STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur
|
|
|
- Oliver Mørk
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016
2 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Strålebeskyttelse Knapholm Herlev Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Foto: Colourbox (side 1) og; Tak til Billeddiagnostisk afdeling ved Hospitalet for Store Husdyr, KU SUND, for hjælp med optagelse af billeder. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november 2016.
3 Indhold Introduktion 5 Resumé 5 Røntgenstråling og dosis 6 Grundlæggende forholdsregler 7 Specifikke forholdsregler vedrørende transportable røntgenkilder i udkørende hestepraksis 8 Konklusion 15 Lovgrundlag 15 Vejledninger 15 Appendix Fakta om ioniserende stråling NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 3/17
4 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 4/17
5 Introduktion Den tekniske udvikling af mindre og lettere røntgenapparater har igennem de seneste år ført til, at et stigende antal dyrlæger benytter sig af transportabelt udstyr, især i hestepraksis. Denne vejledning beskriver gældende regler og giver anbefalinger om strålebeskyttelse ved arbejde med transportabelt røntgenudstyr inden for det veterinærmedicinske område. Det primære regelgrundlag for vejledningen findes i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse 494/77 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug. Vejledningen er udarbejdet af Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS). SIS forvalter bl.a. røntgen- og radioaktivitetsloven og varetager opgaver af faglig og administrativ karakter inden for de områder, hvor der anvendes ioniserende stråling. Resumé Formålet med denne vejledning er at uddybe nogle af de generelle strålebeskyttelsesprincipper i henhold til de specielle forhold der gør sig gældende i udkørende hestepraksis. De grundlæggende parametre der skal optimeres for at mindske stråledosis er 1. Afstand, 2. Tid og 3. Afskærmning. Dyrlægen skal derfor være særligt opmærksom på følgende forhold: 1. Størst mulig afstand til røntgenkilden opnås for personale ved brug af stativ og eksponeringskabel, samt kassetteholder. For den direkte stråling er den lovpligtige sikkerhedsafstand på 30 m uden afskærmning eller blygummiforklæde, mens mindst 5 meter anbefales for den spredte stråling uden strålebeskyttelsesudstyr. 2. Ved at sikre tilstrækkelig følsomhed af film eller billedreceptor, samt passende indstilling af apparatets højspænding (kv) og rørstrøm (ma), kan eksponeringstiden minimeres. Antallet af optagelser begrænses til et minimum røntgenundersøgelser skal være berettigede. 3. Indblænding et lille strålefelt giver et skarpere billede og mindre spredt stråling. Brug stråleværnsudstyr (blygummiforklæder og -handsker), og husk altid persondosimeter. Ved horisontale projektioner skal røntgenstrålen rettes mod en afskærmet væg, f.eks. af mursten eller beton med tilstrækkelig tæthed. 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 5/17
6 Røntgenstråling og dosis De grundlæggende principper for strålebeskyttelse af personale og andre udsatte personer er: - Berettigelse: Ved enhver anvendelse af ioniserende stråling skal fordelene opveje eventuelle risikomomenter. - Optimering: Alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt. - Dosisbegrænsning: Ingen der arbejder med røntgenstråling må modtage doser der overstiger de fastsatte grænser. 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 6/17
7 Grundlæggende forholdsregler Henvisninger er til BEK 494/77 som ændret ved BEK nr. 1089/2007 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug; Røntgenundersøgelser skal være berettigede. Vurdering af, om der skal tages røntgenbilleder og hvor mange, skal være baseret på en veterinærfaglig vurdering (pkt. 4.1). Lederen skal sørge for, at der findes nok blyhandsker og -forklæder til personalet, og at de bliver brugt som foreskrevet (pkt ). Personalet skal til enhver tid overholde de grundlæggende strålebeskyttelsesprincipper ved arbejde med røntgen (pkt ). Ingen må udsættes for direkte røntgenstråling, heller ikke på hænderne (pkt ). Blyforklæder og -handsker beskytter kun effektivt mod den spredte stråling. Sikkerhedsafstanden i det direkte strålefelt er 30 meter uden afskærmning (pkt. 6.8.). For den spredte stråling må man regne med en sikkerhedsafstand på ca. 5 meter. Undgå så vidt muligt horisontal strålegang (pkt. 4.4). Hvis det alligevel er nødvendigt, så vær særlig opmærksom på personer i rummet og tæt på strålefeltet, og brug kassetteholder. Ret projektionen mod gulvet eller mod en afskærmende væg om muligt. Trævægge beskytter ikke nævneværdigt mod røntgenstråling og giver desuden megen spredt stråling. Vær omhyggelig med positionering og indblænding af strålefeltet (pkt. 4.3). Alle ansatte, som regelmæssigt udfører eller hjælper med røntgenundersøgelser, skal bære persondosimeter, også i udkørende praksis (pkt ). Det sikrer, at utilsigtet bestråling i forbindelse med defekt udstyr eller procedurefejl opdages, og dokumenterer at dosisgrænserne overholdes. 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 7/17
8 Uddrag fra BEK nr. 494 af 12/09/1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug som ændret ved BEK nr. 1089/ Nye røntgenanlæg og ændringer af bestående røntgenanlæg, der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, skal anmeldes til sundhedsstyrelsen før idriftsættelse må finde sted Lederen skal sørge for, at der til personalet anskaffes tilstrækkelige strålebeskyttelsesmidler og påse, at disse anvendes som foreskrevet Stråleudsat personale skal under arbejdet, altid bære udleverede persondosimetre (målefilm) Personalet skal under det daglige arbejde sørge for, at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt. De skal benytte de forhåndværende anordninger til strålebeskyttelse og påse, at disse holdes i forsvarlig stand Overflødige røntgenundersøgelser skal undgås Ved røntgenundersøgelser skal der altid foretages omhyggelig indblænding af strålefeltet til det område, der har diagnostisk interesse Indstilling på dyret skal foretages med omhu. Man skal så vidt muligt undgå at bruge horisontal strålegang Der skal ved apparatopstillinger eller anbringelsen af faste skærme drages omsorg for at den direkte stråling ved de påtænkte projektioner ikke rettes ud ad vinduer, hvis personer derved kan træffes af strålingen i en afstand af under 30 m fra røntgenrørets fokus. 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 8/17
9 Specifikke forholdsregler vedrørende transportable røntgenkilder i udkørende hestepraksis Transportabelt udstyr må kun anvendes, når dyrets tilstand eller størrelse udelukker brug af et stationært røntgenapparat. Den ansvarlige leder skal sørge for, at hverken ansatte eller medhjælpere ved undersøgelserne udsættes for unødig røntgenstråling. Det er ikke tilladt at røntgenfotografere mindre husdyr ved hjælp af ikke-stationært røntgenudstyr (pkt. 4.8) uden en særlig tilladelse. Ved optagelse af røntgen i for eksempel stalde eller ridehuse skal uvedkommende adgang til området begrænses effektivt, enten ved afspærring eller opsætning af advarselsskilte. Uden afskærmning er sikkerhedsafstanden i det direkte strålefelt 30 meter. Kun personer, som udfører røntgenoptagelser eller som assisterer ved undersøgelsen, må opholde sig i nærheden under eksponering. SIS anbefaler beskyttelse med blygummiudstyr til alle udsat for den spredte stråling mindre end 5 meter fra dyret (pkt 4.10 og 4.13). Hvis der arbejdes med hænderne tæt ved den direkte stråling, skal der anvendes blygummihandsker (pkt og 4.13). Sørg for at have to par handsker med i bilen. Passende sedering giver arbejdsro og minimerer risikoen for skader på personer, materiel og patient (pkt. 4.10). Det er lovpligtigt at benytte stativ til røntgenapparatet, også til de nyere og lettere modeller og ved mobilt brug. Benyt eksponeringskabel for at maksimere afstanden til apparatet/ minimere eksponering for spredt stråling. Håndholdt brug er dermed ikke tilladt (pkt og 5.3.2). Brug af kassetteholder er et krav ved brug af horisontal strålegang. Det gælder også digitale CR og DR systemer. Kassetter må generelt kun holdes af personer, hvis det ikke kan lade sig gøre at fastgøre den til en kassetteholder (pkt. 4.8 og 4.13). 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 9/17
10 Uddrag fra BEK nr. 494 af 12/09/1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug som ændret ved BEK nr. 1089/ Transportable røntgenapparater må kun bruges, når dyrets tilstand eller størrelse umuliggør brug af stationært røntgenapparat. Bruges transportable røntgenapparater til optagelser med horisontal strålegang, skal der anvendes en kassetteholder Der må kun anvendes personer til at holde dyrene, hvis disse ikke kan immobiliseres ved bedøvelse eller anvendelse af tekniske hjælpemidler. Personer der holder skal være nøje instrueret, de må ikke udsættes for den direkte stråling, og de skal beskyttes mod spredt stråling ved hjælp af blygummiforklæder og blygummihandsker, der evt. kan have åben håndflade for lettere at fastholde dyret Kun personer, hvis tilstedeværelse er nødvendig for undersøgelsens gennemførelse, må opholde sig i rummet, mens der gennemlyses eller eksponeres. De skal holde sig i størst mulig afstand fra dyret og skal bære blygummiforklæder. Hvis der arbejdes med hænderne tæt ved den direkte stråling, skal der anvendes blygummihandsker. Der skal anvendes blygummiforklæder med mindst 0,35 mm blyækvivalent og blygummihandsker med mindst 0,25 mm blyækvivalent. Hvis røntgenapparatets maksimale spænding ikke overstiger 100 kv, kan blygummiforklædernes blyækvivalent dog reduceres til 0,25 mm Kassetter må kun holdes af personer, hvis det er umuligt at anvende en fastgjort kassetteholder. Kassetten skal da forsynes med håndtag af en sådan længde, at den der holder kassetten ikke udsættes for den direkte stråling. Vedkommende skal beskyttes mod den spredte stråling ved hjælp af blygummiforklæde og handsker Apparater og tilbehør skal forsvarligt fastgjort. Stativdele og bolte m.v. skal være korrekt dimensioneret Transportable apparater skal være forsynet med et mindst 2 m langt eksponeringskabel Lokaler, hvor der anvendes røntgenapparater, skal afskærmes således, at personer, der opholder sig uden for lokalet, ikke kan modtage doser, der overskrider 0,3 msv/år fra røntgenapparaterne i lokalet. Lokaler, der er afskærmet efter regler i pkt inkl. tabel 1, anses for at opfylde bestemmelserne om tilstrækkelig afskærmning. Vejledning om afskærmning kan findes i: Afskærmning af røntgenanlæg, SIS, NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 10/17
11 Apparatet skal være forsvarligt fastgjort på et stativ. Transportable apparater skal være forsynet med et 2 meter langt eksponeringskabel og må ikke bruges håndholdt. Uden afskærmning er sikkerhedsafstanden i det direkte strålefelt 30 meter, mens det anbefales at opholde sig mindst 5 meter fra dyret i den spredte stråling. Personer der skal tættere på, kan beskyttes ved at bære blyforklæde og -handsker. Husk at have et passende antal blygummiforklæder og -handsker tilgængeligt i bilen ved udkørende praksis (minimum 2 sæt). 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 11/17
12 Arbejdsgange og projektioner bør vælges sådan, at det medvirkende personale udsættes for mindst mulig stråling. Vær altid opmærksom på røntgenstrålens retning. Undgå så vidt muligt arbejdsstillinger hvor blyforklædet kun delvist dækker (f.eks. fremadbøjede og siddende stillinger). Andre hjælpemidler kan begrænse stråledosis til personalet og sikre en bedre ergonomisk arbejdsstilling: Kassetteholder er påbudt ved horisontal strålegang. Dette gælder også digitale CR og DR systemer. Kassetter må generelt kun holdes af personer, hvis det er umuligt at bruge kassetteholder. Medhjælper bærer blyhandsker samt persondosimeter under blyforklædet. 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 12/17
13 Ved optagelser af hestens distale ekstremiteter og bl.a. visse projektioner af hoven kan blokke og kassetteholdere lette arbejdet og reducere stråledosis. 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 13/17
14 Ved brug af store kassetter kan det være en fordel hvis kassetten også fastgøres til et stativ, således at der kan eksponeres med færre medhjælpere og personalet kan komme længere væk fra strålefeltet. Samtidigt bliver billedet ikke så let uskarpt/rystet. 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 14/17
15 Konklusion Ny teknologi har gjort både optagelse og fremkaldelse af røntgenbilleder lettere, og på det veterinære område har dette både fremmet kvaliteten og de diagnostiske muligheder. Især i udkørende hestepraksis benytter dyrlæger sig i stigende grad af muligheden for at foretage undersøgelser med transportabelt røntgenudstyr. En sådan anvendelse af ioniserende stråling som til dels foregår uden for tilstrækkeligt afskærmede lokaler kræver særlig omtanke og god klinisk praksis hvad angår strålebeskyttelse af personale og andre personer, der opholder sig i nærheden. Denne vejledning fremhæver de væsentligste lovmæssige krav, og beskriver procedurer og forholdsregler der minimerer stråledosis mest muligt under disse forhold. Mere information om røntgenstråling og vejledninger omkring strålebeskyttelse kan findes på eller fås ved henvendelse til SIS. Lovgrundlag BEK nr. 494 af 12/09/1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug: BEK nr. 823 af 31/10/1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling: BEK nr af 03/09/2007 ændring af bekendtgørelse om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug: Vejledninger Afskærmning af røntgenanlæg, C92C46AD8DEFF326B4C09D98.ashx 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 15/17
16 Appendix Fakta om ioniserende stråling Energien fra røntgenstråling absorberes og ioniserer molekyler i vævet. Frie radikaler udløser kemiske ændringer der kan resultere i celleskader og mutationer. Akutte skader som forbrænding og strålesyge opstår ved store stråledoser. Mindre stråledoser kan give senskader som leukæmi og andre kræftformer eller genetiske defekter. Ved mange af disse senskader kan der gå lang tid (eks. 10 år) mellem modtaget stråledosis og fremkaldt sygdom. Sværhedsgraden ved senskader er uafhængig af dosis, og der findes ingen tærskelværdi, dvs. der vil være en (lille) risiko selv ved små doser. Når den direkte røntgenstråle rammer dyret, udsendes der spredt stråling med langt lavere energiindhold fra den bestrålede del af kroppen. Det meste af denne stråling kommer fra indgangssiden, dvs. den side der vender mod røntgenrøret. Beskyttelsesudstyr som blygummiforklæder og -handsker beskytter effektivt mod spredt stråling, men ikke mod den direkte stråling. Røntgenstråling kan karakteriseres ved kvalitet (gennemtrængningsevne) og mængde. Kvaliteten afhænger af røntgenrørets højspænding (kv). Mængden vil ved konstant kv afhænge af produktet af rørstrøm (ma) og eksponeringstid. Inden for strålebeskyttelsen anvendes enheden sievert (Sv) for dosis. Den ækvivalente dosis er udtryk for mængden af stråling, som en (del af en) organisme har modtaget. Den effektive dosis er summen af de vægtede ækvivalente doser til specificerede organer og væv, hvor de vævstyper der er mest følsomme for stråling (f.eks. brystvæv og kønskirtler) vejer tungest. Dosisgrænser for arbejdstagere over 18 år Effektiv dosis 20 msv/år Ækvivalent dosis Øjets linse 150 msv/år NB: denne ændres snart til 20 msv/år Huden Ekstremiteter 500 msv/år 500 msv/år Fra BEK nr. 823/1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 16/17
17 Røntgenstrålingens intensitet og dermed stråledosis aftager med kvadratet på afstanden fra kilden, dvs. en fordobling af denne afstand medfører, at dosis nedsættes til en fjerdedel, ved tre gange større afstand bliver dosis reduceret til en niendedel osv. (afstandskvadratloven). Sammenfattende opnås den bedste strålebeskyttelse/mindste dosis ved at 1. maksimere afstanden til røntgenkilden, 2. minimere eksponeringstid, antal billeder og strålefeltets størrelse, 3. sørge for passende afskærmning og/eller blygummiforklæder og -handsker. 4. NOVEMBER 2016 VETERINÆR BRUG AF TRANSPORTABELT RØNTGENAPPARATUR SIDE 17/17
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1
Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til
Dosis til øjets linse
Dosis til øjets linse Ny nedsat grænse for dosis til øjets linse Den 6. februar 2018 trådte ny lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft 1. Lovgivningen betyder bl.a., at dosisgrænsen
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Afskærmning af røntgenanlæg
Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009
Røntgenkilder lovgivning mv.
Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 [email protected] Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,
December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR 2017 Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis Kiropraktorer Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres
Bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug.
Bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug. I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelsen nr. 56 af 17. februar 1977 om brugen af røntgenanlæg m.v. fastsættes
Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/24 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for
A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en
Dosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg
Bekendtgørelse nr. 663 af 16. august 1999 Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg (Bekendtgørelsen omfatter dentalrøntgenanlæg med tomograf, cephalostat eller intraoralt røntgenrør, samt dentalrøntgenanlæg
A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse
A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Grundlag med stråleudsættelse
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat
Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger
Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Formål: Med disse retningslinier for kvalitetssikring vil en højere kvalitet på det veterinære billeddiagnostiske område kunne opnås.
KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR
KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR 2005 Fejl- og afvigelsesanalyse af radiologisk udstyr Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm
Krav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film
Kvalitetssikring i flg. Bekendtgørelse om røntgendentalanlr ntgendentalanlæg g med en spænding op til 70 kv Krav vedr. kvalitetssikring Modtagekontrol Autoriseret røntgenfirma Hanne Hintze Afd. for Oral
Intraorale røntgenoptagelser
2019 Intraorale røntgenoptagelser Anvendelse af røntgenstråling i odontologisk praksis Vejledning Intraorale røntgenoptagelser Side 2/60 Intraorale røntgenoptagelser Anvendelse af røntgenstråling i odontologisk
Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3
Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX
Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af
Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast
Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse
Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn
J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger
Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:
Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient
REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
Røntgenøvelser på SVS
Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor
Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde
26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse
strålingsguiden Ioniserende stråling
strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012
ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde
Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)
BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.
Udkast til bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Indholdsfortegnelse: Udkast til bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel
At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
Enoral Optagelsesteknik
Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,
Brug af strålingsgeneratorer
2019 Brug af strålingsgeneratorer Fremstilling, installation, ændring, eftersyn og kontrol Vejledning Brug af strålingsgeneratorer Side 2/40 Brug af strålingsgeneratorer Fremstilling, installation, ændring,
A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre
Referenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER
Referenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER 2016 Referenceniveauer Nuklearmedicinske undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Strålebeskyttelse
II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne
Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af
Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber 2010. Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.
elsefysik Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University ktorber 2010 Indhold elsefysik, hvad, hvorfor og hvordan. Ioniserende strålings vekselvirkning Strålingsskader Perspektiv University 2
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark
Enoral Optagelsesteknik
Enoral Optagelsesteknik Demonstration af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I dette program får du en demonstration af røntgenoptagelse med vinkelhalveringsteknikken på en patient. For røntgenoptagelse
Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik
Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det
Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010
ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,
UDSTYRS SPECIFIKATION INSTILLATION ELLER MODIFIKATION MOTAGE- KONTROL 1.KONSTANS- TEST DAGLIG DRIFT RUTINE KONSTANS-TEST
1 Kvalitetskontrol I: Hvad er en modtagekontrol. Hvad er en statuskontrol. Hvad er en konstanskontrol. Mekanisk og elektrisk sikkerhedskontrol. Hvad er Kvalitetsstyring og kvalitetshåndbog. 2 Kvalitetskontrol
Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider
Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,
Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015
Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15
1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område
Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
TOMOGRAFIKOGEBOGEN. Elisabeth Ulrikkeholm
TOMOGRAFIKOGEBOGEN Elisabeth Ulrikkeholm 1 Princip og teori Man kan bruge røntgenstråling til at lave en 3-d model af et objekt. Dette kan gøres fordi forskellige materialer absorberer røntgenstråling
Indsamling af patientdoser for røntgenundersøgelser af børn
Indsamling af patientdoser for røntgenundersøgelser af børn 2018 Indsamling af patientdoser for røntgenundersøgelser af børn Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
VEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER
2003 VEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER Vejledning om kontrol af CR-systemer Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: Strålehygiejne, modtagekontrol,
Pædiatri i radiografien
Pædiatri i radiografien Bente Winther og Helle Precht Sygehus Lillebælt - University College Lillebælt Hvem er vi? Helle: Undervisende radiograf. Udd. 2003 Ansat ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt
Vejledning til udfyldelse af registrering af strålingsgeneratorer
Vejledning til udfyldelse af registrering af strålingsgeneratorer Strålingsgeneratorer er omfattet af følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Intraorale optagelser - Introduktion
Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen
N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.
KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG
0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 AF KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG DR RØNTGENANLÆG 2005 Kontrol af DR røntgenanlæg Redaktion Statens Institut for
INDHOLD. Ansvarsforbold... Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder... Krav til røntgenfirmaer, som foretager indgreb i røntgenapparater 4 4.
eslednekdog vark til personer, som foretager indgreb i røntgenaparater ksinket udførelse af røntgen skabe.3.01.2.01 Vejledning vedrørende spredt stråling..4.01 Vejledning vedrørende filtrering Vejledning
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2001 Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 2001 1
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Strålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
