TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vareog lastbiler

Transkript

1 TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vareog lastbiler Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 1

2 Genanvendelsesaftale med Dansk Standard Delvis genanvendelse af tekst og illustrationer fra DS 2044 sker i henhold til genanvendelsesaftale mellem Dansk Standard og Teknologisk Institut. Indhold 0 Introduktion Formål og anvendelsesområde Referencer Definitioner Ydeevne Inspektion før reparation Reparation Slutinspektion Mærkning Reparationsmaterialer Flydende tætningsmateriale Udvendige reparationsmaterialer Anneks A: Undersøgelse af dæk og slanger før reparation Anneks B: Klargøring af dæk og slanger før reparation Anneks C: Reparation af radialdæk til personbiler Anneks D: Reparation af radialdæk til vare- og lastbiler Anneks E: Reparation af slanger og ventiler Anneks F: Vulkanisering Anneks G: Inspektion efter vulkanisering Anneks H: Alfabetisk angivelse af termer med reference og tilsvarende engelske udtryk Anneks J: Raspestrukturer i dækindustrien Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 2

3 0 Introduktion Korrekte reparationer af dæk og slanger til biler rummer store, sikkerhedsmæssige, økonomiske, ressourcemæssige og miljømæssige fordele. Et repareret dæk og en repareret slange skal give bilisten samme sikkerhed som et nyt dæk og en ny slange. Denne sikkerhed kan opnås ved at følge de kvalitative krav til reparationsprocessen, der er stillet i denne standard. Reparation af højhastigheds- og sikkerhedsdæk kræver særlig agtpågivenhed. Fabrikanten/importøren af reparationsmaterialet skal have tegnet gyldig produktansvarsforsikring før materialerne kan godkendes i henhold til denne standard. 1 Formål og anvendelsesområde Denne standard specificerer de minimumkrav, der stilles til ydeevne, inspektion, mærkning og materialestyrke for permanente reparationer, der foretages på radialdæk og slanger til person-, vare- og lastbiler. Standarden omfatter ikke: Diagonaldæk EM-dæk (entreprenør) Landbrugsdæk Dæk til under 30 km/t Bemærk: Det understreges, at kun permanente reparationer kan opfattes som værende i overensstemmelse med denne standard. Det er et krav: at dækket tages af fælgen for inspektion (se 5.1) og at reparationer af skader, der går gennem dækkets karkasse, foretages med en egnet reparation på indersiden af dækket (se 6.2). 2 Referencer Dansk standard DS 2044 RMA Std. 29, Buffing textures, retreading and repairing (se anneks J). ETRTO, European Tyre and Rim Technical Organization STRO, Scandinavian Tyre and Rim Organization ISO, International Organization for Standardization Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 3

4 3 Definitioner 3.1 Generelle betegnelser Lastbildæk Personbildæk Varebildæk FRT - fritløbende dæk: Dæk, der er nedklassificeret i hastighed, for at tillade en større belastning Diagonaldæk: Dæk, hvis karkasse er opbygget af et antal cordlag, hvor trådene danner en vinkel på under 45 med slidbanens midterlinje Radialdæk: Dæk, hvis karkasse er opbygget af et eller flere cordlag, hvor trådene danner en vinkel på 90 med slidbanens midterlinje. Øverst på karkassen ligger et antal bælter og eventuelt beskyttelseslag Diagonalbæltedæk: Dæk, der er en blanding af et diagonaldæk og et radialdæk. Karkassen er en diagonalkonstruktion, hvor der øverst ligger ét eller flere bælter Regummierede dæk: Dæk, hvis originale slidbane samt eventuelt sidegummi og/eller et eller flere bæltelag er blevet udskiftet Sikkerhedsdæk: Dæk, der er konstrueret til at bibeholde et fast sæde på fælgen ved punktering. Disse dæk er beregnet til fortsat kørsel med nedsat hastighed efter punktering Slangeløse dæk (tubeless): Dæk, der er konstrueret til anvendelse uden slange Slange type dæk (tube type): Dæk, der er konstrueret til anvendelse med slange Load index (LI) = Belastningstal: En numerisk kode for et dæks tilladte belastning ved den hastighed, som svarer til det påtrykte hastighedssymbol ved specificerede forhold. (Se tabel 2) Speed Index = Hastighedssymbol: Et symbol, der angiver den hastighed, ved hvilken dækket kan belastes i henhold til sit belastningstal ved specificerede forhold Ply Rating (PR): Tal for klassificering af karkassens styrke (PR-tallet vil efterhånden blive afløst af et belastningstal; LI = load index) Thread wear indicators (TWI) = Slidindikatorer: Forhøjninger i bunden af slidbanemønstret, der giver en visuel indikation af slidbanemønstrets slitage. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 4

5 3.2 Betegnelser vedrørende dækreparationer Anvulkanisering: Påbegyndt vulkanisering før den egentlige proces Beskyttelseslag: Et eller flere lag cord anbragt mellem bælterne og slidbanen Bindegummi: Gummi, der anvendes til at fylde skadestragte eller binde lapper til den raspede overflade Bindingssystem: Ét eller flere materialer (solution, bindegummi), som ved vulkanisering binder to gummiemner sammen molekylært Bælter: Ét eller flere lag cord, der ligger umiddelbart over dækkets karkasse. Bælterne nummereres indefra Centreringslinje: En linje, der er støbt i den øverste del af kantområdet for at lette den koncentriske montering af dækket på fælgen Cord: Tråde af tekstil, stål eller andre materialer, der ligger i karkasse, bælter og beskyttelseslag Forstærket lap: Dæklap med indbygget forstærkning, ofte i form af cordtråde eller andet materiale. Forstærkede lapper er beregnet til indbygning i dækket Gummi: Makromolekylært materiale, der har eller kan gives følgende egenskaber ved vulkanisering: a) Ved stuetemperatur genvinder materialet hurtigt sin oprindelige form efter påføring af en svag belastning b) Materialet ændrer ikke permanent form, når det påvirkes af moderat varme og tryk Innerlining: Et lag gummi, der ligger indvendigt i dækket Kanttrådsområde: Et profil af gummi, med eller uden tekstil eller stållag og kraftige stålwire, bygget ind i dækkets karkasse. Kanttrådsområdet er beregnet til at opretholde et fast sæde til fælgen Kanttrådshæl: Del af kanttrådsområdet, der udfylder vinklen mellem fælgens bund og flanger Kanttrådstå: Den inderste del af kanttrådsområdet Karkasse: Del af dækket, der er opbygget af gummibelagte tråde. Trådene danner ét eller flere lag (cordlag), der er beregnet til at modstå luftens tryk inde i dækket. Trådene kan være af tekstil, stål eller andre materialer Koldvulkanisering: Vulkanisering ved rumtemperatur. Betegnes undertiden som kemisk vulkanisering. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 5

6 Krone: De tre midterste femtedele af slidbanens bredde Regummiering: En proces, som renoverer et dæk ved top, skulder eller helgummiering Reparationslegeme: Materiale, der er beregnet til at reparere dæk/slange for luftutætheder og/eller forstærkede lapper Separation: Lagløsning i dækkets karkasse Sidegummi: Et udvendigt gummilag, der beskytter karkassens sidevægge mod beskadigelse Sidevæg: Den del af dækket, der ligger mellem dækkets skulder og kanttråd Skulder: Området, der danner overgangen mellem dækkets sidevæg og slidbane Slidbane: Den mønstrede del af dækket, som er beregnet til: at rulle mod underlaget at være modstandsdygtig over for slitage at beskytte karkassen og at give vejgreb Slidbanegummi: Ekstruderet eller udvalset, anvulkaniseret eller mønstret vulkaniseret gummi i ringe eller lange baner til anvendelse ved regummiering af dæk Slidbaneområdet: Dækkets kontaktflade til underlaget under normal belastning Solution: Gummiopløsning, der påføres den raspede karkasse med det formål at fremme en binding mellem nyt og bestående gummi Undergummi: Det gummi, der ligger mellem bunden af slidbanens mønsterriller og det øverste bælte eller beskyttelseslag Varmvulkanisering: Vulkanisering ved tilførsel af varme og fysisk tryk over et givet tidsrum Vulkanisering: Omdannelse af gummi fra at være plastisk til at være elastisk. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 6

7 4 Ydeevne Dæk, slanger og ventiler, der er repareret i overensstemmelse med kravene i denne standard, skal kunne anvendes ved de belastninger, hastigheder og dæktryk, der er specificerede for det pågældende nye dæk. NOTE: Anneks C til F angiver de begrænsninger, der findes for reparation af skader, således at det sikres, at reparerede dæk til personbiler, vare- og lastbiler samt slanger og ventiler hertil bibeholder de oprindelige egenskaber. 5 Inspektion før reparation 5.1 Dækket (og eventuelt slangen) skal tages af fælgen og undersøges grundigt for skader. 5.2 Dækkets konstruktion skal identificeres med henvisning til definitionerne i 3.1 og med henvisning til lagmaterialer (tekstil, stål og/eller andet materiale). 5.3 Eventuelle allerede foretagne reparationer skal undersøges grundigt. Hvis disses tilstand anses for utilfredsstillende, skal reparationen fjernes, og der skal foretages en ny vurdering af, hvordan skaden skal repareres. NOTE: Anneks A angiver den anbefalede fremgangsmåde ved undersøgelse af dæk før reparation. 6 Reparation NOTE: Se anneks A til F for fremgangsmåde ved reparation. 6.1 Alle skader, der ligger indenfor de grænser, der er angivet i anneks A, C, D, E eller F, og som bedømmes som værende til skade for sikkerheden, skal repareres. 6.2 Alle reparationer af skader, der går gennem karkassen, skal omfatte reparation af indersiden af dækket. 6.3 Ved isætning af en forstærket lap, skal dækkets karkasse være i sin naturlige form. 6.4 Under vulkanisering skal karkassen være i sin naturlige form. 6.5 Efter vulkanisering skal det gummi, der bruges til reparation af slidbanen, forsynes med nyt mønster, således at det ligner det oprindelige mønster mest muligt. 6.6 Et slangeløst dæk skal repareres således, at det igen kan anvendes som slangeløst. 6.7 Ilægning af slanger i slangeløse dæk er ikke tilladt efter denne standard. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 7

8 7 Slutinspektion Når reparationen er udført, skal dækket eller slangen underkastes grundig inspektion for at sikre, at dækket/slangen er brugbart og opfylder kravene i punkt 4 Ydeevne. NOTE: Se anneks G for anbefalet fremgangsmåde ved inspektion efter vulkanisering. 8 Mærkning Forstærkede reparationer, der er udført i overensstemmelse med kravene i denne standard skal forsynes med læselig og holdbar mærkning med reparatørens navn eller bomærke. 9 Reparationsmaterialer 9.1 Fabrikanten/importøren af reparationsmaterialer (samt lapper) skal være ansvarlig for følgende: a) brugsanvisning på dansk (evt. norsk eller svensk) for metode(r) til påføring b) definition af grænserne for de skader, som materialerne er beregnet til c) sikkerhed for, at forstærkede lapper, der ved korrekt anvendelse ved fuldstændig reparation af karkassen, kan modstå tryk, som ikke må ligge under følgende værdier: 1) personbildæk: fem gange det højeste dæktryk passende til dækstørrelsen, specificeret af fabrikanten, STRO, ETRTO eller ISO 2) vare- og lastbildæk: tre gange det højeste dæktryk passende til dækstørrelsen, specificeret af fabrikanten, STRO, ETRTO eller ISO ADVARSEL: Den garanti, der skal gives for at sikre, at kravene i 9.1 c) er opfyldt, kræver særlige prøvningsfaciliteter, som almindeligvis forefindes hos fabrikanten/importøren af reparationsmaterialer. Dækreparatøren bør ikke forsøge at udføre prøvningen. d) sikkerhed for, at reparationsmaterialet ved korrekt anvendelse til en fuldstændig slangereparation i det væsentlige gør slangen lige så stærk som oprindeligt e) sikkerhed for, at alle reparationsmaterialer er lige så elastiske som karkassen eller slangen under normal brug, dvs. under belastning og ved tryk som defineret af fabrikanten, STRO, ETRTO eller ISO f) sikkerhed for, at lapper beregnet til brug i dæk med slanger ved korrekt udført reparation ikke skader slangen g) sikkerhed for at reparationsmaterialerne er egnede til deres formål h) datomærkning af reparationsmaterialer med begrænset holdbarhed. Såfremt datomærkningen er angivet i kode, skal det i brugsanvisningen være angivet, hvordan datomærkningen aflæses eller bruges. 9.2 Reparatøren er ansvarlig for korrekt anvendelse af reparationsmaterialet med et dermed foreneligt bindingssystem. Dette skal sikre, at reparationsmaterialet bliver siddende fast, og at reparationen beholder sin styrke ved normal brug af dækket eller Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 8

9 slangen, dvs. ved belastning, hastighedskategori og tryk som specificeret af fabrikanten, STRO, ETRTO eller ISO. Bindingssystemets dele skal være af samme fabrikat. NOTE: Opmærksomheden henledes på anneks F punkt F.2, hvor der anbefales en forlænget vulkaniseringsperiode ved vulkanisering ved stuetemperatur. 10 Flydende tætningsmateriale Flydende tætningsmateriale og afbalanceringsvæske, der bruges i dæk med slange eller slangeløse dæk for at tætne dækket, kan under ingen omstændigheder anses for at være en reparation udført ifølge denne standard. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 9

10 11 Udvendige reparationsmaterialer Udvendige reparationsmaterialer (propper, snore etc.) som pr. definition har til formål at reparere dækket, uden at dette afmonteres fra fælgen, kan under ingen omstændigheder anses for at være en reparation udført i henhold til denne standard. Figur 1. Tværsnit af typisk radialdæk (skematisk). Figur 2. Tværsnit af typisk radialdæk til lastbiler (skematisk). Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 10

11 Anneks A: Undersøgelse af dæk og slanger før reparation Dette anneks har samme status som standarden. A.1 Generelt Dæk - slangeløse eller med slange - samt slanger, der udviser blot én af skaderne under punkterne A.2 og A.3 herunder, skal kasseres som værende uegnede til reparation. A.2 Dæk Dæk med én af følgende skadetyper skal afvises som uegnede til reparation: a) krakelering i gummiet, der går gennem til karkassen b) beskadigelser i dækket, der ikke kan repareres i henhold til materialeproducentens specifikationer c) eksisterende, utilfredsstillende reparationer uden for de grænser, der er angivet i anneks C til D d) separation i karkasse e) karkasseskade forårsaget af kørsel med ukorrekt lufttryk f) side og skulderskader på sikkerhedsdæk g) voldsomt angreb af olie eller kemiske stoffer, eller ældet (ødelagt) gummi h) separation af lag, med undtagelse af lokalt løse lag som følge af skaden i) dæk, der skal repareres med forstærkede lapper, der vil dække hinanden j) skade på karkassens cord som følge af overdrevent slid på slidbane eller sidevæg uden for de grænser, der er anbefalet i anneks C til D k) dæk, hvis kanttråd er knækket, deformeret eller frilagt. NOTE: Ved reparationer udført på sidevæg eller skulder af radialdæk til vare- og lastbiler kan et område udvise en let udbuling, når dækket er pumpet op til det specificerede tryk. Dette accepteres, hvis reparationen er udført med forstærket lap, og udbulingen er lavere end 4 mm. A.3 Slanger Slanger med én af følgende skadetyper skal afvises som uegnede til reparation: a) medtagne eller tyndslidte b) skade forårsaget af olie, kemikalier eller opløsningsmiddel c) ældet (ødelagt) gummi d) pletvis udspiling eller deformering under brugen e) skader forårsaget af varme eller fælgbånd f) skader, uden for de grænser, der er angivet i anneks E g) eksisterende, utilfredsstillende reparationer, ud over de grænser, der er angivet i anneks E h) tilfælde, hvor slangens størrelse ikke kan bestemmes ved undersøgelse, med mindre forholdet mellem dæk og slange kendes i) slanger, hvor overlapning af tidligere lapper vil være nødvendig. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 11

12 Anneks B: Klargøring af dæk og slanger før reparation Dette anneks har samme status som standarden. B.1 Klargøring af dæk til indvendig reparation Ved klargøring af dæk til indvendig reparation bør følgende metoder anvendes: a) Den udvalgte lap holdes på plads på indersiden, og omridset markeres på innerliningen. b) Innerliningen omkring det beskadigede område raspes/renses ca. 5-6 mm ud over det markerede område med det formål at fjerne al snavs og oxideret gummi på overfladen, så der fremkommer en plan, fin mat overflade. Følgende anbefalinger bør også tages i betragtning: 1) Raspeoverfladen skal svare til RMA Std. No. 29 (anneks J) og må ikke være brændt eller overhedet. Områder, der er renset med rensevæske, kan ikke betragtes som raspede. 2) Lufttæt gummilap er anvendt til innerlining i slangeløse dæk. Ved anvendelse af forstærkede lapper skal det lufttætte materiale (innerliningen) fjernes (uden at afdække karkassecorden), hvis det lufttætte materiale (innerliningen) har dårlig vedhæftning. 3) Ved anvendelse af ikke forstærkede lapper i forbindelse med sømstik kan rensevæske (opløsningsmidler) anvendes til rensning af området, der skal repareres. 4) Forhøjede ribber på innerliningen skal altid raspes flade hen over området, hvorpå der skal repareres. B.2 Klargøring før reparation af skader på dæk og slanger B.2.1 Dæk Ved klargøring af dæk før reparation af gummiskader bør følgende metode anvendes: a) Hele det beskadigede område skæres væk og raspes med henblik på at frembringe en skadestragt, fx som vist i figur 4, 5 og 7, og uden at forstørre det beskadigede område mere end højst nødvendigt. Ved gennemtrængningsskader i slidbanen på op til 13 mm i diameter er det kun nødvendigt at udføre en direkte gennemgående bearbejdning. b) Reparationsstedet og dets omkreds raspes, så der fremkommer en fin mat overflade svarende til RMA Std. No. 29 (anneks J). Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 12

13 B.2.2 Slanger Ved klargøring af slanger før reparation bør følgende metode anvendes: a) Ved rifter skal skadens endepunkter afrundes (se figur 4) b) Ved alle reparationer skal overfladen omkring skaden bearbejdes ved let raspning eller rensning med rensevæske med henblik på at fjerne den oxiderede overflade. B.3 Reparation af dæk og slanger For at sikre en korrekt udført reparation og for at opnå maksimal vedhæftning anvendes følgende metode: a) Alle forberedelser til reparation skal foretages på tør karkasse eller slange. b) Det er vigtigt, at arbejdet udføres under størst mulig renlighed. Rensning med støvsuger anbefales. c) Påsætning af lapper og udfyldning af skadestragt bør foretages, mens dækket er i sin naturlige form. Alle hulrum skal udfyldes med gummi og vulkaniseres. d) Påføring af solution bør udføres ved stuetemperatur (min. 15 C) og med mindst mulig støv i luften. NOTE: Tørretiden for solutionen skal tilpasses forholdene (temperatur, luftfugtighed) efter producentens anvisninger. e) Påføring af lap, bindegummi og reparationsgummi skal foretages, uden at der indespærres luft. f) Reparationsgummi opbygges normalt 1-2 mm ud over det oprindelige overfladeniveau på dækket. g) Bindingssystemets dele skal være af samme fabrikat. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 13

14 Anneks C: Reparation af radialdæk til personbiler Dette anneks har samme status som standarden. Figur 3. Radialdæk til personbiler. Reparationsområder. Figur 4. Radialdæk til personbiler. Typisk sideskade. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 14

15 C.1 Indbygning af dæklap C.1.1 Forstærket lap: Når lap med cordforstærkning anvendes, skal brugsanvisningerne på lappen følges. C.1.2 Slidbane (se figurerne 7 og 9): Der bør benyttes følgende slags lapper: a) Ved gennemtrængninger i slidbanen på op til 6 mm kan repareres med gummi alene. Disse reparationer må kun udføres i de midterste 3/5 af slidbanens bredde. Reparationsmaterialefabrikantens anvisninger skal dog følges. b) Ved karkasseskader på mere end 6 mm og op til de grænser, reparationsmaterialefabrikanten angiver, repareres med en forstærket lap. C.1.3 Sidevæg (se figurerne 7, 8 og 9): Ved alle skader på sidevæggen og bæltekanten med skader på karkassetrådene skal benyttes en forstærket reparationslap. C.2 Reparationsbegrænsninger NOTE: Ved udførelse af reparationer skal reparationsmaterialefabrikantens skadestabel følges. C.2.1 Forstærkede reparationer: Med henblik på at undgå problemer med afbalanceringen anbefales det kun at have én forstærket reparation indenfor hver fjerdedel af dækkets omkreds og højst to på hele dækket. C.2.2 Reparationer med gummi: Der er ingen begrænsninger for antallet af gummireparationer. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 15

16 Figur 5. Radialdæk til personbiler. Typisk indbygning af lap (skematisk). Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 16

17 Anneks D: Reparation af radialdæk til vare- og lastbiler Dette anneks har samme status som standarden. Figur 6. Radialdæk til vare- og lastbiler. Reparationsområder. D.1 Klassificering af reparationer a) Ved gennemtrængning i slidbanen på op til 8 mm for varebildæk og 10 mm for lastbildæk kan repareres med gummi alene. Disse reparationer må kun udføres i de midterste 3/5 af slidbanen. Reparationsmaterialefabrikantens anvisninger skal dog følges. b) Ved karkasseskader på mere end 8 mm for varebildæk og 10 mm for lastbildæk og op til de grænser, reparationsmaterialefabrikanten angiver, repareres med en forstærket lap. D.2 Reparationsbegrænsninger NOTE: Ved udførelse af reparationer skal reparationsmaterialefabrikantens skadestabel følges. D.2.1 Generelt: Reparationslegemer må ikke overlappe hinanden. D.2.2 Forstærkede reparationer: Vedrørende antallet af forstærkede reparationer: kontakt reparationsmaterialefabrikanten. D.2.3 Reparationer med gummi: Der er ingen begrænsninger for antallet af reparationer, når kun gummiet er beskadiget. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 17

18 Figur 7. Radialdæk til vare- og lastbiler. Eksempler på udskæring for en gennemgående reparation og indbygning af lap (skematisk). Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 18

19 Anneks E: Reparation af slanger og ventiler Dette anneks har samme status som standarden. Figur 8. Typiske slangeskader. E.1 Slanger E.1.1 Skaden skal kunne være indenfor grænserne af de maksimale skadesstørrelser, som reparationsmaterialefabrikanten angiver. E.1.2 Ved vurderingen af skadens omfang skal medregnes en eventuel mindre godstykkelse i det omkringliggende område. E.1.3 Der er ingen grænser for det tilrådelige antal reparationer, forudsat at reparationslegemerne ikke overlapper hinanden. E.1.4 Når der udskiftes en ventil, og denne placeres på et nyt sted på slangen, må det oprindelige hul ikke være større end angivet i reparationsmaterialefabrikantens anvisninger. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 19

20 Anneks F: Vulkanisering Dette anneks har samme status som standarden. F.1 Varmvulkanisering Ved alle normale reparationsmaterialer bør vulkanisering udføres indenfor temperaturområdet 130 til 160 C, ved et tryk på 0,38 til 0,59 MPa og på en tid, der afhænger af: a) tykkelsen af det uvulkaniserede reparationsmateriale b) temperaturen c) den vulkaniseringsmetode, der benyttes. Hele vulkaniseringsprocessen skal udføres i overensstemmelse med de instrukser, som gives af reparationsmaterialefabrikanten. F.2 Koldvulkanisering F.2.1 Ved brug af kemisk (kold) vulkaniseringsreparationsmateriale - med undtagelse af gummireparationslegemer - skal vulkaniseringen udføres ved en temperatur højere end 15 C over en periode på to til fem dage. Fortrinsvis ved et tryk på 0,1 MPa 1). Hele processen skal udføres i overensstemmelse med de instrukser, som er givet af producenten af reparationsmaterialet. F.2.2 Det er muligt at reducere vulkaniseringstiden for kemisk (kold) vulkaniseringsmateriale ved at hæve temperaturen til området 90 til 110 C - forudsat at der anvendes et tryk på 0,1 til 0,18 MPa på det område, der repareres. 1) MPa = 10,2 kp/cm 2 = 145 lbf/in 2 (p.s.i.). Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 20

21 Anneks G: Inspektion efter vulkanisering Dette anneks har samme status som standarden. G.1 Dæk Alle dæk skal undersøges visuelt efter vulkaniseringen for at sikre, at: a) reparationerne er fri for fejl og deformationer, som kan forringe funktionsegenskaberne. Ved reparationer, der er foretaget ved varmvulkanisering, skal denne inspektion foretages indenfor 30 min. efter, at vulkaniseringsprocessen er ophørt b) alle skader på dækket, som kan indvirke på dets levetid, er blevet repareret. G.2 Slanger Ved færdiggørelsen af reparationer skal den færdige slange efterprøves for utætheder. Ved oppumpning af slanger skal det sikres, at trykket ikke forårsager varige deformationer. NOTE: I tilfælde, hvor en reparation (også tidligere udførte) ikke findes tilfredsstillende, skal denne omrepareres, forudsat at skaden stadig er indenfor de grænser, reparationsmaterialefabrikanten angiver. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 21

22 Anneks H: Alfabetisk angivelse af termer med reference og tilsvarende engelske udtryk Dette anneks er af vejledende karakter og har ikke samme status som standarden. Dansk term Reference Engelsk term belastningstal load index beskyttelseslag (radialdæk) protective breaker (radial ply tyre) bælte helt cord cord diagonaldæk diagonal (cross) ply tyre forstærket lap reinforced patch gummi rubber hastighedssymbol speed symbol innerlining inner lining kanttrådsbelægning chefer kanttrådshæl bead heel kanttrådsområde bead kanttrådstå bead toe karkasse carcass (casing) koldvulkanisering Gold cure vulcanization (chemical) krone crown lag ply Ply Rating (PR) ply rating radialdæk radial ply tyre raspning buffing sidegummi sidewall rubber sidevæg sidewall sikkerhedsdæk limited run-flat tyre skulder shoulder slangeløst dæk tubeless tyre slidbane tread varmvulkanisering hot cure vulcanization vulkanisering vulcanization (cure) Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 22

23 Anneks J: Raspestrukturer i dækindustrien Uddrag af RMA (Rubber Manufacturers Association) Standard buffing textures. Bulletin 29 Dette anneks er af vejledende karakter og har ikke samme status som standarden. RMA 1. Overfladestruktur foretrukket til kemiske lapper (koldvulkanisering). Anvendelse af hårdtmetal raspehjul anbefales. RMA2. Overfladen brændt. Der er udviklet for megen varme, og dækket har et blåligt skær og kan være klæbrigt Vedhæftningen reduceres væsentligt. RMA 3. Overfladestruktur i det foretrukne område til regummiering eller reparation. RMA 4. Overfladestruktur i det foretrukne område til regummiering eller reparation. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 23

24 RMA 5. Overfladestruktur i det foretrukne område til regummiering eller reparation. RMA 6. For grov struktur. Den har et trevlet, flænset underskåren udseende. Teknologisk Institut 29/ TI 2044 Reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler 24