Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade søborg t F ucc@ucc.dk CVr. nr

Transkript

1 årsrapport 2012

2 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade søborg t F ucc@ucc.dk CVr. nr Rektor Laust joen jakobsen Bestyrelsesformand ove E. Dalsgaard Næstformand Leo H. Knudsen Institutionsrevisor pricewaterhousecoopers statsautoriseret revisionspartnerselskab strandvejen Hellerup Fotos jacob Nielsen stig Nørhald thomas arnbo Grafisk tilrettelæggelse Bording a/s Tryk Bording a/s MIX From responsible sources FSC C016633

3 årsrapport 2012 professionshøjskolen ucc 4 Indledning 5 Forord 6 Ledelsesberetning 7 Hovedtal 12 Organisation 14 Regional tilstedeværelse 16 Campus 17 Faglige resultater i tilknytning til UCC s udviklingskontrakt 18 Uddannelser, forskning og udvikling 19 Professionsbacheloruddannelser 27 PAU, FIF og akademiuddannelser 29 Videreuddannelse 31 Center for Undervisningsmidler 32 Forskning og udvikling 34 Årsregnskab 35 Anvendt regnskabspraksis 39 Resultatopgørelse 40 Balance 42 Pengestrømsopgørelse 43 Noter 46 Særlige specifikationer 48 Ledelsespåtegning 49 Den uafhængige revisors erklæringer 71 årsrapport 2011

4 4 Årsrapport 2012 Indledning

5 forord Denne årsrapport beskriver i hovedtræk UCC s virksomhed og angiver de væsentligste resultater, som er opnået i UCC har som ambition at udvikle videregående professionsbacheloruddannelser af stadig højere kvalitet. Uddannelsesudviklingen sker med udgangspunkt i viden fra forskning og fra professionernes praksis. UCC vil sætte innovation og videnudvikling i centrum i forhold til omverdenens udfordringer, forventninger og muligheder var et godt år for Professionshøjskolen UCC. For fjerde år i træk oplevede UCC en stigning i antallet af ansøgere til uddannelserne. UCC havde den største fremgang i søgningen af samtlige professionshøjskoler i Danmark og kunne i 2012 byde mange nye studerende velkommen. I alt fik ca nye studerende tilsagn om optagelse i studieåret De mange nye studerende giver de bedste betingelser for udviklingen af UCC s uddannelser og faglige miljøer. UCC kan efter en årrække med store infrastrukturinvesteringer fremlægge et samlet regnskabsmæssigt resultat på 67,3 mio. kr. Årets positive resultat afspejler indtægter fra ejendomssalg men også, at den ordinære virksomhed efter en række nødvendige tilpasninger er i balance. Det tilfredsstillende resultat er opnået i en tid med vigende bevillinger og en generel økonomisk afmatning hos vores samarbejdspartnere, bl.a. kommunerne. Krav til besparelser og kvalitetsudvikling er ikke altid hinandens forudsætninger, men er et vilkår, som UCC skal kunne håndtere også i de kommende år. En robust økonomi er en forudsætning for at kunne fortsætte med nye investeringer blev et campusår for UCC. Fagligt attraktive uddannelser og tidssvarende studiemiljøer samlet på færre adresser skal forbedre kvaliteten af de mellemlange videregående uddannelser. Dette var indholdet i den strategi for perioden , som bestyrelsen formulerede i april De strategiske mål har været helt centrale pejlemærker og fundamentet for den udvikling, som er gennemført siden campus på Carlsberg kommet tættere på. UCC fik i 2012 Folketingets Finansudvalgs godkendelse til at indgå et offentligt privat partnerskab om opførelsen af en ny uddannelsescampus på Carlsberg. Arbejdet med opførelsen af Campus Carlsberg er igangsat og den vil stå klar til indflytning i Campus Carlsberg er et uddannelsesprojekt af internationalt format og vil blive et nyt centrum for professionsbacheloruddannelser, for videreuddannelse og for udvikling af forskningsbaseret viden. UCC ønsker vedvarende at styrke opmærksomheden på de faglige miljøer og bringe uddannelserne i fokus. Derfor ændrede UCC pr. 1. januar 2012 sin organisation. Den tidligere afdelingsopdelte organisation er nu samlet i tre centrale uddannelsesprogrammer, der i samspil med en profileret forskningsindsats skal sikre retning og fokus for den videre udvikling af UCC s uddannelser var præget af mange uddannelsespolitiske dagsordener. Det nordiske perspektiv var i centrum, ikke mindst hvad angår udvikling af fremtidens folkeskole og dagtilbud. Også i den sammenhæng har UCC markeret sig stærkt i En helt ny læreruddannelse udbydes med virkning fra sommeren 2013 og en ny pædagoguddannelse er på vej. Med finansloven for 2013 blev professionshøjskolesektoren sikret midler til forskning, hvilket giver UCC nye muligheder og perspektiver for uddannelsesudviklingen. UCC ser frem til at fortsætte udviklingsarbejdet i de kommende år i tæt samarbejde med aftagere og interessenter. UCC s nye Campus Nordsjælland blev indviet og taget i brug den 31. august I København er UCC s Ove E. Dalsgaard Formand for bestyrelsen Laust Joen Jakobsen Rektor 5 Årsrapport 2012

6 Ledelsesberetning UCC er en selvejende institution for videregående uddannelse og en ud af syv professionshøjskoler i Danmark. Professionshøjskolernes ressortministerium er Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Formål og hovedopgaver I henhold til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser er det UCC s formål at: Udbyde og udvikle mellemlange videregående uddannelser til og med professionsbachelorniveau og videreuddannelse til og med diplomniveau. Uddannelserne skal på et internationalt fagligt niveau imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Udbyde og udvikle videreuddannelse inden for de professionsområder som UCC dækker. Varetage udviklingsopgaver og fungere som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejds marked, herunder de professioner, som UCC retter sig imod. Varetage opgaver i henhold til Lov om centre for undervisningsmidler. UCC udbyder syv professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut, tegnsprogstolk og tekstilformidler. UCC er en af Danmarks største udbydere af efter- og videreuddannelse inden for især skole-, institutions- og sundhedsområdet. UCC arbejder målrettet med udvikling og forskning og tilbyder uddannelses- og udviklingsforløb til f.eks. skoler, institutioner, kommuner og virksomheder. UCC varetager endvidere opgaver som center for undervisningsmidler i Region Hovedstaden. 6 Årsrapport 2012

7 hovedtal Hoved- og nøgletal mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr Resultatopgørelse Omsætning 790,8 748,6 772,2 779,4 736,5 Driftsomkostninger -719,8-766,4-793,7-800,5-741,7 Resultat før finansielle og ekstraordinære poster 71,1-17,7-21,4-21,2-5,2 Finansielle poster -3,8-5,2-5,8-8,8-8,7 Driftsresultat før ekstraordinære poster 67,3-22,9-27,2-30,0-13,8 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 67,3-22,9-27,2-30,0-13,8 Balance Anlægsaktiver 434,6 467,1 524,1 538,5 528,5 Omsætningsaktiver 353,9 146,2 212,2 144,7 211,4 Balancesum 788,4 613,2 736,3 683,2 739,9 Egenkapital ultimo 231,9 164,6 187,5 214,7 244,7 Langfristede gældsforpligtelser 166,0 212,3 231,2 253,3 259,1 Kortfristede gældsforpligtelser 390,6 236,4 239,1 215,1 236,0 Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet 183,5 17,2 27,0-20,7-8,7 Investeringsaktivitet 66,2 24,9-18,5-34,1-37,6 Finansieringsaktivitet -46,3-18,9-22,1-5,8-3,3 Pengestrøm, netto 203,4 23,2-13,6-60,6-49,7 Nøgletal Overskudsgrad (%) 8,5-3,1-3,5-3,8-1,9 Likviditetsgrad (%) 90,6 61,9 55,9 67,3 89,6 Soliditetsgrad (%) 29,4 26,8 28,5 31,4 33,1 Finansieringsgrad (%) 39,1 46,5 45,0 47,9 50,0 Studieaktivitet ordinære videregående udd. Teori-STÅ Teori-STÅ (udlagt undervisning) Praktik-STÅ Praktik-STÅ (udlagt undervisning) Studenterårsværker i alt Antal dimittender Dimittender i alt Studieaktivitet åben uddannelse Videregående uddannelser Øvrig åben uddannelse Åben uddannelse i alt Årsrapport 2012

8 Resultat Årets resultat viser et overskud på 67,3 mio. kr. Regnskabet for 2012 er som tidligere regnskabsår påvirket af en række planlagte tilpasninger af UCC s bygninger og ejendomme. Overskudet på regnskabet for 2012 er hovedsageligt opnået som følge af ejendomssalg. Den ordinære drift viser et overskud på 1,7 mio. kr. Det er centralt for UCC, at driften af kerneområderne er i balance, og resultatet vurderes derfor som tilfredsstillende. Salget af ejendomme er sket som led i arbejdet med etablering af Campus Carlsberg. Campus Carlsberg skal stå klar til indflytning i UCC søger at sælge sine eksisterende ejendomme inden da. I december 2012 blev den tidligere Frøbel-bygning solgt. Og med virkning fra 1. januar 2013 er Zahle-bygningen solgt. Overskud fra bygningsmæssige tilpasninger på 65,6 mio. kr. består af 3,9 mio. kr. fra lejeindtægter på udlejede ejendomme og 61,7 mio. kr. i overskud fra salg af bygninger. Resultat fordelt på ordinær drift og bygningsmæssige tilpasninger i mio. kr. 80,0 60,0 40,0 20,0 Ordinær drift Bygningsmæssige tilpasninger 0,0-20,0-40, UCC omsatte i 2012 for i alt 790,8 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 42,2 mio. kr. i forhold til Stigningen skyldes ejendomssalg, som har øget omsætningen med 53,6 mio. kr. Taxameterbevillingerne er steget sammenlignet med 2011, mens de særlige tilskud er faldet med 56,3 mio. kr. 8 Årsrapport 2012

9 Omsætningen fordelt på hovedopgaver viser, at professionsbacheloruddannelsernes andel udgør 60 %, mens videreuddannelsens andel, der er steget med 4 procentpoint siden 2011, udgør 24 %. Tilskuddet til CFU er faldet fra 9 til 8 %. Øvrige aktiviteter omfatter bl.a. institutionstilskud samt tilskud til bygninger og fællesformål mv. Disse indtægters andel er i forhold til 2011 faldet fra 13% til 8% Omsætningen fordelt på kerneydelser ekskl. bygningsmæssige tilpasninger 100% 90% 80% 8% 9% 13% 9% 8% 8% 70% 23% 20% 24% 60% 50% 40% 30% 60% 58% 60% 20% 10% 0% Grunduddannelserne Videreuddannelserne CFU Øvrige Omsætningen fordelt på finansieringskilder, som i nedenstående graf er opgjort ekskl. salg af ejendomme, viser at taxameterbevillinger udgør 62 %, mens deltagerbetalinger udgør 15 % af den samlede omsætning. Omsætningen fordelt på finansieringskilder ekskl. bygningsmæssige tilpasninger 100% 90% 80% 8% 15% 11% 13% 14% 15% 70% 60% 15% 17% 9% 50% 40% 30% 62% 60% 62% 20% 10% 0% Taxameter Særlige Deltagerbet Andre 9 Årsrapport 2012

10 Omkostningssiden er i 2012 i mindre grad end tidligere præget af de tilpasninger i bygningsmassen, som er gennemført siden Der gennemføres fortsat tilpasninger med henblik på indflytning i Campus Carlsberg i Den økonomiske styring har fortsat fokus på den ordinære drift. Det gælder især tilpasning af omkostninger til udsving i aktiviteterne. Det fremgår af nedenstående graf, at Undervisningens gennemførelse i 2012 lå betydeligt over niveauet for 2011 og Dette skal dog ses sammen med Aktiviteter med særlige tilskud, som er faldet i forhold til niveauet for 2011 og Anskuet samlet er posterne steget med 7 procentpoint. Omkostninger til Ledelse og administration er fortsat faldende og Bygningsdrift er ligeledes reduceret i forhold til UCC s egenkapital og økonomiske nøgletal Egenkapitalen udgør med udgangen af ,7 mio. kr. Overskudsgraden er på 8,5 %. Selv om en stor del af overskudet stammer fra ejendomssalg, er det udtryk for en økonomisk stabilisering, idet overskudsgraden også er positiv uden ejendomssalg. Årets resultat har medført en styrkelse af både soliditetsgraden og finansieringsgraden. Soliditetsgraden er steget fra 26,8 % i 2011 til 29,4 % i 2012, mens finansieringsgraden er faldet fra 46,5 % til 39,1 %. Likviditetsgraden er forbedret med 28,7 procentpoint til 90,6 %, hvilket primært skyldes ejendomssalg. Det skal bemærkes, at omkostninger til Markedsføring, der udgør 2 % af de samlede omkostninger også omfatter ordinære kommunikationsaktiviteter herunder drift og udvikling af hjemmeside, intranet og studieunderstøttende systemer (LMS) mv. Omkostningerne fordelt på formål ekskl. bygningsmæssige tilpasninger 59% 47% 47% 20% 20% 15% 19% 16% 13% 15% 14% 10% 1% 1% 2% Undervisningens gennemførelse Aktiviteter med særlige tilskud Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Årsrapport 2012

11 Forventninger til regnskabsåret 2013 Bestyrelsen fastlagde i december 2012 UCC s budgetrammer for perioden Der budgetteres i alle år med balance mellem indtægter og omkostninger. UCC forventer i perioden at afhænde alle nuværende ejendomme i forbindelse med Campus Carlsberg, disse dispositioner vil i sagens natur påvirke regnskabsresultatet. Det er dog vanskeligt at forudsige præcist i hvilke år, det sker. Budgettet for 2013 afspejler i øvrigt UCC s strategiske fokusområder, som har dannet udgangspunkt for den overordnede prioritering af UCC s udviklings- og forskningsressourcer. Som en følge af finanslovsaftalen tildeles UCC 42,5 mio. kr. i hvert af årene til styrkelse af uddannelsernes udviklings- og evidensbasering. Dette muliggør en fokuseret indsats for kapacitetsopbygning på forskningsområdet, der bl.a. skal sikre en udviklings- og evidensbasering af lærer- og pædagoguddannelsen. 11 Årsrapport 2012

12 Organisation Bestyrelsen Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af professionshøjskolen UCC. Det juridiske grundlag for UCC s virksomhed er beskrevet i Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, og de overordnede rammer for UCC s opgaver og organisation er fastlagt i Vedtægt for Professionshøjskolen UCC. Den nuværende bestyrelse tiltrådte i maj 2010 og har en funktionsperiode på fire år. Formand Ove E. Dalsgaard Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Næstformand Leo H. Knudsen Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Øvrige medlemmer af bestyrelsen Ingo Østerskov, udpeget af Københavns Erhvervsakademi Michael Egelund, udpeget af FTF Klaus Nørskov, udpeget af Børne- og Kulturchefforeningen Kit Claudi, udpeget af Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark Pernille Fendrich Schmidt, udpeget af Region Hovedstaden Kirsten Jensen, udpeget af KKR Københavns Universitet (pt. vakant) Lone Njor Hulth, udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Dorthe Pedersen, udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Bob Bohlbro, valgt af og blandt de studerende Morten Kampp Rasmussen, valgt af og blandt de studerende Boris Eriksen Eidemak, valgt af og blandt medarbejderne Finn Juul Munk, valgt af og blandt medarbejderne 12 Årsrapport 2012

13 Udannelsesudvalg Hovedsamarbejdsudvalg De Studerendes Råd Ny organisering orienteret mod omverdenen Med det formål at placere UCC s uddannelser mere Efter- og videreuddannelse centralt i organisationen Udvikling og og forskning samtidig mere tydeligt signalere åbenhed og orientering mod omverdenen, blev UCC s tidligere afdelingsopdelte organisation Udviklingsafdelingen pr. 1. januar 2012 erstattet af en ny struktur med Tre professionsinstitutter tre faglige programområder: Læreruddannelse og Fire centre for Formidling, Pædagog- undervisningsmidler og Sundhedsuddannelser og Videreuddannelse. Læreruddannelsen, UCC Biblioteket pædagoguddannelsen og videreuddannelsen skal som UCC s hovedaktiviteter særligt profileres med den nye organisation. UCC s Bestyrelse Rektor Direktion Grunduddannelser Fem afdelinger for professionsbacheloruddannelser Målet med den nye organisation er at forbedre sammenhængskraften i UCC og opnå større synlighed og gennemslagskraft som uddannelses- og videninstitution med en klar, attraktiv og differentieret profil. UCC vil med den ændrede organisation understøtte større og stærkere faglige miljøer og samtidig Ressourceområdet styrke engagement og ejerskab for UCC s udvikling blandt ledelse og medarbejdere. Fem afdelinger for Uddannelsesudvalg fælles administrative funktioner: UCC s syv uddannelsesudvalg dækker tilsammen Økonomi, HR, IT, de uddannelsesretninger, Bygning, drift som og service, UCC udbyder. Det er Studieadministration uddannelsesudvalgenes opgave at rådgive UCC s bestyrelse og ledelse om forhold vedrørende uddannelsernes indhold, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Hvert uddannelsesudvalg består af 12 medlemmer. To gange om året samles alle uddannelsesudvalg med UCC s bestyrelse og ledelse til drøftelse af fælles initiativer, der retter sig mod udviklingen af UCC s uddannelser. UCC s organisation pr. 31. december 2012 Bestyrelse Rektorat PROGRAMOMRÅDE Videreuddannelse PROGRAMOMRÅDE Læreruddannelse og Formidling PROGRAMOMRÅDE Pædagog- og Sundhedsuddannelser Studieadministration Program Videreuddannelser Børn og Unge Program Læreruddannelse Program Pædagoguddannelse Økonomi Program Videreudd. Inklusion og Integration Program Tekstilformidleruddannelse Program Sygeplejerskeuddannelse HR Program Videreudd. Ledelse og Organisation Program CFU Program Fysioterapeutuddannelse IT Program Videreudd. Skoleudvikling og Didaktik Program Psykomotorikuddannelse BDS Forskning og udvikling Program Videreudd. Vejl. og Voksenpædagogik Program Arbejdsmarkedsuddannelser Program Tegnsprogstolkeuddannelse Program Akademiuddannelser Kvalitetssikring Program Pædagogisk Assistent Uddannelse Bibliotek Program Borger og Sundhed 13 Årsrapport 2012

14 Regional tilstedeværelse UCC skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i Region Hovedstaden. Som en udløber af udviklingskontrakten med Undervisningsministeriet har UCC udarbejdet en strategi for regional uddannelsesdækning. Professionshøjskolerne UCC og Metropol har valgt at udarbejde denne strategi i fællesskab for at markere, at det kræver en fælles indsats at styrke uddannelsesdækningen i Region Hovedstaden. Det er UCC s strategi at samle uddannelserne i campus for at skabe nye, attraktive læringsmiljøer. UCC har siden 2008 arbejdet målrettet med denne campusstrategi og har systematisk tilpasset bygninger og lejemål i forhold hertil. Antallet af udbudssteder er løbende blevet reduceret, og UCC forventer i 2016 at have samlet sine aktiviteter på tre adresser i Region Hovedstaden: I København, i Hillerød og på Bornholm. I august 2012 åbnede UCC Campus Nordsjælland i Hillerød, og i 2016 kan UCC s uddannelser i Københavnsområdet flytte ind i en ny campus i Carlsberg Byen i København. 14 Årsrapport 2012

15 Kort over uddannelsesstedernes beliggenhed 15 Årsrapport 2012

16 CAMPUS Campus Carlsberg UCC og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S fik i 2012 Folketingets Finansudvalgs godkendelse til at indgå et offentligt privat partnerskab om opførelsen af Campus Carlsberg. Aftalen sikrer privat investering i et offentligt uddannelsesbyggeri. Udviklingsselskabet har ansvar for byggeriets finansiering, mens UCC skal betale leje for at anvende bygningen. UCC vil med Campus Carlsberg etablere et stærkt og innovativt uddannelsesmiljø med klare visioner for fremtidens professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse og forskning på velfærdsområdet. Campus Carlsberg bliver et af Europas største uddannelses- og forskningsmiljøer på det pædagogiske område. UCC etablerer med Campus Carlsberg en ny attraktiv uddannelsescampus på mere end kvadratmeter i det nye bykvarter, Carlsberg Byen, i København. Den nye uddannelsescampus bliver centralt placeret direkte ved den kommende Carlsberg S-togsstation. Mere end studerende og omkring 800 medarbejdere vil få deres daglige gang på Campus Carlsberg. Campus Nordsjælland Med åbningen af Campus Nordsjælland fik UCC en ny regional uddannelsescampus centralt i Nordsjælland med plads til flere end studerende og ca. 200 ansatte. Campus Nordsjælland er et netværk af uddannelser og aktiviteter, der tilsammen danner et varieret, flerfagligt uddannelsestilbud. Campus Nordsjælland samler: Pædagoguddannelsen Nordsjælland Fysioterapeutuddannelsen Uddannelsen til psykomotorisk terapeut Sygeplejerskeuddannelsen Socialrådgiveruddannelsen (udbydes af Professionshøjskolen Metropol) Forskning, udviklings- og videreuddannelsesaktiviteter inden for det sundhedsfaglige og det pædagogiske område Campus Carlsberg står klar til indflytning i 2016 og bliver et af Europas største uddannelses- og forskningsmiljøer på det pædagogiske område. 16 Årsrapport 2012

17 Faglige resultater i tilknytning til UCC s udviklingskontrakt UCC indgik i 2010 en udviklingskontrakt med det daværende Undervisningsministerium for perioden 1. juni december I udviklingskontrakten indgår fire hovedmålsætninger: Høj faglig kvalitet, uddannelse til flere, udviklingsorienterede institutioner og effektiv institutionsdrift. I alle årene har UCC leveret betydelige resultater og en positiv udvikling i forhold til de fastlagte mål for hele kontraktperioden. Udviklingskontrakten har fungeret som grundlag for udmøntning af udviklingsmidler fra Globaliseringspuljen og evalueres endeligt i foråret Det er ultimo 2012 forventningen, at den endelige evaluering af udviklingskontrakten vil dokumentere et meget tilfredsstillende resultat. og Undervisningsministeriet. Indikatorerne omfatter bl.a. dimittendernes kompetencer, internationalisering, frafald, uddannelsernes fleksibilitet, forskning og udvikling, undervisernes arbejdstid samt it-anvendelse. En række konkrete resultater er præsenteret i afsnittet om Uddannelser, forskning og udvikling. I december 2012 indgik UCC en ny udviklingskontrakt med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser for perioden Indenfor udviklingskontraktens fire hovedformål er fastlagt en række centrale indikatorer, der konkret udmønter de resultatkrav, som er aftalt mellem UCC 17 Årsrapport 2012

18 18 Årsrapport 2012 Uddannelser, forskning og udvikling

19 Professionsbacheloruddannelser Fakta om uddannelserne I 2012 var i alt studerende aktivt tilmeldt en af UCC s syv mellemlange videregående uddannelser. Dette studentertal svarer til en samlet studieaktivitet på studenterårsværk (STÅ). Studerende fordelt på UCC's professionsbacheloruddannelser Læreruddannelsen (3.937) Pædagoguddannelsen (5.485) Sygeplejerskeuddannelsen (522) Tekstilformidleruddannelsen (181) Psykomotorisk terapeut (228) Tegnsprogstolkeuddannelsen (188) Fysioterapeutuddannelsen (193) 19 Årsrapport 2012

20 Studenterårsværk Læreruddannelsen Antal studerende Ordinær uddannelse Merit- og enkeltfagsstuderende (ÅU) I alt Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Merit- og enkeltfagsstuderende (ÅU) Pædagoguddannelsen Antal studerende Ordinær uddannelse Meritstuderende (åben uddannelse) I alt Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Meritstuderende (ÅU) Sygeplejerskeuddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Tekstilformidleruddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Psykomotorisk terapeut Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Tegnsprogstolkeuddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Fysioterapeutuddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Årsrapport 2012

21 21 Årsrapport 2012

22 Stor interesse for velfærdsuddannelserne I sommeren 2012 kunne UCC for fjerde år i træk konstatere en stigning i ansøgertallet til de fleste af UCC s professionsbacheloruddannelser. Især uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut og psykomotorisk terapeut oplevede en markant stigning. Således søgte 8 % flere om optagelse på en pædagoguddannelse i hovedstadsområdet sammenlignet med 2011, mens 39 % flere søgte optagelse på uddannelsen til psykomotorisk terapeut. UCC fik i alt ansøgninger i 2012, hvoraf studerende havde valgt en af UCC s uddannelser som 1. prioritet. Ansøgere med 1. prioritet på uddannelserne Antal ansøgninger med 1. prioritet Psykomotorisk terapeut Fysioterapeut Sygeplejerske Tegnsprogs - og MHS-tolk Tekstile fag og formidling Antal ansøgninger med 1. prioritet Folkeskolelærer Pædagog Kilde: Den koordinerede tilmelding 22 Årsrapport 2012

23 Stigende optag Mere end nye studerende blev i 2012 optaget på en af UCC s uddannelser. Med en stigning i optaget på 9 % i forhold til 2011 er dette den største fremgang blandt landets professionshøjskoler. Uddannelse Pædagoguddannelsen Læreruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Psykomotorisk terapeut-uddannelsen Tegnsprogstolkeuddannelsen Tekstilformidleruddannelsen I alt Alders- og kønsfordeling De studerende ved UCC s uddannelser er i gennemsnit mellem 22 og 28 år ved studiestart. Ved alle UCC s uddannelser er der et flertal af kvindelige studerende. Andelen af kvindelige studerende varierer fra 57 % på fysioterapeutuddannelsen til 98 % på tekstilformidleruddannelsen. 60% 50% 40% 30% 20% % % 26- Fysioterapeut Lærer Sygeplejerske Tegnsprogstolk Pædagog Tekstilformidler Psykomotorisk terapeut 100% 75% 50% 25% Kvinder Mænd 0% Tekstilformidler Sygeplejerske Psykomotorisk terapeut Tegnsprogstolk Pædagog Lærer Fysioterapeut Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 23 Årsrapport 2012

24 Studietid og fuldførelsesprocent Hovedparten af UCC s studerende fuldfører deres uddannelse på normeret tid dvs. 4 år for læreruddannelsen og 3½ år for de øvrige professionsbacheloruddannelser. Korteste tidsforbrug har sygeplejerskestuderende og pædagogstuderende, mens de studerende på læreruddannelsen og på uddannelsen til psykomotorisk terapeut har den længste studietid. Gennemførselstid - måneder Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk terapeut Pædagog Sygeplejerske Tegnsprogstolk Tekstilformidler Beregnet gennemførselsprocent Fysioterapeut 71% 65% 76% 74% Lærer 64% 61% 61% 65% Psykomotorisk terapeut 55% 62% 70% 65% Pædagog 75% 80% 80% 79% Sygeplejerske 70% 80% 76% 80% Tegnsprogstolk Tekstilformidler 69% 69% 71% 70% Kilde: UNI-C på data fra INTE (Danmarks Statistik) Antallet af dimittender udgjorde i Faldet i forhold til de tidligere år skal ses i sammenhæng med, at det i 2012 var de små optagsårgange, der afsluttede uddannelserne. Antal dimittender Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk terapeut Pædagog Sygeplejerske Tekstilformidler Tegnsprogstolk I alt Beskæftigelse UCC s dimittender har trods den økonomiske krise fortsat gode beskæftigelsesmuligheder, selvom alle uddannelser har oplevet et fald i beskæftigelsen blandt de nyuddannede. Tallet dækket dog også over, at stadig flere vælger at begynde på en kandidatuddannelse efter afslutningen af deres professionsbacheloruddannelse. Beskæftigelsesprocent for nyuddannede (0-1 år siden dimission) Fysioterapeut 95% 88% 100% 90% Lærer 94% 93% 91% 87% Psykomotorisk terapeut 75% 95% 74% 65% Pædagog 93% 89% 88% 85% Sygeplejerske 92% 92% 95% 85% Tegnsprogstolk 100% 75% 100% - Tekstilformidler 100% - 45% 84% 24 Årsrapport 2012

25 25 Årsrapport 2012

26 Mobilitet Mere end hver tiende færdiguddannede har været på et udlandsophold under deres studietid. I UCC s udviklingskontrakt indgår en ambition om, at en stigende andel af de færdiguddannede skal på et ophold i udlandet under deres studietid. Den forøgede internationale mobilitet forventes bl.a. opnået ved, at der i den nye læreruddannelse vil være forbedrede muligheder for, at flere studerende kan få merit i forbindelse med et udlandsophold. Andel dimittender med udlandsophold i studieforløbet Fysioterapeut ,1% 21,7% Lærer 2,7% 2,5% 2,4% 3,0% 4,9% Psykomotorisk terapeut Pædagog 13,1% 12,6% 12,4% 12,8% 16,4% Sygeplejerske 7,2% 5,2% 14,5% 9,2% 6,2% Tekstilformidler ,8% 33,3% Tegnsprogstolk Gennemsnit 9,6% 9,1% 9,1% 9,6% 11,8% Studentermobilitet i Indgående studerende Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk terapeut Pædagog Sygeplejerske Tekstilformidler Tegnsprogstolk Indgående i alt Udgående studerende Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk terapeut Pædagog Sygeplejerske Tekstilformidler Tegnsprogstolk Udgående i alt Årsrapport 2012

27 PAU, FIF og akademiuddannelser Udover professionsbacheloruddannelserne udbyder UCC en pædagogisk assistentuddannelse (PAU), som er adgangsgivende til pædagoguddannelsen, en akademiuddannelse i ungdomspædagogik samt en række AMU-kurser inden for det pædagogiske område. PAU - pædagogisk assistent Antal studerende Studenterårsværk ordinær Færdiguddannede ordinær Antal studerende åben uddannelse Studenterårsværk åben uddannelse FIF - forberedelseskursus for flygtninge og indvandrere Antal studerende FIF - lærer FIF - pædagog Studenterårsværk Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik Antal studerende Studenterårsværk Årsrapport 2012

28 Akkreditering af uddannelser I 2012 gennemgik tre af UCC s uddannelser en akkrediteringsproces. Læreruddannelsen blev endeligt akkrediteret i februar 2012, mens tegnsprogstolkeuddannelsen i december af Akkrediteringsrådets blev anerkendt som en professionsbacheloruddannelse. Pædagoguddannelsen har i 2012 udarbejdet en akkrediteringsanmodning og afventer et endeligt svar i løbet af foråret Udvikling med fokus på professionspraksis Fokus på dimittendernes professionsrettede kompetencer har også i 2012 været et omdrejningspunkt for udvikling af både eksisterende og nye uddannelser. Den nye læreruddannelse, som udbydes fra august 2013, er udviklet med fokus på kompetencemål for, hvad de studerende skal kunne for at mestre lærerprofessionen. Dertil blev der i 2012 med støtte fra Lundbeckfonden og i samarbejde med Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Metropol muligt at udbyde en særligt tonet læreruddannelse med fokus på naturfag og matematik, science-læreruddannelsen, som bidrager til, at elever i folkeskolen motiveres og får større naturfaglige kompetencer. Særlige studieunderstøttende initiativer At de studerende trives under deres studier og oplever gode vilkår som studerende er afgørende for, hvor hurtigt de studerende gennemfører deres uddannelse og for frafald. På alle UCC s uddannelser arbejdes der aktivt for at skabe et dynamisk studiemiljø, øge de studerendes trivsel og læringsudbytte og mindske frafaldet. I Campus Nordsjælland har der således i hele 2012 været et særligt fokus rettet mod udvikling af fælles vejledningstilbud og aktiviteter for studerende ved uddannelserne på den fælles adresse, ligesom der er gjort særlige indsatser for at udvikle fælles studiestøttende tiltag for alle uddannelser i UCC. I løbet af 2012 blev alle studerende og undervisere koblet på den samme læringsplatform, Studiezonen, til digital understøttelse af UCC s uddannelsesaktiviteter. Studiezonen er del af en fælles samarbejdsplatform, UCC Portalen, som ligeledes blev implementeret i 2012 med henblik på at styrke intern kommunikation, videndeling og samarbejde i UCC. Såvel Studiezonen som UCC Portalen udvikles i sammenhæng med de øvrige indsatser, der er igangsat som del af UCC s fælles strategiske indsatsområde vedrørende digitalisering. Pædagoguddannelsen tilbyder fra august 2013 en pioner-pædagoguddannelse. Den nye pioneruddannelse er udviklet i samarbejde med Københavns Kommune og fokus er her rettet mod en tættere sammenhæng mellem teori, metode og praksis.. I 2012 har UCC i samarbejde med Metropols socialrådgiveruddannelse udviklet et fælles uddannelsesforløb om socialt arbejde og pædagogik, som giver dimittenderne øgede praktiske og metodiske kompetencer med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem forvaltning og institutioner og mellem forskellige grupper af professionelle. 28 Årsrapport 2012

29 Videreuddannelse UCC s programområde for videreuddannelse løser opgaver, der sigter mod at udvikle individuelle kompetencer, men varetager også uddannelses- og udviklingsopgaver, der omfatter større medarbejdergrupper eller institutioner. Samarbejdet med aftagerne omfatter bl.a. temaer inden for inklusion og differentiering, teamsamarbejde, institutionsledelse, læring og udvikling samt andre temaer, der er vigtige for den enkelte skoles eller institutions udvikling. UCC s diplomuddannelser er professionsrettede, praksisnære, erfarings- og videnbaserede og peger frem mod specialiserede funktioner inden for velfærdsprofessionerne. UCC lægger i alle videreuddannelser vægt på høj faglighed og tæt tilknytning til professions- og praksisudvikling. Herudover tilbyder UCC en række fagspecifikke kurser under åben uddannelse og leverer konsulentydelser og særligt tilrettelagte udviklingsforløb til aftagerfeltet. UCC har stor erfaring med særligt tilrettede uddannelsesforløb for større medarbejder- eller ledergrupper. Disse uddannelsesforløb sammensættes af alt fra konsulentbistand, evaluering og supervision til kurser og temadage. UCC medvirker i hele forløbet fra behovsafklaring og planlægning til projektgennemførelse, evaluering og dokumentation. Partnerskaber med kommunerne om ny viden UCC s videreuddannelse samarbejder med en række kommuner om at udvikle fælles erfaringer og ny viden på skole- og daginstitutionsområdet. Indtil videre har UCC indgået partnerskabsaftaler med 15 kommuner om større eller mindre projekter - blandt andet om aktuelle problemstillinger i folkeskolen. Diplomuddannelser UCC er Danmarks største udbyder af efter- og videreuddannelse inden for ledelse, det sundhedsfaglige samt det pædagogisk-didaktiske område. I alt var 4120 studerende tilmeldt en diplomuddannelse i Diplomuddannelse - antal STÅ Ledelse Pædagogiske område Sundhed Uddannelses- og erhvervsvejledning I alt Diplomuddannelse - antal studerende Ledelse Pædagogiske område Sundhed Uddannelses- og erhvervsvejledning I alt Årsrapport 2012

30 Fagspecifikke kurser UCC udbyder en række fagspecifikke kurser af timers varighed, der relaterer sig til UCC s diplomuddannelser. En del af disse kurser retter sig særligt mod ledige dagpengemodtagere, der har ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse. Kurserne for ledige er et område i kraftig vækst: UCC s første kurser for ledige blev gennemført ultimo 2011 og væksten er fortsat gennem hele Hovedparten af kurserne for ledige udbydes i samarbejde med eksterne partnere. Fagspecifikke kurser - STÅ Fagspecifikke kurser Fagspecifikke kurser for ledige Fagspecifikke kurser - antal kursister Fagspecifikke kurser Fagspecifikke kurser for ledige Årsrapport 2012

31 Center for Undervisningsmidler UCC s Center for Undervisningsmidler sikrer information om læremidler og varetager udlån af undervisningsmidler, herunder bl.a. et stort udvalg af digitale undervisningsmidler, bøger i klassesæt, emnekasser og praktisk/konkrete materialer til brug i undervisningen. En væsentlig del af centrets virksomhed består desuden i et tilbud om konsulentydelser for skoler og gymnasier samt i at arrangere kurser for lærere i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser. På trods af statslige besparelser på 35 % af driftsbevillingen fra har Center for Undervisningsmidler vist stigende aktivitet i hele En samling af udlånsdatabaserne i én fælles base har givet brugerne adgang til mere forskelligartet materiale og betydet en væsentlig stigning i udlånstallet siden I 2012 har der desuden været en stigende efterspørgsel efter rekvirerede opgaver, særligt inden for området anvendelse af it i undervisningen, ligesom der inden for det innovationspædagogiske område kan spores en stor og stigende efterspørgsel efter hjælp til at få omsat innovations-pædagogiske teorier til praksis. CFU har igangsat et pilotprojekt om et udvidet samarbejde med Læreruddannelsen. Formålet med projektet er at give de lærerstuderende et bredere og dybere kendskab til valg, analyse og vurdering af læremidler. De lærerstuderende får sammen med deres undervisere tilbudt særlige 2-timers forløb på CFU, hvor de pædagogiske konsulenter præsenterer modeller og værktøjer, som de studerende kan benytte før, under og efter deres praktikperioder. I pilotprojektet ligger også ideer til facilitering af møder mellem skolernes praktiklærere, læreruddannelsens praktikvejledere og CFU s konsulenter mhp. at finde den bedst mulige samarbejdsform, når det drejer sig om at kvalificere de lærerstuderendes valg af læremidler til undervisning i grundskolen. Biografen som klasseværelse CFU s nye tilbud Med skolen i biografen omfattede i 2012 mere end elever. Projektet omfatter stort set alle kommuner i Region Hovedstaden. Filmene er udvalgt af CFU, lærere samt repræsentanter for DFI. Målgruppen for projektet er elever fra 0. klasse til ungdomsuddannelserne. Biografbesøget suppleres af et undervisningsmateriale. Fakta om Centre for Undervisningsmidler Antal udlån Antal udlånte enheder Antal solgte dvd'er med tv-udsendelser Antal kurser Antal kursister Antal kursisttimer Levende Musik i Skolen (LMS) (2012) Med Skolen i Biografen (MSIB) (2012) Årsrapport 2012

32 Forskning og udvikling UCC ønsker at styrke, systematisere og kvalitetsudvikle sin videnproduktion og videncirkulation. UCC skal være et anerkendt forsknings- og udviklingsmiljø, hvor medarbejdere og studerende typisk i samarbejde med eksterne nationale og internationale aktører bidrager til professionsrelevant videnudvikling og videndeling gennem deltagelse i forsknings, udviklings- og undervisningsaktiviteter af høj kvalitet. Ny politik og strategi for forskning og udvikling i UCC I 2012 har Afdelingen for Forskning, Udvikling og Internationalisering i UCC primært haft fokus på formulering og vedtagelse af en ny politik og strategi, herunder prioritering af de kommende års satsningsområder. Den nye politik og strategi blev vedtaget i december Kernen i UCC s strategi omfatter følgende fire nøgleaktiviteter: Kapacitetsopbygning Eksternt samarbejde og funding Forskningsprogrammer som organisatorisk princip Forsknings- og udviklingssatsninger De nye satsninger under forskningsprogrammerne I Finansloven for 2013 er prioriteret midler til forskning og udvikling på professionshøjskolerne frem mod UCC har som del af forsknings- og udviklingsstrategien vedtaget ni treårige forskningssatsninger, som påbegyndes fra januar 2013 i fire forskningsprogrammer: Professionshøjskolen Metropol og Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet om udvikling af svar på fremtidens skole, ansøgt om flere bevillinger til uddannelse af ph.d. er. I 2012 har UCC øget kapacitetsopbygningen i form af seks nye ph.d.-stipendiater. Ligeledes arbejdes der i alle UCC s uddannelsesafdelinger målrettet med rekruttering af forskeruddannede. I 2012 var 11 ph.d.-studerende under uddannelse. Herudover var der 33 medarbejdere ansat med en afsluttet ph.d.-grad. I 2012 har Afdelingen for Forskning, Udvikling og Internationalisering fokuseret på øget samarbejde med eksterne samarbejdspartnere både nationalt og internationalt. Det er hensigten, at samarbejdet skal udmønte sig i konkrete forskningsprojekter baseret på ekstern finansiering. Videncirkulation Hvert år formidles den nyeste viden fra forskningsog udviklingsprojekter i UCC til medarbejdere og studerende på en intern konference. I 2012 kunne i alt 40 forsknings- og udviklingsprojekter præsenteres for 300 konferencedeltagere. Desuden tilrettelægges studiekredse og -konferencer, hvilket har bidraget væsentligt til en faglig kompetenceudvikling af UCC s medarbejdere. I løbet af 2011 og 2012 har over 150 medarbejdere i UCC været involveret i teori/praksis-arrangementerne. Forskningsprogram Didaktik og læringsrum Forskningsprogram Diversitet og Social Innovation Forskningsprogram Ledelse og Organisatorisk læring Forskningsprogram Sundhed og krop Styrkelse og kvalitetsudvikling af UCC s videnproduktion Realisering af UCC s visioner på forsknings- og udviklingsområdet kræver opbygning af et kritisk og refleksivt forskningsmiljø. UCC har i regi af 4-10 konsortiet, som er et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCC, VIA UC, 32 Årsrapport 2012

33 33 Årsrapport 2012

34 34 Årsrapport 2012 Årsregnskab

35 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Professionshøjskolen UCC er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Overgang til regnskabsaflæggelse efter statens regnskabsregler Med virkning fra 1. januar 2011 er Professionshøjskolen UCC overgået til aflæggelse af regnskab efter statens regnskabsregler. Der er i forbindelse med overgangen alene sket ændring af levetid på bygninger, som anskaffes efter 1. januar 2011, som afskrives over 50 år, mens bygninger, som allerede var indregnet i balancen pr. 31. december 2010, fortsat afskrives over år. For indeværende år har det ikke påvirket årets resultat væsentligt. Der er ikke foretaget ændringer i sammenligningstallene, idet ændringen alene gælder fra 1. januar 2011 og således kun har fremadrettet virkning. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når institutionen, som følge af en tidligere begivenhed, har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter som udgangspunkt i det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Aktivitetsrelaterede statstilskud udbetales og indregnes dog forskudt for aktiviteten i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregåede Uddannelsers, herefter Uddannelsesministeriets, tilskudsregler. Omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen ved realisering. Indregningen sker under finansielle indtægter eller finansielle omkostninger. Resultatopgørelsen Statstilskud, deltagerbetaling samt andre indtægter mv. Statstilskud indregnes i det finansår, som Uddannelsesministeriet henfører tilskuddet til. En række statstilskud vedrørende professionshøjskolens uddannelser udbetales på grundlag af den foretagne studenterårsværks indberetning, men er tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten. Statstilskud, der ikke af Uddannelsesministeriet henføres til et specifikt finansår, periodiseres. Det vil sige, at tilskuddene indregnes i det regnskabsår, hvor den tilknyttede aktivitet gennemføres, uanset hvornår betalingen er modtaget. Hvor statstilskud som følge af betalingsreformen er erstattet af betaling fra jobcentre, indregnes indtægterne i samme takt som indregningen af undervisningstaxameter fra Ministeriet for børn og undervisning, det tidligere Undervisningsministerium. Deltagerbetaling vedrørende åben uddannelse indregnes i det finansår, hvortil Ministeriet for børn og undervisning henfører det udløste undervisningstaxameter. Øvrig deltagerbetaling og andre indtægter periodiseres, hvilket vil sige, at indtægterne indregnes i sam- 35 Årsrapport 2012

36 me regnskabsår, som de tilsvarende omkostninger, uanset hvornår betalingen er modtaget. Igangværende serviceleverancer indregnes i nettoomsætningen i takt med, at undervisning m.v. udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgs - værdien af det i regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden). BALANCEN Aktiver Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, undervisningsudstyr, andet udstyr og inventar samt indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afog nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Omkostninger Omkostninger indregnes i takt med afholdelsen. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder løn og lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne fordeles på formålene: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler, der er baseret på medgåede timer, direkte lønomkostninger eller antal årsstuderende (stå). Finansielle indtægter Finansielle indtægter omfatter renteindtægter og eventuelle kursstigninger på værdipapirer. Finansielle omkostninger Finansielle omkostninger omfatter renteomkostninger, amortisering af langfristede gældsforpligtelser samt andre finansielle omkostninger Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Der indregnes ikke renter i kostprisen. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien udgør maksimalt 50 % af værdien ved første indregning. Grundet ændrede afskrivningsregler må bygninger anskaffet fra 2011 og fremefter ikke længere afskrives over andre perioder end 50 år. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider. Bygninger, erhvervet før 1. januar år Bygninger, erhvervet efter 1. januar år Bygningsinstallationer år Indretning af lejede lokaler 5-10 år Inventar og andet udstyr 3-5 år Undervisningsudstyr 3-5 år Biler 3-8 år For bygninger på grunde med hjemfaldspligt kan afskrivningsperioden dog ikke overskride hjemfaldsdatoen. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis undervisningens gennemførelse, markedsføring, ledelse og administration, bygningsdrift samt aktiviteter med særlige tilskud. Aktiver med en kostpris under 50 t.kr. pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på 36 Årsrapport 2012

37 anskaffelsestidspunktet. Der foretages som hovedregel ikke bunkning af ensartede anskaffelser, der enkeltvis koster under 50 t.kr. Kun hvor bunkning indgår som led i en samlet facilitet, som eksempelvis aptering af et faglokale, vil der ske aktivering. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgs pri sen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabs mæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resul tatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er en indikation af værdiforringelse udover det som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet foretages der nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte anlægsaktiv, vurderes nedskrivnings-behovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Nedskrivning af materielle anlægsaktiver omkostningsføres under samme regnskabspost som de tilhørende afskrivninger. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til kostpris. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender baseret på erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdipapirer Obligationer optages i regnskabet til den officielle markedskurs. Tab eller gevinster registreres under finansielle udgifter eller indtægter. Passiver Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser, herunder statslån, kommunal gæld og prioritetsgæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles langfristet gæld til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter modtagne indtægter til resultat-føring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i drifts kapit al. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. 37 Årsrapport 2012