Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Transkript

1 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th Herning Tlf.: oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse ovenpå begivenhederne på Christiansborg i uge 42. Johs. Poulsen giver en orientering Den 27. oktober kalder vi til stort temamøde på Herning Rådhus. Temamødet erstatter det normale førbyrådsmøde. Mange har givet udtryk for, at det kunne gøre møderne mere indholdsrige, hvis gennemgangen af morgendagens dagsorden kunne erstattes af en gennemgang og drøftelse af udvalgte temaer. Mødet den 27. oktober begynder kl For at nå frem til mødet er det vigtigt at møde op ved indgang C på Rådhuset (indgang fra Betaniagade) præcist, da dørene lukkes kl Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Radikale fingeraftryk på kommunens budget Det samlede byråd står bag næste års budget I år blev budgettet for første gang i den nye kommune vedtaget med alle 31 byrådsmedlemmer bag. Det betød samtidig, at alle medlemmer nu står bag de besparelser, som de 30 måtte tage ansvaret for tidligere på året.

2 SIDE 2 MEDLEMSBREV Radikale bød også ind med løsninger omkring den vidtgående specialundervisning, og forløbet her er beskrevet af Jesper Søegaard i seneste B-retning. Den radikale byrådsgruppe forholder sig konstruktivt til udfordringer, og søger indflydelse og resultater. Dem er der nogle stykker af, og igen i år er der radikale fingeraftryk på budgettet. Således meldte gruppen tidligt ud, at folkeskolen og børneområdet skulle friholdes for generelle besparelser. Dette blev siden en platform for alle partier. Radikale bød også ind med løsninger omkring den vidtgående specialundervisning, og forløbet her er beskrevet af Jesper Søegaard i seneste B retning. Overordnet styres Hernings økonomi jo ikke længere af byrådet alene, idet de statslige bånd strammer stadig mere, samtidig med, at kommunen generelt set ikke er kompenseret fuldt ud i forbindelse med strukturreformens omfordeling af opgaverne. Hertil kommer den kreative bogføring, der betyder, at tidligere amtslige midler, der har været en tur omkring kulturministeriet ikke fuldt ud sendes tilbage til området. Det betyder, at kulturministeriet beholder budgetsikkerheden, og kommunen påtager sig både risiko og udgifter. Den slags kan vi komme nærmere ind på. Der kan stilles spørgsmål til byrådsgruppen, og der kan naturligvis diskuteres fremadrettede prioriteringer.

3 MEDLEMSBREV SIDE 3 Bal i den radikale Det kan ikke være forbigået nogen, at der har været uro i den radikale lejr ovenpå Simon Emil Ammitzbølls meget støjende afgang fra Radikale Venstre søndag den 12. oktober. Hele efterårsferien stod på diskussion om partiets position og kurs i dansk politik. Johs. vil på temamødet give en orientering om forløbet og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til detaljerne omkring den strategi der blev resultatet af mødet i Folketingsgruppen tirsdag. Johs. har ønsket at bringe denne leder fra Skive Folkeblad Leder Skive Folkeblad Her er dagens glade, politiske budskab: Den socialliberale midte med selvstændige holdninger og samarbejdsevne lever stadig. Dansk politik er ikke reduceret til to brølende blokke, hvor der råbes ud til vælgerne fra rød og blå stue. Og Det Radikale Venstre er på midten og har ingen planer om at blive fast møblement i rød stue! Efter nogle dages usikkerhed om kursen fik de radikales folketingsgruppe i går den positive afklaring, som var nødvendig både over for vælgerne og for at samle partiet bredt. Vi ønsker en midterregering. Vi vil ikke erstatte den blå blok med en rød blok, fastslog Margrethe Vestager efter mødet. Det er et godt budskab. Med V og K's fortsatte stærke binding til Dansk Folkeparti giver det mening, at de radikale allerede nu bekendtgør, at man går efter at få etableret en SR regering efter næste valg.

4 SIDE 4 MEDLEMSBREV En sådan regering vil både med kurs og indhold og manøvredygtighed være noget ganske andet end en rød blokregering med S SF R. En S R regering vil have midten som udgangspunkt. En S R regering vil kunne samarbejde med SF om mange emner men også indgå forlig med partier til højre for midten. En S R regering vil dermed fremme radikale mærkesager, for nogle af dem vil kunne gennemføres med SF, mens andre f.eks. lavere skat på arbejde, afskaffelse af EU forbehold, dagpenge og efterlønsjusteringer og erhvervspolitik langt lettere vil kunne gennemføres ved en S R regerings samarbejdsvilje med V eller K. Det er en vigtig pointe, at bogstaverne ikke er en leg, men handler om indhold. En S SF R regering ville hvis den kom til magten formentlig blive baseret på et flertal mellem de tre partier, da ingen andre partier vil støtte den, idet Enhedslisten formentlig ryger helt ud, og de er i øvrigt heller ikke stabile at bygge på. En rød flertalsregering ville medføre blokpolitik, for især i SF ville der ikke være reel vilje til at afgive indflydelse til V eller K ved et samarbejde. Tænk blot på den magtfulde SF hovedbestyrelse! Det er jo også derfor, at SF maser på i forsøg på at omfavne S og R og binde de to partier fast på flest mulige politikområder. En rød blok regering er sidst forsøgt i Norge, og den har givet så meget tummel, at den ganske givet afløses af en borgerlig regering ved valget om et år. Vælgerne kan ikke li' rød blokpolitik i praksis. De radikales formulering om, at kernen er S R partierne, men at man "udelukker ingenting", tolkes af nogen som en åbning til SF, men det er mere en principiel betragtning, som jo i øvrigt også åbner for muligheder til højre, hvis f.eks. de konservative kunne fristes til et politisk liv ved SR midten eller nye radikale muligheder, hvis S SF pludselig skulle gå politisk amok i en mandatrus (gælder nok mest SF) og forsøge at tryne de radikale.

5 MEDLEMSBREV SIDE 5 Med de radikales klare overordnede ord om, at man "ønsker en midterregering og ikke vil erstatte den blå blok med en rød blok", ligner det umiddelbart en sag for forbrugerombudsmanden for falsk markedsføring, hvis de radikale efter næste valg går i regering med SF! I den kommende tid er der behov for at sætte forstærket fokus på radikal politik. Det Radikale Venstres social liberale udgangspunkt skal understreges med selvstændige udspil. Det skal også forsøges at få indflydelse via samarbejde med VKregeringen om blandt andet, finanslov, dagpengereform, skattereform og forsvarsforlig, og de radikale skal hverken holde S eller SF i hånden ved de forhandlinger. Den social liberale midte skal vise selvstændig handlekraft. Der er nok at tage fat på. O.D. Med venlig hilsen Ole Dall Redaktør