(Det talte ord gælder)

Transkript

1 +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før og endnu mere efter valget blev udskrevet. For nu står vi lige midt i det. Nu skal Danmark skal tage stilling. Vi skal vælge. Mellem skattelettelser og velfærd. Mellem blokpolitik og samarbejde. Mellem ulighed og solidaritet. Mellem sort og grøn miljøpolitik. Mellem gammelt og nyt. Fortid og fremtid. Og ved I hvad? Jeg tror virkelig regeringsblokken har forregnet sig denne her gang. Jeg tror danskerne er klar til at slå Anders Fogh. For vi er midt i en valgkamp, der virker som rent sandhedsserum på dansk politik. Nu får vi endelig at vide hvad partierne kan og hvad de vil. Sammen og hver for sig. Jeg synes billedet er meget, meget klart. Venstre satser på markedsføring. Intet andet. Ingen ideer. Ingen reelle forslag til forbedringer som ikke sker af sig selv. Og heller ingen omkostninger. Alt er både godt og gratis i Venstres verden. For godt og for gratis til at være sandt. Og billedet er virkelig ved at krakelere. For det bliver mere og mere tydeligt, at de ikke aner hvad de skal stille op med deres brogede flertal. Alt vil være i spil. Og danskerne vil være sikre tabere. 1

2 For mens regeringen er løbet tør for ideer, stilles der masser af krav fra både Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Jeg kender bare ikke én eneste iagttager af dansk politik, der kan finde ét eneste punkt, hvor de vil samme vej. Det eneste Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om er dyrevelfærd. Derfor er der to muligheder. Enten et ustabilt, handlingslammet højreflertal. Eller en socialdemokratisk ledet regering med evne og vilje til at formidle et bredt samarbejde. I ved, at Danmark har brug for et andet flertal og en anden politik. I har selv her op til jeres kongres sat fingeren præcis på de ømme punkter. I ved, at det går godt i Danmark. I er selv, som parter på verdens mest velorganiserede arbejdsmarked, en del af forklaringen på den fremgang vi oplever. Men I ved også, at fremgangen er truet af forkerte prioriteringer. I har påvist, at uligheden vokser i Danmark. Og den vokser på en måde og i et omfang, vores samfund ikke kan holde til i længden. Vi har for eksempel oplevet en fordobling af det antal familier, der bliver sat på gaden. Jeg kan ikke holde ud at tænke på, hvordan det må opleves af de børn, det går ud over. Hvordan det er at se til, mens ens legetøj bliver pakket sammen og båret væk af fremmede mennesker. I Danmark år 2007 er situationen den, at omkring 500 familier over de sidste 4 år er blevet sat på gaden mere end én gang. Mere end én gang! Og hvor mange danskere er egentlig klar over, at medborgere lever under den officielle fattigdomsgrænse. Det er danskere, der ikke har råd til at gå til tandlæge, som ikke kan købe nye sko til deres børn, som ikke har råd til at holde børnefødselsdag, og som ikke kommer på ferie. LO og jeres forbund har sat en klar og bredt anerkendt dagsorden i forhold til den offentlige sektor. Velfærden kan ikke forbedres uden ansvarlige, men også anstændige offentlige overenskomster med løn- og arbejdsvilkår, der gør det muligt for politiet, plejesektoren, sygehusene og daginstitutionerne at løse de samfundsopgaver, vi alle er helt afhængige af. Jeg har ét budskab til jer her i dag: Den politik, danske lønmodtagere ønsker og har brug for, er inden for rækkevidde. For første gang i mange år. Sandheden er, at oppositionen i den her valgkamp står stærkere og mere samlet end partierne til højre for midten. Der er holdningsforskelle ja, bestemt. Men der er en grundlæggende enighed om at prioritere på linje med befolkningens ønsker. Om at løse problemerne i sundhedsvæsenet, hvor patienter dør, mens de er på venteliste. I ældreplejen, hvor mange må leve deres sidste år under uværdige forhold. Eller i folkeskolen hvor alt for mange børn ikke lærer at læse. Om at gå op imod ulighed og om at kæmpe for miljøet. 2

3 Socialdemokraterne går til valg på et helstøbt politisk projekt. Med 29 velfærdsrettigheder, en lønreform for den offentlige sektor, konkrete forslag til at bekæmpe social ulighed og en miljøpolitik, der vil gøre Danmark til verdens førende nation på klimaområdet. Når vi kan give alle disse løfter, er det fordi vi ikke er bange for at prioritere og tale RS til vælgerne om at prioriteringer er nødvendige. Og intet intet - er vigtigere for mig end ansvarlighed. Økonomisk ansvarlighed. Social ansvarlighed. Miljømæssig ansvarlighed. I ved bedre end nogen, at holdbar fremgang ikke bare handler om at kræve en større del af kagen til sig selv. Det handler også om at bidrage til at kagen vokser og til at finde løsninger som holder i længden. Den danske fagbevægelse har for længe siden lært, at de hurtige gevinster man kan sikre sig her og nu, af og til kan være dyre på lang sigt. Og I ved, at de gevinster man sikrer sig på bekostning af sine egne fremtidsmuligheder, kan det være bedre at lade ligge. Den lektie har fagbevægelsen lært for længst og det har Socialdemokraterne også. Det er derfor, at Socialdemokraterne som det eneste parti i denne valgkamp åbent og ærligt har haft to svære, men nødvendige beskeder til vælgerne: For det første, at pengene ikke kan bruges to gange. Hvis vi giver os selv en skattelettelse, kan vi ikke give hinanden bedre velfærd. Derfor annullerer vi den skattelettelse, som regeringen lige nåede at vedtage. For det andet, at vi ikke kan gå hurtigere frem end dansk økonomi tillader. Kursen skal være klar. Men pengene skal være der, før de kan bruges. Jeg ved godt, at politikere ikke plejer at være sådan. Slet ikke i valgkampe. Og på den måde kan Anders Fogh Rasmussen have ret i, at vi er i gang med et eksperiment. Et anderledes valg, hvor vi som det eneste parti taler RS til vælgerne, og beder befolkningen tage reelt stilling til hvordan de prioriterer. Hvor vi er det eneste parti i denne valgkamp, der rent faktisk siger ligeud, at der er noget man ikke får. Når vi siger tydeligt, at vi vil annullere skattelettelsen, så beder vi dybest set danskerne om at prioritere fællesskabet frem for egen pengepung. Og vi vil gøre det endnu mere konkret. Vi siger det tydeligt; Hvis du kan undvære en skattelettelse på 20 kr. om måneden, kan vi sikre alle ret til omgående behandling af livstruende sygdomme. Hvis du kan undvære en skattelettelse på 15 kr. om måneden kan vi sikre, at alle børn i daginstitutionerne får gratis mad. 3

4 Hvis du kan undvære en skattelettelse på blot 9 kr. om måneden, kan vi sikre en folkeskole med højst 24 elever i hver klasse. Alt har en pris, og det her er prisen på nogle af vores velfærdsrettigheder. Det er dit valg. Så ved jeg godt, at det er valgkamp og tingene sættes på spidsen. Nogle gang mere end godt er. Men læg mærke til at jeg aldrig siger, at den borgerlige regering har kørt Danmark i sænk. Jeg siger bare, at vi nærmer os en situation, hvor afstanden mellem det folk oplever, og det man hører fra Christiansborg simpelthen er blevet for stor. Og hvor de uløste problemer har alvorlige konsekvenser for folks livskvalitet. Regeringen ønsker ikke at give et svar på, om de vil gennemføre et voldsomt indgreb over for de kommuner, der har tilladt sig at hæve skatten, fordi de ikke kan få pengene til at passe. Kommunerne aner ikke, om de er købt eller solgt. Men de kender skam godt konsekvenserne af at åbne budgetterne igen. Jeg hørte om et sparekatalog i Næstved, der var uhyggelig læsning. Hvis regeringen foretager et indgreb, vil man i Næstved kommune skulle gå i gang med at diskutere, om man skal skære ned på antallet af dansk- og matematiktimer i folkeskolen, eller om man evt. kunne lægge de ældre i seng én time tidligere end hidtil. Det er diskussionerne i dagens Danmark - i kommunerne. Hvad har det med velfærd at gøre? Hvordan hænger det sammen med det, vi kalder danske værdier? Og hvorfor skal det være nødvendigt i en tid med fremgang og velstand? Finansministeren har en klar plan for at gennemtvinge den slags besparelser, hvis han vender tilbage til sit kontor efter valget. Nu må den op af skuffen. Vi vil vide, I vil vide og vælgerne skal have at vide, hvad regeringen pønser på. Alt andet er en demokratisk falliterklæring. Jeg hørte et andet eksempel fra situationen i sundhedsvæsenet. Hjerteforeningen har henvendt sig til os med en status over situationen for deres patienter. Den er alvorlig. Ventetiden på både forundersøgelser og behandling stiger. Og den kan koste liv, som foreningen skriver. Hvad har det med velfærd at gøre? Hvordan hænger det sammen med det, vi kalder danske værdier? Og hvorfor skal det være nødvendigt i en tid med fremgang og velstand? Der er ingen tvivl om, at vi står midt i en valgkamp, der bliver usædvanlig hård. Det bliver vi nødt til at tage højde for. Ved at slå igen. Ikke med de samme midler. Men med en kampagne, der taler direkte til mennesker om det der optager dem i hverdagen. 4

5 Det er en opgave som vi, der vil et regeringsskifte må løse i fællesskab. Jeg ved, at mange af jer er engagerede i politik derhjemme. Gå hjem og kæmp for jeres lokale kandidater. Gør det socialdemokrater er bedst til. Mød vælgerne. Gå på gaden. Lyt og svar på de spørgsmål folk stiller. Kom ind i kampen det er her og nu Danmarks fremtid skal afgøres. Og tænk på hvordan det kunne være. Tænk på den forandring vi kan sætte i gang. Jeg ønsker jer en god kongres og en god valgkamp. 5