Sydslesvigudvalgets beretning 2014

Transkript

1 SYDSLESVIGUDVALGET Sydslesvigudvalget c/o Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax Sydslesvigudvalgets beretning 2014

2 Sydslesvigudvalgets beretning 2014

3 Forord Dette er den femte beretning fra Sydslesvigudvalget. I beretningen giver vi et tilbageblik på året, der gik, og beskriver vores arbejde, og de opgaver vi varetog i Beretningen aflægges i henhold til 9 i Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsmini-sterens område for det danske mindretal i Sydslesvig. Det indeholder beretningen Beretningen indledes med en kort præsentation af Sydslesvigudvalget, og derefter introduceres udvalgets overordnede opgaver. Beretningen indledes med en kort præsentation af Sydslesvigudvalget, og derefter introduceres udvalgets overordnede opgaver. Dernæst følger en beskrivelse af årets konkrete opgaver herunder udarbejdelse af resultataftaler 2015, projekttilskud 2015, besigtigelsestur m.v. Sydslesvigudvalget har drøftet beretningen på sit møde den 25. februar Troels Ravn, MF (S) Formand for Sydslesvigudvalget 2 Sydslesvigudvalgets beretning 2014

4 Indhold 1 Resumé Aktiviteter i Sydslesvig 5 2 Sydslesvigudvalgets opgaver Bindeled til det danske mindretal i Sydslesvig Rådgivning af ministre Tilskud til aktiviteter til gavn for mindretallet 3 Sydslesvigudvalgets opgaver i Udvalgsmøder Fordeling af driftstilskud via resultataftale Modtagne ansøgninger Bevilgede driftstilskud i Fordeling af anlægstilskud for Fordeling af projekttilskud for Kort resumé af de enkelte projekter 10 4 Tilsyn med lån og tilskud Undervisningsministerens gennemgang af årsrapporter og årsregnskaber Midtvejsrapporteringer på resultataftaler for Besigtigelsesturen til Sydslesvig Budgetmøderne i Flensborg 14 5 Øvrige begivenheder i Sydslesvig årgangsbesøg i København 15 Samrådets nordvendte Informationsstrategi 15 Omregning af sydslesvigske eksamensbeviser 15 Fokus på det danske mindretal er støtten over grænsen? 16 6 Rigsrevisionens gennemgang af Sydslesvigudvalgets administration 17 7 Udvalgets vederlæggelse 17 8 Afslutning og perspektivering 18 Sydslesvigudvalgets beretning

5 1. Resumé På de interne linjer bød 2014 to udskiftninger i Sydslesvigudvalget. I september blev udvalgets daværende formand Benny Engelbrecht udnævnt til skatteminister. Han blev efterfulgt af Henrik Dam Kristensen, der dog fik en kort formandsperiode, da han i starten af november blev udnævnt til beskæftigelsesminister. Han blev afløst af den nuværende formand, Troels Ravn. Derudover afleverede Rigsrevisionen konklusionerne af den omfattende revision, som blev iværksat i 2013, og som har betydet en række justeringer af administrationsgrundlaget af den danske statsstøtte. En anden sag, som kom til at præge 2014 var, at Sydslesvigudvalget i juni besluttede at indstille den økonomiske støtte til Samrådets informationsstrategi. Forståeligt nok blev denne beslutning mødt med ærgrelse og skuffelse hos projektindehaverne, men et enigt udvalg var af den opfattelse, at der var en ikke ubetydelig risiko for, at projektet ikke vil lykkedes i forhold til de indholdsmæssige målsætninger. Sydslesvigudvalgets sammensætning Sydslesvigudvalget har fem medlemmer. Folketinget vælger medlemmer efter forholdstalsvalg blandt sine medlemmer, men kan dog i helt særlige tilfælde vælge et eller flere medlemmer, som ikke er medlem af Folketinget. Undervisningsministeren udpeger formanden blandt de valgte medlemmer. Udvalgsmedlemmer Troels Ravn, MF (S) formand Lotte Rod, MF (RV) Pernille Vigsø Bagge, MF (SF) Kim Andersen, MF (V) Martin Henriksen, MF (DF) Endelig lykkedes det desværre ikke i 2014 at finde en for mindretallet acceptabel løsning på spørgsmålet om omregning af sydslesvigske eksamensbeviser, men sagen har stadig udvalgets opmærksomhed. De øvrige mindretalsopgaver Året indledtes med, at vi den 25. januar var i Flensborg for sammen med foreningerne at underskrive resultataftalerne for I slutningen af juni og begyndelsen af juli var udvalget endvidere på den årlige besigtigelsestur, der indeholdt en række besøg rundt om i landsdelen, herunder i Egernførde og i Jarlund. 4 Sydslesvigudvalgets beretning 2014

6 1.1. Aktiviteter i Sydslesvig De sydslesvigske foreningers og udvalgets aktiviteter er samlet i en rullende begivenhedskalender. Aktiviteterne i 2013 fremgår af tabellen herunder: Tabel 1. Udvalgskalender 2014 Dato Organisation Begivenhed Sted Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) Nytårsreception Flensborghus Sydslesvigudvalget Underskrivelse af resultataftaler Grænseforeningen Besøg af studenterårgang fra de to sydslesvigske gymnasier Flensborghus, Sydslesvig København Sydslesvigudvalget Ordinært møde Christiansborg Sydslesvigs danske ungdomsforeninger Sydslesvigs danske ungdomsforeninger Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig Sendemandsmøde Sendemandsmøde Generalforsamling Flensborghus, Slesvig Flensborghus, Slesvig Sundhedscenteret i Skovgade, Flensborg Dansk Kirke i Sydslesvig Kirkedag Gottorp, Slesvig Sydslesvigudvalget Ordinært udvalgsmøde Christiansborg FUEN Kongres Flensborg Grænseforeningen Sendemandsmøde Vingsted Centret Sydslesvigudvalget Ordinært udvalgsmøde Christiansborg Sydslesvigsk Forening De danske årsmøder i Sydslesvig Sydslesvig Flensborg Avis Generalforsamling Hotel des Nordens, Harreslev, Sydslesvig Sydslesvigudvalget Ordinært udvalgsmøde Christiansborg 30/06-2/ Sydslesvigudvalget Besigtigelsestur Sydslesvig Sydslesvigsk Vælgerforening Ordinært landsmøde Husumhus, Sydslesvig Sydslesvigudvalget Budgetmøder Sydslesvig Sydslesvigudvalget Ordinært møde Christiansborg kl Sydslesvigsk Forening Landsmøde Husumhus, Husum, Sydslesvig Sydslesvigudvalget Ordinært møde Christiansborg Sydslesvigudvalgets beretning

7 2. Sydslesvigudvalgets opgaver Sydslesvigudvalgets opgaver er beskrevet i Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig. Udvalgets tre hovedopgaver er: 1. At være bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget, jævnfør Sydslesviglovens At rådgive ministre om forhold af betydning for mindretallet, jf. Sydslesviglovens At træffe beslutning om fordelingen af lån og tilskud til aktiviteter til gavn for mindretallet, jf. Sydslesviglovens 5. Opgaverne er beskrevet nærmere herunder. 2.1 Bindeled til det danske mindretal i Sydslesvig Sydslesvigudvalget virker som bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget. Det indebærer for eksempel, at udvalgets medlemmer deltager i forskellige arrangementer og møder afholdt af de sydslesvigske foreninger, ligesom et samlet udvalg hvert år besøger Sydslesvig i forbindelse med besigtigelsesturen. Sydslesvig ligger i den nordlige del af delstaten Slesvig-Holsten i forbundsrepublikken Tyskland. 2.2 Rådgivning af ministre Udvalget kan desuden rådgive undervisningsministeren og regeringens øvrige ministre om forhold af betydning for det danske mindretal i Sydslesvig Tilskud til aktiviteter til gavn for mindretallet Foruden rådgivning træffer udvalget beslutning om fordelingen af de tilskud, som ydes til gavn for mindretallet fra bevillingen på undervisningsministerens område. I 2014 var bevillingen på 461,4 mio. kr., og midlerne blev fordelt som henholdsvis driftstilskud, bygge- og anlægstilskud og projekttilskud. Udvalget udarbejder hvert år et detaljeret regnskab for bevillingen, som offentliggøres på udvalgets hjemmeside. Den konkrete tilskudsfordeling er dog ligeledes beskrevet i afsnittene 3.2, 3.3 og Sydslesvigudvalgets beretning 2014

8 3. Sydslesvigudvalgets opgaver i Udvalgsmøder Udvalget var i 2014 samlet til 8 møder, jf. oversigten herunder: Tabel 2. Udvalgsmøder 2013 Dato Organisation Begivenhed Sted Sydslesvigudvalget Ordinært møde Sydslesvigudvalget Ordinært udvalgsmøde Sydslesvigudvalget Ordinært udvalgsmøde Sydslesvigudvalget Ordinært udvalgsmøde Christiansborg Christiansborg Christiansborg Sydslesvig Sydslesvigudvalget Besigtigelsestur Sydslesvig Sydslesvigudvalget Budgetmøder Sydslesvig Sydslesvigudvalget Ordinært møde Christiansborg kl Sydslesvigudvalget Ordinært møde Christiansborg kl Fordeling af driftstilskud via resultataftale Med hjemmel i Sydslesviglovens 12 og 14 kan udvalget yde driftstilskud til sydslesvigske foreninger og organisationer. Tilskudsmodtagerne er forpligtede til at indgå resultataftale med udvalget. I det følgende beskrives tilskuddenes fordeling for Modtagne ansøgninger Der var frist for ansøgning om at indgå resultataftale for 2015 den 1. april Ved fristens udløb havde udvalget modtaget 11 ansøgninger, alle fra foreninger, der havde modtaget støtte i Tabel 3: Ansøgninger om driftstilskud 2015 Forening 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig 2 Flensborg Avis 3 Federal Union of European Nationalities 4 Fælleslandboforeningen 5 Nordisk Informationskontor 6 Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) 7 Sydslesvigsk Forening (SSF) 8 Sydslesvigsk Kultursamfund 9 Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) 10 Grænseforeningen 11 Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Bevilgede driftstilskud i 2015 På baggrund af de økonomiske rammer og forhandlinger mellem for-eningerne og Sydslesvigudvalget i forbindelse med udarbejdelse af resultataftaler 2015, traf udvalget endelig beslutning om fordeling af tilskud for 2015 på deres ordinære møde den 10. december Ifølge Sydslesviglovens 5, stk. 2, skal undervisningsministeren afgive høringssvar om udvalgets påtænkte tilskudsfordeling inden udvalget giver endeligt tilsagn. De endelige tilsagnsbreve blev efterfølgende afsendt fra udvalget den 7. januar Tilskudsfordelingen for 2015 fremgår af tabel 4, som til sammenligning tillige indeholder fordelingen af tilskud i 2013 og Sydslesvigudvalgets beretning

9 Tabel 4. Fordeling af driftstilskud 2013 i euro (løbende priser) Forening Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Resultataftale 2015 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg Avis Federal Union of European Nationalities (FUEN) Fælleslandboforeningen for Sydslesvig Nordisk Informationskontor Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) Sydslesvigsk Forening (SSF) Sydslesvigsk Kultursamfund Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) Grænseforeningen* I alt I resultataftalerne er der opstillet konkrete mål og resultatkrav for foreningernes virksomhed, ligesom de indeholder regnskabstal, budgettal og nøgletal for foreningerne. Endvidere er de enkelte foreningers historie beskrevet, idet resultataftalerne udover at være et økonomisk styringsredskab har et helt klart oplysningssigte, ikke blot i forhold til Sydslesvigudvalget, men også i forhold til den brede offentlighed i Danmark. Resultataftalerne omfatter som udgangspunkt hele tilskudsmodtagernes virksomhed, dog under hensyntagen til, at mange modtager en stor del af deres samlede indtægter fra anden side eksempelvis fra Slesvig-Holsten. Tabel 5. herunder viser, hvor stor en andel af de enkelte tilskudsmodtageres indtægtsgrundlag, der stammer fra den danske stat: Tabel 5: Tilskud 2013 Andel DK Andel Tyskland Øvrige i alt Dansk Centralbibliotek 86,2 10,2 3,6 100 Flensborg Avis Dansk Skoleforening 50,1 42,5 7,4 100 Sydslesvigsk Vælgerforening 80,0 14,9 5,1 100 Fælleslandboforeningen 50,8 29,5 19,7 100 Sydslesvigs danske ungdomsforeninger 46,2 26,0 27,8 100 Sydslesvigsk Forening 59,6 10,4 30,0 100 Sydslesvigsk Kultursamfund 55,9 44,1 100 Grænseforeningen 27,2 72,8 100 Nordisk Informationskontor 39,2 13,2 47,6 100 FUEN 5,5 7,4 87,1 100 Gennemsnit 55,0 13,0 32,0 100 Kilde: regnskabstal Sydslesvigudvalgets beretning 2014

10 Du kan læse resultataftalerne for 2015 på Sydslesvigudvalgets hjemmeside dk/om-os/ministeriets-internationale-arbejde/ EU-og-Europa/Sydslesvigudvalget/Tilskudsordningeri-Sydslesvig/Tilskud-2015/Driftstilskud-ogresultataftaler 3.3 Fordeling af anlægstilskud for 2015 Sydslesvigudvalget kan med hjemmel i Sydslesviglovens 14 yde tilskud til bygge- og anlægsprojekter i Sydslesvig. Ved ansøgningsfristens udløb den 1. september 2014 havde udvalget modtaget 2 ansøgninger, hvoraf en blev imødekommet. Nedenfor er udvalgets bygge- og anlægstilskud i perioden oplistet. Tabel 5: Fordeling af bygge- og anlægstilskud i euro (løbende priser) Gustav-Johannsen Skolen i Flensborg. Forening Dansk Skoleforening for Sydslesvig (Jaruplund Højskole samt vuggestue ved Vesterland List) Flensborg Avis Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (renovering af indleveringshal) (etablering af fritidshjem i Slesvig) (Gustav-Johannsen Skole) I alt (Gustav-Johannsen Skole) Fordeling af projekttilskud for 2014 Med hjemmel i Sydslesviglovens 2 og 15 kan udvalget yde foreninger og organisationer tilskud til enkeltstående projekter, hvis varighed ikke overstiger 3 år. Der var frist for ansøgning om projekttilskud for 2014 den 1. december Udvalget modtog 11 ansøgninger fra 7 forskellige ansøgere og besluttede at støtte 5 projekter med i alt ca. 6,7 mio. kr. Sydslesvigudvalget fastsætter en tilskudspolitik for fordelingen af projekttilskud, jf. Sydslesviglovens 15, stk. 2. Tabel 6. Projekttilskud 2014 I sin tilskudspolitik for 2014 besluttede udvalget, at de ønskede at støtte projekter inden for følgende 2 indsatsområder: 1. Aktiviteter rettet mod undervisningssektoren i Danmark (herunder undervisningsmaterialer), hvis formål er at højne vidensniveauet om det danske mindretal, både aktuelt og historisk 2. Tilskud til aktiviteter, der har til formål generelt at øge vidensniveauet om mindretallet i Danmark. Tilskudsmodtager Projekttitel Varighed Tilskud DKK 1 Flensborg Avis BørneNews i Flensborg Avis 2 år Sydslesvigsk Vælgerforening og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Det danske mindretals politiske historie år Dansk Skoleforening og Center for indretalspædagogik Bliv klog på det danske mindretal 3 år Dansk Centralbiblioteket Oplysning til borgerne om Sydslesvig" 1 år Dansk Centralbiblioteket Sommerskole om Grænselandets kultur og historie 6 Dansk Centralbiblioteket Den Slesvigske Samling som forskningsbibliotek 3 år år Federal Union of European Nationalities og Sydslesvigsk Forening Europæisk Kraftcenter - Mindretallenes Hus 2 år I alt Sydslesvigudvalgets beretning

11 3.5. Kort resumé af de enkelte projekter BørneNews i Flensborg Avis Flensborg Avis har fået bevilget 2,1 mio. kr. til at udarbejde onlinenyheder målrettet børn og unge i alderen år. Materialet udarbejdes også af børn og unge i Sydslesvig, som interviewer, skriver, Det danske filmer og redigerer materiale til print og web i mindretals politiske historie avisens papirudgave og på avisens børnekanal online. Materialet stilles desuden til rådighed for skoler på avisens hjemmeside, og målet er at oplyse unge danskere om Sydslesvig. Af Martin Klatt og Jørgen Kühl Konkret ønsker Flensborg Avis med projektet at: Højne børns viden om, og forståelse for, at være dansk Højne børns viden om hvordan det er at vokse op som dansk i Sydslesvig Vænne børn til at søge viden hos nyhedsmedier SSW - Det danske mindretals politiske historie Studieafdelingen Det danske mindretals politiske historie Af Martin Klatt og Jørgen Kühl Endvidere er det projektets ambition, at materialet vil kunne anvendes i flere af folkeskolens fag dansk, tysk, historie mv., og der forventes en høj deltagelse af danske skoler. Status primo 2015 I april 2014 slog avisen to stillinger op, og den 15.juni var der ansat to journalister til at stå for projektet. Den 1. september lanceredes en ny daglig Zejtung side i avisen samt et online univers på forskellige sociale medier såsom Facebook og Youtube. Emnerne spænder vidt og kombinerer generelle aktuelle emner som f.eks. ytringsfrihed og Holocaust med en lang række konkrete mindretalsemner, herunder sprog og identitet. Zejtung har 19 juniorreportere spredt ud over Sydslesvig, som producerer løbende sammen med de to faste medarbejdere i både tekst og video. Dette materiale er omsat til et sæt undervisningsmateriale, som løbende præsenteres for skoler og kommuner i Danmark Det danske mindretals politiske historie Sydslesvigsk Vælgerforening har fået bevilget kr. til udarbejdelse af en dansksproget udgave af SSW- mindretals- og regionalparti fra 2005, der udsolgt. Formålet er at få gennemarbejdet den tidligere udgave, og at få ført fortællingen helt frem til 2014, med afsæt i, at SSW for første gang i 2012 indgik i landsregeringen i Slesvig-Holsten. Nye aspekter vil blandt andet være: et grænseoverskridende arbejde landdagsvalgene overborgmestervalget i Flensborg 2010 kommunalvalgene retssagen i 2013 vedrørende SSW s fritagelse fra 5 % spærregrænsen. Status 2015 Bogen er færdig og udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Bliv klog på det danske mindretal Dansk Skoleforening for Sydslesvig har sammen med UC Syddanmark fået bevilget ca. 1,6 mio. kr. til at udvikle en samlet nyskabende digital pakke til undervisningen i folkeskolens klassetrin. Den digitale pakke muliggør, at eleverne gennem fagene dansk, historie, tysk og samfundsfag får viden om det danske mindretal og hvordan mindretallet kan blive til et aktivt læringspotentiale for deres egen læringsproces. Der skal udvikles formidlende læringsapps og læringsspil (apps) til undervisningen, der suppleres med digitale læringsmidler. Bliv klog på det danske mindretal vil dermed på helt afgørende vis tilføre det danske mindretal en i dansk kontekst helt nye videnskanaler fordi det målrettet henvender sig til undervisningen i folkeskolen og dermed indirekte også til mange danske hjem. Gennem projektet udvikles et didaktisk koncept, som udvider og letter folkeskolelærernes mulighed for at undervise i og med det danske mindretal, og der tilbydes samtidig eleverne og forældrene en unik læringsplatform, hvor de kan møde mindretallet på deres egne præmisser. I forhold til indholdssiden vil der blive etableret forpligtende netværk med deltagelse af en lang række sydslesvigske foreninger samt museer m.v. Status 2015 En digital pakke med apps og hjemmeside til overbygningen, skal styrke elevernes viden om 10 Sydslesvigudvalgets beretning 2014

12 det danske mindretal i Sydslesvig i folkeskolens ældste klasser. Pakken er tilpasset de nye krav i Folkeskolereformen om nye varierede undervisningsformer og er tilpasset færdigheds- og vidensmål i de nye forenklede fællesmål til folkeskolen. Der udvikles i øjeblikket dilemmaspil til historieundervisningen og temaet for tysk, dansk og samfundsfag er livsfortællinger. Til historie ligger 4 overskrifter klar til dilemmaspil; mindretal i krig, historiske symboler, valg af national identitet og hvor går grænsen? Vi arbejder primært med det nye færdigheds og vidensmål historiebrug i de nye forenklede fællesmål. I samarbejde med Global House, Sønderborg Kommune udarbejder historiestuderende en række historiske værksteder og dilemmakort på baggrund af de 4 overskrifter, som skal indgå i et projekt, hvor 6 skoler (ca. 150 elever) nord og syd for grænsen medvirker og samles d. 22. april 2015 om at blive kloge på mindretal i Europa. Lærerstuderende i dansk, tysk og samfundsfag involveres i efteråret 2015, hvor de sammen med deres undervisere skal arbejde med udviklingen af livsfortællinger til den digitale pakke. Sideløbende afprøves prototyper på apps og opgaver m.m. på skoler i det syddanske område og syd for grænsen. Den digitale pakke vil blive lanceret på en temadag primo Projektet forventes afsluttet ultimo Oplysning til borgerne om Sydslesvig 2Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har fået bevilget 0,4 mio. kr. til et vidensformidlingsprojekt, som vender sig mod biblioteksbrugere og biblioteksansatte nord og syd for grænsen. I løbet af projektet vil 6-8 biblioteksansatte fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig komme i virksomhedspraktik ved danske biblioteker nord for grænsen. Her vil de indgå i det daglige arbejde, og hver medarbejder skal på det pågældende bibliotek oplyse om Sydslesvig og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Projektets overordnede målsætninger er: at biblioteksbrugere og kollegaer på bibliotekerne nord for grænsen får tilført viden om Sydslesvig og om Dansk Centralbibliotek at indhente fornyet viden om biblioteksarbejdet i Danmark at oplyse om ansættelsesvilkår i Danmark at tilvejebringe jobrotation mellem biblioteksansatte nord og syd for grænsen. Status 2015 Oplysning til Borgerne i Danmark om Syslesvig - har fundet sted fra til Fra 1. august har Nadin Haddad Vinter, der er nyuddannet bibliotekar, været ansat i en halvårlige projektstilling. Hun har været igennem et omfattende introduktionsprogram, hvor hun både har stiftet et bredt bekendt med Sydslesvig, men også med biblioteksfagets mangfoldighed. I samme periode har biblioteksmedarbejdere fra Dansk Centralbibliotek været i praktik på biblioteker i Danmark - Frederikshavn, Skagen, Vejle, Hvidovre, Horsens, Ringe og Herning. De er indgået i det daglige arbejde på bibliotekerne og har samtidig haft mulighed for at opbygge informationsudstillinger om Sydslesvig samt formidle viden til bibliotekernes brugere og personale om Sydslesvig. Både brugere og personale på de danske biblioteker har taget fantastisk godt i mod DCB-medarbejderne, der tillige har en række gode udviklingsideer med sig hjem til DCB Sommerskole om Grænselandets kultur og historie Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har fået bevilget kr. til, at der hver sommer i tre år kan afholdes en sommerskole i Sydslesvig for universitetsstuderende især BA- og kandidatstuderende med hovedfag i historie, samfundsfag eller tysk. Sommerskolen arrangeres i fællesskab med Institut for historie og Institut for Grænseregionsforskning (begge ved Syddansk Universitet), samt Albrecht Universitetet i Kiel. Der vil være tre forskellige temaer i : 2014: Optakten til krigen i : København-Bonn erklæringerne 2016: 1. Verdenskrig Formålet er, at sommerskolerne skal bidrage til øget viden om mindretallets sociale, kulturelle og politiske udvikling. Målet er et årligt deltagerantal på studerend fra forskellige danske universiteter samt fra Universitet i Kiel. Status primo 2015 Sommerskolen 2014 blev afholdt i uge 30 på Højskolen Østersøen, og temaet var Samlet betragtet var sommerskolen en stor succes. 30 danske Sommerskolen 2014 Sydslesvigudvalgets beretning

13 og tyske studerende deltog, og der var en meget stor tilfredshed blandt deltagerne. I de skriftlige evalueringer var det især det faglige indhold, der blev vurderet højt, ligesom forholdet mellem deltagerne og underviserne blev fremhævet. Endelig blev det sociale udbytte understreget. Sommerskolen i 2015 afholdes formentlig i uge 34, og temaet bliver Fra fjende til partner, og gælder perioden Temaet omfatter således krig og besættelse, de første efterkrigsår og København- Bonn-erklæringerne Europæisk Kraftcenter - Mindretallenes Hus FUEN har fået bevilget 0,7 mio. kr., som skal være de deltagende foreningers egenfinansiering til gennemførelse af INTERREG-projektet Mindretallenes Hus i Flensborg. Huset skal danne grundlag for etablering af et videns-, informations-, dokumentations- og oplysningscenter om de nationale mindretal i Europa. Udgangspunktet er erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland og det danske mindretals specielle rolle- Projektet koordineres af FUEN, Sydslesvigsk Forening og BDN (Bund Deutscher Nordschleswiger) Der er tillige søg om tilskud fra delstatsregeringen i Kiel, og der er allerede bevilget 2,6 mio. kr. fra det dansk-tyske INTERREG-udvalg. Selve projektet har 4 målsætninger: Etablering af videns-, informations-, dokumentations- og oplysningscenter Øget synliggørelse af det dansk-tyske grænseland Udarbejdelse af handlingsplan ift. kompetenceanalyse Fælles arrangement til markering af Status primo 2015 I 2014 er der blandt andet blevet afholdt et symposium i Sønderborg i forbindelse med Dybbølmarkeringen og FUENS kongres, der i 2014 fandt sted i Flensborg. Symposiet havde ca. 200 deltagere fra grænselandet og fra forskellige europæiske mindretal. Projektets kontor, der skal rådgive og servicere ift. mindretalsspørgsmål åbnede i efteråret Formålet med Mindretallenes hus er bl.a.: at oplyse om den unikke mindretalssituation i det dansk-tyske grænseland og den specielle rolle, som det danske mindretal har. at informere omkring mindretallene i Europa og deres betydning Projektet forventes at styrke den dansk-tyske regions synlighed som vigtigt mindretalscenter i Europa, og betydningen af det danske mindretal som en vigtig faktor i grænselandets udvikling. 12 Sydslesvigudvalgets beretning 2014

14 4. Tilsyn med lån og tilskud Med hjemmel i Sydslesviglovens 6 fører udvalget tilsyn med tilskudsmodtagernes anvendelse af lån og tilskud. Udvalget følger løbende de sydslesvigske foreningers arbejde og aktiviteter, og kontrollerer på den måde, at tilskuddenes anvendelse svarer til de krav, der er stillet fra udvalgets side. Dette sker blandt andet via en række stedlige besøg hos mindretallets foreninger, på udvalgets besigtigelsestur til Sydslesvig, og på de årlige budgetmøder i Flensborg. Som følge af Sydslesvigloven er der desuden gennemført en række tiltag, som skal systematisere og supplerede dette tilsynsarbejde. Konkret skal foreninger og institutioner på forskellig vis redegøre for, hvordan tilskuddene er blevet anvendt. Endvidere aflægger undervisningsministeren årligt en rapport til udvalget om tilskudsmodtagernes årsrapporter og regnskaber. Udvalgets arbejde med de forskellige tiltag i 2014 er nærmere beskrevet herunder Undervisningsministerens gennemgang af årsrapporter og årsregnskaber 2013 Tilskudsmodtagerne skal på baggrund af den gældende regnskabsbekendtgørelse aflægge rapport og regnskab til Sydslesvigudvalget og Undervisningsministeren. Undervisningsministeren afgiver årligt en opfølgningsrapport til udvalget om de modtagne rapporter, jævnfør Sydslesviglovens 19. Undervisningsministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelse aflagde opfølgningsrapporten Redegørelse for resultaterne af gennemgangen af årsregnskaber og revisionsprotokollater for 2013 for de sydslesvigske foreninger og organisationer den 25. september Det var Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens vurdering, at hovedparten af foreningerne i al væsentlighed har opfyldt kravene i regnskabsbekendtgørelsen, og at størstedelen af foreningerne har arbejdet aktivt for at imødekomme styrelsens og revisors bemærkninger afgivet i I forbindelse med styrelsens gennemgang af årsregnskaber og revisionsprotokollater samt projektregnskaber var styrelsen heller ikke blevet bekendt med forhold, der kunne give anledning til at konkludere, at de udbetalte tilskud ikke var anvendt i overensstemmelse med Sydslesvigudvalgets afgørelser Midtvejsrapporteringer på resultataftaler for 2014 Som nævnt i afsnit 3.2 skal driftstilskudsmodtagere indgå resultataftale med udvalget, hvori der blandt andet skal opstilles konkrete og målbare resultatkrav og mål for foreningernes virke. Som led i opfølgningen på aftalerne skulle foreningerne senest den 15. juli 2014 aflevere en midtvejsrapportering til udvalget. Her skulle de gøre status over målopfyldelsen pr. 1. juli 2014, ligesom de skulle redegøre for deres forventede målopfyldelse ved udgangen af året. Udvalget behandlede rapporterne den 24. september forud for årets budgetmøder. I de tilfælde, hvor udvalget havde spørgsmål til de enkelte foreningernes forventede målopfyldelse blev disse drøftet under de efterfølgende bilaterale møder. 4.3 Besigtigelsesturen til Sydslesvig En fast del af Sydslesvigudvalgets arbejde er den årlige besigtigelsestur, er typisk finder sted i slutningen af juni. Turen strækker sig over to til tre dage, og er dels en del af udvalgets tilsynsvirksomhed, dels en del af virket som bindeled mellem mindretal-let og Folketinget. I Sydslesvig besøger udvalget en række af mindre- Sydslesvigudvalgets beretning

15 tallets institutioner og deres medarbejdere, og mødes med repræsentanter fra de foreninger og organisationer, som driver aktiviteter såsom avis, skoler og biblioteker for det danske mindretal i Sydslesvig. Formålet er gennem drøftelser med de besøgte institutionsledere, medarbejdere m.v. at få indblik i de lokale forhold og drøfte eventuelle ideer og tanker om kommende projekter og eventuelle anlægsønsker. I 2014 fandt turen sted i dagene 30.juni.-2. juli. I det følgende er oplistet de steder, som udvalget besøgte. Slesvighus SSF Gottborg Amt Hvor udvalget fik en orientering ved SSF-amtsformand Franz Dittrich og SSF formand Jon Hardon Hansen samt en rundvisning i teatersalen, der bl.a. via et tilskud fra Sydslesvigudvalget netop har gennemgået en gennemgribende renovering. Jes-Kruse Skolen i Egernførde hvor skoleinspektør Peter Olesen Møller viste rundt og fortalte om skolen. Egernførde Fritidshjem, hvor udvalget fik en orientering ved fritidshjemsleder Wolfgang Lausten. SSF s Medborgerhus i Egernførde hvor blandt andet SSF-amtsformand Hauke Paulsen fortalte om foreningsarbejdet i distriktet. Satrup Danske Skole og Midtangels danske Menighed med en orientering ved skoleinspektør Jonna Rebentisch og pastor Nikolaj Steen. Christian Lassens Mindemuseum i Jardelund hvor repræsentanter for Fælleslandboforeningen i Sydslesvig viste rundt på den gamle gård, der i dag drives som museum over Christian Lassen og hans families liv på stedet. 4.4 Budgetmøderne i Flensborg Udvalget afholdt budgetmøder med de sydslesvigske foreninger og organisationer den september 2014 på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. På budgetmøderne redegør foreningerne for deres aktiviteter og udfordringer på baggrund af de foreliggende udkast til resultataftaler, som foreningerne i samarbejde med udvalgets sekretariat har udarbejdet forud for det enkelte møde. Udvalget har hermed lejlighed til at stille opklarende spørgsmål til, og kvalificere de foreliggende udkast. Dette medvirker til, at den endelige bevillingstildeling sker på et så oplyst grundlag som muligt. Herunder blev der blandt andet stillet spørgsmål til Skoleforeningen i forhold til, hvordan man sikrer, at undervisningen på foreningens skoler og institutioner foregår på dansk. På budgetmødet 2014 mødtes udvalget med disse 13 foreninger og organisationer: Dansk Skoleforening for Sydslesvig Sydslesvigsk Forening (SSF) Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) Sydslesvigsk Kultursamfund Flensborg Avis Fælleslandboforening for Sydslesvig Nordisk Informationskontor Federal Union of European Nationalities (FUEN) Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) Grænseforeningen Dansk Kirke I Sydslesvig Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig* Gustav-Johannsen Skolen i Flensborg, hvor skoleinspektør Ole J. Uth og afdelingsleder Dirk Clausen gennemgik planerne for den forestående gennemgribende ombygning og renovering af skolen. St. Knuds Gildet i Flensborg, hvor oldermand Karl Heinz Rudebeck fortalte om stedets historie og foreningens daglige virke. Foruden disse besøg var udvalget vært for en middag på Waldschlösschen i Slesvig for ledelse og medarbejdere fra de sydslesvigske foreninger m.v. 1. Dansk Kirke i Sydslesvig og Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig modtager ikke midler fra Ministeriet for Børn og Undervisning, men fra henholdsvis Kirkeministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Imidlertid er der tradition for, at udvalget præsenteres for de to foreningers budgetansøgninger, idet udvalget er kontaktudvalg for hele mindretallet. 14 Sydslesvigudvalgets beretning 2014

16 5. Øvrige begivenheder i Sydslesvig I årets løb var udvalget endvidere inviteret til at deltage i en række begivenheder og arrangementer afholdt af de sydslesvigske foreninger. Heriblandt kan nævnes Sydslesvigsk Vælgerforenings nytårsreception, de danske årsmøder i Sydslesvig, hovedsendemandsmøde hos Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger og Sydslesvigsk Forenings landsmøde. 13. årgangsbesøg i København Traditionen tro besøgte afgangsklasserne fra de to sydslesvigske gymnasier København i februar måned. Her var der på baggrund af en rapport om Sydslesvigske elevers studiemønstre udarbejdet på udvalgets foranledning en række oplæg om det at studere i Danmark, og både nuværende og tidligere elever delte ud deres drømme og erfaringer. Langt de fleste sydslesvigske studenter vælger at læse videre i Danmark, og lige nu er der mere end sydslesvigere indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner. Samrådets nordvendte Informationsstrategi I 2013 bevilgede Sydslesvigudvalget 2 mio. kr. til, at det Sydslesvigske Samråd via Sydslesvigsk Forening kunne udarbejde og implementere en tidssvarende kommunikationsstrategi for herigennem at skabe opmærksomhed om det danske mindretal nord for grænsen. I forbindelse hermed blev der udarbejdet et meget grundigt oplæg, der viste, hvilke udfordringer man stod overfor. I forhold til den konkrete udformning og omsætning af kortlægningens anbefalinger var det imidlertid udvalgets opfattelse, at der ikke var fælles fodslag internt i Samrådet. På den baggrund fandt udvalget, at der var en ikke ubetydelig risiko for, at projektet ikke ville lykkes i forhold til de indholdsmæssige målsætninger, hvorfor man besluttede at indstille støtten til projektet. Omregning af sydslesvigske eksamensbeviser Tilbage i november 2012 meddelte Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, at man agtede at justere tabellen for omregning af udenlandske eksamensgennemsnit, har der fra sydslesvigsk side været udfoldet en række bestræbelser for at sikre, at elever fra hhv. A.P. Møller Skolen og Duborg Skolen ikke sidestilles med studenter fra den tyske flertalsbefolkning på tværs af de 16 delstater uden hensyntagen til skolernes danske udgangspunkt. Imidlertid lykkedes det beklageligvis ikke, at finde en løsning i Martin Henriksen i Landstingssalen På den baggrund besluttede udvalget i december at bede hhv. Undervisningsminister Christine Antorini og Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen om et møde med henblik på at finde en model, der fremadrettet tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for elever fra de to mindretalsskoler elever, der for langt hovedpartens vedkommende vælger at studere efter endt ungdomsuddannelse. Dette møde finder sted i februar Sydslesvigudvalgets beretning

17 Fokus på det danske mindretal er støtten over grænsen? I december satte TVSyd gennem en hel uge fokus på det danske mindretal via en række udsendelser, fire dokumentarfilm og en live transmitteret høring på A.P. Møller Skolen i Slesvig. At medierne i Danmark interesserer sig for mindretallet er glædeligt- det sker beklageligvis alt for sjældent. Når det sker, er udgangspunktet desværre ofte med det underliggende spørgsmål hvad får vi egentlig for de mange skattekroner vi hvert år sender sydover er der i virkeligheden ikke blot tale om et mindretal, der har overlevet sig selv, og som i højere og højere grad opfatter og definerer sig selv som tyskere? Dette var også et gennemgående tema i TVSyds dækning af stoffet, og dannede udgangspunkt Paneldebat i Slesvig 16 Sydslesvigudvalgets beretning 2014 for live-høringen hvor Troels Ravn, Kim Andersen og Martin Henriksen deltog i paneldebatten sammen med formændene for SdU, SSF og Dansk Skoleforening. At mindretallet ikke føler sig danske med hjertet, men kun iklæder sig de røde hvide farver for at få del i den danske statsbevilling var et synspunkt, som på det kraftigste blev tilbagevist under høringen. Efter udvalgets opfattelse er dette et nedladende udsagn uden hold i virkeligheden. Sydslesvigerne og danskerne udgør et folkeligt fælleskab, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at sydslesvigske forældre er danske nok til at betro de danske skoler det mest dyrebare de har, nemlig deres børn.

18 6. Rigsrevisionens gennemgang af Sydslesvigudvalgets administration I 2013 og 2014 gennemførte Rigsrevisionen en meget grundig og meget omfattende revision af Sydslesvigudvalgets administration af tilskuddene til Sydslesvig. På baggrund heraf påpegede Rigsrevisionen i beretningen til Statsregnskabet for 2013, at der på visse områder skulle udarbejdes en række nye procedurebeskrivelser mv., for at kvalitetssikre tilskudsadministrationen, hvilket udvalget naturligvis har efterkommet. Imidlertid var der også anbefalinger fra Rigsrevisionen, som udvalget var uenige i. Det var især Rigsrevisionens henstilling om, at de tilskudsmodtagende foreninger i Sydslesvig på alle områder skulle efterleve danske tilskudsregler- både i forhold til indkøb, udbud, rejser og repræsentation. Det er udvalgets opfattelse, at eftersom foreningerne er beliggende i Tyskland, og ofte underlagt de tyske regler for almennyttige foreninger, så er det ikke i alle tilfælde muligt eller hensigtsmæssigt at stille krav, der i udgangspunktet er formuleret med sigte på offentlige institutioner i Danmark. Derfor har udvalget også foreslået Undervisningsministeriet, at det i en eventuel kommende præcisering af Sydslesvigloven bliver tydeliggjort, at tyske regler kan finde anvendelse såfremt dette er mest hensigtsmæssigt. Her er det værd at nævne det meget fornuftige princip som bl.a. Dansk Centralbibliotek styrer efter, nemlig så dansk så muligt, så tysk som nødvendigt. 7. Udvalgets vederlæggelse Undervisningsministeren yder Sydslesvigudvalgets medlemmer et vederlag for deres arbejde i udvalget. Samlet set modtog udvalget kr.. i vederlag for deres arbejde i Sydslesvigudvalgets beretning

19 8. Afslutning og perspektivering At ingen længere interesserer sig for mindretallet har været en påstand, som har været gentaget næsten i det uendelige de sidste mange år bød dog på en række begivenheder, som tyder på, at det måske ikke står så slemt til med interessen, som frygtet. Således aflagde både Jan Gintberg, Anne Hjernøe og Anders Agger samt TVSyd besøg i Sydslesvig, og fortalte på hver deres måde om det danske mindretal i Sydslesvig anno Den slags udsendelser er uvurderlig pr for mindretallet, og bekræfter udvalget i, at der er en levende interesse i Danmark for Sydslesvig, som går videre end blot 1864 og historiebøgerne. Danskerne vil faktisk gerne vide noget om, hvad det vil sige at leve som mindretalsdansker i en tysk hverdag. Oplysningsopgaven er dog ikke hermed løst Det kræver en kontinuerlig indsats ikke blot fra udvalgets side, men især fra mindretallet og dets foreninger. Der er allerede en lang række projekter og tiltag i gang, som på forskellig vis forsøger at få især danske skoleelever i tale via bl.a. undervisningsmateriale og udvekslingsophold Dette oplysningsarbejde er utroligt vigtigt. For selv om interessen for Sydslesvig tilsyneladende er der, så er kendskabet til mindretallet desværre ofte begrænset og dette gælder desværre også i forhold til offentlige myndigheder, hvor vi flere gange har oplevet, at man har glemt eller overset mindretallet, når der er udstedt nye love og regler, senest i forbindelse med omregning af sydslesvigske studenterbeviser. Sydslesvigudvalget har aldrig veget tilbage for at gå i dialog med regeringens ministre hvis mindretallet var kommet i klemme, men der er ingen tvivl om, at mange af disse sager simpelthen skyldes, at danskernes kendskab til mindretallet er på retur. Derfor ser udvalget det til stadighed som en af sine fornemste opgaver at bidrage til, at danskerne får vedkommende og aktuel viden om det danske mindretal i Sydslesvig. Dette er helt afgørende for, at der også fremover vil være opbakning til den generøse økonomiske støtte, som hvert år ydes til mindretallets opretholdelse. 18 Sydslesvigudvalgets beretning 2014