Farver. pigmenter og teknikker på bygninger

Transkript

1 Farver pigmenter og teknikker på bygninger

2 Indhold Farvens og malingens egenskaber Restaureringsarkitektens daglige arbejde med farver Historisk malings bestanddele med særlig vægt på pigment og bindemiddel Industrielt fremstillet maling Turbo-gennemgang af forskellige perioders teknikker

3 Farvens egenskaber følelse symbolik associationer

4 Malingens fysiske egenskaber Beskyttelse mod slidtage, fugt og kemisk nedbrydning Glans, teksturs og gennemsigtigtheds virkninger mat / ujævnt dybt / gammelt blankt / glat plant / nyt Historiske malingstypers glans: Mat: limfarve, kalkfarve, kompositionsfarve, blodfarve Blank: oliefarve, lak, metalfolie (bedre beskyttelse) Laserende maling giver også dybde

5 Malingens andre betydninger Bærer af historiens spor Bærer af autenticitet Eksponent for æstetik

6 Restaureringsarkitektens farvedagligdag Bedømmelse og evt. registrering af bevarede farvespor på og i bygninger

7 Restaureringsarkitektens farvedagligdag Bedømmelse og evt. registrering af bevarede farvespor på og i bygninger Rekvirering, samarbejde og sparring med farvekonservator

8 Restaureringsarkitektens farvedagligdag Bedømmelse og evt. registrering af bevarede farvespor på og i bygninger Rekvirering, samarbejde og sparring med farvekonservator Udarbejdelse af malerbeskrivelse for farvesætning, materialer, teknik m.v.

9 Restaureringsarkitektens farvedagligdag Bedømmelse og evt. registrering af bevarede farvespor på og i bygninger Rekvirering, samarbejde og sparring med farvekonservator Udarbejdelse af malerbeskrivelse for farvesætning, materialer, teknik m.v. Evt. begrunde disse malerbeskrivelser overfor bygherre og malere

10 Malingens tidsaldre Oldtiden til ca. 1900: historisk maling Ca til 1952: tidlig industriel maling, beslægtet med historisk maling 1952 til i dag: industriel maling, syntetiske bindemidler dominerer

11 Bestanddele i historisk maling oldtiden til ca Pigment Bindemiddel giver navnet til farven Evt. opløsningsmiddel Evt. tørrelse /sikkativ eller andre hjælpestoffer

12 Historiske pigmenter til bygningsmaling Næsten udelukkende uorganiske pigmenter: Overvægt af mineralske pigmenter / jordfarver Også mange syntetisk fremstillede pigmenter Sparsom anvendelse af organiske pigmenter

13 Vigtigste uorganiske pigmenter Mineralske / jordfarver Okker Umbra Siena Caput mortum /dodenkopf Kridt Syntetisk fremstillede Blyhvidt Zinkhvidt Spanskgrønt Pariserblåt /berlinerblåt Kromgrønt Jernoxyd

14 Vigtigste organiske pigmenter Sorte: Trækulssort, bensort, kønrøg Begrænset anvendelse: Indigo Organiske røde kraplak, brazillak osv.

15 pause

16 Historiske bindemidler til bygningsmaling Interiør: Træværk: Oliefarve, fernis / lak, kalkfarve Puds: Limfarve, kalkfarve, senere også oliefarve Lærred: Oliefarve, Limfarve Eksteriør: Træværk: Oliefarve, kompositionsmaling / slamfarve, tjærefarve, blodmaling, kalkfarve, (copal-lak til finere overflader) Metal: som træværk, men oftest grundet med blymønje oliefarve Puds / teglsten: kalkfarve

17 Eksempler på fremstilling af historisk maling oliefarve Pigment og ganske lidt olie rives sammen til en tyk pasta Der tilsættes gradvist mere olie. Evt. tilsættes terpentin, sikkativ/tørrelse, copal-lak limfarve Pigment udrøres i vand og henstår et døgn Hvis hudlim anvendes, udblødes det i et døgn Limen opvarmes/udrøres i vand Limvandet mættes med kridt hvis der ønskes en lys kulør Det vædede pigment tilsættes limvandet

18 Tidlig industriel maling fra slutningen af 1800tallet til 1951 Anvender historiske materialer Der opfindes et væld at nye pigmenter i 1800tallet Der udvikles lefarve, som er en blanding af oliefarve og copallak. ( f.eks. den tidlige stålhud ) 1921: Titanhvid introduceres ca.1933: Alkydfarven introduceres til især udendørs metal. Bliver mere og mere populær indtil 2. verdenskrig : fremstilling af alkyd stopper

19 Industriel maling fra 1951 og frem 1952: Første kunstlatex-maling (Sadolin) og første to slags akrylmaling (Dyrups) 1950erne: Alle 1900tallets gængse typer maling introduceres PVA, Epoxy, PU osv. Recepterne højt specialiserede 1970erne: Erkendelse af malersyndrom og indførelse af flere vandige produkter.

20 Dette skema er KUN vejledende. Er ikke baseret på statistisk materiale.

21 Turbo-gennemgang af interiørmaleteknikker i forskellige perioder Barok Rokoko Nyklassicisme Historicisme Modernisme

22 Barok ca ca Kalkfarve udbredt til interiør Kalkfarvedekorationer: Akantus, landskabsmalerier, mønstre som imiterer tekstiltapeter, beslagværk, m.fl. Oliemalede lofter og paneler Mange, ofte meget kraftige, kulører sat sammen Masser af marmorering, ådring og anden imitation Overferniseret oliefarve for glans

23 Rokoko ca ca Farverne afdæmpes på træværket, som males monokromt. To beslægtede farver altdominerende på træværk: Perlegrå og grønlig grå (også kaldet perlegrå?) Stadig overferniseret oliefarve Stadig kraftige farver på væglærreder, tapeter o.l. f.eks. blå, rød og grøn.

24 Nyklassicisme ca ca På træværket dominerer lyse farver så som hvid, sart rosa og lys grå Overvægge har kraftigere farver, bl.a. inspireret af antikkens kulører Pompejianske dekorationer Tapet udbredes mere og mere

25 Historicisme m.fl. ca ca Ådringer, ådringer, ådringer Marmoreringer - naturtro Pompejianske dekorationer fortsætter til ca Offentlige rum ekstremt dekorerede med blomster, ornamentering, malede søjler, opstregninger, skabelonmalede mønstre osv.

26 Modernismen ca og frem Ornamentik og dekoration falder bort Stærke farver og pastelfarver finder anvendelse alt efter smag I 1930erne kom den første gør det selv bølge I 1952 introduceres malerrullen (omtrent samtidig med plastmalingen) Tapeter finder stor anvendelse helt op til 1970erne og udskiftes typisk med 5-10 års mellemrum. I 1970erne bliver hessian udbredt og i 1980erne malet savsmuldstapet

27 Mere om 1700tallets farver og dekorationer på søndag