de spredte skovbeplantninger, og for disse vil der kun være ret begrænset udsyn mod møllerne fra boligerne eller de primære opholdsarealer, hvor det øverste af møllevingerne evt. vil kunne ses henover beplantningen. Mølleanlægget vil være markant synligt omkring bebyggelserne i udkanten af Søby lige vest for mølleanlægget samt set fra enkelte boliger i udkanten af Albøge og Lyngby. Fra de øvrige dele af Søby, Albøge og Lyngby samt fra Fannerup og Allelev vil synligheden være begrænset af beplantning og terræn rundt om bebyggelserne her, men formentlig vil de kunne ses glimtvis henover træer og bygninger, hvor der er små kig ud mod møllerne. Fra størstedelen af byområderne vil udsynet mod mølleområdet være stort set afskærmet af bygninger, træer og buskadser. Når man kommer udenfor byerne, ud på de omkringliggende veje, vil møllerne derimod ofte være markant synlige, særligt syd og vest for Søby, mellem Albøge og Lyngby, samt nord for Lyngby. 128 Skovene og de nære landskaber Den nordligste af møllerne opstilles indenfor skovbyggelinjen på 300 meter, som er fastlagt omkring skoven Skarnæs, hvilket kræver dispensation fra Norddjurs Kommune. Selv om møllen står tæt på skoven, vil de nye møller kun have meget begrænset betydning for oplevelsen af selve skovområdet set fra det omkringliggende landskab. Møllerne vil med deres højde ikke forhindre udsynet til eller oplevelsen af skovbrynet og skovens forløb på skrænten mod Kolindsund. Kolindsund har et helt særligt landskabeligt udtryk med det åbne dyrkede landskab i bunden omkranset af skråninger med spredte skovbevoksninger. Oplevelsen af landskabet beror særligt på den flade åbne dalbund. Med møllernes placering på højderyggen vil de være tydelige i landskabsbilledet, men de vil ikke have væsentlig betydning for oplevelsen af det særprægede dallandskab. Møllerne vil til en vis grad være med til at tydeliggøre forskellen mellem dalbunden og højderyggen. Kirker og kulturmiljøer Indsynet mod de historiske bygninger på Fævejle er ret begrænset, undtagen hvis man bevæger sig langs Lyngbyvej, hvorfra herregården Fævejle på visse strækninger står tydeligt frem. Herregården har således en begrænset landskabelig betydning set fra de omgivende landområder. De nye møller vil være markant synlige set fra Lyngbyvej, men en tæt beplantning mellem de nye møller og herregården bevirker, at denne ikke opleves som sammenfaldende med møllerne. De nye møller vil være markant synlige set fra sundgården Søbygård, som dog er delvist omgivet af beplantning, og tilsvarende ligger sundgår-

129 den Søholm i ly af en del beplantning. De nye møller vil kun være synlige i begrænset omfang set fra Fannerup Mølle, som ligger i ly af beplantninger. Beplantningerne bevirker ligeledes at indblikket mod Fannerup Mølle ikke er sammenfaldende med møllerne. Gravhøjene ved Fannerup k opleves hovedsageligt fra Kanalvej syd for området. Området opleves således ikke med det nye mølleanlæg i baggrunden. Det kan ikke udelukkes, at møllerne vil kunne ses hen over Fannerup k set fra områderne nord for Fannerup k, men for langt de fleste områder vil dette ikke være tilfældet. Generelt vurderes oplevelsen af gravhøjene ikke at blive forstyrret. Set fra sundgården Egevang vil møllerne stå markante i landskabet. Gården er kun delvist synlig set fra de omkringliggende områder, og de nye møller ved Søby vil ikke have betydning for oplevelsen af gården. Set fra Sivested k, hvor der er en større samling gravhøje, vil møllerne være delvist synlige hen over beplantningen. På den forholdsvis store afstand vil møllerne ikke være dominerende i landskabet, og ofte vil de være helt eller delvist skjult bag ved bebyggelse og beplantning. Vindmøllerne vurderes ikke at have væsentlig betydning for oplevelsen af gravhøjene. De planlagte møller ved Søby vil være markant synlige set fra udkanten af kirkegården ved Albøge Kirke. Jo længere man bevæger sig ind på kirkegården, jo flere træer og buske vil være med til at afskærme for udsynet til møllerne, og ved selve kirken vil kun dele af møllerne være synlige. Albøge Kirke markerer sig ikke væsentligt i landskabet, men kirken er dog punktvist synlig bl.a. set fra Albøgevej syd for byen. Det kan ikke udelukkes at møllerne i nogle tilfælde vil kunne opleves over beplantningen bag ved kirken, men generelt vurderes møllerne ikke at få betydning for oplevelsen af kirken. De planlagte møller ved Søby vil stort set ikke være synlige set fra Lyngby Kirke. Fra enkelte områder vil møllevingerne kunne ses hen over landsbyens bebyggelse og beplantning, når man færdes ved Lyngby Kirke. Set fra Ginnerup Kirke vil de planlagte møller ved Søby være skjult bag ved beplantningen. Ginnerup Kirke markerer sig fint i landskabet, særligt set fra nord, og her vil man opleve de planlagte møller som markante elementer i landskabet dog ikke i umiddelbart samspil med kirken. Møllerne forstyrrer ikke indblikket mod kirken, og Ginnerup Kirke står tydeligt som et selvstændigt element i landskabet. De planlagte møller ved Søby vil ikke være synlige set fra Trustrup Kirke. Trustrup Kirke er en moderne kirke uden tårn, hvorfor kirken ikke markerer sig særligt i landskabet og ikke opleves i samspil med de planlagte møller. For de øvrige kirker i de omgivende områder vurderes opstillingen af nye vindmøller ved Søby ikke at have egentlig betydning for oplevelsen af disse. For det meste vil udsynet i retning mod møllerne være helt eller delvist afskærmet af bygninger, beplantning og terræn, og hvor møllerne er synlige, har de en skala, hvor de ikke virker dominerende for landskabsoplevelsen. Tøstrup Kirke ligger dog i et meget åbent landskab med frit udsyn mod møllerne. Fra Tøstrup kirke ses møllerne således tydeligt i landskabet. Afstanden mellem møllerne og kirken betyder, at møllerne ikke er dominerende for landskabsoplevelsen. Tilsvarende vil man kunne opleve kirken med møllerne i baggrunden. Afstanden til møllerne bevirker dog at kirken langt overgår møllerne i skala og dermed dominerer oplevelsen af landskabet lokalt. Der er ikke registreret beskyttede fortidsminder i selve projektområdet, men det anbefales, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Mod sydvest ligger en fredet gravhøj. Møllerne vil være dominerende set i forhold til højen, som ligger frit i landskabet. Terrænet bevirker dog, at højen kun er synlig fra enkelte vejstrækninger på tæt hold, hvor den fremstår som et tydeligt element i landskabet. Herudover er der på større afstande en del gravhøje i det omgivende landskab. Størstedelen af disse er placeret i forbindelse med beplantninger og læhegn, eller de er placeret i terrænnet på en måde, så de ikke opleves sammen med de planlagte møller. Der ligger flere beskyttede diger ved mølleområdet, men disse vil som udgangspunkt ikke blive berørt af møllefundamenter og adgangsveje til møllerne. Vejene vil være placeret parallelt med møllerækken langs med det beskyttede dige mod øst. Den østligste del af det beskyttede dige mellem de to sydligste møller kan blive berørt af af adgangsvejen. Ved behov for eventuelle indgreb i de beskyttede diger, skal Norddjurs Kommune søges om dispensation. Større veje og byer Set fra bl.a. Lyngbyvej og Kanalvej vil de nye møller stå ganske tydeligt frem som væsentlige elementer i landskabet. Hvor dele af mølleanlægget er skjult bag foranliggende spredte skovstyk- 129 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

130 ker og beplantning, kan landskabsbilledet virke lidt uroligt, men gennemgående har det store, åbne landskab med det store dalstrøg omkring Kolindsund en vis robusthed, som giver god plads til de store strukturer. På længere afstande vil udsynet mod møllerne være helt eller delvist begrænset, og det nye mølleanlæg vurderes ikke at have større betydning for landskabsoplevelsen for færdende langs vejene. Fra de nærmeste landsbyer vil mølleanlægget være markant synligt, særligt fra udkanten af bebyggelserne, mens synligheden vil være mere begrænset fra resten af landsbyerne. Fra en del af Kolind vil møllerne være synlige som følge af terrænets udformning, men ofte vil bygninger og beplantning være med til at skærme af for udsynet. Fra Nimtofte, Ørum og Trustrup vil møllerne kunne være delvist synlige fra udkanten af byerne ud mod mølleområdet, men fra størstedelen af selve byområderne vil møllerne ikke være synlige. Eksisterende vindmøller og tekniske anlæg Der står flere eksisterende vindmøller i landskabet omkring mølleområdet, og med opstilling af det nye mølleanlæg ved Søby vil indtrykket af vindmøller i landskabet øges. Lokalt vil der dog ikke ske nogen væsentlig ændring af de landskabelige forhold, idet der i dag står syv vindmøller i området, som de planlagte fire vindmøller vil erstatte. 0-alternativet Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme nogen ændring af den visuelle påvirkning af de landskabelige forhold i området omkring Søby, som følge af dette mølleprojekt. De eksisterende fem møller i selve mølleområdet og de to møller umiddelbart syd for området vil ikke blive taget ned. Møllerne vil kunne være synlige set fra Grenaa, i områder med frit udsyn over landskabet. Fra størstedelen af Grenaa vil møllerne dog ikke være synlige. Møllerne vil ligeledes være synlige fra enkelte strækninger langs Rute 15 og Rute 16, men fra langt størstedelen af vejene vil møllerne være skjult af bebyggelser, beplantninger og landskabet i det hele taget. Generelt vurderes de nye vindmøllers visuelle betydning for de omkringliggende bysamfund som ret begrænsede - ikke mindst i forhold til de eksisterende vindmøller i området, som i flere tilfælde står tættere på, syner højere og udfylder en større del af landskabsrummet end de nye møller ved Søby. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 130

131 131 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

132 4. FORHOLD VED NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret mod syd med de udendørs opholdsarealer. Dette er generelle betragtninger, hvilke der altid er lokale afvigelser fra. I det konkrete tilfælde er disse generelle betragtninger rimeligt dækkende, dog er der kun en enkelt nabobeboelse mod nord indenfor en afstand af ca. 1,4 km. Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Det betyder, at ingen nabobeboelse må ligge nærmere end 600 meter fra møllerne i projektforslaget. Afstandskravet er vist på figur 4.1. I det efterfølgende foretages en kort gennemgang af de nærmeste nabobeboelser, som ligger indenfor en afstand af godt 6 x møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 900 meter fra møllerne. For disse naboer foretages en vurdering af den visuelle påvirkning, som møllerne vil medføre på disse ejendommes beboelser og udendørs opholdsarealer. I forbindelse med en eventuel taksation vil der blive udarbejdet visualiseringer fra udendørs opholdsarealer ved alle de nabobeboelser, hvor der anmeldes krav om erstatning for værditab i henhold til lov om fremme af vedvarende energi. VINDMØLLER ØST FOR SØBY Figur 4.1. Afstandskrav på 4 gange totalhøjde til nabobeboelser fra projektforslagets fire 150 meter høje møller vist med rødt m

133 Ejere af beboelsesejendomme beliggende indenfor en afstand af 6 x møllernes totalhøjde kan få vurderet værditab uden at skulle betale gebyr. N1 Der er desuden foretaget en generel vurdering af den visuelle påvirkning af naboer, der ligger længere væk end 900 meter, herunder for de nærmeste landsbyer. For disse vurderinger henvises til kapitel 3. N2 Beskrivelser af naboer Nabo N1, N2, N3, N4, N6 og N7 ligger som vist på oversigtskortet figur 4.2, samt på de efterfølgende figurer 4.3 til 4.8, hvor retning fra beboelserne mod den nye møllerækkes midte er markeret med pile. Disse naboer udgør et repræsentativt udsnit af de nærmeste nabobeboelser, og betegnelserne er de samme som benyttes i forbindelse med de efterfølgende beregninger af støj og skyggekast i afsnit 4.2 og 4.3. N6 Figur 4.2. Afstand på 6 gange totalhøjde fra projektforslagets fire nye møller. Beboelser inden for eller nær denne afstand er angivet med betegnelser som i støj- og skyggeberegningerne. N4 N7 N3 500 m Nabo N1 (Dæmningen 42A) Nabo N1 er en landbrugsejendom, der er beliggende ved Kolindsund nord for møllerækken. Beboelsen ligger ca. 605 meter fra den nordligste mølle (mølle 4). Driftsbygningerne ligger øst og nord for beboelsen, mens haven ligger mod syd og vest. Møllerækken vil være placeret inden for en meget begrænset del af synsfeltet, og der vil derfor kunne forekomme visuelt overlap mellem møllernes rotorer, hvilket vil kunne give et lidt uroligt indtryk. De sydligste af møllerne vil dog stort set være skjult på grund af terrænforholdene. Hertil kommer, at der er en del beplantning i og omkring haven i retning mod møllerne, som især i sommehalvåret, når der er blade på træerne, vil kunne afskærme eller sløre udsynet til møllerne fra beboelsen og haven. Det vurderes imidlertid, at særligt rotoren på den nærmeste af møllerne vil kunne være synlig og fremstå dominerende fra 133 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

134 N1 Figur 4.3 Nabo N1 Dæmningen 42A N2 Figur 4.4 Nabo N2 Frederiksdalsvej 6 VINDMØLLER ØST FOR SØBY Figur 4.5 Nabo N3 Saldrupvej 3 Figur 4.6 Nabo N4 Andkærvej N3 N4 de mere åbne arealer nord og sydøst for beboelsen. Nabo N2 (Frederiksdalsvej 6) Nabo N2 er en landbrugsejendom beliggende nordøst for møllerækken. Beboelsen ligger ca. 605 meter fra nærmeste mølle (mølle 3). Driftsbygninger og gårdsplads ligger øst for beboelsen, mens haven ligger mod vest i retning mod møllerne. Der findes en del beplantning i og omkring haven, som delvist vil kunne afskærme eller sløre udsynet til møllerne, men møllerækken strækker sig over en større del af synsfeltet, og dele af møllerne vil kunne være synlige fra beboelsen og fra udendørs opholdsarealer. Fra gårdspladsen øst for beboelsen vil udsynet være begrænset af stuehuset og driftsbygningen mod syd. Nabo N3 (Saldrupvej 3) Nabo N3 er en landbrugsejendom beliggende sydøst for møllerækken. Beboelsen ligger ca meter fra nærmeste mølle (mølle 1). Ejendommens driftsbygninger ligger mellem stuehuset og møllerne, og de vil afskærme for udsynet i retning mod møllerne fra beboelsen og gårdspladsen. Haven ligger øst og nord for beboelsen. Der er kun mindre beplantning i haven, og særligt fra den nordlige del vil der være mere eller mindre frit udsyn til møllerækken, der vil strække sig over en større del af synsfeltet. Nabo N4 (Andkærvej 3) Nabo N4 er en nedlagt landbrugsejendom beliggende syd for møllerækken. Beboelsen ligger ca. 630 meter fra nærmeste mølle (mølle 1). Vest for beboelsen ligger en gårdsplads, hvorfra udsynet til møllerne afskærmes af de omkringliggende driftsbygninger. Haven ligger øst for beboelsen, og herfra og fra beboelsens nordvendte gavl vil der være udsyn i retning mod møllerækken.

135 N6 Figur 4.7 Nabo N6 Andkærvej 9 Figur 4.8. Nabo N7 Andkærvej 1 N7 Udsynet vil dog i nogen grad være sløret af beplantning i den nordlige del af haven og til dels af driftsbygninger længere mod nord. Ligesom ved nabo N1 (Dæmningen 42A) vil møllerækken være placeret inden for en meget begrænset del af synsfeltet, og der vil derfor kunne forekomme visuelt overlap mellem møllernes rotorer, hvilket kan give et lidt uroligt indtryk. Nabo N6 (Andkærvej 9) Nabo N6 er en nedlagt landbrugsejendom, som ligger i udkanten af Søby vest for møllerækken. Beboelsen ligger ca meter fra nærmeste mølle (mølle 3). Møllerækken vil strække sig over en større del af synsfeltet, men det vurderes, at der kun undtagelsesvist vil være udsyn til alle møller på samme tid. Fra gårdspladsen mod vest vil udsynet til de nordligste møller være afskærmet af stuehuset og et udhus, mens der er mere frit udsyn til de sydligste møller, hvor de terrænmæssige forhold dog vil begrænse udsynet til særligt den sydligste af møllerne. Fra stuehuset og haven umiddelbart øst herfor vil udsynet til møllerne være sløret af beplantning i haven og begrænset af de terrænmæssige forhold, herunder jordvolde umiddelbart øst for beboelsen. Nabo N7 (Andkærvej 1) Nabo N7 er en mindre landbrugsejendom beliggende syd for møllerækken og syd for nabo N4 (Andkærvej 3). Beboelsen ligger ca. 889 meter fra nærmeste mølle (mølle 1), og ligesom ved nabo N4 vil møllerækken være placeret indenfor en meget begrænset del af synsfeltet i forhold til denne nabo, hvor der vil kunne forekomme et visuelt overlap mellem møllernes rotorer, hvilket kan give et lidt uroligt indtryk. Der vil primært kunne være udsyn til møllerne fra beboelsens nordvendte gavl, hvor udsynet dog i nogen grad sløres af beplantning nord for ejendommen. Gårdspladsen og haven ligger mod syd, hvorfra udsynet til møllerne vil være afskærmet af stuehuset og driftsbygningerne. Det vurderes dog, at møllerne vil kunne være synlige henover bebyggelse og beplantning fra den sydlige del af haven Støj Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db(a) svarer til en fordobling af lydstyrken, og en dæmpning på 3 db(a) svarer til en halvering af lydstyrken. Mennesker opfatter dog i praksis en ændring på 8-10 db(a) som en fordobling eller en halvering. Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor frekvensområdet Hz og særlig følsomt i området Hz. Dybe toner i frekvensområdet Hz betegnes lavfrekvent støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. En række undersøgelser har dokumenteret, at niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på møllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. For så vidt angår den lavfrekvente støj indendørs er den afhængig af boligens indretning, konstruktion og isolering. 135 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

136 Lovgivning I henhold til 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller beregnes støjpåvirkningen ved en beboelse i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s målt i eller korrigeret til 10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05 meter. Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier på 42 db(a) og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s, som gælder ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. I områder med støjfølsom arealanvendelse er grænseværdierne fastsat til 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i det mest støjbelastede punkt. Herudover fastsætter bekendtgørelsen en grænseværdi på 20 db for lavfrekvent støj. Denne grænseværdi gælder indendørs for beboelse i det åbne land såvel som indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Ved beregning af den indendørs lavfrekvente støj korrigeres for lydisolationen af typiske danske boliger. Værdierne for lydisolation er fastsat i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller på baggrund af målinger af lydisolationen af udvalgte, repræsentative boliger, hvor niveauet af den indendørs lavfrekvente støj er bestemt efter anvisningerne i Miljøstyrelsens orientering om infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i eksternt miljø. Indledende analyse Med udgangspunkt i vejledningen til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, er der foretaget en analyse af, hvilke eksisterende vindmøller og nabobeboelser til disse, der skal indgå i støjberegningerne for de nye vindmøller øst for Søby. VINDMØLLER ØST FOR SØBY Et notat om analysen fremgår af miljørapportens bilag 1. Det forudsættes, at de fem eksisterende 750 kw-møller i projektområdet ved Frederiksdal øst for Søby og de to eksisterende 150 kw-møller ved Albøge umiddelbart mod syd nedtages ved en realisering af projektet. De tre 750 kw-møller i møllegruppen sydvest for Søby og de tre 600 kw-møller ved Allelev mod øst skal indgå i beregningerne af det samlede støjbidrag. De nærmeste områder med støjfølsom arealanvendelse i forhold til disse møllegrupper skal ligeledes indgå i beregningerne, da de nye vindmøller øst for Søby kan have betydning for den samlede støj fra vindmøller ved henholdsvis den sydlige del af Søby og den vestlige del af Allelev. Beregninger Der er foretaget beregninger af støjen ved de nærmeste naboer i det åbne land rundt om projektområdet øst for Søby, og ved de nærmeste dele af områder med støjfølsom arealanvendelse i forhold til de nye vindmøller og i forhold til de to eksisterende møllegrupper, som indgår i beregnigerne. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller med programmet WindPro 3,0 (ibel). Støjudbredelsen i forhold til nabobeboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse omkring de fire planlagte vindmøller øst for Søby og de to eksisterende møllegrupper, som indgår i beregningerne, fremgår af kortene figur 4.9 til 4.12, hvor de enkelte naboer og områder med støjfølsom arealanvendelse er markeret, og hvor støjpåvirkningen i området er vist med forskellige farver. Kortene viser støjudbredelsen ved opstilling af projektforslagets Vestas-møller med 117 meter rotor, og de beregnede støjværdier ved 136 de enkelte naboer og områder med støjfølsom arealanvendelse fremgår af oversigtsskemaet i figur 4.15, hvor støjpåvirkningen ved beboelserne i det åbne land er beregnet i forhold til det mest støjbelastede punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. De nærmeste områder med støjfølsom arealanvendelse er beliggende i Søby og Allelev, og der er endvidere foretaget beregninger i forhold til Lyngby, Albøge og Fannerup, som er beliggende på lidt større afstand. Søby er ikke afgrænset som landsby i kommuneplanen, og punkter for støjfølsom arealanvendelse er derfor afsat ca. 15 meter fra de nærmeste eksisterende beboelser i retning mod henholdsvis de nye vindmøller og de eksisterende vindmøller mod syd. Ved Allelev, der i kommuneplanen er afgrænset som landsby, har Norddjurs Kommune på baggrund af en konkret vurdering afgjort, at den vestligste del af landsbyen, hvor der ligger tre landbrugsejendomme, ikke skal betragtes som støjfølsomt område. Nærmeste punkt med støjfølsom arealanvendelse er derfor afsat øst for disse ejendomme. Ved Lyngby er støjpunkter afsat ved nærmeste del af udlagt boligområde, og ved Albøge og Fannerup er støjpunkter afsat ved den nærmeste del af de afgrænsede landsbyer med blandet bolig og erhverv. Den indendørs lavfrekvente støj er beregnet i forhold til den nærmest beliggende del af beboelserne i det åbne land og i forhold til de afgrænsede områder med støjfølsom arealanvendelse, herunder Allelev, Lyngby, Albøge og Fannerup. Ved Søby, hvor der ikke er foretaget en konkret afgrænsning af landsbyen og området med støjfølsom arealanvendelse, er den indendørs lavfrekvente støj beregnet i forhold til den nærmeste del af de eksisterende beboelser. De samlede støjberegninger fra WindPro ved opstilling af Vestas-møller med 117 meter rotor i projektforslaget er gengivet i bilag 2 og 3.

137 Vindmøllerne i projektforslaget har mulighed for at få justeret kildestøjen. De enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. Som det fremgår af de uddybende bilag 2 og 3 bagerst i miljørapporten, er det forudsat, at der sker en dæmpning af kildestøjen på Vestas-møllerne i projektforslaget, når de seneste fabriksangivne kildestøjstal anvendes. Kildestøjen er fastsat til 101,7 / 103,7 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s, og for den ene af møllerne (mølle 2), mens kildestøjen for de tre øvrige møller (mølle 1, 3 og 4) er fastsat til 102,3 / 102,3 db(a). Ved beregning af lavfrekvent støj indendørs er kildestøjen fastsat til 91,7 / 94,3 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s for mølle 2, og for mølle 1, 3 og 4 er kildestøjen fastsat til 92,1 / 92,8 db. Kildestøjen for de tre eksisterende 600 kw-møller vest for Allelev, som indgår i beregningerne, er fastsat til henholdsvis 100,0 / 101,1 db(a) ved beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer og 89,3 / 90,8 db ved beregning af den lavfrekvente støj indendørs. Kildestøjen for de tre eksisterende 750 kw-møller sydvest for Søby, som ligeledes indgår i beregningerne, er fastsat til henholdsvis 98,8 / 99,9 db(a) ved beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer og 88,9 / 91,9 db ved beregning af den lavfrekvente støj indendørs. Der er anvendt generelle data for henholdsvis vindmøller på 600 kw og vindmøller på 750 kw - 1 MW fra bilaget til Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, da der ikke foreligger konkret målte støjtal for de eksisterende møller. Ved beregning af støjbidraget fra de tre 750 kw-møller ved de udendørs opholdsarealer er der dog anvendt støjtal fra kildestøjsprojektet, som er gennemført af Grontmij's lydafdeling Acoustica og EMD [4a]. Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, og producenten står inde for, at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Det forudsættes generelt, at ingen af møllerne udsender tydeligt hørbare toner (rentoner), idet den beregnede støjbelastning ved modtageren herved øges med 5 db. Jævnfør bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er der en samlet ubestemthed på +/- 2 db(a) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten i takt med udvikling af nye komponenter, og som det fremgår af projektbeskrivelsen vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle, når projektet skal realiseres, herunder eventuelt en mølletype med 120 meter. Disse mølletyper må som udgangspunkt forudsættes at have en tilsvarende kildestøj, og de vil ligeledes kunne støjdæmpes individuelt i nødvendigt omfang. Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil her kunne vise sig, at der eksempelvis ikke er behov for støjdæmpning af de pågældende møller. Ved opstilling af møllerne skal der indgives anmeldelse med dokumentation for, at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes for den valgte mølletype. Støjberegningerne for projektforslaget viser, at den beregnede støj ved nærmeste naboer i det åbne land og i områder med støjfølsom arealanvendelse kan overholde de gældende regler, men kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling og beregning viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænserne anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænserne. Vurdering af støjforhold Støj ved udendørs opholdsarealer Det fremgår af kortene i figur 4.9 og 4.10 og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.15 samt i miljørapportens bilag 2, at ingen udendørs opholdsarealer ved nabobeboelser i det åbne land omkring mølleområdet øst for Søby vil blive udsat for mere end henholdsvis 42,0 og 44,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Ingen af de nærmeste afgrænsede landsbyer eller tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, vil blive udsat for mere end henholdsvis 37,0 og 39,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Hermed er lovkravene for støj ved udendørs opholdsarealer overholdt i projektforslaget. Nabo N2 (Frederiksdalsvej 6), der ligger nordøst for mølleområdet, er den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller i projektforslaget, som påvirkes mest. Støjbidraget er beregnet til 39,9 / 40,5 db(a), hvor den maksimalt må være 42,0 / 44,0 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 m/s, og støjgrænserne vil således være overholdt med en margin på mere end 2 db(a). Ved den mest støjbelastede del af Søby, som er det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse i forhold til de nye møller i projektforslaget, er støjbidraget beregnet til 36,6 / 37,4 db(a) ved den del, som ligger tættest på de nye møller (N6 - Andkærvej 9), og 37,0 / 38,0 db(a) ved den 137 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

138 Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af D) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller nsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede an EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af inger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, lentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst lsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat videt forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en fholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, del, som ligger tættest på de tre eksisterende 750 meste del af området med støjfølsom arealanvendelse / [email protected] ved landsbyen Allelev (N8) øst for de som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat kw møller sydvest for Søby (N5 - Søbyvej 25). Karina Bredelle rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en Beregnet: Brugerlicens: Projekt: Beskrivelse: sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. De skærpede lovkrav ved denne områdetype tre 13:13/ EMD International Søby A/S eksisterende 600 kw møller er der beregnet DECIBELpå - Kort 37,0 6,0 / 39,0 m/s db(a) ved henholdsvis Niels 6 og Jernes 8 m/s. Vej 10 et samlet støjbidrag DECIBEL på 36,7 / -37,8 KortdB(A), 8,0 m/s mens Beregning: Støjgrænserne 4 x V MW (normal vil lige støj) DK-9220 Aalborg Ø akkurat være overholdt ved støjgrænserne vil være overholdt med en stor nærmeste punkt i forhold til de tre eksisterende Karina Bredelle / [email protected] margin på ca. 5 db(a) eller mere ved Lyngby Støj [db(a)] Beregnet: 750 kw møller mod sydvest, mens der vil være (N9), Albøge (N10) og Fannerup (N11) :13/ sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. lidt større margin til støjgrænserne ved nærmeste m/s punkt i forhold til de nye vindmøller. I den nær- DECIBEL I 0-alternativet, - Kort 8,0hvor m/s der ikke opstilles nye møl- MW (normal støj) Beregning: 4 x V MW (normal støj) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger Beregning: eller fejl i de anvendte 4 x V117 modeller 3.3MW og software. (normal Ved støj) eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø ler øst for Søby, men hvor alle 4444 de eksisterende møller i området bliver stående, Karina Bredelle er / [email protected] der beregnet Beregnet: Brugerlicens: et samlet støjbidrag på 41, / 43,3 13:13/ EMD International A/S db(a) ved N4 (Andkærvej Niels 3), Jernes som Vej er 10 den nabobeboelse i det DK-9220 Aalborg Ø åbne land, der påvirkes mest. Denne beboelse ligger omtrent Karinamidt Bredelle mellem / [email protected] de fem 750 kw møller Beregnet: og de to 150 kw møller, og det beregnede støjbidrag er omkring 5 db(a) højere end det vil være :13/ i projektforslaget, hvor de i alt syv nævnte møller Støj [db(a)] Støj [db(a)] Støj [db(a)] Figur 4.9 Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 m/s. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 138 Figur 4.10 Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 8 m/s.

139 Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, nedtages og erstattes af de fire nye vindmøller. I Ved Albøge (N10), som ligger tæt på de to 150 som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat 0-alternativet vil det samlede støjbidrag generelt Karina Bredelle kw møller, / [email protected] er der i 0-alternativet beregnet et rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en Beregnet: Brugerlicens: Projekt: Beskrivelse: sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. være lidt højere eller omtrent som i projektforsla- - Kort ved 6,0 de øvrige m/s nabobebeboelser i det Nielsåbne Jernes Vej 10 ca. 5 db(a) højere end DECIBEL i projektforslaget - Kort 8,0 m/s og inde samlet 13:15/ sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International Søby A/S støjbidrag på 37,0 / 38,3 db(a), hvilket er DECIBELget Beregning: land. 4 x V117 Kun 3.3MW ved N1 (lavfrekvent (Dæmningen støj) DK-9220 Aalborg Ø 42A) nord for bærer en mindre overskridelse af den støjgrænse mølleområdet, hvor der er beregnet 33,1 Karina / 34,7 Bredelle / [email protected] ved 6 m/s, som er gældende i dag for områder Støj [db(a)] Beregnet: dba(a), vil støjbidraget være 3-4 db(a) lavere med støjfølsom arealanvendelse. Det skal dog :15/ sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. end i projektforslaget. bemærkes, at de eksisterende 17 møller i sig selv er 20 DECIBEL omfattet - Kort af en 8,0tidligere m/s bekendtgørelse, hvor der Beregning: 4 x V MW (lavfrekvent støj) /S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller e konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede des, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af ænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, onsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst tørrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat d udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en ing afholdes af kunden.,0 m/s 3.3MW (lavfrekvent støj) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger Beregning: eller fejl i de anvendte 4 x V117 modeller 3.3MW og software. (lavfrekvent Ved eventuelle støj) krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø ikke var fastsat støjgrænser ved 4444en vindhastighed på 6 m/s, og hvor støjgrænsen Karina Bredelle / [email protected] ved 8 m/s var Beregnet: Brugerlicens: på 40 db(a). Ved Lyngby (N9) er 13:15/ EMD International A/S der ligeledes beregnet et Niels højere Jernesstøjbidrag Vej 10 end i projektforslaget, mens støjbidraget ved Søby (N5 og N6) samt DK-9220 Aalborg Ø Allelev (N8) Karina og Bredelle Fannerup / [email protected] (N11) er omtrent som i Beregnet: projektforslaget :15/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] Støj [db(a)] Figur Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 m/s. Figur Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 m/s. 139 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

140 Lavfrekvent støj indendørs Det fremgår af kortene figur 4.11 og 4.12 og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo gengivet i figur 4.15 samt i miljørapportens bilag 3, at ingen nabobeboelse i det åbne land vil blive udsat for mere end 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Støjgrænsen vil ligeledes være overholdt indendørs i de nærmeste afgrænsede landsbyer og tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, idet der ikke er fastlagt skærpede grænser for lavfrekvent støj for disse områder. Hermed er lovkravene for lavfrekvent støj indendørs overholdt i projektforslaget. Ligesom det er tilfældet med støjen ved de udendørs opholdsarealer, er nabo N2 (Frederiksdalsvej 6) den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller i projektforslaget, som påvirkes mest med lavfrekvent støj indendørs. Ved beboelsen, som ligger nordøst for mølleområdet, er støjbidraget beregnet til 13,8 / 15,6 db, hvor den maksimalt må være 20,0 db ved henholdsvis 6 og 8 m/s, og støjgrænserne vil således være overholdt med en margin på mere end 4 db. Ved alle øvrige nabobeboelser i det åbne land såvel som ved de nærmeste samlede bebyggelser med støjfølsom arealanvendelse vil støjgrænserne være overholdt med større margin. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området øst for Søby, men hvor alle de eksisterende møller bliver stående, er der beregnet et samlet støjbidrag på 12,2 / 15,7 db ved N2 (Frederiksdalsvej 6) og 12,4 / 15,6 db ved N4 (Andkærvej 3), som er de nabobeboelser, der påvirkes mest. Det beregnede støjbidrag er generelt omtrent som i projektforslaget, dog er der særligt ved N1 (Dæmningen 42A) beregnet et lavere VINDMØLLER ØST FOR SØBY støjbidrag, mens der særligt ved N4 (Andkærvej 3) er beregnet et højere støjbidrag Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger almindeligvis ikke rundt, og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Disse tre meteorologiske forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. 140 Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler i vejledningen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Det fremgår af de gældende retningslinjer i Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune, at det skal sikres, at den anbefalede grænseværdi på 10 timers reel skyggetid årligt ikke overskrides. Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for de meteorologiske forhold, som beskrevet i forrige afsnit, mens den anden udregner det teoretisk mulige uden hensyntagen til vind og vejr. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabo vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet Wind- PRO 3,0 (Shadow). I beregningsprogrammet indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin, og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger. De anvendte data fremgår af miljørapportens bilag 4 og 5. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes skyggekastet at være uden betydning, hvis mindre end 20 % af solen er dækket af møllevingen eller hvis afstanden fra vindmøller er mere end meter.

141 SHADOW - Kort Beregning: 4xV117, N1-N11 Skyggekastberegningerne for de fire nye møller i projektforslaget er gengivet på kort i figur 4.13 samt i miljørapportens bilag 4 og 5. På kortet vises de områder, som påføres skyggekast fra de nye møller, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at få et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbe-form" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år, hvilket svarer til den anbefalede grænseværdi. Kortet viser skyggekastet ved opstilling af Vestasmøller med 117 meter rotor. Ved opstilling af en eventuel ny mølletype med op til 120 meter rotor vil skyggekastet kunne blive øget en smule, dog vurderes skyggekastet ikke at afvige væsentligt fra det beregnede for Vestas-møllerne med 117 meter rotor, da de nævnte mølletyper har samme totalhøjde og samlet set ikke afviger væsentligt fra hinanden, således som det fremgår af projektbeskrivelsen i kapitel 2. Skyggekast fra de to eksisterende møllegrupper mod henholdsvis sydvest og øst indgår i beregningerne af det samlede skyggekast. unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ Timer per år, reelt tilfælde 0,0 7,5 10,0 25,0 0,0 7,5 10,0 25,0 Der er foretaget beregninger af indendørs skyggekast ved alle nabobeboelserne i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter over terræn. De konkret beregnede værdier for indendørs skyggekast ved hver enkelt nabo, som er angivet i oversigtsskemaet i figur 4.15, svarer tilnærmelsesvis til de værdier, der kan aflæses på kortet i figur Herudover er der foretaget beregning af udendørs skyggekast i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et teoretisk vandret opholdsareal på 15 x 15 meter placeret 1 meter over terræn i retning mod møllerne. Dette areal består i princippet af en stor samling af 'punkter', og de konkret beregnede værdier for skyggekast på det udendørs opholdsareal ved hver enkelt Figur Kort over udbredelse af beregnet skyggekast. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi og svarer tilnærmelsesvis til det konkret beregnede indendørs skyggekast ved de enkelte nabobeboelser. Rød angiver grænseværdien på 10 timer pr. år m VINDMØLLER ØST FOR SØBY Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:35.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,30 Nord: ,30 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Skyggemodtager

142 142 VINDMØLLER ØST FOR SØBY Figur Grafisk kalender over skyggekast fra de nye møller i projektforslaget ved de nærmeste nabobeboelser såvel som skyggekast fra de to eksisterende møllegrupper mod øst og sydvest. Lodret akse angiver klokkeslæt og vandret akse angiver årets måneder. Farverne angiver hvilken af møllerne, der kan give skyggekast. w.emd.dk, [email protected] windpro :03 / 3 an ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller ter, som følge af fejl eller mangler i det leverede varlig for fejlagtige resultater, som følge af ndte modeller og software. Ved eventuelle krav, nsvar for eventuelle skader, uanset form, højst ar for konsulentopgaven. En separat kan aftales særskilt. Omkostningerne for en EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ ep N1: Dæmningen 42A (udendørsareal) Aug Jul Jun ep N10: Albøge (udendørsareal) Aug Jul Jun ep N11: Fannerup (udendørsareal) Aug Jul Jun 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) an ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller ter, som følge af fejl eller mangler i det leverede varlig for fejlagtige resultater, som følge af ndte modeller og software. Ved eventuelle krav, nsvar for eventuelle skader, uanset form, højst ar for konsulentopgaven. En separat kan aftales særskilt. Omkostningerne for en Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ ) ep N2: Frederiksdalvej 6 (udendørsareal) Aug Jul Jun ep N3: Saldrupvej 3 (udendørsareal) Aug Jul Jun ep N4: Andkærvej 3 (udendørsareal) Aug Jul Jun an ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller ter, som følge af fejl eller mangler i det leverede varlig for fejlagtige resultater, som følge af ndte modeller og software. Ved eventuelle krav, nsvar for eventuelle skader, uanset form, højst ar for konsulentopgaven. En separat kan aftales særskilt. Omkostningerne for en Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ ) ep N2: Frederiksdalvej 6 (udendørsareal) Aug Jul Jun ep N3: Saldrupvej 3 (udendørsareal) Aug Jul Jun ep N4: Andkærvej 3 (udendørsareal) Aug Jul Jun windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :03 / 5 Søby EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N1-N11 N5: Søbyvej 25 (vindue) Aug Jul Jun N5: Søbyvej 25 (udendørsareal) Aug Jul Jun N6: Andkærvej 9 (vindue) Aug Jul Jun N6: Andkærvej 9 (udendørsareal) Aug Jul Jun N7: Andkærvej 1 (vindue) Aug Jul Jun N7: Andkærvej 1 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :03 / 5 Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N1-N11 N5: Søbyvej 25 (vindue) Aug Jul Jun N5: Søbyvej 25 (udendørsareal) Aug Jul Jun N6: Andkærvej 9 (vindue) Aug Jul Jun N6: Andkærvej 9 (udendørsareal) Aug Jul Jun N7: Andkærvej 1 (vindue) Aug Jul Jun N7: Andkærvej 1 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N12: Lyngbyvej 111 (vindue) Aug Jul Jun N12: Lyngbyvej 111 (udendørsareal) Aug Jul Jun N13: Lyngbyvej 113 (vindue) Aug Jul Jun N13: Lyngbyvej 113 (udendørsareal) Aug Jul Jun windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :05 / 4 Aug Jul Jun Aug Jul Jun N14: Lyngbyvej 115 (vindue) Aug Jul Jun N14: Lyngbyvej 115 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 5: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 6: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs 7: : 600 kw Nordtank - Norddjurs windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :05 / 5 Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N15: Lyngbyvej 117 (vindue) Aug Jul Jun N15: Lyngbyvej 117 (udendørsareal) Aug Jul Jun N16: Søbyvej 13 (vindue) Aug Jul Jun N16: Søbyvej 13 (udendørsareal) Aug Jul Jun N17: Søbyvej 15 (vindue) Aug Jul Jun N17: Søbyvej 15 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 5: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 6: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs 7: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :05 / 5 Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N15: Lyngbyvej 117 (vindue) Aug Jul Jun N15: Lyngbyvej 117 (udendørsareal) Aug Jul Jun N16: Søbyvej 13 (vindue) Aug Jul Jun N16: Søbyvej 13 (udendørsareal) Aug Jul Jun N17: Søbyvej 15 (vindue) Aug Jul Jun N17: Søbyvej 15 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 5: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 6: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs 7: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :05 / 6 Søby EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N18: Søbyvej 17 (vindue) Aug Jul Jun N18: Søbyvej 17 (udendørsareal) Aug Jul Jun N19: Søbyvej 26 (vindue) Aug Jul Jun N19: Søbyvej 26 (udendørsareal) Aug Jul Jun N20: Søbyvej 27 (vindue) Aug Jul Jun N20: Søbyvej 27 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :05 / 9 Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N27: Søbyvej 38 (vindue) Aug Jul Jun N27: Søbyvej 38 (udendørsareal) Aug Jul Jun N28: Søbyvej 41 (vindue) Aug Jul Jun N28: Søbyvej 41 (udendørsareal) Aug Jul Jun N29: Andkærvej 13 (vindue) Aug Jul Jun N29: Andkærvej 13 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N33: Ellegårdvej 7 (vindue) Aug Jul Jun N33: Ellegårdvej 7 (udendørsareal) Aug Jul Jun N34: Ellegårdvej 9 (vindue) Aug Jul Jun N34: Ellegårdvej 9 (udendørsareal) Aug Jul Jun windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :05 / 4 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N12: Lyngbyvej 111 (vindue) Aug Jul Jun N12: Lyngbyvej 111 (udendørsareal) Aug Jul Jun N13: Lyngbyvej 113 (vindue) Aug Jul Jun N13: Lyngbyvej 113 (udendørsareal) Aug Jul Jun N14: Lyngbyvej 115 (vindue) Aug Jul Jun N14: Lyngbyvej 115 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 5: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 6: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs 7: : 600 kw Nordtank - Norddjurs windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :05 / 4 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N12: Lyngbyvej 111 (vindue) Aug Jul Jun N12: Lyngbyvej 111 (udendørsareal) Aug Jul Jun N13: Lyngbyvej 113 (vindue) Aug Jul Jun N13: Lyngbyvej 113 (udendørsareal) Aug Jul Jun N14: Lyngbyvej 115 (vindue) Aug Jul Jun N14: Lyngbyvej 115 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 5: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 6: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs 7: : 600 kw Nordtank - Norddjurs windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] windpro :05 / 6 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N18: Søbyvej 17 (vindue) Aug Jul Jun N18: Søbyvej 17 (udendørsareal) Aug Jul Jun N19: Søbyvej 26 (vindue) Aug Jul Jun N19: Søbyvej 26 (udendørsareal) Aug Jul Jun N20: Søbyvej 27 (vindue) Aug Jul Jun N20: Søbyvej 27 (udendørsareal) Aug Jul Jun Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs

143 nabo, som ligeledes er angivet i oversigtsskemaet i figur 4.15, er derfor generelt højere end værdierne for det indendørs skyggekast, herunder de værdier, der kan aflæses på kortet i figur På baggrund af kortet i figur 4.13, er der foretaget supplerende beregninger af skyggekast ved nabobeboelser på lidt større afstand af de nye møller, som ligger indenfor eller tæt på 7,5 timer kurven, idet det reelle skyggekast på udendørs opholdsarealer ved disse naboer potentielt vurderes at kunne være på mere end 10 timer årligt. De supplerende beregninger omfatter bl.a. alle beboelser i Søby samt flere nabobeboelser i det åbne land mod sydvest og nordøst. De konkret beregnede værdier for skyggekast ved disse nabobeboelser fremgår af figur Beregningerne er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en beregningsmetode i WindPro, som muliggør beregning af skyggekast fra flere retninger samtidigt i modsætning til retningsbestemt beregning, som også kan anvendes. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast, især i tilfælde hvor der er tale om beboelser, der kan modtage skyggekast fra flere møller i løbet af dagen og året. Dette er tilfældet i området ved Søby, hvor de to eksisterende møllegrupper henholdsvis sydvest og øst for de nye møller ligeledes kaster skygge ved flere af nabobeboelserne omkring de nye vindmøller øst for Søby. Skyggekastberegningerne med antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse er angivet i oversigtsskemaerne i figur 4.15 og For hver enkelt nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe ved en given ejendom under forudsætning af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form i figur 4.14 for et repræsentativt udvalg af de nærmeste nabobeboelser omkring de nye møller projektforslaget, herunder nabobeboelser på lidt større afstand af de nye vindmøller, hvor der ligeledes kan forekomme tæt på 10 timers skyggekast eller STØJ SKYGGEKAST Nabo Udendørs opholdsareal Indendørs (lavfrekvent) Nabo Udendørs opholdsareal Indendørs (vindue) db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s db ved 6 m/s db ved 8 m/s Timer og minutter pr. år Timer og minutter pr. år Grænseværdi 42,0 44,0 20,0 20,0 Grænseværdi N1 - Dæmningen 42A 37,4 (33,1) 37,7 (34,7) 11,6 (6,6) 13,2 (10,0) N1 - Dæmningen 42A 10:01 (0:00) 8:39 (0:00) N2 - Frederiksdalsvej 6 39,9 (40,0) 40,5 (41,7) 13,8 (12,2) 15,6 (15,7) N2 - Frederiksdalsvej 6 32:06 (7:29) 26:34 (5:16) N3 - Saldrupvej 3 34,5 (36,3) 35,2 (37,9) 9,4 (9,1) 11,2 (12,2) N3 - Saldrupvej 3 10:46 (1:15) 9:03 (0:49) N4 - Andkærvej 3 37,1 (41,8) 37,7 (43,3) 11,4 (12,4) 13,2 (15,6) N4 - Andkærvej 3 0:00 (0:54) 0:00 (0:30) N7 - Andkærvej 1 34,3 (40,5) 35,0 (41,0) 9,2 (9,9) 11,1 (13,5) N7 - Andkærvej 1 0:00 (1:54) 0:00 (1:06) Grænseværdi 37,0 39,0 20,0 20,0 Grænseværdi N5 - Søby (Søbyvej 25) 37,0 (36,7) 38,0 (38,0) 11,1 (8,9) 14,0 (12,4) N5 - Søby (Søbyvej 25) 18:03 (4:38) 15:39 (3:51) N6 - Søby (Andkærvej 9) 36,6 (35,5) 37,4 (37,0) 11,2 (10,6) 13,5 (13,5) N6 - Søby (Andkærvej 9) 16:42 (1:35) 14:15 (1:08) N8 - Allelev 36,7 (36,7) 37,8 (37,9) 10,4 (10,2) 11,8 (11,7) N8 - Allelev 4:16 (4:05) 2:58 (2:50) N9 - Lyngby 30,5 (32,6) 31,3 (34,1) 6,4 (5,9) 8,2 (8,9) N9 - Lyngby 1:14 (0,00) 1:03 (0,00) N10 - Albøge 32,1 (37,0) 33,0 (38,3) 7,6 (8,0) 9,9 (10,9) N10 - Albøge 0:00 (0:45) 0:00 (0:24) N11 - Fannerup 29,4 (28,1) 30,1 (29,6) 5,5 (3,1) 7,3 (6,0) N11 - Fannerup 0:00 (0:00) 0:00 (0:00) Figur Skema med beregning af støj og skyggekast ved de nærmeste nabobeboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse omkring projektområdet ved opstilling af projektforslagets fire nye vindmøller. Beregning for 0-alternativet er angivet i parentes. 143 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

144 SKYGGEKAST Nabo Udendørs opholdsareal Indendørs (vindue) Timer og minutter pr. år Timer og minutter pr. år Grænseværdi N12 - Lyngbyvej 111 9:10 (2:55) 7:28 (2:11) N13 - Lyngbyvej 113 7:40 (3:35) 6:01 (2:29) N14 - Lyngbyvej 115 7:50 (3:47) 6:09 (2:39) N15 - Lyngbyvej 117 7:25 (3:33) 5:49 (2:28) N16 - Søbyvej 13 9:16 (4:51) 7:33 (3:55) N17 - Søbyvej 15 14:03 (3:54) 11:31 (2:51) N18 - Søbyvej 17 14:15 (7:00) 11:17 (5:08) N19 - Søbyvej 26 17:46 (3:22) 15:23 (2:43) N20 - Søbyvej 27 18:08 (4:17) 15:45 (3:36) N21 - Søbyvej 28 17:52 (3:09) 15:27 (2:28) N22 - Søbyvej 29 18:17 (4:16) 15:49 (3:33) N23 - Søbyvej 30 18:15 (3:04) 15:44 (2:24) N24 - Søbyvej 31 18:20 (3:36) 15:44 (2:55) N25 - Søbyvej 35 18:55 (2:50) 16:19 (2:15) N26 - Søbyvej 37 17:54 (1:59) 14:36 (1:22) N27 - Søbyvej 38 19:21 (1:40) 16:46 (1:13) N28 - Søbyvej 41 16:49 (1:05) 13:46 (0:35) N29 - Andkærvej 13 18:09 (1:36) 15:44 (1:10) N30 - Andkærvej 15 18:43 (1:34) 16:18 (1:06) N31 - Ellegårdvej 1 18:43 (3:18) 16:10 (2:39) N32 - Ellegårdvej 5 15:35 (2:13) 12:19 (1:20) N33 - Ellegårdvej 7 11:01 (0:36) 9:00 (0:12) N34 - Ellegårdvej 9 10:10 (0:42) 8:12 (0:11) N35 - Ellegårdvej 11 9:13 (1:08) 7:22 (0:30) Figur Skema med supplerende beregning af skyggekast ved nabobeboelser omkring projektområdet med omkring 10 timers skyggekast eller mere ved opstilling af projektforslagets fire nye vindmøller. Beregning for 0-alternativet er angivet i parentes. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 144 mere. Beregningerne fremgår desuden af miljørapportens bilag 4 og 5. Mulige foranstaltninger Møllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor skyggekastgenerne ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmet anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer på 10 timer pr. år ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om installering af teknik og software til håndtering af skygge-stop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, da der er beregnet et skyggekast over den fastsatte grænseværdi på 10 timer pr. år ved en del af de nærmeste nabobeboelser herunder omkring Søby vest for møllerækken. Det skal bemærkes, at beregningen af skyggekast ikke tager højde for en eventuel afskærmende virkning af beplantning og bebyggelse omkring beboelserne, og at det reelle antal skyggetimer derfor kan være mindre end beregnet. Dette vil gøre sig gældende i forhold til flere af nabobeboelserne i det åbne land, da disse i større eller mindre omfang er omgivet af beplantning eller driftsbygninger, og i forhold til flere af nabobeboelserne i Søby, hvor der er forholdsvis tæt bebyggelse. Omvendt varierer de meteorologiske forhold fra år til år, og skyggekastet vil derfor også kunne være større og eventuelt blive øget i møllernes levetid. Vurdering af skyggekastforhold Ved opstilling af projektforslagets vindmøller med

145 117 meter rotor er der beregnet et samlet reelt skyggekast fra projektforslagets fire nye vindmøller og fra de to eksisterende møllegrupper på henholdsvis 26 timer og 34 minutter pr. år indendørs og 32 timer og 6 minutter pr. år udendørs ved skyggemodtager N2 (Frederiksdalsvej 6) mod nordøst, som udsættes for langt den største påvirkning. Ved yderligere 18 skyggemodtagere (N5, N6, N17, N18, N19, N20, N21, N22, N23, N34, N25, N26, N27, N28, N29, N30, N31 og N32), som alle ligger mod sydvest i eller omkring Søby, er der beregnet mellem 10 og 20 timers skyggekast både indendørs og udendørs. Herudover er der beregnet et skyggekast udendørs på godt 10 timer ved skyggemodtager N33 og N34, som ligger vest for Søby, samt ved skyggemodtager N1 og N3, som ligger henholdsvis nord og sydøst for de nye vindmøller. Det fremgår af figur 4.14, at skyggekastet ved N2 (Frederiksdalsvej 6), der påvirkes mest i projektforslaget, vil kunne forekomme om eftermiddagen fra omkring eller om aftenen indtil omkring i perioder fordelt over hele året bortset fra en periode midt på sommeren. Herudover er der i mindre omfang skyggekast fra de tre eksisterende møller mod øst tidligt om morgenen omkring april og august. Ved beboelserne på Lyngbyvej længere mod øst vil skyggekast fra de nye møller ligeledes hovedsageligt forekomme sidst på eftermiddagen. Ved N12 (Lyngbyvej 111) vil skyggekastet kunne forekomme fra februar til april og igen fra august til oktober, mens skyggekastet ved N13-15 (Lyngbyvej ) længere mod nord vil kunne forekomme i vinterhalvåret fra oktober til marts. Disse beboelser er endvidere i højere grad påvirket af skyggekast fra de eksisterende møller tidligt om morgenen i henholdsvis sommermånederne eller i forårs- og efterårsmånederne. Ved N3 (Saldrupvej 3) sydøst for de nye møller vil skyggekast kunne forekomme om aftenen fra april til september, mens der ikke vil være skyggekast ved beboelserne på Andkærvej syd for møllerne (N4 og N7). Ved beboelserne på Søbyvej mod sydvest (N16-18) vil skyggekast fra de nye møller kunne forekomme tidligt om morgenen i en større eller mindre del af sommerhalvåret, og der vil endvidere være skyggekast fra de eksisterende møller længere mod sydvest i sommerhalvåret (N16) eller i forårs- og efterårsmånederne (N17 og N18). Ved beboelserne i Søby og på Ellegårdvej længere mod vest (N5, N6 og N19-35) vil der ligeledes kunne forekomme skyggekast fra de nye møller tidligt om morgenen fra omkring marts til omkring oktober, og herudover vil der være skyggekast fra de eksisterende møller mod sydvest midt på eftermiddagen i vintermånederne. Ved N1 (Dæmningen 42A) mod nord vil der kunne forekomme skyggekast fra de nye møller midt på formiddagen fra omkring november til omkring februar. Ved etablering af skyggestop på de nye vindmøller i projektforslaget, vil den anbefalede grænseværdi for skyggekast kunne overholdes ved alle nabobeboelserne, og projektforslagets møller vurderes dermed at kunne anvendes uden at medføre væsentlige gener for de omkringliggende beboelser. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området øst for Søby, vil nabobeboelserne i området kun i mindre væsentligt omfang blive påvirket af skyggekast fra vindmøller, da de eksisterende møller er væsentligt lavere end de nye møller, og dermed kaster de kortere skygger. Der er således ingen nabobeboelser, som påvirkes med over 10 timers skyggekast årligt. 4.4 Reflekser Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Moderne møllevinger har en overfladebehandling, så de fremstår med et lavt glanstal på ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes at reducere generne. Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. 4.5 Samlet vurdering af naboforhold Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet acceptabelt med hensyn til afstand mellem nabobeboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes generelt at være sløret eller begrænset af beplantning eller bebyggelse omkring de nærmeste nabobeboelser. Møllerne vil dog være dominerende i de tilfælde, hvor der er mere eller mindre frit udsyn til dem fra beboelserne eller opholdsarealer i haverne. Møllerækken vil brede sig over en større del af synsfeltet i forhold til nabobeboelserne øst og vest for møllerækken, mens møllerne vil være placeret inden for en meget 145 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

146 begrænset del af synsfeltet i forhold til nabobeboelserne nord og syd for møllerækken, og der vil derfor kunne forekomme visuelt overlap mellem møllernes rotorer, hvilket kan give et lidt uroligt indtryk. Lovgivningens krav i forhold til, hvad nabobeboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse må udsættes for af støjpåvirkning i forhold til udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs, vil kunne overholdes. De fastsatte krav til maksimal skyggekastpåvirkning, vil ligeledes kunne overholdes, idet det forudsættes, at møllerne forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til under 10 timer ved de nabobeboelser, som påvirkes mest. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne, som er overfladebehandlede, så de fremstår med et lavt glanstal. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området øst for Søby, vil nabobeboelserne i dette område fortsat blive påvirket af de eksisterende vindmøller i området, herunder de syv vindmøller, som forudsættes nedtaget i projektforslaget. Påvirkningen med støj vil generelt ikke afvige væsentligt fra påvirkningen i projetforslaget, men der vil være væsentligt mindre skyggekast. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 146

147 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening og klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv påvirkning i forhold til klima og luftforurening, og der er flere gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer i Danmark. - Vindenergi betragtes som en miljøvenlig vedvarende energikilde, fordi elproduktionen fra vindmøller ikke medfører brug af fossile brændsler som kul, naturgas og olie [5a]. - Vindenergi er energiforsyningsmæssigt fordelagtig, fordi kilden til elproduktion er vedvarende i form af vind, og el fra vindmøller forudsætter derfor ikke import af brændsler eller anvendelse af de begrænsede ressourcer [5a]. - Elproduktionen fra vindmøller har miljøog klimamæssigt store fordele, fordi den ikke er forbundet med udslip til atmosfæren af CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid), NO x (kvælstofilter) og partikler, således som det sker i større eller mindre omfang fra kraftværker, der benytter fossile brændsler [5a]. Udslip af CO 2 fra elproduktion betragtes som den største globale kilde til drivhuseffekten, der af FN's Klimapanel IPCC betragtes som en alvorlig trussel mod klimaet. Drivhuseffekten er et begreb, der karakteriserer den ændrede balance mellem solindstråling og varmeudstråling til verdensrummet, som opstår på grund af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser som CO 2, metan og lattergas [5a]. Udslip af SO 2, NO x og partikler belaster det regionale og lokale miljø omkring kraftværkerne [5a]. Luftforureningen bidrager blandt andet til forsuring af nedbøren og har skadelige indvirkninger på menneskers helbred [5b, 5c]. Klimamål Set fra et politisk perspektiv er det både nationalt og internationalt et mål at reducere udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser, som bidrager til den globale opvarmning og klimaforandringer (tørke, oversvømmelser mv.) på grund af drivhuseffekten. Den største frembringelse af CO 2 kommer fra afbrænding af fossile brændsler i forbindelse med energiproduktion. Der dannes ligeledes CO 2 ved afbrænding af biomasse og biogas, men disse brændsler betragtes som CO 2 -neutrale, da der er balance mellem optag af CO 2 under opvæksten og frigivelse ved forbrændingsprocessen [5c]. Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-protokollen og leve op til de nye overordnede klimamål, som EU har fastsat i VEdirektivet fra 2009 [5d]: For at reducere udledningen af drivhusgasser og mindske afhængigheden af fossile brændsler skal mindst 20 % af EU's samlede energiforbrug stamme fra vedvarende energiproduktion i Danmark har i denne forbindelse forpligtet sig til en målsætning om, at mindst 30 % af det samlede energiforbrug dækkes af vedvarende energiproduktion i 2020 [5e]. Den danske regerings energi- og klimapolitiske mål fremgår af energiudspillet 'Vores energi' fra november 2011 [5f]. Der er her fastlagt en række energipolitiske milepæle frem mod 2050: I 2020 skal halvdelen af det traditionelle elforbrug være dækket af vindkraft, i 2030 skal kul udfases fra danske kraftværker, og oliefyr skal ligeledes udfases, i 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi og i 2050 skal hele energiforsyningen (el, varme, industri og transport) dækkes af vedvarende energi. Det fremgår af regeringens energiudspil [5f], at energisektoren (ekskl. transport) tegner sig for 56 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark. Udledningerne stammer fra afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og gas), og enhver reduktion i anvendelsen af fossile brændsler ved energieffektivisering eller ved omlægning til vedvarende energi vil bidrage til at opfylde Danmarks klimamål. Det er bl.a. regeringens mål, at den samlede udledning af drivhusgasser reduceres med 40 % i 2020 i forhold til Regeringen indgik i 2012 en bred politisk aftale om den danske energipolitik for perioden [5g]. Med energiaftalen sikres bl.a. en markant udbygning med vindkraft, herunder opstilling af nye vindmøller på land med en samlet kapacitet på MW frem mod 2020, hvormed landmøllekapaciteten forventes at stige med 500 MW trods en nedtagning af gamle møller med en kapacitet på MW. For at nå målet om en reduktion i udledningerne på 40 % i 2020 har regeringen herudover i august 2013 fremlagt en klimaplan [5h]. Klimaplanen og det tilhørende virkemiddelkatalog [5i] lægger op til en bred dialog om, hvilke initiativer, der skal tages for at reducere udledningen af drivhusgasser. Heri indgår bl.a. et forslag om opstilling af yderligere 200 MW landmøller på statsejet jord. Klimaplanen skal følges op af et forslag til en 147 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

148 klimalov, der blandt andet skal indeholde krav om en årlig klimaredegørelse, som skal vise om Danmark er på den rette vej mod målet om 40 % reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2020 [5j]. I februar 2014 har regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) indgået en aftale med Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om indholdet af en klimalov, og partierne har samtidig aftalt, at de står bag regeringens mål om 40 procents reduktion af drivhusgasser i 2020 [5k]. Luftforurening Politisk er der udover udledningen af drivhusgasser også nationalt og internationalt fokus på at reducere udledningen af SO 2 og NO x, der dannes ved forbrænding af kul og andre brændsler, som indeholder svovl og kvælstof. Sammen med udledningen af partikler og andre forurenende stoffer, har udledningen af SO 2 og NO x skadelige virkninger på miljøet. SO 2 reagerer med luftens vanddamp, hvorved der dannes svovlsyre, der falder som sur regn. Forsuringen og de deraf følgende skadevirkninger på miljøet omfatter blandt andet sundhedsskader (luftvejsproblemer), skovdød og skader på bygninger og monumenter [5c]. NO x er ligesom SO 2 sundhedsskadeligt for mennesker og medvirker til forsuring, og derudover bidrager NO x til iltsvind i vandløb, søer og havet, som følge af belastningen med næringssalte [5c]. Emissioner og restprodukter Sammensætningen af brændsler til fremstilling af én kwh gennemsnitsstrøm leveret til forbrug VINDMØLLER ØST FOR SØBY i Danmark bestod i 2014 af 47 % vind, vand og sol, 30 % kul, 13 % affald, biomasse og biogas, 7 % naturgas, 3 % atomkraft og 0 % olie [5c]. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til forbrug i Danmark i 2014, som er udarbejdet af Energinet.dk i forbindelse med Miljørapport 2015 [5c], at fremstillingen af én kwh gennemsnitsstrøm medførte udledning af 288 g CO 2, 0,05 g SO 2 og 0,19 g NO x samt i alt 26,2 g restprodukter i form af slagger, aske og andet affald. Hvis man alene ser på udledninger og restprodukter i forbindelse med den del af el-produktionen, som i 2014 foregik med kul, fremgår det af Miljørapport 2015 [5c], at fremstillingen af én kwh el medførte udledning af 772 g CO 2, 0,07 g SO 2 og 0,18 g NO x samt i alt 52,3 g restprodukter i form af slagger, aske og andet affald. I figur 5.1 ses en mere detaljeret oversigt over udledninger og restprodukter i forbindelse med fremstilling af henholdsvis 1 kwh gennemsnitsstrøm og 1 kwh strøm produceret udelukkende med kul. Restprodukterne fra kraftværkernes elproduktion er ikke i sig selv farlige, men som alle andre former for affaldsprodukter skal de bortskaffes på en måde, så de ikke ved bortskaffelsesprocessen (f.eks. ved deponering) kan udgøre en risiko for miljøet [5c]. Det vil derfor alt andet lige være en fordel at kunne begrænse mængden af restprodukter. Efterfølgende redegøres overordnet for de forskellige typer af restprodukter fra de danske kraftværker. Ved afbrænding af kul opstår affaldsprodukterne kulflyveaske, der udskilles fra røggassen i elektro- eller posefiltre, og kulslagge, der er en 148 tung, grovkornet aske, som udtages fra bunden af kedlen. Kulflyveaske og kulslagge kan bl.a. anvendes til cement- og betonproduktion og til bygge- og anlægsarbejder. Kulkraftværkernes afsvovlingsanlæg medfører bl.a. restprodukter som gips og TASP (semitørt afsvovlingsprodukt). Emissioner til luft g/kwh A B CO 2 (kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (metan - drivhusgas) 0,09 0,01 N 2 O (lattergas - drivhusgas) 0,005 0,007 Drivhusgasser i alt (CO 2 -ækvivalenter) 292 SO 2 (svovldioxid) 0,05 0,07 NO x (kvælstofilter) 0,19 0,18 CO (kulilte) 0,13 0,08 NMVOC (uforbrændte kulbrinter) 0,02 0,01 Partikler 0,01 0,02 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 10,0 33,5 Kulslagge 1,7 5,5 Afsvovlingsprodukter 4,0 13,3 Slagge (affaldsforbrænding) 8,0 RGA (røggasaffald) 1,3 Bioaske 1,2 Slagger, aske og røggasaffald i alt 26,2 52,3 Radioaktivt affald (mg) 0,06 Figur 5.1. Gennemsnitlig udledning af drivhusgasser, forurenende stoffer og affald i gram pr. kwh el produceret til forbrug i Danmark i 2014 (A) samt udledning pr. kwh el produceret på kulfyret kraftværk (B) [5c].

149 Gipsen kan blandt andet anvendes til fremstilling af byggematerialer og i cementproduktion. TASP er et affaldsprodukt, der skal deponeres, idet det kun nyttiggøres i ringe grad til f.eks. støjvolde eller kattegrus. Det er dog muligt, at omdanne TASP til gips, hvorved det kan nyttiggøres [5c]. Restprodukterne fra affaldsfyrede forbrændingsanlæg er mere problematiske, idet kun slagge kan nyttiggøres til f.eks. bygge- og anlægsprojekter. RGA, som er en fællesbetegnelse for flyveaske og øvrige affaldsprodukter fra rensning af røggasser på affaldsfyrede anlæg, er klassificeret som farligt affald, og kan i dag hverken nyttiggøres eller deponeres i Danmark. Produktet har hidtil været eksporteret til slutdeponering i Norge eller Tyskland, men igangværende udviklingsaktiviteter sigter mod etablering af bortskaffelsesmuligheder i Danmark [5c]. Bioaske er en samlet betegnelse for flyveaske og bundaske fra biomassefyrede anlæg. Bundasken kan nyttiggøres til f.eks. jordforbedring, hvorimod flyveasken aktuelt ikke kan nyttiggøres til jordforbedring på grund af et for højt indhold af cadmium. Igangværende udviklingsaktiviteter sigter på dels at udvinde gødningsstofferne fra flyveaskefraktionen og dels volumenreducere restfraktionen til deponering [5c]. Reduktion i emissioner til luften og restprodukter Der er foretaget beregninger af hvor stor en reduktion i udledningen af drivhusgassen CO 2 og de luftforurenende stoffer SO 2 og NO x samt diverse reststoffer, som vindmøllerne vil kunne bidrage med. Ved beregningerne er der taget udgangspunkt i produktionsberegningerne for vindmølleprojektet og i oplysninger om udledninger fra elproduktion i Danmark i 2014, som fremgår af 'Miljørapport 2015' fra Energinet.dk [5c]. Som det fremgår af figur 2.3 i projektbeskrivelsen, er der beregnet en samlet årlig produktion på ca. 41,8 mio. kwh for projektforslagets fire nye vindmøller. Vindmøllernes tekniske levetid er i beregningerne fastsat til 20 år, hvilket er det antal år de nye møller som minimum må forventes at producere el, og der er foretaget beregninger af henholdsvis den årlige reduktion og den samlede reduktion over 20 år. Det kan ikke på forhånd afgøres, hvilken eller hvilke produktionsformer, der vil blive fortrængt af vindmøllerne, og der er derfor foretaget vejledende beregninger på grundlag af henholdsvis den gennemsnitlige udledning ved produktion af el til forbrug i Danmark (dvs. en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder, herunder også vindkraft) og udledningen ved produktion REDUKTION I FORHOLD TIL GENNEMSNIT FOR EL LEVERET TIL FORBRUG I DANMARK Årlig reduktion (ton) Samlet reduktion i møllernes levetid (ton) Nye møller Eksisterende møller Nettoreduktion Nye møller Eksisterende møller Nettoreduktion CO , , , , , ,0 SO 2 2,1 0,4 1,7 41,8 5,1 36,7 NO x 7,9 1,4 6,5 158,8 19,3 139,5 Slagger mv ,2 191,3 903, , , ,9 REDUKTION I FORHOLD TIL EL FRA KULFYRET KRAFTVÆRK Årlig reduktion (ton) Samlet reduktion i møllernes levetid (ton) Nye møller Eksisterende møller Nettoreduktion Nye møller Eksisterende møller Nettoreduktion CO , , , , , ,0 SO 2 2,9 0,5 2,4 58,5 7,1 51,4 NO x 7,5 1,3 6,2 150,5 18,3 132,2 Slagger mv ,1 381, , , , ,3 Figur 5.2. Beregnet reduktion i udledninger og restprodukter jf. tabel 5.1 for projektforslag og 0-alternativ (syv eksisterende møller) samt samlet nettoreduktion. 149 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

150 af el på kulkraftværker, som i 2014 tegnede sig for 30 % af den danske elproduktion. Kul udgør således det væsentligste fossile brændsel på de danske kraftværker, og det er umiddelbart ønskeligt, at vindmøllerne erstatter el produceret på kulkraftværker, da denne produktionsform medfører en stor udledning af bl.a. CO 2 og skal udfases senest i 2030 i henhold til regeringens målsætning. Mængden af udledninger til luften og reststoffer pr. produceret kwh, som er anvendt i beregningerne af den samlede reduktion fremgår af figur 5.1. Det fremgår heraf, at et kulfyret kraftværk udleder mere end dobbelt så meget CO 2 og producerer næsten dobbelt så mange reststoffer, som den gennemsnitlige udledning, hvorimod der kun er mindre forskelle i forhold til udledningen af de luftforurenende stoffer SO 2 og NO x. Dette skyldes, at kulkraftværkerne er forsynede med teknikker og anlæg til rensning af røggassen, hvilket ikke i samme omfang gør sig gældende for flere typer af decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender andre brændsler. Det skal bemærkes, at den danske energisektor løbende udbygger andelen af vedvarende energikilder, hvilket betyder, at den gennemsnitlige udledning fra produktion af el leveret til forbrug i Danmark reduceres fra år til år. Tilsvarende optimeres anvendelsen af teknikker til rensning af kraftværkernes røggas, så udledningerne af luftforurenende stoffer ligeledes reduceres løbende. Beregningerne tager udelukkende udgangspunkt i tallene fra 2014, da det ikke er muligt at foretage en præcis fremskrivning den teknologiske udvikling de kommende 20 år. Den beregnede reduktion i udledningerne af CO 2, SO 2 og NO x samt restprodukter fremgår VINDMØLLER ØST FOR SØBY af figur 5.2. Såfremt der opstilles tilsvarende mølletype med 120 meter rotor, kan reduktionen i udledninger og restprodukter ændre sig lidt svarende til disse mølletypers produktion. Det overordnede billede vurderes imidlertid ikke blive ændret væsentligt set i forhold til beregningerne for Vestas-møller med 117 meter rotor. Der er ligeledes foretaget en beregning for 0-alternativet, hvor det undlades at nedtage de i alt syv eksisterende møller i området øst for Søby. Disse møller har en samlet årlig produktion på ca. 6,9 mio. kwh, og deres resterende levetid er i beregningerne sat til 15 år for de fem 750 kw møller og 5 år for de to 150 kw møller. Den samlede nettoreduktion i udledningerne er beregnet ved at trække de beregnede værdier for de i alt syv eksisterende møller i 0-alternativet fra de beregnede værdier for projektforslagets fire nye vindmøller Ressourcer og affald Anvendelsen af ressourcer og dannelsen af affald kan overordnet deles op i tre faser: Anlæg, drift og bortskaffelse. Herudover er den samlede energibalance væsentlig. Anlægsfase I anlægsfasen anvendes der ressourcer i form af materialer til fremstilling af vindmøllerne, der fremstilles på fabrik. Det drejer sig overordnet om støbejern og stål samt kul- og glasfiber til møllevingerne. Ved opstillingen af vindmøllerne opsamles affald dagligt og opbevares i godkendte containere for at sikre, at affaldsmaterialerne ikke blæser væk, hvorefter affaldet bortskaffes i henhold til gældende affaldssortering på pladsen til godkendt aftager i henhold til lovgivningen. 150 Driftsfase Ved mølleproducentens eftersyn og service i driftsfasen returneres eventuelt brugt olie og opsamlet, spildt olie til mølleproducenten eller direkte til godkendt aftager. Det kontrolleres løbende om kvaliteten af olie og øvrige væsker opfylder kvalitetskravene, og møllerne er forsynede med indbyggede oliefiltre, hvilket begrænser behovet for olieskift. Der er nærmere redegjort for møllernes indhold af olie, kølevæske mv. i projektbeskrivelsens afsnit 2.2. Bortskaffelse Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun kul- og glasfiberdele (møllevinger og nacellen/generatorhusets afskærmning) genanvendes almindeligvis ikke i dag, men det forventes, at det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Energibalance Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige typer el-produktionsanlæg. Energibalancen er den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. De seneste undersøgelser viser, at en moderne vindmølle i sin tekniske levetid (ca. 20 år) producerer ca. 35 gange mere energi, end der anvendes til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af vindforhold osv. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 6-8 måneder til at skabe den energi, der anvendes til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse [5l].

151 I dette projekt anvendes Vestas-møller på 3,3 MW eller eventuelt en nyere mølletype med lidt større rotor og en tilsvarende eller større produktion end de møller, der har indgået i de ovenstående undersøgelser, og de planlagte vindmøller vurderes derfor at have en tilsvarende eller bedre energibalance Geologi og grundvandsinteresser Okker Møllerne opstilles ikke på lavbundsarealer, og som det fremgår af figur 5.3 er der ikke lavbundsarealer i umiddelbar nærhed af mølleområdet, der er kortlagt som områder med risiko for okkerudledning. Inden møllerne rejses, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for okkerindhold, og som kan indgå i det fremtidige dokumentationsmateriale i Norddjurs Kommune. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenterne skal det sikres, at der ikke vil ske udledning af okker til områdets vandløb og søer. de stoffer, der spildes på jordoverfladen. Hver mølle i projektet indeholder olie mv., som er nærmere beskrevet i afsnit 2.2. Ved uheld er der en risiko for, at en del af denne oliemængde kan havne på jorden, men mølleproducenten har fastsat en række foranstaltninger for at minimere risikoen for jord- og grundvandsforurening i anlægs- og driftsfasen, hvilket er nærmere beskrevet i afsnit 2.5. I anlægsfasen kan der opstå spild eller udslip af olie fra entreprenørmaskinerne. Det vurderes dog, at denne risiko er så lille, at den kan sammenlignes med den risiko, der allerede er i dag ved den landbrugsmæssige drift af jorden. Uheld vil typisk ske i forbindelse med arbejdets udførelse, så afværgeforanstaltninger straks kan iværksættes. På grund af automatisk overvågning vil uheld i driftsfasen ligeledes hurtigt blive opdaget, således at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllerne er desuden konstrueret sådan, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Det er generelt et krav, at spildbakker og containere skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 %. Samlet set vurderes mølleanlægget ikke at udgøre nogen trussel mod grundvandsressourcerne i området. Vandindvinding I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD må der ikke placeres Grundvand og jordbund Tykke lerlag (>30 meter) giver grundvandsmagasinerne god beskyttelse mod eventuel nedsivende forurening, mens tynde lerlag giver dårlig beskyttelse, og jordlag af sand og grus giver ikke megen beskyttelse. Grovsandet jord Lerblandet sandjord Jordbunden i projektområdet består af grovsandet jord mod nord og lerblandet sandjord mod syd. Jordbunden i projektområdet yder således ringe beskyttelse af grundvandet mod forurenen- Figur 5.3 Lavbund og okker. 1 km Figur 5.4. Jordbund. Kalkholdig jord Humusjord 1 km 151 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

152 særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Vindmøller anses ikke for at udgøre et særligt grundvandstruende anlæg. Møllerne placeres i et område med drikkevandsinteresser (OD), mens der ca. 2,5 km mod sydøst findes et OSD-område. Det nærmeste vandværk til almen vandforsyning, hvor der er krav om drikkevandskvalitet, er Søby Vandværk ca. 900 meter mod vest. Indenfor en afstand af ca. 2 km er der herudover Albøge Vandværk mod sydvest, Trustrup-Lyngby Vandværk mod sydøst og Fannerup Vandværk mod nord [5m]. Herudover er der mod nordvest flere ikke-almene vandforsyningsanlæg til forsyning af en enkelt eller ganske få husstande. Det nærmeste anlæg ligger ved Egevang ca. 1,5 km fra den nordligste mølle. Godt 500 meter øst for møllerækken er der endvidere et markvandingsanlæg ved Frederiksdal. Det vurderes, at ingen af disse vandindvindingsanlæg eller de tilhørende vandboringer vil blive påvirket af etableringen af mølleanlægget Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Natura 2000 er en samlet betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder og Ramsar-områder. Områderne er udpeget for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Ramsar-områderne er sammenfaldende med visse EF-fuglebeskyttelsesområder og omfatter vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning. VINDMØLLER ØST FOR SØBY EF-habitatområder Det nærmeste Natura 2000-område er EF-habitatområde nr. 44 Stubbe Sø, som ligger 11,7 km syd for den sydligste mølle. Mod nordvest ligger EF-habitatområde nr. 43 Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov ca. 14 km fra nærmeste mølleplacering. EF-fuglebeskyttelsesområder Nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 112 Ålborg Bugt, østlige del ligger ca. 16 km nord for projektområdet. RAMSAR-områder Det nærmeste Ramsar-område nr. 11 Dele af Randers og iager fjorde med tilgrænsende havområde ligger mere end 21 km nordvest for projektområdet. Udpegningsgrundlag I udpegningsgrundlaget for det nærmeste EFfuglebeskyttelsesområde er Lysbuget knortegås, Ederfugl og Sortand, som er arter, der ikke kan forekomme i mølleområdet. I udpegningsgrundlagene for de nærmeste EF-habitatområder indgår Damflagermus og Odder. Den samlede vurdering er, at udpegningsgrundlagene ikke vil blive påvirket af mølleprojektet pga. afstanden. Samlet set vil ingen EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder eller Ramsar områder blive påvirket, og på grund af afstandsforholdene vil de dyr, planter og habitater, som de beskytter, heller ikke blive påvirket. Fugle i området Der er ikke foretaget egentlige systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle i forbindelse med udarbejdelse af miljørapporten Figur 5.5. EF-habitatområder. 11 Figur 5.6. EF-fuglebeskyttelsesområder.

153 Besigtigelse i området Ved besigtigelserne er følgende fugle set i området inden for en afstand af ca. 2 km fra de planlagte møller: fiskehejre 2, musvåge 2, tårnfalk 1, fasan 10, sølvmåge 15, stormmåge 20, sildemåge 2, skovhornugle 3, ringdue 9, sanglærke 4, engpiber 1, landsvale 25, solsort 5, sangdrossel 1, gærdesmutte 1, jernspurv 1, munk 2, tornsanger 4, gærdesanger 2, gulbug 1, gransanger 2, løvsanger 1, fuglekonge 1, musvit 2, spætmejse 1, gråkrage 2, ravn 2, skovskade 1, stær 10, bogfinke 4, skovspurv 8 og gulspurv 4. De observerede fuglearter er alle almindeligt forekommende fuglearter, der ikke er omfattet af særlig beskyttelse. Fugleregistreringer i DOF-basen Dansk Ornitologisk Forenings database (DOF-basen) [5n] rummer en lang række fugleobservationer fra lokaliteter lige omkring vindmølleområdet, men kun én art på den danske rødliste forekommer regelmæssigt, og dette er Rød glente. Ved Søby, som ligger ca. 1 km vest for vindmølleområdet, er der 4 observationer af 5 Røde glenter i årene Ved Allelev og Allelevsund, som ligger ca. 2,5 km øst for mølleområdet, er der 9 observationer af 14 Røde glenter i årene Lyngby-området, som ligger ca. 1,8 km sydøst for møllerne har 15 observationer af 18 Røde glenter i årene Vindmøllerne opstilles endvidere nær et større område, Kolindsund vestlig del, hvorfra der foreligger 64 observationer af 169 Røde glenter i årene Fra området mod syd ved Albøge og Svenstrup by/enge er der registreret hele 121 observationer af tilsammen Røde glenter i årene , hvoraf flere dog er gengangere, dvs. de samme fugle som ses flere gange over en periode. I de seneste par år er Albøge blevet et vigtigt vinterovernatningssted med op mod 75 Røde glenter ad gangen, der samler sig og går til fælles overnatning. Dette foregår ca. 1,8 km fra vindmøllerne. Glenterne flyver omkring og finder føde i en større radius omkring overnatningspladsen. Der er ikke registreret Røde glenter i den nærmeste skov, Skarnæs Skov, men det kan skyldes manglende ornitologisk dækning af området. Det vurderes dog af Norddjurs Kommune, at Skarnæs Skov kan være en potentiel ynglelokalitet for Rød glente. Der er til gengæld sikre oplysninger om ynglende Rød glente i en mindre skov ved Albøge i årene 2004, 2005, 2009, 2010, 2012 og sandsynligvis Redestedet ved Albøge findes 1,8 km sydvest for vindmøllerne. Der er således en stor forekomst af Rød glente i nærliggende områder omkring vindmøllerne. Både de ynglende og de mange rastende Røde glenter fra disse områder vil potentielt forekomme inden for vindmølleområdet. Artskoordinator for Rød glente i DOF's projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY) har i sommeren 2015 oplyst, at der for nuværende ikke kendes til ynglende Røde glenter ved projektområdet. Fugle og vindmøller Barriereeffekt og kollisionsrisiko I Danmark er der lavet ganske få undersøgelser af fugles risiko for kollisioner med vindmøller på land. Ved testcenteret i Østerild konkluderer en før og efter undersøgelse, at kollisionsrisikoen er ganske lav, og at potentielle negative påvirkninger af undersøgte fuglearter i området sandsynligvis er begrænset [5o, 5p]. Fra andre studier i Danmark baseret på havvindmøller konkluderes, at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [5q, 5r]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [5s]. Internationale undersøgelser viser en sammenhæng mellem fugles risiko for kollision med vindmøller på land og den omgivende naturtype, hvor møller placeret i vådområder giver den største dødelighed [5t, 5u]. Ud fra de tilgængelige undersøgelser, hvor man med sikkerhed ved, at fugle er kollideret med vindmøller, er dødeligheden beregnet til 2,3 døde fugle per vindmølle [5v]. Ved etablering af nye vindmølleparker er det derfor meget vigtigt at inddrage planlægning af landskab og naturtyper for at undgå disse sammenstød [5w, 5x, 5y, 5z]. Undersøgelserne viser endvidere, at vindmøller kan udgøre en barriere, som fuglene flyver udenom med den ekstra anstrengelse og energiforbrug dette medfører. Barriereeffekten vurderes generelt at være begrænset, og et direkte habitattab vurderes på grund af fundamenternes relative lille omfang at være meget begrænset [5t, 5v, 5y]. I Tyskland og Sverige har man i en årrække haft fokus på vindmøller og kollisionsrisiko for rovfugle, herunder Havørn, Hedehøg og Rød glente [5v, 5w, 5æ]. Over halvdelen af verdens bestande af Rød glente yngler i Tyskland, og arten er her en af de rovfugle, der oftest findes dræbt ved vindmøller [5t, 5z, 5ø, 5å]. Rød glente flyver oftest i lav højde, når de afsøger landskabet for føde, men de kan også spotte et bytte fra stor højde. 153 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

154 Ynglefugle flyver gerne i en radius af 3-5 km fra reden under fødesøgning [5aa], og tyske studier viser, at Rød glente under fødesøgning bruger mere end halvdelen af tiden inden for en radius af 1-1,5 km fra reden [5ab]. I Danmark er bestanden af Rød glente gået stærkt frem de senere år, og jævnfør opgørelser fra DOF er antallet af ynglepar vokset fra 21 i 1998 til 108 i Forekomsten af ynglende glentepar er størst i Østjylland, efterfulgt af Sydøstjylland og Nordjylland [5ac, 5ad]. Det samlede antal fuglekollisioner med vindmøller er ikke stort sammenlignet med det antal fugle, der dræbes mod luftledninger eller i trafikken. I Danmark regner man med, at omkring 1,1 mio. fugle hvert år dræbes i trafikken [5ad]. Der er herudover mange undersøgelser, der viser, at fugle kolliderer med elektriske ledninger i stort antal. Det gælder for mange arter af fugle, herunder truede og beskyttelseskrævende arter. Der er dog endnu ingen beviser for, at dødeligheden ved elektriske ledninger har betydning for artens populationsstørrelse og dermed artens overlevelsesmulighed [5ae]. Idet der er registreret Rød glente i nærliggende områder omkring de planlagte vindmøller, vil der være en potentiel kollisionsrisiko. Ved opstilling af de fire nye vindmøller vil der imidlertid blive nedtaget fem eksisterende møller i området, samt to møller tættere på Albøge mod syd, hvor der er særligt mange registreringer af Rød glente, og situationen må samlet set anses for relativt uændret. Det kan dog ikke udelukkes, at risikobilledet ændres, idet vingespidshastigheden med de nye, højere vindmøller bliver forøget i forhold til de eksisterende, mindre vindmøller. De planlagte vindmøller med en rotordiameter på 117 meter VINDMØLLER ØST FOR SØBY har en vingespidshastighed på ca. 280 km/ time. Der er tale om noget større hastighed end ved møllerne i flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved projektforslagets møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne, hvor møllernes højde er noget mindre. På den anden side kan man måske også forvente, at store møller i højere grad skræmmer fuglene væk, så kollisioner undgås. Den samlede vurdering er, at mølleprojektet ikke vil have væsentlige negative påvirkninger på arter, lokale bestande eller delbestande, der udgør udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder. Flagermus i området Samtlige syv arter af flagermus, som ifølge litteraturen [5af, 5ag] potentielt kan forekomme i området, blev registreret under forarbejdet til denne miljørapport. Dertil kommer enkelte fund af Damflagermus og Brandts flagermus. Der blev således fundet i alt ni arter. De registrerede arter fremgår af figur 5.7. Undersøgelserne af flagermus blev udført i henhold til Naturstyrelsens 'Forvaltningsplan for flagermus' [5ag]. I forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten blev forekomst af flagermus i og omkring mølleområdet undersøgt ved hjælp af flagermusdetektorer på aftener og nætter med gode vejrforhold om sommeren (yngleperioden) og om efteråret (trækperioden). Detektorer blev anvendt både håndholdt og stationært, og der blev eftersøgt både i de åbne områder, hvor møllerne planlægges opstillet, langs levende hegn og skovkanter samt i skovene. I undersøgelsesperioderne i sommeren og efteråret 2014 blev der opstillet mindst syv stationære detektorer. 154 Sommer 2014 (yngleperiode) Der blev søgt efter flagermus i perioden 30. juni 1. juli samt perioden juli 2014, hvor der blev registreret flagermus med mindst syv automatiske flagermusdetektorer samt under to gennemgange med håndholdt detektor. Der blev samlet registreret flagermus gange, og der blev fundet 7-8 arter, som angivet i figur 5.7. Den mest almindelige art var Dværgflagermus (63,6 %), hvor der blev registreret lyde gange. Vandflagermus (19,8 %) hørtes 576 gange, Brunflagermus (9,3 %) hørtes 270 gange, Sydflagermus (2,5 %) hørtes 74 gange, Skimmelflagermus (0,3 %) hørtes 12 gange, Troldflagermus (0,1 %) hørtes 4 gange, Langøret flagermus (0,1 %) hørtes 3 gange, Brandts flagermus (0,1 %) hørtes 3 gange og Damflagermus (0,1 %) hørtes 2 gange. Desuden hørtes ubestemte Syd-/Brun-/ Skimmelflagermus (2,8 %) 81 gange, ubestemte flagermus i Myotis-gruppen (1,0 %) 29 gange og endeligt helt uidentificerede flagermus (0,1 %) 2 gange. Der blev ikke hver gang sat lige mange detektorer ved hver naturtype, for eksempel blev der lyttet inde i skoven én gang og ved skovkanter tre gange. Hvis man korrigerer for dette, ser man følgende fordeling på naturtyper. Den procentvise fordeling af flagermusregistreringer var henholdsvis 22,7 % ved sø, 21,0 % ved kanalen, 18,9 % ved skovkanter, 15,9 % inde i skov, 9,5 % ved læhegn, 8,7 % i haven og 3,2 % på åben mark meter fra læhegn. Damflagermus og Brandts flagermus er sjældne og særligt beskyttelseskrævende arter. Damflagermus blev registreret to gange inden for 10 sekunder ved den lille sø vest for projektområdet, og det må derfor antages at repræsentere et

155 enkelt individ. Det regnes for usikkert at skelne Brandts flagermus fra Skægflagermus på lydoptagelser, men da Skægflagermus i Danmark udelukkende er fundet på Bornholm betragtes disse som Brandts flagermus. Brandts flagermus blev registreret den 11. juli 2014 inde i skoven. De tre optagelser var mindre en 10 sekunder fra hinanden, så det antages at være et enkelt individ, der har givet disse optagelser. Optagelserne fandt sted ca. 1½ time efter solnedgang, så der er ingen grund til at antage, at den kom fra en ynglekoloni tæt på projektområdet. Efterår 2014 (trækperiode) Der blev søgt efter flagermus i perioden september samt i perioden september 2014, hvor der blev registreret flagermus med mindst syv automatiske flagermusdetektorer samt under to gennemgange med håndholdt detektor. Der blev samlet registreret flagermus gange, og der blev fundet 7-8 arter, som angivet i figur 5.7. Den mest almindelige art var dværgflagermus (70,8 %), hvor der blev registreret lyde gange. Brunflagermus (20,5 %) hørtes 585 gange, Vandflagermus (3,3 %) hørtes 93 gange, Troldflagermus (1,3 %) hørtes 37 gange, Damflagermus (0,5 %) hørtes 14 gange, Langøret flagermus (0,3 %) hørtes 9 gange, Skimmelflagermus (0,2 %) hørtes 6 gange og Sydflagermus (0,2 %) hørtes 7 gange. Desuden hørtes ubestemte Syd-/Brun-/ Skimmelflagermus (1,3 %) 36 gange, ubestemte flagermus i Myotis-gruppen (0,7 %) 21 gange og endeligt helt uidentificerede flagermus (1,0 %) 28 gange. Damflagermus blev registreret 14 gange over tre nætter, men nogle af registreringerne var adskilt af få sekunder, hvorfor det antages, at der var færre individer til stede. tember-fundene af Damflagermus er længe efter ynglesæsonen. Alle blev fundet efter midnat, hvilket indikerer, at der ikke var hvilepladser for Damflagermus i nærheden af projektområdet. Der blev ikke hver gang sat lige mange detektorer ved hver naturtype, for eksempel blev der lyttet inde i skoven én gang og ved skovkanter tre gange. Hvis man korrigerer for dette ser man følgende fordeling på naturtyper. Den procentvise fordeling af flagermusregistreringer var henholdsvis 26,1 % ved kanalen, 19,0 % i skov, 14,8 % ved skovkanter, 13,3 % inde i haven, 13,1 % ved søen, 12,9 % ved læhegn og 0,6 % på åben mark meter fra læhegn. Jagtområder for flagermus Vandflagermus og Damflagermus jager mest over søer og åer, men kan også jage ved skovkanter og store træer. Troldflagermus jager mest ved skov med ældre løvtræer, mens Brandts flagermus og Dværgflagermus oftest jager nær buske og træer og desuden i frit rum. Brunflagermus jager ofte højt og i helt frit rum, og Sydflagermus jager oftest langs skovkanter, haver med ældre træer samt omkring enkeltstående træer. Langøret flagermus jager oftest i og omkring skove [5af, 5ah] og Skimmelflagermus jager typisk højt og frit over åbnet landskab og søer, men også langs skovkanter og levende hegn [5af]. Vandflagermus, Damflagermus og Brandts flagermus jager typisk i lave højder [5ai]. Flagermus og vindmøller Flagermus kan dræbes af direkte slag fra en vindmøllevinge eller ved at være tæt på en roterende møllevinge, da lufttrykforandringer kan give fatale lungeskader [5ai]. Flagermus har større risiko for kollision med vindmøller under træk, end når de jager i lokalområdet. Data fra Europa tyder på, at risikoen for kollision med møller generelt aftager jo længere møllerne står fra skove [5v]. Vindmøller kan udgøre en risiko for flagermus [5v], og man kan lave forskellige tiltag for at minimere denne risiko. Langt de fleste flagermus i projektområdet blev observeret i skovområderne, langs skovbryn, ved vand eller i haver, og herudover blev flagermusene i det åbne land omkring vindmøllerne typisk fundet langs levende hegn og anden høj beplantning. EUROBATS anbefaler, at man holder en afstand på 200 meter mellem møller og beplantning [5ak]. Det anbefales at nedlægge det levende hegn øst for møllerækken. Det vurderes, at træerne i det berørte levende hegn, der ligger inden for 200 meter fra møllerne, ikke er anvendelige som yngle- og hvilepladser for flagermus. Ved at reducere mængden af træer langs møllerækken undgås det, at flagermus opholder sig tæt ved vindmøllerne, hvor de risikerer at komme i kontakt med møllerne. Der er gode muligheder for flagermus i de omkringliggende skove og skovbryn med gamle træer, og der er flere andre levende hegn i nærheden. Områdets økologiske funktionalitet for flagermus vurderes ikke at blive påvirket, da det levende hegn øst for møllerækken ikke forbinder skoven Skarnæs med andre værdifulde naturtyper. En evt. fældning skal i givet fald ske på den tid af året, hvor flagermus ikke har brug for træerne, og hvor lovgivningen tillader det. Den nordligste af møllerne placeres omkring 100 meter fra skoven Skarnæs, der har status som fredskov. For at minimere risikoen for drab på flagermus, vil der i VVM-tilladelsen blive stillet vilkår om, at den nordligste mølle stoppes i de mest kritiske perioder, hvor der kan forekomme 155 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

156 store insektansamlinger. Det drejer sig om nætter med lave vindhastigheder (under 5-6 m/s i rotorhøjde) fra ca. 15. juli til ca. 15. oktober [5ag]. Det kan overvejes at foretage en overvågning med automatiske flagermusdetektorer i de to første driftsår. Ved at sammenholde registreret data ved den nordligste mølle med data ved henholdsvis skovkant og åben mark, kan det afklares om møllen reelt tiltrækker flagermus. Hvis det påvises, at flagermusaktiviteten ved den pågældende mølle ikke er væsentlig, kan vilkår i VVM-tilladelsen vedrørende stop af møllen eventuelt ophæves. Samlet set kan det ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer, men med de ovennævnte tiltag forventes de planlagte vindmøller ikke at få væsentlig negativ effekt på lokale flagermusbestande. Det vurderes, at mølleaktiviteterne ikke vil true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. Størstedelen af de registrerede arter er desuden forholdsvis almindelige, og få af dem er kategoriseret som truede. Bestandene vurderes derfor generelt at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. Der er dog registreret enkelte eksemplarer af de to sjældne arter Damflagermus og Brandts flagermus, som er kategoriseret som sårbare. Brandts flagermus er kun registreret af en enkelt automatisk detektor i et kort tidsrum på en nat om sommeren i Sandsynligvis er det blot et enkelt strejfende individ, der er fløjet forbi, og der vurderes ikke at være en lokal bestand. For damflagermusens vedkommende er der registreret et enkelt individ om sommeren, der også kan betragtes som et strejfende individ. De øvrige 12 registreringer af Damflagermus fandt sted i efteråret i trækperioden. VINDMØLLER ØST FOR SØBY Andre dyr Pattedyr Under besigtigelserne blev følgende arter observeret, eller der blev fundet spor af dem: hare, rådyr og ræv. Det må dertil antages, at området huser de fleste almindeligt forekommende pattedyr. Der foreligger ikke videnskabelige beviser for, at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde [5al, 5am, 5an]. Olesen [5ao] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil således rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr, tyder flere undersøgelser på, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift [5al, 5am, 5an]. Padder og krybdyr Der ikke søgt efter padder og krybdyr i forarbejdet til denne miljøvurdering, idet de arealer, der berøres af mølleveje og byggeaktiviteter, ikke vurderes at have nogen særlig betydning for disse dyregrupper. Insekter Der er ikke søgt efter insekter i forarbejdet til denne miljøvurdering. Habitatdirektivets bilag IV Med baggrund i artikel 12, bilag IV vedrørende strengt beskyttede arter i EU s Habitatdirektiv 156 skal blandt andet følgende arter vurderes: Odder, Flagermus (flere arter), Spidssnudet frø, Løgfrø, Stor vandsalamander og kfirben. Påvirkningen af flagermus er beskrevet detaljeret i det foregående, og en oversigt over samtlige bilag IV arter og projektets mulige påvirkning fremgår af figur 5.7. Botanisk beskrivelse Der er ikke foretaget botaniske undersøgelser i mølleområdet, da de arealer, der bliver berørt af vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg, udelukkende er dyrkede marker og levende hegn. Der er ikke kendskab til forekomst af beskyttelseskrævende plantearter i selve mølleområdet, og intet taler for, at der skulle gro sådanne i området. Beskyttede naturtyper ( 3-områder) I nærområdet til de planlagte møller er der enkelte arealer, der er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Nord for mølleområdet, i en afstand af mere end 400 meter, løber den beskyttede å, Sydkanalen, der afgrænser Kolindsund mod syd. Vest for den nordligste mølle og nede i det flade, inddæmmede areal i Kolindsund tæt ved Sydkanalen, i en afstand af ca. 550 meter fra nærmeste mølle, ligger et naturbeskyttet område på ca m 2, der er registreret som beskyttet overdrev. Sammen med dette areal ligger også et beskyttet engareal på knap 1 ha og to mindre arealer med beskyttede søer, hver på knap m 2. Umiddelbart nord for Sydkanalen, ca. 600 meter fra nordligste mølle, ligger et 1,7 ha stort areal med beskyttet mose. Godt 700 meter øst for

157 den nordligste mølle ligger en beskyttet sø på ca m 2 i området lige nord for Frederiksdal. Selve placeringen af vindmøllerne og de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje placeres i opdyrket agerland uden for de beskyttede naturarealer, og disse bliver heller ikke berørt hverken under anlægs- eller driftsfasen. Fredninger og reservater Fredede områder Der er ingen naturfredede områder i umiddelbar nærhed af mølleområdet. På grund af afstanden vil der udelukkende være en landskabelig påvirkning af de fredede områder. Natur- og vildtreservater Det nærmeste reservat er Ebeltoft Vig ca. 18 km fra mølleområdet. På grund af afstanden vil området ikke blive påvirket af mølleprojektet. Øvrige naturinteresser Fredskov Skoven Skarnæs nord for de planlagte vindmøller har status som fredskov, men mølleprojektet vil ikke berøre dette skovareal. Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Havpattedyr - svin Rovdyr - Odder Flagermus - Bechsteins flagermus - Brandts flagermus - Bredøret flagermus - Brunflagermus - Damflagermus - Dværgflagermus - Frynseflagermus - Langøret flagermus - Leislers flagermus - Nordflagermus - Pipistrelflagermus - Skimmelflagermus - Skægflagermus - Stor museøre - Sydflagermus - Troldflagermus - Vandflagermus Ingen Ingen Ingen effekt Ingen Ved undersøgelser i 2014 er følgende flagermusarter registreret med detektor: Brandts flagermus Brunflagermus Damflagermus Dværgflagermus Langøret flagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Troldflagermus Vandflagermus I Sydkanalen ca. 400 m fra mølleområdet Følgende arter kan potentielt forekomme i området: Brunflagermus Dværgflagermus Langøret flagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Troldflagermus Vandflagermus Ingen effekt Lejlighedsvis tab af individer Padder - Grønbroget tudse - Klokkefrø - Løgfrø - Løvfrø - Spidssnuet frø - Springfrø - Strandtudse - Stor Vandsalamander Fisk - Snæbel Insekter - Bred vandkalv - Lys skivevandkalv - Eremit - Grøn kølleguldsmed - Grøn mosaikguldsmed - Stor kærguldsmed - Sortplettet blåfugl Muslinger - Tykskallet malermusling Ingen Følgende arter kan potentielt forekomme i området: Løgfrø Spidssnudet frø Stor vandsalamander Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Der er ikke vandhuller i nærheden af mølleområdet, og det vurderes, at møllerne ikke påvirker paddernes levesteder negativt. Gnavere - Birkemus - Hasselmus Krybdyr - kfirben Ingen Ingen Kendte forekomster ligger langt fra mølleområdet kfirben findes på det meste af Djursland [5ah]. kfirben kan forekomme i området på egnede naturtyper. Ingen effekt Møllerne samt anlæg i forbindelse med møllerne antages ikke at have andet en positiv indvirkning på kfirben, da de foretrækker udyrkede arealer med blotlagt jord. Planter - Enkelt månerude - Fruesko - Gul stenbræk - Liden najade - Mygblomst - Vandranke - Krybende sumpskærm Ingen Ingen Ingen Figur 5.7. Samlet oversigt over de danske bilag IV arter med vurdering af mølleprojektets mulige påvirkning. 157 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

158 Skovbyggelinje Skarnæs Skov nord for de planlagte vindmøller er omfattet af en skovbyggelinje på 300 meter, og den nordligste mølle placeres inden for byggelinjen, hvilket kræver dispensation fra Norddjurs Kommune. Mølleanlæggets placering i forhold til skovbyggelinjen fremgår af figur 3.5 i kapitel 3 om landskabelige interesser. Å- og søbeskyttelseslinjer Der er fastlagt en beskyttelseslinje på 150 meter langs Sydkanalen godt 400 meter fra nærmeste planlagte mølle, og de nye veje og arbejdsarealer vil ligeledes være placeret udenfor beskyttelseslinjen. Der er ikke fastlagt beskyttelseslinjer omkring søer nær projektområdet. Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser er udyrkede arealer af begrænsede bredder, der skaber sammenhæng mellem større naturområder og som giver muligheder for, at plante- og dyrearter kan spredes eller vandre mellem disse områder. Områderne indgår i det samlede naturnetværk med en struktur, som fremmer spredning af stof eller individer mellem naturområder og levesteder. Overdrev Eng Mose Sø Vandløb Den nærmeste økologiske forbindelse er udpeget langs Nordkanalen ved den nordlige afgrænsning af Kolindsund ca. 1,5 km fra mølleområdet. Mølleprojektet vil ikke påvirke den økologiske forbindelse eller områder med naturbeskyttelsesinteresser i tilknytning hertil. Mølleanlægget berører udelukkende dyrkede marker uden væsentlige naturinteresser, og møllerne vurderes ikke at forringe spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet i de omkringliggende naturområder. Figur 5.8. Beskyttede naturtyper omkring mølleområdet. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 158

159 5.5. Friluftsliv I kommuneplanerne er der udpeget en række faciliteter og områder til rekreative formål for lokalbefolkningen og turister, herunder sommerhusområder og campingpladser. I det efterfølgende redegøres for vindmøllernes påvirkning af de nærmest beliggende rekreative anlæg og områder. Fritidsanlæg Sommerhusområder De nærmeste sommerhusområder ligger ved Nimtofte ca. 7,8 km nordøst for mølleområdet og ved Selkær Mølle ca. 9,4 km nord for mølleområdet. Der er over 10 km til de store sommerhusområder ved Fjellerup Strand, Bønnerup Strand og Gjerrild Nordstrand nord for mølleområdet. Lige syd for Grenaa ligger også en række sommerhusområder omkring 10 km øst for mølleområdet. Mod syd ligger de store sommerhusområder ved Fuglslev og Ebeltoft henholdsvis 10 og 15 km fra mølleområdet, og mod sydvest ligger de mindre sommerhusområder ved Ebdrup og Nybrogård henholdsvis 10 og 15 km fra mølleområdet. På grund af afstanden vil der udelukkende kunne være visuelle påvirkninger i forhold til sommerhusområderne, og fra langt de fleste sommerhusområder vil møllerne være skjult af terræn, bebyggelse og beplantning. Fra områder hvor møllerne er synlige, vil de hverken fremstå som markante eller dominere oplevelsen af landskabet som følge af den store afstand. Campingpladser Der ligger ingen campingpladser i nærheden af mølleområdet ved Søby. Nærmeste campingplands er Djurs Hytteby og Camping Djursland ved Nimtofte ca. 9 km vest for mølleområdet. Derudover ligger Rugaard Camping ca. 13 km sydøst for mølleområdet, og Grenaa Strand Camping, som ligger lige syd for Grenaa, har ca. 12 km til mølleområdet. Der er over 15 km til campingpladserne nord for mølleområdet ved Fjellerup Strand og Bønnerup Strand samt Gjerrild Nordstrand. Tilsvarende er der over 15 km til campingpladserne i området omkring Ebeltoft. På grund af den store afstand vil der udelukkende kunne være en visuel påvirkning af campingpladserne, og udelukkende i tilfælde hvor man befinder sig højt i landskabet og med frit udsyn mod møllerne. Campingpladserne er for det meste godt afskærmet af beplantning og flere er orienteret væk fra mølleområdet. Lystbådehavne Den nærmeste lydtbådhavn ligger i Grenaa ca. 13 km fra mølleområdet. Derudover ligger der en række lystbådshavne i forbindelse med Kalø, Begtrup og Ebeltoft Vig med over 15 km til mølleområdet. På grund af de store afstande og ikke mindst havnenes orientering ud mod vandet, vurderes den visuelle påvirkning af vindmøllerne at være uvæsentlig. Golfbaner Lübker Golf Resort ved Nimtofte ligger ca. 7,5 km fra mølleområdet, mens Grenaa Golfbane ligger ca. 8 km fra mølleområdet. Golfbanerne er ikke orienteret mod mølleområdet, og der findes flere levende hegn og beplantninger omkring områderne. På grund af afstandsforholdene og beplantning i områderne vurderes den visuelle påvirkning at være begrænset. Sommerlande og parker Djursland har flere turistattraktioner i form af sommerlande og parker. Det nærmeste er Skandinavisk Dyrepark mellem Nødager og Pederstrup ca. 4 km sydvest for mølleområdet. Dyreparken er på langt de fleste sider omgivet af beplantning og er ikke orienteret mod mølleområdet. Møllerne vil dog kunne være synlige set fra parkens mere åbne arealer. Foruden Skandinavisk Dyrepark ligger de nærmeste større turistattraktioner mere end 10 km fra mølleområdet. Djurs Sommerland ved Nimtofte ligger således ca. 10,5 km nordvest for mølleområdet. Ree Park-Ebeltoft Safari ligger ca. 12 km syd for mølleområdet og Naturcenter Norddjurs og Kattegatcenteret ligger i Grenaa henholdsvis ca. 12 og 13 km fra mølleområdet. På disse afstande vil mølleanlægget kun kunne have en visuel betydning for områderne, og på grund af de store afstanden vurderes den visuelle betydning at være begrænset. Andre fritidsanlæg Af øvrige fritidsanlæg på Djursland ligger blandt andet flere skydebaner og motorbaner. De nærmeste er motorbanen ved Pederstrup ca. 4,5 km syd for mølleområdet samt motocrossbanen, skyde- og hundetræningsbanen og modelflyvepladsen ved Grenaa omkring 8 km øst for mølleområdet. Øvrige skydebaner og motorbaner ligger på større afstand af mølleområdet. På denne afstand vil møllerne kun kunne have en visuel indflydelse på de pågældende fritidsanlæg, og på grund af afstanden samt beplantning og terrænets udformning vurderes den visuelle betydning af være begrænset. 159 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

160 5.6. Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima De positive effekter ved, at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion er væsentlig. Samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser med hensyn til bl.a. CO 2 -fortrængning, som EU har pålagt medlemslandene. Set i forhold til almindeligt produceret el leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder), vil vindmølleprojektet på 20 år medføre en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca ton. Desuden vil vindmølleprojektet medføre en nettoreduktion i udledning af SO 2 og NO x på henholdsvis ca. 37 ton og ca. 140 ton. Derudover vil projektforslaget medføre en nettoreduktion i produktionen af slagger og andet affald på ca ton. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere ca. 35 gange så megen energi, som er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet, og det skal sikres at dette finder sted. Geologi og grundvandsinteresser Projektområdet er lokaliseret i et område med drikkevandsinteresser (OD), men vindmølleanlægget vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig forureningsrisiko. I anlægsfasen vil et spild på jorden af olie mv. fra entreprenørmaskiner mv. typisk ske i forbindelse med arbejdets udførelse, så afgravning / oprensning straks kan iværksættes. I driftsfasen VINDMØLLER ØST FOR SØBY vil et udslip af olie ligeledes straks blive opdaget grundet elektronisk niveauovervågning. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er derfor lav. Naturbeskyttelse Der er ingen internationale naturbeskyttelsesområder i nærheden, som vil kunne blive påvirket af mølleanlægget, og der er ikke dokumenteret væsentlige fugleinteresser i projektområdet, dog er der registreret Rød glente i omkringliggende områder. Der er foretaget en vurdering i forhold til beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Der er registreret flere arter af flagermus i området, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer. Størstedelen af de registrerede arter er dog forholdsvis almindelige og bestandene vurderes derfor generelt at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. Der er dog registreret de to sjældne arter Damflagermus og Brandts flagermus, som er kategoriseret som sårbare. Disse er dog fundet i meget lavt antal og intet tyder på at de har etableret lokale bestande. På baggrund af anbefalinger fra EUROBATS om at holde en afstand på ca. 200 meter til beplantninger, anbefales det at fjerne det levende hegn øst for møllerækken inden for den angivne afstand. Herved undgås, at flagermus opholder sig i eller ved træerne og kommer i kontakt med vindmøllerne. Områdets økologiske funktionalitet for flagermus vurderes ikke at blive påvirket. Den nordligste mølle placeres omkring 100 meter fra skoven Skarnæs. For at minimere risikoen for drab på flagermus skal den nordligste mølle stoppes i de mest kritiske perioder, hvor der 160 kan forekomme store insektansamlinger. Det kan overvejes at foretage en overvågning, og hvis det påvises, at flagermusaktiviteten ved den pågældende mølle ikke er væsentlig, kan vilkår om stop af møllen eventuelt ophæves. Bilag IV arterne markfirben, spidssnudet frø, løgfrø og stor vandsalamander kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne vurderes ikke at påvirke disse arter negativt. Ingen af de planlagte møller, arbejdsarealer og veje medfører indgreb i arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den nordligste mølle opstilles inden for skovbyggelinjen på 300 meter omkring Skarnæs, hvilket kræver dispensation fra Norddjurs Kommune. Mølleprojektet vil ikke påvirke økologiske forbindelser eller arealer med naturbeskyttelsesinteresser i tilknytning hertil. Mølleanlægget berører udelukkende dyrkede marker uden væsentlige naturinteresser, og møllerne vurderes ikke at forringe spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet i de omkringliggende naturområder. Friluftsliv Der er ingen friluftsinteresser i de nære omgivelser omkring mølleområdet. Turisme på Djursland knytter sig særligt til kystområderne samt sommerlande og -parker på Djursland. De nærmeste fritidsanlæg er motorbanen ved Pederstrup samt Skandinavisk Dyrepark, som begge ligger ca. 4,5 km fra mølleområdet. På baggrund af de store afstande vurderes mølleanlægget ikke at få betydning for turisme eller friluftsliv i området.

161 6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanvendelse Jordbrug Vindmøllerne opstilles på ejendomme, der er omfattet af landbrugspligt, og mølleanlægget placeres endvidere på arealer, der indgår i Norddjurs Kommunes udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder, som omfatter størstedelen af det åbne land. Områderne skal så vidt muligt forblive i landbrugsdrift, og ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse skal der tages særligt hensyn til de jordbrugsmæssige interesser. Vindmøllerne i projektforslaget lægger beslag på relativt små arealer, og de tilhørende vejanlæg placeres under størst mulig hensyntagen til de jordbrugsmæssige interesser. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Planlagt byudvikling I henhold til kommuneplanen skal byvækst normalt ske i direkte forlængelse af eksisterende byområder. I landzonelandsbyer, herunder Albøge ca. 1,4 km mod syd, Fannerup ca. 1,6 km mod nord og Allelev ca. 2,5 km mod øst, er der kun begrænsede muligheder for byvækst, idet der normalt kun kan etableres udfyldende bebyggelse indenfor den pågældende landsbys afgrænsning i kommuneplanen. I den vestlige udkant af Lyngby ca. 1,9 km sydøst for mølleområdet er der udpeget et mindre område til potentiel fremtidig byzone, og på større afstand syd for Lyngby er der udlagt et område til fremtidig byzone inden for kommuneplanperioden. Herudover er de nærmeste områder med fremtidig eller potentiel fremtidig byzone beliggende ved Trustrup godt 3,7 km mod sydvest og ved Ørum godt 6,5 km mod nord. Med de angivne afstande fra de planlagte vindmøller øst for Søby til de nærmeste områder med planlagt byvækst, vurderes mølleprojektet ikke at være i konflikt med interesser i forbindelse med byudvikling, men møllerne vil kunne være synlige fra dele af de planlagte områder. Planlagte veje Der er ikke planlagt udvidelse eller omlægning af overordnede statslige eller kommunale veje, som kan have betydning for mølleprojektet. Det nærmeste planlagte overordnede statslige Figur 6.1 Planlagt byudvikling. Fremtidig byzone Potentiel fremtidig byzone vejanlæg er en omfartsvej syd om Trustrup i forbindelse med Århus Landevej (Rute 15) mere end 4 km sydøst for mølleområdet, og det nærmeste planlagte kommunale vejanlæg er en opgradering af Skansevej på strækningen mellem Kanalvej ved Fannerup ca. 1,7 km nord for mølleområdet og Hovedvejen (Rute 16) godt 6 km længere mod nord. Råstofindvinding Mølleprojektet er ikke i konflikt med råstofinteresser. Det nærmeste råstofinteresseområde ligger syd for Skiffard ca. 1,8 km nordvest for mølleområdet, og der er godt 3 km til det nærmeste råstofgraveområde, som ligger nord for Skiffard. Skovrejsning Der er ikke udpeget skovrejsningsområder i umid- Råstofgraveområde Råstofinteresseområde Figur 6.2. Råstofindvinding. 161 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

162 delbar nærhed af mølleområdet, idet de nærmeste skovrejsningsområder er et mindre areal nord for Lyngby ca. 1,5 km sydøst for møllerækken og et stort område på større afstand syd for Lyngby og Albøge, som strækker sig helt til Katholm Skov ved kysten mod øst. I kommuneplan er der desuden udpeget arealer, hvor skovrejsning er uønsket, herunder arealerne i og omkring Kolindsund nord, vest og øst for mølleområdet, og de to nordligste af de nye møller øst for Søby placeres i dette område. Skovbeplantning tæt på et mølleområde udgør normalt ikke et større problem i forhold til anlæg med store vindmøller, idet møllernes rotorer er placeret over skoven, så vindforholdene og dermed møllermes produktionsforhold ikke påvirkes væsentligt. Potentielle vådområder I Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune er der udpeget lavbundsarealer, der rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, og som derfor så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg. I disse områder bør planlægning for anlæg mv. ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand. I kommuneplanen er der desuden udpeget lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, og disse områder skal friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau genskabes. De nærmeste områder, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, ligger i Kolindsund nord for møllerækken i en afstand af godt 400 meter. Herudover er der udpeget mindre lavbundsarealer langs det lille vandløb Andkær Grøft godt 600 meter sydøst for møllerækken. Ingen af disse områder vil blive berørt af vindmøllerne eller de tilhørende vejanlæg Lufttrafik Den nærmeste lufthavn er Aarhus Lufthavn ved Tirstrup, der ligger godt 9 km sydvest for mølleområdet. Mølleområdet er beliggende uden for indflyvningszonen omkring lufthavnen, hvor der er fastlagt højdebegrænsninger af hensyn til flysikkerheden. Mølleområdet er dog beliggende inden for den respektafstand på ca. 15 km, hvor Trafikstyrelsen skal inddrages ved planlægning for blandt andet vindmøller. Luftfartshindringer, herunder vindmøller, med en totalhøjde over 100 meter kan desuden kun opføres, hvis der foreligger en attest fra Trafiksty- Skovrejsning ønsket Skovrejsning uønsket Figur 6.3. Skovrejsning. VINDMØLLER ØST FOR SØBY Figur 6.4. Lavbundsarealer. 162 Figur 6.5. Indflyvningsplan ved Aarhus Lufthavn.

163 relsen. Der er fremsendt forespørgsel til Trafikstyrelsen om forventede krav til afmærkning af møllerne. Dele af vindmøllernes overflade skal som minimum være af farven hvid, jf. 'Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller' (BL 3-11, pkt a). RAL 7035 (lysegrå) er inden for farvedefinitionen hvid, der er nærmere defineret i ICAO's Annex 14, Volume I, Appendix 1, pkt. 3.2 d). Det forventes, at der vil blive stillet krav om, at hver mølle skal markeres med lavintensivt, fast, rødt lys. De lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne til low-intensity, Type A, anført i tabel 6-3 i ICAO's Annex 14. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Ved anvendelse af LED som hindringslys skal armaturtypen oplyses til Trafikstyrelsen ved anmeldelsen af vindmøllerne. Lyset skal være indenfor bølgelængdespektret 645 nm til 905 nm jf. BL Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen (generatorhuset), og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af to lamper på hver mølle. Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W glødepære. For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet, vil der i praksis blive monteret en lyskilde på candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil. På afstande over 1,5 km vil den opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [6a]. Lysafmærkningen vil være afskærmet, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres, og det vurderes, at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give væsentlige gener for de omkringboende eller for mennesker og dyr, som færdes i området Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. Ved opstilling af vindmøller skal der tages hensyn til radiokædeforbindelser, så forstyrrelser af signalet undgås. Der vil være forskellige krav til respektafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt imellem to master, eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En respektafstand til sigtelinjen på 200 meter vil i de flest tilfælde være tilstrækkelig, dog skal det understreges at de 200 meter kun er vejledende, og at afstandskravet kan være højere for nogle radiokæder. Der er fremsendt forespørgsel til en række radiokædeoperatører, og der er ikke i denne forbindelse fremkommet oplysninger om radiokæder i området Ledningsoplysninger Naturgasledninger Der findes ikke naturgasledninger i nærheden af vindmølleområdet. Højspændingsledninger Der findes ikke højspændingsledninger i nærheden af vindmøllerne, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med vindmøllernes opstilling og drift. Vandledning Umiddelbart nord og nordøst for den nordligste af møllerne (mølle 4) er der tinglyst en vandledning i en afstand af ca. 65 meter. Vandledningen vil ikke blive berørt af vindmøllerne eller de tilhørende anlæg Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af projektområdet Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til omgivelserne vurderes ikke at have væsentlige negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, der fastsætter faste grænseværdier for bl.a. støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med projektforslaget kan de lovpligtige grænseværdier for støj og afstands- 163 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

164 krav til nabobeboelser overholdes. Herudover vil møllerne blive udført med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, således at det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af vindmøller øst for Søby vil være omfattet af 'Lov om fremme af vedvarende energi' (VE-loven), der bl.a. fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller. Et eventuelt fald i ejendomsværdien afhænger i høj grad af den enkelte lokalitet og af de lokale forhold, hvorfor det konkrete værditab for de omkringliggende beboelsesejendomme vurderes af en lokalt nedsat taksationsmyndighed såfremt der anmeldes krav om betaling for værditab. Loven fastsætter desuden bestemmelser for udbud af køberet til vindmølleandele for lokale borgere. For uddybende omkring disse bestemmelser henvises til redegørelsen om VE-loven i afsnit Mangler ved oplysninger og vurderinger Der vurderes ikke at være væsentlige mangler ved de oplysninger, som ligger til grund for miljørapportens vurderinger. VINDMØLLER ØST FOR SØBY 164

165 7. SUNDHED OG OVER VÅGNING 7.1. Indledning Kravene til de emner, der skal behandles ved en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse. Ved en miljøvurdering er der dog bl.a. krav om en redegørelse for påvirkning af menneskers sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Disse emner behandles i det efterfølgende Reduktion af emissioner fra kraftværker I miljørapportens afsnit 5.1 beskrives, hvilke reduktioner af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x som opstillingen af projektforslagets vindmøller øst for Søby vil medføre, hvis man sammenligner med henholdsvis den gennemsnitlige udledning ved el produceret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder) og udledningen ved el udelukkende produceret på kulkraftværker, som i 2014 tegnede sig for ca. 30 % af den danske elproduktion. Det fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidrage til en væsentlig reduktion i udledningen af forurenende stoffer ved at reducere behovet for elproduktion på de eksisterende kraftværker. Dette vil bl.a. være til gavn for befolkningens sundhed. I forhold til sundheds- og miljøområdet har CO 2 - udledningen en global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen fra SO 2, NO x, partikler mv. har en mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Miljøstyrelsen vurderer, at luftforurening med partikler er et af de største problemer for vores sundhed i Danmark [7a]. Luftforurening kan bl.a. give åndedrætsbesvær, påvirke blodet, ændre kroppens celler og i værste fald føre til udvikling af kræft. Derfor er det en positiv påvirkning på menneskers sundhed, hvis luftforureningen mindskes ved miljøvenlig elproduktion fra vindmøller. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforurening vurderes, at udgøre en stor økonomisk belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Der er foretaget forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige former for energiproduktion, dvs. omkostninger som ikke betales direkte via elregningen [7b]. EU s generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger incl. drivhuseffekt for el produceret i Danmark: Kul/brunkul Naturgas Biomasse Vind øre/kwh øre/kwh 7 øre/kwh 0,75 øre/kwh Det fremgår heraf, at elproduktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. Videnskabelige og metodemæssige diskussioner, samt etiske og moralske problemstillinger gør det imidlertid vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning, hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes, og hvordan de teknologiske fremskridt vurderes. Dette illustreres af en undersøgelse, udført i 2006 af Dansk Energi og Ea Energianalyse, hvor der er foretaget en vurdering af miljøomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk samt henholdsvis nye kulkraftværker og nye gasfyrede kraftværker. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne: Nyt kulkraftværk Nyt gaskraftværk Gennemsnit værker i dag 2-4 øre/kwh 0,25-1 øre/kwh 6-17 øre/kwh DMU har endvidere beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på øre/kwh, mens sundhedsomkostningerne for det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kwh. Hvis man ser på værdien af vindkraft i forhold til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der således stor forskel på, om der er tale om fortrængning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale om f.eks. et ældre kulfyret værk. Herudover vil parametre i forhold til kraftværkernes placering have betydning, idet emissioner i tætbefolkede byområder medfører flere skader på folkesundheden end emissioner ude på landet med få indbyggere, og kraftværkernes placering i 165 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

166 forhold til vindretning og afstand til byområder er derfor ikke uden betydning. Samlet set vurderes det, at produktion af el med vindkraft har en meget lille negativ påvirkning på menneskers sundhed sammenlignet med andre produktionsformer Støjpåvirkning og sundhed Støjgrænser Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. Støj kan f.eks. føre til stress som følge af dårlig nattesøvn, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på påvirkningen fra støj. Forskellige typer af støj er ikke lige generende, og derfor varierer støjgrænserne for forskellige typer af støjkilder. Grænseværdierne for støj er fastlagt af Miljøstyrelsen på baggrund af en vurdering af, hvad der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt, herunder en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn [7c]. I miljørapportens afsnit 4.2 samt i bilag 2 og 3 er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår heraf, at møllerne i projektforslaget kan overholde de gældende lovkrav i forhold til støjpåvirkning af udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs. De fastsatte støjgrænser for vindmøller er bindende, og der er således ikke mulighed for at fravige kravene. I modsætning hertil er der kun fastsat vejledende støjgrænser for andre typer af støjkilder, herunder støj fra virksomheder, vejtrafik, jernbaner og skydebaner mv. Dette indebærer eksempelvis, at den vejledende grænseværdi for trafikstøj ved boligområder, som er på 58 db, er VINDMØLLER ØST FOR SØBY overskredet ved ca boliger i Danmark, hvilket svarer til næsten hver tredje bolig, og ved ca boliger er støjniveauet mere end 10 db højere end grænseværdien [7c].Trafik udgør således langt det største støjproblem i Danmark, og der vurderes at være alvorlige helbredseffekter forbundet med at være udsat for trafikstøj over grænseværdien. Vindmøllestøj Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, men støjen indeholder ikke forholdsvis mere lavfrekvent støj end eksempelvis trafikstøj [7c]. Vindmøller i drift udsender en forholdsvis svag, men karakteristisk støj, som hovedsageligt kommer fra vingernes bevægelse gennem luften. Der opstår herved en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation og passage af mølletårnet. Vingernes støj er kraftigst ved høje frekvenser, men vingerne udsender også infralyd, der dog er så svag, at den selv tæt ved møllen er svagere end høretærsklen [7c]. Møllernes maskinkomponenter giver også støj, som i visse tilfælde kan indeholde toner, der gør støjen særligt generende (herunder højfrekvente hyletoner eller lavfrekvente brummetoner). Støjkravene skærpes derfor med 5 db(a) i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, såfremt der forekommer rentoner (tydeligt hørbare toner). I moderne møller er nacellen (maskinhuset) lydisoleret, og den mekaniske støj fra gear og generator er dæmpet betydeligt i forhold til ældre mølletyper. Støj fra vindmøller adskiller sig endvidere fra de fleste andre støjkilder, ved at møllerne er i drift uafbrudt såfremt det blæser tilstrækkeligt, og der vil således ikke være den samme variation i støjniveauet i forhold til tidspunkt på døgnet, ugen 166 eller året, som gør sig gældende ved støj fra flere andre støjende aktiviteter. Til gengæld vil støjen fra vindmøller variere afhængig af vindhastigheden, hvilket er baggrunden for, at der er fastsat støjgrænser ved både forholdsvis svag vind, hvor Støjbarometer støjen opleves mest generende, fordi der ikke er så meget baggrundsstøj i form af susen i træer og Rekordhøjt barneskrig, 1 m Høj hjemmestereo Hårtørrer, 0,3 m Støvsuger, 1 m Håndmixer, max hastighed, 1 m Emhætte, 0,5 m Normal tale, 1 m Opvaskemaskine, 1 m Vaskemaskine, vask, 1 m Hvisken, 0,3 m Laptop computer, 1 m Køleskab, 1 m Stille soveværelse Høretærskel Lydtrykniveau db(a) DELTA Venlighedsvej Hørsholm Tel Smertetærskel Luftværnssirene, 30 m Høj diskoteksmusik Udendørs rockkoncert (ved tilhørerne) 100 Symfoniorkester (max ved tilhørerne) Start af propelpassagerfly, 30 m Støjgrænse på arbejdspladser, 85 db(a), (8 timer) Lastbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Støj i personbil, 80 km/t Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s Åben plan kontor (tale og anden støj) Baggrundsstøj i koncertsal med publikum Baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje Ventilationsstøj i kontor Stille enmandskontor med PC Stille skov, vindhastighed 1 m/s Figur 7.1. Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af støj [7d].

167 buske, og ved kraftigere vind. Støjgener og helbredseffekter Det, at støjgrænserne er overholdt, betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men støjgrænserne er fastsat for at sikre at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen. Oplevelsen af støj er imidlertid subjektiv og individuel, og det er velkendt at nogle mennesker er mere støjfølsomme end andre. Lavfrekvent støj Lavfrekvent lydtrykniveau db(a)-lf Indendørs Inde i bil, rock på anlægget Bil, landevejskørsel Holdende IC3-tog, stillekupe Kørende IC3-tog, stillekupe Bil i tomgang Oliefyr, 1 m Opvaskemaskine, 0,6 m Grænse for støj i kontorer, dag Trafikeret bygade, dag Grænse for støj i boliger, nat 3,6 MW vindmølle, 600 m Køleskab, 0,5 m Udendørs Trafikeret bygade, dag Lastbil, 50 m 40 Gravemaskine, 100 m Støj fra motorvej, aften, 250 m Støj fra motorvej, aften, 500 m 30 3,6 MW vindmølle, 600 m 3,6 MW vindmølle, 1800 m Figur 7.2. Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af lavfrekvent støj [7e]. DELTA har på vegne af Sundhedsstyrelsen gennemført et litteraturstudie for at belyse direkte og sandsynlige indirekte helbredseffekter som følge af bl.a. vindmøllestøj, herunder lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer [7f]. Rapporten om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter konkludere følgende: 'Vindmøllestøjens karakter adskiller sig ikke væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Hørbar infralyd forekommer ikke. Lavfrekvent støj kan forekomme, men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder. (...) Vibrationer forekommer ikke i et omfang, som overskrider føletærsklen i nærliggende boliger. Støj i almindelighed har en række virkninger for og på individet. Disse virkninger afhænger af støjniveauet, men for vindmøller er sammenhængen kun indirekte, idet sammenhængen ikke findes mellem støj og effekter, men kun mellem støjgene og effekter. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau. Ved støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse, 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s, må man regne med, at 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 db, svarer i gennemsnit til 8 % stærkt generede. Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tydeligt og er et af de karakteristika, der bemærkes, og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen. Dette kan også være en del af forklaringen på den øgede gene. Graden af støjgene påvirkes også af en række faktorer, som ikke har med støjens karakter at gøre. Ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortset fra naturens lyde), forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne. Søvnforstyrrelser (vækning, forstyrrelse af søvnstadier og ændret bevægelsesmønster i søvne) kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser ved db(a) udendørs. For vejtrafikstøj observeres noget lignende ved et niveau omkring 50 db uden for vinduerne. Det skal dog nævnes, at måleenheden for søvnforstyrrelser ikke er den samme i de to tilfælde. I svenske og hollandske undersøgelser med i alt respondenter, er der fundet signifikante sammenhænge mellem støjgene og stresssymptomer som hovedpine, træthed, irritation, stress og anspændthed. Derimod er der ikke fundet signifikante direkte sammenhænge mellem de nævnte symptomer og støjniveauet fra vindmøller. Der er ligeledes ikke vist signifikante sammenhænge imellem støjniveauet og diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme samt andre kroniske sygdomme. Der er i litteraturen rapporter om fænomener som 167 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

168 kaldes Vibro-akustisk sygdom og vindmøllesyndromet. Der er her i den forbindelse givet eksempler på, at personer, der bor nær vindmøller, lider af disse sygdomme, uden at der dog er givet en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Nogen af de effekter, der omtales, kan forekomme ved eksponering med lyd, men det er i så tilfælde ved langt højere støjniveauer end de, der er aktuelle for vindmøller. Det er antydet i litteraturen, at personer, der oplever kraftige støjgener i kombination med nocebo effekt eller somatoforme lidelser, kan udvise symptomer, der kan minde om ovenstående påståede lidelser'. Igangværende undersøgelse I de senere år har undersøgelser vist sammenhæng mellem støj fra vejtrafik og fly og en øget risiko for hjerte-kar-lidelser, der menes at være stressrelateret, udløst af støj og muligvis af søvnforstyrrelser. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilsvarende undersøgelser af vindmøllestøj og hjerte-kar-lidelser, men undersøgelser har vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporteret støjgene blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. Der er påvist sammenhæng mellem selvrapporterede støjgener fra vindmøller og stresssymptomer som hovedpine, træthed og anspændthed. Sammenhæng med søvnforstyrrelser er vist i nogle undersøgelser, men ikke i andre. Ud over de selvoplevede gener er der ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter [7g]. VINDMØLLER ØST FOR SØBY På baggrund af bekymring for eventuelle helbredseffekter blandt naboer og kommende naboer til vindmøller har Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i 2014 igangsat en helbredsundersøgelse, der ud fra registeroplysninger kan belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og påvirkning af fødselsvægt. Undersøgelsen udføres af Kræftens Bekæmpelse, der har forskningsmæssig erfaring med sammenhængen mellem støj og helbredseffekter fra både tidligere og igangværende undersøgelser om trafikstøj. Undersøgelsen består af to delundersøgelser, hvoraf første del forventes afsluttet i 2016 og anden del i 2017 [7g]. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har tilkendegivet, at planlægningen for vindmøller, som følger af energiforliget fra marts 2012, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår. Hermed menes, at både planlægningen og selve udbygningen kan fortsætte [7g] Skyggekast og sundhed Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også vedvarende skyggekastpåvirkning fra roterende møllevinger være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller føler sig generet eller utilpasse. Skyggekast fra roterende møllevinger, som falder ind gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og kan stresse beboerne. På længere sigt kan det forårsage, at sygdomme opstår eller at de forværres. 168 Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen dog i meget begrænsede tidsrum, og det er muligt på forhånd at fastsætte de konkrete tidspunkter i form af datoer og klokkeslæt, hvor skyggekast potentielt vil kunne forekomme. Herved kan der om nødvendigt etableres afværgeforanstaltninger i form af såkaldt skyggestop, hvor én eller flere af vindmøllerne stoppes på de mest kritiske tidspunkter. Herudover har naboerne mulighed for hver især at tage deres egne forholdsregler for at afbøde eventuelle gener. Der kan eksempelvis etableres beplantninger, som især i sommerperioden vil virke afskærmende, men der kan også opsættes gardiner til brug i de mest generende perioder. Effekten af skyggerne indendørs kan desuden nedsættes ved at tænde kunstigt lys [7f]. I miljørapportens afsnit 4.3 samt bilag 4 og 5 er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår heraf, at Miljøministeriets anbefalinger på området kan overholdes for møllerne i projektforslaget, såfremt møllerne får installeret teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, idet det beregnede skyggekast i flere tilfælde overskrider grænseværdien på 10 timer pr. år. Skyggekastgener og helbredseffekter Rapporten om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter, som DELTA har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, indeholder også en redegørelse for helbredseffekter af skyggekast. Rapporten konkluderer, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men at den varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande, retninger og perioder det måtte forekomme [7f]. Gener fra skyggekast kan desuden medvirke til at forøge oplevelsen af støjgener og omvendt. Skyggekast fra vindmøller vurderes ikke at kunne fremkalde epileptiske anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi [7f]. De fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme overfor blinken ved en frekvens på Hz. Enkelte er dog følsomme allerede ved 3 Hz eller helt oppe ved 60 Hz. Rotoren på de planlagte vindmøller i projektforslaget har en omdrejningshastighed på

169 6,2-17,7 omdrejninger pr. minut, og da rotoren har tre vinger svarer dette til en maksimal vingefrekvens på under 1 Hz (dvs. mindre end et blink pr. sekund som følge af skyggekast). Dette er væsentligt under de 3 Hz, som i visse tilfælde ville kunne fremkalde epileptiske anfald, hos personer med fotosensitiv epilepsi Overvågningsprogram I forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen er der udarbejdet en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret. For at sikre, at disse beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have. I forbindelse med opstilling af møllerne vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Dette vil typisk ske i forbindelse med anmeldelsen i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som skal indgives, når der foreligger det nødvendige plangrundlag, og der er meddelt VVM-tilladelse til projektet. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til én gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt. Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD's program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som i flere tilfælde ligger væsentligt over den vejledende grænseværdi, vurderes det, at der kan være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til at håndtere skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop. For at minimere risikoen for drab på flagermus, vil der i VVM-tilladelsen til projektet blive stillet vilkår om, at den nordligste mølle, som opstilles omkring 100 meter fra skoven Skarnæs, stoppes i de mest kritiske perioder, hvor der kan forekomme store insektansamlinger. Det drejer sig om nætter med lave vindhastigheder (under 5-6 m/s i rotorhøjde) fra ca. 15 juli til ca. 15. oktober. Det kan i denne forbindelse overvejes at foretage en overvågning med automatiske flagermusdetektorer i de to første driftsår. Ved at sammenholde registreret data ved den nordligste mølle med data ved henholdsvis skovkant og åben mark, kan det afklares om møllen reelt tiltrækker flagermus. Hvis det påvises, at flagermusaktiviteten ved den pågældende mølle ikke er væsentlig, kan vilkår i VVM-tilladelsen vedrørende stop af møllen eventuelt ophæves. 169 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

170 REFERENCELISTE Generelt Kommuneplan 2013 for Norddjurs Kommune. Kommuneplan 2013 for Syddjurs Kommune. Danmarks Miljøportal ( Plansystem.dk ( Retsinformation ( Kapitel 2 [2a] Danmarks Statistik ( [2b] Friis, P., & Daub, P. (2014). Årsrapport for Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller Danmarks Tekniske Universitet (DTU). (DTU Wind Energy E; No. 0048(DK)). [2c] Vindmøllers afstande til overordnede veje og jernbaner (2011). Udvalgsrapport fra Transportministeriet (formand), Klima- og Energiministeriet samt Miljøministeriet ( dk/nr/rdonlyres/f83e3e36-da d- 6A39FF6D2676/127316/Udvalgsrapportvindmllersvejejernbaner.pdf) Kapitel 3 [3a] Smed, P. ( ): Landskabskort. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget. VINDMØLLER ØST FOR SØBY [3b] Århus Amt: Kulturmiljø databasen ( asp?selmiljo= ) [3c] Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder. ( [3d] Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007), herunder Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 4 [4a] Grontmij's lydafdeling Acoustica og EMD. Støjkatalog over ældre vindmøller i Danmark, juni Kapitel 5 [5a] Energistyrelsen (2009): Vindmøller i Danmark ( dk/files/dokumenter/publikationer/downloads/ pdf) [5b] Miljøstyrelsen (2003): Renere luft - den danske indsats ( [5c] Energinet.dk (2013): Metode- og datagrundlag for Miljørapport 2013, herunder Miljødeklaration for el leveret til forbrug 2012 ( energinet.dk) 170 [5d] Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (2009): Direktiver om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ( Serv.do?uri=OJ:L:2009:140:0062:DA:PDF) [5e] Energistyrelsen ( dansk-klima-energipolitik) [5f] Regeringen (2011): Vores energi. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. ( dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-energipolitik/regeringens-klima-energipolitik/vores-energi/ vores-energi-web_0.pdf) [5g] Regeringen (2012): Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik ( klima-energi-bygningspolitik/dansk-klima-energi- bygningspolitik/energiaftale/aftale% %20FINAL.doc.pdf) [5h] Regeringen (2013): Regeringens klimaplan. På vej mod et samfund uden drivhusgasser. August ( dk/files/klimaplan_2013_web.pdf) [5i] Tværministeriel arbejdsgruppe (2013): Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag. August ( sites/kebmin.dk/files/virkemiddelkatalog_web.pdf) [5j] Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013): Danmark skal føre en aktiv klimapolitik ( [5k] Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2014): Bred aftale om klimalov og ambitiøse klimamål (

171 aftale-klimalov-ambitioese-klimamaal) [5l] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers energibalance. Faktablad T4, maj [5m] GEUS - De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland: National boringsdatabase (Jupiter) ( DK/data-maps/Sider/default.aspx) [5n] Dansk Ornitologisk Forenings database ( Data er anvendt med tilladelse fra DOF. [5o] Therkildsen, O.R. & Elmeros, M. (eds.) (2015). First year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 126 pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No SR133.pdf [5p] Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Kahlert, J. & Desholm, M. (eds.)(2012). Baseline investigations of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 128 pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No SR28.pdf [5q] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I. Clausager Base-line investigations of birds in relation to an offshore wind farm at Rødsand: results and conclusions, NERI Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution [5r] Durinck J. & H. Skov Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with an English summary). Print DHI-Water and Environment, Denmark. 54 pp. [5s] Pettersson, J The Impact of Offshore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar Sound, Sweden. A final report based on studies Lunds Universitet. [5t] Hötker, H., Thomsen, K.-M. & H. Jeromin (2006): Impacts on biodiversity of exploitation of renewable energy sources: the example of birds and bats - facts, gaps in knowledge, demands for further research, and ornithological guidelines for the development of renewable energy exploitation. Michael-Otto-Institut im NABU, Bergenhusen. [5u] Rydell J., L. Bach, M. Dubourg-Savage, M. Green, L.Rodrigues & A. Hedenström Bat mortality at wind turbines in northwestern Europe. Acta Chiropterologica, 12(2): , 2010 [5v] Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J.K. Larsen, J. Pettersson & M. Green Vindkraftens påverken på fåglar och fladdermöss. Naturvårdsverket rapport [5w] Ahlén, I. (2010). Vindkraft kräver hänsyn till fauna och känslig natur. Kungl. Skogs- och Lantbruksakademiens sskrift nr. 3, p [5x] Eichhorn, M., and M. Drechsler. (2010). Spatial trade-offs between wind power production and bird collision avoidance in agricultural landscapes. Ecology and Society 15(2): 10 [5y] Nygaard, B., Elmeros, M., Holm, T.E., Kahlert, J., Moeslund, J.E., Therkildsen, O.R., Søgaard, B. & Ejrnæs, R. (2014). Vindmøller på 3-beskyttede naturarealer. Potentielle konsekvenser for biodiversitet, fugle og flagermus. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 192 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr [5z] Erickson, W. P., Johnson, G. D. & Young, D. P. (2005). A summary and comparison of bird mortality from anthropogenic causes with an emphasis on collisions, - USDA Forest Gen. Tech. Rep. PSW-GTR : [5æ] Mammen, U., Mammen, K., Kratzsch, L. & Resetaritz, A. (2009). Interactions of Red Kites and wind farms in Germany: results of radio telemetry and field observations. Birds of Pray and Wind Farms: Analysis of Problems and Possible Solutions. Documentation of an international workshop in Berlin (H. Hötker ed.) NABU, Berlin. [5ø] Dürr, T. (2014). Bird fatalities at windturbines in Europe. Daten aus der zentralen Fundkartei der Staatlichen Vogelschutzwarte im Landesamt für Umwelt, Gesundheit und Verbraucherschutz Brandenburg. ( cms/detail.php/bb1.c de) [5å] Mammen, U. et al. (2011). Red Kite (Milvus milvus) fatalities at wind turbines why do they occur and how they are to prevent? Poster CWW2011, Trondheim, Norway. [5aa] Jarl Krausing og Niels K. Nielsen (ed.) Handlingsplan for rød glente. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. [5ab] Grajetzky B, Grünkorn T., Nehls G., Höt- 171 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

172 ker H., Mammen U. & Krone O. (2011). Home range of raptors (Red Kite, Montagu s harrier and Whitetailed eagle) in the vicinity of wind turbines in Germany revealed by telemetry studies. CWW 2011, Trondheim, Norway. [5ac] Dansk Ornitologisk Forening ( dof.dk). [5ad] Natur og fugle. Dansk Ornitologisk Forening ( [5ae] Bevanger, K. (1998). Biological and conservation aspects of bird mortality caused by electicity power lines: a review. Biological Conservation 86: [5af] Baagøe H.J. & T.S. Jensen (ed.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [5ag] Møller JD., Baagøe HJ. & Degn HJ. (2013). Forvaltningsplan for flagermus beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet pp. [5ah] Søgaard, B. & Asferg, T. (red), 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. dk/pub/fr635.pdf [5ai] Roemer C, Y. Bas & S. Devos Assessment of bat mortality risks around human activities using unattended recordings for flight path reconstruction, an affordable method for bat behavioural and conservation studies. European Bat Research Symposium, Sibenik. VINDMØLLER ØST FOR SØBY [5aj] Erin F. Baerwald, Genevieve H. D'Amours, Brandon J. Klug, Robert M.R. Barclay Barotrauma is a significant cause of bat fatalities at wind turbines. Current Biology. Vol. 18 (16) [5ak] Rodrigues, L., L Bach, M,-J. Dubourg-Savage, J. Goodwin & C.Harbusch 2008: Guidelines for consideration of bats in Wind farm projects. EUROBATS Publication Series No. 3 (English version). UNEP/EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 51 pp. [5al] Hasslinger Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary ch Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, Bozen, Italy. [5am] Manuela de Lucas, Guyonne FE. ss and Miguel Ferrer A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: [5an] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): [5ao] Olesen, CR Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU, nr Kapitel 6 [6a] Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007), herunder Birk 172 Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 7 [7a] Miljøstyrelsen ( [7b] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Faktablad Ø1, juli [7c] Miljøstyrelsen ( 7d] DELTA - Dansk Elektronik, Lys & Akustik: Støjbarometer ( imported/images/delta_web/documents/tc/ acoustics/stoejbarometer.pdf) [7e] DELTA - Dansk Elektronik, Lys & Akustik: LF-støjbarometer ( imported/images/delta_web/documents/tc/ acoustics/lavfrekvent_stoejbarometer.pdf) [7f] DELTA - Dansk Elektronik, Lys & Akustik (2011): Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapport udført for Sundhedsstyrelsen. ( images/delta_web/documents/tc/acoustics/ A DELTA-AV Sammenhang-mellem-vindmollestoj-og-helbredseffekter.pdf) [7g] Vindinfo (2015): Information om helbredsundersøgelsen (

173 173 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

174 Bilag 1 - Notat om støjforhold Støjberegninger for mølleprojekt øst for Søby Støjgrænserne, der er fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, gælder for den samlede støj fra alle vindmøller i området. Det betyder, at støjen fra de nye møller sammenlagt med støjen fra de eksisterende møller ikke må overskride de støjgrænser, som gælder i dag. Afgrænsningen af hvilke eksisterende møller og eventuelt naboer til disse, der skal indgå i støjberegningerne, kan overordnet afklares gennem tre forskellige faser: Først udarbejdes støjberegning for de nye vindmøller i forhold til de nærmeste nabobeboelser i det åbne land samt de nærmeste støjfølsomme områder. I denne forbindelse optimeres projektet med hensyn til møllernes placering, og der foretages indstilling af de enkelte møllers mode - dvs. om de kan operere i ordinær drifts tilstand, eller om de skal dæmpes i større eller mindre omfang, så de opererer i støjreduceret driftstilstand. I anden fase beregnes støjen for de nye møller i den forudsatte mode sammen med de eksisterende møller indenfor en afstand af 3-4 km. Hvis støjkravene stadig overholdes ved de før omtalte nabobeboelser i det åbne land og støjfølsomme områder, fastholdes den valgte mode. Hvis kravene ikke kan overholdes, på grund af de eksisterende møllers bidrag, kan de mest problematiske af disse møller nedtages, eksisterende nabobeboelser kan nedlægges eller de nye møller kan eventuelt sættes i et lavere mode. VINDMØLLER ØST FOR SØBY I tredje fase ses på de nye møllers støjbidrag i forhold til nabobeboelser i det åbne land og de nærmeste støjfølsomme områder omkring de tidligere nævnte eksisterende møller. Hvis den beregnede støj ved disse nabobeboelser og støjfølsomme områder overholdes, kan projekteringen fortsættes. Hvis støjen ikke overholdes, skal der foretages mere detaljerede beregninger for at afklare, om det vil være nødvendigt at nedtage flere af de mest problematiske eksisterende møller eller om det vil være tilstrækkeligt at sætte de nye møller i et lavere mode. For at afgrænse, hvilke eksisterende møller, der konkret skal indgå i beregningerne, er der i vejledningen til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller angivet, hvornår støjbidraget fra de nye møller kan anses for at være uden betydning. Hvis støjbidraget fra de nye møller er mindst 15 db lavere end støjen fra de eksisterende møller ved en nabobeboelse eller i et støjfølsomt område, så anses støjen fra de nye møller ikke for at have nogen praktisk betydning for støjbelastningen, og de pågældende nabobeboelser og støjfølsomme områder kan udelades af beregningerne. Tilsvarende kan støjbidraget fra eksisterende møller udelades i beregningerne af støjen ved de nærmeste nabobeboelser og støjfølsomme områder omkring de nye møller, hvis de pågældende eksisterende møllers støjbidrag er mindst 15 db lavere end støjbidraget fra de nye møller. På denne baggrund er der lavet en beregning med aktuel "mode" for de fire Vestas-møller med 117 meter rotor i projektforslaget øst for Søby, som fremgår af figur A, der viser i hvilken afstand støjen fra de nye møller ligger 15 db lavere end grænseværdierne. De røde/lyserøde støjlinjer, der angiver 27 og 29 db(a), ligger således 15 db under støjgrænserne på 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s, som gælder for nabobeboelser i det åbne land, mens de blå/ lyseblå støjlinjer, der angiver 22 og 24 db(a), ligger 15 db under støjgrænserne på 37 og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og m/s, som gælder for støjfølsomme områder. Ved nabobeboelser i det åbne land omkring de eksisterende møller, som ligger uden for de røde/lyserøde støjlinjer, vil de nye møllers støjbidrag være uden praktisk betydning, og tilsvarende gælder for støjfølsomme områder, der ligger udenfor de blå/lyseblå støjlinjer. De fastsatte støjgrænser for lavfrekvent støj indendørs vil generelt være overholdt med større margin end støjgrænserne for almindelig støj ved udendørs opholdsarealer, og der er derfor ikke foretaget nærmere analyser af den den lavfrekvente støj i forbindelse med afgrænsningen af, hvilke eksisterende møller, der skal indgå i beregningerne. Møllegrupperne øst og sydvest for de nye møller De to eksisterende møllegrupper henholdsvis mod øst ved Allelev og sydvest for Søby er placeret indenfor de røde/lyserøde og blå/lyseblå støjlinjer. De nye møllers støjbidrag vil derfor kunne have betydning for den samlede støj ved de nærmeste nabobeboelser i det åbne land og områder med støjfølsom arealanvendelse. De nærmeste naboer i det åbne land omkring de pågældende møller ligger dog ikke tæt på støjlinjerne, hvorimod områderne med støjfølsom arealanvendelse i henholdsvis Allelev og Søby ligger tæt på støjlinjerne. På denne baggrund er de to møllegrupper medtaget i støjberegningerne, som er gengivet i miljørapportens kapitel 4 samt bilag 2 og 3, og der er medtaget støjpunkter i retning mod de eksisterende møllegrupper ved den nærmeste del af de to områder med støjfølsom arealanvendelse. Øvrige møller i det omkringliggende landskab Den eksisterende møllegruppe mod syd samt husstandsmøllen nord for Trustrup ligger udenfor

175 Bilag 1 - Notat om støjforhold de røde/lyserøde støjlinjer, men helt eller delvist indenfor de blå/lyseblå støjlinjer. De nye møllers støjbidrag vil derfor kun potentielt kunne have betydning for den samlede støj ved de nærmeste områder med støjfølsom arealanvendelse. Der er dog ingen områder med støjfølsom arealanvendelse tæt på disse møller. Der er lavet en supplerende beregning, som fremgår af figur B, hvor det er undersøgt, om møllegruppen mod syd vil kunne have betydning for det samlede støjbidrag ved de nærmeste nabobeboelser i det åbne land eller ved områder med støjfølsom arealanvendelse omkring de nye møller øst for Søby. Det fremgår heraf, at de nye møller såvel som de to eksisterende møllegrupper ved henholdsvis Allelev mod øst og sydvest for Søby er placeret klart udenfor de røde/lyserøde og blå/lyseblå støjlinjer. Møllegruppen mod syd vil således ikke have betydning for den samlede støjpåvirkning ved nabobeboelser i det åbne land eller områder med støjfølsom arealanvendelse omkring de nye møller. På denne bagrund er møllerne mod syd ikke medtaget i støjberegningerne for projektforslaget. Støj ved 6 / 8 m/s 22 db(a) 24 db(a) 27 db(a) 29 db(a) 37 / 39 db(a) 42 / 44 db(a) Figur A. Analyse af støjpåvirkning ved eksisterende møller i det omkringliggende landskab. Figur B. Analyse af støjpåvirkning fra eksisterende møllegruppe mod syd i forhold til området omkring de nye møller øst for Søby. 175 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

176 Bilag 2 - Støjberegning for projektforslag med 4 x Vestas 3, udendørs opholdsareal Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 4 x V MW (normal støj) DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 4 x V MW (normal støj) Afstande (m) Vindmølle SFO M1 M2 M3 M N N N N N N N N N N N Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 Vindmøller Ny vindmølle Støjfølsomt område Målestok 1: Eksisterende vindmølle Vindmølletype Støjdata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner nominel af vindhastighed vindhastighed [kw] [m/s] [m/s] [m] [m] [m] [db(a)] [db(a)] 40, ,0 44,0 100,0 101, , , : 600 kw Nordtan... Nej NORDTANK -600/180 EMD Noise (1) 6,0 b 8,0 b Nej , ,00 37, : 600 kw NEG Mic...Nej NORDTANK -600/ ,0 45,0 EMD Noise (1) 6,0 100,0 b 8,0 101,1 b Nej , ,30 35, : 600 kw Nordtan... Nej NORDTANK -600/ ,0 44,5 EMD Noise (1) 6,0 100,0 b 8,0 101,1 b Nej , ,20 5, : 750 kw NEG Mic...Nej NEG MICON NM48/ / ,2 45,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 98,8 f 8,0 99,9 f Nej , ,73 10, : 750 kw NEG Mic...Nej NEG MICON NM48/ / ,2 45,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 98,8 f 8,0 99,9 f Nej , ,65 12, : 750 kw NEG Mic...Nej NEG MICON NM48/ / ,2 45,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 98,8 f 8,0 99,9 f Nej M , ,88 19,8 VESTAS V MW !O!... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 USER Noise Mode 3 6,0 102,3 8,0 102,3 Nej M , ,87 24,0 VESTAS V MW !O!... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 USER Noise Mode 5 6,0 101,7 8,0 103,7 Nej M , ,86 34,0 VESTAS V MW !O!... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 USER Noise Mode 3 6,0 102,3 8,0 102,3 Nej M , ,85 35,0 VESTAS V MW !O!... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 USER Noise Mode 3 6,0 102,3 8,0 102,3 Nej f) Fra anden navhøjde b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra Afstand Støj vindmøller til støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] [m] N1 Dæmningen 42A - opholdsareal , ,30 0,9 1,5 6,0 42,0 37,4 261 Ja N1 8,0 44,0 37,7 331 Ja N10 Albøge, støjfølsomt - opholdsareal , ,00 20,0 1,5 6,0 37,0 32,1 657 Ja N10 8,0 39,0 33,0 771 Ja N11 Fannerup, støjfølsomt - opholdsareal , ,00 4,1 1,5 6,0 37,0 29,4 994 Ja N11 8,0 39,0 30, Ja N2 Frederiksdalvej 6 - opholdsareal , ,27 12,3 1,5 6,0 42,0 39,9 152 Ja N2 8,0 44,0 40,5 238 Ja N3 Saldrupvej 3 - opholdsareal , ,78 19,9 1,5 6,0 42,0 34,5 665 Ja N3 8,0 44,0 35,2 732 Ja N4 Andkærvej 3 - opholdsareal , ,76 13,5 1,5 6,0 42,0 37,1 285 Ja N4 8,0 44,0 37,7 352 Ja N5 Søbyvej 25, støjfølsomt - opholdsareal , ,00 4,8 1,5 6,0 37,0 37,0 1 Ja N5 8,0 39,0 38,0 89 Ja N6 Andkærvej 9, støjfølsomt - opholdsareal , ,66 10,0 1,5 6,0 37,0 36,6 69 Ja N6 8,0 39,0 37,4 238 Ja N7 Andkærvej 1 - opholdsareal , ,64 16,8 1,5 6,0 42,0 34,3 544 Ja N7 8,0 44,0 35,0 611 Ja N8 Allelev, støjfølsomt - opholdsareal , ,00 17,9 1,5 6,0 37,0 36,7 21 Ja N8 8,0 39,0 37,8 80 Ja N9 Lyngby, støjfølsomt - opholdsareal , ,00 17,7 1,5 6,0 37,0 30,5 899 Ja N9 8,0 39,0 31, Ja windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] VINDMØLLER ØST FOR SØBY :13 / 1 windpro 176 windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :13 / 2 windpro

177 Bilag 2 - Støjberegning for projektforslag med 4 x Vestas 3, udendørs opholdsareal Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: 4 x V MW (normal støj) DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: 4 x V MW (normal støj) Støj [db(a)] Støj [db(a)] m m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,81 Nord: ,92 Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,45 Nord: ,07 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :13 / 3 windpro windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :13 / VINDMØLLER ØST FOR SØBY

178 Bilag 3 - Støjberegning for projektforslag med 4 x Vestas 3, lavfrekvent indendørs Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :15/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :15/ DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 4 x V MW (lavfrekvent støj) DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 4 x V MW (lavfrekvent støj) Afstande (m) Vindmølle SFO M1 M2 M3 M N N N N N N N N N N N Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Lavfrekvent støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs ved vindhastigheder 6 og 8 m/s. Støjgrænserne gælder ikke for ejendom der bebos af vindmølle ejer(e). Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på6og8m/si10mhøjde Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 Vindmøller Ny vindmølle Støjfølsomt område Målestok 1: Eksisterende vindmølle Vindmølletype Støjdata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel af vindhastighed vindhastighed [kw] [m/s] [m/s] [m] [m] [m] [db(a)] [db(a)] 40, ,0 44,0 89,3 90, , , : 600 kw Nordtan... Nej NORDTANK -600/180 EMD Noise (1) 6,0 b 8,0 b , ,00 37, : 600 kw NEG Mic...Nej NORDTANK -600/ ,0 45,0 EMD Noise (1) 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,30 35, : 600 kw Nordtan... Nej NORDTANK -600/ ,0 44,5 EMD Noise (1) 6,0 89,3 b 8,0 90,8 b , ,20 5, : 750 kw NEG Mic...Nej NEG MICON NM48/ / ,2 45,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 88,9 b 8,0 91,9 b , ,73 10, : 750 kw NEG Mic...Nej NEG MICON NM48/ / ,2 45,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 88,9 b 8,0 91,9 b , ,65 12, : 750 kw NEG Mic...Nej NEG MICON NM48/ / ,2 45,0 KST Kildestøjsprojekt 6,0 88,9 b 8,0 91,9 b M , ,88 19,8 VESTAS V MW !O!... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 USER Noise Mode 3 6,0 92,1 8,0 92,8 M , ,87 24,0 VESTAS V MW !O!... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 USER Noise Mode 5 6,0 91,7 8,0 94,3 M , ,86 34,0 VESTAS V MW !O!... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 USER Noise Mode 3 6,0 92,1 8,0 92,8 M , ,85 35,0 VESTAS V MW !O!... Ja VESTAS V MW ,0 91,5 USER Noise Mode 3 6,0 92,1 8,0 92,8 b) Data fra Miljøstyrelsens vejledning til støjbekendtgørelse Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Afstand Fra Afstand Støj Afstand Alle vindmøller til støjkrav [m] [m] [m/s] [db(a)] [m] [db(a)] [m] N1 Dæmningen 42A , ,73 0,9 1,5 6,0 20,0 4*TH 11,6 441 Ja Ja Ja N1 8,0 20,0 13,2 400 Ja Ja N10 Albøge , ,00 20,0 1,5 6,0 20,0 4*TH 7, Ja Ja Ja N10 8,0 20,0 9, Ja Ja N11 Fannerup , ,00 4,1 1,5 6,0 20,0 4*TH 5, Ja Ja Ja N11 8,0 20,0 7, Ja Ja N2 Frederiksdalvej , ,41 13,2 1,5 6,0 20,0 4*TH 13,8 404 Ja Ja Ja N2 8,0 20,0 15,6 328 Ja Ja N3 Saldrupvej , ,96 20,0 1,5 6,0 20,0 4*TH 9,4 870 Ja Ja Ja N3 8,0 20,0 11,2 811 Ja Ja N4 Andkærvej , ,63 13,3 1,5 6,0 20,0 4*TH 11,4 471 Ja Ja Ja N4 8,0 20,0 13,2 420 Ja Ja N5 Søbyvej , ,00 4,7 1,5 6,0 20,0 4*TH 11,1 426 Ja Ja Ja N5 8,0 20,0 14,0 349 Ja Ja N6 Andkærvej , ,54 10,0 1,5 6,0 20,0 4*TH 11,2 709 Ja Ja Ja N6 8,0 20,0 13,5 631 Ja Ja N7 Andkærvej , ,89 15,8 1,5 6,0 20,0 4*TH 9,2 730 Ja Ja Ja N7 8,0 20,0 11,1 678 Ja Ja N8 Allelev , ,00 17,9 1,5 6,0 20,0 10,4 484 Ja Ja N8 8,0 20,0 11,8 448 Ja Ja N9 Lyngby , ,00 17,7 1,5 6,0 20,0 4*TH 6, Ja Ja Ja N9 8,0 20,0 8, Ja Ja VINDMØLLER ØST FOR SØBY windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :15 / 1 windpro 178 windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :15 / 2 windpro

179 Bilag 3 - Støjberegning for projektforslag med 4 x Vestas 3, lavfrekvent indendørs Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :15/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :15/ DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: 4 x V MW (lavfrekvent støj) DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: 4 x V MW (lavfrekvent støj) Støj [db(a)] Støj [db(a)] m m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,45 Nord: ,07 Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,45 Nord: ,07 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :15 / 3 windpro windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :15 / VINDMØLLER ØST FOR SØBY

180 Bilag 4 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N1-N11) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW - Hovedresultat Beregning: 4xV117, N1-N11 Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst vindmølletabellen Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage sskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] Maj Jun Jul Aug Okt 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig vindmøller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Height Contours: GST_5m_45kmx45km.wpo (5) Lægivere anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,0 m Netopløsning: 10,0 m Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 Vindmøller Ny vindmølle Skyggemodtager Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ Målestok 1: Eksisterende vindmølle Vindmølletype Skyggedata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] , ,63 40, : Nej NORDTANK -600/ ,0 44, , , ,00 37, : Nej NORDTANK -600/ ,0 45, , , ,30 35, : Nej NORDTANK -600/ ,0 44, , , ,20 5, : Ja NEG MICON NM48/ / ,2 45, , , ,73 10, : Ja NEG MICON NM48/ / ,2 45, , , ,65 12, : Ja NEG MICON NM48/ / ,2 45, ,0 M , ,88 19,8 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 M , ,87 24,0 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 M , ,86 34,0 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 M , ,85 35,0 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 Skyggemodtager-Inddata Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] N1 Dæmningen 42A (udendørsareal) , ,79 0,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N1 Dæmningen 42A (vindue) , ,46 0,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N10 Albøge (udendørsareal) , ,00 20,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N10 Albøge (vindue) , ,00 20,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N11 Fannerup (udendørsareal) , ,00 4,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N11 Fannerup (vindue) , ,00 4,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N2 Frederiksdalvej 6 (udendørsareal) , ,61 12,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N2 Frederiksdalvej 6 (vindue) , ,33 12,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N3 Saldrupvej 3 (udendørsareal) , ,82 20,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N3 Saldrupvej 3 (vindue) , ,34 20,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N4 Andkærvej 3 (vindue) , ,08 13,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N4 Andkærvej 3 (udendørsareal) , ,61 13,2 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N5 Søbyvej 25 (udendørsareal) , ,00 5,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N5 Søbyvej 25 (vindue) , ,00 4,9 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N6 Andkærvej 9 (udendørsareal) , ,87 10,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N6 Andkærvej 9 (vindue) , ,20 10,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N7 Andkærvej 1 (udendørsareal) , ,19 15,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N7 Andkærvej 1 (vindue) , ,83 15,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N8 Allelev (udendørsareal) , ,00 17,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" Fortsættes næste side... Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW - Hovedresultat Beregning: 4xV117, N1-N11 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ fortsat fra forudgående side Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] N8 Allelev (vindue) , ,00 17,9 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N9 Lyngby (udendørsareal) , ,00 17,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N9 Lyngby (vindue) , ,00 17,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, forventede værdier Nr. Navn Skyggetimer pr. år [h/år] N1 Dæmningen 42A (udendørsareal) 10:01 N1 Dæmningen 42A (vindue) 8:39 N10 Albøge (udendørsareal) 0:00 N10 Albøge (vindue) 0:00 N11 Fannerup (udendørsareal) 0:00 N11 Fannerup (vindue) 0:00 N2 Frederiksdalvej 6 (udendørsareal) 32:06 N2 Frederiksdalvej 6 (vindue) 26:34 N3 Saldrupvej 3 (udendørsareal) 10:46 N3 Saldrupvej 3 (vindue) 9:03 N4 Andkærvej 3 (vindue) 0:00 N4 Andkærvej 3 (udendørsareal) 0:00 N5 Søbyvej 25 (udendørsareal) 18:03 N5 Søbyvej 25 (vindue) 15:39 N6 Andkærvej 9 (udendørsareal) 16:42 N6 Andkærvej 9 (vindue) 14:15 N7 Andkærvej 1 (udendørsareal) 0:00 N7 Andkærvej 1 (vindue) 0:00 N8 Allelev (udendørsareal) 4:16 N8 Allelev (vindue) 2:58 N9 Lyngby (udendørsareal) 1:14 N9 Lyngby (vindue) 1:03 Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt vindmølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] : 600 kw Nordtank - Norddjurs 5:47 1: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs 5:55 1: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 6:08 1: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 3:08 0: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 13:07 1: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 32:00 4:32 M1 VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) 59:44 11:47 M2 VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) 70:20 14:46 M3 VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 106:33 23:58 M4 VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 147:20 29:18 VINDMØLLER ØST FOR SØBY windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :03 / 1 windpro 180 windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :03 / 2 windpro

181 Bilag 4 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N1-N11) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N1-N11 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N1-N11 N1: Dæmningen 42A (vindue) N1: Dæmningen 42A (udendørsareal) N2: Frederiksdalvej 6 (vindue) N2: Frederiksdalvej 6 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N10: Albøge (vindue) N10: Albøge (udendørsareal) N3: Saldrupvej 3 (vindue) N3: Saldrupvej 3 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N11: Fannerup (vindue) N11: Fannerup (udendørsareal) N4: Andkærvej 3 (vindue) N4: Andkærvej 3 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Vindmøller Vindmøller M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 5: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 6: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs 7: : 600 kw Nordtank - Norddjurs windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :03 / 3 windpro windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :03 / VINDMØLLER ØST FOR SØBY

182 Bilag 4 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N1-N11) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N1-N11 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N1-N11 N5: Søbyvej 25 (vindue) N5: Søbyvej 25 (udendørsareal) N8: Allelev (vindue) N8: Allelev (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N6: Andkærvej 9 (vindue) N6: Andkærvej 9 (udendørsareal) N9: Lyngby (vindue) N9: Lyngby (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N7: Andkærvej 1 (vindue) N7: Andkærvej 1 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Vindmøller Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) 6: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 5: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 7: : 600 kw Nordtank - Norddjurs M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) VINDMØLLER ØST FOR SØBY windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :03 / 5 windpro 182 windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :03 / 6 windpro

183 Bilag 4 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N1-N11) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW - Kort Beregning: 4xV117, N1-N11 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :52/ Timer per år, reelt tilfælde 0,0 7,5 10,0 25, m Kort: KMS - Topografisk rasterkort over Danmark i målestoksforholdet 1:25.000, Udskriftsmålestok 1:35.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,30 Nord: ,30 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Height Contours: GST_5m_45kmx45km.wpo (5) windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :03 / 7 windpro 183 VINDMØLLER ØST FOR SØBY

184 Bilag 5 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N12-N35) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW - Hovedresultat Beregning: 4xV117, N12-N35 Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst vindmølletabellen Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage sskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S (Gennemsnitligt antal solskinstimer om dagen) [] Maj Jun Jul Aug Okt 1,50 2,50 4,70 6,60 7,60 8,00 7,50 6,30 5,40 3,60 1,90 1,50 Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt Tomgang start vindhastighed: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig vindmøller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Height Contours: GST_5m_45kmx45km.wpo (5) Lægivere anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,0 m Netopløsning: 10,0 m Alle koordinater er i ETRS 89 Område: 32 Vindmøller Ny vindmølle Skyggemodtager Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ Målestok 1: Eksisterende vindmølle Vindmølletype Skyggedata X(Øst) Y(Nord) Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] , ,63 40, : Nej NORDTANK -600/ ,0 44, , , ,00 37, : Nej NORDTANK -600/ ,0 45, , , ,30 35, : Nej NORDTANK -600/ ,0 44, , , ,20 5, : Ja NEG MICON NM48/ / ,2 45, , , ,73 10, : Ja NEG MICON NM48/ / ,2 45, , , ,65 12, : Ja NEG MICON NM48/ / ,2 45, ,0 M , ,88 19,8 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 M , ,87 24,0 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 M , ,86 34,0 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 M , ,85 35,0 VESTAS V MW Ja VESTAS V MW ,0 91, ,0 Skyggemodtager-Inddata Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] N12 Lyngbyvej 111 (udendørsareal) , ,00 26,3 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N12 Lyngbyvej 111 (vindue) , ,00 26,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N13 Lyngbyvej 113 (udendørsareal) , ,00 3,2 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N13 Lyngbyvej 113 (vindue) , ,00 3,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N14 Lyngbyvej 115 (udendørsareal) , ,00 4,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N14 Lyngbyvej 115 (vindue) , ,00 4,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N15 Lyngbyvej 117 (udendørsareal) , ,00 3,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N15 Lyngbyvej 117 (vindue) , ,00 3,9 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N16 Søbyvej 13 (udendørsareal) , ,00 10,6 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N16 Søbyvej 13 (vindue) , ,00 10,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N17 Søbyvej 15 (udendørsareal) , ,00 10,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N17 Søbyvej 15 (vindue) , ,00 10,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N18 Søbyvej 17 (udendørsareal) , ,00 12,1 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N18 Søbyvej 17 (vindue) , ,00 12,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N19 Søbyvej 26 (udendørsareal) , ,00 5,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N19 Søbyvej 26 (vindue) , ,00 5,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N20 Søbyvej 27 (udendørsareal) , ,00 4,7 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N20 Søbyvej 27 (vindue) , ,00 4,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N21 Søbyvej 28 (udendørsareal) , ,00 5,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" Fortsættes næste side... Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW - Hovedresultat Beregning: 4xV117, N12-N35 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ fortsat fra forudgående side Nr. Navn X(Øst) Y(Nord) Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] N21 Søbyvej 28 (vindue) , ,00 5,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N22 Søbyvej 29 (udendørsareal) , ,00 4,2 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N22 Søbyvej 29 (vindue) , ,00 4,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N23 Søbyvej 30 (udendørsareal) , ,00 4,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N23 Søbyvej 30 (vindue) , ,00 4,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N24 Søbyvej 31 (udendørsareal) , ,00 3,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N24 Søbyvej 31 (vindue) , ,00 3,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N25 Søbyvej 35 (udendørsareal) , ,00 5,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N25 Søbyvej 35 (vindue) , ,00 5,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N26 Søbyvej 37 (udendørsareal) , ,00 6,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N26 Søbyvej 37 (vindue) , ,00 6,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N27 Søbyvej 38 (udendørsareal) , ,00 9,8 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N27 Søbyvej 38 (vindue) , ,00 9,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N28 Søbyvej 41 (udendørsareal) , ,00 10,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N28 Søbyvej 41 (vindue) , ,00 10,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N29 Andkærvej 13 (udendørsareal) , ,00 9,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N29 Andkærvej 13 (vindue) , ,00 8,9 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N30 Andkærvej 15 (udendørsareal) , ,00 10,0 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N30 Andkærvej 15 (vindue) , ,00 9,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N31 Ellegårdvej 1 (udendørsareal) , ,00 3,6 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N31 Ellegårdvej 1 (vindue) , ,00 3,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N32 Ellegårdvej 5 (udendørsareal) , ,00 1,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N32 Ellegårdvej 5 (vindue) , ,00 1,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N33 Ellegårdvej 7 (udendørsareal) , ,00 0,5 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N33 Ellegårdvej 7 (vindue) , ,00 0,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N34 Ellegårdvej 9 (udendørsareal) , ,00 1,2 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N34 Ellegårdvej 9 (vindue) , ,00 1,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N35 Ellegårdvej 11 (udendørsareal) , ,00 1,9 15,0 15,0 1,0 0,0 0,0 "Drivhustilstand" N35 Ellegårdvej 11 (vindue) , ,00 1,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, forventede værdier Nr. Navn Skyggetimer pr. år [h/år] N12 Lyngbyvej 111 (udendørsareal) 9:10 N12 Lyngbyvej 111 (vindue) 7:28 N13 Lyngbyvej 113 (udendørsareal) 7:40 N13 Lyngbyvej 113 (vindue) 6:01 N14 Lyngbyvej 115 (udendørsareal) 7:50 N14 Lyngbyvej 115 (vindue) 6:09 N15 Lyngbyvej 117 (udendørsareal) 7:25 N15 Lyngbyvej 117 (vindue) 5:49 N16 Søbyvej 13 (udendørsareal) 9:16 N16 Søbyvej 13 (vindue) 7:33 N17 Søbyvej 15 (udendørsareal) 14:03 N17 Søbyvej 15 (vindue) 11:31 N18 Søbyvej 17 (udendørsareal) 14:15 N18 Søbyvej 17 (vindue) 11:17 N19 Søbyvej 26 (udendørsareal) 17:46 N19 Søbyvej 26 (vindue) 15:23 N20 Søbyvej 27 (udendørsareal) 18:08 N20 Søbyvej 27 (vindue) 15:45 N21 Søbyvej 28 (udendørsareal) 17:52 N21 Søbyvej 28 (vindue) 15:27 N22 Søbyvej 29 (udendørsareal) 18:17 N22 Søbyvej 29 (vindue) 15:49 N23 Søbyvej 30 (udendørsareal) 18:15 N23 Søbyvej 30 (vindue) 15:44 N24 Søbyvej 31 (udendørsareal) 18:20 N24 Søbyvej 31 (vindue) 15:44 N25 Søbyvej 35 (udendørsareal) 18:55 Fortsættes næste side... VINDMØLLER ØST FOR SØBY windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / 1 windpro 184 windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / 2 windpro

185 Bilag 5 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N12-N35) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Hovedresultat Beregning: 4xV117, N12-N35 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35...fortsat fra forudgående side Skygge, forventede værdier Nr. Navn Skyggetimer pr. år [h/år] N25 Søbyvej 35 (vindue) 16:19 N26 Søbyvej 37 (udendørsareal) 17:54 N26 Søbyvej 37 (vindue) 14:36 N27 Søbyvej 38 (udendørsareal) 19:21 N27 Søbyvej 38 (vindue) 16:46 N28 Søbyvej 41 (udendørsareal) 16:49 N28 Søbyvej 41 (vindue) 13:46 N29 Andkærvej 13 (udendørsareal) 18:09 N29 Andkærvej 13 (vindue) 15:44 N30 Andkærvej 15 (udendørsareal) 18:43 N30 Andkærvej 15 (vindue) 16:18 N31 Ellegårdvej 1 (udendørsareal) 18:43 N31 Ellegårdvej 1 (vindue) 16:10 N32 Ellegårdvej 5 (udendørsareal) 15:35 N32 Ellegårdvej 5 (vindue) 12:19 N33 Ellegårdvej 7 (udendørsareal) 11:01 N33 Ellegårdvej 7 (vindue) 9:00 N34 Ellegårdvej 9 (udendørsareal) 10:10 N34 Ellegårdvej 9 (vindue) 8:12 N35 Ellegårdvej 11 (udendørsareal) 9:13 N35 Ellegårdvej 11 (vindue) 7:22 N12: Lyngbyvej 111 (vindue) Jun Jul Aug N13: Lyngbyvej 113 (vindue) N12: Lyngbyvej 111 (udendørsareal) Jun Jul Aug N13: Lyngbyvej 113 (udendørsareal) Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt vindmølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] : 600 kw Nordtank - Norddjurs 10:45 2: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs 8:48 2: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 17:03 4: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 8:43 1: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 34:06 6: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 103:21 19:23 M1 VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) 62:24 15:35 M2 VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) 82:13 22:10 M3 VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 65:34 18:14 M4 VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 80:05 23:43 Jun Jul Aug Jun Jul Aug N14: Lyngbyvej 115 (vindue) N14: Lyngbyvej 115 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 5: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 6: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs 7: : 600 kw Nordtank - Norddjurs M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / 3 windpro windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / VINDMØLLER ØST FOR SØBY

186 Bilag 5 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N12-N35) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N15: Lyngbyvej 117 (vindue) N15: Lyngbyvej 117 (udendørsareal) N18: Søbyvej 17 (vindue) N18: Søbyvej 17 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N16: Søbyvej 13 (vindue) N16: Søbyvej 13 (udendørsareal) N19: Søbyvej 26 (vindue) N19: Søbyvej 26 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N17: Søbyvej 15 (vindue) N17: Søbyvej 15 (udendørsareal) N20: Søbyvej 27 (vindue) N20: Søbyvej 27 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Vindmøller Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) 6: : 600 kw NEG Micon - Norddjurs M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) 7: : 600 kw Nordtank - Norddjurs M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 5: : 600 kw Nordtank - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] VINDMØLLER ØST FOR SØBY :05 / 5 windpro 186 windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / 6 windpro

187 Bilag 5 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N12-N35) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N21: Søbyvej 28 (vindue) N21: Søbyvej 28 (udendørsareal) N24: Søbyvej 31 (vindue) N24: Søbyvej 31 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N22: Søbyvej 29 (vindue) N22: Søbyvej 29 (udendørsareal) N25: Søbyvej 35 (vindue) N25: Søbyvej 35 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N23: Søbyvej 30 (vindue) N23: Søbyvej 30 (udendørsareal) N26: Søbyvej 37 (vindue) N26: Søbyvej 37 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Vindmøller Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / 7 windpro windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / VINDMØLLER ØST FOR SØBY

188 Bilag 5 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N12-N35) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 N27: Søbyvej 38 (vindue) N27: Søbyvej 38 (udendørsareal) N30: Andkærvej 15 (vindue) N30: Andkærvej 15 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N28: Søbyvej 41 (vindue) N28: Søbyvej 41 (udendørsareal) N31: Ellegårdvej 1 (vindue) N31: Ellegårdvej 1 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug N29: Andkærvej 13 (vindue) N29: Andkærvej 13 (udendørsareal) N32: Ellegårdvej 5 (vindue) N32: Ellegårdvej 5 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Jun Jul Aug Vindmøller Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) 8: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) 9: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] VINDMØLLER ØST FOR SØBY :05 / 9 windpro 188 windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / 10 windpro

189 Bilag 5 - Skyggekastberegning projektforslag med 4 x Vestas 3,3-117 (nabo N12-N35) Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ Projekt: Søby Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø Karina Bredelle / [email protected] Beregnet: :13/ SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 4xV117, N12-N35 SHADOW - Kort Beregning: 4xV117, N12-N35 N33: Ellegårdvej 7 (vindue) N33: Ellegårdvej 7 (udendørsareal) Timer per år, reelt tilfælde 0,0 7,5 10,0 25,0 Jun Jul Aug Jun Jul Aug N34: Ellegårdvej 9 (vindue) N34: Ellegårdvej 9 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug N35: Ellegårdvej 11 (vindue) N35: Ellegårdvej 11 (udendørsareal) Jun Jul Aug Jun Jul Aug Vindmøller M1: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (41) M2: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (42) M3: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (43) M4: VESTAS V MW !O! hub: 91.5 m (TOT: m) (44) 10: : 750 kw NEG Micon - Norddjurs m Kort: WindPRO map, Udskriftsmålestok 1:6.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: ,17 Nord: ,78 Ny vindmølle Eksisterende vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Height Contours: GST_5m_45kmx45km.wpo (5) windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / 11 windpro windpro windpro af EMD International A/S, Tlf , [email protected] :05 / VINDMØLLER ØST FOR SØBY

190