Kunstig belysning i arbejdslokaler

Transkript

1 Dansk standard DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Artificial lighting in workrooms 6. udgave

2 DS 700 København DS projekt: ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en standard udarbejdet på nationalt niveau. DS-publikationen er på dansk. Denne publikation erstatter: DS 700:1997 samt eventuelle tillæg og rettelsesblade. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 Indholdsfortegnelse Forord Introduktion Emne- og anvendelsesområde Normative referencer Lysets egenskaber og anvendelse Belysningens betydning for synsfunktionen Adaptation og luminans Kontrol af luminansforhold Lysets farveegenskaber Lysfarve Farvegengivelse Kontrol af lysets farveegenskaber Formtegning, skygger og glans Planlægning af formtegningen Kontrol af skygger Lysets hovedretning Planlægning af hovedretningen Kontrol af lysets hovedretning Bevægelse og flimmer Planlægning ved bevægelse og flimmer Kontrol af bevægelse og flimmer Belysningsstyrker/regelmæssighed Belysningsstyrken på synsobjektet og i rummet Nyværdi, driftsværdi og vedligeholdelse Kontrol af belysningsstyrker/regelmæssighed for almen- og særbelysning Blænding Synsnedsættende blænding Ubehagsblænding Kontrol af blænding Kombination af kunstlys og dagslys Kontrol af effektbehov og energibehov Kontrol af krav til belysningsanlæg Vedligeholdelse af belysningsanlæg Planlægning af vedligeholdelse ved projektering Vedligeholdelse af belysningsanlæg i drift Krav til belysningsstyrke, blændingsgrænse og farvegengivelse. Alfabetisk fortegnelse over arbejdssteder og -arter Anneks A (informativt) A.1 Specifikation af synsopgave A.1.1 Kontraster A.1.2 Reflekser i skærmen A.1.3 Luminansfordelingen A.1.4 Resume af afsnit A A.2 Specifikation af synsopgave Anneks B (informativt) Bibliografi Side 3

4 Forord Denne revision er udarbejdet af DS/S-061 Belysning i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Ikrafttræden Denne standard erstatter DS 700, 5. Udgave, , og træder i kraft den Overgangsbestemmelser I en overgangsperiode på 6 måneder fra DS 700:2005, 6. udgave, ikrafttrædelse vil såvel denne som DS 700: udgave være i kraft. Projekter skal dog udføres efter én udgave. Efter overgangsperiodens udløb gælder kun DS 700:2005, 6. udgave. Introduktion Denne standard er en revision af DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler, 5. udgave, Standarden omfatter to slags hensyn: På den ene side selve arbejdsfeltets synsforhold med henblik på synspræsentation og komfort. På den anden side det omgivende rum uden for det egentlige arbejdsfelt, således at synsevnen hverken hæmmes eller generes, og således at man ubesværet kan færdes og orientere sig. Disse to hensyn nødvendiggør en planlægning af lys og belysning i forhold til alle overflader, former, materialer og farver, som findes i arbejdslokalerne. 4

5 1 Emne- og anvendelsesområde Standarden fastlægger metoder og krav til en sikker og god udformning af kunstig belysning i arbejdslokaler med eller uden dagslysadgang ud fra de enkelte arbejdsarters karakter og vilkår. Standardens krav gælder for personer med normalt syn. For personer med synsdefekter eller aldersbetinget synsnedsættelse kan metoderne stadig benyttes, men der må tages særlige hensyn til de pågældende personers behov. Standardens anvendelse forudsætter, at der tages stilling til, hvilke af de anførte metoder og krav der skal være gældende for det aktuelle belysningsanlæg. I kapitel 3 er beskrevet en række krav, som giver en vis valgmulighed. I kapitel 4 er kravene entydige og ufravigelige. Standarden omfatter ikke udendørs arbejdssteder og særlige arbejdslokaler og -steder i sygehuse, tandlægeklinikker og idrætsanlæg. 2 Normative referencer Normative referencer er henvisninger til andre standarder, hvis bestemmelser i form af daterede eller udaterede referencer gælder for denne standard. Disse normative referencer er anført på de relevante steder i teksten, og publikationerne er nævnt nedenfor. Når daterede referencer ændres eller revideres, vil ændringen eller revisionen ikke gælde for denne standard, medmindre der udgives et tillæg eller en revideret udgave. For udaterede referencer gælder den nyeste udgave af den pågældende publikation. DS 704 Belysning - definitioner IEC International Electrotechnical Vocabulary Lighting. 3 Lysets egenskaber og anvendelse 3.1 Belysningens betydning for synsfunktionen Alt synsarbejde kan foregå med større eller mindre lethed, sikkerhed og hastighed, afhængigt af den præcision hvormed arbejdsobjektet og dets detaljer bliver opfattet af øjet og viderebearbejdet i hjernen. Samspillet mellem lys, øje og arbejdsobjekt fremgår af nedenstående figur 1. Indgangen lodret er den synsbestemmende faktor, og aflæsningen vandret angiver, på hvilken måde faktoren påvirkes dels af lyset, dels af andre forhold end lys. Detaljens størrelse og kontrast samt objektets luminans er indbyrdes forbundne i deres virkning. De har dog alle en absolut grænseværdi, og hvis blot en af faktorerne nærmer sig sin grænseværdi, kræver det uforholdsmæssigt stor forøgelse af mindst en af de andre faktorer for at give rimelige synsvilkår. 3.2 Adaptation og luminans Adaptationen er øjets tilpasning til synsfeltets luminanser. Den foregår automatisk både som følge af egentlige skift i belysningsniveau, og når personen bevæger sig selv eller flytter øjnene fra lysere til mørkere rumafsnit. For hver enkelt adaptationstilstand - adaptationsluminans - eksisterer to karakteristiske grænser, en absolut, henholdsvis praktisk, mørkegrænse og et øvre blændingsgrænseområde. Over det bliver blændingsindtryk gradvis mere og mere ubehagelige. Det er luminanstrinene inden for dette spænd fra mørke til blænding, der er afgørende for indtrykket af lyset i rummet (se fig. 2). Synsbestemmende faktor Betinget af lyset Betinget af andre forhold Øjets/iagttagerens tilstand Øjets adaptationstilstand, luminansfordelingen Individuelle forhold hos iagttageren (normalt/ i synsfeltet, eventuel blænding samt (sjældnere) unormalt syn, optisk korrektion, samsyn, alder, de luminanser, øjet forud var udsat for. træthed, påvirkning af medicin eller alkohol). Detaljens størrelse Uden indflydelse. Detaljens faktiske størrelse, synsafstanden og eventuelle optiske hjælpemidler, eksempelvis lup. Detaljens kontraster Lysets geometri i samspil med objektets Overfladers refleksions- og spejlingskarakterioverfladeegenskaber. stik og tredimensionale opbygning. Objektets luminans Belysningsstyrken. Ved farvede objekter lysets Overfladers refleksions- og spejlingskarakterifarve. Ved spejlende objekter, lysgiverens og stik og objektets tredimensionale form. omgivelsernes luminans. Objektets bevægelse Ved pulserende lys kan opfattelsen af bevæg- Bevægelsens karakter (jævn eller springende) elser forvanskes. og hastighed eller frekvens. Regelmæssig eller uregelmæssig, varslet eller uvarslet tilsynekomst. Plads inden for synsfeltet. (Bevægelserne af arbejdsobjektet nedsætter altid synligheden af detaljerne). Individuelle forhold hos iagttageren (synsfeltets udstrækning og eventuel ændring). Figur 1 Samspillet mellem lys, øje og arbejdsobjekt 5