BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres.

2 BIOS GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN

3 Indhold Ferskvand 6 Ferskvand findes bl.a. i søer og åer og rummer et meget spændende og varieret dyre- og planteliv. Tag med ud i naturen og se på dyr og planter. Græsstepper 28 Løver, elefanter og giraffer er dyr, som vi alle kender. De lever på de afrikanske græsstepper. Men der er også græsstepper andre steder i verden. Landbrug 40 Landbrug er et erhverv, der sætter sit præg på to tredjedele af Danmarks areal. Produktion af kød, mælk og forskellige planter er landbrugets grundlag. Biavl 66 Biernes verden er fantastisk de kommunikerer med hinanden og får et indviklet samfund til at fungere. Og vi kan glæde os over deres produktion af honning. Kroppen 74 Vores krop er en utrolig konstruktion. Kroppen har en række forskellige organer, som hver har deres helt særlige funktion.

4 Motion 100 Motion er godt! Det er noget, vi ofte hører. Men hvad er det egentlig, der sker, når vi dyrker motion? Og hvorfor er det godt at dyrke motion? Sex og samliv 108 Fra dreng til mand og fra pige til kvinde sker der en masse ændringer i kroppen. Nye spørgsmål melder sig omkring køn og seksualitet. Brug af vilde dyr og planter 126 Alle vores husdyr og dyrkede planter stammer fra vilde arter. Men nogle arter lader sig hverken tæmme eller dyrke. Derfor henter man dem stadig i naturen. Cellen livets byggesten 138 Alt levende består af små enheder celler. På mange måder ligner dyrs og planters celler hinanden, men der er alligevel afgørende forskelle. Små dyr og planter 146 Der er enorme mængder af dem, og de er overalt små dyr og planter. Men mange af dem er så små, at vi slet ikke lægger mærke til dem. Stikord 156 Litteratur 158

5 Forord Bios og logos BIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv og LOGOS betyder lære. Sammen kan de danne ordet biologi, der betyder læren om det levende. I faget biologi lærer vi altså om det levende, men også om det, der har indflydelse på det levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening. Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Grækenland. Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS sat sammen og brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3 riger: mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømt fransk naturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyre- og planteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget helt specielt. I dag taler vi ikke længere om mineralriget i stedet regner vi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og protister. De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS. Biologi i skolen I det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunne opnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturen og samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for. I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blive bedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rører sig i samfundet. Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse. Her skal undervisningen bygge videre på det, de har lært i natur/teknik. Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervisningen i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra mange synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksempler til at belyse et emne. I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditio- 4

6 SMÅ DYR OG PLANTER FORORD nelle emner indenfor biologi, men ofte med eksempler som du ikke ser så mange andre steder. Du kan også selv være med til at præge din undervisning i biologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå meget populære emner som fx regnskov og hvaler der er masser af andre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvor stort og bredt et område biologien dækker. BIOS hjemmeside På biologisystemet BIOS hjemmeside: finder du links til bøgerne. du kan også hente mange af bøgernes tegninger og bruge dem på plancher, til præsentationer eller i opgaver. Sådan bruges bogen Øjenåbner Hvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en Øjenåbner. Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kan diskutere i klassen og som giver en antydning af det emne, I nu skal i gang med. Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, inden I går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I ud af, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vil vide mere om. Nyttige begreber Flere steder i bogen er der bokse med Nyttige begreber. Det er ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser teksten og ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du finde det i den nærmeste boks. Undersøgelser og aktiviteter Hvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse i en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver en lang række ting og ofte foregår undersøgelserne ude i naturen. Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en masse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe dig i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet ved hjælp af disse kopiark. Men det kan jo også være, at du selv har nogle idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer om, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egne idéer. 5

7 Ferskvand Den dag glemmer han aldrig også selvom det nu er et par år siden. Tobias og et par klassekammerater gik ned til Maglesø med deres fiskestænger for at fiske. De var kommet ved søen i mange år. Med deres klasse havde de tidligere været der for at fange haletudser. Haletudserne havde de haft stående i et stort glas på skolen, så de kunne følge deres udvikling til voksne frøer. For tiden var Tobias og vennerne interesserede i at fiske. De kunne stå mange timer, uden der skete noget. Men så pludselig kunne der være en aborre, som bed på. Den blev forsigtigt sat ud igen, for det var ikke en fisk, de brød sig om at spise. Nej, det de var ude efter, var en stor gedde henne i søens vestende. De havde set den slå med halen i vandoverfladen et par gange, når den var på jagt. Men at få den til at jage et kunstigt blink for enden af en fiskesnøre det var en anden sag. Tobias havde lige haft fødselsdag og havde fået et nyt blink i fødselsdagsgave. Det var et blink, han havde set i et katalog, og han var helt sikker på, at det var det, der skulle til for at fange gedden. Det var nu en uge siden, at han havde fået blinket, og han havde prøvet det flere gange. Aborrerne bed godt nok på, men gedden Tobias stillede sig, så han kunne lade blinket glide forbi kanten af rørskoven, hvor gedden plejede at stå. Første kast og linen ind, andet kast og linen ind, tredje kast og pludselig rykkede det hårdt i linen! Der var bid! Men det rykkede hårdere, end det plejede. Det måtte være den store gedde. 6

8 Tobias var bange for, at linen skulle knække. Derfor lod han den løbe noget ud, men begyndte så langsomt at trække den ind igen. Det gjaldt om at gøre fisken træt. Hvor mange gange han lod linen gå ud og ind igen, holdt han ikke tal på, men hans kammerater sagde, at han i hvert fald kæmpede med gedden i mindst en halv time. Nu var gedden så træt, at Tobias kunne hale den i land. Og det var noget af en overraskelse. En ordentlig krabat! Hvor meget vejede den? I hvert fald så meget, at den var svær at løfte. Heldigvis havde en af kammeraterne et kamera med, så han kunne tage et billede af Tobias og gedden. Ellers var der ikke mange, der ville have troet på, at man kunne fange så stor en fisk i Maglesø! Hvor findes ferskvand? Hvordan kan dyrene skaffe ilt, når de lever under vandet? Hvordan kan nogle dyr leve både under og over vand? Gedden er en ferskvandsfisk og et rovdyr. Men der er mængder af andre slags dyr i ferskvand som søer og vandløb dyr som kravler, svømmer eller sidder næsten stille. Det er nogle af dem, kapitlet her handler om.

9 FERSKVAND A B Snit A Snit B Et vandløb, der slynger sig naturligt, vil veksle mellem dybe sving, kaldet høller, og mere lavvandede områder mellem svingene, hvor der kan opstå stryg. Snit A: Et stryg er et lavvandet område med stærk strøm, fordi den ikke bremses som i svingene. Snit B: I vandløbets sving, vil vandet grave materiale af brinken på svingets yderside. Det skyldes, at strømmen er kraftigere på ydersiden end på indersiden af svinget. I indersiden af svinget er vandet lavt og mere roligt. Nyttige begreber Brinker: vandløbets sider og skrænter. Partikel: en meget lille del. Stryg: lavvandede områder med stærk strøm og gruset bund. Tilpasning: at passe bedst muligt til sine omgivelser. Forskellige typer ferskvand Ferskvand kan deles i to typer stillestående og rindende vand. Det stillestående ferskvand findes i søer og vandhuller. Det rindende ferskvand findes i vandløb som floder, åer og bække. Der er stor forskel på livet i de to typer ferskvand. Det er ikke alle planter og dyr, der kan leve begge steder, fordi de stiller forskellige krav til deres levested. Det rindende vand Tilpasset til livet i rindende vand Det kræver forskellige tilpasninger for dyr og planter at leve i et vandløb. I det rindende vand skal dyr og planter undgå at blive revet væk af strømmen og bort fra deres levested. Dyrene kan være gode til at svømme mod strømmen, eller de kan være helt flade og leve tæt på bunden, hvor der ikke er så kraftig strøm. De kan også have kroge til at holde sig fast med. Planterne kan have meget stive stængler, der kan modstå den kraftige strøm. Omvendt kan stængler og blade være så 8

10 FERSKVAND bøjelige, at de følger vandets bevægelser. Planter i vandløbet sidder godt fast i bunden med deres rødder, så de ikke rives væk af strømmen. Bundforhold og temperatur For dyr, der lever i vandløb, er det sjældent vanskeligt at få ilt nok. Der kommer hele tiden frisk vand til, og vandet iltes af luften, når det bruser omkring sten og vandplanter. I vandløb er bundforholdene meget varierede, især hvis vandløbene har naturlige slyngninger. Hvor der er læ for strømmen, er vandet roligt, og vandplanter kan lettere slå rod. Dyr som ferskvandstanglopper, vandkalve og skorpiontæger, der ikke er særligt udstyret til at holde sig fast, kan trives her. Bunden vil være blød, fordi mindre partikler af ler og døde planterester kan falde til bunds i det rolige vand. På den anden side af en slyngning vil der være kraftig strøm. Her vil strømmen rive småpartikler med sig, så bunden består af sten eller groft grus, et godt sted for ørreden at lægge æg. Strømmen vil gnave i åbredden, så der kommer huler under den. Det kan være et glimrende gemmested for en ørred eller en gedde, der ligger på lur efter småfisk i vandløbet. Temperaturen er nogenlunde ensartet i vandløbet, fordi strømmen udjævner temperaturforskelle. Nogle døgnfluer er specielt tilpasset til at leve i stærkt strømmende vand. De har kraftige ben, med en slags kløer, der gør dem i stand til at holde sig fast til sten, som ligger midt i åens kraftige strøm. Mange døgnfluer lever kun, hvor vandet er rent. Fakta om ferskvand Ferskvand omfatter søer og vandløb samt grundvand og nedbør. Alt vand med et saltindhold under 0,05% er ferskvand. Kun 3% af alt vand på Jorden er ferskvand. Deraf er 75% bundet som is og sne især på Polerne og i Grønland. Verdens dybeste sø hedder Baikalsøen. Den er over m dyb og ligger i Sibirien. Den rummer 20% af alt det ferskvand, der findes i søer på Jorden. Gedden har fanget en skalle, og byttet skal nu vendes i munden, så hovedet kommer ind først. Skallen har ikke mange muligheder for at undslippe, for geddens tænder vender bagud og virker derfor som modhager. Gedder æder stort set alt, hvad der bevæger sig, fra fisk til vandfugle og mosegrise. 9

11 FERSKVAND Dyr i rindende vand Flodneritten holder sig fast med en sugeskive. Det gælder om at holde sig fast Mange dyr, der lever i den stærke strøm, er gode til at holde sig fast. Snegle som huesneglen og flodneritten har kraftige sugeskiver under foden, så de kan suge sig fast på bunden. Flodneritten lægger sine æg i små runde kapsler, der sidder fast på sten. I hver ægkapsel er der ca. 80 æg, men der kommer kun én snegl ud af hver ægkapsel. Den larve, der klækker først, æder nemlig sine søskende, som var de en madpakke. Nogle dyr har kraftige kløer til at holde sig fast med. Visse vårfluelarver har fødder ved bagenden, der er udviklet til en tang. Larven kan holde sig fast i bunden ved hjælp af denne tang. Andre vårfluelarver bygger deres hus, så det ikke bliver revet bort af strømmen. Huset kan være udstyret med et par lange pinde, én på hver side af huset. Pindene støtter huset, så det ikke væltes omkuld af strømmen. Der er også vårfluelarver, som bygger deres hus af sten. Husets vægt bevirker, at vandet ikke river det med sig. Nogle vårfluelarver sætter store ankersten fast på huset. En vårfluelarve som holder sig fast med kraftige kløer på bagkroppen. Forskellige vårfluelarver og deres huse. Larven nederst til venstre har intet hus, men til gengæld gribekroge i bagenden, så den kan holde sig fast. På den måde kan den lettere vandre rundt og æde de andre vårfluelarver. 10

12 FERSKVAND Kvægmyggenes larver lever på sten i det strømmende vand. De sidder klistret fast på stenene med bagenden. Larven kan lave et klistret silkespind. Så anbringer larven sin bagende oven i spindet og holder sig fast med nogle små kroge. Nu sidder kvægmyggelarven så godt fast, at den ikke føres væk af strømmen. I læ for strømmen Ferskvandstangloppen har ingen specielle tilpasninger, der forhindrer den i at blive revet med af strømmen. Den må klare sig ved at krybe i læ. Den opholder sig mellem vandplanternes stængler og blade eller under sten, hvor der er læ for strømmen. Også insekter som skorpiontæger, rygsvømmere og vandkalve holder sig i strømlæet mellem planterne, hvor de ikke bliver revet væk. Føden bringes til døren Vand, der strømmer af sted, kan føre små dyr og planter med sig. Mange af dyrene benytter sig af, at vandet bringer føden næsten ind i munden på dem. De lever af at si føden fra vandet, der strømmer forbi dem. Kvægmyggelarver får deres føde Kvægmyggens larve hæfter sig til sten med kroge. De sidder i bagenden af dyret. Larven lever af plantemateriale, som den fanger med de vifteformede duske på hovedet. Kvægmyggelarver findes tit i store mængder, hvis vandet er forurenet. Insekter i læ for strømmen. Til venstre en vandkalv, i midten en skorpiontæge og til højre en rygsvømmer. 11

13 FERSKVAND Denne vårfluelarve bygger sit hus af små sandkorn. Huset kan blive op til 2 cm langt, men kun 2 mm tykt. Huset er sat fast med silketråde til en sten, der ligger midt i strømmen. Dette forhindrer larven i at bevæge sig rundt efter føde. Det gør ikke så meget, for vandet bringer føden til vårfluelarven. Med benene opfanges små dyr og planter fra vandet. De små dyr ædes af vårfluelarven. Denne vårfluelarve bygger sit hus af større sandkorn. Huset vender åbningen op mod strømmen. I husets åbning spinder larven et net, hvori føden fra vandet opfanges. Denne vårfluelarve kan kendes på, at den på bagkroppens underside har en række sølvglinsende gæller.yderst på bagkroppen har den to koste af lange følehår. Hvis larven bliver angrebet bagfra i sit hus, vil den straks mærke det, vende sig om og gå til modangreb. på denne måde. De har et par store vifter på hovedet, der opfanger de små spiselige dyr og planter i vandet. Der er også vårfluelarver, som bruger næsten samme metode. De har en kant af børster, der sidder i rækker på benene. Larverne sætter sig i åbningen af deres huse med benene spredt ud til siderne. Vandet strømmer forbi, og den føde, der bliver hængende på benenes børster, bliver skrabet af og ædt. Andre vårfluelarver spinder et net, som gøres fast til stenene på bunden. I nettet fanges smådyr, og planterester. Vårfluelarven sidder inde i sit hus, der er bygget af småsten. Larven stikker hovedet ud og holder øje med, om der skulle være fangst. Er det bare et sandkorn, der er røget i nettet, fjerner larven det med sine munddele og lader strømmen føre det væk. Er det noget spiseligt, æder larven det. 12

14 FERSKVAND Der skal ilt til Vandinsekterne har mange fælles træk med landinsekterne, men deres metoder til at skaffe ilt er anderledes. En vigtig tilpasning er at kunne ånde på det sted, hvor man lever. Nogle insekter har udviklet sig så avanceret, at de kan ånde under vand helt uden at skulle op til overfladen. Andre må op og hente luft, som de tager med ned. Når den er brugt, må de op igen. Alle insekter ånder normalt ved hjælp af et såkaldt trachésystem. Et trachésystem består af en masse rør inde i insektet. De munder ud i nogle huller på insektets overflade. Disse huller kaldes spirakler. Spiraklerne står i forbindelse med den omgivende luft, og på den måde kan insektet få ilt. Da insekterne i ferskvand lever under vandet, må deres åndingsmetoder være anderledes. Ellers ville deres trachésystem blive fyldt med vand, og insektet ville drukne. Vandinsekterne skaffer ilt ved hjælp af fire forskellige metoder: ånderør, fysisk gælle, gæller og hudånding. Nyttige begreber Fysisk gælle: en boble af luft, som dyret tager med sig ned under vandet, enten under vingerne eller mellem små hår på kroppen. Nymfe: et stadium i nogle insekters udvikling, hvor de ikke er voksne. Udviklingen går fra æg over nymfe til voksen. En del insekter har denne udvikling og lever længe som nymfer i vand. Trachéer (udtales trakéer): et netværk af tynde rør inde i kroppen disse rør hedder trachéer. Når insekterne bevæger sig, pumpes der luft ud og ind af trachéerne. På den måde får insekterne ilt. Spirakler: trachéernes åbninger ud til det fri. Som regel sidder spiraklerne i to rækker på hver side af kroppen. Hudånding: at optage ilt gennem huden. Ånderør Vandinsekter med et ånderør har ikke tilpasset sig helt til livet under vand. De har stadig spirakler, men de kan lukkes, så der ikke kommer vand i trachésystemet. De skal dog stadigvæk kunne komme i kontakt med luften for at fylde trachésystemet med luft. Det gør de ved hjælp af et ånderør, som de kan stikke op over vandoverfladen. Ånderøret kan sammenlignes med en snorkel. Et vandinsekt, der bruger denne åndingsmetode, er skorpiontægen. Vandkalve henter luft ved at stikke bagkroppen op over vandoverfladen. Luften gemmes under dækvingerne, der her er slået ud til siden. Under dækvingerne findes trachéernes åbninger. Herfra kan luften komme ind i trachéerne. Skorpiontægen har et ånderør på bagkroppen. Skorpiontægen stikker mundingen af ånderøret op over vandoverfladen for at få luft. Luften opbevares, som hos vandkalven, under dækvingerne. 13

15 FERSKVAND Den store rygsvømmer. Rygsvømmere svømmer mest med bugsiden i vejret, deraf navnet. 2. Vandkalve svømmer ved at bevæge bagbenene, der ligner årer, frem og tilbage.vandkalve er grådige rovdyr. Vandkalvens larver kryber på land i juli måned, hvor de forpupper sig. De voksne biller kan leve i flere år. Døgnfluenymfer har udvendige gæller på bagkroppen. Denne art lever i strømmende vand. Respiration Dyr ånder ligesom mennesker. Ånding kaldes også respiration.ved respiration bruges ilt, når dyrene skal have energi fra sukker. Sukkeret forbrændes, og affaldsprodukterne er vand og kuldioxid, som udåndes. Planter har også respiration, men meget lidt i forhold til dyrene. Fysisk gælle Nogle vandinsekter har en såkaldt fysisk gælle i form af en luftboble under dækvingerne eller mellem kroppens hår, og de henter luften ved overfladen. Disse vandinsekter har åbne spirakler langs kropssiden. Spiraklerne står i forbindelse med luftboblen. Når ilten i luftboblen er opbrugt, må insekterne op til overfladen og hente en ny luftboble. Vandkalve og rygsvømmere er eksempler på vandinsekter, der bruger denne åndingsmetode. Gæller Vandinsekter, der har udviklet gæller, behøver aldrig at komme op til overfladen for at hente luft. De kan ved hjælp af deres gæller optage ilt direkte fra vandet. Gællernes udformning og placering er meget forskellig fra insekt til insekt. Insekter, der lever i kraftigt rindende vand med højt indhold af ilt, har forholdsvis små gæller, som ikke kan bevæges. Insekter, der lever i svagt rindende vand, har større gæller, 14

16 FERSKVAND 1 1. Mange vårfluelarver bygger et hus, som de bærer rundt med sig. Hvis der er fare på færde, trækker vårfluelarven sig ind i huset. Denne vårfluelarve bygger sit hus af sneglehuse og småkviste. 2. Fimreorme optager ilt direkte gennem huden. De har ligesom mennesker hæmoglobin i blodet. Hæmoglobinet hjælper dem med at optage ilt fra vandet. Derfor kan de leve på steder, hvor der ikke er ret meget ilt Hesteigle. Igler optager ilt fra vandet gennem huden. De har ikke hæmoglobin som fimreorme, og de kræver mere ilt i vandet for at kunne leve. Nogle igler lever som blodsugere, andre som rovdyr. som kan bevæges. Når gællerne bevæges, kan de komme i kontakt med en større vandmængde, og derved kan insektet optage mere ilt fra vandet. Døgnfluernes nymfer lever i ferskvand. Her kan de leve i flere år. Voksne døgnfluer har vinger og lever på land. De voksne lever ikke kun ét døgn, som navnet antyder. De kan leve fra få timer og op til to uger. Døgnfluernes nymfer kendes bedst på de tre lange haletråde og på gællerne, der sidder ned langs siden. Gællebladene vifter hele tiden frem og tilbage, så der kommer iltrigt vand til. Døgnfluenymfer og vårfluelarver er eksempler på vandinsekter med gæller. Hudånding Nogle vanddyr, har ikke udviklet særlige metoder til ånding under vand. Da deres krop ikke er ret stor, kan de klare sig ved at optage ilten direkte gennem huden. Denne metode kaldes for hudånding. Igler, fimreorme og slørvinge-nymfer bruger hudånding. Gælleblad fra en døgnfluenymfe. Ilt fra vandet trænger ind i gællebladet og herfra videre ind i dyrets krop. 15

17 FERSKVAND Nyttige begreber Art: en afgrænset gruppe af dyr. Dyr af samme art kan få unger med hinanden, og ungerne er i stand til at formere sig. Gyde: når fisk lægger æg. Gydedragt: et særligt udseende, som nogle fisk får i forbindelse med, at de gyder. Smolt: ungerne hos laks og ørred. Smoltificere: en ændring fisken gennemgår, inden den vandrer væk fra vandløbet. Stryg: lavvandede områder i vandløb. Disse områder har stærk strøm og gruset bund. Territorium: et område, som dyret forsvarer mod andre dyr af samme art. Tre forskellige ørreder der viser smoltificeringen. Den nederste fisk er helt sølvfarvet og blank og kaldes for en smolt. Den er klar til at vandre ned gennem vandløbet. Den miderste fisk er ved at smoltificere, og den øverste er ikke smoltificeret og ligner en bækørred. Fisk Ørreder Enkelte af de danske fisk lever kun i strømmende vand. Det skyldes, at disse fisk stiller større krav til vandets indhold af ilt. En af de fisk, som kræver meget rent og iltrigt vand, er ørreden. Tre slags ørreder Ørreden findes i mange danske vandløb. Den kan optræde i tre forskellige former, nemlig bæk-, sø- og havørred. De tre former tilhører alle den samme art, men de har vidt forskellig levevis. Om de bliver til søørreder, bækørreder eller havørreder, afhænger blandt andet af, om de er hanner eller hunner, eller om de svømmer ud i havet eller bliver oppe i bækken eller i søen. Fælles for de tre former er, at de kræver køligt, iltrigt vand. Ørredens udvikling Ørrederne gyder i vandløb om vinteren. Det sker på de såkaldte stryg. Et stryg er et sted, hvor vandløbet er lavvandet, strømmen stærk, og hvor bunden består af grus. Hunnen laver ved slag med halen en fordybning i bunden, hvori æggene placeres. Hannen vil, samtidig med at hunnen gyder, sprøjte sæd ud over æggene. Derefter dækkes æggene med et lag grus, og 3-4 måneder efter klækkes æggene, og larverne kommer ud i vandet. Larverne vil herefter udvikle sig til små ørreder, der kaldes for smolt. Smolten opholder sig i vandløbet, indtil den har fået en størrelse på cm. Det tager typisk to år. Når smolten opnår denne størrelse, vil en del smoltificere. Det betyder, at smolten ændrer farve fra brun til sølvfarvet og begynder at vandre ned gennem vandløbet til en sø eller ud i havet. 75% af hunnerne og 25% af hannerne vil vandre ned gennem vandløbet til en sø eller ud i havet. Her vokser de op som sø- eller havørred. I søen eller havet er der meget mere føde for fiskene, og de fisk, der vandrer ud, vil derfor kunne vokse sig store. Det er en fordel for hunnerne at blive store. Derved kan de nemlig producere mange flere æg og være med til at sikre de næste generationer af ørreder. Den del af ynglen, der ikke smoltificerer, vil vokse op som bækørreder. 16

18 FERSKVAND Bækørred Bækørreden er en gulbrun fisk med røde pletter. Den lever hele sit liv i vandløbet, men vandrer om vinteren op mod strømmen til gydepladserne. Bækørreden lever af forskellige vandløbsdyr, men tager også insekter på overfladen. Store bækørreder lever desuden af småfisk og endda af andre ørreder. Bækørreder forsvarer deres territorium. Antallet af bækørreder i et vandløb afhænger af, hvor varieret vandløbet er. Hvis der er mange sten, udhængende trærødder og grene, huller i brinken og mange vandplanter, vil der også være skjulesteder og føde for mange bækørreder. 75% af alle bækørreder er hanner. En bækørred står i strømmen. Bækørreden kendes på den gyldne farve og de spredte røde prikker. Bækørreden kan under gunstige levevilkår veje op til 5 kg. Søørred Søørreden er ofte større end bækørreden og er sølvfarvet med sorte pletter. Den lever i søer, der har tilløb af bække eller gennemstrømmes af større vandløb, så ørreden kan få opfyldt sit krav om koldt og iltrigt vand. I gydetiden trækker søørreden op i tilløbene, hvor den opsøger egnede gydepladser. I Danmark findes søørreden kun i søer i Gudenå-systemet i Østjylland og i Skalså-systemet i Nordjylland. 17

19 FERSKVAND Havørred Havørreden er ligesom søørreden sølvfarvet med sorte pletter. Den lever meget af sit liv i havet. Når den svømmer fra havet op i åerne, anlægger havørreden gydedragt, der er brun med sorte og rødlige pletter. Havørreden kommer kun tilbage til vandløbet for at gyde eller for at overvintre, da den ikke kan tåle koldt saltvand. Nogle havørreder kommer allerede tilbage til vandløbet for at gyde efter kun ét år i havet, mens andre venter længere. 75% af alle havørreder er hunner. Havørreden kendes på sølvfarven og de spredte mørke pletter. Den kan veje over 10 kg, selv om fisk i denne størrelse er sjældne. Planter i rindende vand Planter, der vokser i rindende vand, skal undgå at blive revet væk af strømmen. De har et kraftigt rodnet, så de sidder godt fast i bunden. Nogle af planterne har stive stængler, der ikke så let knækker i den kraftige strøm. Andre har meget bøjelige stængler og blade, der bevirker, at de ikke skaber så meget modstand i den kraftige strøm. Planten sideskærm har tilpasset sig livet i rindende vand ved at have små findelte blade under vandet og blade med en meget større overflade over vandet. Vandranunkel har også små findelte blade, så den kan vokse i rindende vand uden at skabe for meget vandmodstand. Sideskærm med findelte blade under vandet og store bladplader over vandet. Sideskærm på sit naturlige voksested. 18

20 FERSKVAND Stillestående vand Søer er ikke ens Vandet i langt de fleste danske søer indeholder store mængder af de uorganiske næringsstoffer fosfat og nitrat. Disse næringsstoffer er nødvendige for, at planterne kan vokse. Mange søer har et naturligt højt indhold af uorganiske næringsstoffer, mens andre har fået tilført uorganiske næringsstoffer fra fx landbruget. Tidligere kom der også uorganiske næringsstoffer fra kloakudløb. Søer, hvor vandet indeholder mange uorganiske næringsstoffer, kaldes for næringsrige søer. I nogle søer er indholdet af uorganiske næringsstoffer lavt. Det skyldes, at de ligger på steder, hvor jordbunden er speciel, eller på steder hvor der aldrig har været landbrug i nærheden. Søer, hvor vandet indeholder få uorganiske næringsstoffer, kaldes for næringsfattige søer. Den næringsrige sø De uorganiske næringsstoffer fosfat og nitrat giver planterne i den næringsrige sø gode vækstmuligheder. Om sommeren bliver vandet grønt af store mængder små alger, og langs bredden vokser sumpplanter og vandplanter frodigt. Den næringsfattige sø De næringsfattige søer findes især i Vestjylland. Her er jorden sandet og indeholder få uorganiske næringsstoffer. De er sjældne i resten af Danmark, hvor jorden er fed og næringsrig. De næringsfattige søer er klare, fordi algerne ikke trives særlig godt. På bunden af søerne vokser fx planter som tvepibet lobelie og brasenføde. Hvis jorden gødes i nærheden af de næringsfattige søer, vil vand, der siver fra markerne, føre uorganiske næringsstoffer med ud i søen. Det bevirker, at der kommer flere alger i søen, og dermed bliver vandet mere uklart. Nyttige begreber Alger: mikroskopiske planter. Atom: partikel bestående af neutroner, protoner og elektroner. Alt stof er bygget op af atomer. Fredfisk: fisk, der lever af planter og små dyr som fx vandinsekter. De æder ikke andre fisk. Skalle og brasen er eksempler på fredfisk. Ion: elektrisk ladet atom eller molekyle fx Na+ og NO 3 Konsumenter: de dyr, som får energi ved at æde planter eller dyr. Krebsdyr: gruppe af dyr med kraftig skal og gæller. Langt de fleste krebsdyr lever i vand. Krabber, rejer og dafnier er fx krebsdyr. Nedbrydere: svampe, bakterier og dyr, som får energi og næringsstoffer ved at nedbryde døde dyr og planter. Næringsstoffer: stoffer, der er nødvendige for at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. (Se også boks s. 20). Plankton: meget små dyr og alger. Plankton lever frit i vandet og kan ses med mikroskop eller lup. Producenter: planter, der bruger solens energi til at vokse. Rankegrøde: ranke betyder opret, og grøde er et gammelt ord for vækst. Rankegrøde er undervandsplanter, som normalt ikke når op over vandoverfladen. Økosystem: se boks s. 21. Tvepibet lobelie vokser i søer med klart vand. Den har en roset af blade ved søbunden, og stænglen med de fine blomster stikker op over vandoverfladen. 19

21 FERSKVAND 1. Søens vand indeholder meget nitrat og fosfat. Jorden er rig på disse næringsstoffer, og desuden tilføres der nitrat og fosfat fra landbrugets gødning og fra bebyggelse i nærheden. Der er kraftig plantevækst. Ofte er vandet uklart, fordi der er mange alger i søen. 2. Søens vand indeholder kun lidt nitrat og fosfat. Søen ligger i et område, hvor jorden er mager og fattig på næringsstoffer. Området omkring søen er ikke opdyrket, og der føres ikke spildevand til søen fra bebyggelser. Vandet er meget klart, fordi alger ikke trives så godt i den næringsfattige sø. 1 Næringsrig sø Uorganiske næringsstoffer Grundstoffer Kalium = K Nitrogen (kvælstof) = N Fosfor = P Jern = Fe Næringsioner Nitrat = NO 3 Fosfat = PO 4 Næringsstoffer Et næringsstof er et stof, som en levende organisme behøver for at holde sig i live. Man opdeler næringsstofferne i to hovedgrupper uorganiske næringsstoffer og organiske næringsstoffer. De uorganiske næringsstoffer stammer fra jorden eller fra nedbrydning af dyr og planter og indeholder ikke energi. Uorganiske næringsstoffer er fx grundstofferne nitrogen, fosfor, jern og næringsionerne nitrat og fosfat. Luftarten kvælstof er også et uorganisk næringsstof. Den består af to nitrogenatomer, der sidder sammen. Den kemiske formel for kvælstof er derfor N 2. De organiske næringsstoffer er dannet i levende organismer og indeholder energi. Organiske næringsstoffer er fx fedtstoffer, proteiner og sukkerstoffer. 2 Næringsfattig sø 20

22 FERSKVAND Dyr i stillestående vand Tilpasning til livet i stillestående vand Det stillestående vand har ofte ikke så højt iltindhold som rindende vand. Det kan skyldes, at vandet ikke løber over sten og lavvandede områder og derved får tilført ilt. Dyrene i stillestående vand stiller derfor ikke så store krav til iltindholdet i vandet. Samtidig har dyrene ikke brug for tilpasninger, der kan holde dem fast til planter eller sten. Mange af de dyr, der findes i stillestående vand, lever derfor ikke i rindende vand og omvendt. Dyreplankton Der findes et utal af smådyr i vandet, som kun kan ses i et mikroskop eller med en lup. Disse dyr kaldes for dyreplankton. Dyreplankton lever af alger eller af mindre dyreplankton. Dafnier er fx dyreplankton. Dafnier er små krebsdyr, der lever i næsten alle vandhuller og søer med mange planter. Dafnier æder planteplankton og Hvad er et økosystem? Et økosystem kan fx være en sø, en å eller en skov. I et økosystem opdeler man naturen i livløse dele, producenter, konsumenter og nedbrydere. De livløse dele kan fx være lys, temperatur og næringsstoffer. Producenter er fx planter og alger. Konsumenter er dyr, der lever af planter eller af andre dyr. Nedbrydere er bakterier, svampe og dyr, der lever af døde planter og dyr. Sammenhængen mellem de enkelte dele, giver et godt billede af livet i et økosystem. En sø med producenter i form af mikroskopiske alger. Disse alger ædes, konsumeres, af konsumenterne, her dyreplankton, der igen ædes af skaller, der ædes af gedder. På bunden findes nedbryderne, der nedbryder døde dyr og planter. Billedet viser samtidig en fødekæde i en sø. Søen som økosystem Energistrømme Flydebladsplanter Rovfisk Dyreplankton Planteplankton Bakterier og andre nedbrydere Fredfisk 21

23 FERSKVAND er derfor vigtige led i fødekæderne i ferskvand. Dafnier bliver ædt af mange forskellige fisk. Dafnier er 1-2 mm store og kendes bedst på deres runde form og de to tydelige antenner. Dafnier har, alt efter art, 4-6 par ben, men de sidder skjult under en skal, som omgiver dafnien. Når dafnien laver bevægelser med benene, dannes der en vandstrøm inde i skallen. Vandstrømmen fører føde op til dafniens mund, men får også dyret til at bevæge sig. Antennerne hos dafnier ender i en fjerlignende forgrening, der hjælper dafnierne med at holde sig svævende i vandet. Dafniers formering Dafnier har en formidabel formeringsevne. En dafniehun kan på et år blive til ca. 3 millioner dafnier! Den store formeringsevne skyldes, at dafnier kan formere sig på to måder, nemlig ukønnet og kønnet. Når livsbetingelserne for dafnierne er gode, består bestanden udelukkende af hunner. Disse hunner kan, uden at de er befrugtede, lægge æg, der udvikler sig til nye dafniehunner. Når man ser på dafnier i mikroskop, Dafnie med æg i rugehulen. Æggene ses til venstre under rygskjoldet. Dafniens antenner, som sidder oppe ved hovedet, er omdannet til et par vifter, som dafnien bruger til at svømme med.til højre under brystskjoldet sidder dafniens ben, som den bruger til at vifte frisk vand ind til gællerne. Midt i dyret ses tarmen, hvor der ligger alger, som er ved at blive fordøjet. 22

24 FERSKVAND kan man se, at de i deres rugehule har æg, der er ved at udvikle sig til nye dafnier. De nye dafnier kommer levende ud fra moderens rugehule. Hvis dafniernes livsbetingelser bliver dårlige, vil hunnerne begynde at producere hanner. Herefter kan der finde en kønnet formering sted. Æggene fra denne kønnede formering klækker ikke med det samme. De kaldes hvileæg. De vil så klække, når livsbetingelserne igen er gode. Hvileæggene kan tåle forurening, høje temperaturer og udtørring. De kan også spredes til nye søer ved at komme ind i fjerene på en fugl, der har svømmet i søen og flyver videre til andre søer. Padder Padder er dyr, som lever både på land og i vand. Frøer, tudser og salamandre er padder. Når padderne skal formere sig, skal de ud i vandet. Deres æg har ingen skal, og de ville tørre ud, hvis de blev lagt på land. Haletudser, som kommer ud af æggene, kan kun leve i vand, fordi de ånder med gæller. Når de er fuldt udviklede til voksne padder, danner de lunger og kan i stedet trække vejret på land. Lille vandsalamander Den lille vandsalamander er almindelig i Danmark. Den er brunlig med mørke pletter og striber. Om foråret og om sommeren lever den lille vandsalamander i vand. I denne periode har den svømmehud mellem tæerne. Nede i vandet kan den bugte sig af sted på samme måde som en ål. Men den kan også kravle af sted på vandplanterne med benene. Salamandre er rovdyr. Når de er i vand, æder de dafnier, myggelarver og andre smådyr. Når æglægningen er overstået, mister den lille vandsalamander den flotte yngledragt. Svømmehuden mellem tæerne forsvinder også, og salamanderen går på land. Når den er på land, æder den regnorme, snegle og insekter. Om efteråret lever vandsalamanderen mellem fugtige, visne blade under en væltet træstamme eller under bark. Sidst på efteråret går den i dvale under en trærod eller gemt i skovbunden. Nyttige begreber Dyreplankton: meget små dyr. Dyreplankton lever frit i vandet og kan ses med mikroskop eller lup. Fødekæde: række af dyr og planter, hvor planten ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. En fødekæde kan være: alge dafnie skalle gedde. Gælle: organer, der kan optage ilt fra vandet. Fisk og haletudser har fx gæller. Krebsdyr: gruppe af dyr med kraftig skal og gæller. Langt de fleste krebsdyr lever i vand. Krabber, rejer og dafnier er fx krebsdyr. Rovfisk: fisk, der lever af andre fisk og smådyr. Kloak: nogle dyr har et hul til både urin, afføring, sæd og æg. Dette hul kaldes en kloak. Kønnet formering: formering med både han og hun. De arvelige egenskaber fra han og hun blandes, så afkommet bliver forskelligt fra forældrene. Planteplankton: meget små planter. Planteplankton lever frit i vandet og kan ses med mikroskop eller lup. Rugehule: et hulrum i et dyrs krop, hvor æggene ligger, mens fostrene udvikler sig. Spermatofor: en pakke med mange sædceller. Hos nogle dyr afleverer hannerne sæd i disse små pakker. Ukønnet formering: formering uden befrugtning. 23

25 FERSKVAND Salamanderhannen svømmer rundt om hunnen og viser sine flotte farver. Efter denne parringsadfærd parrer salamandrene sig. Salamanderhun der lægger æg på et blad. Yngletid Om foråret ændrer salamandrene udseende og skifter til yngledragt. Hannen bliver flottest. Han får en høj takket kam langs ryggen og på halen, og bugen stråler i mange farver. Hunnen får en mindre kam, og er mørkere i farverne. Salamanderhannen svømmer rundt om hunnen og ind foran hende, krummer sig og viser hele sin farvepragt frem. Hannen afsætter en lille beholder med sæd en spermatofor fra kloaken. Sædbeholderen afsættes på en sten eller vandplante. Hunnen er lige bagved ham, og når hun svømmer hen over sædbeholderen, bliver den hængende ved hendes kloak. Nu suges sædcellerne op i hunnens kloak, hvor de ligger klar til at befrugte æggene, når de lægges. Æglægning Æggene lægges ét ad gangen på vandplanternes blade. Når hunnen har lagt et æg på et blad, folder hun forsigtigt bladet sammen med bagfødderne. Nu ligger ægget godt beskyttet i et lille hylster. 24

26 FERSKVAND Hunnen er lang tid om at lægge sine æg. Æglægningen kan godt strække sig over 3-4 uger. Men hun skal også lægge op til 700 æg. Salamandrenes haletudser Ud af æggene kommer haletudser, som er udstyret med buskformede gæller. Haletudserne er rovdyr, som lever af vandlopper og andre smådyr. Efter en uge viser der sig to små knopper bag hovedet. De udvikler sig til forben. En uge senere får haletudsen også bagben. Endnu et par uger senere begynder haletudsen at svømme op til vandoverfladen for at snappe luft. Lungerne er nu ved at udvikle sig, og gællerne begynder at svinde ind. Haletudsen er på dette tidspunkt godt 3 cm lang, og den ligner en voksen salamander. En aften i august måned kravler den op på land og søger op mellem blade og grene. Haletudser har mange fjender. Her er en vandkalvelarve ved at æde en haletudse. En voksen vandkalv kan ses s. 14. Fjender Padder er på menukortet hos mange dyr. De har et utal af fjender, fx fisk, vandkalvelarver, spidsmus og fiskehejre. Særligt haletudserne er efterstræbte, og de klarer sig bedst i vandhuller, hvor der ikke er fisk. Padderne er blevet sjældne Alle padder i Danmark er fredet, men det er tilladt at samle æg og haletudser af de almindelige arter for at holde dem i akvarier på skoler. Alle arter af padder i Danmark er gået stærkt tilbage. Vores landskaber har ændret sig, så padderne ikke længere trives så godt. Tidligere var landskabet mere varieret med små marker, enge med græs og mange vandhuller. I dag er mange af disse vandhuller fyldt op for at få landbrugsjord. Det er svært for padderne at leve og yngle i dette landskab. Mange af paddernes levesteder er forsvundet. I et moderne landbrugsland er der kun sjældent plads til vandhuller. 25

27 FERSKVAND Planter i stillestående vand Rørsump Plantebæltet, hvor vandet er lavest, kaldes rørsumpen. Her vokser især tagrør, dunhammer og siv. Rørsump med tagrør.tagrørenes blade er meget bøjelige, så de ikke brækkes af i vinden.tagrørenes rødder, der ligger i det iltfattige mudder, får ilt gennem de hule stængler. Nyttige begreber Flerårig plante: en plante, der vokser videre fra de samme rødder flere år i træk. Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt ved hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår hos planter og alger. (Se også boks s. 27). Plantebælte: område, hvor bestemte planter trives. Uorganiske næringsstoffer: uorganiske næringsstoffer som N, K og P er nødvendige for, at planter kan vokse. (Se også boks s. 20). Flydebladsplanter På lidt dybere vand findes flydebladsplanter, som har deres rødder nede i bunden. Planternes blade flyder på overfladen og hænger sammen med delene i bunden med en lang stilk. Hos åkander kan denne stilk være 2 3 m lang. Vandplanter med rødder i bunden har et problem. Der er kun lidt ilt i bunden af en sø. Planterne skal bruge ilt til rødderne, for at de kan vokse og optage uorganiske næringsstoffer. Flydebladsplanter har løst dette problem ved at transportere ilt fra bladene ned til rødderne i bunden. Bladstilken er hul og kan derfor både transportere ilt ned til rødderne og kuldioxid væk fra rødderne. Flydebladsplanter er flerårige, men det er kun delene i bunden, der overvintrer. Herfra sætter planten nye blade næste forår. Hvis plantedelene rives løs fra bunden, vil de flyde, og på denne måde kan planterne sprede sig. De mest almindelige flydebladsplanter i Danmark er gul og hvid åkande, frøbid og vandpileurt Hvid åkande har de største og prægtigste blomster blandt vilde planter i Danmark Gul åkande bestøves af insekter. Dens frø indeholder luftfyldte rum og spredes med vandets strømme. 3.Vandpileurt kan vokse både i vand og på land. På land er bladene ru og hårede, mens bladene i vand er glatte. 26

28 FERSKVAND Vandaks vokser i rankegrøden. Den største del af plantens stængler og blade er under vandet, og de kan danne en hel undervandsskov, som er levested for fisk og vandinsekter. Kransnålalger hører til rankegrøden. De ses især i klarvandede søer, hvor solens lys kan nå langt ned i vandet. Rankegrøde Længere borte fra bredden, hvor vandet bliver dybere, findes rankegrøden. Planterne, der vokser her, når ikke op til vandoverfladen. De er afhængige af, at vandet er nogenlunde klart, for at solens lys skal kunne nå ned til dem. I rankegrøden findes planter som vandaks, kransnålalger og rosetplanter. Fødekæder Hvem æder hvem? Sådan kan fødekæder kort beskrives. Fødekæder viser sammenhængen mellem dyr og planter i et bestemt område. I næringsrige søer er der mange alger. Man kan se, at vandet er uklart og grønt. Der vil også være mange dafnier, som lever af algerne. Dafnier danner fødegrundlag for fredfiskene, som fx skaller og brasen, så dem vil der også være mange af. Nu skulle man tro, at der også var mange rovfisk som gedder og aborrer, der lever af fredfisk. Men da vandet er uklart på grund af de mange alger, kan rovfiskene ikke fange deres bytte, da de bruger synet til at finde byttet. Med tiden bliver der færre og færre rovfisk og flere og flere fredfisk. I den næringsfattige sø er vandet klart. Det skyldes, at der ikke er så mange alger. Planterne, der vokser på bunden af søen, vil klare sig godt, da der kan trænge sollys ned til dem. I den næringsfattige sø vil der være færre fredfisk og flere rovfisk end i den næringsrige sø. Fotosyntese En plante skal bruge sollys, vand, ilt, kuldioxid og uorganiske næringsstoffer for at kunne leve. Det gælder både for planter, der vokser på land og i vand. Planterne bruger energien i solens lys til at danne sukker og ilt. Sukkeret sammensættes af vand og kuldioxid, som planten optager. Planterne bruger sukker til at leve af. Ilten optages af andre levende organismer som fx mennesker. Den proces, hvor planterne danner sukker og ilt ved hjælp af solens energi, kaldes for fotosyntese. 27

29 Græsstepper Her i højene var der bøfler. I mine unge dage, da jeg ikke kunne slå mig til tåls, førend jeg havde skudt i det mindste et stykke vildt af hver af de almindelige arter i Afrika, skød jeg selv en stor bøffeltyr der. Senere hen, da jeg hellere vilde se på vildtet end skyde det, havde jeg nogle gange igen været herude efter bøfler. Jeg havde haft mit telt slået op i højene, ved en kilde halvvejs til toppen, og bragt mine folk, og proviant, med mig, og Farah og jeg havde været på benene ganske tidligt, i den iskolde morgenluft, krøbet og kravlet gennem krat og langt skarpt græs for at få et glimt af flokken at se. Men to gange havde jeg måttet tage hjem igen uden at have set dem. At de levede heroppe og var farmens naboer vestpå, det var en rigdom i vort liv og gav tilværelsen på farmen indhold. De var alvorligt anlagte, forbeholdne naboer, der havde nok i sig selv, de var bjergenes gamle aristokrati, som det var gået noget tilbage for, de tog ikke meget imod. Fra romanen Den afrikanske Farm af Karen Blixen. Romanen blev senere lavet som film med titlen Mit Afrika. Karen Blixen skrev sin roman i 1937, og dengang var det stadig almindeligt, at storvildtjægere skød mange dyr på en enkelt jagt. Kun få ændrede holdning som Karen Blixen og ville hellere se på dyrene end skyde dem. I dag er det lige omvendt. Tusinder af mennesker tager til Afrika for at se på dyrene, og kun nogle få får lov at skyde enkelte dyr. Dyrebestandene kan ikke tåle, at man skyder ret mange dyr. Samtidig er dyrenes levesteder blevet stærkt indskrænket. Man kan sige, at dyrene i dag forvaltes på en anden måde end før i tiden. Med det stigende pres fra mennesker er det nødvendigt at tage sig af naturen forvalte den ikke blot i Afrika, men over hele verden. 28

30 Hvad er en græssteppe? Hvor findes græsstepper? Hvilke dyr og planter fra græsstepperne kender I? Hvordan er disse dyr tilpasset livet på græsstepperne? Hvad forstår man ved naturbeskyttelse? 29

31 GRÆSSTEPPER Nyttige begreber Erosion: nedslidning af jord og klipper på grund af vand, vind eller is. Subtropisk: ligger i et klimaområde, som findes mellem troperne og de tempererede områder. Tilpasning: at passe bedst muligt til sine omgivelser. Tempereret: ligger i et klimaområde, som findes mellem polarområderne og de subtropiske områder. Tropisk: ligger i et klimaområde omkring ækvator. På hver side af det tropiske område ligger subtroperne. Udpine: at udnytte jorden så meget, at næringsstofferne bliver brugt op. Akacietræer på den afrikanske savanne. Træerne står som regel spredt på de åbne vidder, men kan nogle steder stå så tæt, at man taler om skovsavanne. De åbne vidder Nogle steder i verden findes der store åbne områder, hvor græs er de dominerende planter. Sådanne områder kaldes for græsstepper. Man skelner mellem to forskellige slags græsstepper savanne og tempereret græssteppe. Savanne Savanner findes i tropiske og subtropiske områder. Der vokser ofte enkeltstående træer og buske på savannen, og nogle steder er der så mange spredte træer, at man ligefrem taler om en skovsavanne. Savanner dækker næsten halvdelen af Afrikas areal, men der findes også store områder med savanne i Australien, Sydamerika og Indien. Det er især klimaet, som bestemmer, om der opstår en savanne. Savanner findes altid, hvor der er varmt, og hvor der falder forholdsvis meget regn. Men det er ikke ligegyldigt, hvornår regnen falder. Det må kun regne en del af året, og derpå skal der komme en periode med tørke. Hvis der faldt regn mere jævnt fordelt over året, ville der i stedet opstå skov. Der er også to andre ting, som bestemmer, om der opstår savanne i et område, nemlig jordbundsforholdene og menneskets aktiviteter. I savanneområder er jordbunden forholdsvis næringsfattig. Det betyder, at græsser lettere kan klare sig end træer. Nogle steder er savannen opstået ved, at mennesker har fældet skoven for at opdyrke jorden. Når de så har opgivet jorden igen, er den udpint så meget, at der ikke længere kan vokse træer, og derfor opstår der savanne. Brand Der opstår ofte brande på savannen i tørtiden, men det betyder ikke så meget for planterne. De er tilpasset disse betingelser. Selvom græsset brænder, overlever det, fordi det har gemt næring i rødderne under jorden. Derfor kan det spire, ligeså snart der kommer regn efter en brand. Også træerne på savannen kan klare en brand. Deres bark er meget modstandsdygtig overfor ild, og det er derfor sjældent, at træerne tager særlig skade af en brand, der løber hen over savannen. På de afrikanske savanner er det meget ofte akacietræer, 30

32 GRÆSSTEPPER som med deres paraplyformede kroner enkeltvis rager op over savannens græs. Men nogle steder vokser der også nogle store træer med meget tykke stammer. Det er baobabtræer, som også kaldes for abebrødstræer. Inde i den tykke stamme er der store celler, som opbevarer vand. På den måde har baobabtræet vand nok, når det er tørtid på savannen. Nogle steder har elefanterne fundet ud af, at baobabtræerne indeholder vand. Så elefanterne splitter træerne ad med stødtænderne for at få fat i vandet i perioder med streng tørke. I visse dele af Afrika, hvor der har været lange tørkeperioder, har det bevirket, at næsten alle baobabtræerne er forsvundet på grund af elefanternes hærgen. Tempereret græssteppe De tempererede græsstepper findes, som navnet fortæller, i de tempererede områder. På disse græsstepper vokser der kun græs og ingen træer og buske. Temperaturen varierer meget En flok elefanter som er ved at rive store baobabtræer i stykker for at få vand. Tempererede græsstepper Tempererede græsstepper kaldes noget forskelligt, alt efter hvor i verden de findes. Her er nogle eksempler: Prærie: Nordamerika Pampas: Argentina Veldt: Sydafrika Steppe: Rusland Pusta: Ungarn 31

33 GRÆSSTEPPER En stor flok kvæg på Argentinas pampas. Græsfamilien Græsfamilien omfatter omkring forskellige slags planter, men det er kun nogle få af dem, som vi udnytter.til gengæld bliver de dyrket og udnyttet i stor stil. Uden græsser ville vi have svært ved at opretholde livet.vi sår fx græs på plæner og fodboldbaner, og en del af verdens vigtigste nytteplanter er græsser. Det gælder fx de fire kornsorter hvede, rug, byg og havre men også planter som ris, majs, og sukkerrør. Det er som regel græssernes frø, vi udnytter ved at spise dem. Nogle bliver malet til mel, som igen anvendes til brød. Andre frø, som ris, koges og spises. Sukkerrør presses, for at man kan udvinde sukker af saften. fra sommer til vinter, og der falder ikke nær så meget regn som på savannen. På de tempererede græsstepper er der varmt om sommeren og koldt om vinteren. Tørke og brande har også stor betydning på den tempererede græssteppe, men ikke så meget som på savannen. Jordbunden på den tempererede græssteppe er meget næringsrig, og derfor er store områder af den blevet brugt af mennesker, for at man kunne avle for eksempel hvede eller lade kvæg græsse. Flere af de vigtigste områder for hvedeavl i USA og Rusland findes i områder, hvor der tidligere lå græssteppe. Mange steder har mennesket påvirket græsstepperne meget kraftigt ved at lade køer og andre husdyr græsse på steppen. Dyrene bider græsset af, og hvis græsset ikke får lov til at vokse ud igen, før der kommer nye husdyr og æder, kan man risikere, at græsserne dør. Uden græsdække til at binde den sandede jord, kommer der derfor en erosion, hvor jorden blæser væk eller skyller bort under kraftige regnskyl. Samtidig mister mange af steppens vilde dyr deres naturlige føde græsset. 32

34 GRÆSSTEPPER Græs Alle kender græs, tænk blot på vores græsplæner hjemme i haven eller sportspladsen på skolen. Men hvad er græs egentlig for en slags plante, og hvordan kan det være, at græs kan tåle at blive slået, ædt og trådt ned af dyr eller blive brændt af? Græsser kan kendes på deres knæ, der ses som en udbulning flere steder på stænglen. Det er i knæene, at man finder græssernes evne til at tåle slåning, græsning eller nedtrampning. Knæene er nemlig græssernes vækstpunkter. Det vil sige, at de vokser fra knæene. Hvis et græs bides ned af et græssende dyr, vil dyret aldrig gnave græsset helt ned til roden, og der vil derfor altid være et eller flere knæ tilbage på stænglen, som græsset kan vokse videre fra. Da de fleste græsarter har flere knæ, vil de også vokse flere steder på én gang, og de vil vokse hurtigere end andre planter. Hvis et græsstrå bliver trådt ned og ligger hen ad jorden, vil det vokse mest på den side af strået, der vender ned mod jorden, og herved vil strået rejse sig op igen. Knæene på græsstrået er også med til at gøre planten robust. Hos hvede og andre kornsorter kan strået jo sagtens bære et modent aks uden at knække. Derfor kan græsser også vokse på steder, hvor det blæser meget. De fleste andre planter vokser i skudspidserne. Hvis et dyr bider skudspidsen af, skal planten danne et nyt skud, inden den kan vokse videre. Det kræver meget energi at danne nye skud, og hvis planten flere gange mister skudspidserne, vil den til sidst dø. Dyrene vil altid gå efter skudspidserne eller de steder, hvor planten lige er vokset, for det er her planten er mest saftig og indeholder mest næring. Nyttige begreber Befrugtet æg: et æg, hvor ægcellen er smeltet sammen med sædcellen. Cellulose: den væsentligste bestanddel i cellernes vægge hos planter. Frugtbar: at være i stand til at formere sig. Individ: det enkelte dyr. Krybskytte: menneske, der ulovligt skyder vilde dyr. Skudspids: spidsen af et skud, som er et område, hvor planten vokser. Social: lever mange sammen i samfund med en fast struktur. Steril: ude af stand til at formere sig. Ubefrugtet æg: et æg, der kun indeholder kromosomer fra hunnen. Ægget er ikke befrugtet med sæd fra en han. Ådselædere: kødædere, som lever af selvdøde dyr eller af dyr, som er blevet dræbt af rovdyr. Et steppegræs som ikke er bidt ned. Bladene vokser ud fra græssets knæ. Øverst i stænglerne ses aksene, hvor græssets frø sidder. De store pattedyr Græsstepperne er levested for en lang række af verdens store pattedyr. I Nordamerika lever der store flokke af bisonokser og i Asien flokke af vildheste. Men det er især i Afrika, at græsstepperne er fyldt med store pattedyr. Det er alle de dyr, vi kender fra en lang række dyrefilm elefanter, giraffer, antiloper, gazeller, løver, hyæner, bavianer og mange flere. De store pattedyr kan færdes frit og ubesværet på de åbne vidder, og da langt de fleste lever af græs, er der også rigeligt 33

35 GRÆSSTEPPER 1. Giraffen er det dyr, der kan nå højest op og æde af vegetationen. En voksen giraf er typisk 3-4 meter høj. 2. Geparden er verdens hurtigste rovdyr. Den kan dog kun løbe meget hurtigt i kort tid og er ikke særlig udholdende, når den jager et dyr. 1 2 med føde. Men dyrene æder ikke tilfældigt af føden. De tager normalt kun ganske bestemte dele af planterne, og på den måde deles føden imellem dyrene. Dyrene kan også æde forskellige dele af føden ved at vandre rundt efter hinanden. På den måde får fx gnuer og Thomsonsgazeller føde nok. Gnuerne bider først græsset ned til en vis højde, og når Thomsonsgazellerne siden kommer, er græsset i den rette højde for dem. Et par dyr har specialiseret sig i at æde af buske og træer højt oppe. Den, der kan nå allerhøjst op, er giraffen, som med sin lange hals kan æde af træernes kroner. Men også en af gazellerne, girafgazellen, har en lang hals, så den kan nå et stykke op i buske og træer. Når halsen ikke er lang nok, rejser girafgazellen sig på bagbenene og kan så nå endnu højere op. Rovdyr og ådselædere De mange planteædende dyr på den afrikanske savanne bevirker, at der også kan leve forholdsvis mange rovdyr, som kan æde planteæderne. Det mest kendte rovdyr er løven, som især jager i skumringen og om natten. Det er hunnerne, der jager og slår byttet ihjel, hvorefter den gamle han, som leder en løveflok, kan tage for sig af retterne, og derefter bliver det hunnernes og ungernes tur. Geparden er et andet rovdyr på savannen. Den er slankt bygget og godt tilpasset til at kunne løbe et bytte op i det åbne terræn. En gepard kan i et kort øjeblik løbe omkring 110 km/t. Et af de rovdyr, der ser mest mærkelig ud, er den plettede hyæne. Den plettede hyæne er et stærkt socialt dyr, der jager i flok om natten. Tidligere troede man, at den plettede hyæne mest levede af ådsler. Men nu ved man fra undersøgelser, hvor man har filmet dyrene om natten, at hyænerne som regel selv jager deres bytte. Når solen begynder at varme på den afrikanske savanne op ad formiddagen, begynder gribbene at se sig om efter noget at æde. Gribbe er fugle, der lever af ådsler, det vil sige døde dyr. Solen varmer luften op, og når den varme luft stiger til vejrs, begynder gribbene at svæve på den. Under svæveflugten har de næsten ikke brug for at bevæge vingerne, fordi luften bærer dem oppe, og på den måde kan de undersøge store områder stort set uden at bruge energi. 34

36 GRÆSSTEPPER De døde dyr ædes Gribbene holder øje med hinanden, og når en enkelt grib har fundet et ådsel på jorden og dykker ned til det, opdager de andre det lynhurtigt og følger efter. Snart er en stor flok af gribbe forsamlet omkring det døde dyr. Måske skal gribbene først vente på, at det rovdyr, der har dræbt dyret, bliver færdig med at æde. Så er det de største gribbes tur. Ofte er der fire forskellige arter af gribbe omkring et ådsel, og det er den største af arterne, som kommer til først. Derpå kommer de mellemstore gribbearter til og endelig de mindste, som ofte må kæmpe med de rævelignende sjakaler om resterne. Gribbene er godt tilpasset deres liv som ådselædere. Ikke blot kan de afsøge store områder uden at bruge ret meget energi, men også når de æder af ådslet, er de godt tilpassede. Gribbene har ingen fjer på halsen, så når de stikker hovedet ind i ådslet, er der ingen fjer, som bliver smurt ind i blod, og som skal renses bagefter. Afrikanske gribbe omkring et ådsel. Gribbenes kraftige næb er velegnede til at flænse i døde dyr. 35

37 GRÆSSTEPPER Løvens syn er fremadrettet, og den ser det meste med begge øjne på én gang.til gengæld dækker dens syn ikke så stort et område. Gazellens syn er rettet ud mod siderne. Det betyder, at dens syn dækker et meget stort område. Den ser ikke noget med begge øjne på én gang. Jagtsyn og flugtsyn Løvens synssans er tilpasset til dens liv på græsstepperne. Dens øjne er placeret forrest på hovedet, hvilket bevirker, at løvens syn er meget fremadrettet. For løven er det vigtigt at kunne følge et dyr foran sig. Det er også vigtigt, at kunne bedømme afstanden til et byttedyr nøjagtigt. Øjnenes placering bevirker, at en stor del af synsfeltet fra de to øjne overlapper. I den del af synsfeltet, hvor der er overlapning mellem de to øjne, kan løven bestemme afstand helt præcist. Et sådant syn kaldes for jagtsyn. For en gazelle er det vigtigt at få øje på et angribende rovdyr så tidligt som muligt. Gazellen har sine øjne placeret på siden af hovedet. Det betyder, at gazellen kan se længere ud til siderne end løven kan, og herved hurtigere opdage et rovdyr. Gazellens synsfelter overlapper ikke hinanden, men den har heller ikke samme behov for at kunne bedømme afstand som et rovdyr. Et sådant syn kaldes for flugtsyn. Termitter Termitter er vigtige for stofkredsløbet på savannen, fordi de omsætter dødt organisk materiale. Termitter er sociale insekter ligesom alle myrer og nogle bier og gedehamse. Mange insekter lever sammen i store grupper, men hos de sociale insekter er individerne meget afhængige af hinanden. Hos sociale insekter arbejder individer af samme art sammen om at passe yngelen, og der er en arbejdsdeling, hvor sterile individer arbejder for frugtbare individer. Hos de sociale insekter arbejder to generationer sammen i en del af deres levetid. Der findes omkring arter af termitter. De fleste lever i troperne, og kun to arter findes i Sydeuropa. De termitter, som findes på den afrikanske savanne, bygger nogle meget høje termitboer. Der kan bo op mod flere hundrede tusinde termitter i et bo, og boet kan blive ret gammelt nogle gange over 50 år. I et termitbo findes fire forskellige slags termitter konge, dronning, soldater og arbejdere. Kongen og dronningen lever i et specielt kammer. Deres opgave er at forsyne samfundet med nye individer. I en koloni findes der kun én konge og én dronning. Hos nogle termitar- 36

38 GRÆSSTEPPER ter lægger dronningen op mod æg i døgnet. Kongens opgave er at befrugte dronningen. Dronningen lægger enten befrugtede eller ubefrugtede æg. Det bestemmer hun selv, alt efter koloniens behov. Ubefrugtede æg udvikler sig til vingede hanner. Befrugtede æg kan derimod udvikle sig til nye dronninger, soldater eller arbejdere. Ved hjælp af kemiske signalstoffer kan dronningen bestemme, om en larve skal udvikle sig til en ny dronning, soldat eller arbejder. Nogle arter af termitter bygger boer, som rager højt op over savannen. De kan være op til 7 meter høje.termitboer består af jord, spyt og ekskrementer, som blandes og størkner til en hård masse. Mange deles om arbejdet Soldater kan være både hanner og hunner, men de er alle sterile. De er blinde ligesom arbejderne, men da der er totalt mørke i boet, har de ikke brug for synssansen. Soldaternes opgave er at beskytte boet. De kan kendes på deres store hoved og kraftige kindbakker. Soldaterne kan udskille giftstoffer eller klæbrige stoffer fra en kirtel i panden. Disse stoffer er med til at holde fjender på afstand. Arbejderne tager sig af resten af arbejdet, henter føde og vand, fodrer de andre termitter og larverne, holder boet rent 37

39 GRÆSSTEPPER Termit-arbejder Termit-soldat Termit-dronning og reparerer det. Termitter lever af cellulose, så en af arbejdernes opgaver er at hente dødt træ, som termitterne kan æde. Termitterne kan ikke selv nedbryde cellulose. Men de har nogle mikroorganismer i tarmen, der kan nedbryde cellulosen til sukkerstoffer, som termitterne selv kan bruge. Fra termitboet udgår en masse underjordiske gange. Gangene fører hen til steder med dødt træ, og gennem disse gange henter arbejderne det døde træ. Termitternes boer er indrettet, så størstedelen af boet ligger under jorden. De dele af boet, der rager højt til vejrs, er først og fremmest en udluftningsskorsten, som forhindrer, at boet bliver for varmt. Men den fungerer også som en startrampe, når de vingede individer forlader boet. Termitternes værste fjende er jordsvinet. Med sine kraftige kløer kan det åbne store dele af boet, og her hjælper soldaternes giftstoffer og bid ikke meget. Som regel overlever mange af termitterne et angreb af et jordsvin, og boet genopbygges hurtigt. Termit-konge Jordsvinet har kraftige kløer, så det kan bryde et solidt termitbo i stykker. Desuden har jordsvinet en meget tyk hud, så det ikke bliver generet af termitternes bid. Derfor kan det endda finde på at lægge sig til at sove i et termitbo, efter at det har ædt af termitterne. Jordsvinet søger som regel føde om natten. 38

40 GRÆSSTEPPER Naturbeskyttelse og turisme I Afrika er det rige dyreliv på savannen blevet en stor turistattraktion. Tusindvis af turister tager til lande som fx Kenya, Tanzania og Sydafrika for at se på de mange forskellige pattedyr og den store rigdom af fugle. Turismen betyder meget for disse landes økonomi, og derfor er man selvfølgelig interesseret i at bevare dyrene og deres levesteder. I de fleste lande er der for længst blevet lavet reservater og nationalparker. På den måde har det mange steder været muligt at beskytte dyrene, ikke mindst mod krybskytter. De beskyttede områder er egentlig lavet for at beskytte naturen, og ikke for at der skal være noget for turisterne at se på. Men de afrikanske lande har ved hjælp af naturbeskyttelsen også fået mulighed for at vise noget frem til turister, så de beskyttede områder har fået stor værdi for landenes økonomi. Desværre er det ofte sådan, at de afrikanske lande ikke har penge og organisation til at sørge for, at de beskyttede naturområder virkelig bliver beskyttet. Det kan bevirke, at der ikke længere bliver så mange dyr at se på, og det vil igen betyde, at turismen vil gå ned ad bakke. I dag hænger naturbeskyttelse og økonomi stærkt sammen mange steder. Derfor kan man ikke nøjes med at se på naturbeskyttelsen kun ud fra et naturbeskyttelses-synspunkt eller kun ud fra et økonomisk synspunkt. Turister kan komme meget tæt på dyrene i en bil. Dyrene har, som denne løve, vænnet sig til, at mennesker i biler ikke er nogen trussel. 39

41 Landbrug Hvorfor har vi landbrug? Hvilke former for landbrug kender I? Hvilke miljøproblemer har landbruget del i? Hvordan mener I, at man kan give dyrene i landbruget endnu bedre vilkår? 40

42 41

43 LANDBRUG Nyttige begreber Afgrøder: planter, som dyrkes for at blive høstet, fx byg, majs, kartofler, raps, ris og hvede. Forædling: når man forædler dyr eller planter, udvælger man dem, som har de bedste egenskaber. Dem avler man videre på. Husdyrgødning: urin og afføring fra husdyr, ofte blandet med halm. Gylle er en slags husdyrgødning. Konventionelt landbrug: landbrug, hvor det er tilladt at bruge sprøjtegifte og kunstgødning. Langt de fleste landbrug er konventionelle. Kunstgødning: gødning fremstillet på en fabrik. Sprøjtegifte: giftstoffer, som fjerner ukrudt, insekter og svampe fra markerne og afgrøderne. Økologisk landbrug: landbrug, der drives med bedre forhold for dyrene og uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning på markerne. Jernalderbonden ved Ålborg I 2001 blev man færdig med at udgrave et arkæologisk fund ved Ålborg. En lille gård brændte i jernalderen for år siden ned på meget kort tid. Det betød, at alt på gården stod som til daglig, da uheldet pludselig skete. Der findes ikke noget tilsvarende fund nord for Alperne, og det er derfor helt enestående. Fundet i Ålborg viste, at jernalderbonden havde 2 heste, 4 får, 1 gris, 7-8 køer og 1 hundehvalp i stalden. Der har sikkert også været dyr udendørs, da de har opholdt sig ude det meste af tiden dengang. Fårene var kun på stald, fordi de var drægtige. At dyrene var drægtige fortæller, at gården brændte i foråret. Køerne var desuden kun på størrelse med en stor hund. Det viser, hvilken enorm forædling der er sket med dyrene siden jernalderen. Ved forædlingen har man taget de største og bedste dyr til avl, således at de bedste arvelige egenskaber bliver bragt videre. Dette forædlingsarbejde har varet i flere tusind år og fortsætter den dag i dag. Fra jæger til bonde De første mennesker i Danmark levede af jagt, fiskeri og indsamling af nødder og bær. Idéen med at så korn på markerne og holde husdyr kom sydfra. Den spredte sig langsomt til de nordlige egne, hvor vi bor. Landbruget gav en mere stabil forsyning af fødevarer. Hvis dyrene blev passet, og jorden dyrket ordentligt, kunne man måske få så meget mad, at der kom et overskud. Dette overskud kunne byttes væk for andre varer. I dag er landbruget helt anderledes. Det er stort og effektivt, og 60% af Danmarks areal dyrkes af landmænd. Landbruget har altså udviklet sig utrolig meget, siden det startede i bondestenalderen for år siden. Dengang var det meget primitivt, og markerne var små pletter af ryddet skov. Landbrug i Danmark Når man er landmand, dyrker man jorden og høster afgrøderne. Landmanden har også stalde på gården, hvor der er husdyr, som producerer kød, mælk eller æg. De fleste landmænd i dag specialiserer sig. De kan fx være svineproducenter, mælkeproducenter eller planteavlere. Landmænd, som har dyr, bruger deres marker til at dyrke foder til dyrene. Man kan dele landbrugsdrift op i to typer: konventionelt landbrug og økologisk landbrug. Konventionelt landbrug I det konventionelle landbrug bruger man kunstgødning, hvis man ikke har gødning nok fra dyrene. Hvis afgrøderne angribes af svampesygdomme eller af insekter, sprøjter landmanden med sprøjtegifte. Han sprøjter også mod ukrudt, som ellers tager plads og næring fra afgrøderne. Husdyrene i det konventionelle landbrug behøver ikke at komme ud i det fri, men der er regler for, hvor tæt de må gå i staldene. De varer, der produceres på de konventionelle landbrug, skal overholde en række kvalitetskrav. Kødet må ikke indeholde medicinrester over en vis grænse, og korn og grønsager må kun indeholde små mængder sprøjtegifte. 42

44 LANDBRUG 1 2 De fleste danskere køber kød, grønsager og mel, der er produceret på konventionelle landbrug. Det er billigere end de tilsvarende økologiske varer. Økologisk landbrug Op gennem 1990erne blev det populært at drive landbrug på en anden måde økologisk landbrug, bl.a. for at tilgodese en række forbrugeres krav om fødevarer, som er produceret med respekt for naturen. Der stilles tre vigtige krav til økologisk landbrug: Ingen brug af sprøjtegifte Ingen brug af kunstgødning Bedre forhold for dyrene. Den økologiske landmand bruger altså ikke kunstgødning og sprøjtegifte. Han bruger kun gødning fra dyrene, såkaldt husdyrgødning, og må bekæmpe ukrudt og sygdomsangreb på en anden måde end ved brug af sprøjtegifte. Dyrene skal have mere plads i staldene, og de skal kunne komme ud i det fri. Desuden skal dyrene kunne hvile i halm. Det er især økologisk mælk og andre mælkeprodukter som ost, smør og fløde, der er blevet populære. Der er flere, som køber økologiske mælkeprodukter end økologiske grøntsager og økologisk kød. 1. En hvedemark sprøjtes som regel flere gange i vækstperioden. Den sprøjtes mod ukrudt, mens hvedeplanterne er små. Desuden sprøjtes mod svampesygdomme, og måske sprøjtes den også mod bladlus. 2. På økologiske landbrug kan man bruge en børstemaskine til at fjerne ukrudtet med. De små gulerødder står i rækker, og børsterne fjerner ukrudtet mellem rækkerne. Salg af økologiske produkter i 2004 Ca. 20% af den mælk, der sælges, er økologisk. Ca. 10% af gulerødderne, der sælges, er økologiske. Ca. 2% af kødet, der sælges, er økologisk. 43

45 LANDBRUG Nyttige begreber Brunstig: et dyr er brunstigt, når det vil parre sig. Drægtig: når dyr er drægtige, skal de have unger. Når mennesker skal have børn, er de gravide. Fare: når en so skal føde, siger man, at den skal fare. Fysiologi: viden om, hvordan kroppen fungerer. Gylle: afføring og urin fra husdyr. Gylle er flydende. Inseminering: kunstig sædoverførsel. Løbeafdelingen: at løbe en so betyder at gøre den drægtig. Det kan gøres med kunstig befrugtning, eller ved at soen parrer sig med en orne. Løbeafdelingen er den del af svinefarmen, hvor løbningen foregår. Naturlig adfærd: dyrets opførsel, hvis det levede frit i naturen. Orne: en hangris. Race: gruppe af dyr indenfor samme art, som har fælles træk. Gravhund og schæferhund er racer af den samme art. Stresshormoner: stoffer, der findes i dyrets blod, når det er stresset. Adrenalin er et stresshormon. Hvorfor bliver man landmand? Hvis man spørger en landmand, hvorfor han har valgt at blive landmand, har han flere grunde: Der er ikke en chef, som bestemmer over en. Man er selvstændig og fri. Man får meget frisk luft og har et alsidigt arbejde. Man er tæt på naturen. Det er rart at arbejde med dyr. Der er store maskiner, som er spændende. Man rører sig meget. Der er til gengæld også ting, som gør arbejdet som landmand surt. For eksempel skal man begynde med at låne mellem 5 og 15 millioner kroner for at kunne købe en gård, og de penge skal der hele tiden betales tilbage på. Om man har penge til at betale tilbage, afhænger af mange ting og det kan let gå galt. Hvis der falder for meget regn, og kornets rødder rådner, bliver landmandens udbytte mindre. Hvis det regner for lidt, og kornet ikke får vand nok, bliver udbyttet også mindre. Der kan desuden komme sygdom i afgrøderne eller orme og larver, der i tusindvis æder afgrøderne. Hvis landmanden ikke får udbytte nok, må han købe sit dyrefoder og det koster mange penge. Normalt ville han bruge sine egne afgrøder som foder. Hvis han er meget uheldig, rammes hans dyr af sygdom. Det er ikke bare ærgerligt, fordi landmanden holder af sine dyr, men også fordi dyrlægens besøg giver store udgifter. Så hvis ikke landmanden både er dygtig og lidt heldig, er det svært at betale de penge tilbage, som han har lånt. Svineavl Fra vildsvin til tamsvin Der findes mange forskellige racer af tamsvin. De stammer alle fra det europæiske og det asiatiske vildsvin. I Asien har svinet været tæmmet i mindst år. Vildsvin lever i skovområder med søer og moser. De pløjer jorden op med deres lange kraftige snude. Vildsvin æder stort set alt og kan fx æde rødder, stængler, orme og andre smådyr 44

46 LANDBRUG i jorden. De søger helst føde om natten. Om dagen hviler de gerne i et mudderhul, hvis det er varmt. Søerne lever i småflokke sammen med deres unger, og der er en fast rangorden i flokken. Flokken ledes af en gammel so. Ornen kommer ind i flokken, når det er parringstid om vinteren. Den må kæmpe med andre orner om at få lov til at parre sig med søerne. Vildsvinesøerne begynder at samle grene og blade til reden, nogle dage før de skal fare. Der kan være 4 til 12 smågrise i et kuld. De holdes skjult i reden de første par uger, men senere slutter soen og ungerne sig til resten af flokken. Vildsvinesoen passer godt på sine grise, og hun kalder på dem med gryntelyde, hvis hun fornemmer nogen fare. Smågrisene bliver hos soen et års tid. Derpå finder de en ny flok at leve i. Hvis man lader tamme svin leve i skoven, opfører de sig på samme måde som vildsvin. Selv om tamsvin ser meget anderledes ud end vildsvin, er de født med samme adfærd og med samme behov. Det viser, at grisenes adfærd arves fra forældrene og ikke er noget, de skal lære. Vildsvin og tamsvin hører til samme art. De kan krydses og få unger sammen.tamsvin vil opføre sig ligesom dette vildsvin, hvis de kom ud i naturen. Svinets fordøjelsessystem Svinet kan fordøje mange slags føde. Man kan kalde det for en alt-æder. Det æder græs, rødder, frugter og nødder, men også orme og insekter. Svinet tømmer desuden gerne en fuglerede eller en muserede. Tyndtarm Tyktarm Endetarm Mund Spiserør Mavesæk 45

47 LANDBRUG 1 2 Svinefarmen I Danmark er svineproduktion en meget vigtig del af landbruget. Vi producerer over 25 millioner svin om året. De fleste svin produceres på store konventionelle svinefarme med flere hundrede søer. Her er staldene delt op i forskellige afsnit. Hvert afsnit er indrettet efter grisenes alder og efter de aktiviteter, der skal foregå. Nogle betegner denne landbrugsform som en industri, og kalder det derfor for industrielt landbrug. Tal om svin Besætningsstørrelse * søer søer over 500 søer Svinebrug i alt Gennemsnit på besætningsstr So-bestand *Forventede tal Fire svineracer (søer) som er almindelige i dansk landbrug. Man bruger dog ofte krydsninger mellem racerne til slagtesvin. 1. Duroc 2. Hampshire 3.Yorkshire 4. Dansk landrace 4 Søerne skal gøres drægtige I løbeafdelingen står de søer, som skal gøres drægtige. De står som regel bundet i små båse. Landmændene holder gerne nogle få orner, fordi søerne lettere kommer brunst, når de kan se, høre og lugte ornerne. Når søerne er i brunst, kan landmanden inseminere dem. Sæden overføres fra en lille plasticflaske til soens livmoder. De fleste søer bliver kunstigt befrugtet man siger, at de bliver løbet. Søer i store flokke Når søerne er blevet drægtige, får de som regel lov til at gå løse. De går sammen med de andre drægtige søer i store åbne stalde. I staldene er der løs halm, som søerne kan rode i. Her kan de leve et mere naturligt liv, end når de står bundet. En so er drægtig i 114 dage, det vil sige i 3 måneder, 3 uger og 3 dage. 46

48 LANDBRUG En so bliver insemineret ved, at sæden føres fra en plasticflaske over i soens livmoder. Søer, der går sammen, vil etablere en rangorden. Stærke søer vil dominere de svagere. De stærke vil forsøge at få mest at æde, og de vil tage de bedste liggepladser i halmen. 47

49 LANDBRUG I farestalden er gulvet lavet af et metalnet, så afføring og urin fra dyrene falder igennem. Man kan ikke give dyrene halm i stalden. Det ville stoppe gulvet til. Soen skal fare En uges tid før soen skal fare, flyttes hun over i farestalden. Når en so farer, føder hun sine grise. Farestalden er indrettet med farebokse. Her står soen, men hun har ikke meget plads. Hun kan rejse sig og lægge sig og gå en smule frem og tilbage. Ved siden af soens boks er der et lille aflukke, hvor de små grise kan ligge under en varmelampe. Smågrisenes område er skærmet af for soen, så hun ikke kan komme til at lægge sig på dem. En so føder normalt grise. I gennemsnit farer hver so to gange om året. Smågrisene er ikke så stærke den første uges tid, og 5-15% af dem dør i denne periode. Mange landmænd klipper eller filer smågrisenes tænder for at forhindre, at de skader soen, når de patter. En del klipper også den yderste del af halerne af for at forhindre, at grisene begynder at bide i hinandens haler. Endelig bliver de fleste hangrise kastreret for at undgå, at deres kød får ornelugt. Kødet fra orner lugter og smager grimt, og det kan ikke spises. 48

50 LANDBRUG Smågrisene tages fra soen Når grisene er 3-4 uger gamle, bliver de taget fra soen i det konventionelle landbrug. I det økologiske landbrug venter man, til grisene er 7 uger gamle, fordi man mener, at det giver svinene en bedre velfærd. Under naturlige omstændigheder ville grisene blive hos soen i et års tid. Da de ikke er så robuste, kræver de speciel omsorg for at klare sig. Man tager smågrisene tidligt fra soen, for at hun hurtigt skal kunne komme i brunst igen. Så kan hun blive drægtig og snart producere et kuld grise igen. I det konventionelle landbrug anbringes smågrisene i klimastalden sammen med smågrise fra andre kuld. Klimastalden er et staldafsnit, hvor man kan holde en høj luftfugtighed og en høj temperatur. De forhold gør, at de små grise bedre kan holde varmen og ikke så let bliver syge. Desuden vokser smågrisene hurtigere, da de ikke skal bruge energi på at holde varmen. Det er dyrt at varme sådan en stald op, derfor udnytter man den så godt som muligt. Nogle steder går smågrisene på hylder, den ene etage oven på den anden. Grisene vokser hurtigt Smågrisene vokser med ca. 2,5 kg om ugen, og efter fem uger i klimastalden er de stærke og robuste nok til at komme over i slagtesvinestalden. Her går de i store bokse med svin i hver. Efter 5-6 måneder vejer de omkring 100 kg og er slagtefærdige. De små grise, der lige er taget fra soen, overvåges nøje af landmanden. Han ved, at de er mest sarte i denne tid. Dyreværnsloven Vi har en lov, der beskytter dyr i fangenskab, og man kan idømmes bøde eller fængsel, hvis man overtræder den. I loven står bl.a.: Paragraf 1 Alle dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Paragraf 2 Enhver, der holder husdyr, skal sørge for, at de huses, fodres, vandes og passes under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Desuden er der særlige regler for, hvordan man skal behandle de forskellige dyr, vi har i landbruget. Der er også regler for, hvornår dyrlægen skal bedøve dyrene, når de skal behandles, og hvordan de skal aflives. Indtil søerne er kommet i brunst, står de bundet i båse. Når de kommer i brunst, bliver de insemineret (se side 46-47), og et nyt hold smågrise er på vej. 49

51 LANDBRUG 1. Grisene æder ved foderautomaten. Foderet består mest af knust byg. 2. Der kan blive varmt i en svinestald, og svin har svært ved at komme af med varmen. Derfor bruses de over med vand, som køler dem af. 1 2 Nye stalde Svin roder i jorden efter deres føde. Det er deres naturlige adfærd. Hvis svin får mulighed for det, vil de leve i små flokke. Søerne vil bygge en rede af tørt græs og kviste, før de føder deres grise. Svin vil også søle sig i mudderhuller for at beskytte huden og køle sig af. Men det er svært at give svinene mulighed for at få opfyldt deres naturlige behov på en konventionel svinefarm. I mange stalde er gulvene udformet som smalle bjælker af beton med spalter imellem. Så kan dyrenes afføring og urin trædes ned gennem gulvet og pumpes ud i gyllebeholderen. I dag skifter en del landmænd deres gulve ud, så de kun delvis består af spalter. Resten af boksen har fast gulv med halm. Det bruger grisene som hvile- og rodeareal, mens de afleverer urin og afføring på spaltegulvet. Der blev i år 2000 vedtaget en ny lov i Folketinget om indretning af svinestalde. I dag skal nye stalde indrettes, så grisene har fast gulv at ligge på, og de skal have halm eller andet materiale, de kan lege med og rode i. Desuden skal de have mulighed for at blive kølet af, hvis de bliver for varme. Det kan være under et overbrusningsanlæg. Et frit liv på marken frilandsgrise Ikke alle grise lever i en stald. Frilandsgrise går i folde på marken. Hver so har en hytte, som hun bygger en rede i, før hun skal fare. Soen har sine små grise omkring sig, og flere søer med smågrise danner tilsammen en flok, omtrent som fritlevende vildsvin. Når smågrisene bliver taget fra soen, bliver de sat ind i en stald, men de skal stadig have mulighed for motion og for at komme ud i det fri. Økologiske grise lever på samme måde som frilandsgrise, men der er desuden krav om, at det foder de æder, er økologisk dyrket. Frilandsgrise og økologiske grise er dyrere at producere end grise på svinefarme. Landmanden kan have færre svin på sin gård, og han har mere arbejde med at passe dem. Men nogle forbrugere vil dog gerne betale ekstra for, at dyrene har haft et godt liv. 50

52 LANDBRUG Frilandsgrise og økologiske grise vokser op, så de kan få tilfredsstillet deres naturlige behov for: at leve i en flok at æde halm, hø, græs og rodfrugter at søle sig i mudder, når det er varmt at rode efter orme og rødder i jorden at bygge rede til ungerne. Der skal et sikkert hegn omkring frilandsgrise. Det skal sørge for, at grisene ikke kommer ud, men også for at rovdyr ikke kommer ind til grisene. Nogle landmænd har problemer med ræve, som tager smågrisene. Behandler vi dyrene godt nok? Hvis man spørger et dyr, om det har det godt, får man selvfølgelig ikke noget svar. Vi bliver nødt til at bruge andre metoder for at finde ud af, om dyrene har det godt. Forskerne kan måle blodets indhold af stresshormoner. Er der et højt indhold af dem, er dyrene stressede og bliver lettere syge. Vi kan let undersøge, hvor ofte dyr er syge. Dyr, som lever under dårlige forhold, er mere syge end dyr, der har det godt. Vi kan også se på, hvordan dyrene opfører sig. En hest, der hele tiden står og bider i boksens sider, har det dårligt og opfører sig derfor unormalt. Høns, der piller fjerene af sig selv og hinanden, opfører sig også unormalt. Det kan skyldes de forhold, de lever under. 51

53 LANDBRUG I Japan sælges især de dyreste og fineste stykker kød fra grisen. Det er rygkødet, som kaldes kam, og baglårene, som kaldes skinke. Produkter fra svin Det danske svinekød eksporteres til lande i hele verden. Svinene i Danmark rammes meget sjældent af smitsomme sygdomme som fx svinepest. Derfor er det danske svinekød efterspurgt. Svinekød anses i store dele af verden for en luksusspise. Efterhånden som mange mennesker i Asien får flere penge at købe mad for, stiger efterspørgslen på svinekød, så her er der gode kunder til de danske svin. Japanerne har i mange år nydt godt af den danske gris men der er mange andre lande, vi også kan eksportere til. Svineproduktion i fremtiden Omkring landmænd står for den danske svineproduktion. Antallet af svineproducenter har været faldende gennem mange år, men der produceres flere og flere grise (se tabel side 46). Der stilles krav om, at svineproducenterne skal eje jord til deres svinefarme. Det er ikke fordi, det er nødvendigt, at de selv dyrker foder til svinene, men fordi det skal være muligt at komme af med svinenes urin og afføring gylle. Hvis gyllen ikke optages og udnyttes som gødning af markens planter, vil den sive ned i grundvandet og ud i søer og hav. Derfor er der regler for, hvornår og hvor meget gylle en landmand må sprede ud på markerne. Om vinteren, hvor afgrøderne ikke vokser, må der ikke spredes gylle på markerne. Når det er koldt, er der nemlig færre bakterier i jorden til at omsætte gyllen til næringsstoffer, som planterne kan bruge. 52

54 LANDBRUG Kvægavl Fra urokse til tamkvæg Tamkvæget stammer fra uroksen, som engang levede i Europas store skove. Nogle af urokserne blev tæmmet de blev husdyr. I Danmark blev uroksen udryddet allerede i jernalderen, mens den sidste urokse døde i Polen i Uroksen forsvandt, da de store skovområder blev opdyrket, men jagt var også skyld i, at den uddøde. Bønder havde især okser, fordi de var gode trækdyr. De kunne trække ploven gennem den hårde jord, og de kunne trække vogne i de ujævne hjulspor. Senere blev mælken og kødet fra okserne vigtigere end trækkraften. Koens maver Koen hører til drøvtyggerne ligesom fx geder, får, giraffer, hjorte og kameler. Deres mave er delt i tre afdelinger: formaven, mellemmaven og bagmaven. Drøvtyggere kan fordøje græs, hø og halm. De kan altså producere mælk og kød af de produkter, vi mennesker ikke kan fordøje. Drøvtyggere har et meget effektivt fordøjelsessystem. En hest er ikke drøvtygger, og hvis man sammenligner en kokasse med en hestepære, kan man tydeligt se, at hesten Nyttige begreber Antibiotika: et stof, der slår mikroorganismer, som fx bakterier, ihjel. Cellevæg: planteceller er omgivet af en cellevæg. Den består af stof, som er svært at nedbryde. Ensilage: græs, umodent korn eller majs, der pakkes i lufttætte plasticballer. Der udvikles syre i det lufttætte miljø, og de grønne planter konserveres. Ensilage er et godt foder til mange dyr. Fordøjelsesenzymer: stoffer i mund, mave og tarm, som nedbryder føden. Grovfoder: græs, ensilage, hø og halm. Gylle: afføring og urin fra husdyr. Gylle er flydende. Inseminør: en inseminør sprøjter sæd ind i livmoderen på dyr, der skal gøres drægtige. Kraftfoder: ærter, korn og majs. Foder med meget næring og få fibre. Kvie: en ung ko, der endnu ikke har født en kalv. Sædskifte: afgrøden på en mark skifter fra år til år. I store dele af Afrika, Asien og Sydamerika bruges kvæg stadig som trækdyr Her en landmand fra Ecuador. Urokse. En tyr kunne blive næsten 2 meter høj over skulderen, og den kunne veje næsten 1 ton. 53

55 LANDBRUG Koens førdøjelsessystem Netmave Bladmave Vom Tyktarm Endetarm Mund Spiserør Tyndtarm Løbe Koens førdøjelsessystem er specielt indrettet til at fordøje græs og hø. Drøvtyggere tygger ikke foderet, før det kommer ned i formaven. Det har været en fordel for koens vilde forfædre, at de kunne æde hurtigt, mens de var ude på det åbne græs. Her kunne rovdyrene nemt få øje på dem. De vilde drøvtyggere skyndte sig at fylde vommen. Så fandt de et sted, hvor de var skjult. Her hvilede de sig og tyggede føden grundigt de tyggede drøv. Mellemmaven kaldes også bladmaven, fordi den er fyldt med bladformede folder. Celler i bladmavens væg opsuger vand fra føden. Bagmaven kaldes også for løben, fordi udtræk fra kalveløber kan få mælk til at løbe sammen og danne ost. I bagmavens væg sidder kirtler, som danner enzymer og mavesyre. ikke har så effektivt et fordøjelsessystem. Man kan ofte se halmstrå i hestepærerne. Formaven Formaven består af vommen og netmaven. Netmaven kaldes sådan, fordi folderne i dens inderside ligner et netværk.når koen æder, fylder den vommen med føde. I vommen findes bakterier, som starter fordøjelsen af føden. Bakterierne ødelægger cellevæggene i græsset eller halmen, så plantecellernes indhold af sukkerstoffer og anden næring kan udnyttes. Når koens vom er fyldt, lægger koen sig og begynder at tygge drøv. Den gylper fødeboller op fra vommen og tygger dem omhyggeligt, mens de blandes med spyt. Når koen synker føden næste gang, er den flydende. Mellemmaven Føden løber nu forbi vommen og ned i mellemmaven, der også kaldes for bladmaven. I bladmaven optages der vand fra føden. 54

56 LANDBRUG Bagmaven Føden fortsætter derefter til bagmaven, som også kaldes for løben. I løben udskilles mavesyre og fordøjelsesenzymer. Syren og enzymerne nedbryder føden yderligere. Fra bagmaven løber føden videre til tyndtarmen. Næringsstofferne optages i blodet, hvorefter resterne af føden kommer videre til tyktarmen. Her optages mere vand, inden resterne kommer ud i endetarmen og tømmes ud som kokasser. 1 Arbejde med kvæg Arbejdet med køer foregår næsten på samme måde på de økologiske og på de konventionelle gårde. I Danmark er det almindeligt, at køerne er i stalden om vinteren, mens de går ude og græsser om sommeren. Det vil sige, at køerne om sommeren selv sørger for det meste af deres føde. Om vinteren, når de opholder sig i stalden, skal alt foderet bringes ind til dem. Køer æder græs, halm, hø og ensilage. Desuden skal de have kraftfoder, som består af korn, knuste sojabønner og ærter. Ofte står køerne bundet på den samme plads hele vinteren igennem i et konventionelt landbrug. Men i moderne kostalde og på økologiske gårde går de i løsdrift. Det vil sige, at stalden er en stor åben hal, hvor køerne kan gå frit rundt, og hvor de kan lægge sig i halmen, når de har lyst. Malkning af køerne Det daglige arbejde med at passe køerne, kvierne og kalvene står på hele året igennem. Køerne skal malkes 2-3 gange om dagen. Det er et stort arbejde, så det bliver mere og mere almindeligt at bruge malkerobotter. Når koen vil malkes, går den selv ind i malkerobotten. Robotten vasker koens fire patter, og malkesættet med pattekopperne bliver sat på automatisk. Så starter malkemaskinen, og når al mælken er malket ud, stopper malkerobotten og trækker malkesættet væk fra yveret. Køerne er udstyret med halsbånd, hvori der sidder en mikrochip. Derfor kan malkerobottens computer registrere, hvor tit en ko bliver malket, og hvor meget mælk, den giver. Hvis en ko pludselig leverer mindre mælk, end den plejer, kan det være tegn på sygdom, og landmanden må undersøge koen Sådan så alle kostalde ud før i tiden. Køerne stod bundet hele vinteren. Om sommeren gik de ude og græssede på marken, og de kom kun ind for at blive malket. 2. I en moderne kostald får køerne mere motion. De har færre sygdomme i benene og klovene. Landmanden skal bruge meget halm, så køerne hele tiden ligger tørt. 55

57 LANDBRUG 1. Køer har kraftige kindtænder med skarpe emaljekanter. Når koen tygger drøv, blandes foderet med spyt og males til en tynd grød. 2. Når køerne selv kan bestemme, hvor tit de vil malkes, går de ind i malkerobotten 3-4 gange i løbet af et døgn. Malkerobotten vasker koens yver, sætter malkesættet på patterne og malker koen. Når yveret er tomt for mælk, trækker robotten malkesættet væk fra patterne, og koen går ud. 1 2 På mange gårde er det dog stadig landmanden og hans folk, der sørger for at vaske koens yver og at sætte malkesæt på koen. En ko giver ca. 35 liter mælk om dagen. Den sidste måneds tid, inden koen skal føde en kalv, bliver hun ikke malket. Koen skal i den tid bruge al næring og energi til det voksende kalvefoster, og derfor kan hun ikke også producere en masse mælk. Køerne skal befrugtes I dag har kun få landmænd en tyr på gården. Så når køerne skal gøres drægtige, må det foregå på en anden måde end før i tiden. Dengang havde hver landsby en tyr, og de brunstige køer blev trukket hen til tyren, hvor de blev bedækket. I vore dage kommer inseminøren ud til gården. Han har en fryseboks med i sin bil, og i den opbevarer han sæd fra særligt gode tyre. Han sprøjter den optøede sæd ind i koens livmoder, og hun bliver drægtig, uden at man har besværet og udgifterne med selv at holde tyr. Desuden kan de særligt gode tyre blive far til mange flere kalve. En sædportion fra en tyr kan nemlig befrugte flere hundrede køer. Når dyrene bliver syge En anden gæst på gården er dyrlægen. Køer, der producerer meget mælk, bliver let syge. Deres krop bliver presset hårdt, og de får let infektioner eller mangelsygdomme. En af de almindeligste sygdomme er yverbetændelse, som dyrlægen kan behandle med antibiotika. Så længe koen behandles med medicin, må mælken fra den syge ko ikke sælges. Nogle gange har køerne svært ved at føde deres kalve. Så bliver dyrlægen også tilkaldt. Hvis kalven ikke kan komme ud ad den normale fødselsvej, må dyrlægen foretage kejsersnit. På den måde kan både koens og kalvens liv reddes. Køer hviler meget Køer ligger ned og tygger drøv i mere end 14 timer i døgnet. Derfor betyder det meget for deres velfærd, at de kan ligge blødt og behageligt. Man har lavet undersøgelser, hvor man lader dyrene selv bestemme, hvilket underlag de vil ligge på. De foretrak en tyk måtte af halm eller en blød gummimåtte. 56

58 LANDBRUG Køerne kælver Når koen har kælvet, det vil sige født sin kalv, slikker hun den meget omhyggeligt. Kalven rejser sig hurtigt og søger hen til koens patter, så den kan drikke. Den første mælk, koen producerer efter fødslen, kaldes råmælk. Det er meget vigtigt, at den nyfødte kalv får denne råmælk. Den indeholder en masse stoffer, som beskytter den lille kalv mod sygdomme. Det mest naturlige ville være at lade koen beholde kalven hos sig. Men koens mælk skal sælges, og derfor tages kalven fra koen efter et døgns tid. Horn kan gøre skade I en flok køer er der altid en førerko. Hun går forrest og bestemmer, hvor flokken skal gå hen, og hvornår flokken skal gå hjem til stalden. Køerne stanger hinanden, når rangordenen fastsættes, og hvis køerne har horn, kan de såre hinanden i siderne eller i hovedet. Derfor afhornes de fleste kalve, når de er små. De bliver lokalbedøvet af dyrlægen, og de små horn brændes væk med et brændejern. Hvad sker der med mælken? I dag behandles al mælk på mejerierne, før den når ud i butikkerne. Mælken pasteuriseres. Det vil sige, at mælken opvarmes til 75 C. Denne behandling uskadeliggør sygdomsbakterier. Før man begyndte at pasteurisere mælk, skete det, at sygdomme kunne spredes gennem mælken. Kvægtuberkulose hos køerne og en byld på fingeren hos en malkepige kunne forurene mælken, så mange mennesker blev syge. Mælk Mælk består af: ca. 86% vand, ca. 5% fedt, ca. 4% protein og ca. 5% mælkesukker. Mineraler i mælken: kalcium og fosfor. Begge er vigtige for bl.a. knogledannelsen. Vitaminer i mælken: vitamin B 2 kaldet riboflavin. Nødvendigt til vækst og energiforbrug i kroppen. Yoghurt Nogle bakterier kan være årsag til sygdomme, mens andre arter af bakterier er vigtige hjælpere, når vi fremstiller fødevarer af mælken. Når man skal lave yoghurt, benytter man sig af bestemte bakterier såkaldte mælkesyrebakterier. De tilsættes den lunkne mælk, og efter timer er mælken blevet til yoghurt. Bakterierne lever af sukkeret i mælken, og de producerer et stof, der kaldes mælkesyre. Deres aktivitet gør mælken mere tyktflydende og giver yoghurten dens syrlige smag.yoghurt har en længere holdbarhed end mælk. Nogle mennesker kan ikke fordøje mælkesukker. De får dårlig mave af at drikke frisk mælk. De kan godt tåle at spise yoghurt, da mælkesukkeret er omsat af bakterier. Kalvens små horn brændes med et opvarmet brændejern. På den måde stopper man hornets vækst. Kalvene skal bedøves, før man afhorner dem. 57

59 LANDBRUG 1. Charolaiskvæg holdes kun for kødets skyld. Charolaiskøer malkes ikke. De går sammen med deres kalve, som patter hos dem et helt år. Charolaiskvæg er store og meget kødfulde dyr. 2. Skotsk højlandskvæg er en anden kødrace. De er små og meget hårdføre dyr. De kan klare sig med magert foder, og de kan gå ude i al slags vejr. Skotsk højlandskvæg bruges til naturpleje. De græsser på områder, hvor man ønsker at holde bevoksningen nede, fx på heder og på enge. 1 2 Kødkvæg Nogle kvægracer holder man kun for at producere kød. De kaldes kødkvæg, og de går tit ude i det fri hele året. Kalvene får lov til at blive hos deres mødre, og ofte går køerne og kalvene sammen med en tyr, der kan parre sig med køerne. Kødkvæg kræver ikke meget pasning. Derfor er der mange landmænd, der holder dyrene som hobby. De ser pæne ud og sørger for, at markerne ikke gror til med buske og træer. Desuden får landmanden noget rigtig lækkert og mørt kød at spise, når han slagter sit kødkvæg. På gode restauranter og i nogle supermarkeder kan man også få kød fra kødkvæg. Planteavl Det begynder i jorden Jord er ikke bare jord. Den er meget vigtig for planternes vækst. Jorden skal være luftig, så rødderne får ilt. Men jorden skal også kunne holde på regnvandet, så der hele tiden er mulighed for, at planterne kan optage vand. Desuden skal der være uorganiske næringsstoffer i jorden, som planterne kan optage for at gro. Det er også vigtigt, at der er mange bakterier i jorden, som kan omsætte den husdyrgødning, landmanden spreder på marken. Det arbejde, der udføres, for at jorden er bedst mulig, kaldes for markarbejde. Det foregår mest om foråret og om efteråret, hvor der bliver pløjet og harvet samt sået nye afgrøder. Uorganiske næringsstoffer i jorden Tre uorganiske næringsstoffer i jorden er nitrogen, fosfor og kalium. Disse tre næringsstoffer er meget vigtige, for at planterne kan gro. Landmanden kan gøde sine planter på forskellig måde. I det konventionelle landbrug bruger man enten kun kunstgødning eller både kunstgødning og husdyrgødning. NPK-gødning er en kunstgødning, som indeholder nitrogen, fosfor og kalium. Kunstgødning opløses let i vand, og planterne kan optage næringsstofferne hurtigt efter, at der er spredt NPK-gødning på marken. 58

60 LANDBRUG Husdyrgødning, som landmanden spreder på marken, indeholder også vigtige uorganiske næringsstoffer. Man kan desuden sprede gylle. Gylle er en slags husdyrgødning og består af urin og afføring i flydende form. Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning. Derfor må de kende naturen og dens kredsløb godt. Det er vigtigt at vide, hvornår man skal bringe sin husdyrgødning ud på marken. Planterne kan ikke bruge husdyrenes gødning direkte. Den må først nedbrydes af bakterier til uorganiske næringsstoffer, som planterne kan optage. Da bakterier er meget mere effektive, når det er varmt, skal gødningen bringes ud i den varme årstid. Det er heldigvis også på det tidspunkt, at planterne vokser mest og derfor skal bruge flest uorganiske næringsstoffer. Økologiske landmænd Der er ca økologiske landmænd i Danmark. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er ca landmænd i alt. Det vil sige, at under 10% af landmændene har økologisk drift. I Danmark er ca hektar jord økologisk dyrket. Det er ca. 7% af det samlede landbrugsareal. Tal om økologi: Årstal: Antal økologiske landbrug: Antal hektar økol. dyrket Overgødskning af jorden Man begyndte at bruge kunstgødning i landbruget i 1950erne, og til at begynde med var der ikke problemer med for mange næringsstoffer i åer, søer og fjorde samt i grundvandet. Problemerne opstod, fordi de konventionelle landmænd begyndte at bruge for meget gødning på markerne. Idéen bagved var enkel hellere for meget gødning end for lidt. Kunstgødning var billig, og hvis man bare spredte rigeligt på marken, kunne planterne optage alt det, de behøvede. Det viste sig dog, at det var en dårlig idé. De overskydende næringsstoffer blev ikke væk. De sivede ned i grundvandet Nyttige begreber Celle: alt levende er opbygget af celler. Alle celler er omgivet af en membran, og inderst i kernen ligger arveanlæg i en lang streng, der hedder DNA-strengen. Ensilage: græs, umodent korn eller majs, der pakkes i lufttætte plasticballer. Der udvikles syre i det lufttætte miljø, og de grønne planter konserveres. Ensilage er et godt foder til mange dyr. Ensvarme dyr: dyr, der har samme temperatur under alle forhold. Pattedyr og fugle er ensvarme dyr. Fotosyntese: planternes produktion af sukkerstof. Ved denne proces optages vand, og kuldioxid og ilt frigives. Energien til processen kommer fra solen. (Se også boks s. 27). Frøstand: en tæt samling af frø på en plante. Gylle: afføring og urin fra husdyr. Gylle er flydende. Hektar: mål for et areal på 100 m x 100 m. Et landbrugs areal måles i hektar. Fx kan en gård være på 80 hektar. Husdyrgødning: urin og afføring fra husdyr, ofte blandet med halm. Gylle er en slags husdyrgødning. Iltsvind: mangel på ilt. På bunden af søer og fjorde kan udvikles iltsvind, når døde planter rådner. Kunstgødning: gødning fremstillet på en fabrik. Næringsstoffer: stoffer, der er nødvendige for at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. (Se også boks s. 20). Malt: byg, der er spiret og tørret. Malt bruges til at brygge øl. Molekyle: den mindste enhed for et stof. Sorter: racer hos planter kaldes sorter. Der findes fx mange forskellige sorter af æbler. Uorganiske næringsstoffer: uorganiske næringsstoffer som N, K og P er nødvendige for, at planter kan vokse. (Se også boks s. 20). 59

61 LANDBRUG Tre vigtige uorganiske næringsstoffer for planter N = nitrogen. Findes i alle celler. Man har regnet ud, at planterne på Jorden tilsammen binder 250 millioner tons nitrogen om året. Når to nitrogenatomer sidder sammen i et molekyle, kaldes det kvælstof. 78% af luften er kvælstof. P = fosfor. Findes i alle celler. I gamle dage importerede man fosfor i form af fuglegødning, der var samlet på fuglefjelde. Det kaldtes guano. K = kalium. Ordet kalium kommer fra ordet alkali, der stammer fra arabisk, og kan oversættes til planteaske. Aske er et godt gødningsmiddel og indeholder bl.a. kalium. eller ud i åer, søer eller fjorde. Målinger i grundvandet viste, at der var kommet uorganiske næringsstoffer derned, og flere drikkevandsboringer måtte lukke. Desværre er der stadig boringer, som må lukkes på grund af forurening fra landbruget. I søerne og i fjordene ses problemerne tydeligt om sommeren, hvor algerne formerer sig så kraftigt, at vandet bliver brunt eller grønt. Det skyldes, at algerne bruger de samme næringsstoffer som planterne, og derfor nyder godt af landmændenes overforbrug af gødning. Når algerne dør, synker de ned til bunden, hvor de rådner. Der kan opstå iltsvind, så fiskene dør eller må svømme væk. Der kan udvaskes uorganiske næringsstoffer både fra de konventionelle landbrug og fra de økologiske landbrug. Men den økologiske landmand har ofte svært ved at få uorganiske næringsstoffer nok til sine planter på marken. Derfor vil han passe meget på, at de ikke slipper ud i vandløb og søer. Forurening af grundvandet Grundvandet kan forurenes ved, at giftrester fra sprøjtning af marker siver ned gennem jorden. Næringsstoffer, fx nitrat fra husdyrgødning, kan også sive ned gennem jorden og ned i grundvandet. Mange brønde med drikkevand må lukkes, fordi der er for meget nitrat i vandet. Traktor der sprøjter en mark Gylletank med husdyrgødning Vandværk Nedsivning af giftrester Nedsivning af nitrat Drikkevandsboring Grundvand 60

62 LANDBRUG Afgrøder De danske landmænd dyrker afgrøder, som vokser godt i vores klima. I Danmark dyrker man fx byg, kløver, havre, raps, rug, hvede, roer og kartofler. Men der kommer også nye afgrøder til. Landmandens valg af afgrøder afhænger af mange ting. Har han dyr, dyrker han måske afgrøder, der kan bruges til foder, og er det et økologisk landbrug, vil landmanden ofte dyrke kløver på nogle af sine marker. Herunder er valgt fire afgrøder ud, som dyrkes til forskellige formål, og som har deres egen historie. Majs Majs stammer fra Mexico og dyrkes især i Amerika. Men den ses mere og mere i Europa, hvortil den oprindelig kom i tallet. Det er egentligt for koldt til at dyrke majs i Danmark. Men der er gennem de sidste 25 år fremavlet nye sorter, som bedre kan tåle vores kølige klima. I varme somre kan der dyrkes majs med stort udbytte i Danmark. Majs er store planter, som kan blive 2-3 meter høje, og som sætter store frøstande (majskolber), der kan spises af mennesker. Det er dog ikke derfor, at landmændene i Danmark dyrker majs. De dyrker den som foderplante til køerne. De majs, som spises af mennesker, kaldes for sukkermajs og dyrkes ikke herhjemme, fordi klimaet i Danmark ikke er varmt nok til, at kolberne modnes. Når majs vinder frem som afgrøde, er det fordi, den er let at dyrke og giver meget foder til dyrene. Man udnytter hele planten som foder. Planten snittes i små flager, der pakkes ind i plastic, så det bliver til ensilage. Det er godt som grovfoder for dyrene om vinteren, når de er i stalden. Majsen høstes med en finsnitter. Hele planten slås af og snittes. Når høsten er kørt hjem på gården, gemmes den som vinterfoder til køerne. Byg Byg er verdens fjerde-vigtigste kornart efter hvede, ris og majs. De tilhører alle fire græsfamilien, som er den plantefamilie, der producerer over 80% af alle afgrøder i verden. Langt de fleste marker i Danmark er sået til med enten byg eller hvede. Byg er godt som svinefoder, men bruges også som malt til ølbrygning. Da vi har mange svin i Danmark og producerer meget øl, er det naturligt, at byg er en meget udbredt afgrøde. 61

63 LANDBRUG 1. Byg er en græsart ligesom majs. Hos græsserne er det vinden, der bestøver blomsterne. Byggens blomster er små og svære at se. De behøver ingen store, farvede kronblade til at lokke insekterne til. 2. Rapsen bliver bestøvet af insekter. De store gule kronblade virker som reklameskilte, der viser insekterne, hvor der er nektar og pollen at hente. 1 2 Byg deles i to hovedgrupper: vinterbyg og vårbyg. Vinterbyggen skal have en kuldeperiode, før væksten kan begynde, og skal derfor sås om efteråret. Til gengæld kan den høstes allerede i juli. Vårbyg sås om foråret og høstes hen i september. I Danmark dyrkes ca. 90 sorter af byg, hvoraf 60 er sorter af vårbyg og 30 er vinterbyg. Dyrkning af vinterbyg bevirker, at vi får vintergrønne marker, som mange synes er kønne at se på. Men vinterbyggen optager også en del af de uorganiske næringsstoffer, som ellers ville blive ført med regnvandet ud i søer og vandløb til skade for naturen. Raps Raps har citrongule blomster, som springer ud i maj-juni måned. Raps bliver op til 2 m høj, og er en plante fra korsblomstfamilien. Blomsterne bestøves af insekter, og derfor sætter biavlerne gerne deres bistader ud til rapsmarkerne. Det er nemlig vigtigt, at blomsterne bestøves, for at de kan udvikle frø. Efter bestøvningen udvikles frøene, og rapsplanten er speciel ved, at dens frø indeholder store mængder olie helt op til 45% olie i et frø. Olien skal egentlig bruges af det lille frø som energi til at spire. Men når mennesker høster rapsen som afgrøde, bruger vi olien til madolie eller margarine. Rapsolien har en sund sammensætning og indeholder vitaminer. Flere steder i Danmark har man også lavet forsøg med busser, der kører med rapsolie som brændstof. Men der er mange problemer med at få det til at fungere godt, bl.a. er der ofte en lugt af friture efter busserne. Derfor må man udvikle nogle bedre teknikker, inden man kan bruge rapsolie som brændstof. Når olien er presset ud af frøene, kan resten af frøet bruges som foder til husdyr. Kløver Der dyrkes både rødkløver og hvidkløver. De har deres navne efter blomsternes farve. Planterne hører til ærteblomstfamilien, og de har tre-delte blade. Kløver er en vigtig afgrøde, da den tilfører marken kvælstof fra luften. Der findes nogle specielle knolde på kløverplantens rødder. I disse knolde lever der bakterier, som kan opfange atmosfærens kvælstof. Når rødderne dør, nedbrydes 62

64 LANDBRUG rodknoldene, og der er nu kvælstof i jorden. Noget af dette kvælstof optages af de planter, som skal vokse der næste år. Kløver er derfor vigtig i det økologiske landbrug, hvor landmanden ikke må gøde med kunstgødning og ofte kun har en begrænset mængde husdyrgødning til rådighed. Bekæmpelse af skadedyr, ukrudt og sygdomme I det konventionelle landbrug må man gerne bruge giftstoffer mod skadedyr, ukrudt og sygdomme. Der sprøjtes derfor, når afgrøderne bliver angrebet eller allerede inden, det sker. Mange sprøjter fx mod ukrudt, inden det vokser sig stort. Giftstofferne virker på forskellig måde. Hvis der sprøjtes mod planter, kan giftstoffet forhindre planten i at lave fotosyntese. Planten kan så ikke skaffe energi og dør kort tid efter. Hvis landmanden sprøjter mod skadedyr, virker giftstofferne også på forskellig måde. Fra 1960 og frem til ca brugte man fx et giftstof, der hed bladan. Det var både giftigt for skadedyr og andre dyr og virkede ved at lamme nervesystemet. Forgiftning af mennesker viste sig ved sammentrækning af pupiller, opkastning og åndedrætsbesvær og i svære tilfælde ved kramper, bevidstløshed og død. I u-landene bruger man stadig bladan, og der dør tusindvis af arbejdere hvert år, fordi de ikke er beskyttet godt nok. I Danmark bruger vi i dag giftstoffer, der virker mere direkte på insekter og mindre på ensvarme dyr fx pattedyr og fugle. Til gengæld er giftstofferne længere tid om at blive nedbrudt i naturen. Der kan også være giftrester i afgrøderne, som mennesker og dyr spiser. Vi kender ikke virkningerne på mennesker og dyr på lang sigt. Forurening af vores grundvand er også et voksende problem i Danmark. Årsagen er oftest rester af sprøjtemidler, som siver ned til grundvandet. Når man kører forbi en økologisk gård, kan man ikke lige se, at den drives økologisk. Måske er der lidt mere ukrudt på markerne. Økologiske landmænd må nemlig slet ikke bruge sprøjtegifte mod skadedyr og ukrudt. Mod skadedyr må landmanden regne med hjælp fra skadedyrenes naturlige fjender. Det Kløver bestøves af insekter ligesom raps. Honningbier og humlebier er gode til at bestøve kløverblomster, fordi de har lange sugesnabler, der kan nå ned i de rørformede blomster. Knold med bakterier På kløverplantens rødder sidder små runde knolde med knoldbakterier. Bakterierne kan opfange det kvælstof, der er i luften omkring rødderne. Bakterierne leverer kvælstoffet til kløverplanten. Kløverplanten bruger kvælstoffet til at opbygge proteiner. Planten leverer sukker til bakterierne, som de kan leve af. 63

65 LANDBRUG 1 2 kan være rovmider, som æder skadedyrene, eller snyltehvepse som fx lægger æg i bladlus. Snyltehvepsens larve æder bladlusen indefra, når den kommer ud af ægget. Den økologiske landmand må ikke sprøjte mod ukrudt, men han kan bekæmpe det ved at køre over de nyspirede marker med en såkaldt strigle. På striglen sidder nogle metalfingre, som ødelægger de spinkle ukrudtsplanter. De større og kraftigere kornplanter kan godt tåle behandlingen med striglen. Sædskifte Den økologiske landmand kan forebygge sygdomme i afgrøderne ved sædskifte. Sædskifte vil sige, at landmanden ikke sår den samme afgrøde på marken to år i træk. Han udarbejder en sædskifteplan, der på et markstykke kan se sådan ud: 1. En snyltehveps lægger æg i kartoffelbladlus. Snyltehvepse udsættes i drivhuse, hvor de lægger æg i bladlus og andre skadelige insekter. 1. år: kløver 2. år: byg 3. år: havre 4. år: græs 5. år: kløver 2. Den økologiske landmand må ikke bruge sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt. Metalfingrene på striglen ødelægger de små ukrudsplanter, mens de mere robuste kornplanter overlever behandlingen. Modsatte side: Konventionelle og økologiske landbrug ser ikke så forskellige ud. Men der sprøjtes ikke på økologiske gårde. Undersøgelser viser, at der er flere lærker og agerhøns på økologiske landbrug. Sædskiftet fortsætter ved, at planen året efter rykker en mark, så marken nu beplantes med en ny afgrøde. Kløver er en vigtig afgrøde i sædskiftet, fordi den tilfører jorden kvælstof, som så ligger i jorden og kan optages af den næste afgrøde, der sås på marken. Planterne har nemlig brug for forskellige uorganiske næringsstoffer, og hvis man skifter mellem afgrøderne, vil jorden ikke blive udpint så hurtigt. Svampe og skadedyr kan heller ikke ligge i jorden og smitte planterne fra det ene år til det andet. 64

66 LANDBRUG Konventionel planteavl Økologisk planteavl 65

67 Biavl Thomas Hansen parkerer bilen ved marken med hvidkløver. Thomas er biavler og skal ind for at se til bifamilierne. Han skal se, hvor meget nektar, de har med hjem, nu hvor hvidkløveren står i fuldt flor. Inden han går ind til bistaderne, skal han have sit arbejdstøj på. En hvid kedeldragt og en anorak med påsyet hat der har net hele vejen rundt om hovedet. Det er ofte ikke nødvendigt med hatten, da bierne er meget rolige, men han tager den på for en sikkerheds skyld. Han skal også have tændt op i røgpusteren. Et stykke af en gammel sæk antændes og lægges ned i den smukke gamle røgpuster af messing. Når Thomas trykker på håndtaget, blæses der luft ned over sækken, der begynder at gløde og lave en masse røg. Thomas løfter forsigtigt taget af et bistade. Nu kan han kigge ned til tavlerne i bistadet. Bierne er helt rolige og fortsætter deres arbejde. Tavlerne løftes op én ad gangen, for at han kan se, hvor meget honning der er i dem og for at finde dronningen. Det er vigtigt at kontrollere, om hun har det godt. Samtidig med at tavlerne løftes op, puster Thomas lidt røg ned i bistadet. Det får bierne til at falde til ro. De reagerer, som om der er skovbrand og skynder sig at fylde maven med honning, så de har noget at leve af, hvis de bliver nødt til at flygte. En bi med fyldt mave er meget rolig og stikker ikke. Thomas kan se, at bierne arbejder godt og flyver i en lang række ud og ind af flyvehullet i bistadet. Halvdelen af tavlerne er fyldt med honning, så om en uge kan Thomas begynde at høste af honningen. 66

68 Hvilken dyregruppe tilhører bier? Honningbien er et husdyr. Hvordan ligner den andre husdyr, og hvordan er den forskellig? Hvorfor holder mennesker bier som husdyr? 67

69 BIAVL Nyttige begreber Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber og træk, der nedarves fra forældre, kan fx være øjenfarve eller hårfarve. Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion i gang eller forøger hastigheden på reaktionen. Fodersaft: den føde larverne og dronningen fodres med. Bierne laver fodersaft af pollen. Forseglet yngel: når larven når frem til puppestadiet, forsegles den celle, som larven ligger i, med et låg af voks. Når bien skal ud af puppen, bider den låget i stykker for at komme ud. Individ: det enkelte dyr eller den enkelte plante. Kromosomer: en bestemt struktur, som DNA har under celledelingen. Indeholder det arvelige materiale. (Se også boks s. 114). Nektar: sødt og velduftende stof, som planter udskiller for at tiltrække smådyr. De små dyr hjælper med bestøvningen af planten. Pollen: kaldes også for blomsterstøv. Pollen er de hanlige kønsceller hos blomster. Inde i de små pollenkorn ligger der sædceller, som skal befrugte hunblomstens ægcelle. Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via føden og opbygges også i kroppen. Puppe: nogle insekter har fuldstændig forvandling. De gennemgår følgende stadier fra æg til voksen: æg larve puppe voksen. Race: gruppe af dyr indenfor samme art, som har fælles træk. Gravhund og schæferhund er racer af den samme art. Snylte: at optage næring direkte fra andre levende organismer. Sociale dyr: dyr, hvis samfund er opbygget efter en helt fast struktur. Steril: ude af stand til at formere sig. Tavle: en firkantet ramme af træ, som indeholder alle de små sekskantede celler, hvor bierne lægger deres æg eller opbevarer honning. Ubefrugtet æg: et æg, der kun indeholder kromosomer fra hunnen. Ægget er ikke befrugtet med sæd fra en han. Gamle husdyr Menneskers interesse for biavl er meget gammel. Før i tiden var frugter og honning de eneste sødemidler, man kendte til. Hulemalerier i Frankrig viser mennesker, der høster honning fra vilde bier, og billederne er ca år gamle. Beskrivelser af, hvordan man holder bier i lerkrukker, er fundet i Afrika og Asien og er ca år gamle. Der findes et sted mellem og arter af bier i verden, og af dem udgør honningbier kun 7. De bier, der i dag bruges til honningproduktion i Danmark, er en blanding af 3-4 racer af den almindelige honningbi. I Danmark er der kun én hjemmehørende race, den brune bi. For at beskytte den oprindelige brune bi mod at blande sig med de nye racer, har man besluttet, at der på Læsø kun må holdes brune bier. Dette gøres for at beskytte de arvelige egenskaber, som den brune bi besidder. Bisamfundet Bier tilhører ligesom myrer og termitter dyregruppen insekter. De er sociale dyr. Deres samfund er opbygget efter en helt fast struktur. Samfundet består af en dronning, nogle droner og mange arbejdere. Dronning og arbejdere er alle hunner, der er udviklet af befrugtede æg. Arbejderbier er i modsætning til dronningen sterile. Droner er hanner, der er udviklet af ubefrugtede æg. Det meste af biernes liv foregår på nogle tavler opbygget af mange sekskantede celler. Dronningens primære opgave er at lægge æg, der kan blive til nye individer. En dronning kan lægge helt op til æg i døgnet. Dronningen udskiller også en mængde duftstoffer, der er med til at styre samfundet. Ved hjælp af duftstofferne kan hun fx hæmme udviklingen af arbejdernes kønsorganer og holde bierne samlet i samfundet eller i en sværm. En dronning er 16 dage om at udvikle sig fra æg til voksen. Arbejderbiernes opgaver er mange og varierer alt efter deres alder. Nogle af de vigtigste opgaver er yngelpleje, pasning og fodring af dronningen samt indsamling af nektar og pollen. På figuren side 69 kan man se, hvilke opgaver en arbejderbi har i løbet af livet. 68

70 BIAVL En arbejderbi er 21 dage om at udvikle sig fra æg til voksen. Droner er bisamfundets hanner. Deres eneste opgave er at flyve ud og opsøge ubefrugtede hunner for at parre sig med dem. De deltager ikke i arbejdet i boet. En drone er 24 dage om at udvikle sig fra æg til voksen. Arbejderbiens liv Aktiviteter i boet Rensning af celler Arbejderbi Dronning Yngelpleje Pasning af dronning Drone Modtagelse af nektar Rensning af boet Pakning af pollen Aktiviteter udenfor boet Ventilering Tværsnit af bi Vagt Tavlebygning Fødeindsamling Biens alder i dage Luftsække Trachéer Luftsæk Endetarm Tyndtarm Honningmave Fortarm Spiserør Mund Tværsnit af bi hvor åndedræts- og fordøjelsessystemet ses. Åndedrætssystemet, blåt på tegningen, er bygget op af en række luftsække. I biens bagkrop ses desuden trachéernes placering øverst på den store luftsæk. De røde dele på tegningen viser biens fordøjelsessystem. Forrest ses spiserøret, der munder ud i honningmaven. Fra honningmaven kan føden fortsætte til fortarmen, der fører videre over i tyndtarm og endetarm. 69

71 BIAVL Bistadets indretning Svingbart tag Magasin Isolationsmåtte Dronningegitter Honningtavle Dækbræt Yngeltavle Det sociale liv Livet i bisamfundet drejer sig om holde dronningen i live og indsamle tilstrækkelig føde til at sikre samfundets overlevelse gennem vinteren. Så længe dronningen lægger æg nok og udskiller tilstrækkeligt med duftstoffer til at holde bierne samlet, fungerer samfundet. Hvis dronningen på grund af alder eller dårlige arvelige egenskaber ikke opfylder samfundets behov, kan arbejderne lave nye dronninger. Ved at bygge en speciel celle, der er større end de normale celler og fodre larven med en speciel proteinholdig fodersaft, som kaldes gelé royal, vil larven udvikle sig til en dronning. Når den nye dronning kommer frem, vil den enten overtage den gamle dronnings plads eller sværme væk sammen med et antal arbejderbier. Bier samler både nektar og pollen, men den enkelte bi samler kun en af delene ad gangen. Man ser ofte bier, der har nogle store gule klumper på bagbenene. Det er pollen. Bierne omdanner pollen til fodersaft, der bruges til at fodre ynglen med. En larve, der skal udvikle sig til en dronning, fodres udelukkende med gelé royal. En larve, der derimod skal udvikle sig til en arbejder, fodres først med fodersaft og derefter med bi-brød, der er en blanding af pollen og honning. Flyvebræt med indgang til stadet For neden i stadet er yngletavlerne, hvor bierne har æg og larver. De er adskilt fra honningtavlerne med et gitter, der forhindrer, at dronningen kommer op til honningtavlerne for at lægge æg. Dette er en praktisk foranstaltning, der gør slyngningen af honningen lettere, fordi den sidder på rene honningtavler. Bi med pollen på bagbenene. Pollen bruges af bierne til at fremstille fodersaft eller bi-brød, der er en blanding af pollen og honning. 70

72 BIAVL Stadevægt gennem året På kurven ses det, at biernes år starter tidligt, allerede i maj måned. Den store forøgelse i vægten sker dog først, når bierne for alvor begynder at samle honning. Det sker, når afgrøder som raps blomstrer tidligt på sommeren. kg /5 30/5 15/6 1/7 En honningmad kræver mange flyveture Bierne samler også nektar. Blomsterne bruger nektar som lokkemad for at få insekter til at komme og bestøve sig. Bierne flyver fra blomst til blomst og indsamler nektar. De opbevarer nektaren i deres honning-mave, og når de kommer hjem til boet, gylper de indholdet af nektar op til nogle af de bier, der arbejder hjemme i boet. De vil så fordele det i boets honningceller, hvor det opbevares som forråd. Nektaren gylpes altså op flere gange, når den videregives fra bi til bi, inden den havner i en honningcelle. På den måde bliver indholdet af vand mindre i nektaren. Samtidig tilsætter bierne nogle enzymer til nektaren. Enzymerne omdanner sukkeret i nektaren til andre sukkerarter, og herved dannes den honning, vi kender. Et bisamfund producerer mellem 60 og 80 kg honning på et år, hvilket kræver 4 millioner flyveture. Dansen fortæller en historie Biernes evne til at kommunikere overgås måske kun af mennesker. Hvis en bi har fundet et sted med meget nektar, flyver den straks hjem til boet og fortæller de andre, hvor de skal flyve hen. Bien videregiver informationerne til de andre ved at danse for dem og uddele smagsprøver af nektaren. Dansen indeholder informationer om, hvilken retning bierne skal flyve i, og hvor langt der er. 71

73 BIAVL Stabelstader. Princippet i disse stader er, at det er lettere at adskille honning og yngel fra hinanden. De vil typisk være i hvert sit magasin. Desuden er det nemt at give det enkelte bisamfund ekstra plads ved at tilføre stadet et ekstra magasin med tavler. 2. Bier på tavle. I midten af billedet ses dronningen med den aflange bagkrop og den tydelige sorte prik på ryggen. Bierne rundt om hende er arbejdere, der hele tiden sørger for, at hun får føde, og alt hvad hun ellers har brug for. Årets gang i bistadet Hele vinteren sidder bierne i en stor klynge inde i bistadet. De sidder tæt sammen for at holde varmen. Inde midt i klyngen er der ca. 30 C, og her sidder dronningen. Uden en dronning kan bisamfundet ikke starte på en ny sæson, så det gælder om at passe godt på hende. Bierne i klyngen skifter ofte plads, så de skiftes til at sidde yderst. Hele vinteren har de levet af det sukkervand, biavleren har sat ind i stadet. Han har jo taget den honning, bierne ellers skulle leve af. Men snart bliver det forår, og bierne kan komme i gang med en ny sæson. Tidligt på foråret tager bierne deres første flyvetur. Den kaldes også for renselsesflyvning, fordi bierne her kommer af med den afføring, der har ophobet sig i deres tarm gennem vinteren. Når temperaturen gennem længere tid har været over 10 C, kan bierne begynde deres arbejde efter vinteren. De bier, der er døde i løbet af vinteren, skal ud af boet, tavlerne skal renses, og bierne starter med at samle den første pollen fra de tidligt blomstrende træer, fx pil. Igennem hele forsommeren bliver der flere og flere bier, efterhånden som udbudet af pollen og nektar bliver større og større. Biavleren holder øje med bistaderne for at se, hvornår de første tavler er fyldt med honning. Han holder også øje 72

74 BIAVL med antallet af bier. Bliver pladsen i bistadet for trang, kan nogle af bierne nemlig finde på at sværme væk. Hvis der er mange bier i stadet, kan det udbygges med en etage mere. Vi spiser deres vinterforråd Sidst på sommeren og i starten af efteråret kommer bierne hjem med meget nektar. Biavleren er nu i gang med at høste honning. De fyldte tavler fjernes fra bistaderne og erstattes af nye tavler. Hjemme i sit værksted slynger biavleren tavlerne, så honningen kommer ud af de sekskantede celler. Herefter omrøres honningen, så den krystalliserer på den rigtige måde, og derpå fyldes den på glas. På denne årstid er der mange droner i bistadet. De tager dagligt på flyveture til bestemte parringspladser, hvor de holder udkig efter ubefrugtede hunner. Dronerne arbejder ikke i bistadet. De kommer og går, som det passer dem, og tigger deres føde hos arbejderbierne. Men sidst på efteråret bliver alle dronerne slået ihjel af arbejderbierne. De er for kostbare at have på kost hele vinteren, når de ikke deltager i det fælles arbejde. Næste forår kommer der så nye droner i bistadet. Allerede tidligt på efteråret gør bierne sig klar til vinteren. Der er nu for få blomster i naturen, og biernes år er slut. Den honning, biavleren har fjernet, var biernes forråd til vinteren. Derfor fodrer biavleren bierne med sukkervand. Herefter får bierne lov til at klare sig selv, indtil det igen bliver forår. Sygdom i bisamfundet Varroamiden kom til Europa i 1950erne. Før denne tid levede varroamiden kun på den indiske honningbi. Men da man begyndte at flytte bier fra Europa til Indien og tilbage igen for at avle sig frem til nye racer, spredte miden sig til Europa og blev et meget stort problem for biavlerne. Alle bistader i Danmark er inficeret med varroamider. Varroamider snylter på både voksne og yngel, men miden kan kun formere sig på forseglet yngel, der er i puppestadiet. Hvis et bisamfund ikke behandles for varroamider, vil miderne slå bisamfundet ihjel i løbet af 3-5 år. Varroamider kan ikke fjernes fra et bisamfund, men deres antal kan holdes så langt nede, at bisamfundet ikke tager skade. Angreb af varroamider nedkæmpes ved, at bistadet behandles med fx myre- og mælkesyre. Biavler på arbejde. Bidragten skal beskytte biavleren mod bierne. Ofte er det ikke nødvendigt med bidragt, da de fleste bier er meget rolige. Mange biavlere vælger dog at benytte bidragt alligevel, da bistik trods alt er smertefulde og kan udgøre en risiko for, at biavleren får en allergisk reaktion. 73

75 Kroppen Hvad er smukt, og hvad er grimt? Vores idealer om, hvordan en smuk krop ser ud, har været meget forskellige fra tid til tid og fra sted til sted. I det gamle Kina anså man små og forkrøblede kvindefødder for smukke. En kvindes skønhed afhang af, hvor små hendes fødder var. Derfor bandt kvinderne fødderne ind på deres små piger. Det begyndte, mens knoglerne endnu var bløde og føjelige. Pigerne var 5 til 7 år. Foden blev bukket sammen. Derpå blev tæerne undtagen storetåen bøjet ind under foden, og hælen blev presset op under svangen. Idealet var en fod, der var 8 cm lang og 1,3 cm bred i tåspidsen. Sådan en fod kaldtes en gylden lotus. En kinesisk kvinde fortæller om sine oplevelser med fodbinding: Den aften ville mor ikke lade mig tage skoene af. Det føltes, som om der var ild i mine fødder, og jeg kunne ikke sove. Mor slog mig, fordi jeg græd. De følgende dage prøvede jeg at gemme mig, men blev tvunget til at gå. Mor slog mine hænder og fødder, fordi jeg gjorde modstand.hver anden uge skiftede jeg til nye sko. Hvert nyt par var kortere end de forrige.om sommeren lugtede mine fødder slemt af betændelse og blod Fire af tæerne var krøllet sammen ligesom fire døde larver. Det tog to år at nå 8 cm modellen. 74

76 Hvad er en smuk krop? Hvad er en sund krop? Er en smuk krop også en sund krop? Og omvendt? Hvilken funktion har vores skelet? Hvilken nytte har vi af huden? 75

77 KROPPEN Nyttige begreber Affaldsstoffer: stoffer, som organismen ikke har brug for, og som den skiller sig af med. Affaldsstoffer kan fx være urinstof og kuldioxid. Alveoler: de mindste luftrum i lungerne. De har form som små kugler. Det er i alveolerne, at ilten trænger fra lungerne ud i blodbanen, og at kuldioxid trænger fra blodbanen ind i lungerne. Arterier: blodårer, der fører blod fra hjertet ud i kroppen. Kaldes også pulsårer. Blodlegemer: celler i blodet med forskellige funktioner. Blodet indeholder bl.a. røde og hvide blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til cellerne og kuldioxid væk fra cellerne, da det er et affaldsstof. De hvide blodlegemer er en del af kroppens forsvar mod sygdomme. Calcium: et grundstof, som bl.a. bruges til opbygning af knoglerne, og som findes i mælkeprodukter og nogle grøntsager. Celle: alt levende er opbygget af celler. Alle celler er omgivet af en membran, og inderst i kernen ligger arveanlæg i en lang streng, der hedder DNA-strengen. Glatte muskler: muskler, som ikke kan styres af vores vilje. Hjertemuskel: hjertet er en stor muskel. Muskelsammentrækningerne får hjertet til at slå.vi kan ikke styre hjertets sammentrækninger med vores vilje. Hårkar: de allertyndeste blodårer. Her afleverer blodet ilt og næring til cellerne og fjerner deres affaldsstoffer. Næringsstoffer: stoffer, der er nødvendige for at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. (Se også boks s. 20). Skeletmuskler: de muskler, vi bruger, når vi bevæger os. De er hæftet til vores knogler. Vi kan styre skeletmusklerne med vores vilje. Vener: blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet. Skønhedsidealer er forskellige fra tid til tid og fra sted til sted. Kvindefigur, ca år gammel. Kvinder med korset, ca Tynd fotomodel, Idealet er en stor krop hos sumo-bryderen fra Japan. Masai-manden fra Kenya bærer mindst lige så mange smykker som masai-kvinderne. 76

78 KROPPEN Hvad er en smuk krop? Engang var det smukt at være fed! Man har fundet figurer af kvinder, som var vældig fede. Figurerne blev lavet i jægerstenalderen. Dengang var en smuk kvinde en fed kvinde. Måske fordi det var meget få mennesker, der havde mad nok til at kunne spise sig fede. Kun de meget dygtige jægere kunne have en fed kvinde derhjemme. Andre tider har haft andre kropsidealer. Til tider har kvinderne skullet være meget tynde om livet. De gik med korsetter, der snørede brystkassen sammen. På den måde fik de hvepsetalje, men det var svært at trække vejret ordentligt. Vores egen tid dyrker også bestemte kropsidealer. Vi vil gerne være smukke og se ud som modeller og skuespillere. I andre kulturer har man andre skønhedsidealer. Man ser folk, som smykker sig med tatoveringer, og folk, som har huller i læber og ører, hvor perler og kæder kan fæstnes. Hvad, man anser for smukt, ændrer sig hele tiden og er forskelligt fra kultur til kultur. Hvad består kroppen af? Muskler At have store overarme har ofte været mænds mål for styrke. Men hvordan er muskler opbygget, og hvordan fungerer de? En muskel består af muskelceller. Når muskler arbejder, trækker de sig sammen, de bliver kortere, tykkere og hårde. Når muskler slapper af, bliver de længere, tyndere og bløde. Muskler i arbejde En muskel, der arbejder, bliver hård og spændt. Den vil forsøge at trække sig sammen, så den bliver kortere og tykkere. Hvis musklens ender sidder fast på to knogler, der mødes i et led, vil leddet kunne bøjes. Når musklen afslappes, strækkes den, og leddet kan rettes ud. En muskel der arbejder En muskel der slapper af Vi har tre typer muskler i kroppen: Skeletmuskler Glatte muskler Hjertemuskel. Skeletmuskler Skeletmuskler er de muskler, som får vores krop til at bevæge sig. Skeletmuskler kaldes også for tværstribede muskler, da de i et mikroskop har tydelige striber på tværs af musklen. Overarmsmusklen er en skeletmuskel og har kun én funktion at bøje armen. I virkeligheden er overarmsmusklen to 77

79 KROPPEN muskler, der sidder sammen. Mange kender det latinske navn på netop denne muskel biceps. Skeletmuskler er normalt under viljens kontrol. Derfor kan vi bøje arme og ben, når vi vil. De fleste af de store muskler kan man mærke ved at føle på kroppen. Men der er mange små muskler, som styrer de fine bevægelser. I alt har vi 639 muskler i kroppen. Halvdelen af vores vægt er muskler. En tværstribet muskel set i et mikroskop. Striberne er lodrette. Glatte muskler De glatte muskler er ikke under viljens kontrol. I kroppen findes der glatte muskler omkring tarmene, i mavesækken, i øjets regnbuehinde, i kønsorganerne samt flere andre steder. Alle disse muskler kan vi ikke styre med vores vilje. Skeletmuskulatur Skuldermuskel løfter armen Armbøjer bøjer armen Bugmuskler beskytter bughulen og presser bugindholdet sammen (ved toiletbesøg eller opkastning) Brystmuskel fører armen ind over brystet Armstrækker strækker armen Store sædemuskel strækker hofteleddet og trækker benet bagud Den firhovedede knæstrækker bøjer hofteleddet og strækker benet Lægmuskel retter foden nedad 78

80 KROPPEN Hjertemuskulatur En muskels opbygning Venstre forkammer Muskel Højre forkammer Muskelbundt Fedthinde Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Muskelfiber Hjertemusklen Hjertet er en stor muskel. Hjertemusklen arbejder hele livet igennem, og behøver kun de korte hvilepauser mellem hvert hjerteslag. Cellerne i hjertemusklen ligner meget skeletmusklernes celler. De har mange tværstriber, hvis man ser dem i et mikroskop. Men hjertemusklen ligner de glatte muskler ved, at den ikke er under viljens kontrol. Musklernes opbygning Hvis man skærer en muskel over, kan man se, at den består af små muskelbundter. Det kan ses på en skive saltkød, der er en tynd skive fra en muskel. Rundt om hvert bundt er der nogle fedthinder, som beskytter muskelbundterne. Hvert bundt består af mange muskelfibre. 79

81 KROPPEN Kroppens store knogler De store knogler i arme og ben er hule, lette og alligevel stærke. Lårbenet har mange afstivninger af knoglevæv. Knogler er levende væv. Derfor er der blodkar inde i knoglen, som tilfører ilt og næring. Knæled Meniskerne er af brusk. De virker som støddæmpere, og deres glatte overflade letter bevægelser. Korsbåndene holder de to ledflader i knæet på plads over for hinanden. Lårben Ledbånd Korsbånd Menisker Lægben Skinneben Blodkar Massiv knogle Hulrum med knoglemarv Skelettet Skelettet hos mennesket har mange funktioner: Det stiver kroppen af. Det beskytter vores vigtigste organer, ribbenene beskytter hjertet og lunger, og kraniet beskytter vores hjerne. Det er stedet, hvor skeletmusklerne sidder fast. Når vi er nyfødte, er vores skelet blødt og består af brusk. Der sker herefter en forbening med kalk, som gør skelettet meget hårdt. For at vi kan danne kalk, skal vi have calcium. Det får vi med maden, især mælkeprodukter. Forbeningen fortsætter, indtil vi er omkring 20 år. Herefter er skelettet færdigt og meget robust. Senere i livet går det desværre den modsatte vej. Mængden af kalk i knoglerne aftager, og så brækker knoglerne lettere. Vi har over 200 knogler i kroppen. De største er lårbensknoglerne, og de mindste er de 3 små knogler i øret hammeren, stigbøjlen og ambolten. Knoglerne er ikke bare forskellige i størrelse men også i form. De er rørformede i arme og ben, men pladeformede i skulderpartiet og kraniet. Desuden er der en række mindre knogler i hænderne og fødderne. Led Mellem vores knogler er der led. I armen er der fx skulderled, albueled og håndled. Havde armen været én lang knogle, var den ikke til megen nytte. En arm, som ikke kan bøjes, ville ikke kunne bringe mad op til munden. Overarmen kan drejes med et kugleled i skulderen til alle positioner, mens albuens hængselled kun kan bøje armen i én retning. På tegningen side 81 kan man se de forskellige typer led: Kugleled i hoften og i skulderen Hængselled i fingrene og i albue og knæ Drejeled i albuen, mellem albueben og spoleben. 80

82 KROPPEN Skelettet Nøgleben Skulderblad Brystben Ribben Overarm Rygsøjle Albueben Spoleben Hofteben Kønsben Sædeben Kranie Bækken Isseben Pandeben Tindingeben Kindben Overkæbe Underkæbe Hængselled Drejeled Kugleled Lårben Håndrod Mellemhånd Fingerknogler Knæskal Lægben Skinneben Hælben Fodrod Mellemfod Tåknogler Hængselled 81

83 KROPPEN Åndedrætssystemet Bronkie Blodkar med iltet blod Blodkar med afiltet blod Strubelåg Luftrør Bronkier Alveoler med luft I alveolerne er der luft. Herfra trænger ilt ind i blodet, og kuldioxid trænger fra blodet ud i alveolerne. Lunger Kredsløbet Kredsløbet bringer ilt og næring ud til alle kroppens celler. Kroppen indeholder ca. 5 liter blod. Blodkredsløbet drives af vores mest aktive muskel, hjertet. Hjertet pumper med 50 til 220 slag i minuttet og slår i gennemsnit over slag i døgnet. Kredsløbet består af store og små blodårer. De er transportveje rundt i kroppen. Fra lungerne skal der transporteres ilt ud til alle kroppens celler, både i hjernen, leveren, huden, tarmene og musklerne. Ilten findes i den luft, vi trækker ned i lungerne. Her vandrer ilten fra små luftblærer, kaldet alveoler, i lungerne gennem blodkarrenes vægge over i de røde blodlegemer. Det er de røde blodlegemer, som sørger for ilttransporten. De er formet som små runde skiver, der er trykket sammen på midten. De binder ilten i lungerne, men de er også er i stand til at slippe ilten igen, når den skal bruges i cellerne. 82

84 KROPPEN Det store og det lille kredsløb Kredsløbet deles op i det store og det lille kredsløb. I det lille kredsløb pumpes blodet fra højre side af hjertet gennem de to lungepulsårer ud i lungerne. I lungerne føres blodet ud i meget tynde blodkar, som ligger tæt op af alveolerne. Nu trænger ilten fra lungerne ind i de røde blodlegemer, og kuldioxiden trænger fra blodet ud i lungerne. Når blodet kommer tilbage fra lungerne til hjertet, er det helt fyldt med ilt. Hjertet pumper straks blodet ud i det store kredsløb. Det store kredsløb går fra venstre side af hjertet gennem den store legemspulsåre ud til hele kroppen, som forsynes med ilt. Når blodet kommer tilbage til hjertet igen, skal det atter ud til lungerne gennem det lille kredsløb. Iltet blod er lysere rødt end afiltet blod, der kan virke mørkt og blåligt i farven. Det iltede blod løber i arterier, hvor de største kaldes pulsårer. Arterierne deler sig ud i mindre arterier, som igen deler sig ud i meget små hårkar. Disse kan være så små, at der kun kan komme ét rødt blodlegeme igennem dem ad gangen. I en muskel kan der være mellem og hårkar pr. cm 2. Vi har altså flere tusinde km blodkar i kroppen. Hjertet sørger for, at der er gennemstrømning i alle blodkar hele tiden. Da pulsårene kommer direkte fra hjertet, er der et højt tryk inde i dem. Bliver der revet hul på en pulsåre, er det svært at stoppe blødningen. Når blodet har afgivet sin ilt og næringsstoffer til cellerne, skal det tilbage til hjertet. Det sker gennem venerne, som løber under huden. De blodårer, man kan se på arme og hænder, er vener. Venepumpen i benene Når blodet skal løbe fra benene og tilbage til hjertet, skal det lodret op. Det er svært, fordi trykket er faldet meget, efter at blodet har været igennem de små hårkar. For at løse dette problem har kroppen udviklet en praktisk funktion venepumpen. I alle venerne op gennem benene sidder der nogle klapper, der virker som ensrettere. Blodet kan kun løbe én vej nemlig mod hjertet. Men da hjertet ikke kan levere det nødvendige tryk, hjælper musklerne i benene til. Når musklerne spændes, trykker de på venerne, som presser blodet Røde blodlegemer set i mikroskop. De bliver slidt op på ca. 16 uger. Der dannes hele tiden nye blodlegemer i knoglemarven (ca. 2,5 mio. pr. sekund). De nedslidte blodlegemer nedbrydes i milt og lever. Forstørret ca gange. Kredsløbet Det lille blodkredsløb kaldes også lungekredsløbet, fordi blodet løber fra hjertet til lungerne og tilbage til hjertet igen. Det store blodkredsløb kaldes også legemskredsløbet, fordi blodet løber fra hjertet ud i hele legemet (kroppen) og tilbage til hjertet igen. Hårkar i lunger Hårkar i hovedet Pulsåre Lunger Hjerte Vene Hårkar i overkroppen Hårkar i underkroppen 83

85 KROPPEN Vener med veneklapper Afslappet muskel Spændt muskel Veneklap Vene videre op. Blodet kan på grund af klapperne kun løbe én vej tilbage til hjertet. Mennesker, som har arbejde, hvor de står stille i længere tid, får ikke spændt deres muskler i benene ofte nok. De får derfor væske-ansamlinger i fødder og ben. Ældre mennesker kan også få væske-ansamlinger i benene, fordi deres klapper i venerne ikke er så gode mere, eller fordi de ikke bevæger sig nok. Nerveceller Muskel Den elektriske impuls i nervecellen kan kun løbe i én retning. Ved synapserne overføres impulsen fra en nervecelle til nogle andre. Cellekrop Cellekerne Axon Dendritter Synapser Kroppens signalsystemer Nervesystemet Vi modtager konstant indtryk fra vores omgivelser. Når vi ser, hører, smager, føler og lugter, er det vores nervesystem, som bringer indtrykkene op til hjernen. Hvis følesansen i hånden bliver kraftigt påvirket, fx ved at vi rører ved en varm kogeplade, trækker vi straks hånden til os. På denne måde har vi gennem millioner af år lært vores omverden at kende. Men det er først indenfor de sidste hundrede år, at lægevidenskaben har fundet ud af, hvordan nervesystemet fungerer. Sådan virker nerverne Nerverne kan sammenlignes med elektriske ledninger. Det er blot en meget svag elektrisk strøm, som findes i nerverne. En nervecelle består af en nervekrop med udløbere. Nervecellen er i forbindelse med andre nerveceller via synapser. Synapserne er de steder, hvor elektriske impulser overføres. En sansenerve i en fingerspids sender elektriske impulser gennem nerverne til hjernen. I hjernen opfattes impulserne som en følelse i fingeren. Hvis følelsen er smertefuld, sendes en elektrisk impuls ud til musklerne i armen og hånden. Musklerne trækker sig sammen, og hånden trækkes væk. Hjernen Hjernen er en del af nervesystemet og står direkte i forbindelse med de nerver, som går ud i resten af kroppen. Hjernen er lys grålig og har mange små hulrum, som er fyldt med væske. Den består overvejende af fedt, fordi de store nervetråde er omsluttet af fedt. Fedtet sørger for, at de elektriske strømme bevæger sig hurtigere gennem nerverne. 84

86 KROPPEN Bevægecenter Følecenter Hukommelse og tænkecenter Smagscenter Hjernen Følecenteret modtager impulser fra følenerverne. Bevægecenteret styrer skeletmusklerne. Synscenteret modtager impulser fra øjet. Hørecenteret modtager impulser fra øret. Lillehjernen styrer bevægelserne. Den forlængede rygmarv styrer åndedræt og blodkredsløb. Talecenter Hørecenter Synscenter Lillehjerne Forlænget rygmarv Menneskets hjerne vejer ca. 1,5 kilo og består af over 100 milliarder nerveceller. Hver eneste nervecelle samarbejder med op til andre nerveceller. Det giver et enormt antal muligheder for samarbejde nerverne imellem. Derfor er der ikke to mennesker på Jorden, som har helt de samme tanker, følelser, hukommelse og livsudfoldelse. Hormoner Hormoner er budbringere, der spredes med blodet. Hormonerne giver besked til andre celler om at begynde eller stoppe med at arbejde. I puberteten er det fx hormoner, der får testiklerne til at producere sædceller og æggestokkene til at modne æg. Hormonerne dannes i kirtler, som sidder forskellige steder i kroppen. En af de vigtige kirtler, der danner hormoner, er hypofysen. Hypofysen er på størrelse med en ært. Den ligger under hjernen lige midt inde i hovedet. Væksthormon Hypofysen producerer flere slags hormoner. Et af dem er et væksthormon. Der laves mest væksthormon hos børn og unge, især under søvnen. Dannes der for lidt af dette hormon, bliver man dværg. I dag kan man fremstille væksthormon Nyttige begreber Axon: den kraftige nervetråd, som sender impulser ud fra nervecellen. Dendritter: de nervetråde, som modtager impulser til nervecellen. Elektrisk impuls: kortvarig elektrisk strøm. Kirtler: kirtler er organer, der producerer et stof. Det kan fx være spyt, mavesaft, fedt eller hormoner. Nerve: en nerve leder elektriske impulser i kroppen. Nervecelle: nerver, hjernen og rygmarven er bygget af nerveceller. Organ: en del af kroppen med en bestemt funktion. Fx er nyrerne organer, som renser blodet. Pubertet: overgangstid fra barn til voksen. Sansenerve: nerve, der bringer impulser fra fx øjne, ører eller hænder til hjernen. Synapse: synapsen er det sted, hvor den elektriske impuls overføres fra én nervecelle til en anden. 85

87 KROPPEN Kroppens kirtler Hypofyse Skjoldbruskkirtel Brissel Binyrer Bugspytkirtel Æggestokke kunstigt og give det som medicin. Derfor kan mennesker, der før i tiden ville udvikle sig til dværge, få normal højde. I hypofysen dannes der også kønshormoner. Det er de hormoner, der er med til at starte puberteten i års alderen. Insulin I bugspytkirtlen dannes insulin. Det er det hormon, der får cellerne til at optage sukker fra blodet. I cellerne skal sukker bruges som næring. Hvis man mangler insulin, har man for meget sukker i blodet og for lidt i cellerne man har sukkersyge. Hvis man har sukkersyge, må man have insulin, som er fremstillet på en fabrik. Man må også være opmærksom på, hvad man spiser. Der skal hele tiden være overensstemmelse mellem den mad, man spiser, og den insulin man får. Adrenalin farehormonet Oven på nyrerne ligger to små kirtler, binyrerne. De danner flere forskellige hormoner. Et af dem kaldes adrenalin. Adrenalin kan på kort tid gøre kroppen parat til at klare en farlig situation. Lad os tage et eksempel. Forestil dig, at du er på vej til købmanden, og pludselig møder du en aggressiv hund. Øjeblikkeligt pumpes adrenalin ud i blodet og bevirker: Testikler Hypofysen danner bl.a. væksthormoner og kønshormoner. Skjoldbruskkirtlen danner bl.a. hormoner, der styrer kroppens temperatur og forbrændingen af energi. Brislen modner nogle typer hvide blodlegemer. Brislen forsvinder efter puberteten. Binyrerne danner bl.a. adrenalin. Bugspytkirtlen danner bl.a. insulin. Æggestokkene danner bl.a. kvindeligt kønshormon. Testiklerne danner bl.a. mandligt kønshormon. at sukkerindholdet i blodet stiger, så der er næring klar til muskler og nervesystem. at blodtrykket stiger, og hjertet slår hurtigere. at reaktionstiden bliver hurtigere. at blodårerne til musklerne åbner sig, og blodårerne til huden og fordøjelsessystemet lukker til, så det meste af blodet føres til musklerne. Alle disse forandringer gør dig klar til kamp eller til flugt. Du vil lynhurtigt overveje situationen og beslutte dig til enten at gå imod hunden eller løbe så hurtigt, du kan. Hvis kroppen er i kampberedskab for lang tid ad gangen eller for ofte, går det ud over sundheden. Fordøjelsen bliver dårligere, energireserverne i kroppen bliver brugt op, og man får for højt blodtryk. Det kaldes for stress. 86

88 KROPPEN Sanserne Normalt siger man, at mennesket har 5 sanser: lugtesans, synssans, smagssans, følesans og høresans. Men man taler også om en 6. sans nemlig balancesansen. Sanserne giver os oplysninger om vores omverden. Vores lugtesans og smagssans fortæller os om den mad, vi spiser: Lugter den råddent? Smager den bittert? Disse sanser kan hjælpe os med at undgå at spise noget fordærvet eller noget, der er giftigt. Følesansen fortæller os, om vores omverden er fx kold eller varm, glat eller ru. Følesansen bruges også i kontakten mellem mennesker. I det følgende skal vi se nærmere på høresansen, balancesansen og synssansen. Høresansen Når vi hører en lyd, opfanges lydbølgerne af det ydre øre og trænger derefter ind i øret. Vores øre er det organ, der er specialiseret til at opfange lydbølger og lave dem om til elektriske impulser. Impulserne går fra øret op i hjernen, og vi opfatter dem som lyd. Mennesker kan opfatte lydbølger, der svinger fra 16 gange i sekundet til gange i sekundet. Lydbølger med få svingninger i sekundet opfatter vi som dybe lyde, og lydbølger med mange svingninger i sekundet opfattes som høje lyde. Når vi bliver ældre, bliver vores hørelse dårligere, især evnen til at høre de høje lyde forsvinder. Mange ældre mennesker kan ikke længere høre græshopper og lærker synge. Vi kan skelne mellem forskellige lyde. Vi kan fx høre, om tonen A bliver spillet på et klaver eller på en violin.vi kan også selv bestemme, hvilke lyde vi ikke vil opfatte. I et højrøstet selskab med musik kan vi fx koncentrere os om en enkelt stemme og udelukke resten. Sådan virker øret Øret består af det ydre øre og det indre øre. Det ydre øre skal opfange lydbølgerne og lede dem ind i det indre øre. Det indre øres sanseceller opfanger lydbølgerne og omsætter dem til elektriske impulser. De elektriske impulser når hjernen gennem hørenerven. Hvis vi udsættes for meget kraftig lyd, lægger de små hår på sansecellerne sig ned. Vi føler det som en susen eller ringen for ørerne. Efter et stykke tid rejser de små hår sig igen, så vi 87

89 KROPPEN Øret 1. Det ydre øre opfanger lyden. 2. Øregangen leder lydbølger ind i øret. 3. Trommehinden svinger i takt med lydbølgerne og overfører svingningerne til de små øreknogler. 4. Mellemøret. 5. Øreknoglerne, hammer, ambolt og stigbøjle, virker som forstærkere. De overfører svingninger fra trommehinden til det ovale vindue. Det ovale vindue er en hinde, der fører ind til det indre øre. 6. Buegangene indeholder væske og sansehår. Alle bevægelser reguleres her, så man holder balancen. 7. I sneglen kommer væsken i svingninger. De små hår på sansecellerne svinger med. 8. Det eustakiske rør fører fra mellemøret ned i halsen. Når vi gaber eller synker, åbner røret sig, og luft kan komme ind i eller ud af mellemøret atter hører normalt. Men udsættes man for kraftige lyde ofte eller i lang tid, kan sansecellerne tage varig skade. De små hår rejser sig ikke igen, og man har derved fået en varig høreskade. Vi hører i stereo Vi har gavn af, at have et øre på hver side af hovedet. Vi hører i stereo. Når lyden kommer til os ude fra siden, vil den komme først til det øre, der er nærmest lydkilden. Lyden vil også være lidt kraftigere i dette øre. Det opfatter hjernen, og vi er i stand til at bestemme, hvilken retning lyden kommer fra. På denne måde kan vi fx hurtigt bestemme, hvor en syngende fugl sidder. Balancesansen I det indre øre sidder også balancesansen. Det er tre buegange, som sidder i tre planer. Inde i dem er der væske, som flytter sig, når vi bevæger hovedet. Sansecellerne i buegangene sender besked til hjernen om de bevægelser, der sker med hovedet. 88

90 KROPPEN Hjernen får hele tiden besked om, hvordan vores kropsstilling er, både fra det indre øre og fra sanseceller fordelt rundt i kroppen. Alle disse beskeder behandles i hjernen, som sørger for, at vi holder balancen. Vi kan dog overbelaste vores balancesans så voldsomt, at hjernen ikke kan følge med. Så bliver man rundtosset og får kvalme. Det er det der sker, når vi bliver søsyge eller køresyge. Synssansen Synet er menneskets vigtigste sans. Størstedelen af de sanseindtryk, som hjernen bearbejder, kommer fra øjnene. Øjets vigtigste funktion er at opfange lys. Øjets sanseceller udløser elektriske impulser, når de rammes af lys. Synsnerven fører impulserne til hjernen, og her opfattes de som billeder af omverdenen. Øjnene er godt beskyttede Øjnene ligger inde i kraniets øjenhuler pakket ind i fedtpuder. Øjenlåget og øjenvipperne beskytter mod at få noget i øjet. Tårekirtlen sender hele tiden tårevæske ned over hornhinden. Hornhinden holdes fugtig og skylles ren. Tårevæsken løber videre ned gennem to afløb i øjenkrogen, ned i tårekanalen og ind i næsehulen. Sådan virker øjet Lyset kommer gennem hornhinden og ind i selve øjet gennem pupillen. Pupillen er et hul i regnbuehinden. Pupillen ændrer størrelse efter, hvor kraftigt lyset er. Lyset når linsen lige bag pupillen. Linsen kan ændre facon. Ser vi på noget tæt på, er linsen meget krum og tyk. Ser vi på noget længere væk, bliver linsen fladere og tyndere. På den måde bliver det billede, der dannes på øjets bagvæg, skarpt. På øjets bagvæg sidder de sanseceller, der reagerer på lyset. De sidder på nethinden. Nogle af sansecellerne kaldes tappe. De sidder meget tæt bagest i øjet, hvor billedet står skarpt. Området kaldes den gule plet, og her er vores syn skarpest. Tappene kan opfatte farver. Nogle tappe opfatter rødt, andre blåt og atter andre grønt. Hjernen opfatter de enkelte beskeder og blander dem, så vi kan opfatte tusindvis af farvenuancer. 89

91 KROPPEN Øjet 1 1. Muskler kan bevæge øjet. 2. Hornhinden er en gennemsigtig hinde, der dækker forsiden af øjet. Hornhinden er med til at bryde lyset. 3. Regnbuehinden er den farvede del af øjet. Her sidder ringformede muskler, der regulerer pupillens størrelse. 4. Pupillen er et hul i regnbuehinden. Her kommer lyset ind i øjet. 5. Linsen bryder lyset. Linsens tykkelse kan reguleres af muskler, der trækker i den. Når vi ser på noget, der er tæt på, er linsen krum og tyk. Når vi ser på noget, der er langt væk, er linsen tynd og fladere. 6. I nethinden sidder de sanseceller, som opfanger lyset. 7. I årehinden er der blodårer, der fører ilt og næring til øjet. 8. I den gule plet er der mange tappe. Når billedet af det, vi ser på, dannes her, ser vi det skarpt. 9. Synsnerven udgår fra den blinde plet. Her er ingen stave eller tappe. 10. Synsnerven. Den nerve der fører impulser fra øjet til hjernen Nethinde Synsnerveceller Både i et kamera og i et øje vender linsen billedet på hovedet. Andre sanseceller kaldes stave. Dem har vi mange flere af, og de sidder spredt ud over hele bagsiden af øjet. Stavene kan kun opfatte gråtoner. Til gengæld kan de opfatte meget svagt lys. Derfor kan vi ikke skelne farver, når vi ser i tusmørke. Der er for lidt lys til tappene, og det er kun stavene, der fungerer. De elektriske impulser går gennem synsnerven op i hjernen. Det sted på nethinden, hvor synsnerven forlader øjet, er der ingen stave eller tappe. Det kaldes for den blinde plet, fordi vi ikke kan opfatte det lys, der ender her. Oppe i hjernen samles synsindtrykkene til et samlet billede. 90

92 KROPPEN Fordøjelse Det begynder i munden Kroppen skal bruge energi. Det får den gennem den mad, vi spiser. Energien bliver brugt til at holde alle kroppens funktioner i gang. Der skal energi til at tænke, bevæge sig, formere sig og holde hjertet i gang. Fordøjelsessystem Mund Klap der lukker for luftrøret Spiserør Lever Mavesæk Galdeblære Nyttige begreber Druesukker: sukker, som er meget let at optage i kroppen. Enzym: enzymer er en særlig slags proteiner, der virker som kemisk værktøj. Enzymer hjælper med at spalte stoffer eller med at sammensætte stoffer. Fedt: fedt indtages via føden. Der er meget energi i fedt og overskud af indtaget energi oplagres i kroppen som fedtdepoter. Koagulere: man siger, at blodet koagulerer, når det størkner. Kulhydrat: kulhydrater indtages via føden. Overskud af kulhydrater kan gemmes i leveren, eller det kan lagres som fedt. Sukker er et kulhydrat. Galde: galden er en grøn væske, som dannes i leveren. Galden deler fedt i små kugler, som lettere nedbrydes i tarmen. ph-værdi: hvis noget er surt, har det en lav ph-værdi. I maven dræbes bakterier af en syre med ph-værdien 1.Vand er neutralt med en ph-værdi på 7, og meget basiske stoffer har en værdi på 14. Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via føden og opbygges også i kroppen. Stivelse: kulhydrat, der er sat sammen af mange sukkermolekyler. Kartofler, ris og pasta indeholder fx meget stivelse. Bugspytkirtel Tolvfingertarm Tyndtarm Tyktarm Endetarm 91

93 KROPPEN Fødens transport gennem tarmen Pilene viser, hvlken retning føden bevæger sig. Fødens transport gennem spiserør og tarm klares af muskler. Nogle af musklerne er ringformede. Når de trækker sig sammen, presser de føden videre i tarmsystemet. Musklerne i tarmen er glatte muskler. Dem kan vi ikke styre med vores vilje. Fordøjelsen af maden begynder i munden. Her findeles maden ved, at vi tygger den i mindre stykker. Nogle tænder er gode til at skære føden over, mens andre tænder er gode til at tygge. I munden udskilles der enzymer. De findes i spyttet, og de spalter sukkerstoffer til mindre bestanddele. Det kan være stivelse i brød, som bl.a. spaltes til druesukker. Når maden er tygget grundigt, synkes den som en fødebolle. Den må ikke komme ned i lungerne, da man så vil blive kvalt. Derfor er der en lille klap nede i halsen, som lukker af for luftrøret, når maden synkes. Denne klap hedder strubelåget. Syre i maven I mavesækken udskilles en stærk syre, som hedder saltsyre. De fleste har prøvet at få syren i munden og i næsen, når de kaster op. Kommer opkastet op i næsen, svider det, fordi slimhinderne i næsen ikke kan tåle syre. Der er dog en god grund til, at vi har syre i mavesækken. Der findes bakterier i vores mad, som ikke må komme videre ned i tarmene. De skal dræbes, og det gør mavesyren. Nogle gange overlever bakterierne og skaber problemer i maven. De fleste bliver heldigvis dræbt, og fordøjelsen kan foregå normalt. I mavesækken udskilles der også enzymer de spalter proteinerne i den mad, man har spist. Mavesækkens væg er beklædt med muskler. Når de trækker sig sammen, æltes maden med væsken i maven. Tolvfingertarmen Efter at have været i mavesækken kommer maden ind i tolvfingertarmen. Den hedder sådan, fordi den er lige så lang, som tolv fingre er brede omkring cm. I tolvfingertarmen er der en udførselsgang fra bugspytkirtlen og fra galdeblæren. Fra bugspytkirtlen udskilles bl.a. et enzym, som spalter fedt. Enzymet spalter fedtet i mindre bestanddele, som senere kan optages gennem tyndtarmens vægge og komme ud i blodet. Enzymet får hjælp af saft fra galdeblæren. Herfra kommer galde, der er vigtig for fordøjelsen af fedt. Tyndtarmen Efter tolvfingertarmen kommer maden over i tyndtarmen. Den er ca. 4 meter lang og lidt tykkere end en haveslange. På 92

94 KROPPEN indersiden sidder millioner af små tarmtotter, der alle har blodårer, som optager stofferne i den opløste mad. De mange tarmtotter betyder, at tyndtarmen har en overflade, der er større end et almindeligt hus ca. 250 m 2. Tyndtarmen har altså et meget stort areal, som den kan optage føden gennem. Fedt, sukker og protein, som nu er spaltet i bittesmå bestanddele, passerer gennem tarmvæggen og ind i blodkarrene. Nu kan stofferne transporteres med blodet derhen i kroppen, hvor der er brug for dem. Tyktarmen Når maden har passeret gennem tyndtarmen, kommer den videre til tyktarmen. Den er 2-3 gange så tyk som tyndtarmen, og den ligger i en bue omkring tyndtarmen. Føden bevæges frem og tilbage i tyktarmen, så den æltes godt. I tyktarmen lever der en masse bakterier. De hjælper til med at nedbryde maden helt men udvikler gennem deres aktivitet en række gasser, der kommer ud som prutter. Bakterierne udvikler gasser, bl.a. svovldioxid, som lugter fælt. I tyktarmen optages der også vigtige vitaminer fx K-vitamin, der er nødvendigt, for at blodet kan størkne koagulere. Udover vitaminer optages også vand. Føden har indtil nu lignet suppe. Men for at vi ikke skal miste for meget væske, optager tyktarmen nu en masse vand. Derved får afføringen en fast konsistens. Tarmtotter fra tyndtarmen set i mikroskop. I hver tarmtot er tynde blodårer. Vand og opløste stoffer fra maden går gennem tarmtotternes væg og over i blodet. Forstørret ca. 200 gange. Endetarmen Til sidst når maden frem til endetarmen. Her opbevares afføringen, indtil der er så meget, at det trykker på tarmen. Så véd man, at det er tid til et besøg på toilettet. Her slapper man af i den ringmuskel, som holder på afføringen i endetarmen, og afføringen presses ud. Maden er nu blevet fordøjet, og vi har optaget de stoffer, som vi skulle bruge. Resterne er ufordøjelige fibre, døde tarmceller og tarmbakterier samt galdefarvestoffer. Madens vej gennem fordøjelsessystemet tager normalt timer. 93

95 KROPPEN Nyttige begreber Affaldsstoffer: stoffer, som organismen ikke har brug for, og som den skiller sig af med. Affaldsstoffer kan fx være urinstof og kuldioxid. Blodlegemer: celler i blodet med forskellige funktioner. Blodet indeholder bl.a. røde og hvide blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til cellerne og kuldioxid væk fra cellerne, da det er et affaldsstof. De hvide blodlegemer er en del af kroppens forsvar mod sygdomme. Forbrænde: ved forbrænding i kroppen omdannes stoffer fx omdannes sukker til kuldioxid og vand samtidig med, at der frigives energi. Galde: galden er en grøn væske, som dannes i leveren. Galden deler fedt i små kugler, som lettere nedbrydes i tarmen. Organiske næringsstoffer: er dannet i levende organismer og indeholder energi. Det kan være fedt, kulhydrat eller protein. (Se også boks s. 20). Andre vigtige organer Leveren Leveren er kroppens næststørste organ efter huden. Den vejer omkring 1,5 kg. Leveren kan sammenlignes med en kemisk fabrik, hvor der foregår mange forskellige processer. Leveren ligger lige under ribbenene i højre side af kroppen. Alt det blod, der kommer fra tarmene, løber ind i leveren. Næringsstofferne, som blodet har optaget fra tarmene, bliver herfra transporteret ind i leveren. Leveren har mange opgaver Leveren fungerer som et rensningsanlæg. I leveren nedbrydes nedslidte røde blodlegemer, og noget af jernet fra blodlegemerne genanvendes. Resterne bliver til galdefarvestoffer, som giver afføringen den brune farve. Leveren nedbryder alkohol til stoffer, som kroppen kan forbrænde, og leveren nedbryder medicin og giftstoffer. Leveren danner galde. Galde er en gullig væske, som opbevares i galdeblæren. Når vi har spist et måltid mad, sprøjtes Leveren Arterie Blodåre med blod fra tarmsystemet Lever Mavesæk Pulsåre Galdegange der fører galde til galdeblæren Vene Galdegange Galdeblære Bugspytkirtel Tolvfingertarm 94

96 KROPPEN lidt galde ud i tyndtarmen. Galden spalter fedtet i maden til bittesmå fedtkugler. Disse fedtkugler spaltes af enzymer og optages derefter i blodet. Leveren opbevarer vitaminerne A, B, D og K, indtil vi får brug for dem. Leveren har også et depot af sukkerstof, som kroppen kan forbrænde. Hvis vi i et stykke tid ingenting får at spise, er leverens sukkerdepot den næring, som først bliver brugt. Leveren bygger fedtstoffer, kulhydrater og proteiner om til andre stoffer. Det kan være til stoffer, som er lettere at forbrænde, eller det kan være til proteiner, som kroppen skal bruge til byggesten eller som enzymer. Et af proteinerne bevirker, at blodet størkner, når vi får et sår. Nyren Pulsåre Nyrebark Nyrerne Nyrerne renser blodet for affaldsstoffer og danner urin. Hvert døgn løber blodet 400 gange gennem nyrerne for at blive renset. Et voksent menneske har ca. 5 liter blod, og det betyder, at nyrerne renser liter blod i døgnet. De to nyrer er bønneformede, og de sidder godt beskyttet nær ryggen under ribbenene. Fra hver nyre fører en urinleder urinen ned i blæren. Blodet fører mange affaldsstoffer med sig rundt fra alle dele af kroppen. Det kan være urinstoffer, som er rester efter nedbrydningen af protein. Disse affaldsstoffer skal kroppen af med, og det sker i nyrerne. Den yderste del af nyrerne, der kaldes nyrebarken, består af en masse små filtre. Her sies affaldsstoffer fra blodet sammen med en masse vand. For dyr, der lever på land, er det vigtigt ikke at miste for meget vand. Derfor suges næsten alt vandet tilbage til blodet igen. For at suge vandet tilbage skal cellerne i nyrerne udføre et arbejde. Hvis kroppen mangler vand, skal cellerne arbejde ekstra hårdt. Derfor er det vigtigt at drikke nok vand i løbet af dagen, for at lette arbejdet for nyrerne. Når vandet er suget tilbage, er der kun lidt væske tilbage. Denne væske, urinen, føres til blæren gennem urinlederen, og udskilles næste gang man tisser. Af de liter væske, der dagligt løber gennem nyrerne, udskilles kun ca. 1,5 liter som urin. Vene Urinleder Nyrebækken I nyrebarken er der mange mikroskopiske nyrefiltre. Her filtreres blodvæsken. Affaldsstofferne i blodvæsken koncentreres i en lille del af væsken, som kaldes urin. Urinen samles i nyrebækkenet og løber til blæren gennem urinlederen. Huden Huden er vores ydre værn og indpakning. Huden er det største organ og har flere funktioner: 95

97 KROPPEN Snit gennem huden Hår Overhud Følesanseceller Talgkirtler Læderhud Fedt Hårsæk med fedtkirtel Svedkirtler Underhud Blodårer Huden registrerer tryk, varme/kulde og smerte. Huden beskytter os mod bakterieangreb. Huden er elastisk og tilpasser sig vores bevægelser. Huden kan holde til, at vi udsætter den for dagligt slid. Vi har hænderne i sæbevand og saltvand, får benzin, olie, voks, hårspray og meget andet på hænderne og huden kan tåle det. Huden har et samlet areal på ca. 2 m 2 og udgør 15% af vores vægt. Den består af tre lag: Overhuden Læderhuden Underhuden. Overhuden består af hudceller og er kun 0,1 mm tyk, mens læderhuden består af mange stærke fibre, der kaldes bindevæv. Læderhuden er det hudlag hos pattedyrene, man laver læder af. 96

98 KROPPEN Huden er tyndest på vores øjenlåg (1 mm) og tykkest på ryggen (3 mm), og er adskilt fra resten af kroppen af en fedtholdig underhud. I huden er der svedkirtler og talgkirtler. Svedkirtlerne udskiller vand og salt. Vandet udskilles, så kroppen kan opretholde den korrekte temperatur. Den skal ligge meget stabilt på 37 C. Bliver vi for varme, udskilles meget sved. Svedens fordampning fra huden sænker temperaturen. Hvis man hælder lidt husholdningssprit på huden, kan man se, at det fordamper hurtigt. Samtidig mærker man den kølende virkning. Talgkirtler udskiller et fedtagtigt stof, som beskytter huden og gør den uigennemtrængelig for vand. Der er talgkirtler overalt på kroppen, undtagen i håndflader og på fodsåler. Her kan vandet lettere trænge ind i huden. Det er grunden til, at huden disse steder bliver rynket, når man har opholdt sig i vand i længere tid. Når vi fryser og sveder Kroppens temperatur skal holdes konstant på 37 C. Derfor er der nogle meget fine mekanismer i kroppen, som går i gang, hvis kroppens temperatur kommer over eller under 37 C. Hvis kroppen bliver for varm, skal den overskydende varme væk. Dette sker ved at øge blodtilførslen til huden, og de små hår på huden lægges ned. Samtidig begynder vi at svede. Bliver kroppen kold, formindskes blodtilførslen i huden, og kroppen laver et isolerende luftlag ved at rejse de mange små hår op. Samtidig begynder musklerne at sitre, og på den måde dannes der varme. Det er derfor vi ryster, når vi fryser. Negle Vores negle er dannet af forhornede hudceller og består ligesom dyrenes kløer, hove og horn af hornstof. Neglene er ca. 1,5 mm tykke og dannes i negleroden, som er den hvide halvmåneformede del af neglen tæt ved roden. Neglen på langfingeren vokser hurtigst, og neglene på fingrene vokser 4 gange så hurtigt som neglene på tæerne. Negle vokser hurtigst om sommeren, og unge mennesker har hurtigere neglevækst end gamle. I gennemsnit vokser fingerneglene 0,1 mm i døgnet. Det er 3 mm om måneden Varm hud. Musklerne i huden afslappes. Hårene lægger sig, og blodårerne udvides, så der kommer mere blod ud i huden. 2. Kold hud. De små muskler i underhuden trækker sig sammen, så vi får gåsehud. Hårene rejses, og blodårerne trækker sig sammen og lukker af for blodet. 97

99 KROPPEN Nyttige begreber Bakterier: mikroskopiske encellede organismer, formerer sig ved deling. Mikroorganismer: fællesnavn for alle mikroskopiske organismer. Polio: sygdom, som skyldes poliovirus. Sygdommen giver lammelser i kroppens muskler. Polio findes ikke længere i Danmark, fordi man er vaccineret mod den. Snylte: at optage næring direkte fra andre levende organismer. Svampe: organismer, som består af mikroskopiske svampetråde. Virus: virus lever og formerer sig inde i dyrs og planters celler og gør dyr og planter syge. Kroppens forsvar Forsvarsmuligheder Kroppen har fjender i form af bakterier, svampe og virus. De kan angribe os, snylte på os og gøre os syge. Derfor har kroppen et helt batteri af forsvarsmuligheder mod ydre fjender. Det er vigtigt at holde fremmede mikroorganismer ude af kroppen. Huden er et godt værn, og sveden og fedtet fra hudens kirtler indeholder bakteriehæmmende stoffer. Skulle der komme en rift i huden, må den lukkes så hurtigt som muligt. I blodet findes et stof, som størkner, når vi får et sår. Det sætter sig som en prop i hullet og forhindrer bakterier i at komme ind. Hvor der er åbninger ind til kroppen, er der altid fare for, at bakterier og virus kan trænge ind og gøre os syge. Det kan være i munden, næsen, endetarmen, urinrøret eller skeden. Kommer bakterierne ind, kan vi få fx halsbetændelse, blærebetændelse eller underlivsbetændelse. Slimhinderne i halsen opfanger støv og bakterier. Små fimrehår fører slimet op i munden, hvor det synkes. Mikroorganismerne bliver så dræbt nede i mavesækkens syrebad. Hvis vi er svækkede eller får en stor mængde bakterier ned i maven, kan mavesyren ikke slå dem alle ihjel, og derfor bliver vi syge. De hvide blodlegemer De hvide blodlegemer transporteres rundt i kroppen med blodet. De kan trænge ud gennem blodårernes vægge, og de kan selv bevæge sig hen til bakterierne og omslutte dem. De hvide blodlegemer bliver efterhånden udslidt og dør. Vi kan se de døde blodlegemer, når der er gået betændelse i et sår. Den gule væske, pus, består mest af hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer angriber en hvilken som helst bakterie, virus eller svamp, som kommer ind i kroppen. Et hvidt blodlegeme er ved at omslutte og æde et encellet dyr, der gør mennesker syge. Den lilla rørformede del af billedet er det encellede dyr, og den brune og hvide figur er det hvide blodlegeme. Læg mærke til hvordan det hvide blodlegemes cellemembran er ved at omslutte det encellede dyr. Antistoffer Kroppen laver også antistoffer. Antistofferne sætter sig fast på mikroorganismerne og sørger derved for, at de hvide blodlegemer lettere opdager og æder dem. Men det tager tid for kroppen at få lavet de rigtige antistoffer. Derfor kan man nå at blive rigtig syg, efter man er ble- 98

100 KROPPEN Frisk Hvide blodlegemer i blodet er klar til at fremstille antistoffer mod smitte. Smittet Virus spredes fx ved host. Man bliver smittet, når man indånder virus. Syg Virus er i kroppen. Kroppens immunforsvar laver antistoffer. I bedring Kroppens immunforsvar har lavet antistoffer, som har nedkæmpet virus. Rask Virus er nedkæmpet, men immunforsvaret husker, hvordan denne virus ser ud. vet smittet. Kroppen går i gang med at lave antistoffer mod den nye sygdom, og efterhånden bliver sygdommen nedkæmpet. Næste gang kroppen bliver smittet med den samme sygdom, genkender kroppen den, og der bliver lavet antistoffer så hurtigt, at sygdommen måske slet ikke bryder ud. Vaccination Vaccination er en måde at beskytte kroppen mod sygdomme. Man kan vaccinere mod mange sygdomme. Vaccination mod mæslinger er et godt eksempel. Det foregår på denne måde: Man sprøjter lidt svækket mæslingevirus ind i barnet, der skal vaccineres. Mæslingevirusen er så svag, at den ikke kan gøre barnet sygt, men den kan godt vække kroppens forsvarssystem. Kroppen danner antistoffer mod mæslinger. Næste gang barnet bliver udsat for smitte med mæslinger, er kroppen forberedt og ødelægger virusen. Barnet bliver ikke sygt. Man siger, at barnet er blevet immunt over for mæslinger. Nogle sygdomme, fx polio kræver flere vaccinationer, før man er helt beskyttet mod dem. Små børn vaccineres mod en lang række smitsomme sygdomme fx difteri, stivkrampe, polio, kighoste og mæslinger. Man vaccinerer også mod røde hunde. Røde hunde kan give fosterskader, hvis en gravid kvinde får sygdommen. 99

101 Motion Hvad sker der i kroppen, når man dyrker motion? Hvorfor er det godt at dyrke motion? Hvad er kondition? Hvad er lungernes funktion? 100

102 101

103 MOTION Nyttige begreber Affaldsstoffer: stoffer, som organismen ikke har brug for, og som den skiller sig af med. Affaldsstoffer kan fx være urinstof og kuldioxid. Biopsi: en vævsprøve, som tages ud med en tynd nål. Nålen stikkes ind i det organ, man vil hente væv fra. Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion i gang eller forøger hastigheden på reaktionen. Hårkar: de allermindste blodårer i kroppen. De er så små, at der kun kan komme ét blodlegeme igennem ad gangen. Iltoptagelse: ilt optages og bruges i kroppen. Iltoptagelsen viser, hvor meget ilt kroppen bruger på ét minut. En iltoptagelse på 3 liter pr. minut er almindeligt ved motion. Sportsfolk kan træne sig op til en iltoptagelse på 5-6 liter pr. minut. Kondition: konditionen fortæller, hvor meget ilt kroppen kan optage jo større optagelse, jo bedre kondition. Kondital i begyndelsen af 7. klasse Konditallet måles ved, at man ånder ind i en maske samtidig med, at man arbejder. Konditallene beregnes på denne måde: Hvad sker der, når man dyrker sport? Der er mange meninger om sport. Nogle taler om sportsidioter, mens andre elsker at røre sig. Sport er som så meget andet sundt i de rette mængder. Vi véd gennem forskning, hvad der sker med kroppen, når vi dyrker sport. Der sker en række ændringer, som kan måles. Der kommer flere enzymer i musklerne, og antallet af blodårer i kroppen stiger. Musklerne bliver stærkere og mere smidige. Det er ændringer, som giver en bedre kondition. Jonas og Oliver Jonas og Oliver går i 7. klasse, og er næsten lige store. De løber nogenlunde lige hurtigt og er også lige stærke. Deres kondital måles til 55. Konditallet er antallet af milliliter optaget ilt pr. minut pr. kg kropsvægt. Konditallet er altså et udtryk for, hvor meget ilt man kan optage pr. minut. Hvis man vejer meget, skal man kunne optage mere ilt end en let person for at have det samme kondital. Utrænede har et kondital på ca. 40, mens elitesportsfolk indenfor langrend har de højeste kondital i verden helt op til 85. Kvinder kommer normalt ikke op over 65, fordi en større del af deres kropsvægt udgøres af fedt. Man kan ikke optage mere ilt ved at sidde stille og trække vejret hurtigere. Resultatet vil være, at udåndingsluften indeholder mere ilt end normalt. Man har altså ikke optaget ilten i kroppen, men bare suget den ind og pustet den ud igen. Der skal arbejdes eller motioneres for at optage mere ilt. Jonas kondital = Olivers kondital = ml ilt pr. minut 50 kg ml ilt pr. minut 55 kg = 55 = 55 På kondicyklen kan Jonas og Oliver få målt deres kondital. Masken, som Oliver har på, skal bruges til at måle, hvor meget ilt han optager fx ml. Dette tal skal sættes ind i formlen for kondital. 102

104 MOTION Træning Jonas og Olivers kondital er ens. Men gennem resten af deres skoleforløb vil tallene ændre sig. Jonas starter på at gå til Taekwon-do i begyndelsen af 7. klasse. Han træner 3 gange om ugen i 1 1 / 2 time, dvs. 4 1 / 2 time om ugen. Træningen er en kombination af styrketræning, smidighedstræning og udholdenhedstræning, Ved styrketræning arbejder musklerne ved stor belastning fx armbøjninger og mavebøjninger. Når man laver smidighedstræning strækkes både muskler og sener, så de bliver smidigere, og affaldsstofferne kommer væk. Ved udholdenhedstræning arbejder musklerne ved mindre belastning end ved styrketræning, men man træner i lang tid og kan blive meget forpustet. Jonas er glad for sin sport og passer sin træning. Hver fjerde måned kommer han til graduering, hvor han viser, hvad han har lært, og får en ny bæltefarve. Efter 7. klasse har han grønt bælte. Han kan tydeligt mærke, at han er blevet stærkere og tager let 20 armbøjninger og 50 mavebøjninger. Men der er også sket en masse ting inde i hans krop: 1. Hjertet er blevet stærkere. Hjertet er en muskel, som har godt af at blive trænet. Jo oftere det trækker sig sammen, jo stærkere bliver det. 2. Der udvikles flere blodårer, så musklerne bedre kan forsynes med ilt og næring. 3. Musklerne er blevet stærkere og hurtigere. De kan arbejde i længere tid uden at blive trætte. 4. Fedtet i kroppen fordeler sig mere hensigtsmæssigt, og meget af det overskydende fedt forsvinder. Kropsvægten er den samme hos Jonas efter 1 års træning men det skyldes mindre fedt og større muskler. Muskler vejer mere end fedt. 5. Muskelcellerne bliver bedre til at forbrænde sukker. Dermed frigøres der energi. 6. De mange armbøjninger bevirker, at knoglerne i hænder og arme bliver styrket Hvis en muskel skæres igennem, kan man se de små hårkar, der leverer ilt og næring til musklerne. Denne person er utrænet. Det kan man se, fordi der er meget få hårkar omkring muskelfibrene. 2. Denne person har en god kondition. Man kan se, at han er veltrænet, fordi der er mange hårkar omkring hver muskelfiber. Antallet af små blodårer i musklerne De bittesmå blodårer ude i musklerne er tyndere end hår de kaldes hårkar. Hos en utrænet person finder man ca hårkar pr. cm 2. Hos sportsfolk kommer tallet op på hårkar pr. cm 2. Det er ufattelig meget, og vi har da også flere tusinde km blodårer i kroppen. Som følge af træningen stiger Jonas iltoptagelse til ml ilt pr. minut. 103

105 MOTION Musklerne nedbrydes, når man træner hårdt. Efter en kort periode er de opbygget igen men nu er de lidt større. Efter meget træning er de blevet markant større. Muskelmasse Træning Hvile Kondital i begyndelsen af 8. klasse Jonas kondital = Olivers kondital = Nyttige begreber Træning Hvile ml ilt pr. minut 50 kg ml ilt pr. minut 58 kg Træning Tid = 60 = 50 Alveoler: luften ender nede i lungerne i nogle små blærer. De kaldes alveoler. Bronkier: luftrøret forgrener sig ned i lungerne. Disse forgreninger kaldes bronkier. Fimrehår: små hår på cellerne, som fx kan fjerne snavs. Kuldioxid: luftart, som dannes i kroppen, når næringsstofferne forbrændes. Mellemgulv: under lungerne findes en stor flad muskel, som bruges ved vejrtrækningen. Organiske næringsstoffer: er dannet i levende organismer og indeholder energi. Det kan være fedt, kulhydrat eller protein. (Se også boks s. 20). Strubelåg: en lille klap, som lukker for luftrøret, når vi synker maden eller drikker. Vitalkapacitet: den mængde luft, man er i stand til at ånde ud ved en kraftig udånding. Der vil stadig være luft tilbage i lunger og luftrør. Hvad sker der, når man ikke dyrker sport? Oliver har ikke fundet en sportsgren, han kan lide. Til gengæld spiller han computerspil i 4 1 /2 time om ugen. Det er helt normalt. Danske børn er de børn i Europa, der bruger flest timer om ugen på computerspil 52 minutter dagligt i gennemsnit altså lige under 7 timer om ugen. Så Oliver er ikke oppe på gennemsnittet. Problemet er ikke, at han spiller computerspil, men at han ikke rører sig. Desuden drikker Oliver sodavand, mens han spiller med sine kammerater, og de deler også en pizza af og til. I hans krop sker der det modsatte af det, der sker i Jonas krop. Musklerne trænes ikke, og Olivers styrke bliver mindre. Der ophobes fedtvæv inde mellem muskelcellerne. Derfor ser musklerne ikke mindre ud end før. De er bare ikke så stærke og udholdende. Den fede og søde kost, som Oliver indtager, begynder også at sætte spor. Vægten stiger 3 kilo i løbet af året, og det har betydning for hans samlede kondital. Hans iltoptagelse falder en smule, fordi hans muskler ikke trænes. Vi ved, at en del sygdomme som sukkersyge, hjertesygdomme og fedme skyldes for lidt motion og for fed og sød mad. Vi kalder dem livsstilssygdomme, fordi de er følger af vores livsstil. Jonas og Oliver har forskellig livsstil, derfor er deres risiko for at få livsstilssygdomme også forskellig. Vi trækker vejret Ilt er nødvendig Ilt er nødvendig, når kroppen skal forbrænde de organiske næringsstoffer, der er i maden. Al forbrænding kræver ilt. Derfor går et stearinlys ud, når vi sætter et glas ned over det. Hvis kroppen ikke får ilt, besvimer man efter nogle sekunder, og døden indtræder i løbet af kort tid. Kondition handler om iltoptagelse. Jo mere ilt kroppen kan optage, desto mere næring kan kroppen forbrænde, og jo mere energi kan der udvikles. Vores ånding kaldes også respiration. Luften skal ned i lungerne Luften omkring os indeholder ca. 21% ilt. Når vi ånder ind, løftes ribbenene ved hjælp af en masse små muskler, og mellem- 104

106 MOTION gulvets store flade muskel sænkes. På den måde bliver rumfanget i lungerne større, så luften suges ind. Når vi ånder ud, slapper musklerne af, ribbenene falder på plads, og mellemgulvet bøjes opad. Rumfanget i brysthulen bliver mindre, og luften pustes ud. På vej ned i lungerne passerer luften først næsehulens fugtige slimhinder. Her varmes luften op, og den bliver fugtigere. Samtidig bliver støv og snavs i luften siddende på næsehulens vægge. Hvis man er forkølet, kan man ikke altid trække vejret gennem næsen, og man må trække vejret gennem munden. Derfor bliver man udtørret langt ned i halsen og brystet, fordi luften ikke bliver fugtet i næsen. Når man trækker vejret ind, er det musklerne mellem ribbenene, der trækker brystkassen ud. En muskel under lungerne hjælper til med vejrtrækningen. Den muskel hedder mellemgulvet. Indånding Mellemgulv Udånding Strubelåg Åndedræts-systemet Åndedræts-systemet består af to lunger samt luftrøret op til næse og mund. Bronkierne er rør, som luften føres gennem på vej ned i lungerne. Bronkierne deler sig, så de bliver tyndere og tyndere. Til højre ses en alveole-klase. Alveolerne ligner vindruer i en klase, men er ufatteligt små. Et menneske har ca. 300 millioner. I alveolerne sker udveksling af ilt og kuldioxid mellem kroppen og luften i lungerne. Luftrør Bronkier Alveoleklase Snit gennem en alveole 1/1000 mm O 2 CO 2 Lunger Indåndingsluft Udåndingsluft Kvælstof N 2 78% 78% Kuldioxid CO 2 0,04% 4% Ilt O 2 21% 17% Øvrige luftarter ca. 1% ca. 1% 105

107 MOTION Respiration Mennesker og dyr ånder, det kaldes respiration. Ved respiration bruges ilten, der kommer rundt med blodet, til at forbrænde de organiske næringsstoffer fx sukker og fedt. Sukker- og fedtstofferne forbrændes ude i cellerne, og affaldsprodukterne er vand og kuldioxid, som udåndes. Vitalkapacitet Jo mere luft man kan puste ud efter en kraftig indånding, des større er vitalkapaciteten. Normalt er den 3-6 liter. Liter C A. Det totale lungerumfang B.Vitalkapaciteten C. Normal vejrtrækning B A Tid Luften fortsætter ned gennem strubehovedet, gennem luftrøret og videre ud i bronkiernes fineste forgreninger, som kaldes alveoler. Alveoler ligner i forstørrelse nærmest vindruer i en lille klase. Hver alveole er kun 0.2 mm i diameter og er omgivet af et net af tynde blodkar, som kaldes hårkar. I alveolerne passerer ilten i luften gennem alveolernes vægge og ind i blodet. Omvendt trænger kuldioxid fra blodet over i luften via alveolerne. Vi har ca. 150 millioner alveoler i hver lunge, og alveolernes samlede overflade er ca. 80 m 2. Det svarer omtrent til to klasseværelser eller til en tennisbane pr. lunge. Den store overflade er nødvendig, for at tilstrækkelig ilt kan passere over i blodet. Lungerne er selvrensende Den luft, vi indånder, er sjældent helt ren. Der er bakterier, støv- og sodpartikler i luften, og de ryger med ned i luftvejene, når vi trækker vejret. Luftvejene har et effektivt selvrensende system, som løser problemet. Næsehulen og bronkierne er dækket af fugtige slimhinder, og meget af snavset bliver siddende i den fugtige slim. Der sidder masser af små fimrehår, under slimet, og de fører med deres fimrebevægelser slimet opad mod svælget. Til sidst synkes slimet. I mavesækkens syre dræbes bakterierne, og vores fordøjelsessystem tager ikke skade af lidt sod og snavs. Rygning ødelægger de små fimrehår, og dermed ødelægges bronkiernes evne til at holde sig rene for snavs. Lungerne i arbejde Når sportsfolk træner, sker der mange ting i deres krop, som forbedrer deres præstationer. Men lungerne trænes normalt ikke, da de kan levere al den ilt til blodet, der er brug for. Lungerne kan rumme ca. 3 liter luft hver, men ved almindelig vejrtrækning udskiftes kun 1 /2 liter. Hvis man tager en rigtig dyb indånding, kan man fylde lungerne helt med luft, men ved udånding er det umuligt at tømme dem helt. Den samlede luftmængde, der åndes ud, hvis en person prøver at ånde helt ind og helt ud igen, kaldes for personens vitalkapacitet. Den måles i liter og kan svinge fra 3-6 liter hos almindelige 106

108 MOTION mennesker til over 12 liter hos idrætsudøvere, der er meget store bl.a. svømmere. Meget få mennesker oplever at tømme deres lunger næsten helt for luft. Fridykkere dykker ved konkurrencer over 100 m ned uden at ånde. Fridykkere dykker så langt ned i vandet som muligt uden brug af ekstra ilt fra luftflasker eller luftslanger. De kommer ned under så højt tryk, at deres lunger bliver mindre end golfbolde. Dykkerne beskriver en mærkelig følelse af, at kunne blive ved med at ånde ud, ud og ud, fordi lungerne bliver mindre og mindre, efterhånden som trykket stiger. Det døde rum Når man ånder ud, bliver en del af luften i luftrøret. Det er gammel udåndingsluft, der er fattig på ilt. Derfor skal man indånde mere luft, end der kan være i luftrøret, for at der kommer frisk luft i lungerne. Den mængde luft, som kan være fra lungerne og op til munden, kaldes det døde rum. Hvis man bruger snorkel, bliver det døde rum større. Prøver man at ånde gennem et langt rør, skal man tage meget dybe indåndinger, for at der kommer frisk luft ned i lungerne, fordi det døde rum er blevet meget stort. Højt tryk Lungerne under højt tryk. Det sker fx ved dykning på stor dybde. Lungerne kan i ekstreme tilfælde blive så små som golfbolde. Hik og host Hik er en form for indånding og host en form for udånding. Et hik er en pludselig sammentrækning af de muskler, som vi bruger til indånding. Umiddelbart efter, at musklerne er begyndt at bevæge sig, lukker strubelåget af for luftrøret, og det giver den karakteristiske hikkelyd. Når vi udånder normalt, bruger vi ikke muskler. Det foregår blot ved, at brystkassen falder sammen. Men der findes nogle muskler, som kan hjælpe os med at presse ekstra luft ud af lungerne. Det er dem, vi bruger, når vi hoster. Det døde rum Det døde rum bliver større, hvis man fx tager en snorkel i munden. Det skyldes, at det er gammel luft fra udåndingen, der er i snorklen næste gang, man trækker vejret. Jo længere snorklen er, des større bliver det døde rum. 107

109 Sex og samliv Kære Pernille Jeg har kørt en lille diskussion med en af mine venner om vores kæresters risiko for at blive gravide under samleje uden beskyttelse. Hvad nu hvis man når at trække sig ud, inden man kommer helt. Er den smule, der kommer ud af tissemanden, inden man kommer, nok til, at man kan blive gravid? Jeg håber, I kan besvare mit spørgsmål, da vi har et lille internt kæresteparvæddemål. Hilsen Mads 108

110 De to breve er fra Pernille og Mikkels brevkasse i bladet Vi Unge, og brevkasseredaktørerne giver de to unge gode råd. Caroline rådes til at vente med at gå i seng med sin kæreste, til hun har lyst, og Mads får at vide, at der godt kan være sædceller i den væske, der kommer ud af penis før udløsningen. Der er mange spørgsmål, man har brug for at få svar på, før man har sex med en anden. Kære Mikkel Min kæreste vil i seng med mig, men jeg ved ikke helt, om jeg vil. Jeg elsker ham helt vildt. Hvad gør jeg? Tak på forhånd. Hilsen Caroline 109 Hvad sker der i puberteten? Hvordan bliver en kvinde gravid? Hvilke kønssygdomme kender I? Hvorfor er det godt at bruge kondom?

111 SEX OG SAMLIV Nyttige begreber Arveligt materiale: DNA-molekyler i cellekernerne. Indeholder de arvelige egenskaber. Celle: alt levende er opbygget af celler. Alle celler er omgivet af en membran, og inderst i kernen ligger arveanlæg i en lang streng, der hedder DNA-strengen. DNA: i alle vores celler finders en cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle gener i en lang streng. Denne streng kaldes DNA. Hormon: et stof, der styrer en funktion i kroppen. Kirtler: organer, der producerer et stof. Det kan fx være spyt, mavesaft, fedt eller hormoner. Kromosomer: en bestemt struktur, som DNA har under celledelingen. Indeholder det arvelige materiale. (Se også boks s. 114). Kønshormoner: hormoner, som er vigtige for udviklingen af kønsorganerne og for deres funktion. Talgkirtler: kirtler i huden, der producerer talg, et fedtstof. Testosteron: det mandlige kønshormon, som dannes i testiklerne. Østrogen: det kvindelige kønshormon, som dannes i æggestokkene. Pubertet Når man kommer i puberteten, sker der en masse ting med kroppen. Piger kommer som regel tidligere i puberteten end drenge. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, og man kan ikke sætte dato på den dag, man kom i puberteten. Alligevel husker mange drenge den første gang, deres stemme knækkede over, ligesom mange piger husker deres første menstruationsdag. Hvad sker der? Puberteten giver både fysiske og psykiske ændringer. Desuden kommer børn tidligere i puberteten i dag, end de gjorde for bare 20 år siden. Man ved ikke helt hvorfor, men man regner med, at der er mange ting, som spiller ind. Det kan være bedre kost, mere ansvar til børnene, TV med undertoner af sex, en anden opdragelse osv. Alle de ting, der spiller ind på et menneskes liv, kan være med til at ændre det. Hvad sker der hos drenge? Drengene vokser i højden, og de får større muskler. Skuldrene bliver bredere, og stemmen går i overgang. Det vil sige, at den knækker over i en periode, inden den bliver dybere. Stemmelæberne inde i strubehovedet vokser, og strubehovedet bliver mere synligt på halsen. Piger og drenges udvikling i puberteten Piger Brystudvikling Behåring ved kønsorganer Første menstruation år Drenge år Testikeludvikling Behåring ved kønsorganer Penisudvikling 110

112 SEX OG SAMLIV Fra dreng til mand Højdevækst Større muskler Stemmen forandres Behåring på kroppen, fx i skridtet Udvikling af kønsorganer Fra pige til kvinde Højdevækst Bryster Runde former Behåring på kroppen, fx i skridtet Udvikling af kønsorganer Højdetilvækst Cm pr. år Drengene får behåring på kroppen, under armene og omkring kønsorganerne. Skægget begynder at spire frem. Kønsorganerne vokser, og testiklerne producerer hormoner og sæd. Hvad sker der hos piger? Pigerne vokser også i højden. Brysterne begynder at udvikle sig. Det starter som en lille knude bag brystvorten. Pigerne får hår under armene og i skridtet. Pigernes former bliver rundere og mere kvindelige, og deres kønsorganer vokser og udvikles. Når æggestokkene begynder at producere æg, får pigen sin første menstruation. De fleste piger er mellem 11 og 17 år, når de får deres første menstruation. Piger kommer tidligere i puberteten end drenge. Nogle piger har menstruation allerede i 2. klasse Piger Drenge år Drengene vokser mere end pigerne, men deres højdetilvækst kommer senere. Lugt Når man kommer i puberteten, forandrer ens lugt sig. Man sveder mere, og hvis ikke man er omhyggelig med at tage bad, kommer man nemt til at lugte af sved. Tit opdager man det ikke selv, fordi man er vant til sin egen lugt, men forældre eller kammerater kan lugte det. 111

113 SEX OG SAMLIV Behåring Et af de tidlige tegn på pubertet er øget behåring. Huden er dækket med små hår overalt. Der er op til 200 hår pr. cm 2. Disse hår bliver længere og tykkere nogle steder på kroppen. Det er især under armene og i skridtet. Det kan også være på overlæben eller på arme og ben, især hos drenge. En af forskellene på drenges og pigers kønsbehåring er, at drengenes hår går op til navlen, mens pigernes er formet som en trekant. Mange er i puberteten plaget af bumser. De kan komme frem over det meste af kroppen, men mange får især bumser i ansigtet. Der er ingen mirakel-kure mod bumser, men hold huden ren med mild sæbe og skyl med lunkent vand det kan mindske problemet.tal med lægen hvis det er meget slemt. Bumser Når man kommer i puberteten får man bumser. De starter som små røde knopper i huden. De udvikler sig til betændte buler, der klør og er ømme. De fleste unge er rigtig kede af at have bumser, og de er parat til at ofre meget, for at få dem væk. Det ved make-up-industrien, og den reklamerer for pudder, cremer og sæber, der skulle kunne fjerne bumser. De unge bruger mange penge på disse midler. Men som de fleste vil opdage, kommer bumserne alligevel igen. Bumser skyldes nemlig en ændring af hormonbalancen, og det er en naturlig følge af puberteten. Det er ofte i talgkirtlerne, at der opstår en betændelse. Denne betændelse kan udvikle sig til et gult sekret, som kan trykkes ud. Men det bedste, man kan gøre, er at vaske huden med en mild sæbe og skylle grundigt med vand. Meget voldsomme tilfælde af bumser kan dog behandles med medicin, som fås hos lægen. Puberteten styres af hormoner Hormoner udskilles fra hjernen og fra kirtler i kroppen. De styrer en lang række processer i kroppen. Vores udvikling er styret af hormoner, og i puberteten er det kønshormonerne, som sørger for, at vi ændrer os. Hos drengene er det kønshormonet testosteron, og hos pigerne er det kønshormonet østrogen. Der er flere andre kønshormoner, men disse to er de vigtigste. Det mandlige kønshormon dannes i testiklerne. Det sætter de forandringer i gang, som får en dreng til at blive til en mand. Det kvindelige kønshormon dannes i æggestokkene, og det sørger for, at pigen udvikler sig til en kvinde. 112

114 SEX OG SAMLIV Psykiske ændringer Man ændrer sig også psykisk under puberteten. Det skyldes den nye hormonbalance. Man lægger ikke altid selv mærke til det, men forældrene og kammeraterne ser det. De fleste synes ikke, det er dem selv, der er noget galt med omgivelserne er bare åndssvage. Derfor skændes børn i puberteten mere med deres forældre og deres kammerater, end de gjorde, før de kom i puberteten. Man bliver mere følsom og får en kortere lunte. Man snakker altså ikke så længe om tingene, men smækker hellere med døren. Sådan er det ofte, og det er helt normalt. Kønsorganer og sex Mandens kønsorganer Kønsorganerne hos manden består af penis og to testikler. Yderst på penishovedet udmunder urinrøret, der er en fælles udgang for urin og sæd. Penis indeholder tre svulmelegemer, som kan fyldes med blod og vokse. Der lukkes af for blodtransporten væk fra penis, hvorefter der kommer mere blod til, end der løber fra. Penis vokser og bliver stiv. Det kan ske ved berøring, eller blot fordi man har fået øje på eller drømt om en smuk pige. Testiklerne ligger i pungen under penis. Det er vigtigt, at de er nede i pungen, da de ikke kan tåle mere end 35 C. Ved denne temperatur er sæddannelsen bedst, og testiklerne kan derfor ikke sidde inde i kroppen, fordi temperaturen her konstant er 37 C. Nyttige begreber Affaldsstoffer: stoffer, som organismen ikke har brug for, og som den skiller som af med. Affaldsstoffer kan fx være urinstof og kuldioxid. DNA: i alle vores celler findes en cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle generne i en lang streng. Denne streng kaldes DNA. Kromosomer: en bestemt struktur, som DNA har under celledelingen. Indeholder det arvelige materiale. (Se også boks s. 114). Menstruation: en udstødning af ægcelle og slimhinde, som sker ca. en gang om måneden, hvis ægget ikke er blevet befrugtet. Forekommer hos mennesket og visse nærtbeslægtede aber. Prævention: middel, som forhindrer sædcellen i at befrugte kvindens æg. Svulmelegemer: organer i mandens penis, som kan fyldes med blod. Derved bliver penis større og hårdere. Mandens ydre kønsorganer. Når penis er slap, er der meget lidt blod i den. Når den bliver stiv, er det fordi, den fyldes med blod. Sædudløsning Mange drenge oplever deres første sædudløsning om natten. En fræk drøm har givet rejsning og sædafgang. Det er helt normalt. Sædcellerne dannes i testiklerne og modnes i bi-testiklerne, som ligger bag testiklerne. Modningen tager 2-3 uger, og i denne periode tilføres stoffer til sædcellerne, som bevirker, at de svømmer bedre. Sædcellerne indeholder kun halvt så mange kromosomer som resten af cellerne i kroppen. Kromosomerne indeholder det arvelige materiale. Hvis en sædcelle befrugter et æg, kommer den anden halvdel af fosterets kromosomer fra ægget. 113

115 SEX OG SAMLIV Kromosomerne i en celle der snart skal dele sig. De røde v-formede dele er kromosomer, der søger ud mod hver sin pol af cellen. Det gør de, fordi cellen deler sig på midten, og fordi der efter delingen skal være lige mange kromosomer i de to nye celler. Kromosomer kan kun ses i celler, der er ved at dele sig. Elektronmikroskopi-billede af hvidt blodlegeme forstørret ca gange. Kromosomer Vores arvelige egenskaber, generne, ligger inde i cellekernen. Når cellerne deler sig, samles generne i nogle tråde. De kan ses i mikroskopet, hvis man farver cellen med bestemte farvestoffer. Disse tråde kaldes kromosomer. Mennesket har 46 kromosomer i alle celler med undtagelse af sædceller og ægceller. De har kun 23 kromosomer. Når en ægcelle og en sædcelle smelter sammen til det befrugtede æg, får det 46 kromosomer. Kvindens ydre kønsorganer. Der er kønsbehåring omkring kønsorganernes åbning. Man kan også se både de store og de små kønslæber. Det befrugtede æg har altså lige meget arveligt materiale fra faren og fra moren. En portion sædvæske indeholder 300 millioner sædceller og fylder liter. Kun 1% af væsken er sædceller resten er næringsvæske dvs. næring til sædcellerne. Mænds sædkvalitet har været faldende gennem flere år, og årsagen kendes ikke. Men det kan måske skyldes kemiske stoffer i miljøet, stramtsiddende bukser, varme dyner eller sædevarme i bilerne, som opvarmer testiklerne til mere end 35 C. Man ved det ikke. Kvindens kønsorganer Kvindens kønsorganer sidder inde i kroppen. Allerede når pigen fødes, findes et stort antal æg i hendes æggestokke. Når pigen kommer i puberteten, modnes de, og der løsnes et modent æg på skift fra højre og venstre æggestok hver måned. Æggelederen er et rør, der fører ægget fra æggestokken til livmoderen. Livmoderen er et hult organ, beklædt med muskler og slimhinder. Her kan et befrugtet æg udvikle sig til et foster. Skeden er et rør, der fører fra livmoderen ud til de ydre kønsorganer. Den er beklædt med muskler og slimhinder. En af slimhinderne er mødommen, som nogle også kalder jomfruhinden. Det er en hudagtig fold, som har et hul, så menstruationsblodet kan komme ud. Mødommen går i stykker ved det første samleje eller ved sportsaktiviteter. I nogle kulturer er det vigtigt at have en ubrudt mødom på bryllupsnatten. De ydre kønsorganer er de store og små kønslæber samt klitoris. Klitoris svarer til mandens penis, ligesom æggestok- 114

116 SEX OG SAMLIV kene svarer til testiklerne. Klitoris er meget følsom og stimuleres let ved berøring. Kærtegn og stimulering er dejligt før et eventuelt samleje. Ved ophidselse udskilles der væske fra skedens slimhinder, så penis lettere kommer ind. Menstruation De fleste piger får deres første menstruation, når de er år gamle. Efter et stykke tid bliver menstruationerne regelmæssige og kommer en gang om måneden. Nogle piger har 27 dage mellem deres blødninger, hos andre går der op til 35 dage imellem. Det er også forskelligt, hvor mange dage man bløder, fra 4 til 8 dage. Midt imellem to menstruationer har pigen ægløsning. Der frigøres et æg fra en af æggestokkene i bughulen. Ægget er 1/10 mm i diameter, på størrelse med et punktum i en bog. Ægget opfanges af æggelederen og begynder en rejse ned mod livmoderen. Denne rejse varer ca. 14 dage. Hvis pigen har samleje i denne periode, kan hun blive gravid. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, udstødes det gennem skeden sammen med blod fra livmoderens slimhinder. Det kalder vi menstruation Menstruation Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Menstruation 5 Ægløsning Det lille menneskefoster har allerede udviklet alle organer i 15. uge. På billedet ses fosteret ligge inde i livmoderen. Navlestrengen ses tydeligt. Den bringer næring og ilt til det lille foster, så det kan vokse. Hvor ens er vi egentlig? I den første del af fostertilværelsen ser drenge og piger ens ud. Mellem benene findes et par lapper, som hos drenge udvikler sig til en pung og hos piger til de store kønslæber. Foran sidder en lille knop, som hos drenge bliver til penis og hos piger til klitoris. Inde i bughulen ligger de to kønskirtler. De bliver til æggestokke hos piger og til testikler hos drenge. Hos drenge glider testiklerne ned i pungen kort før fødslen. Både drenge og piger fødes med brystvorter, men det er kun piger, der udvikler mælkekirtler. Vi er altså skabt ud fra de samme råmaterialer Ægløsning Til venstre ses den cyklus, som kvinder gennemløber ca. en gang hver måned. Midt mellem hver menstruation løsnes et æg fra en æggestok. Ægget føres gennem æggelederen ned mod livmoderen, hvor det sætter sig fast, hvis det er befrugtet. Hvis det ikke sker, kommer det ud ved næste menstruation. 115

117 SEX OG SAMLIV Samleje Når to mennesker går i seng sammen, er det ofte for fornøjelsens skyld mange elsker sex. For nogle kan det også være for at få børn sammen. Urinleder Skede Blære Æggeleder Æggestok Livmoder Sædblære Blære Blærehalskirtel Sæd- og urinleder Bitestikel Testikel Penis med svulmelegemer Hetero-, homo- og biseksuel Heteroseksuel: Mennesker, der tiltrækkes seksuelt af mennesker af det modsatte køn, er heteroseksuelle. Ordet hetero betyder forskellig. Homoseksuel: Mennesker, der tiltrækkes seksuelt af mennesker af det samme køn, er homoseksuelle. Ordet homo betyder samme. Biseksuel: Mennesker, der både tiltrækkes seksuelt af mennesker af det samme køn og af det modsatte køn, er biseksuelle. Ordet bi betyder dobbelt eller tosidet. Mange mennesker oplever perioder med biseksualitet i deres liv. At gå i seng med hinanden Når man kæler for hinanden og har lyst til hinanden, forbereder kroppen sig til et samleje. Pigens skede bliver våd af smørevæske, og drengens penis bliver stiv af blod, som strømmer ind i den. Drengen skubber sin penis op i pigens skede og fører den frem og tilbage. Disse samlejebevægelser skal ikke læres, det er instinkt-bevægelser, som er medfødte. Første gang en pige går i seng med en dreng, kan det gøre lidt ondt og bløde en anelse, fordi mødommen går i stykker. Under samlejet får pigen og drengen måske orgasme. Orgasmen er en sammentrækning af nogle muskler og er ledsaget af en stor lystfølelse. Når drengen får orgasme får han udløsning, og sædvæske med sædceller kommer ud af penis. Efter udløsningen strømmer blodet væk fra penis, og den bliver slap igen. Orgasmen opleves ofte som samlejets højdepunkt. For de fleste er det første samleje en blandet oplevelse. Det er uvant, man føler sig kejtet, og man er bange for at gøre noget forkert. Det hjælper, hvis man er forelsket, og man kender hinanden godt. Homoseksualitet De fleste forelsker sig i og har lyst til sex med en person af det modsatte køn. Nogle piger forelsker sig dog i piger og nogle drenge i drenge. De har lyst til sex med andre af deres eget køn. Følelserne er de sammen som i dreng-pige-forelskelser, og lysten til sex er også den samme. 116

118 SMÅ DYR OG PLANTER SEX OG SAMLIV Et ægs rejse fra æggestok til livmoder Ægget forlader æggestokken ca. 14 dage efter menstruationen. Herefter føres det gennem æggelederen, hvor det kan befrugtes af en sædcelle. Hvis ikke det befrugtes, går ægget til grunde i livmoderen og kommer med ud ved næste menstruation. 3 4 Æggestok Dag 1. Ægget er på vej ind i æggelederen. 2. Dag 2. Ægget befrugtes af en sædelle. 3. Dag 5. Det befrugtede æg når livmoderen. 4. Dag 7. Det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderens slimhinde. Befrugtning Mandens sædceller svømmer ved samleje fra skeden igennem kvindens livmoder og op i æggelederen, hvor de støder på ægget. En af sædcellerne borer sig ind i ægget, og cellekernerne fra sædcellen og ægcellen smelter sammen. Ægget er nu befrugtet, og det er starten på et nyt lille menneske. Graviditet Når det befrugtede æg er nede i livmoderen, synker det ind i livmoderens tykke slimhinde. Herfra kommer der næring og ilt til ægget, som deler sig og udvikler sig til et lille foster. Efterhånden som fosteret vokser, behøver det mere ilt og næring. Det får også brug for at komme af med de affaldsstoffer, der dannes. Det sørger moderkagen for. Den udvikles på indersiden af livmoderen, og inde i den løber der blodkar fra moderen og blodkar fra fosteret tæt op ad hinanden. Ilt og næring fra moderen trænger over i fosterets blod, og affaldsstoffer fra fosteret trænger over i moderens blod. En masse sædceller er nået frem til ægget. Kun én sædcelle kommer igennem. Så snart det sker, lukker ægget af for de andre. Mandens arveanlæg sidder i sædcellens hoved. De blandes i ægget med moderens arveanlæg, hvorefter ægget udvikler sig til et foster ved celledeling. 117

119 SEX OG SAMLIV Der går ca. 40 uger fra ægget befrugtes, og frem til barnet fødes. 1-8 Fosteret dannes. Fra at være en lille klump af celler begynder det nu at ligne et barn, og der dannes nerver, muskler, kønsorganer m.m. Fosterudvikling Fra ca. 20. uge er fosteret helt færdigdannet, og de resterende ca. 20 uger er vækstperiode. Her vokser fosteret fra ca. 25 cm til 50 cm og med en vægtforøgelse fra ca. 200 g til g ved fødslen Moderkage Fosterets blod Moderens blod Fra moderkagen går navlestrengen over til barnet. Den leverer ilt og næring til det lille foster, så det kan vokse. Ilt og næring kommer fra moderen. Moderens og fosterets blod blandes ikke i moderkagen. Fødsel Efter 9 måneder er fosteret færdigudviklet, og fødslen går i gang. Livmoderens muskler begynder at trække sig sammen. Det er glatte muskler, og man kan ikke selv bestemme, hvornår de skal arbejde. Sammentrækningerne kaldes véer, og de bliver kraftigere og kraftigere, efterhånden som fødslen skrider frem. Barnet fødes som regel med hovedet forrest. Det presses ud af livmoderen og ud gennem skeden. En fødsel varer normalt timer, og den kræver et stort arbejde af både moderen og barnet. For barnet er det en voldsom overgang at komme ud i verden. Der er koldt, der er lys og skarpe lyde, og barnet skal selv trække vejret og spise. Når det ligger tæt ind til forældrene, vil det føle sig trygt ved at mærke kropsvarmen og høre den velkendte hjertelyd. Tvillinger og trillinger De fleste graviditeter resulterer i ét barn, men ca. én ud af 80 fødsler er en tvillingefødsel, og endnu sjældnere fødes der trillinger. 118

120 SEX OG SAMLIV Nogle gange løsnes der to æg hos kvinden, et æg fra hver æggestok. De vil blive befrugtet af hver sin sædcelle. Når de når ned i livmoderen, vil de sætte sig fast og udvikle hver sin moderkage. De kaldes toæggede tvillinger, fordi de kommer fra hver sit æg og hver sin sædcelle. Toæggede tvillinger ligner ikke hinanden mere end andre søskende, og de kan sagtens være en dreng og en pige. Af og til sker det, at det lille foster, mens det endnu kun er en lille celleklump, deler sig i to. Hver celleklump vil udvikle sig til et selvstændigt foster, og der fødes enæggede tvillinger. Disse to børn vil være af samme køn, og de vil ligne hinanden som to dråber vand. De har samme arvelige egenskaber, for de kommer fra den samme æg- og sædcelle. Trillinger kan forekomme på flere måder. Det kan ske ved, at der er løsnet tre æg fra æggestokkene, eller ved at der er løsnet to æg, hvoraf det ene deler sig og bliver til enæggede tvillinger. I dag bliver det mere og mere almindeligt, at der fødes tvillinger og trillinger. Mange par har svært ved at få børn, og derfor giver man kvinden indsprøjtninger med kønshormoner. Behandlingen bevirker, at der løsnes der flere æg ad gangen fra æggestokkene, og kvinden kan blive gravid med flere fostre. Man kan også blive kunstigt befrugtet. Ved kunstig befrugtning sætter man flere befrugtede æg op i kvindens livmoder. Det gør man, fordi risikoen for, at nogle af dem dør, er stor. Hvis alle æggene klarer sig og bliver til fostre, får kvinden fx firlinger. Tvillinger Enæggede tvillinger dannes, når det befrugtede æg deler sig i to celleklumper. Disse to celleklumper udvikler sig videre til hver sit lille foster. De to fostre er genetisk ens, da de stammer fra den samme æg- og sædcelle. En-æggede tvillinger Første deling Ny første deling To-æggede tvillinger En-æggede tvillinger Æg A Æg B To-æggede tvillinger 119

121 SEX OG SAMLIV Tilfælde af klamydia, 2002 Mænd År Antal Pr Under Over Kvinder År Antal Pr Under Over Seksuelt overførte sygdomme Sex er ikke altid fornøjelse Sex er rart, men kan medføre problemer. Et af problemerne er de seksuelt overførte sygdomme kønssygdomme. Fælles for dem er, at de smitter gennem sex, men at de kan undgås ved brug af kondom. Klamydia Klamydia er en meget udbredt kønssygdom, der skyldes bakterier. Symptomer på klamydia er hos kvinden udflåd fra skeden og hos manden udflåd fra urinrøret. Men man opdager ofte ingen symptomer, og risikoen for at føre smitten videre er derfor stor. 50% af alle smittede kvinder er symptomfri! 20% af mændene lægger heller ikke mærke til nogen symptomer. Hvis det opdages, at man har klamydia, behandles man med antibiotika. Hvis klamydia ikke behandles, kan sygdommen føre til, at kvinder bliver sterile. Man anslår, at 5-10% af de sexaktive mellem 18 og 25 år har klamydia. Men langt de fleste ved det ikke. Denne uvidenhed er det store problem. De uvidende kan føre smitten videre. Den hastighed, som sygdommen breder sig med, har fået nogle læger til at kalde sygdommen for en epidemi. I øjeblikket opdages kun en lille del af de smittede. Der er udviklet en hjemmetest, som unge selv kan tage. Så er de fri for at gå til læge, og dette kunne være en af løsningerne på at komme sygdommen til livs. Kønsvorter Kønsvorter skyldes en virus. Det er en udbredt kønssygdom, som giver vorter omkring kønsorganerne og hos mænd på penishovedet og forhuden. Vorterne kan desuden være udbredt omkring endetarmsåbningen og ligner blomkålsagtige masser. Enkelte af de ca. 80 virustyper, som kan give kønsvorter, kan også medvirke til udviklingen af livmoderhalskræft og hudkræft. De går under tiden væk af sig selv. Ellers må de skæres, fryses eller klippes væk. De kan dog også pensles med lægemidler eller fjernes med laserlys, men virus findes stadig i kroppen. 120

122 SEX OG SAMLIV Herpes Herpes skyldes en virus, som hos smittede findes i nervecellerne. Hvis man først er blevet smittet med herpes, kan man ikke komme af med sygdommen igen. Der findes forskellige typer af herpes. Én type herpes viser sig omkring munden. Først kommer der små sviende blærer, der senere brister og bliver til sår. Disse sår kaldes forkølelsessår. En anden type giver sår på kønsorganerne. Sårene udvikler sig på samme måde som ved den type herpes, der viser sig ved munden. Mange mennesker er født med denne type af herpes, da den kan smitte fosteret hos gravide. Symptomerne kan mildnes ved at behandle sårene med en creme til behandling af herpes. For begge typer af herpes gælder, at de kun kan smitte, når sygdommen er i udbrud. Det vil sige, når der er åbne sår. Hiv/aids Får man hiv-virus i blodet, kan man udvikle aids. Hiv-virus smitter ved direkte blodoverførsel, men sæd og væske fra skeden kan også indeholde hiv-virus. Overførsel kan især ske ved analt samleje, hvor små blodkar springer hos begge parter, og smitten overføres fra den ene til den anden. Det kan også ske ved almindeligt samleje, især hvis kvinden ikke er våd, og der må presses for at få samlejet i gang. I Danmark advarer man både mod oralsex, analsex og almindeligt samleje med smittede. Men risikoen ved oralsex er så uhyre lille, at man i visse lande anser det for at være sikkert. Det er vigtigt at understrege, at hiv ikke smitter ved håndtryk, knus og kys. Hvert år dør 2,5 millioner mennesker af aids. Det gør sygdommen til verdens farligste smitsomme sygdom. Malaria ligger på andenpladsen med 2 millioner døde om året. Sygdomme som kræft og hjertesygdomme smitter ikke, men har meget højere dødstal. Indtil nu er 25 millioner døde af aids, og over 50 millioner er smittede (2004). Men disse tal er kun de officielle. Der er stadig lande, som ikke offentliggør dødstal over hiv- og aidsramte. De nægter, at sygdommen eksisterer i deres samfund. Kina er først for nylig begyndt at tale om hiv og aids, og de tal regeringen oplyser, ligger langt lavere end de tal, som specia- Nyttige begreber Analsex: manden fører sin penis op i endetarmen på en anden. Antibiotika: stoffer, der slår mikroorganismer som fx bakterier ihjel. Bakterier: mikroskopiske encellede organismer, formerer sig ved deling. Cyklus: noget, som kommer igen efter en periode. Kvinder har en cyklus på ca. 28 dage mellem hver menstruation. Epidemi: smitsom sygdom, der på samme tid rammer et stort antal mennesker. Gynækologisk undersøgelse: en undersøgelse af kvindens underliv. Hormon: et stof, der styrer en funktion i kroppen. Oralsex: sex, hvor parterne slikker hinandens kønsorganer. Penicillin: medicin, der slår bakterier ihjel. Steril: hvis et menneske er sterilt, kan det ikke få børn. Udflåd: væske, der kommer fra urinrøret eller skeden. Virus: virus lever og formerer sig inde i dyrs og planters celler og gør dyr og planter syge. 121

123 SEX OG SAMLIV Nye hiv-smittede i 2003 Nordamerika Latinamerika Caribien Vesteuropa Østeuropa og Centralasien Nordafrika og Mellemøsten Afrika syd for Sahara 3,0-3,4 millioner Østasien og Stillehavet Syd- og Sydøstasien ,1 millioner Australien og New Zealand Disse børn er alle søskende. Begge deres forældre er døde af aids, og Patty, der er den ældste, skal fra nu af passe sine mindre søskende selv. De bor i et slumkvarter udenfor byen Johannesburg i Sydafrika og de er ikke alene om at være forældreløse. Millioner af børn lever uden forældre pga. aids. lister med kendskab til befolkningen fortæller om. Der er typisk problemer med hiv og aids i lande med fattige befolkninger og dårlige sundhedssystemer. Det allerværste sted i verden er Afrika syd for Sahara. Her er op mod 10% af befolkningen smittet, og 11 millioner børn lever uden forældre, fordi forældrene er døde af aids. Asien er også meget hårdt plaget af hiv og aids. Syfilis Syfilis skyldes bakterier og kom til Europa i forbindelse med opdagelsen af Amerika. Det skete i slutningen af 1700-tallet. Bakterien trænger ind gennem en lille rift i vores hud, eller i vores slimhinder. Her dannes et sår, som gerne sidder på læberne eller på kønsorganerne. Senere, efter nogle uger eller måneder, får den syge et rødt udslet på huden, og endnu senere, ofte efter flere år, har sygdommen bredt sig til de indre organer. Den syge får svulster i knoglerne, i de indre organer eller i hjernen. Før i tiden førte sygdommen ofte til døden. Sygdommen spredte sig med stor hast, og problemet blev så stort, at man gjorde behandlingen af kønssygdomme gratis. Det er stadig tilfældet, og heldigvis for det. Desuden blev det gjort til en pligt, at man skulle lade sig behandle, hvis man fik symptomer på sygdommen. Ellers kunne man blive straffet. Dette blev ændret i I 1988 ophævede man kønssygdoms-lovgivningen helt, og kønssygdomme er i dag ligestillet med andre sygdomme dvs. at det er frivilligt, om man vil lade sig behandle. Syfilis er nu en forholdsvis sjælden sygdom. I dag helbredes syfilis let med penicillin. Prævention Der er mange gode grunde til at beskytte sig, når man har samleje. Kønssygdomme undgås, hvis man bruger kondom, og man kan også undgå ufrivillig graviditet. Man vælger type af prævention ud fra, hvem man er, hvor mange partnere man har, og hvor gammel man er. Kondomer er lette at anskaffe, de kan købes i ethvert supermarked, mens andre former for prævention kun fås, efter man har været hos lægen. 122

124 SEX OG SAMLIV Kondom Kondomet bruges af manden og er et tyndt stykke gummi, der rulles ned over penis. Kondomet fylder meget lidt og kan tages med overalt. Det er nemt at bruge men det er godt at øve sig hjemme eller i klassen med en penismodel. Der bør ikke være luft ude i den lille udposning for enden af kondomet her skal sæden være. Kondomet er den bedste beskyttelse mod kønssygdomme. Kondomer findes i et utal af varianter med farver, smag, riller og dupper. Brugen af kondomer har været kendt siden tallet, og kondomer har været fremstillet af forskellige materialer bl.a. dyretarme. Sikkerhed metoden regnes for meget sikker, men det hænder, at kondomer springer. Bivirkninger ingen. P-piller P-piller indeholder bl.a. hormoner, som hindrer ægløsning hos kvinden. Desuden påvirker pillerne slimhinden i livmoderen, så et æg ikke kan sætte sig fast. Sædcellerne kommer for- Glædespiger der skal til kontrol hos lægen i slutningen af 1800-tallet. Kønssygdomme spredte sig hastigt i storbyerne, især fordi mange mænd besøgte bordeller og ikke brugte kondom. Glædespigerne skulle efter lov kontrolleres hos politilægen for at holde sygdommene nede. Men kønssygdomme findes stadig, fordi mange ikke bruger kondom. Kondom og glidecreme 123

125 SEX OG SAMLIV P-piller Nødprævention gæves, da der ikke er noget æg i livmoderen, som de kan befrugte. Hvis der mod forventning skulle være et æg, som bliver befrugtet, kan det ikke sætte sig fast og udvikles til et foster. P-piller kræver recept fra lægen. Hvis man skal have p-piller, skal lægen foretage en såkaldt gynækologisk undersøgelse af kvinden. P-pillerne skal tages hver dag i 21 dage. Derefter følger 7 dage uden piller, hvorefter man starter forfra. Sikkerhed metoden regnes for helt sikker (ca. 100%). Bivirkninger nogle kvinder vil få humørsvingninger, hovedpine, kvalme og spændinger i brystet. Bivirkningerne svinger meget fra person til person. Nye præventionsmidler P-stave er et nyt præventionsmiddel, som blot er en lille stav på ca. 1-2 centimeter. Staven sættes ind under huden på indersiden af kvindens overarm. Her opløses den efterhånden, mens den afgiver hormoner til kroppen og virker ligesom p-pillerne. Fordelen er, at man ikke skal tænke på at tage en pille hver dag. Man prøver også at lave p-piller til mænd. De forhindrer sædcellernes bevægelse, så de ikke komme op til ægget. Man er i Danmark nået langt med at udvikle p-piller til mænd. Nødprævention Nødprævention kaldes også fortrydelsespille eller dagen derpå-pille. Senest 72 timer efter et ubeskyttet samleje kan pigen tage piller med meget store hormon-koncentrationer. Pillen virker ved, at livmoderens slimhinde afstødes, og et eventuelt befrugtet æg kommer med ud. Pillerne fås kun gennem lægen. Sikkerhed denne metode er ikke helt sikker. Bivirkninger kvalme og hovedpine. Sikre perioder Kvinden kan ikke blive gravid i hele sin cyklus. Derfor regner nogle sig frem til perioder, hvor der ikke er noget æg i æggelederen. Det vil typisk være lige før menstruation eller lige efter. Her skal man passe meget på. Metoden er ikke så sikker, som mange tror. Undersøgelser viser, at sædcellerne kan overleve 124

126 SEX OG SAMLIV flere dage oppe i kvinden. Desuden er kvindens ægløsning måske ikke så præcis, som hun tror. Sikkerhed metoden er meget usikker. Bivirkninger ingen. Pessar og pessarcreme Afbrudt samleje Mange tror, at man kan undgå graviditet ved afbrudt samleje (se brevkassen s ). Det vil sige, at drengen trækker sin penis ud af pigen, før han får udløsning. Men denne metode er meget usikker, fordi der også kan komme sæd ud, før drengen får udløsning. Sikkerhed metoden er meget usikker. Bivirkninger ingen. Pessar Et pessar består af en skål af gummi, som pigen sætter op i skeden omkring livmodermunden, før hun har samleje. Pessaret smøres ind i sæddræbende creme, før det sættes op. For at få et pessar skal man have taget mål hos lægen, så man får et pessar, der passer præcist omkring livmodermunden. Sikkerhed metoden regnes for meget sikker, hvis pessaret er sat rigtigt op. Bivirkninger ingen, nogle kan dog være overfølsomme over for den sæddræbende creme. Spiral En spiral er et T-formet spinkelt stykke plastic, som sættes op i livmoderen. Når spiralen sidder her, forhindrer den det befrugtede æg i at sætte sig fast i livmoderens slimhinde. Spiralen skal sættes op af lægen, og det er også kun lægen, som kan fjerne den. Kvinder, der bruger spiral, er beskyttet mod graviditet hele tiden, de behøver ikke at huske på at beskytte sig ved samleje. Men metoden egner sig sjældent til helt unge kvinder, hvis krop endnu ikke er færdigudviklet. Sikkerhed metoden er meget sikker. Bivirkninger kvinder, der bruger spiral, har ofte kraftigere blødninger ved menstruation. Spiral Syv gode råd om sex Kend din partner godt. Snak åbent og ærligt om jeres tanker før I starter. Start roligt og kæl for hinanden. Sig stop hvis det går for hurtigt for dig. Beskyt dig mod graviditet. Beskyt dig mod kønssygdomme. Nyd det for det skulle jo gerne være grunden til at prøve. 125

127 Brug af vilde dyr Vagtel og planter Se på tingene på dette opslag. Hvad er vildt og hvad er dyrket? Hvilke ting fra den danske natur kan vi spise? Hvorfor dyrker man planter i stedet for at samle dem ind i naturen? Hvilken viden om vilde dyr kan bruges, når man holder tamdyr? Hvordan kan man bruge viden om vilde dyr og planter, når man køber ind? Dadler Vagtelæg Hasselnødder 126

128 Valnødder Tranebær Rejer Champignon Paránødder Vilde ris Sardiner Rævepels Muslinger 127

129 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Nyttige begreber Art: en afgrænset gruppe af dyr. Dyr af samme art kan få unger med hinanden, og ungerne er i stand til at formere sig. Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber og træk, der nedarves fra forældre, kan fx være øjenfarve eller hårfarve. Bæredygtig: brug af en ressource, så den kan forsyne folk med det, de behøver, uden at den slipper op. Fotosyntese: planternes produktion af sukkerstof.ved denne proces optages vand og kuldioxid og ilt frigives. Energien til processen kommer fra solen. (Se også boks s. 27). Frugtlegeme: det sted, hvor svampen danner sine sporer. Næringsstoffer: stoffer, der er nødvendige for, at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. (Se også boks s. 20). Plantage: område, hvor planter dyrkes, for at vi kan høste deres frugter eller træ. Fx dyrkes kaffe og kirsebær i plantager. Ressourcer: noget, man har til rådighed. Kan fx være en dyreart, en planteart, energi eller vand. Råvarer: stoffer, der findes i naturen og som endnu ikke er forarbejdet. Spore: en celle, som alger, svampe og bregner bruger til at sprede sig med. Minder lidt om planters frø. Symbiose: et samliv mellem to organismer. Nogle gange har begge organismer nytte af samlivet, i andre former for symbiose udnytter den ene organisme den anden. En vild begyndelse De første mennesker var jægere og samlere og levede derfor udelukkende af vilde dyr og planter. Men efterhånden begyndte de at dyrke jorden og holde husdyr. Planter var vigtige som føde og blev også brugt som medicin. Husdyr gjorde livet lettere for mennesket. Man behøvede nu ikke længere at gå på jagt, da man kunne udnytte produkter fra husdyrene som fx kød, mælk, skind og knogler. I dag har vi dog stadig brug for at kunne udnytte visse vilde dyr og planter. Nogle dyr og planter kan nemlig ikke holdes i fangenskab eller dyrkes og må derfor stadig hentes i naturen. Når vi avler videre på vores husdyr og planter, er der nogle gange brug for at hente oprindelige arvelige egenskaber hos vilde dyr eller planter. Indsamling af planter I dag dyrkes næsten alle de planter, som vi udnytter, i plantager, på marker eller andre steder. Det er nemlig for dyrt at indsamle planterne eller dele af dem i naturen. Et godt eksempel er tranebær, som anvendes til syltetøj. Der er lang tradition for at indsamle tranebær i Europa, hvor de vokser i fugtige moseområder. Ris er næst efter hvede verdens vigtigste afgrøde. Man har avlet ris i tusinder af år, og derved er der opstået et væld af forskellige sorter af ris. Men de stammer alle fra nogle ganske få vilde arter. 128

130 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Men da europæerne kom til Nordamerika, fandt de en anden art af tranebær med større bær. Denne art af tranebær kan endda dyrkes i modsætning til sin europæiske slægtning. Resultatet er, at en stor del af det tranebærsyltetøj, der spises i Europa, nu stammer fra den amerikanske dyrkning, og man er endda begyndt at dyrke den amerikanske art i Europa. Indsamling af bær fra den europæiske art er derfor i dag blevet til en fritidsaktivitet. Paránødder Nogle indianere i Brasilien lever af at indsamle paránødder. Paránødder er de trekantede nødder, man kan købe ved juletid. Paránøddetræet er et af de største træer i regnskoven. Det bliver helt op til m højt. Paránødderne sidder i nogle store kapsler, der hver især kan indeholde op til 30 nødder. Paránøddetræet begynder først at bære frugt, når det er 10 år gammelt, men giver så op til 500 kapsler pr. år. Træet stiller meget specielle krav til sit voksested og kan derfor ikke dyrkes i plantager. Af den grund må indsamling af nødderne foregå i regnskoven. Brasilien eksporterer mange tusinde tons paránødder hvert år. Indsamlingen af paránødder er et eksempel på en bæredygtig udnyttelse af regnskoven. Nødderne indsamles på træernes naturlige voksesteder, men man indsamler ikke alle nødderne. Det betyder, at der altid er nødder nok, som kan spire til nye træer. På den måde bliver det også muligt at indsamle paránødder i fremtiden. Hvis paránøddetræerne kunne dyrkes i plantager, ville det gå ud over regnskoven, fordi man skulle fælde noget af skoven for at give plads til plantagerne. Svampe Når vi finder en svamp i naturen, ser vi som regel kun dens frugtlegeme, som er det, der stikker op over jorden. Frugtlegemet kan fx have form som en paddehat. Selve svampen vokser under jorden og danner kun frugtlegemer for at kunne sprede sine sporer, der kan blive til nye svampe. Nogle svampe har en samling af folder under hatten, der kaldes lameller. Andre svampe har rør under hatten. I disse rør eller lameller danner svampen sine sporer. Sporerne spredes vidt omkring med vinden, og på den måde spreder svampen sig. Tranebær vokser i moser. Bærrene er meget holdbare og kan holde sig friske vinteren over. Hvad er nødder? Nødder er hårde frugter, der indeholder et frø. Hasselnødder er et eksempel på nødder. Men også de små sorte prikker, der sidder uden på et jordbær er eksempler på nødder. Paránødder kaldes for nødder, men er det i virkeligheden ikke. Paránødder er frø, der sidder i en kapsel. Paránødder og en åbnet kapsel med nødder. En kapsel kan være op til 15 cm i diameter og veje op til 15 kg. 129

131 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Svampe kan ikke som planter selv opbygge næring fra vand og kuldioxid ved hjælp af fotosyntese. Svampene lever under jorden og har ikke nogen grønne dele. Under jorden består svampen af et stort net af tråde. Nogle svampe lever sammen med bestemte arter af træer. Svampens tråde ligger tæt op ad træets rødder. Svampen suger vand og næringsstoffer til træet og får til gengæld organiske næringsstoffer fra træet. Et sådant samliv mellem to organismer, hvor begge har fordele af samlivet, er en form for symbiose. Andre svampe lever som nedbrydere, hvor de nedbryder dødt organisk materiale for at skaffe næring. Svampe nedbryder både døde dyr og planter. Mange svampe er tæt forbundet med træer. Omkring 9/10 af svampen består af et underjordisk netværk af tråde. Det, vi normalt kalder en svamp eller en paddehat, er svampens frugtlegeme dens formeringsorgan, og det udgør kun 1/10 af hele svampen. Indsamling af svampe Også i Europa har vi eksempler på skånsom udnyttelse af naturen. Mange danskere er begyndt at samle svampe. Det skyldes et større kendskab til svampene, men også en lyst til at prøve nye spændende råvarer i køkkenet. Indsamling af svam- Indsamling af kantareller i Sverige. Kantarellen regnes for at være en af de bedste spisesvampe. Efterhånden er det også blevet muligt at købe indsamlede kantareller i supermarkeder, så man kan nyde den gode smag uden selv at skulle samle. 130

132 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER 1 2 pe er ikke noget, der skader bestanden. Det ved man fra Mellem- og Østeuropa, hvor man har en gammel tradition for at samle svampe. Også i Sverige er der traditioner for indsamling af svampe i naturen. Kantarellen er en meget eftertragtet spisesvamp. Den kan forekomme i store mængder i skovene, men er ofte svær at finde. I Danmark samles kantareller mest til eget brug. Men nogle mennesker sælger også de indsamlede svampe til restauranter og grønthandlere. Rørhatten Karl Johan er opkaldt efter en svensk konge, der efter sigende elskede denne svamp så meget, at man opkaldte svampen efter ham. Rørhatte kendes let på, at de ikke har lameller, men rør på undersiden af hatten. Rørhatte er meget udbredte og kan samles i store mængder fra sidst på sommeren. En svamp, der virkelig er eftertragtet og udnyttes som salgsvare, er den ægte trøffel. Trøflen vokser under jorden på rødder af løvtræer som bøg og eg. Den ægte trøffel findes ikke i Danmark. I Frankrig og Italien, hvor trøflen vokser, bruger man specialtrænede grise og hunde til at finde trøflerne. De kan lugte sig frem til trøflerne under jorden, og trøffelsamleren kan herefter grave de eftertragtede svampe op. Trøfler bliver handlet til en pris på mange tusinde kroner pr. kg. 1. Indsamling af trøfler i Frankrig. Manden holder et svin i snor, og svinet lugter sig frem til trøflerne nede i jorden, hvorefter det graver dem op. 2. Rørhatte i skovbunden. Alle danske rørhatte, på nær et par arter som smager grimt, kan spises. Men før man spiser en svamp, skal man være helt sikker på, hvilken slags det er. Derfor er det en god idé i begyndelsen at samle svampe sammen med en, der kender dem godt. 131

133 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Nyttige begreber Adfærd: opførsel, måde at handle på. Art: en afgrænset gruppe af dyr. Dyr af samme art kan få unger med hinanden, og ungerne er i stand til at formere sig. DNA: i alle vores celler findes en cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle generne i en lang streng. Denne streng kaldes DNA. Domesticering: at fremavle egenskaber hos dyr og planter, så de bliver bedre tilpasset livet som husdyr eller nytteplanter. Forædling: at styre avlen, så bestemte egenskaber, som mennesker udvælger, fremmes eller fjernes. Egenskaberne kan fx være større mælkeydelse, mindre fedtlag eller mere fredelig adfærd. Gen: gener findes som små stykker i DNAstrengen. Hvert gen bærer koden til et bestemt protein. Genbank: sted, hvor man opbevarer genetisk materiale fra vilde planter eller dyr. Genmanipulation: ændring i det arvelige materiale ved at gener fjernes eller tilføjes. Kloning: ved kloning laves kunstigt en genetisk kopi af et dyr. Dvs. et dyr med præcis de samme arvelige egenskaber. Det kunstigt skabte dyr kaldes en klon. Begrebet kan også bruges om planter. Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via føden og opbygges også i kroppen. Racer: opdeling af en art i flere grupper. I biologien kaldes racer også for underarter. Selektion: betyder udvælgelse og beskriver de dyr eller planter, som pga. bestemte arvelige egenskaber er bedst til at overleve og formere sig. Egenskaberne kan fx være hurtighed, styrke eller bedre camouflage. Udnyttelse af dyr Jagt Mennesket har altid gået på jagt for at skaffe føde. Men nu til dags foregår jagten i store dele af verden på en anden måde. Mennesket går ikke længere på jagt for at overleve, nu er det mere en form for hobby eller sport. Der er mange lande, som nyder godt af den store interesse for jagt. Et land som Polen har en stor jagtturisme, hvor jægere kommer til landet for at skyde vildsvin, rådyr og bæver. Landet får hermed en stor indtægt, der måske også kan bruges til at beskytte naturen. Mange jægere tager til Skotland for at skyde kronhjorte, fordi det både er billigere og lettere at komme til at skyde en kronhjort dér end i fx Danmark. Bestanden af kronhjorte i Skotland er så stor, at den kan tåle en vis beskydning, og man fører nøje kontrol med, at der ikke skydes for mange. I Afrika kan mange af landene tjene store penge på storvildtsjagt på dyr som elefant, forskellige antiloper og bøfler. Pengene kan bruges til at vedligeholde landenes nationalparker, og samtidig er der mange mennesker, som kan tjene penge ved at lave mad til jæger-turisterne, transportere dem rundt og vise vej. Jægere som hviler ud efter en vellykket jagt på krondyr. 132

134 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Avl af husdyr Lige siden bondestenalderen har mennesker i Danmark holdt husdyr. Et af de første dyr, der flyttede ind hos mennesket, var hunden. Allerede i jægerstenalderen fulgte hunden med mennesket på jagt. Men det var først i bondestenalderen, at menneskene begyndte at domesticere vildsvin og køer. At domesticere betyder at fremavle egenskaber hos dyrene, så de bliver bedre egnede som husdyr. Køerne var ikke større end en stor hund, men ved forædling har de ændret sig til de kvægracer, vi kender i dag. Når dyr bliver domesticeret, vil der ske en udvælgelse i forbindelse med, at man avler på dyrene. De dyr, der klarer sig bedst i fangenskab, og har de bedste egenskaber, er dem, vi avler videre på. Det kan fx være stor mælkeydelse. Det kaldes for selektion. Selektion er et andet ord for udvælgelse. Allerede efter få generationer vil dyrene, der holdes i fangenskab, afvige fra de vildtlevende dyr. Dyrene ændres så meget, at man efter lang tid kan tale om en ny race. Sortbrogede køer på græs. Der findes flere forskellige racer af sortbrogede køer, og nogle gange blander man også racerne. Der holdes flest sortbrogede køer i den vestlige del af Danmark. 133

135 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER 1. Gammel dansk landrace. En so med unger. 2. En nutidig svinerace. Ungerne er ved at drikke mælk hos soen Alle former for hunderacer stammer fra ulven. Selvom ulve og hunde kan se meget forskellige ud, kan det somme tider ske, at ulve og tamhunde får unger sammen. Undersøgelser i Sverige har vist, at de svenske ulve har en del arvemateriale fra tamhunde i sig. 4. Gravhunden er et godt eksempel på, hvor forskellig en tamhund kan være fra sin stamform ulven. Fra vildsvin til tamsvin Grisen har også ændret sig meget fra de vildsvin, man begyndte at holde som husdyr. Den moderne gris har mistet meget af sin pels og er blevet længere. Desuden har nogle racer fået flere ribben og er blevet bedre til at optage og udnytte det foder, de får at æde. De grise, vi kender i dag, er således et produkt af målrettet avlsarbejde, hvori mange forskellige racer er indgået. Hunden er et godt eksempel på, hvordan avlsarbejde kan ændre en art, så den bliver opdelt i mange racer. Alle de hunderacer, der findes i dag, stammer fra ulven. Det kan umiddelbart være svært at se, hvordan en gravhund eller en pekingeser begge kan være avlet ud fra en ulv. Men det viser også tydeligt, hvor meget man kan ændre på et dyr ved avlsarbejde. 134

136 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Truede dyr skal være vilde Zoologiske haver holder nogle gange truede dyr i fangenskab med det formål, at arten skal overleve og måske sættes ud i naturen igen. Her gøres der et stort arbejde for at undgå at dyrene bliver for tamme. Dyrene skal have så lidt menneskelig kontakt som muligt, og deres naturlige adfærd skal bevares. Hvis dyrene i de zoologiske haver blev for tamme, ville de ikke kunne klare sig, når de blev sat ud i naturen igen. De ville ikke vide, hvordan de skulle finde føde eller søge skjul. Hvis de var vant til mennesker fra deres fangenskab, ville de i naturen opsøge steder med mennesker, og det er jo ikke ligefrem meningen. Løvfrøen var ved at uddø i Danmark. Men i 1980-erne begyndte man at opdrætte løvfrøer for at kunne sætte haletudserne ud på egnede levesteder. Det har resulteret i, at løvfrøen nu er i fremgang og klarer sig godt flere steder. Det er lettere at sætte padder ud i naturen end fx pattedyr, fordi deres adfærd ikke påvirkes af mennesker, som opdrætter dem. 135

137 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Det er lykkedes at fremavle høns uden fjer. Men er det etisk korrekt? 2. En tyr af belgisk blåhvidt kvæg en race der er så tung, at dens ben somme tider ikke kan bære kroppens vægt. Forædling af dyr hvor går det hen? Forædlingen af husdyr som grise, køer, høns og hunde vil fortsætte. Men vi skal finde en holdning til forædling ved hjælp af moderne tekniske metoder som genmanipulation eller kloning. Hvor meget dyrene skal ændres, er op til os mennesker. Allerede nu mener mange mennesker, at forædlingen er gået for vidt. Kyllinger, hvis ben brækker på grund af meget hurtig vægtforøgelse, er et eksempel, der har bragt mange sind i kog. Og hvordan ville folk forholde sig til en høne uden fjer? Det vil gøre slagtningen meget lettere men! Eller en ko der tager så meget på i vægt, at den skal stå i en sele, for at benene ikke brækker? Bevarelse af arter og racer Verdens befolkning lever i høj grad af landbrugsprodukter. Både husdyr og planter er forædlet gennem tusinder af år til de racer, vi kender i dag. Forædlingen har frembragt racer af køer, der giver meget mælk, og kornsorter der giver mange frø. Hvad ville der ske med verden, hvis vores husdyr eller dyrkede plantearter uddøde på grund af fx sygdom eller krig? Det ville blive svært at genskabe både dyr og planter, hvis vi ikke havde adgang til de oprindelige arter, som det hele begyndte med. 136

138 BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Mange steder i verden gør man derfor et stort arbejde for at bevare de oprindelige husdyrracer og plantesorter. Fx ligger der en genbank dybt inde i det norske grundfjeld. En genbank er et sted, hvor man bevarer de arvelige egenskaber generne fra planter. Her opbevares frø fra mange af de vilde planter. Frøene kan bevare deres spiringsevne meget længe på grund af det stabile miljø i grotterne. I Danmark gøres der et arbejde for at bevare de gamle danske husdyrracer. De oprindelige racer kan have egenskaber, der er forsvundet i de moderne racer. Størst interesse er der nok for bevarelsen af de gamle kvæg- og griseracer. Men desværre er interessen for bevarelse af de gamle husdyrracer mest noget private mennesker har taget sig af, og det er svært at få økonomien til at hænge sammen. De offentlige institutioner, som gennem tiderne har beskæftiget sig med husdyr, har mest været interesseret i at forbedre dyrene, i stedet for at prøve at bevare nogle af dem Pløjning med jysk hest. Den jyske hest er en gammel dansk husdyrrace, som man nu forsøger at bevare, selvom der ikke længere er brug for så kraftige arbejdsheste som den jyske hest. 2. Den danske gårdhund har i umindelige tider været den race, man havde på gårdene rundt omkring. Men det er først for nylig, at man har anerkendt den som race og er begyndt et avlsarbejde, der skal bevare den for eftertiden. I genbanker kan man fx opbevare frø fra planter for at bevare deres arvelige egenskaber. Men de arvelige egenskaber kan også bevares ved, at man gemmer celler fra planter, dele af planter eller hele planter. 137

139 Cellen livets byggesten 138

140 Gæt hvilke billeder der hører sammen. Hvad er en celle? Findes der planter og dyr, som ikke har celler? Hvad er forskellen på en plante og et dyr? Hvilke typer for formering kender I? 139

141 CELLEN LIVETS BYGGESTEN Nyttige begreber Affaldsstoffer: stoffer, som organismen ikke har brug for, og som den skiller sig af med. Affaldstoffer kan fx være urinstof og kuldioxid. Celledeling: en celle kan dele sig i to. Det kaldes celledeling. Cellekerne: en del af cellen, hvor DNA-strengene ligger. Cellemembran: en hinde, der omgiver cellen. Celleslim: indholdet i cellen, som har slimet konsistens. DNA: i alle vores celler findes en cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle generne i en lang streng. Denne streng kaldes DNA. Gen: gener, findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til et bestemt protein. Grønkorn: små grønne korn i plantecellen. Her foregår fotosyntesen. Mitokondrie: de små dele af cellen, som omdanner sukker til vand og kuldioxid, hvorved der frigives energi. Mitose: en celledeling, som sker, uden at cellen er befrugtet.vores hud fornys hele tiden ved mitosedelinger i underhuden. Organeller: mange af cellens dele har en særlig funktion og et navn. De er cellens organeller. Det er fx mitokondrier, cellekerne, grønkorn og ribosomer. Organisme: et levende væsen, fx en plante eller et dyr. Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via føden og opbygges også i kroppen. Ribosomer: små mørke korn i celleslimen. Ribosomerne fremstiller proteiner. Transportsystemer: blodkredsløbet i kroppen er et transportsystem, det transporterer bl.a. ilt, hormoner og næringsstoffer rundt til alle celler. Hvad er en celle? Alt levende er bygget op af celler. Nogle organismer består kun af én celle og er meget små. Andre består af milliarder af celler, der samarbejder og bliver til én stor organisme fx verdens største dyr blåhvalen. Ordet celle kommer fra latin og betyder lille rum. En celle er et lille rum med en cellemembran rundt om. Inde i cellen findes alle de dele, der gør, at cellen kan udføre sit arbejde de kaldes for cellens organeller. Arbejdet styres fra cellens kerne, som indeholder cellens gener. Generne ligger i en lang streng, som kaldes DNA. Hvert gen rummer koden til et protein, som cellen kan lave, hvis der bliver brug for det. Proteinet sammensættes uden for kernen, hvor de mange ribosomer fungerer som proteinfabrikker. Ribosomerne ligger ude i celleslimen, hvor også cellens energifabrikker findes de kaldes for mitokondrier. Mitrokondrier omdanner sukker til vand, kuldioxid og energi. Celler, der bruger meget energi, har mange mitokondrier. Celler, der ikke bruger så meget energi har færre mitokondrier. Hjertemuskelceller, som skal arbejde meget, og som derfor har brug for meget energi, har specielt mange mitokondrier. DNA-strengen DNA-strengen ligger inde i cellens kerne og er snoet som en spiral. Et gen er et stykke af DNA-strengen. I hver af et menneskes celler er der 1,7 m DNA-streng. På de 1,7 m ligger der ca gener. I alle kroppens celler er de samme gener undtagen i sæd- og ægceller. Del af kromosom Gen der koder for et protein Gen der koder for et andet protein 140

142 CELLEN LIVETS BYGGESTEN 1 2 Cellen skal konstant forsynes med fx sukkerstoffer, vitaminer og ilt. Disse stoffer kommer ind gennem cellemembranen og bruges inde i cellen. De affaldsstoffer, cellen producerer, transporteres ud gennem cellemembranen, hvor de fx føres væk med blodet. Der findes to hovedtyper af celler: planteceller og dyreceller. Planteceller Alle planter er bygget op af planteceller. Planteceller er anderledes end dyreceller på to vigtige områder: de indeholder grønkorn de har en cellevæg uden om cellen, der gør dem hårde. Grønkornene er plantens energiforsyning. Planter æder ikke de skaffer energi fra solen. Grønkornene omdanner vand og kuldioxid til sukker ved hjælp af solens energi. Processen ser sådan ud: 1.To bakterier som begge er lige ved at dele sig. Om lidt er der altså fire bakterier. Disse fire bakterier kan dele sig videre, så der bliver otte bakterier. Dette kan fortsætte, indtil der er tusindvis af bakterier. Bakterierne er forstørret ca gange. 2. Pollen kommer ud fra rakler på et birketræ. Hver rakle kan indeholde 5 millioner pollenkorn, og inde i hvert pollenkorn er der en sædcelle. Den kan befrugte et æg på den hunblomst, som pollenkornet lander på. Planter med andre farver Planter, der er røde, indeholder også grønkorn. Blodbøgen er et eksempel. Den indeholder bare nogle røde farvestoffer, som er mere tydelige. Men hvis ikke den havde grønkorn til at fange solens lys, ville den ikke kunne vokse. Også mange arter af tang er røde dem finder man, hvis man går en tur langs kysten. 6 H C0 2 C 6 H 12 O Under indvirkning af sollys Planterne optager vandet gennem rødderne, og kuldioxid findes i luften og kan optages gennem små åbninger i bladenes underside. Planter er grønne på grund af de små grønkorn, som findes i deres celler. Man kan se grønkornene i mikroskop. Hvis man er heldig, kan man se, at de bevæger sig rundt i cellen. 141

143 CELLEN LIVETS BYGGESTEN Plantecelle 4 1. Cellens kerne hvor generne ligger på DNA-strengen. 2. Udenfor kernen ligger grønkornene, som laver fotosyntese. 3. Mitokondrier der skaffer energi ved forbrænding. 4. De to store blærer er lagerrum med sukkervand, der bruges som energi-reserve. 5. Cellemembran der omgiver cellen. 6. Yderst ses cellevæggen, som beskytter plantecellen og gør den hård Cellevæggen i plantecellerne bevirker, at planten kan blive meget hård. Det kender vi fra grene og træstammer. To grønkorn, der er forstørret ca gange. De ligger inde i plantecellen og laver fotosyntese. Dyreceller Dyreceller har ikke som planteceller en cellevæg og heller ikke grønkorn. De er omgivet af en cellemembran, som er blød og kan skifte facon. Dyreceller har i øvrigt de samme organeller som planteceller. De har dog flere mitokondrier i cellerne. Derfor er de bedre til at lave forbrænding, og det er vigtigt, når dyr skal bevæge sig eller holde en bestemt kropstemperatur. Denne forbrænding udvikler varme ligesom enhver anden forbrænding. Derfor er mennesker fx varmere end planter. Menneskets temperatur er på 37 C. Vores krop er god til at kontrollere vores forbrænding, og derfor holdes temperaturen konstant. Det er ikke noget, vi tænker på. Det sørger vores krop selv for. Når vi fryser, begynder vi at ryste. Musklerne i kroppen trækker sig skiftevis sammen og slapper af. Ved dette arbejde skaber musklerne varme. Det kræver til gengæld energi. Derfor bliver vi sultne af at være ude i kulden. Cellerne samarbejder De fleste dyr består af mange celler, som samarbejder. Vi består selv af hudceller, hårceller, blodceller og leverceller for blot at nævne nogle få. Man anslår, at et voksent menneske 142

144 CELLEN LIVETS BYGGESTEN består af milliarder celler ( celler). De samarbejder alle sammen, og bliver tilsammen til én person fx ens far eller mor. Engang bestod de levende organismer på Jorden kun hver af én celle. De levede i havet. Det er over millioner år siden i livets spæde begyndelse. Men så begyndte der at ske noget. På et tidspunkt begyndte celler at samarbejde og have gavn af hinanden. Nogle celler satte sig sammen i en klump. Her blev de celler, der sad inde i midten af klumpen, gode til at fordøje føde. Dem, der lå yderst, blev gode til at beskytte celleklumpen. Det var en slags meget primitivt dyr, men det var meget avanceret dengang. Men livet blev efterhånden mere og mere udviklet. Efter millioner af år udvikledes der sanseceller og celler, som kunne bevæge dyret. Der udvikledes også nerveceller, og nogle dyr fik transportsystemer inde i kroppen. Transportsystemerne leverede næring fra de celler, som fordøjede føden og ud til alle de andre celler. Desuden kunne de transportere ilt, kuldioxid og andre stoffer rundt i dyret. Efterhånden opstod det dyreliv, vi kender i dag, og fra kun at have bestået af én celle består mange levende organismer nu af milliarder af celler. Celler overalt Kig dig omkring i klasselokalet: Hvis bordpladerne er lavet af træ, består de af celler. Andre ting i lokalet fx en lædertaske eller et bomuldsgardin er også lavet af noget, som var levende engang. Disse ting består altså også af celler. Der er faktisk mange celler i lokalet, hvor du befinder dig. Det kan være bakterier, pollen eller små svampesporer. De er alle levende og dermed en del af biologien.vi består også selv af celler, og det samme gælder dyr og planter. Celler er altså det mest grundlæggende hos alt levende og en forudsætning for, at noget kan leve. Dyrecelle Dyrecellen har ikke grønkorn. Den laver ikke fotosyntese, men skaffer energi ved at forbrænde sukker. Denne forbrænding foregår i mitokondrierne. Den har heller ikke en cellevæg. Derfor er dyr blødere at røre ved end planter. Sammenlign evt. en gren med en arm. I midten af cellen ses kernen. Herinde ligger cellens gener. 1. Cellens kerne hvor generne ligger på DNA-strengen. 2. Motokondrier der skaffer energi ved forbrænding. 3. Cellemembran der omgiver cellen

145 CELLEN LIVETS BYGGESTEN Nyttige begreber Antibiotika: stoffer, der slår mikroorganismer som fx bakterier ihjel. Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber eller træk, der nedarves fra forældre, kan fx være øjenfarve eller hårfarve. Avanceret teknologi: meget udviklede tekniske hjælpemidler og metoder. Bestøve: når pollen lander på blomstens støvfang, bliver blomsten bestøvet. Ofte er det insekter eller vind, som transporterer pollenet. DNA: i alle vores celler findes en cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle generne i en lang streng. Denne streng kaldes DNA. Genetisk ens: indeholder ens gener. Kræftcelle: celle, der deler sig uhæmmet. Sådanne celler er årsag til kræftsygdomme. Kønnet formering: formering med både han og hun. De arvelige egenskaber fra han og hun blandes, så afkommet bliver forskelligt fra forældrene. Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA. Organisme: et levende væsen. Det kan være en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist eller en svamp. Pollen: kaldes også for blomsterstøv. Pollen er de hanlige kønsceller hos blomsterne. Inde i hvert pollenkorn ligger der en sædcelle, som skal befrugte en ægcelle i en blomst. Radioaktiv stråling: stråler, der kan trænge igennem levende væv. Radioaktiv stråling udsendes af radioaktive materialer som uran og plutonium. Støvblade: blomsternes hanlige dele, der producerer pollen, blomsterstøv Ukønnet formering: formering uden befrugtning. Ultraviolet lys: meget kortbølget lys, som kan trænge ind i huden og gøre skade på DNA. Mitosen cellerne deler sig Når større dyr og planter formerer sig, foregår det ofte som kønnet formering. Sædceller fra en han møder ægceller fra en hun, og den befrugtede ægcelle er starten på et nyt væsen. Hos planterne er det pollen fra blomsternes støvblade, der bestøver andre blomster. Nogle celler formerer sig anderledes. De deler sig blot i to, og de to nye celler er nøjagtig magen til den oprindelige celle. Vi kalder det for mitose, når en celle deler sig på denne måde. Vi siger også, at der er tale om ukønnet formering. Bakterier og alger formerer sig ved mitose, og hvis de rette betingelser er til stede, kan en bakterie eller alge hurtigt blive til mange. Når vi får lungebetændelse, er det fordi, bakterier, som er kommet ned i lungerne, deler sig og bliver til mange. Her er nemlig de rette betingelser for bakterierne: føde de kan leve af og en god iltforsyning. Her er desuden fugtigt og en høj temperatur pga. vores kropsvarme, hvilket også får bakterierne til at dele sig hurtigere. Formering ved mitose kan gå meget hurtigt. Ved gode betingelser kan bakterier dele sig hvert 20. minut. Det er grunden til, at en forgiftning med salmonella-bakterien kun er 6-18 timer om at udvikle sig. Når symptomerne på forgiftningen viser sig, er der milliarder af salmonella-bakterier i tarmen. Mutationer i celler Mitosen er en meget hurtig måde at formere sig på, og alle de nye organismer er genetisk ens og har derved de samme arvelige egenskaber. Nogle gange kan det være en ulempe. Hvis alle salmonellabakterierne er følsomme for antibiotika, dør de, når den syge får medicin. Men hvis enkelte af salmonellabakterierne er anderledes, så de kan tåle antibiotika, vil de overleve og formere sig videre. Der sker somme tider nogle ændringer i de arvelige egenskaber. Det er det, man kalder mutationer. En mutation er en tilfældig ændring i cellens DNA. En mutation kan give en organisme nogle nyttige eller dårlige egenskaber. En mutation i en salmonella-bakterie kan fx forandre den, så den kan tåle antibiotika. Det er en nyttig egen- 144

146 CELLEN LIVETS BYGGESTEN skab, når man ser det fra salmonella-bakteriens side, men en dårlig egenskab, når man ser det fra menneskets side. De fleste mutationer er til skade for cellen, fordi forandringen får den til at klare sig dårligere. Mutationer kan ske tilfældigt, men vi kender nogle faktorer, der øger antallet af mutationer i celler: Solens ultraviolette lys kan trænge ind i DNA-strengen og ændre den. Det kan også være radioaktiv stråling eller tjære fra tobaksrøg, som ændrer DNA-strengen. Mutationer kan ske i alle celler, også i cellerne hos større planter og dyr. Nogle af disse mutationer ændrer DNA i cellekernen, så cellen begynder at dele sig uhæmmet. Den bliver til en kræftcelle. Det er årsagen til, at man ikke bør overdrive solbadning. Hvis vi får for kraftig stråling, vil vores celler i underhuden lettere mutere, og det kan give hudkræft. Vi er kun lige begyndt Den mikroskopiske verden er forunderlig. Det er først med mikroskoper og avanceret teknologi, at vi har kunnet se de mikroskopiske celler. I de tusinder af år, mennesket har eksisteret, er det kun indenfor de sidste et hundrede år, at vi præcist har kunnet sige noget om gener, DNA og grundlaget for celledelinger. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i den mikroskopiske verden, men hver dag arbejder forskere på højtryk for, at frembringe ny viden. Bakteriers formering Antal 1 Bakterier kan hurtigt blive flere ved at dele sig. Hvis 1 bakterie deler sig bliver den til 2. De 2 bliver til 4, og de 4 bliver til 8 osv. De kan dele sig hvert 20. minut. På kurven ses, at en bakterie kan blive til 16 millioner på 8 timer. Delingshastighed millioner 8 Timer C Det er kun, hvis temperaturen er optimal, at bakterierne kan dele sig hurtigt. På kurven ses, at de deler sig langsomt, hvis temperaturen er lav og høj. Mellem ºC deler de sig hurtigst. En forsker undersøger bladene på en plante, der indgår i hendes forskning. Planter skal både give højt udbytte (fx mange bananer) og kunne modstå angreb fra dyr (fx biller). Da planter af samme art er forskellige, vælger forskerne de planter ud, som opfylder kravene bedst. De planter avler man så videre på. 145

147 Små dyr og planter Hollænderen Antoni van Leeuwenhoek ( ) byggede mikroskoper og sleb selv linserne til dem. Hans mikroskoper var så gode, at han blev den første, der iagttog bakterier og andre små organismer. Han var noget underlig, ham den rige klædehandler henne om hjørnet, tænkte Joos van der Grooth. Grooth havde kendt klædehandleren Antoni van Leeuwenhoek lige siden han var barn, og sjovt nok var de født i samme år, nemlig De havde altid kunnet snakke godt sammen, men i de seneste par år havde Leeuwenhoek fået dårligere og dårligere tid. Han sleb glas og kvarts til små linser og satte dem ind i nogle holdere af metal. Men han ville ikke fortælle, hvad det skulle gøre godt for En dag besluttede Grooth, at nu ville han finde ud af, hvad det var, Leeuwenhoek havde for. Han bankede på hos Leeuwenhoek og lod som om, han blot ville høre, hvordan klædehandlen gik. På Leeuwenhoeks bord stod et mærkeligt lille apparat, som han ikke kunne få øjnene fra. Leeuwenhoek kunne ikke undgå at bemærke hans interesse for apparatet. Vil du ikke se på en dråbe vand?, spurgte han. Mærkeligt spørgsmål, men hvis manden nu var gået helt fra forstanden, var det nok bedst at sige ja tak. Leeuwenhoek hældte en dråbe fra et stinkende glas vand ned i apparatet og bad Grooth kigge i apparatet. Grooth vrælede højt af forskrækkelse, da han så et kæmpestort dyr fare rundt inde i det mærkelige apparat. Hvordan kunne man spærre så stort et dyr inde i et så lille apparat? 146

148 Sådan er det sikkert gået til, når nysgerrige naboer kiggede ind hos Leeuwenhoek, en hollænder som i 1670erne begyndte at lave systematiske undersøgelser med hjemmelavede mikroskoper. Hans mikroskoper kunne forstørre helt op til 300 gange, og han var den første, der så små organismer som bakterier og ciliater. Senere er mikroskoperne selvfølgelig blevet langt bedre og kan forstørre endnu mere, og i dag kender vi en mængde vidt forskellige små organismer, som kun kan ses i stor forstørrelse, men som har meget stor betydning for livet på Jorden. Det er nogle få af disse, vi skal se på her. Hvilke organismer kan man se i et almindeligt mikroskop? Hvad er det, der somme tider gør, at søer bliver helt grønne om sommeren? Hvad er laver, og hvor vokser de? De ægformede dyr er ciliater (infusionsdyr), som er forstørret ca. 650 gange. 147

149 SMÅ DYR OG PLANTER Nyttige begreber Biodiversitet: mangfoldigheden af levende organismer. Dobbeltorganisme: en organisme, der består af to andre forskellige organismer, fx er lav en dobbeltorganisme, der består af en alge og en svamp. Fotosyntese: planternes produktion af sukkerstof. Ved denne proces optages vand og kuldioxid, og ilt frigives. Energien til processen kommer fra solen. (Se også boks s. 27). Frøplanter: planter, der har blomster og sætter frø. Alle de almindelige blomstrende urter og træer er frøplanter. Alger, bregner og mosser hører til sporeplanterne, som mangler blomster. Hvirvelløse dyr: hvirvelløse dyr er dyr uden rygsøjle (rygrad). Det kan fx være et insekt. Andre dyr, som har rygsøjle, fx pattedyr, kaldes for hvirveldyr. Koloni: gruppe af dyr eller planter af samme art, som lever sammen. Nedbrydning: en proces, hvor stoffer omdannes til mindre bestanddele. Når fx et træ dør, nedbrydes det langsomt til mindre bestanddele for til sidst at blive til jord. Organiske stoffer: er dannet i levende organismer og indeholder energi. Det kan fx være fedt, kulhydrat eller protein. Organisme: et levende væsen. Det kan være en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist eller en svamp. Parasit: snylter. Et dyr som ernærer sig af et eller andet i et andet dyrs krop. Protister: navnet på en gruppe af encellede organismer. Symbiose: et samliv mellem to organismer. Nogle gange har begge organismer nytte af samlivet, i andre former for symbiose udnytter den ene organisme den anden. Vandfilm: tyndt lag af vand. Små, men vigtige Prøv at lade nogle af dine kammerater lave en liste på ti dyr og ti planter. Langt de fleste vil kun nævne store dyr og planter som fx kat, hest, elefant, vintergæk, anemone og bøgetræ. Hvorfor det? Fordi det er de dyr og planter, vi ser til hverdag enten i virkeligheden eller fx på TV. Selvfølgelig betyder disse store dyr og planter noget i naturens balance. Men faktisk betyder en lang række meget mindre dyr og planter meget mere fx for nedbrydning af forskellige stoffer, for sygdomme, for føde til større dyr og meget mere. Derfor er det vigtigt, at vi også husker på hele det væld af planter og dyr, som findes omkring os, men som vi normalt ikke ser. Problemet er bare, at ingen mennesker kan nå at se alle disse dyr og planter, der er ganske enkelt for mange forskellige slags, og kun få har en fornemmelse for deres store betydning. I det følgende er omtalt nogle ganske få grupper af små dyr og planter, som man kan finde lige udenfor døren, og som betyder meget for sammenhængen i naturen. Men man kunne med ligeså stor ret have valgt andre grupper, som også spiller en enorm rolle. Meningen med dette afsnit er at vise nogle få eksempler på, hvor forskellige dyr og planter kan være og det spændende er, at der findes tusindvis af andre ligeså mærkelige livsformer. Et mylder af liv Jorden myldrer med liv. Indtil videre kender vi omkring 1,5 millioner forskellige slags levende organismer, men der er helt sikkert mange flere. Nogle mener, at der måske er 30 millioner forskellige slags organismer. Organismer kan være encellede eller flercellede. Det betyder selvfølgelig, at de enten består af én enkelt celle eller af flere celler. Hvis man ser nærmere på organismens celler, kan man også se, om den er en plante eller et dyr. Forskellen på en celle fra et dyr og en plante består i, at planten har en ekstra 148

150 149 SMÅ DYR OG PLANTER

151 SMÅ DYR OG PLANTER væg omkring cellen, og at planten har grønkorn, som er i aktivitet under fotosyntesen. Mange af verdens organismer er mikroskopiske. Det vil sige, at de er meget små så små at man kun kan se dem i stor forstørrelse, fx i et mikroskop. Selvom disse organismer er meget små, har de stor betydning. Som eksempel er der flere små dyr, som fremkalder alvorlige sygdomme hos mennesker og dyr. Hvert år dør mange tusinde mennesker af sygdommen malaria, som fremkaldes af et lille dyr, der overføres med spyttet fra stikmyg. En amøbe som bevæger sig ved at skyde sine såkaldte falske fødder (til venstre) ud. De holder fast i underlaget, og amøben kan derefter trække sig fremad. Forstørret ca. 200 gange. Se på små dyr og planter Det kan være svært at få mange af de små dyr og planter at se, og der findes så mange forskellige slags, at man aldrig får bare et rimeligt udvalg at se. Her kan du læse om nogle, som man selv har en god mulighed for at finde, hvis man følger anvisningerne. Samtidig får du et godt indtryk af, hvor mangfoldigt livet er. Det vil sige, hvor forskellige planter og dyr kan være. Denne forskellighed eller mangfoldighed kaldes ofte for biodiversitet. Når du ser på organismerne her, skal du især prøve at lægge mærke til, hvordan de bevæger sig på vidt forskellig måde. Amøber Amøber er encellede dyr, der som regel lever i vand, men der findes også mange i jorden. De kaldes også for slimdyr. Amøber ligner nærmest en klat slim, som kommer vandrende ved at skyde en slags fødder ud fra cellen. Denne form for bevægelse regnes for at være en af de mest enkle og primitive former for bevægelse i dyreriget. Fødderne bruges også til at omklamre andre små organismer, fx alger, som derefter optages i en såkaldt vakuole. Det er en slags lagerrum i amøben. Nogle arter af amøber kan leve i menneskets tarm og give voldsomme smerter og diarré. Hvis man ikke bliver behandlet for en sådan amøbe-dysenteri, kan man dø af blod- og væskemangel. Andre amøber er meget vigtige for nedbrydningen af døde dyr og planter og er på den måde med til at sørge for omsætningen af stoffer i naturen. 150

152 SMÅ DYR OG PLANTER Ciliater Ciliater er encellede dyr, som lever i vand. På dansk kaldes de for infusionsdyr. Deres overflade er dækket af en slags hår, der kaldes for cilier (fimrehår), og disse cilier bruges, når dyrene skal bevæge sig. Ciliater kan se meget forskellige ud. Nogle har en slags mund, som de bruger, når de æder bakterier og forskellige smådyr, mens andre optager føden gennem cellevæggen. De fleste arter bevæger sig frit rundt i vandet. Det gælder fx tøffeldyret, der er meget almindeligt, og som svømmer forholdsvis hurtigt. Tøffeldyret har form som en skosål og er let at kende. Der findes også ciliater, som sidder fast på vandplanter, sten og lignende. En af de mest almindelige er klokkedyret, som ligner en klokke, der sidder på en lang stilk. Hvis noget generer klokkedyret, trækker det lynhurtigt stilken sammen, så den ligner en proptrækker. Flagellater Flagellater er encellede organismer, der har én eller flere flageller. En flagel er en slags piskeformet hår, og når flagellaterne slår med dem i vandet, kan de bevæge sig. Flagellen kan somme tider hjælpe til, når flagellaterne skal optage føde, og den kan også bruges som en slags sanseorgan. De fleste flagellater lever hver for sig, men nogle arter slutter sig sammen i kolonier. Så sker der ofte det, at de enkelte flagellater i kolonien begynder at specialisere sig. Nogle flagellater beskæftiger sig kun med at optage føde, mens andre tager sig af formeringen, og atter andre kun indgår i kolonien for at give den en stabil struktur. På den måde kommer kolonien til at virke som en flercellet organisme med specialiserede celler. Måske var det på den måde, at de første flercellede organismer på Jorden opstod. Man opdeler flagellaterne i planteflagellater og dyreflagellater: Forskellige ciliater. De ovale er tøffeldyr. Tøffeldyret i midten har netop delt sig. Forstørret ca. 80 gange. 2. En gruppe af klokkedyr. Langs randen af klokken sidder en krans af fimrehår. De holder vandet i bevægelse og fører alger og bakterier hen til klokkedyrets mundåbning. Forstørret ca. 120 gange. Planteflagellater Planteflagellater har grønkorn og kan lave fotosyntese. Somme tider forekommer planteflagellater i så enorme mængder, at de kan farve vandet helt grønt eller rødt. Nogle planteflagellater producerer stoffer, som er giftige for andre 151

153 SMÅ DYR OG PLANTER 1. I midten ses en flagellat med sin flagel. Den er omgivet af ciliater, bakterier og algetråde. Forstørret ca. 550 gange. 1 2 organismer, og som kan udrydde alt liv i store områder. Andre planteflagellater kan udsende lys. Det kan man somme tider se ved vores kyster om sommeren. Flagellaterne kan udsende lys, når de bevæges af fx en bølge, eller når et skib sejler igennem dem. Lyset kaldes for morild. Dyreflagellater Dyreflagellater har ingen grønkorn. En del af dem er almindelige parasitter hos dyr og mennesker og spiller derfor en stor rolle for sundheden. De bedst kendte er nok de flagellater, der giver sovesyge hos både dyr og mennesker. Der findes flere forskellige slags, som alle overføres af blodsugende fluer. De er skyld i tusindvis af menneskers og dyrs sygdom og død, ikke mindst i Afrika. Bjørnedyr Bjørnedyr er flercellede dyr, der som regel er under 1 /2 mm lange. Men enkelte kan blive helt op til 2 mm. De lever ofte i den tynde vandfilm, som findes på mosser og laver, men er også fundet flere tusinde meter nede i havet, i varme kilder og andre steder, hvor andet liv har svært ved at klare sig. Man kender omkring 500 forskellige arter af bjørnedyr, men der findes sikkert mange flere. De fleste er planteædere og suger saften ud af planternes celler, men man har også set, at de kan angribe andre dyr. Bjørnedyrene er nogle af de dyr, der kan klare de mest ekstreme forhold. Mange af dem kan klare stærkere varme og 2. En såkaldt dinoflagellat, som lever i havet. De lange horn er med til at stabilisere den, når den flyder rundt i vandstrømmen. Forstørret ca. 280 gange. Bjørnedyr har en kort, tyk krop med fire par ben. Benene har kløer, så dyrene kan holde sig fast. Forstørret ca. 250 gange. 152

154 SMÅ DYR OG PLANTER hårdere kulde end nogen andre dyr. Hvis vandfilmen, hvor de lever, tørrer ud, går de i en slags dvalelignende tilstand, der først afsluttes, når der igen kommer vand. Man ved, at nogle bjørnedyr kan klare sig op til 70 år i denne dvaletilstand. Samtidig har man også lavet eksperimenter med, hvor meget bjørnedyr kan tåle. Nogle arter kan tåle at blive frosset ned til 200 C og varmet op til 90 C! Grønalger Der findes både rødalger, brunalger og grønalger. Vi kender en del rødalger og brunalger tang som vokser i havet og ofte skyller op på stranden er nemlig rødalger og brunalger. Her skal vi se nærmere på grønalgerne, som er den største af algegrupperne og den mest forskelligartede. Der findes mindst forskellige slags grønalger, og de er meget forskellige. De fleste er mikroskopiske. Men der findes også større grønalger, for eksempel den grønne søsalat, som man kan finde i opskyllet på stranden sammen med tang. Mange arter af grønalger er encellede, men der findes også en del flercellede arter. De fleste grønalger er grønne på grund af grønkorn, som laver fotosyntese. Grønalger findes for det meste i vand, især ferskvand. Men der vokser også grønalger på land. Den grønne pulveragtige belægning, der somme tider kan ses på træer, består af grønalger. Også plankeværker og husmure, som er meget fugtige, får tit en belægning af grønalger. Grønalger er ofte også en del af dobbeltorganismerne, som kaldes for laver. Laver Laver er dobbeltorganismer. Det vil sige, at de altid består af to forskellige organismer, som lever helt afhængigt af hinanden. Laver består af en svamp, hvis tråde ligger beskyttende omkring en alge. Svampen, som ikke selv har fotosyntese og derfor ikke kan producere sukker, får til gengæld for beskyttelsen sukker fra algen. Dette fællesskab mellem svampen og algen, som er til fordel for dem begge, kaldes for en symbiose. Symbiose findes også andre steder blandt både planter og dyr. Laver kan se meget forskellige ud. Nogle ligner små buske, mens andre ligger som skorper eller skiver på sten og træ Tre forskellige typer af grønalger som er meget almindelige i næringsrigt ferskvand. 1. Bæltalge 2. Månesegl 3.Tandhjulsalge Hvis der er mange næringsstoffer i vandet, fx på grund af forurening, kan algerne formere sig så meget, at vandet bliver helt grønt. 153

155 SMÅ DYR OG PLANTER 1. Almindelig kvistlav med buskformet løv. Mange steder, og ikke mindst i de skandinaviske nåleskove, er træerne dækket af mængder af buskformede laver Almindelig væggelav som er en skiveformet lav. Den er en af de almindeligste laver i Danmark. 3. En skorpeformet lav der ligger som en tynd skorpe på sten. På afstand kan laven næsten ligne et landkort og har derfor fået det danske navn gulgrøn landkortlav. 3 stammer. Laver kan tåle utrolig meget, og derfor kan de vokse på steder, hvor ingen andre organismer kan klare sig. De kan tåle stærk varme og hård kulde, især hvis de er tørret ud. På Antarktis vokser der for eksempel 350 forskellige arter af lav, men kun to arter af frøplanter. Det fortæller noget om, hvor meget laver kan tåle. Laver er ofte de første organismer, der indfinder sig på nøgne klipper, og de danner derfor grundlaget for, at andre organismer senere hen kan leve der. Når laverne dør, omdannes de efterhånden til jord, som andre planter kan vokse i. Laver vokser meget langsomt. Mange laver vokser nærmest cirkelformet, og derfor måler man lavens vækst ved at måle, hvor meget cirklens radius vokser. Som regel vokser den kun 0,1-10 mm om året. Derfor mener man, at store laver kan være op til flere tusinde år gamle. Mange laver er meget følsomme over for luftens indhold af forskellige stoffer. Der findes laver, som ikke vokser i nærheden af havet, fordi de ikke kan tåle salt. På samme måde findes der laver, som ikke kan vokse inde i byerne, fordi de ikke kan tåle stofferne i luftforureningen. På den måde kan man bruge laver som et tegn på luftens forurening. Man siger, at laverne er indikatorer for luftforureningen, fordi de indikerer (viser), hvor meget der er. Forskerne undersøger, hvilke laver, der er i et område, og kan på den måde sige noget om, hvor kraftig luftforureningen er. 154

156 SMÅ DYR OG PLANTER Herunder: Her ses tre almindelige laver. De kan alle vise noget om luftens indhold af svovldioxid. Svovldioxid kommer fx fra afbrænding af kul og olie på de store elværker og forurener dermed luften. De senere år er indholdet af svovldioxid i luften blevet mindre. Det betyder, at der igen er begyndt at komme flere laver på byernes træer. Laven herunder hedder brun kantskivelav. Den kan tåle en del svovldioxid, før den dør. Herover: Laven herover hedder pudret dugrosetlav. Denne lav er temmelig følsom overfor svovldioxid. Hvis biologerne ikke kan finde pudret dugrosetlav på byens træer, tyder meget på, at luften er forurenet med svovldioxid.ved at kigge på de laver, der forekommer på sten og træer i byerne, kan biologerne sige meget om, hvor forurenet luften er. Til højre: Almindelig væggelav er en af de mest almindelige laver i Danmark. Den ses ofte på sten eller andre faste underlag. Almindelig væggelav kan tåle meget svovldioxid i luften, før den dør. I midten af laven ses de skålformede frugtlegemer, hvorfra laver kan sende millioner af små sporer ud i luften. Hvis sporerne lander et sted, hvor der også er alger, kan sporen udvikle sig til en ny lav. Frugtlegemer kan også ses på de to andre larver her på siden. 155