DS/EN Anvendelse af referencebetegnelser på maskiner i henhold til ISO/IEC Tillæg til DS-Håndbog 166.2, 1. udgave.
|
|
- Hanne Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tillæg til DS-Håndbog 166.2, 1. udgave DS/EN Anvendelse af referencebetegnelser på maskiner i henhold til ISO/IEC April 2009 Pick & Place for kobling +C2
2 Tillæg til Vejledning i referencesystemer Copyright: Dansk Standard og Henrik Balslev, Kopiering ikke tilladt uden særlig tilladelse. Udgivet af Henrik Balslev efter aftale med Dansk Standard Kollegievej Charlottenlund Telefon: Telefax: ds@ds.dk Printed in Denmark 2009 Videncenter for Referencesystemer VfR er et uafhængigt forum der har til formål at udbrede anvendelsen af referencebetegnelser i henhold til ISO/IEC standardserien. Læs mere på
3 Indhold 1 Introduktion Læsevejledning IEC versus DS/EN Gennemgang af DS/EN Introduktion [1] - Introduktion [2] - Normative referencer [3] - Definitioner [5.1] Forsyningslederens termineringer [11.2] Placering og montering [13] Udførelse af ledningsføring [17] Teknisk dokumentation [Tillæg B pkt. 12] Identifikation Praktiske eksempler Placering af kendemærke Arrangementstegning Simplificeringsregler Håndtering af forskellige nummersystemer Stikord Dansk Standard & Henrik Balslev
4
5 1 Introduktion 1.1 Læsevejledning Synopsis: Sådan læses dette tillæg! Dette dokument er et tillæg (2009) til DS-Håndbog 166.2, 1. udgave (2009), Vejledning i referencesystemer", tidligere udgivet som DS-Håndbog (2005). Tillægget omhandler anvendelse af referencebetegnelser fra ISO/IEC set i relation til DS/EN :2006 Maskinsikkerhed Elektrisk materiel på maskiner. I dokumentet er direkte referencer til DS/EN anført i kursiv. I tillægget er referencer til DS-Håndbog (1. udgave DK) indsat med en pil og understreget tekst, fx Se 4.5: Filtrene De tre aspekter. Interne henvisninger i selve tillægget er anført uden understregning, fx "Se endvidere Læsevejledning". Med venlig hilsen Dansk Standard og Henrik Balslev Dansk Standard & Henrik Balslev 1-1
6 1.2 IEC versus DS/EN Synopsis: Der er undtagelsesvis forskel på IEC og EN udgaven af standarden! Der er ingen forskel mellem IEC og EN med hensyn til dokumentation, opmærkning og identifikation. Vær opmærksom på markeringer i margen Det forholder sig normalt således, at der ikke er forskel på IEC/ISO udgaven af en standard, og den efterfølgende harmoniserede udgave (EN) af den samme standard. Som anført i Forord til DS/EN er der imidlertid mindre forskelle på IEC og DS/EN Der er i EN udgaven anført en streg i højre margen af EN udgaven, hvor denne afviger fra IEC udgaven. Ved en gennemgang af IEC versus EN standarden kan det konstateres at der ikke er forskel på de punkter der er relevante for dokumentation, opmærkning og identifikation, hvorfor dette tillæg gælder IEC såvel som DS/EN Bemærk alligevel den lodrette markering i margen, når DS/EN anvendes! Dansk Standard & Henrik Balslev
7 2 Gennemgang af DS/EN Introduktion Synopsis: Maskiner skal være sikre, DS/EN giver nogle valgmuligheder. Dokumentation og opmærkning skal stemme overens. DS/EN omhandler elektrisk materiel på maskiner, og udgives i Danmark af Sikkerhedsstyrelsen med Dansk Standard som forlægger. Gældende udgave er fra 2006, og har derfor betegnelsen DS/EN :2006. Standarden anvendes til udformning af det elektriske materiel på maskiner, og er den typiske standard der anvendes når Maskindirektivet skal overholdes mht. sikkerhed for de elektriske kredse. Referencesystemer iht. ISO/IEC er især relevante set i relation til dokumentation og opmærkning samt de deraf afledte sikkerhedsaspekter. Antagelsen er kort fortalt, at når komponenternes opmærkning (kaldet "kendemærker" iht ) stemmer overens med den tekniske dokumentation, så er maskinen mere sikker at håndtere. Dette synes indlysende når man læser om det på papiret, men er i praksis langt fra korrekt på alle maskiner. Problemet for de fleste fabrikanter af maskiner er, at maskinerne bliver stadigt mere komplekse, og deraf følger at den elektriske (og mekaniske) udrustning også stiger i kompleksitet og omfang. Det er naturligt for de fleste løbende at udbygge den måde som man tidligere har udarbejdet sin dokumentation, men de fleste vil før eller siden opleve, at der er noget galt: Antallet af fejl stiger, nye medarbejdere kan ikke finde ud af dokumentationsformen, købere af maskinerne kan heller ikke finde ud af det, og resultatet er i sidste ende et stort tidsforbrug eller i yderste konsekvens en maskine der må betegnes som farlig. Løsningen er at introducere et referencesystem iht standardserien, der kort fortalt handler om at skabe et struktureret overblik over sin installation eller maskine lige som man lagre filer på en computer. Dette giver et stort overblik, og det giver i sidste ende en mere sikker maskine. Der er mange andre fordele ved at anvende et referencesystem, hvoraf de vigtigste er muligheden for at genanvende dokumentation under projektering og derved reducere omkostninger. Se 6.6 Eksempel på opbygning af moduler. Der er naturligt, at det kan virke uoverskueligt at skulle strukturere sine data (da det er lettere at gøre som man plejer), og det kræver som regel ledelsens opbakning inden dette iværksættes. Men der er tale om en langsigtet investering i overblik og genanvendelse, og erfaringen fra de Dansk Standard & Henrik Balslev 2-1
8 firmaer der har arbejdet med emnet er, at teknikken i er i særklasse og håndtere selv meget store mængder af kompleks information. Det lønner sig fuldt ud at lave denne investering! Se 1.8 Sådan kommer du i gang. Det skal bemærkes at DS/EN er en såkaldt B-standard, hvorfor det ikke giver mening at anføre at man som fabrikant "overholder standarden". Der er en række valgmuligheder i DS/EN som man skal redegøre for, og dette sker bl.a. ved at anvende Bilag B der omfatter i alt 13 punkter. Standarden ISO/IEC (udkommer 2009) er en sammensmeltning af IEC (1996) og ISO's tekniske rapport ISO TS (2005). Der er derved sket et stort skridt fremad i fælles forståelse for udformning af kendemærker (ID-koder) for de elektriske og mekaniske anlæg - herunder også på maskiner (1996) & (2000) + TS (2005) = & (2009) Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter - Struktureringsprincipper og referencebetegnelser Teknisk produktdokumentation Referencebetegnelsessystemer INDUSTRIAL SYSTEMS, INSTALLATIONS AND EQUIPMENT AND INDUSTRIAL PRODUCTS STRUCTURING PRINCIPLES AND REFERENCE DESIGNATIONS Figur 1- Ny fælles ISO/IEC er udkommet Dansk Standard & Henrik Balslev
9 2.2 [1] - Introduktion Synopsis: Referencebetegnelser og teknisk dokumentation er en del af maskinen. [Figur 1] blokskema over en typisk maskine viser en god oversigt over de fleste aspekter af en maskine. Referencebetegnelser (16) og Teknisk dokumentation (17) er anført øverst i Figur 1, og viser dermed at begge dele er essentielle dele af en maskine. Figur 2 DS/EN figur 1, blokskema over en typisk maskine. Se Udformning og præsentation af referencebetegnelser og 9.1 Definition (af dokumentation). 2.3 [2] - Normative referencer Synopsis: IEC anføres som normativ reference. Den er erstattet af ISO/IEC i Der anføres som regel normative referencer i begyndelsen af internationale standarder. At en reference er normativ betyder, at den standard der er nævnt som normativ reference er anvendt Dansk Standard & Henrik Balslev 2-3
10 i den pågældende standard. (her: IEC (alle dele) er anvendt som normativ reference i IEC ) Bemærk, at selvom IEC (alle dele) er blevet til en fælles ISO/IEC standard i 2009, så har dette ikke indflydelse på gyldigheden af den normative reference fra IEC til IEC [3] - Definitioner Synopsis: Definitioner fra DS/EN Definitioner er essentielle for forståelsen af den øvrige tekst. Bør læses! Som et vigtigt element i de fleste standarder er der i et af de første kapitler lavet en række definitioner. Det anbefales at studere disse grundigt, da de er et vigtigt element i den korrekte forståelse for resten af teksten. Såfremt en standard ikke anfører en definition på et ord, er det almindelig praksis at man i stedet finder og anvender definitionen i den engelske "Oxford English Dictionary". De vigtigste definitioner med relevans for dette tillæg er: [3.35] maskine samling af indbyrdes forbundne dele eller komponenter, hvoraf mindst en er bevægelig... [3.36] mærkning skilt eller inskriptioner med det primære formår at identificere udstyr, komponenter og/eller indretninger, og som kan beskrive nogle af disses egenskaber. [3.47] referencebetegnelse karakteristisk kode, der tjener til at identificere et objekt i dokumentationen og på udstyret. Heraf ses også at koden i dokumentationen og på udstyret skal stemme overens. Se 9.1 Definition (af dokumentation) Dansk Standard & Henrik Balslev
11 2.5 [5.1] Forsyningslederens termineringer Synopsis: Klemmer (termineringer) skal mærkes korrekt. Terminaler skal mærkes. Klemmerækker skal have en referencebetegnelse. Der anføres at Alle terminaler til forbindelse af forsyningen skal være tydeligt identificeret i overensstemmelse med IEC og Til information bringes DS/EN/IEC i kort uddrag herunder. Der henvises til standarden for fuld reference. Leder AC forsyningsledere Fase 1 Fase 2 Fase 3 Neutral leder Lederende ID L1 L2 L3 N Udstyrets klemme markering U V W N Grafisk symbol i.h.t. IEC DC forsyningsledere Positiv Negativ Midtpunkt L+ L- M Figur 3 Kort uddrag fra IEC tabel 1 Terminalerne vil ofte indgå i en klemmerække. Klemmerækken identificeres ved en referencebetegnelse udarbejdet efter ISO/IEC standardserien, fx "-X1". Jævnfør IEC adskilles betegnelsen på klemmerækken fra betegnelserne på terminalerne med et kolon ":", hvorfor fx terminal nummer 34 i X1 skrives som "-X1:34". Se 5 Bogstavkoderne Dansk Standard & Henrik Balslev 2-5
12 2.6 [11.2] Placering og montering Synopsis: Placering og montering af koblingsudstyr Der anføres i [11.2.1] at Alle dele af koblingsudstyr skal være placeret og orienteret, så de kan identificeres uden at flytte det eller ledningerne. Med hensyn til mærkning betyder dette i praksis, at kendemærket (referencebetegnelsen) fortrinsvis skal anbringes ved siden af eller i umiddelbar nærhed af den komponent, som kendemærket identificerer. Dette hjælper med til, at man kan udskifte en komponent uden at skulle fremstille nye kendemærker (typisk i form af skilte). Se endvidere afs Placering af kendemærke. Der anføres at Målepunkter til forbindelse af testudstyr skal, hvor de findes, være:... klart identificeret svarende til dokumentationen (se 17.3). Dette betyder, at målepunkter tillige skal identificeres i dokumentationen, typisk i form af skilleklemmer, eller i form af komponenter der er beregnet til formålet. Såvel klemmerækker som komponenter skal forsynes med kendemærker i henhold til ISO / IEC standardserien. Se 5.2 De grundlæggende bogstaver (iht. ISO/IEC tabel 1). ID placeres ved siden af komponenter, så disse kan udskiftes uden at miste kendemærket. 2.7 [13] Udførelse af ledningsføring Synopsis: Mærkning af kabler og ledere I [13.1.1] Generelle krav anføres bl.a. at klemmer på klemmerækker skal være tydelig mærket eller skiltet svarende til opmærkningen på skemaerne. Se afsnit [5.1] Forsyningslederens termineringer (samme kommentarer er gældende for dette afsnit). Der findes mange metoder til opmærkning af ledere. Der arbejdes p.t. med en ny international standard om ledningsmærkning med følgende titel: IEC Ed. 1 Industrial systems, installations and equipment and industrial products Labelling of conductors and cables Den nye standard er udgivet i Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse hos Dansk Standard Dansk Standard & Henrik Balslev
13 2.8 [17] Teknisk dokumentation Synopsis: Referencesystemet bør være i overensstemmelse med Referencesystemet laves før dokumentationen! [17.2] - Information som skal leveres anfører en liste med mindstekravet til dokumentation af elektrisk udstyr på maskiner. Selv om listen kun omfatter kravene til den elektriske dokumentation, bør man overveje at udarbejde tilsvarende dokumentation for øvrige mekaniske dele af anlægget, der indgår som en del af maskinens funktionalitet. Det centrale er, at alle komponenter kan genfindes i dokumentationen, og at kendemærket (dvs. referencebetegnelsen) er den samme i dokumentationen som på selve maskinen, således at man kan genfinde komponenterne. Det er almindeligt at man som elektrotekniker betragter de elektriske kredsskemaer som det mest centrale dokument, og som følge deraf vil prøve at indarbejde fx et sidenummer som en del af kendemærket. Dette frarådes imidlertid, dels fordi der er andre dokumenter end kredsskemaer og som man med rette kunne anvende ud fra samme betragtning, dels fordi man pr. definition udarbejder et referencesystem uafhængigt af dokumentationen. Det er kendemærkerne i referencesystemet der afspejles i dokumentationen og ikke omvendt! Se Figur 4 på næste side. I [17.3] Krav gældende for al dokumentation anføres, at medmindre andet er aftalt mellem fabrikanten og brugeren:... skal referencebetegnelser være i overensstemmelse med relevante dele af IEC Dette er en lempelse i forhold til den tidligere udgave af hvor der var et direkte krav om anvendelse af IEC (nu ISO/IEC 81346), mens der nu lægges op til at dette er en forhandling mellem fabrikanten og brugeren. Umiddelbart lyder dette tilforladeligt, men for en maskinfabrikant er der den problematik indbygget, at man derved skal levere forskellige koder til forskellige kunder, og at man derved i princippet ikke kan lave sin egen modultankegang. For brugeren ligger der også en misforstået lempelse i at "tvinge" en fabrikant til at levere koder der passer brugeren bedre end fabrikanten. Løsningen for såvel fabrikanten som brugeren ligger i teknikken med referencesystemer, idet problemet enten kan løses med anvendelse af dobbeltkoder, eller at der arbejdes med sammensætning af referencesystemer sådan som ISO/IEC beskriver det. Se 4 De grundlæggende trin (om referencebetegnelser) Se 5 Bogstavkoderne (om klassificering i referencebetegnelser) Se 7.2 Sammensætning af forskellige systemer (hvordan man håndterer at være underleverandør og kan have sit eget system uafhængigt af kundens, og alligevel blive en integreret del af kundens nummersystem) Se 7.5 Om nødvendigheden af at dobbeltnummerere (en anden teknik til at understøtte ovenstående) Se 9 Dokumentation (hele afsnittet med praktiske eksempler på opbygning af dokumentation og behandling af metadata) Dansk Standard & Henrik Balslev 2-7
14 Referencesystem (produktaspektet): Dokumentuafhængige egenskaber: -G1 Pumpestyring -B1 pt-100 -B2 Endestop -F1 Motorværn -M1 Motor -W1 Kabel 125 kw 400 V AC 400 kg Max 60 etc... Referencebetegnelse: -G1-M1 Objekt (Motor) Projektdokumentation: Ordre nummer BV Flowdiagrammer &PFB -G1 -M1 Produktlister &MPB -G1-G1 -G1-M1 -G2 -G1 -G1 M Ventilator Motor Kredsskemaer &EFS -G1 -G1 -G1 -Q1 -Q2 -M1 -G2 M -G2 -G2 L1, L2, L Fortløbende nr G2-G1 etc. Ventilator Tekniske beregninger &BED Effektberegning for -G1-M1: Arrangementstegning &ELD +D1 Fabrikation P=v3*U*I*Cosf Ved 400 V fås... Xx W1 Kontor -G1-M1 M Indetifikationsområde med titelblok og metadata (alle tegninger). Se -> Afs. 8.4 Metadata og titelblok for detaljeret eksempel. Tegn. nr Figur 4 Sammenhæng mellem objekt, referencesystem og teknisk dokumentation Dansk Standard & Henrik Balslev
15 Figur 4 viser sammenhængen mellem et objekt, referencesystem, egenskabsdata samt den typiske projektdokumentation: Objektet er i det viste eksempel en motor. Motoren har en række egenskaber, der enten er tænkte eller som vist i figuren faktiske egenskaber (125 kw, 400 kg etc.). Der er udarbejdet et referencesystem, som objektet kan identificeres igennem: Designeren har struktureret sit referencesystem således, at motoren er en del af en pumpestyring. Da der arbejdes i produktaspektet bliver referencebetegnelsen "-G1-M1". Denne referencebetegnelse anvendes som kendemærke for objektet "Motor" på alle de steder hvor motoren er vist i produktdokumentationen. Projektdokumentationen består bl.a. af flowdiagrammer, kredsskemaer, produktlister, arrangementstegninger, tekniske beregninger mv. De viste klassificeringer "&PFB" etc. er i overensstemmelse med IEC Se 9.3 Klassificering af dokumenter. Der er i de enkelte skemaer og diagrammer anvendt simplificeringsteknikker iht. relevante ISO og IEC standarder. Populært sagt, sætter man den mulige fællesdel af en referencebetegnelse "uden for parentes" eller som vist i dokumentationen anført i øverste venstre hjørne. Se 4.11 Simplificeringsregler samt dette tillæg kap Simplificeringsregler. Bemærk, at referencesystemet er uafhængigt af projektdokumentationen. Dette betyder at projektdokumentationen anvendes til at dokumentere objekter og disses egenskaber. Kendemærket "-G1-M1" sikre den entydige identifikation på tværs af dokumenterne. Dokumentationen kan med fordel skabes ud fra modultankegangen, som er en af de fordele der opnås med et referencesystem. Hermed er det muligt at lave grundlæggende dokumenter der er velegnet til genbrug. Tanken er at projektdokumentationen er udarbejdet på grundlag af disse grundlæggende dokumenter, evt. med nogle få justeringer. Se Figur 6.10 i kap. 6.6 Eksempel på opbygning af moduler Dansk Standard & Henrik Balslev 2-9
16 2.9 [Tillæg B pkt. 12] Identifikation Synopsis: I tillæg B aftales formen på identifikationen. Kendemærker skal aftales, men de bør være i overensstemmelse med ISO/IEC Tillæg B anvendes som checkliste fx mellem fabrikant og bruger, hvor en række praktiske emner kan besluttes inden fabrikation. Som nævnt i afs [17] Teknisk dokumentation kan der her træffes aftale om anvendelse af forskellige referencesystemer. Det anbefales at man anvender ISO / IEC standardserien til dette. Se Introduktion for yderligere detaljer Dansk Standard & Henrik Balslev
17 3 Praktiske eksempler 3.1 Placering af kendemærke Synopsis: Kendemærket ( nummeret ) bør placeres ved siden af objektet I praksis bør kendemærket placeres fortrinsvis ved siden af komponenten, således at mærket bibeholdes, når denne udskiftes: Objekt (sikring) Kendemærke (-F8013) samt andre oplysninger Figur 5: Referencebetegnelsen bør fortrinsvis placeres ved siden af objektet Dansk Standard & Henrik Balslev 3-1
18 3.2 Arrangementstegning Synopsis: En arrangementstegning giver det nødvendige overblik. En arrangementstegning er en tegning, der giver information om den relative eller absolutte placering af objekter. Herunder vises et eksempel fra IEC :2006 (figur 83d) på en arrangementstegning, der viser hvor forskellige komponenter er placeret. Komponenternes kendemærke er udarbejdet i produktaspektet. -P1 -P2 Workbench -T1 -T2 -T3 -QA1 -QA2 -QB1 -QB2 -K1 -K2 -T4 -QA3 -QB3 -K3 -T5 -QA4 -QB4 -K4 Figur 6 Oversigtstegning med koblingsudstyr NOTE - EN: Workbench DA: Arbejdsbord På næste side vises et andet eksempel på en arrangementstegning, der viser layout af en maskine, hvor placeringsaspektet anvendes til at inddele maskinen i veldefinerede områder: Dansk Standard & Henrik Balslev
19 Pick & Place for plade +C1 Pick & Place for center dorn +C6 Pick & Place for kobling +C2 Disponibel +C4 Figur 7 Layout af en maskine med placeringsaspektet anvendt Dansk Standard & Henrik Balslev 3-3
20 3.3 Simplificeringsregler Synopsis: Man kan "sætte uden for en parentes" og anbringe den fælles del af referencebetegnelsen særskilt. Såvel IEC som ISO angiver simplificeringsregler for referencebetegnelser, der i praksis går ud på, at man kan sætte den fælles del af referencebetegnelsen "uden for"; i praksis ved at sætte den fælles del særskilt: I Figur 8 er der vist et eksempel på en monteringsplade, hvor alle komponenterne på pladen skal foranstilles med "-A1" for at få den fulde reference. Fx er den fulde reference for den første sikring (-F1) således "-A1-F1" og så fremdeles. Se 4.11 Simplificeringsregler. Figur 8 - En arrangementstegning for en monteringsplade i et skab. Fællesdelen er "-A1" Dansk Standard & Henrik Balslev
21 3.4 Håndtering af forskellige nummersystemer Synopsis: Der er mulighed for at anvende mere end ét nummer. ISO/IEC beskriver flere teknikker til håndtering af forskellige nummersystemer i samme projekt. Teknikken i et referencesystem iht. ISO/IEC tillader muligheden for mere end ét nummer til at identificere et objekt. Se 7 Udvidet anvendelse af teknikken. Figur 9 viser et eksempel på opmærkning i et tilfælde hvor der er to muligheder for identifikation af objektet: " " samt "A1A-A1R". Det kræver naturligvis at man ser i den tilhørende projektdokumentation, for at man forstå sammenhængen. NOTE: Eksemplet er konstrueret og er kun ment som en illustration af muligheden af forskellige nummersystemer. Figur 9 Eksempel på opmærkning med to nummersystemer Dansk Standard & Henrik Balslev 3-5
22
23 4 Stikord N Normativ reference, 2-3 Nummersystemer, 3-5 O Oversigt, 2-3 P Placering af mærke, 3-1 A Arrangementstegning, 3-2 D Definitioner, 2-4 Dokumentation, 2-1, 2-7 Dokumentation af objekter, 2-9 R Referencebetegnelse, 2-4 Referencesystem, 2-1 S Sikkerhed, 2-1 Simplificeringsregler, 3-4 E Elektriske anlæg, 2-2 F Forskel på IEC og EN, 1-2 I Identifikation, 2-10 ID-koder, 2-2 Investering, 2-1 K Klemmerække, 2-5, 2-6 Komplekse maskiner, 2-1 L Layout af maskine, 3-3 Læsevejledning, 1-1 M Maskine, 2-4 Mekaniske anlæg, 2-2 Mærkning, 2-1, 2-4, 2-6 Mærkning af ledninger, 2-6 Mærkning af terminaler, Dansk Standard & Henrik Balslev 4-1
IEC/ISO 81346-1 og 81346-2
IEC/ISO 81346-1 og 81346-2 Henrik Balslev Ingeniør M.IDA Formand for DS / S-503 IEC 81346: Struktureringsprincipper og referencebetegnelser Nyhed: ISO / IEC 81346 standardserien Kort om nyhederne i 81346-1
Læs mereStandarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.
1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske
Læs mereIdentifikation af ledninger - ledningsmærkninger
Identifikation af ledninger - ledningsmærkninger Hvorfor og hvordan? Der har igennem længere tid verseret heftige diskussioner om dette spørgsmål. Hvorfor egentligt ofre tid og penge på en sådan opmærkning.
Læs mereELDOKUMENTATION EFTER STANDARDER
ELDOKUMENTATION EFTER STANDARDER Udviklet i samarbejde mellem PC SCHEMATIC A/S og EVU. 1/7-2015 Kopiering kun tilladt efter skriftlig tilladelse fra PC SCHEMATIC A/S. Forord og indhold Udgivet af PC SCHEMATIC
Læs mereVejledning i referencesystemer. Dette er et uddrag af DS-håndbog 166.2:2009 Dansk Standard
DS-hånDbog 166.2:2009 Vejledning i 1. udgave referencesystemer En håndbog om TAG-nummerering, bogstavkoder, modularisering og grænseflader DS-håndbog 166.2 Vejledning i referencesystemer En håndbog om
Læs mereDokumentation til maskinanlæg
Dokumentation til maskinanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Dokumentation til maskinanlæg... 3 2-30 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:47 Ordre 000 EVU Indledning Maskindirektivet blev vedtaget af EU i 1989,
Læs mere1-1. DS-hæfte. April 2011. Standarder og deres relation til de enkelte direktiver. Harmoniserede standarder. Lavspændingsdirektivet
DS-hæfte 1-1 April 2011 Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder Lavspændingsdirektivet Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder
Læs mereMaskinsikkerhed - Generelle principper for konstruktion - Risikovurdering og risikonedsættelse DS/EN ISO 12100:2011
NOTAT Projekt Videndeling Kunde CTR VIW Notat nr. 01 Dato 2015-03-09 Fra Steen Kasimir Wozniak 1. Indledning Dette notat har til formål at give et overblik over relevante standarder, direktiver og anvisninger
Læs mereDS-hæfte 1-1. Maj 2015. Standarder og deres relation til de enkelte direktiver. Harmoniserede standarder. Lavspændingsdirektivet
DS-hæfte 1-1 Maj 2015 Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder Lavspændingsdirektivet Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder
Læs mereAUTOMATION SERVICE. Sådan anvender du programmet Automation Service. Udviklet af PC SCHEMATIC A/S
AUTOMATION SERVICE Sådan anvender du programmet. Udviklet af PC SCHEMATIC A/S Opdateret feb. 2015 FORORD Dette hæfte viser, hvordan du anvender programmet. ET PAR DEFINITIONER PC SCHEMATIC Automation er
Læs mereKølesystemer og varmepumper Systemrutediagrammer samt rørog instrumentdiagrammer Udformning og symboler
Dansk standard DS/EN 1861 2. udgave 2000-12-15 Kølesystemer og varmepumper Systemrutediagrammer samt rørog instrumentdiagrammer Udformning og symboler Refrigerating systems and heat pumps System flow diagrams
Læs mereDansk Standard DS/EN 1600
Dansk Standard DS/EN 1600 2. udgave Godkendt: 2001-03-01 Tilsatsmaterialer til svejsning Beklædte elektroder til manuel metallysbuesvejsning af rustfrie og varmebestandige stål Klassifikation Welding consumables
Læs mereKOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps
KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_2013-01-09.pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps adj@pfmp.com Navn på CPC - ADJ CPC - ADJ afsnit
Læs mereElsikkerhedsloven og tilhørende bekendtgørelser
Elsikkerhedsloven og tilhørende bekendtgørelser IDA El-teknik Lars Niemann Aftale om en Vækstpakke 2014 47. Øget anvendelse af internationale standarder mv. Stærkstrømsreglerne og standarderne for arbejdspladsbelysning
Læs mereDS-hæfte. Januar 2014. Standarder og deres relation til de enkelte direktiver. Harmoniserede standarder
DS-hæfte 1 Januar 2014 Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder Dansk Standard 2014
Læs merestandardiseringsorganisation
Velkommen Dansk Standard som medlem er Danmarks officielle standardiseringsorganisation 220 medarbejdere Grundlagt i 1926 En erhvervsdrivende fond Mere end 220 S-udvalg Flere end 1900 eksperter Standardiseringsorganisationer
Læs mereDS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD
DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner
DS/EN 1991 FU:2010 1.UDgavE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner UROCODESEUROCODESEUROCODESEUROCO ODESEUROCODESEUROCODESEUROCODESE Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende
Læs mereKAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG
KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG 805.1 Gyldighedsområde. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementet indeholder krav om sådanne
Læs mereIntroduktion ved Arne Vestergaard Kristensen Siemens Wind Power A/S
IEC 81346 Introduktion ved Arne Vestergaard Kristensen Siemens Wind Power A/S IEC 81346 2.1 - Hvad omhandler standarden? 2.1.1 Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter principper
Læs mereATEX FORUM 29. april 2014
ATEX FORUM 29. april 2014 Grænsefladen mellem ATEX og MD NLF-pakken og ændringer i ATEX/94 direktivet. - Nyt ATEX 2014/34/EU direktiv. 20140429/Erik Lund Lauridsen Slide 1 MD- og ATEX-direktiverne 20140429/Erik
Læs mereStandarder og deres relation til de enkelte direktiver. Harmoniserede standarder. Lavspændingsdirektivet. DS-hæfte 1-1.
DS-hæfte 1-1 September 2012 Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder Lavspændingsdirektivet Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder
Læs mereDS-HÅNDBOG 111.1:20 09. Jern og stål. og dokumentation
DS-HÅNDBOG 111.1:20 09 4. UDGAVE Jern og stål Del 1 Te r m i n o l o g i, b e t e g n e l s e r og dokumentation DS-håndbog 111.1 Jern og stål Del 1 Terminologi, betegnelser og dokumentation Jern og stål
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner
Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243332 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner
Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243326 Grafisk
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark
Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD
dansk standard DS/EN 1992 FU:2010 Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner 1. UDgavE 2010 UROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE ESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner
Læs mereMASKINDIREKTIVET - din sikkerhed
MASKINDIREKTIVET - din sikkerhed Hvad er maskindirektivet? Maskindirektivet fastlægger de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav til indretningen af maskiner. Direktivet er bl.a. indført for at nedbringe
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DANSK STANDARD 1.UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESEUROCO
Læs mereKrav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter
Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations
Læs mereRobot nr: Har deltaget: Oplysning om robotcellen: produktion og virkemåde; kort forklaring eller henvisning.
Robot nr: Kontrol af robotceller Nye / ændringer Dato for gennemgang. Accept af ibrugtagning Initialer Underskrift Ja Nej Projektleder (ansvarlig indkøber) Robotintegrator Modtager (ansvarlig drift) Kompetent
Læs mereSfb nr Bygningsautomation Teknisk paradigma El-arbejde og tavler Teknisk Afdeling Opdateret den Sydvestjysk Sygehus - Teknisk
Sfb nr. 66 - Bygningsautomation Teknisk paradigma El-arbejde og tavler Teknisk Afdeling Opdateret den 21-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 66.0 CTS anlæg... 2 10. El-arbejde og tavler...
Læs mereGrafiske symboler til miljøledelse og intern miljøkommunikation
Dansk Standard DS 4000 1. udgave 2001-08-10 Grafiske symboler til miljøledelse og intern miljøkommunikation Graphic symbols for environmental management and internal environmental communication DS 4000
Læs mereGenerelt Internationalisering
Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereBilag 3 - Løsningsbeskrivelse. over kravopfyldelse. Undervisningsministeriets udbud - Fremme af evalueringskulturen. 28. juni 2005
Uddannelsesudvalget L 101 - Bilag 3 Offentligt Bilag 3 - Løsningsbeskrivelse og oversigt over kravopfyldelse Undervisningsministeriets udbud - Fremme af evalueringskulturen i folkeskolen 28. juni 2005
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsen
Stærkstrømsbekendtgørelsen Definitioner og dokumentation for Nødbelysning (kapitel 805) 805.1 Gyldighedsområde. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementet
Læs mereBekendtgørelse om offentliggørelse af stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6C
Bekendtgørelse om offentliggørelse af stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6C I medfør af 7, stk. 1, nr. 2, i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 8.
Læs mereCCS strukturelle aspekter
Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner
DANSK STANDARD 1. UDGAVE 2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner Forkortet
Læs mereEL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER af Jørgen Sommer Udviklet i samarbejde mellem PC SCHEMATIC A/S og EVU. 1/5-2010 Kopiering kun tilladt efter skriftlig tilladelse fra PC SCHEMATIC A/S. Forord og indhold
Læs mereMapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne
Mapping-tabeller Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Tabellernes opbygning og indhold 3. Formålet med tabellerne 4. Tabellernes anvendelsesområde 5. Afsluttende bemærkninger 1. Forord Lige fra dengang de
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering
Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08
Læs mereIntroduktion til EN Maskindirektivet GF2. SB Afsnit 6 EN DS/EN :2014. Sikkerhedsafbryder. Skal kunne aflåses
Introduktion til EN 60204-1 Maskindirektivet GF2 DS/EN 61439-1:2014 Sikkerhedsafbryder Skal kunne aflåses SB Afsnit 6 EN 60204-1 1 Indhold Introduktion... 3 Farver på Trykknapper... 4 Lamper (Indikationslys)...
Læs mereNorm for etablering af ledningsanlæg i jord
Dansk standard DS 475 2. udgave 2012-11-19 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Code of Practice for trenching for underground pipes and cables DS 475 København DS projekt: M264782 ICS: 93.020 Første
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 5 Trækonstruktioner
DANSK STANDARD DS/EN 1995 FU:2009 1. UDGAVE 2009 Forkortet udgave af Eurocode 5 Trækonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 5 Trækonstruktioner
Læs mereMONTERINGSVEJLEDNING HAWLE - SYNOFLEX HAWLE. MADE FOR GENERATIONS.
MONTERINGSVEJLEDNING HAWLE - SYNOFLEX HAWLE. MADE FOR GENERATIONS. HAWLE. MADE FOR GENERATIONS. 2 D Kære Kunde, Tillykke med dit valg af HAWLE SYNOFLEX trækfast universalkobling. De har købt et højkvalitets
Læs mereDS-hæfte. Oktober 2015. Standarder og deres relation til de enkelte direktiver. Harmoniserede standarder
DS-hæfte 1 Oktober 2015 Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder Dansk Standard 2015
Læs mereNorm for mekaniske ventilationsanlæg
Dansk standard DS 447 2. udgave 2005-06-15 Norm for mekaniske ventilationsanlæg Code of Practice for mechanical ventilation installations DS 447 København DS projekt: 48146 ICS: 91.140.30 Første del af
Læs mereHVORDAN KAN REFERENCEARKITEKTUR IMPLEMENTERES I EN STANDARDISERET DOKUMENTATION?
HVORDAN KAN REFERENCEARKITEKTUR IMPLEMENTERES I EN STANDARDISERET DOKUMENTATION? Strukturering af dokumentation er et must, hvis der skal være genkendelighed og ensartethed i dokumentationen. Det samme
Læs mereMØRTEL BLANDER. type: BL60
MØRTEL BLANDER type: BL60 Instruktions bog Miniblanderen BL 60 er ideal for blanding af; - Gips - Mørtel - Fliseklæb - Lim - Epoxy (resin) - Cementblandinger med fine partikler SIKKERHEDSFORANSTALTNING:
Læs mere132-400 kv AC Station
teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Generelt ETS-52-00 Rev. 0 REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24828/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender Dato PDI, MOG, MOG,
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet Campus Service - Lyngby
Danmarks Tekniske Universitet Campus Service - Lyngby Standard for styretavler Gældende fra: 18. September 2015 Campus Service DTU Nils Koppels Allé DTU, Bygning 413 DK-2800 Kgs. Lyngby Lyngby Tlf +45
Læs mereGreve Svømmehal Solcelleanlæg
Side 1 af 9 Greve Svømmehal Solcelleanlæg Tilbud 10.128 - GSL Tilbud leveret af Gaia Solar A/S Januar 2010 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse Tilbud... 3 Beskrivelse... 4 Grundlag for tilbudet... 4 Referencer...
Læs mereVarme- og køleanlæg i bygninger
Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations
Læs mereKOM I GANG MIT FØRSTE PROJEKT AUTOMATIONSPROJEKT. Udviklet af PC SCHEMATIC A/S
KOM I GANG MIT FØRSTE PROJEKT AUTOMATIONSPROJEKT Udviklet af PC SCHEMATIC A/S side 2 FORORD Denne bog, viser dig, hvordan du enkelt opretter et simpelt projekt med PC SCHEMATIC Automation. Der er flere
Læs mereKunstig belysning i arbejdslokaler
Dansk standard DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Artificial lighting in workrooms 6. udgave 2005-06-17 DS 700 København DS projekt: 56900 ICS: 91.160.10 Første del af denne publikations betegnelse
Læs mereYdelsesbeskrivelse for som udført. Aftalegrundlag. Februar 2000. Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.
Ydelsesbeskrivelse for som udført Aftalegrundlag Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I som udført F.R.I/PAR Ydelsesbeskrivelse for som udført Februar 2000
Læs mereBekendtgørelse om stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6C, særlige krav til anvendelse af stikpropper og stikkontakter i installationer 1)
BEK nr 1041 af 10/11/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-11-00032 Senere ændringer
Læs mereDialogmøde om nye elsikkerhedsregler
Dialogmøde om nye elsikkerhedsregler 29. oktober 2015 Hotel Munkebjerg 1 Velkomst og introduktion til de nye elsikkerhedsregler Vicedirektør Stefan Søsted, Sikkerhedsstyrelsen 2 To tiltag Aftale om en
Læs mereMONTERINGSVEJLEDNING MICROPROP DC2
REVISION: 201402 DOC: 841617 DANSK MONTERINGSVEJLEDNING MICROPROP DC2 MICROPROP MIG2 CAT M3XX, CAT 3XX INDHOLD 1. Sikkerhedsforskrifter 4 1.1. Generelt 4 1.2. Tjekliste for sikkerhed 4 2. Symboler i monteringsvejledningen
Læs mereHeldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem.
Indhold Introduktion...2 Hjælp...2 Office knappen...2 Menulinjen...3 Fast værktøjslinje Hurtig adgang...3 Menupunkter...4 Startside...4 Indsæt...5 Sidelayout...5 Referencer...6 Forsendelser...6 Gennemse...6
Læs mereBrugsanvisning. Varmeplade TL 2550 og TL 3550
Brugsanvisning Varmeplade TL 2550 og TL 3550 JUNI 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Generelt...3 2.1. Fabrikant... 3 2.2. Maskinskilt... 3 3. Oversigt og anvendelse...4
Læs mereBilag 9 - Særlige krav til sikrings-dokumentation
Bilag 9 - Sikring Særlige krav til sikrings-dokumentation Udarbejdet af: HMOH Kontrolleret af: BHAN Godkendt af: KSL Gyldig fra: 15.03.2017 Normniveau: BN2 side 1(8) 0. Ændrings- og godkendelseslog Udgave
Læs merePlanlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen
Planlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen 10. november 2009 2 Nyt direktiv vedtaget 17. maj 2006 Træder i kraft 29. december 2009 Kun overgangsordning for boltepistoler
Læs mereFunktionalitet og nyheder i ELPROCAD ic 5.0
Funktionalitet og nyheder i ELPROCAD ic 5.0 ELPROCAD ic 5 Pro og Basic indeholder de symboler og funktioner du behøver for at tegne, Kreds-, Hovedkreds-, Ydre tilslutningsskema, Montagetegninger, PLC er
Læs mereVarme- og køleanlæg i bygninger
Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations
Læs mereVækst for dansk erhvervsliv. - Kvalitet for det danske samfund
Vækst for dansk erhvervsliv - Kvalitet for det danske samfund Torben Dalsgaard National delegeret til IEC og Cenelec Ansvarlig for DS/S-564 Udvalg Elektriske Installationer Og DS/F-564 Forum for Elektriske
Læs mereCCS klassifikation og identifikation
UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,
Læs mereUdførelse af særlige geotekniske arbejder Jordankre Prøvning
Dansk standard DS 1537 1. udgave 2014-04-30 Udførelse af særlige geotekniske arbejder Jordankre Prøvning Execution of special geotechnical works Ground anchors Testing DS 1537 København DS projekt: M279429
Læs mereEksport af maskiner i EU og erfaringer med det nye maskindirektiv
Eksport af maskiner i EU og erfaringer med det nye maskindirektiv v. Anders Mortensen Chefkonsulent, Arbejdsmiljøfagligt Center. Eksport af nye maskiner i EU Maskindirektivet gælder for markedsføring af
Læs mereL 86/6 Den Europæiske Unions Tidende (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN
L 86/6 Den Europæiske Unions Tidende 5.4.2005 II (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de skemaer, der i henhold
Læs mereBRUGERMANUAL OG MONTERINGSVEJLEDNING
BRUGERMANUAL OG MONTERINGSVEJLEDNING Indhold 1. Produktinformation... 2 2. Indhold... 2 3. Anvendelse... 2 4. Funktion... 2 5. Garanti... 2 6. Specifikationer og dimensioner... 3 7. Installation... 4 8.
Læs mereSystemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele
MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund
Læs mereIkke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereDokumentation af bærende konstruktioner
Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereDokumentfortegnelse
Bilag 0.3 1210.27 Dokumentfortegnelse Udarb. af: Version: Dokument ID Udarb. af Kontrol af Godkendt af Fordeling Arkivnummer Nummer Version Dato Navn / Titel Initialer Initialer Initialer Firma / Initialer
Læs mere24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S
24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært
Læs mereFAT test kan kun undtagelsesvis overføres, et eksempel kunne være verifikation af tag nummerering og el-diagrammer, som kræver en adskilt maskine.
Kontraktbilag 8 Prøver 1 FAT og SAT FAT og SAT skal sikre at systemet er klar til kvalificering, dvs. alle test fra IQ, OQ og PQ bør kunne genfindes. Testmateriale udarbejdet af leverandør i forbindelse
Læs mereKapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje
Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje FORSAMLINGSLOKALER, BUTIKKER OG LIGNENDE SALGSLOKALER, UNDERVISNINGSLOKALER, FÆLLES
Læs mereBekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg
BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator
BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.
Læs mereBilag 9 - Sikring. Særlige krav til dokumentation Bilag 9 - Sikring. side 1(10)
Bilag 9 - Sikring Særlige krav til dokumentation Udarbejdet af: KMIV og SBRG Kontrolleret af: MARO Godkendt af: EHCH Gyldig fra: 01.06.2018 Normniveau: BN2 side 1(10) 0. Ændrings- og godkendelseslog Udgave
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk
Læs mereMONTERINGSVEJLEDNING MICROPROP DC2
REVISION: 201401 DOC: 841652 DANSK MONTERINGSVEJLEDNING MICROPROP DC2 L8 DANFOSS INDHOLD 1. Sikkerhedsforskrifter 4 1.1. Generelt 4 1.2. Tjekliste for sikkerhed 4 2. Symboler i monteringsvejledningen 6
Læs mereTekniske data. Sikkerhed
eknisk datablad CQA-L- Drejemotor med L-Bus til zone ventil (CQ) ominel spænding AC/DC V Styring: Via Belimo -Bus Snap montering Variabel kvs Med klemme-tilslutning ekniske data Elektriske data ominel
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer
Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har
Læs mereOpsætning og installation af NMEA 2000 netværk. Generel information
Dansk vejledning NMEA LowranceNet.qxp 26-01-2006 17:18 Side 1 Opsætning og installation af NMEA netværk Generel information NMEA er en databus specielt til både. Det er en industristandard udviklet af
Læs mereQuality management systems Guidelines for quality plans
Dansk standard DS/ISO 10005 3. udgave 2006-12-05 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/ISO 10005:2006 Kvalitetsstyringssystemer Retningslinjer for kvalitetsaktivitetsplaner
Læs mereVækst for dansk erhvervsliv. - Kvalitet for det danske samfund
Vækst for dansk erhvervsliv - Kvalitet for det danske samfund Torben Dalsgaard National delegeret til IEC og Cenelec Fonden Dansk Standard - Lovgrundlag Alle EU-lande skal have en eller flere standardiseringsorganisationer
Læs mereBekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg
BEK nr 1519 af 14/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 29. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-4951 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSags Nr.: 212 Side 1 af 5 Tegn. Dato 01.02.2015 Tegn. Nr.: E 550-0 Rev. Dato: GODK.: LAP
SPECIFICATION AF LAVSPÆNDINGSTAVLE 1. GENERELLE KRAV 1.1. STANDARDER DS/EN 60 439-1 DS/EN 60 439-2 DS/EN 60 439-3 DS/EN 60 439-4 DS/EN 60 204-1 for hele tavlen DS/EN 60 204-1 for dele af tavlen 1.2. ELLEVERANDØR
Læs mereDefinition: unikt beskrivende navn på engelsk, der entydigt refererer til egen- skaben
Bilag 1 - Felter i CCS- egenskabstabel - 3. udgave.docx BESKRIVELSE AF FELTNAVNE I CCS EGENSKABSTABEL cuneco en del af bips 21. januar 2014 Projektnr. 12 061 Sign. SSP 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Indledning...
Læs mereProgram for møde fredag d. 22/2-2002
Program for møde fredag d. 22/2-2002 Disposition for den indledende præsentation af problemstillinger Kort beskrivelse af projektets struktur, hvilket leder frem til hovedtemaet for den efterfølgende diskussion
Læs mereCCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Læs merematematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk
matematik excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 1 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt
Læs mereStregkode Specifikation Version 1.2. Forord
Version 1,2 - Juni 2008 Forord Denne tekniske manual er til brug for de af Post Danmarks kunder, som ønsker at trykke stregkoder til brug i forbindelse med Post Danmarks brevprodukter. Desuden indeholder
Læs mere