INCITAMENTS ORDNINGER

Transkript

1 INCITAMENTS ORDNINGER December 2012

2 INDHOLD Incitamentsordninger hvilke og hvorfor 1 Aktietegningsoptioner 7 Aktiekøbsoptioner 13 Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier 19 Gratisaktier 23 Konvertible gældsbreve 27 Fantomaktier 31 Præstationsbonus 35 Fastholdelsesbonus 38 Særlige udenlandske incitamentsordninger 41 Incitamentsordninger overblik 43 Kontakt 44

3 INCITAMENTSORDNINGER HVILKE OG HVORFOR For mange danske virksomheder er incitamentsordninger en effektiv måde at tiltrække, motivere og fastholde kvalificerede medarbejdere på. Med en incitamentsordning kan virksomheden give deltagere i ordningen en belønning for at medvirke til, at virksomheden opnår de ønskede resultater. Deltagere i en incitamentsordning kan være alle typer af medarbejdere, fx medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsråd, advisory board og andre. Lovgivningen kan indeholde særlige regler for de respektive grupper af del tagere. Det gælder især lønmodtagere og medlemmer af ledelsen. En incitamentsordning vil typisk bestå af de almindelige danske aktiebaserede eller kontantbaserede ordninger eller en kombination af disse. Aktiebaserede incitamentsordninger omfatter i denne sammenhæng både aktie- og anpartsbaserede (kapitalandelsbaserede) ordninger. Incitamentsordninger kan også bestå af særlige udenlandske ordninger, hvis selskabet er en del af en udenlandsk koncern. INCITAMENTSORDNINGER 1

4 ALMINDELIGE DANSKE INCITAMENTSORDNINGER SÆRLIGE UDENLANDSKE INCITAMENTSORDNINGER Aktiebaserede incitamentsordninger Kontantbaserede incitamentsordninger Aktiebaserede incitamentsordninger Kontantbaserede incitamentsordninger Aktietegningsoptioner Fantomaktier Employee Stock Purchase Plans (ESPP) Stock Appreciation Rights (SARs) Aktiekøbsoptioner Præstationsbonus Restricted Stock (RS) og Restricted Stock Units (RSU) Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier Gratisaktier Konvertible gældsbreve Fastholdelsesbonus Shared Performance Stock Awards (SPSA) Matching Shares Kombinationsordninger Kombinationsordninger Ved skattereformen fra 2010 blev de tidligere gældende, lempelige skatte regler for medarbejderobligationer ophævet. Det betyder, at det ikke længere er attraktivt at benytte denne ordning. Ændringerne har som udgangspunkt ikke betydning for eksisterende medarbejderobligationsordninger, men det kan undertiden være tilfældet. I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2012 blev regler, der gav mulighed for at udskyde beskatningen af tildelingen af aktier, afskaffet. Der eksisterede tidligere to sådanne regelsæt i henholdsvis ligningslovens 7 A og 7 H. Det ene de såkaldte 7 A-ordninger gav mulighed for, at et selskab kunne tildele medarbejderne enten gratisaktier eller aktier til favørkurs. Ordningerne kaldtes også de generelle medarbejderordninger, da en betingelse for reglernes anvendelse var, at der skete tildeling til en større gruppe af medarbejdere. Det andet regelsæt den såkaldte 7 H-ordning gav mulighed for, at et selskab kunne tildele enkelte medarbejdere aktier og/eller aktieoptioner, så medarbejderen ikke skulle beskattes ved tildelingen af aktierne/optionerne, men først ved afståelsen af aktierne. Beskatningen skulle da ske i henhold til aktieavancebeskatningslovens regler. I modsætning til ordninger efter 7 A havde selskabet ikke adgang til at fradrage udgiften til en 7 H-ordning. Det var blandt andet en betingelse for ordningens anvendelse, at der var indgået en aftale om anvendelse af reglerne, og at der maksimalt blev tildelt aktier svarende til 10 % af årslønnen. Reglerne i den tidligere 7 H i ligningsloven vil finde anvendelse også på fremtidige tildelinger, når aktieaflønningsaftalen mellem selskabet og medarbejderen er indgået inden 21. november Reglerne i den tidligere 7 A i ligningsloven vil fortsat finde anvendelse på tildelinger, der skete senest 31. december 2012, hvis aftalen om tildeling er indgået inden 21. november INCITAMENTSORDNINGER

5 Kendetegn TYPISKE KENDETEGN VED INCITAMENTSORDNINGER Et fællestræk ved de almindeligt anvendte incitamentsordninger er, at deltagere i ordningen får en resultatbaseret aflønning, som giver deltagerne en økonomisk motivation som supplement til den faste løn. En grundlæggende forskel på ordningerne er, at de aktiebaserede ordninger kan gøre deltagerne til medejere af virksomheden, mens de kontantbaserede ordninger alene kan medføre udbetaling af et kontant beløb. De aktiebaserede ordninger følger værdiudviklingen i aktierne og skaber her ved typisk en mere langsigtet motivation hos deltagerne, end det er tilfældet med de kontantbaserede ordninger. Aktiebaserede incitamentsordninger Kan give medejerskab til selskabet Incitamentsvirkningen følger værdiudviklingen af aktierne Kan skabe langsigtet motivation hos deltagerne Kan medvirke til at optimere selskabets aktieværdi Kontantbaserede incitamentsordninger Kan give et kontant beløb, men ikke medejerskab til virksomheden Incitamentsvirkningen følger ikke værdiudviklingen af aktierne, bortset fra fantomaktieordninger Skaber typisk en mere kortsigtet motivation hos deltagerne Kan medvirke til at optimere løsningen af specifikke mål i virksomheden, eksempelvis et projektarbejde INCITAMENTSORDNINGER 3

6 Lovgivningen indeholder særlige regler om incitamentsaflønning i finansielle virksomheder og i aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger om aflønning og vejledning om retningslinjer for incitamentsaflønning gælder for danske selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Formål Virksomheden bør gøre sig klart, hvilke mål den ønsker at opnå ved at tilbyde deltagerne en incitamentsordning. Ofte vil virksomhedens ledelse have flere grunde til at tilbyde en incitamentsordning. Samtidig bør deltagerne overveje konsekvenserne ved at indgå i en incitamentsordning. FORMÅLET MED INCITAMENTSORDNINGER Aktiebaserede incitamentsordninger Kontantbaserede incitamentsordninger Fastholde/tiltrække arbejdskraft Tilbyde en konkurrencedygtig lønpakke Skabe motivation til at udføre arbejdet bedre/mere effektivt Opnå likviditetsmæssige fordele Ensrette deltagernes og ejernes interesse i at øge selskabets værdi/aktiekurs og få deltagerne til at agere som medejere af selskabet Opnå løntilbageholdenhed Opfylde krav fra investorer Ensrette ledelsens og deltagernes fokus på og ønske om at opnå bestemte mål Forberede generationsskifte 4 INCITAMENTSORDNINGER

7 Valg af ordning VALG AF INCITAMENTSORDNING Ledelsens valg af incitamentsordning afhænger af en række forhold i virksomheden, fx økonomiske, kommercielle og juridiske forhold. For at opnå en ordning, der bedst muligt tilgodeser virksomhedens forskellige interesser, bør ledelsen nøje afveje fordele og ulemper ved de enkelte ordninger. Valg af incitamentsordning bør først og fremmest tage afsæt i virksomhedens mål med ordningen. Virksomhedens ledelse skal inddrage forhold som virksomhedens branche, kapitalstruktur, forretningsmodel og vederlagspolitik, når den skal træffe beslutning. Ordningen bør desuden så vidt muligt afspejle de enkelte deltageres ønsker, forventninger og risikovillighed. Hvis ordningen ikke er indrettet og formuleret i overensstemmelse med virksomhedens samlede interesser og/eller efter virksomhedens hensigt, kan det få betydelige juridiske og økonomiske konsekvenser for virksomheden. Det er derfor også væsentligt at få afdækket de juridiske aspekter ved valg af en given incitamentsordning. Kommercielle aspekter Ledelsens mål med ordningen Kapitalstruktur og kommercielle interesser Kutyme inden for branchen Forventninger til fremtiden, fx foranstående omstruktureringer, salg, generationsskifte eller børsnotering Juridiske aspekter Særlige krav til vedtagelse og offentlighed Skattemæssige konsekvenser for deltagerne og virksomheden, herunder særlige gunstige skatteregler Arbejds- og ansættelsesretlig regulering, særligt ved fratræden Konsekvenser af deltagerens separation, skilsmisse eller død Afhængigt af den valgte ordning varierer de selskabsretlige krav for at kunne indføre en incitamentsordning. Tilsvarende vil kravene til offentlighed om ordningen være forskellige og afhænge af den konkrete ordning. For virksomheden har det desuden betydning, om incitamentsordningen kan udformes som en skattebegunstiget ordning, og om virksomheden har skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Både for virksomheden og den enkelte deltager gælder, at skattelovgivningen indeholder betydelige forskelle på, hvordan de enkelte incitamentsordninger beskattes, og hvornår beskatningen sker. Den ansættelsesretlige regulering af de forskellige incitamentsordninger varierer i forhold til deltagerens rettig heder, fx ved fratræden. Incitamentsordninger bør desuden tage højde for konsekvenserne af deltagerens separation, skilsmisse og død. Rettigheder i forbindelse med en incitamentsordning indgår som udgangspunkt i et skifte ved separation, skilsmisse og død. Selskabet kan betinge sig, at ordningen gøres til deltagerens særeje, som oprettes ved en ægtepagt mellem deltageren og dennes ægtefælle. Værdiansættelse af rettighederne i forbindelse med et skifte kan være særdeles vanskelig. Ressourcer, herunder virksomhedens økonomiske situation og vederlagspolitik Individuelle eller generelle ordninger Interesser og ønsker fra ejere, investorer og øvrige interessenter Deltagernes ønsker, forventninger og risikovillighed Typer af deltagere og deres sammensætning Regnskabsmæssige behandling og værdiansættelse Hvad enten en incitamentsordning er etableret i Danmark eller i et udenlandsk koncernselskab, kan der være udfordringer af ansættelsesretlig og skatteretlig karakter i forbindelse med en eventuel udstationering. Udenlandske incitamentsordninger er udarbejdet på grundlag af andre retssystemer end det danske. Sådanne ordninger kan være vanskelige at indpasse under dansk lovgivning, og de juridiske aspekter bør derfor afdækkes nøje. INCITAMENTSORDNINGER 5

8 Etablering For at etablere en incitamentsordning skal virksomhedens ledelse og deltagere i ordningen gennem en proces, som kan være mere eller mindre omfattende afhængigt af den konkrete ordning. Herunder nævnes de typiske arbejdsgange, når man etablerer en incitamentsordning. 1 IDENTIFICERE ØNSKER OG BEHOV TIL ORDNINGEN (FORMÅL) 2 AFDÆKKE ØKONOMISKE OG JURIDISKE KONSEKVENSER AF VALG AF ORDNING 3 TRÆFFE BESLUTNING OM VALG AF ORDNING I RELEVANT BESLUTNINGSORGAN 4 FASTLÆGGE RETNINGSLINJER FOR ORDNINGEN OG TILDELINGEN SAMT VÆRDIANSÆTTE AKTIER (HVOR RELEVANT) 5 FASTLÆGGE FULDSTÆNDIGE VILKÅR FOR ORDNINGEN OG UDFORME AFTALEN 6 VEDTAGE DEN SAMLEDE ORDNING I RELEVANT BESLUTNINGS ORGAN 7 PRÆSENTERE ORDNING FOR DELTAGERNE 8 INDGÅ NØDVENDIGE AFTALER MED DELTAGERNE 9 ADMINISTRERE ORDNINGEN 10 FASTLÆGGE PLAN OG POLITIK FOR FREMTIDIGE ORDNINGER 6 INCITAMENTSORDNINGER

9 AKTIETEGNINGSOPTIONER Hvad er aktietegningsoptioner? Aktietegningsoptioner også kaldet warrants giver del tageren ret til på et senere tidspunkt at tegne nye aktier i (arbejdsgiver)selskabet eller andre koncernforbundne selskaber til en kurs, som er aftalt på forhånd. Tegningsoptioner kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Med selskabslovens delvise ikrafttræden marts 2010 er der indført tilsvarende regler om tegningsoptioner for anpartsselskaber. Aftalen indeholder typisk et vilkår om en modningsperiode efter tildelingen, hvor deltageren ikke kan udnytte optionen (også kaldet vestingperioden). Efter modningsperioden kommer én men oftest flere udnyttelsesperiode, hvor deltageren kan udnytte optionen. Hvis deltageren udnytter optionen, skal denne betale tegningsbeløbet til det selskab, der har udstedt aktietegningsoptionen. Det medfører en kapitalforhøjelse i selskabet. Aktietegningsoptioner adskiller sig fra aktiekøbsoptioner ved, at aktietegningsoptioner giver deltageren ret til at nytegne aktier, mens aktiekøbsoptioner giver deltageren ret til at købe eksisterende aktier. Ved udnyttelse af aktiekøbsoptioner sker der derfor (modsat aktietegningsoptioner) ingen forhøjelse af aktiekapitalen. Hvad kræver selskabsretten? For at udstede aktietegningsoptioner skal det selskab, der udsteder dem, holde en generalforsamling, der beslutter tildelingen af aktietegningsoptioner, eller som skal bemyndige selskabets øverste ledelse til at foretage tildelingen. Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter til brug for generalforsamlingen. Krav til stemmeflertal på generalforsamlingen afhænger blandt andet af, om selskabet udsteder aktietegningsoptionerne til markedskurs eller til favørkurs (det vil sige til en lavere kurs end aktiernes markedskurs). Endvidere har det betydning, om deltageren, som tildeles aktietegningsoptioner, er aktionær i forvejen. Generalforsamlingens beslutning om at udstede aktietegnings optioner skal indeholde stillingtagen til en række forhold, herunder til betydningen af efterfølgende ændringer i selskabskapitalen eller omstruktureringer i selskabet (fusion, spaltning mv.). SELSKABSRET Fordele Ulemper/krav Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en aktietegningsoptionsordning. Nedenfor nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, herunder om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) udnyttelseskursen på aktietegningsoptionerne, og om den skal være fast eller variabel (fx stige over tid) om der eventuelt skal være et vederlag for aktietegningsoptionerne, som deltagerne skal betale ved tildelingen af optionerne modningsperiodens varighed udnyttelsesperiodens varighed og eventuelle faste udnyttelsesvinduer inden for udnyttelsesperioden særlige vilkår for aktietegningsoptionerne og de aktier, deltageren tegner på grundlag deraf (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren udnyttelsesbetingelser/mål, der skal opnås for at kunne udnytte aktietegningsoptionerne. Selskabet får kapital, når deltageren udnytter optionen (kapitalforhøjelse i selskabet) Selskabets likviditet bliver ikke belastet af incitamentsordningen Krav om generalforsamling Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter, som generalforsamlingen skal godkende Offentlighed om ordningens indhold i selskabets vedtægter (særlige vedtagelses- og/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder) Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet, herunder løbende registreringer af kapitalforhøjelser, når deltagere udnytter optioner INCITAMENTSORDNINGER 7

10 Hvordan beskattes aktietegningsoptioner? For deltagere i aktietegningsoptionsordninger har beskatningen af ordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidste ende står tilbage med. For selskabet har valget af ordning betydning for muligheden for og størrelsen af et skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Skattelovgivningen giver mulighed for at udforme en aktietegningsoptionsordning som en skattebegunstiget ordning. SKATTERET Fordele Mulighed for en skattemæssigt begunstiget ordning, som for deltageren indebærer skatteudskydelse og/eller reduceret beskatning af værdien, når beskatningen sammenholdes med almindelig lønbeskatning Efter omstændighederne mulighed for fradragsret for arbejdsgiverselskabet. Ingen beskatning, hvis optionen udløber uudnyttet Ulemper/krav Opfyldelse af admini strative krav, der sikrer, at skattereglerne overholdes 8 INCITAMENTSORDNINGER

11 BESKATNING AF AKTIETEGNINGSOPTIONER Skatteordning 28 Personkreds Beskatningstidspunkt Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Indeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Særlige krav til ordning Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde Ved udnyttelse/salg af optionen Forskellen mellem købspris og aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende salg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vil sige med 27/42 % Ja, opgøres på udnyttelses-/optionssalgstidspunktet Nej Ja Forudsætter, at mindst én af parterne kan forlange afregning i aktier Skal være vederlag for personligt arbejde Skal vedrøre aktier i arbejdsgiverselskab eller koncernforbundet selskab Gælder kun, hvis der ikke er betalt markedspris for selve aktietegningsoptionen For aktietegningsoptioner er ligningslovens 28 relevant. For ordninger etableret forud for 21. november 2011, kan de tidligere regler i ligningslovens 7 A og 7 H tillige være relevante. INCITAMENTSORDNINGER 9

12 Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Hvis deltageren er lønmodtager, er aktietegningsoptionsordninger som udgangspunkt underlagt bestemmelserne i aktieoptionsloven. Aktieoptionsloven indeholder en regulering af en række ansættelsesretlige forhold, når lønmodtagere får aktietegningsoptioner. Loven regulerer blandt andet selskabets og lønmodtagerens retsstilling ved dennes eventuelle fratræden. Hvis selskabet opsiger lønmodtagere, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, vil de efter bestemmelserne i aktieoptionsloven være berettiget til at beholde aktietegningsoptionerne, som om de stadig var ansat i selskabet. Aktietegningsoptionsordninger bliver ikke betragtet som løn i traditionel forstand. Selskabet skal derfor ikke beregne feriepenge af værdien af optionerne. Det afhænger af den individuelle aftale, om værdien af optionerne er en del af den pensionsberettigede løn. Ansættelsesbevisloven kan ikke anvendes i forbindelse med aktietegningsoptioner, idet arbejdsgiverens oplysningspligt er særskilt reguleret i aktieoptionsloven. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af aktieoptionsloven. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af vilkårene i aftalen. ANSÆTTELSESRET Fordele Aktieoptionsloven giver klarhed over lønmodtagerens retsstilling ved ansættelsesforholdets ophør En lønmodtager, der selv siger op, er ikke berettiget til at beholde tildelte aktietegningsoptioner, medmindre opsigelsen skyldes selskabets misligholdelse, eller dette er særskilt aftalt med selskabet Der skal ikke beregnes feriepenge, fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for konkurrence- og kundeklausuler af værdien af optionerne Ingen begrænsninger for direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere (aftalefrihed) Ulemper/krav Lønmodtagere, der opsiges af selskabet, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, er berettiget til at beholde aktietegningsoptionerne efter fratræden Lønmodtageren har ret til tildeling af en forholdsmæssig andel af aktietegningsoptioner beregnet på baggrund af ansættelsestiden i den optjeningsperiode, hvori lønmodtageren fratræder Aktieoptionsloven stiller krav om særlig oplysningspligt for selskabet over for lønmodtagere oplysningerne skal gives på dansk 10 INCITAMENTSORDNINGER

13 Hvornår kan det være attraktivt at bruge aktietegningsoptioner? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Hvis målet er, at deltagerne i ordningen skal få incitament til at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, er en aktiebaseret ordning som aktietegningsoptionsordningen en mulighed. Ordningen får deltagerne til at fokusere på de langsigtede resultater i virksomheden. Dog kan incitamentseffekten svækkes, hvis deltagerne ikke kan se sammenhængen mellem arbejdsindsatsen og aktiekursen. Incitamentsvirkningen kan ligeledes svækkes, hvis deltagerne ikke har udsigt til en kursstigning inden for en overskuelig fremtid. Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af ordningen. Administrationen af aktietegningsoptionsordninger kan dog være ressourcekrævende. Aktietegningsoptionsordninger er især relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktietegnings optionerne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i virksomheden inden for en kortere tidshorisont. INCITAMENTSORDNINGER 11

14 12 INCITAMENTSORDNINGER

15 AKTIEKØBSOPTIONER Hvad er aktiekøbsoptioner? Aktiekøbsoptioner giver deltageren i ordningen ret til på et senere tidspunkt at købe eksisterende aktier i (arbejdsgiver)selskabet eller koncernforbundne selskaber til en kurs, som er aftalt på forhånd. Købsoptioner kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Aftalen indeholder typisk et vilkår om en modningsperiode efter tildelingen af optionen, hvor deltageren ikke kan udnytte den (også kaldet vestingperioden). Efter modningsperioden kommer en udnyttelsesperiode, hvor deltageren kan udnytte optionen. Køber deltageren aktierne af det selskab, der udsteder aktiekøbsoptionerne, skal selskabet overdrage aktierne til deltageren mod deltagerens betaling af købesummen for aktierne. Aktiekøbsoptioner adskiller sig fra aktietegningsoptioner ved, at aktietegningsoptioner giver ret til at nytegne aktier, mens aktiekøbsoptioner giver ret til at købe eksisterende aktier. Ved udnyttelse af aktiekøbsoptioner sker der derfor (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ingen forhøjelse af aktiekapitalen. Hvad kræver selskabsretten? Aktiekøbsoptioner er (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende det. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. For at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser i henhold til en aktiekøbsoptionsordning sælger det selskab, der har udstedt aktiekøbsoptionerne, egne aktier til de enkelte deltagere i ordningen. Hvis selskabet ikke har en beholdning af egne aktier, er selskabet nødt til at købe aktier fra selskabets aktionærer. Det kræver, at selskabet har den nødvendige frie reserver til at erhverve aktierne, og at generalforsamlingen har bemyndiget selskabets ledelse til at købe egne aktier. Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en aktiekøbsoptionsordning. Herunder nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) udnyttelseskursen på aktiekøbsoptionerne om udnyttelseskursen skal være fast eller variabel (fx stige over tid) eventuelt vederlag for aktiekøbsoptionerne, som deltageren skal betale ved tildelingen af optionerne modningsperiodens varighed udnyttelsesperiodens varighed og eventuelle faste udnyttelsesvinduer inden for udnyttelsesperioden særlige vilkår for aktiekøbsoptionerne og de aktier, deltageren erhverver på grundlag deraf (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. SELSKABSRET Fordele Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse, medmindre selskabet skal købe aktier fra selskabets aktionærer for at kunne opfylde optionerne Ingen offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af ordningen, medmindre selskabet skal købe de nødvendige aktier for at kunne opfylde optionerne Ulemper/krav Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet. Særligt hvor selskabet som følge af ordningen får et større antal minoritetsaktionærer INCITAMENTSORDNINGER 13

16 Hvordan beskattes aktiekøbsoptioner? For deltagere i aktiekøbsoptionsordninger har beskatningen af ordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidste ende står tilbage med. For selskabet har valget af ordning betydning for muligheden for og størrelsen af et skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Skattelovgivningen giver mulighed for at udforme aktiekøbsoptioner som en skattebegunstiget ordning. SKATTERET Fordele Mulighed for en skattemæssigt begunstiget ordning, som for deltageren indebærer skatteudskydelse og/eller reduceret beskatning af værdien, når beskatningen sammenholdes med almindelig lønbeskatning Fradragsret for arbejdsgiverselskabet. Ingen beskatning, hvis optionen udløber uudnyttet. Ulemper/krav Opfyldelse af administra tive krav, der sikrer, at skattereglerne overholdes 14 INCITAMENTSORDNINGER

17 BESKATNING AF AKTIEKØBSOPTIONER Skatteordning 28 Personkreds Beskatningstidspunkt Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Indeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Særlige krav til ordning Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde Ved udnyttelse/salg af optionen Forskellen mellem købspris og aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende salg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vil sige med 27/42 % Ja, opgøres på udnyttelses-/optionssalgstidspunktet Nej Ja Forudsætter, at mindst én af parterne kan forlange afregning i aktier Skal være vederlag for personligt arbejde Skal vedrøre aktier i arbejdsgiverselskab eller koncernforbundet selskab Gælder kun, hvis der ikke er betalt markedspris for selve aktietegningsoptionen For aktiekøbsoptioner er ligningslovens 28 relevant. INCITAMENTSORDNINGER 15

18 Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Hvis deltageren er lønmodtager, er aktiekøbsoptioner som udgangspunkt underlagt bestemmelserne i aktieoptionsloven. Aktieoptionsloven indeholder en regulering af en række ansættelsesretlige forhold, når lønmodtagere får aktiekøbsoptioner. Aktieoptionsloven regulerer blandt andet selskabets og lønmodtagerens stilling ved medarbejderens fratræden. Hvis selskabet opsiger lønmodtagere, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, vil de efter bestemmelserne i aktieoptionsloven være berettiget til at beholde aktiekøbsoptionerne, som om de stadig var ansat i selskabet. Aktiekøbsoptioner bliver ikke betragtet som løn i traditionel forstand. Selskabet skal derfor ikke beregne feriepenge af værdien af optionerne. Det afhænger af den individuelle aftale, om værdien af optionerne er en del af den pensionsberettigede løn, hvilket dog normalt ikke vil være tilfældet. Ansættelsesbevisloven kan ikke anvendes i forbindelse med aktiekøbsoptioner, idet arbejdsgiverens oplysningspligt er særskilt reguleret i aktieoptionsloven. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af aktieoptionsloven. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af vilkårene i aftalen. ANSÆTTELSESRET Fordele Aktieoptionsloven giver klarhed over lønmodtagerens retsstilling ved ansættelsesforholdets ophør En lønmodtager, der selv siger op, er ikke berettiget til at beholde tildelte aktiekøbsoptioner efter fratræden, medmindre opsigelsen skyldes selskabets misligholdelse, eller dette er særskilt aftalt med selskabet Der skal ikke beregnes feriepenge, fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for konkurrence- og kundeklausuler af værdien af optionerne Ingen begrænsninger for direktionen (aftalefrihed) Ulemper/krav Lønmodtagere, der opsiges af virksomheden, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, er berettiget til at beholde aktiekøbsoptionerne efter fratræden Lønmodtagere har ret til tildeling af en forholdsmæssig andel af aktiekøbsoptioner beregnet på baggrund af ansættelses tiden i den optjeningsperiode, hvori lønmodtageren fratræder Aktieoptionsloven stiller krav om særlig oplysningspligt for selskabet over for lønmodtagerne oplysningerne skal gives på dansk 16 INCITAMENTSORDNINGER

19 Hvornår kan det være attraktivt at bruge aktiekøbsoptioner? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, øko nomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Hvis målet er, at deltagerne i ordningen skal få incitament til at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, er en aktiebaseret ordning som aktiekøbsoptionsordningen en mulighed. Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af ordningen, medmindre selskabet skal indkøbe de nødvendige aktier for at opfylde optionerne. Administrationen af aktiekøbsoptionsordninger kan dog være ressourcekrævende for selskabet. Aktiekøbsoptionsordninger er især relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktiekøbsoptionerne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i selskabet inden for en kortere tidshorisont. Ordningen får deltagerne til at fokusere på de langsigtede resultater i virksomheden. Incitamentseffekten kan svækkes, hvis deltagerne ikke kan se sammenhængen mellem arbejdsindsatsten og aktiekursen. Incitamentsvirkningen kan ligeledes svækkes, hvis deltagerne ikke har udsigt til en kursstigning inden for en overskuelig fremtid. INCITAMENTSORDNINGER 17

20 18 INCITAMENTSORDNINGER

21 AKTIEKØBSORDNINGER, HERUNDER FAVØRKURSAKTIER Hvad er aktiekøbsordninger? Aktiekøbsordninger indebærer, at selskabet tilbyder deltageren at købe aktier i (arbejdsgiver)selskabet eller koncernforbundne selskaber til en kurs, som er aftalt på forhånd. Aktiekøbsordninger kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Favørkursaktier betyder, at deltageren får tilbudt aktierne til en kurs, der er lavere end aktiernes markedskurs. Deltageren i en aktiekøbsordning bliver aktionær i selskabet allerede i forbindelse med ordningens etablering. Det er anderledes end ved aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioner, som er kendetegnet ved, at deltageren kan vælge at tegne eller købe aktier senere efter en modningsperiode. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. For at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser i henhold til en aktiekøbsordning skal selskabet sælge egne aktier til deltageren. Hvis selskabet ikke har en beholdning af egne aktier, er selskabet nødt til at købe aktierne fra selskabets aktionærer. Det kræver, at selskabet har den nødvendige frie reserver til at erhverve aktierne, og at general forsamlingen har bemyndiget selskabets ledelse til at købe egne aktier. SELSKABSRET Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en aktiekøbsordning. Herunder nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) eventuel fastsættelse af kursen på aktierne fastsættelse af købsprisen på aktierne særlige vilkår for de aktier, deltageren køber på grundlag af aktiekøbsordningen (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. Hvad kræver selskabsretten? Beslutningen om at give deltageren en aktiekøbsordning er (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende det. Fordele Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse, medmindre selskabet skal købe aktier fra selskabets aktionærer for at kunne opfylde aktiekøbsordningen Ingen krav om offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af incitamentsordningen, medmindre selskabet skal købe de nødvendige aktier for at kunne opfylde aktiekøbsordningen Ulemper/krav Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet. Særligt hvor selskabet som følge af ordningen får et større antal minoritetsaktionærer INCITAMENTSORDNINGER 19

22 Hvordan beskattes aktiekøbsordninger? For deltagere i aktiekøbsordninger har beskatningen af ordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidste ende står tilbage med. For selskabet har valget af ordning betydning for muligheden for et skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Skattelov givningen giver ikke mulighed for at udforme aktiekøbsordninger som en skattebegunstiget ordning. Den skattemæssige behandling af aktiekøbsordninger afhænger først og fremmest af, om selskabet tilbyder deltageren aktiekøbsordningen til favørpris eller til markedspris. Sker købet til markedspris, har købet normalt ikke skattemæssige konsekvenser for deltageren eller for selskabet. Sker købet til en favørpris, vil fordelen skulle beskattes som et almindeligt løngode. SKATTERET Fordele Ingen (dog vil efterfølgende værdistigninger blive beskattet som aktieindkomst og dermed normalt være lavere beskattet end en tilsvarende lønindkomst) Ulemper/krav Den skattemæssige værdiansættelse kan give problemer, når der ikke er tale om aktier, der handles løbende mellem uafhængige parter 20 INCITAMENTSORDNINGER

23 BESKATNING AF AKTIEKØBSORDNINGER Skatteordning Personkreds Beskatningstidspunkt Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Indeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Særlige krav til ordning Alm. løngode Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde for selskabet Købstidspunktet Forskellen mellem aktie købspris og aktiernes markedskurs på anskaffelsestidspunktet beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende aktiesalg beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktie indkomst, det vil sige med 27/42 % Ja, opgøres på det konkrete retserhvervelsestidspunkt Nej Ja Ingen INCITAMENTSORDNINGER 21

24 Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Aktiekøbsordninger, hvor medarbejdere køber aktier til markedspris, er som udgangspunkt ikke omfattet af den ansættelsesretlige lovgivning. De anses for et aktiekøb, der er foretaget som led i medarbejderens personlige investering. Den indgåede aftale mellem medarbejder og selskab er omfattet af de almindelige aftaleretlige principper, og domstolene kan efter omstændighederne tilsidesætte eller ændre aftalen, hvis den er urimelig for medarbejderen. Den ansættelsesretlige lovgivning, fx funktionærloven og ferieloven, finder således ikke anvendelse på aktiekøbsordninger til markedskurs. Det er usikkert, om lov om ansættelsesbeviser finder anvendelse. Derimod finder den ansættelsesretlige lovgivning anvendelse på favørkursaktier, idet en medarbejder, der fratræder i løbet af et optjeningsår efter princippet i funktionærlovens 17 a forbliver berettiget til en forholdsmæssig andel af de favørkursaktier, medarbejderen ville være berettiget til at erhverve, hvis han/hun havde været ansat hele året. Lov om ansættelsesbeviser finder sandsynligvis også anvendelse på en favørkursaktieordning. Ferieloven kan finde anvendelse på den del af kursen i en favørordning, der udgør et løngode. Hvornår kan det være attraktivt at bruge aktiekøbsordninger? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante medarbejdergruppes sammensætning. Hvis målet er, at deltagere i ordningen skal få incitament til at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, er en aktiebaseret ordning som aktiekøbsordningen en mulighed. Det kan navnlig være relevant, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktierne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i selskabet inden for en kortere tidshorisont. I modsætning til en aktietegningsoptionsordning eller aktiekøbsoptionsordning hvor der ingen risiko er for tab for den enkelte deltager forud for udnyttelsestidspunktet (forudsat at der ikke er betalt for tildelingen af optionen) er der i aktiekøbsordninger en risiko for, at deltagere i ordningen lider et tab, hvis aktiekursen bliver lavere end købsprisen. De vilkår, der aftales i forhold til en senere afhændelse af de pågældende aktier, kan være afgørende for domstolenes bedømmelse af aktiekøbsordningers rimelighed. ANSÆTTELSESRET Fordele Aktiekøbsordninger til markedspris er ikke omfattet af ansættelsesretlige regler, men alene af de almindelige principper i aftaleloven. Arbejdsgiveren pålægges ikke en række afledte ydelser og krav efter funktionær lovens regler Ulemper/krav Aktiekøbsordninger til favørkurs indeholder et lønelement og er derfor underlagt ufravigelig ansættelsesretlig lovgivning Særlig byrdefulde aftalevilkår, fx tilbagekøbsklausuler, kan være genstand for rimelighedscensur fra domstolenes side 22 INCITAMENTSORDNINGER

25 GRATISAKTIER Hvad er gratisaktier? Gratisaktier er aktier, som (arbejdsgiver)selskabet eller andre koncernforbundne selskaber forærer deltageren, normalt i henhold til særligt fordelagtige skatteregler. Deltageren bliver med det samme aktionær i selskabet, og det samme er tilfældet ved aktiekøbsordninger. Anderledes forholder det sig ved aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioner, som er kendetegnet ved, at deltageren kan vælge at tegne eller købe aktier efter en modningsperiode. Gratisaktier kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Deltageren kan få gratisaktier ved, at selskabet giver egne aktier til deltageren. Hvis selskabet ikke har en beholdning af egne aktier, er selskabet nødt til at købe aktierne fra selskabets aktionærer. Det kræver, at selskabet har den nødvendige frie egenkapital til at erhverve aktierne, og at generalforsamlingen har bemyndiget selskabets ledelse til at købe egne aktier. SELSKABSRET Fordele Ulemper/krav Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil forære gratisaktier. Herunder er nævnt en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere (en skattebegunstiget ordning kan dog begrænse mulighederne for at indsnævre personkredsen, jf. nærmere nedenfor) antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) særlige vilkår for de aktier, deltageren får foræret som gratisaktier (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse, medmindre selskabet skal købe aktier fra selskabets aktionærer for at kunne forære deltagerne gratisaktier Ingen krav om offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af incitamentsordningen, medmindre selskabet skal købe de nødvendige aktier for at kunne forære deltagerne gratisaktier Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet. Særligt hvor selskabet som følge af ordningen får et større antal minoritetsaktionærer Hvad kræver selskabsretten? Beslutning om at lade deltageren få gratisaktier er (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at den skal godkendes af generalforsamlingen. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. INCITAMENTSORDNINGER 23

26 Hvordan beskattes gratisaktier? Skattelovgivningen giver ikke mulighed for at give gratisaktier efter en skattebegunstiget ordning. SKATTERET Fordele Ingen (dog vil efterfølgende værdistigninger blive beskattet som aktieindkomst og dermed normalt være lavere beskattet end en tilsvarende lønindkomst) Ulemper/krav Den skattemæssige værdiansættelse kan give problemer, når der ikke er tale om aktier, der handles løbende mellem uafhængige parter 24 INCITAMENTSORDNINGER

27 BESKATNING AF GRATISAKTIEORDNINGER Skatteordning Personkreds Beskatningstidspunkt Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Indeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Særlige krav til ordning Alm. løngode Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde Ved tildeling/retserhvervelse Aktiernes markedskurs ved tildeling/retserhvervelse beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende salg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vil sige med 27/42 % Ja, opgøres på det konkrete retserhvervelsestidspunkt Nej Ja Nej For gratisaktieordninger gælder den almindelig løngodebeskatning. INCITAMENTSORDNINGER 25

28 Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Gratisaktier for funktionærer er efter gældende retspraksis omfattet af funktionærlovens regler. Dette betyder blandt andet, at et selskab, der tildeler gratisaktier ved fx kalenderårets udgang, er forpligtet til at tildele en forholdsmæssig andel af gratisaktier til de funktionærer, der er omfattet af ordningen, og som måtte være fratrådt i løbet af året, uanset årsagen hertil. Værdien af gratisaktier indgår ved beregning af feriegodtgørelse, eventuelle fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærlovens regler og kompensation for konkurrencebegrænsende klausuler. Hvis et selskab giver lønmodtagere et tilsagn om gratisaktier, skal kravene i lov om ansættelsesbeviser overholdes, og lønmodtageren skal orienteres skriftligt om tildelingen inden for de tidsfrister, som er fastsat i loven. Værdien af gratisaktier indgår kun i en eventuel pensionsberegning, hvis det kan udledes af ansættelseskontrakten eller er særskilt aftalt. Tilbagekøbs klausuler i forbindelse med gratisaktier i fx en ejeraftale kan være genstand for rimelighedscensur fra domstolenes side. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af funktionærlovens regler. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af aftalevilkårene i aftalen. ANSÆTTELSESRET Fordele Kan umiddelbart gøre medarbejderen til medejer uden investering Ingen begrænsninger for direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere (aftalefrihed) Giver et incitament til funktionæren, da værdien af denne aflønningsform ikke er fastlåst, men kan stige efter overdragelse af aktier til funktionæren og afhængigt af selskabets værdi Ulemper/krav Gratisaktier er omfattet af funktionærloven, ferieloven og ansættelsesbevisloven Tilbagekøbsklausuler i fx en ejeraftale kan være genstand for rimelighedscensur fra domstolenes side særligt hvis funktionæren bliver afskediget på usagligt grundlag Funktionærer har ret til tildeling af en forholdsmæssig andel af gratisaktier beregnet på baggrund af ansættelsestiden i den optjeningsperiode, hvori funktionæren har været ansat Hvornår kan det være attraktivt at bruge gratisaktier? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Selskaber kan vælge at tilbyde deltagere i ordningen gratisaktier for at give incitament til, at deltagere medvirker til at øge selskabets aktieværdi og få dem til at agere som ejere. Ved tildeling af gratisaktier investerer de enkelte deltagere imidlertid ikke penge i ordningen. Gratisaktieordninger kan navnlig være relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktierne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i selskabet inden for en kortere tidshorisont. 26 INCITAMENTSORDNINGER

29 KONVERTIBLE GÆLDSBREVE Hvad er konvertible gældsbreve? Konvertible gældsbreve er et lån, som deltageren giver til (arbejdsgiver)selskabet eller et koncernforbundet selskab. Lånet giver deltageren en ret, men ikke en pligt, til at konvertere (ombytte) lånet til nye aktier i det låntagende selskab. Det sker til en kurs, som er aftalt på forhånd. Et konvertibelt gældsbrev kan derfor beskrives som en kombination af et almindeligt gældsbrev og en aktietegningsoption. Konvertible gældsbreve kan benyttes i aktieog anpartsselskaber. I lånets løbetid er lånet typisk uopsigeligt for både deltageren og det låntagende selskab (bortset fra særlige forfaldsgrunde). I lånets løbetid tilskrives det låntagende selskab en rente, hvis størrelse eventuelt kan afhænge af selskabets udbytte i perioden. Deltageren bliver først aktionær i selskabet, hvis denne konverterer lånet. Det medfører samtidig en kapitalforhøjelse i selskabet. Deltageren kan vælge ikke at konvertere lånet og i stedet kræve at få tilbagebetalt gældsbrevets pålydende værdi med renter. Det vil typisk ske, hvis aktiekursen på udnyttelsestidspunktet er lavere end den aftalte konverteringskurs. Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når selskabet vil optage lån ved at udstede konvertible gældsbreve. Herunder er der nævnt en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset størrelsen, forrentningen, konverteringstidspunktet og forfaldstidspunktet for det konvertible lån konverteringskursen og konverteringsbetingelser særlige vilkår for de konvertible gældsbreve og de aktier, der tegnes på grundlag deraf (eksempelvis omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. Hvad kræver selskabsretten? Krav til stemmeflertal på generalforsamlingen afhænger blandt andet af, om selskabet udsteder de konvertible gældsbreve med en konverteringskurs, som svarer til markedskurs eller til favørkurs (det vil sige til en lavere kurs end aktiernes markedskurs). Ved udstedelse til favørkurs har det betydning, om deltageren, som tegner det konvertible gældsbrev, er aktionær i forvejen. Generalforsamlingens beslutning om at udstede konvertible gældsbreve skal indeholde stillingtagen til en række forhold, herunder til betydningen af efterfølgende ændringer i selskabskapitalen eller omstruktureringer i selskabet (fusion, spaltning mv.). SELSKABSRET Fordele Selskabet tilføres kapital, når/hvis deltageren konverterer (omlægger) lånet til aktier (kapitalforhøjelse i selskabet) Selskabet tilføres likviditet ved deltagerens indbetaling af det konvertible lån Ulemper/krav Krav om generalforsamling Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter, som generalforsamlingen skal godkende Offentlighed om ordningens indhold i selskabets vedtægter (særlige vedtagelses- og/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder) Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet, herunder løbende registreringer af kapitalforhøjelser, når deltageren konverterer lånet til aktier For at udstede konvertible gældsbreve skal selskabet holde en generalforsamling, der skal beslutte at udstede konvertible gældsbreve. Generalforsamlingen kan i stedet bemyndige selskabets øverste ledelse til at udstede konvertible gældsbreve. Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter til brug for generalforsamlingen. INCITAMENTSORDNINGER 27

30 Hvordan beskattes konvertible gældsbreve? Der gælder modsat aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioner ingen særlige skatteregler, når konvertible gældsbreve anvendes i en medarbejderincitamentsordning. Som udgangspunkt behandles konvertible gældsbreve skattemæssigt på samme måde som aktier. Skattelovgivningen indeholder imidlertid en række undtagelser og modifikationer til udgangspunktet. Det betyder, at ledelsen skal være særligt omhyggelig med at bringe klarhed over de skattemæssige forhold, når konvertible gældsbreve anvendes som incitamentsordning. SKATTERET Fordele Udløser ikke beskatning, når der konverteres fra fordring til aktier Beskatning af fortjeneste på samme måde som fortjeneste på aktier, det vil sige med 27/42 % Ulemper/krav Tildelingen er ikke underlagt særlig skattebegunstigelse, dvs. et eventuelt favørelement ved tildeling beskattes som almindelig lønindkomst Opfyldelse af administrative krav, der sikrer, at skattereglerne overholdes Den skattemæssige værdiansættelse kan give problemer, når der ikke er tale om aktier, der handles løbende mellem uafhængige parter BESKATNINGEN AF KONVERTIBLE GÆLDSBREVE Personkreds Beskatningstidspunkt Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde På det konkrete resterhvervelsestidspunkt (og igen af eventuel fortjeneste ved efterfølgende aktiesalg eller efter omstændighederne ved indfrielse af gældsbrevet) Forskellen mellem værdien af det konvertible gældsbrev og medarbejderens eventuelle købspris/den hovedstol, som medarbejderen stiller til rådighed for selskabet, beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved konvertering til aktier sker ingen beskatning. Ved efterfølgende aktiesalg eller ved indfrielse beskattes som udgangspunkt en eventuel fortjeneste som aktieindkomst, det vil sige med 27/42 %, dog sådan at beløb, der allerede er lønbeskattet, ikke indregnes i en eventuel fortjeneste Ja, af et eventuelt favørelement. Opgøres på det konkrete retserhvervelsestidspunkt Indeholdelse af A-skat/ AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Særlige krav til ordning Nej Ja Nej 28 INCITAMENTSORDNINGER

31 Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? En aftale om konvertible gældsbreve er en aftale af økonomisk karakter mellem en medarbejder og en arbejdsgiver, der ofte indeholder et favørelement. Hvis ordningen ikke indeholder et favørelement, finder den ansættelsesretlige lovgivning som fx funktionærloven og ferieloven og lov om ansættelsesbeviser som udgangspunkt ikke anvendelse. Den indgåede aftale mellem medarbejder og selskab omfattes derfor alene af almindelige aftale retlige principper. Domstolene kan efter omstændighederne tilsidesætte eller ændre aftalen, hvis aftalen er urimelig for medarbejderen. Hvis ordningen indeholder et favørelement, må en sådan ordning formodes i lighed med favørkursaktieordninger at være underlagt den almindelige ansættelsesretlige lovgivning som funktionærlovens 17a, lov om ansættelsesbeviser og måske delvist ferieloven i særlige tilfælde. Hvis gældsbrevene er udstedt til direktionsmedlemmer, giver det som regel ikke anledning til ansættelsesretlige overvejelser, hvorimod aftalelovens bestemmelser vil finde anvendelse. Hvornår kan det være attraktivt at bruge konvertible gældsbreve? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Konvertible gældsbreve anvendes ofte i forbindelse med ledende personers mere langsigtede investeringer i selskabet og ofte i kombination med andre incitamentselementer. De konvertible gældsbreve giver deltagerne et incitament til at optimere selskabets aktiekurs. ANSÆTTELSESRET Fordele Giver selskabet mulighed for at forpligte medarbejderne til en mere langsigtet inves tering, uden at denne forpligtes til at blive aktionær. Medarbejderen har ingen kursrisiko, hvis der ikke konverteres Konvertible gældsbreve til markedskurs er normalt ikke omfattet af ansættelsesretlige regler, men kun omfattet af de almindelige principper i aftaleloven. Arbejdsgiveren pålægges ikke en række afledte ydelser og krav som eksempelvis i funktionærloven og ferieloven Ulemper/krav Kan være problematisk for medarbejderen, hvis selskabet går konkurs Hvis tildeling sker til favørkurs, indeholder ordningen et lønelement, og ordningen vil formodentligt være omfattet af den almindelige ansættelsesretlige lovgivning som funktionærloven, (ferieloven) og lov om ansættelsesbeviser For deltageren kan det være en fordel ikke at være forpligtet til at købe aktier i selskabet og når lånet forfalder til betaling at være berettiget til at få sin investering tilbage. Deltageren har ikke som ved en aktieinvestering en risiko for kursfald på aktien, men har derimod en mulighed for gevinst ved at konvertere gældsbrevene. Konvertible gældsbreve kan navnlig være relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder de konvertible gældsbreve. Konvertible gældsbreve kan også være relevante, hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i selskabet inden for en kortere tidshorisont. Skattemæssigt er det en fordel at have valgmuligheden mellem en fordring og en aktie, der beskattes med den lavere sats, der gælder for aktieindkomst, sammenlignet med lønindkomst. INCITAMENTSORDNINGER 29

32 30 INCITAMENTSORDNINGER

33 FANTOMAKTIER Hvad er fantomaktier? Fantomaktier er en bonusordning, hvor deltagerens bonus afhænger af udviklingen i kursen på (arbejdsgiver)selskabets eller andre koncernforbundne selskabers aktier. Deltageren får ret til at få et kontant beløb, som fx afspejler den aktieavance, som deltageren ville have fået, hvis deltageren havde ejet den underliggende aktie i optjeningsperioden. Fantomaktier minder derfor om gratisaktier, idet deltageren ligesom aktionærer i selskabet har en interesse i kursudviklingen. Dog skal deltageren ikke selv foretage en investering i selskabet. Fantomaktier benyttes typisk i aktie- og anpartsselskaber, men kan anvendes i alle typer af virksomheder. Hvad kræver selskabsretten? Beslutning om at give deltagere fantomaktier er (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende dette. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. SELSKABSRET Fordele Ulemper/krav Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en fantomaktieordning. Herunder nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset parametre, der skal indgå i beregningen af værdien af fantomaktien antallet af fantomaktier (totalt samt til de enkelte deltagere i ordningen) ordningens varighed særlige vilkår for ordningen (fx ændringer i arbejdsgiverselskabets kapitalforhold) afledte ydelser som feriegodtgørelse, godtgørelser ved fratræden mv. eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse Ingen krav om offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet Ordningens opfyldelse er likviditetsbelastende for selskabet INCITAMENTSORDNINGER 31

34 Hvordan beskattes fantomaktier? BESKATNING AF RENE FANTOMAKTIEORDNINGER Skattelovgivningen giver ikke mulighed for at udforme en fantomaktieordning som en skattebegunstiget ordning, medmindre denne struktureres sådan, at den på deltageren eller virksomhedens forlangende kan føre til, at deltageren erhverver aktier. Kun den rene fantomaktieordning er beskrevet her, mens ordninger der potentielt kan føre til, at deltageren erhverver aktier normalt omfattes af reglerne om aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioner. Skatteordning Personkreds Beskatningstidspunkt Bonusbeskatning Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde På beskatningstidspunktet, dog senest seks måneder efter retserhvervelsestidspunktet, der skal fastlægges konkret SKATTERET Fordele Som udgangspunkt ingen i forhold til almindelig løn beskatning (kan efter omstændighederne udformes som en skattemæssigt begunstiget ordning, som for deltageren indebærer skatteudskydelse. Det gælder dog ikke for rene fantomaktieordninger) Er ofte administrativt mere simpel end aktietegningsog aktiekøbsoptionsordninger, da betalinger behandles som almindelig løn, og da der ikke kræves særlige erklæringer eller lignende Ulemper/krav Vil som udgangspunkt kræve, at der skal tages stilling til retserhvervelsestidspunktet i den konkrete ordning Vil som udgangspunkt indebære pligt for arbejdsgiver til at indeholde A-skat og AM-bidrag Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Indeholdelse af A-skat/ AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Særlige krav til ordning Det betalte beløb beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag Ja, opgøres på beskatningstidspunktet for deltageren Ja Ja Nej 32 INCITAMENTSORDNINGER

35 Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Fantomaktieordninger for funktionærer er underlagt funktionærlovens regler. Hvis funktionærer fratræder i løbet af en optjeningsperiode, er de berettiget til en forholdsmæssig andel af den gevinst ved de pågældende fantomaktier, som ville være optjent, hvis funktionæren havde været ansat i hele optjeningsperioden. Det gælder uanset årsagen til funktionærens fratræden. Værdien af fantomaktieordningen er som ved anden bonus en del af lønnen. Den indgår derfor i beregningen af feriegodtgørelse og for funktionærer i eventuel fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens regler eller som kompensation for konkurrencebegrænsende klausuler. Om der skal beregnes pension af værdien af en fantomaktie, afhænger af ansættelseskontraktens eller pensionsordningens formulering eller særskilt aftale om det. Ansættelsesbevisloven finder anvendelse for fantomaktier. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af funktionærlovens regler. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af vilkårene i aftalen. Hvornår kan det være attraktivt at bruge fantomaktier? Fantomaktier adskiller sig fra de aktiebaserede incitamentsordninger ved, at deltagere i ordningen ikke bliver medejer i selskabet. Deltagerne får imidlertid et incitament til at agere på samme måde som en ejer af selskabet. ANSÆTTELSESRET Fordele Er som andre kontantbaserede ordninger nemmere at administrere end en aktietegningsoptionsordning eller en aktiekøbsoptionsordning Mulighed for, at medarbejderen som ved egentlige aktieordninger får del i virksomhedens resultater uden at blive medejer Giver mulighed for et hurtigt kontant provenu for deltageren, der ikke skal sælge aktier for at realisere gevinst Ingen begrænsninger for direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere (aftalefrihed) Ulemper/krav Funktionærer, som fratræder i løbet af en optjeningsperiode, er berettiget til en forholdsmæssig andel af den gevinst ved fantomaktierne, som ville være optjent, hvis funktionæren havde været ansat i hele optjeningsperioden. Herved er incitamentsvirkningen typisk mindre end ved en aktietegningsoptionsordning eller en aktiekøbsoptionsordning Feriepengeberettigende for lønmodtagere Værdi indgår for funktionærer i lovbestemte fratrædelsesgodtgørelser Udstedelse af fantomaktier er væsentlige vilkår, som arbejdsgiveren skal give skriftlig oplysning om til lønmodtageren Fantomaktier kan anvendes som bonusordning, hvis selskabet ikke har mulighed for eller ikke ønsker, at deltagere bliver aktionær. Fantomaktier for funktionærer er omfattet af funktionærlovens regler. Hermed får funktionæren altid del i eventuel gevinst indtil sin fratræden, uanset årsagen hertil. Incitamentsvirkningen kan derfor være mindre ved tildeling af fantomaktier end ved en aktietegningsoptionsordning eller aktiekøbsoptionsordning. Deltagere i ordningen kan risikere ikke at opnå nogen gevinst. Det gælder fx hvis fantom aktierne bliver værdiløse som følge af, at kursen på de aktier, som bonussen er knyttet op til, bliver lavere end udnyttelseskursen. Fantomaktier kan navnlig være relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont overvejer at sælge eller børsnotere det selskab, der danner grundlag for værdien af fantomaktierne, eller hvis der er grund til at forvente betydelig vækst i selskabet i løbet af en kortere tidshorisont. Af hensyn til beskatningen vil der dog ofte være anledning til at overveje en ordning, der indebærer udstedelse af aktier. INCITAMENTSORDNINGER 33

36 34 INCITAMENTSORDNINGER

37 PRÆSTATIONSBONUS Hvad er en præstationsbonus? En præstationsbonus også kaldet performance bonus er en aftale mellem virksomheden og medarbejderen om, at medarbejderen er berettiget til en kontant bonus, hvis medarbejderen når visse personlige eller virksomheds relaterede mål. Præstationsbonusordninger kan benyttes i alle typer af virksomheder og selskaber. Mange bonusordninger har en fast løbetid som oftest etårige som følger virksomhedens regnskabsår. Bonusperioden kan dog også være kortere eller længere. Hvis resultaterne er nået, vil virksomheden ved en etårig bonusordning måle de opnåede resultater og udbetale bonus til medarbejderen, når regnskabsåret er omme. Hvad kræver selskabsretten? En præstationsbonusordning er ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende det. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. De fastlagte bonuskriterier og -mål skal være i selskabets interesse. Det er derfor ikke lovligt for selskabet at forpligte sig til at betale bonus, når medarbejdere opnår mål, der alene tjener aktionærernes interesser. Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til og være opmærksom på en række forhold, når den vil etablere en præstationsbonusordning. Herunder nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen bonuskriterier og -mål bonusstørrelse, eventuelle beregningskriterier og fordeling på fastlagte kriterier og mål bonusperiodens varighed om bonus skal være en fast lønandel afledte ydelser som feriegodtgørelse, godtgørelser ved fratræden mv. eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. SELSKABSRET Fordele Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse Ingen krav om offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Etablering, administration og kontrol af ordningen er som udgangspunkt ikke forbundet med omkostninger for selskabet, men det afhænger af ordningens kompleksitet Ulemper/krav Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Ordningens opfyldelse er likviditetsbelastende for virksomheden INCITAMENTSORDNINGER 35

38 Hvordan beskattes præstationsbonus? BESKATNING AF PRÆSTATIONSBONUS Skattelovgivningen giver ikke mulighed for at anvende en skattebegunstiget ordning på præstationsbonusordninger. Beskatningen af en præstationsbonus adskiller sig ikke fra beskatningen af løn i øvrigt. De særlige skatteproblemstillinger, der kan opstå i forbindelse med tildeling af en exit-bonus (det vil sige bonus i forbindelse med frasalg af virksomhed) behandles ikke her. SKATTERET Fordele Enkelt for medarbejderen og arbejdsgiver, da beskatningen ikke adskiller sig fra almindelig lønbeskatning Ulemper/krav Det vil normalt af hensyn til selskabets indeholdelsespligt for AM-bidrag og A-skat være nødvendigt at fastlægge tidspunktet for retserhvervelse af bonussen, hvilket må fastlægges konkret Personkreds Beskatningstidspunkt Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Indeholdelse af A-skat/ AM-bidrag for arbejdsgiver Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde På betalingstidspunktet, dog senest seks måneder efter retserhvervelsestidspunktet, der skal fastlægges konkret Bonusbeløbet beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag Ja, opgøres på tidspunktet for medarbejderens beskatning Ja Fradragsret for arbejdsgiver Ikke mulighed for at anvende skattebegunstiget ordning Oplysningsforpligtelse over for SKAT Ja Særlige krav til ordning Nej (dog visse begrænsninger i adgangen til at knytte bonus til et virksomhedssalg) 36 INCITAMENTSORDNINGER

39 Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? En præstationsbonus er en del af medarbejderens samlede løn. Aftaler om præstationsbonus er for funktionærer omfattet af funktionærloven. Det indebærer, at funktionæren vil have krav på en forholdsmæssig bonus, hvis denne fratræder i løbet af bonusperioden. En præstationsbonus kan i visse tilfælde være en arbejdsgivers beslutning om ekstraordinært at påskønne en medarbejders indsats med et engangsbeløb, der ikke på forhånd er aftalt. Det kaldes en såkaldt diskretionær bonus. En sådan bonus, der ikke gives hverken efter forudgående aftale eller sædvane, er selv for funktionærer ikke omfattet af funktionærloven og er derfor ikke underlagt de særlige bestemmelser i funktionærloven, der anvendes i forbindelse med funktionærens fratræden. For lønmodtagere indgår en præstationsbonus i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse på optjeningstidspunktet og for funktionærer også i beregningen af fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærlovens regler og som mulig kompensation for konkurrencebegrænsende klausuler. Præstationsbonus kan være pensionsberettiget, hvis det fremgår af ansættelsesaftalen eller den bonusaftale, der er indgået med medarbejderen. Ansættelsesbevisloven finder anvendelse på en præstationsbonus. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af funktionærlovens regler. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af aftalevilkårene i aftalen. Hvornår kan det være attraktivt at bruge præstationsbonusordninger? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. ANSÆTTELSESRET Fordele Klare, overskuelige og personlige incitamentsmål kan defineres for medarbejderen Medarbejderen har ofte en direkte personlig indflydelse på sin egen lønmæssige situation Parterne kan ved løbende aftale ændre og tilpasse målsætningerne Mulighed for resultatafhængig løndifferentiering Ingen begrænsninger for direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere (aftalefrihed) Ulemper/krav Accessoriske betalingsforpligtelser forbundet med en bonusaftale, herunder feriegodtgørelse og fratrædelsesgodtgørelse En funktionær vil oftest være berettiget til en forholdsmæssig udbetaling ved fratræden, uanset årsagen hertil Ved fritstilling skal virksomheden betale bonus til en funktionær, som om funktionæren fortsat arbejdede Præstationsbonus er væsentlige vilkår, som arbejdsgiveren skal give skriftlig oplysning om til lønmodtageren Fordelen ved en præstationsbonusordning er, at ledelsen kan tilpasse ordningen til den enkelte virksomheds og medarbejders behov. Ledelsen vil ofte kunne genbruge generelle rammer i ordningen ved genforhandling af aftalen. Derfor er præstationsbonusordninger relativt nemme at administrere. For medarbejderen er der en risiko for, at bonussen ikke udløses. Dog er incitamentseffekten meget konkret, idet medarbejderen alt efter omstændighederne har personlig indflydelse på sin egen lønmæssige situation. INCITAMENTSORDNINGER 37

40 FASTHOLDELSESBONUS Hvad er fastholdelsesbonus? En fastholdelsesbonus retention-bonus eller stay on-bonus er en særlig form for bonus, som virksomheden typisk giver til medarbejderne for at fastholde dem i deres ansættelsesforhold i en nærmere aftalt periode. Det kan fx være i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller færdiggørelse af et konkret projekt. Fastholdelsesbonusordninger kan benyttes i alle typer af virksomheder og selskaber. Virksomheder strukturerer typisk fastholdelsesbonusordninger på en sådan måde, at medarbejderne har ret til at få en bonus, hvis de fortsat er ansat hos arbejdsgiveren på et eller flere angivne senere tidspunkt(er). Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en fastholdelsesbonusordning. Herunder er nævnt en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den ser på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen indholdet af en fastholdelsesbonus, herunder om den skal bestå af fx en særlig bonus, længere opsigelsesvarsel og/eller fratrædelsesgodtgørelse fastholdelsesperiodens varighed fastholdelsesbonussens størrelse, beregningskriterier og eventuelle betalingsintervaller eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. SELSKABSRET Fordele Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse Ingen krav om offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Etablering, administration og kontrol af ordningen er som udgangspunkt ikke forbundet med omkostninger for selskabet, men det afhænger af ordningens kompleksitet Ulemper/krav Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Ordningens opfyldelse er likviditetsbelastende for virksomheden Hvordan beskattes fastholdelsesbonus? Skattelovgivningen giver ikke mulighed for at anvende en skattebegunstiget ordning på fastholdelsesbonusordninger. Beskatningen af en fastholdelsesbonus adskiller sig ikke fra beskatningen af løn i øvrigt. De særlige skatteproblemstillinger, der kan opstå i forbindelse med tildeling af en exit-bonus (det vil sige bonus i forbindelse med frasalg af virksomhed), behandles ikke her. Hvad kræver selskabsretten? Ledelsens beslutning om at etablere en fastholdelsesbonusordning er ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende det. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. SKATTERET Fordele Enkel for medarbejder og arbejdsgiver, da beskatningen ikke adskiller sig fra almindelig lønbeskatning Altid fradrag for arbejdsgiver Ulemper/krav Det vil normalt være nødvendigt at fastlægge tidspunktet for retserhvervelsen af bonussen Ikke mulighed for at anvende skattebegunstiget ordning 38 INCITAMENTSORDNINGER

41 BESKATNING AF FASTHOLDELSESBONUSORDNINGER Personkreds Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde I det omfang fastholdelsesbonussen udgør løn, indgår den i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse og for funktionærer også i beregningen af fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærlovens regler og som mulig kompensation for konkurrencebegrænsende klausuler. Beskatningstidspunkt Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Indeholdelse af A-skat/ AM-bidrag for arbejdsgiver På betalingstidspunktet, dog senest seks måneder efter det konkrete retserhvervelsestidspunkt Bonusbeløbet beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag Ja, opgøres på tidspunktet for medarbejderens beskatning Ja En fastholdelsesbonus kan være pensionsberettiget, hvis det fremgår af ansættelsesaftalen, pensionsordningen eller den aftale, der er indgået med medarbejderen. Ansættelsesbevisloven finder anvendelse i forbindelse med en fastholdelsesbonus. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af funktionærlovens regler. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af aftalevilkårene i aftalen. ANSÆTTELSESRET Fordele Ulemper/krav Oplysningsforpligtelse over for SKAT Særlige krav til ordning Ja Nej Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? En fastholdelsesbonus er en del af den almindelige løn. I de fleste tilfælde vil aftaler om fastholdelsesbonus for funktionærer være omfattet af funktionærlovens regler. Det gælder også, selvom bonussen er betinget af, at funktionæren bliver i stillingen til udløbet af bonusperioden. Det indebærer, at funktionæren ofte vil have krav på en forholdsmæssig bonus, hvis funktionæren fratræder i løbet af bonusperioden. Det gælder også, selvom funktionæren ikke er ansat ved udløbet af bonusperioden, uanset årsagen hertil. Der kan være tilfælde, hvor en fastholdelsesbonus ikke er udtryk for løn, men reelt en præmiering af medarbejderen for at blive i stillingen, fx hvis en arbejdsplads skal lukke, og det er væsentligt for arbejdsgiveren, at funktionærens kompetencer fastholdes. Er disse særlige forudsætninger til stede, har funktionæren som udgangspunkt ikke ret til en forholdsmæssig andel ved fratræden inden udbetalingstidspunktet. Giver fleksibilitet ved aftaleindgåelsen, idet parterne aftaler rammerne Kan medvirke til at fastholde nøglepersoner i virksomheden og sikre, at vigtige opgaver bliver udført Velegnet til løsning af tidsspecifikke opgaver/ udfordringer Ingen begrænsninger for direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere (aftalefrihed) Giver ikke nogen garanti for, at medarbejdere forbliver i aftaleperioden Bortfald ved fratræden inden udbetaling Kan kun aftales inden for snævre grænser. En funktionær vil som hovedregel være berettiget til forholdsmæssig bonus, uanset fratrædelsestidspunktet og -årsag Feriegodtgørelse for lønmodtagere, i det omfang fastholdelsesbonussen udgør løn Fastholdelsesbonus er et væsentligt vilkår, som arbejdsgiveren skal give skriftlig oplysning om til medarbejderen INCITAMENTSORDNINGER 39

42 Hvornår kan det være attraktivt at bruge fastholdelsesbonus? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Fordelen ved en fastholdelsesbonusordning er, at ledelsen kan tilpasse ordningen til den enkelte virksomheds behov. I praksis giver det dog ofte vanskeligheder at udforme en fastholdelsesbonusordning, idet domstolene sætter snævre grænser for sådanne ordninger, medmindre der er tale om tidsbegrænsede og projektorienterede arbejdsopgaver. Behovet for at fastholde nøglepersoner og bevare vigtige kompetencer i en vis periode kan fx opstå i situationer, hvor medarbejderne skal udføre tidsbegrænsede projekter, ved en foranstående virksomhedsoverdragelse eller i forbindelse med afvikling af virksomheden. Med en fastholdelsesbonus kan virksomheden give medarbejderne et økonomisk incitament, som rækker ud over den aftalte løn, til at blive i deres stillinger. Hvis målet er mere langsigtet, og selskabet ikke alene ønsker at fastholde kompetencerne på kort sigt, men også ønsker at bevare medarbejderne på længere sigt, vil det ofte være hensigtsmæssigt at kombinere en fastholdelsesbonus med en aktiebaseret incitamentsordning. 40 INCITAMENTSORDNINGER

43 SÆRLIGE UDENLANDSKE INCITAMENTSORDNINGER En del virksomhedsledere i udenlandske koncerner eller virksomheder, som er på vej til at blive opkøbt af en udenlandsk koncern, skal tage stilling til udenlandske incitamentsordninger, som de ikke tidligere er stødt på. Det er ofte en udfordring både for virksomheden og de deltagere, som kan blive omfattet af udenlandske incitamentsordninger at skulle vurdere, hvordan sådanne ordninger fungerer i forhold til dansk lovgivning. Nedenfor er en beskrivelse af de mest gængse ordninger. Den enkelte ordning kan imidlertid variere væsentligt fra det her beskrevne og indeholde komplicerede selskabsretlige, ansættelsesretlige og skatteretlige problemstillinger. Virksomheden bør derfor søge rådgivning, når ordningerne skal anvendes på deltagere underlagt dansk ret eller på deltagere, som skattemæssigt hører til i Danmark. Hvilke typiske udenlandske ordninger er der? Deferred Shares Deferred Shares er en anden betegnelse for Restricted Stock, som er behandlet nedenfor. Employee Stock Purchase Plans (ESPP) Ved en Employee Stock Purchase Plan (ESPP) opsparer deltageren typisk ved løntræk over en periode på mellem tre til seks måneder en ret til at købe aktier i (arbejdsgiver)selskabet eller andre koncernforbundne selskaber til en forud fastsat favørkurs. Der er typisk tale om kursen ved begyndelsen eller udløbet af den definerede periode. Employee Stock Ownership Plan (ESOP) En Employee Stock Ownership Plan (ESOP) er et program, hvor (arbejdsgiver)selskabet eller andre koncernforbundne selskaber opretter en trust eller et selskab, der ejer aktier i selskabet. Deltagerne i ordningen får en ejerandel/en indtægtsnydelsesret, et såkaldt beneficial ownership, med en individuel konto i selskabet. Sådanne programmer indeholder typisk en modningsperiode, så deltagere, der fratræder, modtager den modnede del. De konkrete vilkår ved fratræden vil ofte afhænge af årsagen til fratrædelsen. Matching Shares Matching shares er et program, hvor deltageren indgår med egen investering. Typisk forudsætter programmet, at deltageren køber et fastsat antal aktier til markedskurs som forudsætning for tildeling af gratisaktier eller aktiekøbsog/eller aktietegningsoptioner. Programmet indeholder som oftest en modningsperiode og et krav om, at deltageren på modningstidspunktet fortsat ejer de købte aktier. Restricted Stock (RS) I et Restricted Stock Program (RS) tildeles deltageren umiddelbart aktier og registreres som ejer af dem. Hvis ansættelsesforholdet ophører inden en forud fastsat modningsperiode, vil deltageren i visse situationer være tvunget til at tilbagesælge aktierne til selskabet, enten vederlagsfrit eller mod selskabets betaling af en forud fastsat kurs, der typisk er under markedskursen. Restricted Stock Units (RSU) Ved tildeling af Restricted Stock Units (RSU) får deltageren tildelt rettigheder til aktier, hvis endelige tildeling er betinget af, at deltageren er ansat ved udløbet af en eller flere fastsatte modningsperioder. Hvis deltageren ikke er ansat ved udløbet af modningsperioderne, bortfalder deltagerens rettigheder til RSU erne. Stock Appreciation Rights (SARs) De såkaldte Stock Appreciation Rights (SARs) er som udgangs punkt en bonusordning, der er bundet op på selskabets markedskurs (der svarer til fantomaktier). Bonusordningen indeholder som regel en række modningsperioder. Herefter kan deltageren enten udnytte sin SARs ved modningsperiodens udløb eller vente med at udnytte den til den samlede udnyttelsesperiodes udløb. I nogle af ordningerne kan selskabet vælge at udbetale et kontantbeløb eller give deltageren aktier. Shared Performance Stock Awards (SPSA) Shared Performance Stock Awards (SPSA) er en form for RSU er (se ovenfor), hvor deltageren får tilsagn om at få tildelt et vist antal SPSA er efter udløbet af en defineret periode. Det endelige antal fastsættes med en multiplikationsfaktor ved slutningen af den fastsatte periode og er afhængigt af selskabets udvikling i den definerede periode. Efter den endelige tildeling er der en modningsperiode for SPSA erne. Hvis deltageren fratræder inden modningsperioden eller i modningsperioden, vil rettighederne til SPSA erne bortfalde. Forudsætningen for tildeling og antallet af tildelte SPSA er er, at selskabet opnår visse økonomiske mål. Tildelingen sker dog typisk først flere år efter løftetidspunktet. Deltagerens retserhvervelse sker derfor først på dette tidspunkt. De udenlandske incitamentsordninger er udarbejdet på grundlag af andre retssystemer end det danske og er ofte meget vanskelige at indpasse under dansk lovgivning. Der vil normalt være behov for at fastslå, hvordan de udenlandske ordninger passer ind i det danske system. Derfor er det vigtigt, at ledelsen i en dansk virksomhed der står overfor et krav om, at sådanne ordninger også skal anvendes på danske deltagere søger rådgivning om de ofte betydelige økonomiske og juridiske risici, der er forbundet med at implementere sådanne ordninger i Danmark. INCITAMENTSORDNINGER 41

44 42 INCITAMENTSORDNINGER

45 INCITAMENTSORDNINGER OVERBLIK AKTIEBASEREDE INCITAMENTSORDNINGER KONTANTBASEREDE INCITAMENTSORDNINGER Aktietegningsoptioner Aktiekøbsoptioner Aktiekøbsordninger og favørkursaktier Gratisaktier Konvertible gældsbreve Fantomaktier Præstationsbonus Fastholdelsesbonus Virksomhed/selskab Aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) Alle virksomheder og selskaber Værdipapirer udstedt af virksomheden/ selskabet eller koncernforbundne selskaber Tegningsret til aktier evt. til favørkurs Køberet til aktier evt. til favørkurs Aktier evt. til favørkurs Aktier Konvertible gældsbreve evt. til favørkurs Et fiktivt værdipapir baseret på udviklingen i kursen på selskabets aktier (eller lignende) Ingen (ren kontantordning) Medfører ordningen ejerstatus for deltageren? Ja/nej, afhænger af, om: (i) deltageren udnytter aktieoptionen, og (ii) selskabet har ret til kontant afregning baseret på forholdet mellem udnyttelseskurs og markedskurs på udnyttelsestidspunktet (differenceafregning) Ja Ja/nej, afhænger af, om deltageren konverterer gældsbrevet Nej Formål Kan ordningen medvirke til at tiltrække og fastholde arbejdskraft? Ja Skaber ordningen interessesammenfald med virksomheden/selskabet? Ja, kan medvirke til at ensrette deltagerens og selskabets/aktionærernes interesse i at øge selskabets værdi/aktiekurs og få deltageren til at agere som medejer af selskabet Ja, kan medvirke til at ensrette virksomhedens og deltagerens fokus på og ønske om at opnå bestemte mål Er ordningen likviditetsbesparende mht. faste lønudgifter? Ja, stigning i fast løn konverteres til en værdistigning i aktier Ja, stigning i fast løn konverteres til udskudt variabel løn Er ordningens opfyldelse likviditets belastende for virksomheden/selskabet? Nej Ja/nej, afhænger af, om selskabet skal købe de nødvendige aktier for at opfylde optionerne/sælge aktierne/give aktierne til deltagerne Ja/nej, afhænger af, om hovedstolen skal indfries Ja Er ordningen herudover forbundet med væsentlige omkostninger for virksomheden/ selskabet? Ja, etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende Nej, afhænger dog af ordningens kompleksitet Direkte sammenhæng mellem deltagerens arbejdsindsats og udbytte af ordningen? Nej, deltagerens egen arbejdsindsats afspejles typisk ikke direkte i kursudviklingen på det underliggende værdipapir Den økonomiske effekt vil afhænge af kursudviklingen på aktierne Ved kursfald kan ordningen medføre bortfald af incitament Ja, deltagerens egen arbejdsindsats afspejles typisk i ordningen Værdien vil afhænge af vilkårene for at opnå det aftalte bonusbeløb Direkte tabsrisiko for deltageren? Nej, ingen risiko for tab forud for udnyttelsestidspunktet Ja, risiko for tab efter udnyttelsen, hvis aktiekursen bliver lavere end tegnings-/købskursen Ja, risiko for tab, hvis aktiekursen bliver lavere end købskursen Nej (dog eventuel skat af tildelingsværdi) Ja (i tilfælde af selskabets konkurs) Nej Gevinst kan være svær at realisere, hvis der ikke er et velfungerende marked for aktierne Mulighed for skattebegunstiget ordning? Ja, dog kun skatteudskydelse Nej Ansættelsesretlig regulering Aktieoptionsloven Aftaleloven Ved favørkurs: Funktionærloven (Ferieloven) Ansættelsebevisloven Funktionærloven Ferieloven Ansættelsesbevisloven Aftaleloven Ved favørkurs: Funktionærloven (Ferieloven) Ansættelsebevisloven Funktionærloven Ferieloven Ansættelsebevisloven Kollektive overenskomster Krav om offentlighed om ordningen? Ja, i selskabets vedtægter Nej Ja, i selskabets vedtægter Nej Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og for finansielle virksomheder INCITAMENTSORDNINGER 43

46 KONTAKT Bech-Bruun er en af de absolut førende advokatvirk somheder i Danmark. Vi arbejder i et stærkt fagligt miljø og brænder for at levere værdiskabende løsninger og resultater til vores klienter. M&A Kapitalmarked JENS CHRISTIAN HESSE RASMUSSEN Partner T E [email protected] Bech-Bruun rådgiver om alle former for aflønning. Det gælder også incitamentsaflønning, hvor vi hjælper med at tilrettelægge processen ved etablering af aktieoptionsordninger, bonusordninger mv. og bistår med at udarbejde dokumenter og aftaler i forbindelse hermed. Vi hjælper også med at overvåge eksisterende incitamentsordninger og rådgiver om ændringer i allerede eksisterende ordninger, fx i forbindelse med ændringer i gældende lov givning eller som følge af køb, salg og øvrige omstruktureringer af virksomheden. Vi tilbyder en koordineret ydelse, som dækker både selskabsret, skatteret, ansættelsesret og privatret. Du er altid velkommen til at kontakte din sædvanlige kontakt person hos Bech-Bruun eller følgende personer: M&A Finans Skat STIG BIGAARD Partner T E [email protected] ARNE RIIS Partner T E [email protected] Arbejds- og ansættelsesret METTE KLINGSTEN Partner T E [email protected] 44 INCITAMENTSORDNINGER

47

48 VORES KONTORER København Langelinie Allé København Ø Aarhus Frue Kirkeplads Aarhus C T Shanghai Repræsentationskontor Suite /F New Town Center Building 83 Loushanguan Road Shanghai Kina T +86 (21)