Hold øje med dækkene - navnlig fordækkene!

Transkript

1 Hold øje med dækkene - navnlig fordækkene! Inden for det seneste halve år er der i det område, som Midt- og Vestsjællands Politi dækker, sket tre større uheld, hvor dæksvigt har været den udløsende faktor. Denne artikel giver på den baggrund nogle råd om, hvordan dæksvigt kan forebygges. Af vicepolitiinspektør Peter Stryhn og bilinspektør Victor Hollnagel Færdselsuheld og tekniske fejl ved dæk Uheld på grund af svigt af teknikken er heldigvis relativt sjældne. Når der diskuteres regler om syn i EU er antagelsen, at omkring 7% af alle uheld kan henregnes til fejl eller mangler. Størrelsen af dette tal er dog omdiskuteret. Men det ligger fast, at når uheld sker på grund af svigt i teknikken, er det først og fremmest ved dækkene, at fejlene opstår. Bilinspektørerne tilkaldes til alvorlige færdselsuheld. Deres opgave er at bidrage til den tekniske opklaring af uheldet og redegøre for hændelsesforløbet på baggrund af spor på uheldsstedet. Opgaven omfatter undersøgelse af køretøjerne for fejl eller mangler og vurdere, om fejlene i givet fald har haft betydning for uheldets opståen eller alvorlighed. Hvor mange uheld sker der De seneste 10 år er der sket i alt 16 politirapporterede tungvognsuheld med dæksprængning/punktering og med registreret personskade. Uheldene resulterede i 3 dræbte, 13 alvorligt tilskadekomne og 9 let tilskadekomne. Dertil kommer en del uheld alene med materiel skade og uheld, som ikke er kommet til politiets kendskab, men hvor der sandsynligvis ofte vil være sket tab af betydelige værdier og hvor de menneskelige påvirkninger ved hændelsen kan være nok så store. Dækkets opbygning Moderne lastbildæk er i grove træk opbygget af Når uheld sker på grund af svigt i teknikken, er det først og fremmest ved dækkene, at fejlene opstår et indvendigt særligt lufttæt gummilag (innerliner), en karkasse, som består af tekstillag (body ply) indstøbt i gummi og som er bøjet omkring kanttråden (bead bundle) i hver side slidbanen (tread) og under den stålbæltet (belt)

2 Regler for dæk Reglerne om dæk findes i bekendtgørelse om Detailforskrifter for køretøjer, afsnit Særligt vedrørende dækskader er reglerne klare, nemlig at dæk skal være ubeskadigede. I kommentarerne hertil i Vejledning om syn af køretøjer er Reglerne er klare: dækskader defineret. Dæk skal være Beskadigelsen af dæk kan bestå i: ubeskadigede Brud eller skade på dækkets bærende eller lufttætte lag Stik- eller snitskader Revner i gummiet, der går ind til den indre opbygning i stål, nylon eller lignende Lokale udbulinger, som indikerer indre fejl i dækkets opbygning Der er også nævnt generelle retningslinjer for permanent udbedring af dækskader: De eventuelle forskrifter, som dækfabrikanten har angivet, skal overholdes. Ved reparation af dæk skal de generelle bestemmelser i STRO 1 databogen samt reparationsstandard TI følges. Nødtætning eller præventiv tætning i form af indsprøjtning af tætningsmiddel eller udefra foretagne propninger er ikke tilladt på lastbiler, busser og påhængskøretøjer hertil. Høje krav til dæk Dæk skal være e/e-afprøvet, -godkendt og -mærket og dermed gennemgå ret omfattende afprøvninger før de må bringes i handlen og monteres på køretøjer i trafikken i EU. Regummierede dæk skal opfylde de samme skrappe krav som nye dæk. Også i produktionen skal der løbende udtages dæk, som underkastes afprøvninger, som skal bestås for at godkendelse kan opretholdes. Afprøvningerne omfatter, at dækket skal kunne holde til at blive presset mod en ståltromle med fuldt akseltryk og ved maks. hastighed uden at der opstår skader på dækket. Samtidig kræver vi som brugere, at prisen er lav, at dækket er komfortabelt, at det ikke støjer, at det står godt fast i al slags vejr og at det holder længe. Erfaringen viser, at dæk i praksis er meget robuste over for selv ret kraftige påvirkninger, men at der selvfølgelig er naturlige grænser for robustheden. Svigt af dæk kan i hovedparten af tilfældene henføres til brug af dækkene under forhold, som man ikke kan forvente, at de skal kunne holde til. Hvorfor svigter dækkene? En almindelige punktering, hvor en spids genstand trænger igennem både slidbanen, stålbæltet, karkassen og innerlineren er ret ufarlig, for den bliver ret hurtig opdaget ved at dækket taber luft relativt langsomt indtil man er hindret i at køre videre. Så må dækket af fælgen, dækket inspiceres og hullet kan efter nødvendig bearbejdning som regel lukkes indefra med en paddehatteformet prop. Derved er vand forhindret i at trænge ind gennem hullet og dermed hindret i at beskadige dækkets indre dele. 1 STRO (The Scandinavian Tire & Rim Organization) er en brancheorganisation, som har udgivet en håndbog med branchestandarder. 2 TI (Teknologisk Institut) har udgivet en standard vedrørende reparation af dæk og slanger til person-, vare- og lastbiler samt busser.

3 Stikskader uden punktering er derimod lumske og farlige. Årsagen er, at de ikke gør opmærksom på sig selv, at de udvikler sig over tid og til sidst kan forårsage pludseligt lufttab, hvorved bæreevne og styrbarhed momentant mistes for hjulet. Stikskader ses ofte på lastbiler, som kører på byggepladser, i stenbrud eller andre steder, hvor skarpe sten eller andre skarpe genstande forekommer. En stikskade, som gennembryder slidbanegummiet ned til eller gennem stållaget, men som ikke gennembryder innerlineren, giver ikke umiddelbart anledning til lufttab eller punktering. Det farlige og Stikskader uden punktering er lumske og farlige. lumske ved disse skader er imidlertid, at der opstår adgang for vand til dækkets indre dele. Indtrængende vand, ofte suppleret med slibende småsten og vejsalt bevirker, at ståltrådene, som stålbæltet under slidbanen er opbygget af, begynder at ruste. Rusten kryber langs trådene, hvorved vedhæftningen mellem stålbæltet og det omgivende gummi forsvinder. Når slidbanen trykkes sammen i trædefladen og udvider sig igen under hjulets rulning, vil de separerede dele arbejde og slides mod hinanden. Denne effekt forstærkes ved høj fart og højt akseltryk. Når separationen er tilstrækkelig udbredt, vil sammenhængen i dækkets indre i de styrkegivende strukturer, som udgøres af karkassens tekstillag, stålbæltet og gummiet, være nedbrudt. Det endelige brud forekommer ofte under høj belastning, som giver relativt stor indre varmepåvirkning, dvs. med højt akseltryk og høj hastighed. Bruddet på dækket opleves som en eksplosion, når lufttrykket, som kan være op til 9 bar, momentant falder til nul, hvorved dækket falder sammen og dele af slidbanen ofte løsrives. Eksempel på stikskade, som har gennembrudt slidbanen til stålbæltet. Stålbæltets tråde er rustet på grund af indtrængende vand. Der er opstået lokal separering mellem stålbæltet og det omgivende gummi. Dækket har lokalt mistet styrken og kan pludselig eksplodere under kørsel. Hvad kan man gøre Nye dæk til tunge køretøjer har typisk 18 mm slidbanemønsterdybde og de må slides ned til lovens minimumsmønsterdybde på 1 mm. Kører lastbilen kun på gode, asfalterede veje, kan man slide dækkene helt ned. Men bruges lastbilen i terrænet, på byggepladser, i grusgrave, i stenbrud, på genbrugspladser eller under lignende krævende forhold, udsættes dækkene for skarpe sten og andre genstande, som giver øget risiko for de farlige stikskader.

4 Under de forhold vil det være klogt at sørge for, at man har god afstand fra slidbanen og til stålbæltet i dækkets indre, med andre ord at man undlader at slide dækket ned til minimum. Nogle dækfabrikanter fremstiller endvidere dæk, som er særlig robuste over for stikskader, og sådanne dæk vil være et fornuftigt valg til brug under krævende kørsel med nærliggende risiko for stikskader. Stikskader skal opdages hurtigt inden skaden udbredes i dækkets indre på grund af indtrængende vand. Hyppige eftersyn af dækkene er derfor vigtige. Navnlig fordækkene er kritiske, for en eksplosion af et fordæk vil ofte gøre lastbilen eller vogntoget umuligt at styre, hvilket selvsagt kan føre til alvorlige uheld og havarier. Eftersynet bør omfatte inspektion af skader i slidbanen langs hele dækkets omkreds. Hvis der konstateres en stikskade, er det afgørende, om skaden går ind til stålbæltet. Det konstateres ved at åbne skaden ved hjælp af en låseringtang med spredende kæber, og lyse ind i bunden af skaden med en skarp lygte. Hvis man kan se stålbæltet eller tråde i stålbæltet, skal skaden straks udbedres. Hvis stikskaden er dyb, men endnu ikke når stålbæltet, bør skaden udbedres snarest, idet den risikerer at kunne brede sig til stålbæltet. Udbedring af stikskader Et nyt lastbildæk til en foraksel koster i omegnen af kr. På et syv-akslet vogntog med tvillingmontering kan man være oppe på ikke mindre end 26 dæk. Der er altså tale om en ikke helt billig komponent, og levetiden har væsentlig betydning for økonomien. Udbedringen af en stikskade bør ske, så vand hindres i at trænge ind, og reparationen bør være relativt stærk for ikke at åbne sig, når slidbanen deformeres under dækkets rulning på vejen. Udbedringen skal ifølge Færdselsstyrelsens generelle retningslinjer i Vejledning om syn af køretøjer jf. ovenfor ske efter eventuelle forskrifter, som dækfabrikanten har angivet, og efter de generelle bestemmelser i STRO databogen samt reparationsstandarden TI Disse retningslinjer er dog ret ukonkrete og holdt i generelle vendinger, og giver ikke reparatøren direkte anvisninger og metoder for udbedringen af stikskader. Det må dog antages, at en forsvarlig udbedring af en stikskade vil kræve afmontering af dækket, udrensning og rengøring af skadesområdet og lukning af skaden ved kold- eller varmvulkanisering, eventuelt med indfældning af et tildannet fyldstykke. Hvis skaden er betydelig, eller der allerede er sket fugtindtrængning med begyndende skade, må dækket udskiftes. Mere konkrete retningslinjer med operative anvisninger på udbedring af stikskader og grænser for sikker udbedring og dermed kassation ville være velkomne, både til gavn for økonomien og færdselssikkerheden. Konsekvenser af dæksprængning Navnlig fordækkene er kritiske, for en eksplosion af et fordæk vil ofte gøre lastbilen eller vogntoget umuligt at styre, hvilket selvsagt kan føre til alvorlige uheld og havarier. Der er betydelig forskel på konsekvenserne alt efter hvor på køretøjet, det dæk, som svigter, er placeret. Er der tale om ét dæk på en sættevognsaksel med tvillingmontering, vil man ikke miste kontrollen over vogntoget, og man kan blot køre ind til siden, tilkalde hjælp og få hjulet skiftet. Hvis der tilfældigvis kører en motorcyklist ved siden af eller umiddelbart bag ved hjulet, idet det

5 eksploderer, er det ikke helt ufarligt. Der vil være risiko for at motorcyklisten bliver ramt af løsrevne stykker af dækket og at motorcyklisten mindst får en alvorlig forskrækkelse ved det høje knald. En eksplosion af et fordæk på en lastbil er ofte en chokerende oplevelse, og er den værst tænkelige situation i forbindelse med dæksvigt både for chaufføren og for de øvrige trafikanter. Lastbilen kører i disse situationer ofte ud ad vejen med tungt læs, med god fart på og indledningsvis i fuld kontrol. På mindre end et sekund skifter situationen. Pludselig lyder der et øresønderrivende knald, når ca. 75 liter luft under et tryk på op til 9 bar undslipper og udvider sig til små 700 liter. Dækket falder momentant sammen og vandrer fra side til side på fælgen. Er man uheldig, griber dækstykker fast i styreforbindelserne eller blokerer hjulet. Lastbilen trækker momentant kraftigt til siden. Kontrollen mistes i den situation fuldstændig. Er der andre trafikanter på vejen, eller er der faste genstande langs vejen, kan det ende galt. Er man heldig og har god plads på vejen, kan man med stort besvær og præcise korrigerende ratbevægelser holde kursen nogenlunde, indtil farten af sig selv er klinget af. Det gælder i den situation om så vidt muligt at undgå at bremse og blot søge at manøvrere sig ud af situationen, for et bremseforsøg vil med stor sandsynlighed føre til, at lastbilen trækker yderligere til siden. På YouTube kan man se optagelser af konsekvenser af dæksprængninger for eksempel på adressen ZFd5E. Det bedste er naturligvis at undgå at komme i situationen. Kører man i krævende terræn eller på krævende underlag er hyppige, grundige eftersyn af navnlig fordækkene nødvendige. Et godt valg er i den situation anvendelse af særligt robuste dæk og at skifte dækkene i god tid inden minimumsgrænsen er nået. En eksplosion af et fordæk på en lastbil er den værst tænkelige situation i forbindelse med dæksvigt Kører man på krævende underlag er hyppige, grundige eftersyn af navnlig fordækkene nødvendige Peter Stryhn er vicepolitiinspektør og chef for Færdselsafdelingen, Midt- og Vestsjællands Politi, herunder Tungvognscenter Øst. Han har arbejdet med trafiksikkerhed i mange år bl.a. i Rådet for Sikker Trafik. Victor Hollnagel er ansat som ingeniør og bilinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi, Færdselsafdelingen. Han har arbejdet med trafiksikkerhed i mange år bl.a. i Statens Bilinspektion, i Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, i Havarikommissionen og i Færdselsstyrelsen. De i alt 10 bilinspektører er placeret ved Tungvognscentrene i hhv. Nord, Syd og Øst. Bilinspektørernes opgave er at rykke ud til og afgive tekniske erklæringer om alvorlige færdselsuheld til brug for det retlige system. Bilinspektørerne er ingeniører og har en supplerende uddannelse i uheldsrekonstruktion.