Indsats mod punktkilder

Transkript

1 Indsats mod punktkilder Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen,, Landscentret Der er de senere år sket et stigende erkendelse af, at punktkilder er den væsentligste årsag til fund af pesticider i overfladevand. I en række situationer har punktkilder også ført til forurening af grundvand. I Danmark er der gjort en indsats på flere fronter: Rådgivning i forbindelse med Pesticidplanerne Vandværkernes indsats for beskyttelse af indvindingsområder Kommunale miljøtilsyn Bedriftsrådgivning i forbindelse med kravene vedr. krydsoverensstemmelse. På europæisk plan har der også været fokus på punktkilderne i en række lande, herunder Sverige, Tyskland og England. I 2005 blev TOPPS-projektet startet med det formål at gøre en målrettet indsats mod punktkilder i 15 lande. Introduktion til punktkilder og indsatsen i TOPPS Ud til sprøjteførerne med budskabet Punktkilders betydning for overflade og grundvand Indsats mod punktkilder i TOPPS, et EUprojekt rettet mod europæiske landmænd Nye regler for påfyldning og rengøring af sprøjter Punktkilder af pesticider kan undgås gennem hensigtsmæssig håndtering. Kurset vil derfor fokusere på enkle og klare anvisninger, som vil være anvendelige i praksis. På mange bedrifter vil der kunne ske betydelige forbedringer ved en forholdsvis begrænset indsats. Ud til sprøjteførerne med budskabet Formål med dagen Teoretisk opdatering Praktiske færdigheder Erfaringsudveksling Bevidsthed om punktkildeproblematikken hos sprøjteføreren er en meget væsentlig forudsætning for at ændre adfærd. Løsninger til forbedring af håndteringen af bekæmpelsesmidler skal være praktiske, så de er oplagte for sprøjteføreren at anvende. Det er i den daglige omgang med bekæmpelsesmidler, at adfærden skal forbedres. Lovgivning og kontrol vil ikke alene kunne sikre mod punktkildeforurening med pesticider. Sådan vil jeg gøre når jeg kommer hjem 1

2 Indsats mod punktkilder giver resultat Mikrogram pr. liter % reduktion af pesticider i vandløb Total mængde af pesticider i svensk vandløb Rådgivning på bedrifter Stramning af lovgivning m.m Efter Jenny Kreuger og Eskil Nilson, Plantekongressen 2004 Monitering af pesticider i svensk vandløb Vemmenhög Ca. 900 ha i Skåne, 95 % dyrket 35 landbrug Prøvetagning fra overfladevand fra møde med landmænd. Simple råd og praktiske løsninger Frivilligt rådgivningsbesøg hos 1/3 Firmakonsulenter gav de samme råd Vil en bedre praksis betyde færre fund af pesticider i vandmiljøet? Ja, det er påvist i Skåne, hvor belastningen i en bæk blev reduceret med omkring 90 procent. Fra 1995 blev der gennemført en oplysningskampagne og der blev ydet rådgivning. Fra 1998 kan effekten af opstramninger i lovgivningen måles. Det væsentligste element har været, at det ikke længere var tilladt at fylde og vaske på grusbelagte arealer. Forholdene i Danmark er formentlig sammenlignelige. Rådgivningen omfattede følgende temaer: Fyld og rengør aldrig sprøjten på gårdspladsen Afstand til vandløb, boringer og brønde Brug ikke ukrudtsmidler på gårdspladsen Undersøgelse af et vandopland i Hessen Areal: 6,9 km² 85 % dyrket 74 % korn, 14 % vinterraps, 2 % majs Måling af pesticidindhold i et vandløb i Hessen viste (målepunkt 1 sammenlignet med målepunkt 2), at punktkilder fra gårdene havde langt større betydning end de diffuse kilder i det dyrkede opland. Landsby 4 Renseanlæg km Illustration: H. G. Frede 2

3 fra diffuse kilder fra punktkilder Pesticidfund i 5 tyske oplande Områder domineret af mindre landbrug oplande i Hessen Betydningen af gårdbidrag som kilde til pesticider i overfladevand er undersøgt i Hessen (Tyskland) ved at måle bidraget fra henholdsvis diffuse kilder og fra punktkilder i 5 forskellige vandoplande. Måling af pesticider i spildevandsanlæggene viste, at punktkilderne bidrog med 65 % to 95 % af vandløbenes totale pesticidbelastning. areal 1900 km² 25km² 20km² 7 km² 50 km² Presented by Prof. Frede Univ. Giessen at TOPPS Forum Germany Oct 2006 Reduktion af pesticider i overfladevand efter intensiv rådgivning/information Rådgivning om bedste praksis for håndtering af pesticider på bedrifterne førte til reduktion af udledningen med op til 80%. Wölfersheim (Wetterau) 5 oplande i Hessen 4 Ortschaften/Kläranlagen in Hessen A B C D -82% -70% -61% -69% -80% Presented by Prof. Frede Univ Giessen at TOPPS Forum Germany Oct 2006 Tidligere fylde- og vaskeplads 1 gram pesticid kan forurene kubikmeter vand svarende til grænsev nseværdien for drikkevand På gårdspladsen kan spild og udledninger normalt ikke ses. Derfor er de færreste opmærksom på risikoen for, at selv små spild kan måles i grundvand eller vandløb. På denne plads er det ikke svært at forestille sig, at der kan ske afstrømning til vandløbet. Bare 1 gram pesticid kan forurene kubikmeter drikkevand op til grænseværdien. I det tidligere Fyns Amt blev der i 1980 erne og 1990 erne dokumenteret en række udledninger fra fylde- og vaskepladser, som ødelagde livet over flere kilometer vandløb. Med den viden vi har om praksis, vil dette også kunne ske i dag, hvis der udvises uagtsomhed eller uheldet er ude. 3

4 Et eksempel på en meget tvivlsom håndtering af tom emballage. Pladsen er tilsyneladende i orden med opsamling af spildevand. Imidlertid ligger den tomme emballage uden for pladsen og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at resterne i og på emballagen kan strømme direkte i afløbet, som måske fører direkte til et vandløb. Uheld og indsats Tyskland Uheld sket inden for seneste 5 år, procent Spildevand fra sprøjterengøring er blevet ledt til dræn, grøft eller kloak Tab af sprøjtevæske som følge af forkert anvendelse af sprøjten Stoppede/dryppende dyser Sprøjtevæske er lækket pga et. uheld Ingen afværgeforanstaltninger Tyske landmænd er i 2002 spurgt om forekomsten af uheld i forbindelse med sprøjtearbejdet og i hvilket omfang der blev taget affære, når uheldet var ude. Figuren viser, at 25 procent af landmændene indenfor de seneste 5 år har været ude for overløb under påfyldning og 10 procent har afledt spildevand fra rengøring i dræn eller grøft. Sprøjten løbet over Beholder er væltet, således at pesticid er lækket Pakning er ødelagt, således at Pesticid lækker Procent N=1001. KLEFFMANN MARKETING SERVICES, IVA, Deutschland Kilder til spild på fylde-/vaskeplads Vask af traktor Spild fra rengøring af dunke Spild under påfyldning I Cherwell, UK blev kilderne til spild på fylde- /vaskepladsen undersøgt under sprøjtearbejdet i efteråret. En væsentlig kilde var forseglingerne på dunkene. Der kan godt klæbe et gram aktivstof til en enkel forsegling. Spild under påfyldning skyldes især skvulp fra dunke. Mudder fra traktordæk Forsegling fra dunke Vaskevand tank Aventis Cherwell Study, UK 4

5 Mikrogram pr. liter Worst case udvaskning i 12 prøver fra seks fylde- og vaskepladser Antal stoffer pr. prøve: Koncentration total Max. konc. enkeltstof Kilde: Helweg et al Flere amterne har påvist høje indhold under fylde- /vaskepladser på maskinstationer og store planteavlsbedrifter. Her er en undersøgelse fra 6 almindelige bedrifter. Jord fra de øverste 0-10 cm eller vand fra opsamlingsbrønde fra fylde- /vaskepladser fra 6 ejendomme er undersøgt. Jordprøverne blev pakket i søjler og efterfølgende udsat for simuleret kraftig regn med 500 mm over 1,5-14 timer. Resultaterne var følgende: 11 af 12 prøver indeholdt pesticid > 1 μg/l, 29 forskellige stoffer blev fundet, op til 16 forskellige stoffer pr. prøve, flest fund fra 1-10 μg/l og en del prøver havde indhold fra 400 μg/l til >1.000 μg/l. Vurdering af potentielt spild 70 ha sprøjtes 2,4 gange, 50 x fortynding af restsprøjtevæske Aktivitet Påfyldning af vand Påfyldning af middel Indvendig rengøring og fortynding af restvæske Spild af aktivstof i gram 1-10 x vask pr. sæson ,5 50 1,4 14 På ejendomme i størrelsen 210 til 415 ha er det estimeret, at der kan forekomme spild af pesticider på i størrelsesordenen gram aktivstof pr. sæson, hvis sprøjteresten i forbindelse med den indvendige rengøring fortyndes mindre end 50 gange. Hvis al restssprøjtevæske efter halvanden ganges fortynding udtømmes på vaskepladsen, er spildet på en ejendom på 210 ha estimeret til at være i størrelsesordenen g aktivstof pr. sæson. Udvendig rengøring I alt i runde tal Helweg et al. Risikovurdering af pesticidpunktkilder Kildestyrke mindre end forventet Der sker reduktion i koncentrationen af stoffer Primært risiko tæt på indvindingsboringer Miljøprojekt nr. 1158, 2007, Miljøstyrelsen har ladet foretage en risikovurdering af pesticidpunktkilder gennem undersøgelser på 5 landbrug/maskinstationer: Den faktiske kildestyrke, der er observeret på de undersøgte lokaliteter, er mellem 1 og 300 gr. aktivstof. Dette på trods af, at der er undersøgt lokaliteter, hvor der efter danske forhold er observeret kraftige forureninger. Samtidig er der i undersøgelserne observeret en betydelig reduktion af koncentrationen af stoffer. Dette indikerer samlet, at pesticidpunktkilder primært udgør en trussel over for almene vandforsyninger, hvis de ligger forholdsvis tæt på indvindingsboringerne. 5

6 Indsats mod punktkilder i TOPPS Transport Opbevaring Før sprøjtning Under sprøjtning Efter sprøjtning Spildevand og emballage styrker med deltagelse i det europæiske TOPPS projekt for en indsats mod punktkilder den informationskampagne, der blev iværksat sidst i 1990 erne. TOPPS har til formål at efteruddanne rådgivere, landbrugslærere, forhandlere m.fl., således at landmændene får rådgivning om håndtering. TOPPS støttes af EU s LIFE-program og ECPA (Den europæiske sammenslutning af producenter af plantebeskyttelsesmidler). I 2007 og 2008 vil der blive afholdt en række workshops rundt i 15 lande. Håndteringen er opdelt i 6 hovedtemaer. Nye regler for påfyldning og rengøring af sprøjter Bekendtgørelse snart i høring Bliver suppleret med en vejledning Byggeblade for relevante løsninger Krav om kemikaliefyld og skyllevandstank Opsamling af spildevand Spildevand udbringes på dyrket areal Fyldning og rengøring kan evt. ske i marken I forbindelse med Pesticidplan besluttede regeringen, at der skulle lovgives vedrørende påfyldning og rengøring af sprøjter. Miljøstyrelsen har udarbejdet en baggrundsrapport, hvor den faglige baggrund og lovgrundlaget er analyseret. Der udstedes en bekendtgørelsen, som forventes at blive fulgt af en vejledning. Dansk Landbrugsrådgivning kan herefter udarbejde byggeblade for de relevante tekniske løsninger. 6