Bekæmpelse af rynket rose I
|
|
- Peder Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Videntjenesten > Park og Landskab > Landskabspleje og naturgenopretning > Generelt > Dato: Videnblad nr Emne: Generelt Bekæmpelse af rynket rose I Rynket rose spreder sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturligt hjemmehørende flora. Den kan ikke udryddes, men udbredelsen kan bl.a. begrænses ved at fjerne nye bevoksninger, at iværksætte en systematisk bekæmpelse samt ved at anvende forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder. Rynket rose (Rosa rugosa) findes forvildet i mange lande i Europa. Den spreder sig som en invasiv art især i kystnære lysåbne naturområder. Den blev indført som prydplante fra det østlige Asien til Europa omkring år Rynket rose (hyben-rose) er vidt udbredt i Danmark og under fortsat spredning. Den blev registreret som vildtlevende første gang i I 1950 erne fik den en gevaldig fremgang i forbindelse med udbygningen af sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn og som prydplante. Den spreder sig langs mange af kysterne, hvor den danner tætte krat, der overskygger og fortrænger den naturligt hjemmehørende flora. Den er især en trussel mod strandoverdrev, klithede og andre kysthabitater, der repræsenterer noget af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark. Rynket rose angives at kunne danne hybrider med hjemmehørende rosenarter bl.a. blød filtrose (R. mollis) og kan således være en trussel mod de hjemmehørende arter. Tætte, tornede rosenkrat hæmmer adgang og kan være et problem for den rekreative udnyttelse af kystområder, således som det bl.a. ses ved Tisvilde Hegn i Nordsjælland.
2 Identifikation Rynket rose hører til rosenfamilien. Den danner 1-2 meter høje rosenkrat, der kan udvikle sig til meget store, tætte krat. Grenene er filthårede og beklædt med tynde, spidse, rette torne i forskellige størrelser. Rynket rose kan kendes fra hjemmehørende vilde rosenarter på dens blade, der er rynkede, skinnende mørkegrønne og læderagtige på oversiden, på dens store rosa eller hvide, vellugtende blomster, der er 6-9 cm i diameter, og på de store kuglerunde, orangerøde og kødfulde hyben. Spredningspotentiale Rynket rose spreder sig både ved hjælp af frø og vegetativt. Den producerer årligt mange frø, der kan forblive levedygtige i jorden i flere år, præcis hvor mange vides ikke. Hviletilstanden ophører efter en kuldeperiode på mindst 5 uger. Frøene spredes med vand og med dyr. Hyben og frø kan flyde og holde spireevnen efter lang tid i salt- eller ferskvand. Frøene spredes af mange dyr, der æder hyben, især fugle, men også af mange pattedyr som fx mus, hjorte, kvæg og heste. Rynket rose har stor kapacitet til vegetativ spredning. Når den først er etableret, kan den sprede sig ved hjælp af rhizomer og danne store bevoksninger på flere hundrede m2 med et tæt og stærkt rodsystem. Roddybden ligger normalt på 0,5-1,0 m, men rødderne kan gå ned i en dybde på 2,0 m. En GPS-registrering af udbredelsen af rynket rose i Thy i 2004 og igen i 2007 viser, at dens udbredelse er blevet fordoblet imellem de to målinger. Rynket rose koloniserer først og fremmest sandede jorder, men findes også på andre veldrænede jordbundstyper. Den er resistent overfor salt, vind og tørke og trives på steder med en årlig sandoverlejring på op til 30 cm, hvilket betyder, at den kan etablere sig i klitter og klitheder og andre havpåvirkede naturområder. Dens udbredelse fremmes af menneskelig forstyrrelse og ved øget næringsindhold, som bl.a. findes nær huse, veje og strande. Bekæmpelse af rynket rose Rynket rose er så udbredt i Danmark og i det øvrige Europa, at udryddelse ikke længere er praktisk eller økonomisk muligt. For at begrænse de negative påvirkninger, den kan forvolde, er det nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen.
3 Effekt af behandling en gang med roundup i forhold til størrelse på de enkelte bestande. Registreringen er foretaget af Naturstyrelsen Thy. X-akse: størrelse af bestand; Y-akse: procentandel af bestande i størrelsesgruppe. Effekten er vurderet efter en 5-trins skala: 1: planten død eller død og forsvundet, 2: planten er stærkt svækket, delvis vissen uden blomstring, men ikke helt død, 3: Planten er tydeligt reduceret i vitalitet (med mindre dele af planten død/vissen) uden blomstring eller med kun et fåtal af blomster, 4: planten kun lidt reduceret i vitalitet, der er fortsat produktion af blomster og frø, 5: ingen synlig negativ effekt på planten. Rynket rose er hårdfør og meget vanskelig at udrydde. Praktiske forsøg med bekæmpelse er ofte mislykkedes. Der findes relativt få veldokumenterede forsøg og ofte uden entydige resultater. Effekten afhænger i høj grad af størrelsen og dermed formentlig alder på de enkelte bevoksninger. Det viser resultaterne fra forsøgene i Thy (nærmere beskrevet i Videnblad ). En del af de små buske gik ud eller blev stærkt svækket af engangsbehandling med roundup, mens større buske kun viste svage tegn på påvirkning af behandlingen (se figur). Græsning og slåning viste tilsvarende, at effekten afhang af størrelse på busken. Udryddelse af en større bevoksning med rynket rose vil normalt kræve fortsatte behandlinger over en årrække og ofte en kombination af forskellige metoder. Kortlægning af udbredelse Der er ikke foretaget en samlet kortlægning af rynket rose. En forudsætning for at kunne planlægge bekæmpelse af dem er at kende deres udbredelse (antal og størrelse af forekomster). Der arbejdes med forskellige metoder bl.a. tolkning af satellitbilleder og registrering ved hjælp af droner som hjælpemidler til kortlægning af rynket rose. En stor del af forekomsterne findes på privatejede arealer i sommerhusområder, og den er mange steder en højt yndet plante på grund af dens vellugtende blomster, de spiselige hyben og dens anvendelse som afskærmning og erosionsdæmpning. Det er vigtigt at inddrage borgerne i bekæmpelsen, herunder at informere om de skader, den kan forvolde. Private kan hjælpe med at forhindre, at den spredes ved f.eks. at lade være
4 med at plante den og i stedet vælge hjemmehørende rosenarter. De kan samtidig rapportere om fund, der gør en tidlig opdagelse mulig. Prioritering af indsatsen Indsatsen bør prioriteres i følgende rækkefølge: 1. Forhindre, at de etablerer sig nye steder 2. Stoppe spredningen fra etablerede bestande 3. Bekæmpe den, hvor den kan gøre skade Forebyggende foranstaltninger bør omfatte initiativer til begrænsning af utilsigtet spredning af rynket rose til sårbare naturområder. Nyetablerede planter bør fjernes, så snart de er opdaget, og inden de når at udvikle et omfattende rodsystem. Bekæmpelse af bestande skal være konsekvent og fortsætte uden at der springes over et enkelt år. Langsigtede planer og opfølgning Det er nødvendigt at have en langsigtet plan for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen, indtil målet er nået. Bekæmpelse af etablerede bestande af rynket rose tager mange år. De mange eksempler, der findes på mislykkede rydninger, skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og er opgivet for tidligt. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en øget tilgroning med rynket rose. Det er vigtigt, at der følges op på en bekæmpelse for at sikre, at rynket rose ikke spirer frem igen og retablerer bevoksningen. Forskning og forvaltning For at give et bedre grundlag for en evidensbaseret forvaltning af rynket rose er der gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse som led i et EU-LIFE-projekt»LIFE08 NAT/DK/ Dry Grassland in Denmark Restoration and Conservation«. Resultaterne fra forsøgene med slåning og kemisk bekæmpelse er beskrevet i Videnblad Bedste praksis vedr. bekæmpelse af rynket rose: Skaf et overblik over forekomsterne Sørg for vedvarende information til og medinddragelse af borgerne Stop spredning til nye lokaliteter Udryd nye bevoksninger, så snart de dukker op
5 Iværksæt en systematisk bekæmpelse af de bevoksninger, der skal fjernes Følg op på afsluttet bekæmpelse i mindst to vækstsæsoner Anvend forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder, afpasset efter de lokale forhold Videnblad nr.: Forfatter: Rita Merete Buttenschøn
6 Bekæmpelse af rynket rose II Rynket rose er en invasiv art, der har spredt sig voldsomt gennem de seneste år ikke kun i Danmark men i hele Europa. Den er svær at bekæmpe, og derfor har Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune i perioden gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse af rynket rose. Gederne i forsøget var hurtige til at nå ind til midten af buskene og var den mest effektive bekæmpelsesmetode, når det gælder afgræsning. Foto: Rita M. Buttenschøn Rynket rose (Rosa rugosa) er hårdfør og meget vanskelig at udrydde. Der findes relativt få kontrollerede forsøg med bekæmpelse af rynket rose, og praktiske forsøg med bekæmpelse er ofte mislykkedes. For at give et bedre grundlag for evidensbaseret forvaltning af rynket rose, er der blevet gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse som led i et EU-LIFE-projekt»LIFE08 NAT/DK/ Dry Grassland in Denmark Restoration and Conservation«. Forsøgene med bekæmpelse af rynket rose fandt sted i Thy. De er blevet udført af Naturstyrelsen Thy og af Thisted Kommune i perioden Et demonstrationsprojekt Forsøgene består af et demonstrationsprojekt, hvor kombinationer af slåning og kemisk bekæmpelse er blevet afprøvet i et blokforsøg med fire gentagelser. Sideløbende har man afprøvet kemisk bekæmpelse i stor skala i det samlede projektområde på ca. 450 ha. Inden forsøgene blev etableret blev der foretaget en kortlægning og opmåling ved hjælp af GPS af alle rynket rose i projektområdet. Der er registreret og nummereret i alt enkeltbuske med et samlet areal på ca. 8 ha. Blokforsøg: Kombinationer af roundup og slåning
7 I forsøget indgik en henholdsvis to gange årlig behandling med roundup samt kombinationer med slåning. De enkelte behandlingsforløb blev gentaget årligt i perioden Den kemiske behandling er foretaget med Roundup Bio i en koncentration på 2 % tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv. Der er syv forskellige behandlinger: 1. Tidlig nedskæring (april/maj) efterfølgende slåninger tre gange i løbet af sæsonen 2. Tidlig nedskæring (april/maj) efterfulgt af behandling med roundup, når genvæksten er cm 3. Sen nedskæring (juni) efterfølgende slåninger tre gange i løbet af sæsonen 4. Sen nedskæring (juni) efterfulgt af behandling med roundup, når genvæksten er cm 5. Behandling med roundup (juni) uden forudgående nedskæring 6. Behandling to gange med roundup uden forudgående nedskæring 7. Ubehandlet kontrol Alle behandlinger med roundup gav en væsentlig større reduktion i antallet af rosenskud end slåning alene (Fig. 1). Der var ingen tydelig forskel i effekten mellem de forskellige behandlinger, hvor der indgik roundup. Men vurderet ud fra et vitalitetsindeks, er der ikke tydelige forskelle på effekten af behandling hhv. en og to gange årligt med roundup eller til en kombination af slåning og behandling med roundup i forhold til effekten af fire gange årlig slåning (Fig. 2). Figur 1 og 2. Effekt af behandling med kombinationer af slåning og sprøjtning med roundup hhv. beregnet på baggrund af frekvens af skud af rynket rose (Fig. 1) og på baggrund af et indeks, der omfatter antal og højde af skud og bladdække (Fig. 2). Behandlingerne blev foretaget årligt i perioden Tallene er opgjort for hver af de syv behandlinger.
8 Forsøget tyder på, at tidlig slåning (start i april) er mere effektivt end sen slåning, men forsøget giver ikke svar på, om slåning alene kan udrydde rynket rose, og hvor mange år det i givet fald vil tage. Forsøgene med kombinationer af slåning og roundup foregik i en stor bevoksning af rynket rose. De enkelte behandlinger var adskilt af ubehandlede bræmmer, hvilket formentlig har påvirket evnen til regeneration. Storskalaforsøg med roundup I et 450 ha stort forsøgsområde blev forekomster af rynket rose behandlet med roundup én gang i løbet af perioden Der blev anvendt en 2 % opløsning tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv påført med rygsprøjte ligesom i blokforsøget. Figur 3. Effekten af behandling med roundup i forhold til måned og bevoksningens størrelse (vandret akse: 1 = mindre end 0,01 m2. 7 = større end m2). Effekten er vurderet efter en 5-trins skala (lodret akse: 1 = planten er død/forsvundet. 5 = der ikke er nogen synlig effekt). Effekten afhang af størrelsen på de enkelte bevoksninger. De mindste blev svært skadedede eller gik ud, mens de større buske blev mindre påvirkede eller tilsyneladende slet ikke påvirkede af denne ene behandling (Se Videnblad nr ). Behandlingerne blev foretaget i løbet af juli, august og september måned med størst effekt fra behandlingerne foretaget i juli og mindst i september (Fig. 3). Græsning med kvæg, får og geder Græsning med kvæg og får blev startet i august 2010, mens gederne først kom til i Resultaterne fra græsning blev påvirket af, at der periodisk var for lidt tilgængeligt foder i indhegningerne på grund af deres begrænsede størrelse (1,77 ha, 1,51 ha og 1,69 ha) samt længerevarende perioder med tørke, specielt i 2013, hvor dyrene først kom på græs sidst på sommeren. Græsningstrykket i de tre indhegninger var sat til hhv. 2-3
9 stk. skotsk højlandskvæg, får af nordisk race og 8-10 geder. Dyrene blev flyttet til og fra afhængigt af, hvor meget føde der var. Figur 4. Effekt af græsning med hhv. kvæg (1), geder (2) og får (3) på rosen-indeks. Specielt gederne viste en stor præference for rynket rose. Under græsning sker der en løbende afløvning af roserne. I løbet af de tre år forsøget løb, havde gederne reduceret rosernes vitalitet væsentligt. Der var en mindre, men tydelig effekt af fåregræsningen, mens græsningen med kvæg kun havde en lille effekt (Fig. 4). Effekten af græsning var, ligesom effekten af sprøjtning og slåning, størst på de små rosenbuske og aftog med voksende størrelse på buskene. Kvæget angriber rosenbuskene fra randen af busken og åbner gradvis bevoksningen. De græsser rynket rose som en integreret del af deres fødesøgning og ikke som en foretrukken art. Den lidt frodigere plantevækst omkring og inde i rosenbevoksningerne, som følge af næringsstoffer fra nedbrydning af førnelaget, medførte dog et lidt øget græsningstryk på bevoksningen. Fårene angreb ligeledes rosenbuskene fra kanten, men de trængte dybere ind i krattene, end kvæget gjorde. Fårene udvælger blade på rynket rose som en foretrukken art. En del af rosenbuskene var højere end fårenes rækkevidde. Gederne var hurtige til at nå ind til midten af buskene. De havde en meget tydelig præference for bladene af rynket rose. De kunne græsse stående på bagbenene og dermed nå de højeste skud. Til forskel fra kvæg og får græssede gederne også hårdt på havtorn. Kilder Boesen, M. (2011): Bekæmpelse af Rynket rose (Rosa rugosa) i sårbare naturtyper. Specialerapport, Aarhus Universitet.
10 Videnblad nr.: Forfattere: Rita Merete Buttenschøn og Johannes Ransijn
Bekæmpelse af Rynket rose
Bekæmpelse af Rynket rose Rynket rose spreder sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. Den er den hyppigst forekommende invasive planteart i Danmark, og spreder
Læs mereStatusrapport Ultimo 2010
Statusrapport ultimo 2010 LIFE NAT/DK/000464 version 1.7, 03-06-2011 HSJ/HSK Statusrapport Ultimo 2010 Projekt LIFE08 NAT/DK/000464 Dry Grasslands in Denmark Restoration and Conservation Side 1 af 24 Statusrapport
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs merePraktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa)
Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa) Rita Merete Buttenschøn Dept. of Geoscience and Natural Resource Management, Copenhagen University rmb@ign.ku.dk Rynker rose
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereAnbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Læs mereaf kæmpebjørneklo i Lejre Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune 2018-2028 Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune 2018-2028 Udarbejdet af: Lejre Kommune, Center for Teknik og Miljø,
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereIndsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune
Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 6. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-4378 Sags nr. 480-2016-549 Indhold Indledning... 2 Baggrund...
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereBekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.
Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og
Læs mereRynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur
Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Du danske friske strand Temadag 18-03-2017 Naturhistorisk Museum, Århus Henrik Schjødt Kristensen klitplantør Naturstyrelsen, Thy Planten 2 / Naturstyrelsen
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal
TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereDer søges dispensation i forbindelse med LIFE REDCOHA, som har til formål at hjælpe den vestjyske kystnatur i udvalgte Natura2000-områder.
Plan- og Miljøafdelingen 7. januar 2016 BrevID.: 2167937 Medarbejder: jla Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 i forbindelse med LIFE REDCOHA til bekæmpelse af rynket rose og etablering
Læs mereInvasive arter på hederne
Invasive arter på hederne Rita Merete Buttenschøn 1, Mathilde Bosen 2, Jon Buttenschøn 3, Henrik S. Kristensen 4, John Patuel Hansen 2, Kristian Mandsberg Nielsen 4 En stor del af de danske heder er under
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune 1 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Korevlen Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Korevlen er projektområde nr. 11 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune 2017-2027 1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune Udgivet maj 2017 af: Hedensted Kommune www.hedensted.dk 2 Indhold
Læs mereKæmpe-bjørneklo i Danmark
Kæmpe-bjørneklo i Danmark - Status for bekæmpelsen Seniorrådgiver Kjell Suadicani, IGN, KU Skovskolen, den 31. maj 2017 Spørgeskemaundersøgelse februar-marts 2017 Kommuner Kommuner Naturstyrelsen Slots-
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Holbæk Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Holbæk Kommune 2018-2028 Indledning Kæmpebjørneklo skal bekæmpes, fordi det er en invasiv art, der med sin store højde og brede blade fortrænger de fleste
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune 2017-2022 Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpebjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring
Læs mereReferat og drøftelser fra fælles besigtigelse d. 16. august 2018
Initialer: bendy Sag: 306-2013-62218 Dok.: 306-2018-179302 Oprettet: 20. august 2018 Deltagere: Benjamin Dyre og Lena Bau; Odsherred Kommune René og Janne fra Gyvelbugtens Grf. Carsten og Asger fra Klitrosebugten
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereKæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø
Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSPLAN
FORSLAG TIL INDSATSPLAN Forslag i høring i perioden 30. oktober 2018-27. december 2018 I høringsperioden kan indsigelser indsendes på mail teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller til Teknik og Miljø Fredensvej
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereRynket rose. i undervisningen. Rosa rugosa. Natur & teknik, Biologi og Geografi for Folkeskolens mellemtrin og overbygning
! Rynket rose Rosa rugosa i undervisningen Natur & teknik, Biologi og Geografi for Folkeskolens mellemtrin og overbygning! Rynket rose i undervisningen Undersøgelser i Natur og teknik og Biologi med en
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune 2017-2027 1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune Version 1.1. Senest ændret april 2018 Vedtaget maj 2017 af:
Læs mereFår redder strandenge og klitheder
Får redder strandenge og klitheder Danske og internationale naturplejeeksperter samlet til Rose-seminar på Gjellerodde. Af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult Hybenroser breder
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende
Læs mereIndsatsplan - forslag
Indsatsplan - forslag Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Revideret 2019 Forfatter: Sandra Arvidson Oprettet den 18. januar 2019 Dokument nr. 480-2018-281696 Sags nr. 480-2018-23586 Indhold
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4
Læs mereHybenroseprojektet, Vangså Referat af borgermøde 1. august 2014
Hybenroseprojekt, Vangså Side 1 af 7 Hybenroseprojektet, Vangså Sted: Jette og Ole Andersen, Skjærbakken 17, 7700 Thisted Referent: Sten Melson Referat version: 2, 7. august 2014 Deltagere: Jette og Poul
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereKommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Rebild Kommune 2015-2017 1. Indledning Kæmpe-Bjørneklo hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Planten stammer oprindeligt far det vestlige Kaukasus, hvorfra
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereBekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen
Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen 1 Restoration of Danish Coastal Habitats (REDCOHA) remote sensing på ca 11.000 ha med det formål at
Læs mereNaturpleje og Invasive planter på Anholt:
Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne
Læs mereBekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019 Indhold Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 3 Baggrund 3 Indsatsplanen 4 Indsatsområde 4 Bekæmpelsesfrist og håndhævelse 4
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune 2011-2021 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Politisk godkendelse... 3 4 Indsatsområdet... 3 5 Gyldighedsområde...
Læs mereBekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019 Indhold Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 3 Baggrund 3 Indsatsplanen 4 Indsatsområde 4 Bekæmpelsesfrist og håndhævelse 4 Kend
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune 2016-2026 Middelfart Kommune 2016 1 Indledning Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Læs mereVedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27. juni 2016, til fræsning af rynket rose med bioroter
Naturstyrelsen Thy Søholt vej 6 Thisted Att. Cornelia Maj Christensen Natur J.nr. nst-352-00005 Ref. MAQUI Den 3. februar 2017 Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27.
Læs mereSmukke planter du kommer til at bande langt væk
Smukke planter du kommer til at bande langt væk De er smukke og frodige at se på. De er føjelige, etablerer sig nemt, fylder hurtigt meget - og så er de svære at komme af med. Her er tale om planter, som
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereRynket Rose's (Rosa rugosa) udbredelse og spredningshastighed i det vestlige Thy
j.nr. SNS-444-00027 Rynket Rose's (Rosa rugosa) udbredelse og spredningshastighed i det vestlige Thy Statusrapport 01-01-2008 Skov- og Naturstyrelsen - Thy, Søholtvej 6, 7700 Thisted By- og Landskabstyrelsen
Læs mereForslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Læs mereTeknik og Miljø. Indsatsplan. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo i hele Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo i hele Slagelse Kommune Indhold Indledning... 3 Indsatsplanens udbredelse og opdeling... 4 Beskrivelse af Kæmpe-Bjørneklo... 5 Vejledning i Bekæmpelse
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Hjarnø. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Hjarnø Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Hjarnø er projektområde nr. 1 i LIFE BaltCoast projektet og er en del
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Lovgrundlag Indsatsområde, ikrafttrædelse og varighed Målsætning Bekæmpelsespligt...
Forord Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) tilhører den gruppe af planter, der betegnes som værende invasive. Denne type af planter udgør en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed, fordi
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereUdkast til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Udkast til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Natur og Landskab April 2013 Derfor skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes i Faaborg-Midtfyn Kommune Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart,
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereInvasive planter i klitnaturen
Invasive planter i klitnaturen Udarbejdet af Bent Aaby Baggrund I dag er der en udbredt handel overalt på jorden, og vi har kontakt med selv de fjerneste lande. Globaliseringen bevirker, at mange planter
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2009-2019 Foto: Kæmpe Bjørneklo, Marianne Lindhardt 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Bjørnekloens biologi
Læs mereOmstilling/Tilpasning budget 2015-18
Frederikshavn Kommune Teknisk udvalg Omstilling/Tilpasning budget 2015-18 Økonomicentret, d. juni 2014 Drifts besparelses forslag Vinter -562-709 -818-925 Renhold af belægninger og bekæmpelse af invasive
Læs merePlejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen
Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune. Maj Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune Maj 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Bekæmpelsesfrister... 3 Kontrol og påbud... 3 Kæmpebjørneklo
Læs merePlejeplan for Høje Lindebjerg
Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed
Læs mereLIFE Overdrev II Site Specific Action Plan
LIFE Overdrev II Site Specific Action Plan for Naturstyrelsens projektarealer i Natura 2000-område Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø (DK00EX130) 2010-2013 Indhold Titel: LIFE Overdrev
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Derfor skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes i Faaborg-Midtfyn Kommune Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt i Danmark. Planten
Læs mereStøtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard
Støtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard Bekæmpelse af Rosa rugosa Der bør udarbejdes konkrete vejledninger vedr. bekæmpelsen,
Læs mereGlansbladet hæg. Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina)
Glansbladet hæg Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina) Titel: Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina) Forfatter:
Læs mereAktionsplan. Flyvesandet DK108
Aktionsplan Flyvesandet DK108 Udarbejdet af Annette Strøm Jacobsen og Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereDato: 2. oktober Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven Klampenborg
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 30 57 42 17, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 2. oktober 2016 Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven
Læs mereUdkast -INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Fredericia Kommune
Udkast -INDSATSPLAN Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Fredericia Kommune 2010-2020 Forord Kæmpe-bjørneklo er et problem i den danske natur. I Fredericia Kommune findes planten spredt i hele kommunen med de
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
Læs mere1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg
Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereForslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune
Forslag Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag vedtaget af Roskilde Byråd oktober 2009 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mere