FRA PORELUFT TIL INDEKLIMA

Transkript

1 VIA University College Horsens efteråret/vinteren 2010/2011 FRA PORELUFT TIL INDEKLIMA med radon som sporgas afgangsprojekt pro b12 bygningsingeniøruddannelsen KATRINE OEST

2 RAPPORT Titel: Institution: Uddannelse: Projekt: Fra poreluft til indeklima med radon som sporgas VIA University College Horsens bygningsdiplomingeniør afgangsprojekt, 7. semester Projektperiode: efterår/vinter 2010/2011 Vejledere: Forfatter: Jesper Bruun Petersen, NIRAS Inga Sørensen, VIA UC Katrine Oest Studienummer: Kontakt:

3 VIA UC PRO B12 A10 Resumé Dette afgangsprojekt ønsker at udføre en simpel vurdering af poreluftindtrængningen til indeklimaet baseret på empirisk data fremskaffet ved måleforsøg udført i forbindelse med projektets gennemførelse. I alt byggeri trænger poreluft fra jorden ind i indeklimaet primært pga. et relativt indendørs undertryk via utætheder i bygningskonstruktionen, som revner og sprækker, utætte rørgennemføringer og vandlåse. Den naturligt forekommende radioaktive gas radon trænger ind sammen med poreluften til indeklimaet, og derfor kan radonmålinger benyttes som indikator for poreluftens indtrængningstendenser. Projektet ønsker at bidrage til en større viden om og indsigt i de drivkræfter, der driver poreluft fra jord til indeklima, samt de faktorer der påvirker denne transport. Der er i projektet primært lagt vægt på meteorologiske, geologiske og hydrogeologiske faktorer. Der er gennemført flere radonmålinger på et enfamilieshus, hvor flere meteorologiske samtidig logges. Desuden er grundvandets placering og temperatur på lokaliteten registreret. En overordnet geologisk tolkning og byggeteknisk gennemgang af forsøgslokaliteten er udarbejdet. Tolkningen af resultaterne fra de igangsatte målinger samt tidligere erfaringer ønskes at bidrage til en større forståelse af drivkræfterne bag porelufttransporten. Abstract This project wants to perform a simple assessment of the transport of pore air into the indoor climate based on empirical data obtained through measurements carried out in the implementation of the project. In all buildings pore air from the soil penetrates though leaks in the building construction (such as cracks and crevices, unsealed pipings and water traps) into the indoor air, primarily due to a relative indoor underpressure. The naturally occurring radioactive gas radon enters together with the pore air to the indoor air, and thus radon measurements can be used as indicators of the pore air s transport trends. The project wants to contribute to a greater knowledge and insight into the driving force that transports the pore air from the soil to the indoor air, and the factors that affect this transport. There is mainly focused on meteorological, geological and hydrogeological factors in the project. There have been conducted radon measurements on a single family house, where several meteorological simultaneously have been logged. Moreover, the groundwater elevation and temperature are registered. A geological interpretation and a construction technical review of the site have been compiled. Interpretations of the results from the initiated measurements and previous experiences are made to contribute to a greater understanding of the driving forces behind the transport of pore air into the indoor air. i

4 VIA UC PRO B12 A10 ii

5 VIA UC PRO B12 A10 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Baggrund Metode Læsevejledning 5 2 Generelle problemstillinger Introduktion til radon Emanation af radon Indtrængning af poreluft til indeklimaet Drivkræfter for poreluftens indtrængning til indeklimaet Influenszone Faktorer betydende for poreluftens drivkræfter for transport 15 til indeklimaet Atmosfærisk tryk Nedbør Placering af grundvandsspejlet Temperaturdifferens Vindpåvirkninger Jordens temperatur Faktorer betydende for poreluftens radonkoncentration Faktorer betydende for poreluftens transportvej Faktorer betydende for bygningens luftskifte Fordeling af radon i huset 20 3 Beskrivelse af lokalitet Geologi og hydrogeologi Oplysninger fra geologiske kort Oplysninger fra historiske kort Oplysninger fra boredatabasen Jupiter 27 iii

6 VIA UC PRO B12 A Oplysninger fra boring Sammenfatning Byggeteknisk gennemgang Generel tilstand og anvendelsesmønster Kælderforhold Udearealer Terrændæk Fundamenter Ventilation (indeklima) Etageadskillelser Gulve Rørgennemføringer Varmeinstallation Gennemgang af rum med målepunkter Sammenfatning 34 4 Forsøgsopstilling Udstyrsgennemgang Durridge RAD 7 Radon Detector Ramon 2.2 radonmåler WS 2305 Vejrstation Diver Baro diver Trykdifferensmålere Dosimetre Måleprocedure Radonmålinger Måling af meteorologiske faktorer Måling af vandspejlets placering og temperatur Måleprogram Databehandling Tidspunkt for målingen Temperaturforskel 45 iv

7 VIA UC PRO B12 A Barometerkompensation Vindretning Fejlmålinger Korrigeret radonkoncentration Problemer og erfaringer RAD7 detektorerne RAMON målerne Vejrstationen Trykdifferensmålerne Generelt 50 5 Forsøgsresultater Radonkoncentrationer Radon i indeklimaet RAD7 målinger Radon under gulv RAD7 målinger Radon i indeklimaet RAMON målinger Meteorologiske faktorer Atmosfærisk tryk Nedbør Udendørs temperatur Indendørs temperatur Vindhastighed Vindretning Udendørs luftfugtighed Vandspejlets placering og temperatur 56 6 Vurdering af forsøgsresultater Radonkoncentration i indeklima og under gulv Radonkoncentrationens sammenhæng med måleparametre Atmosfærisk tryk Temperaturdifferens Nedbør Placering af grundvandsspejlet 62 v

8 VIA UC PRO B12 A Grundvandstemperatur Vindhastighed Vindretning Udendørs luftfugtighed og temperatur Fokusperioder Dæmpningsfaktor Variationer i radonkoncentrationer i huset 68 7 Konklusion Perspektivering 72 8 Referencer Manualer Hjemmesider 76 vi

9 VIA UC PRO B12 A10 Figurliste Figur 1.1 Placering af lokalitet i Århus 4 Figur 2.1 Urans henfaldskæde 7 Figur 2.2 Illustration forklarende alfarekyl 9 Figur 2.3 Radons emanation 9 Figur 2.4 Billede visende radons indtrængningsveje 13 Figur 2.5 Influenszone omkring et hus 15 Figur 3.1 Lokaliteten Solhøjvej 20, Århus 21 Figur 3.2 Kort over prækvartære jordlag 22 Figur 3.3 Kort over den prækvartære overflade 23 Figur 3.4 Dybde til kalkoverfladen 23 Figur 3.5 Per Smeds kort over dannelsesmiljøer 24 Figur 3.6 Jordartskort 24 Figur 3.7 Potentialeniveau for primære magasiner 25 Figur 3.8 Kort fra perioden Figur 3.9 Kort fra perioden Figur 3.10 Oversigtskort fra Jupiter databasen 27 Figur 3.11 Byggeteknisk gennemgang af rum med målepunkter 33 Figur 4.1 Oversigt over måleudstyr 35 Figur 4.2 Billede af RAD7 36 Figur 4.3 Billede af RAMON måler 37 Figur 4.4 Billede af vejrstation 38 Figur 4.5 Billede af diver 39 Figur 4.6 Billede af baro diver 40 Figur 4.7 Billede af GMH 3181 trykdifferensmåler 40 Figur 4.8 Billede af dosimetre 41 Figur 4.9 Oversigt over udførte målinger samt måleparametre 42 Figur 5.1 Radon i indeklima og under gulv, 1. måleperiode 52 Figur 5.2 Radon i indeklima og under gulv, 2. måleperiode 53 Figur 5.3 Graf visende radonkoncentrationernes variation i enkelte rum 54 Figur 6.1 Tabel visende grafer i bilag vii

10 VIA UC PRO B12 A10 Figur 6.2 Graf visende radons døgnrytme i indeklimaet i målerunde 1 58 Figur 6.3 Graf visende trykdifferensens variation over tid 59 Figur 6.4 Graf visende vindhastighed og retning med den indendørs 64 radonkoncentration Figur 6.5 Oversigt over tre fokusperioder 66 Figur 6.6 Graf visende dæmpningsfaktor og temperaturforskel 67 Figur 7.1 Graf visende indendørs radonkoncentration og trykdifferens 71 viii

11 VIA UC PRO B12 A10 Bilagsfortegnelse 1 Projektbeskrivelse 2 Projektjournal 3 Tegninger 3.1 Situationsplan samt placering af snit 3.2 Plantegning stue og 1. sal 3.3 Plantegning kælder 3.4 Snittegning øst vest 3.5 Snittegning syd nord 4 Pressemeddelelse 5 Borejournaler fra Jupiter 6 Borejournal over håndboring 7 Billeder fra byggeteknisk gennemgang 8 Data fra RAD7 detektor målinger i indeklima 9 Data fra RAD7 detektor målinger under gulv 10 Data fra diver og baro diver 11 Data fra RAMON målere 12 Data fra vejrstation 13 Vejret i november 2010 fra DMI s vejrarkiv 14 Indledende forsøg med RAMON målere 15 Måleforskel i de to barometriske målinger 16 Samtlige grafer 17 Grafer til fokusperioder ix

12 VIA UC PRO B12 A10 1 Indledning I gennem de sidste år har myndighederne gennemført en omfattende kortlægning af muligt forurenede grunde i Danmark. Efter kortlægningen er der ved forureningsundersøgelser fundet mange grunde med en forurenet undergrund, hvor forureningen skaber problemer for indeklimaet. Flygtige stoffer (VOC er) fra fx chlorerede opløsningsmidler, afdampning fra en olieforurening kan påvirke indeklimaet i så svær en grad, at bygninger med følsom anvendelse eller boliger kan vurderes ubrugelige. Forureningsundersøgelser kan ofte være længerevarende og inkludere flere målerunder og undersøgelser (fx supplerende forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger) og er ofte baseret på målinger af forureningskoncentrationen i poreluften eller i indeklimaet. Ved undersøgelser anbefales at man gentager målinger for at opnå et overblik over lokalitetens variationer i poreluften og i indeklimaet. Ved flere målerunder ses store forskelle på måleresultaterne, det være sig poreluftsmålinger med kulrør eller ATD rør i indeklimaet /1/. De store tidslige variationer medfører stor usikkerhed ved vurdering af måleresultater (fx risikovurdering, kortlægning og afværge) og disse variationer kan på nuværende tidspunkt ikke forklares. Årsager til variationerne kan være geologiske og hydrogeologiske forhold, prøvetagningsteknik og meteorologiske forhold (tryk, nedbør m.m.) /2/. Derfor er der et ønske om at kunne foretage mere retvisende risikovurderinger. Der findes dog ikke mange feltforsøg, hvor gastransportens afhængighed af alle involverede faktorer er registreret /3/. Større viden om transporten af poreluft kan øge sikkerheden af vurderinger baseret på indeklimamålinger (og evt. poreluftsmålinger). I alt byggeri trænger poreluft fra jorden ind primært pga. et relativt indendørs undertryk i indeklimaet via utætheder i bygningskonstruktionen, såsom revner og sprækker, utætte rørgennemføringer og vandlåse. Afhængig af lokaliteten kan poreluften indeholde forurenende flygtige stoffer og den kræftfremkaldende gas radon (eller andre gasarter) kan derved udgøre en sundhedsrisiko. Den naturligt forekommende radioaktive gas radon trænger ind sammen med poreluften til indeklimaet, og derfor kan radonmålinger benyttes som indikator for poreluftens indtrængningstendenser /2/. Idet radon og flygtige forureninger trænger ind via de samme indtrængningsmønstre, kan denne viden om radons indtrængning give øget indsigt i flygtige stoffers transport fra jord til indeklima. 1

13 VIA UC PRO B12 A Formål Projektets hovedformål er at udføre en simpel vurdering af poreluftindtrængningen til indeklimaet baseret på empirisk data fremskaffet ved måleforsøg udført i forbindelse med projektets gennemførelse. Radonkoncentrationerne i huset vil stige og falde i takt med ændringer i de naturlige drivkræfter, der muliggør transporten fra poreluften til indeklimaet. Der ønskes at opnå større viden om og indsigt i de drivkræfter, der driver poreluft fra jord til indeklima, samt de faktorer der påvirker denne transport. Der er i projektet primært lagt vægt på meteorologiske, geologiske og hydrogeologiske faktorer (jordforholdende under lokaliteten). Den radioaktive naturligt forekommende gas radon er benyttet som sporgas for poreluftens indtrængning ved en række feltmålinger. En samlet vurdering af poreluftens indtrængningstendenser ønskes opnået ved en gennemgang af relevant litteratur. Desuden gennemføres flere radonmålinger på et enfamilieshus, hvor flere meteorologiske faktorer (fx temperaturforskelle på ude og indeluften, samt vind, temperaturforskelle og luftfugtighed) samtidig logges. Desuden logges grundvandsstanden kontinuerligt på lokaliteten, og der vil blive udarbejdet en overordnet geologisk tolkning. Tolkningen af resultaterne fra de igangsatte målinger samt tidligere erfaringer ønskes at bidrage til en større forståelse af drivkræfterne bag porelufttransporten. Gennem en detaljeret byggeteknisk gennemgang af enfamiliehuset på forsøgslokaliteten ønskes at opnå en viden om de konstruktionsmæssige betingelser for porelufttransport til indeklimaet specifik for lokaliteten. Områdets geologi ønskes bestemt ud fra geologiske kort, eksisterende boredata samt fra en håndboring. Håndboringen filtersættes for at bestemme det eventuelle terrænnære vandspejl. 1.2 Baggrund Ædelgassen radon kan benyttes som sporgas for poreluftens indtrængning, da poreluft og radon vurderes til at have analoge indtrængningsmønstre /2/. Derfor kan radons transport i den umættede zone forventes at have mange lighedspunkter med flere forureningskomponenters transport. Dog er transporten afhængig af forskellige fysiske og kemiske egenskaber, hvorfor der kan være en forskel. Ligeledes kan forskelle i nedbrydningshastigheden mellem radon og VOC er også medføre en forskel i transporten af flygtige stoffer i forhold til radontransporten. Radon har en given henfaldskonstant svarende til dens halveringstid på 3,8 dage, hvor det for VOC er modsvares af en 2

14 VIA UC PRO B12 A10 stofspecifik kemisk biologisk nedbrydning, som gør nedbrydningssituationen mere kompleks /4/. Endvidere er der en klar forskel i kildefordelingen mellem forureningskomponenter og radon. Forureningskomponenter findes ofte i punktforureninger eller fordelt plant over grundvandsspejlet, mens radon, som er et henfaldsprodukt af uran, findes overalt i jorden. Netop på grund af den store forekomst af uran, og derved radon, vurderes radon især velegnet som sporgas for poreluftens indtrængning /5/. Radon vil altid være til stede i større eller mindre koncentration i jordens poreluft. I moræneler er poreluftkoncentrationen af radon normalt til gange højere end udeluftens koncentration /6/. Derfor kan selv en meget lille indtrængning af poreluft til indeklimaet have stor betydning for den indendørs koncentration og kan derfor registreres umiddelbart. I nærværende projekt er radon derfor benyttet som sporgas for poreluftens indtrængning til indeklima. Der er i alle målinger udelukkende målt på radonkoncentrationer, hvorfor der følgende kun vurderes på radons indtrængning til indeklimaet. Derfor må resultater vurderes med forsigtighed ved direkte sammenligning med poreluftens transport til indeklima i forbindelse med undersøgelser for flygtige forureningskomponenter. Eksempelvist kan jordens emanation af radon øges af faktorer, som umiddelbart ikke vil øge transporten af forureningskomponenter. Projektet er udført i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma NIRAS A/S, hvor ingeniør Jesper Bruun Petersen er tilknyttet projektet som hovedvejleder (80 %). Vejleder fra VIA University College Horsens er lektor og geolog Inga Sørensen (20 %). Projektet udføres som et afgangsprojekt på bygningsingeniøruddannelsens 7. semester og er normeret til 19 ECTS point, hvilket svarer til 570 timers studiearbejde. Projektbeskrivelse samt projektjournal er vedlagt som henholdsvis bilag 1 og bilag 2. Alt feltarbejde er foretaget i og omkring et enfamilieshus i det nordvestlige Århus. Situationsplan, plantegninger og snittegninger af huset samt målepunkternes placering er vedlagt som bilag 3. Måleudstyr benyttet til feltarbejde er venligst udlånt af NIRAS og VIA UC. 3

15 VIA UC PRO B12 A10 Figur 1.1 Placering af lokalitet i Århus. Luftfoto fra Google Earth. Den røde firkant markerer lokaliteten. Det tværfaglige specialeprojekt Radon i Hedensted kommune er benyttet som et forprojekt til nærværende rapport. Derudover er en pressemeddelelse omhandlende dette projekt vedlagt som bilag Metode Gennem litteraturgennemgang er baggrundsviden til nærværende rapport indsamlet. Områdets geologi er bestemt ud fra eksisterende geologiske kort og boredata fra GEUS Jupiter boredatabase samt en håndboring udført på lokaliteten. Feltarbejde er udført af forfatter på lokaliteten Solhøjvej 20, 8210 Århus V, hvor der foretages en håndboring, vejrdatalogging samt en række radonmålinger. Se desuden kapitel 4 for uddybning af forsøgsmetode. Simple laboratorieforsøg er udført i VIA UC laboratorier i forbindelse med udtagne jordprøver. 4

16 VIA UC PRO B12 A10 Benyttet software: MS Word 2007 til udarbejdelse af rapport MS Excel 2007 til databehandling samt til udarbejdelse af grafer MapInfo Pro. 8.5 til udarbejdelse af kortmateriale GeoGIS 2000 til udarbejdelse af boreprofil AutoCAD 2008 til udarbejdelse af tegninger Google Earth til udarbejdelse af luftfotokort Diver Office til behandling af data fra diver og baro diver Capture til behandling af data fra RAD7 radon detektor GSOFT 3050 til behandling af data fra GMH 3181 trykdifferensmåler PocketLogger til behandling af data fra PA 267 trykdifferensmåler Heavy Weather 2.0 til behandling af data fra Weather Station vejrstation MS PowerPoint 2007 til udarbejdelse af præsentation i.f.m. mundtlig eksamen Desuden er Screenhunter 5.1, Adobe Photoshop CS4 samt Paint benyttet til billedbehandling 1.4 Læsevejledning Følgende redegøres kort for enkelte rapporttekniske valg for at lette læserens gennemgang af rapporten. I kapitel 2 præsenteres de generelle problemstillinger, der ligger til grund for radons transport fra poreluften til indeklimaet samt radons emanation fra undergrunden. Kapitlet er baseret på en litteraturgennemgang og kan læses selvstændig som en baggrund for viden om transport til indeklimaet. I kapitel 3 beskrives lokaliteten gennem en geologisk og hydrogeologisk tolkning samt en byggeteknisk gennemgang. I kapitel 4 præsenteres forsøgsopstillingen af måleforsøget gennemført i forbindelse med nærværende projekt gennem en udstyrsgennemgang samt redegørelse for måleprocedure og program. I kapitel 5 præsenteres resultaterne fremkommet ved det udførte forsøg. Hver måleparameter gennemgås enketvist. I kapitel 6 vurderes sammenhængen mellem radonkoncentrationerne og måleparametrene gennem en diskussion. Hver måleparameter gennemgås ligeledes enketvist. I kapitel 7 præsenteres en sammenfattende konklusion samt en mindre perspektivering. 5

17 VIA UC PRO B12 A10 I kapitel 8 ses en oversigt over referencer benyttet til dette projekt. Hvis ikke andet angives omtales radons mest stabile isotop, radon 222, altid som radon. Der henvises til referencer ved angivelse af /XX/ med XX svarende til et referencenummer tildelt hver kilde. Referencenumre til manualer og hjemmesider markeres med henholdsvis et m og et h foran nummeret. Se referenceliste bagerst i rapporten. Der henvises til bilag ved angivelse af bilag X med X svarende til et bilagsnummer tildelt hver bilag. Se indholdsfortegnelse for bilagsfortegnelse. Bilag er vedlagt i selvstændig mappe. Anvendte forkortelser Bq/m3 DNN GEUS Radonniveauet angives oftest i X antal Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter), hvilket svarer til X antal alfahenfald i sekundet pr. kubikmeter. Dansk Normal Nul Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse M1 målerunde 1 M2 målerunde 2 m u.t. VIA UC VOC er WHO meter under terræn VIA University College flygtige organiske stoffer (volatile organic compounds) World Health Organisation 6

18 VIA UC PRO B12 A10 2 Generelle problemstillinger Følgende diskuteres de generelle problemstillinger, der ligger til grund for radons transport til indeklimaet samt radons emanation fra undergrunden. Radons egenskaber præsenteres kort for at understøtte viden om radons indtrængning. Kapitlet er baseret på en litteraturgennemgang af relevante udgivelser. Det er ikke projektets formål at udarbejde matematiske udtryk for poreluftens transport, men derimod at vurdere de forskellige faktorers betydning for denne transport. Da der i nærværende projekt arbejdes med målinger med radon som sporgas, behandles faktorer udelukkende betydende for radonkoncentrationen i følgende afsnit. 2.1 Introduktion til radon Radon er en naturligt forekommende radioaktiv ædelgas med atomnummeret 86 og forkortelsen Rn. Radon er lugtfrit, farve og smagløs og derfor kan kun påvises ved måling. Radongassen dannes ved henfald af radium som et led af urans henfaldskæde. Uran, og derfor også radium, har været i undergrunden siden jordens dannelse, hvorfor radon har altid og vil altid eksistere. Figur 2.1 Urans henfaldskæde Det ses, at den mest stabile isotop radon 222 har en halveringstid på 3,8 dage og omdannes derefter til de såkaldte radondøtre, andre radioaktive stoffer med kort halveringstid (polonium 218, bly 214, bismuth 214 og polonium 214) /7/. 7

19 VIA UC PRO B12 A10 Andre isotoper af radon findes i andre henfaldskæder. Gassen thoron (radon 220) er et henfaldsprodukt af thorium 232. Thoron kan kun registreres ved indendørs indtrængningspunkter og i poreluft, da den har en meget kort halveringstid (T½ = 56 s). Denne isotop omtales ikke videre i nærværende rapport, men præsenteres som en alternativ sporgas til registrering af poreluftens indtrængningspunkter. Radongassen og radondøtrene udsender ved yderligere henfald radioaktiv alfastråling. Strålingen er meget kortrækkende og har en ringe indtrængningsevne, hvorfor alfastrålingen vil bremses selv ved tynde barrierer. Da radon er en ædelgas, indgår den ikke i kemiske forbindelser, men frigøres kun til luften fra det materiale, hvorfra den dannes (fx jord og byggematerialer). Derimod bindes radondøtrene let til overflader og luftbårne partikler (fx cigaretrøg) og kan derved transporteres gennem luften i indeklimaet. Ved indånding vil radondøtrene binde sig til slimhinderne i lungerne og kan ved yderligere henfald beskadige cellerne i lungevævet. Denne beskadigelse af lungevævet kan derefter udvikles til kræft. Sundhedsstyrelsen anslår, at der hvert år dør ca. 300 danskere af lungekræft forsaget af radon /h1/ og WHO anslår, at 9 % af alle lungekræftsdødfald skyldes radon ved en gennemsnitlig koncentration på 59 Bq/m 3 /8/. Den gennemsnitlige indendørs radonkoncentration i Danmark vurderes at være 77 Bq/m 3 /7/. Radon vurderes desuden som den største årsag til, at ikke rygere udvikler lungekræft og radon mistænkes også for at øge risikoen for, at børn udvikler akut lymfatisk leukæmi /9/. Der er ingen nedre grænse for, hvornår radon ikke er skadeligt, hvorfor selv lave radonkoncentrationer i indeklimaet kan forsage kræft /8/. Radons sundhedsskadelig vil ikke gennemgås yderligere i denne rapport, hvis hovedformål er at benytte radon som en sporgas for poreluftens indtrængning. 2.2 Emanation af radon Uran og derved radium findes i jordens mineralkorn og for at radongassen skal kunne trænge ind i boliger, skal den frigives fra mineralkornene og derefter til poreluften. Radon dannes som tidligere nævnt ved alfahenfald, som er en partikel svarende til helium (2 protoner og 2 neutroner). Denne tunge partikelstråling sendes af sted med stor kraft og derfor sker et såkaldt alfarekyl, som er et modsatrettet skub af moderpartiklen (i dette tilfælde det nydannede radonatom). Dette alfarekyl medvirker, at moderpartiklen (radonatomet) bevæges og kan eventuelt løsrives. 8

20 VIA UC PRO B12 A10 Figur 2.2 Illustration forklarende alfarekyl. Kraften fra løsrivelsen af heliumatomet skaber et modsatrettet skub af det nydannede radonatom. Radonatomet kan derved løsrives fra værten, det være sig et mineralkorn /10/. Transporten ved alfarekylet kan forsage, at partiklen enten bliver i mineralkornet, sætter sig fast i et nærliggende korn, bevæger sig ud i porevandet og derefter opnår ligevægt med poreluft, eller direkte frigives til poreluften. Partiklens transportvej afhænger af jordens vandindhold samt den originale placering af partiklen på mineralkornet. Figur 2.3 Radons emanation. Radonatomet kan fastsættes i jordmineraler eller løsrives til porevand eller luft afhængig af jordens vandindhold og kornstørrelser /10/. Hvis partiklen er placeret langt inde i kornet, så er kraften fra alfarekylet nødvendigvis ikke nok til at atomet løsrives; atomet kan tilmed bevæge sig dybere ind i kornet. Derfor frigives der en større mængde radon desto flere radiumatomer, der sidder på kornets overflade, hvorfor jordarter med mindre mineralkorn (såsom ler) kan frigive mest radon. Frigivelsen af radon er også som tidligere nævnt afhængig af vandindholdet i jorden. Radonpartiklen kan ved alfarekylet bremses op af porevandet og derved ikke fastholdes i et nabokorn, Derefter kan radonatomet frit videretransporteres ved en generel ligevægtstilstand med poreluften. Hvis jorden er helt tør, og der derved kun er luft mellem kornene, øges sandsynligheden for at radonatomet sættes fast i et tilstødende mineralkorn. Alfarekyllængden i vand er kun 0,1 µm sammenlignet med længden i luft på 63 µm /11/. 9

21 VIA UC PRO B12 A10 Løsrivelsen af radonatomer, kaldet emanationen, stiger derfor med stigende vandindhold, dog indtil jorden er vandmættet. Radons opløselighed i vand stiger med en faldende vandtemperatur, hvorfor der ved stigninger i grundvandets temperatur må opløses mindre radon i porevandet /12/. Da der er en generel ligevægtssituation mellem porevandet og poreluften, vil der ved et lavere radonniveau i vandet være mere radon i luften. Hastigheden hvormed der dannes radon i poreluften kaldes radons emanationsrate. Emanationsraten vil derved være stigende ved øget vandindhold indtil jordmatricen vandmættes. Radons emanationsrate er gennemsnitligt 5 atomer pr. sekund pr. kg jord. Denne rate kan benyttes til at beregne den såkaldte influenszone omkring en bygning, hvorfra alt radon vil søge ind i indeklimaet frem for til atmosfæren /13/. Der er flere faktorer, der er betydende for jordens emanationsrate (fx jordens fugtighed) og ovenstående værdi er som nævnt en gennemsnitsværdi. Radon findes også i jordbaserede byggematerialer (såsom beton, teglsten) og ligeledes i drikkevand. Afgasning af radon fra byggematerialer antages at være 5 20 Bq/m 3 /14/. Bidraget til den indendørs radonkoncentration fra disse kilder vil tilnærmelsesvis være konstant, hvorfor der kan ses bort fra disse bidrag i dette projekt. Desuden er bidragene til indeklimaet så lave i forhold til radonindtrængning fra jorden, at dette normalt kan ses bort fra /7/. 2.3 Indtrængning af poreluft til indeklimaet Der er ved tidligere undersøgelser observeret tidslige variationer i indeklimakoncentrationer op til 2 4 størrelsesordner og stedlige variationer op til 6 størrelsesordner /2/. De indendørs koncentrationer er derved afhængig af en række forhold, der varierer efter beliggenhed og tidspunkt. Radonniveauet i poreluften er bestemt af flere geologiske faktorer, der alle medvirker til at opnå en mindre eller større mætning af poreluften med radon. Ved en høj radonkoncentration i poreluften vil poreluftindtrængningen medvirke til en højere indendørs radonkoncentration end ved en lavere mætning. Ligeledes er der en række faktorer, der er bestemmende for det indendørs radonniveau. 10

22 VIA UC PRO B12 A10 Faktorer bestemmende for det indendørs radonniveau: Poreluftens radonkoncentration. Poreluftens koncentration er afhængig af den lokale geologi og hydrogeologi og er en stedlig variabel. Poreluftens transportvej. Jordens gaspermeabilitet er betydende for radongassens transport i jordmatricen, mens terrændækkets (og evt. kældervægges) beskaffenhed er afgørende for transportvejene til indeklimaet. Poreluftens transportvej er en stedlig variation. Poreluftens drivkræfter for transport til indeklimaet. Drivkræfterne er betydende for hvor stor en mængde poreluft, der transporteres ind i bygningen og er en tidslig variabel. Bygningens luftskifte. Ved et større luftskifte fortyndes den indendørs radonkoncentration; medmindre luftskiftet bidrager til et øget sug og derved indtrængning i bygningen. Bygningens luftskifte er afhængigt af bygningens beskaffenhed og beboernes udluftningsvaner og er derved både en tidslig og stedlig variabel. Disse faktorer er bestemt af andre variabler, som komplicerer tolkningen af måleresultaterne yderligere. Følgende vil hver faktor blive gennemgået og diskuteret. 2.4 Drivkræfter for poreluftens indtrængning til indeklimaet Styrken af drivkræfterne er bestemmende for hvor meget poreluft, der transporteres ind i indeklimaet. Radons drivkræfter er hovedsagligt styret af trykforhold, der muliggør en vertikal bevægelse af poreluften i jorden /1/. Radon indtrænger fra undergrunden til indeklimaet ved diffusion gennem terrændæk og som nævnt hovedsagligt ved trykstyret advektion via sprækker og revner i terrændækket samt ved rørgennemføringer og andre utætheder (fx utætte vandlåse). Drivkræfterne for poreluften er styret af nedenstående kræfter, der alle virker samtidigt: Diffusion Diffusion er en spredning af atomer styret af koncentrationsforskelle. Den konstante passive transport går fra en højere koncentration til en lavere 11

23 VIA UC PRO B12 A10 koncentration; det være sig fra jorden, hvor radonkoncentrationen er højest, gennem terrændækket til indeklimaet. Bidraget til den resulterende radonkoncentration fra diffusion er styret af stoffets kemiske egenskaber, bl.a. stoffets diffusionslængde, som er et udtryk for hvor langt et stof kan diffundere, før det henfalder. Radon har en diffusionslængde, der muliggør diffusion gennem et betonterrændæk, mens isotopen thoron når, at henfalde inden atomet er trængt igennem dækket. Diffusion er beskrevet af Fick s lov og er bl.a. afhængig af, det materiale gassen skal diffundere igennem. Radons diffusive egenskaber er konstante, hvorfor bidraget af radon til indeklima foruden koncentrationsforskelle kun er styret af terrændækkets opbygning og andre forhold på lokaliteten. Ved diffusion af radon til indeklimaet sker transporten igennem terrændæk og evt. kældervægge. Et porøst eller sprækket betondæk vil øge radondiffusionen, da diffusion lettere foregår gennem luft end gennem beton. Desuden findes såkaldte mikrorevner i betonen i overgangszonen mellem sandog cementpartiklerne, som opstår naturligt i betonens sætning. Derved kan radongassen diffundere igennem de første millimeter af betondækket, herefter transporteres advektivt op gennem mikrorevner for til sidst at diffundere igen ud gennem de sidste millimeter. På denne måde transporteres radon både diffusivt og advektivt gennem et betondæk. Mikrorevner kan endvidere vokse mere og mere indtil de vokser sammen til makrorevner, hvor radon kan advekteres direkte gennem /15/. Bidraget til indeklimaets radonkoncentration fra diffusion vurderes ofte som minimal /7, 16/. Dog er der ved flere undersøgelser fundet væsentligt større bidrag fra indtrængning ved diffusion end ved advektion /11, 36, 37/. Der i nærværende rapport ikke nærmere arbejdet med diffusive bidrag. Konvektion og advektion Konvektion er en transport af atomer styret af trykforskelle, som opstå pga. forskellige varierende faktorer (fx ændringer i atmosfæretrykket, temperaturforskelle). Transporten vil foregå fra områder med højere tryk til områder med lavere tryk og er derfor afhængig af relative undertryk og overtryk. På grund af opdrift af varm luft i bygningen, temperaturforskelle på ude og indeluft og vindpåvirkninger skabes et differenstryk mellem bygningen og pore /udeluften, hvor der derfor suges ude og poreluft indeholdende radon ind gennem utætheder i konstruktionen. Revner i terrændæk, utætte 12

24 VIA UC PRO B12 A10 rørgennemføringer og lign. kan især være årsag til et højt radonniveau. Derfor er kælderetager også særligt udsatte pga. den store overflade mod jorden. Figur 2.4 Billede visende radons indtrængningsveje /h12/. Den varme luft i vores boliger stiger til vejrs og trænger ud gennem tagkonstruktionen eller andre utætheder og skaber derved en trykdifferens mellem indeluften og pore /udeluften med et relativt undertryk nederst i bygningen, som øger indtrængningen af poreluft. Denne opdrift kaldes for skorstenseffekt. Kraften af skorstenseffekten er afhængig af temperaturforskelle og højden på bygningen, som fungerer som skorsten. Fx vil der teoretisk være et undertryk forsaget af skorstenseffekten på 3,5 Pa i en 4 m høj bygning og et undertryk på 5,2 Pa i en 6 m høj bygning ved et normalt atmosfærisk tryk og en temperaturforskel på 20 grader. Sammenligneligt vil der kun være et teoretisk undertryk på 1,8 Pa i den 4 m høje bygning med en mindre temperaturforskel på 10 grader og et normalt atmosfærisk tryk /h2/. Trykdifferensens størrelse er således betydende for transporten af poreluft til indeklima. En række meteorologiske faktorer er bestemmende for differenstrykkets styrke, hvorfor disse meteorologiske faktorer skal måles for at give et billede af bidragene til indeluftens radonkoncentration. Poreluften transporteres ved konvektion, mens radon transporteres ved advektion, hvor poreluften fungerer som en bæregas for radongassen. Advektion 13

25 VIA UC PRO B12 A10 kan fx forklares som transporten af forurening i en vandstrøm; forureningen transporteres advektivt, mens vandet transporteres konvektivt /h3/. Således transporteres radon, som forureningen i vandstrømmen, advektivt af poreluftens konvektive bevægelser. Advektion vurderes som den væsentligste transportproces af radon fra undergrunden til indeklimaet /2/. I litteraturen omtales transport styret af trykforskelle ofte udelukkende som konvektion. Følgende omtales transport styret af trykforskelle som advektion, da det udelukkende er radongassen, der måles i dette projekt. De ovennævnte drivkræfter muliggør en vertikal transport af poreluft i den såkaldte influenszone til indeklimaet Influenszone Zonen under og omkring et byggeri, hvor alt poreluft i jordmatricen transporteres ind i indeklimaet i stedet for til atmosfæren, benævnes husets influenszone, hvorfor influenszonens størrelse og radonpotentiale har stor betydning for det resulterende indendørs radonniveau. Influenszonens størrelse er afhængig af den trykdifferens, der er mellem indeklima og poreluften, hvorfor influenszonens størrelse derfor vil øges ved en stigende trykdifferens. Influenszonen er desuden også afhængig af de byggetekniske forhold; fx kan stikdræn give anledning til forøget influenszone. Efter etablering af et byggeri vil jorden under bygningen med tiden udtørre og evt. sprække, hvorfor gaspermeabiliteten kan øges efter etablering /3/. Denne udtørring kan have specielt betydning for lerjorde, hvor sprækker i jorden kan øge gaspermeabiliteten væsentligt og influenszonen derefter øges. Transporten af radon afhænger kun af drivkræften og derved trykdifferensen bag /3/. 14

26 VIA UC PRO B12 A10 Figur 2.5 Influenszone omkring et hus. Indenfor det markerede områder vil alt radon bevæge sig ind i indeklimaet /13/. 2.5 Faktorer betydende for poreluftens drivkræfter for transport til indeklimaet Som tidligere nævnt er det hovedsagligt den advektive transport af poreluft, der er bestemmende for den indendørs radonkoncentration. Den advektive transport størrelse er afhængig af trykdifferensen mellem indeklimaet og pore /udeluften og denne trykdifferens er bl.a. styret af en række meteorologiske faktorer. Disse meteorologiske forhold optræder altid sammen og derfor er påvirkningerne fra de forskellige faktorer svære at adskille. De beskrives følgende enkeltvis for at bidrage til en større indsigt i de enkeltes faktorers betydning. Relative undertryk på 1 3 Pa er almindelig pga. vindpåvirkninger, temperaturforskelle og mekanisk ventilation m.m. /2/ Atmosfærisk tryk Ved et stigende atmosfærisk tryk vil luften presses ned i jorden, mens poreluften vil trækkes ud af jorden ved faldende atmosfærisk tryk. Det atmosfæriske trykniveau kan på denne måde fungere som et stempel. Da poreluften trænger ud af jorden ved lavtryk, kan der derfor forventes en højere indeklimakoncentration ved denne vejrsituation. Faktoren er afhængig af grundvandsspejlets placering og jordens permeabilitet, og har størst betydning for den øverste del af jordmatricen /1/. 15

27 VIA UC PRO B12 A10 Hvis jorden har en lavere gaspermeabilitet, vil lavtrykket kun kunne trække en mindre mængde luft op end ved en højere gaspermeabilitet. Ligeledes vil en jord med lavere gaspermeabilitet have en længere responsstid på trykændringer. Derfor er jordens reaktion overfor ændringer i det atmosfæriske tryk også afhængig af hvilken geologi, der er på lokaliteten. Trykændringer kan være store, når det atmosfæriske tryk falder eller stiger hurtigt og kraftigt, hvorfor transporten af radon kan øges i sådanne situationer /17, 18/. Derfor kan hastigheden i ændringen af det atmosfæriske tryk have en større betydning end den egentlige trykværdi /19/. Derved kan der være bedre korrelation mellem radonkoncentrationen og det atmosfæriske tryk i perioder med større, hurtigere ændringer end ved fx en stabil lavtryksperiode. Enkelte undersøgelser vurderer, at ændringer i det atmosfæriske tryk er den mest betydende faktor for ændringer i radonkoncentrationen /19, 20/. Trykændringer i atmosfæren vil ikke overføres momentant til jorden, hvorfor der kan være forsinkelse i udbredelsen af trykændringen /3/. Ændringer i det atmosfæriske tryk kan hovedsagligt være en langtidspåvirkning /21/ Nedbør Ved kraftigt nedbør kan der skabes en vandmættet overflade, som kan fungere som et låg på den underliggende jord. Derved kan den horisontale transport af poreluft øges, hvorfor influenszonens horisontale udstrækning også øges. Herved kan der opstå en skorstenseffekt, hvor bygningen fungerer som en skorsten og derved øges transporten ind i huset. Hvis de øverste jordlag fryser kan der ligeledes skabes et låg på den underliggende jord /19/. Nedbør kan også medføre, at jord omkring huset vandmættes og derved nedsættes gaspermeabiliteten. I denne situation vil influenszonens horisontale bredde blive mindre, men nå en dybere udstrækning under huset, hvor nedbøren ikke bidrager til en vandmætning af jorden. Som nævnt kan nedbør øge jordens vandindhold. Hvis nedbøren ikke medfører en fuldstændig vandmætning af jorden, kan det øgede vandindhold i jorden øge jordens emanationsrate, da muligheden for at radon kan frigives til poreluften stiger. Enkelte undersøgelser har registreret en stigning af radonkoncentration i forbindelse med nedbør /20, 21/. Endvidere kan en jord med et højt indhold af ler kvælde op og derved lukke alle transportveje for radongassen. 16

28 VIA UC PRO B12 A10 Det skal bemærkes at kraftige tilfælde af nedbør ofte sker i forbindelse med lavtrykspassager Placering af grundvandsspejlet Koncentrationen af radon i poreluften vil stige med et faldende grundvandsspejl, da en højere umættet zone øger transportmulighederne og giver adgang til et større radonpotentiale. Ved en vandmættet jord falder transporthastigheden af gassen kraftigt, hvorfor radon og dens døtre henfalder til den stabile tilstand over en kort afstand. Derfor vil en højpermeabel umættet jordart give de bedste betingelser for transport af radon til atmosfæren og dermed også til bygninger. Fluktuationer i grundvandsstanden vil derfor have en betydning på koncentrationen af radon i poreluften, der kan trænge ind til indeklimaet /7/ Temperaturdifferens Temperaturforskellen mellem den udendørs luft og den indendørs luft vurderes ofte til at være en af de vigtigste parametre, der skaber trykdifferensen /1, 19, 21/. Ved en højere temperaturforskel på udeluften og indeluften, vil et større undertryk skabes i huset og derved øges transport af poreluften. Når temperaturen stiger om dagen og solen opvarmer taget, skabes et lavere undertryk end ved de større temperaturforskelle om natten. Der kan også skabes et overtryk i huset ved denne opvarmning /21/, så transporten af poreluft vendes. På baggrund af tidspunkterne for de højeste temperaturforskelle har radon en døgnrytme (højest tidligt om morgenen), årsrytme (værst om vinteren) og også varierende fra år til år (værst i strenge vintre) /22/. Variationer i radon kan derfor være sammenhængende med variationer i temperaturforskellen /23/ Poreluftprojektet fra Miljøstyrelsen /2/ påpeger dog, at temperaturforskelle på ude og indeluften og trykdifferensen over og under gulv tilsyneladende ikke spiller en væsentlig rolle ved ændringer i poreluftkoncentrationer, men fremhæver fald i det atmosfæriske tryk som den mest markante drivkraft for indtrængning af poreluft til indeklimaet. 17

29 VIA UC PRO B12 A Vindpåvirkninger Afhængig af vindens retning og styrke samt af bygningens omgivelser og konstruktion kan differenstryk af varierende størrelse opstå. Forskellige vindpåvirkninger af bygningen er meget afhængig af eksterne forhold, fx åbning af et vindue i læ eller luvsiden af et hus /1/. Ved kraftige vindpåvirkninger kan det indendørs relative under eller overtryk øges betydeligt i forhold til normaltilstanden /2/ Jordens temperatur Jord har en dårlig varmeledningsevne, hvorfor den udendørs lufttemperatur har en dårlig korttidsindflydelse på poreluftens temperatur. Derfor påvirker ændringer i den udendørs temperatur ikke jordens temperatur over kortere perioder, men kan medføre en langtidspåvirkning /11/. Som nævnt i afsnit 2.2 kan radons opløselighed i vand variere med temperaturen, hvorfor ændringen af grundvandets temperatur kan påvirke radonindholdet i poreluften. 2.6 Faktorer betydende for poreluftens radonkoncentration Indholdet af uran og dermed også radon i jorden er afhængig af geologien, hvor bl.a. alder og type bestemmer jordens indhold af uran. Der er derved stor geografisk forskel på jordens emanationsrate og radiumindhold. Danmarks geologi er kraftigt påvirket af istidens formation af de øverste jordlag, hvorfor geologien både lokalt og regionalt kan være meget forskellig både horisontalt og vertikalt /2/. Radonindholdet i poreluften og i indeklimaet kan derfor variere meget indenfor korte afstande og dybder. Faktorer betydende for poreluftens radonkoncentration er allerede gennemgået i afsnit 2.2, hvorfor der henvises dertil for nærmere forklaring. 2.7 Faktorer betydende for poreluftens transportvej Typisk jord er hverken isotropisk eller homogent, og derfor kan gaspermeabiliteten variere markant indenfor et begrænset område /11/, hvorfor poreluftens transportvej i jorden hovedsaglig er afhængig af geologien. Gaspermeabiliteten er lavest ved lerjorde og er meget afhængig af vandindholdet /2/. Fx kan leret vandmættes ved nedbør (leret kan også kvælde) og lukke alle gassens transportveje. I den umættede zone vil lerjorde typisk være 18

30 VIA UC PRO B12 A10 udtørrede og opsprækkede (dog kan der være stor kapillareffekt i ler), hvorfor gaspermeabiliteten kan være stor selv ved lerjorde. Gassen kan derved have en foretrukken transportvej, som måske umiddelbart ikke er den korteste. Fx kan sprækker i tørret ler og geologiske vinduer (fx rødder fra vegetation eller ved ledningstracéer) også influere gassens transportvej. Se afsnit 2.2 for yderlig forklaring af radons transport i jorden. Flere bygningsmæssige faktorer er betydende for indtrængning af poreluft til indeklimaet, fx tilstedeværelsen af kapillarbrydende lag under terrændæk, materialevalg og udførelse af terrændæk, rørgennemføringer, placering af bygning i terræn. Kapillarbrydende lag kan øge indtrængningen af radon, da der kan skabes en ensartet forbindelse med revnerne i dækket og poreluften /3/. Da radon trænger ind fra jorden til indeklima betyder tilstanden af barrieren mod jorden, det være sig terrændækket, meget for indtrængningsmulighederne. Som tidligere nævnt vil radon nemt transporteres gennem et revnet betondæk eller igennem en utæt rørgennemføring. Ved gennemgående revner i betonen bredere end 0,5 mm er indtrængningen stort set uhindret. Hvis revnen er mindre end 0,5 mm så begrænses indtrængningen /29/. 2.8 Faktorer betydende for bygningens luftskifte Ventilation af indeklimaet (luftskiftet) kan forsage en fortynding af radonkoncentrationen, hvorfor en øget ventilation vil sænke radonniveauet. Forudsat er at den øgede ventilation ikke medfører et øget sug i huset og derved en øget transport af radon fra undergrunden. Ventilationen af et hus er summen af infiltration, åbnede vinduer og døre af beboere og mekanisk ventilation (fx emhætte) /11/ og er derfor bestemt hovedsagligt af bygningskonstruktionen og beboernes vaner. Infiltration sker gennem utætheder i bygningens klimaskærm og kan medføre transport ind i huset såvel som ud af huset afhængig af trykkets størrelsesorden samt utæthedernes placering. Infiltrationen kan øges væsentligt ved kraftige vindpåvirkninger. Det er ligeledes disse utætheder, som altid vil være i bygningen, som skaber den skorstenseffekt, der medfører et sug ved opdrift af varm luft i indeklimaet. Ved ældre byggeri kan der formodes at forekomme flere revner og sprækker, som derved kan øge den samlede ventilation og nedsætte radonkoncentration. Dog kan det samme ældre byggeri ligeledes formodes at have et tilsvarende utæt terrændæk, hvorfor indtrængningen af radon også kan være høj. 19

31 VIA UC PRO B12 A10 Et nyopført hus, der af energibesparende årsager er opført tæt i klimaskærmen, men ikke er opført tæt mod jorden, vil for eksempel ikke fortynde radonkoncentrationen meget ved naturlig infiltration af udeluft. 2.9 Fordeling af radon i huset Radon indtrænger som tidligere nævnt gennem forskellige utætheder i bygningens terrændæk og fordeles derefter videre rundt i huset. Radonindholdet i indeklima fortyndes derved enten ved den naturlige fordeling eller ved beboerstyret udluftning. Derfor kan placering og anvendelse af rummet have stor betydning for det indendørs radonniveau. Den højeste radonkoncentration kan ofte findes i en kælder, hvor der kan trænge radon ind fra både terrændækket og kældervæggene. Desuden er udluftningen også svagere end fx i et køkken. Krybekældre og bygninger uden kældre kan også have højere koncentrationer pga. den direkte forbindelse til radons indtrængningspunkter. I lokaler med kælder under bliver radonkoncentrationen fortyndet, hvorfor niveauet typisk vil være lavere. Fx vil niveauet i en stue placeret i stueetagen uden kælder ofte være højere end niveauet på 1. sal, hvor soveværelser oftere er placeret /7/. Luftskiftet i de enkelte rum er også meget betydende for det indendørs radonniveau, hvorfor beboervaner og anvendelsesmønstre influerer fortyndingen af radonkoncentrationen. Ligeledes vil et soveværelse, hvor der udluftes ofte, have en lavere koncentration end fx et kælderrum. 20

32 VIA UC PRO B12 A10 3 Beskrivelse af lokalitet Herunder beskrives overordnet de geologiske og byggetekniske forhold, der er gældende for forsøgslokaliteten. Disse forhold er bestemmende for de stedlige variationer, der kan influere den indendørs radonkoncentration. De geologiske og hydrogeologiske forhold er betydende for jordens radonemanation samt radons transportveje frem til bygningen, mens de byggetekniske forhold er betydende for radons transport ind i bygningen samt luftskiftet af luften i indeklimaet. Forsøgslokaliteten er en parcelhusgrund i det nordvestlige Århus beliggende i ca. 78 m over havets overflade. Området er beliggende på den nordlige side af Århus dybe tunneldal, hvorfor området er en skråning faldende mod sydøst. Huset bebos af et par og er i foråret 2010 blevet renoveret. Først præsenteres lokalitetens geologi, hvorefter husets konstruktion redegøres for i en byggeteknisk gennemgang. Hvert afsnit afsluttes med en sammenfatning. Figur 3.1 Lokaliteten Solhøjvej 20, Århus. Matrikelgrænse er markeret med rød linje. En del af vegetationen er blevet fjernet i Luftfoto fra Google Earth taget i

33 VIA UC PRO B12 A Geologi og hydrogeologi Nedenfor beskrives de geologiske og hydrogeologiske forhold i området. Efterfølgende beskrives geologien på lokaliteten baseret på en håndboring udført på lokaliteten. Først præsenteres forskellige geologiske oplysninger fra geologiske og historiske kort, hvorefter disse oplysninger samles en tolkning af de geologiske forhold i området. De geologiske forhold beskrives for at kunne vurdere jordens naturlige radonpotentiale og derved øge forståelsen af måleresultater. Ligeledes beskrives områdets hydrogeologiske forhold for at kunne beskrive dybden af den umættede zone i jorden, som kan have en indflydelse på jordens radonemanation /7/ Oplysninger fra geologiske kort Følgende præsenteres en række geologiske kort, som efterfølgende kommenteres. Oplysninger fra de geologiske kort sammenholdes med andre geologiske oplysninger i en samlet sammenfatning. Figur 3.2 Kort over prækvartære jordlag. Den røde firkant markerer lokaliteten. Det ses på figur 3.2, at lokaliteten befinder sig på grænsen mellem oligocæne (mørkorange) og eocæne (mørkegule) aflejringer. Den dominerende jordart fra disse aldre er fedt plastisk ler, som kan være glimmerholdigt hvis fra oligocæne aflejringer. 22

34 VIA UC PRO B12 A10 Figur 3.3 Kort over den prækvartære overflade ift. DNN. Den røde firkant markerer lokaliteten. Det ses på figur 3.3, at den prækvartære overflade ca. ligger i 23 m over DNN, dvs. ca. 55 m u.t.. Derved har de kvartære aflejringer en tykkelse på ca. 55 m. Figur 3.4 Dybde til kalkoverfladen ift. DNN. Den røde firkant markerer lokaliteten. Det ses på figur 3.4, at dybden til kalkoverfladen er ca. 250 m under DNN, svarende til ca. 328 m u.t.. Derved har det de prækvartære jordlag en tykkelse på ca. 273 m. 23

35 VIA UC PRO B12 A10 Figur 3.5 Per Smeds kort over dannelsesmiljøer. Den røde firkant markerer lokaliteten. Det ses på ovenstående kort, at lokaliteten er beliggende mellem to tunneldale mod syd og nord. Lokaliteten ligger i et område domineret af moræneler fra sidste istid. Figur 3.6 Jordartskort. Kortet viser jordarten i den øverste meter under terræn. Den røde firkant markerer lokaliteten. 24

36 VIA UC PRO B12 A10 Det ses på ovenstående jordartskort fra GEUS, at den forventelige jordart i den øverste meter under terræn er moræneler. Moræneler dækker et stort område omkring lokaliteten. Figur 3.7 Potentialeniveau for primære magasiner ift. havets overflade. Den røde firkant markerer lokaliteten /24/. Som det ses af ovenstående figur, er potentialeniveauet for det primære grundvandsmagasin i området beliggende ca. i kote 54, dvs. ca. 24 m u.t. Strømningsretningen vurderes til at være sydøstgående. Andre kort over områdets hydrogeologiske forhold vurderer, at der kun findes sporadiske forekomster af vandførende lag /25/ Oplysninger fra historiske kort I dette afsnit præsenteres to historiske kort over området fra Danmarks Miljøportals Arealinformation. 25

37 VIA UC PRO B12 A10 Figur 3.8 Kort fra perioden Den røde cirkel markerer lokaliteten /h4/. På figur 3.8 ses, at lokaliteten er beliggende på et ubebygget areal i kote ca. 245 gl. danske fod (svarende til ca. 76,9 m). Desuden ses at der i området er flere vådområder. Figur 3.9 Kort fra perioden Den røde cirkel markerer lokaliteten /h4/. På figur 3.9 ses at lokaliteten er beliggende på et ubebygget areal i kote ca. 245 gl. danske fod (svarende til ca. 76,9 m). 26

38 VIA UC PRO B12 A Oplysninger fra boredatabasen Jupiter Ved søgning af boreoplysninger fra boredatabasen Jupiter fandtes ingen registreringer af boringer tæt ved lokaliteten. Nedenstående kort viser de omkringliggende boringer, hvis oplysninger vil gennemgås efterfølgende. Se bilag 5 for borejournaler fra de omkringliggende boringer. Figur 3.10 Oversigtskort fra Jupiter databasen. Rød firkant markerer lokaliteten /h5/. Nærmeste boring ligger ca. 400 m sydvest for lokaliteten (DGU ). I boringen er der fundet ler til 17,8 m u.t. med efterfølgende skiftende sand og lerlag til afslutning af boring i 36,5 m u.t. Der forefindes ingen borejournaler på boringen ca. 525 m mod sydøst (DGU ) eller boringerne ca. 1 km mod øst (DGU , DGU og DGU ). En vandforsyningsboring ca. 1 km sydøst for lokaliteten (DGU ) viser moræneler til 5,5 m u.t., med efterfølgende skiftende lag af smeltevandsler, smeltevandssand og moræneler. Boringen er sidst pejlet i 2004 med en rovandstandsdybde på 11,77 m u.t.. To vandforsyningsboringer ca. 1,1 km nord for lokaliteten viser skiftende lag af moræneler og grus og en rovandstand på 0,9 1,1 m u.t. (DGU A og DGU B). 27

39 VIA UC PRO B12 A Oplysninger fra boring Den 3. oktober 2010 udførtes en håndboring til 2,90 m u.t. i forbindelse med dette projekt. Boringen blev filtersat i hele boringens længde og afdækket øverst med et lag plast for at undgå nedløb af nedbør. Følgende beskrives de geologiske forhold, der blev observeret ved etableringen af boringen. Boringen er placeret i umiddelbar nærhed af målepunkterne benyttet til RAD7 detektorerne. Se desuden bilag 6 for optegnet profil af boringen og bilag 3.1 for placering af boringen. Ved boringen blev der udtaget fem jordprøver, hvis indhold af kalk, mangan og organisk materiale efterfølgende blev bestemt ved simple laboratorieforsøg. Indholdet af kalk blev påvist af gasdannelse ved tilsætning af saltsyre og indholdet af mangan blev ligeledes påvist af gasdannelse ved påføring af brintoverilte. Det organiske indhold blev vurderet med en tilsætning af natriumhydroxid, hvor farven på opløsningen blev observeret efter tre dage. Efter et tyndt sandlag, blev der truffet en sandet ler med lyse og mørke slirer til 0,8 m u.t.. Efterfølgende mødtes en svagt sandet fed ler til boringens afslutning i 2,9 m u.t.. Ved 1,4 m u.t. til boringens afslutning er mørke partier i leret, partier af kalk og sandslirer observeret. I ca. 2,0 m u.t. mødtes et sekundært grundvandsspejl. Det vandførende lag vurderes at være en mindre sandslire, som ikke blev observeret under udførslen af boringen. Ved laboratorieforsøg fandtes et svagt manganindhold i alle prøver. Indholdet er organisk materiale er faldende med boringens dybde. Kalkindholdet er derimod stigende med boringens dybde, hvor de nederste 1,5 m er stærkt kalkholdig. Boringen blev afsluttet pga. sten Sammenfatning Herefter sammenfattes de oplysninger fremkommet fra geologiske kort, historiske kort, oplysninger fra GEUS boringsarkiv samt fra en håndboring op lokaliteten. De kvartære lags tykkelse vurderes til at være ca. 55 m og de prækvartære lag vurderes til at være ca. 273 m tykke og bestå af fedt ler. Ved håndboringen fandtes en fed moræneler til boringens slutning i 2,9 m u.t. med synlige partier af kalk i de nederste halvanden meter. Oplysninger fra geologiske kort samt oplysninger fra omkringliggende boringer viser også forekomst af hovedsagligt moræneler i området. Det historiske kort fra (figur 3.8) viser et broget landskab med flere vådområder, hvorfor der ved lokaliteten kan være spor af interglaciale ferskvandsaflejringer. Mørke 28

40 VIA UC PRO B12 A10 partier i leret blev ved laboratoriearbejdet bestemt til både at indeholde organisk materiale og mangan. Desuden viser de historiske kort, at lokaliteten da var beliggende i ca. 77 m DNN, hvorfor der formodes, at området ikke har været udsat for betydelig afrømning eller afgravning. Håndboringen er dog placeret kun ca. en m fra husets facade, hvorfor jorden kan være opgravet og derefter reetableret ved opførslen af huset. Boringens placering blev valgt for at opnå optimale muligheder for at følge grundvandsstandens placering så tæt på de indendørs målepunkter som muligt. Ved håndboringen blev der observeret flere små sandslirer i leret og i ca. 2,0 m u.t. mødtes et vandførende lag, som formodes at være en sandslire. Sandsliren blev ikke observeret ved feltarbejdet, hvilket kan skyldes det høje vandindhold samt boremetoden. Det vandførende lag i ca. 2 m u.t. vurderes at være et spændt sekundært grundvandsmagasin omgivet af det fede moræneler. Dette bekræftes, da der ved måleforsøgenes afslutning ca. halvanden måned efter etablering af filtersætning blev registret en placering af grundvandsspejlet i ca. 0,9 m u.t. En boring ca. en km nord for lokaliteten viser ligeledes en rovandsstand i ca. 1 m u.t. i en undergrund af moræneler. Der forefindes ingen oplysninger om filtersætning i denne boring. Da det vandførende lag vurderes at være en mindre sandslire, formodes det at vandindholdet i det fede moræneler hovedsagligt er styret af kapillærkræfter. Geologiske kort viser, at der kan være sporadiske forekomster af vandførende lag /25/ i området, men figur 3.7 viser, at det primære grundvandsmagasin vurderes beliggende i ca. 24 m u.t.. Beliggenheden af det primære grundvandsspejl er svært at bestemme pga. mangel på oplysninger fra lokale boringer. Tidligere danske undersøgelser (/7, 16, 26/) har vist, at moræneler har et stort radonpotentiale, hvorfor der ved lokaliteten kan forventes en høj radonkoncentration ved måling under gulv. Ved håndboringen vurderes moræneleret som en fed ler med varierende vandindhold, hvorfor jordens gaspermeabilitet også må vurderes til at være varierende og afhængig af sprækkedannelse og geologiske vinduer som fx ledningstracéer. 3.2 Byggeteknisk gennemgang I dette afsnit præsenteres en byggeteknisk gennemgang af lokaliteten baseret på gennemgang af bygningstegninger, besigtigelse af lokaliteten samt observationer fra beboerne ved renovering. Der er foretaget en gennemgang af Århus kommunes byggesagsarkiv over lokaliteten i forbindelse med den byggetekniske gennemgang. 29

41 VIA UC PRO B12 A10 Huset beskrives samlet, hvorefter bygningsforhold for de enkelte rum, hvor der er foretaget målinger, præsenteres på skemaform. Se bilag 3 for situationsplan, plantegninger over kælder og stue/1.sal samt to snittegninger. Fotos fra den byggetekniske gennemgang er vedlagt i bilag Generel tilstand og anvendelsesmønster Den 838 m 2 store grund har et bygningsareal på 117 m 2 og 26 m 2 kælder /h6/. Enfamilieshuset er opført i 1960 og tilbygget i 1968 og har siden opførelsen udelukkende været benyttet til beboelse. Inden opførelsen af huset har grunden været benyttet som kolonihave. Ved ejerskifte i 2010 blev huset renoveret, hvor bl.a. vinduer og døre udskiftes og loftet efterisoleres. Huset er opført i flere plan og fremgår i pæn stand. Flere opholdsrum er i åben forbindelse med hinanden og de indendørs døre står åbne, hvorfor huset formodentligt er en stor ventilationszone. Ligeledes er trappeskakten til kælder og 1. sal opført uden døre. Dørene til badeværelset og kontoret holdes dog oftest lukket. Huset bebos af et par, hvor en er udearbejdende i dagtimerne, mens den anden er studerende og har skiftende aften og weekendarbejde. Derfor er husets anvendelsesmønster uregelmæssigt. Under måleperioden har huset dog oftest være ubenyttet i dagtimerne i hverdagene. Ikke alle rum har været benyttet dagligt, hvorfor opvarmning og udluftning i de enkelte rum kan være varierende. Se bilag 3.1 for placering af den oprindelige bygning og tilbygningen Kælderforhold Den oprindelige del af huset har delvis kælder og krybekælder, mens tilbygningen er opført uden kælder. Kælderen og krybekælderen er delvis over terræn. Kælderen har to vinduer samt en yderdør. Trappeskakten til stueetagen er ikke aflukket. I krybekælderen er der to udluftningsspjæld i henholdsvis nordfacaden og vestfacaden. Spjældet i nordfacaden er itu og står derfor fuldstændig åbent, mens spjældet i vestfacaden er lukket. 30

42 VIA UC PRO B12 A Udearealer Ejendommen er opført i mursten med et tag af teglsten. Den oprindelige bygning er opført med sadeltag, mens tilbygningen er opført med et fladt build up tag. Huset er omkranset af beplantning med højere træer i den sydlige del af grunden. I grundens nordøstlige hjørne er en befæstet indkørsel samt garage. Ved det sydvestlige hjørne af huset er en udestue med sydvendt befæstet terrasse Terrændæk Terrændækket i kælder er opført med 12 cm støbt beton uden kapillarbrydende lag. Terrændækket i krybekælderen er ligeledes opført uden kapillarbrydende lag med en formodet betontykkelse på 8 cm. Terrændækket i tilbygningen har en formodet betontykkelse på 8 cm. Ved renovering i 2010 blev der i tilbygningen lagt et tyndere betonlag på det eksisterende terrændæk for at udbedre synlige revner samt for at planere gulvet. Der er ikke ved bygningsgennemgang eller ved gennemgang af bygningstegninger fundet oplysninger om et evt. kapillarbrydende lag under terrændækket Fundamenter Bygningen er opført med betonstribefundamenter, som i kælderen er ført til 1,15 m u.t.. I krybekælderen er fundamentet ført til 0,8 m u.t. og i tilbygningen til 0,9 m u.t. Se desuden bilag for variationer i fundamentsdybden Ventilation (indeklima) Der er eldreven ventilation i køkkenet (emhætte) og i badeværelset. Desuden findes i ventilationsspjæld i kældervæg i vaskerum samt i flere vinduer. Kun ventilationsspjæld i vinduerne i badeværelset samt i soveværelse benyttes jævnligt. Huset udluftes dagligt især i stuen, hvor brændeovn er etableret. Luftskiftet i kælderen vurderes til at være væsentligt lavere end i stueetagen, hvor luftskiftet vurderes at være godt. 31

43 VIA UC PRO B12 A10 Ved adskillelse mellem krybekælder og kælderrum er der to trælåger, som tydeligt er utætte, hvorfor der også må antages en vis udluftning af krybekælderen. To spjæld i væggen i krybekælderen bidrager også til ventilationen Etageadskillelser Alle etageadskillelser er opført med træ og med 5 8 cm isolering med Rockwool. Ved renovering i 2010 blev der observeret enkelte punkter, hvor etageadskillelsen over krybekælderen var gennembrudt gennem hele dækket Gulve Husets kældergulve er delvis i råbeton og beklædt med klinker. Den øvrige beklædning er trægulve og klinker. Ved renoveringen i 2010 blev der lagt nyt trægulv på tilbygningen, linoleum i køkkenet samt fast gulvtæppe ved trappeskakter. Desuden blev alt oprindelige trægulv afhøvlet og lakeret Rørgennemføringer De fleste installationer på lokaliteten er af ældre dato og der vurderes, at rørgennemføringer ikke er udført tætte. Ved samtlige gennemføringer af radiatorrør ses tydeligt, at de ikke er udført tætte. Der er ved den byggetekniske gennemgang ikke fundet utætte vandlåse i huset Varmeinstallation Huset er installeret med fjernvarme. Under måleperioden er opvarmningen hovedsagelig foregået ved en brændeovn, der blev etableret i forbindelse med renoveringen i Badeværelset har desuden elektrisk gulvvarme, som ikke anvendes Gennemgang af rum med målepunkter Nedenstående tabel viser byggetekniske specifikationer for de rum, hvor der er foretaget radonmålinger. Se desuden bilag for placering af målepunkter samt husets indretning. 32

44 VIA UC PRO B12 A10 Kælderrum Krybekælder Værelse 1. sal Stue Kontor Målinger Med RAD7 detektorer Med RAMON måler (MP1) Anvendelses mønster Kælderforhold Terrændæk Fundament Gulv Loft Ventilation Rørgennemføringer Opvarmning Anvendes som værksted. Anvendes ugentligt Anvendes til opbevaring. Anvendes lejlighedsvist. Med RAMON måler (MP2) Anvendes som hobbyrum. Anvendes ugentligt Med RAMONmåler (MP3) Anvendes som spisestue. Er i åbent sammenhæng med køkken og dagligstue. Anvendes dagligt. Kælder Krybekælder Ingen Ca. 12 cm støbt beton uden kapillarbrydende lag. Der blev ikke observeret revner i betonen ved den byggetekniske gennemgang. Støbt beton til 1,15 m u.t. Oprindeligt betonterrændæk Oprindeligt pudset træbeklædning Sjældent (åbne vinduer) Rummet benyttes også som installationsrum, hvorfor der er mange rørgennemføringer i både vægge og loft. Rørgennemføringer vurderes som utætte. Flere varmeinstallationer afgiver varme til rummet. Stabil temperatur Ca. 12 cm støbt beton uden kapillarbrydende lag. Der blev ikke observeret revner i betonen ved den byggetekniske gennemgang. Støbt beton til 0,8 m u.t. Oprindeligt betonterrændæk Oprindeligt træfiberplade som underside af etageadskillelse To udluftningsspjæld til udeluften kan bidrage væsentligt til ventilationen. Utætte låger i væg til kælderrum vil give mindre ventilation I rummet føres flere installationsledninger, hvorfor der er mange rørgennemføringer i både vægge og loft. Rørgennemføringer vurderes som utætte. Svag opvarmning fra fjernvarmerør Med RAMONmåler (MP4) Anvendes som kontor og gæsteværelse. Anvendes dagligt til ugentligt. Se kælderrum Se krybekælder Ca. 10 cm støbt beton. Ukendt kapillarbrydende lag. Ved renovering i 2010 observeres revner ved vægge. Se kælderrum Se krybekælder Støbt beton til 0,9 m u.t. Overfladen renoveret i 2010 Oprindeligt trægulv Oprindeligt pudset træbeklædning Ugentligt (åbne vinduer) Der er gennemføringer af radiatorrør, som er observeret utætte. Opvarmning fra radiator. Under måleperiode lukket. Oprindeligt trægulv Oprindeligt gipsloft Dagligt (emhætte og åbne vinduer) Der er gennemføringer af radiatorrør, som er observeret utætte. Opvarmning fra radiatorer og brændeovn. Trægulv fra 2010 lagt på terrændæk Gipsloft fra 2010 Ugentligt (åbne vinduer) Der er gennemføringer af radiatorrør, som er observeret utætte. Opvarmning fra radiatorer og brændeovn. Varierende temperatur under måleperiode. Loftshøjde Ca. 2 m Ca. 0,8 m Ca. 2,4 m Ca. 2,4 m Ca. 2,2 m Figur 3.11 Byggeteknisk gennemgang af rum med målepunkter 33

45 VIA UC PRO B12 A Sammenfatning Hverken husets terrændæk eller etageadskillelser vurderes tætte, hvorfor der kan trænge poreluft ind til indeklimaet gennem revner og sprækker samt rørgennemføringer, hvorefter luften kan transporteres og fordeles videre i huset. Åbne døre og trappeskakter vil endvidere bidrage til at den indtrængende luft vil kunne fordeles i huset. Der er stor forskel på rummenes ventilationsforhold samt anvendelsesmønster, hvilket kan påvirke rummenes luftskifte kraftigt. Husets oprindelige del er ikke udført med kapillarbrydende lag, og der vides ikke om et sådant lag er etableret under tilbygningen i

46 VIA UC PRO B12 A10 4 Forsøgsopstilling Følgende præsenteres de i projektet benyttede måleinstrumenter enkeltvis ved en teoretisk gennemgang samt præsentation af opstillingen af dette udstyr. Hvert instruments målemetode forklares kort; se de enkelte instrumenters manualer for yderligere specifikationer. Efterfølgende vil de anvendte procedurer for hvert instrument blive gennemgået og endeligt vil måleprogrammet blive præsenteret. Målinger med enkelte instrumenter kunne ikke gennemføres i forbindelse med dette projekt pga. forskellige tekniske problemer. Se afsnit 4.5 for gennemgang af disse problemer. Disse apparater er midlertidig vist i udstyrsgennemgangen for at præsentere det udstyr, der planlagt ville være benyttet. 4.1 Udstyrsgennemgang Nedenstående tabel viser det planlagte benyttede udstyr samt placeringen af udstyret på lokaliteten. Se desuden bilag 3 for placering af måleudstyr. Udstyr Antal Producent Formål Placering RAD7 2 Durridge Inc. Kontinuert radonlogning, temperatur RAMON GT Analytic KEG Gennemsnitlig radonmåling WS 2305 Vejrstation Diver 1 Schlumberger 1 Techno Line Vejrdata (temperatur, tryk m.m.) Vandstands og temperaturmåling I kælderrum I krybekælder, i værelse 1. sal, i I kontor og udendørs I boring udendørs Baro diver 1 Schlumberger Tryk og temperaturmåling I boring udendørs PA 267 trykdifferensmåler* GMH 3181 trykdifferensmåler* 3 Sontay Ltd. Måling af trykdifferens I kælderrum 1 Greisinger Måling af trykdifferens I kælderrum Dosimetre* 2 GammaData Gennemsnitlig radonmåling Figur 4.1 Oversigt over måleudstyr I stue, i soveværelse 35

47 VIA UC PRO B12 A10 *er ikke benyttet til målerunder, se afsnit 4.5 for uddybning af problemer under forsøgsopstart Durridge RAD-7 Radon Detector Den elektroniske radondetektor kan måle henfald af radon og isotopen thoron. RAD 7 måleren kan registrere de forskellige henfald, der forekommer i radons og thorons henfaldskæde og udregner derved koncentrationen af gassen. Selve målingen foregår i en 0,7 L halvkugleformet kammer, hvor udstyret suger luft ind gennem et filter med et flow på 1 L/min. I kammeret henfalder radon til dens døtre og ved alle disse henfald har alfastrålingen en specifik energi. / Figur 4.2 Billede af RAD7 /h13/ Ved registrering af denne specifikke energis størrelse frigivet ved henfaldet kan RAD7 måleren bestemme præcis hvilken radonisotop, der har udsendt strålingen og kan derfor bestemme bidraget til strålingen fra den enkeltes isotops henfald. Denne målemetode kaldes alfaspektrometri. Derved baseres udregningen af radonkoncentrationen i luften på registrering af henfald fra radondøtrene. RAD7 detektoren kan indstilles forskelligt efter målesituationen (fx tidsinterval mellem logning), hvorfor detektoren kan benyttes til en lang række feltundersøgelser såvel som laboratorieundersøgelser. Registreringen af henfaldene er følsom overfor luftens fugtighed, hvorfor der ved indsugningen af luften er en tube fyldt med fugtabsorberende grus, der sænker luftfugtigheden. Dette grus skal skiftes og tørres, når den absorberende kapacitet er brugt. RAD 7 detektoren har en intern hukommelse, som muliggør længere kontinuerte måleperioder og kan derved registrere tidslige variationer af radon i luften. Gennem det medfølgende computerprogram Capture kan data fra udstyret udtrækkes og behandles. I programmet Capture præsenteres en lang række rådata (fx temperatur af 36

48 VIA UC PRO B12 A10 indsuget luft) og en række behandlet data (fx radonkoncentration kompenseret for luftfugtighed i indsuget luft). Disse data kan desuden også vises med forskellige enheder RAMON 2.2 radonmåler RAMON 2.2 er en lille elektronisk radonmåler, hvor radonkoncentrationen i Bq/m 3 vises på et display. Målingerne kan derved aflæses manuelt. Ved start af en måleperiode nulstilles instrumentet og efter 48 timer kan den første måling aflæses. Instrumentet kan måle med en korttidsindstilling eller en langtidsindstilling. Ved korttidsindstilling viser displayet en middelværdi over radonmålinger de sidste syv døgn og opdaterer displayet hver time, hvis der forekommer ændringer i radonniveauet. Korttidsindstillingen kan derved benyttes til registrering af korttidsvariationer i radonkoncentrationen. Figur 4.3 Billede af RAMON måler /h14/ Langtidsindstillingen viser middelværdien af alle målinger siden instrumentet er blevet nulstillet og kan derfor benyttes til langtidsmålinger, fx til at finde en årsmiddelværdi. Også ved langtidsindstillingen opdaterer displayet hver time, hvis der forekommer ændringer i radonniveauet. RAMON måleren kan forstyrres af elektriske magnetfelter fra andet elektronisk udstyr og skal derfor placeres væk fra fx fjernsyn og mobiltelefoner og have en fri jævn luftstrøm omkring apparatet. RAMON måleren kan desuden heller ikke tåle høje luftfugtigheder, hvorfor placering i fx køkken frarådes. Måleren skal altid være tilkoblet en elektrisk forsyning under måling WS-2305 Vejrstation Vejrstationen fra Techno Line registrerer kontinuerligt vha. indendørs og udendørs censorer en række meteorologiske faktorer. Målinger fra disse censorer samles i den såkaldte station, som også indeholder den indendørs censor. På denne station vises desuden aktuelle målinger. 37

49 VIA UC PRO B12 A10 Ved måling opsættes censoren til registrering af vindhastighed og retning således at luftstrømmen omkring er fri og uhindret, fx væk fra høje træer og skorstene. Censoren skal derfor opstilles i et højere niveau end omkringliggende forhindringer for luftstrømningen. Ligeledes opstilles censoren til registrering af nedbør frit og hævet min. en meter over terræn. Vejrstationen logger kontinuerligt følgende faktorer: Relativt atmosfærisk tryk [hpa] Indendørs temperatur [⁰C] Indendørs luftfugtighed [%] Udendørs temperatur [⁰C] Udendørs luftfugtighed [%] Dugpunktstemperatur [⁰C] Wind chill temperatur [⁰C] Vindhastighed [m/s] Vindretning Total nedbørsmængde [mm] Kommunikation mellem censorer og stationen kan foregå trådløst. Producenten påpeger dog, at trådløs kommunikation kan medføre en dårligere dataregistrering. Stationen har en intern hukommelse og dens data kan udtrækkes vha. computerprogrammet Heavy Weather, som også kan benyttes til at programmere vejrstationen (fx tidsinterval for registrering af måling). F igur 4.4 Billede af vejrstation. Stationen ses øverst til venstre, udendørs tryk og temperaturcensor øverst til højre, udendørs regncensor nederst til højre og vindcensor nederst til venstre /h15/. 38

50 VIA UC PRO B12 A Diver Ved nedsænkning under grundvandsspejlet logger en diver fra Schlumberger Water Services kontinuerligt det absolutte tryk på måleinstrumentet, vandtemperaturen samt tidspunkt for logningen. Diveren måler grundvandsstanden med en meget præcis trykmåler, som måler det absolutte tryk på diveren. Trykket er svarende til vægten af den ovenstående vandsøjle og det atmosfæriske tryk. Diveren angiver trykket i enheden cm H 2 0. Diveren programmeres vha. det medfølgende computerprogram Diver Office og har en intern hukommelse, som muliggør længere målerunder afhængig af hvor ofte, der logges. Diverens målerunde startes og afsluttes vha. computerprogrammet. Den tilkobles computeren ved en USB hub, hvortil der også skal benyttes medfølgende driverprogram. Figur 4.5 Billede af diver /h16/ Ved at fratrække det atmosfæriske tryk fra måledata opnås en måling af grundvandsstanden kompenseret for fluktuationer i det atmosfæriske tryk. Denne barometerkompensation foretages vha. det medfølgende computerprogram Diver Office og benytter de måleresultater fra en baro diver som viser det atmosfæriske tryk. Programmet bruger lineær interpolation for at opnå overensstemmelse mellem måletidspunkter fra diveren og baro diveren. Barometerkompensation kan også foretages vha. manuelle øjebliksmålinger af grundvandsspejlet sammenholdt med oplysning om målepunkt ift. havets overflade. Vandspejlets placering under terræn bestemmes ved viden om målepunktets placering under terræn Baro-diver En baro diver fra Schlumberger Water Services logger kontinuerligt det atmosfæriske tryk, lufttemperaturen samt tidspunkt for logningen. Baro diveren kan benyttes til både indendørs og udendørs målinger. Baro diveren måler det atmosfæriske tryk med en meget præcis trykmåler, som angiver trykket i cm H 2 0. Ved nedsænkning over grundvandsspejlet i en boring kan målingerne af det atmosfæriske tryk benyttes til barometerkompensation af data fra en diver under grundvandsspejlet. Se 39

51 VIA UC PRO B12 A10 ovenstående afsnit om barometerkompensation. Data fra en baro diver kan desuden benyttes til barometerkompensation af flere tætliggende boringer. Baro diveren programmeres vha. det medfølgende computerprogram Diver Office og har en intern hukommelse, som muliggør længere målerunder afhængig af hvor ofte, der logges. Baro diverens målerunde startes og afsluttes vha. computerprogrammet. Den tilkobles computeren ved en USB hub, hvortil der også skal benyttes medfølgende driverprogram. Figur 4.6 Billede af baro diver /h17/ Trykdifferensmålere GMH 3181 fra Greisinger Electronics og PA 267 fra Sontay Ltd. kan registrere små trykdifferenser mellem to målepunkter, fx inde og ude. Begge instrumenter logger kontinuerligt differenstrykket og kan derved vise tidslige variationer af differenstrykket. GMH 3181 fra Greisinger Electronics (udlånt af VIA UC) kan programmeres vha. det medfølgende computerprogram GSOFT 3050 og har en måleopløsning på 1 Pa. Figur 4.7 Billede af GMH 3181 trykdifferensmåler /h18/. PA 267 fra Sontay Ltd. (udlånt af NIRAS) skal programmeres vha. det medfølgende computerprogram PocketLogger og kan måle differenstryk på under 1 Pa. Ingen af trykdifferensmålerne har kunnet benyttes til målinger i nærværende projekt pga. forskellige tekniske problemer. Se afsnit 4.5 for nærmere uddybning. Trykdifferensmålerne skulle være benyttet til at måle differenstrykket mellem under terrændækket og indeklima samt mellem indeklima og udendørs. 40

52 VIA UC PRO B12 A Dosimetre Radondosimetre benyttes til langtidsmålinger af radonkoncentrationer. Dosimeterne er små bokse, som kan opstilles i hjemmet eller fx nedsænkes i en boring over grundvandsspejlet. I dosimeterne findes en sporfilm, der gennemhulles ved alfahenfald fra radondøtrene og disse huller kan ved laboratoriebehandling tælles og omregnes til en gennemsnitlig radonkoncentration. Sundhedsstyrelsen anbefaler en minimumsmåleperiode på to måneder /h1/. Figur 4.8 Billede af dosimetre /h19/ Måling med Dosimetre med sporfilmsmetoden giver derved en midlet radonkoncentration over hele måleperioden og kan derfor ikke bidrage til en forståelse af korttidsvariationer af radonniveauet. Sporfilmsmetoden er en enkel og billig målemetode og anbefales af Sundhedsstyrelsen til langtidsmålinger af radon i hjemmet /h1/. Denne målemetode er desuden også benyttet i de større måleundersøgelser i Danmark /7, 16, 26/. Resultater fra sporfilmsmetoden kan desværre ikke præsenteres i dette projekt, da måleperioden overskrider projektets tidsgrænser. Målemetoden præsenteres for at give et indblik i en simpel lettilgængelig målemetode. Da projektets primære formål er at vise korttidsvariationer i radonkoncentrationerne og sporfilmsmetoden giver en middelværdi over en langtidsmåling, vil resultater fra dosimetre ikke kunne understøtte det primære formål. Dog vil måleresultater fra dosimetre kunne benyttes til en sammenligning af de forskelliges målemetoders resultater. 4.2 Måleprocedure Herunder beskrives de målinger, der er foretaget på lokaliteten i forbindelse med dette projekt. Der er foretaget målinger af radonkoncentrationer i indeklimaet og under terrændæk, registreringer af meteorologiske forhold samt målinger af grundvandsstandens placering. For placering af målepunkter se bilag 3. 41

53 VIA UC PRO B12 A10 Nedenstående skema viser en oversigt over benyttet udstyr samt måleparametre, punkt, metode og hyppighed. Efterfølgende gennemgås måleprocedurer for de enkelte måleparametre. Udstyr Parameter Målepunkt Målemetode Målehyppighed RAD7 Under gulv i Automatisk kontinuert Radon Hver time (udlånt af NIRAS) kælderrum logning RAD7 (udlånt af VIA UC) RAMON nr. 2 (udlånt af VIA UC) RAMON nr. 3 (udlånt af VIA UC) RAMON nr. 4 (udlånt af NIRAS) RAMON nr. 5 (udlånt af NIRAS) Vejrstation (udlånt af NIRAS) Diver (udlånt af VIA UC) Baro diver (udlånt af VIA UC) Radon Indendørs temperatur Radon Radon Radon Radon Nedbør Udendørs temperatur Vindhastighed Vindretning Grundvandsstand Grundvandstemperatur Atmosfærisk tryk Indeklima (kælderrum) Indeklima (kælderrum) Krybekælder (MP1) Værelse 1. Sal (MP2) Stue (MP3) Kontor (MP4) Udendørs Udendørs Udendørs Udendørs I boring, udendørs I boring, udendørs I boring, udendørs Automatisk kontinuert logning Automatisk kontinuert logning Gennemsnitlig måling, aflæses manuelt Gennemsnitlig måling, aflæses manuelt Gennemsnitlig måling, aflæses manuelt Gennemsnitlig måling, aflæses manuelt Automatisk kontinuert logning Automatisk kontinuert logning Automatisk kontinuert logning Automatisk kontinuert logning Automatisk kontinuert logning Automatisk kontinuert logning Automatisk kontinuert logning Hver time Hver time Varierende Varierende Varierende Varierende Hver time Hver time Hver time Hver time Hver ½ time Hver ½ time Hver ½ time Figur 4.9 Oversigt over udførte målinger samt måleparametre benyttet til at illustrere den varierende radonkoncentration Radonmålinger De primære radonmålinger er foretaget af to RAD7 detektorer, som kontinuerligt har logget radonkoncentrationen i luften hver time. Begge RAD7 detektorer har været opstillet i samme kælderrum. Indeklimamålingerne foretaget af RAD7 detektoren har haft både indsug og afkast i kælderrummet. 42

54 VIA UC PRO B12 A10 Ved måling af radonkoncentration under gulv er terrændækket gennemboret og luften under dækket er indsuget gennem ledninger til RAD7 detektoren. Luften fra detektoren er efter måling ledt videre gennem ledninger til udendørs afkast for ikke at påvirke det indendørs radonniveau. Desuden er der foretaget radonmålinger i indeklimaet af fire RAMON 2.2 målere. Målerne er aflæst manuelt og viser et gennemsnitsniveau over minimum de sidste 48 timer. RAMON målerne har målt koncentrationerne i fire forskellige rum for at bidrage til en forståelse af radongassens fordeling i huset. Målerne har registreret med korttidsindstilling, displayet viser en middelværdi over radonmålinger de sidste syv døgn og opdaterer displayet hver time, hvis der forekommer ændringer i radonniveauet. Første aflæsning kan midlertidig først foretages efter 48 timer, hvor den viste måling er en gennemsnitsværdi over de sidste 48 timers radonkoncentration. Alle målerne har været placeret min. 0,5 m over gulv og min. 1 m fra væggen. Dog har måleren i krybekælderen været placeret tættere på gulv grundet den lave rumhøjde. Desuden har alle målere været placeret væk fra andre elektroniske apparater for ikke at forstyrre RAMON målernes registreringer af radonhenfald Måling af meteorologiske faktorer Vejrstationen fra Techno Line har kontinuerligt registreret en række meteorologiske forhold hver time. Vejrstationen og dens censorer har været forbundet via ledninger for at sikre optimal dataoverførsel. Censoren for måling af vindhastighed og retning har været placeret i toppen af en 6 m høj mast placeret i midten af lokalitetens baghave. Denne opstilling er valgt for at sikre en upåvirket luftstrøm omkring censoren. Censoren for måling af nedbør, atmosfærisk tryk og udendørs temperatur m.m. er ligeledes placeret i midten af lokalitetens baghave. Censoren er placeret vandret og i ca. 1,2 m over terræn. Stationen og derved også censoren for indendørs temperatur og indendørs luftfugtighed er placeret i et kontor. Optimalt ville stationen være placeret i samme rum som RAD7 detektorerne for at sikre at de indendørs parametre måles i samme miljø som radonmålingerne. Stationen kunne midlertidig ikke placeres i kælderrummet pga. begrænsningen af dataledningernes længde. Derfor er indendørs data fra vejrstationen ikke benyttet i dette projekt. RAD7 detektorens måling af den indsugede luft fra indeklimaet er i stedet brugt til udregning af temperaturforskellen mellem den udendørs og den indendørs luft. 43

55 VIA UC PRO B12 A Måling af vandspejlets placering og temperatur En filtersat håndboring er udført på lokaliteten i forbindelse med nærværende projekt. Til kontinuerlig logning af grundvandstandens placering hver halve time i denne håndboring er benyttet en diver fra Schlumberger Water Services. Da diveren måler trykket fra den ovenstående vandsøjle samt det atmosfæriske tryk er en baro diver benyttet til at sideløbende at måle det atmosfæriske tryk. Data fra baro diveren er derefter benyttet til at finde vandsøjlens højde. Diveren har været nedsænket under grundvandspejlet i 2,66 m u.t., mens baro diveren har været nedsænket til ca. 0,4 m u.t. Diveren er desuden benyttet til at måle grundvandets temperatur. 4.3 Måleprogram Feltarbejde i forbindelse med dette projekt er udført i oktober november Der er gennemført to målerunder med RAD7 detektorerne: Målerunde 1 (M1): d kl. 13 til d kl. 10 Målerunde 2 (M2): d kl. 02 til kl. 13 Ved både målerunde 1 og målerunde 2 har RAD7 udstyret målt radonkoncentrationerne i indeklimaet og under gulvet hver time. Projektets oprindelige mål var at udføre en længere målerunde med RAD7 detektorerne. Dog måtte målingerne stoppes i en periode pga. problemer med RAD7 detektorerne. Se afsnit 4.5 for uddybning. Der er gennemført en målerunde med RAMON målerne i perioden d kl. 10 til kl. 13. Da første aflæsning af RAMON målerne først kan foretages efter 48 timers måling er første aflæsning udført d kl. 14. Vejrstation, diver og baro diver har logget kontinuerligt gennem hele forsøgsperioden. Inden igangsættelse af den lange forsøgsperiode, gennemførtes en kortere måleperiode i oktober for samtlige udstyr for at sikre udstyrets funktionalitet samt at sikre fungerende dataoverførsel fra udstyr til computer. Der blev ved denne målerunde opdaget flere problemer, hvorfor enkelte apparater ikke kunne benyttes til hovedforsøget. Se afsnit 4.5 for gennemgang af disse problemer. 44

56 VIA UC PRO B12 A Databehandling Efter endt måleperiode samles alle måledata via de enkeltes instrumenters tilhørende software i et regneark. På baggrund af dette data opstilles en række grafer, som sammenholder de målte radonkoncentration med andre måleparameter, se kapitel 5. Se bilag 8 12 for måledata fra alt udstyr. I dette afsnit præsenteres enkelte måledata, der måtte behandles efter logning for at kunne præsenteres visuelt og retvisende Tidspunkt for målingen Under første måleperiode skiftes fra sommertid til vintertid natten til den sidste søndag i oktober. Da vejrstationens ur er radiostyret regulerer dette instrument som den eneste for dette skift i tidspunkt. Derfor er der ingen data fra vejrstationen fra den time, der forsvinder ved at sætte urene en time tilbage. Siden projektets formål primært er at fokusere på meteorologiske faktorer i sammenhæng med poreluftens transport, besluttes at ændre samtlige måledata til at skifte fra sommertid til vintertid søndag d. 31. oktober kl (sommertid). Radonmålinger med RAD7 samt data fra diver og baro diver har derfor måledata ved skiftet fra sommertid til vintertid, som et gennemsnit for timen før og timen efter overgangen. Derved forsvinder, der tilsvarende en time i disse data, men middelværdien vurderes som en tilstrækkelig præcis værdi. Se desuden bilag 8 10 for præcis beskrivelse af de sammenlagte måledata Temperaturforskel Som tidligere nævnt er vejrstationen, som kontinuerligt logger bl.a. den indendørs fugtighed og temperatur, placeret i et kontor, der ikke benyttes dagligt. Derfor må temperaturen i dette rum ikke vurderes sammenligneligt med temperaturen, hvor målinger af radonkoncentrationen i indeklimaet foretages. RAD 7 detektoren logger foruden radonkoncentrationen også temperaturen på den indsugede luft. Derfor er denne måling af den indendørs temperatur valgt til at udtrykke forskellen ved af den udendørs temperatur og den indendørs temperatur. Den benyttede temperaturforskel er derved den indendørs temperatur i kælderrummet fratrukket den udendørs temperatur målt af en udendørs censor og registreret af vejrstationen. 45

57 VIA UC PRO B12 A Barometerkompensation Programmet Diver Office kan foretage en barometerkompensation af måledata fra diveren ved interpolation af måleresultater fra baro diveren. Dette har ikke kunnet gennemføres ved dette projekt. Programmet giver en ingen begrundelse for fejlmeldingen, der fremkommer ved forsøg på barometerkompensation. Der er søgt på en problemløsning i manualer, på producentens hjemmeside og ved søgning på internettet uden resultat. Derfor er barometerkompensationen gennemført ved manuelt at fratrække trykmålingen fra baro diveren fra trykmålingen fra diveren. Derved findes vandstandens højde over målepunktet. Grundvandsspejlets placering under terræn findes derefter ved viden om målepunktets placering under terræn. Denne fremgangsmåde er tilsvarende computerprogrammets med den eneste forskel, at der ikke er foretaget lineær interpolation for at opnå overensstemmelse mellem tidspunktet for logningen for diver og for baro diver. Diveren og baro diveren har gennem hele måleperioden logget målinger med et minuts forskel, hvorfor fejlkilden ved manglende lineær interpolation vurderes mindre Vindretning For at muliggøre illustrering af vindretningen på grafform er hver registrering af vindretning tildelt en talværdi. Disse talværdier fremgår af bilag 12 samt af grafer visende vindretninger under måleperioderne Fejlmålinger Målingen af nedbør sker ved en udendørs censor og registreres af vejrstationen. Fredag d. 12. november blev der registreret ca mm nedbør i tidsrummet kl og ca. 150 mm kl Dette må vurderes som en fejlmåling af censoren eller en fejlregistrering af vejrstationen. Vejrstationens tekniske specifikationer muliggør ikke at målinger registreres igen, hvorfor denne fejl ikke umiddelbart kan udbedres. DMI s vejrarkiv oplyser, at der i Østjylland er faldet 10 mm nedbør i døgnet d Denne oplysning er brugt til at manuelt ændre nedbørsregistreringen fra vejrstationen. Vejrstationen har registreret 6,7 mm nedbør foruden målingerne kl. 23 og kl. 24, hvorfor de resterende 3,3 mm i forhold til nedbørsoplysningerne fra DMI fordeles ligeligt over de to timer. Derved er den ændrede nedbørsmængde i tidsrummet kl ,7 mm og i tidsrummet kl ,6 mm. Denne korrektion vurderes at være en mindre fejlkilde. 46

58 VIA UC PRO B12 A10 Ligeledes er den udendørs temperatur i tidsrummet kl registreret som en usandsynlig værdi, hvor temperaturforskellen mellem den indendørs og udendørs temperaturer måtte være 76,6 ⁰C. Den udendørs temperatur er derfor ændret manuelt til at være en middelværdi af temperaturregistreringerne kl. 22 og kl. 24. Endvidere er vindhastigheden registreret som 0 m/s, hvilket også vurderes usandsynligt sammenholdt med oplysninger fra DMI s vejrarkiv. Registreringen af vindhastigheden er ikke manuelt ændret og fremstår derved som 0 m/s. Flere målinger af vindhastigheden er midlertidig ikke registreret og fejlmålingen d må vurderes sammen med de øvrige manglende registreringer. Se desuden bilag 12 for data fra vejrstationen samt bilag 13 for oplysninger fra DMI s vejrarkiv Korrigeret radonkoncentration Registreringen af alfahenfald i RAD7 detektoren er følsom overfor luftfugtigheden i den indsugede luft /m5/. Som nævnt tidligere sænkes fugtigheden ved indsugningen af et filter af fugtabsorberende grus. Dog har der i enkelte perioder ved målingen været forhøjet fugtighed i luften i RAD7 målevolumen. Gennem computerprogrammet Capture kompenseres den registrerede radonkoncentration for fugtindholdet i den indsugede luft. Derved opnås en værdi uafhængig af den varierende luftfugtighed. Der er valgt at benytte denne korrigerede radonkoncentration (corrected radon) i dette projekt for at minimere fejlregistreringer i målingen af radonkoncentrationen. 4.5 Problemer og erfaringer Følgende afsnit omhandler de problemer, der er opstået undervejs i forsøgsperioden. Da projektets mål hovedsagligt er baseret på forsøgsresultater fra gennemførte undersøgelse vurderes indsigt i forsøgenes problemer væsentlig for at opnå forståelse af de endelige resultater RAD7-detektorerne Som tidligere nævnt er RAD7 detektorerne følsomme overfor den indsugede lufts fugtighed. Målingen af radonkoncentrationen kan påvirkes og selve apparatet kan tage skade ved for høje fugtigheder. 47

59 VIA UC PRO B12 A10 I perioden d til 7 11 har målingerne været standset for at nedbringe fugtigheden i detektoren. Det fugtabsorberende grus er skiftet og tørret flere gange og luften i selve detektorerne er recirkuleret i perioder for at nedbringe luftfugtigheden. Den fugtabsorberende grus kan tørres og derefter genbruges. Netop ved tørring i en almindelig ovn kan fuldstændig tørring være vanskelig at opnå, hvorfor gruset kan have en væsentligt kortere levetid. Tørring i tørreovn med efterfølgende nedkøling i lufttæt atmosfære anbefales derfor RAMON-målerne Ved indledende prøveforsøg for at kontrollere en eventuel forskydning mellem målernes resultater enkeltvist blev der registreret en RAMON måler, der afvigede væsentligt fra de andre. Denne måler er derfor ikke benyttet i hovedforsøget. Se desuden bilag 14 for dybere forklaring. Selvom RAMON målerne opdaterer hver time, hvis der forekommer ændringer i radonkoncentrationen, vises der en gennemsnitsværdi over de sidste 48 timer til 7 døgn. RAMON målerne må derfor ikke kunne vise ændringer i samme størrelsesorden som de aktuelt forekommende. RAMON målerne aflæses manuelt, hvilket begrænser muligheden for dataindsamling kraftigt Vejrstationen Vejrstationens målinger er som andet udstyr afhængig af målepunktet og opstillingen. Censoren til måling af vindretning og hastighed har været fastspændt på en mast opstillet til dette projekt. Denne mast har ved kraftige vindpåvirkninger bøjet kraftigt og bevæget sig i fastgørelsen. Masten er under forsøgsperioden enkelte gange flyttet tilbage til den oprindelige lodrette position. Lokaliteten er beliggende i et ældre boligområde med relativt højt vegetation og mindre parceller, hvorfor et målepunkt fuldstændig fri af stedsbestemte unaturlige ændringer i luftstrømme er vanskelig at opnå. Placering af masten med målecensoren ved dette forsøg er valgt med vægt på vindens frie bevægelighed samt mulighed for stabil fastgørelse. Som tidligere nævnt var vejrstationen forbundet til de udendørs censorer med ledninger, hvorfor placeringen af den indendørs station ikke har været optimalt. Muligheden for trådløs kommunikation fravalgtes for at sikre en stabil dataindsamling til stationen. Længere ledninger ville kunne øge fleksibiliteten af valg af indendørs målepunkt. 48

60 VIA UC PRO B12 A10 Gennem hele forsøgsperioden har vejrstationen og baro diveren logget det atmosfæriske tryk fra hvert sit målepunkt. Ved sammenhold af disse målinger ses tydeligt en sammenhæng mellem målingerne, men også tydeligt en nulforskydning af disse. Barodiveren har generelt målt et højere tryk end vejrstationen. Se bilag 15 for graf visende forskellen mellem målingerne fra vejrstationen og baro diveren. Baro diveren vurderes at være mest retvisende overfor de reelle vejrsituationer, hvorfor data fra baro diveren er brugt til at sammenholde radonkoncentrationerne med det atmosfæriske tryk. Data fra baro diveren bruges desuden også til at kompensere data fra diveren for det atmosfæriske tryk. Vejrstationens dataoverførsel har været ustabil ved flere omgange og stationen har også slukket sig selv fx ved tryk på knapper på stationen eller berøring. Denne følsomhed opdagedes ved den indledende forsøgsrunde, hvorfor aflæsning efterfølgende kun er foregået gennem computerprogrammet Heavy Weather Trykdifferensmålerne Ved indledende prøveforsøg for at sikre funktionsdygtigheden af trykdifferensmåleren GMH 3181 fandtes at apparatet registrerede et differenstryk på 1 2 Pa ved måling i samme punkt. Instrumentets opløsning på 1 Pa vurderes sammen med vejleder at være for stor, hvorfor GMH 3181 måleren ikke kunne benyttes til projektets formål. PA 267 måleren har en opløsning på under 1 Pa og valgtes derfor som alternativt måleudstyr. Dette instrument har intet display og skal programmeres gennem computerprogrammet PocketLogger. Efter flere forsøg på at opnå kontakt til PA 267 måleren via programmet på flere computere måtte måling med dette udstyr også opgives. Projektets primære formål er at opnå større viden om de faktorer, der skaber differenstrykket, frem for viden om differenstrykkets egentlige størrelse. Derfor ville målinger af differenstrykket være indgået som en baggrund for vurderinger af de betydende faktorer samt som en verificering af differenstrykkets tilstedeværelse. 49

61 VIA UC PRO B12 A Generelt Ved en forsøgsopstilling som kræver sideløbende måling med en række udstyr er kendskab til udstyrets målemetode yderst vigtig, hvorfor der er i dette projekt er brugt meget tid på at lære de forskellige instrumenters egenskaber og begrænsninger. Erfaring i brug af udstyret inden projektets start ville klart være en fordel. Ligeledes er næsten alt udstyr afhængig af computerprogrammer, hvis brugerflade og system også skal læres. Som tidligere nævnt har skiftet fra sommertid til vintertid under måleperioden medført at en times data er forsvundet. Denne ændring i tidspunkt har krævet særlig opmærksomhed ved databehandlingen og medført en mindre fejlkilde i data. 50

62 VIA UC PRO B12 A10 5 Forsøgsresultater Herunder beskrives de resultater der er fremkommet ved de målinger, der er foretaget på lokaliteten i forbindelse med dette projekt. Der er foretaget målinger af radonkoncentrationer i indeklimaet og under terrændæk, registreringer af meteorologiske forhold samt målinger af grundvandsstandens placering og temperatur. Der er gennemført to målerunder med RAD7 detektorerne, hvorfor præsentation og vurdering af data skelner mellem disse målerunder. Målerunde 1 (M1): d kl. 13 til d kl. 10 Målerunde 2 (M2): d kl. 02 til d kl. 13 Se bilag 8 12 for rådata for de enkelte udstyr samt bilag 16 for grafer visende de enkelte faktorer sammenholdt med radonkoncentrationen i henholdsvis indeklimaet og under gulvet. Graferne viser sammenhængene mellem radonkoncentrationen og de enkelte faktorer for hver målerunde. 5.1 Radonkoncentrationer De primære radonmålinger er foretaget af to RAD7 detektorer, som kontinuerligt har logget radonkoncentrationen i luften hver time i henholdsvis indeklimaluften og i luften under gulv. Desuden er der foretaget radonmålinger i indeklimaet af fire RAMON 2.2 målere, som viser et gennemsnitsniveau af radonkoncentrationen. Følgende præsenteres overordnet resultaterne af radonmålingerne foretaget på lokaliteten Radon i indeklimaet RAD7-målinger Radonkoncentrationerne i indeklimaet i første målerunde varierer mellem Bq/m 3 med lokale minima omkring sen eftermiddag og tidlig aften. Lokale maksima ses om natten. Radonindholdet når oftest en koncentration på ca. 350 Bq/m 3 og har en middelværdi på ca. 272 Bq/m 3. Radonkoncentrationen varierer meget over kortere perioder. Radonkoncentrationen i anden måleperiode er væsentligt lavere end ved første måleperiode. Radonkoncentrationerne varierer mellem Bq/m 3 og har en middelværdi på ca. 178 Bq/m 3. Der ses ligeledes lokale minima sen eftermiddag og lokale maksima om natten. 51

63 VIA UC PRO B12 A Radon under gulv RAD7-målinger Radonkoncentrationerne under gulv i første målerunde varierer meget i intervallet Bq/m 3 med en middelværdi på ca Bq/m 3. Som nævnt fluktuerer radonkoncentrationen og der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem lokale maksima og minima og tidspunktet. Radonkoncentrationen i anden måleperiode er som for indeklimakoncentrationen væsentligt lavere end ved første måleperiode. Radonkoncentrationerne varierer mellem Bq/m 3 og har en middelværdi på ca Bq/m 3. Nedenstående grafer viser radonkoncentrationerne i indeklimaet og under gulv i henholdsvis første og anden måleperiode. Figur 5.1 Radon i indeklima og under gulv, 1. måleperiode 52

64 VIA UC PRO B12 A10 Figur 5.2 Radon i indeklima og under gulv, 2. måleperiode Sammenligningen med de forskellige andre måleparametre er baseret på ovenstående to grafer Radon i indeklimaet RAMON-målinger RAMON målerne har målt koncentrationerne i fire forskellige rum for at bidrage til en forståelse af radongassens fordeling i huset. RAMON målerne angiver som tidligere nævnt en middelværdi af radonkoncentrationen, hvorfor de ikke viser korttidsvariationer med så korte intervaller som RAD7 detektoren. Ved afslutning af måleperioden ses, at måleren i krybekælderen måler den højeste koncentration på 282 Bq/m 3 og måleren i kontoret viser 257 Bq/m 3. RAMON måleren i stuen registrerer en radonkoncentration på 203 Bq/m 3,mens måleren i værelset på 1. sal viser 168 Bq/m 3. Som nævnt i afsnit er der registreret en vis usikkerhed ved måling med RAMONmåleren, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Nedenstående graf viser målingerne af den indendørs radonkoncentrations variation i de enkelte rum. 53

65 VIA UC PRO B12 A10 Figur 5.3 Graf visende radonkoncentrationernes variation i enkelte rum. 5.2 Meteorologiske faktorer Vejrstationen fra Techno Line har kontinuerligt registreret en række meteorologiske forhold hver time og sideløbende har RAD7 detektoren, der registrerer indeklimaets radonkoncentration, registreret indeklimaets temperatur. Endvidere har baro diveren logget det atmosfæriske tryk hver halve time. Følgende præsenteres overordnet resultater for hver faktor i målerunde 1 og målerunde Atmosfærisk tryk I første målerunde varierer det atmosfæriske tryk med et minimum på 1007 hpa og et maksimum på 1040 hpa. Denne variation på ca. 33 hpa forekommer desuden over en kortere periode på to døgn (d til ). Det atmosfæriske tryk varierer i resten af måleperioden i mindre grad. Flere hurtige stigninger og fald i trykket forekommer i perioden d til Fluktuationer på 30 hpa omkring det normale atmosfæriske tryk på 1013 hpa er relativt hyppige /27/. I anden målerunde er der et konstant lavtryk (< 1013 hpa) varierende over hele perioden mellem det meget lave 985 hpa til normaltilstanden omkring 1014 hpa. Som i første 54

66 VIA UC PRO B12 A10 målerunde sker denne ændring på ca. 30 hpa over en kortere periode (et døgn, d til ) Nedbør Nedbørsmængden i første målerunde er domineret af perioden :03 til :03, hvor der falder ca. 35 mm nedbør i forhold til de 73 mm, der falder over hele målerunden på 14 dage. Den resterende nedbør falder primært ved fire andre nedbørshændelser, som hver kun varede ca. fire timer. I anden måleperiode falder ca. 20 mm nedbør, som er fordelt over tre nedbørshændelser Udendørs temperatur Udendørs temperaturen varierer i første målerunde mellem 2,4⁰C 14,9⁰C med lokale maksima omkring middag, hvor den maksimale opvarmning af solen må formodes at ske. De lokale maksima af den udendørs temperatur er endvidere sammenfaldende med de lokale minima af den udendørs luftfugtighed. Temperaturen i anden målerunde varierer mellem 0,6⁰C 10,1⁰C ligeledes med lokale maksima omkring middag Indendørs temperatur Måling af den indendørs temperatur er foretaget af RAD7 detektoren, der også registrerede radonkoncentrationen i indeklimaet. Målingerne er derfor foretaget i kælderen, hvor der har været en konstant temperatur på ca. 21⁰C gennem begge måleperioder Vindhastighed Vindhastigheden i den første måleperiode er meget varierende og spænder fra 0 m/s til 8,7 m/s. Fra måleperiodens start til d ses store udsving i vindhastigheden, mens den efterfølgende periode er præget af et mere stille vejr. Anden måleperiode er præget af høje vindhastigheder i perioden d til , hvor der er registreret en vindhastighed op til 12,3 m/s. Denne periode sker efter en voldsom lavtrykspassage, se afsnit

67 VIA UC PRO B12 A Vindretning I begge målerunder varierer vindretningen hurtigt og ofte, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at beskrive den generelle vindtendens for begge målerunder. Den generelle tendens i vindretningen i første målerunde er, at vinden kommer fra vestsydvest og sydvest. Anden målerundes tendens er mere varieret med de største forekomster af vind fra vest og syd sydvest, mens forekomster fra sydøst, øst nordøst og nordvest også er registreret. Se bilag 16 figur for grafer visende de generelle vindtendenser Udendørs luftfugtighed Den udendørs luftfugtighed har i første målerunde en stabil værdi på ca. 90 %. Luftfugtigheden har dog flere hurtige og voldsomme fald med et lavest minimum på ca. 55 %. Alle disse fald sker over få timer og når alle et minimum omkring middag, hvor den maksimale opvarmning af solen må formodes at ske, hvorfor den udendørs luftfugtighed også er sammenhængende med den udendørs temperatur. I anden måleperiode ses også en stabil værdi omkring 90 % og ligeledes dyk i luftfugtigheden omkring middag. 5.3 Vandspejlets placering og temperatur En diver fra Schlumberger Water Services har logget grundvandstandens placering i en håndboring på lokaliteten hver halve time. Diveren er desuden benyttet til at måle grundvandets temperatur. Nedenfor beskrives variationer i vandspejlets placering og temperatur under måleperioden. Ved starten af første måleperiode ses, at grundvandsspejlet er beliggende i ca. 1,9 m u.t. og efter mindre fluktuationer i beliggenheden stiger det pludseligt til et niveau omkring 0,9 m u.t.. Stigningen sker så hurtigt at grundvandsspejlet stiger 0,6 m på 9 timer. Denne voldsomme stigning er sammenfaldende med den kraftige nedbørsperiode d Vandspejlets placering i anden måleperiode er stabil omkring 0,9 m u.t. Grundvandstemperaturen falder tilnærmelsesvist lineært gennem begge målerunder startende med en temperatur på 12,8⁰C ved start på målerunde 1 og sluttende med en temperatur på 11,4⁰C ved afslutning af målerunde 2. Der er dog mindre variationer i grundvandstemperaturen ved begge målerunder. 56

68 VIA UC PRO B12 A10 6 Vurdering af forsøgsresultater I dette kapitel præsenteres og vurderes sammenhænge mellem de registrerede meteorologiske og hydrogeologiske forhold med de målte radonkoncentrationer. Der ønskes at opnå en større indsigt i de enkeltes faktorers betydning for poreluftens indtrængning til indeklimaet. Først diskuteres sammenhængen mellem radonkoncentrationerne i indeklimaet og under gulvet, hvorefter de meteorologiske og hydrogeologiske forhold diskuteres. Der er endvidere valgt tre korte perioder, hvor hver måleparameters sammenhæng med radonkoncentrationen præsenteres. Disse korte perioder benævnes fokusperioder. Da følgende vurdering af forsøgsresultaterne er baseret på grafer, der illustrerer sammenhængene mellem de enkelte måleparametre og radonkoncentrationerne i indeklimaet og under gulvet, viser nedenstående skema en oversigt over disse grafer. Der anbefales at se i bilag 16 visende de til projektet opstillede grafer ved læsning af dette kapitel. Radon i indeklima Radon under gulv Parameter Målerunde 1 Målerunde 2 Målerunde 1 Målerunde 2 Atmosfærisk tryk figur 3.1 figur 3.2 figur 3.3 figur 3.4 Temperaturforskel figur 4.1 figur 4.2 figur 4.3 figur 4.4 Nedbør figur 5.1 figur 5.2 figur 5.3 figur 5.4 Placering af vandspejl figur 6.1 figur 6.2 figur 6.3 figur 6.4 Grundvandstemperatur figur 7.1 figur 7.2 figur 7.3 figur 7.4 Vindhastighed figur 8.1 figur 8.2 figur 8.3 figur 8.4 Vindretning figur 9.1 figur 9.2 figur 9.3 figur 9.4 Udendørs luftfugtighed og temperatur figur 10.1 figur 10.2 figur 10.3 figur 10.4 Figur 6.1 Tabel visende grafer i bilag 16 57

69 VIA UC PRO B12 A Radonkoncentration i indeklima og under gulv Der er varierende sammenhørighed mellem koncentrationen i indeklimaet og koncentrationen under gulv i begge målerunder. De tydeligste sammenhænge ses i perioderne d til (M1) og d til (M2), hvor variationer i radonkoncentrationerne i indeklimaet og under gulv følger hinanden. Disse perioder gennemgås i afsnit 6.3 som henholdsvis fokusperiode 1 og 3. Ligeledes er der perioder, hvor der ikke er korrelation mellem radonkoncentrationerne, fx tydeligt i perioden d til Denne periode præsenteres senere som fokusperiode 2. Den indendørs radonkoncentration følger tilnærmelsesvist en døgnrytme med lokale maksimale radonkoncentrationer om morgenen og lavere koncentrationer om eftermiddagen/tidlig aften. Denne tendens er tydeligst i perioden d til Radonkoncentrationens døgnrytme er ofte beskrevet i litteraturen, bl.a. /16, 22/. Figur 6.2 Graf visende radons døgnrytme i indeklimaet i målerunde 1. Radonkoncentrationens døgnrytme følger desuden døgnrytmen for trykdifferensen /28/, hvilket fremhæver trykdifferensen som den væsentligste drivkraft bag transporten til indeklimaet. 58

70 VIA UC PRO B12 A10 Figur 6.3 Graf visende trykdifferensens variation over tid /28/. Radonkoncentrationerne i både indeklimaet og under gulv er markant højere i målerunde 1 end i målerunde 2. Koncentrationen under gulv er næsten dobbelt så høj i første måleperiode i forhold til anden måleperiode. Denne forskel kan skyldes flere forskellige faktorer, der følgende diskuteres, men understreger også den store tidslige variation og derved usikkerhed i radonmålinger over korte perioder. I første måleperiode opnår den indendørs radonkoncentration flere gange et maksimalt maksimum på ca. 350 Bq/m 3. Koncentrationen øges ikke over denne værdi på trods af store stigninger i koncentrationen under gulvet. Denne maksimale værdi i indeklimaet må vurderes at skyldes ventilationen i indeklimaet. Der er som nævnt flere situationer hvor radonkoncentrationen i indeklimaet og radonkoncentrationen under gulv ikke er i korrelation. Koncentrationen under gulv kan derfor ikke entydigt være indikerende for koncentrationen i indeklimaet. Andre parametre som fx udluftning og trykdifferensens størrelse må ligeledes have en stor betydning. Se bilag 16 figur for grafer. 59

71 VIA UC PRO B12 A Radonkoncentrationens sammenhæng med måleparametre Nedenfor vurderes og diskuteres variationerne i radonkoncentrationerne i forbindelse med variationer i den række måleparametre, der ved forsøget blev registreret sideløbende med radonniveauerne. De meteorologiske faktorer og til dels hydrogeologiske faktorer er afhængige af hinanden og varierer derved ofte i sammenhæng. Dette gør vurderingen af faktorernes enkeltvise betydning for poreluftens transport til indeklimaet yderst vanskelig. Følgende præsenteres hver måleparameter enkeltvis, hvorfor der her påpeges, at en faktor aldrig vil være den eneste årsag til transporten fra jorden til indeklimaet. Derfor skal måleparametrene tænkes som en række varierende faktorer, der i fællesskab muliggør indtrængningen af poreluft Atmosfærisk tryk Der er i begge målerunder ved måling af koncentrationerne i indeklimaet og under gulvet kun observeret enkelte perioder, hvor der er en umiddelbar sammenhæng mellem det atmosfæriske tryk og radonkoncentrationerne. Omkring dagene d , d og ses et lokalt lavtryk på samme tid som en stigning i radonkoncentrationen i indeklimaet. Ved et lokalt højtryk d ses en sænkning i radonkoncentrationen. Dog er der i de fleste tilfælde ingen sammenhæng mellem det atmosfæriske tryk og radonkoncentrationerne. Ved enkelte tidspunkter er hurtige ændringer i det atmosfæriske tryk sammenfaldende med stigninger i radonkoncentrationen, dog er dette ikke kendetegnende for hele måleperioden. Der er umiddelbart en bedre sammenhæng mellem koncentrationen under gulv og det atmosfæriske tryk end med koncentrationen i indeklimaet. Ved anden måleperiode er det atmosfæriske tryk markant lavere end ved første måleperiode, hvorfor der ifølge flere litteratur vil ske en øget transport af luft ud af jordmatricen og ind i indeklimaet. Radonkoncentrationen i anden måleperiode er midlertidig ligeledes markant lavere end koncentrationen i første målerunde. Variationer i det atmosfæriske tryk er tilskrevet forskellig betydning for transporten af poreluft til indeklima af litteraturen. Der kan ikke i nærværende rapport hverken påvises eller afvises en sammenhæng i korttidsvariationerne med variationer i det atmosfæriske tryk. Dog vurderes at ændringer i det atmosfæriske tryk primært bidrager til langtidsvariationer i radonkoncentrationerne. Se bilag 16 figur for grafer. 60

72 VIA UC PRO B12 A Temperaturdifferens Ved måling af indeklimakoncentrationen ses flere perioder, hvor der er stor sammenhørighed mellem en øget temperaturforskel og et øget radonniveau. Desuden følger temperaturforskellen tilnærmelsesvist en døgnrytme med den største temperaturforskel om natten med den køligere udeluft i forhold til det opvarmede indeklima som årsag. Der ses desuden en vis forsinkelse i de forhøjede indendørs radonkoncentrationer i forhold til de lokale maksimumsmålinger af temperaturforskellen. Døgnrytmen er tilsvarende døgnrytmen for trykdifferens samt radonkoncentrationen i indeklimaet. Radonmålingerne under gulvet viser en svagere sammenhørighed mellem temperaturforskellen og radonkoncentrationen. En større temperaturforskel vil skabe et større relativt indendørs undertryk, hvorfor transporten af radon til indeklimaet vil stige. Temperaturforskellen mellem ude og indeluften influerer sammen med andre faktorer derved trykdifferensens størrelse. Se bilag 16 figur for grafer Nedbør Ved første målerunde ses umiddelbart ingen sammenhørighed mellem nedbørsmængden og radonniveauet i indeklimaet og under gulv. Dog ses at radonkoncentrationerne falder kraftigt i efterfølgende halve døgn ved den kraftige nedbørshændelse omkring d Denne tendens ses også i radonkoncentrationen under gulv ved nedbør omkring d Dog viser radonkoncentrationen under gulvet i denne periode allerede en faldende tendens. Ved nedbørshændelsen d starter den faldende tendens samtidig med start af nedbør. Ved måling af indeklimakoncentrationer i anden måleperiode ses en svag tendens til stigning i koncentrationen ved nedbørshændelser. Der ses endvidere umiddelbart ingen sammenhørighed mellem nedbørsforekomsten og et øget radonniveau ved måling af koncentration under gulv i anden målerunde. Litteraturen beskriver, at radonkoncentrationen kan stige ved nedbørshændelser, da der lægges et låg over undergrunden, hvorfor influenszonen vokser horisontalt. Ved nærværende forsøg ses et fald ved nedbørssituationerne. Da lokalitetens geologi hovedsagligt består af en fed moræneler kan det formodes, at det øgede vandindhold ifm. nedbøren nedsætter jordens gaspermeabilitet og derved besværliggør transporten i jordmatricen. 61

73 VIA UC PRO B12 A10 Tendensen med faldende radonkoncentrationer ses primært ved målinger i indeklimaet. Lokaliteten er opført uden kapillarbrydende lag, hvorfor poreluften under gulvet formodentligt ikke er uniformt fordelt. Da bidraget til indeklimaet sker fra en større flade end ved målingen af luften under gulvet, kan variationer i indeklimaet eventuelt bruges som et udtryk for den generelle variation i poreluften under gulvet. Dog skal der her påpeges endnu en gang at indeklimakoncentrationen er påvirket af flere faktorer, der alle bidrager til det resulterende radonniveau. Se bilag 16 figur for grafer Placering af grundvandsspejlet Ved registreringer af grundvandets placering i første målerunde ses at grundvandet stiger langsomt, hvorefter pludseligt at stige ca. en meter over kort tid. Som beskrevet i afsnit 5.3 er denne voldsomme stigning sammenfaldende med en kraftig nedbørshændelse. Efter stigningen er placeringen af grundvandsspejlet stabilt, hvor denne placering kan vurderes som grundvandsspejlets placering i våde perioder, det være sig vinterhalvåret. Det vandførende lag forventes at være en sandslire, der omgives af det fede moræneler på lokaliteten. Dette fede ler kan fungere som en barriere for det sekundære grundvandsspejl, som må betragtes som et spændt magasin. Derfor kan vandindholdet i leret muligvis kun være påvirket af de kapillære kræfter og derved har variationer i grundvandsspejlet ingen direkte påvirkning på vandindholdet i leret under terrændækket. Der vil derfor heller ikke kunne registreres ændringer i radonkoncentrationerne forsaget af fluktuationer i grundvandsspejlet. Der ses umiddelbart ingen sammenhørighed mellem grundvandets placering og radonkoncentrationen hverken i indeklimaet eller under gulv på graferne illustrerende vandspejlets placering. Ændringer i den umættedes zones dybde kan muligvis medføre langtidsvariationer af radonkoncentrationen i stedet for de korttidsvariationer, der er baggrund for vurderingerne i nærværende projekt. Se bilag 16 figur for grafer. 62

74 VIA UC PRO B12 A Grundvandstemperatur Variationer i den målte grundvandstemperatur tages som udtryk for variationer i den omgivende jord, som endvidere er påvirket af fx temperaturen i atmosfæren og solopvarmning. Der ses umiddelbart ingen sammenhørighed mellem grundvandets temperatur og radonkoncentrationen hverken i indeklimaet eller under gulv. Radons opløselighed i vand stiger med en faldende vandtemperatur /12/, hvorfor der må være mindre radon i poreluften ved faldende vandtemperaturer på grund af den generelle ligevægtssituation mellem porevand og poreluft. Radonniveauet under gulv i anden målerunde er væsentligt lavere end ved første måleperiode. Grundvandstemperaturen er generelt faldende gennem hele måleperioden. Det vurderes usikkert om den lavere grundvandstemperatur i 2. målerunde kan påvirke radonkoncentrationen under gulvet. Ændringer i grundvandstemperaturen kan muligvis medføre langtidsvariationer af radonkoncentrationen i stedet for de korttidsvariationer, der er baggrund for vurderingerne i nærværende projekt. Se bilag 16 figur for grafer Vindhastighed Ved målinger af indeklimaets radonkoncentration i 1. målerunde ses flere perioder med sammenhørighed mellem vindhastigheden og radonkoncentrationen. Ligeledes ses denne sammenhørighed i målerunde 2, dog mindre udtalt. Ved målingerne af radonkoncentrationen under gulv ses kun en meget svag sammenhørighed mellem vindhastigheden og radonkoncentrationen. Graferne viser, at radonniveauerne falder ved stigende vindhastigheder, hvilket kan betyde at luftskiftet i huset øges ved stigende vindhastigheder frem for at øge trykdifferensen og derved transporten ind til indeklimaet. Tidligere undersøgelser viser den samme tendens /1, 13/. Dæmpningen af det indendørs radonniveau forekommer med en mindre forsinkelse i forhold til forekomsten af de høje vindhastigheder. Se bilag 16 figur for grafer. 63

75 VIA UC PRO B12 A Vindretning Ved både koncentrationen under gulv og i indeklimaet i målerunde 1 ses flere perioder med god sammenhørighed mellem vindretningen og radonkoncentrationen. Der ses en generel tendens til, at hvis vinden kommer fra nord, så registreres lavere radonkoncentrationer i indeklimaet såvel som under gulv. I målerunden 2 er der en svagere tendens til denne sænkning af radonkoncentrationen ved nordenvind. Forsøgslokaliteten er en parcelhusgrund, hvor der primært er høje træer, som kan dæmpe vindpåvirkningen, i den sydvendte baghave. Ligeledes kan andre småbygninger på grunden mod øst og vest mindske vindens kraft på facaderne. Derfor vurderes det, at vinden når den maksimalt mulige styrke på lokaliteten, når den blæser fra nord, hvilket medfører en øget ventilation i huset og derved nedsættelse af radonkoncentrationen. Se figur 3.1 for luftfoto af grunden. På nedenstående figur ses endvidere at forekomsten af vind fra nord ofte er sammenfaldende med høje vindhastigheder. Figur 6.4 Graf visende vindhastighed og retning med den indendørs radonkoncentration. Se bilag 16 figur for grafer. 64

76 VIA UC PRO B12 A Udendørs luftfugtighed og temperatur Den udendørs relative luftfugtighed er et udtryk for indholdet af vand i udeluften i enheden % og er afhængig af lufttemperaturen og det atmosfæriske tryk, hvorfor luften kan indeholde mere vand ved en højere temperatur. Luftfugtigheden kan have stor indflydelse på mulighederne for vandafdampning fra andre medier. Hvis der er en lav luftfugtighed kan vandet nemmere afdampe fra fx jorden. Ligeledes kan solens stråling forsage en sænkning af den udendørs luftfugtighed. I første målerunde ses flere perioder med god sammenhørighed mellem den udendørs luftfugtighed og temperatur og den indendørs radonkoncentration. Ved højere temperaturer og lavere luftfugtighed ses lavere radonkoncentrationer i indeklimaet. De lavere radonkoncentrationer forekommer dog med en vis forsinkelse i forhold til tidspunktet for de højere temperaturer. Ved en stigning i den udendørs temperatur må temperaturforskellen mellem ude og indeluften derved også falde. Dette kan medvirke, at der er et mindre differenstryk, hvorfor indtrængningen af radon sænkes. I målerunde 2 ses en svagere sammenhørighed mellem temperaturen og indeklimakoncentrationen. Ved målinger af radonkoncentrationen under gulv ses der i begge målerunder ingen umiddelbar sammenhørighed mellem den udendørs luftfugtighed og temperatur og radonkoncentrationen under gulv. Ændringer i den udendørs temperatur, og derved temperaturforskellen på ude og inde, vurderes derfor hovedsagligt at påvirke differenstrykket og derved transporten til indeklimaet frem for koncentrationen af radon i poreluften. Se bilag 16 figur for grafer. 6.3 Fokusperioder Nedenfor præsenteres skematisk tre perioder hvor samtlige måleparametres sammenhæng med radonkoncentrationerne i indeklimaet og under gulv gennemgås. Fokusperiode 1 (d til i målerunde 1) og fokusperiode 3 (d til i målerunde 2) viser gode sammenhænge mellem indeluftens og luften under gulvets radonkoncentrationer. Fokusperiode 2 (d til i målerunde 1) har midlertidig en dårlig korrelation mellem indeklimaets og luften under gulvets radonkoncentrationer. 65

77 VIA UC PRO B12 A10 De tre fokusperioder præsenteres for at skabe et større indblik i de enkelte faktorers sammenhæng med transporten af radon til indeklimaet. Se bilag 17 for opstilling af udsnit af grafer for hver fokusperiode. Bilag 17 er brugt som baggrund for udarbejdelsen af nedenstående tabel. Måleparameter Atmosfærisk tryk Temperaturforskel Nedbør Placering af grundvandsspejl Grundvandstemperatur Vindhastighed Vindretning Udendørs luftfugtighed og temperatur Radon i indeklima Svag sammenhæng ved start af periode Sammenhæng ved start af periode Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Sammenhæng ved start og slut af periode Sammenhæng ved start af periode Fokusperiode 1 Fokusperiode 2 Fokusperiode 3 Radon under gulv Ingen umiddelbar sammenhæng Sammenhæng ved start af periode Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Sammenhæng ved start og slut af periode Sammenhæng ved start af periode Radon i indeklima Ingen umiddelbar sammenhæng Sammenhæng i hele perioden Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Svag sammenhæng i hele perioden Svag sammenhæng i midten af perioden Svag sammenhæng i midten af Radon under gulv Svag sammenhæng ved start af periode Sammenhæng i hele perioden Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Svag sammenhæng i midten af perioden Ingen umiddelbar sammenhæng Radon i indeklima Ingen umiddelbar sammenhæng Sammenhæng i hele perioden Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Sammenhæng i hele perioden Sammenhæng i hele perioden Ingen umiddelbar sammenhæng Radon under gulv Ingen umiddelbar sammenhæng Sammenhæng i hele perioden Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Ingen umiddelbar sammenhæng Sammenhæng i hele perioden Sammenhæng i hele perioden Ingen umiddelbar sammenhæng perioden Figur 6.5 Oversigt over tre fokusperioder. Teksten hvor der ikke er fundet en umiddelbar sammenhæng er tonet grå for at øge overblikket. Det ses af ovenstående skema, at det hovedsagligt er temperaturforskellen og vindretningen, der vurderes til at være sammenhængende med radonkoncentrationen. Der ses også en god sammenhørighed mellem vindhastigheden og koncentrationerne i fokusperiode 3. Fokusperiode 3 har som nævnt en dårlig korrelation mellem den indendørs radonkoncentration og koncentrationen under gulv. På grund af denne dårlige korrelation kan koncentrationsvariationer i indeklimaet vurderes at skyldes variationer i mængden af indtrængende poreluft. Hvis der fx ikke registreres en øget koncentration under gulvet, 66

78 VIA UC PRO B12 A10 men en stigende koncentration i indeklima, må der have været en øget indtrængning til indeklimaet for at forsage denne stigning i indeklimakoncentrationen. Det skal dog bemærkes at flere forskellige faktorer kan være årsag til den dårlige korrelation. Varierende ventilation vurderes fx til at være meget betydende for det indendørs radonniveau. Ved en god korrelation kan det indendørs radonkoncentration vurderes at være i højere grad varieret grundet variationer i poreluftens radonindhold. 6.4 Dæmpningsfaktor En dæmpningsfaktor er et udtryk for forholdet mellem radonkoncentrationen under gulv og i indeklimaet. Ved en højere dæmpningsfaktor transporteres mere radon til indeklimaet end ved en lavere. En vurdering af dæmpningsfaktoren ønskes her at benyttes som et udtryk for transportens mægtighed frem for konstruktionens egentlige dæmpningsevne. Nedenstående tabel viser tydeligt en sammenhørighed mellem dæmpningsfaktoren og temperaturforskellen. Ved en højere temperaturforskel ses en lavere dæmpningsfaktor, hvorfor der må være en øget transport af radon til indeklimaet. Der er dog en vis reaktionstid, før den øgede transport sker. Figur 6.6 Graf visende dæmpningsfaktor og temperaturforskel 67

79 VIA UC PRO B12 A10 Denne samhørighed bekræfter, at temperaturforskellen influerer det differenstryk, der driver transporten fra poreluft til indeklimaet. 6.5 Variationer i radonkoncentrationer i huset RAMON målerne viser gennemsnittet af alle radonkoncentrationer i op til en periode på syv døgn, mens RAD7 detektoren registrerer det gennemsnitlige radonindhold over en time. Derfor viser RAD7 målingerne en større variation end RAMON målinger, hvilket er i god overensstemmelse med forskellen i målemetoderne. RAMON målinger aflæses endvidere også manuelt, hvorfor der er foretaget langt færre registreringer af RAMON målinger end RAD7 målinger i samme periode. RAD7 detektoren har registreret koncentrationer tilsvarende de af RAMON målerne lavest målte koncentrationer til trods for, at detektoren har været opstillet tæt på målepunktet med den højeste koncentration. Målingerne af indeklimakoncentrationer i de forskellige rum stemmer godt overens med de forventelige resultater /7/. Den laveste måling ses i værelset på 1. sal, hvor radonkoncentrationen må formodes at være fortyndet efter indtrængning i kælderen. Ligeledes ses at stuen har en lavere koncentration, hvor der kan være sket en fortynding efter indtrængning i den underliggende krybekælder. Både koncentrationen i krybekælderen og i kontoret er højere. Begge rum er placeret direkte på terrændækket. Dog kan den højere loftshøjde i kontoret bidrage til en fortynding af radonkoncentrationen. De indendørs radonkoncentrationer er også styret af ventilationen i de enkelte rum. Her ses også, at de mest ventilerede rum (værelse på 1. sal og stue) har de laveste niveauer og de mindst ventilerede rum (kontoret og krybekælderen) har de højeste. Se bilag 16 figur 1 for graf. 68

80 VIA UC PRO B12 A10 7 Konklusion Følgende præsenteres en sammenfattende konklusion samt en kortere perspektivering vedrørende andre problemstillinger, som er fremkommet ved dette projekt. Kontinuerlig logning af variationer i radonkoncentrationen, meteorologiske faktorer samt grundvandstandens placering vurderes at være en god metode til at vurdere korttidsvariationer i radons indtrængning til indeklimaet. Dog kan behovet for flere sideløbende målinger (og derved mere udstyr) komplicere og fordyre udførelsen af måleforsøg. Faktorer bestemmende for det indendørs radonniveau vurderes at være: Poreluftens radonkoncentration. Poreluftens transportvej. Poreluftens drivkræfter for transport til indeklimaet. Bygningens luftskifte. Disse faktorer er bestemt af både tidslige og stedlige variable, som yderligere har kompliceret tolkningen af måleresultaterne fremkommet ved forsøg. Ved en byggeteknisk gennemgang og en geologisk redegørelse fandtes følgende hovedkonklusioner: Lokalitetens øverste lag vurderes at være en fed moræneler med forekomster af sandslirer og kalkpartier. Jorden vurderes til at have en højere radonemanation. Øget vandmætning i leret må vurderes at medvirke til at radons transportmuligheder sænkes. Både terrændæk, etageadskillelser og rørgennemføringer vurderes at være utætte, hvorfor en advektiv indtrængning af radon er mulig. Huset er opført uden kapillarbrydende lag, derfor må det formodes at poreluften under gulvet ikke er uniformt fordelt. Ved den byggetekniske gennemgang blev der ikke observeret tydelige revner i betondækket i kælderen, hvor kontinuerte radonmålinger blev foretaget. For at kunne vurdere de tidslige variable er der blevet målt radonkoncentrationerne i indeklimaet og under gulvet sideløbende med registreringer af en række meteorologiske og hydrogeologiske faktorer. Endvidere er indeklimaets radonkoncentrationer i fire forskellige rum målt. 69

81 VIA UC PRO B12 A10 Der er ved generel gennemgang af graferne illustrerende de indsamlede måledata og de tre fokusperioder observeret følgende tendenser: Variationer i temperaturforskellen, vindhastighed og vindretning har en bedre sammenhørighed med indeklimakoncentrationen end med koncentrationen under gulv. En øget temperaturforskel øger trykdifferensen, hvorfor der sker en øget transport af radon til indeklimaet og koncentrationen vil stige. Højere vindhastigheder og bestemte vindretninger øger luftskiftet i bygningen og nedsætter derved radonkoncentrationen. Disse tre faktorer vurderes som de mest betydningsfulde meteorologiske forhold for indeklimaets radonkoncentration. Nedbørssituationer har ligeledes en svagt bedre sammenhæng mellem koncentrationen i indeklima end med koncentrationen under gulv. Ved nedbørshændelser er radonkoncentrationerne faldet. Det vurderes, at nedbøren medfører en faldende gaspermeabilitet, hvorfor radons transportveje i jorden besværliggøres. Der måles markant lavere radonkoncentrationer i målerunde 2 end i målerunde 1 (op til faktor 2). Anden målerunde er præget af et lavtryk gennem hele perioden, hvilket ifølge enkelte kilder fx /2/ vil øge indtrængningen af poreluft. Da det atmosfæriske lavtryk tydeligt ikke medfører en øget koncentration hverken under gulv eller i indeklimaet, vurderes det at variationer i det atmosfæriske tryk har en mindre betydning på radons indtrængning til indeklimaet. Det vurderes, at ændringer i det atmosfæriske tryk primært medfører langtidspåvirkninger på indeklimakoncentrationen. Derfor må differenstrykket have den største indflydelse på korttidsvariationerne i indtrængningen. Fluktuationer i grundvandsspejlets placering samt ændringer i grundvandstemperaturen vurderes ikke til at have en umiddelbar sammenhæng med radonkoncentrationerne. Variationer i disse hydrogeologiske faktorer kan have en langtidspåvirkning på koncentrationen. Målinger af radonkoncentrationerne i forskellige rum bekræfter at, et kælderrum med stor overflade mod jorden har et højere radonniveau end rum uden terrændæk. Det skal påpeges, at en faktor kan have en langtidspåvirkning på porelufttransporten, selvom en umiddelbar sammenhæng ikke er observeret ved nærværende projekt. 70

82 VIA UC PRO B12 A10 På grund af tekniske problemer med udstyret har det ved nærværende projekt ikke været muligt at måle differenstrykket mellem indeklima og under gulv. Ved tidligere forsøg fx /28/ er den direkte sammenhæng mellem differenstrykket og radonkoncentrationen påvist. Figur 7.1 Graf visende indendørs radonkoncentration og trykdifferens /28/. Ovenstående figur illustrerer sammenhængen mellem trykdifferensen og det indendørs radonniveau. Dette projekt har medført til en større forståelse af de faktorer, der påvirker denne trykdifferens. De tidslige variationer i koncentrationen i indeklimaet er generelt større og hyppigere end for poreluftkoncentrationen i jorden /29/. Variationen i indeklimakoncentrationen er hovedsagligt styret af trykdifferensens størrelse og derved mængden af indtrængende luft samt luftskiftet i indeklimaet. Dette projekt må fremhæve differenstrykket som den primære påvirkning på drivkræften bag transporten til indeklimaet. Vindpåvirkninger og ventilation vurderes som primære årsager til variationer i den indendørs radonkoncentration efter indtrængningen. 71

83 VIA UC PRO B12 A Perspektivering I 2010 skærpede Erhvervs og Boligstyrelsen kravet i bygningsreglementet for den indendørs radonkoncentration efter anbefalinger fra WHO /8, h11/. Nyopførte huse må maksimalt have en koncentration på 100 Bq/m 3. I huse opført før kravet om radonsikring i 1998 skal der iværksættes såkaldte enkle og billige forbedringer, hvis niveauet er mellem Bq/m 3, mens der i huse med en radonkoncentration over 200 Bq/m 3 skal iværksættes såkaldte mere effektive forbedringer /h11/. Under måleforsøgene blev der registreret radonkoncentrationer op til 404 Bq/m 3 i kælderen og op til 285 Bq/m 3 i opholdsrum på lokaliteten. Efter forsøgets afslutning er den passive ventilation i huset samt i krybekælderen forsøgt øget og der forventes at foretages radonmålinger igen for at påvise en eventuel sænkning af niveauet. Det er påvist ved dette projekt, at koncentrationen under gulv ikke kan være entydigt indikerende for koncentrationen i indeklimaet. Dette understeger vigtigheden i at lave indeklimamålinger såvel som poreluftsmålinger ved forureningsundersøgelser for flygtige organiske stoffer. 72

84 VIA UC PRO B12 A10 8 Referencer /1/ Radon som tracer ved indeklimaundersøgelser, hovedrapport; under udarbejdelse af Jesper Bruun Petersen og Mette Neerup Jeppesen, NIRAS og Børge Hvidberg, Region Midtjylland; Miljøprojekt nr. XXX, 2009; Miljøstyrelsen /2/ Poreluftprojektet Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorede opløsningsmidler i sand og lerjorde, hovedrapport; Jørgensen et al., Cowi, Mortensen, Eurofins og Hans Skou, Fyns Amt; Miljøstyrelsen; Miljøprojekt nr. 1094; 2006 /3/ Transport af gasformig forurening i umættet zone og i bygninger, Litteraturstudie; Amternes Videncenter for Jordforurening; Teknik og Administration; Nr /4/ Vurdering af inde og udeklima på grunde forurenet med flygtige organiske kemikalier; Schæffergaarden, ATV komiteen vedrørende grundvandsforurening; 4. november 1993 /5/ Gas geochemistry and 222Rn migration process; G. Martinelli; Radiation Protection Dosimetry, vol. 78, no. 1, pp ; 1998 /6/ Truslen mod indeklimaet fra jordforureninger; Schæffergaarden, ATV Jord og Grundvand; 3. maj 2001 /7/ Radon i danske boliger; Kortlægning af lands, amts og kommuneværdier, Claus E. Andersen et al., Sundhedsstyrelsen, januar 2001 /8/ WHO Handbook on indoor radon; a public health perspective, Hajo Zeeb et al., World Health Organisation 2009 /9/ Radon i boligen og kræft hos børn, notat fra Kræftens Bekæmpelse og Risø, maj 2008 /10/ Radon den ukendte dræber, artikel i Geologisk Nyt af Jesper Bruun Petersen, 1/2010 /11/ Radon generation, entry and accumulation indoors, PhD thesis; Lluís Font Guiteras; Grup de Física de les Radiacions; Universitat Autònoma de Barcelona /12/ Entry of Soil Gas and Radon into Houses; Claus E. Andersen; Forskningscenter Risø; april 1992 /13/ Radonmålinger som tracer; Jesper Bruun Petersen; Afgangsprojekt 2008; VIA University College /14/ Radon som sporgas for jordluftindtrængning til hus ved forurenet renserigrund; Claus E. Andersen; Forskningscenter Risø; juli 2001 /15/ Fiberarmerad betong för ett industrialiserat platsgjutet beyggande; Ingemar Löfgren; Vägoch vattenbyggaren, 5, Stombyggnad;

85 VIA UC PRO B12 A10 /16/ Radon 95; En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationen i danske enfamilieshuse, Claus E. Andersen et al., udarbejdet for Bygge og Boligstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne af Risø, SBI, Cowi, GEUS og Sundhedsstyrelsen, april 1997 /17/ Defining the convective driving force for soil gas intrusion into houses; Research Highights; Canada Mortgage and Housing Corporation /18/ Wind and barometric pressure effects on radon in two mitigated houses; James G. Rigby and Daphne D. La Pointe; Nevada Bureau of Mines and Geology, University of Nevada, Reno, Nevada; 1993 /19/ Weather factors affecting soil gas radon concentration at a single site in the semiarid Western U.S.; R.R. Schumann, D.E. Owen og S. Asher Bolinder; U.S. Geological Survey; 1998 /20/ The effect of meteorological parameters on radon concentration in borehole air and water; Iveta Smetanová et al.; J Radioanal Nucl Chem 283: ; 2010 /21/ Relationship of soil radon flux to indoor radon entry rates; Michael E. Kitto; Wadsworth Center, New York State Department of Health and School of Public Health, State University of New York, Albany; 2002 International Radon Symposium Proceecings /22/ Afværgekatalog tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning; Mette Neerup Jeppesen; NIRAS A/S; Miljøprojekt nr. 750, 2003; Miljøstyrelsen /23/ An investigation of factors influencing indoor radon concentrations; B. Majborn et al.; Risø National Laboratory; Risø M 2689; maj 1988 /24/ Grundvandsforhold i Århus byområde; kortmateriale udarbejdet af I.S. Boredata for Miljøkontoret, Århus Amtskommune; marts 1989 /25/ Undersøgelser af Århusegnens undergrund, hydrogeologisk kortlægning baseret på boringer og elektriske sonderinger; Laboratoriet for Geofysik, Århus Universitet; 1974 (inkl. kortmateriale) /26/ Naturlig stråling i danske boliger, udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Risø og SIS, 1987 /27/ Håndbog for Poreluftundersøgelser; Teknik & Administration, Nr ; Amternes Videncenter for Jordforurening /28/ Thoronmålinger til identifikation af indtrængningsveje fra poreluft til indeklima, hovedrapport; under udarbejdelse af Jesper Bruun Petersen, Jesper Alrø Steen og Mette Neerup Jeppesen, NIRAS og Børge Hvidberg, Region Midtjylland; Miljøprojekt nr. XXX, 2009; Miljøstyrelsen /29/ Variationer I poreluftens forureningsindhold, Spor 1. Opstilling af modelscenarier, udvægelse af modeller og modelberegninger; NIRAS A/S, COWI A/S og GeoSyntec; Miljøprojekt nr. 1326, 2010; Miljøstyrelsen 74

86 VIA UC PRO B12 A10 /30/ Migration of carrier and trace gases in the geosphere: an overview; G. Etiope og G. Martinelli; Physics of the Earth and Planetary Interiors ; 2002 /31/ Numerical simulation of radon transport from subsurface to buildings; T. Kohl, F. Medici og L. Rybach; Institut für Geophysik, ETH Zürich, Switzerland; Journal of Applied Geophysics; 1994 /32/ Radon og enfamilieshuse, pjece fra Erhvervs og Boligstyrelsen, 2. udgave, august 2007 /33/ Radon i Hedensted kommune; tværprojekt på bygningsingeniøruddannelsen; Katrine Oest; VIA University Colllege Horsens; sommer 2010 /34/ Radonsikring i nybyggeri, dokumentation og teknologiudvikling, hovedrapport; under udarbejdelse af Lærke Breddam Overgaard, Jesper Bruun Petersen og Mette Neerup Jeppesen, NIRAS for Boligfonden Kuben /35/ Undersøgelse af forskellige faktorers betydning for flow af poreluft fra jord til indeklima; ansøgning til Miljøstyrelsen ifm. Miljøprojekt, NIRAS A/S og Region Midtjylland, 2010 /36/ Is diffusion, thermodiffusion, or advection a primary mechanism of indoor radon entry?; L. Mirkin; Radiat Prot Dosimetry 102 (2): ; 2002 /37/ Radon entry modeling slab on grade; Kirk K. Nielson and Vern C. Rogers; Rogers & Associates Engineering Corp.; Manualer /m1/ /m2/ /m3/ Manual til Diver Office, software til divere Diver Office Getting Started Guide; Schlumberger Water Services; 2007 Kan hentes på: Office_Getting_Started.pdf Manual til Diver Office, software til divere Diver Office User s Manual; Schlumberger Water Services; 2007 Kan hentes på: Office_Divers.pdf Manual til Diver Office, software til divere Diver Office Quick Reference Guide Barometric compensation; Schlumberger Water Services Kan hentes på: Office_Barometric Compensation.pdf 75

87 VIA UC PRO B12 A10 /m4/ /m5/ Manual til Capture, RAD 7 software Kan hentes på: Manual til RAD 7, Durrigde: RAD7 Radon Detector, User Manual; Durridge Company, Inc. Kan hentes på: /m6/ Manual til Ramon 2.2: Ramon 2.2, Radon Monitor, manual Kan hentes på: /m7/ /m8/ /m9/ Manual til GMH 3181 trykdifferensmåler Kan hentes på: 01_e.pdf Manual til GSOFT 3050, software til GMH 3181 trykdifferensmåler Kan hentes på: Manual til Weather Station vejrstation og Heavy weather, software til Weather Station Kan hentes på: Hjemmesider /h1/ /h2/ /h3/ /h4/ /h5/ Sundhedsstyrelsen Artikel på Wikipedia om skorstenseffekt Artikel på Wikipedia om advektion Danmarks Miljøportal Arealinfo Jupiter databasen ver. 2, GEUS JUPITER_2v1/viewer.htm 76

88 VIA UC PRO B12 A10 /h6/ /h7/ /h8/ /h9/ /h10/ /h11/ /h12/ /h13/ /h14/ /h15/ /h16/ /h17/ /h18/ /h19/ Den Offentlige Informationsserver Dansk Meteorologisk Institut Durrigdge Company, Inc. Greisinger Electronics Schlumberger Water Services Erhvervs og Boligstyrelsen om radon Billede af radons indtrængninspunkter Entry Diagram Workplace.jpg Billede af RAD 7 detektor Billede af RAMON 2.2 måler selv.no/public/graphics/custom/products/images/ramon_radon.jpg Billede af vejrstation station products.co.uk/media/ecom/prodlg/ws2305.jpg Billede af diver /large/schlumberger Micro Diver.jpg Billede af baro diver monitoring/groundwater dataloggers/barodiver Billede af trykdifferensmåler essure/devices/internal%20sensor/absolute%20pressure/gmh jpg Billede af dosimeter 77

89 VIA University College Horsens efteråret/vinteren 2010/2011 FRA PORELUFT TIL INDEKLIMA med radon som sporgas bilag afgangsprojekt pro b12 bygningsingeniøruddannelsen KATRINE OEST

90 BILAG Titel: Institution: Uddannelse: Projekt: Fra poreluft til indeklima med radon som sporgas VIA University College Horsens bygningsdiplomingeniør afgangsprojekt, 7. semester Projektperiode: efterår/vinter 2010/2011 Vejledere: Forfatter: Jesper Bruun Petersen, NIRAS Inga Sørensen, VIA UC Katrine Oest Studienummer: Kontakt:

91 VIA UC PRO B12 A10 Bilagsfortegnelse 1 Projektbeskrivelse 2 Projektjournal 3 Tegninger 3.1 Situationsplan samt placering af snit 3.2 Plantegning stue og 1. sal 3.3 Plantegning kælder 3.4 Snittegning øst vest 3.5 Snittegning syd nord 4 Pressemeddelelse 5 Borejournaler fra Jupiter 6 Borejournal over håndboring 7 Billeder fra byggeteknisk gennemgang 8 Data fra RAD7 detektor målinger i indeklima 9 Data fra RAD7 detektor målinger under gulv 10 Data fra diver og baro diver 11 Data fra RAMON målere 12 Data fra vejrstation 13 Vejret i november 2010 fra DMI s vejrarkiv 14 Indledende forsøg med RAMON målere 15 Måleforskel i de to barometriske målinger 16 Samtlige grafer 17 Grafer til fokusperioder

92 1 Projektbeskrivelse

93

94 VIA UC afgangsprojekt efterår 2010 Katrine Oest Projektbeskrivelse Titel Fra poreluft til indeklima med radon som sporgas Baggrund Projektet udføres som et afgangsprojekt på bygningsingeniøruddannelsens 7. semester. Projektet udgør 19 ECTS point, hvilket svarer til 570 timers studiearbejde. I alt byggeri trænger poreluft fra jorden ind primært pga. et relativt indendørs undertryk i indeklimaet via utætheder i bygningskonstruktionen. Afhængig af lokaliteten kan poreluften indeholde forurenende flygtige stoffer og den kræftfremkaldende gas radon eller andre gasarter kan derved udgøre en sundhedsrisiko. Transporten af poreluft i jorden til indeklimaet er styret af flere forskellige faktorer. Et større kendskab til disse drivkræfter vil kunne øge viden om eventuelle afværgemetoder og spredningsveje. Den naturligt forekommende radioaktive gas radon trænger ind sammen med poreluften til indeklimaet, og derfor kan radonmålinger benyttes som indikator for poreluftens indtrængningstendenser /ref. 1/. Idet radon og flygtige forureninger trænger ind via de samme indtrængningsmønstre, kan denne viden give øget indsigt i flygtige stoffers transport fra jord til indeklima. Projektet udføres i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, hvor ingeniør Jesper Bruun Petersen er tilknyttet projektet som hovedvejleder. Vejleder på VIA University College Horsens er Inga Sørensen. Projektet gennemføres på baggrund af det tværfaglige projekt Radon i Hedensted udført i foråret Viden om radon tilegnet ved det tidligere projekt bruges som baggrundsviden for afgangsprojektet. Formål Der ønskes at opnå større viden om og indsigt i de drivkræfter, der driver poreluft fra jord til indeklima, samt de faktorer der påvirker denne transport. Der vil her blive lagt vægt meterologiske, geologiske og hydrogeologiske faktorer. Den radioaktive naturligt forekommende gas radon ønskes benyttet som sporgas for poreluftens indtrængning ved en række feltmålinger. 1

95 VIA UC afgangsprojekt efterår 2010 Katrine Oest Problemformulering En samlet vurdering af poreluftens indtrængningstendenser ønskes opnået ved en gennemgang af relevant litteratur samt en indledende tolkning af måleresultater fra tidligere udførte feltundersøgelser. Desuden igangsættes flere radonmålinger på et enfamilieshus, hvor flere meteorologiske faktorer (fx trykforskelle på poreluft, ude og indeklima, samt vind, temperaturforskelle og luftfugtighed) samtidig logges. Desuden logges grundvandsstanden kontinuerligt på lokaliteten, og der vil blive udarbejdet en overordnet geologisk tolkning. Målingerne udføres efter et detaljeret måleprogram. Tolkningen af resultaterne fra de igangsatte målinger samt tidligere erfaringer ønskes at bidrage til en større forståelse af drivkræfterne bag porelufttransporten. Gennem en detaljeret byggeteknisk gennemgang af enfamiliehuset opnås viden om de konstruktionsmæssige betingelser for porelufttransport til indeklimaet. Områdets geologi ønskes bestemt ud fra eksisterende boredata samt fra en enkelt håndboring. Håndboringen filtersættes for at bestemme det eventuelle terrænnære vandspejl. Desuden søges i relevant litteratur og eksisterende boredata for at fastslå den umættede zone. Afgrænsning Der udarbejdes ikke en matematisk fysisk udtryk for poreluftens drivkræfter. Der arbejdes med tidligere måleresultater med fokus på resultater fra målinger udført i forbindelse med dette afgangsprojekt. Måleområdets geologi beskrives ikke dybdegående. Der gennemføres målinger på én lokalitet og derved også ved én type geologi og én type bygningskonstruktion. Metode Der måles som minimum radonniveauet i poreluften under terrændæk på et punkt i et enfamilieshus samt radonniveauet i indeklimaet over terrændækket samtidigt med RAD 7 radonmålere. Måleperioden forventes at være ca. 1 måned. Der ønskes endvidere at måle radonniveauet i flere punkter i enfamilieshuset samt udeluftens radonniveau. Dertil benyttes RAMON radonmålere samt evt. dosimetre efter sporfilmsmetoden. Vejret under måleperioden logges af en vejrstation og tryk og trykdifferens logges af trykdifferensmåler og barodivere. Måleområdets geologi bestemmes ud fra eksisterende digitale kort og boredata fra Jupiterdatabasen samt fra en filtersat håndboring. Vandstanden i boringen logges kontinuerligt vha. en diver. 2

96 VIA UC afgangsprojekt efterår 2010 Katrine Oest Husets konstruktion gennemgås ved en byggeteknisk gennemgang. Relevant litteratur tidligere udgivet om emnet sammenfattes. Måleresultater fra tidligere undersøgelser behandles og sammenholdes med resultater fremkommet ved dette projekt. Forventede benyttede computerprogrammer: MapInfo, GeoGIS, Microsoft Excel, Microsoft Word samt software tilknyttet til måleinstrumenter. Alt afrapporteres i en samlet rapport. Tidsplan Se bilag 1 for tidsplan. Referencer 1 Poreluftprojekt Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorede opløsningsmidler i sand og lerjorde; Jørgensen et al., Cowi, Mortensen, Eurofins og Hans Skou, Fyns Amt; Miljøstyrelsen; Miljøprojekt nr. 1094; 2006 Bilag Bilag 1: Tidsplan for projektarbejde 3

97 VIA UC AFG - efterår 2010 BILAG 1 - TIDSPLAN OVER PROJEKTARBEJDE Katrine Oest, September Oktober November December Januar o 1 f 1 m 1 44 o 1 Udarbejdelse af l 1 t 2 l 2 t 2 t 2 konklusion s 2 f 3 s 3 o 3 f 3 m 3 1 l 4 m 4 Byggeteknisk 40 t 4 l 4 t 4 s 5 t 5 gennemgang f 5 s 5 o 5 m 6 Læsning af 36 o 6 l 6 m 6 49 t 6 t 7 litteratur / t 7 s 7 t 7 f 7 o 8 Udarbejdelse af f 8 m 8 Slut på 45 o 8 Udarbejdelse af l 8 t 9 projektbeskrivelse l 9 t 9 målinger t 9 rapportformalia s 9 f 10 s 10 o 10 Databehandling af f 10 m 10 Præsentation 2 l 11 m 11 Afrapportering af 41 t 11 målinger / l 11 t 11 s 12 t 12 tidl. litteratur f 12 afrapportering s 12 o 12 m o 13 l 13 m 13 Gennemgang af 50 t 13 t 14 t 14 s 14 t 14 rapport / korrektur f 14 o 15 f 15 m o 15 / udprint l 15 t 16 l 16 t 16 t 16 s 16 f 17 Aflevering af s 17 o 17 f 17 Aflevering m 17 3 l 18 projektbeskrivelse m t 18 l 18 af projekt t 18 s 19 Læsning af t 19 f 19 s 19 o 19 m 20 litteratur / 38 o 20 l 20 m 20 Forberedelse af 51 t 20 t 21 Udarbejdelse af t 21 s 21 t 21 præsentation f 21 o 22 måleprogram f 22 m o 22 l 22 t 23 l 23 t 23 t 23 s 23 f 24 s 24 o 24 f 24 m 24 4 l 25 m 25 Databehandling af 43 t 25 l 25 t 25 s 26 t 26 tidl. målinger / f 26 Sidste under- s 26 o 26 m 27 Start på 39 o 27 afrapportering l 27 visningsdag m t 27 t 28 målinger t 28 s 28 t 28 f 28 o 29 f 29 m 29 Udarbejdelse af 48 o 29 l 29 t 30 l 30 t 30 diskussion t 30 s 30 s 31 f 31 m 31 5

98 2 Projektjournal

99 Projektjournal for PRO BS12 (efterår vinter 2010/2011) Studerende: Katrine Oest, studienr Periode Aktivitet Vurderet timeforbrug Inden uge 37 Opstart af projekt. Læsning af litteratur. 20 Uge 37 Udarbejdelse af projektbeskrivelse. 12 Uge 37 uge 47 Informationssøgning og læsning af litteratur 75 Forberedelse af laboratorieforsøg (installation af software, Uge 40 uge 42 forsøgsmålerunde m.m.) 25 Uge 39 uge 42 Udførelse af geologiske undersøgelser (håndboring, laboratorieforsøg, udtegning af borejournal) 25 Uge 42 Udarbejdelse af rapportens struktur 3 Uge 43 uge 45 Afrapportering af områdets geologi samt udarbejdelse af kort 17 Uge 40 uge 48 Laboratorieforsøg (opsætning, afslutning, tilsyn m.m.) 45 Uge 46 uge 47 Tegning af plantegninger, snit osv. 25 Uge 47 uge 50 Afrapportering af Generelle problemstillinger 60 Uge 47 uge 49 Afrapportering af Forsøgsopstilling 25 Uge 45 uge 49 Afrapportering af Beskrivelse af lokalitet (inkl. arkivgennemgang, byggeteknisk gennemgang) 35 Uge 45 uge 49 Afrapportering af laboratorieforsøg samt databehandling 60 Uge 49 uge 50 Afrapportering af konklusion og diskussion 22 Uge 50 Organisering af bilag og kilder 9 Uge 50 Udarbejdelse af indledning og formalia 22 Uge 50 Opsætning, korrekturlæsning, udprint 25 Uge 36 uge 49 Vejledermøder 12 Uge 2 uge 4 (2011) Forberedelse til præsentation (forventet forbrug) 40 I alt timeforbrug 557

100 3 Tegninger

101 SNIT S-N MAST TIL VEJRCENSORER tilbygning udestue udhus BORING garage beboelse oprindelig bygning SNIT Ø-V Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. Bilag 3.1 Solhøjvej 20, 8210 Århus V Placering af snit SITUATIONSPLAN December :200

102 kontor VEJR- STATION RAMON MP4 stue udestue udhus BORING soveværelse 1. sal MP3 RAMON stue RAMON MP2 garage værelse 1. sal toilet køkken Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. Bilag 3.2 Solhøjvej 20, 8210 Århus V Placering af målepunkter PLANTEGNING - STUE OG 1. SAL December :100

103 RAD7 UNDER GULV BORING værksted RAD7 INDEKLIMA RAMON MP1 krybekælder vaskerum Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. Bilag 3.3 Solhøjvej 20, 8210 Århus V Placering af målepunkter PLANTEGNING - KÆLDER December :50

104 loft RAMON MP2 1. sal stue RAMON MP3 BORING BARO-DIVER kælder RAD7 INDEKLIMA RAD7 UNDER GULV RAMON MP1 krybekælder Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. DIVER Bilag 3.4 Solhøjvej 20, 8210 Århus V Placering af målepunkter SNITTEGNING - ØST-VEST December :50

105 CENSOR TIL VEJRSTATION (vindretning og -hastighed) loft CENSOR TIL VEJRSTATION (nedbør, temperatur m.m.) VEJR- STATION stue RAMON MP4 RAMON MP3 1. sal RAMON MP2 stue RAD7 UNDER GULV RAMON MP1 RAD7 INDEKLIMA kælder Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. Bilag 3.5 Solhøjvej 20, 8210 Århus V Placering af målepunkter SNITTEGNING - SYD-NORD December :100

106 4 Pressemeddelelse

107 Pressemeddelelse vedr. PRO B12, VIA University College Horsens, efteråret/vinteren 2010/2011 Fra poreluften til indeklimaet Afgangsprojekt ønsker at bidrage til en større viden om og indsigt i de drivkræfter, der driver poreluft fra jord til indeklima. Den naturligt forekommende radioaktive gas radon trænger ind sammen med poreluften til indeklimaet, og derfor kan radonmålinger benyttes som indikator for poreluftens indtrængningstendenser. Idet radon og flygtige forureninger trænger ind via de samme indtrængningsmønstre, kan denne viden om radons indtrængning give øget indsigt i flygtige stoffers transport fra jord til indeklima. Derfor er den radioaktive ædelgas radon er i nærværende projekt benyttet som sporgas for poreluftens indtrængning. Der er i oktober november 2010 gennemført målinger på et enfamilieshus beliggende i Århus V. Ved undersøgelsen er radonkoncentrationen i indeklimaet og under gulv kontinuerligt målt. Sideløbende er en række meteorologiske og hydrogeologiske parametre registreret. Der er gennem tolkninger af måleresultater og gennemgang af relevant litteratur vurderet, at forskellen i ude og indetemperaturen samt vindpåvirkninger på huset er mest betydende for den indendørs radonkoncentration. Grafen viser sammenhængen mellem radonkoncentrationen i indeklimaet og forskellen i ude og indetemperaturen. Der ses et maksimalt radonniveau om natten kort tid efter den maksimale temperaturforskel er forekommet. Kontakt: studerende Katrine Oest, Solhøjvej 20, 8210 Århus V, tlf , [email protected]

108 5 Borejournaler fra Jupiter

109 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet 3/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Gartner Skytte, Hasle 8210 Århus V Kommune : Århus Region : Midtjylland Boringsdato : 1/ Boringsdybde : 36,5 meter Terrænkote : 70 meter o. DNN Brøndborer : Brøndboreren er ukendt MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1314 IVNØ UTM-zone : 32 UTM-koord. : , Prøver - modtaget : - beskrevet : - antal gemt : Datum : ED50 Koordinatkilde : Koordinatmetode : Dig. på koor.bord Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 18,8 meter u.t. 31/ m³/t 5,3 meter (første) 18,8 meter u.t. 1/ ø ukendt l meter u.t. 0 MULD, (muld). Laggrænse skønnet. 0,3 LER, gul. (ler). Laggrænse skønnet. 0 5 l 6,5 LER, blå. (ler). Laggrænse skønnet s 17,8 SAND, (sand). Laggrænse skønnet. l 20,3 LER, blå. (ler). Laggrænse skønnet. 20 f ortsættes..

110 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet 3/ Side 2 DGU arkivnr: meter u.t. l s 25 SAND, leret. (sand). Laggrænse skønnet ,5 Filter (i1) 30 s 31 SAND, (sand). Laggrænse skønnet ,5

111 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet 3/ Side 1 DGU arkivnr: Borested : Viborgvej Århus V Kommune : Århus Region : Midtjylland Boringsdato : 28/ Boringsdybde : 20 meter Terrænkote : 68 meter o. DNN Brøndborer : GEO, Fyns Brøndboring MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Sløjfet/opgivet bor Boremetode : Tørboring/slagboring Kortblad : 1314 IVNØ UTM-zone : 32 UTM-koord. : , Prøver - modtaget : 9/ beskrevet : 22/ antal gemt : 0 Datum : EUREF89 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : antal : 10 af : UG/PG Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 11,77 meter u.t. 31/ (første) 5,7 meter u.t. 28/ Notater : Gruskastning Grejs nr.2 ø203 ø0 meter u.t. Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 l LER, siltet, stærkt sandet, muld-holdig, mørk gråbrun, planterødder, kalkholdig. (ler). Prøve udtaget 0 ter pg ved.5 m. ml 1 LER, siltet, sandet, svagt gruset, lys gulbrun, kalkholdig, "moræneler". Laggrænse skønnet. Prøve glg gl udtaget ved 1 m. ml 3,5 LER, siltet, svagt sandet, svagt gruset, lys gulbrun, kalkholdig, "moræneler". Prøve udtaget ved 5 m. 5 dl 5,5 LER, ret fedt, horisontal lagdeling, lys olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler". Laggrænse skønnet. Prøve udtaget ved 6 m. ds 8 SAND, fint og mellem, siltet, lys olivengrå, kalkholdig, "smeltevandssand". Prøve udtaget ved 10 m ,2 Gruskastning 0,6-1,1mm Filter (i1) 0,5mm 16,2 ml dg ds ds ml 12,1 LER, svagt siltet, svagt gruset, horisontal lagdeling, olivensort, glaukonit-holdigt, svagt kalkholdig, "moræneler". Prøve udtaget ved 12.5 m. 13,2 GRUS, mest fint, klumper af ler, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsgrus". Laggrænse skønnet. Prøve udtaget ved 14 m. 14,5 SAND, mest groft, svagt siltet, stærkt sandet, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandssand". Laggrænse skønnet. Prøve udtaget ved 15 m. 15,5 SAND, mest groft, svagt siltet, gruset, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandssand". Prøve udtaget ved 16 m. 16,2 LER, siltet, svagt sandet, svagt gruset, mørk olivengrå, kalkholdig, "moræneler". Prøve udtaget 15 ved 20 m fortsættes..

112 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet 3/ Side 2 DGU arkivnr: Aflejringsmiljø - Alder (klim a-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter u.t. 0-1 terrigen - postglacial 1-20 glacigen - glacial

113 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet 3/ Side 1 DGU arkivnr: A Borested : Hasle 8210 Århus V Kommune : Århus Region : Midtjylland Boringsdato : 1/ Boringsdybde : 11 meter Terrænkote : 67,5 meter o. DNN Brøndborer : MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : 63 Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1314 IVNØ UTM-zone : 32 UTM-koord. : , Prøver - modtaget : - beskrevet : - antal gemt : Datum : EUREF89 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 0,9 meter u.t. 1/ Filter (i1) ø150 ø90 l meter u.t. 0 MULD, (muld). Laggrænse skønnet. 0,3 LER, gul. (ler). Laggrænse skønnet. Kronostratigrafi 0 l 3,3 LER, grå. (ler). Laggrænse skønnet. 5 g 6,2 GRUS, leret. (grus, sand og grus). Laggrænse skønnet. l 8,5 LER, grå. (ler). Laggrænse skønnet Aflejringsmiljø - Alder (klim a-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter u.t. 0-0,3 0,3-11

114 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet 3/ Side 1 DGU arkivnr: B Borested : Hasle 8210 Århus V Kommune : Århus Region : Midtjylland Boringsdato : 1/ Boringsdybde : 30 meter Terrænkote : 67,5 meter o. DNN Brøndborer : MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : 63 Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandforsyningsboring Boremetode : Kortblad : 1314 IVNØ UTM-zone : 32 UTM-koord. : , Prøver - modtaget : - beskrevet : - antal gemt : Datum : EUREF89 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : Indtag 1 Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 1,1 meter u.t. 1/ Filter (i1) ø150 ø ukendt meter u.t. 0 MULD, (muld). Laggrænse skønnet. ml 0,3 LER, (glacial moræneler (leret till)). Laggrænse skønnet. Kronostratigrafi Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 glg gl 5 mg 6,3 GRUS, leret. (glacial morænegrus). Laggrænse skønnet. ml 8,3 LER, sandet. (glacial moræneler (leret till)). Laggrænse skønnet. 10 mg ml 12 GRUS, (glacial morænegrus). Laggrænse skønnet. 13 LER, (glacial moræneler (leret till)). Laggrænse skønnet f ortsættes..

115 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet 3/ Side 2 DGU arkivnr: B meter u.t. ml glg gl 25 l 27,8 LER, glimmer-holdigt, kalkfri. (ler). Laggrænse skønnet Aflejringsmiljø - Alder (klim a-, krono-, litho-, biostratigrafi) meter u.t. 0-0,3 0,3-27,8 glacigen - glacial 27,8-30

116 6 Borejournal over håndboring

117 Dybde Forsøgsresultater Filtersætning Jordart Karakterisering Kote (m) Geologi Prøve Nr. Aflejring Alder Lugt Misfarv. DNN +78, FYLD: SAND, ml, brun FYLD: LER, sandet, mørke og lyse slirer, kalkholdig, meget sv. manganholdig, indhold af org. materiale, sv. fugtig, brun LER, fed, sv. sandet, lyse og mørke slirer, sv. kalkholdig, sv. manganholdig, indhold af org. materiale, sv. fugtig, gulbrun LER, fed, sv. stenet, sv. sandet, sv. kalkholdig, sv. manganholdig, sv. indhold af org. materiale, fugtig, gul LER, fed, sv. sandet, sandslirer, partier af kalk, mørke partier, st. kalkholdig, sv. manganholdig, sv. indhold af org. materiale, sv. fugtig, gul Fy Fy Fy?/ Gl? Fy?/ Gl? Gl LER, fed, sv. sandet, sandslirer, partier af kalk, mørke partier, st. kalkholdig, sv. manganholdig, meget sv. indhold af org. materiale, våd, gul Gl BRegister - PSTMDK /12/ :39:42 Boremetode : Håndboring X : (m) Y : (m) Plan : Sag : PROBS12 Håndboring ved lokalitet Strækning : Boret af : KO Dato : DGU-nr.: Boring : HB1 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. 1 / 1 Miljøprofil

118 7 Billeder fra byggeteknisk gennemgang

119 Billeder fra byggeteknisk gennemgang af forsøgslokaliteten Gennemføring af radiatorrør i stuen (MP3). Gulvet er oprindeligt. Etageadskillelsen over krybekælderen er udført af træ. Gennemføring af radiatorrør i kontoret (MP4). Under trægulvet fra 2010 er et betonterrændæk, som er observeret revnet ved renovering i Udluftningsventil i vindueskarm i værelse på 1. sal (MP2). Ventilen står oftest lukket. Der er tilsvarende ventiler i flere vinduer i huset. Gulvet (det rå betondæk) i kælderrummet, hvor de to RAD7 detektorer er opstillet. Der blev ved den byggetekniske gennemgang ikke fundet revner i dækket. 1

120 Overgang mellem gulvet og kældervæggen i kælderrummet. Der blev ved den byggetekniske gennemgang ikke fundet sætnings eller støbeskelsrevner i dækket. Lem mellem kælderrummet, hvor de to RAD7 detektorer er opstillet, og krybekælder. Blik ind i krybekælderen (MP1) fra kælderrummet. Der ses ledninger ført under etageadskillelsen. 2

121 8 Data fra RAD7 detektor målinger i indeklima

122 RAD7 MÅLINGER AF RADONKONCENTRATION I INDEKLIMA Ved skift til vintertid angivnes værdier for kl. 03:17 som middelværdier af timerne sommertid og vintertid Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,8 1,5 15,3 0 20, Sniff 20, , : ,5 0,9 33,9 0 21, Sniff 21, , : ,2 0, , Sniff 21, : ,1 41,2 1,1 41,2 0 21, Normal 21, , : ,1 42,3 0,8 41,1 1,2 21, Normal 21, , : ,1 42,3 0,8 40,4 0,4 21, Normal 21, , : , ,7 1 21, Normal 21, , : ,1 41,4 1,1 43,9 0,4 21, Normal 21, , : ,1 41 0,4 44,8 0,7 21, Normal 21, : ,2 41,6 1,1 40,8 1,1 21, Normal 21, , : ,2 34,7 1,5 46,7 1,5 21, Normal 21, : ,2 43,1 1,9 42 0,4 21, Normal 21, , : ,2 44,2 1,7 38,8 1 21, Normal 21, , : ,2 40,4 1,3 39,1 1 21, Normal 21, , : ,2 40,8 0,7 44,4 0 21, Normal 21, , : ,2 42,7 0,3 41,2 0,3 21, Normal 21, : ,2 43,3 0,6 43 0,3 21, Normal 21, : ,2 43,1 0,3 41,5 0 21, Normal 21, : ,2 44,4 0,4 44,4 0 21, Normal 21, : ,2 40,6 0,4 44,1 0,4 21, Normal 21, : ,2 38,7 1,5 43,2 0,4 21, Normal 21, , : ,2 39,8 2,2 42,7 1,1 21, Normal 21, , : ,2 40,5 1,7 40,1 0,3 21, Normal 21, , : ,2 37,6 1,3 44,9 1 21, Normal 21, , : ,2 37,1 1,1 48,4 1,1 21, Normal 21, , : ,2 42,8 1,2 42,4 1,6 21, Normal 21, , : ,2 43,5 1,2 37,7 0,8 21, Normal 21, , : ,2 41,3 1,2 42,4 1,2 21, Normal 21, , : ,2 37,6 0,4 44 0,4 21, Normal 21, : ,2 37,6 1,7 43,8 0 21, Normal 21, , : ,2 36,4 0,5 43,6 0,5 21, Normal 21, : ,2 37,9 1 42,2 0, Normal , : ,2 40 0,8 37,1 2, Normal , : ,2 38,7 1,9 40,1 0, Normal , : ,2 41,1 0,9 39 0, Normal , : ,2 39,8 0,5 38, Normal : ,2 40, ,4 21, Normal 21, : ,2 46 0,8 39,5 0,8 21, Normal 21, , : ,2 42,4 0,9 45, Normal , : ,2 43,9 0,8 39,5 1,1 21, Normal 21, , : ,2 38,7 2,5 42,7 0, Normal ,2 1 af 10

123 Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,2 37,7 0,8 47,2 1, Normal , : ,2 44 1,2 43, Normal , : ,2 41,5 1,6 41,1 1, Normal , : ,2 40,7 0,8 43, Normal , : ,2 40,1 1, Normal , : ,2 42,5 0,7 38 1, Normal , : ,2 40,2 1,1 42,7 0,7 20, Normal 20, , : ,2 40,9 0,9 45,1 0, Normal , : ,2 41,6 0,7 44,2 1,5 20, Normal 20, , : ,2 37,1 1,8 49, Normal , : ,2 30 0,9 51,2 1, Normal , : ,2 34,9 1,4 43, Normal , : ,2 46,1 0,6 37,2 0, Normal , : ,2 43,8 0,9 40, Normal , : ,2 41,7 0,8 38,9 0, Normal , : ,2 41 1,2 42,6 1, Normal , : ,2 45,2 0,5 36 1, Normal : ,2 37,7 0,4 44,7 0,4 21, Normal 21, : ,2 41,3 1,2 40,9 0,8 21, Normal 21, , : ,2 42,8 1,7 42 1,7 21, Normal 21, , : ,2 41,5 2 40,7 1,2 21, Normal 21, , : ,2 45 1,1 40,1 0,7 21, Normal 21, , : ,2 43,4 1,3 38,6 0,4 21, Normal 21, , : ,2 39,3 0,8 43,7 1,2 21, Normal 21, , : ,2 38,6 1,2 42,9 0,8 21, Normal 21, , : ,2 41 2,3 40,6 0,4 21, Normal 21, , : ,2 45,1 1,1 40,2 1,1 21, Normal 21, , : ,2 40,5 1,2 40,1 0,8 21, Normal 21, , : ,2 37,2 1,7 45,5 0,9 21, Normal 21, , : ,2 33,5 0 48,9 0,6 21, Normal 21, : ,2 31,9 0,5 42,4 1,6 21, Normal 21, : ,5 30,4 1,4 45,3 0,7 21, Normal 21, , : ,8 35,8 2,3 39,6 0 21, Normal 21, , : ,8 29 3,5 46,2 0 21, Normal 21, , : ,8 35,4 0,8 31,6 0 21, Normal 21, , : ,8 37,4 1,3 33,6 1,3 21, Normal 21, , : ,8 40,7 2,3 39 1,1 21, Normal 21, , : ,8 47 0,6 30,8 0,6 21, Normal 21, , : ,8 39,3 1 34,8 1 21, Normal 21, , : ,8 43,1 0,9 38,3 0 21, Normal 21, , : ,8 48,3 0,4 35,7 2,1 21, Normal 21, : ,8 39,1 1 41,2 1 21, Normal 21, , : ,8 35,7 0,8 43,9 1,1 21, Normal 21, , : ,8 44,4 0,4 42,4 1,2 21, Normal 21, : ,8 38,8 1,4 47,1 2,8 21, Normal 21, : ,8 41,7 0,4 41 1,6 21, Normal 21, af 10

124 Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,8 38,1 1,5 49,3 1,1 21, Normal 21, , : ,8 41,8 0,7 41,8 1 21, Normal 21, , : ,8 40,5 0,8 43,1 1,5 21, Normal 21, , : ,8 41 1,7 42,2 0,4 21, Normal 21, : ,8 42,4 0,4 43,9 0 21, Normal 21, : ,8 41,1 1,5 40,7 0,4 21, Normal 21, , : ,8 38,4 0 49,8 0,8 21, Normal 21, : ,8 41,9 1,1 45,2 0,4 21, Normal 21, , : ,8 41,5 0,4 42,7 0 21, Normal 21, : ,8 42,2 1,5 38 1,5 21, Normal 21, , : ,8 42,3 1 43,3 0 21, Normal 21, , : ,8 40,6 0,7 43,5 0,7 21, Normal 21, , : ,8 38 0,4 47,8 0 21, Normal 21, : ,8 46,7 0,7 40,4 0,4 21, Normal 21, , : ,8 40,9 1,4 46,8 0,9 22, Normal 22, , : ,8 33,7 1,9 43,5 0,9 23, Normal 23, , : ,8 36,7 1,4 41 1,4 23, Normal 23, , : ,8 37,8 2 41,2 0,5 23, Normal 23, , : ,8 36,9 1,5 46,1 0,5 23, Normal 23, , : ,8 43,5 0,5 41,4 0,5 23, Normal 23, : ,8 33,7 2 43,9 1, Normal , : ,8 37,8 1,9 40,1 0, Normal , : ,8 44,9 1,5 39, Normal , : ,8 34,7 1,8 43,1 1, Normal , : ,8 33 1,4 45,3 1, Normal , : ,8 40,2 0,9 43,4 0, Normal , : ,8 35,9 0,9 43,3 0, Normal , : ,8 40,4 1 40,9 2, Normal , : ,8 36 0,9 44,4 1, Normal , : ,8 35,1 2,1 43,6 1, Normal , : ,8 37,3 0,5 39,3 0 23, Normal 23, : ,8 37 1,6 40,2 1,1 23, Normal 23, , : ,8 33,5 1,7 39,7 0 23, Normal 23, , : ,8 36,6 1,8 38,4 2,5 23, Normal 23, , : ,8 33,6 3,1 36,7 2,5 23, Normal 23, , : ,5 31,1 2,7 40,6 1,4 23, Normal 23, , : ,2 35,3 0 35,3 1,5 23, Normal 23, : ,2 39,1 2,1 33,6 2,1 23, Normal 23, : ,2 35,9 2,4 39,4 1,2 22, Normal 22, , : ,2 41,5 0,6 35,9 1,9 21, Normal 21, , : ,2 31,2 0,7 43,5 2,2 21, Normal 21, , : ,2 38,1 0,7 38,9 0,7 21, Normal 21, , : ,2 37,4 0 38,6 0 21, Normal 21, : ,2 41,1 0 36,9 1,8 21, Normal 21, : ,2 41,8 1,2 36,5 0 21, Normal 21, , : ,2 33,9 1,1 32,8 1,1 21, Normal 21, ,45 3 af 10

125 Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,2 39,8 0,5 33 1,6 21, Normal 21, , : ,2 33,3 0 44,3 1,1 21, Normal 21, : ,2 42,1 1,7 38,2 0,6 21, Normal 21, , : ,2 38,1 1 41,6 0 21, Normal 21, , : ,2 41,9 0 39,9 0 21, Normal 21, : ,2 42,9 1 36,2 1 21, Normal 21, , : ,2 34,4 1, , Normal 21, , : , ,7 2,2 21, Normal 21, : ,2 40,4 0,5 39,9 2,3 21, Normal 21, : ,2 37,2 1,1 42,4 0,5 21, Normal 21, , : ,2 40,3 1,5 38,8 1 21, Normal 21, , : ,2 32 1,8 42,5 0,6 21, Normal 21, , : ,2 24,2 1,3 49,7 1,3 21, Normal 21, , : ,2 39,2 0,8 36,9 0,8 21, Normal 21, , : ,2 40,9 0,6 33,5 0 21, Normal 21, , : ,2 45 1,7 36,7 2,2 21, Normal 21, , : ,2 42,7 1 38,4 1 21, Normal 21, , : ,2 42,9 1,6 39,7 0,5 21, Normal 21, , : ,2 33,2 0,6 45,7 1,2 21, Normal 21, : ,2 43,5 1,6 33,7 0,5 21, Normal 21, , : ,2 30,3 2, , Normal 21, , : ,2 38,3 0,6 40,6 1,1 21, Normal 21, : ,2 41,4 1,1 36,7 0 21, Normal 21, , : ,2 41,9 0 39,4 1 21, Normal 21, : ,2 30,6 0,9 44,5 1,4 21, Normal 21, , : ,2 42 1,9 35,8 1,5 21, Normal 21, , : ,2 43,6 0 34,6 2,4 21, Normal 21, : ,2 39,8 0 42,7 1,4 21, Normal 21, : ,2 41,4 1,4 38,6 1 21, Normal 21, , : ,2 39,4 0,4 42,4 0 21, Normal 21, : ,2 39,2 0,4 37,6 0,4 21, Normal 21, : ,2 43,5 0,4 38,8 0,9 21, Normal 21, : ,2 37,1 1,7 40,5 0 21, Normal 21, , : ,2 41,7 0,4 40 0,4 21, Normal 21, : ,2 39,1 0 43,2 0 21, Normal 21, : ,4 38,9 0 44,2 0 21, Normal 21, : ,6 40,4 0,4 44,6 0 21, Normal 21, : ,6 38,9 0 44,7 1,8 21, Normal 21, : ,6 43,8 0,4 37,2 0,4 21, Normal 21, : ,6 42,8 0 44,1 0,9 21, Normal 21, : ,6 30,1 1,7 44,5 2,3 21, Normal 21, , : ,6 37,1 1,9 43,4 1,3 21, Normal 21, , : ,6 46,3 1,4 34,9 0,7 21, Normal 21, , : ,6 39,7 0 39,3 0,9 21, Normal 21, : ,6 45,1 0,4 39,6 0 21, Normal 21, : ,6 35,8 2,3 41,3 1,4 21, Normal 21, ,4 4 af 10

126 Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,6 41,5 0 42,9 1 21, Normal 21, : ,6 42,1 1 39,2 1 21, Normal 21, , : ,6 46,1 1,8 37,3 0,9 21, Normal 21, , : ,6 40,3 1,7 42,4 0,8 21, Normal 21, : ,6 35,3 0 45,1 0,7 21, Normal 21, : ,6 43,5 1,1 42,8 0,4 21, Normal 21, , : ,6 38,6 0,9 44 0,9 21, Normal 21, , : ,5 40,2 0,8 41,7 0,8 21, Normal 21, , : ,6 40,1 0,8 42 0,4 21, Normal 21, , : ,6 45,4 0,8 37,6 1,1 21, Normal 21, , : ,6 43,8 0,4 42,6 2 21, Normal 21, : ,6 38 0,4 46 0,8 21, Normal 21, : ,6 39,1 0,4 43,9 0,4 21, Normal 21, : ,6 42,1 0,5 37,7 0 21, Normal 21, : ,6 37,4 0 42,4 0,9 21, Normal 21, : ,6 36,8 1 43,6 1 21, Normal 21, , : ,6 42,2 1,1 40,1 0 21, Normal 21, , : ,6 42,3 0,5 38,5 1 21, Normal 21, : ,6 43,1 1,9 37,3 1 21, Normal 21, : , ,2 0, Normal : ,6 40,7 0,9 39,8 1,3 21, Normal 21, , : ,6 39,4 1,4 40,3 0 21, Normal 21, , : ,6 44,4 0,4 35,6 1,7 21, Normal 21, : ,6 43,3 0 43,3 1,2 21, Normal 21, : ,6 40,8 1,8 39 1,8 21, Normal 21, , : ,6 43 0,8 37,5 2 21, Normal 21, , : ,6 45,3 0,4 37,6 0,4 21, Normal 21, : ,6 39,9 0,8 38,8 0 21, Normal 21, , : ,6 42,2 0,4 41,4 1,5 21, Normal 21, : ,6 41,3 0,8 43,3 1,2 21, Normal 21, , : ,5 43,5 0,4 39,9 1,5 21, Normal 21, : ,6 37,6 0,4 46,3 1,2 21, Normal 21, : ,6 37,8 2 40,5 0,8 21, Normal 21, , : ,6 39,6 1,1 40,3 0,7 21, Normal 21, , : ,6 43,9 1,7 43,9 0,4 21, Normal 21, , : ,6 40,5 0 43,7 0,4 21, Normal 21, : ,6 38 1,6 42,4 0 21, Normal 21, , : ,6 37,7 1,3 44,3 0,5 21, Normal 21, , : ,6 35,5 0 47,4 0 21, Normal 21, : ,6 43,2 0,5 39 1,4 21, Normal 21, : ,6 45,1 1,5 39,2 1 21, Normal 21, , : ,6 34,8 1 45,6 1 21, Normal 21, , : ,6 41,3 1,5 35,7 1,5 21, Normal 21, , : ,6 39,1 1,4 40,9 2,3 21, Normal 21, , : ,6 40,4 0,4 42,5 0,9 21, Normal 21, : ,6 35,5 1,9 41,9 1,4 21, Normal 21, ,8 5 af 10

127 Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,6 34,6 0 48,1 0,5 21, Normal 21, : ,6 42,2 1 42,2 1 21, Normal 21, , : ,3 44,2 1,6 40,6 1,2 21, Normal 21, , : ,2 37,3 0,8 42,1 0,8 21, Normal 21, , : ,2 42,5 1,3 40,4 0,4 21, Normal 21, , : ,2 41,7 1,3 40,8 1,7 21, Normal 21, , : ,2 39 1,2 43,8 1,2 21, Normal 21, , : ,2 40,1 0,7 40,1 0,7 21, Normal 21, , : ,2 39 1,6 43,1 0 21, Normal 21, , : ,2 44,9 2,4 39,5 1,2 21, Normal 21, , : ,2 38,3 0,4 48 1,2 21, Normal 21, : ,2 44,3 0 42,4 1,5 21, Normal 21, : ,2 37, , Normal 21, , : ,2 40,4 1,2 43,6 0 21, Normal 21, , : ,2 32 1,3 45,9 0 21, Normal 21, , : ,2 39,1 0 38,1 1 21, Normal 21, : ,2 36, , Normal 21, : ,2 36,6 1,3 43,3 1,3 21, Normal 21, , : ,2 40,5 0,5 38 2,1 21, Normal 21, : ,2 41,2 0,5 41,2 0,5 21, Normal 21, : ,2 36,8 0,6 41,1 0,6 21, Normal 21, : ,2 39,6 1,1 42,4 1,1 21, Normal 21, , : ,2 38,4 1,5 39,8 1,5 21, Normal 21, , : ,2 37,4 1,6 46,7 0,5 21, Normal 21, , : ,2 37, , Normal 21, , : ,2 39,7 1,3 40,5 0,9 21, Normal 21, , : ,2 43,7 0,4 36,8 0,9 21, Normal 21, : ,2 40,5 0,9 44,7 0,9 21, Normal 21, , : ,2 44 2,1 37,6 0,9 21, Normal 21, , : ,2 45,4 0,7 38,5 1,5 21, Normal 21, , : ,2 44,3 1,1 43,9 0 21, Normal 21, , : ,2 42,4 2,3 43,1 0,4 21, Normal 21, , : ,2 45,7 0,7 38,8 0,4 21, Normal 21, , : ,2 37,2 0,6 45,6 1,3 21, Normal 21, : ,2 47 1,1 38,8 0 21, Normal 21, , : ,2 43,5 1,1 41,2 0 21, Normal 21, , : ,2 38,9 1,1 46,1 0,8 21, Normal 21, , : ,2 40,1 0,8 43,3 1,6 21, Normal 21, , : ,2 41,9 0,7 42,7 0,4 21, Normal 21, , : ,2 37,5 0,7 41,8 1,4 21, Normal 21, , : ,2 43,1 0,8 36,9 2 21, Normal 21, , : ,2 43,7 0,4 41,9 0,4 21, Normal 21, : ,2 35,3 2 42,1 1,6 21, Normal 21, , : ,2 37,5 1,5 42,8 0,5 21, Normal 21, , : ,2 33,8 1 43,7 2,4 21, Normal 21, , : ,2 40,3 1 41,7 2,9 21, Normal 21, af 10

128 Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,2 40,3 0,5 40,8 0,5 21, Normal 21, : ,2 44,7 2,3 35,8 0,5 21, Normal 21, , : ,2 39,1 2 40,6 2 21, Normal 21, , : ,2 42,1 0,9 40,2 1,9 21, Normal 21, , : ,2 43,7 0,5 43,7 1,4 21, Normal 21, : ,2 37,8 0,5 43,6 0 21, Normal 21, : ,2 36,5 2,3 46,9 0,9 21, Normal 21, , : ,2 39,75 1,8 40,8 0,7 21, Normail 21, : ,2 43,1 0 42,7 0,8 21, Normal 21, : ,2 37,2 1,2 45,6 1,2 21, Normal 21, , : ,2 43,3 0,8 41,2 2,1 21, Normal 21, , : ,2 41 1,7 41,8 0,4 21, Normal 21, , : ,2 40,2 2,1 42,7 0 21, Normal 21, , : ,2 42,8 0 42,8 1,1 21, Normal 21, : ,2 40,8 0,4 43 1,1 21, Normal 21, : ,2 41,5 0,8 43 0,4 21, Normal 21, , : ,2 43,3 0,4 43,3 1,2 21, Normal 21, : ,2 42,4 1,8 38,5 2,1 21, Normal 21, , : ,2 38,6 1,7 41 1,4 21, Normal 21, , : ,2 37,9 2,4 41,8 1,6 21, Normal 21, , : ,2 38,6 1,8 39,9 0,9 21, Normal 21, , : ,2 41,9 2,3 40,4 1,9 21, Normal 21, , : ,2 41,9 2 42,3 1,6 21, Normal 21, , : ,2 41,9 2,2 41,9 1,1 21, Normal 21, , : ,2 42,9 2,9 43,3 0,4 21, Normal 21, , : ,1 39,4 0,4 40,2 1,4 21, Normal 21, : ,1 37,8 1,2 46,1 0,8 21, Normal 21, , : ,1 45,2 0,7 40,5 0,4 21, Normal 21, , : ,1 43,5 0,7 41,5 0 21, Normal 21, , : ,1 40,7 0,7 46,2 2,4 21, Normal 21, , : ,1 42,2 1,1 42,2 0,4 21, Normal 21, , : ,1 47,4 1,4 37,7 0,7 21, Normal 21, , : ,1 38, ,7 21, Normal 21, , : ,1 42,1 1,9 41,1 0,6 21, Normal 21, , : ,2 44,7 1,3 39,3 1,6 21, Normal 21, , : ,2 39,6 1 46,1 0,4 21, Normal 21, , : ,2 43,7 1,3 39,9 1,9 21, Normal 21, , : ,2 39,5 0,9 46,2 0,3 21, Normal 21, , : ,2 41,2 1 44,5 0,7 21, Normal 21, , : ,2 40,5 1,5 42,3 1,1 21, Normal 21, : ,2 40,4 1,8 44,2 0 21, Normal 21, , : ,2 42,9 2 40,6 1 21, Normal 21, , : ,2 37,2 1,4 46,5 0,4 21, Normal 21, : ,2 42,9 2,8 42,9 0,4 21, Normal 21, , : ,2 39 1,5 44,1 0,4 21, Normal 21, , : ,4 41,7 1,7 39,3 1,7 21, Normal 21, ,5 7 af 10

129 Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,5 40,1 1,5 36,8 1,5 21, Normal 21, , : ,6 39,8 1,5 45,6 2,2 21, Normal 21, , : ,5 39,4 2,1 42,1 1 21, Normal 21, , : ,5 39,5 1 45,6 1,4 21, Normal 21, , : ,5 46,2 1,7 37,9 1,4 21, Normal 21, , : ,5 40,3 0,7 44 0,7 21, Normal 21, , : ,5 39,9 1,1 42,8 2,1 21, Normal 21, , : ,5 43,3 1,1 43,3 1,4 21, Normal 21, , : ,5 37,9 1,4 45,5 0,7 21, Normal 21, , : ,6 41,2 2,3 40,5 2,3 22, Normal 22, : ,6 40,3 1,3 44,4 0,4 23, Normal 23, , : ,6 37,6 2,9 41,7 1,3 23, Normal 23, , : ,6 41,6 1,3 39,8 0,4 23, Normal 23, , : ,6 37 2,8 40,6 0,4 23, Normal 23, , : ,6 38,4 1,3 44,2 1,3 23, Normal 23, , : ,6 34,8 2 45,8 1 23, Normal 23, Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,3 38,6 2,6 26,8 2 22, Sniff 22, : ,6 48,9 0 24,8 1,5 21, Sniff 21, : ,6 40,8 1,2 34,9 0 21, Sniff 21, , : ,6 39,2 1 39, Normal , : ,6 35,2 1,1 40,7 1, Normal , : ,6 42,3 1,8 33,9 0 20, Normal 20, , : ,6 33,2 0,5 39,6 1 20, Normal 20, : ,6 35,1 0,5 42 0,5 20, Normal 20, : ,6 35,3 0,6 44 0,6 20, Normal 20, : ,6 32,4 1,7 48,3 0 20, Normal 20, , : ,6 38,3 0,6 40,6 0 20, Normal 20, : ,6 43 0,6 31,3 0,6 20, Normal 20, , : ,6 39,7 1,1 40,8 0,5 20, Normal 20, , : ,6 33,1 0,7 44,6 0,7 20, Normal 20, , : ,6 38,2 3 37,7 0,6 20, Normal 20, , : ,6 35,6 1,1 44,5 0 20, Normal 20, , : ,6 38,2 2 34,2 1,3 20, Normal 20, , : ,6 43,5 2,6 37,2 0,5 20, Normal 20, , : ,6 41,5 0,6 38,3 0 20, Normal 20, , : ,6 37,2 1,1 46,1 0 20, Normal 20, , : ,6 42,7 1,1 42,2 0 20, Normal 20, , : ,6 34,1 1,2 45,9 1,2 20, Normal 20, , : ,6 39,2 1,1 36 0, Normal , : ,6 43,4 0,9 38,8 0, Normal , : ,6 31,8 0,5 41,7 1,6 21, Normal 21, : ,6 37,8 1,6 41 0,5 21, Normal 21, , : ,6 42,3 1,4 38,2 1,4 21, Normal 21, , : ,6 34,5 2,1 46,9 1 21, Normal 21, ,6 8 af 10

130 Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,6 38,2 0 34,8 1,5 21, Normal 21, : ,6 39,4 1 42,3 0 21, Normal 21, , : ,6 34,4 0,5 42,1 1,4 21, Normal 21, : ,6 36,9 1,6 39,5 0,5 21, Normal 21, , : ,6 33,3 1,3 42,5 0,4 21, Normal 21, , : ,6 41,2 0,5 41,2 0 21, Normal 21, : ,6 42,2 1 38,9 0,5 21, Normal 21, , : ,6 35,9 1,8 42,5 0,5 21, Normal 21, , : ,6 41,5 0 41,5 0,5 21, Normal 21, : ,6 42,1 0,5 36,5 0,9 21, Normal 21, : ,6 40,9 1,8 40,9 0,9 21, Normal 21, , : ,3 41,2 1,8 38,6 0,5 21, Normal 21, : ,2 35,5 0,8 46,1 0,8 21, Normal 21, , : ,2 42,1 0,9 37,5 0,9 21, Normal 21, , : ,2 40,5 1 38,6 0,5 21, Normal 21, , : ,2 38,9 0 39,5 1,3 21, Normal 21, : ,2 32,8 2,4 42,7 1,2 21, Normal 21, , : ,2 34,2 0 46,3 1,4 21, Normal 21, : ,2 34,6 0 33,3 0 21, Normal 21, : ,3 37,1 1,2 37,1 0 21, Normal 21, , : ,6 35 2,8 36,7 0 21, Normal 21, : ,6 37,3 1,8 40,8 1,2 21, Normal 21, : ,6 39,6 0,6 35,9 1,3 21, Normal 21, , : ,6 44,6 2,7 31,5 0,6 21, Normal 21, , : ,6 45,3 2,2 34,1 0 21, Normal 21, , : ,6 37,7 1,1 38,8 0 21, Normal 21, , : ,6 40,5 1,4 40,9 0,9 21, Normal 21, , : ,6 39,7 2,8 40,7 0,5 21, Normal 21, : ,6 30,6 2,4 37,1 3 22, Normal 22, , : ,6 36,6 2,3 37,2 1,8 23, Normal 23, , : ,6 34,1 1,7 40,5 0,6 23, Normal 23, : ,6 37,9 2,9 42,9 0,7 23, Normal 23, , : ,6 37,3 0,7 37,3 0,7 22, Normal 22, , : ,6 39 1,8 36,1 1,8 22, Normal 22, , : ,6 33,5 0,6 38,4 0,6 21, Normal 21, , : ,6 36,4 0 39,2 0,7 21, Normal 21, : ,6 35,8 0,7 30,4 3,4 21, Normal 21, , : ,6 28,4 1,6 35,4 3,9 21, Normal 21, , : ,6 33,1 1,8 34,8 0 21, Normal 21, , : ,6 27 3,2 31,8 1,6 21, Normal 21,3 99,7 17, : ,6 30,9 0 30,9 1,6 21, Normal 21, : ,6 31, ,6 21, Normal 21, : ,6 32,5 1,7 37,5 0 21, Normal 21, , : ,6 43,5 1,5 27,5 0,7 21, Normal 21, , : ,6 33,6 1,3 39,5 0 21, Normal 21, , : ,6 31,4 0,7 37,9 0,7 21, Normal 21, ,925 9 af 10

131 Full date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : ,6 33,1 1,3 33,8 2 21, Normal 21, , : ,6 32,6 0,7 38,3 0,7 21, Normal 21, , : ,6 35,1 1,8 33,9 0 21, Normal 21, , : ,6 31,7 1,4 44,8 0,7 21, Normal 21, , : ,6 35,6 1,4 34,3 0,7 21, Normal 21, , : ,6 29,7 1,8 41,9 0,6 21, Normal 21, , : ,6 36,6 0 32,7 0 21, Normal 21, : ,6 38,9 1,5 36,7 0,7 21, Normal 21, , : ,6 38,1 1,6 30,2 0 21, Normal 21, , : ,6 35,1 0,9 34,2 0 21, Normal 21, , : ,6 34,3 0 40,8 0,9 21, Normal 21, : ,6 37,8 1,7 31,9 2,5 21, Normal 21, , : ,6 34,4 1,5 29,8 0,8 21, Normal 21, , : ,6 36,8 3,2 34,4 1,6 21, Normal 21, , : ,6 29,7 1,8 40,6 0,9 21, Normal 21, , : ,6 37,2 1,9 31,4 0 21, Normal 21,3 98,4 7, : ,6 30,8 0,8 37,5 0,8 21, Normal 21, , : ,6 38,9 0 29,5 2, Normal : ,6 37,6 4 33,6 2,4 21, Normal 21, , : ,6 41,1 0,6 38,7 0,6 21, Normal 21, , : ,6 41,2 0,7 39,9 0,7 21, Normal 21, , : ,6 38,5 2,7 38,5 1,4 21, Normal 21, , : ,6 37,1 2,5 39,6 1,3 21, Normal 21, , : ,6 38,4 1,8 34,8 0 21, Normal 21, , : ,6 36,6 1,2 35,4 1,8 21, Normal 21, , : ,6 35,6 0,6 39 1,1 21, Normal 21, , : ,6 37,4 0 38,6 0,6 21, Normal 21, : ,6 45,8 1,1 34,6 0,5 21, Normal 21, , : ,6 37,7 1,1 41,5 1, Normal , : ,6 36,9 1,8 41,7 1, Normal , : ,6 42,3 1,5 37,5 0, Normal , : ,6 39,2 2,9 39,7 0, Normal , : , Normal , : ,6 37 1,6 34,4 1, Normal , : ,6 46,1 0,5 38,2 2, Normal af 10

132 9 Data fra RAD7 detektor målinger under gulv

133 RAD7 MÅLINGER AF RADONKONCENTRATION UNDER GULV Ved skift til vintertid angivnes værdier for kl. 03:17 som middelværdier af timerne sommertid og vintertid Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Sniff 18, : Sniff 19, : Sniff : Normal 21, : Normal 21, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 23, : Normal 23, : Normal 23, : Normal 23, : Normal 23, : Normal 23, : Normal 22, : Normal 23, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, af 10

134 Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 22, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, af 10

135 Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, af 10

136 Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, af 10

137 Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, , : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, , : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, , : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, af 10

138 Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, , : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, af 10

139 Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, , : Normal 21, , : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Sniff 20, : Sniff 20, : Sniff 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, af 10

140 Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal 20, : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal 21, : Normal 21, : Normal : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal 21, : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal 21, : Normal : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, af 10

141 Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal 21, : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal 21, : Normal 21, : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal 21, : Normal : Normal af 10

142 Full Date Test # Total Counts Live Time % Counts (A) % Counts (B) % Counts (C) % Counts (D) Temp. RH Radon Uncertainty Mode Converted Temp. (C) Corrected Radon (Bq/m³) Corrected Thoron (Bq/m³) : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal : Normal af 10

143 10 Data fra diver og baro diver

144 DIVER OG BARODIVER Tryk, temperatur og vandstandsmålinger i boring Målepunkt for diver: 2,67 m under terræn Målepunkt for barodiver: 0,4 m under terræn Diver'en var nedsænket i boringen under grundvandsspejlet, mens barodiveren var nedsænket i boringen over grundvandsspejlet Ved skift til vintertid angivnes værdier for ca. kl. 02:37 som som middelværdier af tiden ca. 02:07 02:37 sommertid og 02:07 02:37 vintertid og værdierne for ca kl. 03:07 som middelværdier af ca. 02:37 03:07 sommertid og 02:37 03:07 vintertid Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,6 12, : ,4 8,31 58,2 2, : , : ,9 8,33 58,1 2, : ,6 12, : ,6 8, , : ,8 12, : ,4 8,35 59,4 2, : ,6 12, : ,2 8,35 59,4 2, : ,8 12, : ,6 8,37 60,2 2, : ,8 12, : ,4 8,38 60,4 2, : ,9 12, : ,8 8,38 61,1 2, : ,4 12, : ,38 62,4 2, : ,4 12, : ,4 63,4 2, : ,2 12, : ,5 8,43 63,7 2, : ,8 12, : ,9 8,47 64,9 2, : ,9 12, : ,8 8,48 66,1 2, : ,6 12, : ,9 8,5 66,7 2, : ,9 12, : ,8 8,48 68,1 1, : ,1 12, : ,5 8,5 69,6 1, : ,6 12, : ,7 8,5 69,9 1, : ,6 12, : ,1 8,5 70,5 1, : , : ,7 8,5 71,3 1, : ,9 12, : ,5 8,47 72,4 1, : ,9 12, : ,7 8,46 72,2 1, : ,8 12, : ,3 8,43 73,5 1, : ,2 12, : ,9 8,44 74,3 1, : ,9 12, : ,9 8, , : ,6 12, : ,6 8, , : ,3 12, : ,6 8,45 75,7 1, : ,4 12, : ,3 8,47 76,1 1, : ,7 12, : ,1 8,53 76,6 1, : ,7 12, : ,5 8,6 77,2 1, : ,8 12, : ,6 8,69 77,2 1, : ,1 12, : ,1 8, , : ,5 12, : ,3 8,91 78,2 1, : ,2 12, : ,3 9 77,9 1, : ,6 12, : ,8 9,08 78,8 1, : ,8 12, : ,9 9,13 78,9 1, : ,8 12, : ,7 9,18 79,1 1, : ,6 12, : ,6 9, , : ,9 12, : ,4 9,25 79,5 1, : ,8 12, : ,9 9,28 78,9 1, : ,9 12, : ,3 78,9 1, : , : , , : ,6 12, : ,8 9,3 78,8 1, : ,8 12, : ,1 9,29 78,7 1, : ,6 12, : ,7 9,28 78,9 1, : ,4 12, : ,6 9,25 78,8 1, : ,6 12, : ,6 9, , : ,5 12, : ,9 9,22 78,6 1, : ,1 12, : ,5 9,2 78,6 1, : ,2 12, : ,9 9,18 78,3 1, : ,8 12, : ,17 77,8 1, : , : ,6 9,14 78,4 1, : , : ,6 9,14 78,4 1, : ,8 12, : ,6 9,1 78,2 1, : ,3 12, : ,7 9,1 77,6 1, : ,7 12, : ,8 9,08 77,9 1, : , : ,4 9,03 77,6 1, : ,8 12, : ,8 9, , : ,4 12, : ,6 8,99 76,8 1, : ,4 12, : ,1 8,96 76,3 1, : ,1 12, : ,9 8,95 76,2 1, : , : ,8 8,92 76,2 1, : ,8 12, : ,9 8,89 75,9 1, : ,7 12, : ,86 75,7 1, : ,7 12, : ,3 8,84 75,4 1, : ,4 12, : ,9 8,8 74,5 1, : , : ,1 8,78 73,9 1,931 1 af 18

145 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,2 12, : ,77 74,2 1, : ,4 12, : ,7 8,76 73,7 1, : ,2 12, : ,2 8, , : , : ,6 8,74 73,4 1, : ,8 12, : ,9 8,72 72,9 1, : ,9 12, : ,7 8,68 73,2 1, : ,4 12, : ,3 8,62 73,1 1, : ,3 12, : ,7 8,59 72,6 1, : ,4 12, : ,8 8,59 74,6 1, : ,5 12, : ,4 8,62 75,1 1, : , : ,8 8,62 76,2 1, : ,9 12, : ,9 8, , : , : ,3 8,63 77,7 1, : ,2 12, : ,3 8,64 77,9 1, : ,2 12, : ,7 8,62 78,5 1, : ,3 12, : ,9 8,63 79,4 1, : ,5 12, : ,8 8,6 79,7 1, : ,4 12, : ,2 8,6 80,2 1, : ,2 12, : ,2 8, , : ,6 12, : ,8 8,54 80,8 1, : ,1 12, : ,9 8,54 81,2 1, : ,2 12, : ,9 8,51 81,3 1, : , : , , : ,2 12, : ,9 8,42 82,3 1, : ,3 12, : ,4 8,41 81,9 1, : ,8 12, : ,7 8,36 82,1 1, : ,5 12, : ,2 8,29 82,3 1, : ,2 12, : ,3 8,24 82,9 1, : ,6 12, : ,9 8,2 82,7 1, : , : ,7 8,13 83,3 1, : ,2 12, : ,1 8,08 83,1 1, : ,8 12, : ,04 83,8 1, : ,8 12, : ,1 7,96 83,7 1, : ,8 12, : ,3 7,89 83,5 1, : , : ,7 7,84 83,3 1, : ,2 12, : ,9 7,78 83,3 1, : ,3 12, : ,8 7,72 83,5 1, : ,3 12, : ,7 7,66 83,6 1, : ,9 12, : ,6 7,59 83,3 1, : ,9 12, : ,7 7,53 83,2 1, : ,4 12, : ,4 7, , : ,6 12, : ,2 7,41 83,4 1, : ,2 12, : ,4 7,38 82,8 1, : ,9 12, : ,5 7,34 82,4 1, : ,6 12, : ,6 7, , : ,4 12, : ,7 7,21 82,7 1, : ,2 12, : ,8 7,18 82,4 1, : ,7 12, : ,13 82,7 1, : , : ,9 7,08 83,1 1, : , : ,4 7,04 82,6 1, : ,6 12, : ,4 7,01 82,2 1, : ,3 12, : ,4 6,98 81,9 1, : ,6 12, : ,5 6,93 82,1 1, : ,4 12, : ,6 6,92 81,8 1, : , : ,7 6,9 81,3 1, : ,8 12, : ,7 6,92 81,1 1, : ,1 12, : ,2 6,95 80,9 1, : ,1 12, : ,3 7,05 80,8 1, : ,6 12, : ,5 7,11 81,1 1, : ,6 12, : ,2 80,6 1, : ,5 12, : ,6 7,32 81,9 1, : ,6 12, : ,39 81,6 1, : , : ,1 7,5 81,9 1, : ,2 12, : ,3 7,56 81,9 1, : ,8 12, : ,2 7,59 82,6 1, : ,4 12, : ,2 7,65 83,2 1, : ,4 12, : ,5 7,7 87,9 1, : ,8 12, : ,2 7,71 89,6 1, : ,7 12, : ,6 7,74 90,1 1, : ,3 12, : ,4 7,72 89,9 1, : , : ,4 7,74 89,6 1, : ,5 12, : ,8 7,71 89,7 1, : , : ,8 7,71 89,2 1, : ,4 12, : ,9 7,68 89,5 1, : , : ,6 7,63 89,4 1, : ,1 12, : ,5 7,6 89,6 1,774 2 af 18

146 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,2 12, : ,6 89,2 1, : , : ,6 7,56 90,4 1, : ,5 12, : ,2 7,54 90,3 1, : ,8 12, : ,4 7,53 90,4 1, : ,9 12, : ,6 7,52 90,3 1, : ,2 12, : ,4 7,5 90,8 1, : ,4 12, : ,4 7, , : ,6 12, : ,5 7,43 91,1 1, : ,7 12, : ,5 7,44 91,2 1, : ,8 12, : ,6 7,42 91,2 1, : ,7 12, : ,6 7,4 91,1 1, : ,7 12, : ,5 7,39 91,2 1, : ,4 12, : ,4 7, , : ,2 12, : ,4 7,33 91,8 1, : ,8 12, : ,3 7,31 91,5 1, : ,2 12, : ,4 7,26 91,8 1, : ,8 12, : ,4 7,24 91,4 1, : ,4 12, : ,22 91,4 1, : ,1 12, : ,2 91,1 1, : ,8 12, : ,8 7, , : ,3 12, : ,3 7, , : ,7 12, : ,1 7,1 90,6 1, : ,2 12, : ,9 7,06 90,3 1, : , : ,5 7,03 90,5 1, : ,6 12, : ,2 7,02 89,4 1, : ,6 12, : ,6 7, , : ,3 12, : , , : , : ,4 7,02 88,6 1, : , : ,8 7,04 88,2 1, : , : ,6 7,1 88,4 1, : , : ,7 7,16 88,3 1, : ,2 12, : ,8 7,26 87,4 1, : ,4 12, : ,7 7,33 87,7 1, : ,4 12, : ,7 7,44 87,7 1, : ,6 12, : ,9 7,51 87,7 1, : ,4 12, : ,58 87,4 1, : ,6 12, : ,2 7,64 87,4 1, : ,1 12, : ,7 7,66 87,4 1, : , : ,9 7,68 87,1 1, : ,8 12, : ,6 7,72 87,2 1, : ,4 12, : ,2 7,76 87,2 1, : ,2 12, : ,5 7,78 87,7 1, : ,2 12, : ,7 7,8 87,5 1, : ,8 12, : ,8 87,8 1, : ,2 12, : ,1 7,81 88,1 1, : ,1 12, : ,7 7,82 88,4 1, : ,4 12, : ,2 7,81 88,2 1, : ,2 12, : ,5 7,79 88,7 1, : ,6 12, : ,5 7,78 88,1 1, : ,2 12, : ,78 89,2 1, : ,9 12, : ,2 7,77 89,7 1, : ,3 12, : ,5 7,77 89,8 1, : , : ,4 7,75 90,6 1, : ,1 12, : ,1 7, , : ,2 12, : ,2 7, , : ,2 12, : ,74 92,2 1, : ,4 12, : ,9 7,77 92,5 1, : ,3 12, : ,6 7,77 92,7 1, : , : ,6 7,78 93,4 1, : ,5 12, : ,4 7,81 94,1 1, : ,5 12, : ,2 7,83 94,3 1, : , : ,3 7,82 94,7 1, : ,2 12, : ,7 7,84 95,5 1, : ,3 12, : ,6 7,85 95,7 1, : ,2 12, : ,5 7,86 95,7 1, : ,7 12, : ,4 7,88 96,3 1, : ,3 12, : ,8 7,88 96,5 1, : ,6 12, : ,2 7,87 96,4 1, : ,4 12, : ,7 7,91 96,7 1, : ,1 12, : ,8 7,92 97,3 1, : ,4 12, : ,2 7,91 98,2 1, : ,6 12, : ,2 7,93 99,4 1, : , : ,2 7,96 99,8 1, : ,1 12, : ,6 7,98 100,5 1, : ,4 12, : ,4 7, , : ,7 12, : ,4 8,05 102,3 1,647 3 af 18

147 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,1 12, : ,1 8, , : ,5 12, : ,5 8, , : ,8 12, : ,3 8,11 104,5 1, : , : ,3 8,14 104,7 1, : ,9 12, : ,1 8,2 104,8 1, : ,8 12, : ,6 8,21 105,2 1, : ,8 12, : ,7 8,26 106,1 1, : ,8 12, : ,6 8,28 106,2 1, : ,1 12, : ,5 8,29 106,6 1, : , : ,2 8,33 106,8 1, : ,5 12, : ,5 8, , : ,8 12, : ,5 8,37 108,3 1, : , : ,1 8,39 108,9 1, : ,4 12, : ,9 8,39 108,5 1, : ,3 12, : ,6 8,42 109,7 1, : ,3 12, : ,2 8,4 110,1 1, : ,2 12, : ,7 8,39 110,5 1, : ,3 12, : ,8 8,38 110,5 1, : ,7 12, : ,2 8,4 111,5 1, : ,1 12, : ,8 8,37 112,3 1, : ,4 12, : ,4 8, , : ,1 12, : ,1 8, , : ,2 12, : ,4 8,29 114,8 1, : , : ,2 8,3 115,8 1, : ,9 12, : ,8 8,28 117,1 1, : ,6 12, : ,4 8,26 118,2 1, : ,1 12, : ,24 119,1 1, : , : ,6 8,14 122,4 1, : ,5 12, : ,5 8, , : ,7 12, : , ,5 1, : , : ,5 7,72 141,5 1, : ,2 12, : ,5 7,69 145,7 1, : ,6 12, : ,2 7,62 152,4 1, : ,2 12, : ,1 7,65 159,1 1, : ,6 12, : ,2 7,71 161,4 1, : ,5 12, : ,4 7,76 163,1 1, : , : ,7 7,84 164,3 1, : ,6 12, : ,7 7,9 164,9 1, : ,3 12, : ,9 165,3 1, : ,1 12, : ,7 7,9 165,4 1, : ,7 12, : ,2 7,87 166,5 1, : ,7 12, : ,84 168,7 0, : , : ,4 7,84 169,6 0, : ,7 12, : ,82 169,7 0, : ,8 12, : ,8 170,8 0, : ,7 12, : ,2 7,8 171,5 0, : ,1 12, : ,7 7,82 171,4 0, : , : ,7 7,81 171,3 0, : ,1 12, : ,2 7,81 171,9 0, : ,6 12, : ,6 7, , : ,9 12, : ,9 7, , : , : ,4 7,83 172,6 0, : ,9 12, : ,3 7,83 172,6 0, : ,7 12, : ,8 7,83 172,9 0, : ,5 12, : ,6 7,84 172,9 0, : ,7 12, : ,86 173,7 0, : ,2 12, : ,1 7,86 173,1 0, : ,9 12, : ,6 7,84 173,3 0, : ,6 12, : ,2 7,84 173,4 0, : , : ,3 7,83 173,7 0, : ,4 12, : ,4 7, , : ,7 12, : ,9 7,82 173,8 0, : ,8 12, : ,4 7,8 174,4 0, : ,4 12, : ,1 7,79 174,3 0, : , : ,4 7,74 174,6 0, : , : ,9 7,72 174,1 0, : ,4 12, : ,3 7,71 174,1 0, : ,2 12, : ,1 7,71 174,1 0, : ,3 12, : ,4 7,68 173,9 0, : ,6 12, : ,2 7,66 173,4 0, : ,1 12, : ,5 7,66 173,6 0, : ,6 12, : ,8 7,6 173,8 0, : ,8 12, : ,8 7, , : , : ,5 7,56 173,5 0, : ,7 12, : ,7 7, , : ,7 12, : ,1 7,51 173,6 0,934 4 af 18

148 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,7 12, : ,6 7,49 173,1 0, : , : ,5 7,43 173,5 0, : ,8 12, : ,6 7,42 173,2 0, : ,6 12, : ,1 7,36 173,5 0, : ,5 12, : ,3 7,32 173,2 0, : ,2 12, : ,4 7,29 172,8 0, : ,8 12, : ,22 172,8 0, : ,2 12, : ,1 7,18 173,1 0, : ,2 12, : ,7 7,16 172,5 0, : ,4 12, : ,2 7,08 172,2 0, : ,7 12, : ,6 7,05 172,1 0, : ,8 12, : ,6 6,99 172,2 0, : ,8 12, : ,7 6,96 172,1 0, : ,1 12, : ,2 6,87 171,9 0, : ,5 12, : ,7 6,84 171,8 0, : ,9 12, : ,8 6,81 172,1 0, : ,2 12, : ,7 6,8 172,5 0, : ,9 12, : ,8 6,74 172,1 0, : ,6 12, : ,69 171,6 0, : ,4 12, : ,6 6,74 171,8 0, : ,1 12, : ,7 6,74 171,4 0, : ,8 12, : ,7 6,78 171,1 0, : ,8 12, : ,2 6,82 171,6 0, : ,4 12, : ,1 6,89 171,3 0, : ,3 12, : ,5 6,95 171,8 0, : ,4 12, : ,2 7,02 171,2 0, : , : ,5 7,1 171,5 0, : , : ,6 7,13 171,4 0, : ,5 12, : ,15 171,5 0, : ,4 12, : ,9 7,2 172,5 0, : ,8 12, : ,5 7,26 172,3 0, : ,6 12, : ,1 7,26 172,5 0, : ,8 12, : ,7 7,26 172,1 0, : , : ,7 7,26 172,3 0, : ,2 12, : ,3 7,25 171,9 0, : ,5 12, : ,3 7,26 172,2 0, : ,5 12, : ,8 7,22 171,7 0, : ,9 12, : ,17 171,9 0, : ,2 12, : ,6 7,11 171,6 0, : ,4 12, : ,7 7,08 171,7 0, : ,8 12, : ,3 7,06 171,5 0, : ,1 12, : ,4 7,04 171,7 0, : ,1 12, : ,9 6,98 171,2 0, : ,5 12, : ,2 6,96 171,3 0, : ,5 12, : ,8 6,91 170,7 0, : ,6 12, : ,8 6,88 170,8 0, : ,3 12, : ,8 6,86 170,5 0, : ,6 12, : ,7 6,75 170,9 0, : ,6 12, : ,9 6,75 170,7 0, : ,4 12, : ,3 6,7 170,1 0, : ,4 12, : ,5 6,68 169,9 0, : ,1 12, : ,2 6,6 170,9 0, : ,7 12, : ,5 6,57 170,2 0, : ,1 12, : ,9 6,54 170,2 0, : ,6 12, : ,6 6, , : ,9 12, : ,44 169,9 0, : ,6 12, : ,9 6,39 169,7 0, : ,2 12, : ,1 6,35 170,1 0, : , : ,5 6,3 169,5 0, : ,4 12, : ,6 6,24 169,8 0, : ,4 12, : ,7 6,22 169,7 0, : ,2 12, : ,7 6,2 169,5 0, : ,6 12, : ,14 169,6 0, : , : ,8 6,08 169,2 0, : ,2 12, : ,08 169,2 0, : , : , , : , : ,7 6,06 168,3 0, : , : ,2 6,08 168,8 0, : ,6 12, : ,5 6,08 169,1 0, : , : ,6 6,14 168,4 0, : , : ,4 6,2 168,6 0, : , : ,6 6,28 168,4 0, : ,2 12, : ,6 6,35 168,6 0, : ,9 12, : ,2 6,44 168,7 0, : ,9 12, : ,8 6,51 169,1 0, : ,8 12, : ,58 168,8 0,982 5 af 18

149 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,6 12, : ,1 6,68 168,5 0, : ,1 12, : ,71 168,1 0, : ,2 12, : ,7 6,75 168,5 0, : ,8 12, : ,9 6,8 167,9 0, : ,2 12, : ,6 6,84 168,6 0, : ,1 12, : ,8 6,89 168,3 0, : ,4 12, : ,5 6,9 168,9 0, : , : ,2 6,9 168,8 0, : ,1 12, : ,9 169,1 0, : ,6 12, : ,2 6,9 168,4 0, : ,8 12, : ,93 168,8 0, : ,6 12, : ,6 6, , : ,4 12, : ,7 6,95 168,7 0, : ,4 12, : ,1 6,94 169,3 0, : ,2 12, : ,2 6, , : , : ,7 6,96 169,3 0, : ,9 12, : ,1 6,98 169,8 0, : ,5 12, : ,3 6,99 169,2 0, : ,5 12, : ,9 6,99 169,6 0, : ,4 12, : ,4 0, : ,4 12, : ,2 7,02 170,2 0, : ,4 12, : ,9 7,03 169,5 0, : ,9 12, : ,1 7,05 169,8 0, : ,6 12, : ,6 7, , : ,4 12, : ,2 7,06 170,2 0, : ,1 12, : ,6 7,07 170,5 0, : ,7 12, : ,9 7,07 170,8 0, : ,2 12, : ,4 7,07 170,8 0, : ,8 12, : ,08 170,8 0, : ,6 12, : ,1 7,08 170,5 0, : ,5 12, : ,5 7, , : ,1 12, : ,08 171,1 0, : ,8 12, : ,5 7,08 172,3 0, : ,6 12, : ,3 7,1 174,3 0, : , : ,4 7,08 175,6 0, : ,1 12, : ,1 7, , : ,8 12, : ,5 7,08 176,3 0, : ,2 12, : ,5 7,06 175,7 0, : , : , , : ,2 12, : ,8 7,08 175,4 0, : ,4 12, : ,6 7,1 175,8 0, : ,4 12, : ,11 175,4 0, : , : ,5 7,11 175,5 0, : ,9 12, : ,4 7,13 175,5 0, : ,8 12, : ,3 7,14 175,5 0, : ,5 12, : ,3 7,16 175,2 0, : ,8 12, : ,4 7,2 175,4 0, : ,5 12, : ,9 7,22 175,6 0, : ,5 12, : ,1 7,26 175,4 0, : ,6 12, : ,9 7,3 175,7 0, : , : ,4 7,33 175,6 0, : ,2 12, : ,3 7,35 175,9 0, : ,3 12, : ,5 7,42 175,8 0, : ,9 12, : ,9 7, , : ,2 12, : ,1 7,51 175,1 0, : ,9 12, : ,51 174,9 0, : , : ,9 7,56 175,1 0, : ,8 12, : ,9 7,63 174,9 0, : ,3 12, : ,66 175,3 0, : ,2 12, : ,5 7,69 174,7 0, : ,4 12, : ,1 7,71 175,3 0, : ,3 12, : ,2 7,77 175,1 0, : ,6 12, : ,6 7, , : ,3 12, : ,5 7,83 174,8 0, : ,2 12, : ,3 7,82 174,9 0, : , : ,1 7,84 174,9 0, : ,8 12, : ,89 174,8 0, : ,6 12, : ,87 174,6 0, : ,8 12, : ,1 7,87 174,7 0, : ,1 12, : ,4 7,89 174,7 0, : ,5 12, : ,9 7,89 175,6 0, : ,1 12, : ,7 7,9 175,4 0, : ,8 12, : ,5 7,92 175,3 0, : ,6 12, : ,2 7,93 175,4 0, : ,6 12, : ,3 7,96 175,3 0, : ,7 12, : ,7 7, ,91 6 af 18

150 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,9 12, : ,9 7, , : ,5 12, : ,5 8, , : , : ,3 8,05 175,7 0, : ,4 12, : ,4 8, , : ,5 12, : ,9 8,06 175,6 0, : ,1 12, : ,8 8,06 175,3 0, : ,4 12, : ,2 8,08 175,2 0, : ,6 12, : ,2 8,08 175,4 0, : ,3 12, : ,1 8,12 175,2 0, : ,6 12, : ,1 8,13 176,5 0, : ,2 12, : ,2 8, , : ,8 12, : ,8 8, , : ,8 12, : ,3 8,24 175,5 0, : ,8 12, : ,8 8, , : ,1 12, : ,4 8,26 175,7 0, : ,2 12, : ,8 8,29 175,4 0, : ,2 12, : ,7 8,32 175,5 0, : ,2 12, : ,34 175,2 0, : ,4 12, : ,1 8,39 175,3 0, : ,4 12, : ,8 8,43 174,6 0, : ,9 12, : ,8 8,44 175,1 0, : ,3 12, : ,2 8,45 175,1 0, : ,6 12, : ,2 8,48 175,4 0, : , : ,3 8,48 175,7 0, : ,5 12, : ,9 8,53 175,6 0, : ,4 12, : ,53 175,4 0, : ,5 12, : ,2 8,52 175,3 0, : ,4 12, : ,4 8, , : ,5 12, : ,4 8,5 175,1 0, : ,3 12, : ,5 8,47 175,8 0, : , : ,8 8,47 175,2 0, : ,2 12, : ,9 8,43 175,3 0, : ,2 12, : ,9 8,43 175,3 0, : ,9 12, : ,9 8, , : ,7 12, : ,5 8,41 175,2 0, : ,6 12, : ,4 8,38 175,2 0, : ,8 12, : ,5 8,36 175,3 0, : ,8 12, : ,35 175,8 0, : ,6 12, : ,1 8,31 175,5 0, : ,2 12, : ,7 8,29 175,5 0, : ,4 12, : ,6 8,28 175,8 0, : , : ,7 8,24 175,3 0, : ,9 12, : ,7 8,22 175,2 0, : ,2 12, : ,1 8,2 175,1 0, : ,4 12, : ,1 8,2 175,3 0, : ,8 12, : ,6 8,2 175,2 0, : ,7 12, : ,2 8,2 175,5 0, : ,3 12, : ,3 8, , : ,3 12, : ,1 8,19 175,2 0, : ,4 12, : ,4 8, , : ,2 12, : ,3 8,2 174,9 0, : ,4 12, : ,4 8, , : , : ,2 8,2 175,8 0, : ,9 12, : ,2 8,21 174,7 0, : ,2 12, : ,7 8,24 175,5 0, : ,4 12, : ,23 175,4 0, : ,3 12, : ,2 8,24 175,1 0, : ,7 12, : ,6 8,29 175,1 0, : ,6 12, : ,3 8,33 175,3 0, : ,3 12, : ,6 8,36 174,7 0, : ,6 12, : ,8 8,39 174,8 0, : ,8 12, : ,8 8, , : ,5 12, : ,45 174,5 0, : , : ,6 8,52 175,4 0, : ,8 12, : ,1 8,56 174,7 0, : ,4 12, : ,5 8,59 174,9 0, : ,4 12, : ,2 8,62 175,2 0, : ,5 12, : ,4 8,67 175,1 0, : ,2 12, : ,72 175,2 0, : ,7 12, : ,6 8,74 175,1 0, : , : ,3 8,77 174,7 0, : ,6 12, : ,1 8,78 174,5 0, : ,2 12, : ,6 8,8 174,6 0, : ,8 12, : ,5 8,81 175,3 0, : ,1 12, : ,1 8, , : ,6 12, : ,6 8, ,92 7 af 18

151 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,8 12, : ,84 174,8 0, : ,5 12, : ,7 8,84 174,8 0, : ,1 12, : ,3 8,83 174,8 0, : , : ,3 8,84 174,7 0, : ,3 12, : ,7 8,84 174,6 0, : ,6 12, : ,7 8,84 174,9 0, : ,2 12, : ,6 8,83 175,6 0, : ,9 12, : ,2 8,83 175,7 0, : ,5 12, : ,4 8,82 176,1 0, : , : ,4 8,81 175,6 0, : ,2 12, : ,4 8,8 174,8 0, : ,6 12, : ,6 8, , : ,8 12, : ,7 8,8 175,1 0, : ,8 12, : ,6 8,77 174,2 0, : ,1 12, : ,8 8,8 175,3 0, : ,6 12, : ,1 8,76 174,5 0, : , : ,7 8,76 175,3 0, : ,8 12, : ,6 8,75 175,2 0, : ,6 12, : ,3 8,75 175,3 0, : ,3 12, : ,3 8, , : ,3 12, : ,2 8,72 175,1 0, : ,8 12, : ,1 8,74 174,7 0, : ,2 12, : ,9 8,72 175,3 0, : ,8 12, : ,3 8,72 174,5 0, : ,6 12, : ,1 8,72 175,5 0, : ,3 12, : ,7 8,71 174,6 0, : ,7 12, : ,4 8,7 175,3 0, : ,8 12, : ,8 8, , : , : ,8 8,68 175,2 0, : ,2 12, : ,9 8,7 175,3 0, : ,7 12, : ,8 8,68 174,9 0, : ,2 12, : ,2 8, , : , : ,2 8,72 174,8 0, : ,6 12, : ,7 8,75 174,9 0, : ,1 12, : ,6 8,8 174,5 0, : ,9 12, : ,1 8,86 174,8 0, : ,4 12, : ,1 8,91 174,3 0, : , : ,2 8,93 174,8 0, : ,2 12, : ,8 8,98 174,4 0, : ,9 12, : ,7 9,03 174,2 0, : , : ,3 9,08 174,7 0, : ,8 12, : ,3 9,1 174,5 0, : ,6 12, : ,5 9,14 174,1 0, : ,1 12, : ,7 9,18 174,4 0, : ,5 12, : ,9 9,23 174,6 0, : ,6 12, : ,1 9,26 174,5 0, : ,2 12, : ,3 9,29 174,9 0, : ,9 12, : ,7 9,29 174,2 0, : ,4 12, : ,6 9,3 174,8 0, : , : ,8 9,32 174,2 0, : ,3 12, : ,9 9,34 174,4 0, : ,4 12, : ,34 174,4 0, : ,2 12, : ,6 9,34 174,6 0, : ,3 12, : ,7 9,36 174,6 0, : ,4 12, : ,9 9,38 174,5 0, : ,4 12, : ,39 174,4 0, : ,6 12, : ,1 9,41 174,5 0, : ,1 12, : ,42 175,1 0, : ,7 12, : ,6 9,44 174,1 0, : ,9 12, : ,6 9,45 174,3 0, : , : ,7 9,45 174,3 0, : ,7 12, : ,9 9,45 173,8 0, : ,2 12, : ,45 174,2 0, : ,4 12, : ,45 174,4 0, : ,8 12, : ,5 9,45 174,3 0, : ,9 12, : ,7 9,44 174,2 0, : , : ,1 9,44 173,9 0, : ,2 12, : ,1 9,42 174,1 0, : ,6 12, : ,7 9,4 173,9 0, : ,7 12, : ,1 9,4 173,6 0, : ,1 12, : ,7 9,39 174,4 0, : ,5 12, : ,6 9,33 173,9 0, : ,8 12, : ,7 9,34 174,1 0, : ,8 12, : ,9 9,32 173,9 0, : ,8 12, : ,1 9,3 173,7 0, : ,8 12, : ,3 173,8 0,932 8 af 18

152 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : , : ,8 9,29 174,2 0, : ,9 12, : ,1 9,29 173,8 0, : ,9 12, : ,1 9,29 173,8 0, : ,3 12, : ,7 9,3 173,6 0, : ,2 12, : ,6 9,35 173,6 0, : ,6 12, : ,3 9,4 174,3 0, : ,3 12, : ,42 173,3 0, : ,7 12, : ,1 9,46 173,6 0, : ,7 12, : ,3 9,54 173,4 0, : ,7 12, : ,4 9,58 173,3 0, : ,6 12, : ,5 9,61 173,1 0, : ,7 12, : ,5 9,62 173,2 0, : ,1 12, : ,6 9,6 173,5 0, : ,2 12, : ,8 9,66 173,4 0, : ,2 12, : ,1 9,66 173,1 0, : ,4 12, : ,3 9,67 173,1 0, : ,5 12, : ,4 9,71 173,1 0, : ,9 12, : ,5 9,69 173,4 0, : ,2 12, : ,9 9,69 173,3 0, : ,8 12, : ,9 9,69 172,9 0, : ,3 12, : ,8 9,65 173,5 0, : ,8 12, : ,9 9,62 173,9 0, : ,4 12, : ,9 9,65 173,5 0, : ,7 12, : ,1 9,64 173,6 0, : ,4 12, : ,5 9,62 172,9 0, : ,3 12, : ,2 9,6 173,1 0, : ,6 12, : ,4 9,57 173,2 0, : , : ,9 9,57 173,1 0, : ,4 12, : ,8 9,56 172,6 0, : ,4 12, : ,5 9,54 172,9 0, : ,3 12, : ,5 9,53 172,8 0, : ,2 12, : ,6 9,5 172,6 0, : ,2 12, : ,4 9,49 172,8 0, : , : ,5 9,44 172,5 0, : , : ,4 9,42 172,6 0, : ,2 12, : ,6 9,4 172,6 0, : ,9 12, : ,5 9,38 172,4 0, : ,9 12, : ,5 9,36 172,4 0, : ,8 12, : ,6 9,32 172,2 0, : ,9 12, : ,1 9,29 171,8 0, : ,2 12, : ,1 9,24 171,1 0, : , : , , : ,6 12, : ,5 9,16 172,1 0, : ,3 12, : ,3 9, , : ,4 12, : ,7 9,07 171,7 0, : ,6 12, : ,1 9,05 171,5 0, : ,7 12, : ,03 171,7 0, : ,3 12, : ,9 8,99 171,4 0, : ,3 12, : ,1 8,98 171,2 0, : ,7 12, : ,8 8,92 171,9 0, : ,8 12, : ,7 8,94 171,1 0, : ,5 12, : ,4 8,91 171,1 0, : ,5 12, : ,7 8,94 170,8 0, : , : ,5 8,93 171,5 0, : ,8 12, : ,3 8,96 171,5 0, : ,8 12, : ,7 9,01 171,1 0, : ,4 12, : ,04 170,4 0, : ,8 12, : ,9 9,05 170,9 0, : ,4 12, : ,1 9,06 170,3 0, : ,6 12, : ,08 170,6 0, : ,1 12, : ,2 9,13 169,9 0, : ,5 12, : ,6 9,14 169,9 0, : ,5 12, : ,1 9,18 170,4 0, : ,5 12, : ,18 169,5 0, : ,6 12, : ,8 9,2 169,8 0, : ,8 12, : ,1 9,21 169,7 0, : ,9 12, : ,9 9, , : ,9 12, : ,1 9,2 169,8 0, : ,8 12, : ,1 9,18 169,7 0, : ,8 12, : ,4 9,15 169,4 0, : ,5 12, : ,2 9,13 169,3 0, : ,1 12, : ,8 9,12 169,3 0, : ,2 12, : ,7 9,09 169,5 0, : ,5 12, : ,05 169,5 0, : , : ,4 9,05 169,6 0, : ,7 12, : ,5 9,04 169,2 0,978 9 af 18

153 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,6 12, : ,3 9,02 169,3 0, : ,2 12, : ,8 9,01 169,4 0, : ,4 12, : ,98 169,4 0, : ,2 12, : ,6 8,98 169,6 0, : ,8 12, : ,2 8,95 169,6 0, : ,4 12, : ,4 8, , : ,8 12, : ,8 8, , : , : , , : ,8 12, : ,7 8,92 169,1 0, : , : ,6 8,92 169,4 0, : ,6 12, : ,2 8,92 169,4 0, : , : ,9 8,92 169,1 0, : ,5 12, : ,6 8,9 168,9 0, : ,6 12, : ,9 8,88 168,7 0, : ,6 12, : ,8 8,87 168,8 0, : ,4 12, : ,9 8,87 168,5 0, : ,8 12, : ,5 8,86 168,3 0, : ,4 12, : ,5 8,84 168,9 0, : ,4 12, : ,6 8,84 167,8 0, : ,2 12, : ,84 168,2 0, : ,3 12, : ,5 8,83 168,8 0, : ,6 12, : ,5 8,84 169,1 0, : ,3 12, : ,6 8,8 169,7 0, : ,9 12, : ,8 8,8 170,1 0, : ,5 12, : ,78 170,5 0, : ,1 12, : ,7 8,84 170,4 0, : ,8 12, : ,2 8,83 170,6 0, : ,1 12, : ,6 8,78 171,5 0, : ,4 12, : ,8 8,81 171,6 0, : ,6 12, : ,4 8,82 172,2 0, : ,9 12, : ,2 8,82 172,7 0, : ,2 12, : ,2 8, , : ,8 12, : ,6 8,83 173,2 0, : ,8 12, : ,1 8,84 172,7 0, : ,9 12, : ,8 8,86 173,1 0, : ,8 12, : ,87 172,8 0, : ,9 12, : ,7 8,87 173,2 0, : ,3 12, : ,2 8,87 173,1 0, : ,8 12, : ,3 8,87 173,5 0, : ,3 12, : ,9 173,3 0, : ,3 12, : ,4 8,9 173,9 0, : ,3 12, : ,3 8, , : , : ,1 8,94 173,9 0, : ,8 12, : ,8 8, , : ,2 12, : ,5 8,98 173,7 0, : ,7 12, : ,99 173,7 0, : ,3 12, : ,99 173,3 0, : ,8 12, : ,3 9,03 173,5 0, : ,2 12, : ,8 9,03 173,4 0, : ,7 12, : ,1 9,06 173,6 0, : ,7 12, : ,2 9,05 174,5 0, : ,5 12, : ,9 9,08 174,6 0, : ,4 12, : ,1 9,08 175,3 0, : ,8 12, : ,4 9,1 175,4 0, : ,5 12, : ,4 9,11 175,1 0, : , : , , : ,4 12, : ,4 9, , : ,8 12, : ,22 175,8 0, : ,6 12, : ,3 9,22 175,3 0, : ,4 12, : ,7 9,24 174,7 0, : ,6 12, : ,24 174,6 0, : ,2 12, : ,3 9,24 174,9 0, : ,8 12, : ,7 9,26 175,1 0, : ,3 12, : ,1 9,28 175,2 0, : ,6 12, : ,3 9,27 175,3 0, : ,6 12, : ,6 9, , : ,6 12, : ,8 9,26 174,8 0, : ,1 12, : ,4 9,29 174,7 0, : ,6 12, : ,7 9,27 174,9 0, : ,8 12, : ,7 9,28 175,1 0, : , : ,8 9,26 175,2 0, : ,9 12, : ,9 9, , : ,4 12, : ,5 9,33 174,9 0, : ,3 12, : ,34 174,3 0, : ,1 12, : ,9 9,37 175,2 0, : ,5 12, : ,9 9,39 174,6 0, af 18

154 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,8 12, : ,8 9, , : , : ,6 9,42 174,4 0, : ,3 12, : ,1 9,44 174,2 0, : ,7 12, : ,44 174,7 0, : ,5 12, : ,9 9,45 174,6 0, : ,1 12, : ,1 9, , : ,9 12, : ,6 9,42 174,3 0, : ,8 12, : ,2 9,41 174,6 0, : ,7 12, : ,3 9,39 174,4 0, : ,8 12, : ,7 9,36 174,1 0, : ,4 12, : ,8 9,35 174,6 0, : ,6 12, : ,28 174,6 0, : ,9 12, : ,1 9,24 174,8 0, : , : ,3 9,24 174,7 0, : , : ,4 9,17 174,6 0, : ,6 12, : ,8 9,14 173,8 0, : ,2 12, : ,5 9,09 174,7 0, : ,8 12, : ,06 173,8 0, : ,4 12, : ,1 9,03 174,3 0, : ,6 12, : , ,4 0, : ,8 12, : ,9 8,94 174,9 0, : ,3 12, : ,91 174,3 0, : ,3 12, : ,3 8, , : ,4 12, : ,6 8,86 173,8 0, : ,8 12, : ,3 8,8 174,5 0, : ,4 12, : ,2 8,75 174,2 0, : ,2 12, : ,9 8,74 174,3 0, : ,3 12, : ,9 8,7 174,4 0, : ,3 12, : ,2 8,68 174,1 0, : ,6 12, : ,1 8,65 174,5 0, : ,2 12, : ,8 8,64 174,4 0, : ,8 12, : ,9 8,6 173,9 0, : ,3 12, : ,1 8,59 174,2 0, : ,9 12, : ,7 8,57 174,2 0, : ,3 12, : ,1 8,56 174,2 0, : ,1 12, : ,5 8,53 174,6 0, : ,7 12, : ,6 8,55 174,1 0, : , : ,9 8,54 174,1 0, : ,8 12, : ,2 8,51 173,6 0, : ,2 12, : ,2 8, , : ,5 12, : ,2 8,51 173,3 0, : , : ,4 8,53 173,6 0, : ,3 12, : ,2 8,52 174,1 0, : ,3 12, : ,4 8,54 173,9 0, : ,8 12, : ,55 173,8 0, : ,9 12, : ,3 8,57 173,6 0, : ,6 12, : ,1 8,57 173,5 0, : ,8 12, : ,4 8,6 173,4 0, : , : ,5 8,62 173,5 0, : ,8 12, : ,7 8,65 173,1 0, : ,8 12, : ,8 8, , : ,6 12, : ,1 8,72 173,5 0, : ,9 12, : ,7 8,71 173,2 0, : ,5 12, : ,4 8,74 173,1 0, : ,4 12, : ,9 8,74 173,5 0, : ,5 12, : ,78 173,5 0, : ,8 12, : ,1 8,77 173,7 0, : , : ,1 8,77 173,9 0, : ,1 12, : ,3 8,8 175,8 0, : ,4 12, : ,2 8,78 175,2 0, : , : ,4 8,78 175,6 0, : ,5 12, : ,5 8, , : ,2 12, : ,9 8,8 175,3 0, : ,8 12, : ,6 8,77 175,2 0, : ,7 12, : ,2 8,8 175,5 0, : ,5 12, : ,5 8, , : ,6 12, : ,6 8, , : ,3 12, : ,1 8,73 176,2 0, : ,9 12, : ,8 8,72 176,1 0, : ,5 12, : ,5 8, , : , : , , : ,7 12, : ,7 8, , : ,6 12, : ,6 8, , : ,1 12, : ,1 8, , : ,3 12, : ,1 8,8 175,2 0, : ,3 12, : ,6 8,8 175,7 0, af 18

155 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,4 12, : ,3 8,84 175,1 0, : ,6 12, : ,4 8,85 175,2 0, : , : ,1 8,87 175,9 0, : , : , , : ,4 12, : ,8 8,9 175,6 0, : ,5 12, : ,5 8, , : ,9 12, : ,7 8,92 175,2 0, : ,3 12, : ,1 8,93 175,2 0, : ,3 12, : ,95 175,3 0, : ,3 12, : ,5 8,95 174,8 0, : ,7 12, : ,8 8,96 174,9 0, : ,5 12, : ,8 8,96 174,7 0, : ,2 12, : ,97 175,2 0, : ,1 12, : ,7 8,98 175,4 0, : ,5 12, : ,8 9,02 174,7 0, : , : ,3 9,02 175,7 0, : ,2 12, : ,6 9,07 174,6 0, : ,9 12, : ,3 9,06 174,6 0, : , : ,2 9,07 174,8 0, : ,8 12, : ,7 9,08 175,1 0, : ,1 12, : ,3 9,07 174,8 0, : ,4 12, : ,1 9,07 175,3 0, : ,8 12, : ,5 9,06 175,3 0, : ,5 12, : ,2 9,05 175,3 0, : ,5 12, : ,7 9,05 174,8 0, : ,6 12, : ,8 9,03 174,8 0, : ,2 12, : ,7 9,01 175,5 0, : ,4 12, : ,9 8,98 174,5 0, : ,6 12, : ,8 8,96 174,8 0, : ,6 12, : ,6 8, , : ,2 12, : ,2 8, , : ,1 12, : ,7 8,89 175,4 0, : ,4 12, : ,6 8,86 174,8 0, : ,7 12, : ,6 8,83 175,1 0, : ,9 12, : ,8 8,8 175,1 0, : ,2 12, : ,4 8,78 174,8 0, : ,4 12, : ,7 8,72 175,7 0, : ,4 12, : ,4 8, , : , : ,7 8,71 175,3 0, : ,2 12, : ,6 8,68 174,6 0, : ,1 12, : ,7 8,65 175,4 0, : ,4 12, : ,2 8,65 175,2 0, : ,9 12, : ,1 8,63 174,8 0, : ,8 12, : ,6 174,8 0, : , : ,1 8,57 174,9 0, : ,8 12, : ,4 8,57 175,4 0, : ,5 12, : ,5 8, , : ,2 12, : ,5 8,54 175,7 0, : ,9 12, : ,8 8,48 176,1 0, : , : ,6 8,46 175,4 0, : ,4 12, : ,2 8,45 175,2 0, : , : ,6 8,46 175,4 0, : ,3 12, : ,7 8,45 174,6 0, : ,4 12, : ,7 8,43 174,7 0, : ,7 12, : ,8 8,4 174,9 0, : ,2 12, : ,38 175,2 0, : ,2 12, : ,2 8, , : ,6 12, : ,7 8,35 174,9 0, : ,6 12, : ,7 8,32 174,9 0, : ,4 12, : ,6 8,29 174,8 0, : , : ,1 8,28 174,9 0, : ,2 11, : ,6 8,28 174,6 0, : ,6 11, : ,3 8,26 175,3 0, : ,7 11, : ,2 8,27 175,5 0, : ,7 11, : ,2 8,28 175,5 0, : ,6 11, : ,7 8,29 174,9 0, : ,4 11, : ,1 8,33 174,3 0, : ,8 11, : ,6 8,38 175,2 0, : , : , , : ,2 11, : ,2 8, , : ,1 11, : ,6 8,32 174,5 0, : ,1 11, : ,9 8,39 176,2 0, : ,2 11, : ,8 8,43 176,4 0, : ,4 11, : ,4 8, , : ,8 11, : ,5 8,4 176,3 0, : ,6 11, : ,6 8, ,91 12 af 18

156 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,9 11, : ,7 8,38 176,2 0, : ,8 11, : ,4 8,33 176,4 0, : , : ,8 8,29 176,2 0, : ,5 11, : ,6 8,28 175,9 0, : ,5 11, : ,5 8, , : ,2 11, : ,8 8,22 176,4 0, : ,9 11, : ,5 8,15 176,4 0, : ,8 11, : ,5 8,11 176,3 0, : ,6 11, : ,7 8,07 175,9 0, : ,6 11, : ,2 8,01 176,4 0, : ,4 11, : ,7 7,96 175,7 0, : ,5 11, : ,4 7,92 176,1 0, : ,5 11, : ,3 7,89 176,2 0, : ,4 11, : ,1 7,78 176,3 0, : ,4 11, : ,76 176,4 0, : ,1 11, : ,8 7,69 176,3 0, : ,8 11, : ,7 7,65 176,1 0, : ,7 11, : ,4 7,59 176,3 0, : ,7 11, : ,2 7,53 176,5 0, : ,6 11, : ,1 7,45 176,5 0, : ,8 11, : ,3 7,4 176,5 0, : ,7 11, : ,3 7,37 176,4 0, : ,2 11, : ,7 7,3 176,5 0, : , : ,1 7,25 176,9 0, : ,6 11, : ,4 7,17 176,2 0, : ,5 11, : ,3 7,13 177,2 0, : ,2 11, : ,7 7,06 176,5 0, : ,2 11, : ,5 7,02 176,7 0, : ,4 11, : ,8 6,96 176,6 0, : ,1 11, : ,6 6,89 176,5 0, : ,8 11, : ,4 6,87 176,4 0, : , : ,6 6,86 176,4 0, : ,6 11, : ,8 176,6 0, : ,8 11, : ,7 6,78 177,1 0, : ,3 11, : ,8 6,74 176,5 0, : , : ,5 6,74 176,5 0, : ,8 11, : ,71 176,8 0, : ,1 11, : ,6 6,71 176,5 0, : ,8 11, : ,8 6, , : , : ,1 6,74 176,9 0, : ,8 11, : ,5 6,76 176,3 0, : ,6 11, : ,1 6,77 176,5 0, : ,3 11, : ,78 176,3 0, : , : ,4 6,77 176,6 0, : ,6 11, : ,1 6,8 176,5 0, : ,5 11, : ,8 6,78 176,7 0, : ,5 11, : ,9 6,78 176,6 0, : ,4 11, : ,3 6,76 176,1 0, : ,4 11, : ,2 6,74 176,2 0, : , : ,7 6,72 176,3 0, : ,8 11, : ,7 6,7 176,1 0, : , : ,6 6,68 176,4 0, : ,7 11, : ,2 6,63 176,5 0, : ,2 11, : ,6 177,2 0, : ,3 11, : ,5 6,59 176,8 0, : ,8 11, : ,3 6,54 176,5 0, : ,1 11, : ,2 6,51 175,9 0, : , : ,5 6,48 176,5 0, : ,1 11, : ,8 6,41 177,3 0, : ,4 11, : ,38 176,4 0, : ,9 11, : ,1 6,35 176,8 0, : ,5 11, : ,6 6,31 176,9 0, : ,6 11, : ,6 6, , : ,8 11, : ,1 6,23 176,7 0, : ,6 11, : ,4 6,19 176,2 0, : ,4 11, : ,9 6,17 176,5 0, : ,8 11, : ,2 6,11 176,6 0, : ,5 11, : ,7 6,09 176,8 0, : ,6 11, : ,5 6,04 176,1 0, : , : ,1 5,99 176,9 0, : ,6 11, : ,98 176,6 0, : ,6 11, : ,8 5,92 176,8 0, : ,6 11, : ,6 5, , : ,5 11, : ,3 5,86 176,2 0, : ,9 11, : ,1 5,83 176,8 0, : ,4 11, : ,1 5,83 176,3 0, af 18

157 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,5 11, : ,7 5,81 176,8 0, : ,1 11, : ,6 5,76 176,5 0, : ,6 11, : ,9 5,73 176,7 0, : ,2 11, : ,1 5,74 176,1 0, : ,4 11, : ,7 5,75 176,7 0, : ,9 11, : ,2 5,76 176,7 0, : , : ,1 5,74 175,9 0, : ,7 11, : ,7 5, , : ,2 11, : ,3 5,78 175,9 0, : , : ,7 5,8 176,3 0, : ,2 11, : ,5 5,81 175,7 0, : ,2 11, : ,9 5,81 176,3 0, : ,2 11, : ,7 5,84 176,5 0, : ,1 11, : ,7 5,87 176,4 0, : ,1 11, : ,5 5,86 176,6 0, : ,6 11, : ,3 5,85 176,3 0, : ,6 11, : ,1 5,88 176,5 0, : ,3 11, : ,5 5,9 175,8 0, : ,3 11, : ,4 5,9 175,9 0, : ,4 11, : ,3 5,89 176,1 0, : ,9 11, : ,87 175,9 0, : ,9 11, : ,1 5,85 175,8 0, : ,6 11, : ,8 5,84 175,8 0, : ,6 11, : ,8 5,81 175,8 0, : ,8 11, : ,4 5,81 176,4 0, : ,4 11, : ,5 5,81 175,9 0, : ,5 11, : ,3 5,81 176,2 0, : ,2 11, : ,8 5,8 176,4 0, : ,8 11, : ,5 5,78 176,3 0, : ,3 11, : ,4 5,76 175,9 0, : ,2 11, : ,5 5,76 175,7 0, : , : , , : ,6 11, : ,7 5,74 175,9 0, : ,1 11, : ,3 5,74 175,8 0, : ,1 11, : ,5 5,74 175,6 0, : , : ,2 5,74 175,8 0, : ,4 11, : ,4 5, , : ,2 11, : ,4 5,72 175,8 0, : ,8 11, : ,1 5,72 175,7 0, : ,8 11, : ,9 5,74 175,9 0, : ,2 11, : ,6 5,72 175,6 0, : ,1 11, : ,5 5,71 175,6 0, : ,8 11, : ,3 5,71 175,5 0, : ,4 11, : ,9 5,68 175,5 0, : ,8 11, : ,68 175,8 0, : ,2 11, : ,7 5,66 176,5 0, : , : ,3 5,66 176,7 0, : ,7 11, : ,9 5,64 175,8 0, : ,4 11, : ,5 5,64 175,9 0, : ,7 11, : ,5 5,63 176,2 0, : , : ,3 5,63 175,7 0, : ,8 11, : ,2 5,61 176,6 0, : ,3 11, : ,4 5,6 175,9 0, : ,9 11, : ,8 5,59 176,1 0, : , : ,8 5,6 176,2 0, : ,9 11, : ,58 175,9 0, : ,6 11, : ,9 5,6 175,7 0, : ,6 11, : ,6 5, , : ,4 11, : ,7 5,6 175,7 0, : ,4 11, : ,9 5,58 175,5 0, : ,8 11, : ,6 175,8 0, : ,9 11, : ,7 5,6 176,2 0, : ,9 11, : ,1 5,62 175,8 0, : ,9 11, : ,2 5,62 175,7 0, : , : , , : , : ,3 5,63 175,7 0, : ,3 11, : ,2 5,63 176,1 0, : , : ,3 5,63 175,7 0, : ,6 11, : ,5 5,61 176,1 0, : ,7 11, : ,7 5, , : ,3 11, : ,9 5,63 175,4 0, : ,9 11, : ,6 5,62 175,3 0, : ,9 11, : ,8 5,64 175,1 0, : ,6 11, : ,2 5,62 175,4 0, : ,7 11, : ,62 175,7 0, : ,6 11, : ,2 5,63 175,4 0, af 18

158 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,7 11, : ,4 5,6 175,3 0, : ,8 11, : ,2 5,59 175,6 0, : ,6 11, : ,3 5,58 175,3 0, : ,7 11, : ,58 175,7 0, : ,8 11, : ,7 5,54 175,1 0, : ,6 11, : ,4 5,52 175,2 0, : ,6 11, : ,6 5, , : ,2 11, : ,3 5,51 175,9 0, : , : ,8 5,5 175,2 0, : ,1 11, : ,47 175,1 0, : ,2 11, : ,8 5,46 175,4 0, : ,8 11, : ,9 5,46 174,9 0, : ,6 11, : ,1 5,46 175,5 0, : ,9 11, : ,2 5,44 175,7 0, : ,2 11, : ,42 175,2 0, : ,8 11, : ,7 5,42 175,1 0, : ,2 11, : ,7 5,41 175,5 0, : , : ,3 5,39 175,7 0, : ,2 11, : ,8 5,37 175,4 0, : , : ,6 5,36 175,4 0, : ,4 11, : ,33 175,4 0, : ,8 11, : ,3 5,36 175,5 0, : ,4 11, : ,4 5, , : , : ,8 5,32 175,2 0, : ,7 11, : ,4 5,32 176,3 0, : ,3 11, : ,7 5,33 175,6 0, : ,3 11, : ,4 5,32 175,9 0, : ,3 11, : ,8 5,34 175,5 0, : , : ,3 5,32 174,7 0, : ,7 11, : ,5 5,34 175,2 0, : ,5 11, : ,9 5,34 175,6 0, : ,1 11, : ,8 5,35 175,3 0, : ,1 11, : ,1 5, , : ,8 11, : ,5 5,37 175,3 0, : ,9 11, : ,5 5,35 175,4 0, : , : , , : ,7 11, : ,37 175,7 0, : ,7 11, : ,3 5,38 175,4 0, : ,1 11, : ,8 5,39 175,3 0, : ,4 11, : ,39 175,4 0, : ,5 11, : ,8 5,41 174,7 0, : ,9 11, : ,8 5,39 175,1 0, : ,3 11, : ,9 5,38 175,4 0, : ,3 11, : ,1 5,39 175,2 0, : ,6 11, : ,4 5,39 175,2 0, : ,1 11, : ,9 5,38 175,2 0, : ,5 11, : ,9 5,39 175,6 0, : ,6 11, : ,2 5,38 175,4 0, : ,1 11, : ,3 5,38 174,8 0, : ,5 11, : ,9 5,37 174,6 0, : ,8 11, : ,2 5,37 174,6 0, : ,6 11, : ,37 174,6 0, : ,3 11, : ,4 5,37 174,9 0, : ,6 11, : ,8 5,35 174,8 0, : ,4 11, : ,1 5,36 175,3 0, : ,7 11, : ,2 5,32 174,5 0, : ,5 11, : ,4 5,27 175,1 0, : ,9 11, : ,9 5, , : ,2 11, : ,7 5,23 174,5 0, : ,7 11, : ,6 5,23 174,1 0, : , : ,6 5,22 174,4 0, : ,1 11, : ,1 5, , : ,1 11, : ,7 5,19 174,4 0, : ,7 11, : ,9 5,15 173,8 0, : , : ,3 5,13 173,7 0, : ,2 11, : ,1 5,11 174,1 0, : ,7 11, : ,3 5,12 173,4 0, : ,2 11, : ,3 5,07 173,9 0, : ,8 11, : ,9 5,07 173,9 0, : ,6 11, : ,7 5,08 173,9 0, : , : ,6 5,06 174,4 0, : ,3 11, : ,4 5,06 173,9 0, : ,5 11, : ,07 173,5 0, : ,4 11, : ,4 5, , : ,7 11, : ,06 173,7 0, : ,4 11, : ,3 5,08 174,1 0, af 18

159 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,6 11, : ,7 5,1 173,9 0, : ,2 11, : ,1 5,14 174,1 0, : , : ,4 5,17 174,6 0, : ,3 11, : ,2 174,3 0, : ,9 11, : ,1 5,25 174,8 0, : , : ,6 5,27 174,4 0, : ,2 11, : ,4 5,29 174,8 0, : , : ,2 5,32 174,8 0, : ,4 11, : ,3 5,33 175,1 0, : ,4 11, : ,3 5,4 174,1 0, : ,4 11, : ,3 5,41 175,1 0, : , : ,6 5,42 175,4 0, : ,9 11, :08 999,3 5,42 175,6 0, : ,2 11, :38 998,2 5, , : , :08 997,4 5,45 176,6 0, : ,4 11, :38 996,2 5,2 180,2 0, : ,8 11, : ,03 177,8 0, : ,8 11, :38 993,7 5,07 177,1 0, : ,2 11, :08 992,5 5,09 176,7 0, : ,2 11, :38 992,2 5, , : ,4 11, :08 991,4 5, , : ,7 11, :38 990,7 5, , : ,1 11, :08 990,3 5,1 177,8 0, : ,9 11, :38 990,2 4,99 176,7 0, : ,7 11, :08 989,7 5, , : ,3 11, :38 989,4 5,13 175,9 0, : , :08 989,3 5,2 175,7 0, : ,4 11, : ,26 175,4 0, : ,5 11, :08 988,6 5,29 175,9 0, : ,2 11, :38 988,6 5,3 175,6 0, : ,4 11, :08 988,1 5,32 176,3 0, : ,7 11, :38 987,5 5,3 176,2 0, : ,6 11, :08 987,2 5,29 176,4 0, : ,8 11, : ,3 175,8 0, : ,1 11, :08 986,2 5,34 175,9 0, : ,9 11, :38 986,1 5,35 176,8 0, : ,6 11, : ,36 176,6 0, : ,1 11, : ,38 176,1 0, : ,8 11, :08 986,3 5,42 175,5 0, : ,8 11, :38 985,6 5,44 177,2 0, : ,6 11, :08 986,2 5,46 177,4 0, : ,2 11, :38 985,7 5,52 177,5 0, : ,5 11, :08 985,7 5,53 176,8 0, : ,4 11, :38 985,8 5,58 176,6 0, : ,2 11, :08 985,7 5,61 177,5 0, : ,9 11, :38 985,6 5,66 177,3 0, : ,6 11, :08 985,6 5, , : ,9 11, : ,72 176,9 0, : ,8 11, :08 986,7 5,74 176,1 0, : ,6 11, :38 986,6 5, , : ,2 11, : ,83 176,2 0, : ,7 11, :38 988,1 5,9 177,6 0, : ,4 11, :08 988,6 5,93 177,8 0, : ,2 11, :38 989,2 5, , : ,2 11, :08 989,3 5,99 176,9 0, : ,5 11, :38 990,2 6,06 176,3 0, : , :08 990,8 6,1 176,2 0, : ,6 11, :38 991,2 6,14 176,4 0, : ,3 11, :08 991,5 6,16 175,8 0, : ,7 11, :38 992,1 6,14 175,6 0, : ,6 11, :08 992,8 6,2 175,8 0, : ,8 11, :38 992,9 6,2 175,9 0, : ,6 11, :08 993,5 6,23 176,1 0, : ,6 11, :38 993,8 6,26 175,8 0, : , :08 994,3 6,26 175,7 0, : ,1 11, :38 994,2 6,29 175,9 0, : ,8 11, :08 994,8 6, , : ,6 11, :38 994,5 6,3 176,1 0, : ,6 11, :08 994,5 6,32 176,1 0, : ,4 11, :38 994,9 6,3 175,5 0, : ,6 11, :08 994,5 6,31 176,1 0, : ,5 11, :38 994,8 6,33 175,7 0, : ,9 11, : ,34 175,9 0, : ,6 11, :38 994,8 6,33 175,8 0, : ,2 11, :08 994,9 6,33 176,3 0, : , :38 994,9 6,35 176,1 0, af 18

160 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : , :08 995,2 6,36 175,8 0, : , :38 995,4 6,38 175,6 0, : , :08 995,4 6,38 175,6 0, : ,6 11, :38 995,8 6,37 175,8 0, : ,6 11, :08 995,8 6,38 175,8 0, : ,8 11, :38 995,6 6,38 176,2 0, : ,8 11, :08 995,8 6, , : ,8 11, :38 995,6 6,37 176,2 0, : ,1 11, :08 995,8 6,39 176,3 0, : ,8 11, :38 996,4 6,36 176,4 0, : ,4 11, :08 996,8 6,39 176,6 0, : ,3 11, :38 996,8 6,38 176,5 0, : ,7 11, :08 997,5 6,38 176,2 0, : , :38 997,7 6,36 176,3 0, : ,1 11, :08 998,2 6,35 175,9 0, : ,2 11, :38 998,4 6,36 175,8 0, : ,9 11, :08 998,6 6,36 176,3 0, : ,3 11, :38 998,7 6,34 176,6 0, : ,7 11, :08 999,4 6,33 176,3 0, : ,8 11, :38 999,8 6, , : ,7 11, : ,3 6,39 175,4 0, : ,2 11, : ,2 6, , : , : ,5 6,43 176,5 0, : ,7 11, : ,9 6,44 176,8 0, : ,1 11, : ,9 6,48 176,2 0, : ,8 11, : ,3 6,48 176,5 0, : ,2 11, : ,4 6,5 176,8 0, : ,9 11, : ,1 6,51 175,8 0, : ,7 11, : ,5 6,53 176,2 0, : ,4 11, : ,9 6,54 176,5 0, : ,6 11, : ,3 6,5 176,3 0, : ,9 11, : ,3 6,53 176,6 0, : ,4 11, : ,55 176,4 0, : ,7 11, : ,2 6,54 176,5 0, : ,8 11, : ,7 6,53 176,1 0, : ,2 11, : ,8 6,52 176,4 0, : ,1 11, : ,9 6,51 176,2 0, : ,2 11, : ,7 6,5 176,5 0, : ,8 11, : ,2 6,5 175,6 0, : ,6 11, : ,8 6,48 175,8 0, : ,1 11, : ,9 6,47 176,2 0, : ,4 11, : ,3 6,46 176,1 0, : ,8 11, : ,5 5,69 177,3 0, : , : ,7 6,39 176,3 0, : ,9 11, : ,9 6, , : ,3 11, : ,39 176,3 0, : ,1 11, : ,5 6,34 176,6 0, : ,4 11, : ,32 176,4 0, : ,6 11, : ,9 6,32 176,7 0, : ,8 11, : ,4 6,3 176,4 0, : , : ,4 6,28 176,6 0, : ,6 11, : ,3 6,27 176,3 0, : ,3 11, : ,2 6,26 176,1 0, : ,2 11, : ,24 176,2 0, : ,6 11, : ,1 6,2 176,5 0, : ,4 11, : ,2 6,2 176,2 0, : ,1 11, : ,9 6,2 177,2 0, : ,4 11, : ,14 177,4 0, : ,6 11, : ,4 6,13 177,2 0, : ,9 11, : ,6 6,11 177,3 0, : ,8 11, : ,8 6, , : ,9 11, : ,8 6,11 177,1 0, : ,8 11, : ,3 6,09 177,5 0, : ,5 11, : ,4 6,08 177,1 0, : ,4 11, : ,4 6, , : ,4 11, : ,7 6,09 176,7 0, : ,6 11, : ,7 6,1 176,9 0, : ,2 11, : ,4 6,09 176,8 0, : ,4 11, : ,6 6,11 176,8 0, : , : ,1 6,11 176,9 0, : , : ,6 6,13 177,4 0, : ,4 11, : ,3 6,16 178,1 0, : , : ,3 6,16 177,7 0, : ,8 11, : ,6 6,2 177,2 0, : ,2 11, : ,4 6,23 176,8 0, : ,7 11, : ,2 6,26 176,5 0, af 18

161 Diver Barodiver Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Date/time Pressure[cm] Temperature[ C] Vandsøjlen over målepunkt Vandspejl m.u.t : ,8 11, : ,1 6,27 176,7 0, : , : ,9 6,27 177,1 0, : ,1 11, : ,3 6,3 176,8 0, : ,4 11, : ,3 6,33 177,1 0, : ,5 11, : ,5 6, , : ,6 11, : ,2 6,35 177,4 0, : ,8 11, : ,8 6, , : ,6 11, : ,8 6,39 176,8 0, : ,8 11, : ,4 6,43 177,4 0, : ,4 11, : ,5 6,44 176,9 0, : ,9 11, : ,5 6,47 177,4 0, : ,4 11, : ,5 6,48 176,9 0, af 18

162 11 Data fra RAMON målere

163 RAMON MÅLINGER AF RADONKONCENTRATION I FIRE Alle angivne radonkoncentrationer er i [Bq/m³] MP1 MP2 MP3 MP4 Tidspunkt Krybekælder Værelse 1. sal Spisestue Kontor : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : af 1

164 12 Data fra vejrstation

165 VEJRSTATION MÅLING AF METEOROLOGISKE FAKTORER OFL eller indikerer, at der ikke har været kontakt fra målestationen til måleenhederne Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi [hpa] [ーC] [%] [ーC] [%] [ーC] [ーC] [m/s] [mm] [ーC] [mm] : ,5 20,7 62 7,4 88 5,5 3,7 3,1 S 4,6 1 FALSK 9 FALSK FALSK :03 999,5 20,7 62 7,6 88 5,7 3 3,6 SSW 5,6 1,6 FALSK FALSK 10 FALSK :03 998,2 20,7 62 7, ,4 2,5 SSW 7,2 1,6 FALSK FALSK 10 FALSK :03 997,3 20,1 61 7, ,4 2,1 SW 8,8 1,5 FALSK FALSK 11 FALSK :03 996,6 19,4 62 7,4 88 5,5 6,4 1,9 SW 10,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 996,6 18,8 62 6, ,9 3,2 SW 10,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 996,2 18,3 63 5,6 88 3,7 5,6 1,4 SW 10,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 996,2 17,9 64 5,1 88 3,2 2,4 2,5 SW 10,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,6 64 4,6 88 2,7 2,1 2,4 SW 10,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 995,7 17,4 64 4,8 88 2,9 1,3 2,8 SW 10,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 995,7 17,5 64 6,1 88 4,2 3,7 2,4 S 10,3 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 995, ,5 88 5,6 7,5 1 S 10,3 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,1 64 8,4 89 6,7 2,7 4,5 SW 10,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 994,7 18, ,9 66 8,6 OFL W 10,3 5,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 993,9 18, ,6 75 6,3 10,6 0 SSW 10,3 10,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 993,6 19, ,8 75 6,5 OFL SSW 10,3 10,5 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 993,3 19,2 64 9,2 77 5,3 9,2 0 WSW 10,3 12,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,1 64 9,5 77 5,6 6,1 3,1 NNW 10,3 12,1 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 64 6,1 84 3,6 6,1 0 S 10,3 15,2 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 992,7 18,4 64 5,3 88 3,4 5,3 0 SSW 10,3 16,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,4 89 3,7 5,4 0 SW 10,3 15,9 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 993,1 17,7 64 6,3 88 4,4 6,3 0 WSW 10, FALSK FALSK 12 FALSK : ,5 65 5, ,9 0 WSW 10,3 15,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 993,2 17,3 65 5,7 88 3,8 3,3 2,4 SW 10,3 15,6 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 993,3 17,1 65 6,6 88 4,7 5,3 2 WSW 10,3 14,7 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 993,1 16,9 65 6,4 88 4,5 6,4 0 W 10,3 15,2 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,8 65 4,5 88 2,6 3,4 1,9 SW 10,3 17,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 993,2 16,6 65 3, ,9 2,2 WSW 10,3 17,7 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 993,2 16,4 65 4,8 88 2,9 4,8 0 W 10,3 16,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 993,2 16, ,1 2,3 2,5 WSW 10,3 16,6 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 993,4 16,2 66 4,3 89 2,6 4,3 0 NW 10, FALSK FALSK FALSK :03 993,5 16, ,1 5 1,1 WSW 10,3 16,3 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,4 88 2,5 4,4 0 WNW 10,3 16,9 0 FALSK FALSK FALSK :03 994,4 15,9 65 4,2 88 2,3 2,2 2,2 WNW 10,3 17,1 0 FALSK FALSK FALSK : ,9 65 5,5 89 3,8 5,5 1,8 NW 10,3 15,8 0,5 FALSK FALSK FALSK :03 995, ,4 88 4,5 0,1 4,8 NW 10,8 14,9 3,7 FALSK FALSK FALSK :03 995, ,1 88 4,2 0,6 4 NNE 14,5 15,2 0,5 2 FALSK FALSK FALSK 2 1 af 16

166 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi :03 996, , ,8 6,6 NNE 15 15,4 0 2 FALSK FALSK FALSK : ,2 66 5,2 88 3,3 0,4 4 NW 15 16,1 0 FALSK FALSK FALSK :03 997,9 18,2 65 4,4 89 2,7 2,9 5 NE 15 16,9 0,5 3 FALSK FALSK FALSK :03 998,8 18,7 65 3,5 89 1,8 3,5 0,5 NNW 15,5 17,8 0 FALSK FALSK FALSK :03 999,8 18,5 64 3,5 87 1,5 3,5 1,6 NW 15,5 17,8 0 FALSK FALSK FALSK : ,9 18,2 64 3,4 84 0,9 1,3 2,2 N 15,5 17,9 0 1 FALSK FALSK FALSK : ,8 64 2, ,8 0 NNW 15,5 18,5 0 FALSK FALSK FALSK : ,4 17,4 64 2,3 81 0,6 1,1 2,7 WNW 15,5 18,7 0 FALSK FALSK FALSK : ,3 17,1 64 1,7 80 1,3 1,7 0 WNW 15,5 19,3 0 FALSK FALSK FALSK : ,2 16,8 64 0,9 82 1,8 0,9 1,2 NW 15,5 20,1 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 16,8 64 0,2 85 2,4 0,2 1,3 NW 15,5 21,2 0 FALSK FALSK FALSK : ,2 17,1 64 0,1 86 2,1 0,1 0,5 WNW 15,5 21,1 0 FALSK FALSK FALSK : ,4 17,2 64 0, ,2 0,6 NW 15,5 21,1 0 FALSK FALSK FALSK : , ,4 87 4,2 2,4 0 NNW 15,5 23,7 0 FALSK FALSK FALSK : ,1 16,7 64 1,3 89 2,8 1,3 0 W 15,5 22,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,4 64 1,1 89 2,6 1,1 0 WSW 15,5 22,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,1 16,2 64 0,7 89 2,2 0,7 0 W 15,5 21,7 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,6 15,9 65 0,2 87 1,7 0,2 0 WSW 15,5 20,8 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,7 15,7 65 0,2 89 1,3 0,2 1,4 WSW 15,5 20,8 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,7 15,6 65 0,3 89 1,8 0,3 0 W 15,5 21,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,2 15, ,5 0 1,5 W 15, FALSK FALSK 13 FALSK : ,5 15,7 64 1,2 89 0,4 1,2 0 W 15,5 19,8 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,8 16,2 64 1,8 89 0,1 1,4 2,6 WSW 15,5 19,2 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,7 16,6 63 4,2 84 1,7 4,2 1,2 WSW 15,5 16,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,2 17, ,1 60 2,6 7,9 2,5 SW 15,5 10,9 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 18,2 63 7,3 66 1,3 3,8 3 SW 15,5 13,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,3 18, ,5 4 2,7 SSW 15, FALSK FALSK 10 FALSK : ,3 19,4 60 8,1 65 1,9 3,6 3,6 SSW 15,5 12,9 0,5 FALSK FALSK 10 FALSK : ,3 19,6 61 4,9 84 2,4 1,9 2,6 SW 16 16,1 2,1 FALSK FALSK 11 FALSK : ,6 19,9 61 3,1 88 1,3 3,1 0 S 18,1 17,9 0,5 FALSK 9 FALSK FALSK : , ,6 88 1,8 0,6 3,1 WSW 18,6 17,4 0,5 FALSK FALSK 12 FALSK : ,2 20,2 62 4,1 88 2,2 1,8 2,3 W 19,1 16,9 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,2 20,5 62 2,9 89 1,2 0,8 2,2 WSW 19,1 18,1 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 20,6 62 3,4 88 1,6 0 2,7 WSW 19,1 17,6 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,9 20,6 62 4,1 88 2,2 4,1 0,7 W 19,1 17,2 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,7 20,4 62 4,1 89 2,4 4,1 5,7 WSW 19,1 17,2 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,7 19,8 62 3,8 87 1,8 1,2 2,4 WSW 19,1 17,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,9 19,4 62 3,2 89 1,5 1 3,1 SW 19,1 18,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,1 18,9 62 2,9 89 1,2 2,9 1,2 WSW 19,1 18,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,9 18,6 62 2,9 89 1,2 1,4 3,1 WSW 19,1 18,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 18, ,3 1,8 1,9 W 19,1 18,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK : , ,1 87 1,1 3,1 1,2 W 19,1 18,2 0 FALSK FALSK 13 FALSK 13 2 af 16

167 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi : ,6 17,7 63 2,9 89 1,2 1,8 3,3 WSW 19,1 18,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,3 17,5 63 3,8 84 1,3 0,5 3,2 SW 19,1 17,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,4 17,3 64 4,4 78 0,9 2,1 2,3 WNW 19,1 16,9 0 FALSK FALSK FALSK : ,9 17,6 63 5,4 75 1,3 0,9 4,5 WNW 19,1 15,9 0 FALSK FALSK FALSK : ,2 18,1 63 6, ,4 3,1 WNW 19, FALSK FALSK FALSK : ,1 18,5 63 7, ,2 1,8 W 19,1 14,1 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,8 18, ,3 5,3 5 W 19,1 10,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,9 18,4 63 9, ,2 4,3 NNW 19,1 11,9 0 FALSK FALSK FALSK : ,9 18, ,7 4,1 4 W 19,1 12,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,3 62 8,4 59 0,8 5,4 2,8 SW 19,1 12,9 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,1 62 7,5 64 1,1 4,4 2,8 W 19,1 13,8 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,9 17,9 63 6,5 70 1,4 1,7 3,6 WSW 19,1 14,8 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,4 17,7 63 5,1 80 1,9 0,1 3,6 SW 19,1 16,2 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,6 17,6 63 4,6 85 2,3 4,6 0 SE 19,1 16,7 0 FALSK 7 FALSK FALSK : ,6 17,6 63 4,5 87 2,5 4,5 0 SSE 19,1 16,8 0,5 FALSK 8 FALSK FALSK : ,3 17, ,1 5 0 SE 19,6 16,3 1,1 FALSK 7 FALSK FALSK : ,4 18,1 64 5,6 88 3,7 5,6 1,5 SSW 20,7 15,7 1 FALSK FALSK 10 FALSK : ,6 18,2 64 6,5 88 4,6 0,9 4,1 WSW 21,7 15,1 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,6 18,4 64 7,4 88 5,5 7,4 1,2 WSW 21,7 14,2 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,4 18,3 63 8,1 88 6,2 8,1 0 WSW 21,7 13,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,3 18,2 63 8,1 88 6,2 8,1 0 WSW 21,7 13,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 88 5,9 6,8 1,9 WSW 21,7 13,8 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,5 17,9 63 7,4 88 5,5 7,4 0,6 SW 21,7 14,2 0,5 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 17,8 63 7,8 88 5,9 4,7 2,8 SW 22,2 13,8 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,8 17,6 64 7,5 88 5,6 7,5 1 SW 22,2 14,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,5 17,6 64 7,6 88 5,7 7,6 0 SW 22,2 14 1,6 FALSK FALSK 11 FALSK : ,3 17,5 64 8,1 88 6,2 8,1 1,6 S 23,8 13,5 1,5 FALSK 9 FALSK FALSK :03 999,8 17,3 64 8,4 88 6,5 8,4 0,7 S 25,3 13,2 1,1 FALSK 9 FALSK FALSK :03 999,6 17, ,1 9 0 SW 26,4 12,6 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 999,1 17,3 64 9,3 88 7,4 6,2 2,9 SW 26,4 12,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 998,5 17,2 64 9,2 88 7,3 7,5 2,2 SSW 26,4 12,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,2 64 9,2 89 7,4 3,3 4,8 SW 26,4 12,7 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 997,5 17,2 64 9,2 87 7,1 9,2 0 S 26,4 12,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 997,2 17,1 64 8,8 84 6,2 8,8 0 S 26,4 12,8 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 996, ,1 85 5,7 8,1 0 SW 26,4 13,8 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 996, ,6 85 5,2 7,6 0 S 26,4 14,9 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 995,7 17, ,6 7 0 SW 26,4 16,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 995,1 17,2 65 6,5 85 4,1 6,5 0,9 SSE 26,4 16,9 0,5 FALSK 8 FALSK FALSK :03 994,7 17,3 65 5,9 87 3,9 0,8 4,9 SSE 26,9 17,8 1 FALSK 8 FALSK FALSK :03 994,1 17,3 65 5,3 89 3,6 1,5 3 SSW 27,9 18,4 1,6 FALSK FALSK 10 FALSK :03 993,3 17,3 65 4,9 89 3,2 0,6 3,2 SE 29,5 18,8 1 FALSK 7 FALSK FALSK :03 992,5 17,2 65 5,3 88 3,4 5,3 0 SE 30,5 18,7 1 FALSK 7 FALSK FALSK 7 3 af 16

168 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi :03 991,5 17,2 65 5,1 88 3,2 5,1 0 SE 31,5 18,9 1,1 FALSK 7 FALSK FALSK :03 990, ,1 5 0,7 SSE 32,6 19 4,1 FALSK 8 FALSK FALSK :03 990, ,6 89 3,9 5,6 0 SSE 36,7 18,4 6,8 FALSK 8 FALSK FALSK :03 989,6 16,8 66 5,8 88 3,9 5,8 0 NE 43,5 18,2 6,7 3 FALSK FALSK FALSK :03 989,1 16,8 65 5,2 88 3,3 0,4 4 NE 50,2 18,8 2,6 3 FALSK FALSK FALSK : ,6 65 4,5 88 2,6 4,5 1,8 NE 52,8 19,5 2,6 3 FALSK FALSK FALSK :03 989,2 16,5 66 4,5 88 2,6 2,2 2,3 N 55,4 19,5 1,5 1 FALSK FALSK FALSK :03 989,8 16,4 66 4,6 88 2,7 1,6 2,6 N 56,9 19,4 2,6 1 FALSK FALSK FALSK :03 990,4 16,4 66 4,6 88 2,7 4,6 1,3 N 59,5 19,4 1,1 1 FALSK FALSK FALSK :03 991,2 16,3 66 4,7 88 2,8 4,7 0,4 NNW 60,6 19 0,5 FALSK FALSK FALSK :03 991,8 16,3 66 5,3 88 3,4 5,3 0 NNE 61,1 18,4 0,5 2 FALSK FALSK FALSK :03 992,5 16, ,1 0,4 4,7 NNW 61,6 17,7 0 FALSK FALSK FALSK :03 993,6 16,4 66 5,9 89 4,2 0,7 4,8 WNW 61,6 17,8 0 FALSK FALSK FALSK :03 994,7 16,6 66 5,8 89 4,1 2,9 2,6 NW 61,6 17,9 0,5 FALSK FALSK FALSK :03 995,8 16,8 66 5,4 89 3,7 3,9 7,1 NW 62, FALSK FALSK FALSK :03 997,1 16,8 66 4,6 89 2,9 0,9 3,9 N 62,1 19,1 1 1 FALSK FALSK FALSK :03 998,4 17,5 66 4,3 89 2,6 3,4 5,3 NW 63,1 18,8 0 FALSK FALSK FALSK :03 999,5 17,8 65 4,1 89 2,4 1,8 2,3 N 63,1 18,4 0,6 1 FALSK FALSK FALSK : ,9 17,8 65 3,8 89 2,1 3,2 4,7 NNW 63,7 18,1 0 FALSK FALSK FALSK : , ,9 89 2,2 3,9 1,5 NW 63,7 17,7 0 FALSK FALSK FALSK : ,9 18, ,3 4 1,6 NNW 63,7 17,6 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 18,6 64 3, ,7 1,8 NNW 63,7 17,9 0 FALSK FALSK FALSK : ,6 18,7 64 3,6 89 1,9 3,6 1,4 NNW 63, FALSK FALSK FALSK : ,7 18,7 63 3,3 89 1,6 3,3 1,1 NW 63,7 18,3 0 FALSK FALSK FALSK : ,4 18, ,3 2 1,7 WNW 63,7 19,6 0 FALSK FALSK FALSK : ,9 18,5 63 1,4 89 0,2 1,4 1,1 NW 63,7 20,2 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 18,2 63 0,8 89 0,8 0,8 0 NW 63,7 20,8 0 FALSK FALSK FALSK : , , ,6 0 NW 63, FALSK FALSK FALSK : ,7 17,7 64 0,4 89 1,9 0,4 0 W 63, FALSK FALSK 13 FALSK : ,3 17,6 64 0,7 89 2,2 0,7 0 WNW 63,7 22,3 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 17,3 64 0,7 89 2,2 0,7 0 W 63,7 22,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,6 17,2 64 0,2 89 1,7 0,2 0 WNW 63,7 21,8 0 FALSK FALSK FALSK : ,3 17,1 64 0,2 89 1,3 0,2 1,7 NW 63,7 21,4 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 17,2 64 1, ,6 1,6 WNW 63,7 19,7 0 FALSK FALSK FALSK : ,1 17,6 63 3, ,7 1,2 WNW 63,7 17,6 0 FALSK FALSK FALSK : ,3 17,8 63 5,6 82 2,7 4,2 2 WSW 63,7 15,7 0 FALSK FALSK 12 FALSK : , ,9 65 3,6 6 3,4 W 63,7 11,4 0 FALSK FALSK 13 FALSK : , ,2 74 2,8 6,2 1,9 W 63,7 14,4 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,8 62 5, ,5 1,3 SW 63,7 16,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,8 62 4,9 83 2,2 4,9 0 WSW 63,7 16,7 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,2 62 4,4 87 2,4 4,4 0 WSW 63,7 17,2 0,5 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 18,7 62 0,9 89 0,7 0,9 0,5 NW 64,2 20,7 0 FALSK FALSK FALSK af 16

169 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi : ,7 18,8 62 0, ,6 1,3 W 64, FALSK FALSK 13 FALSK : ,5 18,6 61 0,9 89 0,7 0,9 0 WNW 64,2 20,7 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 62 1,3 89 0,3 0,5 2,1 WNW 64,2 20,3 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 18,9 62 1,1 89 0,5 1,1 0,6 W 64,2 20,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,6 18,8 62 1,2 89 0,4 3,1 3 WNW 64,2 20,4 0 FALSK FALSK FALSK : ,4 18,4 62 0, ,6 0 NW 64, FALSK FALSK FALSK : ,1 89 1,4 0,1 1,3 NNW 64,2 21,5 0 FALSK FALSK FALSK : ,6 17,6 63 0,1 89 1,4 0,1 0,8 NW 64,2 21,5 0 FALSK FALSK FALSK : ,2 17,3 64 0,1 89 1,6 0,1 0 NNW 64,2 21,7 0 FALSK FALSK FALSK : ,7 17,1 64 0,4 89 1,9 0,4 0 NW 64, FALSK FALSK FALSK : ,1 16,8 63 1, ,5 0 NW 64,2 23,1 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 16,6 64 1,1 89 2,6 1,1 1 WNW 64,2 22,7 0 FALSK FALSK FALSK : ,5 16,4 64 1,2 89 2,7 1,2 0,5 NW 64,2 22,8 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 16,2 64 1,1 89 2,6 1,1 0 WNW 64,2 22,4 0 FALSK FALSK FALSK : ,2 16,2 64 0,4 89 1,9 0,4 0 W 64,2 21,7 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,5 16,4 64 1,3 89 0,3 1,3 0,4 W 64, FALSK FALSK 13 FALSK : , ,3 3 0,5 SW 64,2 18,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,8 17,1 63 4,8 88 2,9 4,8 0 WSW 64,2 16,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 17,8 64 8, ,9 1 WSW 64,2 12,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 18,4 63 8,4 76 4,4 8,4 1,2 WSW 64,2 12,9 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,7 18,5 64 8,1 78 4,5 8,1 0 S 64,2 13,2 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,5 19, ,9 7 0 SSW 64,2 14,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,3 19,5 64 6,4 83 3,7 6,4 0 SW 64,2 14,9 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,8 64 4,7 86 2,5 4,7 0 S 64,2 16,6 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,6 18,4 64 4,1 88 2,2 4,1 0 S 64,2 17,2 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,7 18,2 65 5,1 89 3,4 5,1 0 S 64,2 16,2 0,5 FALSK 9 FALSK FALSK : ,4 18,1 65 4,9 89 3,2 4,9 0 SSW 64,7 16,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : , ,1 89 3,4 5,1 0 S 64,7 16,2 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,9 18,7 68 5,9 89 4,2 4,3 2,1 S 64,7 15,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,5 18,4 67 6,1 88 4,2 6,1 0 SSW 64,7 15,2 0 FALSK FALSK 10 FALSK : , ,1 6 0 SE 64,7 15,3 0 FALSK 7 FALSK FALSK : ,4 17,7 66 6,1 88 4,2 6,1 0 SSE 64,7 15,2 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,8 17, ,3 6 0 SSE 64,7 15,3 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,7 17,3 66 5,6 89 3,9 5,6 0,6 SSW 64,7 15,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,7 17,2 66 5,9 89 4,2 5,9 1 SSW 64,7 15,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : , ,1 89 4,4 1,1 5,3 SSE 64,7 15,2 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,7 16,8 66 6,4 88 4,5 4 2,4 SE 64,7 14,9 1 FALSK 7 FALSK FALSK : ,2 16,7 66 5,8 89 4,1 4,4 2 S 65,7 15,5 1,6 FALSK 9 FALSK FALSK : ,4 16,6 66 5,6 89 3,9 2,5 2,7 SSE 67,3 15,7 3,1 FALSK 8 FALSK FALSK : ,9 16,4 66 5,8 89 4,1 2,5 2,8 SW 70,4 15,5 1 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 16,6 66 5, ,9 1,5 SW 71,4 15,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,6 16,6 65 6,3 88 4,4 0 4,6 SSW 71,4 15 0,6 FALSK FALSK 10 FALSK 10 5 af 16

170 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi : ,1 16,6 65 6, ,9 0 SSW 72 14,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,4 16,5 65 7, ,4 6,9 S 72 13,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,2 16,4 64 9,1 88 7,2 5,4 3,2 SW 72 12,2 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,6 65 9,8 88 7,9 6,1 3,3 SW 72 11,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,6 17,5 65 9,6 88 7,7 3,9 4,7 SSE 72 11,7 0 FALSK 8 FALSK FALSK : , , ,5 3,8 SW 72 11,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,1 18, ,2 88 8,3 10,2 0 SW 72 10,8 0 FALSK FALSK 11 FALSK : , ,1 88 8,2 10,1 1,3 SSE 72 11,2 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,5 19,3 64 9,8 88 7,9 9,8 0 SSW 72 11,5 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,5 19,5 64 9,3 88 7,4 3,8 4,5 WSW FALSK FALSK 12 FALSK : ,7 19,4 64 8, ,8 2,9 WSW 72 12,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,9 19,3 64 8,3 89 6,6 6,3 2,3 WSW FALSK FALSK 12 FALSK : , ,4 89 6,7 8,4 1,1 SW 72 12,9 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,5 18,8 64 8,9 89 7,1 8,9 1,6 SW 72 12,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 18,5 64 9,2 89 7,4 6,5 2,7 SW 72 12,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,6 18,4 64 8,9 89 7,1 8,9 0,2 SSW 72 12,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,1 18,2 64 9,2 89 7,4 7,1 2,4 SW 72 12,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK : , ,5 89 6,8 8,5 0 S 72 13,1 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,2 17,9 64 8,1 89 6,4 8,1 0 S 72 13,2 1 FALSK 9 FALSK FALSK : ,7 64 8,9 89 7,1 8,9 0 SW 73 12,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 17,6 64 8, ,8 0,3 S 73 12,5 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,8 17,6 64 9, ,8 1,7 SSW 73 11,5 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,6 17,5 64 9,6 89 7,8 5,4 3,6 SSE 73 11,7 7,2 FALSK 8 FALSK FALSK : ,5 17,3 64 9,3 89 7,5 0,1 8,7 WSW 80,2 12 1,1 FALSK FALSK 12 FALSK : ,1 17,3 64 9, ,5 4,5 SW 81,3 11,4 0,5 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 17, ,1 88 8,2 4,5 4,7 WSW 81,8 11,2 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,3 17, ,1 3 W 81,8 9,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK : , ,4 79 7,9 10,5 1,9 WSW 81,8 9,9 0 FALSK FALSK 12 FALSK : , ,4 79 6,9 6,3 3,6 WSW 81,8 10,9 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,5 17,9 64 8,3 86 6,1 3,9 3,6 W 81, FALSK FALSK 13 FALSK : ,7 64 7, ,1 2,2 WSW 81,8 13,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,6 17, ,3 4,9 2,3 WSW 81,8 14,3 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,9 17,4 64 6,8 89 5,1 81,8 14,5 0 FALSK FALSK FALSK FALSK : ,1 17,4 65 6,6 88 4,7 6,6 0,9 SSW 81,8 14,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,4 17,5 65 6,4 88 4,5 0,1 4,8 SW 81,8 14,9 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 17,8 65 6,4 88 4,5 6,4 0,3 SW 81,8 14,9 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,3 17,8 66 6,8 88 4,9 6,8 1,5 WSW 81,8 14,8 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,3 17,7 66 7,2 88 5,3 4,7 2,5 W 81,8 14,4 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,9 17,6 66 7,6 88 5,7 7,6 0,5 WSW 81, FALSK FALSK 12 FALSK : ,7 17,5 66 7, ,9 1,4 WSW 81,8 13,7 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,1 17,4 66 8,3 88 6,4 8,3 0,7 WSW 81,8 13,3 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 17,3 66 8, ,9 0,2 SSW 81,8 12,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK 10 6 af 16

171 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi : ,9 17,2 66 9,3 88 7,4 5 3,6 SW 81,8 12,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,8 17, ,3 88 8,4 10,3 1,1 WSW 81,8 11,3 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 17, ,1 7,3 3,4 SW 81,8 10,6 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 17, ,4 89 9,6 7,1 3,9 SW 81,8 10,2 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,6 17, ,3 89 9,5 9 2,6 WSW 81,8 10,3 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,6 17, , ,9 SW 81,8 10,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 17, ,5 77 8,5 5,2 7,5 WSW 81,8 9,1 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,5 17, ,4 81 8,2 8,3 3,1 SW 81,8 10,2 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,9 17, , ,6 1 SSE 81, FALSK 8 FALSK FALSK : ,8 17,1 65 9, ,1 0 SSE 81,8 12,5 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,7 17,1 66 8,9 89 7,1 5,9 2,8 SSE 81,8 12,7 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,2 17,1 66 9,1 89 7,3 7 2,4 SSE 81,8 12,5 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,8 17,2 66 9,1 89 7,3 4,4 3,9 SSE 81,8 12,5 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,4 17,2 66 7,9 89 6,2 5 2,7 SSE 81,8 13,7 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,6 17,3 66 7,8 88 5,9 7,8 0 SSE 81,8 13,8 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,4 17,4 66 7,5 88 5,6 2,1 4,1 SSE 81,8 14,1 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 999,7 17,5 67 8,1 89 6,4 2,3 4,5 SSW 81,8 13,5 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 998,5 17,4 66 8,3 89 6,6 8,3 1,8 SE 81,8 13,3 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 998,1 17,4 66 8,2 89 6,5 8,2 1,4 SE 81,8 13,4 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 997,6 17,3 66 7, ,9 1,9 SSE 81,8 13,7 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 996,7 17,2 66 7,7 88 5,8 7,7 1,1 SSE 81,8 14,2 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 996,5 17,1 66 7,4 88 5,5 7,4 0,9 SSE 81,8 14,5 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 996, ,5 88 5,6 4,6 2,7 S 81,8 14,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 996,2 16,8 66 7,5 88 5,6 7,5 0 SSE 81,8 14,4 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 995,7 16,8 66 7,2 88 5,3 4,9 2,4 S 81,8 14,7 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 995,9 16,7 66 7,6 88 5,7 7,6 0,3 SSE 81, FALSK 8 FALSK FALSK :03 996,3 16,7 66 9,4 89 7,6 6,3 2,9 S 81,8 12,2 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 996,6 16,8 66 9,8 88 7,9 9,8 0 SW 81,8 11,8 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 996, ,8 77 8,8 12,8 1,6 SW 81,8 8,8 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 997,1 16, ,4 78 8,6 7,2 4,9 WSW 81,8 9,2 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 997,5 16, ,9 82 8,9 9,8 2,5 WSW 81,8 9,7 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 997,6 16, ,2 84 9,5 10,5 2,3 WSW 81,8 9,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 998,1 16, ,9 84 9,2 11,9 1,3 SSW 81,8 9,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 998,5 16, ,8 85 9,3 11,8 0,6 SW 81,8 9,8 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 998,9 16, , ,9 1 S 81,8 10,7 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 999,3 16, ,6 88 8,7 10,6 1,1 SSW 81, FALSK FALSK 10 FALSK : , ,5 88 8,6 10,5 0 SW 81,8 11,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,1 16,6 66 9, ,9 0 SSW 81,8 11,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,2 16, ,1 88 8,2 10,1 0 SW 81,8 11,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 16, ,1 88 8,2 10,1 0,6 S 81,8 11,5 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,5 16, , SW 81,8 11,6 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 16,5 65 9, ,9 0 SW 81,8 11,7 0 FALSK FALSK 11 FALSK 11 7 af 16

172 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi : ,9 16,5 65 9,3 88 7,4 9,3 0 SW 81,8 12,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 16,5 65 9,2 88 7,3 9,2 0 SSW 81,8 12,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,3 16,4 65 8,4 88 6,5 8,4 0 SSW 81,8 13,2 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,6 16,4 65 7, ,9 0 SW 81,8 13,7 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,8 16,4 65 6,3 88 4,4 6,3 0 SW 81,8 15,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,3 16,3 65 7,6 88 5,7 7,6 0 WSW 81, FALSK FALSK 12 FALSK : ,3 65 7, ,9 0 S 81,8 13,7 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,6 16,2 65 7,2 88 5,3 7,2 0,2 SW 81,8 14,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,9 16,3 65 7,8 88 5,9 7,8 1,8 WSW 81,8 13,8 1 FALSK FALSK 12 FALSK : ,2 16,6 65 8,5 88 6,6 8,5 0 S 82,8 13,1 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,2 16,7 65 8, ,9 0,7 SW 82,8 12,7 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,4 16, , ,9 12,9 0 NW 82,8 8,7 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 16, ,6 85 9,1 11,6 0 WSW 82, FALSK FALSK 12 FALSK : ,1 16, ,3 82 8,3 11,3 0 SW 82, FALSK FALSK 11 FALSK : ,4 16, ,5 83 7,7 10,5 0 S 82,8 11,1 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,7 16,7 66 8,9 85 6,5 8,9 0 SSW 82,8 12,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,6 66 8,1 89 6,4 8,1 0 SSW 82,8 13,5 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,3 16,6 66 8,3 89 6,6 8,3 0 SSE 82,8 13,3 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,6 16,5 66 7,1 89 5,4 7,1 0 S 82,8 14,5 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,1 16,4 66 6,9 89 5,2 6,9 0 SSE 82,8 14,7 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,1 16,4 66 7,2 89 5,5 7,2 0 SSE 82,8 14,1 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,5 16,4 66 6,9 89 5,2 6,9 0 SSE 82,8 14,7 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,6 16,3 66 6,9 89 5,2 6,9 0 SSE 82,8 14,7 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,7 16,3 66 6,6 89 4,9 6,6 0 ESE 82, FALSK 6 FALSK FALSK : ,9 16,2 66 6,4 89 4,7 6,4 0 ESE 82,8 15,2 0 FALSK 6 FALSK FALSK : ,8 16,2 66 6,1 89 4,4 6,1 0 ESE 82,8 15,5 0 FALSK 6 FALSK FALSK : ,7 16,2 66 4,9 89 3,2 4,9 0 NE 82,8 16,7 0 3 FALSK FALSK FALSK : ,1 66 4,3 89 2,6 4,3 0 N 82,8 17,3 0 1 FALSK FALSK FALSK : , ,8 89 2,1 3,8 0 N 82,8 17,8 0 1 FALSK FALSK FALSK : , ,3 89 1,6 3,3 0 N 82,8 18,3 0 1 FALSK FALSK FALSK : ,3 15,8 65 2,5 89 0,8 2,5 0 N 82,8 18,8 0 1 FALSK FALSK FALSK : , ,3 3 0 N 82,8 18,3 0 1 FALSK FALSK FALSK : ,4 15,8 66 5,2 88 3,3 5,2 0 NNW 82,8 16,1 0 FALSK FALSK FALSK : ,5 15,9 65 7,2 88 5,3 7,2 0 W 82,8 14,1 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,3 16,1 66 9,8 88 7,9 9,8 0,7 WNW 82,8 11,5 0 FALSK FALSK FALSK : ,1 16,2 66 8, ,9 0 NW 82,8 12,4 0 FALSK FALSK FALSK : ,1 16, ,3 88 8,4 10,3 0 W 82, FALSK FALSK 13 FALSK : ,3 16, ,1 88 8,2 10,1 0 WNW 82,8 11,2 0 FALSK FALSK FALSK : ,3 16, , ,1 0,1 W 82,8 11,2 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,4 16,3 66 9,3 88 7,4 9,3 0 W 82, FALSK FALSK 13 FALSK : ,5 16,2 66 6,2 89 4,5 6,2 0 WSW 82,8 15,1 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,9 16,6 67 7,1 89 5,4 7,1 0 NW 82,8 14,2 0 FALSK FALSK FALSK af 16

173 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi : ,6 67 5,8 89 4,1 5,8 0 NW 82,8 15,5 0 FALSK FALSK FALSK : ,1 18,3 67 4,8 89 3,1 4,8 0 WNW 82,8 16,5 0 FALSK FALSK FALSK : ,2 18,7 66 4,8 89 3,1 4,8 0 W 82,8 16,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,3 18,8 66 4,9 89 3,2 4,9 0 W 82,8 16,4 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,8 66 6,1 89 4,4 6,1 0 SW 82,8 15,2 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,5 66 6, ,9 0 SSW 82,8 14,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,8 18,2 66 7,1 88 5,2 7,1 0 SSW 82,8 14,5 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,4 17,9 66 7,2 88 5,3 7,2 0 SSW 82,8 14,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,6 66 7,5 88 5,6 7,5 0 SW 82, FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 17,5 66 6,8 89 5,1 6,8 0 SSW 82,8 16,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,2 17,2 66 6,6 89 4,9 5,3 2 SSW 82,8 16,8 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,8 17,1 66 6,3 89 4,6 2,2 3,2 SSW 82,8 17,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,4 16,9 66 6,6 89 4,9 6,6 0 S 82,8 17,1 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,7 16, ,3 1,2 4,3 S 82,8 16,7 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,7 66 7,6 88 5,7 2,1 4,2 S 82,8 16,1 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,6 66 7,8 89 6,1 6,8 1,9 SSW 82,8 0,5 FALSK FALSK 10 FALSK : ,3 16,6 66 7,8 88 5,9 7,8 0 SE 83,3 0 FALSK 7 FALSK FALSK : ,6 16,5 65 7, ,9 1,2 SSE 83,3 1,1 FALSK 8 FALSK FALSK : ,3 16,4 65 7, ,9 1,8 S 84,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,2 16,3 65 8,1 88 6,2 8,1 0,7 S 84,4 0,5 FALSK 9 FALSK FALSK : ,5 16,2 65 8,4 88 6,5 8,4 0,9 SSE 84,9 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,3 16,1 65 8,7 88 6,8 5,2 3,1 SSW 84,9 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 999,9 16,8 66 9,1 88 7,2 9,1 1,3 SSE 84,9 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 999,7 17,7 66 9,3 88 7,4 9,3 0 S 84,9 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 999,6 18,4 66 9,8 88 7,9 9,8 0,8 SW 84,9 1,6 FALSK FALSK 11 FALSK :03 999,6 18,8 66 9,8 88 7,9 8,9 1,9 WSW 86,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 999,3 18,9 65 9,5 88 7,6 9,5 1,4 SW 86,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,8 65 9,6 88 7,7 1,9 6,7 WSW 86,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 998,6 18,7 65 9,6 88 7,7 3,1 5,4 SW 86,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 997,8 18,5 65 9, ,5 5,4 SW 86,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 996,7 18,3 65 9, ,9 1,2 S 86,5 1,5 FALSK 9 FALSK FALSK :03 995,3 18,1 65 9, ,1 SSE 88 1,6 FALSK 8 FALSK FALSK : ,8 65 9,8 88 7,9 0,6 9,1 S 89,6 1 FALSK 9 FALSK FALSK :03 991,3 17,6 65 9, ,1 4,9 SW 90,6 1,6 FALSK FALSK 11 FALSK :03 990,9 17, ,3 88 8,4 2,5 7,2 SW 92,2 2 FALSK FALSK 11 FALSK :03 991,8 17,4 64 9, ,5 9,3 WSW 94,2 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 992,4 17,3 65 8,5 89 6,8 3,9 3,7 WSW 94,2 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 993,3 17,2 65 8,5 89 6,8 5,9 2,6 SW 94,2 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 65 8,6 89 6,9 4,5 3,4 WSW 94,2 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 994,3 17,3 65 9,3 89 7,5 5,7 3,2 SW 94,2 0,5 FALSK FALSK 11 FALSK :03 995,4 17,5 65 8, ,5 6,1 WSW 94,7 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 995,6 17, ,5 87 8,4 10,5 1,4 SSW 94,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK 10 9 af 16

174 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi :03 996,2 18, ,3 76 7,2 3,8 7,2 WSW 94,7 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 996,6 19, ,2 75 6,9 OFL WNW 94,7 0,6 FALSK FALSK FALSK :03 997,6 20,4 64 8,4 83 5,6 OFL NNW 95,3 0 FALSK FALSK FALSK :03 998,6 20,7 64 7,3 85 4,9 OFL NNW 95,3 0,5 FALSK FALSK FALSK :03 999,4 20,5 64 6,2 87 4,2 OFL WNW 95,8 0 FALSK FALSK FALSK : ,5 64 5, OFL NW 95,8 0 FALSK FALSK FALSK : ,8 20,6 64 6,1 89 4,4 OFL WNW 95,8 0 FALSK FALSK FALSK : ,2 20,3 64 6,1 89 4,4 6,1 0,7 WSW 95,8 0 FALSK FALSK 12 FALSK : , ,9 89 4,2 OFL WNW 95,8 0 FALSK FALSK FALSK : ,2 19,8 63 5,6 89 3,9 2,7 2,6 SW 95,8 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,5 19,3 64 5, ,4 4 SSW 95,8 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,7 18,9 64 5,6 89 3,9 5,6 0,8 W 95,8 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,7 18,6 64 5,3 88 3,4 5,3 0 WSW 95,8 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 18,2 65 5,5 89 3,8 0,9 3,4 SW 95,8 0 FALSK FALSK 11 FALSK : , ,3 89 4,6 4,7 2,1 WSW 95,8 0,5 FALSK FALSK 12 FALSK : ,6 17,7 65 6,5 89 4,8 6,5 1,5 SW 96,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,9 17,5 65 6,8 89 5,1 3,2 3 SSW 96,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,5 17,3 65 6,6 89 4,9 5,3 2 SSW 96,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,9 17,1 65 6,8 89 5,1 6,8 0 SSW 96,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,2 89 5,5 7,2 1,2 S 96,3 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,4 16,8 65 7,3 89 5,6 7,3 0 S 96,3 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,7 16,8 65 8,1 89 6,4 5,9 2,4 SSW 96,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,2 16,8 65 9,4 86 7,1 9,4 0 SW 96,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,9 16,8 65 9,8 82 6,8 8,9 1,9 W 96,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,9 16,8 65 9,4 79 5,9 3,4 4,9 SW 96,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 16,7 65 9,9 80 6,6 9,9 1,8 WSW 96,3 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,4 16,6 65 9,6 79 6,1 7,1 2,6 WSW 96,3 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,4 16,5 65 8, ,9 2,8 WSW 96,3 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,1 16,4 65 8,5 84 5,9 8,5 0 SW 96,3 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,5 16,4 65 7,9 87 5,8 7,9 0 SSW 96,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,6 16,3 65 7,8 88 5,9 7,8 0 SW 96,3 3,1 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 16,3 66 7,5 89 5,8 7,5 0,9 SSW 99,4 1,6 FALSK FALSK 10 FALSK : ,3 16,3 66 7,6 88 5,7 7,6 1,8 SSW FALSK FALSK 10 FALSK : ,5 16,3 66 7,6 88 5,7 7,6 0 SE 102 0,5 FALSK 7 FALSK FALSK : ,1 16,2 66 7,8 88 5,9 7,8 0 SE 102,5 2,6 FALSK 7 FALSK FALSK : ,1 16,2 66 7, ,9 0 SE 105,1 2,1 FALSK 7 FALSK FALSK : ,8 16,2 66 8,8 88 6,9 6,6 2,4 SW 107,2 1 FALSK FALSK 11 FALSK :03 999,9 16,1 66 9,5 88 7,6 9,5 0 SSW 108,2 0,5 FALSK FALSK 10 FALSK :03 999,5 16,1 66 9,8 88 7,9 4,7 4,3 WSW 108,7 1,6 FALSK FALSK 12 FALSK :03 999,3 16,1 66 9,8 88 7,9 2,7 6,1 W 110,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 999,7 16,1 65 9,7 88 7,8 6,7 2,9 S 110,3 1,5 FALSK 9 FALSK FALSK : ,4 16,1 65 9,6 88 7,7 9,6 1,5 SW 111,8 0 FALSK FALSK 11 FALSK af 16

175 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi : ,8 16,1 65 8, ,3 4,5 W 111,8 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,4 16,1 65 9,1 89 7,3 7,6 2,1 WSW 111,8 0,6 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 16,1 66 9,4 90 7,8 3 5,3 WNW 112,4 0 FALSK FALSK FALSK : ,5 16,3 65 9,9 84 7,3 1,8 7,4 WSW 112,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,6 16, ,1 80 6,8 2,9 6,3 W 112,4 0 FALSK FALSK 13 FALSK : , ,1 80 6,8 2,1 7,4 WSW 112,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,7 17,8 66 8,2 77 4,4 8,2 1,8 WSW 112,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,5 18,5 66 7,9 78 4,3 2,5 4,2 W 112,4 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,2 18,6 65 7,8 80 4,5 7,8 1,6 SW 112,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,9 18,5 64 7,4 81 4,3 3,1 3,4 SSW 112,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,9 18,5 65 6,1 86 3,9 6,1 1,8 SSW 112,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,1 18,3 65 5,8 88 3,9 4,4 2 SSW 112,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,5 65 6,4 88 4,5 6,4 1,8 SSW 112,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,8 18,5 65 5,6 89 3,9 5,6 0,7 S 112,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,2 18,3 64 5,3 89 3,6 5,3 0 S 112,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK : , ,3 89 4,6 6,3 1,6 S 112,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,6 17,8 64 5,6 89 3,9 5,6 0 SSE 112,4 0 FALSK 8 FALSK FALSK : ,6 17, ,3 6 1,3 S 112,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,5 17,4 64 4,8 89 3,1 4,8 0 S 112,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,2 64 5,8 89 4,1 5,8 0 S 112,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,5 17, ,3 6 1,8 SW 112,4 2 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 16,9 65 5,9 89 4,2 5,9 0 W 114,4 2,6 FALSK FALSK 13 FALSK : ,7 16,8 65 4,5 89 2,8 4,5 0 W 117 0,5 FALSK FALSK 13 FALSK : ,3 16,6 65 4,2 89 2,5 4,2 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,3 16,5 65 3,6 89 1,9 3,6 1 SW 117,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,4 16,4 65 3,5 89 1,8 3,5 1,1 S 117,5 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,4 65 4,9 89 3,2 2,7 2,3 SW 117,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,3 16,6 65 5,2 89 3,5 5,2 1,5 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,8 16,6 65 6,2 89 4,5 4,1 2,3 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,3 16, ,3 5,9 2,9 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,6 63 7,1 76 3,1 7,1 0 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,5 16,5 64 7, ,6 0,6 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,7 16,6 64 7,6 71 2,6 1,2 4,9 WNW 117,5 0 FALSK FALSK FALSK : ,1 16,8 64 5,9 75 1,8 5,9 0 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,6 16,8 65 3,9 83 1,2 3,9 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,9 16,7 65 3,9 85 1,6 3,9 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,3 16,7 65 2,3 87 0,3 2,3 0 SSW 117,5 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,3 16,7 65 1,6 86 0,4 1,6 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,4 16,7 65 0,8 88 0,9 0,8 1,5 SW 117,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,4 16,7 65 0,2 89 1,7 3,6 2,6 SW 117,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 17,6 66 0,9 90 2,3 0,9 0 SW 117,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,3 89 2,8 1,3 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK af 16

176 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi : , ,2 90 2,6 1,2 0 SW 117,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 17,6 64 1,7 89 3,2 1,7 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,4 17,2 65 1,6 89 3,1 1,6 0 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,3 16,8 65 1,6 89 3,1 1,6 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,2 16,5 66 1,8 90 3,2 1,8 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,3 16,3 66 2,5 90 3,9 2,5 0 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : , ,9 90 4,3 2,9 0 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,5 15,9 65 2,7 90 4,1 2,7 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,8 15,8 65 1,6 89 3,1 1,6 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,5 16,1 66 0,1 89 1,6 0,1 0 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : , ,6 90 0,1 1,6 1,3 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : ,4 76 2,4 6,4 1,5 WSW 117,5 0 FALSK FALSK 12 FALSK : , ,6 68 1,1 6,6 0 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,6 16,2 66 4,4 72 0,1 4,4 0,8 W 117,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK : ,8 66 5,2 73 0,7 5,2 0,9 SW 117,5 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 18,8 64 2,5 76 1,2 2,5 0 WSW 117,5 0,6 FALSK FALSK 12 FALSK : ,1 18,9 63 0,7 83 3,2 0,7 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 18,8 63 1,7 87 3,5 1,7 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,7 18,7 63 2,4 88 4,1 2,4 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,3 18,8 64 2,4 89 3,9 2,4 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,2 18,7 64 2,4 89 3,9 2,4 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK : ,6 18,6 64 2,3 89 3,8 2,3 0 SSW 118,1 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 999,9 18,1 64 2,2 89 3,7 2,2 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 999,3 18,1 64 2,7 89 4,2 2,7 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 998, ,2 90 4,6 3,2 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 997,5 17,7 64 3, ,6 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 997,3 17,4 64 3, ,6 0 SW 118,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 996,3 17,2 64 3,2 90 4,6 3,2 0 E 118,1 0 5 FALSK FALSK FALSK :03 995,5 16,9 64 3,1 90 4,5 3,1 0 ENE 118,1 0 4 FALSK FALSK FALSK : ,6 64 2,9 89 4,4 2,9 0 ESE 118,1 0 FALSK 6 FALSK FALSK :03 994,5 16,4 64 2,7 89 4,2 2,7 0 E 118,1 0 5 FALSK FALSK FALSK :03 994,5 16,1 65 0,1 89 1,4 0,1 0 ENE 118,1 0 4 FALSK FALSK FALSK :03 993, ,1 89 1,4 0,5 2,8 NE 118,1 0 3 FALSK FALSK FALSK :03 993,5 16,1 64 3,4 79 0,1 4,1 5 ENE 118,1 0 4 FALSK FALSK FALSK : ,1 64 4,4 72 0,1 0,1 3,3 ENE 118,1 0 4 FALSK FALSK FALSK :03 992, ,8 64 0,4 1,3 6,3 ENE 118,1 0 4 FALSK FALSK FALSK :03 991, ,2 71 0,3 5,2 1,6 E 118,1 0 5 FALSK FALSK FALSK :03 990, ,9 70 0,1 4,9 1,3 ENE 118,1 0 4 FALSK FALSK FALSK :03 990,2 16,1 64 4,3 72 0,2 4,3 1,7 NE 118,1 0 3 FALSK FALSK FALSK :03 989,8 16,1 64 3,4 76 0,4 3,4 1 ENE 118,1 0 4 FALSK FALSK FALSK :03 989,5 15,9 63 3,2 78 0,2 3,2 1,6 NE 118,1 0 3 FALSK FALSK FALSK :03 989,5 15, ,2 3,2 4,1 NE 118,1 0 3 FALSK FALSK FALSK 3 12 af 16

177 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi :03 989,5 15,7 63 2,9 80 0,2 2,2 3,5 ESE 118,1 0 FALSK 6 FALSK FALSK : ,2 64 3,1 79 0,1 3,7 4,5 NE 118,1 0 3 FALSK FALSK FALSK :03 988,9 17,5 63 3,6 79 0,3 3,6 1,5 ENE 118,1 0 4 FALSK FALSK FALSK :03 988,5 18,3 62 3,8 78 0,3 1,3 3,6 N 118,1 0 1 FALSK FALSK FALSK :03 987,9 18,6 61 3,8 77 0,1 3,8 0 NE 118,1 0 3 FALSK FALSK FALSK :03 987,4 18,4 61 3,6 80 0,4 0,6 3,1 NNE 118,1 0 2 FALSK FALSK FALSK :03 986,9 18,2 61 2,6 82 0,1 3,5 4 NNE 118,1 0 2 FALSK FALSK FALSK :03 986,4 17,9 61 2,8 84 0,3 2,3 3,5 NE 118,1 0 3 FALSK FALSK FALSK :03 985,7 17,6 61 2,4 88 0,6 5,5 5,1 NNE 118,1 0 2 FALSK FALSK FALSK : ,2 61 2,1 89 0,4 5,6 4,9 NNE 118,1 0,5 2 FALSK FALSK FALSK :03 984,6 16,9 61 1, ,1 7,2 NNE 118,6 0,5 2 FALSK FALSK FALSK :03 984,3 16,7 61 1,3 89 0,3 6,6 4,9 NNE 119,1 0 2 FALSK FALSK FALSK : ,4 61 1,3 89 0,3 10,2 7,9 NNW 119,1 0,5 FALSK FALSK FALSK :03 983,9 16,2 62 1,3 89 0,3 8,1 6 N 119,6 0,5 1 FALSK FALSK FALSK :03 983, ,3 89 0,3 7 5,2 N 120,1 0 1 FALSK FALSK FALSK :03 983, , ,7 5,2 NNW 120,1 0 FALSK FALSK FALSK :03 983,5 15,9 61 1,9 89 0,2 2 2,9 NNW 120,1 0,5 FALSK FALSK FALSK :03 983,1 15,8 61 2,1 89 0,4 2,1 1,7 N 120,6 0 1 FALSK FALSK FALSK : ,9 62 2,2 89 0,5 13,1 25,5 NNW 120,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 982,8 17,2 60 2,2 89 0,5 1,7 2,9 NW 120,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 982, ,1 89 0,4 2,1 1,3 N 120,6 0 1 FALSK FALSK FALSK :03 982,7 19,6 57 2,1 89 0,4 2,3 3,1 NNW 120,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 982,8 19,7 57 1,9 89 0,2 0,2 2,2 N 120,6 0 1 FALSK FALSK FALSK : ,7 57 1,9 89 0,2 1,9 0 N 120,6 0 1 FALSK FALSK FALSK :03 983, ,9 89 0,2 1,9 0 WNW 120,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 983,6 20,1 57 1,8 89 0,1 1,8 0 NNW 120,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 983,6 20,2 58 1,3 90 0,1 1,3 0 NNW 120,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 983,8 20,2 58 0,5 89 1,1 0,5 0 NW 120,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 984,2 20,2 58 0,1 89 1,4 0,1 0 NW 120,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 984,3 20,1 58 0,6 89 2,1 0,6 0 WNW 120,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 984, ,7 89 0,9 0,7 0 W 120,6 21,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 984, ,1 89 0,5 1,1 0 W 120,6 20,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 984,7 19,9 58 0,9 89 0,7 0,9 1,3 WNW 120,6 20,4 0 FALSK FALSK FALSK :03 984,7 19,9 58 0,7 89 0,9 0,8 2 W 120,6 20,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 984,9 19,8 58 0,4 89 1,2 0,4 1,2 W 120,6 20,6 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 985,3 19,8 58 0,2 89 1,3 0,2 0,8 W 120,6 20,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 985,9 19,7 58 0,1 90 1,3 0,1 0 W 120,6 20,6 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 986,7 19,6 58 0,1 89 1,6 0,1 0 W 120,6 20,8 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 987,1 19,6 58 0,5 89 1,1 0,5 0,7 WSW 120,6 20,2 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 987,5 19,7 58 0,9 89 0,7 1,6 2,3 WSW 120,6 19,8 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 987,9 19,6 57 1,3 90 0,1 1,3 0 W 120,6 19,4 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 987,9 19,6 55 1,3 90 0,1 120,6 19,4 0 FALSK FALSK FALSK FALSK 0 13 af 16

178 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi :03 988,3 20,2 56 1, ,4 0 NW 120,6 19,3 0 FALSK FALSK FALSK :03 988,9 20,2 56 1,3 90 0,1 1,3 0 W 120,6 19,4 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 989,3 20,1 56 1, ,4 0 WSW 120,6 19,3 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 989,6 19,9 56 1,2 89 0,4 1,2 0 W 120,6 19,5 0 FALSK FALSK 13 FALSK :03 990,3 19,8 56 1,2 89 0,4 1,2 0 WNW 120,6 19,5 0 FALSK FALSK FALSK :03 990,8 19,7 56 1,3 90 0,1 1,3 0 SW 120,6 19,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 991,5 19,6 56 1,3 89 0,3 1,3 0 WSW 120,6 19,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 992, ,3 89 0,3 1,3 0 SW 120,6 19,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 992,6 20,2 57 1,5 89 0,1 1,5 0,4 SSW 120,6 19,2 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 993,1 20,4 57 1,1 89 0,5 1,1 0 WSW 120,6 19,6 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 993,5 20,3 57 1,1 89 0,5 1,1 0 WSW 120,6 19,9 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 994,1 20,2 58 0,2 90 1,2 4,7 3,2 WSW 120,6 20,8 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 994,4 20,1 58 0,7 90 2,1 0,7 0 SW 120, FALSK FALSK 11 FALSK :03 995, ,7 90 2,1 3,9 2,5 SW 120, FALSK FALSK 11 FALSK :03 995,7 19,9 58 0, ,6 21,9 0 FALSK FALSK FALSK FALSK : ,8 58 0,1 90 1,3 0,1 1,6 SSW 120,6 21,2 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,7 58 0,3 89 1,3 0,3 0 S 120, FALSK 9 FALSK FALSK : ,6 58 0,3 89 1,3 0,3 0,4 SSW 120, FALSK FALSK 10 FALSK : ,6 58 0,8 89 0,8 0,8 0 SSE 120,6 20,5 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 996,1 19,5 58 1,3 90 0,1 2 2,6 S 120, FALSK 9 FALSK FALSK : ,4 58 2,3 89 0,6 2,3 0 SSW 120, FALSK FALSK 10 FALSK :03 995,9 19,7 58 3,2 90 1,7 3,2 1,1 SSE 120,6 18,1 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 995,3 19,6 58 3,6 89 1,9 1,4 3,5 SSE 120,6 17,7 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 993,9 19, ,5 7 1,9 S 120,6 13,3 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 992, ,8 82 2,9 5,8 0 ESE 120,6 15,5 0,6 FALSK 6 FALSK FALSK :03 991, ,5 86 3,3 0,9 3,4 SE 121,2 15,8 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 990, ,5 80 2,3 5,5 0 SE 121,2 15,8 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 988,7 20,2 56 4,8 79 1,4 1,8 2,6 ENE 121,2 16,5 0 4 FALSK FALSK FALSK :03 986,7 20,7 56 4,6 78 1,1 4,6 0,7 ESE 121,2 16,7 0 FALSK 6 FALSK FALSK :03 983,9 20,6 56 3,8 84 1,3 0,8 3,3 ENE 121,2 17,5 0,5 4 FALSK FALSK FALSK :03 981,8 20,3 56 3,4 89 1,7 1,6 3,5 ENE 121,7 17,9 1 4 FALSK FALSK FALSK :03 979, ,3 89 1,6 3,5 4,5 ENE 122,7 18 3,6 4 FALSK FALSK FALSK :03 977,4 19,8 55 2,5 89 0,8 5,8 5,4 SE 126,3 18,8 0,6 FALSK 7 FALSK FALSK :03 975,3 19,6 55 2,9 89 1,2 5,2 5,3 E 126,9 18,4 1 5 FALSK FALSK FALSK :03 973,6 19,6 55 3,5 89 1,8 3,5 0,6 ESE 127,9 17,8 0,5 FALSK 6 FALSK FALSK :03 972,8 19,7 56 4, ,2 2,4 NW 128,4 16,6 0 FALSK FALSK FALSK :03 972,3 19,8 56 5,4 89 3,7 5,4 0 N 128,4 15,9 0 1 FALSK FALSK FALSK :03 971,9 19,9 56 4,8 89 3,1 0,5 3,8 NNW 128,4 16,8 0 FALSK FALSK FALSK :03 971,2 19,9 57 5,5 89 3,8 2,6 2,6 NW 128,4 16,1 0 FALSK FALSK FALSK :03 970,7 19,9 57 5,9 89 4,2 5,9 1,6 N 128,4 15,7 0 1 FALSK FALSK FALSK : ,9 57 6,2 89 4,5 6,2 1,4 WNW 128,4 15,4 0 FALSK FALSK FALSK :03 969,3 19,8 57 6,3 89 4,6 6,3 0 W 128,4 15,3 0 FALSK FALSK 13 FALSK af 16

179 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi :03 968,8 19,8 57 6,5 89 4,8 6,5 1,6 NW 128,4 14,8 0,5 FALSK FALSK FALSK :03 968,7 19,8 57 6,4 89 4,7 6,4 1,4 NW 128,9 14,9 0,6 FALSK FALSK FALSK :03 968,7 19,8 57 6,5 89 4,8 4,1 2,4 NNE 129, FALSK FALSK FALSK :03 968,4 19,8 57 7,3 89 5,6 7,3 0 NW 129,5 15,8 0 FALSK FALSK FALSK :03 968,5 19,9 57 7,4 89 5,7 0 5,7 NNE 129,5 16 0,5 2 FALSK FALSK FALSK :03 968, , ,6 1,9 WSW ,8 0,5 FALSK FALSK 12 FALSK : ,2 56 8,1 89 6,4 2,4 4,4 SW 130,5 14,7 0,5 FALSK FALSK 11 FALSK :03 969,6 20,8 57 7,6 89 5,9 7,6 1 WSW ,6 2,6 FALSK FALSK 12 FALSK :03 971,1 21, ,4 133,6 14,9 0,5 FALSK FALSK FALSK FALSK : ,4 58 7,8 88 5,9 134,1 13,8 0 FALSK FALSK FALSK FALSK :03 973, ,4 87 5,3 4,5 2,7 SSW 134,1 14,2 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 974,1 20,7 58 7, ,1 5,4 SW 134,1 14,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 975,1 20, ,8 3,3 9,3 SSW 134,1 14,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 975,9 20,3 59 6,8 88 4,9 1,8 3,8 SSW 134,1 14,5 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 976,6 20,3 59 7,3 88 5,4 7,3 1,8 SSW 134, FALSK FALSK 10 FALSK :03 977,1 20,2 59 6, ,2 8,2 S 135,1 14,7 1,7 FALSK 9 FALSK FALSK :03 977,1 20,1 59 6,7 89 OFL 30 0 N 2121,7 14,6 1,6 1 FALSK FALSK FALSK :03 977, ,9 89 5,2 2 3,7 SE 2256,9 14,4 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 977,2 19,9 59 6,6 89 4,9 0,1 5 SSW 2256,9 14,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 977,3 19,8 59 6,4 88 4,5 2,5 3,1 SSE 2256,9 14,9 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 977,5 19,7 59 6,8 88 4,9 2,3 7,4 S 2256,9 14,5 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 977,6 19,6 59 6,5 88 4,6 2,6 3,1 SSW 2256,9 14,8 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 977,9 19,6 59 6,2 89 4,5 1,4 3,6 S 2256,9 15,1 0,5 FALSK 9 FALSK FALSK : , ,3 1,9 3,2 SSW 2257,4 15,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 978,4 19,3 58 6,3 85 3,9 3,9 8,7 SE 2257, FALSK 7 FALSK FALSK : ,2 58 5,9 84 3,4 4,3 2,1 WSW 2257,4 15,4 0 FALSK FALSK 12 FALSK :03 979,6 19,3 58 6,6 82 3,7 3 3 SSW 2257,4 14,7 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 980,2 19,6 58 7,2 79 3,8 4,2 2,7 SSW 2257,4 14,1 0 FALSK FALSK 10 FALSK : ,7 57 8, ,2 8,5 SW 2257,4 13,1 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 981,6 19, ,1 67 4,2 0,2 12,3 SSW 2257,4 11,2 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 982,3 19,8 57 9, ,6 5,3 SW 2257,4 11,4 0 FALSK FALSK 11 FALSK :03 982,8 19,9 57 9,1 68 3,5 6,2 2,8 S 2257,4 12,2 0 FALSK 9 FALSK FALSK : ,9 57 7,4 77 3,6 1,2 7,1 S 2257,4 13,9 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 984,9 19,8 57 6,8 79 3,4 0,3 4,8 S 2257,4 14,5 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 985,8 19,8 57 6, ,1 0,6 S 2257,4 15,2 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 986,5 19,7 57 5,9 79 2,5 5,9 1,7 S 2257,4 15,4 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 987,3 19,6 57 5,4 82 2,5 5,4 1,2 SSE 2257,4 15,9 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 988,1 19,6 57 5,3 84 2,8 0,1 3,7 SSE 2257,4 15,7 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 988,4 19, ,8 2,7 5,5 SSW 2257,4 16,3 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 989,3 19,6 57 4,9 85 2,5 0,4 3,3 SSW 2257,4 16,4 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 990,1 19,5 57 4,6 87 2,6 1,9 4,5 S 2257,4 16,7 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 990,7 19,5 57 4,8 87 2,8 0,3 3,3 SSW 2257,4 16,5 0 FALSK FALSK 10 FALSK af 16

180 Udregning til vindretningsgrafer Date Rel. Pressure Indoor Temp. Indoor Humid. Outdoor Temp. Outdoor Humid. Dewpoint Windchill Wind Speed Wind Direc. Rain Total Temp.forskel Nedbør pr. time N E E S S W W N Værdi :03 991,1 19,4 57 4,2 88 2,3 4,2 1,4 SSE 2257,4 17,1 0 FALSK 8 FALSK FALSK :03 991,7 19,4 57 4,3 88 2,4 0 3,2 S 2257, FALSK 9 FALSK FALSK :03 992,3 19,3 57 4,4 88 2,5 1,1 2,7 SSW 2257,4 16,9 0 FALSK FALSK 10 FALSK :03 992,7 19,4 57 3,6 89 1,9 3,6 0,5 S 2257,4 17,7 0 FALSK 9 FALSK FALSK :03 993,1 19, ,3 3 0 SE 2257,4 18,3 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 993,5 19, ,3 3 0 SE 2257,4 18,3 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 993,7 19,3 57 3,3 89 1,6 3,3 0 SE 2257,4 17,7 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 993,7 19,2 57 3,9 89 2,2 3,9 0 ESE 2257,4 17,1 0 FALSK 6 FALSK FALSK :03 994,5 19,2 57 5,3 89 3,6 5,3 0 SE 2257,4 15,7 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 994,2 19,2 57 5,8 89 4,1 5,8 0 SE 2257,4 15,2 0 FALSK 7 FALSK FALSK :03 993,8 19,2 56 6,3 89 4,6 6,3 0 ENE 2257,4 14,7 0 4 FALSK FALSK FALSK : ,3 57 7,1 88 5,2 7,1 0 NE 2257,4 13,9 0 3 FALSK FALSK FALSK :03 992, ,3 88 5,4 7,3 0 NE 2257,4 13,7 1 3 FALSK FALSK FALSK :03 993,4 20, ,3 7 0 ENE 2258,4 1,1 4 FALSK FALSK FALSK :03 992,9 20,4 57 7,2 88 5,3 7,2 0 NE 2259,5 0 3 FALSK FALSK FALSK :03 992,7 20,7 57 6,9 89 5,2 6,9 0 NNE 2259,5 0 2 FALSK FALSK FALSK :03 993,1 21,8 57 6,4 89 4,7 3,4 2,7 NE 2259,5 0 3 FALSK FALSK FALSK :03 993,4 21,8 57 6,1 89 4,4 6,1 1,3 NE 2259,5 0 3 FALSK FALSK FALSK 3 Optælling af vindretningstendenser Grafværdi Retning Måleperiode 1 Måleperiode 2 1 N NNE NE ENE E ESE SE SSE S SSW SW WSW W WNW NW NNW af 16

181 13 Vejret i november 2010 fra DMI s vejrarkiv

182 VEJRDATA FOR NOVEMBER 2010 Fra

183 14 Indledende forsøg med RAMON målere

184 Baggrund ved Ramon målinger For at vurdere en eventuel baggrund eller måleforskelle ved Ramon instrumenterne blev alle instrumenterne placeret på samme skrivebord i spisestuen på lokaliteten med ca. 25 cm afstand. Placering af RAMON målere under indledende forsøg. Efter 48 timers opstart blev instrumenterne aflæst jævnligt fra til Se nedenstående tabel for aflæsningerne. Ramon Tidspunkt nr. 1 nr. 2 nr. 3 nr. 4 nr : : : : : : : : : : : : : : : : : :

185 : : : : : : : : : : : : : : : : : Ovenstående tabel er afbilledet i nedenstående graf. [Bq/m 3 ] Radonmålinger ved samme placering Ramon 1 Ramon 2 Ramon 3 Ramon 4 Ramon 5 Tidspunkt Det ses tydeligt på ovenstående graf, at der er en markant forskel på radonmålinger indbyrdes til trods for den samme placering. Målinger fra Ramon nr. 1 er meget lavere end de andre fire instrumenter (faktor 2 3). Ramon nr. 2 måler ved start en højere koncentration. Ramon nr. 3, nr. 4 og nr. 5 følger tilnærmelsesvist hinandens radonniveuaer. Da Ramon nr. 1 gennem hele perioden måler markant lavere niveauer end de fire andre instrumenter, vurderes det at målinger fra Ramon nr. 1 vil være misvisende. Derfor benyttes Ramon nr. 1 ikke til hovedforsøget, hvorfor der ikke måles radonkoncentrationer i udeluften. 2

186 Målinger fra Ramon nr. 2 5 bevæger sig tilnærmelsesvist med sammen tendens, hvorfor disse fire instrumenter benyttes til hovedforsøget. Dog skal det bemærkes, at der ved afslutning af prøveforsøget er registret en variation på 74 Bq/m 3 ved samtidig aflæsning. Derfor må der medregnes en væsentlig fejlkilde ved vurdering af måleresultater fra Ramon instrumenterne. Ramon nr. Udlånt af Niveau ved start af måling 1 VIA UC lavt lavt 2 VIA UC Højt Niveau ved slut af måling medium til lavere 3 VIA UC medium medium 4 NIRAS medium 5 NIRAS medium medium til højere medium til højere Note benyttes ikke til hovedforsøg kan vise en faldende tendens kan vise en stigende tendens kan vise en stigende tendens Placering ved hovedforsøg MP1 Krybekælder MP2 Værelse 1. sal MP3 Spisestue MP4 Kontor 3

187 15 Måleforskel i de to barometriske målinger

188 Forskel i måling af atmosfærisk tryk Baro diver og vejrstation

189 16 Samtlige grafer

190 SAMTLIGE GRAFER Figur 1 RAD7 indeklima og RAMON målinger 1 af 19

191 SAMTLIGE GRAFER Figur 2.1 Radon i indeklima og under gulv, 1. måleperiode Figur 2.2 Radon i indeklima og under gulv, 2. måleperiode 2 af 19

192 SAMTLIGE GRAFER Figur 3.1 Atmosfærisk tryk og radon i indeklima, 1. målerunde Figur 3.2 Atmosfærisk tryk og radon i indeklima, 2. måleperiode 3 af 19

193 SAMTLIGE GRAFER Figur 3.3 Atmosfærisk tryk og radon under gulv, 1. måleperiode Figur 3.4 Atmosfærisk tryk og radon under gulv, 2. måleperiode 4 af 19

194 SAMTLIGE GRAFER Figur 4.1 Temperaturforskel og radon i indeklima, 1. måleperiode Figur 4.2 Temperaturforskel og radon i indeklima, 2. måleperiode 5 af 19

195 SAMTLIGE GRAFER Figur 4.3 Temperaturforskel og radon under gulv, 1. måleperiode Figur 4.4 Temperaturforskel og radon under gulv, 2. måleperiode 6 af 19

196 SAMTLIGE GRAFER Figur 5.1 Nedbør og radon i indeklima, 1. målerunde Figur 5.2 Nedbør og radon i indeklima, 2. målerunde 7 af 19

197 SAMTLIGE GRAFER Figur 5.3 Nedbør og radon i undergulv, 1. målerunde Figur 5.4 Nedbør og radon i undergulv, 2. målerunde 8 af 19

198 SAMTLIGE GRAFER Figur 6.1 Placering af grundvandsspejl og radon i indeklima, 1. målerunde Figur 6.2 Placering af grundvandsspejl og radon i indeklima, 2. målerunde 9 af 19

199 SAMTLIGE GRAFER Figur 6.3 Placering af grundvandsspejl og radon under gulv, 1. målerunde Figur 6.4 Placering af grundvandsspejl og radon under gulv, 2. målerunde 10 af 19

200 SAMTLIGE GRAFER Figur 7.1 Grundvandstemperatur og radon i indeklima, 1. målerunde Figur 7.2 Grundvandstemperatur og radon i indeklima, 2. målerunde 11 af 19

201 SAMTLIGE GRAFER Figur 7.3 Grundvandstemperatur og radon under gulv, 1. målerunde Figur 7.4 Grundvandstemperatur og radon i indeklima, 2. målerunde 12 af 19

202 SAMTLIGE GRAFER Figur 8.1 Vindhastighed og radon i indeklima, 1. målerunde Figur 8.2 Vindhastighed og radon i indeklima, 2. målerunde 13 af 19

203 SAMTLIGE GRAFER Figur 8.3 Vindhastighed og radon under gulv, 1. målerunde Figur 8.4 Vindhastighed og radon under gulv, 2. målerunde 14 af 19

204 SAMTLIGE GRAFER Figur 9.1 Vindretning og radon i indeklima, 1. målerunde Figur 9.2 Vindretning og radon i indeklima, 2. målerunde 15 af 19

205 SAMTLIGE GRAFER Figur 9.3 Vindretning og radon under gulv, 1. målerunde Figur 9.4 Vindretning og radon under gulv, 2. målerunde 16 af 19

206 SAMTLIGE GRAFER Figur 10.1 Udendørs luftfugtighed, udendørs temperatur og radon i indeklima, 1. målerunde Figur 10.2 Udendørs luftfugtighed, udendørs temperatur og radon i indeklima, 2. målerunde 17 af 19

207 SAMTLIGE GRAFER Figur 10.3 Udendørs luftfugtighed, udendørs temperatur og radon under gulv, 1. målerunde Figur 10.4 Udendørs luftfugtighed, udendørs temperatur og radon under gulv, 2. målerunde 18 af 19

208 SAMTLIGE GRAFER Figur 11.1 Generel tendens af vindretning i målerunde 1 Figur 11.2 Generel tendens af vindretning i målerunde 2 19 af 19

209 17 Grafer til fokusperioder

210 UDSNIT AF GRAFER Fokusperiode 1 God korrelation mellem radonkoncentrationen i indeklima og radonkoncentrationen under gulv: Blå graf: radon i indeklima Rød graf: radon under gulv Parameter Radon i indeklima Radon under gulv Atmosfærisk tryk Temperaturforskel Nedbør Placering af grundvandsspejl Grundvandstemperatur Vindhastighed Vindretning Udendørs luftfugtighed og temperatur 1 af 3 I udsnittene af graferne er den blå graf altid radonkoncentrationen og den røde den skiftende parameter. Udsnittene er ikke afbildet i det oprindelige højde bredde forhold.

211 UDSNIT AF GRAFER Fokusperiode 2 Dårlig korrelation mellem radonkoncentrationen i indeklima og radonkoncentrationen under gulv: Blå graf: radon i indeklima Rød graf: radon under gulv Atmosfærisk tryk Indeklima Undergulv Temperaturforskel Nedbør Placering af grundvandsspejl Grundvandstemperatur Vindhastighed Vindretning Udendørs luftfugtighed og temperatur 2 af 3 I udsnittene af graferne er den blå graf altid radonkoncentrationen og den røde den skiftende parameter. Udsnittene er ikke afbildet i det oprindelige højde bredde forhold.

212 UDSNIT AF GRAFER Fokusperiode 3 God korrelation mellem radonkoncentrationen i indeklima og radonkoncentrationen under gulv: Blå graf: radon i indeklima Rød graf: radon under gulv Atmosfærisk tryk Indeklima Under gulv Temperaturforskel Nedbør Placering af grundvandsspejl Grundvandstemperatur Vindhastighed Vindretning Udendørs luftfugtighed og temperatur 3 af 3 I udsnittene af graferne er den blå graf altid radonkoncentrationen og den røde den skiftende parameter. Udsnittene er ikke afbildet i det oprindelige højde bredde forhold.