Økonomien i planteavlsbedrifter

Transkript

1 Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009

2 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne for planteavlsbedrifter i 2008 er fremskrevet til 2009, 2010 og Fremskrivningen er baseret på forventninger om priser, udbytter, rente mv. Resultaterne viser, at driftsresultatet i alle år er negativt. Der er dog en tendens til, at det stiger gennem perioden, og driftsresultatet er i 2011 lidt større end i Den gennemsnitlige planteavlsbedrift har således et stort lånebehov for at kunne dække det driftsmæssige underskud de kommende 2-3 år. Udviklingen ser dog ud til at gå i den rigtige retning, selv om det tager tid, før resultatet må forventes at blive positivt. Dette notat indeholder en opgørelse over økonomien på planteavlsbedrifter i 2008 og en fremskrivning for 2009, 2010 og Som grundlag for opgørelsen og forventningerne til de kommende år, er der taget udgangspunkt i de årsrapporter, der er indberettet til Landscentrets Regnskabsdatabase i Der er udvalgt regnskaber for bedrifter, hvor den overvejende produktion er planteproduktion. Samtidig er der stillet krav om, at der er tale om heltidsbedrifter med normtimer på over timer pr. år. Ud fra oplysningerne om antal ejendomme og produktionsresultat samt prognoser over priser er der fremskrevet de forventede regnskabsresultater for gruppen af bedrifter for årene 2009, 2010 og De forventede priser på de væsentligste faktorer er vist i tabel 1. Tabel 1. Prognose over væsentligste faktorer Foderbyg, kr. pr. hkg Foderhvede, kr. pr. hkg Raps, kr. pr. hkg Rente flexlån, % 5,18 5,58 3,16 3,16 Rente fast lån % 6,88 6,71 6,60 6,60 Rente bank mv. % 8,20 7,10 6,70 6,70 Indeks handelsgødning (år 2008 = 100) Indeks dieselolie (år 2008 = 100) Indeks planteværn (år 2008 = 100) I regnskabsdatabasen fandtes i regnskaber, der opfyldte de opstillede kriterier. Hovedtal for produktion og areal er vist i tabel 2. 2

3 Tabel 2. Areal og produktion i 2008 alle planteavlsbedrifter Areal 183,8 ha - heraf forpagtet areal 61,8 ha Areal med korn 114,3 ha Antal normtimer t. Slagtesvin produceret 383 stk. De økonomiske resultater, som disse ejendomme har opnået i 2008, fremgår af de følgende tabeller. I analysen og prognosen er der taget udgangspunkt i Landscentrets Regnskabsdatabase. Ud fra pris- og udbytteskøn er beregnet, hvad det forventede regnskabsresultat bliver i 2009, og hvad man må forvente, resultaterne bliver i 2010 og Ud fra oplysninger om antal ejendomme og produktionsomfang, er resultaterne fra de ejendomme, der indgår i analysen, vægtet med det totale antal ejendomme, der opfylder kriterierne, og som indgår i Danmarks Statistiks opgørelser over landbrugsbedrifter i På denne måde kan resultaterne fra de bedrifter, der indgår i denne analyse, generaliseres til at gælde for de bedrifter, der ifølge Danmarks Statistik opfylder kriterierne. Der er anvendt en række forudsætninger om priser, produktionsomfang etc.: Alle priser, indeks for prisudvikling osv. er baseret på opgørelser og prognoser fra Landbrug og Fødevarer i samarbejde med medarbejdere ved Landscentret. Produktionsomfanget er estimeret ud fra Landscentrets Regnskabsdatabase Som udbytter er brugt udbytteopgørelse fra Danmarks Statistik. For 2009, 2010 og 2011 er brugt rullende gennemsnit af de seneste 5 år. Analysen omfatter heltidsplanteavlsbedrifter. En planteavlsbedrift er defineret som en bedrift, hvor 2/3 af standarddækningsbidraget stammer fra marken. Der er valgt ovenstående kriterier, da det antages, at dette kan give et rimeligt sikkert skøn over økonomien i planteproduktionen. Ved fremskrivningen af resultaterne for bedrifterne er regnet med en ændring af produktionen, svarende til, hvad der har været de seneste år. Denne svarer i gennemsnit til en udvidelse af arealet med ca. 2 ha om året og en meget lille udvidelse af slagtesvineproduktionen. I prognosen er regnet med investeringer svarende til de driftsmæssige afskrivninger og køb af ca. 2 ha til en pris på omkring kr. pr. ha. Dette giver i gennemsnit investeringer på ca kr. om året pr. bedrift. I lyset af de dårlige resultater med negativ likviditet kan det meget vel være, at disse investeringer ikke bliver gennemført, og at likviditeten ikke bliver så dårlig som vist i tabellerne. 3

4 Tabel 3. Dækningsbidrag Alle tal afrundet til hele kr. pr. bedrift Regnskab Fremskrivning År Antal regnskaber Antal vejet Produktion Landbrugsareal, ha Slagtesvin, produceret Specifikation af dækningsbidrag Bruttoudbytte mark heraf salg heraf beholdningsforskydning heraf prisændring beholdning Bruttoudbytte kvæg Bruttoudbytte svin Bruttoudbytte andre husdyr Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Udsæd Gødning Planteværn Diverse planteavl Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Diverse vedr. husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Dækningsbidrag i marken Dækningsbidrag i marken, kr. pr. ha I tabel 3 er vist dækningsbidraget - dels fra bedrifterne som helhed - og dels omregnet til dækningsbidrag pr. ha. Det ses, at der forventes et kraftigt fald i dækningsbidraget fra 1,6 mill. kr. i 2008 til knap 1 mill. i 2009 et fald på næsten 40 %. Det forventes, at dækningsbidraget stiger svagt i 2010 og I tabel 4 er vist kapacitetsomkostningerne og resultatet af primær drift. 4

5 Tabel 4. Resultat af primær drift Alle tal afrundet til hele kr. pr. bedrift Regnskab Fremskrivning År Dækningsbidrag Specifikation af kapacitetsomkostninger Energi Maskinstation Vedligeholdelse mark Vedligeholdelse stald Vedligeholdelse uspecificeret Lønomkostninger Ejendomsskat Forsikring Øvrige kapacitetsomk Kontante kapacitetsomk. i alt Afskrivning bygninger Afskrivning staldinventar Afskrivning markinventar Øvrige afskrivninger Samlede afskrivninger Kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Det ses af tabel 4, at kapacitetsomkostningerne, såvel de kontante som de beregnede i form af afskrivninger, forventes at ligge på nogenlunde samme niveau i som det, der blev konstateret i Det ses endvidere, at resultatet af primær drift er negativt både i 2009 og

6 Tabel 5. Driftsresultat Alle tal afrundet til hele kr. pr. bedrift Regnskab Fremskrivning År Resultat af primær drift Afkoblet støtte Specifikation af finansieringsomkostninger Netto renteudgifter, landbrug Netto forpagtningsudgift Kursregulering Finansieringsudgifter Driftsresultat I tabel 5 er vist finansieringsomkostningerne i form af renteudgifter landbrug, forpagtningsudgift og kursregulering. Finansieringsudgifterne forventes at falde noget i 2009 i forhold til Dette skyldes blandt andet en forventning om, at der ikke sker kursreguleringer i 2009, hvor der i 2008 var en nedskrivning af kursen på værdipapirer mv. på En del af denne kursregulering er ikke realiseret. Hvis kurserne retter sig på aktier og andre værdipapirer, kan der meget vel være en positiv kursregulering i , som vil forbedre resultatet lidt i forhold til det forventede. I finansieringsudgifterne indgår også en øget renteudgift som følge af øget låneoptagelse, der vil være nødvendig. Der er dog samtidig regnet med et fald i flexrenten fra 5,58 % i 2009 til 3,16 % i 2010 og Driftsresultatet var for første gang i mange år negativt i Det ser ud til, at dette resultat vil være negativt for gennemsnitsbedriften - også i indeværende år og de kommende to år. I tabel 6 er vist opgørelse af konsolidering, likviditet og gæld. 6

7 Tabel 6. Konsolidering, gæld mv. Alle tal afrundet til hele kr. pr. bedrift Regnskab Fremskrivning År Driftsresultat Anden virksomhed Personlig indtjening Netto private renteudgifter I alt indtjening uden for landbrug Samlet indtjening før skat Beregnet skat Udtræk til privat og formueudgifter Konsolidering Til investering og afdrag Investeringer Likviditetsoverskud/-underskud Gæld ultimo Realkredit Bank Finans Gæld i alt Ejendomsværdi Gældsprocent 40% 41% 43% 45% Af tabel 6 fremgår, at der er en indtjening uden for landbruget på godt kr. om året. Dette beløb dækker over indtægter fra anden virksomhed, egen løn og ægtefælles løn samt private renteudgifter. Først i 2011 ser det ud til, at den samlede indtjening før skat er positiv. Da indtjening før skat skal dække udgifter til skat og privatforbrug, er der en samlet konsolidering på kr. pr. bedrift i 2008, der forventes at ligge på i 2009 og stige til kr. i Hvis man undersøger resultaterne for tidligere år vil man se, at konsolidering for den gennemsnitlige planteavlsbedrift fra 2003 til 2007 ikke har været negativ i nogle af årene. Konsolideringen var fra 2003 til 2007 i gennemsnit på knap kr. pr. bedrift pr. år. (I beregningerne er regnet med positiv beregnet skat. Dette svarer til, at man får tilbagebetalt skat pga. underskud i driften. Dette vil man ikke få, men underskuddet kan udnyttes i de kommende år, hvis der skabes en positiv skattepligtig indkomst). 7

8 Vedrørende investeringer er der regnet med, at der investeres i maskiner, bygninger og inventar svarende til afskrivningerne, samt at der købes i gennemsnit ca. 2 ha til kr. pr. ha. På grund af den finansielle situation - og likviditetsunderskuddet på den enkelte bedrift - vil vi næppe komme til at se investeringer svarende til de beløb, der er vist i fremskrivningen. Hvis forudsætningerne holder, vil den gennemsnitlige planteavlsbedrift have et lånebehov på godt 1.8 mill. kr. for perioden Dette svarer temmelig præcist til de investeringer, der er forudsat. Vedrørende aktiver, så er landbrugsaktiverne sat til godt 32 mill. kr. pr. bedrift i slutningen af regnskabsåret Hertil kommer stuehus, andre aktiver og finansaktiver på godt 5,6 mill. kr. Der er i fremskrivningen ikke indregnet forventninger om fald i ejendomsværdier eller jordværdier. Når der ikke indregnes dette, ser det ud til, at der i 2011 vil være en gældsprocent på ca. 45 %. Da arealet udgør ca. 122 ha eget areal, kan den gennemsnitlige planteavlsbedrift tåle et prisfald på jord på ca kr. pr. ha, før bedriften er insolvent. Disse betragtninger gælder for gennemsnitsbedriften, så der er mindst 50 % af bedrifterne, der ikke vil kunne tåle så stort et fald i jordværdien. 8