Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Transkript

1 Regnskabsstatistik for gartneri 2008

2

3 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008

4 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag 600 Printet hos ParitasGrafik Papir-udgave Pris 50 kr. Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2009 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik er udarbejdet på grundlag af 275 regnskaber, der er repræsentativt udvalgt blandt landets gartneri-, frugtavls- og planteskolevirksomheder. Udover at danne grundlag for statistikken opfylder regnskabsmaterialet de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. Tidligere har regnskabsstatistikken været udarbejdet i Fødevareøkonomisk Instituts statistiske afdeling. Denne er i 2009 overflyttet til Danmarks Statistik. Grundmaterialet til statistikken er bearbejdet efter uændrede retningslinier. Den foreliggende regnskabsstatistik indeholder summariske tabeller for alle gartnerivirksomheder og for driftsformerne potteplanter, væksthusgrønsager, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole. Endvidere findes tabeller over potteplantegartnerier opdelt efter areal samt tabeller, der viser energiforbruget i væksthusgartnerier. I er der adgang til tidsserier tilbage til På findes varedeklaration med beskrivelse af bl.a. kilder og regnskabsposter. Med publiceringen rettes en tak til de gartnere, der har stillet regnskab til rådighed og til de revisionskontorer, der har forestået indberetningen. Bagest i publikationen er vist en liste over de kontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber. Bearbejdningen er foretaget af Danmarks Statistiks kontor for Fødevareerhverv. Steffen Møllenberg har redigeret publikationen. Danmarks Statistik oktober 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

6 Preface The present accounts statistics are compiled on the basis of a sample of 275 holdings, which are representative of Danish horticultural holdings, including orchards and nurseries. The data are also used by the Farm Accountancy Data Network of the EU. Previously, the horticultural accounts statistics were compiled by the Statistics Division at the Institute of Food and Resource Economics. However, the Statistics Division was transferred to Statistics Denmark in The accounts data have been processed in accordance with unchanged guidelines. The present accounts statistics for horticulture include tables providing totals for horticulture and for holdings with pot plants, greenhouse vegetables, vegetables in the open, fruit and berries and for nurseries. Furthermore, tables with pot plant holdings distributed to three size groups are shown. In the database StatBank Denmark, time series starting in 1995 are available. At emnegruppe/emne.aspx?sysrid=137751, a Declaration of Contents providing descriptions of sources and data etc. is available. Statistics Denmark would like to thank the holders who participated as well as the accounting offices which supplied the data. On the last page of this publication, the names of the accounting offices that supplied data from at least 3 holdings are stated. The compilation of the accounts data was conducted by the Division for Food Industries at Statistics Denmark. Steffen Møllenberg edited this publication. Statistics Denmark, October 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

7 Indholdsfortegnelse Gartnerierhvervet Potteplantegartnerier Væksthusgrønsager Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Tabeloversigt Materialeudvælgelse og stikprøve Danish horticulture

8

9 Gartneri 7 Gartnerierhvervet 2008 Ændret bruttoudbytte Lavt driftsresultat, men stor variation i resultaterne Figur 1. Bruttoudbyttet pr. gartnerivirksomhed var i 2008 på knap 3,8 mio. kr. inkl. fragt og salgsafgifter. Tidligere var fragtomkostninger og salgsafgifter modregnet i bruttoudbyttet og indgik heller ikke i omkostningerne. Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2008 på kr., hvilket er kr. mere end i 2007, jf. tabel 1.1. Omtrent halvdelen af stigningen skyldes enkeltbetalingsordningen. Det hænger sammen med et lidt større areal, men måske endnu mere, at der i 2008 for første gang blev udbetalt støtte til arealer med frugttræer samt de fleste planteskolearealer. Driftsomkostningerne var på 3,4 mio. kr. inkl. fragt og salgsafgifter, og finansieringsomkostningerne var på kr. efter en stigning på kr. i forhold til året før. Driftsresultatet var herefter på kr. mod kr. i 2007, jf. tabel 1.1. Det var det laveste driftsresultat i en længere årrække. Der er fortsat stor spredning i resultaterne, idet driftsresultatet for dårligste kvartilgruppe var på minus knap kr., mens det for bedste gruppe var på 1,0 mio. kr., jf. tabel 1.1 og figur 1. Driftsresultat for gartnerierne kr. pr. gartneri Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Kilde: Tabel 1.1 Flere gartnerier end i 2007 Statistikken for 2008 er baseret på 275 regnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerivirksomheder. Antallet af virksomheder steg med 46 i forhold til Det var første gang siden 1990, at antallet af gartnerier steg og kun 2. gang i gartneriregnskabsstatistikkens historie, som starter i Der var dog fortsat fald i antallet af væksthusgartnerier, og det var således udelukkende på friland, at antal gartnerier steg, muligvis på grund af et par økonomisk relativt gode år. Samtidig med stigningen i antal frilandsgartnerier var der en stigning i de samlede arealer med frilandsgrønsager og planteskole i Danmark. Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år.

10 8 Gartneri Figur 2. Investeringer og afskrivninger (gartneriaktiver), alle gartnerier kr. pr. gartneri Investeringer (50) Afskrivninger (31) Kilde: Tabel Anm.: Tallene i parentes henviser til tabellerne samt ordforklaringen. Større investeringer - de største i en årrække Lavere gældsprocent Figur 3. Investeringer i gartneriaktiver steg med godt kr. til kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.2, hvilket er det højeste beløb i en årrække. Afskrivningerne steg også, men langt mindre end investeringerne, hvorved også nettoinvesteringerne, dvs. investeringer minus afskrivninger, steg, se figur 2. Af de samlede investeringer blev 56 pct. egenfinansieret, mens realkreditlån finansierede en stor del af resten. Det var betydelige kapitalgevinster på aktiverne pga. stigning i den offentlige vurdering af fast ejendom, som blev anvendt her. Især derfor faldt gældsprocenten med 7 procentpoint til 45, jf. tabel 1.2. Udvikling i driftsresultat og investeringer, alle gartnerier kr. pr. gartneri Investeringer Driftsresultat Kilde: og tabel 1.1 I løbet af ti år lavere driftsresultat, større investeringer og større gartnerier Figur 3 viser, at der overvejende har været fald i driftsresultatet, men stigning i investeringerne pr. gartneri set over en tiårig periode. Dette skal ses på baggrund af, at gartnerierne i gennemsnit er blevet større. Målt i det såkaldte standarddækningsbidrag (se side 36-38) er stigningen på ca. 40 pct. Samtidig er antal gartnerier faldet, men væksthus-

11 Gartneri 9 gartnerierne faldt mere i antal end frilandsgartnerierne, og frilandsdelen er således blevet mere dominerende. Potteplantegartnerier Større bruttoudbytte og omkostninger lidt lavere driftsresultat Figur 4. Driftsresultatet pr. potteplantegartneri faldt med kr. til kr. i Potteplantegartnerierne var den af de analyserede driftsformer, som fik det største driftsresultat. Bruttoudbyttet var kr. større end året før, men en del af stigningen skyldes, at fragt og salgsafgifter er indregnet i både bruttoudbytte og driftsomkostninger fra Også driftsomkostninger, finansieringsomkostninger samt generelle driftstilskud steg, se tabel 2.1. I den analyserede periode var der kun i 2004 et lavere driftsresultat end i Strukturudvikling i potteplantegartnerierne Gnsl. størrelse, kvm. Væksthusareal pr. gartneri (3) Antal gartnerier Antal potteplantegartnerier (1) Kilde: Tabel Større, men færre gartnerier Større tilskud Større arbejdskraftforbrug og lønudgifter... men lidt højere lønningsevne Væksthusarealet pr. potteplantegartneri steg med godt 300 m 2 til m 2 (se tabel 2.1 og figur 4). Antallet af potteplantegartnerier faldt fra 342 til 324. Bruttoudbyttet pr. gartneri steg til 7,2 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 med potteplanter var på 708 kr. Prisen på potteplanter faldt med 2 pct. i forhold til året før, jf. Jordbrugets prisforhold De generelle driftstilskud steg med kr. til kr. en stor del blev ydet på grundlag af landdistriktsordningerne. Blandt driftsomkostningerne steg varer og tjenester i øvrigt pga. den ovennævnte definitionsændring. Blandt de øvrige poster steg især lønnet arbejdskraft og energi, førstnævnte pga. flere arbejdstimer og sidstnævnte især pga. højere energipriser, men også pga. lidt større samlet energiforbrug. Finansieringsomkostningerne steg med kr. bl.a. pga. større gæld, se tabel 2.1 og 2.2. Lønningsevnen pr. arbejdstime steg lidt fra 143 til 147 kr.

12 10 Gartneri Næsten uændret energiforbrug pr. m 2 væksthus Bedste resultater i de største gartnerier Figur 5. Energiforbruget (inkl. elforbrug) til opvarmning steg i forhold til året før, men da væksthusarealet også steg, var energiforbruget pr. m 2 næsten uændret 1,46 gigajoule. Fordelingen af energiforbruget på energityper fremgår af tabel 2.6. Det var i de største potteplantegartnerier, man fandt det største gennemsnitlige driftsresultat og den største lønningsevne. Driftsresultatet i gruppen med mindst m 2 væksthusareal var på kr. i gennemsnit, mens det var på henholdsvis kr. og kr. i gartnerier på m 2 og under m 2. Lønningsevnen i de tre grupper var på hhv. 165, 142 og 93 kr. pr. time. Driftsresultat for potteplantegartnerierne kr. pr. gartneri Kilde: Tabel 2.1 Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gns. potteplantegartnerier Stor spredning i driftsresultatet Figur 6. Spredningen i driftsresultatet er stor. I forhold til 2007 steg dog gennemsnittet for den dårligste gruppe fra minus 1 mio. kr. til minus kr. For den bedste fjerdedel af gartnerierne var driftsresultatet næsten uændret på knap 1,5 mio. kr., se tabel 2.1 og figur 5. Investeringer i potteplantegartnerier kr. pr. gartneri Øvrige gartneriaktiver (49) Inventar (48) Væksthuse (47) Kilde: Tabel 2.2

13 Gartneri 11 Stor stigning i investeringerne Mest egenfinansiering Lidt større gældsprocent Investeringer i gartneriaktiver blev mere end fordoblet fra kr. til kr. pr. potteplantegartneri (tabel 2.2 og figur 6). Investeringerne var dermed de største i den analyserede femårsperiode, og de var godt kr. større end afskrivningerne. Af investeringerne var knap halvdelen inventar, og næsten lige så meget var væksthuse. Som i tidligere år var investeringerne størst blandt de store gartnerier, se tabel Af de samlede investeringer blev 62 pct. egenfinansieret og resten især finansieret med banklån, se tabel 2.2. Egenkapitalen steg i årets løb pga. højere ejendomsvurdering (tabel 2.2). Alligevel var gældsprocenten ved udgangen af året på 58 mod 55 året før. Væksthusgrønsager Driftsresultatet lidt større end i 2007, men lavere end i årene forud Stigende produktpriser og omkostninger Fald blandt omkostningerne Mindre arbejde og næsten uændret samlet energiforbrug Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrønsager steg med kr. til kr. i 2008, hvilket er langt lavere, end det var i årene Væksthusarealet pr. gartneri faldt med knap 800 m 2 til m 2, mens antallet af gartnerier steg med 3 til 73 pga. flere små gartnerier med væksthusgrønsager, jf. tabel 7.1. Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrønsager var på knap 7,4 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. m 2 med grønsager var på 441 kr. Sammenlignet med 2007 steg prisen på væksthusgrønsager med 9 pct. jf. Jordbrugets prisforhold Dette har medvirket til den lille stigning i driftsresultatet. Fordelingen af omkostningstyper og driftsresultat fremgår af figur 7 og tabel 3.1. Omkostninger til energi steg, mens der var fald for nogle omkostningsposter, hvilket nok hænger sammen med faldet i areal pr. gartneri. De øgede energiomkostninger skyldes først og fremmest højere energipriser. Det samlede energiforbrug var næsten uændret på trods af lidt mindre væksthusareal. Energiforbruget til opvarmning (inkl. elforbrug) steg således lidt til 1,8 gigajoule pr. m 2. Faldet i lønomkostninger på godt kr. skyldes noget færre arbejdstimer samtidig med en lille stigning i timelønnen.

14 12 Gartneri Figur 7. Omkostninger og driftsresultat, væksthusgrønsager Driftsresultat Nettorenteudgifter mv. Plantemateriale Gødning og kemikalier Emballage Lønnet arb.kraft Energi Afskrivning Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 3.1 Mindre arbejde dyrere energi i 2008 Større nettorenter Stigende investeringer i gartneriaktiver, men fra et lavt niveau Løn og energi er meget væsentlige omkostningsposter ved produktion af væksthusgrønsager, hvilket er illustreret i figur 8. Omkostninger til lønnet arbejdskraft faldt fra knap 34 til 33 pct. af bruttoudbyttet i 2008, men efter en stigning de to foregående år. Udviklingen i bruttoudbytte ser ud til godt og vel at holde trit med timelønnen i 2008 pga. højere produktpriser. Energiprisernes stigning fra 2004 til 2006 og fra 2007 til 2008 fremgår af energiomkostningernes stigende andel af bruttoudbyttet. Nettorenteudgifterne steg kraftigt fra 2007 til 2008 til kr, mens finansieringsomkostninger i øvrigt faldt lidt til kr. De generelle driftstilskud var med kr. på samme niveau som i Driftsresultatet før renter steg således væsentligt mere end driftsresultatet pga. udviklingen i nettorenteudgifter, hvilket var medvirkende til en stigning i lønningsevnen pr. time til 154 kr. Som i de foregående år var der stor forskel på driftsresultatet i dårligste og bedste fjerdedel af gartnerierne, se tabel 3.1. Investeringer i gartneriaktiver steg til kr. pr. gartneri, men var dog fortsat under niveauet i jf. tabel 3.2. Omtrent halvdelen af investeringerne var i inventar. Investeringerne var igen væsentligt lavere end afskrivningerne.

15 Gartneri 13 Figur 8. Lønnet arbejdskraft og energi i pct. af bruttoudbyttet, gartnerier med væksthusgrønsager 35 Omkostninger i pct. Lønnet arbejdskraft 30 Energi Obs! tal for bruttoudbytte gjort sammenlignelige med 2008 vha. skøn. Kilde: Tabel 3.1 Små ændringer i egenkapital og gældsprocent Egenkapitalen ændrede sig kun lidt i Gældsprocenten blev på 48 ved udgangen af 2008 mod 50 året før. Frilandsgrønsager Meget lavere driftsresultat Lidt større samlet areal Større bruttoudbytte pr. gartneri Driftsresultatet faldt med næsten kr. til kr. pr. gartneri med frilandsgrønsager i Bag denne udvikling ligger stigning i såvel bruttoudbytte som omkostninger, hvoraf sidstnævnte steg mest. Gartneriernes samlede areal steg med knap 2 ha til 53,0 ha i gennemsnit. Imidlertid faldt arealet med grønsager pr. gartneri med knap 1 ha til 22,1 ha, og arealet med landbrugsafgrøder steg med godt 3 ha til 30,2 ha, se tabel 4.1 og figur 9. Herudover findes mindre arealer med andre gartneriafgrøder. Arbejdsforbruget pr. gartneri steg med til 8.000, hvoraf den lønnede arbejdskraft udgjorde timer. Bruttoudbyttet var på knap 3,3 mio. kr., hvilket er lidt højere end i 2007 også efter medregning af fragt og salgsafgifter. Generelle driftstilskud udgjorde kr., hvoraf kr. stammer fra enkeltbetalingsordningen. Sammenlignet med 2007 har der været en lille stigning i tilskud fra enkeltbetalingsordningen, bl.a. pga. det øgede areal, mens der ligeledes var en lille stigning i øvrige generelle driftstilskud.

16 14 Gartneri Figur 9. Det dyrkede areals fordeling på hovedafgrøde 1 og øvrige afgrøder Hektar pr. virksomhed Landbrugsafgrøder mv. Hovedafgrøde 0 Grønsager på friland Frugt og bær Planteskole 1 Grønsager på friland, frugt og bær samt planteskole Kilde: Tabel 4.1, 5.1 og 6.1 Lille prisfald på frilandsgrønsager Større omkostninger Større nettorenteudgifter Figur 10. Bruttoudbyttet pr. ha med frilandsgrønsager var på kr. eller noget mere end året før (også efter medregning af fragt og salgsafgifter) på trods af prisfald på produkterne på 3 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Der har således været et større mængdemæssigt udbytte og/eller en anderledes produktsammensætning. Landbrugsafgrøder har et langt lavere bruttoudbytte pr. ha end grønsager. De samlede driftsomkostninger steg med kr., hvoraf en mindre del er fragt og salgsafgifter, se tabel 4.1. Der var stigninger for en række poster. Bl.a. steg lønomkostningerne pga. flere lønnede timer. Både lønningsevnen og forrentningsprocenten faldt. Nettorenteudgifterne steg med kr. i forhold til året før til kr., delvis pga. større rentesats og mere forpagtning. Omkostninger og driftsresultat, frilandsgrønsager kr. pr. gartneri Varer og tjenesteydelser mv. Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Nettorenteudgifter Driftsresultat I 2008 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 4.1

17 Gartneri 15 Større variation gartnerierne imellem Lavere, men stadig ganske store investeringer Store kapitalgevinster - lavere gældsprocent Variationen i driftsresultatet gartnerierne imellem steg lidt igen i Således var gennemsnittet for den bedste fjerdedel af gartnerier med frilandsgrønsager på 1,1 mio. kr., mens det i den dårligste fjerdedel var på minus kr., se tabel 4.1. Investeringer i gartneriaktiver blev næsten halveret til knap kr. i 2008 (tabel 4.2). Såvel investeringer i inventar som i gartneriaktiver i øvrigt blev næsten halveret til hhv og kr. Sidstnævnte udgøres især af investering i driftsbygninger og køb af fast ejendom. Gartneriinvesteringerne var fortsat langt større end afskrivningerne, som var på kr. Egenkapitalen var påvirket af store kapitalgevinster på fast ejendom pga. stigningen i den offentlige vurdering. Kapitalændringer på aktiver beløb sig til ikke mindre end godt 3,2 mio. kr., og det er den driftsform inden for gartneriet med de største kapitalændringer, måske pga. de relativt store arealer. En mindre del af disse kapitalændringer påhviler den forpagtede ejendom og indgår som negativ værdi under andre kapitalændringer. Gældsprocenten blev på 43 ved udgangen af året mod 55 året før. Frugt og bær Negativt driftsresultat igen Lavere produktpriser medførte mindre bruttoudbytte pr. ha Større omkostninger Fortsat mange plantager på deltidsbasis Større spredning i resultaterne Driftsresultatet faldt med kr. til kr. i På trods af at resultatet var negativt, var det bedre end i , se figur 11 samt tabel 5.1. Bruttoudbyttet faldt, mens omkostningerne steg. I forhold til 2007 steg arealet med frugt og bær pr. virksomhed med 0,2 ha til 17,1 ha, mens øvrige dyrkede arealer var uændret 4,6 ha (figur 9 og tabel 5.1). Bruttoudbyttet pr. ha. med frugt og bær faldt til kr. efter gennemsnitlige prisfald på produkterne på 25 pct., ifølge Jordbrugets prisforhold Priserne på solbær, surkirsebær og æbler faldt med henholdsvis 41, 33 og 28 pct., mens de mindre hyppigt dyrkede pærer, sødkirsebær og blommer steg i pris. For surkirsebær var der desuden et stort fald i de høstede mængder. Flere poster blandt driftsomkostningerne steg, herunder løn pga. flere arbejdstimer. Også nettorenteudgifterne steg, hvilket dog delvis blev modgået af højere generelle driftstilskud. Sidstnævnte skyldes større tilskud under enkeltbetalingsordningen, idet bl.a. træfrugt først fra 2008 var berettiget til tilskud. Arbejdsforbruget steg år for år mellem 2004 og 2008, hvilket især skyldes brugerfamiliens arbejdsindsats. Alligevel udgjorde den blot timer i 2008, hvilket svarer til 0,9 fuldtidsbeskæftigede personer. Plantagedriften er således fortsat hobbypræget for en række plantager. Der var fortsat stor spredning i resultaterne plantagerne imellem, I den bedste fjerdedel var driftsresultatet i gennemsnit på kr., og i

18 16 Gartneri den dårligste fjerdedel af plantagerne opnåedes et driftsresultat på minus godt kr. i gennemsnit, se tabel 5.1. Meget lavere investeringer Negativ opsparing Lavere gældsprocent Figur 11. Investeringer i plantageaktiver faldt til kr. pr. plantage, jf. tabel 5.2. Investeringer i inventar steg lidt til kr., mens frasalg af fast ejendom var årsag til, at investeringer i gartneriaktiver i øvrigt var negative. Investeringerne var mindre end afskrivningerne, som var på kr., se tabel 5.1. Brugerfamilien havde lidt lavere indkomster fra kilder uden for plantagen end i 2007, hvorfor den løbende indkomst faldt til kr. (tabel 5.2). Indkomsten var mindre end skat og privatforbrug, og den løbende opsparing blev på kr. Egenkapitalen steg pga. kapitalgevinster på aktiver i forbindelse med stigningen i den offentlige vurdering. Gældsprocenten faldt til 36 fra 44 ved udgangen af Løbende indkomst og driftsresultat, frugt og bær kr. pr. virksomhed Løbende indkomst (242) Heraf driftsresultat (236) Kilde: Tabel 5.2 Planteskole Lavere driftsresultat Større hektarudbytte Driftsresultatet pr. planteskole blev halveret til kr. Udviklingen er et resultat af, at omkostningerne steg mere end bruttoudbyttet. Planteskolearealet pr. planteskole var på 13,9 ha - næsten uændret - mens arealet med øvrige afgrøder steg med 1,7 ha til 9,0 ha, se tabel 6.1 og figur 9. Bruttoudbyttet pr. planteskole steg lidt til 3,6 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. ha med planteskole var på kr. Priserne på planteskoleprodukter steg med 8 pct. fra 2007 til 2008, jf. Jordbrugets prisforhold 2008.

19 Gartneri 17 Figur 12. Anvendelse af bruttoudbytte + tilskud, planteskoler kr. pr. planteskole Driftsresultat (36) Nettorenteudgifter (35) Lønnet arbejdskraft (32) Afskrivninger (31) Varer og tjenesteydelser 1 1 I 2008 inkl. fragt og salgsafgifter Kilde: Tabel 6.1 Større omkostninger Større spredning i resultaterne Mere enkeltbetaling Langt større investeringer Lavere gældsprocent Driftsomkostningerne steg til 3,2 mio. kr., se tabel 6.1 og figur 12. Lønnet arbejdskraft steg mest med knap kr., og stigningen skyldes bl.a. flere lønnede timer. Trods det øgede arbejdsforbrug steg bruttoudbyttet pr. arbejdstime lidt, se figur 13. Tages prisstigningen på planter samt indholdet af fragt og salgsafgifter i betragtning, er effektiviteten dog næppe øget. Lønningsevnen pr. time og forrentningsprocenten faldt. Variationen planteskolerne imellem øgedes i forhold til 2007, idet driftsresultatet for den dårligste fjerdedel faldt med knap kr. til minus kr., mens det i den bedste fjerdedel faldt med kr. til godt 1,1 mio. kr. Lige som for frugttræer var det for de fleste planteskolearealer i 2008 første gang, der blev ydet støtte ifølge enkeltbetalingsordningen. Støtten steg således fra kr. til kr. pr. planteskole. Dette var imidlertid ikke nok til at opveje en stigning i nettorenteudgifterne på kr. til kr. De samlede investeringer i planteskoleaktiver steg med kr. til kr. i Inventarinvesteringerne blev næste fordoblet til kr. I modsætning til året før blev der netto købt fast ejendom, hvorfor posten gartneriaktiver i øvrigt steg kraftigt til kr. Foruden ejendomserhvervelse indeholder posten først og fremmest investering i driftsbygninger. Egenkapitalen steg som følge af den offentlige vurdering og deraf følgende kapitalændringer på aktiver. Gældsprocenten faldt med 7 i forhold til året før til 38 ved udgangen af 2008.

20 18 Gartneri Figur 13. Arbejdsforbrug samt driftsresultat og bruttoudbytte pr. arbejdstime, planteskoler 400 Driftsresultat og bruttoudbytte pr. time Arbejdsforbrug, 1000 timer Driftsresultat, kr. pr. arbejdstime Bruttoudbytte, kr. pr. arbejdstime Arbejdsforbrug (6) Kilde: Tabel 6.1

21 Gartneri 19 Tabeloversigt Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Tabel 4.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Tabel 5.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Tabel 6.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Tabel 7.1 Fordeling af populationen af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.2 Fordeling af stikprøven af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Tabel 7.3 Størrelsesenhed omregnet til arealer og kroner

22 20 Gartneri Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Financial results: All horticultural holdings 1 Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Frilandsareal, ha ,9 21,1 21,7 22,7 25,1 113 Heraf med gartneriafgrøder ,5 9,6 9,7 10,3 10,7 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordning Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje. -2,3-1,5-1,1-1,5-0,9 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter.

23 Gartneri 21 Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed 46 Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Væksthusareal, m Gartneriafgrøder på friland, ha ,0 9,8 8,8 9,7 9,7 INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed 236 Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s. 39.

24 22 Gartneri Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Financial results: All holdings with pot plants 1 Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Heraf potteplanter, m Frilandsareal, ha ,7 0,9 1,4 1,7 1,7 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje.. 0,3 1,9 1,4-0,5 0,5 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter..

25 Gartneri 23 Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed 46 Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Væksthusareal, m INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed 236 Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s. 39.

26 24 Gartneri Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m 2 Financial results: Pot plant holdings with less than sqm 1 Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje. -7,8-10,4-11,8-9,9-12,7 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Gartneriaktiver Heraf 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter.

27 Gartneri 25 Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m 2 Financial results: Pot plant holdings with sqm 1 Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje.. 1,5 0,1-0,3 3,8 0,3 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Gartneriaktiver Heraf Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter.

28 26 Gartneri Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Financial results of all pot plant holdings with more than sqm 1 Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje.. 3,0 7,1 7,0-3,3 5,1 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Gartneriaktiver Heraf 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter..

29 Gartneri 27 Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Specification of energy consumption: Holdings with pot plants pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed 75 Energiforbrug i alt Opvarmning af væksthuse Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi Energi i øvrigt Elektricitet Naturgas til elproduktion Brændstof kr. pr. virksomhed 87 Energiomkostninger i alt Opvarmning af væksthuse Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi Energi i øvrigt Elektricitet Naturgas til elproduktion Brændstof Anden energi Grønne afgifter CO 2 -afgift SO 2 -afgift Rumvarmeafgift Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas ,0395 GJ/m 3 Fjernvarme ,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh Let olie ,9 GJ/1000 l Svær olie ,7 GJ/tons Kul El ,5 GJ/tons ,6 GJ/1000 kwh Brændstof ,9 GJ/1000 l

30 28 Gartneri Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Financial results: Holdings with glasshouse vegetables 1 Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Heraf væksthusgrønsager, m Frilandsareal, ha ,1 1,8 1,4 2,1 2,5 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 1,8 1,9-0,5-0,9 0,2 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter.

31 Gartneri 29 Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed 46 Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Væksthusareal, m INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed 236 Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s. 39.

32 30 Gartneri Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Specification of energy consumption: Holdings with glasshouse vegetables pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed 75 Energiforbrug i alt Opvarmning af væksthuse Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energy Energi i øvrigt Elektricitet Naturgas til elproduktion Brændstof kr. pr. virksomhed 87 Energiomkostninger i alt Opvarmning af væksthuse Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energy Energi i øvrigt Elektricitet Naturgas til elproduktion Brændstof Anden energy Grønne afgifter CO 2 -afgift SO 2 -afgift Rumvarmeafgift

33 Gartneri 31 Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas ,0395 GJ/m 3 Fjernvarme ,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh Let olie ,9 GJ/1000 l Svær olie ,7 GJ/tons Kul ,5 GJ/tons El ,6 GJ/1000 kwh Brændstof ,9 GJ/1000 l

34 32 Gartneri Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Financial results: All holdings with vegetables in the open 1 Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Frilandsareal, ha ,4 45,0 38,4 51,1 53,0 110 Heraf frilandsgrønsager, ha ,3 19,1 18,1 23,0 22,1 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje. -4,8 0,6 2,2 1,9 0,4 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter.

35 Gartneri 33 Tabel 4.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed 46 Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Frilandsgrønsager, ha ,3 18,5 13,0 20,9 16,6 INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed 236 Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s. 39.

36 34 Gartneri Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Financial results: Horticultural holdings with fruit and berries 1 Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Frilandsareal, ha ,8 22,2 21,5 21,5 21,7 111 Heraf frugt og bær, ha ,1 15,3 16,4 16,9 17,1 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje. -10,0-8,7-8,1-3,3-4,4 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter.

37 Gartneri 35 Tabel 5.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed 46 Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Frugt og bær, ha ,5 14,8 16,3 17,2 17,3 INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed 236 Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s. 39.

38 36 Gartneri Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Financial results: Nurseries. 1 Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed 3 Væksthusareal, m Frilandsareal, ha ,7 21,9 21,7 21,1 22,9 112 Heraf planteskole, ha ,1 12,5 13,0 13,8 13,9 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed 9 Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje.. -2,1-2,7 2,0 0,6-2,8 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s For 2008 inkl. fragt og salgsafgifter.

39 Gartneri 37 Tabel 6.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed 46 Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Planteskole, ha ,0 8,8 9,1 10,6 11,3 INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed 236 Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s. 39.

40 38 Gartneri Materialeudvælgelse og stikprøve Ved udvælgelsen af gartnerivirksomheder tages der hensyn til såvel ønsket om en repræsentativ national regnskabsstatistik som til de krav, der stilles i forbindelse med EU-informationsnettet for landøkonomisk bogføring. I dette afsnit er materialeudvælgelsen og udarbejdelsen af statistikken kortfattet beskrevet. For en mere indgående information henvises til varedeklarationen til regnskabsstatistik for gartneri på Tabel 7.1 Fordeling af populationen af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Størrelsesenhed 8,0-15,9 16,0-39,9 40,0-99,9 100,0-249, I alt DRIFTSFORMER antal virksomheder 1. Grønsager under glas Afskårne blomster under glas Potteplanter under glas Champignon Hovedsagelig væksthusgartneri Væksthusgartneri Grønsager på friland Blomster og blandet gartneri på friland Frilandsgartneri Frugt og bær Planteskole Hoveds. permanente beplantninger Permanente beplantninger Alle driftsformer Kilde: Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling Materialeudvælgelse Statistikken for 2008 er baseret på en stikprøve på basis af regnskaber fra gartnerier for kalenderåret Der er dog 21 regnskaber med ultimo status mellem 30/6 og 30/ Det drejer sig primært om store gartnerier i selskabsform. For regnskabsåret 2008 udgør stikprøven 275 gartnerier. Blandt virksomhederne i stikprøven er der 13 økologiske, hvoraf de fleste er frilandsgartnerier. Populationen af gartnerier omfatter alle egentlige gartnerier over en vis økonomisk størrelse ifølge Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling. En jordbrugsbedrift klassificeres som gartneri, såfremt standarddækningsbidraget (SDB) fra gartneri udgør mindst 50 pct. af det samlede SDB fra landbrugs- og gartneriaktiviteter. SDB udtrykker for-

41 Gartneri 39 skellen mellem bruttoudbyttet og de tilhørende stykomkostninger. For alle afgrødetyper beregnes SDB som et gennemsnit af de faktiske dækningsbidrag for en given referenceperiode. Inddelingen efter driftsform sker på grundlag af sammensætningen af SDB. Som hovedregel henføres en virksomhed til en given driftsform, når mere end 2/3 af virksomhedens samlede SDB kommer fra den givne driftsform (fx potteplanter, frilandsgrønsager eller planteskole). Populationen af gartnerier stratificeret efter økonomisk størrelse og driftsform er vist i tabel 7.1, mens stikprøven for 2008 er vist i tabel 7.2. Tabel 7.2 Fordeling af stikprøven af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Størrelsesenhed 8,0-15,9 16,0-39,9 40,0-99,9 100,0-249, I alt DRIFTSFORMER antal virksomheder 1. Grønsager under glas Afskårne blomster under glas Potteplanter under glas Champignon Hovedsagelig væksthusgartneri Væksthusgartneri Grønsager på friland Blomster og blandet gartneri på friland Frilandsgartneri Frugt og bær Planteskole Hovedsagelig permanente beplantninger Permanente beplantninger Alle driftsformer Udvælgelsen af stikprøven sker på baggrund af den stratificerede population, således at fastlæggelsen af udvalgsprocenten i de enkelte delpopulationer sker på baggrund af en beregnet optimal fordeling med henblik på bestemmelse af gartnerierhvervets samlede bruttoudbytte. Udvælgelsesprocenten er stigende med stigende størrelse af gartnerierne for at sikre større dækning af de gartnerier, der har det største bruttoudbytte, og som erfaringsmæssigt er temmelig heterogene. Med hensyn til beskæftigelsesforhold, frilandsareal, beliggenhed og brugers alder er stikprøven søgt udvalgt proportionalt fordelt på populationen. Da statistikken er baseret på en stikprøve, er resultaterne behæftet med nogen usikkerhed, selvom der er tale om et repræsentativt udtræk med en stratifikation, der tager højde for, at alle virksomheder repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte poster og vil være størst

42 40 Gartneri for poster, der kan variere meget mellem virksomheder eller over tid, fx investeringer. Mindstestørrelsen for de gartnerier, der indgår i statistikken, er 8 såkaldte Europæiske StørrelsesEnheder (ESE). I tabel 7.3 er vist sammenhængen mellem ESE og arealtilliggende. Tabel 7.3 Størrelsesenhed omregnet til arealer og kroner Størrelsesenhed Grønsager under glas Potteplanter under glas m 2 Grønsager på friland ,10 2,20 5,50 13,74 34,35 Frugt og bær ,61 7,22 18,04 45,10 112,74 Planteskole på friland ,50 1,00 2,51 6,27 15,69 ha kr. Standarddækningsbidrag i kr... 71,5 143,0 357,6 894, ,1 Regnskabsstatistikkens udarbejdelse Gennemsnitstallene pr. gartneri for hele populationen og for undergrupper, fx driftsformer, er beregnet som vejede gennemsnit. Som vægt anvendes gartneriernes fordeling i respektive undergrupper optalt i regnskabsåret, dvs. på grundlag af Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling i sommeren I statistikken indgår et antal regnskaber, først og fremmest i selskabsform, hvor der ikke foreligger private oplysninger om indkomst, forbrug mv. Tabelafsnittene om brugerfamiliens indkomst og forbrug er derfor baseret på de regnskaber, hvori oplysningerne findes. Antallet samt gennemsnitsarealer fremgår af tabellerne. Da regnskaber med privatøkonomi ikke nødvendigvis er repræsentativt udvalgt, kan resultaterne herfra afvige fra resultaterne fra den totale stikprøve. Dette ses først og fremmest som forskel mellem driftsresultatet for den totale stikprøve og for stikprøven med privatøkonomi. Renteindtægter, -udgifter og forpagtningsafgift er fordelt på gartneri, andre erhverv og privat via en nøgle, der tager udgangspunkt i aktiver vedrørende gartneri, andre erhverv og privat. I publikationens tabeller med driftsresultat er der for selve driftsresultatet foretaget en kvartilopdeling med henblik på at belyse variationen. De anførte oplysninger er gennemsnit for henholdsvis 1. og 4. kvartilgruppe.

43 Gartneri 41 For en nærmere beskrivelse af de enkelte variable i tabellerne henvises til ordforklaringen. Definitionsændringer fra 2006 Fra 2005 til 2006 er sket følgende definitionsmæssige ændringer i regnskabsstatistikken: 1. Låneomkostninger indgår nu, sammen med kursregulering på udlandslån samt indeksering af indekslån, i nettorenteudgifterne og er som disse opdelt i en gartnerimæssig andel, en andel vedr. andre erhverv samt en privat andel. Låneomkostningerne indgik tidligere under finansiering, mens kursregulering og indeksering indgik i kapitalændringer på gæld. De tre poster udgjorde i 2006 tilsammen knap kr. pr. gartneri, hvoraf godt kr. blev modregnet i gartneriets driftsresultat. For potteplantegartnerierne blev kr. modregnet. 2. Konjunktur på beholdninger af egen avl samt på husdyr indgår fra 2006 i bruttoudbyttet og bliver således ikke længere modregnet. Endvidere indgår konjunkturen i investering i beholdninger og i husdyr. I gennemsnit drejede det sig om knap kr. pr. gartneri i Produktion af grovfoder, som anvendes som foder til bedriftens husdyr, bliver nu værdisat og indgår således såvel i bruttoudbytte som driftsomkostninger. Der indgik eget grovfoder for godt kr. pr. gartneri i Leasing af inventar samt leje af driftsbygninger, som hidtil har indgået i driftsomkostningerne, indgår fra 2006 i finansieringsomkostningerne sammen med nettorenteudgifterne, se f.eks. tabel Ejendomsskatter på forpagtet jord er nu indeholdt i forpagtningsafgiften. I tidligere år var den en del af posten ejendomsskat. Definitionsændring fra 2008 Fragtomkostninger og salgsafgifter er fra 2008 inkluderet i såvel bruttoudbytte som driftsomkostninger, hvor de indgår i varer og tjenester i øvrigt. Tidligere blev bruttoudbyttet beregnet efter modregning af fragtomkostninger og salgsafgifter i salgsindtægterne.

44 42 Gartneri Ordforklaring 1 Antal virksomheder. Det samlede antal virksomheder i Danmark i den pågældende gruppe. 2 Stikprøve. Antal regnskaber anvendt i statistikken for den pågældende gruppe. Table translations Number of holdings in Denmark in the group in question. Sample of accounts from the group in question. RESSOURCER RESOURCES 3 Væksthusareal, m 2. Væksthusareal pr. gartneri Greenhouse area, square metres per holding. 4 Frilandsareal, ha. Det dyrkede frilandsareal pr. virksomhed. Area in the open, cultivated area in the open per holding. 5 Brugeralder, år. Brugerens alder pr. 30. juni. Age of holder, years on June 30 th. 6 Arbejdsindsats, timer. Samlet arbejdsindsats i regnskabsåret. 7 Heraf lønnet arbejdskraft, timer. Den lønnede del af arbejdsindsatsen, dvs. ekskl. brugerfamiliens arbejdsindsats. 8 Energiforbrug, GigaJoule. Samlet energiforbrug i regnskabsåret omregnet til energienheden GigaJoule. RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI 9 Bruttoudbytte. (10-21) Værdi af produktion korrigeret for beholdningsændringer. Inkl. egen produktion af plantemateriale, herunder stiklinger, samt foder. 10 Væksthusgrønsager. Grønsager dyrket i væksthus, herunder især tomater, agurker og salat. 11 Potteplanter. Mange arter. Findes i grundmaterialet opdelt i grønne og blomstrende samt udplantningsplanter til henholdsvis blomster og grønsager. 12 Snitblomster og øvrig væksthusproduktion. Herunder afskårne blomster samt planteskole i væksthus. 13 Frilandsgrønsager. Herunder jordbær, men ikke konservesærter eller kartofler (se 17). 14 Frugt og bær. De vigtigste er æbler og pærer, som især anvendes til frisk konsum samt surkirsebær og solbær til industriel forarbejdning. 15 Planteskole. Træer, buske og stauder dyrket på friland til plantning udendørs. 16 Gartneri i øvrigt fra friland. Først og fremmest potteplanter og blomsterløg. 17 Landbrugsprodukter. Afgrøder, som defineres som landbrug, herunder kartofler og konservesærter. Endvidere husdyrprodukter. 18 Tilskud til landbrugsprodukter. Først og fremmest hektarstøtte samt tilskud til kvæg og får. 19 Generelle driftstilskud. Tilskud til elproduktion på kraftvarmeværker samt investeringstilskud som f.eks. forbedringsstøtte samt tilskud til energibesparende foranstaltninger. Endvidere tilskud ifølge enkeltbetalingsordningen. Labour input, hours. Total labour input in the accounting year. Of which paid labour. Number of hours with paid labour, which is total labour input minus labour by the holder and family. Energy consumption, GigaJoule. Total use of energy in the accounting year in GigaJoule. GROSS OUTPUT AND COSTS Gross output. (10-21) The value of production including change in stock of products produced on the holding. Incl. seed, cuttings, bedding plants produced on the holding. Greenhouse vegetables. Mostly tomatoes, cucumbers and lettuce. Pot plants. Many species. In the accounts subdivided into flowering, green, flowering bedding plants and bedding plants for vegetables. Cut flowers and other greenhouse products. Cut flowers and nursery products from greenhouses. Vegetables in the open. Vegetables grown in the open including strawberries, but not peas for canning or potatoes (see 17). Fruit and berries. The most important species are hand picked apples and pears and machine harvested cherries and black currants for processing. Nursery. Nursery products grown in the open for use in the open. Other horticulture in the open. Mostly pot plants and flower bulbs. Agricultural products. Crops defined as agricultural crops including potatoes and peas for canning, and livestock products. Subsidies for agricultural products. Mostly compensation payments for field crops and set-aside, but also premiums for cattle and sheep. General subsidies. Subsidy for production of electricity in combined power and heating stations and investment subsidies such as the improvement scheme and subsidies for energy-saving measures. From 2005 including subsidies according to the EU single payment scheme.

45 Gartneri Salg af el. Først og fremmest elsalg fra decentrale kraftvarmeværker, men også fra vindmøller. 21 Andre indtægter. Herunder fx indtægter fra udleje af bygninger og inventar, maskinstation samt jagtleje. 22 Driftsomkostninger. (23-33) Gartneriets omkostninger bortset fra nettorenter, finansieringsomkostninger i øvrigt og brugerfamiliens egen arbejdsindsats. 23 Plantemateriale. Herunder frø, stiklinger, udplantningsplanter og løg. Omfatter såvel indkøbt som egen produktion af plantemateriale. 24 Potter og vækstmedier. Inkl. potter, pottejord, grodan, CO 2 samt vandafgift. 25 Gødning, kemikalier m.v. Kunstgødning, kemikalier inkl. afgift, biologisk bekæmpelse samt økologiske hjælpestoffer. 26 Emballage. Kasser, containere osv., først og fremmest i forbindelse med salg. 27 Vedligeholdelse. Herunder bygninger, inventar samt grundforbedringer. 28 Varer og tjenester i øvrigt. Omfatter bl.a. maskinstation, foder, forsikringer, bilomkostninger mv. Før 2006 endvidere leje og leasing af inventar. 29 Energi. Energi til opvarmning af væksthuse, elektricitet, brændstof samt anden energi. 30 Grønne afgifter. Omfatter ikke-refunderet CO 2 -afgift, SO 2 -afgift samt energiafgift på rumvarme og varmt vand. 31 Afskrivninger på bygninger, herunder væksthuse, inventar, grundforbedringer samt frugttræer, bærbuske og jordbærplanter. 32 Lønnet arbejdskraft. Udbetalt løn minus tilskud til ansættelse af langtidsledige samt lære- og praktikpladser. 33 Ejendomsskatter på selvejet jord. Før 2006 også på forpagtet jord. 34 Driftsresultat før renter. Bruttoudbytte (9) minus driftsomkostninger (22). 35 Nettorenteudgifter, gartneri. Renteudgifter og forpagtningsudgift minus renteindtægter vedr. gartnerivirksomheden. Fra 2006 endvidere låneomkostninger samt kursregulering på udlandslån og indeksering af indekslån. 36 Driftsresultat, gartneri. Bruttoudbytte (9) minus driftsomkostninger (22), nettorenteudgifter gartneri (35) samt finansieringsomkostninger i øvrigt (40). Driftsresultatet afspejler vederlaget til brugerfamilien og egenkapitalen. 37 Forrentningsprocent af aktiver i selveje Driftsresultat før renter (34) + generelle driftstilskud (19) - brugerfam. vederlag (104) - forpagtningsafgift (106) - finansieringsomkostninger i øvrigt (40) kapitalindsats (105) Sales of electricity. Mostly from combined power and heating stations on the holding, but also from windmills. Other sources. Including renting out buildings and equipment, contract operations and hunting rights. Costs. (23-33) Total costs excluding interest, other financing costs and labour input by the holder and family. Seed, cuttings, bedding plants. Includes products produced on the holding as well as purchased products. Pots and potting soil etc. Includes pots and soils including gro-dan, CO 2 and water costs. Fertilisers, chemicals etc. Fertilisers and chemicals including tax, biological control and organic nutrients. Packing. Includes packing, wrapping, containers for transportation etc. Maintenance of buildings, equipment and land improvements. Other goods and services includes contract operations, feed, insurance, business share of private car and miscellaneous. Before 2006 also rent of equipment. Energy. Includes energy for heating greenhouses, electricity, fuel and other energy. Taxes on energy include non-refundable CO 2 -tax, SO 2 -tax and tax on energy for hot water and heating of staff rooms. Depreciation on buildings including greenhouses, equipment, land improvements, fruit trees, berry bushes and strawberry plants. Hired labour. Wages paid less subsidies for employing long-term unemployed and for apprentices. Land tax on own land, before 2006 also rented land. Operating profit. Gross output (9) costs (22). Net interest expenditure, horticulture. Interest expenditure and tenancy rent less interest income concerning the horticultural holding. From 2006 also loan expenses, changes on foreign currency loans due to exchange rates and indexing of index loans. Net profit, horticulture. Gross output (9) costs (22), net interest expenditure (35) and other financing costs (40). The net profit reflects the remuneration for the holder and family. Rate of return: Operating profit (34) + general subsidies (19) - family remuneration (104) - rent, tenancy (106) - other financing costs (40) Capital input (105)

46 44 Gartneri 38 Lønningsevne, kr. pr. time: Driftsresultat før renter (34) + generelle driftstilskud (19) + lønnet arbejdskraft (32) - forpagtningsafgift (106) - finansieringsomkostninger i øvrigt (40) - rentebelastning (107) Arbejdsindsats, timer (6) 39 Enkeltbetalingsordning. Tilskud ifølge EU s enkeltbetalingsordning. 40 Finansieringsomkostninger i øvrigt. Leje af driftsbygninger samt leasing af inventar. Labour income, DKK per hour: Operating profit (34) + general subsidies (19) + hired labour (32) - rent, tenancy (106) - other financing costs (40) - calculated interest (107) Labour input, hours (6) Single payment scheme. Aid according to the single payment scheme of the EU. Other financing costs. Rent for buildings and cost of leasing equipment. INVESTERING OG FINANSIERING 46 Investeringer. Samlede investeringer i gartneriaktiver (47-49) samt private aktiver. INVESTMENT AND FINANCING Investments. Total investments in horticultural assets (47-49) and private assets. 47 Væksthuse. Inkl. borde, gardiner, varmeanlæg mv. Greenhouses. Including tables, thermal screens heating system etc. 48 Inventar. Køb minus salg af inventar. Equipment. Purchase sales of equipment. 49 Gartneriaktiver i øvrigt. Herunder jord, andre bygninger, frugttræer, bærbuske, jordbærplanter, grundforbedringer, beholdninger og husdyr. 50 Gartneriaktiver. Samlede investeringer i gartneriaktiver (47 49). 51 Finansielle aktiver. Værdipapirer, indlån, fordringer samt kassebeholdning. Other horticultural assets. Including land, buildings other than greenhouses, fruit trees, berry bushes, strawberry plants, land improvement, stock and livestock. Horticultural assets. Total investments in horticultural assets (47 49). Financial assets. Securities, bank deposits, goods receivable, cash etc. 53 Finansiering = investeringer (46) Financing = investments (46) 54 Egenfinansiering. Løbende opsparing (245), afskrivninger, tilskud til kraftvarmeværk, arv, gave, salærer, erstatninger mv. Internal financing. Savings (245), depreciation, subsidy for combined power and heating station, legacies, gifts, fees, damages etc. 55 Realkreditlån. Nettooptagelse af realkreditlån. Credit institute loans. Net credit institute loans. 56 Banklån. Nettooptagelse af banklån. Bank loans. Net bank loans. 57 Låntagning i øvrigt. Ændring i anden gæld, f.eks. vareog momsgæld. Other loans. Changes in other debts such as goods and VAT liable. 58 Akkord på gæld. Gældseftergivelse fra kreditorer. Remission of debt by agreement. Cancelling of debts by creditors. 59 Låneomkostninger. Omkostninger i forbindelse med gæld udover renter og kurstab. Fra 2006 med i nettorenteudgifter. Loan expenses. Costs of borrowing money excluding interest and loss. From 2006 included in net interest expenditure. 60 Forpagtning. Forskydning i værdi af tilforpagtning. Tenancy. Change in value of rented land and buildings. BALANCE, ULTIMO 66 Egenkapital, ultimo. Aktiver i selveje gæld ved slutningen af regnskabsåret. 67 Aktiver i alt, ultimo. Værdi af samlede aktiver ved slutningen af regnskabsåret inkl. private og finansielle aktiver, f.eks. bolig, bil, bankindestående, værdipapirer mv. 68 Heraf gartneriaktiver. Værdien af gartneriet, herunder jord, væksthuse, andre driftsbygninger, inventar og beholdninger, men ikke finansielle aktiver. 69 Passiver i alt, ultimo. Værdi af gæld og forpagtning ved slutningen af regnskabsåret. ASSETS AND LIABILITIES, END OF YEAR Net capital, end of year. Own assets debts. Assets, total, end of year. Value of the holding as well as private and financial assets such as dwelling, car, bank deposits, securities etc. Of which horticultural assets. Value of the holding including land, greenhouses, other buildings, equipment and stock, but not financial assets. Total liabilities, end of the year. Value of debts and tenancy.

47 Gartneri Realkreditlån. Værdi af lån inkl. kursregulering. Credit institute loans. Value of loans including adjustment for price of bonds. 71 Banklån. Gæld i pengeinstitut i dansk eller udenlandsk valuta. 72 Lån i øvrigt. Herunder vare-, moms- og skattegæld, pantebreve, personlige lån samt kapitaliseret aftægt. 73 Forpagtningsværdi. Værdi af tilforpagtet jord samt bygninger. Bank loans in Danish or foreign currency. Other loans. Including goods and VAT liable, private loans etc. Tenancy. Value of rented land and buildings. 74 Gældsprocent. Gæld som procent af aktiver i selveje. Ratio of debts. Debts as a percentage of own assets. ENERGIFORBRUG ENERGY CONSUMPTION 75 Energiforbrug. (76+83) Energiforbrug i gigajoule pr. virksomhed, herunder energi til opvarmning af væksthuse, elektricitet samt brændstof til varevogne, traktorer mv. Endvidere naturgas til elproduktion på kraftvarmeværker i gartnerierne. 76 Opvarmning af væksthuse. (77-82) Samlet energiforbrug i gigajoule til opvarmning af væksthuse. Energy consumption. (76+83) Energy, in giga-joules, for heating greenhouses, electricity, fuel for vans, trucks, tractors etc. and natural gas for production of electricity in combined power and heating stations on the holding. Heating of greenhouses. (77-82) Total consumption of energy for heating greenhouses. 77 Naturgas. Mængde i gigajoule. Natural gas. Quantity in giga-joules. 78 Fjernvarme. Mængde i gigajoule. District heating. Quantity in giga-joules. 79 Let olie. Mængde i gigajoule. Gas oil. Quantity in giga-joules. 80 Svær olie. Mængde i gigajoule. Fuel oil. Quantity in giga-joules. 81 Kul. Mængde i gigajoule. Coal. Quantity in giga-joules. 82 Anden energi til opvarmning af væksthuse. Mængde i gigajoule. 83 Energi i øvrigt. (84-86) Mængde i gigajoule af energi, som ikke direkte anvendes til opvarmning af væksthuse. Other energy sources for heating greenhouses. Quantity in giga-joules. Energy sources (84-86) which are not used with the purpose of heating greenhouses. Quantity in giga-joules. 84 Elektricitet. Mængde i gigajoule. Electricity. Quantity in giga-joules. 85 Naturgas til elproduktion. Den del af naturgasforbruget i kraftvarmeværkerne, som beregnes at være solgt som elektricitet. Natural gas for electricity production. The amount of gas consumption in combined power and heating stations used for the production of electricity sold from the holding. 86 Brændstof til varevogne, markredskaber mv. Mængde i Fuel for vans, trucks, tractors etc. Quantity in giga-joules. gigajoule. 87 Energiomkostninger i alt. ( ). Cost of energy, total. ( ). 88 Opvarmning af væksthuse. (89-94) Samlede omkostninger til opvarmning i 1000 kroner. Cost of heating greenhouses. (89-94) in 1000 DKK. 89 Naturgas. Omkostning I 1000 kroner. Natural gas. Cost in 1000 DKK. 90 Fjernvarme. Omkostning i 1000 kroner. District heating. Cost in 1000 DKK. 91 Let olie. Omkostning i 1000 kroner. Gas oil. Cost in 1000 DKK. 92 Svær olie. Omkostning i 1000 kroner. Fuel oil. Cost in 1000 DKK. 93 Kul. Omkostning i 1000 kroner. Coal. Cost in 1000 DKK. 94 Anden energi til opvarmning af væksthuse. Omkostning i 1000 kroner. 95 Energi i øvrigt. (96-99) Omkostninger i 1000 kr. for energi, som ikke direkte anvendes med det formål at opvarme væksthuse. Other energy sources for heating greenhouses. Cost in 1000 DKK. Cost of energy (96-99) not used with the purpose of heating greenhouses. 96 Elektricitet. Omkostning i 1000 kroner. Electricity. Cost in 1000 DKK.

48 46 Gartneri 97 Naturgas til elproduktion i kraftvarmeværker på gartnerierne. Omkostning i 1000 kroner. 98 Brændstof til varevogne, markredskaber mv. Omkostning i 1000 kroner. Natural gas for electricity production. Cost of gas in combined power and heating stations used for the production of electricity sold from the holding. Fuel for vans, trucks, tractors etc. Cost in 1000 DKK. 99 Anden energi. Omkostning i 1000 kroner. Other energy costs in 1000 DKK. 100 Grønne afgifter. ( ) Omkostning i 1000 kroner. Green taxes on energy ( ) in 1000 DKK. 101 CO 2 -afgift. Omkostning i 1000 kroner. Tax on CO 2 in 1000 DKK. 102 SO 2 -afgift. Omkostning i 1000 kroner. Tax on SO 2 in 1000 DKK. 103 Rumvarmeafgift. Omkostning i 1000 kroner. Tax on heating rooms and hot water for employees in 1000 DKK. 104 Brugerfamiliens vederlag beregnes som antal arbejdstimer gange en fastsat timeløn, der skønnes at udtrykke timebetalingen ved alternative muligheder for lønnet beskæftigelse. For 2008 fastsat til 223 kr. 105 Kapitalindsats. Værdien af gartneriaktiverne i selveje primo. Family remuneration is calculated as hourly wages of industrial labour times the number of hours worked by the family. For 2008, the estimated wage was DKK 223 per hour. Capital input. The value of occupier owned horticultural assets at the beginning of the year. 106 Forpagtningsafgift. Fra 2006 inkl. ejendomsskat. Rent, tenancy. Incl. land tax from Rentebelastning udgør 4 pct. af kapitalindsatsen (105). Calculated interest is 4 per cent of capital input (105). 108 Heraf potteplanter. Væksthusareal med potteplanter. Of which pot plants. Greenhouse area with pot plants. 109 Heraf væksthusgrøntsager. Areal med væksthusgrøntsager. Of which greenhouse vegetables. Area with greenhouse vegetables. 110 Heraf frilandsgrønsager. Frilandsareal med grønsager. Of which vegetables. Area with vegetables in the open. 111 Heraf frugt og bær. Areal med frugt og bær. Of which fruit and berries. Area with fruit and berries. 112 Heraf planteskole. Areal med planteskole. Of which nurseries. Area with nursery plants. 113 Heraf med gartneriafgrøder. Frilandsareal med grønsager, frugt, bær, planteskole, blomster m.v. Of which horticultural crops. Area in the open with vegetables, fruit, berries, nursery, flower etc. FØLGENDE NUMRE OVER 200 BASERET PÅ REGNSKABER MED PRIVATØKONOMI. NUMBERS 200+ ARE BASED ON ACCOUNTS WITH PRIVATE FINANCIAL ENTRIES. 202 Stikprøve. Antal regnskaber anvendt i statistikken for den pågældende gruppe. Sample of accounts from the group in question. 203 Væksthusareal, m 2. Væksthusareal pr. gartneri Greenhouse area, square metres per holding. 210 Frilandsgrønsager, ha. Frilandsareal med grønsager. Area with vegetables. Area with vegetables in the open. 211 Frugt og bær, ha. Areal med frugt og bær. Area with fruit and berries. Area with fruit and berries. 212 Planteskole, ha. Areal med planteskole. Area with nursery. Area with nursery plants. 213 Gartneriafgrøder på friland, ha. Frilandsareal med grønsager, frugt, bær, planteskole, blomster m.v. INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN 236 Driftsresultat, gartneri. Bruttoudbytte (9) minus driftsomkostninger (22), nettorenteudgifter, gartneri (35) samt finansieringsomkostninger i øvrigt (40). Driftsresultatet afspejler vederlaget til brugerfamilien og egenkapitalen. 239 Anden indkomst m.v. Lønindtægt for bruger og ægtefælle, andre erhverv samt pension, dagpenge og børnetilskud. 240 Overskud, bolig. En beregnet lejeværdi for boligen minus vedligeholdelse, forsikringer og ejendomsskat. Area with horticultural crops in the open. Area in the open with vegetables, fruit, berries, nursery, flower etc. INCOME AND CONSUMPTION, HOLDER AND FAMILY Net profit, horticulture. Gross output (9) costs (22), net interest expenditure (35) ) and other financing costs (40). The net profit reflects the remuneration for the holder and family. Other income etc. Wage income for holder and spouse, other enterprises, pension, maintenance allowance and child allowance. Profit, dwelling. Rental value of dwelling less maintenance, insurance and land tax on the dwelling.

49 Gartneri Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv. Renteudgifter og forpagtningsafgift minus renteindtægter vedr. privat og andre erhverv. Fra 2006 endvidere låneomkostninger samt kursregulering på udlandslån og indeksering af indekslån vedr. privat og andre erhverv. 242 Løbende indkomst. Driftsresultat, gartneri (236) + anden indkomst m.v. (239) + overskud, bolig (240) nettorenteudgifter, privat og andre erhverv (241). 243 Personlige skatter. Betalte skatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag. 244 Privatforbrug. Inkl. lejeværdi af bolig, private forsikringer samt privat del af bilomkostninger. 245 Løbende opsparing. Løbende indkomst (242) personlige skatter (243) privatforbrug (244). Net interest expenditure, private and other enterprises. Interest expenditure and tenancy expense interest income from private and other enterprises. From 2006 also private and other enterprises share of loan expenses, changes on foreign currency loans due to exchange rates and indexing of index loans. Current income. Net profit, horticulture (236) + other income etc. (239) + profit, dwelling (240) net interest expenditure, private and other enterprises (241). Personal tax. Paid income tax. Private consumption including rental value of dwelling, private insurances and private share of car costs. Savings. Current income (242) personal tax (243) - private consumption (244). UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger. Ændring i egenkapital i løbet af regnskabsåret. 262 Egenkapital, primo + løbende opsparing. Aktiver i selveje gæld ved begyndelsen af regnskabsåret + løbende opsparing (245). 263 Kapitalændringer på aktiver. Ændringer i aktivernes værdi, som skyldes prisudviklingen. 264 Kapitalændringer på gæld. Ændringer i gældens værdi, som skyldes kursændringer. 265 Andre kapitalændringer. Herunder arv, gave, tilskud til kraftvarmeværk, pensionsopsparing, akkord, erstatninger, salærer mv. 266 Egenkapital, ultimo. Aktiver i selveje gæld ved slutningen af regnskabsåret. CHANGES IN NET CAPITAL Changes in net capital. Changes in net capital during the accounting year. Net capital, beginning of year + savings. Own assets debts + savings (245). Capital changes on assets. Changes in value of assets due to price changes. Capital changes on debts. Changes in value of debts due to price changes on bonds. Other capital changes. Including legacies, gifts, subsidies for combined power and heating stations, savings for retirement, remission of debts by agreement, damages, fees etc. Net capital, end of year. Own assets debts.

50 48 Gartneri Danish horticulture 2008 Changed gross output Lower net profit Gross output per horticultural holding was just under DKK 3.8 million in 2008 including freight charges and sales costs. Previously, freight charges and some sales costs were deducted from gross output and were not included in costs. General subsidies including payments according to the single payment scheme were DKK 87,000, which is DKK 30,000 more than in About half of this increase is subsidies according to the single payment scheme, which were affected by larger areas, but even more by the fact that 2008 was the first year with payments for fruit tree plantations and most nursery areas. Costs, excluding interest expenditure and other financing costs but including freight charges and sales costs, were DKK 3.4 million, and financing costs were DKK 321,000 after an increase of DKK 70,000 compared to This resulted in a net profit of DKK 142,000 or DKK 30,000 less than in 2007, cf. table 1.1. The net profit was the lowest in a long time. The net profit remunerates input of labour by the holder and family and net capital. Variability among holdings is still high: in 2008 average net profit in the poorest quarter of the holdings was minus DKK 600,000 compared to DKK 1.0 million in the best group. Average net profit for horticultural holdings DKK 1,000 Pot plants All holdings Fruit and berries particularly for vegetables in the open, nurseries and fruit plantations Difference in gross output Compared to 2007, net profit dropped for holdings with vegetables in the open, fruit and berry plantations and nurseries to DKK 134,000, -3,000 and 210,000 respectively. Holdings with pot plants made the largest net profit among the five types of horticulture, DKK 274,000, but this was DKK 10,000 lower than in Only holdings with greenhouse vegetables had a slight increase in net profit from DKK 70,000 to DKK 81,000, which is still much less than in the years before. When comparing net profit between types of horticulture, differences in gross output should be considered. For instance, gross output per fruit and berry plantation was DKK 653,000 compared to more than DKK 7 million in holdings with pot plants and greenhouse vegetables. How-

51 Gartneri 49 ever, many fruit and berry plantations are run on a part-time basis and the owners make an income from other sources. Small change in price of products Higher investments Among reasons for the fall in net profit are higher costs of labour, energy and financing. The price of horticultural products in total increased by 1 percent, however, this covers for instance a large drop in fruit and berry prices and an increase in price of greenhouse vegetables. Investments in horticultural assets rose by a good DKK 100,000 to DKK 485,000 per holding, which is the highest for some years, see figure 2 and table 1.2. Depreciation rose slightly as well, but made room for a rise in net investment. Net investment is defined as investment minus depreciation. Of the total investment, 56 percent was financed internally, while the remaining was financed by loans. Investments were highest in holdings with pot plants, vegetables in the open and in nurseries. More holdings in the open The statistics for 2008 are based on 275 accounts, selected to be representative of 1,400 Danish horticultural holdings. The number of holdings was slightly higher than in This was the first increase since 1990, however, only number of holdings in the open increased, while the number of greenhouse holdings decreased. Total areas in Denmark with vegetables in the open and nursery increased. Some holdings in the open change between horticulture and agriculture depending on areas in the year in question.

52 50 Gartneri Revisionskontorer, der har bidraget med mindst tre regnskaber LandboMidtØst Landbocentret, Silkeborg Sydvestjysk Landboforening, Varde Centrovice, Vissenbjerg Nordsjællands Landboforening, Hillerød Odsherreds Landboforening, Nykøbing Sjælland Landboforeningen Gefion, Ringsted Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Nykøbing Falster BDO ScanRevision, Odense C H. Martinsen, Kolding Landboforeningen Gefion, Slagelse Landbrugsrådgivningen Syd, Løgumkloster Landbrugsrådgivning Østjylland I/S, Horsens Agrogården, Ringe Nordjysk Familielandbrug, Støvring Østdansk LandbrugsRådgivning, Rønnede Revision Sjælland, Hvidovre PK Revision, Odense C Kovsted og Skovgård, Aarhus N Samsø Landboforening, Tranebjerg Landbo Limfjord, Skive LandboMidtØst, Viborg