Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg
|
|
|
- David Astrup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg
2 Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolknings og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse.
3 Fakta om direktivet COUNCIL DIRECTIVE / RÅDETS DIREKTIV 2013/59/EURATOM af 5. december 2013 Engelsk: laying down basic safety standards for protection against the dangers arising from exposure to ionising radiation, Dansk: om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling Udgivelse: 17. januar 2014 Ikrafttræden: 6. februar 2014 Implementering: Inden 6. februar 2018
4 Fakta om direktivet Revision af 96/29/Euratom Derudover inkorporeres en række specifikke direktiver: 89/618/Euratom oplysning af befolkningen om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare 90/641/Euratom eksterne arbejdstagere 97/43/Euratom medicinsk bestråling 2003/122/Euratom lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder
5 Hvor kommer det fra? UNSCEAR Rapporter ICRP Anbefalinger Europæiske Direktiver National Lovgivning Generel/SIS
6 UNSCEAR United Nations Scientific Committee on Effects of Atomic Radiation 24 større publikationer Sources & Effects 9 udgaver fra : Annex A: Medical Radiation Exposures Annex B: Effects of radiation exposure of children Doses received by children and adults from the same source of ionizing radiation can have differing impacts, and therefore, should be considered separately in order to predict risk following exposure more accurately for children Generel/SIS
7 ICRP Publikation 60 (1990) / 103 (2007) Anvendelsen skal være berettiget (fordele skal opveje risici) Alle stråledoser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt under hensyntagen til økonomiske og øvrige samfundsmæssige forhold ALARA as low as reasonably achievable Ingen personer må modtage doser, der overstiger dosisgrænserne Ingen dosisgrænser for patienter Nyt i ICRP 103 (2007): Ændret følsomhed for nogle væv Hensyntagen til miljøet Eksponeringssituationer: Eksisterende Planlagte Uheld Generel/SIS
8 Strålebeskyttelseslovgivning og -regler i Danmark Love Røntgenloven, 1930 Radioaktivitetslov, 1953 Loven om nukleare anlæg, bekendtgørelser, eks. Dosisgrænser Transport Åbne og lukkede radioaktive kilder Røntgenkilder Specifikke anvendelser
9 Processen frem mod implementering Identifikation af behov for ny(e) national(e) Lovgivning Bekendtgørelser Vejledninger Udformning af nye regler mv. Implementeringen godkendes af EU kommissionen
10 Graded approach Forholdsregler skal stå i rimeligt forhold til størrelsen af og sandsynligheden for bestråling som følge af denne praksis den indvirkning, som de kan have på en nedbringelse af en sådan bestråling eller en forbedring af den radiologiske sikkerhed i henhold til national lovgivning
11 Radon og miljø Krav om nationalt referenceniveau for indendørs radonkoncentration gennemsnitlig årlige aktivitetskoncentration i luft 300 Beq/m 3 DK: allerede lavere niveauer i Bygningsreglementet Krav om national radonhandlingsplan Fastsættelse af udslipsgrænser for radioaktive stoffer Gældende: beregning af doser til omkringboende befolkning Fremover: derudover skal stråledoser til dyr og planter vurderes
12 Vævsvægtningsfaktorer Væv/organ w T ICRP 60 w T ICRP 103 Kønskirtler (gonader) 0,20 0,08 Rød knoglemarv, tyktarm, lunger, mavesæk 0,12 0,12 Bryst 0,05 0,12 Urinblære, lever, spiserør, skjoldbruskkirtel 0,05 0,04 Hud, knogleoverflader 0,01 0,01 Hjerne, spytkirtler 0,01 Resten af kroppen 0,05 0, Generel/SIS 13
13 Dosisgrænser arbejdstagere Effektiv dosis: Gældende: 100 msv/5 år, dog maks. 50 msv/år Fremover: 20 msv/år Allerede gældende i Danmark Dosis til øjets linse: Gældende: 150 msv/år Fremover medlemsstater skal vælge mellem: 20 msv/år 100 msv/5 år, dog maks. 50 msv/år Hud/ekstremiteter: Uændret 500 msv/år
14 Registrering / tilladelse Skærpede krav til registrering/tilladelse Uændret: Tilladelse for radioaktive kilder til medicinsk brug Fremover: Registrering for alle røntgenkilder til medicinsk brug og ikke-medicinsk billeddannelse Tidligere kun for røntgenkilder til behandling Kræver ikke nødvendigvis ændringer i DK tilladelse overvejes i forbindelse med brug af røntgenkilder
15 Medicinsk anvendelse Alt det der har med patienter at gøre
16 Personer med særligt ansvar Sundhedsperson (Practitioner) enhver medicinsk bestråling finder sted på en sundhedspersons kliniske ansvar Strålebeskyttelsesekspert (Radioprotection Expert (RPE)) giver kompetent rådgivning til virksomheden om overholdelse af krav Medicinsk-fysisk ekspert (Medical Physics Expert (MPE)) følger op på eller rådgiver om forhold i forbindelse med strålefysik Strålebeskyttelseskoordinator (Radiation Protection Officer (RPO)) overvåger eller gennemfører strålebeskyttelsesopgaver i en virksomhed
17 Medicinsk-fysisk ekspert Definition: en person, der har viden, uddannelse og erfaring til at følge op på eller rådgive om forhold i forbindelse med strålefysik anvendt til medicinsk bestråling hvis det er muligt i henhold til national lovgivning: en gruppe af personer kompetence anerkendt af den kompetente myndighed
18 Medicinsk-fysisk ekspert hvornår? Inddrages i passende omfang ved medicinsk-radiologiske praksisser til samråd og rådgivning om strålebeskyttelsesspørgsmål niveauet for inddragelse svarer til den radiologiske risiko, som aktiviteten udgør Inddrages i vidt omfang ved behandlinger ud over standardiseret nuklearmedicinsk beh. Inddrages ved standardiseret nuklearmedicinsk beh., nuklearmedicinsk us., interventionsradiologi, computertomografi Inddrages, hvor det er nødvendigt øvrig medicinsk brug
19 Medicinsk-fysisk ekspert opgaver (1/2) Ansvarlig for dosimetri herunder fysiske målinger til evaluering af dosis til patienten, personalet m.fl. Giver råd om medicinsk-radiologisk udstyr Bidrager især til: a) optimering af strålebeskyttelsen af patienter og andre personer, der udsættes for medicinsk bestråling, herunder anvendelse af diagnostiske referenceniveauer b) bestemmelse og gennemførelse af kvalitetssikring af det medicinsk-radiologiske udstyr c) modtagekontrol af medicinsk-radiologisk udstyr
20 Medicinsk-fysisk ekspert opgaver (2/2) d) udarbejdelse af tekniske specifikationer for medicinsk-radiologisk udstyr og konstruktion af anlæg e) overvågning af de medicinsk-radiologiske installationer f) analyse af hændelser, der indebærer eller kan indebære uheldsbestråling eller utilsigtet medicinsk bestråling g) valg af det udstyr, der er nødvendigt for at kunne udføre strålebeskyttelsesmålinger h) oplæring af sundhedspersoner og andet personale i relevante aspekter af strålebeskyttelse Rimeligt dækket af krav i nuværende bekendtgørelser
21 Strålebeskyttelsesekspert opgaver (1/2) Rådgivning omfatter: a) optimering og etablering af passende dosisbindinger b) planer for nye anlæg og ibrugtagning af nye eller ændrede strålekilder med hensyn til eventuelle tekniske kontroller, konstruktionsmæssige egenskaber, sikkerhedsfunktioner og advarselsanordninger, der er relevante for strålebeskyttelse c) kategorisering af kontrollerede områder og overvågede områder d) klassificering af arbejdstagere e) arbejdsplads og individuelle overvågningsprogrammer og tilknyttet persondosimetri f) passende instrumenter til strålingsovervågning g) kvalitetssikring
22 Strålebeskyttelsesekspert opgaver (2/2) h) miljøovervågningsprogram i) foranstaltninger til håndtering af radioaktivt affald j) foranstaltningerne til forebyggelse af uheld og hændelser k) nødberedskab og reaktioner i nødbestrålingssituationer l) oplærings- og efteruddannelsesordninger for stråleudsatte arbejdstagere Nogle af disse opgaver ligger hos fysiker i nuværende bekendtgørelser SIS er i gang med at afklare fremtidige krav
23 Krav om samarbejde Strålebeskyttelsesekspert Medicinsk-fysisk ekspert Strålebeskyttelseskoordinator
24 Berettigelse Særligt fokus på undersøgelser af personer uden symptomer Screeningsprogrammer berettigelse vurderes i samarbejde med medicinske videnskabelige selskaber eller relevante organisationer Andre undersøgelser (Individual Health Assessment) særlig dokumenteret berettigelse for den enkelte person baseres på retningslinjer fra medicinske videnskabelige selskaber Som nu: Henviser og ansvarlig sundhedsperson Stort internationalt fokus på henvisning også på henvisningskriterier og beslutningsstøttesystemer
25 Optimering Referencedoser inden for diagnostik mv. Nu også for interventionsradiologi Involveres i optimeringsproces: Ansvarlig sundhedsperson Medicinsk-fysisk ekspert Personer, der varetager de praktiske aspekter af proceduren bemyndiget inden for anerkendt specialområde
26 Information om risiko til patienter Tilstrækkelige informationer om fordele og risici ved stråleudsættelsen før procedure når det er praktisk muligt også til omsorgspersoner og hjælpere henviser eller ansvarlig sundhedsperson Nuværende dansk lovgivning: Udførende afdeling er ansvarlig for information
27 Information om stråledoser Skal indgå i rapporten om proceduren Parametre relevante for vurdering af patientdosis skal oplyses ved procedurens afslutning: Alt (også eksisterende) apparatur til interventionsradiologi og CT automatisk overførsel til rapport (udstyr fra før 6/2-18 kan fritages) Nyt apparatur til planlægning, vejledning eller bekræftelse Alt nyt apparatur (anordning eller tilsvarende middel) automatisk overførsel til rapport, hvor relevant
28 Verifikationssystem ved stråleterapi Ekstern stråleterapi med en nominel strålingsenergi >1 MeV: Apparatur forsynes med en anordning, som kontrollerer vigtige behandlingsparametre Udstyr, som er installeret inden den 6. februar 2018 kan fritages for dette krav
29 Utilsigtede hændelser Afdelinger, der udfører behandlinger: Inkluderes i QA: analyse af risikoen for utilsigtede hændelser (uheldsbestråling eller utilsigtet bestråling) Al medicinsk bestråling: Virksomheden skal have system til registrering og analyse af hændelser og nær-hændelser Henviser, sundhedsperson og patient informeres Signifikante hændelser indberettes til den kompetente myndighed DPSD
30 Ikke-medicinsk billeddannelse Definition: enhver bevidst bestråling af mennesker til billeddannelsesformål, hvor det primære formål med bestrålingen ikke er at gavne sundheden for den bestrålede person Særligt fokus på berettigelse Del af det nuværende medicinske direktiv
31 Body skannere X-ray Backscatter Udsender lav-energi røntgen og producerer to 2D billeder fra den tilbagekastede del af røntgenstrålingen Reflekteres fra både metalliske og ikkemetalliske objekter Høj opløsning
32 Forhold til medicinsk udstyr Strålebeskyttelsesdirektivet har forrang overfor direktivet/kommende forordning om medicinsk udstyr Strålebeskyttelsesmyndigheden kan udøve sine beføjelser, fx i med hensyn til berettigelse og optimering Populært sagt: Direktiv/forordning om medicinsk udstyr fastsætter krav til markedsføring af røntgenudstyr Strålebeskyttelsesmyndigheden uafhængigt heraf kan fastsætte krav til brugen af udstyret.
33 Industri, Forskning og Miljø Høj diversitet
34 Metalforurening Systemer til påvisning af radioaktiv forurening i importerede metalprodukter anbefales Genvindingsindustri: Skal underrette myndighederne omsmeltning/bearbejdning af ukontrolleret kilde
35 Afgrænsning Dette direktiv finder ikke anvendelse på: udsættelse for naturligt stråleniveau, som f.eks. radionuklider i det menneskelige legeme og kosmisk stråling ved jordoverfladen bestråling af enkeltpersoner i befolkningen eller andre arbejdstagere end besætningen på fly eller i rumfartøjer for kosmisk stråling under flyvning eller i rummet bestråling over jorden for radionuklider i den uforstyrrede jordskorpe. Medlemsstaterne sikrer, at bestråling af besætninger på rumfartøjer over dosisgrænserne behandles som særlig tilladt bestråling.
36 Videreført i direktiv I brug mere explicit i DK?
37 Inddeling af stråleudsatte arbejdstagere Kategori A: kan tænkes at modtage en effektiv dosis >6 msv/ år ækvivalent dosis til øjelinsen >15 msv/år ækvivalent dosis til huden/ekstremiteterne >150 msv/år lægeundersøgelse kræves Kategori B: doser under ovenstående Potentielle bestrålinger skal medtages i vurderingen
38 Klassificering af arbejdspladser På baggrund af: forventede årlige doser sandsynligheden for og størrelsen af potentielle bestrålinger Kontrollerede områder Afgrænset Begrænsning af adgang Særlige forholdsregler mod spredning af radioaktivitet Overvågede områder
39 Menneskeskabte strålekilder i DK Røntgenapparater Medicinske Dentale 293 CT- skannere (heraf 75 dentale CBCT) 85 Acceleratorer (heraf 59 til stråleterapi) 7 Cyklotroner 800 Tilladelser til brug af radioaktive stoffer 3 Industrielle bestrålingsanlæg Transporter af radioaktive stoffer pr. år 3 mio. Røgdetektorer Dansk Dekommissionering 2013 Generel/SIS
40 Direkte stråleudsatte fra menneskeskabte strålekilder Medicinsk bestråling pr. år 3,6 mio. røntgenundersøgelser på sygehuse 4,1 mio. røntgenundersøgelser hos tandlæger nuklearmedicinske undersøgelser behandlinger på onkologiske afdelinger behandlinger med radioaktive lægemidler Erhvervsmæssigt stråleudsatte - dosisovervågede personer Generel/SIS 41
41 Bestråling af den danske befolkning Årlig middeldosis pr. person Fødevarer 0,4 msv Gamma 0,3 msv Kosmisk 0,3 msv Radon 2 msv Medicinsk diagnostik 1 msv 74% naturlig Generel/SIS 0,0005 msv Erhvervsmæssig bestråling 0,02 msv Nedfald 0,01 msv Tjernobyl 0,01 msv Andet (Stråleterapi ikke medregnet) 26% menneskeskabt
42 Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Strålebeskyttelsesmyndighed Administration Persondosimetri 28 Medarbejdere Institutchef 21 Eksperter 2 Laboranter Medicinsk Anvendelse Industri, Forskning og Miljø 4 Administrative 24/7-vagt SIS/generel
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre ensartede sikkerhedsnormer
Overordnede principper for sikkerhed og miljø
Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper
December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Dosis til øjets linse
Dosis til øjets linse Ny nedsat grænse for dosis til øjets linse Den 6. februar 2018 trådte ny lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft 1. Lovgivningen betyder bl.a., at dosisgrænsen
Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde
26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012
ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde
Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til
Forslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) (Strålebeskyttelsesloven)
Røntgenkilder lovgivning mv.
Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 [email protected] Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat
ÆNDRINGSFORSLAG 151-294
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.3.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Fastlæggelse af grundlæggende
Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)
Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Strålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling
Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder
At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
Orientering om kosmisk stråling Juni 2012
Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen
A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af
Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX
Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken
Sundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR 2017 Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis Kiropraktorer Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer
strålingsguiden Ioniserende stråling
strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Brug af strålingsgeneratorer
2019 Brug af strålingsgeneratorer Fremstilling, installation, ændring, eftersyn og kontrol Vejledning Brug af strålingsgeneratorer Side 2/40 Brug af strålingsgeneratorer Fremstilling, installation, ændring,
STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur
STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Dosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Udkast til bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Indholdsfortegnelse: Udkast til bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel
Referenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER
Referenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER 2016 Referenceniveauer Nuklearmedicinske undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Strålebeskyttelse
Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3.
Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3. Retningslinjer DSMF Symposie, Nyborg Strand, April, 2015 To basale begrænsninger Lukkede
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER 2010 brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark 2011 Nuklearmedicinske opgørelser, 2010 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER 2011 brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark 2012 Nuklearmedicinske opgørelser 2011 - brug af radioaktive lægemidler ved
Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/24 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
RÅDETS DIREKTIV om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.3.2012 COM(2012) 147 final 2012/0074 (NLE) C7-0105/12 Forslag til RÅDETS DIREKTIV om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark
A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en
REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Vejledning til udfyldelse af registrering af strålingsgeneratorer
Vejledning til udfyldelse af registrering af strålingsgeneratorer Strålingsgeneratorer er omfattet af følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
