SKABT AF IS, VIND OG VAND

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SKABT AF IS, VIND OG VAND Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Skabt af is, vind og vand. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Niels Kjeldsen og Ove Pedersen Skabt af is, vind og vand GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

3 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

4 Indhold På tur langs isranden Vi følger med Mikkel og hans far på cykeltur i de jyske istidslandskaber, hvor Mikkel drømmer sig tilbage til et liv ved isranden under sidste istid. 6 Fortidens trafikrute På rejser mod nord eller syd har mennesket fra gammel tid valgt at følge en bestemt rute ned gennem det centrale Jylland. Kan det passe, at den rute har noget at gøre med den sidste istids ismasser? Skabt under isen For mere end år siden kom isen glidende ind over Danmark med enorm kraft. Landskabet kunne ikke modstå trykket, og isen lavede om på landskabet. Isens spor kan vi genfinde i landskabet i dag. Formet af vind og vand Efter sidste istid blev landskabet efterladt nøgent. Nu havde vindens og vandets kræfter frit spil. Det er ikke gået sporløst hen over landskabet og det er kræfter, der virker den dag i dag. Danske råstoffer Danmark er fattig på råstoffer. Vi har hverken guld, jernmalm eller kul. Men nogle råstoffer har vi dog og der er måske flere, end du regner med! Menneske og natur Ofte må naturen vige for menneskets handlinger. Men hvor meget natur er vi parat til at miste for at sætte vores ønsker igennem? Stikord Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer

5

6 Dette billede er ikke taget i Danmark, men sådan så der næsten ud i Danmark for godt år siden. Dengang var landet senest dækket af is. På billedet får du en fornemmelse af, hvor stor gletsjeren er: I havet foran isen ses et stort krydstogtskib! De fleste danske landskaber bærer tydeligt præg af de enorme ismasser, der i flere omgange har dækket landet. I dag er det svært at forestille sig, hvor tyk isen var, og hvor store mængder vand der smeltede fra den. Men det er nemt at se de spor, istiden har sat i landskabet. Mange steder ligger sporene lige uden for døren: Bakker og dale, småsøer og åløb. De er alle dannet af isen eller af smeltevandet. Isen har formet de store linjer i landskabet, men vind og vejr har også spillet vigtige roller i dannelsen af Danmark. Denne proces er hele tiden i gang. Det danske landskab er under stadig forandring.

7 På tur langs isranden Mikkel havde længe ligget i læ bag sin far. Der havde blæst en strid vind, siden de vågnede i teltet i morges. Der var faldet regn om natten, og Mikkels ben var godt ømme af den første dagstur på cykel. Cykelturen var startet hjemme i Holstebro dagen før. Vejret havde været godt, og vinden hjalp dem på vej. Cyklerne var godt læssede med telt, soveposer, kogegrej og anden oppakning. Men det havde nu ikke gjort så meget, for vejen viste sig at være nogenlunde flad på næsten hele turen. De havde først fulgt landevejen mod Viborg, inden de drejede fra i Haderup og kørte ned over Kongenshus Mindepark på Alheden. Der var noget øde på turen og lidt langt mellem købmænd og iskiosker. Men det betød mindre, når både solen og vinden var i ryggen. Det var som om, himlen fyldte mere herude; som om den nåede helt ned til jorden. Mikkel kunne se langt ud over heden og markerne, der var adskilt af grantræer. Der var næsten heller ingen bakker på turen, kun små lavninger, hvor en å eller en lille bæk havde gnavet sig ned. 6

8 Gård på Karup Hede. Gården er bygget i midten af 1800-tallet. En hedebonde på vej til marked. Der ages med stude, og et barn ammes. Maleri fra 1864 malet af Otto Bache ( ). Hedebonden Aftenen før var de nået til en lille teltplads ved byen Frederiks. Lejrpladsen hørte til en stor gård. Familien Würtz, der boede på gården, var interesserede i cykelturen og spurgte til deres udstyr, hvor de kom fra, og hvor de skulle hen. Würtz havde boet på gården i mange generationer og havde sjældent været langt hjemmefra. De fortalte om en tip-tip-et-eller-andet-oldefar, der var kommet dertil fra Tyskland og sammen med mange andre havde opdyrket heden. Jorden var meget sandet, men den var velegnet til kartofler. Selv om de selvfølgelig også dyrkede andre ting, havde der faktisk været kartofler på deres jord i over 200 år. Næste dag nåede Mikkel og hans far hurtigt Thorning, hvor de drejede mod syd. Nu fik de desværre vinden skråt ind forfra. Siksak For at undgå trafikken valgte Mikkel og hans far mindre afstikkere fra hovedvejen. Turen blev længere på den måde, men hyggeligere. Har du set alle de væltede træer der?, og Hør lærken den hænger lige over os. Far pegede i øst og i vest, op og ned. Har du tænkt på, at hver gang vi cykler vest for den store vej, så er der en masse skov. Hvis der ikke er skov, gror der kartofler. Og så er der fladt. Det har noget at gøre med istiden. Nå, det havde Mikkel nu ikke lige tænkt over. Han havde problemer med at finde et passende gear. Når vi kører øst for vejen... fortsatte faren, så er der hverken kartofler eller skov. Og man kan heller ikke se så langt, fordi der er flere bakker. Mikkel er du klar over, at vi cykler lige der, hvor isen stoppede under sidste istid? Det er da utroligt, at en mand i hans alder kan bemærke så meget, tænkte Mikkel. Mikkel kiggede bare ned i asfalten foran sig. Han var meget træt og lagde ikke mærke til, at solen var ved at bryde igennem skyerne, og vinden langsomt tog af. Han stoppede bare pr. automatik, da cyklen foran ham standsede. Her er det Mikkel. Vi behøver ikke cykle længere i dag. Far rullede liggeunderlagene ud, og de smed sig ved siden af hinanden. Far lå med cykelkortet i hånden og sagde: Kan du se, der står Bølling Sø på kortet, og vi er lige dér! Det hedder Rishøj, og vi er faktisk 106 meter over havet. Så tror pokker, jeg er træt, sagde Mikkel. 7

9 Rast på Rishøj Solen stod klart i horisonten mod vest. Det var ved at være sent på dagen. Far lavede varm kakao på gasblusset, og de fik noget andet tøj på. De lå og så på solnedgangen, men havde ikke ligget længe, før far igen begyndte at pege og snakke. Ned over træerne og ud mod solen lå landskabet fladt og langstrakt. En å skar sig igennem, og hist og her lå en landejendom. Rækker af grantræer lavede streger i landskabet, og længst ude løftede jorden sig op i et stort og tydeligt bakkedrag. Øverst oppe drejede tre vindmøller rundt. Roligt og næsten i takt. De stod som tre kæmper i horisonten. Mikkel var træt, sulten og kold. Hænder og knæ var revet til blods. Men hans far ville ikke tage sig af det. Naturen viser ingen nåde. Det måtte Mikkel lære. De var klædt i skind, og de havde kun nogle træspyd med, som de havde lavet i skoven længere mod syd. Det var en tid, hvor kun de stærkeste blev gamle. Kampen for at overleve og skaffe føde til stammen var en konstant udfordring. Naturen var barsk. Vinden blæste koldt ned fra iskappen og ud over det åbne landskab. Kappen havde i tusindvis af år bevæget sig ned over landet. Fra nord og øst. Men klimaet var lang- Der var engang Far pegede på kortet og viste alt, hvad de kunne se. Prøv nu at vende dig og se den anden vej, væk fra solen. Skoven tager noget af udsynet, men man kan godt fornemme, at det er en anden verden. Der er egetræer i skoven, og derude gennem lysningen aner man, at bakkerne går op og ned. Han havde også fundet et kompas frem: Prøv at se mod sydvest. Kan du se lavningen der? På det sted lå engang Bølling Sø. Kan du se, hvordan den fortsætter ud i en dal, der ligesom bliver dybere og dybere? På kortet kunne de se, at det måtte være Funder Ådal med tydelige skrænter på begge sider. Hvis du tænker dig godt år tilbage, kan du prøve at forestille dig, hvordan vandet væltede ud af dybet. Der var ligesom et stort, sort hul i iskappen, som lå op i mange hundrede meters højde over denne åbning eller port. Isen lå som en enorm kappe oven for ådalens skrænter og videre bag ud i landskabet. Far talte og talte, mens Mikkel småfrysende gled over i søvnen og drømmen om dengang... Mikkels drøm Mikkel var i drømmen med sin far på jagt langs isranden. Det havde de været lige siden, de fik færten af rensdyr for nogle dage siden. 8

10 somt blevet varmere, og nu var isens fremrykning standset. Nogenlunde langs den linje, hvor Mikkel og hans far havde cyklet. Isen stod og soppede langs linjen. Den rykkede med årene frem og tilbage. Jord, sand og sten var gnavet op og skubbet foran isen. Nu lå materialet i bræmmer langs iskanten. Isen smeltede fra kanten og smeltevand flød ud over landskabet mod vest. Iskappen smeltede også i bunden. Smeltevandet fandt vej ud under isen til store floder, der skød ud af gletsjerporte langs isranden. På sin vej mod vest og ud til havet gravede vandet sig ned i landskabet. Efterhånden blev det varmere, og isen trak sig tilbage. De første dyr og mennesker rykkede ind. Der var ikke meget at leve af, og koldt var det... Nu så de flokken af rensdyr. De spiste af de småbuske, som stak op i landskabet. Med lidt held var der udsigt til bytte. Endelig! Endelig ville de kunne vende hjemad, mod syd, til bopladsen. Tanken om mad fik tænderne til at løbe i vand. Og maven begyndte at knurre... Der er mad! råbte far. Mikkel kom langsomt til sig selv. Og nu kunne han fornemme duften af kødsaucen fra gryden på gasblusset. Uhm... Geo-aktivitet Lær at anvende højdekurver. Brug aktivitetsark 1. Tænk år tilbage. Brug aktivitetsark 2. Hvad hedder de jyske åer? Brug aktivitetsark 3. 9

11 Fortidens trafikrute Isen er i flere omgange kommet væltende ned over Danmark fra nord og har ændret alt på sin vej. Men det er ikke gået hurtigt. Det har været en langsomt fremadskridende proces, der kun har ændret hastighed og kraft pga. temperaturudsving. Hvis du har besøgt et bølgebad eller stået i Vesterhavets brænding, ved du, hvor meget vand er i stand til at flytte. Forestil dig, at det i stedet er is i meget, meget større mængder. Så har du et indtryk af de kræfter, der er bundet i en gletsjer. I dag, længe efter sidste istid, indretter vi stadig vores verden efter de vilkår, som istiderne har givet os. Mikkel og hans far cyklede langs en højderyg, der tydeligt markerer en vigtig forskel på to hovedtyper af dansk landskab. Men hvorfor er der dette skarpe skel? Hvorfor ligger det lige der, og hvilke kræfter har formet det? Ikke hele Danmark blev dækket af is under sidste istid. Store dele af Vestjylland var isfrit, men smeltevand fra iskappen skyllede ud over området. Geo-aktivitet Hvor meget trykker isen? Brug aktivitetsark 4. Isgrænsen Højderyggen er skabt i forbindelse med den sidste istid for omkring år siden. Landskabet mod øst er skabt under denne sidste istid. Landskabet mod vest er derimod meget ældre. Det er skabt mere end år tidligere under den næstsidste istid. Smeltevand fra den sidste istid har blot sat sine spor, fordi smeltevand fra dennes iskappe er skyllet ud over Vestjylland. Når man bevæger sig rundt i Danmark i dag, kan det være svært at forestille sig landskabet i bar figur uden bebyggelse, veje og vegetation. Men for år siden var det bart. Klimaet havde været meget koldt i tusinder af år. Iskappen fra det endnu koldere nord havde bredt sig ned over Danmark og var gået i stå. Isranden lå nogenlunde i en linje lidt syd for Limfjorden til Skelhøje i det centrale Jylland og derfra stik syd. Altså langs med højderyggen. De, der arbejder med istider, kalder derfor også højderyggen for hovedstilstandslinjen eller hovedopholdslinjen. En istid ophører, når klimaet langsomt ændrer sig til det varmere. Iskappen var enorm under sidste istid, op til to km i tykkelse. Fra kanten og fra overfladen begyndte en kolossal afsmeltning i takt med stigende temperaturer. Hovedstilstandslinjen ligger relativt højt i landskabet, fordi isen under sin fremrykning har virket som en bulldozer. Mikkel og hans far er ikke de første, der har fulgt den som rejserute. Den har været brugt af andre 10

12 På kortet er cykelruten for Mikkel og hans far indtegnet med gult. Kortet er et landskabskort, der fortæller om områdets landskabstyper. langt tilbage i historien. Oksevejen, Hærvejen, Den jyske Højderyg og Vandskellet er andre navne for strækningen, og faktisk fortsætter denne landskabsgrænse et stykke ned i Tyskland. En høj beliggenhed sikrer et tørt og farbart underlag, fordi vandet løber væk. På et kortblad kan du tydeligt se, at de jyske åer løber væk fra højderyggen. Enten mod øst eller mod vest. Primærrute 13 er i dag navnet på hovedvejen langs vandskellet. Kært barn har altså mange navne! Geo-aktivitet Polarklima. Brug aktivitetsark 5. Hvornår kan man avle bananer i Danmark? Det danske vejr er lunefuldt. Det skifter hurtigt, både fra dag til dag og hen over året. Det kan endda også skifte flere gange i løbet af den samme dag. Vejret vil hele tiden variere meget. I hvert fald i Danmark. Klimaet er derimod et udtryk for et steds gennemsnitlige vejrforhold over 30 år. Når klimaet skal bestemmes, måler man de samme ting som ved vejrmålinger: temperatur, nedbør, fordampning, vind m.m. Men altså som et gennemsnit over meget længere tid. Og det danske klima forandrer sig ikke med store, pludselige udsving ligesom vejret. Men måske forandrer det sig i længden. Vi ved, fra forskellige fund, at der engang har været meget varmere i vores del af verden. Vi ved også, at der under istiderne var meget koldere. De fleste forskere er enige om, at vi hele tiden er på vej mod det ene eller det andet. I øjeblikket tyder meget på, at klimaet ændrer sig mod det varmere: mange milde vintre, varmere somre og ændrede havstrømme. Så måske kan vi en dag avle bananer i Danmark! 11

13 Smeltevand fosser ud af gletsjerporten på en gletsjer i Alaska, USA. Nogenlunde sådan så der også ud ved isranden i Danmark under sidste istid. Smeltevandet fossede ud over Vestjylland. 12

14 Smeltevandet Efterhånden som temperaturen steg for mere end år siden, smeltede gletsjeren og vandet fossede væk fra kappen og mod vest. Overfladevand på isen er løbet sammen i sprækker. Her har det fundet hulrum og kanaler og er væltet ud af store porte i isranden (se foto side 12). Fra isranden er smeltevandet løbet sammen til bække, åer og floder på vejen mod de lavere områder og havet langt mod vest. Vandet har slidt i overfladen på sin vej, har gravet sig ned i dale, gnavet ind i bakker og fundet vej uden om de største forhindringer. På landskabskortet til højre er det tydeligt, at Vestjylland er dannet ved denne proces. Bakkeøerne i Vestjylland, som du ser på landskabskortet, er rester fra forrige istid. Det er de forhindringer, smeltevandet ikke kunne klare. Hedesletterne med de mange å-løb er skabt af smeltevandet fra iskappen i slutningen af den sidste istid. Kort sagt er Vestjylland således en blanding af et ældre landskab fra forrige istid med ridser, revner og buler skabt af smeltevandet fra den sidste istid. Fire istider Der har været mange istider op gennem historien. Man ved, at Danmark i hvert fald har været isdækket fire gange. Dog kun delvist den 4. gang. I skemaet ser du navnene på de fire istider: Navn Menap Elster Saale Weichsel Periode år siden år siden år siden år siden Geo-aktivitet Weichsel-isens udbredelse. Brug aktivitetsark 6. 13

15 Står du et sted i Vestjylland med god udsigt, kan du ikke undgå at se mange vindmøller. Det blæser ofte i Vestjylland, især fra vest. Vindmøllerne står næsten altid på en bakkeø, da de ligger højest. Isens udbredelse under de to seneste istider. Bakkeøer I dag kan du kun se sporene i det danske landskab af de sidste to istider. Bakkeøerne i Vestjylland er rester fra den næstsidste istid for mere end år siden. De ligger i de områder, der ikke var dækket af is i den sidste istid. De kaldes øer, fordi de ligger som bakker, der rager op i et ellers fladt landskab. Forestil dig, at jordoverfladen har været nogenlunde flad over et stort område. På et tidspunkt begynder der at skylle kolossale mængder vand hen over overfladen. Vandet samler sig i lavningerne til større og større floder, gnaver mere og mere af overfladen væk. Til sidst står kun øer tilbage. Øerne har i starten haft stejle skrænter på siderne. I de kolde vintre har jordlagene oven på bakkeøerne været frosne, dybt ned. Men om sommeren er de tøet op i overfladen, og jorden er flydt ned over siderne. Derfor er bakkeøernes sider ikke så stejle i dag. Et vestjysk landskab er som regel fladt og åbent. Du kan se, så langt øjet rækker, og skulle der være forstyrrelser i dit synsfelt, er det sikkert en bakkeø, som rejser sig i landskabet. Geo-aktivitet Bakkeøer. Brug aktivitetsark 7. Tegn en terrænprofil. Brug aktivitetsark 8. Lav en model af Himmelbjerget. Brug aktivitetsark 9. Mennesket ændrer landskabet Det danske landskab er i dag opdyrket næsten overalt. Det er blevet til et kulturlandskab. Tidligere var store dele af Vestjylland dækket af hede, men heden har for længst måttet vige pladsen for marker, veje og byer. Imellem markerne er der plantet træer, som skal give læ. Tidligere var det mest hvidgraner, men de afløses mere og mere af løvtræsbælter, der bl.a. har en længere levetid. 14

16 De vestjyske skove er oftest plantager af nåletræer. Denne trætype trives bedst under de vejr- og jordbundsforhold, der hersker i Vestjylland. Bebyggelsen er spredt i Vestjylland. Der er langt mellem gårdene, og det er da også det tyndest befolkede område i Danmark. Det har mange årsager, bl.a. har det noget at gøre med dengang, da Danmark især var et landbrugsland. Jordbunden er generelt dårligere vest- end øst for israndslinjen, bl.a. fordi den mangler isens aflejringer, og den har ikke tidligere kunnet brødføde så mange mennesker. Moderne landbrugsdrift har selvfølgelig gjort forskellen mindre, men der er også i dag forskel på nogle typer afgrøder i vest og øst. Kartoffelavl er meget udbredt i Vestjylland. Det hænger både sammen med vejrforhold og velegnede jordbundsforhold. I dag er der ikke meget hede tilbage. Dog findes der enkelte store og fredede arealer, der giver et indtryk af Jyllands dominerende plantevækst for blot 200 år siden. 15

17 Den jyske hede I dag er der ikke meget hede tilbage i Danmark. Men op til år 1900 var store områder i Jylland dækket af hede. Det meste er siden opdyrket, bebygget eller udlagt til skov. Tilbage i historien har det været noget af et pionerprojekt at opdyrke heden, bl.a. på grund af jordbundens sammensætning. Den er sur og har et hårdt lag et stykke under overfladen. På et tidspunkt sidst i 1700-tallet inviterede kongen simpelthen tyske kartoffelbønder herop. De fik et stykke jord, blot de ville opdyrke den. I 1864 tabte vi store landområder i krigen mod tyskerne. Initiativrige mænd som Enrico Dalgas så en mulighed for at få erstatning for det tabte ved at opdyrke heden. Det danske Hedeselskab blev dannet, og store dele af de sidste hedeområder blev sat under plov under mottoerne: Hvad udad tabes, skal indad vindes, og Hvor ploven ej kan gå, der bør et træ at stå. Det danske Hedeselskab blev stiftet i 1866 med Enrico Mylius Dalgas ( ) som leder. Den nyopdyrkede hede blev gjort frugtbar med vanding fra nygravede kanaler, plantning af læbælter og tilførsel af kalkholdig jord. Billedet er fra omkring I dag tager Hedeselskabet sig især af miljøarbejde med bl.a. naturgenopretning og oprensning af forurenet jord. Geo-aktivitet Tyskere på heden. Brug aktivitetsark

18 Skabt under isen Det var meget voldsomme kræfter, som for mere end år siden formede Danmark. Isen kom med enorm kraft glidende og ændrede landskabet. Da isen jo ikke gled ind over hele Danmark i sidste istid, er der stor forskel på landskabet øst og vest for hovedstilstandslinjen. Vest for er der fladt, mens der øst for er flere bakker. I dette kapitel skal du læse om de landskaber, som ligger øst for hovedstilstandslinjen. Dette betyder, at disse landskaber hovedsageligt er formet af isen. Mens landskaberne foran isen hovedsageligt er formet af smeltevandet. Men hvorfra kom isen? Hvordan kan isen forme landskabet? Kan vi finde beviser på isens bevægelser? Hvilke spor har den efterladt? Isen kommer Hvis temperaturen gennem en lang årrække falder år for år, kan man være på vej mod en istid. Efterhånden kan temperaturen komme så langt ned om sommeren, at sneen fra vinteren ikke kan nå at smelte. Fra år til år kommer der så til at ligge mere og mere sne. Når laget bliver meget tykt, omdannes sneen efterhånden til is. Som årene går, bliver isen tykkere og tykkere. På et tidspunkt begynder isen at flyde ud i enorme gletsjere. En gletsjer er således en kæmpe ismængde, der langsomt glider frem. Præcis som det ses på det store foto side 4-5. Det var sådanne gletsjere, der i istiden kom glidende hen over Danmark. På deres vej henover landskabet blev sand og jord skubbet rundt. Ja, selv klipperne på Bornholm blev høvlet af. Netop på Bornholm kan man se et bevis på, hvorfra isen kom. Isen har nemlig nogle steder efterladt striber i klipperne. Disse striber blev ridset af sten, der var frosset fast i isen, da den kom glidende. Striberne kaldes for skurestriber. Skurestriberne er ikke det eneste bevis, isen har efterladt. Når en gletsjer glider frem, fryser jord og sten fast i isen og bliver derved transporteret med. På det tidspunkt, hvor isen smelter, bliver sten og jord liggende. Hvis en sten består af en bjergart, som kun findes i fast form et bestemt sted, må stenen stamme derfra. En sådan sten kaldes en ledeblok. Navnet har den fået, fordi den kan lede os på sporet af, hvorfra isen kom. Ledeblokkene i Danmark stammer især fra Norge og Sverige. En af de mest almindelige ledeblokke er rombeporfyr (se foto side 18). Rombeporfyr kan findes overalt i Danmark. Rombeporfyren stammer oprindeligt fra egnen omkring Oslo i Norge, hvor den frøs fast i isen, inden isen bevægede sig mod Danmark. Skurestriber i granit på Bornholm. De viser isens bevægelsesretning. 17

19 Rombeporfyr fundet i Jylland. Stenen stammer fra Oslo-egnen i Norge og er bragt til Jylland med isen. Vejle fjord For 30 år siden var der altid store problemer med at køre i bil gennem Vejle. Vejen gennem Vejle kunne ikke gøres bredere, så man måtte finde en anden løsning på problemet. På det tidspunkt planlagde man en motorvej ned gennem Jylland, men Vejle gav problemer: Skulle motorvejen gå vest om byen, altså inde i landet? Eller skulle motorvejen gå over en bro, over fjorden? Hvis motorvejen kom til at gå inde i landet, ville den ødelægge et meget smukt, bakket landskab. Skulle den over fjorden, ville den ødelægge den flotte udsigt ud over Vejle Fjord. Det blev besluttet, at der skulle bygges en bro over fjorden. Nu er de fleste enige om, at broen faktisk er ret flot. Derved undgik man at ødelægge et af de flotteste danske istidslandskaber. Geo-aktivitet Vejle Å. Brug aktivitetsark 11. Tunneldal Vejle ligger i en tunneldal. Som navnet siger, har denne dal noget med en tunnel at gøre. Dalen er udformet af isen. Isen kom på dette sted glidende fra øst, altså ude fra fjorden og ind imod det sted, hvor Vejle ligger i dag. Før den sidste istid har der været en dal, men da isen kom, blev dalen uddybet og gjort bredere. Efterhånden, som dalen blev isfyldt, bredte isen sig ud over det øvrige landskab, og til sidst var landet dækket helt frem til hovedstilstandslinjen. Under istiden var der også årstider i Danmark. Om sommeren smeltede noget af isen på overfladen og blev til vand. Vandet trængte ned igennem sprækker i isen og samlede sig i vandløb under isen. Vand løber jo nedad, og da det laveste sted var bunden af den dal, som isen selv havde uddybet, opstod der her en flod. Floden af smeltevand løb så frem mod isranden, hvor den fossede ud over hedesletten. Da klimaet blev varmere i slutningen af istiden, smeltede der mere is, og der kom derfor også mere vand. Smeltevandet løb fra øst mod vest. I dag løber Vejle Å fra vest mod øst. Det lyder umiddelbart ikke logisk. Men i de store floder under isen var der et enormt vandtryk, som gjorde, at vandet kunne løbe op ad bakke. 18

20 På billedet ser man, at Vejle ligger i en meget bred dal. Motorvejsbroen over fjorden går fra den ene side af dalen til den anden. Dalen er på dette sted næsten m bred og blev udformet af isen under sidste istid. Man kan følge dalen langt ind i landet. Selve byen Vejle ligger lige der, hvor fjorden ender. Netop her udløber Vejle Å. Åen udspringer langt inde i landet. Vandet i åen løber altså fra det midterste af Jylland og ud i Vejle fjord. Geo-aktivitet Tværsnit af en tunneldal. Brug aktivitetsark

21 km Morænelandskaber kan ses mange steder i Danmark. Her er det et område på Fyn. Området er et godt eksempel på en moræneflade. Moræneflade Et typisk småbakket morænelandskab. Her set fra Frøbjerg Bavnehøj på Fyn. Landskab dannet af isen På landskabskortet side 11 er det tydeligt, at den brune farve er mest udbredt. I signaturforklaringen kan du se, at farven betyder morænelandskab. Morænelandskabet er Danmarks almindeligste landskabsform og stammer fra den sidste istid. Moræne betyder simpelthen materiale, som er aflejret af isen. Jord, sand, grus og sten er ikke sorteret. Indholdet ligger rodet sammen. Det er helt modsat hedesletterne, hvor materialet er aflejret af vand. Her er sten, grus, sand og jord pænt sorteret i lag. Moræne kan have meget forskelligt udseende. Noget moræne kan være udglattet, mens andet kan være bakket. Man taler om moræneflader og morænebakker. Morænefladen er afsat og udglattet under isens fremrykning. Det er foregået ved en indviklet proces, hvor noget af morænen har været frosset fast i isen, mens isen gled frem. Da isen senere smeltede, blev dette materiale liggende tilbage som en udglattet flade. Jorden på morænefladerne er leret og derfor god til at holde fast i vand og næringsstoffer. Denne jordtype er derfor meget velegnet til landbrug. Da landskabet samtidig er jævnt, er det nemt for landmanden at anvende store maskiner. Morænefladerne udnyttes da også fuldt ud til landbrug. Geo-aktivitet Sammenlign morænefladen og hedesletten. Brug aktivitetsark 13. Hvordan bliver en moræneflade dannet? Brug aktivitetsark

22 Morænebakker Da det i slutningen af istiden blev varmere, begyndte isen at smelte. Isen trak sig tilbage. Dette tog mange år, og ind imellem var der perioder, hvor det igen blev meget koldt. I disse kolde perioder stoppede isen sin tilbagetrækning, og i mange tilfælde gik isen endda en smule frem. Når isen på denne måde skiftede mellem at trække sig tilbage og skubbe sig frem, flyttede den også rundt med morænen. Du kan sammenligne det med at stå i en sandkasse med en kost, som du skiftevis skubber frem og trækker tilbage. Når du skubber kosten frem, dannes der bakker foran og ved siden af kosten. Det samme gjorde isen under dens fremrykninger, og derved blev der dannet morænebakker. Disse bakker kaldes randmoræner, da de blev dannet ved isens rand. Randmoræner kan findes mange steder i Danmark. En af de mest berømte randmoræner i Danmark ligger på Sjælland og kaldes Vejrhøjbuen. Lammefjorden Hvor Lammefjorden i dag ligger, fjernede isen en mængde morænemateriale. Dette materiale blev skubbet op og kom til at danne Vejrhøjbuen. Lammefjorden var oprindeligt en stor lavvandet fjord. I 1873 besluttede man at bygge en dæmning, således at en del af Lammefjorden blev skilt fra den øvrige fjord. Arbejdet blev afsluttet i Dette område tømte man så for vand og fik derved nyt, godt landbrugsland. Området ligger fire meter under vandoverfladen på den øvrige fjord. Det er derfor nødvendigt hele tiden at pumpe vand ud og holde dæmningen ved lige. Jorden i den inddæmmede fjord er god, og området er bl.a. kendt for sine fine gulerødder. Geo-aktivitet Vejrhøj. Brug aktivitetsark 15. Kortet viser Vejrhøj og Lammefjorden. Bemærk antallet af højdekurver ved Vejrhøj og i Lammefjordsområdet. 21

23 På Danmarkskortet kan du se, hvor Vejrhøjbuen og Lammefjorden ligger. De to tegninger under kortet viser, hvordan isen dannede Vejrhøjbuen og Lammefjorden. Isen er kommet fra de flade områder og har skubbet morænen op, således at bakkerne er blevet dannet. Da isen smeltede, trængte vand ind og fyldte Lammefjorden. Landskab skabt under isens afsmeltning Under afsmeltningen, kunne der brække store klumper is af. Isen blev liggende tilbage den såkaldte dødis. Isklumperne kunne godt være meget store. I kolde perioder under nye isfremstød gled isen over disse gamle klumper, hvorpå der så blev afsat ny moræne. Til slut, når isen endelig smeltede væk, lå de gamle isklumper dækket af moræne. Når isklumperne til sidst smeltede, opstod der nogle huller. Mange af hullerne er i dag fyldt med vand og er dermed blevet til søer. Et sådant landskab kaldes et dødislandskab. Dannelsen af et dødislandskab kan godt tage flere tusinde år. Området fra Lammefjorden og op mod randmorænen ved Vejrhøj er et godt eksempel på et dødislandskab. Området er ujævnt med små bakker og lavninger, hvoraf nogle er søer. Sådan blev dødislandskabet mellem Vejrhøj og Lammefjorden dannet. Geo-aktivitet Dannelse af dødislandskab. Brug aktivitetsark

24 Vigtige elementer i landskabet Oversigten viser, hvor nogle af landskabselementerne er dannet. Isen har skudt sig frem i flere omgange, og derfor kan man godt finde dødislandskaber og randmoræner øst for hovedstilstandslinjen. Nogle udtryk er forklaret. Andre bliver det senere. Vest for isranden Kendetegn Omkring isranden Kendetegn Øst for isranden Kendetegn Hedeslette Bakkeø Smeltevandsdal Store flade arealer Bakkede arealer Fladbundede Dødislandskab Randmoræne Småbakket areal med søer Langstrakte bakker Moræneflader Tunneldale Store og jævne arealer Dale med ujævn bund, moser og søer I dette kapitel har du læst om de landskabselementer, som blev dannet i de områder, der var dækket af isen i den sidste istid. Næste gang du er på tur, skal du prøve at forestille dig, hvordan landskabet er dannet. Er det en hedeslette, en tunneldal, en morænebakke, eller noget helt andet du kommer forbi? I alle tilfælde kan du være sikker på, at landskabet oprindeligt er udformet i istiden. Efter istiden er der også sket ændringer med landskabet. Nu er det ikke is, der ændrer på udformningen, men derimod vandet og vinden. Det skal du læse om i næste kapitel. Geo-aktivitet Landskabskortet. Brug aktivitetsark