DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Niels Kjeldsen og Ove Pedersen Der skal arbejdes GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

3 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række op ga ver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geo-aktiviteter. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

4 Indhold Set med geografiske briller Det er ikke tilfældigt, hvordan vi gennem tiden har indrettet os på Jordens overflade. Det er fx nødvendigt at overveje, hvorfra råstofferne skal komme, når en virksomhed skal placeres. 6 Fra plovfure til computer For 100 år siden fandtes der næsten ingen fabrikker i Danmark. Det højteknologiske industrisamfund, som kendetegner Danmark i dag, er udviklet gennem de sidste 100 år. Et samfund, som i den grad har brug for ressourcer og råstoffer. At arbejde i naturen de primære erhverv Engang arbejdede alle danskere meget tættere på naturen. De var bønder, skovarbejdere eller fiskere. Sådan er det ikke længere. Men er Danmark stadig et landbrugsland? 9 20 Masseproduktion de sekundære erhverv Håndværk og industri er sekundære erhverv, som forarbejder råvarer for de primære erhverv. Men hvad er egentlig forskellen på håndværk og industri og hvorfor ligger de placeret, som de gør? 30 Service de tertiære erhverv I den rige del af verden lever de fleste mennesker af at yde service for hinanden. En mindre del arbejder med at fremskaffe eller forarbejde råvarer. Kan vi virkelig leve af at betjene hinanden? 35 En bæredygtig fremtid Vi bruger løs af de råstoffer og ressourcer, som findes på Jorden. Kan vi blive ved med det? Hvordan kan vi sikre, at kommende generationer har de ressourcer og råstoffer, som er nødvendige? 40 3

5 Her er et satellitbillede af Danmark taget den 7. maj I havet omkring Danmark ser du nogle grønne områder. Det er plankton i vandet. Fotoet giver et godt overblik over hele landet. Gik vi tættere på, ville overfladen ikke se så pæn og uberørt ud: Vi mennesker har taget naturen i brug. Større og mindre byer ligger som pletter på overfladen. Skorstene og elmaster rager op. Det åbne landskab er opdyrket, plantet til med skov og gennemskåret af veje og jernbaner. Gå på opdagelse og svar på spørgsmålene herunder. Måske skal du bruge et atlas for at svare på dem alle. Find øerne Bornholm, Langeland, Djursland, Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Vendsyssel, Møn, Anholt, Læsø. Placér byerne Ålborg, Odense, København, Århus, Skagen, Rønne, Ringkøbing og Fredericia. Hvilke nabolande kan du se? Hvilke farvande kan du finde? Find det sted, hvor du selv bor. Hvordan var vejret i Danmark den 7. maj 2001? 4

6

7 Set med geografiske briller I Danmark bor der omkring 5,3 millioner mennesker. Vi bor tæt, og næsten hele landet er udnyttet til et eller andet formål. Nok har vi fredede områder, men i Danmark er der faktisk ikke længere vild natur tilbage. Men har du nogensinde tænkt på, at det ikke kan være helt tilfældigt, hvordan vi har taget naturen i brug? Hvorfor ligger der mange herregårde på Fyn og Sjælland? Hvorfor er der skovplantager i Nordvestjylland? Hvorfor bor der mange mennesker i København? De største virksomheder i Danmark er heller ikke placeret tilfældigt. Man kan næsten få det indtryk, at det hele er planlagt. Dér skal ligge en skov, og dér skal ligge en by. Sådan er det selvfølgelig ikke helt, men det er muligt at finde nogle mønstre. Vi har fundet ud af at indrette os i naturen på den måde, der er bedst for os. Iværksætteren Forestil dig, at du har gjort en rigtig god opfindelse. Du har simpelthen opfundet noget, som kan gøre hverdagen lettere for mange. Nu gælder det om at få produktet udviklet og sat en produktion i gang. Det hele tegner lyst, men det er måske alligevel ikke så ligetil. Der er en række spørgsmål, du først skal have afklaret: Hvordan får du skaffet penge til at sætte produktionen i gang? Hvilke materialer skal du bruge? Det er ikke altid, at de gode ideer er lette at sætte i produktion! Hvem skal arbejde ved maskinerne og udvikle nye idéer? Hvem skal købe dit produkt? Hvordan får du produktet ud til kunderne? Mange danskere har gennem tiden været igennem de samme overvejelser. De har været nødt til at tænke på, hvor råstof og arbejdskraft skulle komme fra. Hvor de skulle skaffe energi til maskinerne? Hvad med transportmuligheder væk fra virksomheden og ud til markederne? Kan man også få gang i en eksport til udenlandske markeder? Hvad med miljøforholdene omkring virksomheden? Sidst men ikke mindst: Det kræver kapital - altså penge - at få produktionen i gang. Og så skal nogen tro på din idé og være parate til at investere i den. Aalborg Portland Mange af de første store virksomheder, der blev etableret i Danmark, lå tæt på vand. Nogle af dem ligger der endnu, selv om mange for længst er forsvundet. Adgangen til vand var vigtig af flere grunde: Det gav gode transportmuligheder, og vandkraften sikrede den nødvendige energi til produktionen. Når du nærmer dig Ålborg fra nord, vil du helt sikkert få øje på nogle store anlæg på den anden side af Limfjorden. Der ligger måske skibe ved kajen, og skorstenene ryger. Du kører ned i Limfjordstunnelen, og når du dukker op igen, kan du på venstre side se store, hvide udgravninger. Du har passeret Aalborg Portland. Danmarks eneste cementproducent med eksport til 70 lande og en af de førende cementproducenter på verdensmarkedet. Menneske og natur Aalborg Portland er et eksempel på samspillet mellem menneske og natur. Virksomheden er ikke tilfæl- 6

8 Aalborg Portlands beliggenhed ved Limfjorden giver gode muligheder for transport af varer med skib. digt placeret, blot fordi man stod og manglede byggemateriale. Den ligger lige nøjagtig i Ålborg, fordi der altid har været adgang til råstoffet kridt, som er en forudsætning for cementproduktion. Der er også lettilgængelig kridt andre steder i Danmark. Men Ålborg er særlig velegnet, fordi byen ligger ved Limfjorden. Dermed har man adgang til en transportvej, der kan sikre forbindelsen til andre lande. Endelig har byen haft en størrelse, der fra starten kunne sikre den nødvendige arbejdskraft. Aalborg Portland er blot ét eksempel på, at vi indretter os i landskabet ud fra bestemte kriterier. Aalborg Portlands historie For omkring 150 år siden var der mange cementfabrikker i Danmark. I dag er der kun Aalborg Portland tilbage som dansk cementfabrik. Fabrikken blev grundlagt i 1886 af købmanden Hans Holm og ingeniøren Frederik Læssøe Smidth. De fik skaffet den nødvendige aktiekapital og købte 4 tønder land, 4 km nordøst for Ålborg. Herfra kunne der nemt skaffes det nødvendige kridt og ler, og Limfjorden sikrede god mulighed for skibstransport til både det danske og det udenlandske marked. De to grundlæggere tog ikke fejl, og i dag er fabrikken en meget vigtig cementleverandør til både indog udland. En cementproduktion kræver store anlæg og meget plads. I baggrunden ses kridtaflejringer. Aalborg Portland er en højteknologisk og moderne virksomhed. Det er naturligvis belastende for miljøet med store produktionsanlæg, og virksomheden er derfor underlagt store miljøkrav. Fra 1950 erne begyndte Aalborg Portland for alvor at investere i filtreringsanlæg til de udledte røggasser. I dag har virksomheden en nøjagtig formuleret miljøpolitik. Det betyder bl.a., at der konstant måles på indholdet i røggasserne, at disse målinger indrapporteres til myndighederne, og at skorstenene har elektrofiltre i et forsøg på at nedbringe forureningen. I 1893 lå Aalborg Portland helt tæt på kridtaflejringerne. De mange skorstene var bl.a. nødvendige i forbindelse med brændingen. 7

9 Cementproduktion Der skal bruges kridt og sand for at fremstille cement. Kridtet udgraves i skrænterne tæt på cementfabrikken, og sandet hentes fra havbunden ved Hals Barre, Limfjordens udmunding i Kattegat (se kortet side 7). Kridtet opløses i vand. Sandet males først og blandes dernæst med vand. De to råstoffer sammenblandes og tilsættes forskellige andre stoffer, fx papirmasse eller flyveaske. Den flydende masse pumpes ind i store ovnanlæg, brændes og størkner til cementklinker. Når klinkerne er knust og malet til cementpulver, lagres produktet i siloer og er klar til salg. Noget sælges i hele siloer og andet i sække. Transporten foregår med skib eller lastbil. De geografiske briller Aalborg Portland er blot ét eksempel på placeringen af en virksomhed. Man kunne have taget andre, der placerer sig tæt på et råstof også i udlandet. I dag er det sjældent råstoffet, der betyder mest, når en ny virksomhed anlægges. Vi har alligevel så få råstoffer, at de fleste må importeres. Nu er det oftere forhold omkring arbejdskraft, miljø, skatteforhold m.v., der har betydning. Sådan ændres betingelserne for at placere og opbygge en virksomhed. Det gælder industrivirksomheder, men det gælder også, når der skal opbygges nye storlandbrug og servicevirksomheder som fx banker. I denne bog vil vi især beskæftige os med emnerne råstoffer, arbejde og produktion. Du får forklaringer på noget af det, du ser, når du bevæger dig rundt i Danmark og i resten af verden. Man kunne også sige, at du får et par geografiske briller, der viser bestemte sider af menneskets samspil med naturen. Fingerplanen Det er ikke tilfældigt, hvor byer er placeret i landskabet. Der ligger altid en forklaring bag. I mange tilfælde hænger det sammen med, hvor der er placeret vandveje, jernbaner eller større vejkryds. Når byerne med tiden vokser sig større og større, kan udbygningen derimod godt få et tilfældigt forløb. Dette kan dog være uheldigt i det lange løb. Fx er det ikke smart, hvis industrien bliver placeret i naturskønne områder. Da København i sin tid voksede sig ud over voldene, skete det uden nogen særlig plan. I 1947 forsøgte man at få vedtaget den såkaldte Fingerplan. Det var tanken, at den bymæssige bebyggelse især skulle udvikle sig langs med de største indfaldsveje (fingrene). I mellemrummene ønskede man derimod at sikre københavnerne adgang til lys og luft. Fingerplanen blev aldrig vedtaget, men Københavns udbygning har alligevel udviklet sig efter et mønster, der kan ligne en hånd. Geo-aktivitet Hvor bor vi henne? Brug aktivitetsark 1 Cementforsøg. Brug aktivitetsark 2 Danmarks amter. Brug aktivitetsark 3 Fingerplanen stammer fra Hånden passer ganske godt. Man ser, hvordan fingrene er forbundne med et system af ringveje. 8

10 Fra plovfure til computer En tur igennem Danmark vil vise, at langt den største del af landet er anvendt til landbrug. Sådan har det været, lige siden stenaldermanden fandt ud af at dyrke jorden. Men er Danmark stadig et landbrugsland? I gamle dage For ca. 300 år siden levede langt de fleste mennesker i Danmark som bønder. Den enkelte bonde var ikke selvstændig, men arbejdede for en godsejer. I slutningen af 1700-tallet vedtog regeringen love, som gav bønderne mulighed for at blive selvstændige. Dette satte for alvor gang i produktionen på landet. Jorden blev bedre udnyttet. Der blev produceret mere, og bønderne fik på alle måder bedre forhold. I slutningen af 1800-tallet sluttede bønderne sig sammen i andelsforeninger og oprettede mejerier, slagterier og brugsforeninger. Udviklingen i landbruget var for alvor i gang. Næringsfrihed Samtidig skete der også noget i byerne. I landsbyerne fandtes der ikke ret mange håndværkere typisk en pottemager og en smed. Andre håndværk som tømrer, jernstøber og bødker fandtes kun i de større byer, hvor også købmændene holdt til. Den tids byer kaldes da også for købstæder. I 1857 kom loven om næringsfrihed, hvilket betød, at alle nu kunne nedsætte sig som håndværker, uddannet eller ej. Det er måske en af de vigtigste lovændringer, der nogensinde er lavet her i landet. Dermed kunne en egentlig industri vokse op. Hattemagere på arbejde i Gamle kraftkilder. Vandmøllen i forgrunden og vindmøllen i baggrunden. 9

11 de kraftkilder, som var tilgængelige, såsom vindmøller og vandmøller. Nu holdt dampmaskinen sit indtog. Dampmaskinen var opfundet i England og blev ikke bare anvendt i damplokomotiver, men også som kraftkilde i industrien. Indførelsen af dampmaskinen satte for alvor gang i udviklingen, og flere og flere industrier voksede op. Dampmaskinerne blev anvendt i ca. 100 år i dansk industri, hvorefter de blev udskiftet med de langt mere effektive diesel- og elektromotorer. Hjejlen er et dampskib bygget på B&W i I dag sejler det med turister på Silkeborgsøerne. Den første bro over Lillebælt blev indviet den 14. maj 1935 og var et af de store anlægsarbejder, som var med til at udbygge vejnettet i 30 erne. På billedet kan man se, at indvielsen fejres med masser af dannebrogsflag. Bemærk også filmholdet på toppen af den ene bil. Dampmaskinen gjorde en forskel For at opbygge en industri har man brug for en kraftkilde, som kan erstatte den menneskelige arbejdskraft. Indtil starten af 1800-tallet havde man anvendt Industrielle vækstperioder I 1847 blev den første jernbanelinje mellem Roskilde og København åbnet, og allerede i 1870 var der anlagt ca. 600 km jernbanespor i Danmark. Den kraftige udbygning af transportnettet betød, at samspillet mellem landbrug og industri blev langt bedre. Landbruget leverede råvarer til industrien, mens industrien leverede redskaber og maskiner til landbruget. Den øgede brug af maskiner i landbruget gjorde mange landarbejdere overflødige. Mange arbejdsløse rejste til byerne, hvor der var arbejde nok at finde i de nye industrier. Men en hel del søgte arbejde uden for landets grænser. Især rejste mange til Amerika og søgte lykken der. Det var i denne periode i 1890 erne, at Danmark oplevede den første industrielle vækstperiode. Da dampmaskinerne var dyre og krævede store investeringer, havde kun store virksomheder råd til at anskaffe dem. Til gengæld betød diesel- og elektromotorerne en opblomstring af små virksomheder, da disse kraftkilder var mindre og langt billigere. I starten af 1900-tallet oplevede Danmark en stor tilvækst i befolkningen, hvilket betød rigelig arbejdskraft til fabrikkerne. Danmark fik således sin anden industrielle vækstperiode i slutningen af 1930 erne, hvor der blev oprettet nye arbejdspladser i industrien. Den tredje industrielle vækstperiode oplevede Danmark i 1960 erne. Over hele verden var der stor efterspørgsel på næsten alle varer, og salget til udlandet voksede stærkt. Der var fart på i industrien, og da der ikke blev født så mange børn i 30 erne og i begyndelsen af 40 erne, betød det i 60 erne mangel på arbejdskraft. I denne periode kom de første indvandrere eller fremmedarbejdere som man kaldte dem den- 10

12 gang til Danmark. De kom fra bl.a. Tyrkiet og Pakistan og fik ofte det arbejde, som danskerne ikke ville have. I industrien bruger man store mængder energi i form af olie og elektricitet. Prisen på disse energikilder var forholdsvis lav, men i 1973 gennemførte de olieproducerende lande en firedobling af priserne (se også side 18). Det betød en nedgang i industriproduktionen i det meste af verden. Danmark på vej ud i Europa Året 1973 var også bemærkelsesværdigt på et andet område. Ved en folkeafstemning året før bestemte den danske befolkning, at Danmark skulle ind i De europæiske fællesskaber, eller EF, som det blev forkortet til. EF var forløberen for det, der i dag hedder EU. Ved indtrædelsen i EU blev der givet tilskud til landbruget, som derved kom til at tjene flere penge. Industrierne fik også meget lettere ved at handle med de andre lande i Europa. I EU taler man om Det indre marked. Det betyder, at alle medlemslande frit kan handle over grænserne, da toldregler, skatter og afgifter efterhånden skal være ens i alle medlemslande. I dag er Danmark et velfungerende industriland, med få store, internationale industrier (Carlsberg, Den gamle Lillebæltsbro ses i forgrunden og motorvejsbroen fra 1970 i baggrunden. Motorvejsbroen blev bygget i den tredje industrielle vækstperiode. Aalborg Portland, Danfoss, LEGO, Novo Nordisk m.fl.) og mange mindre, højteknologiske virksomheder. Håndværk eller industri? I begyndelsen af dette kapitel bruges ordene håndværk og industri. Men hvad er i grunden forskellen? Hvornår er noget håndværk, og hvornår er noget industri? Håndværk er kendetegnet ved: fem ansatte eller derunder tit ejet af en enkelt person fremstiller varer i et begrænset antal få maskiner den samme person laver hele arbejdet varens køber er kendt Industri er kendetegnet ved: flere end fem ansatte flere ejere store serier af varer mange maskiner den enkelte laver kun en del af varen (samlebåndsproduktion) varens køber er ukendt 11

13 Man skal ofte bruge en håndværker, hvis et eller andet er gået i stykker. En elektriker er en håndværker ligesom fx mureren, bageren og tømreren. Når du hører ordet industri, tænker du nok på fabrikker, hvor man fremstiller et eller andet. Men det kan være svært at skelne mellem håndværk og industri. Når du læser i statistikker, er det let nok at skelne. Her har man simpelthen sat grænsen ved fem ansatte. Er der fem ansatte eller derunder, er der tale om en håndværksvirksomhed, mens der ved flere end fem ansatte er tale om en industri (se boksen nederst side 11). Landbrugsland? Er Danmark så et landbrugsland? Ja, det er svært at svare på. Når man ser på, hvad Danmarks areal bliver brugt til, må svaret være et klart ja, da ca. 75 % af arealet bliver anvendt til landbrug. Ser man derimod på, hvad de fleste mennesker laver, bliver svaret et klart nej, da under 4 % arbejder med landbrug. Erhvervstruktur Når man ser på, hvad de forskellige personer i et land arbejder med, taler man om landets erhvervsstruktur. For at skabe et overblik deler man de forskellige erhverv ind i nogle grupper. Man arbejder som regel med følgende 3 grupper: Primære erhverv: De erhverv, som fremstiller råvarer. Råvarerne kan hentes ved at udnytte naturen direkte på den ene eller anden måde. I denne gruppe findes bl.a. landbrug, skovbrug, gartneri, minedrift og fiskeri. Sekundære erhverv: De erhverv, som forarbejder råvarerne fra de primære erhverv. Det drejer sig om folk, som arbejder på fabrikker, med håndværk i bygge og anlægsvirksomheder osv. Tertiære erhverv: De erhverv, som ikke fremstiller noget håndgribeligt produkt, men leverer service for alle andre. Denne erhvervsgruppe kaldes da også for serviceerhverv. Det er bl.a. bankmanden, lastbilchaufføren, læreren, frisøren, købmanden, advokaten samt ansatte i stat, amter og kommuner. 12

14 Det kan tit være svært at afgøre, om et erhverv tilhører den ene eller den anden gruppe. Fx kan det diskuteres, om en virksomhed, der fremstiller software, skal tilhøre de sekundære eller de tertiære erhverv. Man diskuterer derfor, om der skal indføres en fjerde erhvervsgruppe, som netop skal omfatte alle virksomheder inden for it-branchen. Erhvervsfordelingen for 100 år siden og i dag Under 4 % af Danmarks befolkning er beskæftiget i landbruget. Når vi dertil lægger de andre erhverv i den primære gruppe, kommer man op på ca. 5 %. I den sekundære gruppe finder vi i Danmark ca. 17 %, mens de sidste ca. 78 % arbejder i den tertiære gruppe. Vi kan dårligt kalde Danmark et landbrugsland. Nogle vil nok mene, at vi bor i et industriland, men et serviceland er måske en mere passende betegnelse, når man ser på tallene. For 100 år siden var der til gengæld ingen tvivl. Da var Danmark et landbrugsland. Fremstilling og salg af en stol berører alle tre erhvervsgrupper: Skovarbejderen (primær erhverv) fælder træet, lastbilchaufføren (tertiær erhverv) kører træet til savværket, og på savværket forarbejder arbejderne (sekundær erhverv) træet til den færdige stol. Til slut sælger en butiksassistent (tertiær erhverv) stolen. 13

15 Fra landbrugssamfund til servicesamfund Danmark har gennemgået en udvikling, hvor størrelsen af erhvervsgrupperne har ændret sig. En model kan vise, hvordan et land typisk udvikler sig fra landbrugssamfund over industri til servicesamfund. Geo-aktivitet Erhvervsfordeling. Brug aktivitetsark 4 Din by før og nu. Brug aktivitetsark 5 Erhvervsfordelingen i procent P Modellen viser den udvikling, som et samfund gennemløber fra landbrugssamfund til servicesamfund. Modellen kan bruges på mange lande og er god til at beskrive, hvor langt et land er kommet i udviklingen. Ser man på erhvervsfordelingen i et uland, som fx Tanzania, får man et indtryk af, hvor langt dette land er kommet i udviklingen i forhold til Danmark. Den udvikling, et land gennemløber, handler ikke kun om, at der bliver færre bønder og opstår nye og større fabrikker. Det handler i høj grad også om andre faktorer, som ændrer sig. Som tidligere beskrevet startede det hele ude på landet. Herefter blev forbindelsen mellem landbruget og industrien tættere. Folk begyndte at flytte til byerne, som derved voksede og udviklede sig. Den proces kaldes urbanisering. Der blev bygget flere og bedre veje. Der kom flere jernbanelinjer, og transportmulighederne blev på denne måde kraftigt forbedret. Infrastrukturen blev udviklet. Selv om vi i dag lever i et højt udviklet land, er udviklingen ikke stoppet. Det sker aldrig. Et lille land som Danmark, og for den sags skyld også store lande, vil altid være mere eller mindre afhængig af andre lande og deres udvikling. Landene har brug for at samarbejde. S T Tid Ressourcer og råstoffer I Ålborg fremstiller man cement ved at udnytte den kridt, der er i jorden. Kridt er med andre ord en ressource, man udnytter. Kridt kunne også kaldes for et råstof. Danmark er fattig på råstoffer i naturen. Der findes ikke ret meget, som vi umiddelbart kan udnytte til gavn for hele samfundet. Men de få råstoffer bliver kraftigt udnyttet. De danske råstoffer begrænser sig til granit, kridt, salt og ler. Men hvad er en ressource, og hvad er et råstof? Et råstof er et stof, som vi finder i naturen, og som vi udnytter. En ressource kan udnyttes, hvis behovet opstår. Ressourcerne kan inddeles i tre hovedgrupper: 1) Ressourcer, der kan fornyes. Dette kan fx være vand, træ, dyr og vind. Råstofferne i denne gruppe indgår i kredsløb i naturen og kan fx være vand og luftarten ilt. 2) Ressourcer, der ikke kan fornyes. Der er altså ressourcer, som kun findes i et begrænset omfang, og som på et tidspunkt slipper op. Dette kan være kridt, sten, salt, guld, diamant, jern, kobber og aluminium. I denne gruppe finder vi de mineralske råstoffer, som de forskellige metaller udvindes af. 3) Energiråstoffer. Stofferne i denne gruppe anvendes til at skaffe os energi. Det kan være olie, naturgas og kul. Energiråstoffer er dannet i naturen, men det sker så langsomt, at energiråstofferne må betegnes som ressourcer, der ikke fornyes. Gennem Danmarks historie har de forskellige perioder fået navn efter de materialer, som man brugte til redskaber. Vi taler om stenalderen, bronzealderen og jernalderen. 14

16 I Mønsted ved Viborg brød man engang kalk i lukkede miner. I dag er de gamle miner en turistattraktion. Uanset om der er tale om lukkede eller åbne brud, giver minedriften store sår i landskabet. Dette er en åben mine i Amazon-regnskoven i Brasilien, hvor der udvindes jern. I Danmark udsmeltede man i jernalderen jern af myremalm, men først da man lærte at udsmelte jern af jernmalm, tog udviklingen for alvor fart. Da der var få mennesker om jorden, blev der kun anvendt få metaller. Men efterhånden som befolkningstallet steg, blev flere og flere metaller taget i brug. Hermed var grunden lagt til det industrialiserede samfund, som vi har i dag. I starten anvendte man de råstoffer, som var lette at finde. Stenaldermanden fandt flint i jorden, men efterhånden var det nødvendigt at grave efter flinten. På denne måde opstod de første danske miner. Senere gravede man efter kalk i bl.a. Daugbjerg og Mønsted ved Viborg. Denne produktion er for længst stoppet, men de forladte minegange kan i dag besøges. Minedrift Mineralske råstoffer udvindes i miner. Man skelner imellem åbne og lukkede brud. Et åbent brud er i virkeligheden et stort hul, hvor mineralforekomsten udvindes. Disse brud kan være enorme. Flere kilometer i diameter og flere hundrede meter dybe. Et dansk eksempel er kridtgravene ved Aalborg Portland. I lukkede miner foregår brydningen under jorden. Disse minegange kan være mange kilometer lange og gå helt ned i 4-5 kilometers dybde. I Danmark findes der i dag ikke lukkede miner. 15

17 Black smoker på bunden af havet. Rundt omkring skorstenen aflejres en mængde råstoffer som zink og kobber. Biler fremstilles i dag af materialer, som i stor grad kan genbruges. Jagten på råstoffer Efterhånden, som industriens udvikling tog fart, blev behovet for råstoffer større og større. Minerne blev gravet dybere og dybere. Jagten på nye forekomster blev sat i gang. For at det kan betale sig at udnytte en forekomst, skal den indeholde en vis mængde rent råstof. Fx udvinder man i dag kobber af forekomster, der kun indeholder 0,5 % kobber. For at få 1 kg kobber, skal man således grave 200 kg kobbermalm. Generelt kan man sige, at jo dyrere et metal er, jo mindre skal der være i forekomsten, for at det kan betale sig at udnytte den. Det moderne, højtudviklede samfund kan kun eksistere, fordi der er råstoffer til stede. Da de mineralske råstoffer er en begrænset ressource, som på et eller andet tidspunkt slipper op, arbejdes der hele tiden på at finde nye forekomster og udnytte de allerede kendte ressourcer så godt som muligt. I denne forbindelse er genbrug blevet mere og mere vigtig. Det er grunden til, at en bilfabrik som VW i dag fremstiller biler, hvoraf ca. 80 % af materialerne kan genbruges, når bilen engang skal skrottes. Havbundens råstoffer Jagten efter råstoffer foregår ikke bare på land, men også på havbunden. I mere end 100 år har man vidst, at der på store dybder i oceanerne findes små, afrundede, sorte klumper, der kan blive nogle centimeter i diameter. Nærmere undersøgelser har vist, at disse klumper indeholder store mængder af metallerne mangan, jern, nikkel og kobber. Klumperne kaldes mangannoduler. De ligger hovedsageligt på havdybder på 4-5 kilometer. I øjeblikket er det dog for dyrt at udnytte dem, men teknisk har man fundet ud af, hvordan de hentes op. Ved oceanryggene, hvor de store tektoniske plader bliver trukket fra hinanden, findes der varme kilder, som konstant pumper varmt vand ud i havet. Opløst i dette varme vand findes der en mængde metaller, fx zink, kobber, bly og sølv. Når det varme vand kommer i kontakt med det kolde havvand, afkøles det, og metallerne udfældes eller aflejres på havbunden. Omkring kilden opbygges efterhånden et højt tårn, som kan være helt op til 30 m højt. Et sådan tårn kaldes en black smoker. 16

18 Hvem ejer havbunden? Råstofferne på havbunden rejser et stort problem. Hvem ejer dem og har ret til at udnytte dem? Mange af forekomsterne findes i internationalt farvand, og det giver anledning til stor diskussion imellem landene. Industrilande som USA, Tyskland, Frankrig, Japan og England har allerede brugt mange penge på at finde metoder til at udnytte forekomsterne. Så de vil derfor gerne have retten til at udnytte dem. Modsat hævder andre lande, fx mange ulande, at disse forekomster skal komme alle mennesker på Jorden til gode. Energiråstoffer Da energiråstofferne gendannes over mange millioner år, regnes de til gruppen af ressourcer, som ikke fornyes. Det er råstoffer som kul, olie og naturgas, som alle er vigtige og helt nødvendige energikilder i vores samfund. Man regner med, at ca. 75 % af verdens energiforsyning kommer fra disse råstoffer. Alle tre råstoffer anvendes i kraftværker til at fremstille elektricitet. Olie bruges desuden i mange forskellige former som brændstof i biler, fly, skibe osv., mens naturgas mest bruges til opvarmning. Når der tales om at spare på energien, menes der disse tre råstoffer. Kul, olie og naturgas kaldes også for fossile brændstoffer. De er alle dannet på Jorden for mange millioner år siden i den geologiske periode, som kaldes kultiden. I kultiden var klimaet varmt, og der var gode betingelser for at danne kul. Kul er dannet ved omdannelse af planterester på bunden af søer eller andre lavvandede områder. Mange af nutidens forekomster stammer netop fra denne periode. I Danmark graver man ikke længere kul. Der findes stadig masser af brunkul i Danmark, men de er ikke gode nok i forhold til de stenkul, som man kan købe i udlandet. Stenkul har et højere indhold af kulstof og dermed en bedre brændværdi. I Danmark findes der mange kulfyrede kraftværker, men alle kul købes i udlandet. Olie består af omdannede dyre- og plantedele, som langt tilbage i Jordens historie blev dækket af kilometertykke lag sand, kalk og ler. Dyre- og planteresterne blev på grund af det store tryk efterhånden omdannet til olie og naturgas. Da både naturgas og olie er forholdsvis lette stoffer, vil de hele tiden søge at trænge op mod overfladen. Imidlertid støder de almindeligvis mod lag, som de ikke kan gennemtrænge. Olie og naturgas bliver på denne måde fanget i lommer nede i jorden. Olien og naturgassen er indkapslet i fx sandsten. Den kan sammenlignes med en svamp, der er fyldt med vand. Når man borer efter olie og natur- Avedøreværket er et af verdens mest energieffektive kraftvarmeværker. Siden kraftvarmeværket blev taget i brug i 1990, har værket leveret elektricitet til det nordiske elnet og varme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. 17

19 gas, gælder det om at ramme disse lommer og derefter suge olien ud. I virkeligheden er det ofte ikke nødvendigt at suge, da gas og olie selv søger op gennem røret pga. det store tryk i undergrunden. Dansk olie og naturgas I 1960 erne begyndte den danske eftersøgning efter olie og naturgas. Man borede forskellige steder i landet, men uden held. Så begyndte man at interessere sig for havbunden under Nordsøen. De geologiske forhold tydede på, at her kunne være olie. Problemet var, at man ikke havde overblik over, hvilke lande der havde ret til at udnytte de forskellige områder af havbunden. Efter svære politiske forhandlinger mellem de forskellige nordsølande blev man enige om en fordeling. Senere har det vist sig, at disse grænser ligger meget tæt på de forskellige forekomster, så forhandlingerne var langt vigtigere, end man dengang forestillede sig. Med olie- og gasfundene i Nordsøen opstod der nye olielande. Især fandt man meget olie og gas i den norske og den engelske del. Begge lande er i dag blandt de 10 vigtigste olielande i verden. Danmark er også blevet et olie- og gasproducerende land. Vi producerer i dag olie og naturgas nok til vores eget forbrug. Vi kan endda sælge til udlandet. Men vi må købe kul i udlandet, og vi bruger flere penge på at købe energi, end vi får ind ved at sælge. En vigtig handelsvare Der findes olie og naturgas over hele verden, men ikke alle lande har disse vigtige råstoffer. Olie og naturgas er derfor på verdensplan en utrolig vigtig handelsvare. En række af de olieeksporterende lande har sluttet sig sammen i organisationen OPEC. (Organisation of Petroleum Exporting Countries). I OPEC vil man gerne have en høj pris for olien, da det tit er landenes eneste eksportvare. De olieproducerende lande, som ikke er medlem af OPEC, er ikke så afhængige af olieprisen, da de også har andre eksportprodukter. I 1973 hævede OPEC-landene olieprisen meget. Det betød, at OPEC-landene kom til at tjene mange penge, mens der udbrød økonomisk krise i den øvrige del af verden. Det blev i Danmark kaldt oliekrisen. Olieboreplatform i Nordsøen. Olien hentes op dybt nede under havbunden og transporteres til land gennem rørledninger. Verdens energiressourcer slipper op på et eller andet tidspunkt. Derfor arbejdes der hele tiden på at udnytte kul, olie og naturgas bedre, således at de slår til i så lang tid som muligt. Desuden forskes der i alternative energikilder, som kan erstatte de eksisterende, fx i vindmølleenergi, hvor den danske forskning er i front. Spor i landskabet I dette kapitel har du læst om, hvordan et land gennemløber en udvikling fra at være et landbrugsland til at blive et moderne industriland. Denne udvikling er ikke uden omkostninger. Overalt på en køretur gennem Danmark kan sporene ses. Flotte naturområder bliver gennemskåret af store vejbyggerier. Vejene er overfyldte med lastvogne og personbiler. Fabriksskorstene sender deres røg ud i luften. Lugten er nogen steder stram af gylle fra store svinefarme. Naturgrundlaget bliver i den grad udnyttet. Geo-aktivitet Kulforbrug i Danmark. Brug aktivitetsark 6 Verdens vigtigste olielande. Brug aktivitetsark 7 18