Grønne regnskaber 2003

Transkript

1 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004

2 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004

3 4.2. Daginstitutioner For daginstitutionernes vedkommende er forbruget indenfor både el, vand og varme faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Elforbruget er faldet med 5%, vandforbruget 3,7% og det klimakorrigerede varmeforbrug med 6,9%. I tabel 4.2.a til 4.2.c ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Daginstitutionernes samlede elforbrug Daginstitutionernes samlede vandforbrug kwh/m m 3 /m 2 0,74 0,72 0,7 0,68 0,66 0,64 0, Tabel 4.2.a: Daginstitutionernes samlede elforbrug Tabel 4.2.b: Daginstitutionernes samlede vandforbrug Daginstitutionernes samlede varmeforbrug (klimakorrigeret) 115 kwh/m Tabel 4.2.c: Daginstitutionernes samlede elforbrug Skovhuset 11

4 4.2.1 Elforbrug daginstitutioner Daginstitutionernes elforbrug (budget) SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården Kwh Budget 2004 Budget 2003 Forbrug 2003 Diagram 4.10: Daginstitutionernes elforbrug i 2003 samt forventede elforbrug i 2003 og 2004 Foldgårdsparkens Børnehave 12

5 Daginstitutionernes elforbrug SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården kwh/m 2 Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.11: Daginstitutionernes elforbrug På landsplan ligger elforbruget for SFO er på 28,7 kwh/m 2. Gennemsnittet for de tre medtagne SFO er ligger på 31,75 kwh/m 2 altså lidt over. De resterende daginstitutioners gennemsnitlige elforbrug ligger ligeledes over landsgennemsnittets. Det gennemsnitlige elforbrug er på 27,3 kwh/m 2 mod landsgennemsnittets 24,4 kwh/m 2. Struer Børnehave og Mariehønen har et højt elforbrug. Til Mariehønens forbrug skal siges, at det er kraftigt faldende og for Struer Børnehaves vedkommende vil der i 2004 blive opsat lysstyring. Foldgårdsparken har det laveste elforbrug pr. m 2 efterfulgt af Bulderby. Deres elforbrug ligger væsentligt under landsgennemsnittet og med faldende tendens. 13

6 4.2.2 Vandforbrug daginstitutioner Daginstitutionernes vandforbrug (budget) SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården m 3 Budget 2004 Budget 2003 Forbrug 2003 Diagram 4.12: Daginstitutionernes vandforbrug i 2003 samt forventede vandforbrug i 2003 og 2004 Baunegården 14

7 Daginstitutionernes vandforbrug SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 m 3 /m 2 Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.13: Daginstitutionernes vandforbrug Styring af vandforbrug kan være svært, specielt fordi en varm sommer let medfører ekstra leg med vand, hvilket er meget naturligt. Daginstitutionernes vandforbrug ligger over landsgennemsnittet men er faldende. SFO ernes gennemsnitlige vandforbrug er 0,67 m 3 mod landsgennemsnittets 0,34 m 3. De resterende daginstitutioners gennemsnitlige vandforbrug er 0,71 m 3 mod landsgennemsnittets 0,63 m 3. Bulderby har det laveste vandforbrug pr. m 2 Foldgårdsparken. efterfulgt af Humlegården, SFO Parkspiren og 15

8 4.2.3 Varmeforbrug daginstit utioner Daginstitutionernes varmeforbrug (budget) SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården MWh Budget 2004 Budget 2003 Forbrug 2003 Diagram 4.14: Daginstitutionernes varmeforbrug i 2003 samt forventede varmeforbrug i 2003 og 2004 Bulderby 16

9 Daginstitutionernes varmeforbrug (klimakorrigeret) SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården kwh/m 2 Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.15: Daginstitutionernes varmeforbrug (klimakorrigeret) For ti daginstitutioners vedkommende er varmeforbruget faldet i Alle daginstitutionernes varmeforbrug ligger under landsgennemsnittet på nær for SFO ernes vedkommende. SFO ernes varmeforbrug er dog faldende. Bulderby har det laveste varmeforbrug pr. m 2. 17

10 4.3. Plejehjem For plejehjemmenes vedkommende er forbruget indenfor både el, vand og varme faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Elforbruget er faldet med 2,37%, vandforbruget 2,44% og det klimakorrigerede varmeforbrug med 3%. I tabel 4.3.a til 4.3.c ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Plejehjemmenes samlede elforbrug Plejehjemmenes samlede vandforbrug kwh/m 2 52, , , m 3 /m 2 0,86 0,84 0,82 0,8 0, Tabel 4.3.a: Plejehjemmenes samlede elforbrug Tabel 4.3.b: Plejehjemmenes samlede vandforbrug Plejehjemmenes samlede varmeforbrug (klimakorrigeret) 108 kwh/m Tabel 4.3.c: Plejehjemmenes samlede varmeforbrug Enggård Centret 18

11 4.4. Kulturelle bygninger På grund af de kulturelle bygningers forskellighed er det ikke formålstjenlig at lave nogle sammenligninger dem imellem. Den store stigning i forbruget for Musikskolens vedkommende skyldes en justering af kvadratmetertallet, som i år kun udgør det opvarmede bygningsareal. Struer Biblioteks forbrug synes stagneret med et svagt fald i vandforbruget. Hjem Sognegårds el- og varmeforbrug er stigende, mens vandforbruget er faldende. Vandforbruget ligger dog fortsat over landsgennemsnittet. Gimsinghoveds el- og vandforbrug er stigende, mens varmeforbruget er faldende. Struer Svømmehals forbrug er faldende og forventes at falde yderligere efter ombygningen i Svømmehallens el- og varmeforbrug ligger over landsgennemsnittet, mens vandforbruget ligger under. Kulturelle bygningers elforbrug Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved kwh/m 2 /år Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Budget 2003 Budget 2004 Diagram 4.22: Kulturelle bygningers elforbrug

12 Kulturelle bygningers vandforbrug Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 m 3 /m 2 /år Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Budget 2003 Budget 2004 Diagram 4.23: Kulturelle bygningers vandforbrug Musikskolen 26

13 Kulturelle bygningers varmeforbrug (klimakorrigeret) Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved kwh/m 2 /år Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Budget 2003 Budget 2004 Diagram 4.24: Kulturelle bygningers varmeforbrug (klimakorrigeret) Kulturelle bygningers elforbrug Struer Svømmehal kwh/m 2 /år Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennem snit Kulturelle Bygninger Budget 2003 Budget 2004 Diagram 4.25: Kulturelle bygningers elforbrug

14 Kulturelle bygningers vandforbrug Struer Svømmehal 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 m 3 /m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Budget 2003 Diagram 4.26: Kulturelle bygningers vandforbrug Kulturelle bygningers varmeforbrug (klimakorrigeret) Struer Svømmehal kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Budget 2003 Diagram 4.27: Kulturelle bygningers varmeforbrug (klimakorrigeret) Struer Svømmehal 28

15 4.3.1 Elforbrug Plejehjem Plejehjemmenes elforbrug (budget) Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggårdscentret Bakkely Asp Plejecenter Kwh Budget 2004 Budget 2003 Forbrug 2003 Diagram 4.16: Plejehjemmenes elforbrug i 2003 samt forventede elforbrug i 2003 og 2004 Bakkely 19

16 Plejehjemmenes elforbrug Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggårdscentret Bakkely Asp Plejecenter kwh/m 2 /år Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.17: Plejehjemmenes elforbrug Plejehjemmenes gennemsnitlige elforbrug ligger over landsgennemsnittet men med faldende tendens. Det skyldes, at der har været indgået særaftaler med de institutioner som har haft et særligt højt forbrug. Blandt andet kan nævnes Rosengården som socialudvalget har haft en særlig energiopmærksomhed med, set ud fra et beboersynspunkt. Gennemsnittet for samtlige plejehjem er 51,06 kwh/m 2 mod et landsgennemsnit på 43,3 kwh/m 2. Det forventes at elforbruget i 2004 vil ligge på samme niveau som i år eller lavere. Røde Kors Hjemmet har det laveste elforbrug pr. m 2 og ligger pænt under landsgennemsnittet. 20

17 4.3.2 Vandforbrug Plejehjem Plejehjemmenes vandforbrug (budget) Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggårdscentret Bakkely Asp Plejecenter m 3 Budget 2004 Budget 2003 Forbrug 2003 Diagram 4.18: Plejehjemmenes vandforbrug i 2003 samt forventede vandforbrug i 2003 og 2004 Aalkjærsminde 21

18 Plejehjemmenes vandforbrug Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggårdscentret Bakkely Asp Plejecenter 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 m 3 /m 2 /år Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.19: Plejehjemmenes vandforbrug Plejehjemmenes gennemsnitlige vandforbrug på 0,8 m 3 /m 2 passer overens med landsgennemsnittet. Vandforbruget er generelt faldende og det er kun Bakkely, der har haft en markant stigning på 30%. Røde Kors Hjemmet har det laveste vandforbrug pr. m 2. Eftersom de fleste plejehjem laver mad kan vandforbruget let variere fra år til år. 22

19 4.3.3 Varmeforbrug Plejehjem Plejehjemmenes varmeforbrug (budget) Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggårdscentret Bakkely Asp Plejecenter MWh Budget 2004 Budget 2003 Forbrug 2003 Diagram 4.20: Plejehjemmenes varmeforbrug i 2003 samt forventede vandforbrug i 2003 og 2004 Røde Kors Hjemmet 23

20 Plejehjemmenes varmeforbrug (klimakorrigeret) Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggårdscentret Bakkely Asp Plejecenter kwh/m 2 /år Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.21: Plejehjemmenes varmeforbrug (klimakorrigeret) Som det fremgår af diagram 4.21 ligger plejehjemmenes varmeforbrug under landsgennemsnittet. Varmeforbruget ligger generelt på samme niveau som sidste år bortset fra for Asp Plejecenters vedkommende, som har haft et markant fald. Solglimt har det laveste varmeforbrug pr. m 2. 24

21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.Side 2 2. Konklusion Side 2 3. Præsentation..Side 2 4. Miljøpræstationer..Side Skoler..Side Skoler, elforbrug..side Skoler, vandforbrug.side Skoler, varmeforbrug...side Daginstitutioner..Side Daginstitutioner, elforbrug. Side Daginstitutioner, vandforbrug Side Daginstitutioner, varmeforbrug.. Side Plejehjem Side Plejehjem, elforbrug... Side Plejehjem, vandforbrug... Side Plejehjem, varmeforbrug Side Kulturelle bygninger.. Side 25

22 1. Indledning Hermed foreligger tredje grønne regnskab for institutioner (skoler, daginstitutioner, plejehjem og kulturelle bygninger) i Struer Kommune. Det grønne regnskab omfatter indsatsområderne el, vand og varme og igen i år har indberetning af data ligget på et højt niveau, hvilket er med til at gøre regnskabet så troværdigt som muligt. Det viser et godt engagement, at så mange i den travle hverdag varetager denne opgave professionelt - for uden denne indsats kunne det grønne regnskab ikke laves. Det er nu mere end nogensinde før muligt at få et realistisk billede af institutionernes forbrug samt se udviklingen i dataene. Varmeforbruget er klimakorrigeret (hvor der tages hensyn til kold eller varm vinter) hvor det er angivet for at kunne sammenligne dataene. Der arbejdes hele vejen rundt ihærdigt for at spare på el, vand og varme, hvilket påvirker miljøet og dermed den bæredygtige udvikling i Struer Kommune i positiv retning. Udover at påvirke miljøet i positiv retning er sparetiltagene heller ikke uden betydning set ud fra et økonomisk synspunkt. Forbruget af ressourcer, hvad enten vi taler om el, vand eller varme koster mange penge. For at opmuntre institutionerne til hele tiden at tænke på miljøet indførtes begrebet energikontrakter i Forbruger en institution mindre i forhold til kontraktsummen tilskrives institutionen halvdelen af besparelsen. Beløbet har ingen anvendelsesbindinger. Vurderingen af den rigtige kontraktsum, ud fra institutionernes beskaffenhed, forbrugsbehov m.v. har været meget vigtig, ud fra det tillidsforhold, at når institutionen har opnået en besparelse i forhold til kontraktsummen, at der så efterfølgende ikke blot skæres i kontraktsummen. Det er kun når beskaffenheden, forbrugsbehovet m.v. ændres, at kontraktsummen genforhandles. 2. Konklusion Det er tydeligt at se, at indførelse af energikontrakter har påvirket det samlede forbrug i positiv retning. Kurven er knækket, efter at den frem til 2002 har været stigende. For samtlige institutioners vedkommende, som indgår i regnskabet, er det samlede elforbrug faldet med knap kwh, vandforbruget med knap m 3 og det klimakorrigerede varmeforbrug med knap kwh. Besparelsen skyldes ikke en aktivitetsnedgang, men at der tænkes mere grønt. Samlet har alle 34 institutioner som indgår i dette års grønne regnskab brugt godt 2,7 mio. kwh el, knap m 3 vand samt godt 8,7 mio. kwh varme i På grund af store organisatoriske og bygningsmæssige ændringer i 2003 er Rådhusets (administrationens) forbrug ikke med i dette års grønne regnskab. Til næste år vil Rådhusets energiforbrug, papirforbrug og affaldsmængder fremgå af det grønne regnskab. 3. Præsentation De institutioner som indgår i det grønne regnskab er dem der ugentligt indberetter forbrug af el, vand og varme til kommunes miljø- og energiledelsessystem Omega energi og som udgangspunkt har indgået en energikontrakt. Det betyder, at de institutioner som ikke indberetter, ikke er med i år. Herudover er enkelte institutioner lukket siden sidste regnskab. Det er planen at alle institutioner på sigt skal indberette 2

23 forbrug og have energikontrakter. Selvom enkelte institutioner udgår og nye kommer til eller en institution udvider, så har det ingen indflydelse, når dataene skal sammenlignes fra år til år, fordi forbruget opgøres pr. m 2 opvarmet bygningsareal. Følgende institutioners forbrug er med i talmaterialet for 2003: Skoler (m 2 ) Daginstitutioner (m 2 ) Plejehjem (m 2 ) Kulturelle bygninger (m 2 ) Borgerskolen (6.152) Baunegården (519) Asp Plejecenter* (2.214) Struer Bibliotek (1.923) Bremdal Skole (3.120) Bulderby (1.062) Bakkely (1.438) Musikskolen (1.103) Gimsing Skole (8.945) Foldgårdsparken (490) Enggård Centret (4.679) Hjerm Sognegård (313) Hjerm Skole (4.399) Fuglereden (692) Rosengården (2.421) Gimsinghoved (608) Humlum Skole (2.040) Humlegården (752) Røde Kors Hjemmet (5.516) Struer Svømmehal (1.822) Langhøj Skole* (5.831) Krudtuglen (992) Solglimt (2.303) Østre Skole (6.756) Lindegården (447) Ålkjærsminde (3.196) Parkskolen (6.639) Mariehønen* (460) Resen Skole (1.952) Skovhuset (532) Struer Børnehave (315) SFO Parkspiren (500) SFO Svinget* (340) SFO Struerdalvej (911) * Naturgas (omregnes til kwh) 4. Miljøpræstationer I figur 4.1 til 4.3 ses den procentvise fordeling af el, vand og varme mellem skoler, daginstitutioner, plejehjem og kulturelle bygninger for Elforbrug Vandforbrug Varmeforbrug 41% 16% 8% 35% Skoler Skoler 28% Skoler 13% 9% 50% Daginstitutioner Kulturelle bygninger Plejehjem Daginstitutioner Kulturelle bygninger Plejehjem Daginstitutioner Kulturelle bygninger Plejehjem Figur 4.1: Fordeling af elforbrug Figur4.2: Fordeling af vandforbrug Figur 4.3: Fordeling af varmeforbrug Som det fremgår af ovenstående, står skolerne og plejehjemmene for over 75% af det samlede elforbrug. Plejehjemmenes vandforbrug udgør næsten halvdelen af det samlede forbrug, mens skolerne står for halvdelen af det samlede varmeforbrug. I skema 4.4 ses institutionernes samlede forbrug i 2002 og Forbrug 2002 Forbrug 2002/m 2 Forbrug 2003 Forbrug 2003/m 2 El kwh 34,43 kwh kwh 33,32 kwh Vand m 3 0,47 m m 3 0,45 m 3 Varme kwh 108,78 kwh kwh 107,14 kwh Varme kwh 113,90 kwh kwh 110,12 kwh (klimakorrigeret) Skema 4.4: Institutionernes samlede forbrug i 2002 og

24 Elforbruget i 2003 svarer til ca. 900 husstandes forbrug. Vandforbruget svarer til den mængde som Linde Vandværk årligt indvinder, hvilket svarer til godt 300 husstandes vandforbrug. Det samlede varmeforbrug er det samme som bruges til at opvarme ca. 650 husstande. Definitionen på en husstand er i dette tilfælde en moderne familie med to voksne og to børn i et parcelhus på 150 m Skoler For skolernes vedkommende er forbruget indenfor el, vand og varme faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Elforbruget er faldet med 2,1% og vandforbruget med 4,8%. Det klimakorrigerede varmeforbrug er faldet med 1,5%. I tabel 4.1.a til 4.1.c ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Skolernes samlede elforbrug Skolernes samlede vandforbrug kwh/m , ,5 19 m 3 /m 2 0,215 0,21 0,205 0,2 0,195 0,19 0, Tabel 4.1.a: Skolernes samlede elforbrug Tabel 4.1.b: Skolernes samlede vandforbrug Skolernes samlede varmeforbrug (klimakorrigeret) kwh/m Tabel 4.1.c: Skolernes samlede varmeforbrug Bremdal Skole 4

25 4.1.1 Elforbrug skol er Skolernes elforbrug (budget) Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen kwh Budget 2004 Budget 2003 Forbrug 2003 Diagram 4.4: Skolernes elforbrug i 2003 samt forventede elforbrug i 2003 og 2004 Borgerskolen 5

26 Skolernes elforbrug Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen kwh/m 2 /år Diagram 4.5: Skolernes elforbrug Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennesnit for skoler Generelt må det siges at skolerne har styr på elforbruget. Det er kun Bremdal Skole der skiller sig ud fra mængden, men som det ses af diagram 4.5, så er forbruget kraftigt faldende. Det høje forbrug skyldes problemer med ventilationsanlægget. Der vil blive taget hånd om problemet i 2004 ligesom andre tiltag forventes igangsat så forbruget gerne i 2005 er markant lavere. Gimsing Skole har det laveste elforbrug/m 2. Gennemsnittet for samtlige skoler er 20,46 kwh/m 2 mod et landsgennemsnit på 20,50 kwh/m 2, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Det gode resultat skyldes blandt andet indførelse af lysstyring, hvorfor flere skoler i 2004 vil få lysstyring. Det forventes at elforbruget i 2004 vil ligge på samme niveau som i år eller lavere. At det samlede forbrug på Parkskolen i diagram 4.4 er budgetteret noget højere i 2004 skyldes, at skolen bliver yderligere 500 m 2 større. 6

27 4.1.2 Vandforbrug skoler Skolernes vandforbrug (budget) Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen m 3 /år Budget 2004 Budget 2003 Forbrug 2003 Diagram 4.6: Skolernes vandforbrug i 2003 samt forventede vandforbrug i 2003 og 2004 Parkskolen 7

28 Skolernes vandforbrug Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 Diagram 4.7: Skolernes vandforbrug m 3 /m 2 /år Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit for skoler Som det fremgår af diagram 4.7 ligger alle skolernes vandforbrug væsentligt under landsgennemsnittet på nær for Parkskolens vedkommende, hvis forbrug er er en del over og stigende. Det store forbrug kan blandt andet forklares ved, at der har været rørskader. Forbruget har ligeledes været stigende på Østre Skole, Resen Skole og Hjerm Skole. Borgerskolen og Humlum Skole fortsætter med at sænke forbruget til trods for et i forvejen lavt forbrug. Gimsing Skole, Bremdal Skole og Langhøjskolens vandforbrug er også nedadgående. Gimsing Skole har haft det største fald i vandforbruget pr. m 2, men Humlum og Bremdal skoler ligger ikke langt efter. Gennemsnittet for samtlige skoler er 0,20 m 3 /m 2 mod et landsgennemsnit på 0,23 m 3 /m 2, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Det forventes at vandforbruget i 2004 vil ligge på samme niveau som i år. 8

29 4.1.3 Varmeforbrug skoler Skolernes varmeforbrug (budget) Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen MWh/år Budget 2004 Budget 2003 Forbrug 2003 Diagram 4.8: Skolernes varmeforbrug i 2003 samt forventede varmeforbrug i 2003 og 2004 Gimsing Skole 9

30 Skolernes varmeforbrug (klimakorrigeret) Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen kwh/m 2 /år Forbrug 2001 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Landsgennemsnit for skoler Diagram 4.9: Skolernes varmeforbrug (klimakorrigeret) Som det fremgår af diagram 4.9 stiger varmeforbruget markant på Resen Skole, hvilket skyldes en ændret brug af skolen. Det forventes at forbruget næste år er det samme eller faldende. Hjerm Skole har det laveste varmeforbrug pr. m 2 og er faldende. Det gennemsnitlige varmeforbrug er på knap 99 kwh/m 2 og ligger væsentlig under landsgennemsnittets 112 kwh/m 2 for fjernvarme. 10