Vedr. regler for billeder på nettet hos DBS - høringsrunde

Transkript

1 Vedr. regler for billeder på nettet hos DBS - høringsrunde På Fællesudvalgsweekenden i Tølløse ultimo oktober 2009 blev det aftalt, at ITU skulle undersøge reglerne for billeder på nettet og udforme forslag til en digital billed-politik for DBS. ITU har gennemlæst reglerne hos andre organisationer, som ligner os (De gule spejdere, DDS, KFUM-spejderne, FDF erne) og fra en enkelt anden frivillig organisation (Frivillighed.dk (Center for frivilligt socialt arbejde)). Korpskontor: Gl. Gugvej Aalborg Tlf dbs@dbs.dk IT-udvalget (ITU) webmaster@dbs.dk Endvidere har vi fundet information hos Datatilsynet. Der er stillet et par supplerende spørgsmål til Datatilsynet og vi har fået svar, der bekræfter, at den hidtidige forståelse og praksis hos os og hos andre lignende organisationer, er i orden. I Kommunikationsudvalget har diskussionen om billed-politik også omfattet trykte billeder. Derfor er forslaget udformet som et generelt regelsæt for brug af billeder i DBS. Ligeledes er det forsøgt at udforme nogle generelle forbehold omkring sociale fora (f.eks. Facebook og Twitter) på internettet. Dette vedrører ikke kun brug af billeder. Den udformede politik tager i alt væsentligt afsæt i FDF ernes dokument (se vedlagte): Og det er som det fremgår af vedlagte bilag stort set identisk med spejderkorpsenes. Dokumentation fra de andre organisationer findes i bilagene. Forslaget udsendes til en generel høring i kredsene. Inden dette har vi hørt forslaget i ITU, FU, PRU, på korpskontoret og hos fotoserverredaktør Troels Suhr. Kommentarer til forslaget kan sendes til korpskontoret inden den 17. maj Forslaget med kommentarer vil blive behandlet på korpsrådsmødet 29. maj Med fast venstre IT-udvalget (ITU) Side 1 af 17

2 Regler for fotografi og offentliggørelse hos Danske Baptisters Spejderkorps (UDKAST) Regler for fotografi og offentliggørelse Man skal tænke sig godt om, før man uploader billeder af kredsens børn på internettet! Når drejer det sig om vellignende nærbilleder af spejdere (børn), skal forældrene give udtrykkeligt (læs: skriftligt) samtykke til, at billederne må bringes. Sådan er reglerne i persondataloven, som Folketinget vedtog i maj Loven skal beskytte mod, at private oplysninger - herunder billeder - udstilles på det globale internet. Persondataloven er ikke en dansk opfindelse, men et resultat af et EU-direktiv, som har medført danske følgelovgivning. Den er udarbejdet med udgangspunkt i beskyttelsen af borgeren, og står altså ikke til at ændre. I 2001 tog Datatilsynet stilling til, hvordan loven skal fortolkes, når det gælder oplysninger om elever og ansatte på hjemmesider, der tilhører skoler, institutioner og virksomheder. Og her er reglerne helt klare: Offentliggørelse af personlige data på nettet kræver en skriftlig tilladelse. Hvis det drejer sig om børn under 15 år, kan det kun ske med udtrykkeligt samtykke fra forældre. Reglerne praktiseres allerede i f.eks. daginstitutioner og skoler, og præcis de samme regler gælder for foreninger og organisationer som Danske Baptisters Spejderkorps. Kun portrætter Ifølge reglerne har det overhovedet ingen betydning, om billederne findes på en åben hjemmeside som eller på en lukket hjemmeside, der kun anvendes af en begrænset brugergruppe med password. Det afgørende er selve handlingen hvor billedet placeres på internettet. I forhold til at indhente tilladelse (samtykke) skelnes der dog mellem vellignende nærbilleder af børn og genrebilleder af situationer. Hvis billederne er portrætter eller blot er portrætlignende (viser detaljer om det enkelte barn), så gælder reglerne om samtykke. Viser billederne derimod forskellige situationer fra en lejr, kan de uden tilladelse vises på en hjemmeside også selvom børnene er genkendelige. Man behøver altså ikke indhente tilladelser fra alle personer på et billede fra en aktivitet med 5 børn fra en weekend eller en korpslejr. Myldrebilleder med 5, 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person, er ikke persondata, og dermed kan billederne offentliggøres uden samtykke fra personerne på billedet (eller deres forældre). Hvis man efterfølgende forsyner aktivitetsbilledet med 8 spejdere med en billedtekst, der identificerer spejderne med navn og f.eks. kredstilhørsforhold gælder reglerne om samtykke efter DBS opfattelse igen, idet man så offentliggør persondata! Datatilsynet præciserer dog, at Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed. Billederne skal således være harmløse. Tilladelse på indmeldelse Uanset hvor besværligt det virker, bør kredsene være på den sikre side og indhente tilladelsen fra forældrene til at bringe billeder på hjemmesiden. Det kan man i princippet gøre én gang for alle, når barnet melder sig Side 2 af 17

3 ind i kredsen (og DBS). Dette kræver dog at forældrene aktivt skriver under på, at billederne må bruges. Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt: Såkaldt stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkeligt samtykke. Derfor er vores indmeldelsesblanket forsynet med teksten: Jeg giver ligeledes tilladelse til, at Danske Baptisters Spejderkorps må anvende spejderrelevante billeder af overstående person i trykt materiale samt på Internettet. Hvis der er forældre, der har problemer med denne formulering bør kredsføreren henvise til nærværende regelsæt. Endvidere er det vores politik, at billeder på DBS sider på internettet altid fjernes, hvis de afbildede personer ønsker det. Gælder kun på nettet Reglerne med krav om samtykke gælder kun, når der offentliggøres billeder på internettet. Hvad angår det at tage billederne og offentliggøre dem i f.eks. et kredsblad eller en af korpsets tryksager, gælder der andre regler. Her skelner man mellem, om billederne er taget på privat grund eller på et offentligt sted. Opholder man sig på offentlige steder (veje, skove, parker, strande, forretningscentre osv.) eller deltager man i en offentlig begivenhed, må man finde sig i, at man risikerer at blive fotograferet. Det betyder altså, at man gerne må tage nærbilleder af spejderbørn, der deltager i arrangementer som f.eks. en korpslejr. Man må også gerne bringe billederne i en avis eller et blad - med mindre de pågældende personer er i en situation, der kan virke krænkende for dem. Den frie fotografering er af Folketinget blevet afvejet i forhold til den ret til privatliv, som den enkelte borger har. Resultatet af denne afvejning kan ses i: Straffelovens regler om privatlivets fred ( d). Det er dog korpsets politik, at der i særlige tilfælde, fx ved tryk af store plakater, hvor spejderen afbildes med et portrætlignende billede, indhentes mundtlig eller skriftligt samtykke fra spejderen eller dennes forældre. Det vil altid være den ansvarlige for tryksagen, der foretager vurderingen af, om et stiltiende samtykke er nok, eller om personen på billedet skal give særlig tilladelse til at billedet må bruges. Sociale fora på internettet Offentliggørelse af billeder i sociale fora på internettet (f.eks. Facebook, YouTube m.fl.) udgør et stadigt stigende problem i forhold til Persondataloven. DBS påtager sig derfor intet ansvar for billeder, der offentliggøres på internettet af deltagere i et arrangement under korpset uden forudgående aftale med DBS. Korpset påtager sig alene ansvaret for de websider der er fysisk placeret på korpsets servere. Websider, der er placeret på eksterne servere i forhold til DBS eller på sociale fora - der ikke er oprettet med samtykke fra korpsets ledelse og hvortil korpsets ledelse ikke har administratorrettigheder - er ikke korpsets ansvar. Dette gælder også, selv om det sociale forum eller websiden anvender korpsets navn og logo. I det omfang, der måtte opstå problemer mellem spejdere i korpset og eksterne websider eller sociale fora vil korpset i størst muligt omfang medvirke til at løse konflikten. De vejledende presseetiske regler Læs hvor det er lovligt og ulovligt at tage billeder på Center For Journalistisk Efteruddannelses hjemmeside ( Her kan du også finde samtlige regler om fotografering og offentliggørelse af billeder. Side 3 af 17

4 Reglerne kort Reglerne om skriftligt samtykke ved offentliggørelse på internettet gælder for alle. Hvis der er tale om børn under 15 år, skal samtykke indhentes fra forældrene, mens unge over 15 år og voksne selv kan skrive under. Reglerne kræver udtrykkeligt samtykke, hvilket betyder, at man aktivt skal skrive under på, at billederne må bruges. Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt, for stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkeligt samtykke. Det har ingen betydning for reglerne, om billederne findes på en åben hjemmeside eller en lukket hjemmeside med adgang for en begrænset brugergruppe og/eller passwordbeskyttelse. Det afgørende er selve handlingen at placere billedet på nettet. Der skelnes mellem vellignende nærbilleder / portrætter af børn og genrebilleder af situationen. Hvis billederne er egentlige portrætter eller viser noget om den enkelte person, så gælder reglerne om udtrykkeligt samtykke. Viser billederne derimod forskellige situationer fra en lejr eller weekend, kan de uden tilladelse vises på en hjemmeside. Man skal altså ikke indhente tilladelser fra alle personer på et billede fra en aktivitet med 5 børn fra en weekend eller en korpslejr. Myldrebilleder med 5, 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person, er ikke persondata, og dermed kan billederne offentliggøres uden samtykke fra personerne på billedet. Loven skal beskytte mod, at private oplysninger udstilles på det globale internet. Reglerne gælder kun for selve handlingen at lægge billeder på nettet, hvor resten af verden har adgang til dem - og ikke for billeder i kredsblade, korpsets tryksager mm. Læs mere På Datatilsynets hjemmeside kan du læse Datatilsynets fortolkning og vejledning af persondataloven, finde en liste over bekendtgørelser med tilknytning til loven, lovens forarbejder samt øvrig relevant lovgivning. I Mediejura på hjemmesiden for Center For Journalistisk Efteruddannelse kan du få svar på en række spørgsmål angående loven. Side 4 af 17

5 BILAG 1 Info fra Datatilsynet Nedenstående tekster fra Datatilsynet kan findes på (eller via de direkte link: og Billeder på internettet Offentliggørelse på internet af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger. Dette gælder uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende. Persondatalovens regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling lovligt kan finde sted. Der findes ingen specifikke regler i persondataloven om offentliggørelse af billeder på internet uden samtykke. Datatilsynet har imidlertid i en række konkrete sager vurderet offentliggørelsens lovlighed udfra interesseafvejningsreglen i lovens 6, stk. 1, nr. 7, samt de grundlæggende principper i lovens 5 om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet. Det vil således altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt en offentliggørelse er lovlig. Det er i første omgang den dataansvarlige selv, der skal foretage denne vurdering. I det følgende beskrives Datatilsynets praksis vedrørende offentliggørelse af billeder på internet: Situationsbilleder Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have. Modsætningen hertil er portrætbilleder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer, jf. mere herom nedenfor. Udgangspunktet er, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke med hjemmel i interesseafvejningsreglen i persondatalovens 6, stk. 1, nr. 7. Da der er tale om en helhedsvurdering af formålet med offentliggørelsen, skal offentliggørelse ske under skyldig hensyntagen til karakteren af billedet, herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder og formålet med offentliggørelsen. Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed. Billederne skal således være harmløse. Eksempler på situationsbilleder der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke: Billeder optaget under en fritidsklubs udfoldelse af aktiviteter Side 5 af 17

6 Billeder optaget af unges ophold på en efterskole eller anden privat skole Billeder optaget ved en kommunal skoles juleafslutning Billeder kan dog være af en sådan beskaffenhed, at det må antages at virke krænkende for de afbildede. Dette kunne f.eks. være hvis to genkendelige personer afbildes i intime situationer. En indsigelse mod et offentliggjort billede vil derudover konkret kunne bevirke, at interesseafvejningen falder ud til fordel for den registreredes interesse. Følgende situationsbilleder vil normalt ikke kunne offentliggøres uden samtykke: Billeder optaget af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed Billeder af kunder i en forretning, i banken, på posthuset m.v. Besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende Portrætbilleder Som altovervejende udgangspunkt kræver det et samtykke at offentliggøre portrætbilleder på internet. Dette er begrundet i, at en sådan offentliggørelse vil kunne medføre ulemper for de registrerede, idet nogle mennesker vil kunne føle ubehag ved, at sådanne billeder, eventuelt sammen med oplysninger om navn m.v., gøres offentligt tilgængeligt for alle, der har adgang til internet, og at denne ulempe vejer tungere end interessen i offentliggørelsen, jf. interesseafvejningsreglen i persondatalovens 6, stk. 1, nr. 7. Hvis en skole f.eks. ønsker at offentliggøre portrætbilleder eller klassebilleder af eleverne på sin hjemmeside, må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen indhentes et udtrykkeligt samtykke fra hver enkelt elev, eller dennes forældre afhængig af elevens alder. Elevoplysninger på internettet [Henriks bemærkning: Dette gælder efter foreløbig oplysning også for foreninger spejdere m.v.. Dialogen med Datatilsynet er ikke afsluttet] Når en skole ønsker at offentliggøre oplysninger om eleverne som for eksempel navne, portrætbilleder eller klassebilleder, eller oplysninger om fritidsinteresser på sin hjemmeside, må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen indhentes et udtrykkeligt samtykke for hver enkelt elev. Som udgangspunkt skal skolen have samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Hvis en elev er 15 år eller derover kan han/hun i almindelighed selv give samtykke til, at skolen offentliggør oplysninger om eleven på sin hjemmeside. Datatilsynet har ved fastlæggelsen af denne aldersgrænse taget i betragtning, at en elev på denne alder normalt er moden nok til at overskue konsekvenserne af et samtykke til videregivelse af oplysninger på internet. Side 6 af 17

7 Et samtykke kan udformes såvel mundtligt som skriftligt. Det er dog skolen, der skal bevise, at der i den konkrete situation er afgivet samtykke, og at det i øvrigt lever op til persondatalovens krav til et samtykke. Eleven kan tilbagekalde sit samtykke på et hvilket som helst tidspunkt, hvis han/hun af en eller anden årsag ikke længere ønsker, at oplysningerne skal offentliggøres. Tilbagekaldelsen betyder, at de pågældende oplysninger normalt ikke må offentliggøres fremover. Hvis eleven eller forældremyndighedens indehaver tilbagekalder samtykket, skal skolen altså fjerne oplysningerne fra hjemmesiden igen. Side 7 af 17

8 Bilag 2 Info fra De gule Spejdere Regler for fotografi og offentliggørelse Man skal tænke sig godt om, før man smider fotos af gruppens børn på nettet. For drejer der sig om vellignende nærbilleder af ulve, stifindere og spejdere, skal forældrene faktisk give udtrykkeligt samtykke til, at billederne må bringes. Sådan siger reglerne i persondataloven, som Folketinget vedtog i maj Loven skal beskytte mod, at private oplysninger - herunder billeder - udstilles på det globale internet. Persondataloven er ikke en dansk opfindelse, men et resultat af et EU-direktiv, som har medført danske følgelovgivning. Den er udarbejdet med udgangspunkt i beskyttelsen af borgeren, og står altså ikke til at ændre. I 2001 tog Datatilsynet stilling til, hvordan loven skal fortolkes, når det gælder oplysninger om elever og ansatte på hjemmesider, der tilhører skoler, institutioner og virksomheder. Og her er reglerne helt klare: Offentliggørelse af personlig data på nettet kræver en skriftelig tilladelse. Hvis det drejer sig om børn under 15 år, kan det kun ske med udtrykkelig samtykke fra forældre. Reglerne praktiseres allerede i f.eks. daginstitutioner og skoler, og præcis de samme regler gælder for foreninger som De Gule Spejdere. Kun portrætter Det har ingen betydning for reglerne, om billederne findes på en åben hjemmeside eller en lukket hjemmeside med adgang for en begrænset brugergruppe. Det afgørende er selve handlingen at placere billedet på nettet. Der skelnes dog mellem vellignende nærbilleder af børn og genre-billeder af situationer. Hvis billederne er egentlige portrætter eller viser noget om det enkelte barn, så gælder reglerne. Viser billederne derimod forskellige situationer fra en lejr, kan de uden tilladelse vises på en hjemmeside. Dermed skal man altså ikke indhente tilladelser fra alle personer på et oversigtsbillede, f.eks. fra landslejren. Myldrebilleder med 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person, er ikke persondata, og dermed kan billederne uden problemer offentliggøres. Tilladelse på indmeldelse Uanset hvor besværligt det virker, bør kredsene være på den sikre side og indhente tilladelsen fra forældrene til at bringe billeder på hjemmesiden. Det kan man i princippet gøre én gang for alle, når barnet melder sig ind i De Gule Spejdere. Vel og mærke hvis forældrene aktivt skriver under på, at billederne må bruges. Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt, for stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkelig samtykke. Gælder kun på nettet Reglerne gælder altså kun for selve handlingen at lægge billeder på nettet, hvor resten af verden har adgang til dem. Hvad angår handlingen at tage billedet og offentliggøre det i f.eks. et kredsblad, gælder der andre regler. Side 8 af 17

9 Man skelner mellem, om billederne er taget på privat grund eller på et offentligt sted. Opholder man sig på offentlige gader og stræder eller deltager i en offentlig begivenhed, må man finde sig i, at man risikerer at blive fotograferet. Det betyder altså, at man gerne må tage nærbilleder af spejdere, der deltager i arrangementer som f.eks. en korpslejr. Man må også gerne bringe billederne i et avis eller et blad - med mindre de pågældende personer er i en situation, der kan virke krænkende for dem. Den frie fotografering er af Folketinget blevet afvejet i forhold til den ret til privatliv, som den enkelte borger har. Resultatet af denne afvejning ses i: - Straffelovens regler om privatlivets fred ( d) - De vejledende presseetiske regler Læs hvor det er lovligt og ulovligt at tage billeder på Center For Journalistisk Efteruddannelses hjemmeside (Find "fotogafering og billeder" under "lovsamling" i lovbasen). Her kan du også samtlige regler om fotografering og offentliggørelse af billeder. Reglerne kort - Reglerne om skriftlig samtykke gælder for alle. Hvis der er tale om børn under 15 år, skal samtykke indhentes fra forældrene, men unge og voksne selv kan skrive under. - Reglerne kræver udtrykkelig samtykke, hvilket betyder, at man aktivt skal skrive under på, at billederne må bruges. Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt, for stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkelig samtykke. - Det har ingen betydning for reglerne, om billederne findes på en åben hjemmeside eller en lukket hjemmeside med adgang for en begrænset brugergruppe. Det afgørende er selve handlingen at placere billedet på nettet. - Der skelnes mellem vellignende nærbilleder af børn og genre-billeder af situationen. - Hvis billederne er egentlige portrætter eller viser noget om den enkelte person, så gælder reglerne. Viser billederne derimod forskellige situationer fra en lejr, kan de uden tilladelse vises på en hjemmeside. Man skal altså ikke indhente tilladelser fra alle personer på et oversigtsbillede, f.eks. fra landslejren. Myldrebilleder med 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person, er ikke persondata, og kan uden problemer offentliggøres. - Loven skal beskytte mod, at private oplysninger udstilles på det globale internet. - Reglerne gælder kun for selve handlingen at lægge billeder på nettet, hvor resten af verden har adgang til dem - og ikke for billeder i gruppeblade mm. Læs mere - På Datatilsynets hjemmeside ( under "lovgivning") kan du læse Datatilsynets fortolkning og vejledning af persondataloven, finde en liste over bekendtgørelser med tilknytning til loven, lovens forarbejder samt øvrig relevant lovgivning. - I lovbasen på hjemmesiden for Center For Journalistisk Efteruddannelse kan du få svar på en række spørgsmål til loven. ( Find "persondata"" under "lovsamling" i lovbasen). Side 9 af 17

10 Bilag 3 INFO FRA DET DANSKE SPEJDERKORPS Billeder på internettet Spejdere viser og distribuerer billeder på websider og internettet. Der er mange muligheder med billeder på internettet - og en lovgivning herom. Billeder på internettet af genkendelige personer bliver betragtet som elektronisk behandling af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven. Det gælder også, selvom der er tekst til billedet, som identificerer personen. Der er ingen specifikke regler om billeder på internettet uden samtykke. Hos Datatilsynet findes en række vurderinger ud fra konkrete sager og principper om god databehandling. Hvornår en offentliggørelse er lovlig, vil altså altid ske udfra en konkret vurdering. I første omgang må den dataansvarlige selv, foretage en vurdering. Situationsbilleder og portrætbilleder Situationsbilleder viser en situation eller en aktivitet. Dem må du lægge på internettet uden at spørge om lov. Det kan fx være billeder fra en lejr, af børn som laver aktiviteter på en spejdergrund, fra et spejderløb med mere. Figur 1 Arkivfoto fra Solarisløbet taget af Rasmus Boller. Portrætbilleder har det formål at afbilde en eller flere bestemte personer. Her skal personerne give samtykke, evt. stiltiende, før du kan bruge billedet på internettet. Figur 2 Billedet er offentliggjort med tilladelse fra Anne Clausen. Ifølge dataloven: må du: lægge situationsbilleder, fx fra gruppens tur, på websiden skal du have samtykke (lov til): at lægge adresselister eller andre personoplysninger som kan identificere personen på internettet Side 10 af 17

11 må du ikke: at lægge genkendelige personbilleder på internettet bruge billeder af personer, som er fotograferet på et ikke frit tilgængeligt sted uden deres samtykke. Det kan være stiltiende samtykke, hvor fotografen har givet sig til kende og personen ikke protesterede bruge billeder, som er fotograferet på et frit tilgængeligt sted, men hvor fotografering er ulovligt. Det kan være under private forhold, som ikke bør offentliggøres Sådan bruger DDS billeder Vi bruger billeder til internt og eksternt brug. Det sker i overensstemmelse med god presseskik og dansk lovgivning. Side 11 af 17

12 Bilag 4 Info fra KFUM-spejderne Når der skal fotos på hjemmesiden Forældre skal skrive under på, at gruppen bruger nærbilleder af gruppens børn Gruppens webmaster, pressekontakt eller bladmageren skal tænke sig godt om, før han offentliggør de bedste skud fra sommerlejren. For er det vellignende nærbilleder af spejder-børn, skal forældrene faktisk give udtrykkeligt samtykke til, at de må bringes. Det fastslår reglerne i persondataloven. Loven skal beskytte mod at private oplysninger, herunder billeder, udstilles på det globale internet. For et år siden tog Datatilsynet stilling til, hvordan loven skal fortolkes, når det gælder oplysninger om elever og ansatte. Og her er reglerne helt klare: Offentliggørelse af oplysninger om børn under 15 år på internettet kan kun ske med udtrykkelig samtykke fra forældre. Præcis de samme regler gælder for foreninger som KFUM-Spejderne, siger pressejurist ved Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen. - Billeder er personlig data. Og der gælder de samme regler for foreninger, at hvis man lægger personlige oplysninger på nettet, skal man have forældrenes tilladelse, siger juristen. Et lejrbillede med mange deltagere, kræver ikke tilladelse fra alle de deltagende børns forældre. Hvis et billede er et egentligt portræt eller viser noget om det enkelte barn, skal der hentes tilladelse fra forældreme Hent fototilladelsen Lejrbilleder er ok Men det betyder ikke nødvendigvis, at man fremover skal spørge forældrene om lov, hvis man vil vise andet end bagsiden af gruppens hytte. For man kan ifølge Oluf Jørgensen skelne mellem vellignende nærbilleder af børn og genre-billeder af situationer. - Hvis billederne er egentlige portrætter eller viser noget om det enkelte barn, så gælder reglerne. Men efter min mening vil det klart være lovligt at vise forskellige situationer fra en lejr på en hjemmeside, siger pressejuristen. Dermed kan man ånde lettet op, hvis man har lagt en billede af mennesker fra den store gudstjeneste på korpslejren ud på gruppens hjemmeside. For nej, man skal ikke ud og indhente underskrifter fra alle på billedet. - Myldrebilleder med 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person er ikke persondata, og dermed kan billederne uden problemer offentliggøres, mener Oluf Jørgensen. Besværligt og spild af tid Et hurtigt blik på de næsten 200 grupper, der har hjemmesider på nettet, viser dog masser af nærbilleder af børn. Så når det gælder gruppens egne børn, er det bedst at være på den sikre side og indhente tilladelsen. Side 12 af 17

13 Det kan man i princippet gøre én gang for alle, når barnet melder sig ind i KFUM-Spejderne. Vel og mærke hvis forældrene aktivt skriver under på, at billederne må bruges. - Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt. Stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkelig samtykke, understreger Oluf Jørgensen. Man skelner mellem, om billederne er taget på privat grund eller på et offentligt sted. Opholder man sig på offentlige gader og stræder eller deltager i en offentlig begivenhed, må man finde sig i, at man risikerer at blive fotograferet. Ellers kunne helt almindelige pressefotografer ikke passer deres arbejde. Side 13 af 17

14 Bilag 5 Info fra FDF erne Regler for fotografi og offentliggørelse Regler for fotografi og offentliggørelse Man skal tænke sig godt om, før man uploader fotos af kredsens børn på nettet. For drejer det sig om vellignende nærbilleder af FDF-børn, skal forældrene give udtrykkeligt samtykke til, at billederne må bringes. Sådan siger reglerne i persondataloven, som Folketinget vedtog i maj Loven skal beskytte mod, at private oplysninger - herunder billeder - udstilles på det globale internet. Persondataloven er ikke en dansk opfindelse, men et resultat af et EU-direktiv, som har medført danske følgelovgivning. Den er udarbejdet med udgangspunkt i beskyttelsen af borgeren, og står altså ikke til at ændre. I 2001 tog Datatilsynet stilling til, hvordan loven skal fortolkes, når det gælder oplysninger om elever og ansatte på hjemmesider, der tilhører skoler, institutioner og virksomheder. Og her er reglerne helt klare: Offentliggørelse af personlig data på nettet kræver en skriftlig tilladelse. Hvis det drejer sig om børn under 15 år, kan det kun ske med udtrykkeligt samtykke fra forældre. Reglerne praktiseres allerede i f.eks. daginstitutioner og skoler, og præcis de samme regler gælder for foreninger som FDF. Kun portrætter Det har ingen betydning for reglerne, om billederne findes på en åben hjemmeside eller en lukket hjemmeside med adgang for en begrænset brugergruppe. Det afgørende er selve handlingen at placere billedet på nettet. Der skelnes dog mellem vellignende nærbilleder af børn og genrebilleder af situationer. Hvis billederne er egentlige portrætter eller viser noget om det enkelte barn, så gælder reglerne. Viser billederne derimod forskellige situationer fra en lejr, kan de uden tilladelse vises på en hjemmeside. Dermed skal man altså ikke indhente tilladelser fra alle personer på et oversigtsbillede, f.eks. fra landslejren. Myldrebilleder med 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person, er ikke persondata, og dermed kan billederne uden problemer offentliggøres. Tilladelse på indmeldelse Uanset hvor besværligt det virker, bør kredsene være på den sikre side og indhente tilladelsen fra forældrene til at bringe billeder på hjemmesiden. Det kan man i princippet gøre én gang for alle, når barnet melder sig ind i FDF. Vel at mærke hvis forældrene aktivt skriver under på, at billederne må bruges. Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt, for stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkeligt samtykke. Derfor er der et felt på den officielle FDF-indmeldelsesblanket, hvor forældrene kan sætte kryds i et ja/nej felt. Til allerede indmeldte børn kan I bede forældrene underskrive en standardtilladelse, som I selv udformer. Gælder kun på nettet Reglerne gælder altså kun for det at lægge billeder på nettet, hvor resten af verden har adgang til dem. Hvad angår det at tage billederne og offentliggøre dem i f.eks. et kredsblad, gælder der andre regler. Man skelner Side 14 af 17

15 mellem, om billederne er taget på privat grund eller på et offentligt sted. Opholder man sig på offentlige gader og stræder eller deltager man i en offentlig begivenhed, må man finde sig i, at man risikerer at blive fotograferet. Det betyder altså, at man gerne må tage nærbilleder af FDF-børn, der deltager i arrangementer som f.eks. en landslejr. Man må også gerne bringe billederne i et avis eller et blad - med mindre de pågældende personer er i en situation, der kan virke krænkende for dem. Den frie fotografering er af Folketinget blevet afvejet i forhold til den ret til privatliv, som den enkelte borger har. Resultatet af denne afvejning kan ses i: Straffelovens regler om privatlivets fred ( d) De vejledende presseetiske regler Læs hvor det er lovligt og ulovligt at tage billeder på Center For Journalistisk Efteruddannelses hjemmeside. Her kan du også finde samtlige regler om fotografering og offentliggørelse af billeder. Reglerne kort Reglerne om skriftligt samtykke gælder for alle. Hvis der er tale om børn under 15 år, skal samtykke indhentes fra forældrene, men unge og voksne selv kan skrive under. Reglerne kræver udtrykkeligt samtykke, hvilket betyder, at man aktivt skal skrive under på, at billederne må bruges. Det er ikke nok at informere om, at billederne bliver brugt, for stiltiende samtykke er ikke det samme som udtrykkeligt samtykke. Det har ingen betydning for reglerne, om billederne findes på en åben hjemmeside eller en lukket hjemmeside med adgang for en begrænset brugergruppe. Det afgørende er selve handlingen at placere billedet på nettet. Der skelnes mellem vellignende nærbilleder af børn og genrebilleder af situationen. Hvis billederne er egentlige portrætter eller viser noget om den enkelte person, så gælder reglerne. Viser billederne derimod forskellige situationer fra en lejr, kan de uden tilladelse vises på en hjemmeside. Man skal altså ikke indhente tilladelser fra alle personer på et oversigtsbillede, f.eks. fra landslejren. Myldrebilleder med 10, 100 eller 1000 mennesker, hvor man ikke sætter fokus på den enkelte person, er ikke persondata, og kan uden problemer offentliggøres. Loven skal beskytte mod, at private oplysninger udstilles på det globale internet. Reglerne gælder kun for selve handlingen at lægge billeder på nettet, hvor resten af verden har adgang til dem - og ikke for billeder i kredsblade mm. Læs mere På Datatilsynets hjemmeside kan du læse Datatilsynets fortolkning og vejledning af persondataloven, finde en liste over bekendtgørelser med tilknytning til loven, lovens forarbejder samt øvrig relevant lovgivning. I Mediejura på hjemmesiden for Center For Journalistisk Efteruddannelse kan du få svar på en række spørgsmål angående loven. Side 15 af 17

16 Bilag 6 Frivillighed.dk (Center for frivilligt socialt arbejde) Foreningers brug af billeder på Internettet Mange foreninger opretter en hjemmeside for at gøre sig synlige og nemme at komme i kontakt med. Hjemmesiden kan krydres med billeder fra foreningens arrangementer, eller foreningen kan ønske at sætte ansigt på deres frivillige rådgivere ved at vise et foto af hver enkelt af dem. Offentliggør din forening billeder af genkendelige personer på Internettet, skal I være opmærksomme på, at man betragter det som elektronisk behandling af personoplysninger. Det gælder uanset, om billedet er ledsaget af en billedtekst, der oplyser, hvem personen er eller ej. Derfor er offentliggørelse af billeder omfattet af persondataloven. Vær opmærksom på Datatilsynets praksis Der findes ingen specifikke regler i persondataloven, der handler om at offentliggøre billeder på Internettet uden samtykke (dvs. uden at de afbildede personer har sagt ja til offentliggørelsen), men Datatilsynet har vurderet lovligheden ved offentliggørelse i en række konkrete sager og på den baggrund udviklet en praksis. Ved brug af billeder på Internettet skal I derfor være opmærksomme på Datatilsynets praksis på området. Situationsbilleder Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med at vise billedet. Det kan være gæster til foreningens reception, besøgende ved foreningens stand på foreningsmarkedet eller medlemmer der lytter og deltager i et foredrag. Som udgangspunkt kan situationsbilleder offentliggøres uden samtykke fra de afbildede personer. Hjemlen findes i persondatalovens regler om afvejning af interessen i en offentliggørelse kontra hensynet til den afbildede. Det afgørende er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings- eller kommercielt øjemed. Billederne skal være harmløse. Portrætbilleder Portrætbilleder er billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Det kan fx være billeder af de enkelte frivillige, som bemander foreningens telefonrådgivning eller billeder af de enkelte medlemmer af bestyrelsen. Som udgangspunkt kræver det et samtykke fra de afbildede at offentliggøre portrætbilleder. Grunden er, at en offentliggørelse kan medføre ulemper for de afbildede, idet nogle mennesker kan føle ubehag ved, at sådanne billeder evt. sammen med oplysninger om navn og lignende gøres offentligt tilgængeligt for alle, der har adgang til Internettet. Denne ulempe vil veje tungere end interessen i offentliggørelse. Side 16 af 17

17 Du kan læse mere om offentliggørelse af billeder på Internettet på Datatilsynets hjemmeside Når Datatilsynet vurderer konkrete sager om lovligheden af offentliggørelse af billeder på Internettet, sker det ud fra interesseafvejningsreglen i persondatalovens 6, stk. 1, nr. 7 og de grundlæggende principper i lovens 5 om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet. Kilde: Frivillig nr. 64, Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Side 17 af 17