Gartneriregnskabsstatistik

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008

2 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. ISSN (tryk, Serie D: Gartneriregnskabsstatistik) ISSN (on-line, Serie D: Gartneriregnskabsstatistik) 2 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

3 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Gartnerierhvervet Potteplantegartnerier... 6 Væksthusgrønsager Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Tabeloversigt Materialeudvælgelse og stikprøve Regnskabsstatistikkens udarbejdelse Definitionsændringer fra Ordforklaring/Table translations English abstract: Danish horticulture Revisionskontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 3

4 Forord Den foreliggende regnskabsstatistik er udarbejdet på grundlag af 298 regnskaber, der er repræsentativt udvalgt blandt landets gartneri-, frugtavls- og planteskolevirksomheder. Udover at danne grundlag for statistikken opfylder regnskabsmaterialet de danske forpligtelser over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring. Som led i indførelsen af en ny IT-applikation til behandlingen af data (anvendt fra og med 2006-data) er et nyt program til opvejning taget i anvendelse for 2007-data. Programmet, CLAN, afvikles i statistikværktøjet SAS og er oprindelig udviklet af det svenske statistikbureau, SCB. Bortset fra vægtningen er grundmaterialet til statistikken bearbejdet efter stort set uændrede retningslinier. Den foreliggende regnskabsstatistik indeholder summariske tabeller for alle virksomheder og for driftsformerne potteplanter, væksthusgrønsager, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole. Endvidere findes tabeller over potteplantegartnerier opdelt efter areal og tabeller, der viser energiforbruget i væksthusgartnerier. På FOI s hjemmeside er der adgang til mere detaljerede regnskabsdata og en publikation om udvælgelse og metode. Med publiceringen rettes en tak til de gartnere, der har stillet regnskab til rådighed og til de revisionskontorer, der har forestået indberetningen. Bagest i publikationen er vist en liste over de kontorer, der har bidraget med mindst 3 regnskaber. Bearbejdningen er foretaget af instituttets statistiske afdeling, hvor Henning Porskrog har udvalgt regnskabsmaterialet, mens vægtning af regnskabsmaterialet samt udvikling af statistikprogrammer i SAS er foretaget af Dorte Hækkerup og Jeppe Strandgaard Herring. Regnskabsbehandlingen er især udført af Henrik Bolding Pedersen og Steffen Møllenberg. Sidstnævnte har redigeret publikationen sammen med statistikchef Vøgg Løwe Nielsen. Fødevareøkonomisk Institut, oktober Henrik Zobbe 4 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

5 1000 kr. pr. gartneri Gartnerierhvervet 2007 Større bruttoudbytte.. Bruttoudbyttet pr. gartnerivirksomhed var i 2007 på 3,4 mio. kr, efter en stigning på godt 5 pct. i forhold til De generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var på kr., hvilket er kr. mindre end i 2006, jf. tabel men lidt lavere driftsresultat. Stor variation i resultaterne Driftsomkostningerne steg med knap kr. til godt 3,0 mio. kr., mens finansieringsomkostningerne steg med kr. til kr.. Resultatet var et fald i driftsresultatet på kr. til kr., jf. tabel 1.1. I perioden var kun driftsresultatet for 2004 lavere end det for Samtidig er forskellen gartnerierne imellem imidlertid øget. I 2007 var driftsresultatet for dårligste kvartilgruppe på minus godt kr., mens det for bedste gruppe var på knap 1,1 mio. kr. Større, men færre gartnerier Statistikken for 2007 er baseret på 298 regnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerivirksomheder. Antallet af virksomheder var 3 pct. lavere end i 2006, men faldet i antal gartnerier blev godt og vel kompenseret af større arealer pr. virksomhed. Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug afhængig af forholdet mellem arealerne de enkelte år. Figur 1. Investeringer og afskrivninger (gartneriaktiver), alle gartnerier Investeringer (50) Afskrivninger (31) Kilde: Tabel Anm.: Tallene i parentes henviser til tabellerne samt ordforklaringen. Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 5

6 1.000 kr. pr. gartneri Lidt større investeringer de største i en årrække Større gældsprocent Investeringer i gartneriaktiver steg med kr. til kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.2, hvilket er det højeste beløb i en årrække. Afskrivningerne steg lidt som følge af den stigende virksomhedsstørrelse, men der var plads til, at nettoinvesteringerne, dvs. investeringer minus afskrivninger, steg lidt, se figur 1. Af de samlede investeringer blev 32 pct. egenfinansieret mod 64 pct. året før. I modsætning til 2006 var de gennemsnitlige kapitalgevinster på aktiverne ret ubetydelige (figur 2). Bl.a. derfor steg gældsprocenten med 3 procentpoint til 52, jf. tabel 1.2. Figur 2. Kapitalændringer på aktiver, alle gartnerier Gartneriaktiver Andre aktiver Kilde: og tabel 1.2 Omkostningerne faldt mindre end bruttoudbyttet, hvorved driftsresultatet faldt Potteplantegartnerier Driftsresultatet pr. potteplantegartneri faldt med kr. til kr. i Bruttoudbyttet var kr. lavere end året før. Også driftsomkostningerne var lavere, men ikke helt så meget. Endelig faldt såvel finansieringsomkostningerne som generelle driftstilskud, se tabel 2.1. I den analyserede periode var der kun i 2004 et lavere driftsresultat end i Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

7 Figur 3. Strukturudvikling i potteplantegartnerierne gns. størrelse, m 2 antal gartnerier Kilde: Tabel Væksthusareal pr. gartneri (3) Antal potteplantegartnerier (1) Større, men færre gartnerier Lavere bruttoudbytte pr. m 2 væksthusareal Mindre arbejdskraftforbrug... Væksthusarealet pr. potteplantegartneri steg med knap 200 m 2 til m 2 (se tabel 2.1 og figur 3). Antallet af potteplantegartnerier faldt fra 364 til 342. Bruttoudbyttet pr. gartneri faldt som nævnt med godt kr. til 6,3 mio. kr., og heraf skyldes kr. et faldt i salget af el fra KV-anlæg. De generelle driftstilskud faldt med kr. til kr., bl.a. pga. mindre tilskud til innovation og til elsalg. Bruttoudbyttet pr. m 2 med potteplanter var på 651 kr. mod 716 kr. i Og det på trods af en stigning i potteplantepriserne på 2 pct., jf. Jordbrugets prisforhold Ændringen i dyrkningsintensitet i potteplantegartnerierne skal sandsynligvis ses i sammenhæng med nogle udskiftninger blandt de medvirkende gartnerier samt det ændrede vægtningssystem for regnskaberne i statistikken, se side 41. Driftsomkostningerne faldt med 9 pct. i forhold til Især omkostningerne til lønnet arbejdskraft og til energi faldt, mens der var en stigning for plantemateriale. Omkostningerne til lønnet arbejdskraft faldt pga. et lavere antal lønnede arbejdstimer. Energiomkostningerne faldt pga. et lavere energiforbrug, samt en ændret sammensætning af energityper. Det lavere energiforbrug skyldes delvis, at der var lavere energiforbrug til elproduktion pga. mindre elsalg. Finansieringsomkostningerne, dvs. net- Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 7

8 1000 kr. pr. gartneri...og lavere lønningsevne Lavere energiforbrug pr. m 2 væksthus torenteudgifter og finansieringsomkostninger i øvrigt, var kr. lavere end året før pga. lidt lavere gæld, se tabel 2.1 og 2.2. De samlede arbejdsomkostninger, inkl. en beregnet aflønning af brugerfamilien, udgjorde 36 pct. af bruttoudbyttet sammenlignet med 37 pct. i Lønningsevnen pr. arbejdstime faldt fra 154 til 143 kr. Energiforbruget (inkl. elforbrug) til opvarmning faldt lidt, og da væksthusarealet steg lidt, faldt energiforbruget pr. m 2 fra 1,64 til 1,43 gigajoule. Fordelingen af energiforbruget på energityper fremgår af tabel 2.6. Figur 4. Driftsresultat for dårligste og bedste fjerdedel af potteplantegartnerierne Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Kilde: Tabel 2.1 Bedste resultater i de mellemstore gartnerier - fremgang for potteplantegartnerier på under m 2 I modsætning til de to foregående år var det ikke i de største potteplantegartnerier, man fandt de største gennemsnitlige driftsresultater og den største lønningsevne. I 2007 var driftsresultaterne i mellemgruppen med m 2 væksthusareal størst, kr. i gennemsnit, mens driftsresultatet i gennemsnit var negativt, minus godt 1 mio. kr., blandt potteplantegartnerier på mindst m 2. Lønningsevnen i de to grupper var på hhv. 161 og 131 kr. pr. time, mens den var 103 kr. pr. time i gartneri- 8 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

9 1000 kr. pr. gartneri er på under m 2. I forhold til 2006 steg driftsresultatet for de to grupper af gartnerier på under m 2, mens det til gengæld faldt kraftigt for gartnerier på mindst m 2. Her har resultater fra nogle få gartnerier i forbindelse med udskiftning af grundmaterialet samt måske også ændringen af vægtsystemet været medvirkende til det store fald i driftsresultatet. Stor spredning i driftsresultatet Spredningen i driftsresultatet er stor. I forhold til 2006 faldt gennemsnittet for den dårligste gruppe, som i 2007 var på minus 1 mio. kr. i gennemsnit. Også gennemsnittet i den bedste fjerdedel af gartnerierne faldt. Her var gennemsnittet på knap 1,5 mio. kr., se tabel 2.1 og figur 4. Figur 5. Investeringer i potteplantegartnerier Væksthuse (47) Inventar (48) Øvrige gartneriaktiver (49) Kilde: Tabel 2.2 Lille fald i investeringerne Investeringer i gartneriaktiver faldt lidt fra kr. til kr. pr. potteplantegartneri (tabel 2.2 og figur 5). Investeringerne var dermed de laveste i den analyserede femårsperiode, og de var ligesom i 2006 mindre end afskrivningerne. Af investeringerne var knap halvdelen inventar, og godt en tredjedel var væksthuse. Som i tidligere år var investeringerne størst blandt de store gartnerier, se tabel Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 9

10 Mest egenfinansiering Små ændringer i egenkapitalen Af de samlede investeringer blev 73 pct. egenfinansieret og resten især finansieret med banklån, se tabel 2.2. Egenkapitalen ændrede sig kun lidt i årets løb (tabel 2.2), og gældsprocenten ved udgangen af året var på 55 mod 57 året før. Driftsresultatet meget lavere end i 2006 Næsten uændret bruttoudbytte pr. m 2 væksthusareal Større omkostninger Mere arbejde og energi pga. større areal Væksthusgrønsager Driftsresultatet pr. gartneri med væksthusgrønsager faldt til kr., hvilket er godt en fjerdedel af, hvad det var i 2006 og det absolut laveste i den analyserede 5-årsperiode. Samtidig steg væksthusarealet pr. gartneri med godt m 2 til m 2 pr. gartneri, mens antal gartnerier var uændret. Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrønsager steg med 1,0 mio. kr. i forhold til 2006 til godt 7,2 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 med grønsager var på 410 kr. mod 413 kr. i Det harmonerer med, at prisen på tomater, agurker og salat kun ændrede sig lidt fra 2006 til Fordelingen af omkostningstyper og driftsresultat fremgår af figur 6 og tabel 3.1. Omkostningerne var kr. højere end i 2006, og der var især stigninger for lønnet arbejdskraft og for energi. De øgede energiomkostninger skyldes først og fremmest et større energiforbrug pga. det øgede væksthusareal. Energiforbruget til opvarmning (inkl. elforbrug) faldt lidt fra 1,8 til 1,7 gigajoule pr. m 2. Stigningen i lønomkostninger på godt kr. skyldes især flere arbejdstimer, men der var også en stigning i timelønnen. Stigningen i arbejdsforbrug var dog forholdsmæssigt lidt mindre end stigningen i væksthusareal. 10 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

11 Figur 6. Omkostninger og driftsresultat, væksthusgrønsager, 2007 Plantemateriale Nettorenteudgifter mv. Driftsresultat Gødning og kemikalier Emballage Lønnet arb.kraft Energi Afskrivning Andre varer og tjenester Kilde: Tabel 3.1 Stigende lønudgifter Større renter og mindre tilskud Som det fremgår af figur 7, steg omkostninger til lønnet arbejdskraft fra knap 31 til 35 pct. af bruttoudbyttet mellem 2003 og Udviklingen i bruttoudbytte kunne ikke holde trit med den stigende timeløn. Energiprisernes stigning fra 2004 til 2006 fremgår tydeligt af figur 7, mens der fra 2006 til 2007 faktisk var et lille fald i energiomkostningerne som andel af bruttoudbyttet. Energiprisstigningerne, som satte ind i slutningen af 2007 og fortsatte ind i 2008, vil sandsynligvis påvirke billedet for Nettorenteudgifterne steg fra 2006 til 2007 bl.a. som følge af større gæld og rentesats. Endvidere var der i modsætning til foregående år omkostninger til leje af bygninger (finansieringsomkostninger i øvrigt). Samtidig faldt de generelle driftstilskud, især pga. lavere tilskud til innovation og til elproduktion. Selvom driftsresultatet før renter således steg fra 2006 til 2007, medførte udviklingen i finansieringsomkostninger og tilskud, at driftsresultatet faldt. Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 11

12 Omkostninger i pct. Figur 7. Lønnet arbejdskraft og energi i pct. af bruttoudbyttet, gartnerier med væksthusgrønsager Lønnet arbejdskraft Energi Kilde: Tabel 3.1 Meget lavere investeringer i gartneriaktiver Små ændringer i egenkapital og gældsprocent De samlede investeringer i gartneriaktiver faldt kraftigt i forhold til 2006 og var blot på kr. pr. gartneri i gennemsnit, jf. tabel 3.2. Imidlertid blev der investeret kr. i væksthuse og kr. i inventar, men da der samtidig var frasalg af fast ejendom, blev investeringer i gartneriaktiver i øvrigt negativ, hvorfor de samlede gartneriinvesteringer blev meget lave. Egenkapitalen ændrede sig kun lidt i Gældsprocenten blev på 50 ved udgangen af 2007 mod 48 året før. Større driftsresultat Større gartnerier Frilandsgrønsager Driftsresultatet steg med kr. til kr. pr. gartneri med frilandsgrønsager i Bag denne udvikling ligger stigning i såvel bruttoudbytte som omkostninger. Udviklingen hænger sammen med, at gartnerierne blev større, idet arealet med grønsager pr. gartneri steg med 5 ha til 23,0 ha, og arealet med landbrugsafgrøder steg med knap 8 ha til 27,1 ha, se tabel 4.1 og figur 8. Herudover findes mindre arealer med andre gartneriafgrøder. 12 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

13 hektar pr. virksomhed Figur 8. Det dyrkede areals fordeling på hovedafgrøde 1 og øvrige afgrøder for tre driftsformer, Grønsager på friland Hovedafgrøde Frugt og bær Landbrugsafgrøder mv. Planteskole 1) Grønsager på friland, frugt og bær samt planteskole. Kilde: Tabel 4.1, 5.1 og 6.1 Større bruttoudbytte pr. gartneri Prisstigning på frilandsgrønsager Større omkostninger Bruttoudbyttet steg med knap kr. til 2,8 mio. kr. Generelle driftstilskud udgjorde kr., hvoraf kr. stammer fra enkeltbetalingsordningen. Sammenlignet med 2006 har der været en stigning i tilskud fra enkeltbetalingsordningen pga. det øgede areal, mens der har været et fald i øvrige generelle driftstilskud. Bruttoudbyttet pr. ha med frilandsgrønsager faldt med godt kr. til kr. på trods af prisstigninger på produkterne på 9 pct. ifølge Jordbrugets prisforhold Der har således været et lavere mængdemæssigt udbytte og/eller en anderledes produktsammensætning. Landbrugsafgrøder har et langt lavere bruttoudbytte pr. ha end grønsager. De samlede driftsomkostninger steg med kr., se tabel 4.1. Der var ændringer for en række poster. Bl.a. steg lønomkostningerne pga. flere lønnede timer. Både lønningsevnen og forrentningsprocenten faldt lidt på trods af det øgede driftsresultat. Det hænger sammen med, at der sammenlignet med 2006 var såvel større kapitalindsats som større arbejdsindsats fra brugerfamilien, som hver især skulle aflønnes. Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 13

14 1000 kr. pr. gartneri Større renteudgifter Større variation gartnerierne imellem Langt større investeringer Nettorenteudgifterne steg med godt kr. i forhold til året før til kr., især pga. øget gæld. Variationen i driftsresultatet gartnerierne imellem steg i Således var gennemsnittet for den bedste fjerdedel af gartnerier med frilandsgrønsager på knap 1,4 mio. kr., mens det i den dårligste fjerdedel var på minus knap kr., se tabel 4.1. Investeringer i gartneriaktiver blev for andet år i træk mere end fordoblet til godt 1,2 mio. kr. i 2007 (tabel 4.2). Såvel investeringer i inventar som i gartneriaktiver i øvrigt mere end fordobledes til hhv og kr. Sidstnævnte udgøres især af investering i driftsbygninger og køb af fast ejendom. Gartneriinvesteringerne var langt større end afskrivningerne, som var på kr. Figur 9. Omkostninger og driftsresultat, frilandsgrønsager Driftsresultat Lønnet arbejdskraft Varer og tjenesteydelser mv. Nettorenteudgifter Afskrivninger Kilde: Tabel 4.1 Højere gældsprocent I modsætning til 2006 var der ingen kapitalgevinster på fast ejendom til at påvirke egenkapitalen. Såvel aktivernes værdi som gælden øgedes i forbindelse med investeringerne, hvorved gældsprocenten steg. Det forklarer dog ikke hele den store stigning i gældsprocenten, som blev på 55 mod 43 ved udgangen af Som det fremgår af tabel 4.1 indgik flere regnskaber i sta- 14 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

15 tistikken for 2007 end for 2006, og det er sandsynligt, at en del af de ny regnskaber har haft en relativt stor gældsprocent. Langt større driftsresultat første positive resultat i fem år Højere produktpriser medførte større bruttoudbytte pr. hektar Fortsat mange plantager på deltidsbasis Større spredning i resultaterne Frugt og bær Driftsresultatet steg med kr. til kr. Den store stigning skal ses på baggrund af det meget dårlige resultat i Det var første gang i fem år, at driftsresultatet var positivt, se figur 10 samt tabel 5.1. Der var stigning i såvel bruttoudbytte som omkostninger, men bruttoudbyttet steg langt mest. I forhold til 2006 steg arealet med frugt og bær pr. virksomhed med 0,5 ha til 16,9 ha, mens øvrige dyrkede arealer faldt med 0,5 ha (figur 8 og tabel 5.1). Bruttoudbyttet pr. ha. med frugt og bær steg fra kr. til kr. efter gennemsnitlige prisstigninger på produkterne på 16 pct., ifølge Jordbrugets prisforhold Prisen på solbær blev seksdoblet, men der var også markante prisstigninger på ribs og surkirsebær, og de højere priser fremgik tydeligt af bæravlernes regnskaber. De fleste poster blandt driftsomkostningerne steg lidt. Desuden var driftsresultatet påvirket positivt af lidt lavere nettorenteudgifter og lidt højere generelle driftstilskud. Forbruget af lønnet arbejdskraft faldt lidt, og faldet modsvarede nogenlunde stigningen i timeløn. For øvrigt faldt antal lønnede arbejdstimer lidt hvert år mellem 2003 og Til gengæld er brugerfamiliens arbejdsindsats steget, men udgjorde alligevel blot timer i 2007, hvilket svarer til 0,9 fuldtidsbeskæftigede personer. Plantagedriften er således fortsat hobbypræget for en række plantager. Der var fortsat stor spredning i resultaterne plantagerne imellem, I den bedste fjerdedel var driftsresultatet i gennemsnit på godt kr., og i den dårligste fjerdedel af plantagerne opnåedes et driftsresultat på minus kr. i gennemsnit, se tabel 5.1. Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 15

16 1000 kr. pr. virksomhed Langt større investeringer Mere opsparing Lavere gældsprocent Investeringer i plantageaktiver blev mere end firdoblet til kr. pr. plantage, jf. tabel 5.2. Heraf udgjorde inventar kr., mens tre fjerdedele af investeringerne i gartneriaktiver i øvrigt var ejendomserhvervelse, og resten især var driftsbygninger samt frugttræer og bærbuske (se tabeller på Investeringerne var langt større end afskrivningerne, som var på kr., se tabel 5.1. Brugerfamilien havde omtrent samme indkomster fra kilder uden for plantagen som i 2006, hvorfor den løbende indkomst steg stort set med samme beløb som driftsresultatet til kr. (tabel 5.2). Indkomsten var større end skat og privatforbrug, og den løbende opsparing blev på kr. Egenkapitalen ændrede sig meget lidt i løbet af året. Udskiftning i stikprøven har imidlertid påvirket især værdien af aktiver uden for plantagen, hvorfor gældsprocenten faldt fra 48 ved udgangen af 2006 til 44. Figur 10. Den løbende indkomst og den andel, driftsresultatet udgør heraf, frugt og bær Løbende indkomst (242) heraf driftsresultat (236) Kilde: Tabel Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

17 1000 kr. pr. planteskole Lidt større driftsresultat Større hektarudbytte Planteskole Driftsresultatet pr. planteskole steg med kr. til kr. Dermed var planteskole som i den driftsform, som opnåede det højeste driftsresultat blandt de fem, der analyseres her. Udviklingen er et resultat af, at bruttoudbyttet steg lidt mere end omkostningerne. Planteskolearealet pr. planteskole steg med 0,8 ha til 13,8 ha, mens arealet med øvrige afgrøder faldt med 1,4 ha til 7,3 ha, se tabel 6.1 og figur 8. Bruttoudbyttet pr. planteskole steg med knap kr. til 3,4 mio. kr., og bruttoudbyttet pr. ha med planteskole steg med 8 pct. til kr. Priserne på planteskoleprodukter steg med 3 pct. fra 2006 til 2007, jf. Jordbrugets prisforhold Figur 11. Anvendelse af bruttoudbytte + tilskud til omkostninger og driftsresultat, planteskoler Driftsresultat (36) Nettorenteudgifter (35) Lønnet arbejdskraft (32) Afskrivninger (31) Varer og tjenesteydelser Kilde: Tabel 6.1 Større omkostninger Driftsomkostningerne steg med godt kr. i forhold til 2006, se tabel 6.1 og figur 11. Lønnet arbejdskraft steg mest med kr., og stigningen skyldes især flere lønnede timer. Det øgede arbejdsforbrug medførte, at trods stigningen i bruttoudbytte og driftsresultat faldt såvel bruttoudbytte som driftsresultat pr. arbejdstime, se figur 12. Som for gartnerier med grønsager på friland faldt lønningsevne pr. time og forrentningsprocent på trods af større driftsresultat, og årsagerne er nogenlunde Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 17

18 Driftsresultat og bruttoudbytte/time Arbejdsforbrug, timer de samme: større kapital at forrente og flere arbejdstimer fra brugerfamilien. Negative investeringer De samlede investeringer i planteskoleaktiver faldt fra kr. pr. planteskole i 2006 til minus kr. i Inventarinvesteringerne steg lidt til kr. Det var posten gartneriaktiver i øvrigt, der faldt til under 0, idet der blev solgt fast ejendom fra, hvorved posten ejendomserhvervelse blev på minus kr. Herudover var der bl.a. investeringer i driftsbygninger på kr., som trak den modsatte vej. Figur 12. Arbejdsforbrug samt driftsresultat og bruttoudbytte pr. arbejdstime, planteskoler Kilde: Tabel Driftsresultat, kr. pr. arbejdstime Bruttoudbytte, kr. pr. arbejdstime Arbejdsforbrug (6) 0 Større gældsprocent 19 Egenkapitalen ændrede sig kun lidt i årets løb, men alligevel steg gældsprocenten med 5 procentpoint i forhold til året før til 45 ved udgangen af Det skyldes bl.a., at den valgte stikprøve af regnskaber havde en primo status af aktiver og passiver, som afveg fra ultimo status for regnskaberne for Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

19 Tabeloversigt Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Tabel 1.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Tabel 2.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 3.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Tabel 4.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Tabel 5.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Tabel 6.2 Investering og kapital samt opl. for virksomheder med privatøkonomi Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 19

20 Tabel 1.1 Driftsresultat: Alle gartnerier Financial results: All horticultural holdings Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 19,0 19,9 21,1 21,6 22,6 113 Heraf med gartneriafgrøder 8,7 9,5 9,6 9,7 10,3 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordning Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 0,2-2,3-1,5-1,1-1,5 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

21 Tabel 1.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Væksthusareal, m Gartneriafgrøder på friland, ha 8,7 10,0 9,8 8,8 9,7 INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 21

22 Tabel 2.1 Driftsresultat: Potteplantegartnerier Financial results: All holdings with pot plants Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Heraf potteplanter, m Frilandsareal, ha 0,8 0,7 0,9 1,4 1,7 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 3,5 0,3 1,9 1,4-0,5 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

23 Tabel 2.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Væksthusareal, m INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 23

24 Tabel 2.3 Potteplantegartnerier med mindre end m 2 Financial results: Pot plant holdings with less than sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje -3,1-7,8-10,4-11,8-9,9 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Gartneriaktiver Heraf 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

25 Tabel 2.4 Potteplantegartnerier med m 2 Financial results: Pot plant holdings with sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje 7,4 1,5 0,1-0,3 3,8 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Gartneriaktiver Heraf 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 25

26 Tabel 2.5 Potteplantegartnerier med m 2 og over Financial results of all pot plant holdings with more than sqm Antal virksomheder Stikprøve pr. virksomhed Væksthusareal, m Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Energiforbrug, GJ kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Heraf: 11 Potteplanter Salg af el Driftsomkostninger i alt Heraf: 29 Energi Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Driftsresultat, gartneri Forrentningsprocent af aktiver i selveje 5,3 3,0 7,1 7,0-3,3 38 Lønningsevne, kr. pr. time Løbende opsparing Investeringer Gartneriaktiver Heraf 47 Væksthuse Inventar Gartneriaktiver i øvrigt Finansiering Heraf: 54 Egenfinansiering Realkreditlån Banklån BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Heraf: 70 Realkreditlån Banklån Egenkapital Gældsprocent Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

27 Tabel 2.6 Specifikation af energiforbrug: Potteplantegartnerier Specification of energy consumption: Holdings with potplants pr. virksomhed Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed Energiforbrug i alt Opvarmning af væksthuse Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi Energi i øvrigt Elektricitet Naturgas til elproduktion Brændstof kr. pr. virksomhed Energiomkostninger i alt Opvarmning af væksthuse Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energi Energi i øvrigt Elektricitet Naturgas til elproduktion Brændstof Anden energi Grønne afgifter CO 2-afgift SO 2-afgift Rumvarmeafgift Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas 0,040 GJ/m 3 Fjernvarme Let olie Svær olie Kul El Brændstof 0,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh 35,9 GJ/1000 l 40,7 GJ/tons 26,5 GJ/tons 3,6 GJ/1000 kwh 35,9 GJ/1000 l Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 27

28 Tabel 3.1 Driftsresultat: Gartnerier med væksthusgrønsager Financial results: Holdings with glasshouse vegetables Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Heraf væksthusgrønsager, m Frilandsareal, ha 2,2 0,1 1,8 1,4 2,1 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje 2,0 1,8 1,9-0,5-0,9 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

29 Tabel 3.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Væksthusareal, m INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 29

30 Tabel 3.3 Specifikation af energiforbrug: Gartnerier med væksthusgrønsager Specification of energy consumption: Holdings with glasshouse vegetables pr. virksomhed Væksthusareal, m 2 pr. virksomhed gigajoule pr. virksomhed Energiforbrug i alt Opvarmning af væksthuse Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energy Energi i øvrigt Elektricitet Naturgas til elproduktion Brændstof kr. pr. virksomhed Energiomkostninger i alt Opvarmning af væksthuse Naturgas Fjernvarme Let olie Svær olie Kul Anden energy Energi i øvrigt Elektricitet Naturgas til elproduktion Brændstof Anden energy Grønne afgifter CO 2-afgift SO 2-afgift Rumvarmeafgift Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

31 Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til gigajoule Naturgas 0,040 GJ/m 3 Fjernvarme Let olie Svær olie Kul El Brændstof 0,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/mWh 35,9 GJ/1000 l 40,7 GJ/tons 26,5 GJ/tons 3,6 GJ/1000 kwh 35,9 GJ/1000 l Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 31

32 Tabel 4.1 Driftsresultat: Gartnerier med frilandsgrønsager Financial results: All holdings with vegetables in the open Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 30,8 29,4 45,0 38,4 51,1 110 Heraf frilandsgrønsager, ha 15,1 16,3 19,1 18,1 23,0 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje -0,3-4,8 0,6 2,2 1,9 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

33 Tabel 4.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Frilandsgrønsager, ha 15,1 16,3 18,5 13,0 20,9 INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 33

34 Tabel 5.1 Driftsresultat: Gartnerier med frugt og bær Financial results: Horticultural holdings with fruit and berries Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 18,6 19,8 22,2 21,5 21,5 111 Heraf frugt og bær, ha 15,6 16,1 15,3 16,4 16,9 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje -8,2-10,0-8,7-8,1-3,3 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

35 Tabel 5.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Frugt og bær, ha 15,9 16,5 14,8 16,3 17,2 INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 35

36 Tabel 6.1 Driftsresultat: Planteskoler Financial results: Nurseries Antal virksomheder Stikprøve RESSOURCER pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal, ha 17,5 16,7 21,9 21,7 21,1 112 Heraf planteskole, ha 12,7 13,1 12,5 13,0 13,8 5 Brugeralder, år Arbejdsindsats, timer Heraf lønnet arbejdskraft, timer Energiforbrug, GigaJoule RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI kr. pr. virksomhed Bruttoudbytte i alt Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster og øvrig væksthusproduktion Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskole Gartneri i øvrigt fra friland Landbrugsprodukter Tilskud til landbrugsprodukter Salg af el Andre indtægter Driftsomkostninger i alt Plantemateriale Potter og vækstmedier Gødning, kemikalier m.v Emballage Vedligeholdelse Varer og tjenester i øvrigt Energi Grønne afgifter Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Nettorenteudgifter, gartneri Finansieringsomkostninger i øvrigt Generelle driftstilskud Heraf enkeltbetalingsordningen Driftsresultat, gartneri kvartilgruppe kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje -0,2-2,1-2,7 2,0 0,6 38 Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

37 Tabel 6.2 Investering og kapital samt oplysninger for virksomheder med privatøkonomi Investments, capital, and information from accounts with non-farm entries INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. virksomhed Investeringer i alt Gartneriaktiver Heraf væksthuse Heraf inventar Heraf gartneriaktiver i øvrigt Finansielle aktiver Finansiering i alt Egenfinansiering Realkreditlån Banklån Låntagning i øvrigt Akkord på gæld Låneomkostninger Forpagtning BALANCE, ULTIMO 67 Aktiver Heraf gartneriaktiver Passiver Realkreditlån Banklån Lån i øvrigt Forpagtningsværdi Egenkapital Gældsprocent Stikprøve (antal regnskaber med privatøkonomi) Planteskole, ha 12,2 10,0 8,8 9,1 10,6 INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFAMILIEN kr. pr. virksomhed Driftsresultat, gartneri Anden indkomst m.v Overskud, bolig Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv Løbende indkomst Personlige skatter Privatforbrug Løbende opsparing UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger i alt Egenkapital, primo + løbende opsparing Kapitalændringer på aktiver Kapitalændringer på gæld Andre kapitalændringer Egenkapital, ultimo Anm.: For nogle poster er der sket definitionsændringer fra 2005 til 2006, se s Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 37

38 Materialeudvælgelse og stikprøve Ved udvælgelsen af gartnerivirksomheder tages der hensyn til såvel ønsket om en repræsentativ national regnskabsstatistik som til de krav, der stilles i forbindelse med EU-informationsnettet for landøkonomisk bogføring. I dette afsnit er materialeudvælgelsen og udarbejdelsen af statistikken kortfattet beskrevet. For en mere indgående information henvises til en publikation om dette emne, der kan læses på instituttets hjemmeside Klik på Statistik, Gartneri, Gartneriregnskabsstatistik og metode samt Materialeudvælgelse, beregningsmetoder og definitioner Tabel 7.1 Fordeling af populationen af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Størrelsesenhed ,0-15,9 16,0-39,9 40,0-99,9 100,0-249,9 250 og over I alt antal virksomheder DRIFTSFORMER 1. Grønsager under glas Afskårne blomster under glas Potteplanter under glas Champignon Hovedsagelig væksthusgartneri Væksthusgartneri Grønsager på friland Blomster på friland Grønsager + blomster på friland Blandet gartneri Frilandsgartneri Frugt og bær Planteskole Hoveds. permanente beplantninger Permanente beplantninger Alle driftsformer Kilde: Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling 2007 Materialeudvælgelse Statistikken for 2007 er baseret på en stikprøve på basis af regnskaber fra gartnerier for året Der er dog 17 regnskaber med ultimo status mellem 30/6 og 30/ Det drejer sig primært om gartnerier i selskabsform. For regnskabsåret 2007 udgør 38 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

39 stikprøven 298 gartnerier. Blandt virksomhederne i stikprøven er der 19 økologiske, hvoraf de fleste er frilandsgartnerier. Populationen af gartnerier omfatter alle egentlige gartnerier over en vis økonomisk størrelse (se næste side) ifølge Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling. En jordbrugsbedrift klassificeres som gartneri, såfremt standarddækningsbidraget (SDB) fra gartneri udgør mindst 50 pct. af det samlede SDB fra landbrugs- og gartneriaktiviteter. SDB udtrykker forskellen mellem bruttoudbyttet og de tilhørende stykomkostninger. For alle afgrødetyper beregnes SDB som et gennemsnit af de faktiske dækningsbidrag for en given referenceperiode. Inddelingen efter driftsform sker på grundlag af sammensætningen af SDB. Som hovedregel henføres en virksomhed til en given driftsform, når mere end 2/3 af virksomhedens samlede SDB kommer fra den givne driftsform (fx potteplanter, frilandsgrønsager eller planteskole). Populationen af gartnerier stratificeret efter økonomisk størrelse og driftsform er vist i tabel 7.1, mens stikprøven for 2007 er vist i tabel 7.2. Tabel 7.2 Fordeling af stikprøven af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Størrelsesenhed ,0-15,9 16,9-39,9 40,0-99,9 100,0-249,9 250 og over I alt DRIFTSFORMER antal virksomheder Grønsager under glas Afskårne blomster under glas Potteplanter under glas Champignon Hovedsagelig væksthusgartneri Væksthusgartneri Grønsager på friland Blomster på friland Grønsager + blomster på friland Blandet gartneri Frilandsgartneri Frugt og bær Planteskole Hovedsagelig permanente beplantninger Permanente beplantninger Alle driftsformer Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 39

40 Udvælgelsen af stikprøven sker på baggrund af den stratificerede population, således at fastlæggelsen af udvalgsprocenten i de enkelte delpopulationer sker på baggrund af en beregnet optimal fordeling med henblik på bestemmelse af gartnerierhvervets samlede bruttoudbytte. Udvælgelsesprocenten er stigende med stigende størrelse af gartnerierne for at sikre større dækning af de gartnerier, der har det største bruttoudbytte, og som erfaringsmæssigt er temmelig heterogene. Med hensyn til beskæftigelsesforhold, frilandsareal, beliggenhed og brugers alder er stikprøven søgt udvalgt proportionalt fordelt på populationen. Da statistikken er baseret på en stikprøve, er resultaterne behæftet med nogen usikkerhed, selvom der er tale om et repræsentativt udtræk med en stratifikation, der tager højde for, at alle virksomheder repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte poster og vil være størst for poster, der kan variere meget mellem virksomheder eller over tid, fx investeringer. Mindstestørrelsen for de gartnerier, der indgår i statistikken, er 8 såkaldte Europæiske StørrelsesEnheder (ESE). I tabel 7.3 er vist sammenhængen mellem ESE og arealtilliggende. For en nærmere beskrivelse af ESE-beregningen henvises til førnævnte publikation om beregningsmetoder. Tabel 7.3 Størrelsesenhed omregnet til arealer og kroner Størrelsesenhed m Grønsager under glas Potteplanter under glas ha Grønsager på friland 1,15 2,30 5,75 14,36 35,91 Frugt og bær 3,62 7,24 18,10 45,24 113,12 Planteskole på friland 0,49 0,98 2,45 6,13 15, kr Standarddækningsbidrag i kr. 71,4 142,9 357,2 892, ,2 40 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

41 Regnskabsstatistikkens udarbejdelse Gennemsnitstallene pr. gartneri for hele populationen og for undergrupper, fx driftsformer, er beregnet som vejede gennemsnit. Som vægt anvendes gartneriernes fordeling i respektive undergrupper optalt i regnskabsåret, dvs. på grundlag af Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling i sommeren Den måde, regnskaberne vægtes på i forbindelse med statistikberegningerne, er ændret i forhold til foregående år, idet et nyt program til opvejning er taget i anvendelse for 2007-data som led i indførelsen af den ny IT-applikation (anvendt fra og med 2006-data). Programmet, CLAN, afvikles i statistikværktøjet SAS og er oprindelig udviklet af det svenske statistikbureau, SCB. Den ændrede vægtning har sandsynligvis ikke væsentlig betydning for resultaterne, men skal dog ikke helt glemmes ved sammenligninger med foregående år. I statistikken indgår et antal regnskaber, først og fremmest i selskabsform, hvor der ikke foreligger private oplysninger om indkomst, forbrug mv. Tabelafsnittene om brugerfamiliens indkomst og forbrug er derfor baseret på de regnskaber, hvori oplysningerne findes. Antallet samt gennemsnitsarealer fremgår af tabellerne. Da regnskaber med privatøkonomi ikke nødvendigvis er repræsentativt udvalgt, kan resultaterne herfra afvige fra resultaterne fra den totale stikprøve. Dette ses først og fremmest som forskel mellem driftsresultatet for den totale stikprøve og for stikprøven med privatøkonomi. Renteindtægter, -udgifter og forpagtningsafgift er fordelt på gartneri, andre erhverv og privat via en nøgle, der tager udgangspunkt i aktiver vedrørende gartneri, andre erhverv og privat. I publikationens tabeller med driftsresultat er der for selve driftsresultatet foretaget en kvartilopdeling med henblik på at belyse variationen. De anførte oplysninger er gennemsnit for henholdsvis 1. og 4. kvartilgruppe. For en nærmere beskrivelse af de enkelte variable i tabellerne henvises til ordforklaringen. Definitionsændringer fra 2006 Fra 2005 til 2006 sket følgende definitionsmæssige ændringer i regnskabsstatistikken: Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 41

42 1. Låneomkostninger indgår nu, sammen med kursregulering på udlandslån samt indeksering af indekslån, i nettorenteudgifterne og er som disse opdelt i en gartnerimæssig andel, en andel vedr. andre erhverv samt en privat andel. Låneomkostningerne indgik tidligere under finansiering, mens kursregulering og indeksering indgik i kapitalændringer på gæld. De tre poster udgjorde i 2006 tilsammen knap kr. pr. gartneri, hvoraf godt kr. blev modregnet i gartneriets driftsresultat. For potteplantegartnerierne blev kr. modregnet. 2. Konjunktur på beholdninger af egen avl samt på husdyr indgår fra 2006 i bruttoudbyttet og bliver således ikke længere modregnet. Endvidere indgår konjunkturen i investering i beholdninger og i husdyr. I gennemsnit drejede det sig om knap kr. pr. gartneri i Produktion af grovfoder, som anvendes som foder til bedriftens husdyr, bliver nu værdisat og indgår således såvel i bruttoudbytte som driftsomkostninger. Der indgik eget grovfoder for godt kr. pr. gartneri i Leasing af inventar samt leje af driftsbygninger, som hidtil har indgået i driftsomkostningerne, indgår fra 2006 i finansieringsomkostningerne sammen med nettorenteudgifterne, se f.eks. tabel Ejendomsskatter på forpagtet jord er nu indeholdt i forpagtningsafgiften. I tidligere år var den en del af posten ejendomsskat. Ordforklaring 1 Antal virksomheder. Det samlede antal virksomheder i Danmark i den pågældende gruppe. 2 Stikprøve. Antal regnskaber anvendt i statistikken for den pågældende gruppe. Table translations Number of holdings in Denmark in the group in question. Sample of accounts from the group in question. RESSOURCER RESOURCES 3 Væksthusareal, m 2. Væksthusareal pr. gartneri Greenhouse area, square metres per holding. 4 Frilandsareal, ha. Det dyrkede frilandsareal pr. virksomhed. Area in the open, cultivated area in the open per holding. 5 Brugeralder, år. Brugerens alder pr. 30. juni. Age of holder, years on June 30 th. 6 Arbejdsindsats, timer. Samlet arbejdsindsats i regnskabsåret. 7 Heraf lønnet arbejdskraft, timer. Den lønnede del af arbejdsindsatsen, dvs. ekskl. brugerfamiliens arbejdsindsats. 8 Energiforbrug, GigaJoule. Samlet energiforbrug i regnskabsåret omregnet til energienheden GigaJoule. Labour input, hours. Total labour input in the accounting year. Of which paid labour. Number of hours with paid labour, which is total labour input minus labour by the holder and family. Energy consumption, GigaJoule. Total use of energy in the accounting year in GigaJoule. 42 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

43 RESULTATOPGØRELSE, GARTNERI 9 Bruttoudbytte. (10-21) Værdi af produktion korrigeret for beholdningsændringer. Inkl. egen produktion af plantemateriale, herunder stiklinger, samt foder. 10 Væksthusgrønsager. Grønsager dyrket i væksthus, herunder især tomater, agurker og salat. 11 Potteplanter. Mange arter. Findes i grundmaterialet opdelt i grønne og blomstrende samt udplantningsplanter til henholdsvis blomster og grønsager. 12 Snitblomster og øvrig væksthusproduktion. Herunder afskårne blomster samt planteskole i væksthus. 13 Frilandsgrønsager. Herunder jordbær, men ikke konservesærter eller kartofler (se 17). 14 Frugt og bær. De vigtigste er æbler og pærer, som især anvendes til frisk konsum samt surkirsebær og solbær til industriel forarbejdning. 15 Planteskole. Træer, buske og stauder dyrket på friland til plantning udendørs. 16 Gartneri i øvrigt fra friland. Først og fremmest potteplanter og blomsterløg. 17 Landbrugsprodukter. Afgrøder, som defineres som landbrug, herunder kartofler og konservesærter. Endvidere husdyrprodukter. 18 Tilskud til landbrugsprodukter. Først og fremmest hektarstøtte samt tilskud til kvæg og får. 19 Generelle driftstilskud. Tilskud til elproduktion på kraftvarmeværker samt investeringstilskud som f.eks. forbedringsstøtte samt tilskud til energibesparende foranstaltninger. Endvidere tilskud ifølge enkeltbetalingsordningen. 20 Salg af el. Først og fremmest elsalg fra decentrale kraftvarmeværker, men også fra vindmøller. 21 Andre indtægter. Herunder fx indtægter fra udleje af bygninger og inventar, maskinstation samt jagtleje. 22 Driftsomkostninger. (23-33) Gartneriets omkostninger bortset fra nettorenter, finansieringsomkostninger i øvrigt og brugerfamiliens egen arbejdsindsats. 23 Plantemateriale. Herunder frø, stiklinger, udplantningsplanter og løg. Omfatter såvel indkøbt som egen produktion af plantemateriale. GROSS OUTPUT AND COSTS Gross output. (10-21) The value of production including change in stock of products produced on the holding. Incl. seed, cuttings, bedding plants produced on the holding. Greenhouse vegetables. Mostly tomatoes, cucumbers and lettuce. Pot plants. Many species. In the accounts subdivided into flowering, green, flowering bedding plants and bedding plants for vegetables. Cut flowers and other greenhouse products. Cut flowers and nursery products from greenhouses. Vegetables in the open. Vegetables grown in the open including strawberries, but not peas for canning or potatoes (see 17). Fruit and berries. The most important species are hand picked apples and pears and machine harvested cherries and black currants for processing. Nursery. Nursery products grown in the open for use in the open. Other horticulture in the open. Mostly pot plants and flower bulbs. Agricultural products. Crops defined as agricultural crops including potatoes and peas for canning, and livestock products. Subsidies for agricultural products. Mostly compensation payments for field crops and setaside, but also premiums for cattle and sheep. General subsidies. Subsidy for production of electricity in combined power and heating stations and investment subsidies such as the improvement scheme and subsidies for energy-saving measures. From 2005 including subsidies according to the EU single payment scheme. Sales of electricity. Mostly from combined power and heating stations on the holding, but also from windmills. Other sources. Including renting out buildings and equipment, contract operations and hunting rights. Costs. (23-33) Total costs excluding interest, other financing costs and labour input by the holder and family. Seed, cuttings, bedding plants. Includes products produced on the holding as well as purchased products. 24 Potter og vækstmedier. Inkl. potter, pottejord, grodan, CO 2 samt vandafgift. Pots and potting soil etc. Includes pots and soils including gro-dan, CO 2 and water costs. Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 43

44 25 Gødning, kemikalier m.v. Kunstgødning, kemikalier inkl. afgift, biologisk bekæmpelse samt økologiske hjælpestoffer. 26 Emballage. Kasser, containere osv., først og fremmest i forbindelse med salg. 27 Vedligeholdelse. Herunder bygninger, inventar samt grundforbedringer. 28 Varer og tjenester i øvrigt. Omfatter bl.a. maskinstation, foder, forsikringer, bilomkostninger mv. Før 2006 endvidere leje og leasing af inventar. 29 Energi. Energi til opvarmning af væksthuse, elektricitet, brændstof samt anden energi. 30 Grønne afgifter. Omfatter ikke-refunderet CO 2- afgift, SO 2-afgift samt energiafgift på rumvarme og varmt vand. 31 Afskrivninger på bygninger, herunder væksthuse, inventar, grundforbedringer samt frugttræer, bærbuske og jordbærplanter. 32 Lønnet arbejdskraft. Udbetalt løn minus tilskud til ansættelse af langtidsledige samt lære- og praktikpladser. 33 Ejendomsskatter på såvel selvejet som forpagtet jord. 34 Driftsresultat før renter. Bruttoudbytte (9) minus driftsomkostninger (22). 35 Nettorenteudgifter, gartneri. Renteudgifter og forpagtningsudgift minus renteindtægter vedr. gartnerivirksomheden. Fra 2006 endvidere låneomkostninger samt kursregulering på udlandslån og indeksering af indekslån. 36 Driftsresultat, gartneri. Bruttoudbytte (9) minus driftsomkostninger (22), nettorenteudgifter gartneri (35) samt finansieringsomkostninger i øvrigt (40). Driftsresultatet afspejler vederlaget til brugerfamilien og egenkapitalen. 37 Forrentningsprocent af aktiver i selveje Driftsresultat før renter (34) + generelle driftstilskud (19) - brugerfam. vederlag (104) - forpagtningsafgift (106) - finansieringsomkostninger i øvrigt (40) kapitalindsats (105) 38 Lønningsevne, kr. pr. time: Driftsresultat før renter (34) + generelle driftstilskud (19) + lønnet arbejdskraft (32) - forpagtningsafgift (106) - finansieringsomkostninger i øvrigt (40) - rentebelastning (107) Arbejdsindsats, timer (6) 39 Enkeltbetalingsordning. Tilskud ifølge EU s enkeltbetalingsordning. Fertilisers, chemicals etc. Fertilisers and chemicals including tax, biological control and organic nutrients. Packing. Includes packing, wrapping, containers for transportation etc. Maintenance of buildings, equipment and land improvements. Other goods and services includes contract operations, feed, insurance, business share of private car and miscellaneous. Before 2006 also rent of equipment. Energy. Includes energy for heating greenhouses, electricity, fuel and other energy. Taxes on energy include non-refundable CO 2- tax, SO 2-tax and tax on energy for hot water and heating of staff rooms. Depreciation on buildings including greenhouses, equipment, land improvements, fruit trees, berry bushes and strawberry plants. Hired labour. Wages paid less subsidies for employing long-term unemployed and for apprentices. Land tax on own land as well as rented land. Operating profit. Gross output (9) costs (22). Net interest expenditure, horticulture. Interest expenditure and tenancy rent less interest income concerning the horticultural holding. From 2006 also loan expenses, changes on foreign currency loans due to exchange rates and indexing of index loans. Net profit, horticulture. Gross output (9) costs (22), net interest expenditure (35) and other financing costs (40). The net profit reflects the remuneration for the holder and family. Rate of return: Operating profit (34) + general subsidies (19) - family remuneration (104) - rent, tenancy (106) - other financing costs (40) Capital input (105) Labour income, DKK per hour: Operating profit (34) + general subsidies (19) + hired labour (32) - rent, tenancy (106) - other financing costs (40) - calculated interest (107) Labour input, hours (6) Single payment scheme. Aid according to the single payment scheme of the EU. 44 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

45 40 Finansieringsomkostninger i øvrigt. Leje af driftsbygninger samt leasing af inventar. Other financing costs. Rent for buildings and cost of leasing equipment. INVESTERING OG FINANSIERING 46 Investeringer. Samlede investeringer i gartneriaktiver (47-49) samt private aktiver. 47 Væksthuse. Inkl. borde, gardiner, varmeanlæg mv. INVESTMENT AND FINANCING Investments. Total investments in horticultural assets (47-49) and private assets. Greenhouses. Including tables, thermal screens heating system etc. 48 Inventar. Køb minus salg af inventar. Equipment. Purchase sales of equipment. 49 Gartneriaktiver i øvrigt. Herunder jord, andre bygninger, frugttræer, bærbuske, jordbærplanter, grundforbedringer, beholdninger og husdyr. 50 Gartneriaktiver. Samlede investeringer i gartneriaktiver (47 49). 51 Finansielle aktiver. Værdipapirer, indlån, fordringer samt kassebeholdning. Other horticultural assets. Including land, buildings other than greenhouses, fruit trees, berry bushes, strawberry plants, land improvement, stock and livestock. Horticultural assets. Total investments in horticultural assets (47 49). Financial assets. Securities, bank deposits, goods receivable, cash etc. 53 Finansiering = investeringer (46) Financing = investments (46) 54 Egenfinansiering. Løbende opsparing (245), afskrivninger, tilskud til kraftvarmeværk, arv, gave, salærer, erstatninger mv. Internal financing. Savings (245), depreciation, subsidy for combined power and heating station, legacies, gifts, fees, damages etc. 55 Realkreditlån. Nettooptagelse af realkreditlån. Credit institute loans. Net credit institute loans. 56 Banklån. Nettooptagelse af banklån. Bank loans. Net bank loans. 57 Låntagning i øvrigt. Ændring i anden gæld, f.eks. vare- og momsgæld. 58 Akkord på gæld. Gældseftergivelse fra kreditorer. 59 Låneomkostninger. Omkostninger i forbindelse med gæld udover renter og kurstab. Fra 2006 med i nettorenteudgifter. 60 Forpagtning. Forskydning i værdi af tilforpagtning. Other loans. Changes in other debts such as goods and VAT liable. Remission of debt by agreement. Cancelling of debts by creditors. Loan expenses. Costs of borrowing money excluding interest and loss. From 2006 included in net interest expenditure. Tenancy. Change in value of rented land and buildings. BALANCE, ULTIMO 66 Egenkapital, ultimo. Aktiver i selveje gæld ved slutningen af regnskabsåret. 67 Aktiver i alt, ultimo. Værdi af samlede aktiver ved slutningen af regnskabsåret inkl. private og finansielle aktiver, f.eks. bolig, bil, bankindestående, værdipapirer mv. 68 Heraf gartneriaktiver. Værdien af gartneriet, herunder jord, væksthuse, andre driftsbygninger, inventar og beholdninger, men ikke finansielle aktiver. 69 Passiver i alt, ultimo. Værdi af gæld og forpagtning ved slutningen af regnskabsåret. ASSETS AND LIABILITIES, END OF YEAR Net capital, end of year. Own assets debts. Assets, total, end of year. Value of the holding as well as private and financial assets such as dwelling, car, bank deposits, securities etc. Of which horticultural assets. Value of the holding including land, greenhouses, other buildings, equipment and stock, but not financial assets. Total liabilities, end of the year. Value of debts and tenancy. 70 Realkreditlån. Værdi af lån inkl. kursregulering. Credit institute loans. Value of loans including adjustment for price of bonds. 71 Banklån. Gæld i pengeinstitut i dansk eller udenlandsk valuta. Bank loans in Danish or foreign currency. Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 45

46 72 Lån i øvrigt. Herunder vare-, moms- og skattegæld, pantebreve, personlige lån samt kapitaliseret aftægt. 73 Forpagtningsværdi. Værdi af tilforpagtet jord samt bygninger. 74 Gældsprocent. Gæld som procent af aktiver i selveje. ENERGIFORBRUG 75 Energiforbrug. (76+83) Energiforbrug i gigajoule pr. virksomhed, herunder energi til opvarmning af væksthuse, elektricitet samt brændstof til varevogne, traktorer mv. Endvidere naturgas til elproduktion på kraftvarmeværker i gartnerierne. 76 Opvarmning af væksthuse. (77-82) Samlet energiforbrug i gigajoule til opvarmning af væksthuse. Other loans. Including goods and VAT liable, private loans etc. Tenancy. Value of rented land and buildings. Ratio of debts. Debts as a percentage of own assets. ENERGY CONSUMPTION Energy consumption. (76+83) Energy, in gigajoules, for heating greenhouses, electricity, fuel for vans, trucks, tractors etc. and natural gas for production of electricity in combined power and heating stations on the holding. Heating of greenhouses. (77-82) Total consumption of energy for heating greenhouses. 77 Naturgas. Mængde i gigajoule. Natural gas. Quantity in giga-joules. 78 Fjernvarme. Mængde i gigajoule. District heating. Quantity in giga-joules. 79 Let olie. Mængde i gigajoule. Gas oil. Quantity in giga-joules. 80 Svær olie. Mængde i gigajoule. Fuel oil. Quantity in giga-joules. 81 Kul. Mængde i gigajoule. Coal. Quantity in giga-joules. 82 Anden energi til opvarmning af væksthuse. Mængde i gigajoule. 83 Energi i øvrigt. (84-86) Mængde i gigajoule af energi, som ikke direkte anvendes til opvarmning af væksthuse. Other energy sources for heating greenhouses. Quantity in giga-joules. Energy sources (84-86) which are not used with the purpose of heating greenhouses. Quantity in giga-joules. 84 Elektricitet. Mængde i gigajoule. Electricity. Quantity in giga-joules. 85 Naturgas til elproduktion. Den del af naturgasforbruget i kraftvarmeværkerne, som beregnes at være solgt som elektricitet. Natural gas for electricity production. The amount of gas consumption in combined power and heating stations used for the production of electricity sold from the holding. 86 Brændstof til varevogne, markredskaber mv. Fuel for vans, trucks, tractors etc. Quantity in Mængde i gigajoule. giga-joules. 87 Energiomkostninger i alt. ( ). Cost of energy, total. ( ). 88 Opvarmning af væksthuse. (89-94) Samlede omkostninger til opvarmning i 1000 kroner. Cost of heating greenhouses. (89-94) in 1000 DKK. 89 Naturgas. Omkostning i 1000 kroner. Natural gas. Cost in 1000 DKK. 90 Fjernvarme. Omkostning i 1000 kroner. District heating. Cost in 1000 DKK. 91 Let olie. Omkostning i 1000 kroner. Gas oil. Cost in 1000 DKK. 92 Svær olie. Omkostning i 1000 kroner. Fuel oil. Cost in 1000 DKK. 93 Kul. Omkostning i 1000 kroner. Coal. Cost in 1000 DKK. 94 Anden energi til opvarmning af væksthuse. Omkostning i 1000 kroner. 95 Energi i øvrigt. (96-99) Omkostninger i 1000 kr. for energi, som ikke direkte anvendes med det formål at opvarme væksthuse. Other energy sources for heating greenhouses. Cost in 1000 DKK. Cost of energy (96-99) not used with the purpose of heating greenhouses. 96 Elektricitet. Omkostning i 1000 kroner. Electricity. Cost in 1000 DKK. 46 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

47 97 Naturgas til elproduktion i kraftvarmeværker på gartnerierne. Omkostning i 1000 kroner. 98 Brændstof til varevogne, markredskaber mv. Omkostning i 1000 kroner. Natural gas for electricity production. Cost of gas in combined power and heating stations used for the production of electricity sold from the holding. Fuel for vans, trucks, tractors etc. Cost in 1000 DKK. 99 Anden energi. Omkostning i 1000 kroner. Other energy costs in 1000 DKK. 100 Grønne afgifter. ( ) Omkostning i 1000 kroner. Green taxes on energy ( ) in 1000 DKK. 101 CO 2-afgift. Omkostning i 1000 kroner. Tax on CO 2 in 1000 DKK. 102 SO 2-afgift. Omkostning i 1000 kroner. Tax on SO 2 in 1000 DKK. 103 Rumvarmeafgift. Omkostning i 1000 kroner. Tax on heating rooms and hot water for employees in 1000 DKK. 104 Brugerfamiliens vederlag beregnes som antal arbejdstimer gange en fastsat timeløn, der skønnes at udtrykke timebetalingen ved alternative muligheder for lønnet beskæftigelse, for 2007 fastsat til 214 kr. 105 Kapitalindsats. Værdien af gartneriaktiverne i selveje primo. Family remuneration is calculated as hourly wages of industrial labour times the number of hours worked by the family. For 2007, the estimated wage was DKK 214 per hour. Capital input. The value of occupier owned horticultural assets at the beginning of the year. 106 Forpagtningsafgift. Ekskl. ejendomsskat Rent, tenancy. Excl. landtax 107 Rentebelastning udgør 4 pct. af kapitalindsatsen (105). 108 Heraf potteplanter. Væksthusareal med potteplanter. 109 Heraf væksthusgrøntsager. Areal med væksthusgrøntsager. 110 Heraf frilandsgrønsager. Frilandsareal med grønsager. Calculated interest is 4 per cent of capital input (105). Of which pot plants. Greenhouse area with pot plants. Of which greenhouse vegetables. Area with greenhouse vegetables. Of which vegetables. Area with vegetables in the open. 111 Heraf frugt og bær. Areal med frugt og bær. Of which fruit and berries. Area with fruit and berries. 112 Heraf planteskole. Areal med planteskole. Of which nurseries. Area with nursery plants. 113 Heraf med gartneriafgrøder. Frilandsareal med grønsager, frugt, bær, planteskole, blomster m.v. Of which horticultural crops. Area in the open with vegetables, fruit, berries, nursery, flower etc. FØLGENDE NUMRE OVER 200 BASERET PÅ REGNSKABER MED PRIVATØKONOMI. 202 Stikprøve. Antal regnskaber anvendt i statistikken for den pågældende gruppe. NUMBERS 200+ ARE BASED ON ACCOUNTS WITH PRIVATE FINANCIAL ENTRIES. Sample of accounts from the group in question. 203 Væksthusareal, m 2. Væksthusareal pr. gartneri Greenhouse area, square metres per holding. 210 Frilandsgrønsager, ha. Frilandsareal med Area with vegetables. Area with vegetables in grønsager. the open. 211 Frugt og bær, ha. Areal med frugt og bær. Area with fruit and berries. Area with fruit and berries. 212 Planteskole, ha. Areal med planteskole. Area with nursery. Area with nursery plants. 213 Gartneriafgrøder på friland, ha. Frilandsareal med grønsager, frugt, bær, planteskole, blomster m.v. Area with horticultural crops in the open. Area in the open with vegetables, fruit, berries, nursery, flower etc. Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 47

48 INDKOMST OG FORBRUG, BRUGERFA- MILIEN 236 Driftsresultat, gartneri. Bruttoudbytte (9) minus driftsomkostninger (22), nettorenteudgifter, gartneri (35) samt finansieringsomkostninger i øvrigt (40). Driftsresultatet afspejler vederlaget til brugerfamilien og egenkapitalen. 239 Anden indkomst m.v. Lønindtægt for bruger og ægtefælle, andre erhverv samt pension, dagpenge og børnetilskud. 240 Overskud, bolig. En beregnet lejeværdi for boligen minus vedligeholdelse, forsikringer og ejendomsskat. 241 Nettorenteudgifter, privat og andre erhverv. Renteudgifter og forpagtningsafgift minus renteindtægter vedr. privat og andre erhverv. Fra 2006 endvidere låneomkostninger samt kursregulering på udlandslån og indeksering af indekslån vedr. privat og andre erhverv. 242 Løbende indkomst. Driftsresultat, gartneri (236) + anden indkomst m.v. (239) + overskud, bolig (240) nettorenteudgifter, privat og andre erhverv (241). 243 Personlige skatter. Betalte skatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag. 244 Privatforbrug. Inkl. lejeværdi af bolig, private forsikringer samt privat del af bilomkostninger. 245 Løbende opsparing. Løbende indkomst (242) personlige skatter (243) privatforbrug (244). INCOME AND CONSUMPTION, HOLDER AND FAMILY Net profit, horticulture. Gross output (9) costs (22), net interest expenditure (35) ) and other financing costs (40). The net profit reflects the remuneration for the holder and family. Other income etc. Wage income for holder and spouse, other enterprises, pension, maintenance allowance and child allowance. Profit, dwelling. Rental value of dwelling less maintenance, insurance and land tax on the dwelling. Net interest expenditure, private and other enterprises. Interest expenditure and tenancy expense interest income from private and other enterprises. From 2006 also private and other enterprises share of loan expenses, changes on foreign currency loans due to exchange rates and indexing of index loans. Current income. Net profit, horticulture (236) + other income etc. (239) + profit, dwelling (240) net interest expenditure, private and other enterprises (241). Personal tax. Paid income tax. Private consumption including rental value of dwelling, private insurances and private share of car costs. Savings. Current income (242) personal tax (243) - private consumption (244). UDVIKLING I EGENKAPITAL 261 Egenkapitalforskydninger. Ændring i egenkapital i løbet af regnskabsåret. 262 Egenkapital, primo + løbende opsparing. Aktiver i selveje gæld ved begyndelsen af regnskabsåret + løbende opsparing (245). 263 Kapitalændringer på aktiver. Ændringer i aktivernes værdi, som skyldes prisudviklingen. 264 Kapitalændringer på gæld. Ændringer i gældens værdi, som skyldes kursændringer. 265 Andre kapitalændringer. Herunder arv, gave, tilskud til kraftvarmeværk, pensionsopsparing, akkord, erstatninger, salærer mv. 266 Egenkapital, ultimo. Aktiver i selveje gæld ved slutningen af regnskabsåret. CHANGES IN NET CAPITAL Changes in net capital. Changes in net capital during the accounting year. Net capital, beginning of year + savings. Own assets debts + savings (245). Capital changes on assets. Changes in value of assets due to price changes. Capital changes on debts. Changes in value of debts due to price changes on bonds. Other capital changes. Including legacies, gifts, subsidies for combined power and heating stations, savings for retirement, remission of debts by agreement, damages, fees etc. Net capital, end of year. Own assets debts. 48 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

49 Danish horticulture 2007 Gross output per horticultural holding was DKK 3.4 million in 2007 or 5 % higher than in the previous year. General subsidies including payments according to the single payment scheme were DKK 57,000, which is DKK 15,000 less than in Costs, excluding interest expenditure and other financing costs, rose by just under DKK 200,000 to DKK 3.0 million, and financing costs rose by DKK 17,000 to DKK 251,000, resulting in a net profit of DKK 172,000 or DKK 16,000 less than in 2006, cf. table 1.1. The net profit remunerates input of labour by the holder and family and net capital. Between 2003 and 2006, the net profit was lower than in 2007 only in However, variability among holdings has increased: in 2007 average net profit in the poorest quarter of the holdings was minus DKK 600,000 compared to DKK 1.1 million in the best group. The statistics for 2007 are based on 298 accounts, selected to be representative of 1,354 Danish horticultural holdings. The number of holdings was 3 % lower than in 2006, however, the fall in number of holdings was more than compensated by larger areas per holding. Some holdings in the open change between horticulture and agriculture depending on areas in the year in question. Investments in horticultural assets rose by DKK 26,000 to DKK 378,000 per holding, which is the highest for some years, see figure 1 and table 1.2. Depreciation rose slightly due to the larger size of holding, but made room for a little rise in net investment. Net investment is defined as investment minus depreciation. Of the total investments, only 32 % were financed internally compared to 64 % in the previous year. Contrary to 2006, capital gains due to a rise in the value of real estate were almost non-existent (figure 2). This is part of the reason that the ratio of debts rose by 3 percentage points to 52 % at the end of 2007, cf. table 1.2. Holdings with pot plants The net profit per pot plant holding was DKK or DKK 42,000 less than in The gross output fell by DKK 600,000 in 2007 compared to 2006, but costs including interest and other financing costs fell slightly less. General subsidies fell as well. Since 2003, the net profit was lower than in 2007 only in Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 49

50 The greenhouse area per pot plant holding rose by almost 200 sq. metres to 9,401 sq. metres, see table 2.1 and figure 3. The number of holdings was 342 compared to 364 in the previous year. Gross output per holding fell by a good DKK 600,000 to DKK 6.3 million. General subsidies fell by DKK 30,000 to DKK 16,000 because of less subsidies for innovation and for sales of electricity. The gross output per sq. metre with pot plants was DKK 651 compared to DKK 716 in 2006 in spite of a 2 % rise in prices of pot plants according to Agricultural Price Statistics The change in intensity of cultivation in pot plant holdings could be connected to changes among the participating holdings and to the change in weighting system for calculating the statistics.. Costs except interest expenditure fell by 9 % compared to 2006, see table 2.1. Particularly cost of paid labour and of energy fell, while cost of seed, cuttings and bedding plants rose. Costs of paid labour fell because of fewer paid hours. Energy costs fell because of less use of energy and a changed composition of types of energy. Part of the reason for less use of energy was less sales of electricity from combined power and heating stations. Net interest expenditure and other financing costs were DKK 29,000 lower than the year before because of slightly lower debts, see table 2.1 and 2.2. Total labour cost, including an estimated remuneration of the labour of the holder and family, made up 36 % of the gross output compared to 37 % in The labour income per hour fell from DKK 154 to DKK 143. The use of energy for heating, incl. electricity, fell slightly, but since the greenhouse area rose, energy consumption went down from 1.64 gigajoules per sq. metre of greenhouse area in 2006 to 1.43 gigajoules in The distribution of energy on different types is shown in table 2.6. Contrary to 2005 and 2006, you did not find the highest net profits and labour income per hour in the group with the largest holdings. In 2007, the net profit was highest, DKK 637,000, in the group with 7,500-15,000 sq. metres of greenhouse, while the net profit for holdings with at least 15,000 sq. metres was minus DKK 1 million. Labour income in the two groups was DKK 161 and 131 per hour respectively, but only DKK 103 for holdings with less than 7,500 sq. metres of greenhouse area. Compared to 2006, net profit rose for the two groups of holdings with less than 15,000 sq. metres of greenhouse, but fell very much for holdings with at least 15,000 sq. metres. Results from a few holdings in this group, possibly in connection with the change in weighting system have contributed to this result. 50 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

51 The variability among the holdings is high. Thus, the average net profit in the poorest fourth of the pot plant holdings fell to minus DKK 1 million, while it was DKK 1.5 million in the best fourth, cf. table 2.1 and figure 4. Investment in horticultural assets fell slightly from DKK 408,000 to DKK 375,000 per pot plant holding (table 2.2 and figure 5). The investment was the lowest in the analysed five-year-period, and, as in 2006, lower than depreciation. Almost half of the investment was equipment and a good third was greenhouses. As in previous years, investments per holding were highest on large holdings, see tables Of all investment, 73 % was financed internally, and the remaining mostly with bank loans, see table 2.2. Net capital changed only little during 2007 (table 2.2), and the ratio of debts at the end of the year was 55 % compared to 57 % a year before. Greenhouse vegetables The net profit per holding with greenhouse vegetables fell from DKK 254,000 to 70,000, which is the lowest in the analysed five-year period. Behind the result was a rise of more than 2,600 sq. metres of greenhouse area per holding compared to 2006, to 15,901 sq. metres. The total number of holdings was 70 in both years. The gross output per holding with greenhouse vegetables rose by DKK 1.0 million compared to 2006 to DKK 7.2 million. Gross output per sq. metre of greenhouse with vegetables was DKK 410 compared to DKK 413 in This is in harmony with the fact that the price of tomatoes, cucumbers and lettuce changed only little from 2006 to The distribution of costs and net profit is shown in figure 6 and table 3.1. Costs excl. interest expenditure and other financing costs rose by DKK 900,000 compared to 2006, and particularly costs of paid labour and energy went up. Energy costs went up mostly because consumption of energy rose due to larger greenhouse area. The use of energy for heating including electricity per square metre of greenhouse area fell from 1.8 to 1.7 gigajoules. The rise in cost of paid labour of a good DKK 400,000 was due particularly to more hours worked, but also to a rise in Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 51

52 hourly wages. The rise in labour input was slightly smaller than the rise in greenhouse area. In figure 7 it is shown that the share of paid labour in gross output rose from 31 to 35 % from 2003 to The gross output could not keep up with the development in hourly wages. The rise in energy prices from 2004 to 2006 shows in figure 7, while there was actually a fall in the share of energy in gross output from 2006 to The rise in energy prices that started at the end of 2007 and continued into 2008 is likely to show in the figures for Net interest payments rose from 2006 to 2007 due to higher debts and interest rates. Unlike 2006 there were also other financing costs due to rent of buildings. At the same time, general subsidies fell, particularly because of lower subsidies for innovation and production of electricity. So, even though the operating profit rose, the development in financing costs and subsidies caused the net profit to go down. Total investments in horticultural assets fell significantly compared to the previous year to an average of DKK 104,000 per holding, cf. table 3.2. Investment in greenhouses, however, was DKK 387,000, and DKK 85,000 was invested in equipment. Negative investment in other horticultural assets were the reason for the low total investments and were caused by sales of real estate. Net capital changed very little in 2007 (table 3.2). The ratio of debts at the end of the year was 50 % compared to 48 % the year before. Vegetables in the open The net profit rose by DKK 55,000 to DKK 332,000 per holding with vegetables in the open in Gross output as well as costs rose. This development is connected to the fact that the holdings became larger. The area with vegetables in the open rose by 5 hectares to 23.0 hectares, while the area with agricultural crops rose by almost 8 hectares to 27.1 hectares. Also there are small areas with other horticultural crops. The gross output per holding rose by almost DKK 800,000 to DKK 2.8 million. General subsidies were DKK 120,000, of which DKK 107,000 were according to the single payment scheme. Compared to 2006 there was an increase in payments from the 52 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

53 single payment scheme due to the larger area, whereas other general subsidies decreased. The gross output per hectare with vegetables fell by a good DKK 1,000 to DKK 95,000 after a 9 % rise in prices of vegetables grown in the open according to Agricultural Price Statistics So there must have been a lower yield or a change in composition of products. Gross output of agricultural crops per hectare is much lower than for vegetables. Total costs excluding net interest expenditure and other financing costs rose by DKK 600,000, see table 4.1. Several items changed, including paid labour due to more hours worked. Labour income per hour as well as rate of return went down in spite of the rise in net profit. This has to do with the fact that, compared to 2006, a larger capital and a higher labour input from the holder and family were to be remunerated. Net interest payments rose by more than DKK 100,000 compared to the previous year to DKK 325,000, mostly because of higher debts. Variability among holdings increased in The net profit from the best fourth of the holdings was DKK 1.4 million compared to minus almost DKK 400,000 in the poorest fourth (table 1). Investment in horticultural assets has more than doubled for the second year in a row to more than DKK 1.2 million in 2007 (table 4.2). Investment in equipment as well as other horticultural assets has more than doubled to DKK 519,000 and 730,000 respectively. The latter consists of mostly investment in buildings and purchase of real estate. Investment in horticultural assets was by far higher than depreciation of DKK 266,000 (table 4.1). Contrary to 2006 there were no capital changes on assets to influence net capital. The value of assets as well as debts increases with investment making the ratio of debts higher. This does not, however, explain all of the large increase in ratio of debts from 43 to 55. As shown in table 4.1, accounts from more holdings were used in the statistics than for 2006, and it is likely that some of the new holdings had a rather large ratio of debts. Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 53

54 Fruit and berries The net profit rose by DKK 195,000 to DKK 94,000. The large increase should be considered on the basis of the very poor result in It was the first time in five years with a positive net profit, cf. figure 10 and table 5.1. Gross output as well as costs rose, but gross output rose more than costs. Compared to 2006, areas with fruit and berries rose by 0.5 hectares to 16.9 hectares, while other cultivated areas fell by 0.5 hectares (table 5.1 and figure 8). Gross output per hectare with fruit and berries rose from DKK 20,100 to DKK 34,400 after the average price of fruit and berries rose by 16 % according to Agricultural Price Statistics The price of blackcurrant was multiplied by six, and there were marked price increases for redcurrant and sour cherries as well. The higher product prices showed clearly in the farm returns of berry growers. Most cost items rose a little. The net profit was also influenced by slightly lower net interest payments and slightly higher general subsidies. Paid labour input went down a little and the fall was just about compensated by higher hourly wages. The amount of paid labour fell each year between 2003 and Labour input by the holder and family rose to 1,494 hours, corresponding to 0.9 full-time workers. Thus, the plantation is still mostly a hobby for some owners. The variability among plantations was still high. In the best fourth of them the average net profit was more than DKK 500,000, and the poorest fourth made a net profit of minus DKK 200,000, see table 5.1. Investments in plantation assets were multiplied by more than four to DKK 508,000 per holding, see table 5.2. Investment in equipment was DKK 92,000, and three quarters of other horticultural assets were real estate and the remaining mostly buildings and fruit trees and berry bushes, see tables on Investment was much larger than depreciation of DKK 100,000 per holding, see table 5.1. The income of the holder and family from sources outside the holding was almost the same as in 2006, so the current income rose by almost the same amount as the net profit to DKK 564,000 (table 5.2). The current income more than covered taxes and private consumption, and savings were, DKK 97, Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI

55 Net capital changed very little during Changes among the sample, however, affected the value of assets outside the plantation resulting in a fall in the ratio of debts from 48 at the end of 2006 to 44 %. Nurseries The net profit per nursery rose by DKK 21,000 to DKK 426,000. This made nurseries as in the type of horticulture with the highest net profit in 2007 among the five analysed. The rise in net profit is a result of gross output rising more than costs. The area with nursery plants per holding rose by 0.8 hectares to 13.8 hectares in The area with other crops fell by 1.4 hectares to 7.3 hectares, see table 6.1 and figure 8. The gross output per nursery rose by just under DKK 500,000 to DKK 3.4 million and gross output per hectare with nursery plants rose by 8 % to DKK 222,000. Average prices of nursery products rose by 3 % according to Agricultural Price Statistics Costs rose by a good DKK 400,000 compared to 2006, see table 6.1 and figure 11. Paid labour rose the most, by DKK 243,000, due mostly to more hours worked. The increase in hours worked made gross output and net profit per hour worked decrease in spite of the increase in gross output and net profit, see figure 12. As for vegetables in the open, labour income per hour and rate of return decreased in spite of the rise in net profit, and the reason is just about the same: larger capital and more hours by the holder and family to remunerate. Total investment in horticultural assets per nursery fell from DKK 103,000 in 2006 to DKK minus 475,000 in Investment in equipment rose slightly to DKK 74,000. However, the item other horticultural assets went down below 0, since real estate was sold so acquistion of property was minus DKK 695,000. Investment in buildings of DKK 115,000 was a positive element. Net capital changed only little during 2007, but still the ratio of debts rose by 5 percentage points to 45 % at the end of This is due to the sample of holdings that had a opening values of assets and debts different from the sample for Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI 55

56 Revisionskontorer, der har bidraget med mindst tre regnskaber LandboØst Landbocentret I/S, Silkeborg Sydvestjysk Landboforening, Varde Landbo Fyn, Vissenbjerg Nordsjællands Landboforening, Hillerød Odsherreds Landboforening, Nykøbing Sjælland Agrovi, Ringsted Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Nykøbing Falster BDO ScanRevision, Odense C Landbrugsrådgivning Østjylland I/S, Horsens Agrogården, Ringe Nordjysk Familielandbrug, Støvring Østdansk Landbrugsrådgivning, Rønnede Landbo Centrum, Borup Revision Sjælland, Hvidovre Fyns Erhvervsrevision, Odense C Kovsted og Skovgård, Aarhus N H. Martinsen, Kolding Samsø Landboforening, Tranebjerg Landboforeningen Gefion, Jyderup Kolding Herreds Landbrugsforening, Kolding Landbrugsrådgivningen Syd, Løgumkloster Landbo Limfjord, Skive LandboCenter Randers-Viborg, Viborg Ålborg Amts Landboforening, Ålborg SV Jysk Landbrugsrådgivning, Brørup 56 Gartneriregnskabsstatistik 2007 FOI