16 fyldstoffer 17 opløsningsmidler. 3 Hvad består maling af? 4 Bindemidler. 21 Tørstoffer - hvad er det? 23 Organismer relateret til maling

Transkript

1 ?

2 3 INdLEDNING 3 produktion Af MALING 3 Hvad består maling af? 4 Bindemidler 4: Olier - Alkyd 5: Hvordan hæfter alkyd (olie) til underlaget? 5: Alkydens (oliens) tørreproces 6: Eksempel på olier 7: Linolie 7: AKRYL og PVA (DISPERSiONSMALING) 8: Akryl og PVA 8: Hvordan hæfter dispersionsmalinger til underlaget? 9: Hvordan tørrer dispersionsmalinger? 9: Epoxy 9: Polyurethan 10: Hvordan kan olie fortyndes med vand? 10: Kendetegn (fordele/ulemper) 11: Malingens egenskaber 11: Forskellige bindemidlers indtrængning i porer/sprækker 12 Pigmenter 12: Overfladetemperatur i solen 12: Dækkeevne 14: Baser 14: De almindeligste interiørbaser 14: Andre interiørbaser 14: Lasur og transparente produkter 14: Eksteriørbaser 14: Andre eksteriørbaser 15: tonepastaer 15: Definition på tonepasta 15: Tonepastaens opgave 15: Fælles tonepastaer til interiør og eksteriør 15: Tonepasta kun til interiør 15: Tonepasta til Jotun Premium Mur (4 specialtonepastaer) 15: Tonepasta til Silikat (7 specialtonepastaer) 16 fyldstoffer 17 opløsningsmidler 18 ADDITIVER 19: tiksotropi 19: Hvorfor tiksotropi? 19: Tiksotropiske alkyder 20: Hvordan laves matte - blanke malinger? 20: udflydning og åbentid for maling 21 Tørstoffer - hvad er det? 21: Hvad har indflydelse på tørreprocessen? 22 BIOLOGILABORATORIET 23 Organismer relateret til maling 23: Bakterier 23: Symptomer på bakterielt angrebet maling 23: Bakterielt sårbar formulering 25: Skimmelsvamp 25: overfladesvamp 25: Alger 26 Hvorfor bør du vaske huset? 26: Jotun Husvask - til den årlige vask 27: Jotun Kraftvask - vask før ommaling 27: Jotun Træ- og murrens - til desinficering 27: Jotun Terrasserens og Terrassebleker 28: Tip 28: Brug af højtryksrenser 28: Årlig facadevask eller vask før ny behandling 29: Vask før ny behandling med maling eller træbeskyttelse 29: Årlig vask af udvendig overflade med Jotun Husvask 30: Jotun Penselrens 2

3 indledning For bedre at kunne forstå, hvordan man anvender de forskellige malinger på den rigtige måde og for bedre at kunne vurdere konsekvenserne af rigtig og forkert brug, er det vigtigt at kende lidt til det, vi kalder for malingens kemi. på de efterfølgende sider vil der ikke blive beskrevet nogen form for avanceret kemi, men en forenklet fremstilling der vil gøre det nemt at forstå uden, at man har kendskab til kemi. produktion af maling Råstofferne til malingproduktionen kommer ind på Jotuns råvarelager. Nogle bindemidler, alle pigmenter, evt. nogle opløsningsmidler og additiver tilsættes ved forblandingen. Resten af bindemidlet og additiver tilsættes ved færdigblandingen. Jotuns råvarelager Vejning Nogle bindemidler Alle pigmenter Evt. opløsningsmidler Additiver Kontrol af farvestyrke Kontrol Olieprøver Hovedkontrol af indhold Forblanding Rivekontrol Færdigblanding Tapning Levering Hvad består maling af? Maling Træbeskyttelse Bindemiddel: alkyd, akryl, PVA, epoxy osv. Bindemidler Pigmenter: titandioxid, jernoxid osv. Pigmenter ekstendere (fyldstoffer): Kridt, kalk osv. Ekstendere Opløsningsmidler opløsningsmiddel: Vand, terpentin osv. Additiver Additiver (hjælpestoffer): Skimmelhindrende middel, tørstoffer, fortykningsmidler osv. Lak Bindemidler Opløsningsmidler Additiver (Ekstendere) Transparent behandling Bindemidler Opløsningsmidler Additiver Pigmenter 3

4 bindemiddel Olier. Alkyd/Urethanalkyd. Naturlige olier. Akryl, PVA (dispersionsmaling). Polyurethan. Epoxy (alm. og vandfortyndbar). + indbyrdes blandinger (dvs. modificeringer). Bindemidlernes opgave er at binde de forskellige faste stoffer i malingen sammen, samtidig med at de har til opgave at give vedhæftning til selve underlaget. En væsentlig del af malingens egenskaber ligger i bindemidlet. De gamle, naturlige olier som linolie, soyaolie etc. bruges som regel ikke i dag som rene bindemidler, men indgår ved fremstilling af alkyd. De mest almindelige bindemiddeltyper, der anvendes i dekorative malinger i dag, er alkyd, akryl og PVA. Olier - Alkyd Linolie Soyaolie Tallolie Ricinusolie Vand Ordet alkyd kan splittes i to dele for at gøre det forståeligt: Syre AL KYD (dansk) AL CID (engelsk) AL stammer fra alkohol CID eller KYD fra det engelske ord acid, der betyder syre. Alkohol Alkyd ca C Alkyd fremstilles af: syre + olie + alkohol. Alkyd er et konstrueret ord og siger kun noget om den hovedgruppe af produkter, der anvendes til at fremstille dette bindemiddel. I og med, at man har mange variabler til rådighed, kan man lave disse produkter sådan som man vil, og til de formål, de er tænkt anvendt. Dette indebærer, at det ikke er den samme alkyd i en interiørmaling som i en eksteriørmaling. En interiørmaling kan være mere hård og sprød, mens en eksteriørmaling skal være elastisk og fleksibel. 4

5 Hvordan hæfter alkyd (olie) til underlaget? Alkydmaling flyder godt ud og har en god vedhæftning til de fleste underlag. Penetrerer underlaget. Produktet hæfter optimalt på porøst underlag. Har en god vejrbestandighed. Har en dårlig alkalifasthed. Det indebærer, at den ikke fungerer godt med ludholdige underlag og ludholdig belastning i øvrigt. Lud reagerer med alkydbindemidlet og danner en sæbe, som let kan vaskes af med vand. Det er det, vi kalder forsæbning. Af denne grund bør der ikke bruges alkydmalinger på mur, puds og betonflader, men der findes alkydmalinger på markedet, som er tilpasset til brug på mur og beton. Relativ lang tørretid. Overmalingsintervallet mellem 1. og 2. topstrøg er fra 12 til 24 timer (afhængig af temperatur og luftfugtighed). Indeholder terpentin. Underlag, påført maling - stærkt forstørret Alkydens (oliens) tørreproces Det er af stor betydning, at en alkydmaling får tilstrækkeligt med lufttilførsel, dvs. nok oxygen under tørreprocessen. I realiteten kan man faktisk sige, at en alkydmaling er en to-komponentmaling i og med, at den er så afhængig af at få tilført oxygen fra omgivelsene. Når malingen behøver oxygen for at tørre, siger vi, at den er oksidativt tørrende, dvs. lufttørrende. Oxygenet reagerer med malingfilmen, når terpentinen er fordampet, og binder de forholdsvis korte bindemiddelkæder sammen til længere kæder. Det er i denne proces, at alkydmalingen bliver hårdere og hårdere. HVAD HAR INDFLYDELSE PÅ TØRREPROCESSEN? Tørreprocessen afhænger af lufttilførsel, luftfugtighed og temperatur. Alle datablade benytter 23 C og 50 % RH (relativ fugtighed). Tørretiderne ændres drastisk ved ændrede forhold. Vær opmærksom på, at tørretidene på brugsanvisningen er anført ved 23 C og 50 % relativ fugtighed, og at bare små variationer fra denne norm vil medføre ændringer i tørretiden. Bindemidler Pigmenter Opløsningsmidler Fyldstoffer Additiver (hjælpestoffer) Oxygen 02 Våd malingfilm: Oxygen 02 Opløsningsmiddel Tør malingfilm: 5

6 Timer Temperatur i C ved 50 % luftfugtighed På figuren oven for kan man se ca. tørretider for Lady supreme finish 40 Hvid ved forskellige temperaturer. Her er det forudsat, at den relative luftfugtighed er konstant - på 50 %. Tørretiden (overmalingsintervallet) ved 23 C er ca. 8 timer. Sænkes temperaturen til 20 C, ændres tørretiden til ca. 11 timer. Hvis der kun er 10 C i rummet, ændres tørretiden til ca. 17 timer. eksempel på olier Tallolie: Træolie: Linolie: Biprodukt fra celluloseindustrien. Speciel kinesisk træolie. Udvindes af frugtkerner fra det kinesiske Tung-træ. hurtigttørrende og vandfast. Olie fra hørplantens frø. > Rå linolie. Koldpresset linolie. Dette er den reneste linolie. tørrer ikke. > Kogt linolie. > Linolie - Standolie. Soyaolie: Halvtørrende olie udvundet af soyabønner. gulner mindre end tørrende olier. Tallolie bliver ofte brugt som grundolie til at lave alkydbindemidler, især til eksteriørprodukterne. Træolien, og i dette tilfælde især kinesisk træolie, tilsættes for at øge vandfastheden på eksteriørprodukterne. Det er begrænset, hvor stor en procentvis del træolien kan udgøre, da for stor en tilsætning vil gøre produkterne for hårde (sprøde). Soyaolie, som også er en madolie, benyttes i malingindustrien til fremstilling af alkyd. Linolien benyttes også i dag som et rent bindemiddel i eksteriørmalinger, men oftest som reaktionspartner ved fremstilling af alkyd. 6

7 linolie Linolie har været anvendt i maling siden 1700-tallet. Blev anvendt på træ, mur og metal. Blev ofte anvendt sammen med pigmenter baseret på bl.a. bly, krom, zink og kobolt. Linoliemalingerne mistede deres stærke position på markedet efter Linoliens fordele Meget god penetrering (indtrængning). Miljøvenlig fremstilling. Højt indhold af tørstof. Behagelig lugt. God vandafvisende effekt. Linoliens ulemper Dårlig glans og farvestabilitet. Giver blærer uden zinkhvid/blyhvid - hydrolyse. Mange strøg giver nemt rynker/krakeleringer. Giver næring til skimmel/giver en øget optagelse af snavs. OBS! Fare for selvantændelse. Kan give helseproblemer ved indendørs brug. Giver stor fare for gulning ved indendørs brug. AKRYL og PVA (DISPERSiONSMALING) Begrebet latexmaling /plastmaling er blevet brugt som et samlebegreb for akryl- og PVA-maling. Egentlig betegner ordet latex den saft, vi får fra gummitræet. Vi bruger nu partikler af syntetisk gummi og filmdannende plastre i vand i stedet for saften fra gummitræet. Malingtyperne, vi har betegnet som latexprodukter, kan ifølge en korrekt definition, egentlig ikke karakteriseres som latexprodukter. Imidlertid har man gennem mange år opnået en forståelse for, hvad slags produkter dette er og beholdt navnet latex/plast. Nu kalder vi denne type maling for dispersionsmaling. Egenskaber for PVA og akryl Alkaliefast. Kort tørretid. Vejrbestandig (vandfortyndbare eksteriørprodukter). Termoplastisk. Begrænset indtrængning i små porer, afhængig af partikelstørrelse. Vejrbestandighed kan variere. PVA har som udgangspunkt ikke så god vejrbestandighed som akryl. Akryl har en bedre vandfasthed og bedre vedhæftning til glatte underlag. Malingfilmen bliver blød under påvirkning af for høj temperatur og trykbelastning. Dette kaldes termoplasticitet. Alle latexmalinger er termoplastiske, både PVA og akryl. Akrylmalinger findes også i kvaliteter, som kun er lidt termoplastiske, fx gulvmalinger og malinger til vinduer. Reaktion ved C over 3-5 timer Vand Resten af plastråstoffet doseres i løbet af denne tid Hjælpestoffer: fx emulator, sæbe, fortykker Opvarmning Ved 60 C igangsætning af reaktion. Tilsætning af initiator og nogle plastråstoffer Plastråstoff (monomer) fx Vinylacetat Akrylater Styren Polymerpartikler Vand 7

8 Akryl og PVA Egenskaber hos PVA og akryl PVA Akryl Alkaliefasthed God Meget god Fugt/vejbestandighed Moderat God Vedhæftning til hårde/glatte flader Begrænset God Diffusion 02 Diffusionsåben 20 Mindre åben 02 Diffusionsåben 20 Mindre åben Med diffusionsåben, som står nævnt i tabellen, mener man dampåben. Et produkt kan godt være såkaldt vandtæt, dvs. tæt imod direkte påvirkning af flydende vand (regn), mens produktet kan være mere eller mindre åbent, når det gælder vanddamp. Trykforskelle på for- og bagside af malingfilmen bevirker, at vanddamp går ind/ud af malingfilmen. dårlig pva-maling god Gode PVA-malinger kan i mange tilfælde være bedre end dårlige akrylmalinger. dårlig akryl-maling god Hvordan hæfter dispersionsmalinger til underlaget? Hæfter ved at klæbe sig til underlaget. Hæfter dårligt på glatte flader. Overmalingsintervallet mellem 1. og 2. topstrøg er fra 1 til 4 timer (afhængig af produkttype, temperatur og luftfugtighed). Eksempler på dispersionsmalinger: Polyvinylacetat (PVA): Lady loft 02. Polyakrylat (akryl): Lady Væg, Lady Vådrum, L lady interior finish. Krav om minimum 90 % akryl Ren akryl: Akryl-copolymer: Mere end 90 % akryl Mere end 10 % akryl OBS! En akrylforstærket maling er ikke det samme som en akrylmaling! Akryl er et bindemiddel med lidt andre og ofte bedre egenskaber end PVA. Der findes akrylmalingvarianter med mere eller mindre mængder akryltilsætning. Der findes også akrylmaling på markedet, hvor den største bestanddel er PVA. Med en lav procent af akryl, vil produktet have langt dårligere egenskaber end en ren akrylat. Vedhæftning til underlaget og slidstyrke vil blive dårligere. 8

9 Hvordan tørrer dispersionsmalinger? Tørrebetingelser for dispersionsmalinger: Luftfugtighed. Ikke afhængig af oxygen. Vandet forlader filmen, malingen er tør. Efterhærdning tager 3 til 4 uger. Temperaturgrænse. Udvendig +5. Indvendig +10 C. Bindemidler Pigmenter Ekstendere (fyldstoffer) Opløsningsmidler Additiver (hjælpestoffer) Vand Dispersionsmaling er fysisk tørrende. Når malingen tørrer, forlader vandet fysisk den våde malingfilm og behøver ikke tilskud af oxygen for at binde bestanddelene sammen. Derefter smelter plastkuglerne sammen til en fast film. Det er vigtigt for sammensmeltningen af plastkuglerne, at temperaturen er høj nok, både med hensyn til omgivelser og underlag. Udvendigt er den nedre temperaturgrænse + 5 C og indvendigt + 10 C for at få en tilfredsstillende sammensmeltning af plastkuglerne. Dette indebærer, at disse produkter ikke egner sig til at blive anvendt udendørs i den kolde årstid og heller ikke indendørs, hvis temperaturen er for lav. Våd film 1 - Vandet forlader den våde malingfilm Tør film 2 - Plastkuglerne smelter sammen til en fast film Epoxy Epoxy er lidt porøst. Hærder hurtigt. Normalt består epoxy af to-komponenter som blandes for at få en tør film. Jotun Grunning for sperring/isolering og Jotun Knastlak > indeholder under 0,5% af bindemidlet ureageret epoxy. > må ikke blandes med tonepasta. Polyurethan Dette bindemiddel har egenskaber, som giver en slidstærk overflade. Bindemidlet polyurethan blandes sammen med andre bindemidler > f.eks. alkyd 9

10 Hvordan kan olie fortyndes med vand? Kendetegn (fordele/ulemper) fortyndet med terpentin Alkydmalinger fortyndet med vand Akrylmalinger fortyndet med vand Linoliemalinger fortyndet med terpentin fordele God indtrængning. God vejbestandighed. God fugtbestandighed. Lang udendørssæson. God indtrængning. God fugtbestandighed. Tåler høj mekanisk slitage. Mindre gulning. Indeklimavenlig. Meget glans- og farvestabil. Ingen/få opløsningsmidler. Meget lang holdbarhed. Let at påføre. Tørretid ved gunstige forhold. Meget god indtrængning. Gør træet vandafvisende. Filmen virker som et offerlag. ulemper Indhold af opløsningsmidler Falmer over tid. Bliver mere hård/sprød med tiden. Tørrer hurtigt. Nedre temperaturgrænse. Vejrafhængig (temperatur og luftfugtighed). Større krav til underlaget. Indtrængning. Tørretid. Falmer (farvebestandighed). Kan krakelere. 10

11 malingens egenskaber Smuds optag Slidstyrke Vaskbarhed Alkaliefast Vådrum Temp. afhængig Alkyd = meget god Alkyd Vandfortyndbar = god PVA = mindre god Akryl = ikke så god Med diffusionsåben mener man dampåben. Et produkt kan godt være såkaldt vandtæt, dvs. tæt imod direkte påvirkning af flydende vand (regn), mens produktet kan være mere eller mindre åbent, når det gælder vanddamp. Trykforskelle på for- og bagside af malingfilmen gør, at vanddampe går ind/ud af malingfilmen. forskellige bindemidlers indtrængning i en pore/revne Akryl/PVA Klorkautsjuk Epoxy Polyurethan Urethanalkyd Pore/Revne Alkyd Kogt linolie Kinesisk træolie Rå linolie Som man kan se på den skematiske tegning her, har de forskellige bindemidler forskellige evner til at trænge ind i porer/revner. Hvornår det er tørt, afhænger af, hvor lang bindemiddelkæden er (for akryl/pva: partikelstørrelse), og hvor lang åbentid produktet har. 11

12 Pigmenter Pigmenter inddeles i to hovedgrupper - de organiske og de uorganiske. Pigmentet har til opgave at give den ønskede dækkevne og den ønskede farve. Pigmentets egenskab til at lukke sollyset ude fra underlaget er en vigtig egenskab især, hvad angår eksteriørmalinger. PIGMENTER Giver farve Giver dækkeevne Beskytter underlaget mod UV-lys Overfladetemperatur i solen Sort Mørkebrun Grøn Figuren til højre viser, hvordan overfladetemperaturen ændrer sig i solen alt efter, hvilken farve overfladen er malet med. I dette eksempel er lufttemperaturen 26 C. Blå Rød Orange Gul Hvid DæKKeEVNE Tegningen til venstre viser en dårlig dækkeevne, og tegningen til højre viser en god dækkeevne. Pigmenterne bør have egenskaber, som gør, at de ikke lader lysstråler slippe ned til det underlag, malingen er påført. Hvis lysstrålerne kan slippe ind til underlaget, vil vi opfatte dette som en dårlig dækkeevne. Tegningen til venstre viser en klar malingfilm, og hvordan lysstrålerne går gennem den, dvs. ingen dækkeevne. Tegningen til højre viser en pigmenteret malingfilm. Her rammer lysstrålerne pigmenteringen, og de reflekteres eller absorberes. Lysstrålerne når ikke ned til selve underlaget, og vi har fuld dækkeevne. Årsagen til, at malingen dækker dårligt, kan være for dårlig flydeevne i produktet, for meget flydeevne eller forkert brug af produktet og/eller forkert type værktøj. Klar film: Lysstrålerne går gennem den klare film, og underlaget kan ses. Dvs. ingen dækkeevne (for eksempel lak). Pigmenteret film: Lysstrålerne rammer pigmenteringen, som enten reflekteres eller absorberes. Lysstrålerne når ikke ned til selve overfladen. Dvs. fuld dækkeevne (for eksempel maling). 12

13 Dækkeevne (relativ) Titandioxid (Rutil) Titandioxid (Anatas) Zinksulfid Antimonotrioxid Zinkoxid Brydningsindeks (relativ) Dolomit Talkum Kridt Kaolin Dagslys er det, vi kalder hvidt lys, og med det menes der, at lyset indeholder alle farver. Det kan vi se, når lyset brydes gennem en glassprisme, og vi får et spekter af farver: spektralfarverne. Lysbrydningsindeks, lysabsorption og partikelstørrelse afgør, hvor god dækkeevne, farve og glans produktet kan få. For eksteriørmaling er disse egenskaber helt afgørende for, hvor god beskyttelse træværk, murflader etc. vil få. Det er solen, som er den aggressive part i nedbrydningsprocessen, og det er vigtigt, at solstrålerne ikke slipper ned til underlaget og ødelægger dette. De forskellige pigmenters lysbrydningsindeks har direkte indflydelse på dækkeevnen (jo højere, jo bedre). Figuren øverst til højre giver en oversigt over forholdet mellem brydningsindeks og dækkeevne for forskellige hvide pigmenter. Tabellen til højre viser lysbrydningsindekset for nogle hvide pigmenter, bindemidler og luft. Det er forskellen mellem lysbrydningsindekset hos pigmenter og luft/bindemiddel, som er det afgørende for dækkeevnen. Jo større denne forskel er, jo bedre dækkeevne. Titandioxid er et meget hvidt og godt dækkende pigment. Titandioxid er det pigment, der anvendes mest af i maling. Det brydes bl.a. i Hauge i Dalane i Norge. Man udtager ilmenit fra fjeldet og bearbejder dette i forskellige syrer og lud. Når ilmenit, der er sort, bliver bearbejdet, får man det hvideste, hvide pigment. Mængden af titandioxid er hovedforskellen i A,- B,- og C-baserne. Titandioxid, Rutil 2,70 Dækkende pigmenter Titandioxid, Anatas 2,55 Zinksulfid 2,37 Antimontrioxid 2,20 Zinkoxid 2,00 Dolomitt 1,60 Ekstendere (Fyldstoffer) Talkum 1,59 Kridt 1,57 Kaolin 1,56 Linolie 1,48 Bindemidler Alkyd ca. 1,53 Luft 1,0003 Luft Lysbrydningsindeks i vakuum for nogle hvide pigmenter, fyldstoffer, bindemidler og luft. 13

14 baser De almindeligste interiørbaser Hvid base. > Meget hvidt pigment (titandioxid). > Benyttes til de allermest lyse farver, eksempelvis til S 0502-Y. A-base. > Middel indhold af titandioxid. > Benyttes til lyse farver. B-base. > Kun et lille indhold af titandioxid. > Bruges til mellemtonefarver. C-base (kaldes også nogle gange klar base). > Uden titandioxid. > Til mørke farver. > Benyttes som base i Jotun Panellak. andre interiørbaser Gul base. > Lady. > Bengalack. Gul Orange base. > Bengalack. Lasur og transparente produkter Gul base. Oxydgul base. Rød base. C-base. Demidekk terrasseolie leveres i C-base og oxydgul base. TREBITT Oljebeis leveres i gul, rød og C-base. Eksteriørbaser A-base. B-base. C-base. andre Eksteriørbaser Okker base. Gul base. Oxydrød base. Hvid til eksteriørprodukter: > Demidekk Ultimate leveres i hvid base, som enten bruges som hvid, eller til at tone lyse farver - fx S 0502-Y. > De andre eksteriørprodukter leveres i 001 hvid, der ikke er basejusteret. 14

15 Tonepastaer Definition på tonepasta Tonepasta er et flydende pigmentkoncentrat, som består af pigment, fugtningsmiddel (sæbe), opløsningsmiddel (vand) og fyldstoffer. Tonepastaens opgave Udover at bidrage til malingens farvemæssige udseende, skal tonepastaen give dækkeevne og lysbeskyttelse. tonepastaer fælles for interiør og eksteriør 1. HT - Hvid. 2. OK - Okker. 3. RB - Rødbrun. 4. SV - Sort svag. 5. SS - Sort stærk, 6 x styrken for SV. 6. GE - Gul eksteriør. 7. RE - Rød eksteriør. 8. BV - Blå svag. 9. BS - Blå stærk, 3 x styrken for BV. 10. GV - Grøn svag. 11. GS - Grøn stærk, 3 x styrken for GV. 12. FS - Violet. 13. BD - Bordeaux. Tonepastaer kun til interiør 14. GI - Gul interiør. 15. GO - Gulorange. 16. RS - Rød stærk. Grunden til, at disse er i sortimentet, er, at de er billigere end eksteriørvarianten, og ikke kræver den samme farveægthed som til eksteriør. Murtonepastaer til Silikoneemulsion (4 specialtonepastaer) HT Fra standardsortimentet, OK vandfortyndbar variant RB} 1. SC - Sort mineralsk. 2. BC - Blå mineralsk. 3. YC - Gul mineralsk. 4. OC - Grøn mineralsk. Murtonepastaer til Silikat (7 specialtonepastaer) HT Industritonepastavarianter, OK Opløsningsmiddelholdige RB} 5. SC - Sort mineralsk. 6. BC - Blå mineralsk. 7. YC - Gul mineralsk. 8. OC - Grøn mineralsk. 15

16 ekstendere Ekstendere (fyldstoffer) er et pulver, som for den uindviede kan se ud som et pigment, men som har en langt lavere dækkeevne og dårligere lysfiltrerende evne. Ekstendere bliver hovedsagelig brugt til at opnå den ønskede konsistens, glans og strygbarhed. Nogle ekstendere kan bidrage til en øget kemikaliebestandighed og til en rustbeskyttende evne, og anvendes der, hvor dette er ønsket. Mat blankere Af figuren til højre, kan man se, hvordan glans opfattes som refleksion fra en flade. En ujævn flade vil reflektere lyset i flere retninger, hvorimod en blank flade stort set vil reflektere lyset i samme retning. På denne måde opfatter vi flader med forskellig glansgrad. Det er en misforståelse, at malinger kan nedmatteres ved at fortynde dem. Påføres et fortyndet produkt et ikke-sugende underlag, er glansen lige så høj, som hvis det ikke var fortyndet. Malingens glans kan ikke ændres ved tilsætning af terpentin eller en anden fortynder. Det eneste, der sker ved at tilsætte opløsningsholdige midler, er, at indholdet af tørstoffer ændres, og at fugtningen af underlaget - dvs. indtrængning i underlaget vil blive lidt bedre. Vær opmærksom på, at de fleste olie/alkydbaserede malinger har en højere glans umiddelbart efter optørring, end hvad de vil have efter 2 til 4 uger. Matte og blanke malinger indeholder stort set de samme bestanddele, men forholdet mellem bindemiddel og pigment/ekstender er forskellig. Jo højere andel af fyldstof, jo mattere maling. Forholdet mellem bindemiddel og pigment er afgørende for produktets glans. Meget bindemiddel giver en høj glans. Glans kan justeres ved hjælp af specielle matteringsmidler. Blank Mat Ensartet refleksion fra en jævn overflade. Lysrefleksen kommer samlet tilbage til øjet. Uensartet refleksion fra en ujævn overflade. Lysrefleksen rammer øjet fra flere retninger, og meget af lyset når aldrig frem til øjet. glanstabel i følge Norsk Standard NS Silkemat 4-6 Mat Halvblank Blank Helblank 0-3 Helmat 16

17 opløsningsmidler hvad er et opløsningsmiddel? Definition: En flygtig væske med evne til at opløse en anden væske. Hvorfor anvendes opløsningsmidler i maling? For at: Opløse og finfordele bindemidlet. Give produktet den rigtige konsistens/viskositet. Give rigtige påføringsegenskaber. Give bedre indtrængning i underlaget. Hvilke opløsningsmidler/fortyndere bruges i dekorative malinger i dag? > Forskellige terpentintyper (destillat af olie). > Vand Vand er ikke et opløsningsmiddel, men et fortyndingsmiddel (ref. definitionen af opløsningsmidler). I interiørvægmalinger der ikke indeholder opløsningsmidler. Nogle specialprodukter indeholder stadig nogle stærke opløsningsmidler, fx bådprodukter, gulvprodukter og industrimalinger. Den korrekte fortynder er angivet på emballagen. Brug af forkert fortynder kan ødelægge malingen! hvor letantændelig er maling? Flammepunktet udtrykker, hvor antændelig maling er. Klassificering: Ekstremt brandfarlig: Flammepunkt under 0 ºC. meget brandfarlig: Flammepunkt mellem 0 ºC og 21 ºC. Brandfarlig: Flammepunkt mellem 21 ºC og 55 ºC. > Flammepunktet er den laveste temperatur, hvor dampene fra et opløsningsmiddel eller en blanding af opløsningsmidler antændes. Denne type information findes i sikkerhedsdatabladet for produktet og på etiketten. 17

18 additiver Fortykkere. Skumdæmpere. Rustinhibitor. Konserveringsmidler. Skindhindrende midler. Sikkativer. Fugt-/dispergeringsmidler. PH-regulator. Tiksotropi. Additiver er tilsætningsstoffer, som tilsættes i meget små mængder (0,1-5%), men som kan have stor indvirkning på produktegenskaberne. Eksempel: Fortykkere: Skumdæmpere: Rustinhibitorer: Konserveringsmidler: Skindhindrende midler: Sikkativer: Fugt-/Dispergeringsmidler: ph-regulatorer: uden fortykkere vil vandfortyndbare malinger være tynde som vand. uden skumdæmpere vil der kunne komme mange luftblærer/kratere i malingen. vigtigt både i produktion og ved påføring. hindrer rust i emballagen i vandfortyndbare malinger. Uden de rusthindrende midler vil blikemballage ruste i løbet af få dage. Forhindrer, at malingen rådner i emballagen. Til alkyd/oliemaling. Forhindrer at malingen tørrer i overfladen, dvs. at malingen danner skind i emballagen. bevirker at olie-/alkydbaserede malinger tørrer hurtigere. Gør det muligt at finfordele fyldstoffer/pigmenter i maling. Uden dette kan der komme korn i malingfilmen. regulerer surhedsgraden i vandfortyndbare malinger (ammoniakk, lud). Udover de, som er nævnt her, findes der additiver, som tilsættes for at forbedre en produktegenskab. Sådanne additiver kan fx være udflydningsadditiver og voks (voks forbedrer ridse- og vandfasthed). 18

19 tiksotropi hvorfor tiksotropi Forhindrer at malingen løber. Forhindrer bundfald. Kræver mindre omrøring. Giver en højere filmtykkelse. Giver en bedre dækkeevne. tiksotropisk alkyder Gelékonsistens, der giver stabilitet i emballagen (fx at pigmenterne ikke falder til bunds). Ingen fast konsistens. Kan nedbrydes ved fx omrøring eller varme. Bygger sig selv op igen. Ved tilsætning af bl.a. alkoholer nedbrydes tiksotropien men her bygges den ikke op igen. Ved sprøjtepåføring af maling må der ikke tilsættes end 5 % cellulosefortynder, gælder ikke for Drygolin Vindus- og Dørmaling. Specielle egenskaber for alkyder (ikke alle alkyder er tiksotrope). Som udgangspunkt er ingen alkyder tiksotrope. Ved tilsætning af specielle stoffer, kan vi, hvis dette ønskes, lave tiksotropisk alkyd. Tiksotropi virker på den måde, at malingen har en geléagtig konsistens, når den står i ro. Denne konsistens kan imidlertid nedbrydes ved fx omrøring eller ved varme. Tiksotropien vil bygges op igen på forholdsvis kort tid, når malingen igen står i ro. Dette indebærer, at malingen kan påføres forholdsvis fyldigt på en vertikal flade uden at krympe. Tiksotropi er vigtig for de allerfleste malingtyper - man undgår bundfald af pigmenterne, og det medfører mindre omrøring. En tiksotropisk maling kan påføres med en tykkere film end en ikke-tiksotropisk maling, og dette vil give en bedre dækkeevne. Tiksotropien i malingen nedbrydes, når malingen kommer i bevægelse, og den vil glide af skarpe kanter. Tiksotropien evner ikke at bygge sig op igen, så den kan give en bedre kantdækning, før malingen tørrer. Lady CLASSIC 40 er en tiksotropisk maling, viskositet 330 cp. Quick Bengalack Blank 90 er en ikke-tiksotropisk maling med en viskositet på 320 cp. Viskositet er et mål for malingens konsistens (sejhed) og har stor indflydelse på indtrængning, påføringsegenskaber og lignende. Lady Interior finish er en tyk maling, men den er ikke tiksotropisk. Fortykkeren bliver ikke påvirket af mekanisk bevægelse, f.eks. ved berøring med en pensel. Viskositeten er ca. 200 cp. Dette produktet sætter sig hurtigere end ovennævnte og vil give en bedre kantdækning. 19

20 Hvordan laves matte - blanke malinger? Stort set de samme indgående bestanddele. Forholdet mellem bindemidlet og pigment/ekstender er forskelligt. I produktionsfasen får man den ønskede glans ved hjælp af specielle matteringsmidler. Malingens glans kan ikke ændres ved tilsætning af terpentin eller en anden fortynder. udflydning og åbentid for maling Åbentid Akryl/PVA: ca. 2 min. Åbentid Lady supreme FINISH: ca. 8 min. Åbentid traditionel oliemaling: min. NB! Husk at efter 5 til 10 min. vil olien fortsat være udflydende. 20

21 Tør overflade Ikke hærdet maling Rester af underlaget Malingfilm en oliemaling der er revet af underlaget, skåret, fotograferet og stærkt forstørret. Malingfilmen er ikke gennemhærdet. Tørstof - hvad er det? Tørstof er det, som er tilbage, når opløsningsmidlerne er fordampet = tør malingfilm. Med tørstof i en maling mener vi den procentvise andel af pigmenter, ekstendere, bindemidler og hjælpestoffer i en våd malingprøve. Opløsningsmidler/vand indgår ikke i tørstof. For en forbruger er andelen af det såkaldte tørstof i en maling en vigtig oplysning Tørstoffet bør angives i volumenprocent, da det er volumen, der angiver, hvilken filmtykkelse produktet har på fladen. Almindelige malinger af en rimelig god kvalitet ligger på volumenprocent tørstof. Det er imidlertid ikke vanskeligt at fremstille produkter med et langt lavere tørstofindhold, som alligevel kan have en fyldig konsistens i emballagen. Dette er ofte en billigere maling med en lavere kvalitet. Hvad har indflydelse på tørringsprocessen? Luftfugtighed. Lufttilførsel. Temperatur. Alle datablade benytter 23 C og 50 % Rf (relativ fugtighed). Tørrretiderne ændres drastisk ved ændrede forhold. Våd malingfilm Tør malingfilm Våd malingfilm Tørstof (tør malingfilm) 21

22 BIOLOGILABORATORIET Udvikler fungicidsystem til våd og tør maling. Fungicider i lagertanke og i malingemballage. Malingfilm. > Sortskimmel. > Alger. Nedbrudt træværk. > Effekt af grundinger (og evt. imprægneringsmidler). > De bedste fungicider. > De mindst miljøbelastende. Mikrobiologen kontrollerer Produktionshygiene. > Kontrol af råvarer. > Rutineprøver. > Overvågning af produktion. Konserveringsmiddeltest. > De bedste konserveringsmidler. > Den rigtige koncentration. > De mindst miljøbelastende. Biologen tester stoffer og produkter mod: Begroning på malingfilm. > Skimmelsvamp. > Alger. Nedbrydning af træværk. > Effekt af grundinger (og evt. imprægneringsmidler). > De bedste fungicider. > Den rigtige koncentration. > De mindst miljøbelastende. Teknisk service. > Besigtigelse. > Bestemmelse af typer af rådskader. > Tilstand under en malingfilm. > Antal lag maling (farver). > Filmtykkelse. 22

23 Organismer relateret til maling bakterier Bakterier skimmel Alger Urgamle organismer. Små encellede organismer. Mange slags bakterier. Findes overalt. Meget hurtig vækst (kort fordoblingstid). Under optimale forhold kan 1 bakterie formere sig til over 2 millioner bakterier i løbet af 7 timer. For det meste er der bakterier i våd malingfilm. De kan leve i alle tænkelige miljøer. Almindelige bakterier trives mellem 10 til 40 C. Ved 120 C dør de normalt, men de kan trives ved 140 C under stort tryk. På kroppen har vi flere bakterier end celler. Bakterier behøver vand for at leve. Hårdføre bakterier trives i salt, syre og i kogende vand. Symptomer på bakterie angrebet maling Tab af viskositet. Dårlig lugt. Misfarvning. Gasdannelse. ph-ændringer. Øgelse af viskositet. Synlig vækst af mikroorganismer. Bakteriemæssige sårbare områder Utilstrækkelig konservering. Stærkt kontaminerede råstoffer. Kontaminerede redskaber. Overfladevand i lagertanke er ikke konserveret. Dårlig hygiene og utilstrækkelige rutiner for rengøring og desinficering. Opbygning af belægning og skind i tanke og rør. Kondensvand i tanke/i emballgen. 23

24 Alle bakterier dør Nogle bakterier dør, mens andre overlever. Under optimale forhold kan 1 bakterie formere sig til over 2 millioner bakterier i løbet af 7 timer Bakterier formerer sig ikke eller langsomt. Farezone Bakterier formerer sig hurtigt. Køleskabstemperatur Bakterier formerer sig langsomt. De fleste bakterier men ikke alle mugsvampe stopper med at formere sig. Ingen mikroorganismer formerer sig. De dør ikke, men ligger i dvale. 24