2009 Handlingsplan for elbesparelser

Transkript

1 2009 Handlingsplan for elbesparelser

2 Elsparemærket Siden lanceringen af Elsparemærket i 2006 er mærket bl.a. indført for A-pærer, køleskabe, frysere, cirkulationspumper, it-udstyr, elspareskinner, trådløse enheder, strømforsyninger og luft-til-luftvarmepumper. Anvendelsen af Elsparemærket udvides løbende til andre produktgrupper. 2

3 Udarbejdet af: Public Communication as for Elsparefonden Ansvarshavende redaktør: Christian Jarby Udgivet: Februar 2009 Oplag: ISBN (Web-version) Indhold 0.1 Resumé Indledning Vision Mål for Elsparefondens indsats Elsparefondens strategi Husholdninger Den offentlige sektor og storforbrugere Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter International tilgang

4 01. Resumé FN s Klimakonference i København Ved Klimakonferencen i København (COP15) vil Elsparefonden benytte den stigende interesse for klimaforandringerne til at synliggøre nye koncepter og initiativer, der kan begrænse elforbruget. Fx et helt nyt trådløst koncept, der gør det muligt at styre boligens el-apparater via mobiltelefonen. 4

5 0.1 Resumé Vision Elsparefondens handlingsplan fra 2007 skitserede for første gang en samlet vision for, at væksten i husholdningerne og den offentlige sektors elforbrug bringes til ophør senest i Elforbrugskurven skal populært sagt knække, hvorefter forbruget skal falde. Visionen ligger i direkte forlængelse af de politiske målsætninger om, at energiforbruget skal ned på et lavere niveau, hvor VISION elforbrugsskurven skal knække Visionen er, at det danske marked for el-udstyr i 2009 er karakteriseret ved, brændselsforbrug og miljøbelastning reduceres markant, og forsyningssikkerheden forbedres. 1 at de fl este el-forbrugere kender deres elforbrug og de mest oplagte besparelsesmuligheder, at Danmark har en mere intelligent el-anvendelse, hvor elspareudstyr og bedre brugsvaner begrænser unødvendigt elforbrug, at de mest effektive el-apparater finder vej til det danske marked, samt 1 at forbrugerne konsekvent vælger energieffektive apparater og udstyr ved indkøb. Denne udvikling skal føre til, at elforbrugets nuværende stigning stopper, og at elforbrugskurven knækker senest i Den aktuelle fi nanskrise vil i en periode lægge en dæmper på salget af energiforbrugende udstyr. Det vil understøtte fondens vision om, at elforbrugskurven skal knække på kort sigt. For Elsparefonden er det imidlertid afgørende, at der er tale om, at forbrugskurven skal knække en gang for alle og permanent, dvs. også selv om økonomien atter vokser. Elsparefondens virke og resultater er tæt knyttet til de gældende rammevilkår såsom udviklingen i økonomien, priser, afgifter, forbud m.v. Heraf følger, at fonden skal være lydhør og fl eksibel for hurtigt at kunne agere i en foranderlig verden. Anvendelse af markedsmæssige virkemidler Handlingsplanen for 2009 fokuserer på, hvordan Elsparefonden vil arbejde med at føre visionen elforbrugskurven skal knække ud i livet. Der er fl ere aktører, der er sat til at fremme en mere effektiv energianvendelse. Visionen om, at husholdningernes og det offentliges elforbrug skal knække i 2009, forudsætter, at det er et tæt samspil mellem de forskellige energispareaktører og initiativer. Det handler om, at virkemidlerne skal understøtte hinanden og sikre elbesparelser på såvel kort som lang sigt. Elsparefondens virkemidler er primært kommunikation rettet mod forbrugerne og markedets aktører. Dette stiller særlige krav til valget af disse markedsbaserede virkemidler. Fonden har 1 Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor. 5

6 i denne forbindelse formuleret en politik om at fremme elbesparelser med perspektiv. Hermed menes besparelser, som giver varige ændringer i elforbrug, f.eks. som følge af ændringer i udbud eller brugeradfærd. Samtidig lægger fonden vægt på tiltag, der giver forbrugerne en god oplevelse og dermed motivation til yderligere sparetiltag. Handlingsplanen indeholder et sigtepunkt om, at den direkte effekt af Elsparefondens indsats vil være elbesparelser på 150 GWh/år, svarende til godt én procent af husholdningernes og det offentliges samlede elforbrug. Der knytter sig en betydelig usikkerhed hertil ikke mindst som følge af, at der er fl ere aktører involveret i de forskellige tiltag. Nyorientering nye vinkler Elsparefonden vil i 2009 øge fokus på særligt tre områder: Fokus på virtuelle virkemidler Klima-vinkel og klimatopmøde International tilgang og ambition Dagens borgere og myndigheder forventer individuel rådgivning ud fra deres forhold. Personlig rådgivning er imidlertid meget omkostningsfuld. Elsparefonden prioriterer af denne grund brugen af web-baserede værktøjer meget højt, hvor brugerne kan få rådgivning ud fra egne forhold og behov. En meget stor fordel ved denne type virtuelle virkemidler er, at de enkelt og til meget lave omkostninger kan udbredes til nye brugere og herunder tilbydes samarbejdspartnere i andre lande. Som følge af den stigende interesse og bekymring politisk og i befolkningen for klimaforandringerne vil Elsparefonden yderligere fokusere på koblingen mellem el og klima samt de muligheder, som Klimatopmødet i 2009 kan give. Langt de fl este elapparater og -anlæg forhandles på det internationale marked. Dette betyder, at fondens påvirkningsmuligheder og succes i høj grad er knyttet til, at Elsparefonden er kendt og respekteret. Fonden har som følge heraf en international ambition om at være i front på udvalgte områder. Dette for at sikre stor gennemslagskraft i fondens aktiviteter og bane vej for arbejdsdeling med relevante aktører i og uden for Danmark. Indsatsområder Handlingsplanen er opbygget omkring to dele, en stående informations- og markedsføringsindsats, der skal sikre husholdningerne og det offentlige et godt kendskab til elsparemuligheder, uanset om det drejer sig om bedre udnyttelse af eksisterende udstyr eller nyindkøb. For husholdningerne og den offentlige sektor er indsatsen opdelt i rådgivning omkring indkøb (f.eks. Elsparemærke og indkøbsvejledninger) og den løbende drift. For begge kundegrupper er der etableret koncepter for dem, der ønsker at gå foran og agere rollemodeller. Det drejer sig om kurveknækker-aftaler for det offentlige og andre storforbrugere af el samt Klub1000 for husholdningerne. Som noget nyt samles Elsparefondens direkte omkostninger til kampagner (f.eks. medieomkostninger) og løbende udbygning af information 6

7 0.1 Resumé og vejledning på Disse aktiviteter er samlet for at sikre kontinuitet, sammenhæng og stordriftsfordele i kommunikationen, særligt i relation til web-kommunikation og tvreklamer m.v. Et vigtigt supplement til de stående aktiviteter er de fem særlige indsatsområder. Det drejer sig om områder og projekter, der på sigt kan udvikles til helt centrale virkemidler for fonden i løbet af nogle år. Der er således tale om udviklingsprojekter, der skal sikre, at fonden til stadighed kan tilbyde forbrugerne relevante råd og tilbud. Elbesparelser og energipolitiske målsætninger Elektricitet er den energiform i Danmark, der er forbundet med det største brændselsforbrug og den højeste specifikke CO 2 -emission. Elsektoren står for ca. 40 % af landets samlede CO 2 -udslip. Den danske elsektor har et - i international sammenligning - højt specifikt CO 2 -udslip pr. produceret kwh el. Dette på trods af, at vindmøller bidrager med knap 20 % af elproduktionen, og at danske kraftværker er energieffektive. Forklaringen på det store CO 2 -udslip er, at halvdelen af den danske el produceres på kul. Elbesparelser er følgelig et centralt middel til at reducere det danske udslip af klimagasser, og en række analyser viser, at det er billigere at opfylde klimamålsætningerne via elbesparelser end investeringer i selve elproduktionen. Elsparefondens strategi og indsatsområder beskrives nærmere i handlingsplanen. Men elbesparelser er ikke alene til gavn for klimaet og samfundsøkonomien. Et lavere elforbrug er samtidig nødvendigt for, at Danmark kan leve op til sine bindende målsætninger om 1. et fald i brændselsforbruget, 2. stigende energieffektivisering og 3. en øget andel vedvarende energi. Derfor er elbesparelser både på kort og lang sigt et af de helt centrale elementer i den samlede energiog miljøpolitik. Derudover er effektivisering et af værktøjerne til at få stimuleret den økonomiske vækst i virksomheder og samfundet. 7

8 02. Indledning Bærbar Når arbejdsstationerne bliver bærbare, reduceres elforbruget med op til 90 %. Elsparefonden udvikler og prioriterer nye virkemidler, bl.a. hjælp til frontløbere, frivillige aftaler, pejlemærker og synliggørelse af elforbrug og besparelser. 8

9 0.2 Indledning Handlingsplanen skitserer den overordnede prioritering af Elsparefondens indsats i 2009 og de følgende år. Handlingsplanen er grundlæggende opbygget omkring dels stående informations- og markedsaktiviteter rettet mod husholdningerne og det offentlige og dels nogle særlige indsatsområder. Elsparefonden er en uafhængig institution med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet. Elsparefonden blev etableret i 1997 og har til opgave at fremme elbesparelser i husholdningssektoren og den offentlige sektor. Bevillingsmæssige forhold Elsparefonden fi nansieres af provenuet af det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kwh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. I henhold til Finansloven for 2009 kan Elsparefonden i 2009 disponere over 93,5 mio. kr. svarende til provenuet fra elsparebidraget. Det samlede provenu er i 2009 reduceret med 6 mio. kr. som følge af ændret opgørelsesmetode. Prioritering af elspareprojekter Elsparefonden fordeler således bevillingen på følgende måde: 1. Aktiviteter rettet mod husholdningerne i alt 20 mio. kr. 2. Aktiviteter rettet mod det offentlige i alt 20 mio. kr. 3. Massekommunikation og webformidling i alt 33 mio. kr. 4. Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter i alt 8 mio. kr. 5. Generelle aktiviteter 3 mio. kr. 6. Sekretariatets drift 9 mio. kr. Lov om Elsparefonden fastsætter, at fondens aktiviteter skal rettes mod husholdningerne og den offentlige sektor. Erhvervslivet bidrager ikke økonomisk til fonden. Den politiske aftale om naturgasforsyning og energibesparelser af 29. maj 2001 slår imidlertid fast, at fondens virkemidler kan tilbydes erhvervslivet, hvis der er tale om spinoff-effekter af initiativer, der retter sig mod den offentlige sektor eller boliger. Fonden må dog ikke yde direkte tilskud til erhvervslivet. Elsparefonden skal ifølge Lov om Elsparefonden fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Ved etableringen af Elsparefonden i 1997 var Elsparefondens hovedopgave at fremme skift fra elvarme til fjernvarme eller naturgas. I den mellemliggende periode har fonden, i overensstemmelse med lovens formål, udviklet og prioriteret nye virkemidler, der giver bedre samfundsøkonomi og en større elbesparelse pr. virkemiddelkrone (jf. Evaluering af Elsparefonden ). 7. Buffer 0,5 mio. kr. 9

10 03. Vision 2009 Kurveknækker Kurveknækkeraftaler har allerede reduceret elforbruget i en række offentlige og private virksomheder. Elsparefonden arbejder målrettet på at indgå endnu flere kurveknækkeraftaler i

11 0.3 Vision 2009 Elforbruget har i de seneste 10 år ( ) været svagt stigende for husholdningerne med 1,6 % over perioden, mens det offentliges elforbrug er steget med 12 %. Det seneste år er forbruget dog faldet for husholdningerne med ca. 2 %, hvilket bl.a. kan tilskrives den meget milde vinter i Det offentliges forbrug er fortsat steget med ca. 1,3 % fra 2006 til Den ovenfor nævnte udvikling i elforbruget dækker over to modsatrettede tendenser. På den ene side køber vi el-apparater, der i gennemsnit bliver mere og mere energieffektive. Vi vælger i stigende omfang fl adskærme og bærbare pc ere, A-pærer, A-pumper og hårde hvidevarer med energimærke A++ og A+. Disse apparater bruger markant mindre el end det udstyr, de erstatter. På den anden side vokser antallet af el-apparater og systemer i vore hjem og på arbejdspladserne. Forbrugerelektronik, computere, kontorudstyr og klimaanlæg sælges som aldrig før. Samtidig er udstyret i brug fl ere timer, og mange apparater har i dag et standbyforbrug. Computere og tv er eksempler på elektriske hjælpemidler, der VISION elforbrugsskurven skal knække Visionen er, at det danske marked for el-udstyr i 2009 er karakteriseret ved, 2 at de fl este el-forbrugere kender deres elforbrug og de mest oplagte besparelsesmuligheder, at Danmark har en mere intelligent el-anvendelse, hvor elspareudstyr og bedre brugsvaner begrænser unødvendigt elforbrug, at de mest effektive el-apparater finder vej til det danske marked, samt 2 at forbrugerne konsekvent vælger energieffektive apparater og udstyr ved indkøb. Denne udvikling skal føre til, at elforbrugets nuværende stigning stopper, og at elforbrugskurven knækker senest i benyttes meget og, som har et ikke ubetydeligt standbyforbrug. Derudover kommer der nye typer elforbrugende apparater, som må betegnes som luksusapparater eksempelvis terrassevarmere, fadølsanlæg, Quookers m.m. Teknologisk set er der intet til hinder for, at den igangværende energieffektivisering kan opveje den voksende apparatpark. Hvis vi i morgen skifter hjemmenes samlede udstyr med de bedste produkter på markedet, vil husholdningernes elforbrug blive halveret! Hertil kommer store muligheder for at spare strøm ved en mere intelligent styring. Tilsvarende vil det offentlige kunne standse væksten i elforbruget, hvis de konsekvent køber energieffektive pc er og kontormaskiner samt driver og vedligeholder de tekniske anlæg bedre. Den overordnede vision for Elsparefondens påvirkning af udbuddet og efterspørgslen af energieffektive apparater og løsninger, dvs. aktivering af markedet samt andre myndigheders og energiselskabers energispareindsats, er formuleret i visionen på denne side. 2 Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor. 11

12 0.3 Vision 2009 Elbesparelser med og uden perspektiv Der er væsentlige miljømæssige fordele ved at spare på strømmen. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi sparer på den. I Elsparefonden inddeler vi elbesparelser i to grupper dem med perspektiv og dem uden. Elbesparelser med perspektiv giver varige gevinster. Det kan være nye teknologier, som hæver energieffektiviteten drastisk. Men det kan også være forbrugeres gode erfaringer med energibesparelser, som skaber grobund for ændrede vaner og nye markeder for energieffektive produkter. Hvis visionen om et knæk med efterfølgende fald i elforbruget skal blive en realitet, er der behov for en styrket og effektiv indsats fra fl ere aktører. Målgruppen er dem, der i sidste ende bestemmer elforbruget, og som har den økonomiske eller markedsmæssige magt; - producenter, forhandlere og forbrugere samt myndigheder og opinionsdannere. Elbesparelser uden perspektiv kan derimod være en hindring for fremtidens elbesparelser. Det kan være elbesparelser, som forbrugerne fortryder og dermed udvikler generel modvilje imod. Det samme gælder papirbesparelser og tiltag, som kommer af sig selv, og derfor ikke er reelle. Endelig er det Elsparefondens erfaring, at stående tilskudsordninger hæmmer udviklingen, da de signalerer, at økonomien ikke er i orden. Elsparefondens formål er at sikre elbesparelser i husholdningerne og i det offentlige. I handlingsplanen er anvendt begrebet energieffektiv i en række sammenhænge, idet det er et almindeligt anvendt begreb. Hertil kommer, at der i en række tilfælde er en direkte kobling mellem varme- og elbesparelser f.eks. i ventilationsanlæg, fyrings- og centralvarmeanlæg samt i anlæg, hvor varmen er helt eller delvist baseret på el. 12

13 04. Mål for Elsparefondens indsats Kommunikation Elsparefondens hjemmeside er centralt placeret i informationsaktiviteterne over for husholdningerne og det offentlige. Hjemmesiden skal opleves som et naturligt sted at få råd og vejledning om elforbrug og elbesparelser. 13

14 150 GWh/år eller 1 % pr. år i perioden Elsparefonden er som nævnt én blandt fl ere spillere, der skal sikre, at visionen bliver til en realitet. Elsparefonden har fastsat en målsætning om, at fondens egne aktiviteter skal føre til nye årlige elbesparelser på 150 GWh/år i perioden Dette svarer til godt 1 % af elforbruget i husholdninger og det offentlige. Set i relation til fondens samlede bevilling giver dette ca. 10 øre pr. sparet kwh set over projekternes levetid. Dette er en brøkdel af udgiften til at producere en kwh elektricitet. Summen af nye varige besparelser i den nævnte periode er 450 GWh, der forventes fordelt med 300 GWh i husholdningerne og 150 GWh i den offentlige sektor og de nye særlige indsatsområder. Det nye sigtepunkt er en fordobling i forhold til bemærkningerne i lov om Elsparefonden, hvor der forventes en årlig samlet effekt på 75 GWh/ år. Den skærpede målsætning er tæt forbundet med en ændret strategi, hvor fonden bevæger sig fra enkeltstående indsatsområder og tilskud til en bred og massiv markeds- og kommunikationsindsats rettet mod husholdningerne og det offentlige. Mål for indsatsen rettet imod husholdningerne En bred informationsindsats med kontinuerlig kampagneaktivitet i forhold til husholdningerne forventes at give en årlig elbesparelse på 100 GWh/år i 2009 og årene fremover. Bevillingen på 20 mio. kr. anvendes bl.a. til disse kampagneaktiviteter (ekskl. medie- og web-omkostninger) samt vidensopbygning. Mål for indsatsen rettet mod det offentlige Med en markant styrkelse af indsatsen over for den offentlige sektor i og i årene frem forventes en årlig elbesparelse på 25 GWh/år i det første år, stigende til 50 GWh/år i Bevillingen på 20 mio. kr. anvendes til en række kampagneaktiviteter samt til drift og videreudvikling af Kunderådgivningen. En samlet bevilling til massekommunikation og webformidling Som noget nyt samles Elsparefondens direkte omkostninger til kampagner (f.eks. PR- og medieomkostninger) og løbende udbygning af information og vejledning på Disse aktiviteter er samlet for at sikre kontinuitet, sammenhæng og stordriftsfordele i kommunikationen, særligt i relation til web-kommunikation og tv-reklamer m.v. Bevillingen på 33 mio. kr. anvendes til indrykningsomkostninger, web-udvikling, PR m.m. 14

15 0.4 Mål for Elsparefondens indsats Særlige indsatsområder Som et vigtigt supplement til de generelle aktiviteter har fonden udpeget fem særlige indsatsområder svarende til udviklingsprojekter, hvor der i 2009 anvendes i alt 8 mio. kr. Det er områder, der byder på store potentialer, og som kan udvikle sig til vigtige initiativer i forhold til de ovennævnte målgrupper i de kommende år. I sagens natur er der her tale om betydelig større risici, hvad angår effekten på kort og lang sigt. Det drejer sig om områder, hvor fonden har mulighed for i særlig grad at påvirke markedsudviklingen ved at bane vej for helt nye besparelsesmuligheder eller det modsatte; at begrænse og advare mod nye og ineffektive produkter, der er ved at komme ind på markedet. De fem særlige indsatsområder er: Kvantesprings -teknologierne Forandringsmarkederne Nybyggeri Energispareudstyr og behovsstyring Nye forretningskoncepter for energibesparelser 15

16 05. Elsparefondens strategi Energimærkning Fra 1998 til 2007 er andelen af A-mærkede hårde hvidevarer steget fra 10 til ca. 90 %. Elsparefondens strategi er at påvirke markedet mod mere energieffektive produkter og løsninger, der er miljøvenlige og sparer penge for forbrugerne. 16

17 0.5 Elsparefondens strategi Kommunikationsmål 2009 Elsparefonden har i 2007 valgt en ny strategi, hvor fondens primære aktivitet, som nævnt tidligere, er at gennemføre markeds- og kommunikationsaktiviteter rettet mod husholdningerne og det offentlige. Denne form for grundlæggende aktiviteter skal sikre: Forbrugernes og det offentliges viden om elforbrug og besparelsesmuligheder Bedre elvaner, dvs. energieffektiv adfærd i omgangen med elapparater og anlæg Indkøb og anbefaling af produkter ud fra enkelt-, sikkert-, billigt-konceptet Som en udløber af denne strategi har Elsparefonden formuleret et kommunikationsmål for Dette kommunikationsmål er en vigtig forudsætning for, at fonden kan leve op til de udpegede mål for elbesparelser på kort og længere sigt. Elsparefondens håndtering af markedet tager udgangspunkt i en push/pull-tilgang. Hovedprincipperne heri er at inddrage og bearbejde såvel udbudssiden som forbrugersiden. Elsparefondens indsats har til formål at fremme udviklingen og udbredelsen af energieffektive produkter og systemer. Der stiles efter såkaldte win-win-løsninger, hvor udbydere kan se en økonomisk fordel i at underkaste sig krav til f.eks. kvalitet, pris og uafhængig information mod at kunne nyde godt af fondens informations- og kampagneaktiviteter, tilskud og blåstempling af energieffektive produkter. Elsparefondens strategi er at påvirke markedet mod mere energieffektive produkter og løsninger. Strategien er illustreret i fi gur 0.1. Andel % De bedste Figur 0.1: Markedspåvirkning Flytte markedet De ringeste Energiforbrug pr. apparat Elsparefonden vil i 2009 være kendt hos forbrugerne 3 som eksperten i og garanten for energirigtig forbrugeradfærd. Samtidig skal Elsparefonden være en naturlig og respekteret samarbejdspartner for detailhandlen samt for producenter og leverandører af elforbrugende apparater og systemer. 3 Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor. 17

18 Denne markedspåvirkning sker bl.a. ved at hjælpe frontløberne og bruge pejlemærker, frivillige aftaler, indkøbsvejledninger, synliggørelse af elforbrug og besparelser m.m. hvilket er illustreret i fi gur 0.2. Andel % NYE VIRKEMIDLER Pleje fortrop/first movers Kurveknækkeraftaler Indkøbsvejledninger Se-elforbrug Pejlemærker mm. Figur 0.2: Nye virkemidler De ringeste Energiforbrug pr. apparat De nye virkemidler er vigtige supplementer til de mere traditionelle virkemidler som lovgivning, forbud, faktuel information m.m. Disse er illustreret i fi gur 0.3. Andel % De bedste Figur 0.3: Traditionelle virkemidler TRADITIONELLE VIRKEMIDLER Forbud Afgifter Information Energiforbrug pr. apparat Elsparefonden fokuserer således primært på de nye virkemidler, men inddrager også de traditionelle virkemidler i aktiviteterne rettet mod de 3 målgrupper: DE PRIVATE HUSHOLDNINGER De private husholdninger (Husholdningerne) omfatter alle private forbrugere. DEN OFFENTLIGE SEKTOR Den offentlige sektor omfatter politikere, offentlige beslutningstagere (embedsværk) og praktikerne på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. ANDRE NØGLEAKTØRER Nøgleaktører omfatter producenter, importører, grossister, detailhandlen, serviceleverandører (installatører, elektrikere m.v.) inden for elforbrugende apparater og systemer. Derudover omfatter målgruppen andre aktører, som er meningsdannende eller på anden måde påvirker slutbrugerne. Det kan f.eks. være energiselskaberne, arkitekter, rådgivere, trendsettere, vidensformidlere osv. Nøgleaktørerne opererer som enkeltpersoner, enkeltstående virksomheder og på brancheniveau. 18

19 0.5 Elsparefondens strategi Rammerne for Elsparefondens arbejde Rammerne for Elsparefondens arbejde fastlægges såvel nationalt som internationalt. På det nationale niveau vil dansk lovgivning og politiske aftaler skabe et vigtigt fundament for fondens virke. Men Elsparefonden er også en vigtig aktør, som både kan understøtte sådanne lovgivningsmæssige eller aftalemæssige initiativer og i en række tilfælde skabe muligheden for sådanne initiativer. Eksempelvis er der netop indgået en politisk aftale om en skærpet energispareindsats i staten. Aftalen indeholder bl.a., at de enkelte ministerier forpligtes til at udmønte konkrete besparelsesmål inden for deres område og synliggøre indsatsen. Det nye initiativ er på mange områder inspireret af Elsparefondens Kurveknækkeraftaler for offentlige institutioner. Aftalen bliver i øvrigt et vigtigt afsæt for Elsparefondens aktiviteter rettet mod staten i I aftalen mellem Regeringen og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie fra august 2006 indgår konkrete og ambitiøse sparemål, som energiselskaberne skal nå. Energiselskaberne er derfor blevet endnu mere aktive for at få del i besparelserne hos kunderne. Elsparefonden har løbende kontakt til energiselskaberne og deres brancheforeninger med henblik på at koordinere og samarbejde om de konkrete elsparekampagner m.m. Elsparefonden vil i 2009 også udbygge sine relationer til andre brancheorganisationer, som er vigtige aktører, når det gælder elbesparelser. Eksempelvis vil relationerne til Forbrugerrådet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, DI m.fl. blive styrket i Rammerne for Elsparefondens arbejde fastlægges desuden af den internationale udvikling herunder specielt EU-initiativer. Elsparefonden har derfor stort fokus på at drage nytte af internationale ordninger om energieffektivitet og at medvirke til at præge den internationale indsats til reduktion af elforbruget (jf. kapitel 4). 19

20 Målepunkter/nøgleindikatorer Omdrejningspunktet for Elsparefondens indsats i 2009 er at nå de opstillede elbesparelsesmål. Som beskrevet ovenfor opnås de opstillede elbesparelser for det offentlige og husholdningerne via en massiv informations- og markedsføringsindsats. Elsparefonden kan imidlertid ikke selv styre eller diktere forbrugernes elforbrug. Succesen afhænger helt af, om fonden evner at påvirke dem, der reelt bestemmer elforbruget: Udbudssiden, der producerer og markedsfører elforbrugende udstyr, og forbrugerne, der køber og bruger disse produkter. Om informations- og markedsindsats fører til reelle elbesparelser afhænger derfor af, om en række delaktiviteter hver især lykkes, nemlig: at fonden har relevante råd, anbefalinger og værktøjer til husholdningerne og den offentlige sektor, at fondens kommunikation når ud til forbrugerne og opfattes som både dækkende, aktuel, indsigtsfuld og konkret, samt at udbudssiden indgår frivillige aftaler med fonden og aktivt understøtter fondens vidensformidling som led i bl.a. markedsføringen af energieffektive produkter og ved brug af Elsparemærket. Elsparefondens fremtidige aktiviteter vil i høj grad afhænge af, om Elsparefondens kommunikationsmål lykkes. I forbindelse med en evaluering af Elsparefondens indsats blev der i juni 2008 foretaget en landsdækkende, repræsentativ undersøgelse blandt personer på 18 år eller derover. Tilsvarende blev der i december 2007/januar 2008 gennemført en undersøgelse blandt energi- og indkøbsansvarlige i stat, regioner og kommuner. Disse to undersøgelser danner basis for opstilling af en række målepunkter for effekten af Elsparefondens indsats over for husholdninger og den offentlige sektor. Fremover skal der minimum en gang om året foretages en undersøgelse, så udviklingen i målopfyldelse kan følges for de to målgrupper. I 2007 er der derfor etableret et monitoreringssystem, der fortløbende skal sikre, at fondens vidensformidling bidrager til en øget kendskabsgrad til Elsparefonden, Kunderådgivningen, Elsparemærket og pejlemærker, hjemmeside, faglig dækning og relevans for Elsparefondens information m.v. i forhold til husholdningerne og den offentlige sektor. 20

21 0.5 Elsparefondens strategi Målepunkter Følgende målepunkter gælder for 2009 og skal være opfyldt ved udgangen af Undersøgelse af målopfyldelsen foretages primo Der opstilles både fælles målepunkter for de to målgrupper og specifikke målepunkter for henholdsvis husholdningerne og den offentlige sektor: Mål for husholdningerne 40 % kendskabsgrad til pejlemærket for husholdningernes elforbrug og 15% skal selv kunne angive, at pejlemærket for forbruget er 1000 kwh pr. person pr. år 70 % af de adspurgte kender eget elforbrug i husstanden har tilmeldt sig Min Bolig har tilmeldt sig Klub1000 Mål for den offentlige sektor Har indgået Kurveknækkeraftaler dækkende et elforbrug på min. 500 GWh/år, herunder er der indgået aftaler med yderligere 15 kommuner, fem ministerier og en region i % kendskabsgrad til Indkøbsvejledningen Kendskabsgrad til Elsparemærket Husholdninger: 80 % Offentlig sektor: 80 % Kendskabsgrad til Elsparefonden Husholdningerne: 90 % Offentlig sektor: 90 % Tillægger Elsparefonden og dens værktøjer nogen, stor eller afgørende betydning for realisering af besparelsesmål Husholdningerne: 60 % Offentlig sektor: 85 % Elsparefondens hjemmeside: www. elsparefonden.dk besøgende/md. på Husholdningerne: 60 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med indholdet på www. elsparefonden.dk Den offentlige sektor: 60 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med indholdet på www. elsparefonden.dk Dette monitoreringssystem videreføres og udbygges i Målingerne lægges til grund for, at der opstilles delmål/nøgleindikatorer for de forskellige dele af den samlede informations- og markedsindsats. I relation til de større kampagneaktiviteter er det helt centralt, at fonden fortløbende kan vurdere, om kommunikationen lykkes eller ej. Dette kan give klare indikationer af, hvilke aktiviteter fonden skal igangsætte for at nå de opstillede mål. De opstillede mål forudsætter, at der ikke sker væsentlige ændringer i Elsparefondens rammebetingelser herunder bevilling, udvikling i samfund m.m. Elsparefonden har som nævnt fået reduceret bevilling, hvilket bl.a. vil betyde, at de nævnte kommunikationsmål kan blive vanskelige at nå, bl.a. fordi en del medieindrykninger må nedprioriteres. 50 % kendskabsgrad til Indretningsvejledningen 21

22 Generelle aktiviteter Elsparefondens udadvendte aktiviteter er, fordelt på fi re aktivitetsområder husholdninger, det offentlige, virtuelle virkemidler og de særlige indsats- og udviklingsområder. Herudover varetager Elsparefonden en række opgaver, der ikke entydigt kan knyttes til ovenstående udviklings- og kampagneaktiviteter, men som omvendt er en forudsætning for fondens virke. Det drejer sig bl.a. om udbud af opgaver og juridisk bistand, evalueringer, generelle informationsaktiviteter samt fælles driftsfunktioner. Den samlede udgift for disse tværgående basisfunktioner beløber sig i 2009 til 3 mio. kr. Sekretariat Ifølge lov om Elsparefonden skal bestyrelsen etablere et selvstændigt sekretariat. Sekretariatet har i dag et eget lejemål på Amagerfælledvej 56, hvor endvidere nogle af de tilknyttede konsulentfunktioner er placeret. Elsparefondens bestyrelse har besluttet, at fonden ikke modtager uopfordrede ansøgninger om økonomisk tilskud. Opgaven med at udarbejde forslag til initiativer og efterfølgende stå for disses implementering er placeret i fondens sekretariat. Dette stiller store krav til sekretariatet om at være innovativ og have tætte kontakter til markedets aktører. Samtidig skal sekretariatet være gearet til at gennemføre en række større informationsaktiviteter og projekter. Til sekretariatet er der knyttet en række eksterne konsulenter og tre serviceenheder/sekretariatsfunktioner, der fra efteråret 2007 har været helt eller delvist placeret i den samme bygning som sekretariatet. Den valgte organisering med et lille sekretariat, hvor et stort antal funktioner er uddelegeret, giver fonden en stor fl eksibilitet samtidig med, at fonden kan trække på den fornødne ekspertise. Finansloven for 2009 udgør 93,5 mio. kr., hvoraf 9 mio. kr. er øremærket til sekretariatets drift og lønninger. Lønsummen udgør 7 mio. kr., og drift af sekretariatet udgør 2 mio. kr. Sidstnævnte dækker husleje og driftsudgifter til lejemålet, energi, driftsudgifter til økonomisystemerne, it samt telefoni. Elsparefondens strategi og indsatsområder over for husholdningerne, den offentlige sektor og storforbrugere samt andre nøgleaktører beskrives nærmere i de følgende kapitler i handlingsplanen. 22

23 0.5 Elsparefondens strategi

24 10. Husholdninger Min Bolig Min Bolig er et selvhjælpsværktøj, som giver overblik over besparelsesmuligheder på elregningen i forhold til husstandens nuværende apparater samt muligheder for intelligent styring af elforbruget. Målet er, at Min Bolig har brugere ved udgangen af

25 1.0 Husholdninger Husholdninger Aktiviteter: 2,48 mio. boliger (parcelhuse, lejligheder og landhusholdninger) og fritidshuse. Indledning I dette kapitel gives en karakteristik af markedet for elforbrug i forhold til husholdningerne og forbrugernes adfærd, tal for hvordan elforbruget fordeler sig i forhold til slutanvendelsen samt potentialet for elbesparelser. Husholdningernes elforbrug fremgår af tabel 1.1. Elforbrug: mio. personer: børn, pensionister og en arbejdsstyrke på ca personer (2005). 8,8 TWh/år ekskl. elvarme*, fordelt på 8,5 TWh/år i boliger og 0,3 TWh/ år i fritidshuse. 9,7 TWh/år inkl. elvarme*, heraf udgør elvarme 0,7 TWh/år i boliger og ca. 0,4 TWh/år i fritidshuse. Forbruget har været nogenlunde konstant i en tiårsperiode ( ). Forbruget er således kun steget med 1,6 % i tidsperioden og i 2007 var der et fald på 2 %, hvilket primært skyldes den milde vinter i Elforbruget har i de seneste 10 år ( ) været nogenlunde konstant for husholdningerne samtidig med, at antallet af apparater er steget. Udviklingen i elforbruget er karakteriseret ved, at elforbruget har været stigende for elforbrugende apparater inden for tv, pc og elektronik, mens det har været faldende for husholdningens øvrige apparater, såsom hårde hvidevarer. Fordeling på slutanvendelser (ekskl. elvarme): 28 % it/elektronik 18 % køle/fryseapparater 18 % vask 13 % belysning 9 % brugsvand m.v.** 9 % madlavning 5 % diverse Standbyforbrug på ca GWh/år. Årlig elregning: ca. 20 mia. kr. ved pris på 2,0 kr./kwh (inkl. moms). Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Elforsyning statistik 2007 og ELMODEL-bolig. * Elforbrug for elpaneler og varmepumper. ** Elforbrug i olie/gaskedler, elvandsvarmere og cirkulationspumper. Tabel

26 Således bliver apparaterne stadig mere effektive inden for de produktkategorier, som har været længe i husholdningerne, herunder hårde hvidevarer, mens der ikke altid er blevet tænkt på elforbrug, både i drift og standby, for nye produkter inden for it- og underholdningsudstyr. Den første type produkter har også en længere levetid på år, mens it-og underholdningsudstyr typisk bliver udskiftet efter 2-5 år. Som forbruger betragter danskerne ikke sig selv som indkøbere af elforbrugende udstyr, men derimod som indkøbere af apparater med en afl edt effekt nemlig et elforbrug. I nogle tilfælde bliver vi, efter længerevarende informationsaktiviteter, klar over elforbrugets størrelse og lader dette påvirke vores valg. Dette gælder typisk, når det lavere elforbrug ikke går ud over apparaternes primære funktion, f.eks. hårde hvidevarer. Modsat er elforbruget tilsyneladende underordnet, når det drejer sig om indkøb af fjernsyn, videoer og andet underholdningsudstyr. Typisk er forbrugernes holdning til elforbruget præget af, at det ikke spiller den store rolle ved anskaffelsen af elapparater, med hårde hvidevarer som undtagelse. Ikke desto mindre giver mange danskere udtryk for, at de i nogen eller i høj grad tænker over husstandens strømforbrug, og at de mener, at de i nogen grad ville kunne reducere strømforbruget. 86 % er helt eller delvist enige i, at elforbruget skal blive mindre (ikke blot begrænse stigningen) 82 % mener, at de har begrænset deres elforbrug 60 % mener, at de kan spare endnu mere, end de hidtil har gjort 64 % erklærer sig helt eller delvist enige i, at man i dagligdagen ikke gør sig mange overvejelser om, hvor meget strøm man bruger 4 En barriere for, at forbrugernes adfærd afspejler deres holdning, er, at forbrugerne generelt ikke ved, om de har en lav eller en høj elregning. Uden viden om forbrugsmønster og besparelsesmuligheder er det selvsagt svært at agere økonomisk rationelt. Dog viser undersøgelser, som Elsparefonden har udarbejdet, at forbrugernes viden om deres elforbrug stiger. I 2006 vidste 30 % af forbrugerne, hvor høj deres elregning var. I 2007 viste en tilsvarende undersøgelse en vis forbedring, hvor 46 % af forbrugerne kendte husstandens elforbrug. I 2008 var det tilsvarende antal knap 60 %, hvilket viser en stigende bevidsthed om elforbruget. En anden barriere er, at udbuddet af elforbrugende udstyr er uoverskueligt, og forbrugerne har som regel ikke tid og kræfter til at kortlægge og sammenligne produkter eller fi nde de bedste pristilbud på markedet. Disse forskellige forhold skal afspejle sig i Elsparefondens strategi i forhold til aktiviteterne for elbesparelser i de danske husholdninger, således at det bliver nemt og overskueligt at handle energirigtigt Genius Access, Elsparefondens indsats over for private husholdninger. Evaluering forår 2008.

27 1.0 Husholdninger Husholdninger Elbesparelsespotentiale GWh/år 6 og i % 5 Slutanvendelse Kortsigtet her og nu -potentiale Langsigtet potentiale IT/elektronik 739 (30 %) 1232 (50 %) Potentiale Elbesparelsespotentialet for husholdninger vurderes som angivet i tabel Her og nu -elbesparelsespotentialer defi neres som potentialer, der allerede i dag eksisterer, men af forskellige årsager ikke realiseres. Der er tale om potentialer, der kan indfries med tilbagebetalingstider på mellem 0 og 4 år. Elbesparelsespotentialer på lang sigt defi neres som de potentialer, der ved en forceret forskning og udviklingsindsats kan realiseres på længere sigt frem mod år Elbesparelsesprocenterne på lang sigt er opgjort uden de kortsigtede potentialer, der i dag anses for økonomisk rentable, og vil således kunne adderes med de kortsigtede her og nu -potentialer for at få et samlet billede. Elbesparelsespotentialerne på kort og lang sigt samt summen heraf fremgår af fi gur 1.1. Tabel 1.2 GWh/år Køle- og fryseapparater 79 (5 %) 396 (25 %) Vask 238 (15 %) 950 (60 %) Belysning 400 (35 %) 458 (40 %) Brugsvand (ekskl. elvarme) 198 (25 %) 396 (50 %) Madlavning 79 (10 %) 277 (35 %) Diverse 133 (30 %) 220 (50 %) I alt (21,2 %) (44,6 %) Som det fremgår af tabellen, er der et betydeligt kortsigtet her og nu -besparelsespotentiale på i alt ca. 1,87 TWh/år (21,2 % af de i alt 8,8 TWh/år) og et langsigtet potentiale på ca. 3,93 TWh/år (44,6 % af de i alt 8,8 TWh/år). Potentiale for elbesparelser Kort sigt Lang sigt Total 1000 Af tabel 1.2 og fi gur 1.1 ses, at de områder, der har langt de største samlede elbesparelsespotentialer, er it/elektronik, vask og belysning IT/elektronik Køl/frys Vask Belysning Brugsvand (ekskl. varme) Madlavning Diverse Slutanvendelse Figur Jf. Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Birch & Krogboe A/S, november Baseret på elforbrugets fordeling på slutanvendelser for husholdninger. 27

28 Elsparefondens strategi og aktiviteter i relation til husholdningerne Jf. Elsparefondens vision og strategi for er målet, at Elsparefondens aktiviteter rettet mod husholdningerne skal give en elbesparelse på 100 GWh/år i ovennævnte periode. Aktiviteterne skal over ét gøre markedet for energieffektive produkter gennemsigtigt ved bl.a. at anbefale el-effektive produkter, fremme priskonkurrence, forøge produktudbuddet og informationen herom samt sikre kvaliteten af produkterne. Kommunikationsmålet for segmentet for husholdninger er således, at Elsparefonden bliver forbrugernes foretrukne rådgiver, der formidler indsigt om elbesparelser og giver gode råd og vejledning i forbindelse med indkøb og drift af elforbrugende udstyr. PUSH/PULL-NØGLESPILLERE Elsparefonden arbejder med markedet ud fra en push/pull-strategi. På den ene side søger Elsparefonden at påvirke producenter og forhandlere til at fremme udbuddet af energieffektive produkter. På den anden side søger Elsparefonden at fremme en efterspørgsel via informationsaktiviteter over for forbrugerne i forhold til at påvirke forbrugernes indkøbsvaner. Elsparefondens kommunikationsmål om at være forbrugernes foretrukne rådgiver lykkes, hvis forbrugerne kender Elsparefondens budskaber og værktøjer, herunder Elsparemærket og www. elsparefonden.dk. Det skal Elsparefondens forskellige informationsaktiviteter være med til at sikre. En position som forbrugernes foretrukne rådgiver øger mulighederne for at indgå frivillige aftaler med producenter og forhandlere. Frivillige aftaler inddrager aftalepartnerne som aktive medspillere i kampagnerne, hvor aftalepartnerne bruger Elsparefondens budskaber i deres egen kommunikation. Elsparefonden fortsætter det kampagne-orienterede samarbejde med udbudssiden, herunder detailhandelen og producenter, som skal understøttes af et generelt kontinuert og tæt samarbejde for introduktion og markedsføring af energieffektivt udstyr og energieffektive produkter. Samarbejdet med udbudssiden omfatter også andre nøglespillere, der har indfl ydelse på forbrugernes indkøbs- og adfærdsvaner. Disse nøglespillere omfatter også grupper, der ikke har en kommerciel interesse i forbrugernes indkøb, f.eks. forskere, journalister og andre meningsdannere. Elsparefonden ønsker bl.a. at samarbejde med boligselskaber, hvor mange forbrugeres indkøbsog adfærdsvaner kan påvirkes på én gang samt påvirke enkeltpersoner, der optræder som frontløbere og inspiration for andre. 28

29 1.0 Husholdninger Tværgående aktiviteter De centrale platforme for kommunikationen til husholdningerne er: 1. Elsparemærket, som sikrer, at forbrugerne let kan finde de eleffektive produkter, når de køber ind Individuelle web-applikationer f.eks. Min Bolig, som giver overblik over besparelsesmuligheder på elregningen i forhold til husstandens nuværende apparater og mulighederne for intelligent styring af elforbruget 4. Informationskampagner Elsparefondens rådgivning skal ikke blot omfatte elforbrug, men beskrive alle de forhold, som forbrugerne lægger vægt på: kvalitet og enkelthed i indkøb og pris. Det skal være enkelt, sikkert og billigt for forbrugeren at vælge de mest energieffektive produkter, og forbrugeren skal samtidig have information om andre købsparametre. Informationskampagner skal i højere grad målrettes de enkelte elforbrugersegmenter. Gennem analyser og undersøgelser vil Elsparefonden få yderligere viden om disse segmenter. INFORMATION TILPASSET DEN ENKELTE FORBRUGER OG FRONTRUNNERS Elsparefonden ønsker også at anvende individuel information i forhold til forbrugerne. Elsparefonden har derfor introduceret fl ere former for dialogbaseret markedsføring til forbrugerne. Klub1000 er en online-klub for elforbrugere, som skal motivere forbrugerne til at handle mere i forhold til deres eget elforbrug bl.a. ved hjælp af afl æsninger af elforbruget. Der skal introduceres nye aktiviteter og markedsføring af Klub1000 for at fastholde de eksisterende medlemmer og tiltrække nye medlemmer. Her er det vigtigt at få feedback fra medlemmerne om, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig, at Klub1000 indeholder. Antallet af medlemmer er dog ikke steget i samme takt som ved introduktionen af Klub1000 i Målet er, at der kommer yderligere nye medlemmer af Klub1000 i 2009, således at medlemstallet kommer op på Min Bolig er et selv-hjælpsværktøj, som giver overblik over besparelsesmuligheder på elregningen i forhold til husstandens nuværende apparater samt muligheder for intelligent styring af elforbruget. Målet er, at Min Bolig har brugere ved udgangen af Klub1000 og Min Bolig skal have udviklet hver deres selvstændige profi l, således at Klub1000 og Min Bolig fokuserer på forskellige kerneaktiviteter. Yderligere værktøjer kan udvikles ved løbende indsamling af data og analyser af forbrugernes motiver og adfærd i forhold til elbesparelser. Et tættere samarbejde og erfaringsudveksling med andre informatører på markedet, så som elsektoren, forbrugerorganisationer m.v., skal også bidrage til denne indsamling. PEJLEMÆRKE 1000 KWH/ÅR PR. PERSON Elsparefonden har lavet et pejlemærke for et sundt elforbrug på kwh/år pr. person. Formålet med pejlemærket er at give forbrugerne et redskab til at vurdere deres elforbrug og derved gøre forbrugerne i stand til at udpege oplagte besparelsesmuligheder. Undersøgelser har vist, at forbrugerne kun langsomt har taget pejlemærket til sig. Under 20 % af forbrugerne siger (2008), at de har kendskab til pejlemærket, og det er således nødvendigt at oplyse massivt om pejlemærket i de næste par år. 29

30 ELSPAREMÆRKET Elsparefondens Elsparemærke bruges typisk til de 20 % mest eleffektive produkter inden for de enkelte produktkategorier. Siden lanceringen af Elsparemærket i 2006 er mærket indført for A-pærer, kolde hårde hvidevarer, vaskemaskiner, tørretumblere, cirkulationspumper, it-udstyr (skærme og computere), elspareskinner, trådløse enheder, strømforsyninger samt luft-til-luft-varmepumper. Anvendelsen af Elsparemærket udvides løbende til andre produktgrupper, og i 2009 forventes mærket indført på set-top-bokse, kopimaskiner og printere, jord-/luftvarmepumper, servere, tvapparater, naturgaskedler/oliefyr samt opvaskemaskiner. Forbrugerne har taget Elsparemærket til sig. En undersøgelse fra 1. halvår viser, at 80 % af forbrugerne kender Elsparemærket. Blandt dem, der kender mærket, vurderer 48 %, at mærket har stor eller meget stor troværdighed. 34 % tillægger mærket nogen troværdighed. Elsparemærkets høje troværdighed øger også interessen hos handelen og detailbutikker for at bruge Elsparemærket. Det betyder, at fl ere og fl ere butikker deltager med brug af mærket. Som noget nyt er der ved at blive indgået aftaler med butikskæder om udelukkende at forhandle elsparemærkede produkter. Administrationen af Elsparemærket varetages af et sekretariat, der sikrer kontinuerlig og korrekt brug af Elsparemærket. Der udføres løbende test af produkter for at sikre, at de lever op til den deklarerede energimærkning. Derudover bliver der udført kontrol af butikkernes anvendelse af Elsparemærket i butiksmateriale, tilbudsaviser og på produkterne i butikken. Elsparefondens hjemmeside dk er centralt placeret i informationsaktiviteterne. Hjemmesiden skal opleves som en naturlig og fyldestgørende platform for forbrugere, der ønsker at få råd og vejledning om elforbrug og elbesparelser. Elsparefonden samarbejder også med udvalgte aktører og myndigheder om at få udbredt viden om elbesparelser til andre centrale hjemmesider, ikke mindst i relation til børn og unge. Informationsindholdet på Elsparefondens hjemmeside skal understøttes af produkt- og prisoversigter med anbefalede produkter og brugervenlige selv-hjælpssystemer. Det centrale selv-hjælpsværktøj Min Bolig giver overblik over besparelsesmuligheder på elregningen i forhold til husstandens nuværende apparater og mulighederne for intelligent styring af elforbruget. Min Bolig bliver løbende udviklet og målet er, at Min Bolig har brugere ved udgangen af Nye produkter og koncepter Elsparefonden vil fokusere på nye produkter, markeder og teknologier og vil følge med i markedets udvikling for derved at kunne påvirke produktudvikling i forhold til minimering af elforbruget i standby og drift. Test af nye, markedsmodne produkter skal også være med til at vejlede forbrugerne og sætte elforbruget på dagsordenen hos både producenter og detailhandel. It- og underholdningsapparater står for en stor del af husstandens elforbrug og salget af disse apparater er stærkt stigende. Elsparefonden 30 7 Genius Access, Elsparefondens indsats over for private husholdninger. Evaluering forår 2008.

31 1.0 Husholdninger fokuserer derfor særligt på dette område, bl.a. i forhold til tv-apparater og set-top-bokse. Elsparefonden har et løbende samarbejde med Brancheforeningen for Forbrugerelektronik med henblik på anbefaling af eleffektive tv-apparater og settop-bokse. Et andet vigtigt område er at være på forkant med udviklingen af elforbrugende produkter i forhold til den kommende digitalisering på tv-markedet og den stigende mængde af integrerede produkter, hvor det er vanskeligt at gennemskue det faktiske elforbrug. Mange af husstandens elforbrugende produkter kræver professionel installation og levering. Her kan det være uoverskueligt at gennemskue kompleksiteten og derved vanskeliggøre et bevidst valg af energirigtige løsninger. Derfor vil Elsparefonden videreføre de gode erfaringer med faste prisaftaler med VVS-fi rmaer på installation af centralvarmeanlæg til andre typer af service- og tjenesteydelser og bygge bro mellem indkøb og installation. Dette kan ske i form af fastprisaftaler for installation og levering, leverandørlister m.v. Elsparefonden har bl.a. indgået en aftale med Frederikshavn Kommune om at bruge hjemmesiden Min Bolig som digital platform for kontakten til borgerne om energirådgivning og analyser. Som led heri skal der opstilles en markedsplads, hvor borgerne kan få lokale tilbud på håndværker- og serviceydelser. Elsparefonden ønsker at udbrede dette koncept til andre kommuner og aktører. Undersøgelser viser, at børn og unge har stor indfl ydelse på husstandens valg af apparater, herunder især it- og forbrugerelektronik. Derfor vil Elsparefonden i højere grad fokusere på denne målgruppe bl.a. via strategisk samarbejde med aktører, som beskæftiger sig med og henvender sig til disse målgrupper, f.eks. fora for børn og unge eller forskellige medier, der henvender sig til målgruppen. Elsparefonden overvejer herunder at gennemføre en egentlig kampagne over for skolebørnene i Frivillige aftaler og produktkampagner Elsparefonden arbejder videre med igangværende kampagnesatsninger og frivillige aftaler med diverse brancher inden for bl.a. hårde hvidevarer, A-pærer, it-udstyr og cirkulationspumper. Det gælder for alle frivillige aftaler og kampagner, at de skal bane vej for en ny generation eleffektive produkter og indeholde aktiviteter for at fastholde effekten i forhold til tidligere kampagneindsatser. Effekten af aftalerne skal overvåges i forhold til markedsandele for de el-effektive produkter, ændret forbrugeradfærd, produktudbud hos producenter og forhandlere, fastholdelse af branchernes fokus på el-effektive produkter samt arbejde for, at prisspændet mellem de el-effektive og de el-ineffektive produkter reduceres. Forbrugeradfærd er et område som Elsparefonden ønsker at koncentrere sig mere om, hvor Elsparefondens kommunikation ellers ofte retter sig imod købsadfærd (blandt andet gennem Elsparemærket). 31

32 I forbindelse med vask er der et stort besparelsespotentiale i vaskeadfærden, dvs., hvordan forbrugerne anvender deres vaskemaskine. Især muligheden for vask ved lave temperaturer såkaldt koldvask udgør et nyt og spændende potentiale. Ikke mindst set i lyset af, at det tidligere har været en stor succes at få sænket temperaturen på traditionel kogevask fra 90 grader til 60 grader. Vaskeadfærden har desuden bånd til tørringsadfærd og brugen af tørretumblere, der igen knytter an til indeklima. Desuden bringes en række andre bolde i spil i forbindelse med vaskeadfærd. Herunder bevaring af tøjets farver, slid på tøjet, husstøvmider og allergi, bakterievækst i maskinen, kvalitet af vaskemidler såvel som miljømæssige konsekvenser. Områder, der ikke knytter direkte an til elbesparelser, men hvis følgevirkninger i høj grad påvirker forbrugerens vaskeadfærd. Aktiviteter sammenfatning Tværgående aktiviteter Udvidelse af push/pull-strategien til at omfatte ikkekommercielle nøglespillere, der har indfl ydelse på forbrugernes indkøbs- og adfærdsvaner. Elsparemærket skal markedsføres og anvendes bredt på tværs af fl ere produktgrupper. Brugen af Elsparemærket udvides løbende til produktgrupper inden for hvidevarer, forbrugerelektronik, underholdning, elspareudstyr og elforbrugende udstyr til varme og køling. Forbrugertilpasset information, herunder Min Bolig og Klub1000. Øget kendskab til pejlemærket 1000 kwh/år pr. person som et sundt elforbrug for de danske husholdninger. Øget fokus på effektmålinger som følge af en bredere informationsindsats og kontinuerlig markedsføringsindsats, hvor kommunikationskampagner vil få en fremtrædende plads. 32

33 1.0 Husholdninger Generelt, kontinuert og tæt samarbejde med detailhandelen og producenter for introduktion og markedsføring af energieffektivt udstyr og produkter. Forbrugeranalyser til kortlægning af informationsbehov i forhold til elbesparende adfærd ved køb og anvendelse. Videreførelse af indsatsen i forhold til fritidshuse, hvor der målrettes information og kampagner i forhold til de særlige behov, som gør sig gældende for sommerhusområderne. Med introduktionen af styring i Min Bolig giver Elsparefonden sommerhusejerne helt unikke muligheder, og i foråret introduceres en særlig elsparepakke til sommerhusudlejere. Løbende udbygning af i forhold til information, produktlister og selvhjælpsystemer til analyse af eget elforbrug. Strategisk samarbejde med andre videnformidlere. Nye produkter og koncepter Projekter/kampagner for at skabe markedsgennemsigtighed for nye produkter og teknologier, hvor det er særlig vanskeligt for forbrugerne at gennemskue elforbrug, herunder it- og underholdningsudstyr i forhold til den kommende digitalisering på tv-markedet og integrerede produkter. Introduktion af produktliste for tv-apparater. Test af markedsmodne produkter. Aktiviteter rettet mod børn og unge bl.a. via strategisk samarbejde med aktører, som henvender sig til denne målgruppe. I forbindelse med elvarmekonverteringsordningen har Elsparefonden haft god erfaring med faste prisaftaler med VVS-firmaer på installation af komplette centralvarmeanlæg. Elsparefonden vil modernisere prisaftalerne for at kunne rådgive forbrugerne om vejledende VVS-priser på konverteringsudgifter på centralvarmeanlæg, fjernvarmekonvertering, gaskedler, oliekedler, biomassekedler, varmepumper, m.v. Tilbyde koncepter for service- og tjenesteydelser i forhold til f.eks. fastprisaftaler for installation og levering, leverandørlister, m.v. Frivillige aftaler og produktkampagner Opfølgende aktiviteter for den frivillige aftale med fabrikanter og grossister vedrørende A-mærkede cirkulationspumper. Frivillige aftaler med fabrikanter og grossister vedrørende markedsføring af energieffektive varmepumper og videreudvikling af en produktliste til synliggørelse af de energieffektive varmepumpesystemer på markedet. Opfølgende aktiviteter i forhold til aftalerne for de anbefalede A-pærer for at fastholde og udbygge samarbejde med detailhandlen og producenterne med hensyn til øget udbredelse og større markedsandel for de anbefalede A-pærer samt andre eleffektive lyskilder, f.eks. lysdioder. Opfølgende aktiviteter for at fastholde udbredelsen af A++-mærkede kolde hårde hvidevarer og arbejde for en reduktion af prisspændet mellem A, A+ og A++-skabe. Aktiviteter i forhold til vaskemaskiner med fokus på vaskeadfærd. Fastholde samarbejdet med it-branchen vedr. eleffektive computere og skærme. Aktiviteter for yderligere introduktion af elspareskinnen til reduktion af standbyforbrug i forhold til pc- og tv-udstyr. 33

34 20. Den offentlige sektor og storforbrugere Værktøjer Elsparefonden introducerede i 2008 fem nye online værktøjer til energieffektive indkøb. Disse skal forankres i 2009, hvor Elsparefonden vil fokusere på, at offentlige institutioner prioriterer køb af energieffektive produkter. 34

35 2.0 Den offentlige sektor og storforbrugere Indledning Den offentlige sektor Elforbruget i den offentlige sektor fremgår af tabel 2.1. Aktiviteter: Administration, undervisning, hospitaler, dag- og døgninstitutioner, forsyningsvirksomheder m.m. Den offentlige sektor er storforbruger og indkøber af en række elforbrugende standardapparater til kontorarbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, døgn- og daginstitutioner m.m. Herudover benytter den offentlige sektor sig af systemer med et betydeligt elforbrug: It- og kontorudstyr, belysning, ventilation og pumpning, som vist i tabel 2.1. Elforbrug: 4,49 TWh/år ekskl. elvarme elforbruget er stigende (godt 1 % pr år i de seneste 10 år) hvilket bl.a. skyldes udbredelsen af it- og kontorudstyr. Elforbruget anvendes på ca. 50 mio. m 2. Fordeling på slutanvendelser: 25 % belysning 25 % it/elektronik 18 % ventilation og specialblæsere 13 % pumpning 5 % motorer 3 % elvarme 2 % køling/frys 2 % procesvarme 2 % trykluft 5 % diverse Årlig elregning: Godt 7 mia. kr. ved pris på 1,6 kr./kwh (ekskl. moms). Kilde: Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Birch & Krogboe A/S, november 2004 samt Dansk Elforsyning Statistik 2007, m.fl. Tabel

36 Elforbruget i den offentlige sektor er steget med godt 1 % om året i de seneste 10 år. Denne stigning skyldes formentlig, at der kommer mere itog kontorudstyr i kontorerne. De offentlige institutioner har typisk et basisforbrug (dvs. uafhængig af, om der arbejdes i kontorerne) på ca. 60 % af det samlede elforbrug. Dette peger på, at der er en del udstyr, som unødvendigt kører om natten, og at der er store energibesparelsesmuligheder ved at slukke eller nedregulere udstyr og anlæg om natten og i weekender. Den offentlige sektor benytter i stor udstrækning standardiserede apparater og udstyr. Dette giver muligheder for på lang sigt at opnå ikke ubetydelige elbesparelser - måske helt op til 50 % for visse slutanvendelser. Potentiale Potentialet for elbesparelser i den offentlige sektor her og nu samt på lang sigt vurderes som angivet i kolonnerne i tabel De angivne potentialer under her og nu -potentiale forventes alle at kunne gennemføres med tilbagebetalingstider på 0 til 4 år, dvs. med god økonomi. Besparelsespotentialer på lang sigt defi neres som de potentialer, der ved en forceret forskning og udviklingsindsats kan realiseres på længere sigt frem mod år Energibesparelsesprocenterne på lang sigt er opgjort uden de potentialer, der i dag anses for økonomisk rentable, og vil således kunne adderes med her og nu - potentialerne for at få et samlet billede. Energistyrelsen har i september 2008 fået foretaget en potentialevurdering for elbesparelser i staten 9 og denne kortlægning viser bl.a. et besparelsespotentiale på 23 % ved en tilbagebetalingstid op til 4 år og 27 % ved en tilbagebetalingstid op til 6 år. Besparelsespotentialerne på kort og lang sigt samt summen heraf fremgår af fi gur 2.1. Af tabel 2.2 og fi gur 2.1 ses, at de områder, der har langt de største samlede potentialer (ca. 80 % af det samlede her og nu -potentiale i GWh/år) er belysning, ventilation og it/elektronik (herunder pc er, serverrum, kopimaskiner, fax m.m.). En række undersøgelser og sammenligninger viser imidlertid, at det er vanskeligt at realisere elbesparelserne, bl.a. fordi de offentlige institutioner ikke altid agerer økonomisk rationelt. Uklar arbejds- og kompetencefordeling, mange involverede parter og det offentliges særlige bevillingsstruktur er nogle af forklaringerne på dette. Hertil kommer, at elforbrug og udgifter forbundet hermed ikke altid bliver højt prioriteret. Den kendsgerning, at der er en række barrierer for gennemførelsen af elbesparelser i det offentlige, betyder, at indsatsen over for det offentlige skal intensiveres yderligere, hvis visionen om, at elforbrugskurven skal knække, skal nås. Det er en omfattende opgave at få det offentlige til at gennemføre elbesparelser, og der skal bl.a. bruges en række kommunikative virkemidler som kampagner, PR og direkte kundekontakt over en længere periode Jf. Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Birch & Krogboe A/S, november Potentialet for elbesparelser i staten, Dansk Energianalyse A/S, september 2008.

37 2.0 Den offentlige sektor og storforbrugere Offentlige Elbesparelsespotentiale GWh/år 10 og i % 8 Slutanvendelse Kortsigtet her og nu -potentiale Langsigtet potentiale Belysning 393 (35 %) 561 (50 %) It/elektronik 337 (30 %) 561 (50 %) Ventilation/blæsere 283 (35 %) 202 (25 %) Pumpning 58 (10 %) 146 (25 %) Motorer 45 (20 %) 45 (20 %) Køling, køl/frys 22 (25 %) 22 (25 %) Procesvarme/elvarme 22 (10 %) 33 (15 %) Trykluft 31 (35 %) 18 (20 %) Diverse 79 (35 %) 90 (40 %) I alt (28 %) (37 %) Som det fremgår af tabellen, er der et betydeligt her og nu -besparelsespotentiale på i alt ca. 1,27 TWh/år (28 % af de i alt 4,49 TWh/år) og et langsigtet potentiale på 1,68 TWh/år (37 % af de i alt 4,49 TWh/år). Tabel 2.2 Potentiale for elbesparelser GWh/år 2500 Kort sigt Lang sigt Total Belysning IT/ elektronik Ventilation og blæsere Pumpning Motorer Elvarme Køl/frys Procesvarme Trykluft Diverse Slutanvendelse Figur Baseret på elforbrugets fordeling på slutanvendelser for den offentlige sektor. 37

38 Elsparefondens strategi i relation til det offentlige Som det fremgår af forrige afsnit, er der et betydeligt her og nu -besparelsespotentiale på i alt ca. 1,27 TWh/år i den offentlige sektor, der svarer til, at det offentlige kan spare ca. 2 mia. kr. om året ved elbesparende projekter med god økonomi. Af de nævnte 2 mia. kr. kan energieffektive indkøb rundt regnet give besparelser på mio. kr. om året (ca. 500 GWh/år) og bedre drift samt renovering/fornyelse af de tekniske anlæg resten (ca. 750 GWh/år). Elsparefondens strategi over for den offentlige sektor og storforbruger hviler derfor på to ben: Indførelse af energirigtige indkøb Besparelser gennem bedre drift og udskiftning/ renovering af de tekniske anlæg De to hovedindsatsområder understøttes af en række tværgående aktiviteter samt af Kunderådgivningen. Endvidere er regeringens initiativ til en skærpet energispareindsats i staten fra september 2008 og den indgåede aftale mellem Transport- og Energiministeren og KL om energieffektivisering i kommunerne vigtige fundamenter for Elsparefondens indsats i det offentlige. Regeringens seneste initiativ til en skærpet energispareindsats i staten omfatter en række aktiviteter, herunder ændring af cirkulæret om energibesparelser i staten, styrkelse af den faglige rådgivning til statslige institutioner og ændring af rammerne for investeringer og vedligeholdelse. Sidstnævnte vil bl.a. bane vejen for, at der gennemføres energibesparelser med tilbagebetalingstid er op til år. Indførelse af energirigtige indkøb INDKØBSKAMPAGNE Elsparefonden iværksatte i 2006 en kampagne rettet mod de offentlige indkøbschefer. Projektet viste, at indkøberne i den offentlige sektor har for meget fokus på anskaffelsesprisen og for lidt på totalomkostningerne. Det er derfor Elsparefondens mål, at der i alle væsentlige fælles rammeaftaler på indkøbsområdet og i de gennemførte indkøb i det offentlige stilles krav til elforbruget, når der købes elforbrugende udstyr, og at disse krav bl.a. er baseret på Elsparefondens Indkøbsvejledning. Elsparefonden igangsatte medio 2007 en ny indkøbskampagne rettet mod de offentlige indkøbschefer og de decentrale indkøbere i kommunerne. Kampagnen indeholdt udvikling af en række indkøbsværktøjer (potentialeberegner, analyseværktøjer, TCO-beregnere og procesguide m.m.) til brug for indkøbschefer og de decentrale indkøbere med henblik på at gøre det lettere for dem at implementere energibesparende indkøb i deres organisation. De nye indkøbsværktøjer skal forankres i 2009, og der skal sættes fokus på, at indkøberne (såvel indkøbschefer som de decentrale indkøbere) skal lægge større vægt på udstyrets samlede levetidsomkostninger i de daglige indkøb og i forbindelse med udbud. I 2009 vil der desuden blive gennemført tilsvarende aktiviteter over for it-chefer og driftsfolk, der køber ind. Endelig vil der blive igangsat aktiviteter rettet mod leverandører af udstyr til det offentlige med henblik på, at de forstår og understøtter ovennævnte tiltag. Elsparefonden vil endvidere videreføre samarbejdet med SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs 38

39 2.0 Den offentlige sektor og storforbrugere Service A/S) bl.a. om kontakten til leverandørerne på det offentlige område og med at få Elsparefondens indkøbskrav indarbejdet i SKI s rammekontrakter. INDKØBSVEJLEDNING Elsparefonden udsender hvert år en indkøbsvejledning til alle offentlige indkøbere. Kravene i indkøbsvejledningen er fastsat ud fra blandt andet internationale energimærkeordninger, herunder EU s energimærkning, EU s Code of Conduct og Energy Star. Den enkelte indkøbsansvarlige kan være sikker på, at der er nok elapparater at vælge imellem, og at apparater, der opfylder kravene, er de mest energieffektive. I henhold til cirkulæret om energieffektivisering i staten fra 2005 er det et krav, at statens institutioner køber energieffektive produkter f.eks. ved at følge Elsparefondens Indkøbsvejledning. Tilsvarende har kommunerne forpligtet sig til at købe energieffektive produkter. Elsparefondens indkøbsvejledning bliver derfor mere og mere central i det offentliges indkøb. Vejledningen revideres og udsendes hvert år. Besparelser gennem bedre drift og udskiftning/renovering af de tekniske anlæg KURVEKNÆKKERAFTALER Elsparefonden udviklede primo 2007 en ny type forpligtende samarbejdsaftale, som tilbydes ministerier, styrelser, kommuner, regioner, institutioner og storforbrugere. Filosofi en bag den forpligtende samarbejdsaftale er, at de enkelte ministerier, styrelser, kommuner og institutioner kan se en idé i at være blandt dem, der gør noget for klimaet m.m., herunder at arbejde for, at elforbrugskurven skal knække. Denne såkaldte Kurveknækkeraftale indeholder bl.a., at ministeriet/kommunen/institutionen indgår en reduktionsforpligtelse, og at dette synliggøres på Elsparefondens hjemmeside. Der er ved udgangen af 2008 indgået ca. 90 Kurveknækkeraftaler med reduktionsforpligtelser på mere end 15 GWh/år. Ud over ca. 35 kommuner og et antal ministerier har også en række større erhvervsvirksomheder indgået aftale med Elsparefonden om at reducere deres elforbrug. Det er således meget tilfredsstillende, at der er så stor interesse for at samarbejde med Elsparefonden. I 2009 vil indgåelse af nye Kurveknækkeraftaler samt hjælp til dem, der har indgået aftale, have høj prioritet. Elsparefonden vil særligt følge op på regeringens initiativ til en skærpet energispareindsats i staten. Elsparefonden kan her understøtte og informere om krav og retningslinjer i det nye cirkulære, når det træder i kraft i Eksempelvis kan Elsparefonden skabe synlighed om indsatsen i de enkelte ministerier, statens energiforbrug og energieffektivitet via Elsparefondens hjemmeside. Endelig kan Elsparefonden bistå med vejledninger, informationsmaterialer, web-værktøjer m.m. med henblik på at hjælpe de statslige institutioner med at nå de udmeldte energibesparelsesmål. Elsparefondens Kunderådgivning vejleder om de standardløsninger og tilbud, som Elsparefonden har. Det drejer sig bl.a. om de oven for nævnte indkøbsværktøjer og de neden for nævnte løsninger og tilbud vedr. belysning, ventilation, serverrum, it-udstyr m.m. 39

40 BELYSNING OG VENTILATION Indsatsen for at reducere elforbruget til belysning er baseret på frivillige aftaler med belysningsbranchen. Opbygningen og i særdeleshed udbredelsen af indsatsen fortsættes i Behovsstyring af belysningen i form af dagslys- og bevægelsesmelderstyring er en oplagt måde at reducere elforbruget til belysning. I 2008 er arbejdet med udbudssiden intensiveret, hvor der i samarbejde med belysningsleverandører og installatører er afholdt miniseminarer for at øge viden og interesse for mere effektiv og behovsstyret belysning. Undersøgelser viser, at især lysstyring og indreguleringen af denne volder store problemer i praksis, hvilket medfører skuffede brugere og unødvendigt elforbrug. Derfor fortsættes arbejdet med at udbrede viden om mulighederne i god og effektiv behovsstyret belysning i Elsparefondens oversigtslister over energieffektive belysningssystemer med behovsstyring for fl ere typer lokaler med stort elbesparelsespotentiale udbygges i Oversigtslister er både relevante i forbindelse med nybyggeri, hvor belysningen indgår i energirammen (BR08), og ved almindelige renoveringer til bedre og mere energieffektiv belysning. I 2009 vil oversigtslisterne blive markedsført samtidig med, at øget anvendelse af demo-skoler og demo-kontorer som cases viser vejen på hjemmesiden og benyttes ved markedsføringen. Elsparefonden har udviklet et diagnoseværktøj, der kan beregne, om det kan betale sig at investere i ny energibesparende belysning. Brugeren kan få beregnet sin elregning de kommende 10 år og sammenligne den med nye energirigtige alternativer. Med diagnoseværktøjet kan man stille diagnosen for sin belysning, oversigtslisterne giver eksempler på god medicin, og demo-lokalerne viser eksempler på patienter, der har det godt efter at have taget noget af den anbefalede medicin. Markedsføringen af dette koncept vil blive intensiveret i Der vil i 2009 ske en fornyet markedsføring af Elsparefondens tilbud vedr. ventilation, som består af en ny og mere bred ordning med tilbud om Vent-tjek til max. standardpris og en elmåler til synliggørelse af drift og elforbrug til alle offentlige ventilationsanlæg. Fondens tilbud er fl eksibelt, således at Vent-tjek selvfølgelig kan erstattes med gennemførelse af det obligatoriske ventilationseftersyn, hvis anlægget er omfattet af dette, eller kunden måtte ønske det. Der er i 2008 indført en administrativ simpel ordning, hvor Vent-fi rmaer og Vent-sekretariat (TI) får et større incitament til at benytte fondens ordning. Og der er indgået aftaler med elmåler-/dataloggerleverandører om en billigere og mere smidig ordning for levering og installation af elmålere, der står for dataleverancen til Vent-hjemmesiden. Den nye, mere brede (alle lokaletyper), simplifi cerede Vent-tjek ordning er blevet markedsført bredt i 2008, hvor den som nævnt også er blevet tilpasset det nye obligatoriske Vent-eftersyn, således at fondens indsats kan målrettes med henblik på at få synliggjort og realiseret de ved eftersynene påviste potentielle elbesparelser fremover. SERVERRUM, IT-UDSTYR M.M. Projektering og drift af serverrum er et område, hvor energieffektivitet i stigende grad er kommet i fokus. Markedet er præget af producenter og udbydere, der i stigende grad markedsfører sig på elbesparende løsninger. Den største udfordring på dette område er at hjælpe de offentlige institutioner med at gøre elforbruget synligt og dermed give konkrete tal for udgifter og besparelsesmuligheder. 40

41 2.0 Den offentlige sektor og storforbrugere I 2009 introducerer Elsparefonden et energiindeks for elforbrug i serverrum. Denne model vil være helt central i Elsparefondens bestræbelser for at synliggøre elforbrug i serverrum, sætte mål for elbesparelser og at indgå frivillige aftaler. Tidligt i 2009 introducerer fonden en vejledning for energieffektiv drift af serverrum. Vejledningen skal udvide fondens information på området, der allerede tæller en vejledning for projektering af energieffektive serverrum. Vejledningen bliver udfærdiget gennem en proces, hvor vi involverer producenter og andre interessenter i markedet for at skabe størst mulig opbakning og fokus på vejledningen. Mange elbesparelser kunne realiseres, hvis alt eludstyr med energispareindstillinger blev indstillet rigtigt og derefter ikke blev ændret af brugerne. El-udstyret er blandt andet kopi-print, computere, skærme, andet it-udstyr, kaffeautomater og andre automater. For en del udstyr uden energispareindstillinger er det muligt at installere elspareudstyr, som sørger for automatisk slukning eller dvale (elspareskinner, software til computernetværk, tænd-sluk-ure m.v.). Der forventes gennemført en opfølgning af 2008 kampagnen i samarbejde med it-producenterne og it-branchen. Målet er bl.a., at el-udstyr leveres med information om, hvordan udstyret indstilles mest energirigtigt. Derudover er målet, at service-teknikerne for f.eks. kopi-print fortæller kunderne om indstillingerne og afl everer materiale hos kunderne. KONTORER, SKOLER, DAGINSTITUTIONER M.M. I 2008 påbegyndtes en større kampagne rettet mod landets skoler. Skolekampagnen retter sig mod fl ere målgrupper, nemlig politikere og ledelse i kommunerne, skolernes ledelse og bestyrelser samt personale og elever. Kampagnen løber frem til ultimo Elsparefonden planlægger endvidere at gennemføre kampagner rettet mod andre specifi kke slutbrugere som f.eks. kontorer, daginstitutioner m.m. Målgrupperne er relativt homogene med hensyn til institutionsopbygning og ydelser. Der er imidlertid stor forskel på forbrugsnøgletal (kwh/m2, kwh/person). Elsparefonden vil derudover generelt markedsføre de forskellige tilbud (f.eks. positivlister, selvtjeksystemer, pejlemærker og gode råd) over for de offentlige energiansvarlige, indkøbere og administrative beslutningstagere. Tværgående aktiviteter Erfaringer viser, at elbesparelser først gennemføres, når alle beslutningstagere i f.eks. en kommune bliver involveret og forpligtet. Elsparefonden vil derfor igen i 2009 sætte energieffektivisering og energirigtige indkøb højt på dagsordenen i den offentlige debat (nationalt og regionalt) og hos relevante parter (herunder KL, Finansministeriet, Danske Regioner m.fl.) bl.a. gennem PR og markedsføring. Elsparemærket er også vigtigt på det offentlige område, hvor det vil kunne lette de enkelte disponenters indkøb af elbesparende produkter. Elsparefonden vil derfor bl.a. arbejde for, at mærket bliver vist på de offentlige indkøbsportaler og i indkøbskataloger for et bredt udvalg af el-apparater. Et vigtigt grundlag for Elsparefondens information, positivlister, mærkning m.m. er de frivillige aftaler, der indgås med producenterne. I 2009 vil Elsparefonden styrke kontakten til de danske producenter, importører, udbydere m.v. bl.a. med henblik på at indgå yderligere frivillige aftaler, idet målet er, at der skal være frivillige aftaler 41

42 inden for en bred vifte af produkter. Det vil samtidig sikre det ønskede kendskab og den ønskede synergieffekt med Elsparemærket. Disse frivillige aftaler vil blive understøttet af faglige markedsføringskampagner fra Elsparefondens side. Elsparefonden har udgivet en helt ny Indretningsvejledning i 2007, som blev udsendt til arkitekter og rådgivende ingeniører inden for byggeri samt ledere (potentielle bygherrer) i det offentlige. Det er helt afgørende at tænke energieffektivitet ind så tidligt som muligt i planlægningsfasen, for når bygningerne står opført, er det meget bekosteligt at ændre på de forhold, som har stor indfl ydelse på energieffektiviteten. Indretningsvejledningen forventes ajourført igen i 2009 og suppleret med gode råd om, hvordan man i løbet af hele byggefasen bør sikre, at bygningens el- og energiforbrug optimeres. om elforbrug og besparelsesmuligheder, oprette en ny markedsplads for serviceydelser (jf. kapitel 3) og understøtte Kunderådgivningens arbejde med at indgå Kurveknækkeraftaler m.m. Endvidere vil den generelle information og vejledning, der fi ndes på hjemmesiden, blive udbygget. Kunderådgivningen Elsparefonden etablerede i 2006 den nye Kunderådgivning med henblik på at styrke kontakten til de offentlige institutioner. Kunderådgivningen spiller også i 2009 en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af de nævnte Kurveknækkeraftaler, markeds- og kampagneaktiviteter samt i realiseringen af energibesparelserne. Kunderådgivningens aktiviteter består dels af en opsøgende indsats og dels af driften af Kundecenteret. fokus på regionerne, herunder sygehusenes elforbrug. Når Kurveknækkeraftalerne er indgået, skal de følges op af Kunderådgivningen bl.a. med coaching og bistand i forbindelse med gennemførelsen af de aftalte aktiviteter. Kunderådgivningen driver desuden Kundecenteret, der betjener Elsparefondens 70-nummer, og som er hovedlinie og omstillingsbord for Elsparefonden og de øvrige sekretariater. Kundecenteret svarer på spørgsmål og vejleder om Elsparefondens tilbud samt om anvendelsen af Elsparefondens selvhjælpssystemer. Elsparefonden re-designede fondens hjemmeside i 2008, og der fi ndes nu et særligt område for det offentlige og storforbrugere. Elsparefonden vil også i 2009 udbygge hjemmesiden med det formål at understøtte arbejdet med at få gennemført elbesparelser i det offentlige og hos storforbrugerne. Dette opnås bl.a. ved at skabe åbenhed Kunderådgivningen har i 2008 koncentreret sin indsats om at få indgået de nye Kurveknækkeraftaler. Kunderådgivningen vil bl.a. i 2009 fortsætte denne indsats og herunder som nævnt ovenfor bl.a. følge op på regeringens seneste initiativ vedr. en skærpet energispareindsats i staten. Derudover vil Kunderådgivningen sætte 42

43 2.0 Den offentlige sektor og storforbrugere Aktiviteter sammenfatning Blandt de aktiviteter, herunder markeds- og kampagneaktiviteter, som Elsparefonden vil gennemføre i 2009, kan nævnes: Fortsættelse af indkøbskampagne rettet mod de offentlige indkøbere, suppleret med en række aktiviteter rettet dels mod de decentrale indkøbere, it-chefer, driftsfolk og leverandører. Revision og udsendelse af indkøbsvejledning til alle offentlige indkøbsansvarlige. Indgåelse af nye Kurveknækkeraftaler samt hjælp til dem, der har indgået aftale. Særlig indsats over for staten som opfølgning på regeringens nye initiativ samt over for regionerne. Markedsføring af tilbud vedr. belysning og ventilationstjek m.v., herunder i særdeleshed som opfølgning på indgåede kurveknækkeraftaler. PR og markedsføring med henblik på at få energieffektivisering og energirigtige indkøb højt på dagsordenen i den offentlige debat. Løbende udbygning af med henblik på, at Elsparefonden kan målrette kommunikationen til det offentlige. Brug af Elsparemærket på produkter samt mærkning på offentlige indkøbsportaler og i de offentlige indkøbskataloger. Styrkelse af kontakten til de danske producenter, importører, udbydere m.v., bl.a. med henblik på at indgå yderligere frivillige aftaler, idet målet er, at der skal være frivillige aftaler inden for en bred vifte af produkter. Udover de ovenfor beskrevne aktiviteter har Elsparefonden en række løbende aktiviteter, herunder bl.a. deltagelse i udstillinger og konferencer, drift af datasekretariater og kundedatabaser, styring af lager & distribution, udgivelse af nyhedsbreve m.m. Udbredelse af nøgletal vedr. serverrum og markedsføring af energieffektive løsninger. Kampagner rettet mod specifikke slutbrugere som gymnasier, større skoler, kontorer, daginstitutioner m.m. 43

44 30. Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter Nyt lys Elsparefonden har udpeget Kvantesprings -teknologierne som ét af fem særlige indsatsområder. Et eksempel er lysdioder, der har et stort potentiale i forbindelse med energieffektiviseringer. Allerede nu giver lysdioder 4 5 gange mere lys pr. Watt end glødepærer. 44

45 3.0 Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter Indledning Som et vigtigt supplement til de generelle aktiviteter beskrevet i kapitel 1 og 2 har fonden udpeget fem særlige indsatsområder. Det er områder og udviklingsprojekter, der byder på store potentialer, og som kan udvikle sig til vigtige initiativer i forhold til de ovennævnte målgrupper i de kommende år. Samtidig er der områder, hvor effekten er væsentlig mere usikker. Kort sagt drejer det sig om udviklingsprojekter med store potentialer, men også med betydelige risici. Disse projekter konkretiseres og behandles derfor særskilt i Elsparefondens bestyrelse og igangsættes løbende i Nedenfor beskrives de overordnede rammer og baggrunde for aktiviteterne. De fem områder karakteriseres ved, at fonden har mulighed for at påvirke markedsudviklingen ved at bane vej for helt nye elbesparelser eller det modsatte, nemlig at begrænse og advare mod nye og elforbrugsmæssigt ineffektive produkter, der er ved at komme ind på markedet. Det drejer sig om følgende områder: Kvantesprings -teknologierne Forandringsmarkederne Nybyggeri Energispareudstyr og behovsstyring Nye forretningskoncepter for energibesparelser Kvantesprings -teknologierne Indenfor f.eks. belysning, it og pumper ser vi i dag teknologier, der kan sikre meget høje energieffektiviseringer. A-pærer og lysdioder giver 4 5 gange mere lys pr. Watt end glødepærer, og for it- og mobilt udstyr ses endnu større effektiviseringsforbedringer. Disse teknologiske kvantespring skaber selvsagt nogle helt nye muligheder for at reducere det samlede elforbrug markant. Med de store potentialer for elbesparelser og faldende priser på nyt udstyr kan en fremskyndet udskiftning af eksisterende udstyr blive en realistisk mulighed, om end denne slags markedsudviklinger er yderst vanskelige at forudsige. Elsparefonden vil i særlig grad fokusere på disse nye teknologier og områder. Via kampagner, udviklingsprojekter m.v. skal fonden understøtte og fremskynde den igangværende markedsudvikling og sikre, at de nye teknologiske muligheder bliver kendt hos forbrugerne. En koordineret indsats over nogle år, i tæt samspil med centrale aktører, kan køre de pågældende produkter i stilling, hvor test, demonstrationsprojekter m.v. sikrer kvalitet og vidensformidling. I relation til belysning arbejder fonden på et samlet koncept, der skal fremme en omlægning, hvor A-pærer og lysdioder i de kommende år skal blive de toneangivende, og hvor glødepærer formentlig udfases på EU-plan, og hvor halogenpærer skal henvises til et nichemarked. Lysdioder har et meget stort elbesparelsespotentiale på sigt, men er ikke fuldt konkurrencedygtige i det brede marked. Allerede i dag er der dog etableret nogle nichemarkeder, hvor krav om lange levetider eller særlige lysbehov er afgørende. Der ligger desuden et meget stort potentiale for elbesparelser i driften af de tusindvis af servere, 45

46 der dagligt betjener bl.a. de offentligt ansatte. Imidlertid er dette potentiale langt fra belyst tilstrækkeligt, og de ansvarlige for de enkelte enheder har sjældent mulighed for at blive opmærksomme på den meget markante udgift, elforbruget udgør. Typisk forefi ndes der ikke målinger på disse faciliteter, der blot kan give et fi ngerpeg om, hvor stor en andel af en bygnings drift, der hengår til drift af serverrum. Denne mangel er en væsentlig barriere for de offentlige ledere i forhold til at kunne identifi cere unødvendige energiudgifter og til at opstille krav om energieffektivitet i serverdriften. I serverrum indgår en mængde forskelligt udstyr udover servere, der medvirker til at levere serverydelser. Man er således afhængig af UPS-anlæg, en lang række af forskelligt periferiudstyr, og ikke mindst køleanlæg, der anslås at udgøre omkring 30 % af forbruget. Når man vurderer energieffektivitet i et serverrum, er det således langt fra tilstrækkeligt at vurdere den enkelte servers effektivitet det er det samlede energiforbrug, der bør sammenholdes med de ydelser, serverne leverer. I dag fi ndes der ikke en metode til at måle energieffektiviteten for det samlede serverrum. Det er Elsparefondens vision at udvikle et sådant gennem samarbejde med branchen. Målet er at opnå en internationalt anerkendt metode et energiindeks for serverrum, og enkle værktøjer, der gør det muligt at anvende på tværs af alle platforme. Forandringsmarkederne De største ændringer i elforbrug og udstyr fi ndes inden for tv/underholdning, it og forbrugerelektronik. Nye produkter og behov lanceres, og en række apparater bliver kun markedsført i et år eller mindre, før de bliver erstattet at nye modeller. Nogle producenter udnytter de nye teknologiske muligheder og inddrager erfaringer fra mobilbranchen med at sikre et lavt elforbrug og behovsstyring. Andre producenter har så travlt med at komme på markedet, at elforbrug øjensynligt ikke er i fokus i designfasen. Nye produkter, som DAB-radioer og set-top-bokse, har således teknologisk set været et stort skridt tilbage, hvad angår energieffektivitet og standby-forbrug. På europæisk plan er der i disse år meget fokus på at fjerne de mindst energieffektive produkter fra markedet gennem implementering af energieffektivitetskrav inden for rammerne af Eco-design direktivet. I et turbulent marked, hvor forbrugerne har svært ved at skabe sig overblik over produkterne, hvad angår kvalitet, funktionalitet, elforbrug m.v., er der et særligt behov for en informationsindsats fra en ikke-kommerciel operatør. Elsparefondens rolle kan her være at sikre forbrugerne en basal viden om de nye produkter og om vigtige kvalitetsaspekter samt påvirke selve udbuddet med advarsler imod ringe produkter og anbefaling af de produkter, der lever op til forbrugerrelevante krav. Forbrugerelektronik og it lever i en lavspændingsverden, hvor antallet af strømforsyninger og opladere vokser eksplosivt. Prisforskellene på strømforsyninger er meget begrænsede (nogle få kroner), mens tabet varierer mellem 20 % og 50 %. Elsparefonden iværksatte i 2007 en kampagne omkring effektive strømforsyninger. I 2009 fortsætter arbejdet med at gøre markedet klar med henblik på, at der kan gennemføres egentlige kampagneaktiviteter. Udover fokus på energieffektivitet skal frivillige aftaler bane vej for standardiserede strømforsyninger, der kan bruges på 46

47 3.0 Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter tværs, uanset producent. Mobilbranchens initiativ herom kan være et vigtigt skridt i denne retning. Et andet tiltag er installation af lavspændingsnet i boliger og på arbejdspladser, der kan minimere behovet for strømforsyninger. I 2008 er der iværksat de første studier af udviklingstendenser inden for disse forandringsmarkeder. Dette marked skal yderligere identifi ceres, og udviklingstendenserne beskrives i de kommende år. Nybyggeri De nye bygningskrav inddrager for første gang elforbrug i den samlede energiramme. Det betyder, at el i forbindelse med faste installationer tæller med, og hvor elforbruget vægtes med en faktor 2,5. De skærpede energikrav vil give store varme- og elbesparelser. Umiddelbart betyder kravene, at nye boliger og kontorer bliver nødt til at vælge de energieffektive opvarmnings- og ventilationsanlæg, cirkulationspumper osv. Samtidig betyder de nye krav, at der kommer øget fokus på behovsstyring af varme, ventilation og belysning. Nybyggeriet bidrager årligt til ca. 1 % af den samlede bygningsbestand. På trods af den begrænsede andel af den samlede bygningsbestand har nybyggeri og de krav, der knytter sig hertil, store muligheder for at præge det eksisterende byggeri. Når arkitekter, entreprenører og håndværkere har accepteret og vænnet sig til de nye byggemetoder og materialer, vil denne byggeskik også smitte af på det eksisterende byggeri. Det afgørende er, at de nye løsninger bliver en succes og ikke opfattes som urimelige, men netop som fornuftige retningslinier, der sikrer gode bygninger med et sundt indeklima og et lavt energiforbrug. God information om energieffektive løsninger og eksempelsamlinger kan bidrage til at øge viden om, at det hverken behøver at være vanskeligt eller dyrt at gå væsentligt længere end de aktuelle lovkrav. Samtidig er det vigtigt, at byggeriets parter bliver opmærksomme på, at fremtidens boliger bruger lige så meget energi til selve bygningen som til det el-udstyr, brugerne placerer i bygningen. Dette betyder, at bygningen ikke kan betragtes isoleret, men at en fremtidssikret energimærkning bør forholde sig til samspillet mellem bygning, apparater/udstyr og brugere. Elsparefonden vil understøtte denne udvikling med viden, demonstrationsprojekter og anbefalinger, ikke mindst i relation til el-udstyr, behovsstyring og de teknologiske muligheder på lidt længere sigt. Fondens engagement i BOLIG+ er et eksempel på et projekt, hvor det i dag er muligt at bygge et energineutralt hus, der rummer en række kvaliteter, hvad angår design, fl eksibilitet og indeklima. Energispareudstyr og behovsstyring Det har hidtil været fondens budskab, at når forbrugeren køber el-apparater, så bestemmer forbrugeren samtidig den fremtidige elregning. Men det er lige så vigtigt, at forbrugerne anvender apparater og andet udstyr med fornuft, uanset om det er gammelt eller nyt. Den elektriske belysning behøver f.eks. kun at være tændt, når det naturlige dagslys er utilstrækkeligt og kun når der er mennesker tilstede. Tilsvarende gælder for en række andre tjenester, såsom varme- og indeklima, samt for kontor- og 47

48 it-udstyr m.m. Det centrale er, at det er vort behov, der skal være styrende, og behovet varierer som bekendt over døgnet, ugen og året. Effektiv styring af varme, indeklima og belysning kan give meget store energibesparelser bl.a. ved at slukke for standby-forbrug i eksisterende udstyr. Samtidig kan dette bane vej for andre funktioner såsom overvågning af hjemmet og bygningsautomatik. Elsparefonden har i 2008 lanceret hjemmesiden Min Bolig Det Intelligente Hjem, der dels skal hjælpe forbrugerne med at analysere deres elforbrug, dels bane vej for et marked for energispareudstyr, der kan sikre behovsstyring og begrænse elspild. Samtidig kan dette koncept understøtte arbejdet med fl eksibelt elforbrug, hvor forbruget fl yttes til tidspunkter, hvor elektriciteten er billig og mindre miljøbelastende. Elsparefondens initiativ er et af de første konkrete eksempler på grøn it, hvor it bruges til at minimere energispild i andre sektorer. På trods af at vi som mennesker lægger stor vægt på vore boliger og afsætter betydelige beløb hertil, er netop boligerne det område, hvor standardisering og en digital beskrivelse er mindst udviklet. I de seneste 25 år er der talt meget om det intelligente hus, der styrede de forskellige systemer i vore bygninger og boliger efter det aktuelle behov og klima. Systemerne skal nu også bane vej for en række andre forbrugerrelevante tilbud overvågning og styring, underholdning m.v. Tekniske hjælpemidler, der hjælper den uopmærksomme og inspirerer den omhyggelige bruger. For at fremme etableringen af et reelt marked for udstyr til måling og styring af energiudstyr i bygninger og boliger har Elsparefonden taget initiativ til et åbent grønt it-koncept omkring digital beskrivelse af boligerne. Formålet er at muliggøre energianalyser, fjernafl æsning, rådgivning og styring uden at der nødvendigvis skal være en konsulent på besøg. Grundidéen er, at kunden selv kan analysere sit energiforbrug og dernæst overlade den digitale beskrivelse til en ekspert, hvis dette måtte være nødvendigt. Samtidig kan standardiserede plantegninger, fotos, apparatbeskrivelser m.v. benyttes i en række andre sammenhænge overvågning, hussalg, forsikring osv. Konceptet med en standardiseret beskrivelse af bygning, energiudstyr, forbrugsvaner og energiog indeklimamålinger kan samtidig bane vej for et helt nyt koncept for energimærkning af boliger, hvor husejerne kan levere en række grundinformationer, og eksperter primært bruges, der hvor deres ekspertise er påkrævet, f.eks. for huse med særligt stort energiforbrug, ringe indeklima el. lign. I den mest avancerede form rummer Min Bolig konceptet endvidere en fælles standard for trådløs kommunikation inde i boligen. Grundidéen er, at brugerne skal kunne kombinere forskellige tredjepartsprodukter og trinvis kunne udvide systemet i takt med, at behovet og udbuddet af produkter vokser. Nye forretningskoncepter for energibesparelser Den offentlige sektor kan spare ca. 2 mia. kr. alene på elregningen (jf. kapitel 2), uden forringelser i komfort og arbejdsklima. Det handler om 48

49 3.0 Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter bedre styring af belysnings-, ventilations- og itsystemer og om investeringer, der er tilbagebetalt i løbet af få år. Som noget nyt vil Elsparefonden forsøge at etablere et marked for serviceydelser til det offentlige med bl.a. rådgivningsydelser. Markedet for sådanne serviceydelser kan være uoverskueligt for en offentlig institution, som ikke har fagligt kendskab til, hvor man kan få hjælp til at identifi cere og gennemføre energibesparelser. Elsparefonden planlægger derfor at etablere en markedsplads på hjemmesiden eller i samarbejde med andre nøgleaktører på området, hvor man kan se hvilke rådgivere og andre serviceydere, der er specialiserede inden for de forskellige faglige områder. Markedspladsen skal være åben for såvel private rådgivere og leverandører som elselskabernes energirådgivere, men det vil være et krav, at man f.eks. offentliggør referencer, beskrivelse af kompetencer m.m., så det er muligt at vælge den rette serviceyder til en given opgave. Med en decideret markedsplads, med dertil hørende kriterier, kan fonden, i lighed med hvad der kendes fra de energieffektive produkter (hvidevarepriser.dk m.fl.), spille en meget aktiv rolle i markedsudviklingen og profi lere fi rmaer og tilbud, der er særlig attraktive for kunderne. Et vigtigt led i konceptet er en fortløbende tilfredshedsvurdering, publiceret på fondens hjemmeside. Markedspladsen skal sikre den offentlige sektor det bedst mulige grundlag for valg af bistand ifm. rådgivningsopgaver og realisering af energisparetiltag med det overordnede mål, at en stigende andel af energisparepotentialet bliver realiseret, og Fremme en markedsudvikling med særlig fokus på nye tilbuds- og aftaleformer og skærpet konkurrence på kvalitet, service og pris. Fondens aktiviteter omkring åben standard for synliggørelse af energiforbrug, energimærker og fjernstyring udgør her en vigtig forudsætning for nye forretningskoncepter, hvor tilbudsgivere umiddelbart kan identifi cere sparemuligheder og etablere fjernovervågning og -styring uden større omkostninger. 49

50 40. International tilgang Indkøb Elsparefonden udsender hvert år en indkøbsvejledning til alle offentlige indkøbere. Kravene i indkøbsvejledningen er fastsat ud fra blandt andet internationale energimærkeordninger, herunder EU s energimærkning, EU s Code of Conduct og Energy Star. 50

51 4.0 International tilgang Da elapparater og udstyr ofte forhandles på det internationale marked er det af større og større betydning, at Elsparefonden er kendt og anerkendt såvel europæisk som internationalt. Kun ved at være kendt og respekteret kan Elsparefonden påvirke omverden. Fonden har som følge heraf en international ambition om at være i front på udvalgte områder. Dette for at sikre stor gennemslagskraft i fondens aktiviteter og bane vej for arbejdsdeling med relevante aktører i og uden for Danmark. Rammerne for Elsparefondens arbejde fastlægges desuden af den internationale udvikling herunder specielt EU-initiativer. Elsparefonden har derfor stort fokus på at drage nytte af internationale ordninger om energieffektivitet og at medvirke til at præge den internationale indsats til reduktion af elforbruget. Men Elsparefonden er ikke alene bruger af internationale ordninger. Elsparefonden lægger også stor vægt på at være med til at udvikle internationale retningslinier for energieffektivitet og via sit eksempel at bidrage til at skabe en mere effektiv og innovativ besparelsesindsats på internationalt niveau. På europæisk plan er der i disse år meget fokus på at fjerne de mindst energieffektive produkter fra markedet gennem implementering af energieffektivitetskrav inden for rammerne af Eco-design direktivet. For at skabe et dynamisk marked for energieffektive produkter er det nødvendigt både at fjerne de dårligste produkter fra markedet og fremme de bedste. Elsparefondens indsats, der især har fokus på at fremme de mest energieffektive produkter jf. tidligere, udgør således et særdeles væsentligt supplement til kommende eco-design-krav. Elsparefonden anvender eksempelvis anerkendte internationale benchmarks i indsatsen for at fremme energieffektive produkter. Elsparefonden anvender f.eks. energieffektivitets-kriterier fra EU s Code of Conduct og Energy Star samt fra EU s Quality Charter for CFLs. 51

52 Elsparefonden Amagerfælledvej København S Tlf.: Fax: [email protected] Elsparefonden Elsparefonden er en uafhængig fond med egen bestyrelse under Klima- og Energiminsteriet. Elsparefonden blev etableret i 1997 og har som opgave at sikre elbesparelser i husholdningerne og den offentlige sektor. Elsparefonden finansieres af provenuet fra det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kwh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Provenuet udgør i alt cirka 90 mio. kr. om året.