Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21 Jernbanegade 7 Planteamet, Fruegade 7, 4970 Rødby 4930 Maribo [email protected] Tlf.: Telefon nr Kortbilag 1 - Matrikelkort Lokalplan Vindmøller ved Knuthenborg Tegnforklaring Lokalplanområde Matrikelgrænse Ejerlavsgrænse Dato: 16. december 2011 Mål: 1: Sagsnr.: Copyright: KMS & Lolland Kommune

22 Nørremarksvej Knuthenborg Allé Skolevej Jernbanegade 7 Planteamet, Fruegade 7, 4970 Rødby 4930 Maribo [email protected] Tlf.: Telefon nr Kortbilag 2 - Arealanvendelse Lokalplan Vindmøller ved Knuthenborg Dato: 16. december 2011 Mål: 1: Sagsnr.: Copyright: KMS & Lolland Kommune Tegnforklaring Lokalplanområde Byggefelt Vindmølle Adgangsvej og kranplads Midlertidigt arbejdsareal

23 Jernbanegade 7 Planteamet, Fruegade 7, 4970 Rødby 4930 Maribo [email protected] Tlf.: Telefon nr Kortbilag 3 - Beskyttelsesinteresser Lokalplan Vindmøller ved Knuthenborg Dato: 16. december 2011 Mål: 1: Sagsnr.: Copyright: KMS & Lolland Kommune Tegnforklaring Byggefelt Vindmølle Adgangsvej og kranplads Midlertidigt arbejdsareal Sø ( 3) Vandløb ( 3) Beskyttet dige Skovbyggelinje Åbeskyttelseslinje Fortidsmindebeskyttelseslinje Fredet fortidsminde

24

25 IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller i området ved Knuthenborg nordvest for Hunseby. Projekt Der er undersøgt et projektforslag med 3 møller med en navhøjde på 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149 meter. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at opstille møller ved Knuthenborg. Møllerne opstilles på en række, der er orienteret i nordnordvest-sydsydøstlig retning. Der anlægges 5 meter brede veje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på ca m 2. Herudover opføres et til to fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse med mølleområdet, som tilsluttes elnettet. Der er gode vindforhold i området, og projektets 3 nye møller vil kunne forsyne omkring husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv. På grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav. Med en afstand på mere end 500 meter til beboelser og offentligt befærdede veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Landskabet på Lolland er dannet under sidste istid, og det er overvejende domineret af store, plane bundmoræneflader. Projektområdet er placeret i et landskab med ganske svage terrænbevægelser, og det anvendes udelukkende landbrugsmæssigt i form af planteavl. Området hører under Knuthenborg Gods, og der er tale om et karakteristisk herregårdslandskab med store, åbne dyrkningsflader, store afgrænsende skovpartier og allébeplantninger, som markerer indgangen til Knuthenborg Park og vejadgang til Hasagergård øst for projektområdet. De store møller kan størrelsesmæssigt spille op til det store landskabsrum syd for Knuthenborg Park, og de vil harmonere med landskabets skala og de store skovarealer nord og vest for projektområdet. De nye møller vil være meget synlige indenfor området, som er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Anlægget vil dog ikke på nogen måde skabe en barrierevirkning i området, og det vurderes derfor, at anlægget ikke vil forringe de naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. På grund af skovarealerne i Knuthenborg Park og Merretskov mod vest vil møllerne kun være synlige fra få steder, og på stor afstand, indenfor det større uforstyrrede landskab mod 1

26 IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG nord, set fra kystnærhedszonen og fra det geologiske interesseområde nord og øst for Sakskøbing. Bebyggelse i Maribo og afstandsforhold vil enten skjule møllerne eller nedtone deres dominans, når de betragtes fra arealer i det større uforstyrrede landskab syd for mølleområdet Det vurderes derfor, at mølleanlægget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de landskabelige interesser indenfor de større uforstyrrede landskaber, indenfor kystnærhedszonen og i det geologiske interesseområde. Mølleprojektet vil ikke medføre nogen påvirkning af skovområderne nord og vest for anlægsområdet eller for øvrig beplantning i området. De tre møller opstilles udenfor skovbyggelinjen omkring Knuthenborg Park, men den nordligste af møllerne vil have vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Der findes enkelte landsbyer omkring projektområdet, hvoraf Hunseby/Maglemer, som ligger knap 900 m mod syd, er den nærmeste. Møllerne vil være meget synlige fra de nordlige dele af denne landsby, men udsigten mod mølleområdet er i forvejen belastet af et højspændingstracé lige nord for byen. Øvrige mindre byer/landsbyer indenfor en afstand af knap 5 km fra projektområdet er Bandholm, Krårup og Nørreballe. Mølleanlægget vil være synligt fra Krårup, men den eksisterende møllegruppe lige vest herfor vil virke mere dominerende end de nye møller. Bandholm og Nørreballe vurderes ikke at blive påvirket i nævneværdigt omfang, da de mellemliggende skovarealer enten vil skjule eller nedtone møllernes visuelle dominans set fra disse byer. Mølleanlægget vil være synligt fra få punkter især i den nordøstlige del af Maribo og den vestlige del af Sakskøbing, men afstandsforholdet og den ringe synlighed betyder, at påvirkningen af disse to byer ikke anses som værende væsentlig. Set fra de omkringliggende nabobeboelser mod øst og vest vil møllerne fremstå meget synlige og markante, men afstandskravet på 4 x møllens totalhøjde, svarende til 596 m, overholdes ved alle nabobeboelser. Det vejledende afstandskrav på 1,7 gange møllernes totalhøjde, dog mindst 250 m for møller over 80 m, overholdes i forhold til alle overordnede statslige veje omkring projektområdet. En del af mølleanlægget vil på en meget kort strækning af motorvejen mellem Maribo og Sakskøbing være placeret i vejens sigtelinje, men på grund af slørende beplantning og det indbyrdes afstandsforhold vurderes det, at møllerne ikke vil udgøre nogen fare for trafiksikkerheden. Det vurderes, at mølleanlægget på grund af afstandsforhold og ringe synlighed ikke vil udgøre nogen distraktionsfaktor for trafikanter på øvrige overordnede veje (rute 9) og for lokoførere på jernbanen mellem Nakskov og Sakskøbing. Syd for mølleområdet løber et højspændingstracé. Der kan opstå uheldige visuelle sammenfald mellem mølleanlægget og højspændingsledningerne, når de betragtes fra få punkter mod syd og sydøst, men det vurderes, at anlæggene generelt vil kunne opfattes som selvstændige tekniske anlæg på grund af de indbyrdes afstands- og skalaforhold. Der kan opstå uheldige få uheldige visuelle sammenfald mellem de planlagte møller ved Knuthenborg og de eksisterende møllegrupper ved Nørreballe og Krårup, når anlæggene betragtes fra punkter vest og øst for møllegrupperne. Merretskov vil danne en fysisk adskillelse mellem møllerne ved Nørreballe og de planlagte møller, og på grund af beplantning i området øst for Krårup, vil det kun være fra ganske få punkter i landskabet, at der vil opstå et visuelt overlap. Der er ikke planlagt for yderligere mølleanlæg indenfor påvirkningsafstanden på 28 gange møllernes totalhøjde. På baggrund af ovenstående vurderes påvirkningen, som de nye møller vil medføre i forhold til de eksisterende møller indenfor påvirkningsafstanden, ikke at være væsentlig. Det planlagte projekt vil ikke medføre nogen påvirkning i forhold til diger, fortidsminder, kulturmiljøer eller fredede arealer omkring projektområdet. Set fra den nordlige del af området omkring Hunseby Kirke vil møllerne fremstå meget synlige og dominerende i landskabet. Et eksisterende højspændingsanlæg dominerer dog i forvejen udsigten mod mølleområdet, og påvirkningen af Hunseby Kirke vurderes derfor ikke at være væsentlig. Ingen af de øvrige kirker, som ligger indenfor 5 km omkring projektområdet vurderes at blive påvir- 2

27 IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG ket nævneværdigt af det planlagte mølleanlæg. Mølleanlægget vil medføre en visuel påvirkning af herregårdsmiljøet syd for Knuthenborg Park, men landskabets skala kan bære opstilling af de store møller, og Knuthenborg Slot vil ikke blive visuelt påvirket af projektet. Landskabet opdeles i tre afstandszoner. Nærzonen er området 0-4,5 km fra selve mølleområdet. I nærzonen er møllerne meget markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom beplantning, bebyggelse, øvrige tekniske anlæg mv. I mellemzonen (4,5-10 km) vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og bebyggelser. De mange skove omkring projektområdet vil medføre, at møllerne fra flere steder vil være helt eller delvist skjult. I fjernzonen vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan man i klart vejr se møllerne fra endog store afstande. Det fordrer dog, at møllerne betragtes fra høje og åbne arealer, som eksempelvis området ved Birket. Mølleanlægget vil være mest dominerende i nærzonen, og når det betragtes fra øst/nordøst, da terrænet er fladt og landskabet forholdsvis fri for større bevoksninger. Samlet set vurderes det, at møllerne vil forandre oplevelsen af det landskab, som de opføres i, men at landskabet kan bære opstillingen af de store møller uden at blive påvirket negativt i væsentligt omfang. Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold i og omkring mølleområdet. Nabobeboelser Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 596 meter for projektforslagets møller. Vindmøllerne vil opleves som dominerende, men den visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer sløres dog i flere tilfælde af bebyggelse og beplantning mv. For projektforslagets møller er der beregnet et støjbidrag på 40,8 / 42,0 db(a) den nabobeboelse i det åbne land, der påvirkes mest. Denne beboelse ligger øst for møllerækken ved Egehusgård, som hører under Knuthenborg. Grænseværdien for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Ved Hunseby/Maglemer, som er den nærmeste samlede bebyggelse med støjfølsom arealanvendelse, er støjbidraget beregnet til 36,2 / 37,3 db(a). Grænseværdien for denne type bebyggelse (boligområde) er 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til problemer med infralyd eller lavfrekvent støj. Støjgrænser for lavfrekvent støj vil indgå i den kommende støjbekendtgørelse for vindmøller, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at udgangspunktet er, at lavfrekvent støj allerede er tilgodeset, når de almindelige støjgrænser er overholdt. Der er beregnet et skyggekast på 18 timer og 17 minutter pr. år ved Egehusgård, der hører under Knuthenborg, og som er den nabobeboelse, der påvirkes mest. Den vejledende grænseværdi er på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid. Der er yderligere tre naboer, som alle ligger sydvest for møllerækken ved Skolevej, hvor der er beregnet op til 12 timers skyggekast. Ved alle øvrige nabobeboelser er grænseværdien overholdt, dog er der beregnet mellem 9 og 10 timers skyggelast ved tre nabobeboelser. I henhold til vindmølleplanen for Lolland Kommune er det et krav, at møllerne udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året. 3

28 IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser i området mellem Knuthenborg og Hunseby. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO 2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til CO 2 -udledningen, hvis den samme mængde strøm bliver produceret på traditionel vis. Ved 0-alternativet, hvor ingen af de nye møller opstilles, vil man ikke opnå denne positive effekt til gavn for miljøet. Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I mølleområdet ved Knuthenborg er der drikkevandsinteresser, men opstillingen af møllerne vil ikke påvirke de eksisterende vandboringer, som alle ligger mere end 1 km fra møllerækken. Der vurderes at være risiko for spild af olie ved uheld, men et spild fra møllen vil grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering straks blive opdaget, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (møllehatten) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. Samlet set vurderes risikoen for at grundvandet påvirkes af forurening at være minimal. Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste er RAMSAR-område nr. 21, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 85 og EF-habitatområde nr. 152, der alle ligger ca. 1,6 km nord for møllerne ved Smålandshavet, mens der er ca. 4 km de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder mod syd, som ligger ved Maribo-søerne. Det er overvejende vandfugle og rovfugle, som udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, og de fleste arter er stærkt knyttet til kyst og hav, store søer og engområder og kun i mindre omfang til landbrugsområder. Tilsvarende er udpegningsgrundlaget for habitatområderne overvejende habitater, som ikke forekommer på de dyrkede marker, hvor møllerne opstilles, og af de dyre- og plantearter, som indgår i udpegningsgrundlaget, vurderes kun Bredøret flagermus, Damflagermus og Stor vandsalamander potentielt at kunne forekomme i mølleområdet, men samlet set vurderes dyr, planter og habitater ikke at blive påvirkede. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af de strengt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Flere arter af småflagermus vil potentielt kunne forekomme i området, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men møllerne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. De seks beskyttede paddearter, som forekommer på den nordlige del af Lolland, vurderes ikke at blive påvirket, da projektet ikke berører vandhuller eller våde engarealer. Eremit er den eneste af de beskyttede insektarter, som er registreret i nærheden af mølleområdet, men den er strengt knyttet til huller i ældre træer og vil ikke blive påvirket af projektet. Den største gene for fuglelivet i området vil være møllernes forstyrrelseseffekt, mens risikoen for kollisioner vurderes som minimal. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Projektområdet består af dyrket landbrugsjord, og der er kun få mindre arealer i form af småsøer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og herudover der det beskyttede vandløb Hunså øst for møllerækken. Ingen af de beskyttede arealer vil blive berørt af an- 4

29 IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG lægsarbejderne, og det vil blive sikret, at arealerne ikke ved et uheld påvirkes af skadelige stoffer. De nærmeste vildtreservater er Tårs Vig ca. 2 km mod nordøst og Maribosøerne ca. 4 km mod sydøst. Bortset fra kirkefredningen ved Hunså Kirke mod sydøst og de fredede fortidsminder i skoven mod vest, er der ingen fredede områder i nærheden af mølleplaceringerne. Knuthenborg Park umiddelbart nord for mølleområdet er udpeget som besøgscenter og udgør en af Lolland Kommunes hovedattraktioner. Parkens besøgende vil opleve møllerne, når de kører ad alléen øst for møllerækken, men inde fra parken vil møllerne være skjult bag parkens træer. Det er hensigten, at der med udgangspunkt i vindmøllerne skal formidles viden om vedvarende energi og bæredygtighed til parkens besøgende, idet disse temaer vil indgå som et væsentligt fokuspunkt i parkens udvikling af nye aktiviteter og attraktioner. Herudover er de nærmeste rekreative anlæg Maribo Sø Golfbane og en skydebane ved Søholt Gods, samt et planlagt besøgscenter ved motorvejsafkørsel 48, som skal være med til at tiltrække flere turister og virksomheder til Lolland, når den faste forbindelse over Femern Bælt er etableret. På grund af afstanden vurderes disse anlæg ikke at blive væsentligt påvirket af vindmøllerne. De to nordligste af møllerne opstilles indenfor et område, der er udpeget som friluftsområde, og som omfatter arealer omkring Knuthenborg Park, Merretskov og Bandholm. Vindmølleanlægget vil være meget synligt og dominerende fra de åbne arealer i udkanten af området, herunder fra alléen øst for møllerækken, der er planlagt til at indgå i et regionalt vandrerutenet, mens møllerne vil være skjulte, når man befinder sig inde i skovene. Møllerne vil give anledning til støj og skyggekast i området, men de vil ikke forhindre rekreative aktiviteter. Andre forhold Mølleprojektet vil ikke være i konflikt med planlagt byudvikling. Den sydligste mølle opstilles i et område, der er udpeget som jordbrugsområde, og de to nordligste møller opstilles i et område, der er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Dette område omfatter bl.a. Merretskov og Knuthenborg Park, og arealerne langs kysten godt 2 km nordøst for møllerne er desuden udpeget som særligt lokalt naturområde. Dette område, som rummer de allervigtigste natur- og landskabsinteresser, vil ikke blive berørt af mølleprojektet. For at sikre dyre- og plantearters spredningsmuligheder er der desuden udpeget økologiske forbindelse, hvoraf de nærmeste er beliggende langs Hunså mod øst og langs Skolevej mod syd, men mølleprojektet vurderes ikke at medføre nogen nævneværdig påvirkning. Der er ikke udpeget skovrejsningsområder i nærheden af møllerne, og mølleprojektet vil heller ikke være i konflikt med udpegningerne af lavbundsarealer og potentielle vådområder. Der er endvidere ikke planlagt vejprojekter i forbindelse med det overordnede vejnet i området, og der er stor afstand til de nærmeste råstofinteresseområder og graveområde. Der er ingen flyvepladser i nærheden af mølleområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder i området. Det nærmeste tracé af master med højspændingsledninger er placeret ca. 750 meter syd for møllerækken, og med denne afstand vurderes opstillingen af vindmøllerne ikke at indebære sikkerhedsmæssige risici. Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet. 5

30 IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG Mølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det er således bygherrens vurdering, at møllernes produktion af vedvarende energi og reduktion af udledningen af CO 2 vil kunne styrke Knuthenborg Parks profil overfor de mange besøgende. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet. I henhold til lov om fremme af vedvarende energi kan lokale borgere anmelde krav om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Der er desuden krav om udbud af vindmølleandele til lokale borgere. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjpåvirkningen fra projektforslagets møller overholder de gældende lovkrav, som ligger væsentligt under det støjniveau på 65 db(a), der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende kan de vejledende regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser, såfremt der etableres afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser påvirkes med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter tilsynsreglerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien for skyggekast vil ligeledes indgå i overvågningsprogrammet. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 6

31

32

33

34

35 Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Knuthenborg August 2011

36 Vindmøller ved Knuthenborg - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering August 2011 Udgiver: Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Rapportskrivning, redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS, Magnoliavej 16, 7700 Thisted (arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth) Plan&Landskab (landskabsarkitekt Sif Zimmermann) Bidrag vedr. WindPro-beregninger: Siemens Wind Power A/S Bidrag vedr. rapportskrivning, foto og diverse undersøgelser: Marine Observers (biolog Jan Durinck) Patriotisk Selskab Danmarks Vindmølleforening Forsidefotoet er en visualisering af projektforslaget set fra Skibevej nordvest for møllerne. Kort: Lolland Kommune Bagsidefotoet er samme foto som på forsiden, men det viser eksisterende forhold uden møller. 2

37 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Projektforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Den videre procedure PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal LANDSKABELIGE FORHOLD Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Vurdering af landskabelig påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand til naboer og visuelle forhold Støj Infralyd og lavfrekvent støj Skyggekast Reflekser Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening/klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Rekreative forhold Vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsanlæg Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning af nabobeboelser Skyggekastgener for nabobeboelser Overvågningsprogram REFERENCER BILAG Bilag 1 - Støjberegning for projektforslag Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder

38 4

39 Forord Knuthenborg Gods ønsker at opstille 3 vindmøller i området mellem Knuthenborg og Hunseby i Lolland Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Lolland Kommune udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, og der skal fremlægges en vurdering af planernes virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Herudover skal der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for den påvirkning af miljøet, som det konkrete projekt medfører. Denne rapport indeholder både VVM-redegørelse og miljørapport med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 7 og lokalplan for et vindmølleprojekt ved Knuthenborg. Der har været afholdt en offentlig idéfase i perioden 30. november til den 21. december 2010, hvor der blev indkaldt idéer og forslag til ændring af kommuneplanen samt miljøvurderingens og VVM-redegørelsens indhold. Resultatet af idéfasen og den videre procedure er beskrevet nærmere i afsnit

40 Ikke-teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller i området ved Knuthenborg nordvest for Hunseby. Projekt Der er undersøgt et projektforslag med 3 møller med en navhøjde på 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149 meter. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at opstille møller ved Knuthenborg. Møllerne opstilles på en række, der er orienteret i nordnordvest-sydsydøstlig retning. Der anlægges 5 meter brede veje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på ca m 2. Herudover opføres et til to fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse med mølleområdet, som tilsluttes elnettet. Der er gode vindforhold i området, og projektets 3 nye møller vil kunne forsyne omkring husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv. På grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav. Med en afstand på mere end 500 meter til beboelser og offentligt befærdede veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Landskabet på Lolland er dannet under sidste istid, og det er overvejende domineret af store, plane bundmoræneflader. Projektområdet er placeret i et landskab med ganske svage terrænbevægelser, og det anvendes udelukkende landbrugsmæssigt i form af planteavl. Området hører under Knuthenborg Gods, og der er tale om et karakteristisk herregårdslandskab med store, åbne dyrkningsflader, store afgrænsende skovpartier og allébeplantninger, som markerer indgangen til Knuthenborg Park og vejadgang til Hasagergård øst for projektområdet. De store møller kan størrelsesmæssigt spille op til det store landskabsrum syd for Knuthenborg Park, og de vil harmonere med landskabets skala og de store skovarealer nord og vest for projektområdet. De nye møller vil være meget synlige indenfor området, som er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Anlægget vil dog ikke på nogen måde skabe en barrierevirkning i området, og det vurderes derfor, at anlægget ikke vil forringe de naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. På grund af skovarealerne i Knuthenborg Park og Merretskov mod vest vil møllerne kun være synlige fra få steder, og på stor afstand, indenfor det større uforstyrrede landskab mod nord, set fra kystnærhedszonen og fra det geologiske interesseområde nord og øst for Sakskøbing. Bebyggelse i Maribo og afstandsforhold vil enten skjule møllerne eller nedtone deres dominans, når de betragtes fra arealer i det større uforstyrrede landskab syd for mølleområdet Det vurderes derfor, at mølleanlægget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de landskabelige interesser indenfor de større uforstyrrede landskaber, indenfor kystnærhedszonen og i det geologiske interesseområde. Mølleprojektet vil ikke medføre nogen påvirkning af skovområderne nord og vest for anlægsområdet eller for øvrig beplantning i området. De tre møller opstilles udenfor skovbyggelinjen omkring Knuthenborg Park, men den nordligste af møllerne vil have vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Der findes enkelte landsbyer omkring projektområdet, hvoraf Hunseby/Maglemer, som ligger knap 900 m mod syd, er den nærmeste. Møllerne vil være meget synlige fra de nordlige dele af denne landsby, men udsigten mod mølle- 6

41 området er i forvejen belastet af et højspændingstracé lige nord for byen. Øvrige mindre byer/landsbyer indenfor en afstand af knap 5 km fra projektområdet er Bandholm, Krårup og Nørreballe. Mølleanlægget vil være synligt fra Krårup, men den eksisterende møllegruppe lige vest herfor vil virke mere dominerende end de nye møller. Bandholm og Nørreballe vurderes ikke at blive påvirket i nævneværdigt omfang, da de mellemliggende skovarealer enten vil skjule eller nedtone møllernes visuelle dominans set fra disse byer. Mølleanlægget vil være synligt fra få punkter især i den nordøstlige del af Maribo og den vestlige del af Sakskøbing, men afstandsforholdet og den ringe synlighed betyder, at påvirkningen af disse to byer ikke anses som værende væsentlig. Set fra de omkringliggende nabobeboelser mod øst og vest vil møllerne fremstå meget synlige og markante, men afstandskravet på 4 x møllens totalhøjde, svarende til 596 m, overholdes ved alle nabobeboelser. Det vejledende afstandskrav på 1,7 gange møllernes totalhøjde, dog mindst 250 m for møller over 80 m, overholdes i forhold til alle overordnede statslige veje omkring projektområdet. En del af mølleanlægget vil på en meget kort strækning af motorvejen mellem Maribo og Sakskøbing være placeret i vejens sigtelinje, men på grund af slørende beplantning og det indbyrdes afstandsforhold vurderes det, at møllerne ikke vil udgøre nogen fare for trafiksikkerheden. Det vurderes, at mølleanlægget på grund af afstandsforhold og ringe synlighed ikke vil udgøre nogen distraktionsfaktor for trafikanter på øvrige overordnede veje (rute 9) og for lokoførere på jernbanen mellem Nakskov og Sakskøbing. Syd for mølleområdet løber et højspændingstracé. Der kan opstå uheldige visuelle sammenfald mellem mølleanlægget og højspændingsledningerne, når de betragtes fra få punkter mod syd og sydøst, men det vurderes, at anlæggene generelt vil kunne opfattes som selvstændige tekniske anlæg på grund af de indbyrdes afstands- og skalaforhold. Der kan opstå uheldige få uheldige visuelle sammenfald mellem de planlagte møller ved Knuthenborg og de eksisterende møllegrupper ved Nørreballe og Krårup, når anlæggene betragtes fra punkter vest og øst for møllegrupperne. Merretskov vil danne en fysisk adskillelse mellem møllerne ved Nørreballe og de planlagte møller, og på grund af beplantning i området øst for Krårup, vil det kun være fra ganske få punkter i landskabet, at der vil opstå et visuelt overlap. Der er ikke planlagt for yderligere mølleanlæg indenfor påvirkningsafstanden på 28 gange møllernes totalhøjde. På baggrund af ovenstående vurderes påvirkningen, som de nye møller vil medføre i forhold til de eksisterende møller indenfor påvirkningsafstanden, ikke at være væsentlig. Det planlagte projekt vil ikke medføre nogen påvirkning i forhold til diger, fortidsminder, kulturmiljøer eller fredede arealer omkring projektområdet. Set fra den nordlige del af området omkring Hunseby Kirke vil møllerne fremstå meget synlige og dominerende i landskabet. Et eksisterende højspændingsanlæg dominerer dog i forvejen udsigten mod mølleområdet, og påvirkningen af Hunseby Kirke vurderes derfor ikke at være væsentlig. Ingen af de øvrige kirker, som ligger indenfor 5 km omkring projektområdet vurderes at blive påvirket nævneværdigt af det planlagte mølleanlæg. Mølleanlægget vil medføre en visuel påvirkning af herregårdsmiljøet syd for Knuthenborg Park, men landskabets skala kan bære opstilling af de store møller, og Knuthenborg Slot vil ikke blive visuelt påvirket af projektet. Landskabet opdeles i tre afstandszoner. Nærzonen er området 0-4,5 km fra selve mølleområdet. I nærzonen er møllerne meget markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom beplantning, bebyggelse, øvrige tekniske anlæg mv. I mellemzonen (4,5-10 km) vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og bebyggelser. De mange skove omkring projektområdet vil medføre, at møllerne fra flere steder vil være helt eller delvist skjult. I fjernzonen vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan man i klart vejr se møllerne fra endog store afstande. Det fordrer dog, at møllerne betragtes fra høje og åbne arealer, som eksempelvis området ved Birket. Mølleanlægget vil være mest dominerende i nærzonen, og når det betragtes fra øst/nordøst, da terrænet er fladt og landskabet forholdsvis fri for større bevoksninger. Samlet set vurderes det, at møllerne vil forandre oplevelsen af det landskab, som de opføres i, men at landskabet kan bære opstillingen af de store møller uden at blive påvirket negativt i væsentligt omfang. 7

42 Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold i og omkring mølleområdet. Nabobeboelser Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 596 meter for projektforslagets møller. Vindmøllerne vil opleves som dominerende, men den visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer sløres dog i flere tilfælde af bebyggelse og beplantning mv. For projektforslagets møller er der beregnet et støjbidrag på 40,8 / 42,0 db(a) den nabobeboelse i det åbne land, der påvirkes mest. Denne beboelse ligger øst for møllerækken ved Egehusgård, som hører under Knuthenborg. Grænseværdien for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Ved Hunseby/Maglemer, som er den nærmeste samlede bebyggelse med støjfølsom arealanvendelse, er støjbidraget beregnet til 36,2 / 37,3 db(a). Grænseværdien for denne type bebyggelse (boligområde) er 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til problemer med infralyd eller lavfrekvent støj. Støjgrænser for lavfrekvent støj vil indgå i den kommende støjbekendtgørelse for vindmøller, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at udgangspunktet er, at lavfrekvent støj allerede er tilgodeset, når de almindelige støjgrænser er overholdt. Der er beregnet et skyggekast på 18 timer og 17 minutter pr. år ved Egehusgård, der hører under Knuthenborg, og som er den nabobeboelse, der påvirkes mest. Den vejledende grænseværdi er på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid. Der er yderligere tre naboer, som alle ligger sydvest for møllerækken ved Skolevej, hvor der er beregnet op til 12 timers skyggekast. Ved alle øvrige nabobeboelser er grænseværdien overholdt, dog er der beregnet mellem 9 og 10 timers skyggelast ved tre nabobeboelser. I henhold til vindmølleplanen for Lolland Kommune er det et krav, at møllerne udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser i området mellem Knuthenborg og Hunseby. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledningen, hvis den samme mængde strøm bliver produceret på traditionel vis. Ved 0-alternativet, hvor ingen af de nye møller opstilles, vil man ikke opnå denne positive effekt til gavn for miljøet. Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I mølleområdet ved Knuthenborg er der drikkevandsinteresser, men opstillingen af møllerne vil ikke påvirke de eksisterende vandboringer, som alle ligger mere end 1 km fra møllerækken. Der vurderes at være risiko for spild af olie ved uheld, men et spild fra møllen vil grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering straks blive opdaget, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (møllehatten) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. Samlet set vurderes risikoen for at grundvandet påvirkes af forurening at være minimal. Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste er RAMSAR-område nr. 21, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 85 og EF-habitatområde nr. 152, der alle ligger ca. 1,6 km nord for møllerne ved Smålandshavet, mens der er ca. 4 km de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder mod syd, som ligger ved Maribo-søerne. Det er overvejende vandfugle og rovfugle, som udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, og 8

43 de fleste arter er stærkt knyttet til kyst og hav, store søer og engområder og kun i mindre omfang til landbrugsområder. Tilsvarende er udpegningsgrundlaget for habitatområderne overvejende habitater, som ikke forekommer på de dyrkede marker, hvor møllerne opstilles, og af de dyre- og plantearter, som indgår i udpegningsgrundlaget, vurderes kun Bredøret flagermus, Damflagermus og Stor vandsalamander potentielt at kunne forekomme i mølleområdet, men samlet set vurderes dyr, planter og habitater ikke at blive påvirkede. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af de strengt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Flere arter af småflagermus vil potentielt kunne forekomme i området, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men møllerne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. De seks beskyttede paddearter, som forekommer på den nordlige del af Lolland, vurderes ikke at blive påvirket, da projektet ikke berører vandhuller eller våde engarealer. Eremit er den eneste af de beskyttede insektarter, som er registreret i nærheden af mølleområdet, men den er strengt knyttet til huller i ældre træer og vil ikke blive påvirket af projektet. Den største gene for fuglelivet i området vil være møllernes forstyrrelseseffekt, mens risikoen for kollisioner vurderes som minimal. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Projektområdet består af dyrket landbrugsjord, og der er kun få mindre arealer i form af småsøer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og herudover der det beskyttede vandløb Hunså øst for møllerækken. Ingen af de beskyttede arealer vil blive berørt af anlægsarbejderne, og det vil blive sikret, at arealerne ikke ved et uheld påvirkes af skadelige stoffer. De nærmeste vildtreservater er Tårs Vig ca. 2 km mod nordøst og Maribosøerne ca. 4 km mod sydøst. Bortset fra kirkefredningen ved Hunså Kirke mod sydøst og de fredede fortidsminder i skoven mod vest, er der ingen fredede områder i nærheden af mølleplaceringerne. Knuthenborg Park umiddelbart nord for mølleområdet er udpeget som besøgscenter og udgør en af Lolland Kommunes hovedattraktioner. Parkens besøgende vil opleve møllerne, når de kører ad alléen øst for møllerækken, men inde fra parken vil møllerne være skjult bag parkens træer. Det er hensigten, at der med udgangspunkt i vindmøllerne skal formidles viden om vedvarende energi og bæredygtighed til parkens besøgende, idet disse temaer vil indgå som et væsentligt fokuspunkt i parkens udvikling af nye aktiviteter og attraktioner. Herudover er de nærmeste rekreative anlæg Maribo Sø Golfbane og en skydebane ved Søholt Gods, samt et planlagt besøgscenter ved motorvejsafkørsel 48, som skal være med til at tiltrække flere turister og virksomheder til Lolland, når den faste forbindelse over Femern Bælt er etableret. På grund af afstanden vurderes disse anlæg ikke at blive væsentligt påvirket af vindmøllerne. De to nordligste af møllerne opstilles indenfor et område, der er udpeget som friluftsområde, og som omfatter arealer omkring Knuthenborg Park, Merretskov og Bandholm. Vindmølleanlægget vil være meget synligt og dominerende fra de åbne arealer i udkanten af området, herunder fra alléen øst for møllerækken, der er planlagt til at indgå i et regionalt vandrerutenet, mens møllerne vil være skjulte, når man befinder sig inde i skovene. Møllerne vil give anledning til støj og skyggekast i området, men de vil ikke forhindre rekreative aktiviteter. Andre forhold Mølleprojektet vil ikke være i konflikt med planlagt byudvikling. Den sydligste mølle opstilles i et område, der er udpeget som jordbrugsområde, og de to nordligste møller opstilles i et område, der er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Dette område omfatter bl.a. Merretskov og Knuthenborg Park, og arealerne langs kysten godt 2 km nordøst for møllerne er desuden udpeget som særligt lokalt naturområde. Dette område, som rummer de allervigtigste natur- og landskabsinteresser, vil ikke blive berørt af mølleprojektet. For at sikre dyre- og plantearters spredningsmuligheder er der desuden udpeget økologiske forbindelse, hvoraf de nærmeste er beliggende langs Hunså mod øst og langs Skolevej mod syd, men mølleprojektet vurderes ikke at medføre nogen nævneværdig påvirkning. Der er ikke udpeget skovrejsningsområder i nærheden af møllerne, og mølleprojektet vil heller ikke være i konflikt med udpegningerne af lavbundsarealer og potentielle vådområder. Der er endvidere ikke planlagt vejprojekter i for- 9

44 bindelse med det overordnede vejnet i området, og der er stor afstand til de nærmeste råstofinteresseområder og graveområde. Der er ingen flyvepladser i nærheden af mølleområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder i området. Det nærmeste tracé af master med højspændingsledninger er placeret ca. 750 meter syd for møllerækken, og med denne afstand vurderes opstillingen af vindmøllerne ikke at indebære sikkerhedsmæssige risici. Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Mølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det er således bygherrens vurdering, at møllernes produktion af vedvarende energi og reduktion af udledningen af CO2 vil kunne styrke Knuthenborg Parks profil overfor de mange besøgende. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet. I henhold til lov om fremme af vedvarende energi kan lokale borgere anmelde krav om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Der er desuden krav om udbud af vindmølleandele til lokale borgere. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjpåvirkningen fra projektforslagets møller overholder de gældende lovkrav, som ligger væsentligt under det støjniveau på 65 db(a), der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende kan de vejledende regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser, såfremt der etableres afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser påvirkes med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter tilsynsreglerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien for skyggekast vil ligeledes indgå i overvågningsprogrammet. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 10

45 1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Knuthenborg Gods har ansøgt om at opstille en række med tre vindmøller i området mellem Knuthenborg og Hunseby. 10 km Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed mellem Knuthenborg og Hunseby nord for Maribo. N Byrådet har den 23. september 2010 vedtaget "Temakommuneplan for vindmøller". I denne temaplan har Lolland Kommune udlagt et nyt vindmølleområde ved Knuthenborg/Hunseby (rammeområde 360-T8) med plads til 3 møller med en totalhøjde på op til 150 meter. Området er mod nord og vest omfattet af skovbyggelinje, kystnærhedszone og friluftsområde, samt jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Lolland Kommune har vurderet, at der primært bør rejses vindmøller mod syd og øst. Projektforslag Projektforslaget omfatter et projekt med 3 vindmøller hver med en totalhøjde på 149 m. Navhøjden er 92,5 m og rotordiameteren er 113 m. Møllerne skal opstilles på en række, som orienteres i nordnordvest-sydsydøstlig retning, og der vil være en afstand mellem hver mølle på ca. 351 meter. Den anvendte mølletype er en nyudviklet 3,0 MW Siemens-mølle, og de 3 møller opstilles alle udenfor skovbyggelinjen omkring Knuthenborg Park og Merretskov. Alternativer I debatoplægget, som var offentliggjort i idéfasen, der varede fra 30. november til 21. december 2010, var der skitseret et forslag med 3 møller med en navhøjde på 89,5 m og en rotordiameter på 101 m svarende til en totalhøjde på 140 m. Denne mølletype eller tilsvarende mølletyper vil ligeledes kunne opstilles indenfor de beskrevne rammer for projektforslaget. Der redegøres ikke for disse mølletyper som et egentligt alternativ, idet udseende og miljøpåvirkninger kun vil afvige ubetydeligt fra den beskrevne Siemens 3,0 MW-mølle. Der er ikke i idéfasen fremkommet forslag til alternative placeringer indenfor det udlagte vindmølleområde mellem Knuthenborg og Hunseby. I idéfasen er der fra flere sider peget på alternative lokaliteter til placeringer af møllerne, herunder området øst for Knuthenborg Park ved Knuthenborg Avlsgård og kysten mellem Hunseby Strand og Bandholm, hvor der blandt andet foreslås en placering tæt ved diget, på diget, på stranden nord for diget eller i Smålandsfarvandet. Herudover er der fremkommet forslag om, at man som alternativ udskifter de eksisterende møller ved Vårskov, som ligger nordøst for Nørreballe. I vindmølleplanen for Lolland Kommune er der foretaget en overordnet samlet vurdering af de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser ved afgrænsningen af mølleområderne, herunder området ved Knuthenborg, og der kan kun opstilles vindmøller indenfor de udpegede områder. Det afgrænsede område mellem Knuthenborg og Hunseby er beliggende indenfor kystnærhedszonen, men dette er i vindmølleplanen vurderet som ubetænkeligt i og med de store skovarealer slører erkendelsen af kystnærhed. De alternative placeringsforslag er derimod beliggende i det landskabeligt mere sårbare kystområde, hvor der desuden i kommuneplanen er udpeget et særligt lokalt naturområde langs kysten. Herudover er Smålandsfarvandet udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, og der er fastlagt strandbeskyttelseslinje langs kysten. Det fremgår endvidere af vindmølleplanen, at det nuværende vindmølleområde ved Vårskov nordøst for Nørreballe skal udtages, når de eksisterende møller er udtjente og tages ned, idet det er vurderet, at der ikke er mulighed for opstilling af nye, større møller. Det konkluderes, at de fremkomne placeringsforslag ikke udgør rimelige alternativer, som skal undersøges nærmere. 11

46 N 0-alternativet Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Hvis der ikke opstilles møller, sker der ingen yderligere påvirkning af området ved Knuthenborg og Hunseby. Endelig sker der ingen reduktion i luftforureningen, herunder udledningen af CO Rapportens temaer Denne rapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. Først og fremmest beskrives genevirkningerne for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende lovgivning, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang, og det gælder især støj- og skyggekastgener. Dernæst redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og set fra større afstande samt mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende mølleområder, øvrige tekniske anlæg og kulturhistoriske interesser herunder forholdet til de nærmeste og mest markante kirker. Desuden beskrives påvirkningen af områdets naturområder og dyreliv med særligt fokus på beskyttede dyrearter. Vindmølle 4 x totalhøjde 500 m Endelig beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljømæssige fordele såvel lokalt som globalt. Figur 1.2. Mølleplaceringer i projektforslaget med afstandskrav på 4 x møllernes totalhøjde svarende til 596 meter. 12

47 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé og indeholder 7 afsnit - en VVM-redegørelse (afsnit 1-6) samt et afsnit med emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (afsnit 7). I det første afsnit, Indledning, beskrives mølleprojektet ganske kort, rapportens temaer, lovgivning og planlægning på området samt rapportens hovedkonklusioner. I andet afsnit, Projektbeskrivelse, gives en detaljeret beskrivelse af projektforslaget. Der redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter at møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje afsnit, Landskabelige forhold, omhandler en beskrivelse af de landskabelige og kulturhistoriske forhold i området, herunder en beskrivelse af den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde afsnit, Forhold ved naboer, beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. I det femte afsnit, Påvirkning af miljøet i øvrigt, beskrives mølleprojektets påvirkning af naturog miljøforhold, herunder luft, grundvand, geologi og biologi. Det sjette afsnit, Andre forhold, omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik, ledningsoplysninger og socioøkonomiske forhold. Det syvende afsnit, Sundhed og overvågning, indeholder en beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og det redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer, litteraturhenvisninger og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplan for Lolland Kommune Kommuneplanforslaget har været i offentlig høring fra den 17. august frem til den 12. oktober 2010, og planen er endeligt godkendt af Byrådet den 24. februar Temakommuneplan for vindmøller Temakommuneplanen blev endeligt godkendt af Byrådet den 23. september 2010, og planen indgår som en del af den samlede kommuneplan. Temakommuneplanen indeholder 11 nye vindmølleområder og har følgende retningslinjer for nye møller. Retningslinjer i temakommuneplanen Store vindmøller kan kun opstilles i de udpegede vindmølleområder, som fremgår af kort (Store vindmøller defineres som mere end 100 meters totalhøjde) Der udpeges 11 vindmølleområder. Jf. tabel I nærområdet ved Femern Bælt forbindelsen kan der efter vedtagelsen af i landføringen, med et kommuneplantillæg, vedtages et vindmølleområde. Vindmølleområdet kan eventuelt medtage det nuværende Syltholmområde Der skal primært lokalplanlægges for vindmøller, mellem 125 og 150 meters totalhøjde inden for de udpegede vindmølleområder. Såfremt helt særlige forhold gør sig gældende og såfremt en VVM-redegørelse kan godtgøre dette, kan der undtagelsesvis planlægges for vindmøller ned til 100 meters totalhøjde. Udseende Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1, Vindmøller inden for det samme vindmølleområde skal have samme rotordiameter og opstilles med samme indbyrdes afstand. Møllernes skal ligge på linje, og opstilles med samme indbyrdes afstand, og således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være mindst 2 x rotordiameteren og maksimalt 4 x rotordiameteren, medmindre VVM-vurderingen kan dokumentere, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig og hensigtsmæssig. 13

48 Vindmøller indenfor samme vindmølleområde skal være ens med hensyn til størrelse, navhøjde, rotordiameter, udseende, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal samt være 3 bladet Mølletårne og vinger skal farvesættes med samme lysegrå farve og udføres med ikke reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer eller logo på vindmøllerne. Afstandskrav Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder belyse hvorfor påvirkningen må anses for ikke at påvirke landskabet i væsentlig grad Det skal ved visualisering, vurderes om lokoførere på jernbaner og trafikanter på overordnede veje, i sigtelinjen, vil opleve vindmøllerne som distraktionsfaktorer. Hvis det medfører gener og unødige trafikrisici bør vindmøller som udgangspunkt ikke placeres nærmere overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde Områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen Vindmøller kan ikke placeres i større uforstyrrede landskaber, indenfor kirkeomgivelser og i internationale naturbeskyttelsesområder. Støj Alle vindmøller skal anmeldes til kommunen i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller og skal overholde de til en hver tid gældende støjgrænser. Skyggevirkning Ved planlægning for vindmøller skal det sikres, at nabobeboelse ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program. Store vindmøller skal udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Lysafmærkning mv Af hensyn til flysikkerheden skal hver vindmølle, med en totalhøjde på mellem 100 meter og 150 meter som minimum afmærkes med rød lavintensiv belysning (minimum 10 candela) døgnet rundt. For at opnå 360 graders dækning skal der påsættes 2 lamper øverst på møllehatten. Afmærkning med blinkende lys skal undgås. Vejadgang og omformerstationer Anlæg af veje til opstilling og servicering af vindmøllerne skal ske under hensyntagen til områdets jordbrugsmæssige anvendelse. Vejene skal så vidt muligt anlægges langs naturlige skel i landskabet Omformerstationer til vindmøllerne skal så vidt muligt placeres i tilknytning til anden bebyggelse i området eller alternativt, så de indpasses i landskabet. Udskiftning og sanering af vindmøller Eksisterende vindmøller indenfor de udpegede vindmølleområder kan udskiftes med nye vindmøller jf. områdets rammer og retningslinjer Øvrige vindmøller, med undtagelse af husstandsvindmøller, uden for de udpegede vindmølleområder kan ikke udskiftes Ved nedtagning af vindmøller skal tilhørende fundamenter fjernes til 1 meter under terræn. Konsekvenszone For at sikre at nye støjfølsomme områder placeres, så de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra eksisterende og planlagte vindmøller, fastlægges en konsekvenszone på 4 x totalhøjden omkring planlagte vindmølleområder. Inden for denne zone må der ikke i lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er uacceptable miljømæssige gener forbundet hermed. Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet Planlovens 11g fastlægger, at anlæg, som må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM- 14

49 redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning (BEK nr af 15/12/2010) fastlægger, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end tre møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, som indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen skal belyse konsekvenserne af projektet i relation til plan-, natur- og miljømæssige forhold herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og at komme med bemærkninger, som kan forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses, og der skal foreligge en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt sammen med øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt. Endelig skal 0-alternativet belyses, det vil sige konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres, og der skal redegøres for de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregninger af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, som tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering Kommuneplantillæg 7 og lokalplan for vindmølleområdet ved Knuthenborg skal miljøvurderes, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav til miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVM-redegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med afsnit 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Inden den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr af 22/05/2009) fastlægger blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcer såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forholdet til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 x møllernes totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 15

50 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal der redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet. Projektet vil overholde afstandskravet på 4 x møllernes totalhøjde i forhold til nabobeboelser, og der findes to eksisterende møllegrupper med henholdsvis 6 og 7 møller samt en enkeltstående mølle indenfor en afstand af 28 x møllernes totalhøjde (svarende til ca. 4,2 km). I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Flere boliger kan blive påført skyggekast i mere end 10 timer pr. år, og derfor må en eller flere møller kunne standses på bestemte tidspunkter, så denne overskridelse undgås. Skyggekast ved de øvrige boliger i området overskrider ikke den vejledende grænseværdi. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægningen for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 1,7 gange møllens totalhøjde (dog minimum 250 m) og således, at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes, at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Placering af projektets vindmøller overholder afstandskravet til overordnede veje med god margin, og vil ikke være placeret i overordnede vejes sigtelinjer bortset fra en kort strækning af motorvejen sydvest for Våbensted. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27/12/2008). Loven fastlægger, at der inden fire uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden fire uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end seks gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastlægger også, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud men kan kun købe andele, såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Herudover omfatter loven også en Garantiordning og en Grøn ordning. Garantiordningen garanterer lån til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser, og med Grøn ordning kan kommunerne søge tilskud til landskabelige og rekreative anlægsarbejder samt kulturelle initiativer, som skal fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Støjbekendtgørelsen Regulering af støj fra vindmøller er fastlagt i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 14/12/2006). I henhold til bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ved nabobeboelser i det åbne land ikke overskride 42 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 44 db(a) ved vindhastigheder på 8 m/s. Støjen måles ved det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelsen. I områder, som anvendes eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastlagt en grænseværdi på henholdsvis 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved vindhastigheder på 8 m/s. Støjen skal måles i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer. 16

51 Der henvises til kapitel 4 og 7, hvor støjforhold og beregningsmetode for det konkrete projekt er beskrevet. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Disse områder er desuden omfattet af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Den eventuelle påvirkning af 3-områder, Natura 2000 områder eller anden form for natur i eller omkring mølleområdet er beskrevet i kapitel 5. Desuden vil redegørelsen i samme kapitel, jf. Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4, beskrive projektets betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder med flere. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer og havet. Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastlægger, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, som er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3. Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven fastlægge, at den kulturarv, som skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, det vil sige strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. lovens 29a eller fortidsminder, jf. lovens 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal Museum Lolland-Falster foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museum Lolland-Falster fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. De arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet er beskrevet i afsnit 3.3. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, som er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr af 19/04/2010) fastlægger, at lokalplaner, som udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (vejledning nr. 97 af 22/11/2010) kræves jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af vindmøller med et 17

52 grundareal over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 51 i Cirkulære om lov om landbrugsejendomme (CIR nr. 94 af 22/11/2010). Luftfartsloven Lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) fastlægger, at projekter til anlæg, som ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen (Trafikstyrelsen), og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer (BL 3-10 af 22/01/2010) skal hindringer med en højde mellem 100 meter og 150 meter afmærkes, hvis luftfartsvæsenet finder det nødvendigt. De forventede krav til afmærkning fremgår af rapportens afsnit 2.2. og 6.2. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder blandt andet bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg i rapportens afsnit 2.6 og 5.2. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 893 af 09/09/2009) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejeren samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Lolland Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i afsnit 2.2 og Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Mølleanlægget vil uden tvivl medføre en visuel forandring af det landskab, som det skal etableres i. Det vurderes dog også, at landskabets karakter og skalaforhold med de store, åbne dyrkede markflader og anseelige, afgrænsende skovpartier mod nord og vest er meget velegnet til opstilling af store vindmøller. De nye vindmøller vil opleves meget markante og dominerende fra de åbne arealer i nærzonen, da de er væsentligt højere end andre landskabselementer. I mellem- og fjernzonen vil de mange skovpartier især nord, vest og øst for mølleområdet bevirke, at anlægget i langt højere grad er enten helt eller delvist skjult. Det betyder også, at anlægget set fra flere punkter indenfor kystnærhedszonen, de større uforstyrrede landskaber og det geologiske interesseområde kun i begrænset omfang vil være synligt. Påvirkningen af disse områder vurderes derfor ikke at være væsentlig. Med de nye møller ved Knuthenborg øges omfanget af tekniske anlæg i området, men det vurderes, at mølleanlægget ikke i væsentligt omfang vil medføre uheldige visuelle sammenfald med de øvrige møllegrupper eller tekniske anlæg omkring projektområdet. Der vil ikke forekomme nogen påvirkning i forhold til diger, fortidsminder, fredede områder eller kulturmiljøer. Kirken i Hunseby vil blive visuelt påvirket af de nye møller, men den er i forvejen påvirket af et nærtliggende højspændingstracé, og samlet set vurderes det, at Hunseby Kirke ikke bliver påvirket i væsentligt omfang af mølleanlægget. Det vurderes, at ingen af de øvrige kirker omkring projektområdet vil blive påvirket i nævneværdig grad på grund af afstandsforhold eller ringe synlighed. De nye møller vil fremstå markante i herregårdslandskabet, men de vil ikke medføre nogen visuel påvirkning i forhold til Knuthenborg Slot eller øvrige af de omkringliggende herregårde. På en meget kort strækning af motorvejen mellem Maribo og Sakskøbing vil den ene af anlæggets møller stå i vejens sigtelinje. Det vurderes dog, at møllen står på så lang afstand, at den ikke på nogen måde virker dominerende, og at den samlet set ikke vil medføre nogen forstyrrelse for trafikanterne på vejen. Påvirkning af nabobeboelser Afstandskravet for møllerne i projektforslaget er 596 meter, og den nærmeste nabobeboelse er nabo S,som ligger ca. 678 meter øst for møllerækken ved Egehusgård, der hører under Knuthenborg. Det største støjbidrag ved de udendørs opholdsarealer i tilknytning til beboelser i det åbne land er beregnet til 40,8 / 42,0 db(a) ved nabo S (Egehusgård). Kravet ved beboelser i det åbne land er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved Hunseby/Maglemer, som er den nærmeste samlede bebyggelse med støjfølsom arealanvendelse, er støjbidraget beregnet til 36,2 / 37,3 db(a), hvor kravet for denne type bebyg- 18

53 gelse er 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Den anbefalede grænseværdi for skyggekast er på 10 timer beregnet som reel skyggetid. I projektforslaget er der beregnet et skyggekast på 18 timer og 17 minutter ved nabo S (Egehusgård), som påvirkes mest. Ved yderligere tre nabobeboelser, som alle ligger sydvest for møllerækken ved Skolevej, er der beregnet et skyggekast på op til ca. 12 timer. Ved alle øvrige nabobeboelser er grænseværdien overholdt, dog er der beregnet et skyggekast på mellem 9 og 10 timer ved tre nabobeboelser. Som afhjælpende foranstaltning i forhold til nabo S og de øvrige nabobeboelser, hvor det beregnede skyggekast ligger tæt på eller over grænseværdien, vil der blive stillet krav om, at møllerne forsynes med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Herved kan det sikres, at ingen af nabobeboelserne påføres mere end 10 timers skyggekast om året. De visuelle påvirkninger fra vindmøller er almindeligvis størst for naboer nord for et mølleområde på grund af boligens og opholdsarealernes orientering. I det aktuelle tilfælde, hvor Knuthenborg Park ligger umiddelbart nord for møllerækken, er der dog kun enkelte boliger mod nordvest og nordøst. Udsynet til møllerne afskærmes i flere tilfælde af beplantning, men møllerne vil opleves som markante og dominerende i de tilfælde, hvor de er synlige. Andre miljømæssige påvirkninger Møllerne vil yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO2 udslippet, i Danmark. Møllerne i projektforslaget vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca husstande med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Mølleprojektet forventes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding. Mølleprojektets vurderes ikke at medføre væsentlige gener i forhold til dyre- og plantelivet. Der er stor afstand til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder, som således ikke påvirkes fysisk. Projektområdet vurderes ikke at have nævneværdig betydning for de fuglearter, som indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, og de dyr, planter og habitater, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområderne, vurderes ikke at blive påvirket. Møllerne vurderes heller ikke at have negativ effekt på dyre- og plantearter opført på habitatdirektivets bilag IV. Der er kun få mindre arealer med beskyttet natur i nærheden af projektområdet, og opstillingen af møllerne vil ikke berøre disse arealer Den videre procedure Offentlighedsfase Forslag til kommuneplantillæg 7 med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering) og forslag til lokalplan , Vindmøller ved Knuthenborg, offentliggøres sideløbende i en periode på otte uger. I offentlighedsfasen er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser mod projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til om projektet skal muliggøres. Anlægget må ikke påbegyndes før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse til det konkrete projekt. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan påklages til Miljø- og Naturklagenævnet. Resultatet af idéfasen Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en idéfase, som varede fra den 30. november til den 21. december I denne periode blev der udsendt et debatoplæg, og med baggrund i dette kunne borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede kommentere det fremlagte projektforslag. Lolland Kommune modtog fem henvendelser fra borgere i idéfasen. Henvendelserne går blandt andet på bekymring i forhold til påvirkning med støj, herunder især lavfrekvent støj, samt skyggekast og reflekser (blink). Herudover er der bekymring over den visuelle påvirkning af landskab, kulturværdier og natur, herunder de rekreative værdier i området. Der peges desuden på alternative lokaliteter til opstilling af vindmøllerne, og der fremføres ønsker om undersøgelse af det visuelle indtryk i forhold til specifikke lokaliteter i og omkring Hunseby. De fremkomne bemærkninger og synspunkter har indgået i det videre arbejde med projektet og vurderingen af virkninger på miljøet. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer blev der samtidig med idéfasen foretaget en høring af berørte myndigheder om 19

54 afgrænsning af miljøvurderingen. I den forbindelse blev en række interesseorganisationer også hørt. Der indkom ingen bemærkninger. Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes redegøre for, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit

55 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt 'Vindressourcekort for Danmark', som blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i kvadrater på 200 x 200 meter dækkende hele landet, og beregnes i fire højder, som er navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som kortet på figur 2.1 viser, hører Lolland til de gode vindområder i Danmark - især når møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter. Der er en middelvind-hastighed på ca. 6,5 meter pr. sekund målt i 92,5 meters højde i mølleområdet Anlægget Møllernes udseende I projektforslaget består anlægget af 3 stk. 3,0 MW Siemens vindmøller med 92,5 m navhøjde og 113 m rotordiameter, svarende til en totalhøjde på 149 m. Møllerne opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 351 m, hvilket svarer til godt 3 gange rotordiameteren. Møllernes rotordiameter er større end navhøjden, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er ca. 1:1,22. Såvel møllernes indbyrdes afstand som forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er i overenssstemmelse med anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land [2.1] og retningslinjerne i vindmølleplanen for Lolland Kommune. 7035), og overfladerne er behandlede, så de fremstår forholdsvis matte (glans 30-50). Derved minimeres refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. Møllernes rotorhastighed varierer fra 6 til maksimalt 13 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et mere roligt og harmonisk udseende. N Møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til lufttrafikken. Trafikstyrelsen har oplyst, at alle vindmøller skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys, som skal være aktiveret hele døgnet. For at opnå en 360 graders synlighed i et vandret plan uanset møllevingernes placering, skal der monteres to lamper øverst på generatorhuset (nacellen). Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til mindst 10 Candela, svarende til 10 stearinlys eller lyset fra en 8,5 W elpære. Møllerne har koniske rørtårne og er trevingede. Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL Figur 2.1. Vindressourcekort i 100 meters højde angivet i W/m 2 for Lolland. Mølleområdets placering er markeret med hvid cirkel. 21

56 N Møllerne skal opstilles i et fladt terræn med kotehøjde på ca. 5-8 meter, og dermed vil de tre møllers nav være placeret i tilnærmelsesvist samme højde. Det anbefales, at den midterste mølles sokkel hæves fra kote 5 til 6 i forbindelse med terrænarbejderne ved udgravning til fundament og anlæg af arbejdsareal. Herved opnås en mere ensartet navhøjde for de tre møller. Jævnfør rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' [2.1] er der dog ikke væsentlige æstetiske argumenter for at tilpasse navhøjderne, hvis de indbyrdes forskelle mellem nabomøller er på mindre end 5 meter. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ses på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1, og det kan konstateres, at møllernes mulige produktion må betegnes som god blandt andet på grund af rotorens størrelse og det forholdsvis høje tårn. Figur 2.2. Vindmøllernes og vejanlæggenes placering vist på luftfoto. Vindmølle Vejanlæg Midlertidigt arbejdsareal 300 m Årsproduktionen på de 3 nye møller er beregnet til ca. 27,6 mio. kwh, og det svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år. (Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er kwh pr. år, og i lejligheder er det kwh, når der er tale om boliger uden elvarme). 22

57 Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet til tårnet dimensioneres efter jordbundsforholdene og skal være ca. 20 x 20 meter, og det etableres med bunden ca. 2,5-3,5 meter under terræn. Størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 meter tykt lag jord, og en stor del af arealet kan efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Der vil være behov for en kørefast plads på ca m 2 ved hver mølle. Endvidere vil der være brug for et midlertidigt arbejdsareal under anlægsfasen på ca. 70 x 70 meter omkring hver mølle. Arbejdsarealet placeres således at den kørefaste plads er en del af arbejdsarealet. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Vejene vil efterfølgende kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Den største del af hvert arbejdsareal fjernes efter at møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan retableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. En del af hvert arbejdsareal, svarende til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca år. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet er endnu ikke fastlagt. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer de deraf følgende problemstillinger såsom indhentning af fornødne tilladelser og lodsejeraftaler samt tinglysning af ledningerne. Der er, ud over placering af 1-2 teknik-/kabelskabe til betjening af alle møllerne, intet behov for bygninger i øvrigt, da transformere placeres i selve møllerne. Nettilslutning af møllerne til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab. Møllernes indholdsstoffer I forbindelse med møllernes drift anvendes en række forskellige kemikalier. Der er ca. 220 liter hydraulikolie og ca. 200 liter nitrogen til vinger og bremse. Et svingningsdæmpningsmodul indeholder ca. 365 liter olie, og transformeren, som er placeret i bunden af tårnet, indeholder ca liter olie. Møllens kølesystem indeholder ca. 150 liter kølervæske (33 % glycol). Møllernes generator er direkte drevet uden gear, og møllerne i projektforslaget indeholder således ikke gear-olie bortset fra ca. 60 liter olie i krøjegear. En tilsvarende mølletype med gear indeholder ca liter gearolie. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling skønnes af vare 1-2 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. fem meters bredde belagt med stabilgrus. Vejføringerne er vist på figur 2.2. Først rømmes ca cm jordlag af og jorden lægges langs vejene i projektområdet, dog således at digerne i området ikke berøres. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst at få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Den afrømmede jord anvendes til sidst til udjævning af vejens rabatter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vurderes at vare ca. 2-3 uger, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler på adgangsvejen, mens arbejdet udføres. Stabilgrus til vejene er beregnet til ca. 23

58 70 vognlæs, mens mængden af bundsikringsmateriale vil afhænge af jordbundsforholdene og de eksisterende vejes nuværende bæreevne. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og eventuel overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af de 3 møllers fundamenter. Levering og opsætning af møllerne Mølletårne, møllehatte og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver mølleplacering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som i løbet af ca. 2 uger monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må påregnes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Disse midlertidige parkeringer vil dog ikke ske på en sådan måde, at de forhindrer færdsel til og fra områdets beboelser. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. Det forventes, at ca. 20 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 3 møller. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt oftest blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over den almindelige service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted, for eksempel defekt generator, beskadiget gear (hvis der vælges en mølle med gear) eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Sikkerhed i forbindelse med drift Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er for eksempel opsamlingsanordning for eventuelt spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk- og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er ikke sandsynligt, at is, som falder fra møllernes vinger, kan ramme beboelser, idet afstanden til nærmeste bolig er ca. 678 m. Det samme vil være gældende for de nærmeste offentlige veje, da afstanden til disse er mere end 500 m, og da is primært falder lodret ned fra møllevingerne i forbindelse med en opstart, hvor vingerne kun drejer langsomt rundt. 24

59 2.6. Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtet til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som fastsættes i lokalplanen. Det forventes, at alle veje, som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering, fjernes når vindmøllerne er nedtaget og fjernet. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes - mindst til en meter under terræn - hvorefter arealerne reetableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialer fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år, og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt den overvejende del af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug, og der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. 25

60 3. LANDSKABELIGE FOR- HOLD 3.1. Landskabets dannelse og form N Landskabets dannelse Projektområdet er beliggende nord for Maribo på Lolland. Landskabet på Lolland er overvejende domineret af store, plane bundmoræneflader, som er dannet under sidste istid, men ved Nakskov, Sakskøbing og sydøst for Maribo gennemskæres landskabet af tunneldale. Det højeste punkt på Lolland er Baunehøj ved Birket, som ligger ca. 15 km nordvest for projektområdet. Toppen af Baunehøj ligger 30 meter over havet. Baunehøj ligger i et dødislandskab fra sidste istid, hvor afsmeltningen af dødisen har skabt et kuperet terræn med bakker og lavninger. I området sydøst for Maribo er der ligeledes et kuperet dødislandskab fra sidste istid. De højeste bakker i dette område er godt 20 m over havet, og altså lidt mindre end Baunehøj, men til gengæld har afsmeltningen af dødisen her skabt et system af store søer, som i alt dækker et areal på knap ha. Et andet karakteristisk landskabstræk på Lolland er de kunstigt tørlagte arealer. De største områder ligger ved Nakskov ca. 20 km vest for Figur 3.1. Landskabskort over Lolland med mølleområdet markeret med rød cirkel.(per Smed [3.4]) 26

61 projektområdet og ved Rødby, ca. 15 km syd for projektområdet. Udover de større inddæmninger er der også en række mindre områder, som er kunstigt afvandede. Det gælder blandt andet en del af Knuthenborgs arealer ud mod Sakskøbing Fjord. Landskabsform og karakteristika Landskabet i og omkring projektområdet er karakteriseret ved et meget jævnt terræn med kun ganske svage hældninger ned mod henholdsvis Hunså mod øst og et mindre vandløb vest for projektarealet. Det flade landskab understreges af de store og åbne dyrkningsflader i herregårdslandskabet omkring Knuthenborg Gods, som mod nord og vest er afgrænset af større sammenhængende skovarealer. Jordbundstypen udgøres udelukkende af lerjord, hvilket nedsætter behovet for lægivende beplantning væsentligt. Der findes derfor ikke mange læhegn i området, men til gengæld ses en del spredte mergelgrave i landskabet, og de er oftest groet til med buske og træer, som bidrager til variationen i landskabsbilledet Kulturlandskabet Anvendelse og landskabelige interesser Anvendelse og jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier Projektområdet hører under Knuthenborg Gods, og det anvendes i dag til landbrugsformål i form af planteavl. Størstedelen af projektarealet ligger indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Det er områder, hvor der er særlige landskabs- og naturværdier og særlige muligheder for friluftslivet, og der må som udgangspunkt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for planteog dyrelivet. Særlige lokale naturområder Godt 2 km mod nordøst er der udpeget et særligt lokalt naturområde langs med kysten i Sakskøbing Fjord. De særlige lokale naturområder udgør kerneområder i 'Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier', hvor de allervigtigste natur- og landskabsinteresser er koncentreret. Projektet vil ikke på nogen måde berøre det særlige lokale naturområde, men de øvre dele af møllerne vil være synlige fra visse punkter indenfor området. 'Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier' og 'Særlige lokale naturområder' er beskrevet nærmere i kapitel 6 og vist på figur 6.1 og 6.2. Åbeskyttelseslinje Mod øst i en afstand af ca. 400 m fra møllerækken ligger Hunså, der er et beskyttet vandløb, og det omfattes af 150 m å-beskyttelseslinje på hele strækningen fra Bandholm i nord til Nørresø ved Maribo. Arealerne langs med åen er desuden udpeget som økologisk forbindelse, og dette forhold er nærmere beskrevet i kapitel 6 og vist på figur 6.1. Hunså udgøres af et bugtet, smalt kanallignende å-løb og markerer sig derfor ikke særligt som landskabselement i området. Projektet vil ikke på nogen måde berøre vandløbet eller området indenfor åbeskyttelseslinjen (vist på figur 3.3). Kystnærhedszonen Det nye mølleanlæg skal opføres indenfor vindmølleområde 360-T8, der ligger indenfor kystnærhedszonen, som vist på figur 3.2. I kystnærhedszonen skal der tages ekstra hensyn til landskab, natur og miljø. Der skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for eventuelle nyetableringer indenfor kystnærhedszonen. Hensigten er, at kystlandskaberne skal bevares, så de vedbliver at være et aktiv i forhold til oplevelser, fritid, friluftsliv og turisme. Lolland Kommune har i kommuneplanen inddelt kysten i 5 typer, da kysttypen har betydning for den fremtidige anvendelse. Projektområdet ligger ud til Smålandsfarvandet. Denne del af kysten er præget af et stort antal bugter, vige, øer og naturlige havne, som fra oldtiden er blevet brugt til jagt, fiskeri, landbrug, skovbrug og bosætning. I kommuneplanen beskrives denne del af kysten, som værende attraktiv for blandt andet turisme, men det skal være en turisme, der tager specielt hensyn til naturinteresser. Lolland Kommune har i kommuneplanen vurderet, at der i denne del af Lollands kystnærhedszone skal tages ekstraordinære hensyn til fugle-, dyre- og planteliv. Det hænger blandt andet sammen med de store Natura 2000-områder, som er udpeget i Smålandsfarvandet, og ved kysterne ud til Smålandsfarvandet. Specifikt med hensyn til vindmøller, så henviser kommuneplanen til temakommuneplanen for vindmøller fra september Heraf fremgår det, at der er planlagt i alt 11 områder indenfor Lolland Kommune, hvor der i fremtiden vil kunne opstilles landbaserede vindmøller med en højde på op til 150 m. Af de 11 områder, ligger de 7 i kystnærhedszonen. Området syd for 27

62 Knuthenborg Park er et af de 7 områder i kystnærhedszonen, hvor der er mulighed for etablering af vindmøller på op til 150 meters højde. Generelt vurderes kystområderne mod nord og øst, som landskabeligt sårbare, og de friholdes derfor for opstilling af vindmøller. I relation til området syd for Knuthenborg Park er opstilling af vindmøller dog vurderet som ubetænkeligt, da de store skovarealer slører erkendelsen af kystnærhed. I kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. I denne sammenhæng er der begge dele. Den planlægningsmæssige begrundelse er, at der er store tyndtbefolkede arealer i kystnærhedszonen, hvor de mere robuste kystarealer i kommunen kan "bære" de store vindmølleanlæg, uden at det kommer i konflikt med hensyn til arealer udlagt til boliger, erhverv, sommerhusog feriebyggeri. I planlægningen er det sikret, at de udlagte vindmøllearealer respekterer strandbeskyttelseslinjen på 300 m. Selve kysten bliver således ikke berørt. Kystnærhedszonen bliver udelukkende påvirket visuelt. Den funktionelle begrundelse for at placere vindmølleanlæg i kystnærhedszonen er, at vindressourcerne er bedre langs kysterne end længere inde på øen. Større uforstyrrede landskaber og geologiske interesseområder Der er udpeget større uforstyrrede landskaber både nord og syd for projektområdet, som vist på figur 3.2. Nærmeste afstand til de større uforstyrrede landskaber mod nord er ca. 4,3 km. Dette område omfatter store dele af både Lolland og Guldborgsund kommuners kyststrækning samt Smålandsfarvandet med øerne Femø, Fejø, Askø, Vejrø og Rågø. Det større uforstyrrede landskab mod syd ligger indenfor en afstand af ca. 6,3 km fra projektområdet. Det omfatter et stort landskabsområde syd for Maribo inklusiv dele af Maribo-søerne samt kommunens sydlige kyststrækning. Mølleanlægget vil være synligt fra store dele af det N Større uforstyrret landskab Geologisk interesseområde Kystnærhedszone 10 km større uforstyrrede landskab mod nord, men der findes en del skovarealer omkring projektområdet, som vil skjule møllerne fra andre betragtningspunkter. Det vil givetvis også være muligt at se mølleanlægget fra punkter indenfor det større uforstyrrede landskab mod syd, men såvel bebyggelse og beplantning vil i mange tilfælde helt eller delvist skjule møllerne fra dette område. Figur 3.2. Kystnærhedszonen, større uforstyrrede landskaber og geologiske interesseområder. 28

63 I kommuneplanen er der langs den indre del af Sakskøbing Fjord udpeget et geologisk interesseområde, og det omfatter arealer på begge sider af fjorden, som vist på figur 3.2. Projektet vil ikke på nogen måde berøre det udpegede areal, da det ligger ca. 4,7 km vest herfor. En del af området er bevokset med skov, hvilket vil skjule mølleanlægget set fra visse betragtningspunkter indenfor det geologiske interesseområde. Fra de øvrige og mere åbne dele vil de øvre dele af mølleanlægget kunne ses over de mellemliggende skovarealer. Skovene er desuden omfattet af 300 m skovbyggelinje. Den nordligste af møllerne placeres umiddelbart udenfor skovbyggelinjen omkring Knuthenborg Park, hvilket indebærer, at denne mølle vil have vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Skovene giver landskabet variation og karakter, og de bevirker, at der trods den flade topografi er begrænset udsyn fra visse punkter i landskabet. Som tidligere nævnt er der ikke mange læhegn i området på grund af de gode jordbundsforhold. Langs med Skolevej syd for projektområdet er der dog etableret en markant plantning bestående af et kraftigt læbælte på nordsiden af vejen og en række asketræer på sydsiden. Læbæltet vil i sommerhalvåret lukke helt af for udsyn til mølleanlægget set fra Skolevej. Herudover findes der mere eller mindre selvgroede N Der er udarbejdet flere visualiseringer, som belyser synligheden af mølleanlægget set fra såvel kystnærhedszonen, de større uforstyrrede landskaber og fra det geologiske interesseområde. Beplantning Projektområdet ligger på en del af Lolland, hvor der meget skov. Skovarealet er fordelt på en række større og mindre skovområder, som ligger spredt i landskabet. Den nærmeste af de større skove er Merretskov og skoven i Knuthenborg Park, som afgrænser projektområdet mod nord og vest indenfor en afstand af godt 300 m fra mølleanlægget. Øvrige større skove er Maltrup Skov, som ligger ca. 3,5 km mod nordøst, Kristianssæde Skov ca. 6,5 km mod sydvest og Storskov omkring Maribosøerne, som ligger ca. 6,5 km mod syd. Mod sydvest findes småskovene Indtægten, Lysemose Skov og Skåningshave henholdsvis ca. 1,2, 2,7 og 2,8 km fra møllerne. Skovbyggelinje Åbeskyttelseslinje 1 km Med undtagelse af skoven i Knuthenborg Park er alle de nævnte skove noteret som fredskov. Figur 3.3. De nærmeste skove og større bevoksninger omkring mølleområdet samt skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer. 29

64 levende hegn langs Hunså sydøst for projektområdet og enkelte steder langs det lille vandløb vest herfor. Langs Knuthenborg Allé står en forholdsvis nyetableret allé af egetræer, som fører op til den ene af Knuthenborg Parks' indgange. Der er også etableret alléplantning langs Hasagervej ned til Hasagergård øst for projektområdet. Selv om træerne ikke er så høje endnu, udgør alléerne markante landskabselementer i området, da de understreger vejenes forløb og selv de små terrænbevægelser i landskabet. I de mange gamle mergelgrave har der, som nævnt i ovenstående, ofte etableret sig træer og buske. Mølleanlægget vil ikke medføre nogen påvirkning af områdets beplantning. Bebyggelse De nærmeste større byer i forhold til projektområdet er Maribo, som ligger ca. 2,5 km mod syd, og Sakskøbing (i Guldborgsund Kommune), som ligger godt 7 km mod øst. Det vurderes, at mølleanlægget kun vil være synligt fra få punkter i Maribo primært i den nordøstlige del, hvor bebyggelsesstrukturen er mere åben, og i den sydlige del, hvor der er højdepunkter i terrænet. Det højtliggende motorvejsanlæg, som afgrænser byområdet mod nord, vil begrænse udsigten mod mølleområdet set fra boligområderne i den nordligste del af byen, og set fra øvrige dele af Maribo vil bebyggelse og beplantning omkring blandt andet Nørresø begrænse mølleanlæggets synlighed. Mølleanlægget vil givetvis være delvist synligt set fra punkter i de vest- og nordvestlige dele af Sakskøbing, da landskabet mellem projektområdet og denne by er meget fladt og åbent. De nærmeste mindre byer/landsbyer er Bandholm, som ligger ca. 2,2 km mod nordvest, Maglemer/Hunseby knap 900 m mod sydøst og Krårup, som ligger ca. 3,2 km øst for projektområdet. Møllerne vil kun i begrænset omfang være synlige set fra Bandholm på grund af bevoksningen i Knuthenborg Park. Til gengæld vil møllerne være meget synlige set fra de nordlige dele af Maglemer/Hunseby, hvor udsigten mod projektområdet dog i forvejen er belastet af et højspændingstracé. Mølleanlægget vil også være synligt fra de vestlige dele af Krårup, og her findes desuden to arealer med henholdsvis én og seks vindmøller. Landsbyen Nørreballe ligger ca. 3,7 km vest for projektområdet. Der er skovarealer mellem Nørreballe og projektområdet, og mølleanlægget vil derfor kun være delvist synligt set fra de østlige dele N 2 km Figur 3.4. Bebyggelser og overordnede veje samt jernbane omkring projektområdet. 30

65 af landsbyen. Der findes også spredte beboelser i det åbne land primært øst og sydvest for projektområdet samt de større gårde, Hasagergård og Egehusgård, som hører under Knuthenborg Gods. De nye møller vil være meget synlige og fremstå dominerende set fra en del af disse beboelser, men afstandskravet på fire gange møllernes totalhøjde (svarende til 596 m) er overholdt i forhold til alle boliger. Otte af de nærmeste nabobeboelser er nærmere beskrevet i kapitel 4. Seks af disse beboelser ligger indenfor en afstand af 6 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 894 m. Boliger, indenfor denne afstand af vindmøllerne, kan ifølge VE-loven søge om at få vurderet værditabet på deres ejendom, uden forinden at skulle betale et depositum på 4000 kroner. Endelig ligger Knuthenborg Slot ca. 1,7 km nord for projektområdet. Det vil ikke være muligt at se mølleanlægget fra hovedbygningen, da bevoksningen i Knuthenborg Park hindrer udsynet mod mølleområdet. Forholdet til Knuthenborg Slot er beskrevet nærmere i afsnittet 'Kulturmiljøer'. Infrastruktur Veje Syd for projektområdet løber motorvej E47 mellem Sakskøbing og Rødby i en afstand af ca. 2,4 km fra nærmeste mølle. Øvrige overordnede veje er rute 9 mellem Nakskov og Maribo, og nærmeste afstand hertil er ca. 2,8 km. Vejdirektoratet har planlagt for en opgradering af vejen mellem Maribo og Tårs, så den konverteres til motortrafikvej på hele strækningen. Den fremtidige linjeføring er placeret langs med den eksisterende vej, og der er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100 m på hver side af linjeføringen. Mølleplaceringen overholder dermed afstandskravet på 250 m for vindmøller over 80 m, som Vejdirektoratet i december 2010 har udmeldt som det fremtidige vejledende afstandskrav for vindmøller i forhold til de overordnede statslige veje. Der vil være strækninger på motorvejen, hvor mølleanlægget vil være synligt, blandt andet på den åbne strækning sydvest for Maribo. Anlægget vil på en meget kort strækning af motorvejen (sydvest for Våbensted) være placeret i N Der er udarbejdet visualiseringer som viser møllernes synlighed set fra flere af de nævnte byer, landsbyer, Knuthenborg Slot og fra nærområdet. Figur 3.5. Eksisterende højspændingstracé nær projektområdet. Højspændingstracé 1 km 31

66 vejens sigtelinje. Set fra rute 9 vil mølleanlægget kun være delvist synligt på grund af bevoksningen i Merretskov. Møllerne vil ikke være placeret i vejens sigtelinje. N Den nærmeste større kommunevej er Skibevej (rute 289), som ligger ca. 1 km vest for mølleområdet. Møllerne vil kun være synlige set fra ganske korte strækninger på denne vej, da bevoksningen i Merretskov vil danne en visuel barriere langs størstedelen af vejen. Herudover findes der kun mindre veje og grusveje i og omkring projektområdet. Jernbaner Ca. 3,2 km syd for projektområdet løber jernbanen mellem Nakskov og Nykøbing Falster. Det vil være muligt at se mølleanlægget fra dele af jernbanestrækningen, blandt andet i området vest for Sakskøbing, mens andre dele af strækningen er omgivet af tæt beplantning på begge sider af sporene. Vest for projektområdet ligger også en jernbanestrækning, der drives som veteranbane. Jernbanen, som løber mellem Maribo og Bandholm, ligger i en afstand af ca. 950 m fra nærmeste mølle. Mølleanlægget vil ikke være placeret i nogle af de nævnte jernbaners sigtelinje og vurderes derfor ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko for jernbanetrafikken. Højspændingsledninger Umiddelbart syd for projektområdet, i en afstand af ca. 750 m fra nærmeste mølle, løber en 132 kv højspændingsledning i øst/vest- Figur 3.6. Eksisterende vindmøller omkring projektområdet. Projektforslag Eksisterende mølle 2 km 32

67 gående retning. Ledningen bæres af master med en højde på ca. 25 m. Nord og vest for Maribo løber også to højspændingstracéer, som ligger ca. 2,6 og 3,4 km syd for projektområdet. Øvrige anlæg I Bandholm ligger Bandholm Havn med både industri-, færge- og lystbådehavn. Industrihavnen er præget af flere større lagerbygninger heriblandt et siloanlæg på 65 meters højde. Havnen ligger nord for projektområdet i en afstand af ca. 2,5 km fra nærmeste mølle. Eksisterende møller På grund af de gode vindressourceforhold er der opstillet mange vindmøller på Lolland især i de vest- og sydlige egne. Der findes i alt 273 landbaserede vindmøller i Lolland Kommune, og samlet set har Lolland Kommunes vindmøller en effekt på 163 MW [3.6]. De nærmeste vindmøller i forhold til projektområdet er placeret ved Krårup ca. 2,6 km mod øst. De udgøres af en gruppe på seks møller med en totalhøjde på knap 63 m, som står i to rækker á tre møller. Umiddelbart syd for denne gruppe er placeret en enkeltstående mølle med en totalhøjde på 42 m, og afstanden til projektområdet er ca. 2,9 km. Nordøst for Nørreballe, ca. 3,1 km vest for mølleområdet, findes en gruppe med syv møller med totalhøjder mellem 67,5 og 72 meter. Møllerne er placeret i to rækker med henholdsvis tre og fire møller i hver række. Vest for denne møllegruppe er placeret en knap 45 m høj enkeltstående mølle nordøst for Sørup i en afstand af ca. 4,4 km fra de nye møller, og ved Maribo ca. 4,4 km sydøst for projektområdet står en række på fem møller med totalhøjder mellem 69 og 70 m. Øvrige møller er placeret mere end 6 km fra projektområdet Kulturhistoriske interesser Fredede fortidsminder og arkæologiske fund Ifølge Kulturarvsstyrelsens database er der ikke registreret fredede fortidsminder eller arkæologiske fund indenfor projektområdet. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af Temakommuneplan , Vindmølleplan foretaget arkivalsk kontrol af mølleområdet, og det vurderes, N Beskyttet dige Fortidsminde 1 km Figur 3.7. Fredede fortidsminder og beskyttede diger. 33

68 at der kan forekomme jordfaste fortidsminder indenfor området. På baggrund af projektforslagets konkrete placeringer af vindmøller og vejanlæg er Museum Lolland-Falster kommet med en supplerende udtalelse, hvor det anbefales, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse. Der bør forud for anlægsarbejdernes opstart foretages prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmøllebyggeriet med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder, herunder vurdere hvorvidt og i hvilket omfang det vil være nødvendigt at udføre en egentlig arkæologisk undersøgelse. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven i afsnit 1.4. I skovene, især nordvest for projektområdet, er der registreret en lang række fredede fortidsminder, som desuden er omfattet af 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje. Mølleprojektet vil på grund af afstandsforholdet ikke medføre nogen påvirkning af de registrerede fortidsminder. (svarende til ca. 4,2 km) og én kirke indenfor afstanden 4,2-5 km fra projektområdet. Kirkernes placering, og den påvirkning, som møllerne eventuelt medfører i forhold til kirkerne, er beskrevet for hver kirke nedenfor. Hunseby Kirke er den nærmeste kirke, idet den ligger ca. 1,3 km sydøst for projektområdet. Kirken ligger mellem landsbyerne Hunseby og Maglemer, og grænser op til bebyggelse mod vest og syd og det åbne land mod nord og øst. Hunseby Kirke opleves ikke som et pejlemærke i landskabet, da den er beliggende på den flade bundmoræne, delvist skjult af den omgivende landsby. Kirken er omgivet af en 300 m kirkebyggelinje, og der er udpeget kirkeomgivelser både mod nord og syd. Mølleprojektet vil ikke på nogen måde berøre kirkebygge- N Sten- og jorddiger Der er ingen beskyttede diger indenfor selve projektområdet, men Knuthenborg Park nord for projektområdet er omgivet af et beskyttet stendige. Etablering af møllerne vil imidlertid ikke påvirke dette eller øvrige diger, da både arbejdsarealer og adgangsveje er placeret i god afstand. De beskyttede diger er vist på figur 3.7. Kirker Der findes fire kirker indenfor påvirkningsafstanden på 28 gange møllernes totalhøjde Kirke Nærvirkning Fjernvirkning 1 km Figur 3.8. Kirker omkring projektområdet vist med kirkeomgivelser. Hertil kommer den katolske Sct. Birgitta Kirke, som ligger midt i Maribo umiddelbart nordøst for Maribo Domkirke. 34

69 linje eller kirkeomgivelser. De nye møller vil i et vist omfang være synlige set fra kirkens indgangsparti, og de vil være meget synlige og dominerende set fra især den nordlige og mere åbne del af kirkens område. Udsigten mod projektområdet er dog i forvejen belastet af et højspændingstracé, som løber i en afstand af ca. 150 m nord for kirkens område. Der er nyligt etableret en række træer langs med kirkegårdens nordlige afgrænsning, og denne beplantning vil eventuelt med tiden kunne begrænse udsigten til og synligheden af møllerne fra kirkegården. Der er udarbejdet visualiseringer fra området omkring Hunseby Kirke, hvor projektets påvirkning i forhold til kirken vurderes. Bandholm Kirke er placeret i den østlige udkant af Bandholm ca. 3,2 km nord for projektområdet, og den grænser op til bymæssig bebyggelse mod nordøst og det åbne land mod sydvest. Kirken er omgivet af 300 m kirkebyggelinje, og der er udpeget kirkeomgivelser mod vest og nordøst. Kirken er omgivet af en forholdsvis tæt bevoksning bestående af høje træer, der sammen med Merretskov i stort omfang vil begrænse synligheden af de nye møller. Bandholm Kirke vurderes derfor ikke at blive påvirket i nævneværdigt omfang af mølleprojektet. Figur 3.9. Hunseby Kirke. Sct. Birgitta Kirke er en katolsk kirke, som ligger ca. 3,6 km syd for projektområdet inde i Maribo by. Kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse, og mølleanlægget vil ikke være synligt hverken fra kirken eller kirkens omgivelser. Denne kirke vil derfor ikke blive påvirket af mølleprojektet. Figur Bandholm Kirke. Figur 3.11 Maribo Domkirke. 35

70 Maribo Domkirke ligger i den sydøstlige del af Maribo by i en afstand af ca. 3,9 km syd for mølleanlægget. Mellem kirken og projektområdet findes tæt bymæssig bebyggelse. Det vil ikke være muligt at se møllerne fra denne kirke eller fra kirkens område. Der er udpeget kirkeomgivelser mod syd i retning mod Hestø i Søndersø syd for Maribo. Det kan ikke afvises, at møller og kirke vil kunne ses samtidig fra visse betragtningspunkter syd for kirken. Der er dog både bebyggelse, højtliggende vejanlæg og beplantning mellem de to områder, og det vurderes, at der ikke vil opstå uheldige visuelle sammenfald i væsentligt omfang. mod nord, hvor landsbyen Nørreballe dog ligger indenfor en afstand af få hundrede meter. Der er 300 m kirkebyggelinje omkring kirken, og der er udpeget kirkeomgivelser mod vest, syd og øst. Projektet vil ikke på nogen måde berøre kirkebyggelinje eller kirkeomgivelser. De øverste dele af mølleanlægget vil kunne anes over Merretskov, set fra de østlige dele af kirkegården, men på grund af den store afstand vurderes det, at møllerne ikke vil virke dominerende set fra kirkens område. Det vurderes, at der ikke vil opstå uheldige visuelle forhold mellem de nye møller og Østofte Kirke, som derfor ikke vil blive påvirket i nævneværdigt omfang af projektet. Fredede områder Det nærmeste fredede areal ligger ca. 1,1 km sydøst for projektområdet, og der er tale om en kirkefredning omkring Hunseby Kirke. Frednin- N Østofte Kirke ligger vest for projektområdet i en afstand af ca. 4,8 km. Kirken er placeret i den nordøstlige del af landsbyen og grænser op til bebyggelse mod vest og det åbne land Fredede områder 2 km Figur 3.12 Østofte Kirke. Figur Fredede arealer omkring projektområdet. 36

71 gen skal blandt andet sikre, at der ikke etableres beplantning, opføres bebyggelse eller etableres anlæg, som kan virke skæmmende i forhold til kirken. Mølleanlægget vil ikke på nogen måde berøre det fredede areal, men det vil være synligt set fra området. Arealet omkring Østofte Kirke er også omfattet af en lignende kirkefredning. Afstanden hertil er ca. 4,6 km, og dette areal berøres heller ikke af projektet. Ved Bandholm nordvest for projektområdet findes tre fredede arealer. Det nærmeste er 'Strandparken' vest for Bandholm Havn, som ligger ca. 2,8 km fra projektområdet. Formålet med fredningen af Strandparken er at sikre offentlighedens mulighed for ophold og badning på arealet. Vest herfor, ca. 3,2 km nordvest for projektområdet findes en arealfredning af et område, som kaldes Svanevig. Formålet med denne fredning er at bevare områdets karakter af landbrug. Endelig findes også en kirkefredning omkring Bandholm Kirke, og afstanden hertil er ca. 3,1 km. Ingen af de fredede arealer ved Bandholm berøres direkte af mølleprojektet, og de mellemliggende skovarealer begrænser udsigten til mølleområdet. Det vurderes derfor, at ingen af arealerne ved Bandholm påvirkes i nævneværdigt omfang af projektet. Omkring Maribo-søerne er registreret en større arealfredning, hvoraf de nærmeste dele ligger indenfor en afstand af ca. 3,7 km syd for projektområdet. Formålet med fredningen er at bevare de naturskønne områder ved søerne, og der må blandt andet ikke opføres bebyggelse, anlæg eller etableres beplantning indenfor området. Mølleprojektet berører ikke på nogen måde det fredede areal, og der findes bymæssig bebyggelse mellem projektområdet og det fredede areal. Det kan ikke afvises, at møllerne vil kunne ses fra punkter indenfor arealfredningen, men på grund af afstandsforholdet mellem de to områder, vurderes der ikke at være nogen nævneværdig påvirkning af det fredede areal som følge af mølleprojektet. Herudover er der et lille areal sydvest for skoven Skåningshave ved Erikstrup ca. 4,2 km sydvest for projektområdet. Denne fredning omfatter bevarelse af tre gamle bøgetræer i udkanten af voldstedet Eriksvolde. På grund af områdets beliggenhed umiddelbart vest for skoven vil møllerne ikke være synlige fra dette område. Øvrige fredede arealer ligger længere borte fra N Kulturmiljø Herregård 1 km Figur Kulturmiljøer og herregårde omkring mølleområdet. 37

72 projektområdet end 5 km. Kulturmiljøer Museumsbygningen ved Banegårdspladsen Det nærmeste udpegede kulturmiljø er museumsbygningen ved Banegårdspladsen i Maribo, som ligger ca. 3,4 km syd for projektområdet. Kulturmiljøet er udpeget, da museet sammen med pladsen foran stationen, posthuset og elværket danner en arkitektonisk helhed fra tiden omkring det 20. århundredes begyndelse [3.5]. Området er omkranset af bymæssig bebyggelse og møllerne vil ikke være synlige set fra dette område. Mølleprojektet vil derfor ikke medføre nogen påvirkning i forhold til dette kulturmiljø. Herregårde Lolland er beriget med mange herregårde, og det fremgår af kommuneplanen, at det er vigtigt at bevare herregårdene ikke blot som løsrevne bygningskomplekser med haveanlæg, men at de også sikres i sammenhæng med de tilhørende jorder, herregårdslandskaberne. De nærmeste herregårde omkring projektområdet er Knuthenborg Gods, Havløkkegård og Maribo Ladegård, og de er beskrevet nedenfor. Øvrige herregårde ligger mere end fem kilometer fra projektområdet. Det vurderes, at de øvrige gårde på grund af afstandsforholdet ikke påvirkes af mølleanlægget, og de er derfor ikke beskrevet nærmere. Knuthenborg Gårdens historie går tilbage til starten af tallet, men den landskabelige have blev først anlagt i 1860'erne. Siden da har haven været åben for offentligheden mod betaling, men det var først i 1969, at der også blev mulighed for at opleve eksotiske dyr i parken. Herregårdsmiljøet omkring Knuthenborg Gods er i høj grad præget af områdets kommercielle udnyttelse som safaripark. De store dyrkede markflader, alléer og skovpartier omkring projektområdet tegner dog også et klart billede af et herregårdslandskab med rødder i en mere traditionel landbrugsmæssig udnyttelse. Den oprindelige hovedbygning ligger ca. 1,7 km fra projektområdet i parkens vestlige del, og den er omgivet af megen bevoksning og har derfor en noget anonym placering i landskabet. Knuthenborg Park er bl.a. kendt for sine specielle bygningsværker. Hver bygning har sin specielle stil og historie. Bygningerne er tegnet af de to danske arkitekter Henrik Sibbern og Vilhelm Tvede og opført i 1860-erne og 1870-erne. Ingen af bygningerne er i dag fredet. Foruden bygningerne i selve parken, møder man allerede på vej ind i parken nogle af de imponerende bygningselementer, som er kendetegnet for Knuthenborg Gods. Selve indgangspartiet "Maglemerport", som ligger godt 700 m øst for de planlagte møller, er opført i fransk palæstil, hvor slægtens Knuths våbenskjold kan ses bevogtet af to mænd ved bygningens tag. På venstre hånd, lige inden man kører ind i selve parken, findes et af de andre meget særprægede bygningsværker "Egehusgård", som er opført i schweitzerstil. Knuthenborg Park er mod nord afgrænset af kysten langs Sakskøbing Fjord, og mod vest, syd og øst er parken omkranset af en 7,5 km lang kampestensmur. Muren danner dermed et tydeligt skel mellem de dyrkede arealer mod syd og selve parken. Muren er registreret som et beskyttet dige. De nye møller vil fremstå meget synlige og dominerende set fra de nærmeste og åbne arealer, mens de fra flere områder inde i selve parken vil være skjult bag områdets bevoksning. Der er foretaget visualiseringer fra Knuthenborg Park og fra Egehusgård for at kunne vurdere vindmøllernes påvirkning i forhold til områdets arkitektur og herregårdsmiljøet som helhed. Maribo Ladegård Denne herregård ligger ca. 3,5 km sydvest for projektområdet. Det er en gammel hovedgård med en historie, som fører helt tilbage til tallet. Den har siden slutningen af 1600-tallet været avlsgård under Knuthenborg. Hovedbygningen er orienteret med driftsbygningerne mod nord og haveanlægget mod syd. Driftsbygningerne vil derfor, sammen med mellemliggende skovarealer, skærme for udsigten mod mølleområdet set fra såvel hovedbygning som omgivende arealer, og det vurderes derfor, at Maribo Ladegård ikke vil blive påvirket af det pågældende mølleprojekt. Havløkkegård Herregården Havløkkegård ligger ca. 4,3 km vest for projektområdet. Det er en mindre hovedgård, som nævnes første gang i starten af 1400-tallet. Den blev i slutningen af 1700-tallet lagt ind under Knuthenborg som avlsgård. Hovedbygningen er opført sidst i 1800-tallet og den er orienteret med driftsbygningerne mod nord og haveareal mod syd. Sydøst for gårdan- 38

73 lægget ligger et fredet voldsted. Mellem gården og projektområdet er skovarealer og den eksisterende møllegruppe nordøst for Nørreballe. Det nye mølleanlæg vil kun i begrænset omfang være synligt fra gårdens område, og på grund af afstandsforholdet vil anlægget ikke virke dominerende. Det vurderes derfor, at Havløkkegård ikke påvirkes i nævneværdigt omfang af mølleprojektet Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Landskabet opdeles i denne rapport i tre afstandszoner - nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, og udstrækningen af zonerne er fastsat i forhold til møllernes højde, jf. anbefalingerne i rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' [3.1]. Nærzonen er området fra 0-4,5 km omkring selve mølleområdet. Indenfor dette område ligger blandt andet byerne Bandholm og Maribo, landsbyerne Hunseby/Maglemer, Krårup og Nørreballe samt de nærmeste nabobeboelser. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra flere områder være dominerende i landskabet. Møllerne er væsentligt højere end de andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom beplantninger og bakkeformationer men også bygningsværker, herunder kirker, industribygninger og højspændingsmaster. de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, kan de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold samt antallet af skove, læhegn samt øvrig beplantning og bebyggelse vil have stor betydning for, om møllerne kan ses, og hvor store de vil virke. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markante i klart og solrigt vejr. De vil især være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller - især i direkte medlys - kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Knuthenborg er synlige på store afstande, N Mellemzonen er området fra 4,5-10 km. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra Figur Planlagte vindmølleområder. 39

74 især hvis man befinder sig på høje og åbne områder, som eksempelvis ved Birket nordvest for projektområdet. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen). Der findes enkelte visualiseringer af de nye møller set fra mere end 10 kilometers afstand. Andre vindmøller i området 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyses hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Husstandsmøller er dog undtaget fra denne bestemmelse. Påvirkningsafstanden for møllerne ved Knuthenborg svarer til ca. 4,2 m. Der findes to andre møllegrupper og en enkeltstående mølle indenfor denne afstand, og de er placeret henholdsvis ved Krårup mod øst og nordøst for Nørreballe, som ligger vest for projektområdet. Hvis anlæggene betragtes fra henholdsvis nord og syd, vil der ikke være noget visuelt sammenfald mellem de respektive møllegrupper. Når de derimod betragtes fra områder vest og øst for de eksisterende møllegrupper, vil der kunne opstå visuelle overlap iblandt grupperne. I forhold til møllegruppen nordøst for Nørreballe vil den mellemliggende Merretskov medvirke til visuelt at adskille anlæggene fra hinanden. Når man står tæt på møllerne ved Krårup vil man tydeligt kunne adskille møllegrupperne fra hinanden, da de eksisterende møller visuelt vil være størst. Betragter man møllegrupperne fra punkter længere mod øst, kan størrelsesforskellen i højere grad udviskes, men til gengæld findes der i dette område en del småskove, læhegn og mindre plantninger i landskabet, som helt eller delvist vil skjule især de eksisterende møller. Der vil derfor kun være meget få punkter i landskabet, hvorfra der vil opstå uheldige visuelle sammenfald mellem de eksisterende møller ved Krårup og de planlagte møller ved Knuthenborg. Herudover er der ikke planlagt for nye vindmøller indenfor påvirkningsafstanden af vindmølleområdet ved Knuthenborg, hverken i Lolland eller Guldborgsund Kommune. Det nærmeste planlagte, uudnyttede vindmølleområde er 360- T12 i Lolland Kommune, og det ligger ca. 9 km syd for området ved Knuthenborg [3.6]. Øvrige tekniske anlæg i området Vindmøller, master og højspændingsledninger kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Uheldige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. Højspændingsledninger I rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' [3.1] vurderes, at det visuelle samspil kun får lille indflydelse, hvis afstanden mellem vindmøller og højspændingsledninger er mere end 4,5 km. Omvendt anføres det, at der kan være argumenter for at placere møllerne tæt på højspændingsledninger, så møllerne bliver klart dominerende, og at man herved også får mulighed for at begrænse påvirkningen af andre mere sårbare landskabselementer. Syd for mølleområdet løber et mindre højspændingstracé, som er placeret indenfor en afstand af godt 700 m fra projektområdet. Masterne i tracéet er væsentligt lavere end møllerne, og generelt vil der være et tydeligt hierarki mellem anlæggene, hvor de planlagte møller fremstår mest dominerende. Der vil dog være enkelte punkter i landskabet, hvorfra der kan opstå uheldige visuelle sammenfald mellem højspændingsledninger og møllernes rotorer, og det vil primært være fra punkter syd og sydøst for projektområdet. Der er udarbejdet flere visualiseringer, som viser det indbyrdes samspil mellem de nye møller ved Knuthenborg og højspændingstracéet omkring projektområdet. Antennemaster I den nordlige del af Maribo er placeret to antennemaster henholdsvis ca. 2,7 og 3,2 km syd for de planlagte møller. Grundet afstandsforholdet, og fordi masterne er placeret i tilknytning til bymæssig bebyggelse, vurderes de ikke at give anledning til uheldige visuelle sammenfald med de planlagte møller ved Knuthenborg. Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer, for at belyse den visuelle påvirkning, som mølleprojektet medfører. Visualiseringerne af projektforslaget er gengivet sammen med det tilhørende foto af de eksisterende forhold (0-alternativet). En samlet oversigt over placering af fotopunkter og 40

75 afstandszoner fremgår af oversigtskortene på de følgende sider, og de efterfølges af visualiseringerne, som hver især er kommenteret. Visualiseringsmetode Til visualiseringerne i denne VVM-redegørelse er der anvendt digitalkamera med objektiv svarende til en brændvidde på 50 mm. Det valgte objektiv betegnes som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves med det menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand for billederne i denne rapport vil være ca. 38 cm (gælder for billeder gengivet i et liggende A4-format). Nogle af billederne fra nærzonen er gengivet som panoramaer over to sider for at kunne vise alle tre møller, og for at kunne illustrere samspil med øvrige landskabselementer. Billederne i fjernzonen er taget med moderat teleobjektiv svarende til en brændvidde på 100 mm for at gøre møllerne tydeligere. Den optimale betragtningsafstand for disse billeder er ca. 75 cm. Ved alle fotopunkter findes der et nøjagtigt koordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO 2.7 (Visual), hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i landskabet i forhold til beplantning og bygninger. I visse tilfælde vil møllerne være helt eller delvist skjult af bebyggelse og/eller beplantning, og på nogle af visualiseringerne er det derfor valgt at indplacere møllerne ubeskåret forrest i billedet, for at vise møllernes position i landskabet. Projektforslaget er visualiseret med tre møller, som har en rotordiameter på 113 m og en totalhøjde på 149 m. Visualiseringspunkter Der er udarbejdet i alt 29 visualiseringer. I nærzonen er der udarbejdet 18 visualiseringer, i mellemzonen er der udarbejdet 7 visualiseringer, og i fjernzonen er der udarbejdet 4 visualiseringer. Der er lagt vægt på, at det er i nærzonen møllerne er mest synlige og dominerende, og hvor samspillet med øvrige eksisterende vindmøller og tekniske anlæg ønskes belyst. Billederne er generelt taget fra offentligt tilgængelige områder, herunder vejstrækninger umiddelbart omkring møllerne. Der indgår således ikke visualiseringer fra de nærmeste naboers private opholdsarealer og haver, idet disse først udarbejdes i forbindelse med behandling af eventuelle anmeldte krav om erstatning for værditab i henhold til lov om fremme af vedvarende energi. På grund af det flade terræn og de mange bevoksninger i det omkringliggende landskab er møllerne ikke særligt synlige i mellem- og fjernzonen, hvorfor det er prioriteret at foretage færre visualiseringer fra disse områder. Fotostandpunkter og afstandszoner fremgår af figur 3.16 og

76 N Fotopunkter i nærzonen 1 Knuthenborg Allé ved Egehusgård 2 Hasagervej nord for Hunseby 3 Hunseby Kirkevej øst for kirken 4 Hunseby Kirkevej umiddelbart øst for kirken 5 Knuthenborg Allé ved Maglemer 6 Grimstrupvej vest for Maglemer 7 Skolevej øst for Nørremarksvej 8 Skibevej ved Knuthenborg Park 9 Knuthenborg Park ved restaurant 10 Hunseby Strandvej 11 Krårupvej nord for Krårup 12 Gl. Anderstrupvej vest for Anderstrup 13 Skelstrupvej vest for Skelstrup 14 Restaurant Lysemose ved Nørresø 15 Reersnæs Kirkevej syd for Reersnæs 16 Knuthenborg Park ved Knuthenborg Slot 17 Bandholm Havn 18 Havneø nord for Bandholm Havn Afstandszone 4,5 km Fotostandpunkt 1 km Figur Fotopunkter i nærzonen. 42

77 29 26 N Fotopunkter i mellemzonen 19 Orebygård ved Sakskøbing Fjord 20 Orebyvej nord for Sakskøbing 21 Maribovej vest for Sakskøbing 22 Sydmotorvejen vest for Våbensted 23 Søholtvej syd for Søndersø 24 Vestre Landevej nord for Nørreballe 25 Vestre Landevej nordvest for Sørup Fotopunkter i fjernzonen Vestermark ved Tårs Vig 27 Trøstemosevej øst for Radsted 28 Højbygårdvej syd for Holeby 29 Knuthenlundvej Afstandszone 4,5 og 10 km Fotostandpunkt 2 km Figur Fotopunkter i mellem- og fjernzonen. 43

78 Fotopunkt 1 - Eksisterende forhold Knuthenborg Allé ved Egehusgård Nærzone 44

79 1 45

80 Fotopunkt 1 - Projektforslag Knuthenborg Allé ved Egehusgård Nærzone Visualiseringen viser møllerne set fra området ved indgangen til Knuthenborg Park. I forgrunden ses dyrkede marker, og skovpartierne i baggrunden danner en markant afgrænsning af det store landskabsrum. De to sydligste af møllerne fremstår meget synlige og virker dominerende i det åbne landbrugslandskab, da de er væsentligt større end de øvrige landskabselementer, men samtidig kan de også spille op til de store skalaforhold. Til højre i billedet anes en del af bygningerne 46

81 ved Egehusgård. Den nederste del af tårnet på den nordligste mølle er skjult skjult bag bebyggelsen, og denne mølle virker på grund af den begrænsede synlighed ikke så dominerende. Afstanden til nærmeste mølle er 716 m. 47

82 Fotopunkt 2 - Eksisterende forhold Hasagervej nord for Hunseby Nærzone 2 48

83 Fotopunkt 2 - Projektforslag Hasagervej nord for Hunseby Nærzone Billedet er taget fra Hasagervej lige nord for Hunseby. I forgrunden ses det eksisterende højspændingstracé, og møllernes rotorer ligger visuelt i samme højde som elledningerne. Det giver et uheldigt visuelt sammenfald, da det kan være svært at adskille de to tekniske anlæg fra hinanden. Afstanden til nærmeste mølle er m. 49

84 Fotopunkt 3 - Eksisterende forhold Hunseby Kirkevej øst for kirken Nærzone 50

85 3 51

86 Fotopunkt 3 - Projektforslag Hunseby Kirkevej øst for kirken Nærzone De nye møller er her visualiseret set fra området mellem Hunseby og Maglemer. Hunseby Kirke ses til venstre i billedet, mølleanlægget ses til højre og centralt i billedet løber et højspændingstracé. Mølleanlægget vil være synligt i det åbne landbrugslandskab, men der vil ikke være visuelt sammenfald med kirken. Møllerne vil ikke virke meget dominerende i forhold til kirken, da de visuelt er en smule lavere end kirken set fra dette punkt. Der vil dog være et vist uheldigt visuelt sam- 52

87 spil mellem møller og højspændingstracé, da rotorerne visuelt er placeret i samme højde som elledningerne, og fordi den ene mølle visuelt står meget tæt på en mast. Afstand til nærmeste mølle er m. 53

88 Fotopunkt 4 - Eksisterende forhold Hunseby Kirkevej umiddelbart øst for kirken Nærzone 4 54

89 Fotopunkt 4 - Projektforslag Hunseby Kirkevej umiddelbart øst for kirken Nærzone Visualiseringen viser mølleanlæggets samspil med højspændingstracéet syd for projektområdet. Billedet er taget fra området lige øst for Hunseby Kirke. Set fra denne betragtningsvinkel og -afstand vil to af møllernes rotorer visuelt være placeret i samme højde som højspændingsledningerne, og den ene mølle står meget tæt på højspændingsmasten midt i billedet. Det giver et uheldigt visuelt samspil, da det kan være svært at skelne anlæggene fra hinanden. Afstanden til nærmeste mølle er m. 55

90 Fotopunkt 5 - Eksisterende forhold Knuthenborg Allé ved Maglemer Nærzone 5 56

91 Fotopunkt 5 - Projektforslag Knuthenborg Allé ved Maglemer Nærzone Billedet er taget fra den sydlige del af Knuthenborg Allé, og man ser vejen og de dyrkede marker i forgrunden. Møllerne fremstår meget markante og tydelige i det åbne landskab, men de virker også harmoniske i forhold til landskabets store skala. På grund af betragtningsvinklen står møllerne visuelt tæt på hinanden, og fylder dermed ikke voldsomt i horisontlinjen. Med tiden kan allé-træerne langs vejsiden vokse op og i et vist omfang begrænse udsynet fra vejarealet. Afstanden til nærmeste mølle er 922 m. 57

92 Fotopunkt 6 - Eksisterende forhold Grimstrupvej vest for Maglemer Nærzone 6 58

93 Fotopunkt 6 - Projektforslag Grimstrupvej vest for Maglemer Nærzone Billedet er taget fra den centrale del af Maglemer, og i forgrunden ses dyrkede marker og bevoksning omkring landsbybebyggelsen. I baggrunden ses trærækken og det levende hegn langs med Skolevej. Møllerne ses tydeligt over beplantningen i området, men de virker på grund af den visuelt højere beplantning i billedets forgrund ikke voldsomt dominerende i landskabet. Hertil kommer, at møllerne ses fra en vinkel, hvor de visuelt næsten står på række bag hinanden, og anlægget derfor ikke breder sig i horisonten. Afstanden til nærmeste mølle er m. 59

94 Fotopunkt 7 - Eksisterende forhold Skolevej øst for Nørremarksvej Nærzone 60

95 7 61

96 Fotopunkt 7 - Projektforslag Skolevej øst for Nørremarksvej Nærzone Billedet er taget fra Skolevej sydvest for anlægsområdet. I forgrunden ses de store, og overvejende åbne markarealer, og i baggrunden danner skovarealet i Knuthenborg Park en markant afgrænsning af landskabsrummet. Til højre ses de eksisterende møller ved Krårup. Set fra denne vinkel og afstand vil de nye møller fremstå markante og dominerende i området, men det vurderes, at møllerne harmonerer med landskabets skala. Afstanden til nærmeste mølle er 825 m. 62

97 63

98 Fotopunkt 8 - Eksisterende forhold Skibevej ved Knuthenborg Park Nærzone 64

99 8 65

100 Fotopunkt 8 - Projektforslag Skibevej ved Knuthenborg Park Nærzone Mølleanlægget er her visualiseret set fra nordvest. Til venstre i billedet ses det beskyttede dige omkring Knuthenborg Park. I forgrunden ses store dyrkede markarealer med spredte remiser og beplantning langs det lille vandløb vest for møllerne og omkring Krydsgård i højre side af billedet. De nye møller er synlige, men der er et harmonisk skalaforhold mellem landskabsrum, de øvrige landskabselementer og mølleanlægget. I baggrunden, mellem de to sydligste møller, anes svagt 66

101 tre af de eksisterende fem møller øst for Maribo og toppen af tårnet på Hunseby Kirke. Da de eksisterende møller og kirketårnet er næsten skjult af beplantning, og der desuden er tydelig skalaforskel, vurderes der ikke at være uheldige visuelle sammenfald med de nye møller. Afstanden til nærmeste mølle er m 67

102 9 Fotopunkt 9 - Eksisterende forhold Knuthenborg Park ved restaurant Nærzone 68

103 Fotopunkt 9 - Projektforslag Knuthenborg Park ved restaurant Nærzone Billedet er taget fra et af de mest befærdede områder i Knuthenborg Park, som er området omkring restauranten i parkens østlige del. Møllerne vil være helt skjulte bag beplantningen i parken, men for at vise placeringen i landskabet, er de indsat forrest i billedet. Afstanden til nærmeste mølle er m. 69

104 10 Fotopunkt 10 - Eksisterende forhold Hunseby Strandvej Nærzone 70

105 Nye møller Fotopunkt 10 - Projektforslag Hunseby Strandvej Nærzone Billedet er taget fra Hunseby Strandvej, som ligger nordøst for projektområdet. Bevoksningen i Knuthenborg Park vil skjule de to nordligste møller, og kun rotoren på den sydligste mølle vil være synlig over skovbevoksningen. Mølleanlægget vil derfor ikke fremstå dominerende i landskabet. Afstanden til nærmeste mølle er m. 71

106 11 Fotopunkt 11 - Eksisterende forhold Krårupvej nord for Krårup Nærzone 72

107 Nye møller Fotopunkt 11 - Projektforslag Krårupvej nord for Krårup Nærzone Visualiseringen viser de nye møller set fra Krårup med fire af de eksisterende møller i forgrunden. Der er et visuelt sammenfald mellem de to møllegrupper, men på grund af de forskellige opstillingsmønstre og den tydelige skalaforskel, vil man klart opfatte de to møllegrupper som selvstændige anlæg. Beplantningen i landskabet skjuler delvist det planlagte mølleanlæg, og de eksisterende møller ved Krårup fremstår fra denne betragtningsvinkel og -afstand som mest dominerende. Afstanden til nærmeste nye mølle er m. 73

108 Fotopunkt 12 - Eksisterende forhold Gl. Anderstrupvej vest for Anderstrup Nærzone 12 74

109 Fotopunkt 12 - Projektforslag Gl. Anderstrupvej vest for Anderstrup Nærzone Billedet er taget fra et område syd for motorvejen mellem Maribo og Sakskøbing. Forrest i billedet ses dyrkede marker, og i baggrunden anes Hunseby til højre i billedet, motorvejen og forskellige bevoksninger i landskabet. Mølleanlægget er placeret bag beplantning, og de nederste dele af tårnene er derfor skjulte. Møllerne er visuelt en smule højere end den øvrige beplantning, men beplantningen danner en landskabelig modvægt til møllerne, og de virker derfor ikke meget dominerende i landskabet. Afstanden til nærmeste mølle er m. 75

110 Fotopunkt 13 - Eksisterende forhold Skelstrupvej vest fot Skelstrup Nærzone 13 76

111 Fotopunkt 13 - Projektforslag Skelstrupvej vest fot Skelstrup Nærzone Billedet er taget fra den lille landsby Anderstrup sydøst for projektområdet. Kun vingespidserne vil være synlige bag den afskærmende beplantning langs motorvejen, og møllerne vil derfor ikke medføre nogen væsentlig påvirkning set fra dette område. For at vise møllernes placering i landskabet, er de vist forrest i billedet. Afstanden til nærmeste mølle er m. 77

112 Fotopunkt 14 - Eksisterende forhold Restaurant Lysemose ved Nørresø Nærzone 14 78

113 Nye møller Fotopunkt 14 - Projektforslag Restaurant Lysemose ved Nørresø Nærzone Visualiseringen viser udsigten fra Restaurant Lysemose, som ligger syd for Nørresø. Møllernes synlighed er begrænset af bevoksningen på nordsiden af Nørresø, idet kun de øvre dele af rotoren kan anes over træerne. På grund af den ringe synlighed og afstandsforholdet, virker møller derfor ikke dominerende i landskabet set fra dette område. Afstanden til nærmeste mølle er m. 79

114 15 Fotopunkt 15 - Eksisterende forhold Reersnæs Kirkevej syd for Reersnæs Nærzone 80

115 Fotopunkt 15 - Projektforslag Reersnæs Kirkevej syd for Reersnæs Nærzone Billedet er taget fra den østlige del af Reernæs, som ligger nordvest for projektområdet. I forgrunden ses store, dyrkede marker og i baggrunden ses et levende hegn, spredte bebyggelser og Merretskov længst borte. Mølleanlægget vil visuelt være stort set skjult af det levende hegn til venstre i billedet, og vil derfor ikke medføre nogen væsentlig påvirkning af dette område. For at vise møllernes placering i landskabet, er de vist forrest i billedet. Afstanden til nærmeste mølle er m. 81

116 16 Fotopunkt 16 - Eksisterende forhold Knuthenborg Park ved Knuthenborg Slot Nærzone 82

117 Fotopunkt 16 - Projektforslag Knuthenborg Park ved Knuthenborg Slot Nærzone Billedet er taget fra den nordlige del af Knuthenborg Park, og til højre i billedet ses Knuthenborg Slot. De nye møller vil være helt skjulte af bevoksningen i parken, og der vil derfor ikke være uheldige visuelle sammenfald med bygningsanlægget indenfor herregårdsmiljøet. For at vise møllernes placering i landskabet, er de vist forrest i billedet. Afstanden til nærmeste mølle er m. 83

118 17 Fotopunkt 17 - Eksisterende forhold Bandholm Havn Nærzone 84

119 Nye møller Fotopunkt 17 - Projektforslag Bandholm Havn Nærzone Billedet er taget fra Bandholm Havn, og viser udsigten mod mølleområdet. I forgrunden ses en del af parkanlægget ved Knuthenborg Gods og i baggrunden de skovklædte arealer i safari-parken. Kun de øvre dele af rotoren vil være synlige over skovkanten, og anlægget vil derfor ikke virke dominerende set fra havneområdet. Afstand til nærmeste mølle er m. 85

120 18 Fotopunkt 18 - Eksisterende forhold Havneø nord for Bandholm Havn Nærzone 86

121 Nye møller Fotopunkt 18 - Projektforslag Havneø nord for Bandholm Havn Nærzone Billedet er taget fra Havneø, som ligger lige nord for Bandholm Havn. Til højre i billedet anes en del af havnens bebyggelse. Kun vingespidserne af de nye møller er synlige over skovpartiet i Knuthenborg Park, og anlægget vil ikke virke dominerende set fra Havneø. Afstanden til nærmeste mølle er m. 87

122 19 Fotopunkt 19 - Eksisterende forhold Orebygård ved Guldborgsund Mellemzone 88

123 Fotopunkt 19 - Projektforslag Orebygård ved Guldborgsund Mellemzone Billedet er taget nord for Sakskøbing Fjord indenfor et område, der både er udpeget som større uforstyrret landskab og geologisk interesseområde. Maltrup Skov, som ligger på vestsiden af fjorden, vil helt skjule møllerne set fra dette punkt i landskabet, og mølleanlægget vil derfor ikke medføre nogen påvirkning af de visuelle forhold i området. For at vise møllernes placering i landskabet, er de indsat ubeskåret i billedet. Afstand til nærmeste mølle er m. 89

124 20 Fotopunkt 20 - Eksisterende forhold Orebyvej nord for Sakskøbing Mellemzone 90

125 Nye møller Fotopunkt 20 - Projektforslag Orebyvej nord for Sakskøbing Mellemzone Billedet er taget lige nord for Sakskøbing i område, der er udpeget som større uforstyrret landskab og geologisk interesseområde. De eksisterende møller ved Krårup kan anes midt i billedet, men eksisterende beplantning skjuler delvist møllerne. De nye møller vil være visuelt placeret sammenfaldende med de eksisterende møller. Det vurderes dog, at det ikke giver anledning til uheldige visuelle sammenfald set fra dette punkt i landskabet, da kun de to sydligste møller kan anes og det kun i yderst begrænset omfang, fordi de vil være skjulte bag beplantning. For at vise møllernes placering i landskabet, er de indsat ubeskåret i billedet. Afstand til nærmeste mølle er m. 91

126 21 Fotopunkt 21 - Eksisterende forhold Maribovej vest for Sakskøbing Mellemzone 92

127 Nye møller Fotopunkt 21 - Projektforslag Maribovej vest for Sakskøbing Mellemzone Visualiseringen viser mølleanlægget set fra den vestlige del af Sakskøbing. Landskabet lige udenfor bygrænsen er præget af et fladt og dyrket terræn med spredte bevoksninger. Den sydligste mølle kan anes over de mellemliggende bevoksninger, men de to nordligste møller vil være stort set skjulte. Afstandsforholdet og den ringe synlighed bevirker, at mølleanlægget ikke vil virke dominerende i landskabet set fra Sakskøbing. Afstanden til nærmeste mølle er m. 93

128 22 Fotopunkt 22 - Eksisterende forhold Sydmotorvejen vest for Våbensted Mellemzone 94

129 Nye møller Fotopunkt 22 - Projektforslag Sydmotorvejen vest for Våbensted Mellemzone Mølleanlægget er her visualiseret fra motorvejen mellem Maribo og Sakskøbing. Billedet er taget fra en viadukt, som fører over Maribovej. Den afskærmende beplantning omkring viadukten skjuler de to nordligste møller. Den sydligste mølle vil være synlige, og kun på denne ganske korte strækning vil møllen være placeret i vejens sigtelinje. Møllen fremtræder væsentligt mindre end beplantningen i forgrunden og virker på grund af afstandsforholdet ikke på nogen måde dominerende. Det vurderes derfor, at møllen ikke i væsentligt omfang vil virke forstyrrende for trafikanterne på vejen. Afstanden til nærmeste mølle er m. 95

130 Fotopunkt 23 - Eksisterende forhold Søholtvej syd for Søndersø Mellemzone 23 96

131 Nye møller Fotopunkt 23 - Projektforslag Søholtvej syd for Søndersø Mellemzone Billedet er taget fra udkanten af det fredede areal syd for Søndersø ved Maribo, og man kan ane bebyggelsen i byen til højre i billedet. Mølleanlægget vil være stort set skjult bag skoven i baggrunden, idet kun vingespidserne vil kunne anes over skovkanten. Afstanden til nærmeste mølle er m. 97

132 24 Fotopunkt 24 - Eksisterende forhold Vestre Landevej vest for Nørreballe Mellemzone 98

133 Nye møller Fotopunkt 24 - Projektforslag Vestre Landevej vest for Nørreballe Mellemzone Visualiseringen viser mølleanlægget set fra den vestlige del af Nørreballe. Mølleanlægget kan svagt anes bag bebyggelse og beplantning i området, og de nye møller vil ikke virke dominerende i landskabet. Til venstre i billedet ses den eksisterende vindmøllegruppe nord for Nørreballe og højspændingsmaster. De to møllegrupper står med en sådan afstand, at der ikke opstår noget visuelt sammenfald herimellem. Afstanden til nærmeste nye mølle er m. 99

134 25 Fotopunkt 25 - Eksisterende forhold Vestre Landevej nordvest for Sørup Mellemzone 100

135 Nye møller Fotopunkt 25 - Projektforslag Vestre Landevej nordvest for Sørup Mellemzone Billedet er taget fra rute 9 vest for projektområdet. De eksisterende møller nord for Nørreballe anes svagt bag den spredte bevoksning i landskabet. De nye møller vil visuelt være placeret bag de eksisterende møller, men da de nye møller også vil være skjulte bag samme beplantning og bebyggelse, vil man ikke kunne se det uheldige visuelle sammenfald. På grund af afstandsforholdet og den ringe synlighed vil de nye møller ikke virke dominerende i landskabsbilledet. Afstanden til nærmeste mølle er m. 101

136 26 Fotopunkt 26 - Eksisterende forhold Vestermark ved Tårs Vig Fjernzone Betragtningsafstand 75 cm 102

137 Nye møller Fotopunkt 26 - Projektforslag Vestermark ved Tårs Vig Fjernzone Betragtningsafstand 75 cm Mølleanlægget er her visualiseret set fra nordsiden af Tårs Vig, og dette område er udpeget som større uforstyrret landskab i kommuneplanen. De nye møller ses til venstre for billedets midte, og til højre ser man siloen ved Bandholm Havn. Møllerne ses tydeligt over de skovklædte arealer, men på grund af afstandsforholdet virker de ikke voldsomt dominerende. Afstand til nærmeste mølle er m. 103

138 Fotopunkt 27 - Eksisterende forhold Trøstemosevej øst for Radsted Fjernzone Betragtningsafstand 75 cm

139 Nye møller Fotopunkt 27 - Projektforslag Trøstemosevej øst for Radsted Fjernzone Betragtningsafstand 75 cm Billedet er taget fra en viadukt over en jernbanestrækning, som ligger i det geologiske interesseområde øst for Sakskøbing. Møllerne vil ikke være placeret i jernbanens sigtelinje. Landskabsbilledet er meget varieret med dyrkede marker, spredte bebyggelser og bevoksninger, højspændingstracéer, tårnet på Radsted Kirke og siloanlæg i Sakskøbing. Mølleanlægget anes delvist i baggrunden, idet kun de øvre dele af de to nordligste møller er synlige. De nye møller er væsentligt lavere end mange af de øvrige landskabselementer, og der er ikke uheldige visuelle sammenfald med de øvrige tekniske anlæg eller bygningsværker. Afstanden til nærmeste mølle er m. 105

140 Fotopunkt 28 - Eksisterende forhold Højbygårdvej syd for Holeby Fjernzone Betragtningsafstand 75 cm

141 Fotopunkt 28 - Projektforslag Højbygårdvej syd for Holeby Fjernrzone Betragtningsafstand 75 cm Billedet er taget fra det større uforstyrrede landskab, som er udpeget syd for Maribo. En eksisterende møllegruppe ved motorvejen mellem Maribo og Rødbyhavn ses til venstre i billedet, og det planlagte mølleanlæg ved Knuthenborg er visualiseret til højre i billedet. De nye møller vil være skjulte bag bevoksningen i landskabet og vil dermed ikke medføre nogen påvirkning af de landskabelige forhold set fra dette punkt i det større uforstyrrede landskab. For at vise møllernes placering i landskabet, er de indsat ubeskåret i billedet. Afstanden til nærmeste mølle er m. 107

142 28 Fotopunkt 29 - Eksisterende forhold Knuthenlundvej Fjernzone Betragtningsafstand 75 cm 108

143 Fotopunkt 29 - Projektforslag Knuthenlundvej Fjernzone Betragtningsafstand 75 cm Billedet er taget fra herregården Knuthenlund, som ligger indenfor det større uforstyrrede landskab nordvest for projektområdet. Mølleanlægget vil være helt skjult bag de mellemliggende skove og vil derfor ikke medføre nogen påvirkning af de landskabelige forhold set fra dette punkt. For at vise møllernes placering i landskabet, er de indsat ubeskåret i billedet. Afstanden til nærmeste mølle er m. 109

144 3.5. Vurdering af landskabelig påvirkning Anvendelse og landskabelige interesser Det planlagte mølleanlæg skal opføres på et areal, som udelukkende anvendes landbrugsmæssigt. Der vil under etablering af anlægget blive taget størst mulig hensyn til de dykningsmæssige interesser, og det vil blive sikret at arealforbruget mindskes mest muligt. De nye møller vil være meget synlige indenfor området, som er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Anlægget vil dog ikke på nogen måde skabe en barrierevirkning i området, og det vurderes derfor, at anlægget ikke vil forringe de naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. Projektområdet ligger i et karakteristisk herregårdslandskab med kun ganske svage terrænbevægelser. Møllerne vil udgøre et nyt landskabselement i området og medføre en visuel forandring af herregårdslandskabet. Mølleanlægget vil dog ikke ødelægge eller ændre bærende strukturer i herregårdslandskabet, og de vil kunne spille op til landskabets skala med de store, åbne markflader og den karakterfulde Merretskov og skoven i Knuthenborg Park. Skovpartierne Merretskov, Knuthenborg Park og Maltrup Skov vil begrænse mølleanlæggets visuelle påvirkning af det område, som ligger indenfor kystnærhedszonen, og det samme gør sig gældende for påvirkningen af det større uforstyrrede landskab mod nord og det geologiske interesseområde langs Sakskøbing Fjord. Grundet afstandsforhold og bebyggelsen i Maribo vil synligheden af mølleanlægget være begrænset set fra det større uforstyrrede landskab mod syd. Det vurderes samlet set, at de landskabelige interesser ikke påvirkes i væsentligt omfang af det planlagte mølleprojekt. Beplantning Set fra de syd- og østlige arealer i nærområdet vil møllerne fremstå markante og synlige i forhold til skovpartierne, som afgrænser anlægsområdet mod nord og vest. Alle tre møller opstilles udenfor skovbyggelinjen, men der vil være vingeoverslag ved den nordligste mølle. Mølleanlægget vil ikke hindre udsynet til eller udkigget fra skovene, og skovens værdi som landskabselement vurderes dermed ikke at blive påvirket. Der vil ikke forekomme påvirkning af områdets øvrige beplantning som følge af projektet. Bebyggelse Mølleanlægget vil være meget synligt fra de nærmeste beboelser, og det vil forandre udsigten over landskabet. Anlægget vil også være meget synligt set fra de nordlige dele af landsbyerne Maglemer/Hunseby og fra de vestlige dele af Krårup, men her er udsigten i forvejen påvirket af henholdsvis et højspændingstracé og en eksisterende gruppe på seks vindmøller samt en enkeltstående mølle. Da synligheden af de planlagte møller vil være meget begrænset set fra Bandholm, Nørreballe og Maribo på grund af mellemliggende skove, beplantning og motorvejsanlæg vurderes disse byer ikke at blive påvirket i væsentligt omfang af mølleprojektet. Mølleanlægget vil kunne ses fra nord- og vestlige punkter i Sakskøbing, men det vurderes, at mølleanlægget ikke vil virke dominerende, da afstanden herimellem er mere end 7 km. Afstandskravet på fire gange møllernes totalhøjde overholdes i forhold til alle beboelser omkring møllerne, og påvirkningen i relation til bebyggelser i området vurderes derfor ikke at være væsentlig. Veje, øvrige tekniske anlæg og møller Mølleanlægget vil på en meget kort strækning af motorvejen mellem Maribo og Sakskøbing være placeret i vejens sigtelinje. Den aktuelle strækning løber på toppen af en viadukt, som fører over jernbanen mellem Maribo og Sakskøbing. En visualisering fra den aktuelle strækning viser dog, at mellemliggende plantninger og beplantning på viaduktens sider, vil begrænse synligheden af anlægget. Afstandsforholdet vil desuden medføre, at møllerne ikke virker dominerende, og det vurderes, at mølleanlægget ikke vil udgøre en væsentlig distraktionsfaktor for trafikanterne på motorvejen. Det vurderes, at mølleanlægget på grund af afstandsforhold og ringe synlighed ikke vil udgøre nogen distraktionsfaktor for trafikanter på øvrige overordnede veje (rute 9) og for lokoførere på jernbanen mellem Nakskov og Sakskøbing. Placeringen af mølleanlægget overholder det vejledende afstandskrav på 250 m til overordnede veje og jernbaner og vil ikke på nogen måde være i konflikt med planerne om opgradering af rute 9 til motortrafikvej. Antallet af tekniske anlæg i området vil blive øget med de nye møller, og der vil givetvis opstå enkelte uheldige visuelle sammenfald med 110

145 højspændingstracéet syd for projektområdet. Det uheldige visuelle samspil med højspændingstracéet kan primært opstå, når møller og tracé betragtes fra en bestemt afstand fra punkter syd og sydøst for anlæggene. Det vurderes dog, at anlæggene i de fleste tilfælde indgår i et tydeligt hierarki med møllerne som de største, og at de derfor overvejende vil fremstå som selvstændige anlæg i landskabet. Påvirkningen i forhold til højspændingsanlægget anses derfor ikke som værende væsentlig. Der kan opstå uheldige få uheldige visuelle sammenfald mellem de planlagte møller ved Knuthenborg og de eksisterende møllegrupper ved Nørreballe og Krårup, når anlæggene betragtes fra punkter vest og øst for møllegrupperne. Merretskov vil danne en fysisk adskillelse mellem møllerne ved Nørreballe og de planlagte møller og på grund af beplantning i området øst for Krårup, vil det kun være fra ganske få punkter i landskabet, at der vil opstå et visuelt overlap. Der er ikke planlagt for yderligere mølleanlæg indenfor påvirkningsafstanden på 28 gange møllernes totalhøjde. På baggrund af ovenstående vurderes påvirkningen, som de nye møller vil medføre i forhold til de eksisterende møller indenfor påvirkningsafstanden, ikke at være væsentlig. Kulturhistoriske interesser Det planlagte projekt vil ikke medføre nogen påvirkning i forhold til diger, fortidsminder, kulturmiljøer eller fredede arealer omkring projektområdet. Set fra den nordlige del af området omkring Hunseby Kirke vil møllerne fremstå meget synlige og dominerende i landskabet. Et eksisterende højspændingsanlæg dominerer dog i forvejen udsigten mod mølleområdet, og med tiden kan den nyetablerede trærække langs kirkegårdens nordlige afgrænsning eventuelt begrænse synligheden af mølleanlægget. Mølleanlægget vil kun i meget begrænset omfang være synligt set fra kirkerne i Bandholm og Østofte, mens bymæssig bebyggelse og skov vil skjule anlægget set fra Sct. Birgitta Kirke og Maribo Domkirke. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ingen af de beskrevne kirker påvirkes i væsentligt omfang som følge af det planlagte mølleprojekt. Herregårdslandskabet syd for Knuthenborg Park vil blive visuelt påvirket af mølleanlægget. Ingen landskabselementer i området vil dog blive berørt, og da netop herregårdslandskaberne med de store, åbne landskabsrum anses som egnede til opstilling af store vindmøller, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. Den tætte beplantning omkring Knuthenborg Slot medfører, at bygningsanlægget ikke vil kunne ses i landskabet samtidig med de planlagte møller. De øvrige herregårdsmiljøer vurderes på grund af afstandsforhold og mellemliggende beplantning til ikke at blive visuelt påvirket af projektet. Visuelle forhold Mølleanlægget vil medføre den største visuelle påvirkning, når det betragtes fra øst/nordøst, da terrænet er fladt og landskabet forholdsvis fri for større bevoksninger. Set fra vest vil Merretskov dels skjule de nedre dele af anlægget, dels skabe en naturlig afstand til møllerne, og anlægget vil derfor virke mindre dominerende. Betragtes anlægget fra syd vil møllerne visuelt være placeret bag hinanden, og anlægget vil fylde minimalt i horisonten. Bevoksningen i Knuthenborg Park vil skjule det meste af møllerne, når de betragtes fra nord. I nærzonen vil møllerne opfattes som meget dominerende, da de er væsentligt større end øvrige landskabselementer såsom bebyggelse, beplantning og øvrige tekniske anlæg. De mange skovpartier vest og øst for projektområdet vil sammen med bebyggelser i landskabet medvirke til helt eller delvist at skjule anlægget set fra flere punkter i mellemzonen. Der vil dog være punkter indenfor mellemzonen, hvor anlægget på grund af det flade og åbne landskab fremstår synligt, blandt andet i området lige vest for Sakskøbing. Mølleanlægget vil kunne ses fra enkelte punkter i fjernzonen, men grundet beplantning, bebyggelse og terrænforhold vil møllerne i flere tilfælde være skjulte og, på grund af afstandsforholdet, ikke fremstå dominerende. Konklusion Samlet set vurderes det, at mølleanlægget vil medføre en forandring af de visuelle og landskabelige forhold i nærområdet, men at landskabets karakter og store skala kan bære opstilling af møller i den pågældende størrelse. På den baggrund vurderes det, at projektet kan gennemføres uden at væsentlige landskabelige, visuelle eller kulturhistoriske interesser påvirkes i væsentligt omfang. 0-alternativet Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold i og omkring mølleområdet. 111

146 4. FORHOLD VED NABOER 4.1. Afstand til naboer og visuelle forhold Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret med opholdsarealer mod syd. Dette er generelle betragtninger, som der altid er lokale afvigelser fra. I det aktuelle tilfælde er disse betragtninger rimeligt dækkende, dog er der kun enkelte nabobeboelser nordøst og nordvest for møllerækken. Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Det vil for projektforslagets møller betyde 596 meter N N Vindmølle 4 x totalhøjde 500 m Vindmølle 6 x totalhøjde 500 m Figur 4.1. Afstand på 4 x møllernes totalhøjde svarende til 596 meter for projektforslagets 149 meter høje møller. Figur 4.2. Afstand på 6 x møllernes totalhøjde svarende til 894 meter for projektforslagets 149 meter høje møller. 112

147 (vist på figur 4.1). Afstanden til den nærmeste nabobeboelse i forhold til projektforslagets møller er ca. 678 meter, og denne beboelse ligger øst for møllerækken ved Egehusgård, som hører under Knuthenborg. I de følgende afsnit foretages en kort gennemgang af de nærmeste naboer og den påvirkning, som møllerne vil medføre på disse ejendomme i forhold til støj, skyggekast og visuel påvirkning. De nærmere beskrevne naboer ligger indenfor eller tæt på en afstand af 6 x møllernes totaihøjde (vist på figur 4.2). Ejere af ejendomme indenfor denne afstand kan kræve erstatning for værditab på deres ejendom uden at skulle betale et gebyr på kroner (jf. lov om fremme af vedvarende energi, som er nærmere omtalt i afsnit 1.4). Ved vurdering af anmeldt værditab på omkringliggende ejendomme, vil Knuthenborg i øvrigt foretage en visualisering af møllerne set fra de pågældende nabobeboelser. Nabobeboelser, som ligger indenfor eller tæt på en afstand af 6 x møllernes totalhøjde svarende til 894 m, er nabo B, C, D, E, F, P og S. Herudover ligger det nærmeste punkt af rammeområdet omkring Hunseby/Maglemer indenfor den angivne afstand, men afstanden til den nærmeste beboelse (nabo X) er dog større. Naboernes beliggenhed er vist samlet på oversigtskortet figur 4.3, og på figur 4.4 til 4.9 er de vist hver for sig med en pil, som angiver retning fra beboelsen mod møllerne. Nabo B - Skolevej 18 - ligger syd for vejen delvis med orientering i retning mod møllerne. Nord for vejen, overfor beboelsen, er der anlagt P F E B-D 3 Figur 4.3. Oversigtskort med de nærmeste nabobeboelsers placering med bogstavangivelse som i støj- og skyggeberegninger. 2 1 X S N 113

148 N N N D C B E F Figur 4.4. Nabo B, C og D. Figur 4.5. Nabo E. Figur 4.6. Nabo F. N N N X P S Figur 4.7. Nabo P. Figur 4.8. Nabo S. Figur 4.9. Nabo X. 114

149 et beplantningsbælte, som især i sommerperioden delvist vil afskærme for udsigten til møllerne. Haven ligger nord og vest for beboelsen, og møllerne vurderes at blive markant synlige herfra med læbæltet som delvis afskærmning. Beboelsen ligger 745 m fra nærmeste mølle. Nabo C - Skolevej 16B-E - ligger syd for vejen med gavlen orienteret mod mølleområdet. Beplantningsbæltet nord for vejen vil afskærme en del af udsigten mod møllerne, som dog vurderes at blive markant synlige især i vinterhalvåret, når der ikke er blade på træerne. Haven ligger mod nord, øst og syd, mens der er en gårdsplads mod vest. Møllerne vil være synlige fra store dele af gårdspladsen og haven. I den sydlige dele af haven findes en større beplantning, som afgrænser haven mod markerne, men kun delvist i retning mod møllerne. Beboelsesbygningen ligger 766 m fra nærmeste mølle. Nabo D - Skolevej 16A - ligger sammen med Skolevej 16B-E, men trukket lidt tilbage fra vejen. Placeringen betyder, at nabobeboelsen vil afskærme en del for udsigten mod møllerne fra opholdsarealerne, som ligger øst for beboelsen. Beboelsen har kun gavlen orienteret i retning mod møllerne, og mod nordvest er beboelsen orienteret mod en større have, hvorfra møllerne i højere grad vil være synlige. Beboelsen ligger 797 m fra nærmeste mølle. Nabo E - Nørremarksvej 2 - ligger øst for Nørremarksvej og nord for Skolevej. Boligen er primært orienteret mod syd, og dermed i modsat retning af mølleområdet. Nord for boligen ligger et udhus, som afskærmer udsynet fra beboelsen i retning mod møllerne. Fra haven nord for beboelsen vil møllerne være dominerende, da der ikke er meget beplantning, der kan afskærme udsigten mod nordøst, hvor der er åbne marker i retning mod møllerne. Beboelsen ligger 814 m fra nærmeste mølle. Nabo F - Lindehusvej 1 - ligger øst for vejen, og beboelsen er orienteret mod nordøst og sydvest. Møllerne vil være markant synlige fra beboelsen, da der ikke er beplantning i haven i retning mod møllerne, og læhegnet langs Skolevej vil ikke yde nogen visuel afskærmning på denne afstand. Haven er primært orienteret mod syd, men der er også opholdsarealer nord for beboelsen, og disse påvirkes visuelt. Beboelsen ligger 903 m fra nærmeste mølle, og således i lidt større afstand end 6 x møllernes totalhøjde. Nabo P - Skibevej 50 - ligger nordvest for møllerækken. Ejendommen tilhører Knuthenborg. Beboelsen er orienteret mod nord og syd, og møllerne vil være delvist synlige fra beboelsen. Der findes en del beplantning i haven syd for beboelsen i retning mod møllerne, og derfor vil udsigten til mølleområdet især i sommerhalvåret være afskærmet af beplantning. Beboelsen ligger 707 m fra nærmeste mølle. Nabo S - Knuthenborg Allé 1 - ligger øst for møllerækken ved den sydlige indkørsel til Knuthenborg Safaripark. Ejendommen tilhører Knuthenborg, og beboelsen vil eventuelt blive nedlagt på sigt. Beboelsen er orienteret mod en have mod øst og en gårdsplads mod vest. Gårdspladsen er afgrænset af udhuse, som afskærmer udsynet i retning mod møllerne. Set fra haven mod vest og nord vil møllerne fremtræde markante, idet udsynet kun i mindre omfang vil være sløret af beplantning. Beboelsen ligger 678 m fra nærmeste mølle og udgør den nærmest beliggende beboelse. Nabo X - Knuthenborgvej 2 - ligger sydøst for møllerækken og er den nærmest beliggende beboelse i byområdet ved Hunseby/Maglemer. Beboelsen er delvist orienteret i retning mod møllerne, dog uden at have facade mod nord. Der findes en del beplantning i haven i retning mod møllerne, og det vurderes derfor, at møllerne vil være dominerende især i vinterhalvåret. Beboelsen ligger 921 m fra nærmeste mølle, og således i noget større afstand end 6 x møllernes totalhøjde Støj Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db(a) svarer til en fordobling og en dæmpning på 3 db(a) svarer til en halvering af lydstyrken. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Beregninger Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne rundt om projektområdet. Beregningerne 115

150 er udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen med programmet WindPro 2.7 (Decibel), som er specielt udviklet til beregning af støjudbredelsen fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. I henhold til støjbekendtgørelsen beregnes støjpåvirkningen i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i 10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05 meter. Støjudbredelsen fremgår af kortene på de følgende sider (figur 4.10 og 4.11), hvor de enkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen af området er vist som ovale figurer med forskellige farver. De beregnede støjværdier ved de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaet figur 4.12, hvor støjbelastningen er beregnet i forhold til et punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil ca. 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Støjberegninger fra WindPro er desuden gengivet i bilag 1 til miljørapporten. N Vindmøllerne har mulighed for at få justeret kildestøjen, og de enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. I projektforslaget, hvor der er taget udgangspunkt i Siemens 3,0 MW med 113 meter rotor, er der foretaget beregninger med en generel støjdæmpning af alle tre møller for at sikre, at den pågældende mølletype kan overholde støjgrænserne ved de nærmeste naboer, herunder beboelserne i Hunseby/Maglemer, som er omfattet af skærpede støjkrav. Som det fremgår af det uddybende bilag 1 til miljørap- Figur Kort over støjudbredelsen ved en vindhastighed på 6 meter pr. sekund. Ny mølle Støjmodtager 37,0 db(a) 42,0 db(a) 500 m 116

151 N porten, hvor den samlede støjberegning er gengivet, er kildestøjen fastsat til 104,8 / 106,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund. Kildestøjen for de nye møller er estimerede støjtal, som er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, da der er tale om en ny mølletype, hvor der endnu ikke foreligger målte støjtal, men producenten står inde for, at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Jævnfør støjbekendtgørelsen er der en samlet ubestemthed på +/- 2 db(a) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten i takt med udvikling af nye komponenter, og som det fremgår af indledningen i afsnit 1.1 vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle, når projektet skal realiseres. Disse mølletyper vil ligeledes kunne støjdæmpes i nødvendigt omfang. Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil her kunne vise sig, at der er behov for større eller mindre støjdæmpning af de pågældende møller. Ved opstilling af møllerne skal der indgives anmeldelse med dokumentation for, at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes, hvilket er en forudsætning for at opnå byggetilladelse. Støjbidraget fra de eksisterende møller ved Ny mølle Støjmodtager 39,0 db(a) 44,0 db(a) 500 m Figur Kort over støjudbredelsen ved en vindhastighed på 8 meter pr. sekund. 117

152 Krårup mod øst i området nordøst for Hunseby og mod vest i området nordøst for Nørreballe indgår i beregningen af den samlede støjpåvirkning. For gruppen med seks møller nordvest for Krårup er der forudsat en kildestøj på 99,3 db(a), mens der er forudsat en kildestøj på 100,2 db(a) for den enkeltstående mølle sydvest for Krårup. For de syv møller nordøst for Nørreballe er der forudsat en kildestøj på 100,0 db(a). Det skal bemærkes, at de nævnte eksisterende møller i sig selv er omfattet af den tidligere støjbekendtgørelse, hvor der udelukkende var fastsat støjgrænser ved en vindhastighed på 8 m/s. Der foreligger ikke støjdata for disse møller ved en vindhastighed på 6 m/s, og der er derfor anvendt den samme kildestøj ved både 6 og 8 m/s, selvom kildestøjen almindeligvis vil være noget lavere ved 6 m/s. De anvendte oktavdata for de eksisterende møller er desuden baseret på generelle erfaringstal fra tilsvarende møller. Støjberegningerne for projektforslaget viser, at den beregnede støj ved de nærmeste naboer, herunder beboelserne i Hunseby/Maglemer, hvor der gælder skærpede støjkrav, overholder gældende regler. Kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænsen anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænsen. Vurdering af støjforhold Det fremgår af kortene (figur 4.10 og 4.11) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.12 og i bilag 1 til miljørapporten, at ingen nabobeboelse i det åbne land vil blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Tilsvarende vil ingen samlede bebyggelser, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 37 og 39 db(a). Hermed er lovkravene overholdt. I projektforslaget er der beregnet et støjbidrag på 40,8 / 42,0 db(a) ved nabo S (Egehusgård, der hører under Knuthenborg), som er den nabobeboelse i det åbne land, der udsættes for den største støjpåvirkning. Projektforslaget holder sig således et pænt stykke under støjgrænserne på 42 / 44 db(a). Hunseby/Maglemer, der i kommuneplanen er afgrænset som landsby, er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for blandt andet områder, der er udlagt eller anvendes til boligformål. Herudover er der ingen byzonearealer eller samlede bebyggelser i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Der er beregnet et støjbidrag på 36,2 / 37,3 db(a) ved den nærmeste del af rammeområdet omkring landsbyen, og projektforslaget holder sig således lige under de skærpede støjgrænser på 37 / 39 db(a), som er gældende for dette område Infralyd og lavfrekvent støj Lavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet Hz, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. Miljøstyrelsen anbefaler generelt en grænseværdi for lavfrekvent støj i beboelsesrum på 25 db i dagtimerne og 20 db om natten [4.3]. Der er ikke fastsat grænseværdier for lavfrekvent støj i den nuværende støjbekendtgørelse for vindmøller, men for at få klarere regler på området vil specifikke grænser for lavfrekvent støj indgå i en kommende støjbekendtgørelse, som er under udarbejdelse. På baggrund af en stigende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller påvirker omgivelserne med betydeligt mere lavfrekvent støj end de hidtil kendte mindre vindmøller, har Energistyrelsen gennemført forskningsprojektet 'Lavfrekvent støj fra store vindmøller' med deltagelse af DELTA, Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet samt University of Salford og University of Manchester. Projektet har omfattet store vindmøller med en effekt på over 2 MW, og i 2008 blev der offentliggjort en delrapport på baggrund af målinger på 4 prototypevindmøller [4.1]. En revideret endelig rapport er blevet offentliggjort i november 2010 [4.2]. Denne rapport inddrager målinger af støj fra 14 store vindmøller, der er blevet opstillet i Danmark indenfor de seneste par år, og som sammenlignes med målinger af støj fra 33 ældre små vindmøller. Rapporten konkluderer, at store vindmøller udsender lidt mere lavfrekvent støj end små vindmøller, men påviser samtidigt, at der generelt ses små forskelle mellem små og store møller i forhold til lavfrekvent indendørs støj hos naboer. Det lavfrekvente indendørs støjniveau hos naboer til 118

153 vindmøller stiger ikke nødvendigvis som følge af vindmøllens størrelse, og store vindmøller udgør således ikke et specielt problem i forhold til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller. I situationer, hvor man ligger tæt på de gældende udendørs støjgrænser for vindmøller, er der for både små og store vindmøller beregnet indendørs lavfrekvente støjniveauer, som ligger tæt på de vejledende grænser for lavfrekvent støj, der gælder for virksomheder i Danmark. I forbindelse med forskningsprojektet er der desuden foretaget lyttetest for bl.a. at fastlægge kurver for høretærskler og undersøge genevirkningen af lavfrekvente toner i vindmøllestøj. Det konkluderes, at der ikke er fundet en signifikant forskel i genevirkningen mellem store og små vindmøller, og at det ikke kan påvises, at lavfrekvente toner er mere generende end højfrekvente toner, når de har samme tydelighed. Aalborg Universitet, der oprindeligt skulle have lavet lytteforsøgene, forlod forskningsprojektet i oktober 2008 på grund af uenighed om forudsætningerne og offentliggjorde i juni 2010 sin egen rapport [4.5]. Her konkluderes det bl.a., at store vindmøller udsender relativt mere lavfrekvent støj end små vindmøller, og det vurderes, at der er risiko for, at en betragtelig del af naboerne vil være generede af lavfrekvent støj, selv indendørs, hvis det udendørs lydtryk for den totale støj ligger i nærheden af det maksimalt tilladelige i Danmark. Miljøstyrelsen finder ikke, at der er belæg for universitets konklusioner, og flere af de anvendte forudsætninger anses for at være urealistiske. Rapporten giver derfor ik- Figur Støj- og skyggekastberegningen i skemaform. 119

154 ke Miljøstyrelsen anledning til at forvente, at der skulle opstå særlige problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller [4.4]. Med hensyn til infralyd konkluderer begge rapporter, at niveauet ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på vindmøllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. På denne baggrund vurderes vindmøllerne ved Knuthenborg ikke at give anledning til væsentlige gener med infralyd eller lavfrekvent støj i forhold til de omkringliggende nabobeboelser. Det skal bemærkes, at en ny støjbekendtgørelse for vindmøller, der fastsætter supplerende regler for lavfrekvent støj, er under udarbejdelse og forventes at træde i kraft ved udgangen af september Se afsnit Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør, om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger ikke rundt, og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Alle disse tre forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men det danske miljøministerium anbefaler i vejledningen til vindmøllecirkulæret, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Dette indgår som et krav i Temakommuneplan Vindmølleplan for Lolland Kommune. Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for, at skyggekast kun opstår, når solen skinner, samtidig med at det blæser, og at vindretningen er sådan, at møllens rotor danner skygger, mens den anden udregner det teoretisk mulige. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabobeboelse vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Der redegøres kun for det reelle skyggekast, idet hverken miljøministeriet eller vindmølleplanen for Lolland Kommune angiver retningslinjer for det teoretisk værst tænkelige, men de beregnede værdier fremgår ligeledes af miljørapportens bilag 2. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet WindPRO 2.7 (Shadow), som er specielt udviklet til beregning af skyggekast fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret forudsætter således, at dette program anvendes. I beregningsprogrammet indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger. De anvendte data fremgår af bilag 2 til miljørapporten. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes mere end 20 % af solen at være dækket af vingen. Beregningen af skyggekast fra projektforslagets møller er gengivet på kort i dette afsnit (se figur 4.13). På kortet er vist de områder, som påføres skyggekast, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at have et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbeform" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 120

155 10 timers skyggekast pr. år. På tilsvarende vis angives med grøn farve afgrænsningen af områder med mere end 5 timers skyggekast. N Som det fremgår af indledningen i afsnit 1.1 vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle ved projektets realisering. Da disse mølletyper vil have en tilsvarende eller lidt mindre rotordiameter og totalhøjde, vil de generelt give anledning til skyggekast i samme omfang eller lidt mindre omfang end det, der er beregnet for den aktuelle mølletype i projektforslaget (Siemens 3,0 MW med 113 m rotor). Der er foretaget beregning af skyggekast ved alle nabobeboelser omkring de nye møller i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter over terræn. Beregningen er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i WindPRO. Denne metode tillader beregning af skyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætning til beregning i forhold til en retningsbestemt skyggemodtager, som hidtil har været anvendt. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast. I oversigtsskemaet figur 4.12 og i bilag 2 til miljørapporten er skyggekastberegningen indeholdende bl.a. antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse angivet. For hver enkelt nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er Figur Kort over beregnet udbredelse af skyggekast. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi. Rød angiver anbefalet grænseværdi på 10 timer pr. år. Ny mølle Skyggemodtager 5 timer 10 timer 500 m 121

156 122 Figur Skyggekast ved et repræsentaivt udvalg af nabobeboelserne vist på en kalender, der angiver tidspunkt på dagen, tidspunkt på året og hvilken mølle (forskellig farve), som forårsager skyggekastet. Mølle 1: grøn Mølle 2: gul Mølle 3: blå.

157 fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe ved en given nabobeboelse under forudsætning af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form for et repræsentativt udvalg af de nærmeste nabobeboelser i figur 4.14, og beregningerne for alle naboerne i projektforslaget fremgår af bilag 2 til miljørapporten. Mulige foranstaltninger Møllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor gener med skyggekast ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmerne anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. Det fremgår af vindmølleplanen for Lolland Kommune, at det skal sikres, at nabobeboelse ikke påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Store vindmøller skal derfor udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Der vil blive stillet krav om etablering af skyggestop på én eller flere af møllerne, da der er beregnet et skyggekast på over 10 timer ved flere af nabobeboelserne sydvest og øst for møllerækken. Vurdering af skyggekastforhold I projektforslaget er der beregnet et reelt skyggekast på 18 timer og 17 minutter pr. år ved nabo S øst for møllerækken, som ligger ved Egehusgård, der hører under Knuthenborg, og som er den af de omkringliggende nabobeboelser, der udsættes for den største påvirkning fra de nye møller. Umiddelbart vest for beboelsen i retning mod møllerne ligger der driftsbygninger, som i praksis vil reducere skyggekastet. Ved flere af nabobeboelserne langs Skolevej mod sydvest er der ligeledes beregnet et skyggekast tæt på eller over 10 timer. Ved nabo B er der således beregnet et skyggekast på lige under 10 timer, og ved nabo C og D er der beregnet et skyggekast på knap 12 timer, mens der ved nabo J er beregnet et skyggekast på lidt under 11 timer, og ved nabo M og N er skyggekastet beregnet til lidt over 9 timer. Skyggekastet ved de tre sidstnævnte naboer vil i praksis blive væsentligt reduceret af skovbevoksningen nord for Skolevej. Ved alle de øvrige nabobeboelser er der beregnet under 8 timers skyggekast om året. Det fremgår af figur 4.14 og bilag 2 til miljørapporten, at skyggekast ved nabo S (Egehusgård) kan forekomme sidst på eftermiddagen i vinterhalvåret og først på aftenen i sommerhalvåret. Ved de øvrige nabobeboelser mod øst vil der kun forekomme skyggekast i perioder af sommerhalvåret, og i Hunseby/Maglemer mod syd og sydøst vil der ikke være skyggekast. Skyggekast ved nabobeboelserne mod sydvest langs Skolevej vil kunne forekomme tidligt om morgenen i perioder af sommerhalvåret. I praksis vil skyggekastet ved nabobeboelserne langs den vestlige del af Skolevej, som ligger syd for skovbeplantningen, være meget begrænset i sommermånederne, når der er blade på træerne. Ved nabobeboelserne ved Skibevej mod vest vil skyggekast kunne forekomme om morgenen eller først på formiddagen i vinterhalvåret. Ved nabobeboelserne mod nordvest og nordøst, som ligger i Knuthenborg Park, vil skyggekast i praksis være væsentligt begrænset pga. skovbeplantningen i parken, men teoretisk vil der kunne være skyggekast fra vindmøllerne henholdsvis om formiddagen i vintermånederne, og sidst på eftermiddagen eller først på aftenen i vinterhalvåret. Samlet set vurderes projektforslagets møller at kunne anvendes uden at medføre væsentlige gener for de omkringliggende beboelser. Det beregnede skyggekast ved nabo C, D, J og især nabo S ligger over grænseværdien, og ved nabo B, M og N er der beregnet mellem 9 og 10 timers skyggekast. Ved flere af beboelserne er der dog driftsbygninger eller skovbeplantning, som i praksis vil reducere skyggekastet, og herudover vil skyggekastet kunne begrænses ved afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på møllerne. 4.5 Reflekser Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Moderne vindmøllevinger har en overfladebehandling, så de fremstår med et lavt glanstal på ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at reducere generne. Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende 123

158 overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. 4.6 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer Vindmøllerne vil være dominerende i forhold til flere af de nærmeste nabobeboelser, men gældende afstandskrav samt krav til påvirkning med støj og skyggekast kan overholdes. I forhold til flere af nabobeboelserne (nabo C, D, S og evt. nabo B, J, M og N) forudsættes afværgeforanstaltninger i form af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser påvirkes med skyggekast mere end 10 timer pr. år. Beboelsen ved nabo S (Egehusgård), der ligger tættest på møllerne og påvirkes mest med både støj og skyggekast, ejes af Knuthenborg og vil eventuelt på sigt blive nedlagt. Møllerne vurderes ikke at medføre væsentlige gener med infralyd eller lavfrekvent støj. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker nogen øget påvirkning fra vindmøller i forhold til beboelser i området mellem Knuthenborg og Hunseby/Maglemer. 124

159 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening / klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer ikke kun i Danmark, men overalt på kloden. I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne skyde op mange steder til gavn for klimaet på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en øget produktion af vedvarende energi uden udledning af drivhusgasser. Elektricitet produceret af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, naturgas, biobrændsel, affald og i mindre omfang olie. Politisk er det både nationalt og internationalt et mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen af kuldioxid (CO2). Den største CO2 frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud over CO2, der primært bidrager til global opvarmning, fokuseres der desuden på svovldioxid (SO2), der bidrager til forsuring af nedbøren og på kvælstofilter (NOX). Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalen og leve op til de nye klimamål, EU har fremsat i januar I VE-direktivet har EU fastsat et overordnet mål på mindst 20 % vedvarende energi i 2020 for at reducere udledningen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden. Danmark har i denne forbindelse forpligtet sig til en målsætning om 30 % vedvarende energi i Når reduktionen af de nævnte forureningstyper opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk, samt produktionsberegninger for vindmøllerne udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger, dels ud fra en landskabsmæssig ruhedsanalyse mm. i edb-programmet WindPRO fra EMD International A/S. I dette projekt er der beregnet en samlet produktion på ca. 27,6 mio. kwh pr. år for de 3 møller i projektforslaget. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til forbrug i Danmark i 2010, som er anført i Energinet.dk's Miljørapport 2011 [5.7], at én produceret kwh medfører udledning af 426 g CO2, 0,07 g SO2, 0,32 g NOX og 28,4 g slagger, aske og andet affald, som gengivet i figur 5.1. På basis af disse værdier er den positive klimaeffekt af de planlagte vindmøller beregnet, og i de efterfølgende afsnit redegøres for den reduktion i udledningerne, som vindmølleprojektet vil kunne medføre. CO2-udledning Projektforslagets møller vil medføre en reduktion i udledningen af CO2 på ca ton på de 20 år møllerne som minimum forventes at producere, i forhold til almindeligt produceret el leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 773 g CO2 pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte vindmøller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen af CO2 på ca ton i projektforslaget. Til sammenligning skete der en årlig udledning af CO2 fra energiforbrug i Danmark på ca. 47,2 mio. ton i år 2010 [5.8]. Heraf fremgår, at der vil ske en ikke helt ubetydelig reduktion af CO2- udledningen som følge af dette ene projekt Figur 5.1. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser og affald set i forhold til almindeligt produceret el leveret itil forbrug i Danmark [5.7]. 125

160 med 3 vindmøller. SO2-udledning Projektforslagets møller medfører en reduktion i udledningen af SO2 på ca. 39 ton på 20 år. Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,09 g SO2 pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen af SO2 på ca. 50 ton på 20 år. NOx-udledning Projektforslagets møller medfører en reduktion i udledningen af NOX på ca. 177 ton på 20 år. Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,15 g NOX pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i udledningen af NOX på ca. 83 ton på 20 år. Slagger og flyveaske Projektforslagets møller reducerer mængderne af slagger, flyveaske og andet affald med ca ton på 20 år. Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder i alt 47,4 g affald inklusive afsvovlingsprodukter pr. produceret kwh el. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i affaldsmængderne på ca ton på 20 år Ressourcer og affald Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele genanvendes ikke i dag, men det forventes, at det bliver muligt i fremtiden, og at der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Energibalancen er vigtig, når forskellige typer el-produktionsanlæg sammenlignes og vurderes. Energibalancen betegnes som den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. En moderne mølle producerer i hele sin levetid (20 år) mere end 35 gange mere energi, end der medgår til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af vindforhold og lignende. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 6-8 måneder til at producere den energi, som medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse [5.2]. I dette projekt anvendes Siemens 3,0 MW møller, som må betegnes som moderne møller. Produktionsberegningerne, som ligger til grund for mølleprojektet, ligger over gennemsnittet for møller opstillet på land. Ud fra disse forhold vil resultaterne af de ovennævnte undersøgelser være dækkende for de planlagte vindmøllers energibalance Geologi og grundvandsinteresser Okker Der er ikke arealer i eller omkring projektområdet, som af Dansk Jordbrugsforskning er klassificeret som lavbund med risiko for okkerudledning. På den baggrund vurderes der ikke at være risiko for okkerudledning i forbindelse med eventuelt behov for grundvandssænkning ved støbning af fundamenter, og der er derfor ikke foretaget yderligere undersøgelser i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Før mølleprojektet påbegyndes, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som kan indgå kommunens fremtidige dokumentationsmateriale for området. Grundvand og jordbund Projektområdet ligger indenfor et område med almindelige drikkevandsinteresser og de nærmeste områder med særlige drikkevandsinteresser ligger henholdsvis ca. 1,2 km mod sydvest og ca. 1,7 km mod sydøst. Det nærmeste vandværk med tilhørende boringer til almen vandforsyning er Hunseby-Maglemer Vandværk, som ligger ca. 1,7 km sydøst for de planlagte møller. Mod nord i en afstand af ca. 1,1 til 1,3 km ligger tre vandværker med boringer til vandforsyning af Knuthenborg Park. Boringen ved et mindre vandforsyningsanlæg ved Skibevej ca. 1,2 km vest for møllerne er sløjfet. Herudover er der markvandingsanlæg ved Hunseby og ved Knuthenborg Avlsgård henholdsvis ca. 1,1 km mod sydøst og ca. 1,8 km mod nordøst. På grund af afstanden vil de eksisterende vandindvindingsanlæg ikke blive 126

161 påvirket af opstillingen af vindmøllerne. Jordbunden indenfor projektområdet består udelukkende af lerjord, som - afhængig af lagtykkelse - yder en god beskyttelse mod forurenende stoffer spildt på overfladen. N I dette projekt forventes anvendt Siemens 3,0 MW-møller uden gearkasse. Der vil derfor være mindre olie i møllerne end normalt, idet der almindeligvis er ca liter olie i gearkassen på tilsvarende møller. Der er dog ca. 60 liter olie i krøjegear. Herudover indeholder møllerne ca. 220 liter hydraulikolie og ca. 200 liter nitrogen til vinger og bremser, ca. 365 liter olie i et svingningsdæmpningsmodul og ca liter olie i transformeren, samt ca. 150 liter kølervæske. Ved uheld er der en risiko for at en del af disse forurenende stoffer kan havne på jorden. N Et spild fra møllen på jorden vil, grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, straks blive opdaget, så afgravning/oprensning kan iværksættes. Vindmøllen er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. Særlige drikkevandsinteresser Almindelige drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser 10 km Figur 5.2. Grundvand og drikkevandsinteresser. Vandforsyningsboring Vandværk Markvanding Erhverv Andet 500 m Figur 5.3. Vandboringer og vandværker omkring projektområdet. 127

162 Det vurderes samlet set, at risikoen for at anlægget vil kunne påvirke grundvandet og drikkevandsinteresserne i området er minimal Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser RAMSAR-områder Det nærmeste Ramsar område, nr. 21, ligger ved Smålandshavet nord for Lolland ca. 1,6 km N mod nord. Syd for mølleområdet ligger Ramsar område nr. 24 "Maribo Søerne" på en afstand af ca. 4 km. På endnu længere afstand ligger Ramsar område nr. 25 "Farvandet mellem Lolland og Falster med Rødsand, Guldborg Sund og Bøtø Nor" ca. 16 km syd for mølleområdet. Udpegningsgrundlag for Ramsar-områder er: - at der i området regelmæssigt opholder sig mindst vandfugle og/eller; - at der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af vandfugle. Vindmøllernes potentielle påvirkning af fuglene er beskrevet nedenfor i kapitlet om EF- Fuglebeskyttelsesområder. EF-Fuglebeskyttelsesområder Det nærmeste EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. Figur 5.4. Ramsar-områder. 128

163 85 "Smålandshavet nord for Lolland" ligger ca. 1,6 km mod nord. Syd for mølleområdet ligger EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 87 "Maribo Søerne" på en afstand af ca. 4 km. Mod øst ligger EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 86 "Guldborgsund" på en afstand af ca. 16 km. Mod syd ligger EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 83 "Kyststrækningen v. Hyllekrog-Rødsand" på en afstand af ca. 16 km. N Udpegningsgrundlagene for de nævnte EF- Fuglebeskyttelsesområder er listet i bilag 3. Det er overvejende vandfugle og rovfugle der udgør udpegningsgrundlaget for disse områder. De fleste af disse arter er stærkt knyttet til kyst og hav, de store søer samt engområder og kun i meget mindre omfang landbrugsområder. Havørn og Hvepsevåge yngler i flere skove på Lolland; Havørn yngler dog ikke nærmere end ca. 6 km fra mølleområdet [5.19] og andre steder på Lolland har Havørn kunnet etablere sig i nærheden af eksisterende møller uden påviselige gener [5,18]. Troldænder, der holder til ved Maribosøerne, søger meget af deres føde på de åbne havarealer nord og syd for Lolland om natten og flyver typisk mellem sø og hav ad den korteste rute sen aften og tidlig morgen. Den korteste rute vil føre Troldænderne øst om mølleområdet, som dermed ikke ventes at ud- Figur 5.5. EF-Fuglebeskyttelsesområder. 129

164 gøre nogen væsentlig fare for disse fugle. Et studie udført med radar i 1998 viste at størstedelen af Troldænderne flyver til områder syd for Lolland [5.14]. EF-Habitatområder Det nærmeste EF-Habitatområde nr. 152 " Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsand" ligger, med sin nærmeste del ca. 1,6 km mod nord. N Syd for mølleområdet ligger EF-Habitatområde nr. 156 "Maribo søerne" på en afstand af ca. 4 km. Mod øst ligger EF-Habitatområde nr. 153 "Maltrup Skov" på en afstand af ca. 7 km og nr.155 "Krenkerup Haveskov" på en afstand af ca. 11 km. Mod vest ligger EF-Habitatområde nr. 157 "Halsted Kloster Dyrehave" på en afstand af ca. 17 km. Udpegningsgrundlagene for de nævnte EF- Habitatområder er listet i bilag 3. Langt den største del af udpegningsgrundlagene er habitater der ikke forekommer på de dyrkede marker hvor møllerne tænkes opstillet. De snegle, insekter, sæler, fisk der er dele af udpegningsgrundlaget vil heller ikke forekomme på dyrkede marker. Det samme gælder for Eremitten, da den er strengt knyttet til huller i ældre træer. Sumpvindelsnegl findes kun hvor jor- Figur 5.6. EF-Habitatområder. 130

165 den er vanddækket hele året [5.9] og det er ikke tilfældet ved de marker hvor møllerne planlægges. De eneste arter der potentielt kan forekomme i mølleområdet er flagermusene og Stor vandsalamander. Bredøret flagermus jager oftest inden for en km afstand af herregårde med store gamle bygninger med meget træværk. De jager oftest i og omkring skove og parker men sjældent i helt åbent terræn [5.1]. Damflagermus er knyttet til åbne vandflader og i projektområdet findes kun mindre vandhuller. Stor vandsalamander er ret almindelig på Lolland [5.15], men de dyr der findes i EF-Habitatområderne vil ikke vandre så langt, at de kan påvirkes af vindmøllerne. Samlet set vil ingen EF-Habitatområder blive påvirkede, og de dyr, planter og habitater, som de beskytter, vil heller ikke blive påvirkede. Beskrivelse af projektområdet Området, hvor vindmøllerne opstilles, har karakter af intensivt opdyrket agerland. Der er en svag hældning i terrænet (ca. 1 m) ned mod Hunså, som skærer gennem den nordøstligste del af området. Projektområdet er omgivet af agerland mod øst, syd og delvist mod vest. Mod vest grænser området op til fredsskoven Haveløkker og Møllesø Lund, samt Knuthenborg Park mod nord. Der er fem mindre søer i projektområdet, som hver er på omkring kvadratmeter. De fire af søerne, som ligger i den nordlige del af området, er lysåbne. I den sydlige del af området er der kun en lille sø, som er tilgroet. Flere af lokaliteterne fremstår som jagtremisser. Søerne ude på agrene er omkranset af en bræmme af buske. Skovområderne ud mod projektområdet er karakteriseret af løvtræsbevoksninger. I Haveløkker og Hestehave/Knuthenborg Park er der en væsentlig andel af gamle løvtræer. Hunså har i projektområdet karakter af drænkanal med stejle brinker. Der er en uopdyrket bræmme langs begge sider af åen. Bræmmen er bevokset af lave græsser og urter, og vegetationen bærer præg af, at bræmmen bliver slået regelmæssigt. I den vestlige del af projektområdet løber endnu en å, som også har karakter af drænkanal. Begge vandløb munder ud i Sakskøbing Fjord et par kilometer nord for området. Fugle Ved en besigtigelse af området d. 18. april 2011 blev følgende fugle observeret: Gråand 2, Musvåge 1, Agerhøne 2, Fasan 1, Skovsneppe 1, Ringdue 2, Sanglærke 15, Engpiber 1, Hvid Vipstjert 1, Rødhals 1, Jernspurv 2, Munk 1, Gransanger 2, Løvsanger 2, Sumpmejse 1, Blåmejse 5, Musvit 2, Halemejse 1, Skovspurv 2, Bogfinke 3 og Gulspurv 2. Der er ikke foretaget egentlige systematiske optællinger af hverken yngle eller trækfugle i forarbejdet til denne miljøvurdering. Dansk Ornitologisk Forenings Database (Dofbasen) [5.3] rummer en del observationer fra lokaliteter omkring mølleområdet, heriblandt adskillige observationer af arter fra EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Annex 1 og rødlistede arter, inden for en afstand af ca. 2 km. Ved Knuthenborg Park er der registreret: Hvepsevåge 3 gange, Havørn 9 gange, Rørhøg 4 gange, Vandrefalk 1 gang, Trane 1 gang, Hjejle 1 gang (med 400 individer) og Tinksmed 1 gang. Ved Merretskov er der registreret: Sangsvane 3 gange, Hvepsevåge 1 gang, Rød Glente 1 gang, Havørn 2 gange, Blå kærhøg 3 gange, Vandrefalk 1 gang og Rødrygget tornskade 1 gang. Ved Maglemer er der registreret: Sangsvane 9 gange (med maksimum 250 individer rastende), Havørn 4 gange, Trane 1 gang (med 65 individer overflyvende). Der er ikke ynglende Havørn i Merretskov eller skoven ved Knuthenborg Park [5.19]. Ved Roden Skov på Sydvestlolland har et par Havørne slået sig ned ca. 600 m fra eksisterende møller og de lader ikke til at lade sig forstyrre af møller og flyver endda forbi dem på mindre end 500 m afstand [5.18]. Der er ornitologer med indgående kendskab til rovfugle der ikke regner med at møller generelt forstyrrer rovfugle, men dog at møller stedvist kan udgøre en fare for at fugle rammes af vinger [5.17] Pattedyr Under besigtigelsen i d. 18. april 2011 blev der i området observeret mange Muldvarpe langs Hunseå, 9 Harer jævnt fordelt på markerne, 1 ubestemt mus og 17 ubestemte flagermus, som blev opdaget med flagermusedetektor langs kanten af Haveløkker og Knuthenborg Park samt i Møllesø Lund og mellem Møllesø Lund og Haveløkker. Skovene rummer rimeligvis også bl.a. ræv og rådyr. Der foreligger ikke videnskabelige bevis for, at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at 131

166 rådyr tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde [5.10, 5.11 og 5.16]. Olesen [5.12] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil dog rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelser på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt [5.10, 5.11 og 5.16] af vindmøller i drift. Padder og krybdyr Der blev fundet 29 individer af Grøn frø i tre af områdets småsøer og Lille vandsalamander i én sø. Småsøerne berøres ikke af adgangsvejene til møllerne eller øvrige anlægsarbejder, og projektet vurderes derfor ikke at have nogen negativ påvirkning af disse arter. Insekter Der er ikke søgt efter insekter i forarbejdet til denne miljøvurdering. Habitatdirektivets bilag IV Med baggrund i artikel 12, bilag 4 vedrørende strengt beskyttede arter i EU's Habitatdirektiv skal følgende arter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus, "småflagermus", frøer, Strandtudse, Grønbroget tudse, Stor vandsalamander, Markfirben, vandkalve og guldsmede m.fl. Pattedyr - Odder er ikke fundet på Lolland [5.15]. - Hasselmus er ikke fundet på Lolland [5.15]. - Birkemus er ikke fundet på Lolland [5.15]. - Flagermus: Ifølge litteraturen er det sandsynligt, at man i det nordlige Lolland vil kunne finde Brandts flagermus, Damflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Bredøret flagermus og Langøret flagermus [5.1]. Brandts flagermus jager mest i åbninger i skov og kun af og til i helt åbent rum. Damflagermus jager over søer og åer, og det samme gør Vandflagermus, som også kan jage ved skovkanter og store træer. Frynseflagermus er knyttet til skovområder, parker og levende hegn, og Troldflagermus jager mest ved skov med ældre løvtræer. Dværgflagermus jager oftest nær buske og træer og desuden i frit rum. Brunflagermusen jager ofte højt og i helt frit rum, og Sydflagermus jager oftest langs skovkanter, haver med ældre træer samt omkring enkeltstående træer. Bredøret flagermus jager i eller ved gamle åbne løvskove og i parker og langs alléer ved slotte og herregårde. Langøret flagermus er fundet flere steder på Lolland, og den jager oftest i og omkring skove [5.1 og 5.15]. De fleste af de flagermus, der forekommer på Lolland, er således ikke knyttet til det åbne marklandskab, hvor møllerne tænkes placeret, med undtagelse af Brunflagermus og måske i mindre grad Dværgflagermus. Flagermus bruger generelt skove, bevoksninger og læ ved beplantninger, hvor insekter samles, til at søge føde, og de planlagte møllerplaceringer er alle over ca. 200 m fra læhegn og skovkanter. Under besigtigelsen den 18. april blev der med flagermusdetektor søgt efter flagermus ved alle 3-områder, skovkanter og læhegn, og der blev registreret 17 flagermus. Ingen af disse blev fundet ude i det åbne terræn, hvor møllerne er planlagt, idet de alle blev fundet tæt på skovkanter og langs med Skibevej vest for Krydsgård. Samlet set kan det ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer, men de planlagte vindmøller forventes ikke at få en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande. Mølleaktiviteterne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. Krybdyr - Markfirben er ikke fundet på Lolland [5.15]. Padder Ud af de otte danske paddearter, som findes på Habitatdirektivets bilag IV, er seks af dem registreret i samme kvadrat eller et nabokvadrat til undersøgelsesområdet [5.15]: - Stor vandsalamander er ret almindelig på Lolland [5.15] - Strandtudse er fundet på den nordlige del af Lolland [5.15] - Grønbroget tudse er fundet på store dele af Lolland [5.15] - Spidssnudet frø er fundet på alle dele af Lolland [5.15] - Springfrø er fundet på alle dele af Lolland [5.15] - Løvfrø er fundet på den nordlige del af Lolland [5.15] 132

167 - Løgfrø er ikke fundet på den nordlige del af Lolland [5.15] - Klokkefrø er ikke fundet på Lolland [5.15] Mølleplaceringer og veje berører ikke egentlige vandhuller og påvirker formentlig ikke en art som fx. stor vandsalamander, der yngler i vandhuller, i nogen væsentlig grad. Projektområdet omfatter ikke våde engarealer, og opsætning af vindmøller, tilkørselsveje mv. forårsager ikke tab af habitater for padder, og hele projektet vil sandsynligvis ikke påvirke paddearterne. Insekter Af arterne på Habitatdirektivets bilag IV er der kun fundet Eremit, der er strengt knyttet til huller i ældre træer. Mølleprojektet vil ikke gå ud over deres levesteder og kan ikke antages at ville påvirke arten. Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttelseskrævende dyr fra området. Flora Der er ikke foretaget nogen botaniske undersøgelser i mølleområdet, idet de arealer, der bliver berørt af vindmøllerne og de tilhørende anlæg, kun er dyrkede marker, som ikke rummer særlige botaniske værdier. Fugle og vindmøller Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen for kollisioner under træk eller fuglenes daglige aktivitet må vurderes at være lille. Denne Figur 5.7. Oversigt over bilag IV arter og mølleprojektets mulige påvirkning. 133

168 N vurdering er fremkommet i en række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle, hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller. Det vides fra flere studier, at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [5.4 og 5.6]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [5.13]. Sø ( 3) Vandløb ( 3) Åbeskyttelseslinje ( 16) Adgangsvej Kranplads Midlertidigt arbejdsareal Vindmølle 500 m Figur 5.8. Arealer omkring projektområdet beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 og 16. De planlagte møller i projektforsalget har en tårnhøjde på 92,5 m, en rotordiameter på 113 m og en maksimal vingespidshastighed på ca. 280 km/time. Der er tale om noget større hastigheder end ved de ovennævnte møller samt i flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved disse møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne. På den anden side kan man måske også forvente, at store møller i højere grad skræmmer fuglene væk, så kollisioner undgås. Observationer af fugle ved vindmøller i et studie i Sydfrankrig [5.5] har vist, at langt de fleste fugle navigerer sikkert omkring møller, hvilket også underbygges af undersøgelser i Danmark [5.6]. Navnlig i det omfattende danske studie [5.6] sås det, at fuglene holdt en sikker afstand til møllerne, og under 1 promille af de observerede fugle kom så nær møllerne, at de kunne være i fare. Der blev ikke observeret et eneste mølleforårsaget dødsfald på trods af 560 timers observation. Det giver grundlag for at antage, at disse nye møller ikke vil komme til at udgøre en væsentlig fare for fugle. Klimaændringer udgør mange steder en trussel mod fuglearter. Da vindmøllerne medfører store reduktioner i udslip af drivhusgasser, må de for- 134

169 modes indirekte at modvirke klimaændringerne. Dansk Ornitologisk Forening går principielt ind for opstilling af vindmøller. Sammenfattende tyder danske og internationale erfaringer ikke på, at vindmøller udgør en væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Projektområdet rummer nogle 3-beskyttede små søer og et beskyttet vandløb (Hunså), der desuden er omfattet af en åbeskyttelseslinje i henhold til Naturbeskyttelseslovens 16. Ved en besigtigelse i 2009 har Lolland Kommune ikke registreret Bilag IV arter eller andre beskyttede arter ved 3-områderne, men vurderet at enkelte af søerne kan være potentielle levesteder for Springfrø og Stor Vandsalamander. I den sydlige del af området er det dog kun en enkelt af disse lokaliteter, der eksisterer i dag. N Figur 5.9. Vildtreservater. 135

170 De fire nordlige søer er lysåbne, mens den sydlige sø er tilgroet. Søerne ude på agrene er omkranset af en bræmme af buske, og flere af lokaliteterne fremstår som jagtremiser. Terrænet har ikke noget fald fra møllerne ned til de beskyttede områder, men der skal alligevel tages særlige forholdsregler for at sikre, at ingen skadelige stoffer ved et uheld kan påvirke områderne. Konstruktøren og arbejdsfolkene vil også modtage nøje instrukser om ikke at bruge, betræde eller anvende disse områder, og det samme vil ske for vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen. Ingen af de beskyttede områder ligger nærmere end 100 m fra de planlagte møller. Denne afstand er tilstrækkelig til, at området ikke berøres af vendepladser og arbejdsarealer, mens møllen sættes op og, til sin tid, tages ned igen. Områdets øvrige beskyttede områder ligger også på tilstrækkelig afstand til at, de ikke vil kunne påvirkes af mølleaktiviteterne. Anlægsfase: Under fastlæggelsen af placeringerne af møllerne er der lagt vægt på at minimere indgreb i naturværdierne, og møllerne og deres arbejdsarealer vil blive placeret uden for beskyttede arealer. Opstillingsarbejdet vil sigte på at påvirke så lidt som muligt. Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsveje og arbejdsarealer er omgivet af dyrkede arealer eller arealer med markdrift, som ikke rummer beskyttede naturtyper omfattet af 3 eller er omfattet af andre naturbeskyttelsesinteresser. Øvrige naturinteresser Reservater Det nærmeste vildreservat "Tårs Vig" ligger ca. 2 km fra mølleprojektet og reservatet ved Maribosøerne ligger på en afstand af ca. 4 km. De andre reservater på Lolland ligger betydeligt længere væk. Fredninger De eneste fredede arealer i nærheden er en kirkefredning ved Hunseby Kirke ca. 1,1 km sydøst for møllerne samt de talrige oldtidsminder i skoven mod vest. Oldtidsminderne ligger ikke nærmere end ca. 750 m, og vil ikke blive påvirket af mølleprojektet. Økologiske forbindelser Langs Skolevej syd for projektområdet og langs Hunså mod øst er der i kommuneplanen udpeget økologiske forbindelser af hensyn til dyreog plantearters spredningsmuligheder. De økologiske forbindelser er nærmere beskrevet i afsnit 6.1, og deres placering er vist på figur Rekreative forhold I kommuneplanen er der udpeget besøgscentre, som udgør rejsemål i forbindelse med uddannelse, turisme, ferie og fritid samt oplevelser for familien. Knuthenborg Park umiddelbart nord for mølleområdet er udpeget som besøgscenter og udgør en af Lolland Kommunes helt centrale turistfyrtårne. Det er Nordeuropas største safari-, dyre- og landskabspark med fritgående dyr fra hele verden samt mange spændende træer og buske. Den eksisterende park er på ca. 382 ha, og i kommuneplanen er der fastlagt rammer for en udvidelse mod øst på ca. 220 ha, så parkens samlede areal bliver på ca. 602 ha. Der er offentliggjort forslag til lokalplan med tilhørende miljøvurdering og miljøgodkendelse for det samlede område, som afgrænses af den oprindelige stenmur, der blev anlagt ved parkens etablering. Størstedelen af området vil fortsat blive drevet som landbrug, men udvidelsen giver mulighed for, at Knuthenborg Park til stadighed kan modernisere turistudbuddet, hvilket vil være med til fastholde parkens position som en af områdets hovedattraktioner og styrke turismeudviklingen i Lolland Kommune. Parkens besøgende vil opleve møllerne, når de kører ad Knuthenborg Allé øst møllerækken, men inde fra parken vurderes de besøgende kun i begrænset omfang at bemærke møllerne, som vil være skjult bag parkens træer. I det omfang de besøgende kan se møllerne, vurderes de ikke at have negativ betydning, da de er en del af den historie og de værdier, som Knuthenborg gerne vil formidle. Det er således hensigten, at der med udgangspunkt i vindmøllerne skal formidles viden om vedvarende energi til parkens besøgende. Dette vil være i god tråd med stedets eksisterende værdier, der tager udgangspunkt i værdier som blandt andet ansvarlighed og bæredygtighed. Formidling af viden om vedvarende energi og bæredygtighed vil indgå som et væsentligt fokuspunkt i parkens udvikling af nye aktiviteter og attraktioner. Udover Knuthenborg Park er der ingen rekreative anlæg eller besøgscentre i umiddelbar nærhed af projektområdet. De nærmeste eksisterende rekreative anlæg er Maribo Sø 136

171 Golfbane og en skydebane ved Søholt Gods, som ligger henholdsvis godt 5 og 8 km sydøst for møllerne. På grund af afstanden og beliggenheden sydøst for Maribo vurderes det, at mølleprojektet ikke vil medføre gener i forhold til disse anlæg. I kommuneplanen er der herudover fastlagt rammer for et nyt besøgscenter i udkanten af Maribo godt 3 km syd for projektområdet. Besøgscenteret betegnes i kommuneplanen Gateway North og ligger ved motorvejsafkørsel 48 syd for Lysemose Skov. Der er tale om et udviklingsprojekt med blandt andet Knuthenborg og MT Højgård som deltagere, og besøgscenteret skal medvirke til at tiltrække flere turister og virksomheder til Lolland. Besøgscenteret skal ses i sammenhæng med den kommende faste forbindelse over Femern Bælt, og området er planlagt til at indeholde erhverv direkte tilknyttet turisme og formidling af viden om blandt andet bæredygtighed og vedvarende energi på Lolland og Falster. Møllerne vurderes ikke at ville medføre gener i forhold til dette anlæg. De to nordligste møller opstilles indenfor et om- N N Besøgscenter Forslag til besøgscenter Friluftsområde Golfbane Forslag til regionalt vandrerutenet Skydebane Eksisterende primitiv lejrplads 1 km 1 km Figur Besøgscentre og rekreative anlæg. Figur Friluftsområder, primitive lejrpladser og vandreruter. 137

172 råde, der i kommuneplanen er udpeget som friluftsområde. Friluftsområder er områder med landskab og natur af stor oplevelsesværdi og områder, som er robuste nok til rekreativ udnyttelse. Det er for eksempel kyststrækninger og skovområder, og friluftsområdet ved projektområdet omfatter da også Knuthenborg Park og Merretskov samt Bandholm med tilhørende havneanlæg. Sydvest og syd for mølleområdet er der desuden udpeget mindre friluftsområder omkring skovene Indtægten, Skåningshave og Lysemose Skov ved Nørresø. I kommuneplanen er det angivet, at der kan etableres primitive lejrpladser med op til fem pladser, så det bliver muligt at overnatte i friluftsområderne, men der er pt. ingen lejrpladser i de pågældende friluftsområder. Målet med de udpegede friluftsområder er blandt andet, at mulighederne for at dyrke friluftsliv og fysisk aktivitet i kommunen skal styrkes, og at brugen af friluftsområder skal ske, uden at områdernes naturværdier forringes. Friluftsområderne skal kunne nås inden for en rimelig afstand, og konflikter mellem forskellige former for fritidsaktiviteter skal afværges ved planlægning og koordinering. Alle møller vil være meget synlige og dominerende i landskabet set fra de åbne arealer i udkanten af friluftsområdet ved Knuthenborg og Merretskov, mens møllerne vil være skjulte, når man befinder sig inde i skovene. Mølleprojektet berører kun arealer, som udelukkende anvendes landbrugsmæssigt, og anlægget vil ikke forhindre udnyttelsen af de øvrige arealer som friluftsområde. Knuthenborg Allé godt 500 m øst for møllerækken er planlagt til at indgå i et regionalt vandrerutenet som forbindelse mellem vandreruter langs kysten og omkring Maribo-søerne. Møllerne vil være meget synlige set fra store dele af strækningen omkring Knuthenborg Allé, men anlægget vil ikke på nogen måde være til hinder for etablering af det regionale vandrerutenet Vurdering af øvrige miljømæssige forhold Luftforurening / klima De positive effekter ved, at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion, er væsentlige. Samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser blandt andet med hensyn til CO2-fortrængning, som EU har pålagt medlemslandene. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere mere end 35 gange så meget energi, som der er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne, vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet. Geologi og grundvandsinteresser Risikoen for jord- og grundvandsforurening er minimal, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresserne i området. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresserne må det anses for usandsynligt, at projektet vil medføre genevirkninger for områdets plante- og dyreliv. Ingen af de planlagte møller med tilhørende adgangsveje og vendepladser medfører indgreb i arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Rekreative forhold De nye møller vil fremtræde markante for de besøgende til besøgscenteret Knuthenborg Park, som kører ad Knuthenborg Allé øst for møllerækken, men inde i parken vurderes møllerne ikke at være væsentligt synlige på grund af parkens beplantning. Vindmøllerne vil indgå som en del af parkens attraktioner i forbindelse med formidling af viden om vedvarende energi og bæredygtighed til parkens besøgende. På grund af afstandsforholdene vurderes møllerne ikke at medføre gener for øvrige eksisterende rekreative anlæg, herunder golfbanen ved Maribo, skydebanen ved Søholt Gods og det planlagte besøgscenter ved motorvejsafkørsel 48. Mølleanlægget vil medføre en markant visuel påvirkning af den sydøstlige, åbne del af det udpegede friluftsområde ved Knuthenborg Park og Merretskov, blandt andet fordi de to nordligste møller er placeret indenfor området. Anlægget vil dog udelukkende berøre arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt, og der er ikke planlagt for rekreative anlæg eller lignende indenfor friluftsområdet, som forhindres af mølleprojektet. Møllerne vil give anledning til støj og skyggekast indenfor området, men da mølleanlægget ikke på nogen måde vil hindre adgangen til området, vurderes det samlet set, at projektet ikke er i konflikt med udpegningen af friluftsområdet. 138

173 De nye møller vil være synlige fra den planlagte regionale vandrerute øst for mølleområdet, men det vurderes, at anlægget ikke vil være i konflikt med vandreruten, idet anlægget ikke berører de arealer, hvor ruten er planlagt. 0-alternativet medfører, at der ikke vil ske nogen visuel påvirkning af landskabet, herunder det udpegede friluftsområde. 139

174 6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanvendelse Byudvikling og bosætning I Hunseby/Maglemer er der kun mulighed for etablering af nye boliger, jordbrugsparceller mv. indenfor de allerede fastlagte rammer for den afgrænsede landzonelandsby. Fremtidig ny byvækst skal i henhold til Kommuneplan for Lolland Kommune placeres i tilknytning til hoved- og centerbyerne, hvoraf Maribo ca. 2,5 km syd for mølleområdet er nærmest beliggende. På denne baggrund vurderes mølleprojektet ikke at være i konflikt med interesser i forhold til byudvikling og bosætning. Landbrugsinteresser og særlige lokale naturområder Særligt værdifulde landbrugsområder De særligt værdifulde landbrugsområder er i kommuneplanen inddelt i Jordbrugsområder og Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier, som vist på figur 6.1. Jordbrugsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervene men også til anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land. I jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier er der særlige landskabs- og naturværdier såvel som særlige muligheder for friluftslivet. Der må som udgangspunkt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for planteog dyrelivet. Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål, samt etablering af større rekreative eller tekniske anlæg må generelt heller ikke finde sted. Den nordlige del af mølleområde 360-T8 ved Knuthenborg/Hunseby omfatter arealer omkring Knuthenborg Park og Merretskov, der er udlagt som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. De to nordligste møller med tilhørende veje samt arbejds- og vendepladser placeres indenfor dette område, mens den sydligste mølle placeres i et område, der er udlagt som jordbrugsområde. Alle tre vindmøller med tilhørende anlæg opstilles på arealer, som udelukkende anvendes landbrugsmæssigt. Møllerne placeres, så de udnytter områdets vindpotentiale bedst muligt. Adgangsvejen til mølleområdet følger en eksisterende markvej, og de supplerende nye veje samt arbejds- og vendepladser ved vindmøllerne placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsmæssige drift af arealerne omkring mølleområdet. Det vil ved lokalplanlægningen blive sikret, at arealforbruget til det nye mølleanlæg begrænses mest muligt, og at vindmøllerne med tilhørende anlæg fjernes ved ophør af mølledriften. Herved sikres det, at jordbrugsområdet såvel som jordbrugsområdet med særlige natur- og landskabsværdier, berøres i mindst muligt omfang af vindmølleanlægget. Særlige lokale naturområder I kommuneplanen er der udpeget særlige lokale naturområder, som udgør kerneområder i 'Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier', hvor de allervigtigste natur- og landskabsinteresser er koncentreret. Der gælder de samme retningslinjer her som for 'Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier' men med skærpede krav om, at der ikke må etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus. Såfremt anlæg eller aktiviteter ikke kan etableres i fuldt omfang uden nogen form for gene for området, skal der henvises til områder uden særlige beskyttelseshensyn. Mølleprojektet vil ikke berøre de særlige lokale naturområder, idet der er ca. 2,2 km til det nærmest beliggende område, som omfatter arealer langs kysten nordøst for mølleområdet. Økologiske forbindelser I kommuneplanen er der udpeget økologiske forbindelser, som skal sikre muligheden for dyre- og plantearters spredning mellem de udpegede Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier. De økologiske forbindelser, som er vist på figur 6.1, følger ådale og andre topografisk naturlige ledelinjer såsom grøfter, levende hegn og diger. De økologiske forbindelser er ikke konkret udpegede i bredden. De nærmeste økologiske forbindelser er udpeget langs Hunså øst for møllerne og langs Skolevej syd for møllerne. De planlagte møller vil således ikke være placeret indenfor de nævnte økologiske forbindelser. Knuthenborg Allé, hvorfra vejadgang til mølleområdet skal foregå, har nær tilknytning til den økologiske forbindelse langs Hunså. Da vejadgangen ikke 140

175 berører vandløbet og foregår ad en eksisterende markvej, som kun i mindre omfang kræver forstærkning, vurderes der ikke at ske nogen nævneværdig påvirkning af den økologiske forbindelse. Skovrejsning I Kommuneplanen er der udpeget områder, hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket og uønsket. Som det fremgår af figur 6.3 er der ikke udpeget områder, hvor skovrejsning er ønsket, i nærheden af mølleområdet, og møllerne er ikke i konflikt med udpegningen af skovrejsningsområder. Det nærmest beliggende skovrejsningsområde er et lille areal ca. 3,4 km mod nordøst i Guldborgsund Kommune, mens det nærmeste større skovrejsningsområde ligger i Lolland Kommune mere end 7 km mod vest. Skovplantning tæt på et mølleområde udgør normalt ikke noget væsentligt problem i forhold til vindmølleanlæg med store vindmøller, idet møllernes rotorer er placeret over skoven. De eksisterende skovområder omkring mølleområdet ved Knuthenborg er således ikke til hinder for opstillingen af vindmøller. N N Jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier Jordbrugsområde Økologisk forbindelse 1 km Figur 6.1. Jordbrugsområder og økologiske forbindelser. Særligt lokalt naturområde 1 km Figur 6.2. Særlige lokale naturområder. 141

176 Lavbundsarealer og potentielle vådområder Der er flere mindre lavbundsarealer i landskabet omkring mølleområdet, som vist på figur 6.4. Ingen af disse arealer vil blive berørt af vindmøllerne eller de tilhørende vejanlæg, idet det nærmeste areal ligger godt 500 m øst for Knuthenborg Allé og adgangsvejen til mølleområdet. De nærmeste lavbundsarealer, der indgår i kommuneplanens udpegning af potentielle vådområder, er beliggende ved Knuthenborg i skovområdet nordvest for mølleområdet i en afstand af ca. 1,4 km fra nærmeste mølle. Planlagte veje Mølleprojektet vil ikke være i konflikt med planlagte vejprojekter i forbindelse med det overordnede vejnet, som er vist på figur 6.5. N Det nærmest beliggende vejprojekt er ved statsvejen Vestre Landevej (rute 9), som ligger ca. 2,8 km sydvest for mølleområdet, hvor der er planlagt en opgradering til motortrafikvej på hele strækningen mellem Maribo og Tårs. Der er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100 m på begge sider af den eksisterende vejføring til den fremtidige udbygning af vejen. N Skovrejsning ønsket Skovrejsning uønsket Lavbundsareal Potentielt vådområde 1 km 1 km Figur 6.3. Skovrejsning. Figur 6.4. Lavbundsarealer og potentielle vådområder. 142

177 Råstofindvinding De nærmeste råstofinteresseområder og graveområder ligger ca. 14 km fra mølleområdet ved henholdsvis Birket mod nordvest i Lolland Kommune og ved Store Musse mod sydøst i Guldborgsund Kommune. Mølleprojektet vil derfor ikke på nogen måde være i konflikt med interesser i forbindelse med råstofindvinding Lufttrafik Flyvepladser Der findes ingen flyvepladser eller landingsbaner tæt på mølleområdet. Nærmeste flyveplads er Lolland Falster Airport ved Holeby godt 12 km syd for de planlagte vindmøller, og den nærmeste landingsplads ligger på Askø godt 8 km nord for møllerne. N Lysafmærkning af møller Da vindmøllerne er over 100 m høje er der fremsendt en forespørgsel til Trafikstyrelsen om konkrete afmærkningskrav for de planlagte møller. Alle møller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys. De lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne til low-intensity, Type A anført i bilag 1 til Bestemmelser om Civil Luftfart, BL Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Den skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synlig 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af to lamper på møllen. Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W elpære. For at sikre, at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet, vil der i praksis blive monteret en lyskilde på candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil, mens den på afstande over 1,5 km vil opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [6.1]. Figur 6.5. Vejprojekter. Det vurderes, at lysafmærkningen af vindmøllerne ikke vil give gener for de omkringboende eller for mennesker og dyr, som færdes i området Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne 143

178 mellem sendemasterne. Der vil være forskellige krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt mellem to master eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig. Der er fremsendt oplysninger om projektet til relevante radiokædeoperatører, men der er ikke indkommet tilbagemeldinger om, at mølleprojektet ved Knuthenborg vil være i konflikt med radiokædeforbindelser Ledningsanlæg I kommuneplanen er der reserveret arealer til en hovedtransmissionsledning for naturgas til Danmark fra Tyskland og Central- og Østeuropa. Reservationszonen er udlagt i et bælte med en bredde på meter, som strækker sig fra Rødby til Køge. Den nærmeste del af reservationszonen er beliggende nord for Maribo i en afstand af mere end 2 km fra de planlagte møller. Det nærmeste tracé af højspændingsledninger er placeret ca. 750 m fra den sydligste af vindmøllerne, som vist på figur 3.5 i kapitel 3 om landskabelige forhold. Der er tale om en 132 kv ledning, som passerer i øst-vestlig retning. På grund af afstanden til de to nævnte ledningsanlæg indebærer opstilling og drift af vindmøllerne ingen sikkerhedsmæssige risici, og herudover er der ikke registreret ledningsanlæg i selve projektområdet. Det skal dog bemærkes, at der er tinglyst en afløbsledning for dræning, som krydser den eksisterende markvej, der giver adgang til mølleområdet. Dræn, som eventuelt måtte blive berørt af jordarbejderne, skal omlægges i fornødent omfang Militære anlæg Der er ingen militære anlæg i nærheden af projektområdet Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det er således bygherrens vurdering, at vindmøllernes produktion af vedvarende energi og reduktion af udledningen af CO2 tværtimod vil kunne styrke Knuthenborg Parks profil overfor de mange besøgende. Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, som fastsætter faste grænseværdier for blandt andet støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser, er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med dette projekt overholdes de lovpligtige grænseværdier for støj og afstandskrav til beboelser, og herudover vil møllerne blive udført med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt, således at det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af vindmøller ved Knuthenborg vil være omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastlægger retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller samt retningslinjer for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Retningslinjerne er nærmere omtalt i afsnit Mangler ved oplysninger og vurderinger Infralyd og lavfrekvent støj For at få klarere regler på området har Miljøministeren bedt Miljøstyrelsen om at revidere støjbekendtgørelsen for vindmøller, så der fastsættes en grænseværdi for lavfrekvent støj. Den nye støjbekendtgørelse forventes at træde i kraft ved udgangen af september 2011, og de nye vindmøller vil være omfattet af den nye støjbekendtgørelse dersom de anmeldes efter bekendtgørelsens ikrafttræden. De konkrete retningslinjer er ikke fastlagt endnu, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at støjreglerne ikke vil blive strammet, idet udgangspunktet er, at lavfrekvent støj automatisk er tilgodeset, når vindmøller overholder de almindelige støjgrænser. På denne baggrund forventes vindmøllerne at kunne overholde retningslinjerne i den nye støjbekendtgørelse. 144

179 7. SUNDHED OG OVER- VÅGNING Kravene til de emner, der skal behandles ved en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (BEK nr. 936 af 24. september 2009) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse. Ved en miljøvurdering er der dog bl.a. krav om en redegørelse for påvirkning af menneskers sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Disse emner behandles i det efterfølgende Reduktion af emissioner fra kraftværker I kapitel 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioner af blandt andet CO2, SO2, NOX, som opstillingen af de 3 vindmøller vil medføre, hvis vindmøllernes elproduktion erstatter el produceret på eksisterende og konventionelle kraftværker. Det fremgår af dette afsnit, at vindmøllerne kan bidrage til en væsentlig reduktion af udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne, hvilket blandt andet vil være til gavn for befolkningens sundhed. Der er foretaget forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion, det vil sige omkostninger som ikke betales direkte via elregningen [7.1]. EU's generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger inklusiv drivhuseffekt for el produceret i Danmark: Kul/brunkul Naturgas Biomasse Vind øre/kwh øre/kwh 7 øre/kwh 0,75 øre/kwh Det fremgår af ovenstående, at elproduktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. CO2-udledningen har global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforureningen vurderes at udgøre den største økonomiske belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning, hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes. Emissioner i tætbefolkede byområder medfører endvidere flere skader på folkesundheden end emissioner ude på landet, og kraftværkernes placering i forhold til vindretning og byområder er derfor ikke uden betydning. Hvis der ses på værdien af vindkraft i forhold til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der endvidere stor forskel på, om der er tale om fortrængning af produktion på for eksempel et nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale om et ældre kulfyret værk. DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på øre/kwh, mens sundhedsomkostningerne for det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kwh. I en anden undersøgelse fra 2006 har DMU foretaget en vurdering af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk henholdsvis et nyt kulkraftværk og et nyt gaskraftværk. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne: Nyt kulkraftværk Nyt gaskraftværk Gennemsnit værker i dag 2-4 øre/kwh 0,25-1 øre/kwh 6-17 øre/kwh 7.2. Støjpåvirkning af nabobeboelser Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. Der er fra flere sider peget på, at vedvarende støj over 65 db(a) vil kunne påvirke menneskers sundhed. I afsnit 4.2 samt i bilag 1 er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet. Heraf fremgår det, at møllerne i projektforslaget overholder de gældende lovkrav, og at disse 145

180 krav ligger langt under det støjniveau, som menes at påvirke menneskers sundhed Skyggekastgener for nabobeboelser Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også vedvarende skyggekastpåvirkning være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller føler sig generede. Skyggekast, som falder ind gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og kan stresse beboerne. Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen dog i meget begrænsede tidsrum, og det vil ofte være muligt at etablere afværgeforanstaltninger for at undgå væsentlige gener. Det er desuden muligt at fastsætte tidspunkterne i form af datoer og klokkeslæt for skyggekastpåvirkning, og dermed bliver det muligt at tage sine forholdsregler. Der kan eksempelvis etableres beplantninger, som især i sommerperioden vil virke afskærmende, men der kan også opsættes gardiner til brug i de mest generende perioder. I afsnit 4.4 samt bilag 2 er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. Ved fire nabobeboelser er der beregnet et skyggekast på mere end 10 timer pr. år, som er grænseværdien i henhold til de vejledende danske regler, og ved yderligere tre nabobeboelser er der beregnet et skyggekast på mellem 9 og 10 timer. I nogle tilfælde vil skyggekastet i praksis blive reduceret pga. skovbeplantning eller bebyggelse, men der vil skulle etableres skyggestop på møllerne for at sikre at ingen nabobeboelser påføres mere end 10 timer skyggekast, hvilket er et krav i vindmøllerplanen, som indgår i Kommuneplan for Lolland Kommune Overvågningsprogram I forbindelse med VVM-redegørelsen og miljøvurderingen udarbejdes en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter at mølleprojektet er realiseret. For at sikre, at disse beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres, samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have. I forbindelse med opstilling af møllerne, vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen på baggrund af data fra møllefabrikanten på det tidspunkt, hvor møllen skal opstilles. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til én gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for nødvendigt. Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som parameter i EMD's program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som for flere af nabobeboelserne ligger over eller tæt på den anbefalede grænseværdi, vurderes det, at der vil være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. Der vil blive stillet krav om etablering af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop. 146

181 REFERENCER Kapitel 2 [2.1] Birk Nielsen, 2007: 'Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser', Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 3 [3.1] Birk Nielsen, 2007: 'Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser', Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. [3.2] Kommuneplan for Lolland Kommune, [3.3] Sand-Jensen, Kaj og Larsen, Gunnar, 2006: Naturen i Danmark, Geologien, Gyldendal. [3.4] Smed, P., : Landskabskort. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget. [3.5] Storstrøms Amt, 2005: '24 Kulturmiljøer i Storstrøms Amt'. [3.6] Temakommuneplan , Vindmølleplan, [3.7] Kapitel 4 [4.1] DELTA (2008): Low Frequency Noise from large Wind Turbines. Summary and Conclusions on Measurements and Methods. Project Report, 30. April [4.2] DELTA (2010): EFP-06 project, Low Frequency Noise from Large Wind Turbines, Final Report, 21. November [4.3] Miljøstyrelsen (1997): Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering fra miljøstyrelsen. Nr [4.4] Miljøstyrelsen (2010): oj_juli_2010.htm [4.5] Møller, H. og C. S. Pedersen (2010): Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Sektion for Akustik, Aalborg Universitet Kapitel 5 [5.1] Baagøe, H. J. & T.S. Jensen (ed.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [5.2] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers energibalance. Faktablad T4, juli [5.3] Dansk Ornitologisk Forenings database - Data er anvendt med tilladelse fra DOF. [5.4] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I. Clausager, 2001: Base-line investigations of birds in relation to an offshore wind farm at Rødsand: results and conclusions, NERI Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution [5.5] Durinck J., E. Greimas & H. Skov Study of bird movements at Energie Mistral Windmill Park. Rapport fra DHI. [5.6] Durinck J. & H. Skov Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with an English summary). Print DHI- Water and Environment, Denmark. 54 pp. [5.7] Energinet.dk (2011): Miljørapport ( [5.8] Energistyrelsen (2011): Foreløbig energistatistik [5.9] Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser - http./www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer- funk/3_fdc_bio/ta/ta_25-27_vertigo_v_1_dmu.pdf [5.10] Hasslinger Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary March Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, Bozen, Italy. [5.11] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss 147

182 and Miguel Ferrer, 2005: A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: [5.12] Olesen, CR. 1994: Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. [5.13] Pettersson, J., 2005: The Impact of Offshore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar. [5.14] Skov, H., K.D. Christensen, E.M. Jacobsen, J. Meissner & J. Durinck Fehmarn Belt Feasibility Study Coast to Coast Investigations of Environmental Impact. Birds and Marine Mammals Baseline Investigation. Technical Note, Phase 2. Kapitel 6 [6.1] Birk Nielsen, 2007: 'Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser', Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 7 [7.1] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Faktablad Ø1, juli [5.15] Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr s. [5.16] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA, 2006: Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): [5.17] Erik Ehmsen, personlig kommentar [5.18] Lars Malmborg, personlig kommentar [5.19] Uffe B. Nielsen, personlig kommentar 148

183 149

184 Bilag 1 - Støjberegning for projektforslag (3 stk Siemens 3,0 MW-møller) 150 Projekt: Knuthenborg Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 db. Vindmøller Ny mølle WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :13 / 1 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :11/ Målestok 1:100,000 Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata nominel af vindhastighed vindhastighed ETRS 89 Område: 32 [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] 4 656,960 6,076, : 600 kw MICON - Østo... Nej NEG MICON NM600/43-600/ User Noise (1) Nej Generisk *) 5 657,103 6,076, : 600 kw MICON - Østo... Nej NEG MICON NM600/43-600/ User Noise (1) Nej Generisk *) 6 657,242 6,077, : 600 kw MICON - Østo... Nej NEG MICON NM600/43-600/ User Noise (1) Nej Generisk *) 7 657,383 6,077, : 600 kw MICON - Østo... Nej NEG MICON NM600/43-600/ User Noise (1) Nej Generisk *) 8 657,153 6,076, : 600 kw MICON - Østo... Nej NEG MICON NM600/43-600/ User Noise (1) Nej Generisk *) 9 657,294 6,076, : 600 kw MICON - Østo... Nej NEG MICON NM600/43-600/ User Noise (1) Nej Generisk *) ,436 6,077, : 600 kw MICON - Østo... Nej NEG MICON NM600/43-600/ User Noise (1) Nej Generisk *) ,518 6,076, : 550 kw NEG MICON -... Nej NORDTANK User Noise (1) Nej Generisk *) ,324 6,076, : 550 kw NEG MICON -... Nej NORDTANK User Noise (1) Nej Generisk *) ,381 6,076, : 550 kw NEG MICON -... Nej NORDTANK User Noise (1) Nej Generisk *) ,567 6,075, : 200 kw DANWIN - Kr... Nej DANWIN -200/ User Noise (1) Nej Ja *) ,569 6,076, : 550 kw NEG MICON -... Nej NORDTANK User Noise (1) Nej Generisk *) ,437 6,076, : 550 kw NEG MICON -... Nej NORDTANK User Noise (1) Nej Generisk *) ,622 6,076, : 550 kw NEG MICON -... Nej NORDTANK User Noise (1) Nej Generisk *) Mølle 1 660,692 6,076, Siemens SWT , DD !O! na... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, USER Standard setting NH92, Nej Ja Mølle 2 660,614 6,076, Siemens SWT , DD !O! na... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, USER Standard setting NH92, Nej Ja Mølle 3 660,536 6,076, Siemens SWT , DD !O! na... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, USER Standard setting NH92, Nej Ja *)Bemærk: Een eller flere støjdata for denne vindmølle er generisk eller indtastet af bruger Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] A Skolevej 20 (Rendebækgård) 660,073 6,075, Ja A Ja B Skolevej ,088 6,075, Ja B Ja C Skolevej 16 B-E 660,064 6,075, Ja C Ja D Skolevej 16 A 660,032 6,075, Ja D Ja E Nørremarksvej 2 659,940 6,075, Ja E Ja F Lindehusvej 1 659,895 6,075, Ja F Ja G Lindehusvej 4 659,835 6,075, Ja G Ja H Lindehusvej 5 659,838 6,075, Ja H Ja I Lindehusvej 7 659,803 6,075, Ja I Ja J Skolevej ,730 6,076, Ja J Ja K Skolevej ,669 6,076, Ja K Ja Fortsættes næste side... Projekt: Knuthenborg Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. DECIBEL - Hovedresultat Beregning: L WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :13 / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :11/ fortsat fra sidste side Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] L Skolevej 8 (Skovgård) 659,528 6,075, Ja L Ja M Skolevej 4 659,541 6,076, Ja M Ja N Skolevej 2 659,502 6,076, Ja N Ja O Skibevej ,558 6,077, Ja O Ja P Skibevej 50 (Krydsgård) 659,861 6,077, Ja P Ja Q Skibevej ,730 6,077, Ja Q Ja R Knuthenborg Park ,407 6,077, Ja R Ja S Knuthenborg Allé 1 (Egehusgård) 661,280 6,076, Ja S Ja T Knuthenborg Allé 2 (Hasagergård) 661,748 6,076, Ja T Ja U Hasagervej 19A (Åmosegård) 661,869 6,075, Ja U Ja V Åmosevej 2 661,682 6,075, Ja V Ja W Hunseby Kirkevej 12 (Hunseby Kirke) 661,526 6,075, Ja W Ja X Knuthenborgvej 2 (Hunseby ramme) 661,073 6,075, Ja X Ja Afstande (m) Vindmølle SFO Mølle 1 Mølle 2 Mølle A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X

185 Bilag 1 - Støjberegning for projektforslag (3 stk Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Knuthenborg Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. DECIBEL - Kort 6.0 m/s Beregning: L WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :13 / 3 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :11/ Projekt: Knuthenborg Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: L WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :13 / 4 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :11/ m Kort: Kort _6080_ _660, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 660,608 Nord: 6,076,351 Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6.0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade: 0.0 m 37.0 db(a) 42.0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] m Kort: Kort _6080_ _660, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 660,608 Nord: 6,076,351 Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8.0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade: 0.0 m 39.0 db(a) 44.0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] 151

186 Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag (3 stk Siemens 3,0 MW-møller) 152 Projekt: Knuthenborg Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for udendørs opholdsareal og mølleplaceringer er baseret på kort. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. SHADOW - Hovedresultat Beregning: L5 Skygge 1x1 Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst mølletabellen Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :32 / 1 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :29/ Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) [] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling: Faktiske forhold Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt ,101 1,326 1, ,259 Vindhastighed ved tomgangsstart: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Lægivere anvendt i beregning Betragterhøjde: 1.5 m Målestok 1:100,000 Netopløsning: 10 m Ny mølle Skyggemodtager Vindmøller ETRS 89 Område: 32 Mølletype Skyggedata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel ETRS 89 Område: 32 [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] 1 660,692 6,076, Siemens SWT , DD... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, , ,614 6,076, Siemens SWT , DD... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, , ,536 6,076, Siemens SWT , DD... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, , Skyggemodtager-Inddata ETRS 89 Område: 32 Nr. Navn Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A Skolevej 20 (Rendebækgård) 660,063 6,075, "Drivhustilstand" B Skolevej ,084 6,075, "Drivhustilstand" C Skolevej 16 B-E 660,051 6,075, "Drivhustilstand" D Skolevej 16 A 660,019 6,075, "Drivhustilstand" E Nørremarksvej 2 659,931 6,075, "Drivhustilstand" F Lindehusvej 1 659,892 6,075, "Drivhustilstand" G Lindehusvej 4 659,822 6,075, "Drivhustilstand" H Lindehusvej 5 659,828 6,075, "Drivhustilstand" I Lindehusvej 7 659,803 6,075, "Drivhustilstand" J Skolevej ,724 6,076, "Drivhustilstand" K Skolevej ,655 6,076, "Drivhustilstand" L Skolevej 8 (Skovgård) 659,518 6,075, "Drivhustilstand" M Skolevej 4 659,537 6,076, "Drivhustilstand" N Skolevej 2 659,486 6,076, "Drivhustilstand" O Skibevej ,555 6,077, "Drivhustilstand" P Skibevej 50 (Krydsgård) 659,851 6,077, "Drivhustilstand" Q Skibevej ,722 6,077, "Drivhustilstand" R Knuthenborg Park ,422 6,077, "Drivhustilstand" S Knuthenborg Allé 1 (Egehusgård) 661,291 6,076, "Drivhustilstand" T Knuthenborg Allé 2 (Hasagergård) 661,763 6,076, "Drivhustilstand" U Hasagervej 19A (Åmosegård) 661,876 6,075, "Drivhustilstand" V Åmosevej 2 661,691 6,075, "Drivhustilstand" W Hunseby Kirkevej 12 (Hunseby Kirke) 661,626 6,075, "Drivhustilstand" Fortsættes næste side... Projekt: Knuthenborg SHADOW - Hovedresultat Beregning: L5 Skygge 1x1 Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for udendørs opholdsareal og mølleplaceringer er baseret på kort. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :32 / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :29/ fortsat fra sidste side ETRS 89 Område: 32 Nr. Navn Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] X Knuthenborgvej 2 (Hunseby ramme) 661,102 6,075, "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Navn Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A Skolevej 20 (Rendebækgård) 0:00 0 0:00 0:00 B Skolevej 18 32: :38 9:42 C Skolevej 16 B-E 39: :37 11:45 D Skolevej 16 A 40: :36 11:53 E Nørremarksvej 2 23: :34 7:03 F Lindehusvej 1 25: :31 7:32 G Lindehusvej 4 19: :28 5:45 H Lindehusvej 5 28: :28 8:23 I Lindehusvej 7 26: :27 7:54 J Skolevej 12 36: :27 10:38 K Skolevej 10 23: :26 6:39 L Skolevej 8 (Skovgård) 18: :22 5:21 M Skolevej 4 31: :24 9:04 N Skolevej 2 32: :23 9:10 O Skibevej 48 17: :26 2:38 P Skibevej 50 (Krydsgård) 53: :37 6:59 Q Skibevej 56 24: :25 1:39 R Knuthenborg Park 19 42: :29 6:57 S Knuthenborg Allé 1 (Egehusgård) 80: :39 18:17 T Knuthenborg Allé 2 (Hasagergård) 24: :24 5:56 U Hasagervej 19A (Åmosegård) 14: :22 3:38 V Åmosevej 2 18: :25 4:20 W Hunseby Kirkevej 12 (Hunseby Kirke) 0:00 0 0:00 0:00 X Knuthenborgvej 2 (Hunseby ramme) 0:00 0 0:00 0:00 Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.1) 203:53 48:09 2 Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.2) 133:17 29:53 3 Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.3) 114:56 25:12

187 Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag (3 stk Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Knuthenborg Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for udendørs opholdsareal og mølleplaceringer er baseret på kort. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L5 Skygge 1x1 WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :32 / 34 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :29/ Projekt: Knuthenborg Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for udendørs opholdsareal og mølleplaceringer er baseret på kort. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L5 Skygge 1x1 WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :32 / 35 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :29/ A: Skolevej 20 (Rendebækgård) B: Skolevej 18 G: Lindehusvej 4 H: Lindehusvej 5 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan C: Skolevej 16 B-E D: Skolevej 16 A I: Lindehusvej 7 J: Skolevej 12 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan E: Nørremarksvej 2 F: Lindehusvej 1 K: Skolevej 10 L: Skolevej 8 (Skovgård) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan Vindmøller Vindmøller 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.1) 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.1) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.2) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] 153

188 Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag (3 stk Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Knuthenborg Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for udendørs opholdsareal og mølleplaceringer er baseret på kort. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L5 Skygge 1x1 WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :32 / 36 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :29/ Projekt: Knuthenborg Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for udendørs opholdsareal og mølleplaceringer er baseret på kort. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: L5 Skygge 1x1 WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :32 / 37 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :29/ M: Skolevej 4 N: Skolevej 2 S: Knuthenborg Allé 1 (Egehusgård) T: Knuthenborg Allé 2 (Hasagergård) 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan O: Skibevej 48 P: Skibevej 50 (Krydsgård) U: Hasagervej 19A (Åmosegård) V: Åmosevej 2 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan Q: Skibevej 56 R: Knuthenborg Park 19 W: Hunseby Kirkevej 12 (Hunseby Kirke) X: Knuthenborgvej 2 (Hunseby ramme) 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug Måned sep okt nov dec jan Vindmøller Vindmøller 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.1) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.2) 3: Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.3) 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.1) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.2) 3: Siemens SWT , DD !O! nav: 92.5 m (15.3) 154 WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected]

189 Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag (3 stk Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Knuthenborg SHADOW - Kort Beregning: L5 Skygge 1x1 Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for udendørs opholdsareal og mølleplaceringer er baseret på kort. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. WindPRO version jan 2011 Udskrevet/Side :32 / 38 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Karin Fjermestad Nielsen / [email protected] Beregnet: :29/ m Kort: Kort _6080_ _660, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 660,684 Nord: 6,076,407 Ny mølle Skyggemodtager Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] 155

190 Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 83 Kyststrækningen v. Hyllekrog-Rødsand Rørdrum Y F1 Sangsvane T F2, F4 Lille skallesluger Tn F2, F7 Havørn Y F1 Rørhøg Y F3 Klyde Y F1 Splitterne Y F3 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mosehornugle Y F1 Skarv T F4 Knopsvane T F4 Sædgås T F4, F7 Mørkbuget knortegås T F4 Hvinand T F4, F5 Blishøne T F4 Se forklaring på koderne på næste side. EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 85 Smålandshavet nord for Lolland Sangsvane T F2, F4 Rørhøg Y F3 Klyde Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Knopsvane T F4 Grågås T F5 Hvinand T F4, F5 Toppet skallesluger T F4 Stor skallesluger T F4 Blishøne T F4 EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 86 Guldborgsund Sangsvane T F2, F4 Havørn Y F1 Rørhøg Y F3 Knopsvane T F4, F7 Troldand T F4, F7 Taffeland T F4, F7 Hvinand T F4, F7 Stor skallesluger T F4, F7 Se forklaring på koderne på næste side. EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 87 Maribosøerne Rørdrum Y F1 Lille skallesluger Tn F2 Havørn Y F1 Hvepsevåge Y F1 Rørhøg Y F1 Trane Y F1 Fjordterne Y F1 Grågås T F4 Skeand T F4 Troldand T F4 Taffeland T F4 Se forklaring på koderne på næste side. Se forklaring på koderne på næste side. 156

191 Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder Koder til EF-Fuglebeskyttelsesområder T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Y: Ynglende art. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. EF-Habitatområde nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2190 Fugtige klitlavninger 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 157

192 Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder EF-Habitatområde nr. 153 Maltrup Skov 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld EF-Habitatområde nr. 157 Halsted Kloster Dyrehave 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund EF-Habitatområde nr. 155 Krenkerup Haveskov 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld EF-Habitatområde nr. 156 Maribosøerne 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 158

193 159

194