DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Niels Kjeldsen og Ove Pedersen Der skal arbejdes GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

3 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række op ga ver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geo-aktiviteter. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

4 Indhold Set med geografiske briller Det er ikke tilfældigt, hvordan vi gennem tiden har indrettet os på Jordens overflade. Det er fx nødvendigt at overveje, hvorfra råstofferne skal komme, når en virksomhed skal placeres. 6 Fra plovfure til computer For 100 år siden fandtes der næsten ingen fabrikker i Danmark. Det højteknologiske industrisamfund, som kendetegner Danmark i dag, er udviklet gennem de sidste 100 år. Et samfund, som i den grad har brug for ressourcer og råstoffer. At arbejde i naturen de primære erhverv Engang arbejdede alle danskere meget tættere på naturen. De var bønder, skovarbejdere eller fiskere. Sådan er det ikke længere. Men er Danmark stadig et landbrugsland? 9 20 Masseproduktion de sekundære erhverv Håndværk og industri er sekundære erhverv, som forarbejder råvarer for de primære erhverv. Men hvad er egentlig forskellen på håndværk og industri og hvorfor ligger de placeret, som de gør? 30 Service de tertiære erhverv I den rige del af verden lever de fleste mennesker af at yde service for hinanden. En mindre del arbejder med at fremskaffe eller forarbejde råvarer. Kan vi virkelig leve af at betjene hinanden? 35 En bæredygtig fremtid Vi bruger løs af de råstoffer og ressourcer, som findes på Jorden. Kan vi blive ved med det? Hvordan kan vi sikre, at kommende generationer har de ressourcer og råstoffer, som er nødvendige? 40 3

5 Her er et satellitbillede af Danmark taget den 7. maj I havet omkring Danmark ser du nogle grønne områder. Det er plankton i vandet. Fotoet giver et godt overblik over hele landet. Gik vi tættere på, ville overfladen ikke se så pæn og uberørt ud: Vi mennesker har taget naturen i brug. Større og mindre byer ligger som pletter på overfladen. Skorstene og elmaster rager op. Det åbne landskab er opdyrket, plantet til med skov og gennemskåret af veje og jernbaner. Gå på opdagelse og svar på spørgsmålene herunder. Måske skal du bruge et atlas for at svare på dem alle. Find øerne Bornholm, Langeland, Djursland, Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Vendsyssel, Møn, Anholt, Læsø. Placér byerne Ålborg, Odense, København, Århus, Skagen, Rønne, Ringkøbing og Fredericia. Hvilke nabolande kan du se? Hvilke farvande kan du finde? Find det sted, hvor du selv bor. Hvordan var vejret i Danmark den 7. maj 2001? 4

6

7 Set med geografiske briller I Danmark bor der omkring 5,3 millioner mennesker. Vi bor tæt, og næsten hele landet er udnyttet til et eller andet formål. Nok har vi fredede områder, men i Danmark er der faktisk ikke længere vild natur tilbage. Men har du nogensinde tænkt på, at det ikke kan være helt tilfældigt, hvordan vi har taget naturen i brug? Hvorfor ligger der mange herregårde på Fyn og Sjælland? Hvorfor er der skovplantager i Nordvestjylland? Hvorfor bor der mange mennesker i København? De største virksomheder i Danmark er heller ikke placeret tilfældigt. Man kan næsten få det indtryk, at det hele er planlagt. Dér skal ligge en skov, og dér skal ligge en by. Sådan er det selvfølgelig ikke helt, men det er muligt at finde nogle mønstre. Vi har fundet ud af at indrette os i naturen på den måde, der er bedst for os. Iværksætteren Forestil dig, at du har gjort en rigtig god opfindelse. Du har simpelthen opfundet noget, som kan gøre hverdagen lettere for mange. Nu gælder det om at få produktet udviklet og sat en produktion i gang. Det hele tegner lyst, men det er måske alligevel ikke så ligetil. Der er en række spørgsmål, du først skal have afklaret: Hvordan får du skaffet penge til at sætte produktionen i gang? Hvilke materialer skal du bruge? Det er ikke altid, at de gode ideer er lette at sætte i produktion! Hvem skal arbejde ved maskinerne og udvikle nye idéer? Hvem skal købe dit produkt? Hvordan får du produktet ud til kunderne? Mange danskere har gennem tiden været igennem de samme overvejelser. De har været nødt til at tænke på, hvor råstof og arbejdskraft skulle komme fra. Hvor de skulle skaffe energi til maskinerne? Hvad med transportmuligheder væk fra virksomheden og ud til markederne? Kan man også få gang i en eksport til udenlandske markeder? Hvad med miljøforholdene omkring virksomheden? Sidst men ikke mindst: Det kræver kapital - altså penge - at få produktionen i gang. Og så skal nogen tro på din idé og være parate til at investere i den. Aalborg Portland Mange af de første store virksomheder, der blev etableret i Danmark, lå tæt på vand. Nogle af dem ligger der endnu, selv om mange for længst er forsvundet. Adgangen til vand var vigtig af flere grunde: Det gav gode transportmuligheder, og vandkraften sikrede den nødvendige energi til produktionen. Når du nærmer dig Ålborg fra nord, vil du helt sikkert få øje på nogle store anlæg på den anden side af Limfjorden. Der ligger måske skibe ved kajen, og skorstenene ryger. Du kører ned i Limfjordstunnelen, og når du dukker op igen, kan du på venstre side se store, hvide udgravninger. Du har passeret Aalborg Portland. Danmarks eneste cementproducent med eksport til 70 lande og en af de førende cementproducenter på verdensmarkedet. Menneske og natur Aalborg Portland er et eksempel på samspillet mellem menneske og natur. Virksomheden er ikke tilfæl- 6

8 Aalborg Portlands beliggenhed ved Limfjorden giver gode muligheder for transport af varer med skib. digt placeret, blot fordi man stod og manglede byggemateriale. Den ligger lige nøjagtig i Ålborg, fordi der altid har været adgang til råstoffet kridt, som er en forudsætning for cementproduktion. Der er også lettilgængelig kridt andre steder i Danmark. Men Ålborg er særlig velegnet, fordi byen ligger ved Limfjorden. Dermed har man adgang til en transportvej, der kan sikre forbindelsen til andre lande. Endelig har byen haft en størrelse, der fra starten kunne sikre den nødvendige arbejdskraft. Aalborg Portland er blot ét eksempel på, at vi indretter os i landskabet ud fra bestemte kriterier. Aalborg Portlands historie For omkring 150 år siden var der mange cementfabrikker i Danmark. I dag er der kun Aalborg Portland tilbage som dansk cementfabrik. Fabrikken blev grundlagt i 1886 af købmanden Hans Holm og ingeniøren Frederik Læssøe Smidth. De fik skaffet den nødvendige aktiekapital og købte 4 tønder land, 4 km nordøst for Ålborg. Herfra kunne der nemt skaffes det nødvendige kridt og ler, og Limfjorden sikrede god mulighed for skibstransport til både det danske og det udenlandske marked. De to grundlæggere tog ikke fejl, og i dag er fabrikken en meget vigtig cementleverandør til både indog udland. En cementproduktion kræver store anlæg og meget plads. I baggrunden ses kridtaflejringer. Aalborg Portland er en højteknologisk og moderne virksomhed. Det er naturligvis belastende for miljøet med store produktionsanlæg, og virksomheden er derfor underlagt store miljøkrav. Fra 1950 erne begyndte Aalborg Portland for alvor at investere i filtreringsanlæg til de udledte røggasser. I dag har virksomheden en nøjagtig formuleret miljøpolitik. Det betyder bl.a., at der konstant måles på indholdet i røggasserne, at disse målinger indrapporteres til myndighederne, og at skorstenene har elektrofiltre i et forsøg på at nedbringe forureningen. I 1893 lå Aalborg Portland helt tæt på kridtaflejringerne. De mange skorstene var bl.a. nødvendige i forbindelse med brændingen. 7

9 Cementproduktion Der skal bruges kridt og sand for at fremstille cement. Kridtet udgraves i skrænterne tæt på cementfabrikken, og sandet hentes fra havbunden ved Hals Barre, Limfjordens udmunding i Kattegat (se kortet side 7). Kridtet opløses i vand. Sandet males først og blandes dernæst med vand. De to råstoffer sammenblandes og tilsættes forskellige andre stoffer, fx papirmasse eller flyveaske. Den flydende masse pumpes ind i store ovnanlæg, brændes og størkner til cementklinker. Når klinkerne er knust og malet til cementpulver, lagres produktet i siloer og er klar til salg. Noget sælges i hele siloer og andet i sække. Transporten foregår med skib eller lastbil. De geografiske briller Aalborg Portland er blot ét eksempel på placeringen af en virksomhed. Man kunne have taget andre, der placerer sig tæt på et råstof også i udlandet. I dag er det sjældent råstoffet, der betyder mest, når en ny virksomhed anlægges. Vi har alligevel så få råstoffer, at de fleste må importeres. Nu er det oftere forhold omkring arbejdskraft, miljø, skatteforhold m.v., der har betydning. Sådan ændres betingelserne for at placere og opbygge en virksomhed. Det gælder industrivirksomheder, men det gælder også, når der skal opbygges nye storlandbrug og servicevirksomheder som fx banker. I denne bog vil vi især beskæftige os med emnerne råstoffer, arbejde og produktion. Du får forklaringer på noget af det, du ser, når du bevæger dig rundt i Danmark og i resten af verden. Man kunne også sige, at du får et par geografiske briller, der viser bestemte sider af menneskets samspil med naturen. Fingerplanen Det er ikke tilfældigt, hvor byer er placeret i landskabet. Der ligger altid en forklaring bag. I mange tilfælde hænger det sammen med, hvor der er placeret vandveje, jernbaner eller større vejkryds. Når byerne med tiden vokser sig større og større, kan udbygningen derimod godt få et tilfældigt forløb. Dette kan dog være uheldigt i det lange løb. Fx er det ikke smart, hvis industrien bliver placeret i naturskønne områder. Da København i sin tid voksede sig ud over voldene, skete det uden nogen særlig plan. I 1947 forsøgte man at få vedtaget den såkaldte Fingerplan. Det var tanken, at den bymæssige bebyggelse især skulle udvikle sig langs med de største indfaldsveje (fingrene). I mellemrummene ønskede man derimod at sikre københavnerne adgang til lys og luft. Fingerplanen blev aldrig vedtaget, men Københavns udbygning har alligevel udviklet sig efter et mønster, der kan ligne en hånd. Geo-aktivitet Hvor bor vi henne? Brug aktivitetsark 1 Cementforsøg. Brug aktivitetsark 2 Danmarks amter. Brug aktivitetsark 3 Fingerplanen stammer fra Hånden passer ganske godt. Man ser, hvordan fingrene er forbundne med et system af ringveje. 8

10 Fra plovfure til computer En tur igennem Danmark vil vise, at langt den største del af landet er anvendt til landbrug. Sådan har det været, lige siden stenaldermanden fandt ud af at dyrke jorden. Men er Danmark stadig et landbrugsland? I gamle dage For ca. 300 år siden levede langt de fleste mennesker i Danmark som bønder. Den enkelte bonde var ikke selvstændig, men arbejdede for en godsejer. I slutningen af 1700-tallet vedtog regeringen love, som gav bønderne mulighed for at blive selvstændige. Dette satte for alvor gang i produktionen på landet. Jorden blev bedre udnyttet. Der blev produceret mere, og bønderne fik på alle måder bedre forhold. I slutningen af 1800-tallet sluttede bønderne sig sammen i andelsforeninger og oprettede mejerier, slagterier og brugsforeninger. Udviklingen i landbruget var for alvor i gang. Næringsfrihed Samtidig skete der også noget i byerne. I landsbyerne fandtes der ikke ret mange håndværkere typisk en pottemager og en smed. Andre håndværk som tømrer, jernstøber og bødker fandtes kun i de større byer, hvor også købmændene holdt til. Den tids byer kaldes da også for købstæder. I 1857 kom loven om næringsfrihed, hvilket betød, at alle nu kunne nedsætte sig som håndværker, uddannet eller ej. Det er måske en af de vigtigste lovændringer, der nogensinde er lavet her i landet. Dermed kunne en egentlig industri vokse op. Hattemagere på arbejde i Gamle kraftkilder. Vandmøllen i forgrunden og vindmøllen i baggrunden. 9

11 de kraftkilder, som var tilgængelige, såsom vindmøller og vandmøller. Nu holdt dampmaskinen sit indtog. Dampmaskinen var opfundet i England og blev ikke bare anvendt i damplokomotiver, men også som kraftkilde i industrien. Indførelsen af dampmaskinen satte for alvor gang i udviklingen, og flere og flere industrier voksede op. Dampmaskinerne blev anvendt i ca. 100 år i dansk industri, hvorefter de blev udskiftet med de langt mere effektive diesel- og elektromotorer. Hjejlen er et dampskib bygget på B&W i I dag sejler det med turister på Silkeborgsøerne. Den første bro over Lillebælt blev indviet den 14. maj 1935 og var et af de store anlægsarbejder, som var med til at udbygge vejnettet i 30 erne. På billedet kan man se, at indvielsen fejres med masser af dannebrogsflag. Bemærk også filmholdet på toppen af den ene bil. Dampmaskinen gjorde en forskel For at opbygge en industri har man brug for en kraftkilde, som kan erstatte den menneskelige arbejdskraft. Indtil starten af 1800-tallet havde man anvendt Industrielle vækstperioder I 1847 blev den første jernbanelinje mellem Roskilde og København åbnet, og allerede i 1870 var der anlagt ca. 600 km jernbanespor i Danmark. Den kraftige udbygning af transportnettet betød, at samspillet mellem landbrug og industri blev langt bedre. Landbruget leverede råvarer til industrien, mens industrien leverede redskaber og maskiner til landbruget. Den øgede brug af maskiner i landbruget gjorde mange landarbejdere overflødige. Mange arbejdsløse rejste til byerne, hvor der var arbejde nok at finde i de nye industrier. Men en hel del søgte arbejde uden for landets grænser. Især rejste mange til Amerika og søgte lykken der. Det var i denne periode i 1890 erne, at Danmark oplevede den første industrielle vækstperiode. Da dampmaskinerne var dyre og krævede store investeringer, havde kun store virksomheder råd til at anskaffe dem. Til gengæld betød diesel- og elektromotorerne en opblomstring af små virksomheder, da disse kraftkilder var mindre og langt billigere. I starten af 1900-tallet oplevede Danmark en stor tilvækst i befolkningen, hvilket betød rigelig arbejdskraft til fabrikkerne. Danmark fik således sin anden industrielle vækstperiode i slutningen af 1930 erne, hvor der blev oprettet nye arbejdspladser i industrien. Den tredje industrielle vækstperiode oplevede Danmark i 1960 erne. Over hele verden var der stor efterspørgsel på næsten alle varer, og salget til udlandet voksede stærkt. Der var fart på i industrien, og da der ikke blev født så mange børn i 30 erne og i begyndelsen af 40 erne, betød det i 60 erne mangel på arbejdskraft. I denne periode kom de første indvandrere eller fremmedarbejdere som man kaldte dem den- 10

12 gang til Danmark. De kom fra bl.a. Tyrkiet og Pakistan og fik ofte det arbejde, som danskerne ikke ville have. I industrien bruger man store mængder energi i form af olie og elektricitet. Prisen på disse energikilder var forholdsvis lav, men i 1973 gennemførte de olieproducerende lande en firedobling af priserne (se også side 18). Det betød en nedgang i industriproduktionen i det meste af verden. Danmark på vej ud i Europa Året 1973 var også bemærkelsesværdigt på et andet område. Ved en folkeafstemning året før bestemte den danske befolkning, at Danmark skulle ind i De europæiske fællesskaber, eller EF, som det blev forkortet til. EF var forløberen for det, der i dag hedder EU. Ved indtrædelsen i EU blev der givet tilskud til landbruget, som derved kom til at tjene flere penge. Industrierne fik også meget lettere ved at handle med de andre lande i Europa. I EU taler man om Det indre marked. Det betyder, at alle medlemslande frit kan handle over grænserne, da toldregler, skatter og afgifter efterhånden skal være ens i alle medlemslande. I dag er Danmark et velfungerende industriland, med få store, internationale industrier (Carlsberg, Den gamle Lillebæltsbro ses i forgrunden og motorvejsbroen fra 1970 i baggrunden. Motorvejsbroen blev bygget i den tredje industrielle vækstperiode. Aalborg Portland, Danfoss, LEGO, Novo Nordisk m.fl.) og mange mindre, højteknologiske virksomheder. Håndværk eller industri? I begyndelsen af dette kapitel bruges ordene håndværk og industri. Men hvad er i grunden forskellen? Hvornår er noget håndværk, og hvornår er noget industri? Håndværk er kendetegnet ved: fem ansatte eller derunder tit ejet af en enkelt person fremstiller varer i et begrænset antal få maskiner den samme person laver hele arbejdet varens køber er kendt Industri er kendetegnet ved: flere end fem ansatte flere ejere store serier af varer mange maskiner den enkelte laver kun en del af varen (samlebåndsproduktion) varens køber er ukendt 11

13 Man skal ofte bruge en håndværker, hvis et eller andet er gået i stykker. En elektriker er en håndværker ligesom fx mureren, bageren og tømreren. Når du hører ordet industri, tænker du nok på fabrikker, hvor man fremstiller et eller andet. Men det kan være svært at skelne mellem håndværk og industri. Når du læser i statistikker, er det let nok at skelne. Her har man simpelthen sat grænsen ved fem ansatte. Er der fem ansatte eller derunder, er der tale om en håndværksvirksomhed, mens der ved flere end fem ansatte er tale om en industri (se boksen nederst side 11). Landbrugsland? Er Danmark så et landbrugsland? Ja, det er svært at svare på. Når man ser på, hvad Danmarks areal bliver brugt til, må svaret være et klart ja, da ca. 75 % af arealet bliver anvendt til landbrug. Ser man derimod på, hvad de fleste mennesker laver, bliver svaret et klart nej, da under 4 % arbejder med landbrug. Erhvervstruktur Når man ser på, hvad de forskellige personer i et land arbejder med, taler man om landets erhvervsstruktur. For at skabe et overblik deler man de forskellige erhverv ind i nogle grupper. Man arbejder som regel med følgende 3 grupper: Primære erhverv: De erhverv, som fremstiller råvarer. Råvarerne kan hentes ved at udnytte naturen direkte på den ene eller anden måde. I denne gruppe findes bl.a. landbrug, skovbrug, gartneri, minedrift og fiskeri. Sekundære erhverv: De erhverv, som forarbejder råvarerne fra de primære erhverv. Det drejer sig om folk, som arbejder på fabrikker, med håndværk i bygge og anlægsvirksomheder osv. Tertiære erhverv: De erhverv, som ikke fremstiller noget håndgribeligt produkt, men leverer service for alle andre. Denne erhvervsgruppe kaldes da også for serviceerhverv. Det er bl.a. bankmanden, lastbilchaufføren, læreren, frisøren, købmanden, advokaten samt ansatte i stat, amter og kommuner. 12

14 Det kan tit være svært at afgøre, om et erhverv tilhører den ene eller den anden gruppe. Fx kan det diskuteres, om en virksomhed, der fremstiller software, skal tilhøre de sekundære eller de tertiære erhverv. Man diskuterer derfor, om der skal indføres en fjerde erhvervsgruppe, som netop skal omfatte alle virksomheder inden for it-branchen. Erhvervsfordelingen for 100 år siden og i dag Under 4 % af Danmarks befolkning er beskæftiget i landbruget. Når vi dertil lægger de andre erhverv i den primære gruppe, kommer man op på ca. 5 %. I den sekundære gruppe finder vi i Danmark ca. 17 %, mens de sidste ca. 78 % arbejder i den tertiære gruppe. Vi kan dårligt kalde Danmark et landbrugsland. Nogle vil nok mene, at vi bor i et industriland, men et serviceland er måske en mere passende betegnelse, når man ser på tallene. For 100 år siden var der til gengæld ingen tvivl. Da var Danmark et landbrugsland. Fremstilling og salg af en stol berører alle tre erhvervsgrupper: Skovarbejderen (primær erhverv) fælder træet, lastbilchaufføren (tertiær erhverv) kører træet til savværket, og på savværket forarbejder arbejderne (sekundær erhverv) træet til den færdige stol. Til slut sælger en butiksassistent (tertiær erhverv) stolen. 13

15 Fra landbrugssamfund til servicesamfund Danmark har gennemgået en udvikling, hvor størrelsen af erhvervsgrupperne har ændret sig. En model kan vise, hvordan et land typisk udvikler sig fra landbrugssamfund over industri til servicesamfund. Geo-aktivitet Erhvervsfordeling. Brug aktivitetsark 4 Din by før og nu. Brug aktivitetsark 5 Erhvervsfordelingen i procent P Modellen viser den udvikling, som et samfund gennemløber fra landbrugssamfund til servicesamfund. Modellen kan bruges på mange lande og er god til at beskrive, hvor langt et land er kommet i udviklingen. Ser man på erhvervsfordelingen i et uland, som fx Tanzania, får man et indtryk af, hvor langt dette land er kommet i udviklingen i forhold til Danmark. Den udvikling, et land gennemløber, handler ikke kun om, at der bliver færre bønder og opstår nye og større fabrikker. Det handler i høj grad også om andre faktorer, som ændrer sig. Som tidligere beskrevet startede det hele ude på landet. Herefter blev forbindelsen mellem landbruget og industrien tættere. Folk begyndte at flytte til byerne, som derved voksede og udviklede sig. Den proces kaldes urbanisering. Der blev bygget flere og bedre veje. Der kom flere jernbanelinjer, og transportmulighederne blev på denne måde kraftigt forbedret. Infrastrukturen blev udviklet. Selv om vi i dag lever i et højt udviklet land, er udviklingen ikke stoppet. Det sker aldrig. Et lille land som Danmark, og for den sags skyld også store lande, vil altid være mere eller mindre afhængig af andre lande og deres udvikling. Landene har brug for at samarbejde. S T Tid Ressourcer og råstoffer I Ålborg fremstiller man cement ved at udnytte den kridt, der er i jorden. Kridt er med andre ord en ressource, man udnytter. Kridt kunne også kaldes for et råstof. Danmark er fattig på råstoffer i naturen. Der findes ikke ret meget, som vi umiddelbart kan udnytte til gavn for hele samfundet. Men de få råstoffer bliver kraftigt udnyttet. De danske råstoffer begrænser sig til granit, kridt, salt og ler. Men hvad er en ressource, og hvad er et råstof? Et råstof er et stof, som vi finder i naturen, og som vi udnytter. En ressource kan udnyttes, hvis behovet opstår. Ressourcerne kan inddeles i tre hovedgrupper: 1) Ressourcer, der kan fornyes. Dette kan fx være vand, træ, dyr og vind. Råstofferne i denne gruppe indgår i kredsløb i naturen og kan fx være vand og luftarten ilt. 2) Ressourcer, der ikke kan fornyes. Der er altså ressourcer, som kun findes i et begrænset omfang, og som på et tidspunkt slipper op. Dette kan være kridt, sten, salt, guld, diamant, jern, kobber og aluminium. I denne gruppe finder vi de mineralske råstoffer, som de forskellige metaller udvindes af. 3) Energiråstoffer. Stofferne i denne gruppe anvendes til at skaffe os energi. Det kan være olie, naturgas og kul. Energiråstoffer er dannet i naturen, men det sker så langsomt, at energiråstofferne må betegnes som ressourcer, der ikke fornyes. Gennem Danmarks historie har de forskellige perioder fået navn efter de materialer, som man brugte til redskaber. Vi taler om stenalderen, bronzealderen og jernalderen. 14

16 I Mønsted ved Viborg brød man engang kalk i lukkede miner. I dag er de gamle miner en turistattraktion. Uanset om der er tale om lukkede eller åbne brud, giver minedriften store sår i landskabet. Dette er en åben mine i Amazon-regnskoven i Brasilien, hvor der udvindes jern. I Danmark udsmeltede man i jernalderen jern af myremalm, men først da man lærte at udsmelte jern af jernmalm, tog udviklingen for alvor fart. Da der var få mennesker om jorden, blev der kun anvendt få metaller. Men efterhånden som befolkningstallet steg, blev flere og flere metaller taget i brug. Hermed var grunden lagt til det industrialiserede samfund, som vi har i dag. I starten anvendte man de råstoffer, som var lette at finde. Stenaldermanden fandt flint i jorden, men efterhånden var det nødvendigt at grave efter flinten. På denne måde opstod de første danske miner. Senere gravede man efter kalk i bl.a. Daugbjerg og Mønsted ved Viborg. Denne produktion er for længst stoppet, men de forladte minegange kan i dag besøges. Minedrift Mineralske råstoffer udvindes i miner. Man skelner imellem åbne og lukkede brud. Et åbent brud er i virkeligheden et stort hul, hvor mineralforekomsten udvindes. Disse brud kan være enorme. Flere kilometer i diameter og flere hundrede meter dybe. Et dansk eksempel er kridtgravene ved Aalborg Portland. I lukkede miner foregår brydningen under jorden. Disse minegange kan være mange kilometer lange og gå helt ned i 4-5 kilometers dybde. I Danmark findes der i dag ikke lukkede miner. 15

17 Black smoker på bunden af havet. Rundt omkring skorstenen aflejres en mængde råstoffer som zink og kobber. Biler fremstilles i dag af materialer, som i stor grad kan genbruges. Jagten på råstoffer Efterhånden, som industriens udvikling tog fart, blev behovet for råstoffer større og større. Minerne blev gravet dybere og dybere. Jagten på nye forekomster blev sat i gang. For at det kan betale sig at udnytte en forekomst, skal den indeholde en vis mængde rent råstof. Fx udvinder man i dag kobber af forekomster, der kun indeholder 0,5 % kobber. For at få 1 kg kobber, skal man således grave 200 kg kobbermalm. Generelt kan man sige, at jo dyrere et metal er, jo mindre skal der være i forekomsten, for at det kan betale sig at udnytte den. Det moderne, højtudviklede samfund kan kun eksistere, fordi der er råstoffer til stede. Da de mineralske råstoffer er en begrænset ressource, som på et eller andet tidspunkt slipper op, arbejdes der hele tiden på at finde nye forekomster og udnytte de allerede kendte ressourcer så godt som muligt. I denne forbindelse er genbrug blevet mere og mere vigtig. Det er grunden til, at en bilfabrik som VW i dag fremstiller biler, hvoraf ca. 80 % af materialerne kan genbruges, når bilen engang skal skrottes. Havbundens råstoffer Jagten efter råstoffer foregår ikke bare på land, men også på havbunden. I mere end 100 år har man vidst, at der på store dybder i oceanerne findes små, afrundede, sorte klumper, der kan blive nogle centimeter i diameter. Nærmere undersøgelser har vist, at disse klumper indeholder store mængder af metallerne mangan, jern, nikkel og kobber. Klumperne kaldes mangannoduler. De ligger hovedsageligt på havdybder på 4-5 kilometer. I øjeblikket er det dog for dyrt at udnytte dem, men teknisk har man fundet ud af, hvordan de hentes op. Ved oceanryggene, hvor de store tektoniske plader bliver trukket fra hinanden, findes der varme kilder, som konstant pumper varmt vand ud i havet. Opløst i dette varme vand findes der en mængde metaller, fx zink, kobber, bly og sølv. Når det varme vand kommer i kontakt med det kolde havvand, afkøles det, og metallerne udfældes eller aflejres på havbunden. Omkring kilden opbygges efterhånden et højt tårn, som kan være helt op til 30 m højt. Et sådan tårn kaldes en black smoker. 16

18 Hvem ejer havbunden? Råstofferne på havbunden rejser et stort problem. Hvem ejer dem og har ret til at udnytte dem? Mange af forekomsterne findes i internationalt farvand, og det giver anledning til stor diskussion imellem landene. Industrilande som USA, Tyskland, Frankrig, Japan og England har allerede brugt mange penge på at finde metoder til at udnytte forekomsterne. Så de vil derfor gerne have retten til at udnytte dem. Modsat hævder andre lande, fx mange ulande, at disse forekomster skal komme alle mennesker på Jorden til gode. Energiråstoffer Da energiråstofferne gendannes over mange millioner år, regnes de til gruppen af ressourcer, som ikke fornyes. Det er råstoffer som kul, olie og naturgas, som alle er vigtige og helt nødvendige energikilder i vores samfund. Man regner med, at ca. 75 % af verdens energiforsyning kommer fra disse råstoffer. Alle tre råstoffer anvendes i kraftværker til at fremstille elektricitet. Olie bruges desuden i mange forskellige former som brændstof i biler, fly, skibe osv., mens naturgas mest bruges til opvarmning. Når der tales om at spare på energien, menes der disse tre råstoffer. Kul, olie og naturgas kaldes også for fossile brændstoffer. De er alle dannet på Jorden for mange millioner år siden i den geologiske periode, som kaldes kultiden. I kultiden var klimaet varmt, og der var gode betingelser for at danne kul. Kul er dannet ved omdannelse af planterester på bunden af søer eller andre lavvandede områder. Mange af nutidens forekomster stammer netop fra denne periode. I Danmark graver man ikke længere kul. Der findes stadig masser af brunkul i Danmark, men de er ikke gode nok i forhold til de stenkul, som man kan købe i udlandet. Stenkul har et højere indhold af kulstof og dermed en bedre brændværdi. I Danmark findes der mange kulfyrede kraftværker, men alle kul købes i udlandet. Olie består af omdannede dyre- og plantedele, som langt tilbage i Jordens historie blev dækket af kilometertykke lag sand, kalk og ler. Dyre- og planteresterne blev på grund af det store tryk efterhånden omdannet til olie og naturgas. Da både naturgas og olie er forholdsvis lette stoffer, vil de hele tiden søge at trænge op mod overfladen. Imidlertid støder de almindeligvis mod lag, som de ikke kan gennemtrænge. Olie og naturgas bliver på denne måde fanget i lommer nede i jorden. Olien og naturgassen er indkapslet i fx sandsten. Den kan sammenlignes med en svamp, der er fyldt med vand. Når man borer efter olie og natur- Avedøreværket er et af verdens mest energieffektive kraftvarmeværker. Siden kraftvarmeværket blev taget i brug i 1990, har værket leveret elektricitet til det nordiske elnet og varme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. 17

19 gas, gælder det om at ramme disse lommer og derefter suge olien ud. I virkeligheden er det ofte ikke nødvendigt at suge, da gas og olie selv søger op gennem røret pga. det store tryk i undergrunden. Dansk olie og naturgas I 1960 erne begyndte den danske eftersøgning efter olie og naturgas. Man borede forskellige steder i landet, men uden held. Så begyndte man at interessere sig for havbunden under Nordsøen. De geologiske forhold tydede på, at her kunne være olie. Problemet var, at man ikke havde overblik over, hvilke lande der havde ret til at udnytte de forskellige områder af havbunden. Efter svære politiske forhandlinger mellem de forskellige nordsølande blev man enige om en fordeling. Senere har det vist sig, at disse grænser ligger meget tæt på de forskellige forekomster, så forhandlingerne var langt vigtigere, end man dengang forestillede sig. Med olie- og gasfundene i Nordsøen opstod der nye olielande. Især fandt man meget olie og gas i den norske og den engelske del. Begge lande er i dag blandt de 10 vigtigste olielande i verden. Danmark er også blevet et olie- og gasproducerende land. Vi producerer i dag olie og naturgas nok til vores eget forbrug. Vi kan endda sælge til udlandet. Men vi må købe kul i udlandet, og vi bruger flere penge på at købe energi, end vi får ind ved at sælge. En vigtig handelsvare Der findes olie og naturgas over hele verden, men ikke alle lande har disse vigtige råstoffer. Olie og naturgas er derfor på verdensplan en utrolig vigtig handelsvare. En række af de olieeksporterende lande har sluttet sig sammen i organisationen OPEC. (Organisation of Petroleum Exporting Countries). I OPEC vil man gerne have en høj pris for olien, da det tit er landenes eneste eksportvare. De olieproducerende lande, som ikke er medlem af OPEC, er ikke så afhængige af olieprisen, da de også har andre eksportprodukter. I 1973 hævede OPEC-landene olieprisen meget. Det betød, at OPEC-landene kom til at tjene mange penge, mens der udbrød økonomisk krise i den øvrige del af verden. Det blev i Danmark kaldt oliekrisen. Olieboreplatform i Nordsøen. Olien hentes op dybt nede under havbunden og transporteres til land gennem rørledninger. Verdens energiressourcer slipper op på et eller andet tidspunkt. Derfor arbejdes der hele tiden på at udnytte kul, olie og naturgas bedre, således at de slår til i så lang tid som muligt. Desuden forskes der i alternative energikilder, som kan erstatte de eksisterende, fx i vindmølleenergi, hvor den danske forskning er i front. Spor i landskabet I dette kapitel har du læst om, hvordan et land gennemløber en udvikling fra at være et landbrugsland til at blive et moderne industriland. Denne udvikling er ikke uden omkostninger. Overalt på en køretur gennem Danmark kan sporene ses. Flotte naturområder bliver gennemskåret af store vejbyggerier. Vejene er overfyldte med lastvogne og personbiler. Fabriksskorstene sender deres røg ud i luften. Lugten er nogen steder stram af gylle fra store svinefarme. Naturgrundlaget bliver i den grad udnyttet. Geo-aktivitet Kulforbrug i Danmark. Brug aktivitetsark 6 Verdens vigtigste olielande. Brug aktivitetsark 7 18

20 Middelgrundens Havmøllepark består af 20 møller. De ligger i Øresund 3 km ud for Københavns havn på det lavvandede område Middelgrunden. Vindmøllerne kan tilsammen dække 3 % af København Kommunes elforbrug. Kort over olie- og naturgasproduktionen i Nordsøen. Allerede i 1964 indledtes forhandlinger om en deling af Nordsøen mellem de tilstødende lande. Der var stor uenighed især mellem Danmark og Norge. Først efter en retssag i 1971 blev grænselinjerne fastlagt. Grænserne er meget vigtige, da olie- og naturgasfelterne ligger tæt på grænserne. På kortet ses to af de danske felter, Dan og Tyra. Olien og naturgassen bliver transporteret til fastlandet gennem to rørledninger, som går i land lidt nord for Blåvand i Vestjylland. 19

21 At arbejde i naturen de primære erhverv To ting har næsten alle danskere til fælles: Vi er indvandrere, og vi har været bønder. Det viser historien. Da isen fra sidste istid for omkring år siden efterhånden var bortsmeltet, indvandrede de første mennesker fra syd. Klimaet var mildnet så meget, at de første samlere og jægere kunne udvide deres territorier til det nuværende Danmark. I starten var de nomader, der måtte vandre i takt med årets gang. Naturen gav kun få overlevelsesmuligheder. Man gætter på, at der i jægerstenalderen levede omkring mennesker i Danmark. Langt senere, for omkring år siden, begyndte man at dyrke jorden i Danmark. Klimaet begyndte at ligne det, vi kender i dag. Skovene bredte sig, og landet blev mere frodigt. Derfor blev det også nemmere at overleve på samme sted i længere tid. Ordet bonde kommer faktisk af boende, som jo er et udtryk for, at man er blevet stedfast. Svedjebrug De første bønder drev svedjebrug. De afbrændte et mindre areal i skoven. Asken fra træerne gav næring til jorden, og der kunne dyrkes korn. Efter et par års dyrkning var jorden udpint og tilgroet med ukrudt. Et nyt stykke skov måtte ryddes. Det første areal kunne så overlades til de husdyr, man også var begyndt at holde. Med tiden blev det nødvendigt at vandre til et nyt stykke skov og starte forfra. Svedjebrug i Ecuador. Vegetationen brændes af, og området bliver til mark. Asken bliver liggende og giver vigtige næringsstoffer til den efterfølgende kornavl. Danske bønder brugte tidligere samme fremgangsmåde. 20

22 Dyrene fodres med korn og proteiner, som også kunne være brugt til menneskeføde. Ved at sende disse igennem koen mistes meget af fødevareværdien. 100 kg foder reduceres til 10 kg kød. Landbrug kan opdeles i husdyravl og planteavl eller en blanding af begge dele. Husdyrene giver især mælk og kød, men de skal æde en masse foder for at give et ordentligt udbytte. Husdyrene skal indtage kg korn for at give 1 kg kød. Det betyder, at det er langt mere rationelt at satse på planteavl. Det kan sikre overlevelse for en større befolkning. Man begyndte tidligt at udvikle de forskellige dyrkningsmetoder. Allerede i stenalderen arbejdede bonden med små, faste marker. Ukrudtet blev luget væk, og markerne udviklede sig derfor ikke til skov igen. Den første plov, arden, blev taget i brug og gjorde dyrkningen mere effektiv. Det var ikke længere nødvendigt at skifte boplads med års mellemrum. Man kunne blive boende. Udvikling i landbruget Siden bondestenalderen har landbruget været i konstant udvikling. Utallige fund viser, at der hele tiden er gjort tekniske fremskridt. Før arden havde man brugt hakker og gravestokke. Med arden kunne man trække en fure. I vikingetiden blev hjulploven taget i brug. Den kunne vende jorden og dermed sikre planterne adgang til nye næringslag. Hjulploven var tung og svær at vende med, men sikrede alligevel et langt større udbytte. De traktortrukne plove, landbruget bruger i dag, er en videreudvikling af hjulploven. De er naturligvis bedre og mere effektive. Bl.a. fordi de er nemmere at vende med, og fordi skærene kan drejes. Arden var første udgave af ploven. Den kunne dog kun trække en fure i jorden, ikke vende den. Hjulploven var en stor forbedring for landbruget. Nu blev jorden vendt under pløjningen, og dermed blev vigtige næringsstoffer ført tilbage til vækstlaget. Med moderne, traktordrevne plove er pløjningen blevet hurtig og effektiv. 21

23 Hvor skal gården ligge? Det er ikke tilfældigt, hvor de danske bondegårde ligger, og hvordan landbrugsjorden er fordelt. I nogle områder kan der være mange store gårde med stor afstand imellem. Landskabet er fladt, jorden er sandet, og markerne er måske adskilt af lange rækker af træer. I andre områder er gårdene små, ligger på række langs vejen eller åen som perler på en snor. Hvor gårdene er små, ligger der i mange tilfælde et gods i nærheden. Forskellige forhold har bestemt, hvordan landbrugsjorden er fordelt: historie, jordens kvalitet og landskabet. Tidligere lå de fleste gårde i landsbyer. Man drev jorden i fællesskab, og herremanden på det nærliggende gods ejede gårdene. Efter 1789 blev der ændret på disse forhold. Bønderne blev efterhånden selvejere, jorden omfordelt, og gårdene blev flyttet ud fra landsbyen. Hvor meget jord, den enkelte gård blev tildelt, afhang bl.a. af jordens kvalitet: Var det fed eller mager jord? Geo-aktivitet Dansk landbrug. Brug aktivitetsark 8 Den mest sandede jord egner sig ikke til dyrkning. I stedet er fåregræsning en mulighed. Fra 1. til 2. pladsen Landbruget har næsten altid beskæftiget de fleste danskere og sikret landet de største indtægter. Sådan er det ikke længere. Landbruget spiller fortsat en meget, meget vigtig rolle i samfundsøkonomien, men landbruget er blevet så moderne og effektivt, at det kan producere helt op til fem gange den fødevaremængde, vi har brug for. Der eksporteres landbrugsprodukter for milliarder af kroner hvert år, men landbruget er meget påvirket af udviklingen på verdensmarkedet. Det er et sårbart område, og selv om landbruget naturligvis forsøger at eksportere mest muligt, er indtjeningen på vores industrieksport nu blevet større end indtjeningen på landbrugseksporten. 22

24 Hedeopdyrkning De første gårde på den jyske hede blev ofte placeret langs åerne. Dermed fik bonden adgang til vand og engområder, hvor dyrene kunne græsse og høet slås. Gården blev anbragt lidt væk fra åen og højere oppe i terrænet. Om vinteren, når dyrene stod på stald, havde man nu hø til foder. Dyrenes gødning kunne opsamles i stalden og senere spredes på markerne. På den måde blev det muligt at opdyrke hedejorden og avle korn i en vis afstand fra gården. På de yderste områder, som endnu ikke var opdyrket, kunne fårehold gå på græs. I dag er der ikke meget hede tilbage i Danmark. Det kan være svært at forestille sig, men går man 200 år tilbage i historien, var hedelyngen den dominerende plantevækst i Jylland. I forsøget på at opdyrke mere landbrugsland har kongen i flere omgange støttet de bønder, som ville tage kampen op. En svær kamp. Dels fordi hedejord er meget sandet, dels fordi der under sandlaget gemmer sig en meget hård bund, som må brækkes op. Ved et utroligt slid er dette naturlandskab i dag omskabt til landbrugsland. På dette nyere kort over Karup Å ses, hvordan gårdene ligger symmetrisk på hver side af åen. De er angivet med små, sorte firkanter. Højdekurverne viser, at engdraget på især den vestlige side af åen er forholdsvis fladt. Det var her, man før i tiden slog hø, som blev brugt til vinterfodringen i stalden. 23

25 Jord er ikke bare jord Jordens kvalitet svinger meget i Danmark. Der er forskelle i dens næringsindhold og i dens evne til at holde på fugt. Det betød især meget, før man fandt ud af at gøde jorden og kunstvande. I Danmark tales der om de lette og lyse jorde og de tunge og mørkere. Denne inddeling hænger sammen med landskabsdannelsen under istiden. De områder, der lå under sidste istids iskappe, har nydt godt af de aflejrede materialer. Der er her tale om såkaldt morænejord, som er næringsrig i sammenligning med sandjordene på hedesletterne i Vestjylland. Disse lå uden for iskappen, og her er den næringsrige overfladejord skyllet væk af smeltevandet fra iskappen. Det er forklaringen på, at en vestjysk landmand på den magre jord ofte har måttet eje meget jord for at opnå samme velstand som en østjysk landmand på den fede jord. Til gengæld er prisen naturligvis også lavere på den magre jord. Dette er også noget af forklaringen på, at landbrugene og befolkningen har kunnet leve tættere i Østdanmark end i Vestdanmark. Nye tider Med tiden begyndte bønderne at afsætte flere og flere af deres produkter på markeder. Det gav dem penge, og de kunne bl.a. købe gødning. Dermed fik afstanden til markedet også betydning for gårdens placering. Jo tættere på markedet, jo mere kunne man sælge. Jordens kvalitet, terrænets hældning og afstanden til markedet betyder mindre nu til dags. Den teknologiske udvikling har ændret forholdene. Man kan ikke længere leve af et lille landbrug, og de små gårde nedlægges. Tilbage bliver større og større landbrug, som opkøber jorden fra de små. Det gamle mønster er brudt. Jordbundstyper Muldjord findes især i det østlige Danmark. Det er god landbrugsjord, fordi jorden indeholder både kalk og ler, som begge er vigtige for plantevæksten. Det giver også gode betingelser for regnorme, svampe og bakterier. Disse sørger for hurtig nedbrydning af planterester og en god opblanding af de forskellige jordlag. Morjorden findes især i det vestlige Danmark, hvor hedesletter er udbredte. Jorden er mere sandet og har underskud af kalk og ler. Det giver dårligere betingelser for de forskellige nedbrydere, og planterester på overfladen nedbrydes langsommere. Jorden bliver mere lagdelt, når der ikke er orme, som kan sørge for opblandingen. Ved dybdepløjning og tilsætning af kalk og gødning kan morjorden gøres næsten lige så frugtbar som muldjorden. Her ses to jordbundsprofiler. Muldjord til venstre og morjord til højre. Det er tydeligt, at morjordbunden er den mest lagdelte. Her sker der ingen opblanding af lagene. Lagene kaldes også horisonter og inddeles i bogstaver. A-horisonten består af mere eller mindre nedbrudte planterester, som efterhånden udvaskes. I B-horisonten koncentreres nogle af de udvaskede salte. Det er det hårde lag, der i morjordbunden kaldes for al-laget. C- og D-horisonterne er den undergrund, som jordbunden hviler på. (Efter ide fra Geografi. Fag og undervisning, 1999) 24

26 Landbruget og EU Landbruget i Danmark er velorganiseret og har stor betydning for samfundet. Derfor lytter politikerne også til landbrugets synspunkter. Både når de vedtager landets love, og når der forhandles i EU og på verdensmarkedet. Den enkelte landmand kan føle, at der er langt fra hans eget landbrug til beslutningerne i EU, og det skaber ofte uenighed. Det kan være konflikter om prisfastsættelsen på produkterne, leveringskvoter eller miljøkrav. Fx forlanger EU, at landmændene skal lade en procentdel af landbrugsjorden ligge udyrket hen. Denne braklægning er et forsøg på at mindske overskudsproduktionen i EU. Men EU giver også landbruget fordele af en lang række tilskudsordninger. Fx får landmanden et tilskud til det jordareal, der dyrkes, og samtidig et tilskud til den mængde jord, der braklægges. Med drivhuse kan solens varme koncentreres. Når der desuden gødes og vandes rigtigt, kan afgrøder dyrkes meget effektivt. Det kaldes også intensiv dyrkning. Figuren viser to ting: Antallet af bedrifter i Danmark er gået meget tilbage. Af de bedrifter, som er tilbage, er der blevet forholdsvis flere, store bedrifter. Ha er en forkortelse for hektar. 1 ha = m 2. Geo-aktivitet Husdyrbestanden i EU. Brug aktivitetsark 9 Intensivt- og ekstensivt landbrug Dér hvor bønderne bruger rigtig meget arbejdskraft eller teknologi (bl.a. maskiner og kunstgødning) pr. hektar taler man om intensivt landbrug. Det findes både i ulande (meget arbejdskraft) og i ilande (meget teknologi). Hvor landbrugsjorden ikke udnyttes så effektivt, kaldes landbrugsformen ekstensiv. Denne landbrugsform findes i både u- og ilande. I mange ulande spiller landbruget i dag samme rolle, som det tidligere gjorde i Danmark. Når man er fattig og er mange mennesker om at dele, må jorden udnyttes til det yderste. Man har ikke meget teknologi til rådighed, men derimod mange hænder. Landbruget bliver intensivt. Det er en landbrugsform, hvor intet går til spilde, men på grund af den dårlige teknologiske udvikling bliver udbyttet desværre ikke særlig stort. I et iland som Holland er der også mange mennesker om lidt landbrugsjord. Landbruget er inten- 25

27 Risavl kræver meget arbejdskraft. Hvor der ikke er adgang til maskiner, er der brug for mange hænder. Er der mennesker nok, kan man derfor godt opnå en intensiv dyrkning. Her arbejdes der i rismarker på Bali i Indonesien. Hver eneste kvadratmeter jord på bjergsiderne kan udnyttes, når de små marker ligger i terrasser. Store arealer, som her i Montana i USA, kræver mange og store maskiner, hvis man vil udnytte landbrugsjorden effektivt. 26

28 sivt og højteknologisk. Udbyttet er enormt, og det samme er miljøbelastningen. Det har sin pris, når der må gødes og sprøjtes meget for at sikre et stort udbytte. I andre ilande som fx USA og Australien er der mere landbrugsjord til rådighed pr. indbygger. Visse dele af landbrugsjorden bruges til ekstensiv kvægavl, og miljøbelastningen er mindre. Til gengæld må nogle farmere have så meget jord, at de flyver rundt i helikopter for at kunne passe det hele. I disse år står landbruget mange steder i verden over for store problemer. Det handler bl.a. om overproduktion i den rige verden, fødevaremangel i den fattige og visse steder en miljøtrussel, der bringer erhvervets fortsatte overlevelse i fare. Der er mange spørgsmål at forholde sig til, også i Danmark, hvis vi også i fremtiden skal sikre erhvervet en bæredygtig udvikling. Fiskeri i Danmark Fiskeri er et andet erhverv i den primære erhvervsgruppe. Ligesom landbruget er det et gammelt erhverv. Fiskeriet er løbet ind i meget store problemer, som truer erhvervets fremtid. Visse fiskearter er simpelthen ved at forsvinde. Danmark har en meget stor kyststrækning, og fiskeriet har derfor altid haft stor betydning. Nye metoder har gennem de senere år betydet, at fiskerierhvervet er blevet så effektivt, at man nu risikerer at tømme havet for fisk. Da dette problem også gør sig gældende for de andre, konkurrerende fiskerinationer, er der altså tale om et internationalt problem. Der er uenighed om problemets omfang. Fx mener mange fiskere, at biologerne overdriver, når de lægger de dystre tal på bordet. Alle er dog enige om, at der må gøres noget. Alle ønsker en bæredygtig udvikling, og der laves derfor i EU forskellige fredningsaftaler, som går både på de forskellige fiskearter og på bestemte områder og sæsoner. For at beskytte fiskeynglen fastsættes der desuden mindstestørrelser på de enkelte fiskearter. Fiskerierhvervets metoder er meget effektive. For effektive måske? 27

29 Geo-aktivitet Danske fiskerihavne. Brug aktivitetsark 10 Fiskerigrænser. Brug aktivitetsark 11 Fiskerigrænser omkring Island. Brug aktivitetsark 12 Bæredygtighed. Brug aktivitetsark 13 Danske fangster. Brug aktivitetsark 14 Til opsporing af fiskestimer anvendes ekkolod og sonar. Ekkoloddet sporer lodret. Sonar sporer vandret. På skærmens display afsløres fiskestimerne. Det gammeldags bundgarn er fastgjort til nedbankede pæle. I moderne trawlfiskeri trækkes garnet gennem vandet. Foran netåbningen sidder en skovl på hver side. Skovlene spiler trawlet ud. Trawl kan godt være meget hårde ved havbunden. 28

30 Fangst i tons Konsumfisk (kurver) mio. kg 400 Sild, brisling 350 og makrel 300 Industrifisk og foderfisk (søjler) mio. kg Torsk Fangstmængden er nærmest eksploderet over 100 år. Det ser dog ud til, at udviklingen er ved at vende Fladfisk Fangsterne har været domineret af forskellige arter til forskellige tider. I de senere år er det især blevet et problem, at torsken er i kraftig tilbagegang. Dansk skovbrug For år siden var hele Danmark dækket af skov. Med de første svedjebrug begyndte mennesket at rydde skovene. Det gik langsomt i starten, men efterhånden, som menneskene blev bofaste og rykkede sammen i landsbyer, blev skovene ryddet i stort omfang. Omkring år 1800 var kun ca. 4 % af landets areal dækket af skov. Meget træ var også brugt til opbygning af den store, danske flåde. I dag er udviklingen vendt, så vi nu er oppe på ca. 14 %. Målet for de næste år er, at % af hele landets areal igen skal være dækket af skov. Skovene er med til at sikre et bedre miljø. Næsten alle Danmarks skove er brugsskove, hvor træet bruges til forskellige formål. Skovbrug er også et primært erhverv, der producerer et råstof. I Danmark produceres især træ til brændsel, bygningsindustri, pyntegrønt og møbelindustri. De vigtigste sorter er rødgran, andet nåletræ og bøg ha Nåletræ Løvtræ Ubevokset areal Det er tydeligt, at det danske skovareal er i vækst. Geo-aktivitet Dansk skovbrug. Brug aktivitetsark 15 29

31 Masseproduktion de sekundære erhverv I dette kapitel skal du læse om de sekundære erhverv. Altså de erhverv, som forarbejder produkterne fra de primære erhverv. I gruppen findes både håndværk og industri. Når man skal beskrive industrien, kan det gøres på mange forskellige måder: Hvor mange fabrikker er der? Hvor ligger de? Hvad laver man på fabrikkerne? Hvor mange personer arbejder der på de forskellige fabrikker? Hvor mange kroner tjener fabrikkerne ind til landet? Industrityper Man skelner mellem let og tung industri. Det giver næsten sig selv, at man i tung industri arbejder med store og tunge ting som jern og stål, mens man i let industri arbejder med mindre ting som fx medicinalvarer og elektronik. Man kan også inddele industrien i forskellige brancher. Der findes ni hovedbrancher: 1. Jern- og metalindustri 2. Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3. Kemisk industri 4. Papir- og grafisk industri 5. Træ- og møbelindustri 6. Tekstil- og beklædningsindustri 7. Sten-, ler- og glasindustri 8. Jern- og metalværker 9. Anden industri Jern- og metalindustrien er den vigtigste. Der er flest virksomheder i denne gruppe, og den beskæftiger flest mennesker. Dette gælder ikke bare i Danmark, men i hele verden. På fabrikkerne inden for jern- og metalindustrien fremstiller man alt fra Støberiarbejder på et engelsk jernstøberi. Det er et godt eksempel på tung industri. 30

32 knappenåle og papirclips til lamper, radioer, landbrugsmaskiner og supertankere. En tredje måde at inddele industrien på tager udgangspunkt i lønnen til de ansatte. Man taler om højtløns- og lavtlønsindustrier. Typiske højtlønsvirksomheder findes inden for it-branchen, mens virksomheder inden for tekstil- og beklædning tilhører lavtlønsgruppen. Fabrikkerne ligger ikke tilfældigt Transport af råstof og færdigvarer har stor betydning for fabrikkernes placering. En fabrik, der fremstiller tunge og store ting, vil i mange tilfælde være placeret dér, hvor råstoffet er, eller dér hvor det færdige produkt skal bruges. Transportvejen betyder ikke så meget for den lette industri. Det kan mange gange bedst betale sig at placere fabrikken, hvor man kan få arbejdskraft. Uanset, hvilke hensyn der tages, når man skal bygge en fabrik, handler det som regel om økonomi. Allerede for mange år siden opstillede man en teori for, hvordan fabrikker blev placeret: Bygning af skibe er tung industri. Her er et containerskib ved at blive bygget på Lindø-værftet på Fyn. Hovedprincip nr. Placering Årsag Eksempler 1. Tæt ved råvaren Hvis råvaren er tung og dermed dyr at transportere, eller råvaren er letfordærvelig. Cementfabrikker som Aalborg Portland eller fiskeindustrierne i fiskerihavnene. 2. Tæt ved forbrugeren Hvis det færdige produkt hurtigt skal frem til forbrugeren, eller hvis produktet fylder eller vejer meget. Bryggeriet Carlsberg har et stort tapperi i Fredericia, selv om hovedsædet findes i København. 3. Tæt på arbejdskraft Hvis en fabrik har brug for en stor arbejdsstyrke, kan det betale sig at placere fabrikken i et område, hvor der er mange ledige, eller hvor lønnen er lav. Mange tekstilindustrier fra Herning- Ikast området har flyttet produktionen til fx Letland eller Litauen. 4. Underordnet Fabrikker, hvor råvarer og færdigvarer ikke fylder eller vejer ret meget. Fabrikker, som fremstiller de samme ting, kan tit have fordel af at ligge tæt ved hinanden. Elektronikvirksomheder, it-virksomheder og medicinalindustrier. 31

33 Da teorien om virksomheders placering er over 100 år gammel, må der i dag tages hensyn til andre faktorer, når en virksomhed skal placeres: Er det muligt at få et veluddannet personale? Findes der ledig jord, som fabrikken kan opføres på? Er det muligt at skaffe penge til at bygge fabrikken? Findes der i området andre fabrikker, som man kan samarbejde med? Er det muligt at få energi nok, og er den billig? Hvilken type virksomheder er der flest af på stedet? Er det muligt at få støtte fra staten til at starte virksomheden? Er miljøforholdene i orden, så fabrikken kan bygges, uden at omgivelserne forurenes? Har kommunerne afsat områder, som kan anvendes til fabrikker? Adskillige virksomheder i Danmark er vokset op sammen med den by, hvori de ligger. I Billund findes LEGO, i Nordborg på Als Danfoss, i Struer B&O og i Bjerringbro pumpefabrikken Grundfos. Virksomhederne er altdominerende i disse byer, og går det godt for virksomheden, går det også godt for byen. Teoriens fire hovedprincipper holder stadig, men i dag kan man også se nye tendenser: Virksomheder, der forsker og arbejder med højteknologiske produkter, har en tendens til at samle sig i eller i nærheden af storbyerne. Her findes højtuddannede mennesker, og her ligger universiteter og andre højere læreanstalter. Det gælder fx i Ålborg, hvor mange virksomheder arbejder med radio- og telekommunikation. Virksomhederne har et tæt samarbejde med Aalborg Universitet omkring forskning og udvikling. Og i Københavnsområdet regner man Geo-aktivitet BNP i forskellige lande. Brug aktivitetsark 16 med, at Ørestaden på Amager bliver et område, hvor virksomheder, der arbejder med IT og bioteknologi, vil samle sig. Dansk industri og udlandet Halvdelen af de danske virksomheder har under 20 ansatte og er derfor små. Kun ca. 100 danske virksomheder har over 500 ansatte. Virksomhed Antal ansatte Carlsberg Danish Crown Arla Foods Danfoss Novo Nordisk FLS Industries Grundfos Danisco LEGO Skandinavisk Tobakskompagni Danmarks 10 største virksomheder opstillet efter antallet af ansatte. (Kilde: Dansk Industri 2002) I Danmark er der altså syv virksomheder med over ansatte. Det lyder af meget, men sammenligner vi de danske virksomheder med udenlandske, er de små. Den svenske bilfabrik Volvo har til sammenligning over ansatte, og den franske cementkoncern Lafagde har ansatte. Danske virksomheder er med andre ord små set med internationale øjne. Langt de fleste danske virksomheder sælger en del af deres produkter i udlandet: De eksporterer varer. Det er vigtigt for Danmark, da vi er tvunget til at købe mange varer, som vi ikke selv fremstiller. Vi importerer mange varer, fx mobiltelefoner. Store, danske virksomheder som Grundfos og LEGO er helt afhængige af det udenlandske marked, da Danmark simpelthen er for lille. 32

34 Tappehal på Carlsbergbryggeriet. Geo-aktivitet Industriens vigtigste markeder. Brug aktivitetsark 17 vi er afhængige af disse udenlandske virksomheder. Sælges der færre Mercedes-biler, skal der selvfølgelig laves færre dørhåndtag, og måske skal der derfor fyres medarbejdere på virksomheden i Glostrup. Fremstillingen af forskellige produkter bliver på denne måde spredt ud til andre lande. Man siger, at arbejdsmarkedet globaliseres. De forskellige varer fremstilles det sted i verden, hvor det bedst kan betale sig for virksomheden. Globalisering Selv om vi i Danmark ikke har bil- eller flyfabrikker, er vi dog alligevel med til at fremstille disse produkter. Mange danske fabrikker er nemlig underleverandører. De laver halvfærdige produkter til andre fabrikker. I Tønder ligger en fabrik, som har specialiseret sig i at støbe i metallet aluminium. Her får tyske AUDI produceret deres karosserier til bilerne. I Glostrup ved København ligger en mindre fabrik, som fremstiller dørhåndtag til Mercedes og VW. Danske virksomheder deltager på denne måde i en proces, hvor den færdige vare produceres et helt andet sted. Det betyder selvfølgelig også, at Made in Denmark? Hvis du har en Adidas-T-shirt, skal du prøve at kigge på mærkesedlen i nakken. Der står ikke Made in Germany, men måske Made in Taiwan. Selv om Adidas er et tysk firma, bliver T-shirten ikke fremstillet i Tyskland, men kun solgt fra Tyskland. Adidas producerer ikke ret meget i Tyskland længere, men får fremstillet produkterne rundt omkring i verden. Adidas sko fremstilles i lande som Kina og Vietnam, mens tøjet fremstilles i Taiwan og Thailand. Sådan har det ikke altid været. For 30 år siden fremstillede Adidas alle sine produkter i Tyskland, men i dag produceres varerne, hvor arbejdslønnen er billigst og dermed mest økonomisk fordelagtigt for Adidas. 33

35 Geo-aktivitet Her får Adidas lavet sine produkter. Brug aktivitetsark 18 Industricentre For 100 år siden lå industrien tæt ved de råvarer, som kunne udnyttes. Fx lå mange store virksomheder i Europa i områder med store kulforekomster. I dag er nye industricentre vokset frem omkring Europas vigtigste storbyer og afgrænser et område ned igennem Europa, som har fået navnet EU-bananen. Området strækker sig fra England i nord ned gennem Europa til Norditalien. Måske vil området udvide sig mod øst i takt med, at EU udvides. Langs Middelhavets kyst fra Nordspanien over Kortet viser tre vækstzoner i Europa. Den orange farve viser EU-bananen. Sydfrankrig til Norditalien vokser en ny industrizone frem. Den består især af nye, højteknologiske virksomheder. Claire Group A/S er et godt eksempel på en dansk virksomhed i det globaliserede arbejdsmarked. Al produktion af tøj foregår i udlandet. Hovedkontoret i Ikast tager sig alene af design, produktionsplanlægning, kvalitetskontrol og salg. Her er en medarbejder ved at gøre klar til en udstilling ved en messe. Nye industrilande Som det var tilfældet med Adidas, har mange store virksomheder valgt at flytte produktionen til lande i Østen, fx Korea, Thailand og Singapore. Det drejer sig især om virksomheder, der fremstiller produkter, som kræver stor arbejdskraft: tekstil, beklædning og fodtøj. På denne måde er der forholdsvis hurtigt opstået nye industrilande. Disse lande kaldes for NIC-lande, hvilket står for Newly Industrialised Countries. Oprindeligt var disse lande ulande, men de har nu opbygget deres egen industri og fremstiller bl.a. elektronik og biler. Arbejdsmarkedet udvikler sig hele tiden. Der sker en stadig specialisering og arbejdsdeling. På denne måde bliver de enkelte lande mere og mere afhængige af hinanden. Der forskes konstant i nye produkter og produktionsformer. Materialerne ændrer sig, transportsystemerne udvikler sig, ulande bliver til ilande osv. Denne udvikling er dog ikke uden omkostninger: Energiforbruget stiger, og vi må finde alternative muligheder. Miljøproblemerne er stigende, og i nogle lande anvendes der endnu børnearbejdere. 34

36 Service de tertiære erhverv Meget tyder på, at alle verdens lande gennemløber det samme mønster i erhvervsudviklingen: På et tidligt udviklingstrin er det meste af befolkningen beskæftiget med at frembringe råvarer (den primære erhvervsgruppe). På et senere trin arbejder mange med forarbejdningen af disse råvarer (den sekundære erhvervsgruppe), og på et moderne udviklingstrin arbejder de fleste med service (den tertiære erhvervsgruppe). Serviceerhvervene omfatter handel, transport, forretningsservice, finansieringsvirksomhed og offentlig service (bl.a. ældreomsorg og uddannelse). Man kan sige, at serviceerhvervene klarer næsten alle de tjenesteydelser, der er nødvendige for, at samfundet kan hænge sammen. Udviklingstrin Alle lande oplever på et tidspunkt, at for mange arbejder i de primære erhverv især i landbruget. På grund af udviklingen er der simpelthen ikke længere brug for så mange hænder. Men samtidig bliver der heldigvis brug for flere hænder i den sekundære erhvervsgruppe. Her bliver man bedre og bedre i stand til at forarbejde råvarerne. Dette arbejde udføres af håndværkere, men teknologien gør det med tiden muligt at opbygge en industri, hvor forarbejdningen foregår på fabrikker. Der bliver hermed brug for den arbejdskraft, som er blevet tilovers i landbruget. Folk kan derfor flytte fra landet og håbe på arbejde i byen. På det tidlige udviklingstrin byttede man varer med hinanden. Begrebet penge eksisterede ikke. Men med den begyndende industri producerer man efterhånden store varemængder, som sælges. Industriarbejderen får løn i form af penge for sit arbejde, og for disse penge kan han/hun få dækket sine materielle behov (mad, tøj, bopæl, redskaber m.v.). Dette er en nødvendig udvikling. Industriarbejderen, der bor i byen, har jo ikke selv mulighed for at dyrke landbrug og derigennem skaffe sig føden. Samfundet har nu nået et udviklingstrin, hvor På aktiebørsen (her i New York) handles værdipapirer for enorme summer. Handel på aktiebørsen hører til gruppen af serviceerhverv. 35

37 Varehandel udgør en betydelig del af serviceerhvervene. Her er det en bod på et frugtmarked i Marokko. behovene ændrer sig. Den, der bor i byen, har brug for varme i sin bolig, brug for en læge ved sygdom, skal have veje at færdes på, banker at låne penge af og have sine børn uddannet. Industriarbejderen begynder at efterspørge det, man kalder service. Ilande og ulande Det er vidt forskelligt, hvor de forskellige lande i verden befinder sig i denne udvikling. De rigeste lande har gennemløbet udviklingen for længe siden og endda i en sådan grad, at de fleste af landenes indbyggere i dag er beskæftiget i de tertiære erhverv. De fattigste lande er ikke kommet til det samme trin. Her er langt de fleste indbyggere fortsat beskæftiget i landbruget. Altså den primære erhvervsgruppe. Ser man på hele verden under ét, er det almindeligt at opdele landene efter typer. Det kan ske på baggrund af forskellige målestokke: Befolkningsudviklingen, landenes bruttonationalprodukt (rigdom) og erhvervsfordelingen. Opdelingen kan se sådan ud: Landetype Udviklingstrin Erhvervsfordeling Eksempler Gamle industrilande (servicelande) Import af råvarer Højteknologisk industri Stærk økonomi Meget forskning Over 60 % beskæftiget i den tertiære sektor og under 20 % i både den primære- og den sekundære erhvervssektor Danmark Sverige USA Japan Unge industrilande Import af både råvarer og industrivarer Lavteknologisk industri Svag økonomi, stor gæld Under 60 % beskæftiget i den tertiære erhvervssektor, og over 20 % i både den primære- og den sekundære erhvervssektor Indonesien Thailand Visse sydamerikanske lande og nordafrikanske lande Råvareproducerende lande Eksport af råvarer Import af industriprodukter Svag økonomi Stor udlandsgæld Under 15 % beskæftiget i den tertiære erhvervssektor, over 70 % i den primære- og under 15 % i den sekundære erhvervssektor. Ghana Afghanistan Botswana Ecuador 36

38 Geo-aktivitet Hvad laver jeres forældre, bedsteforældre og oldeforældre? Brug aktivitetsark 19 Hvor stor er verden? I tiden omkring de store opdagelser, var det, som om verden blev større og større. I vores tid taler vi ofte om, at den bliver mindre og mindre. Begge dele handler om, hvad vi ved, og hvad vi fornemmer. Verden bliver naturligvis ikke mindre, men derimod kan vi flytte os hurtigere og hurtigere. Ikke bare mennesker, men også varer, penge og informationer. Fra omkring 1850 til 1920 udvandrede over danskere til Nordamerika. Når de tog afsked med familien i Danmark, vidste de ikke, om de nogensinde ville se hinanden igen eller overhovedet høre noget til hinanden. Har du familie i USA i dag, kan du sende en med både lyd og billede og få en reaktion tilbage i løbet af få minutter. På den måde er verden blevet mindre. Den ulige arbejdsfordeling I dag er der begrænsninger, når det drejer sig om menneskers bevægelser. Den teknologiske udvikling har nedbrudt næsten alle andre grænser. Selv om Jordens befolkning således er kommet tættere på hinanden, har denne globalisering ikke betydet, at verdens rigdomme er blevet mere ligeligt fordelt. Nogle hævder, at det netop er på grund af globaliseringen, at så mange lande fortsat er fattige. De rige lande bliver rigere, fordi de fattige lande bliver holdt fast i fattigdomsrollen. Vi køber de fattige landes råvarer (fx kakaobønner) til billige penge. Vi forarbejder dem i vores højteknologiske industri (til fx Nutella), og vi sælger dem bl.a. til de fattige lande igen efter en betragtelig prisstigning. Denne organisering kaldes også international arbejdsdeling. Mange ulande har tidligere været kolonier, som de rige kolonimagter udnyttede. I dag har langt de fleste opnået selvstændighed. Desværre bliver de fleste alligevel ved med at være fattige. Skal ulandenes økonomi forbedres, er det vigtigt, at de i langt højere grad begynder at forarbejde deres egne råvarer, før de sælges til ilandene. Det vil sikre dem bedre priser, og det vil med tiden medvirke til at mindske kløften mellem rige og fattige lande. I Danmark sys der ikke længere ret meget tøj. Det er blevet for dyrt at opretholde produktionen. I ulandene er arbejdslønnen meget lavere, så meget af den mest arbejdskrævende produktion flytter i disse år fra i- til ulandene. 37

39 Geo-aktivitet Rige og fattige lande. Brug aktivitetsark 20 Hvor kommer tingene fra? Brug aktivitetsark 21 Turisme et serviceerhverv Nok er verden ikke blevet mindre, men vi bevæger os rundt i den som aldrig før. Det sker for mange i forbindelse med deres arbejde og for endnu flere i forbindelse med deres ferier. Det er også et udtryk for globalisering. Før industrialiseringen, da de fleste arbejdede i landbruget, kendte ingen til begrebet ferie. Ferie opstod først rigtig mange år senere, da en stor del af befolkningen efterhånden var beskæftiget i industrien og var blevet lønmodtagere. Igennem fagforeninger begyndte man bl.a. at stille krav til arbejdsgiverne om arbejdstider, lønforhold og feriemuligheder. Kun de rigeste kunne tage på ferierejser i starten. Omkring 1920 indførtes 8-timers arbejdsdagen i mange vesteuropæiske lande. I 1930 erne fik man ret til betalt ferie, og med den stigende økonomiske velfærd blev det i perioden almindeligt at rejse i ferierne. I Danmark kan man i dag møde ældre mennesker, som aldrig har været på rejse til udlandet. Man kan også møde børn, der rejser lige så tit i udlandet, som de går til tandlæge. Ligesom danskerne rejser ud, rejser mange udlændinge hertil i deres ferier. På den danske vestkyst er der så mange tyske turister, at ugereklamer, spisekort og oplysningsskilte også skrives på tysk. Geo-aktivitet Populære rejsemål. Brug aktivitetsark 22 Udrejsende danskere med charterfly (incl. transit) Spanien heraf Kanariske Øer Grækenland Italien Portugal heraf Madeira UK og Irland Cypern Frankrig Tunesien Marokko Malta Andre lande I alt Turismen i det nye århundrede Turismen er vokset kraftigt siden 1970 erne. Ikke bare i Danmark, men over hele verden. I dag kaldes turistbranchen også for verdens største industri, selv om det er et serviceerhverv. Man regner med, at omkring 10 % af verdens befolkning arbejder i rejsebranchen, og for nogle lande er turismen den vigtigste indtægtskilde. Alle regner med, at turismen vil blive ved med at vokse. Flere får råd til ferierejser. Nogle drømmer om charterrejsen til sydens sol eller stilheden i de norske fjelde. Andre forlanger en actionpræget ferie og vælger adventure-rejser på vilde floder eller ønsker at udforske nye og uberørte områder. Der findes mange former, og uanset hvilken gælder det om at sikre en bæredygtig udvikling også i turismen. Det er et paradoks, at jo flere af os, der ønsker at rejse til de samme rejsemål, jo mere overrendte og nedslidte bliver de. Terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 skabte utryghed og har gjort mange mere forsigtige. I turistbranchen oplevede man straks færre rejsende. Terror er måske den eneste trussel mod udviklingen i en branche, der længe er vokset eksplosivt. 38

40 Med tiden har danskerne fået mere ferie og flere penge. For over 50 år siden fandt præsten i Tjæreborg på at sætte udlandsrejserne i system. Det var starten på de første charterrejser. Her spises frokosten i græsset under en pause i turistrejsen til Goslar i Tyskland. Billedet er fra Når næsten alle klipper alle I Danmark arbejder over 70 % af den erhvervsaktive befolkning i servicesektoren. Dvs. at kun hver tredje arbejder med at fremskaffe og forarbejde råvarer. Det kan umiddelbart lyde underligt, at så få kan skabe værdier og indtjening nok til resten. Kan man fx leve af at klippe hinanden? Viden og service er imidlertid også varer, der kan sælges. Danmark sælger fx viden om spildevandsbehandling og ældrepleje til udlandet. Det kaldes også knowhow. Når vi køber en charterferie til Malta, køber vi et serviceprodukt. I begge tilfælde er der tale om en vare, der kan handles. Ingen af erhvervsgrupperne kan fungere uden de andre. Vi kan kun have en velfungerende industri og industrieksport, hvis der samtidig er en servicesektor til at betjene den. Industrien har brug for transportveje, sociale tilbud til de ansatte (fx børnehaver) og uddannelse af arbejdskraft. Dermed bidrager alle erhvervsaktive til samfundsøkonomien uanset hvilken erhvervsgruppe de arbejder i. Turisterne stiller flere og flere krav til deres ferier. Solskin og badestrand er ikke altid nok. Mange søger udfordringer. Geo-aktivitet Turistbrochure. Brug aktivitetsark 23 Alle erhverv bidrager til samfundsøkonomien. Også de erhverv, hvor der ikke produceres en konkret vare. 39

41 En bæredygtig fremtid Lossepladsen industrialiseringens og forbrugersamfundets bagside. Gennem de sidste 100 år er forbruget af ressourcer steget eksplosivt. I dag er ressourceforbruget måske 50 gange større, end det var, da industrialiseringen rigtig tog fart. Vi er selvfølgelig blevet mange flere mennesker på Jorden, men stigningen skyldes især industriens udvikling. På et eller andet tidspunkt vil ressourcerne slippe op, hvis ikke der gøres noget. Man regner med, at ressourcerne af olie, kul og naturgas kun strækker til ca. 100 år mere, hvis vi fortsætter med at bruge løs, som tilfældet er lige nu. Bæredygtighed Over alt i naturen produceres der affald. Koen spiser græs, og efter et stykke tid kommer der noget ud i den anden ende. Et træ går ud og vælter om på jorden. Denne form for affald er ikke et problem, for det forsvinder jo af sig selv. Det indgår nemlig i de kredsløb, som findes overalt i naturen. Problemet opstår først, når vi griber ind i de naturlige kredsløb. Vores affald kan nemlig ofte ikke indgå i noget naturligt kredsløb og bliver derfor mange gange til det, vi kalder forurening. Vi forbruger med andre ord ressourcer og laver derved affald, som ikke bagefter kan indgå i de naturlige kredsløb. Dette problem tog man på verdensplan for alvor fat på i 1987, hvor 22 lande i fællesskab udarbejdede en rapport med titlen Vores fælles fremtid. Rapporten er kendt under navnet Brundtland-rapporten opkaldt efter den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Rapporten slår fast, at hvis der i fremtiden skal være optimale livsmuligheder på Jorden, skal der arbejdes frem mod en bæredygtig udvikling. Det betyder, at vi skal forbruge af nutidens ressourcer uden at ødelægge mulighederne for kommende generationer. Fem år senere var politikere fra 180 lande sam- 40

42 let i Rio de Janeiro i Brasilien. Her blev man enige om et handlingsprogram for at sikre denne bæredygtige udvikling ind i det 21. århundrede. Programmet fik navnet Agenda 21. Et passende navn, da agenda netop betyder hvad der bør gøres. På verdenstopmødet i Johannesburg i 2002 blev der igen diskuteret bæredygtig udvikling. Her var hovedbudskabet: Mangel på vand bliver den alvorligste trussel mod en bæredygtig udvikling. Mange ting i vores hverdag er resultater af Agenda 21 : Måske bor du i en kommune, hvor alt affaldet skal sorteres? Måske har din skole fået Det grønne flag som bevis på, at I er gode til at spare på energien eller vandet? Måske har I derhjemme fået en ny vaskemaskine, som bruger mindre vand og strøm? Vi skal med andre ord selv være med til at sikre den bæredygtige udvikling, så kommende generationer kan få de samme muligheder, som vi har. Geo-aktivitet Brundtland-rapporten bæredygtighed. Brug aktivitetsark 24 Fordelingen af verdens energiforbrug i 2003 og 2010 Kul 23,5% A-kraft 6,8% Sol, vind 0,5% Kul 22,7% A-kraft 5,6% Olie 35% Vandkraft 2,3% Olie 36,9% Vandkraft 2,3% Naturgas 20,7% Biomasse 11,1% Naturgas 21,9% Biomasse, vind og sol 10,6% Disse to cirkeldiagrammer over verdens energiforbrug, viser tydeligt, at langt den meste energi kommer fra ressourcer, som slipper op. Kul, olie og naturgas udgør mere end 75 % af det samlede energiforbrug, mens de ressourcer, som ikke slipper op, kun udgør ca. 13 %. Hvis vi skal efterleve Agenda 21, skal de 75 % sættes ned, og de 13 % sættes op. Det er derfor helt nødvendigt, at der forskes i de ressourcer, som ikke slipper op nemlig de vedvarende energikilder. 41

43 Fremtidens energi? Biogas og biobrændsler bliver måske grundstenen i fremtidens bæredygtige energiforsyning. Biogas fremstilles af gylle og affald fra eksempelvis landbruget og slagterier. Biogas anvendes på samme måde som naturgas. Biobrændstoffer dyrkes på markerne. Det kan være halm, sukkerrør eller majs. Forskerne mener, at vi i fremtiden kan dække halvdelen af vores energibehov med biobrændsler uden at det går ud over dyrkningen og dermed fremstillingen af fødevarer (biobrændslerne kræver jo plads på markerne). Biobrændslerne kan anvendes i kraftværkerne til fremstilling af strøm, men mange biobrændsler kan omdannes til flydende brændstof og kan på denne måde bruges i biler. Olie udvundet af rapsplanten kan omdannes til biodiesel, som direkte kan anvendes i dieselmotorer. Sukkerrør, majsaffald og halm kan omdannes til bioethanol (sprit) og anvendes sammen med benzin. En af de helt store fordele ved at anvende biobrændsel foruden besparelsen på olie, benzin og naturgas er CO 2 udslippet. Når vi anvender fossile brændstoffer som olie og kul, medfører det et stort udslip af CO 2 til luften, som er en vigtig faktor i forbindelse med drivhuseffekten. Ved anvendelse af biobrændsler er der også et udslip af CO 2, men Geo-aktivitet Energiforbruget i forskellige lande. Brug aktivitetsark 25 Vedvarende energikilder. Brug aktivitetsark 26 udslippet er ikke større, end at det indgår i det naturlige CO 2 kredsløb. I fremtiden tanker man måske ikke benzin på bilen, men derimod brint. Bilen bliver ikke længere drevet af en benzinmotor, men derimod af en elektrisk motor, som får strøm fra en brændselscelle. En brændselscelle fungerer næsten på samme måde som et batteri. Forskellen er, at brændselscellen virker, så længe den får tilført brændstof. Brændstoffet kan fx være brint, naturgas eller biogas. Når brændstoffet forbruges i brændselscellen, bliver der kun vand tilbage som affald. En brintbil bidrager derfor ikke til luftforureningen. Brændselsceller kan anvendes i biler og bruges som små kraftværker i huse eller som store, centrale kraftværker. En energiforsyning baseret på brændselsceller er bæredygtig. Århus Kommunes biogasanlæg i Spørring. 42

44 Denne tyske forsøgsbil tanker flydende brint. Bilen kan køre 300 km på en fuld tank. Det er endnu for dyrt at udvinde brint til bilkørsel, men en dag kan vi forhåbentlig køre rundt i biler, der ikke forurener. Vandets kredsløb På grund af Solens opvarmning fordamper vandet over alt på jordoverfladen. Vanddampen samler sig i skyer. På et eller andet tidspunkt, hvis vinden fx presser skyerne op over en bjergkæde, fortættes vanddampen, der falder som regn. Regnen rammer jordoverfladen, hvorfra ca. halvdelen fordamper. En del strømmer væk gennem vandløb og floder, mens resten siver ned i jorden og danner grundvand. For at sikre, at dette kredsløb også i fremtiden er stabilt, skal vi bruge vores vand med fornuft og omtanke. Vi skal være meget opmærksomme på, at vandet ikke forurenes fra husholdninger, industri og landbrug: Miljøskadelige stoffer fra gamle industrigrunde kan fx sive ned og forurene grundvandet. På de store lossepladser findes der i bunden tykke gummiduge, så der ikke sker nedsivning til grundvandet. I landbruget prøver man at begrænse anvendelsen af gødningsstoffer og sprøjtemidler, da disse stoffer på et eller andet tidspunkt siver ned til grundvandet. Vandet i de danske vandhaner stammer for det meste fra grundvand. I Danmark har vi meget fint grundvand, og langt de fleste steder skal vandet kun iltes og renses gennem nogle sandfiltre, inden det er klar til at drikke. Vores drikkevand er et gode, som vi sjældent tænker over og sætter pris på. Saltvand Grundvand 43

45 Grundvand gennemgår en simpel vandbehandling på vandværket, inden det sendes ud til forbrugerne: Vandet iltes på en iltningstrappe og filtreres derefter i sandfiltre. Vand en fremtidig mangelvare? Mangel på vand kan blive en af de fremtidige trusler mod en bæredygtig udvikling. Selv om Jorden kaldes den blå planet, fordi 2 3 af overfladen er dækket af vand, er kun 3,5 % af Jordens vandmængde ferskvand, og langt det meste er frosset til is ved polerne. Kun ca. 0,01% af ferskvandet kan anvendes til drikkevand. Dette vand findes i floder, søer og som grundvand. Den mængde drikkevand, vi har til rådighed, indgår til stadighed i et kredsløb. Hvis udviklingen i vandforbruget fortsætter, vil behovet for drikkevand i løbet af 30 år overstige den mængde vand, der er til rådighed. Der vil simpelthen ikke falde regn nok til at opfylde vores behov. Drikkevand Enkelte steder i Danmark anvendes overfladevand til drikkevand. Dette vand tages fra søer og skal renses meget mere end grundvandet. Desuden tilsætter man nogle steder en klor-forbindelse (monokloramin) til vandet for at hindre bakterievækst i vandledningerne. I Danmark bruger vi frit af vandet, fordi der er nok af det. Kun i meget tørre somre kan der komme begrænsninger på vandforbruget. Helt anderledes er det i andre dele af verden. Omkring en milliard af verdens befolkning lever i områder, hvor der ikke er adgang til tilstrækkelige mængder drikkevand. I Afrika er der områder, hvor man må gå tre timer til en vandkilde for at få sin vandspand fyldt. Også flere steder i Sydeuropa kan tørre somre give problemer for vandforsyningen. Ulykkeligvis betyder mangel på rent drikkevand i mange ulande, at folk er tvunget til at bruge urenset vand fra søer og floder. Det medfører, at ca børn dagligt dør af sygdomme, som spredes gennem vandet. Det er sygdomme som tyfus, kolera, salmonella og leverbetændelse. I dag tyder alt på, at gennemsnitstemperaturen på jordoverfladen er stigende. Det skyldes drivhuseffekten. Drivhuseffekten stammer fra den dyne af luftarter (fx CO 2 ), som ligger rundt om Jorden. Jor- 44

46 Rent og godt vand giver glade og sunde mennesker. den kan ikke komme af med varmen, når den er blevet opvarmet af solen. Desværre ser det ud til, at den globale temperaturstigning vil forværre problemet med vandmangel flere steder i verden, da der vil komme mere tørke og flere hedebølger. I fremtiden bliver der kamp om rent og godt drikkevand. Vi må fordele Jordens vandressourcer mellem alle på Jorden, og vi må bruge vandet med omtanke og udnytte det så godt som muligt, så der også er vand til de kommende generationer. Vandressourcerne skal, som det er tilfældet med andre ressourcer, anvendes bæredygtigt. Der produceres mere og mere, og mængden af ressourcer svinder ind. Konkurrencen blandt de forskellige virksomheder er stor, og det handler hele tiden om at fremstille de bedste varer til den laveste pris. Dette har nogle omkostninger for både mennesker og miljø. Produktionen flyttes måske til ulande, hvor lønomkostningerne er meget lave, og hvor der ikke stilles de store krav til miljøet. Der tages måske ikke hensyn til arbejdernes sikkerhed, og de sikkerhedskrav, som findes på danske arbejdspladser, eksisterer ikke. Indholdet i Brundtland-rapporten er stadig aktuelt: Kommende generationer skal have de samme leve- og udviklingsmuligheder, som vi har i dag. Der skal være ressourcer nok i fremtiden, og der skal tages hensyn til både mennesker og miljø. Hvad bringer fremtiden? Geo-aktivitet Tip 20 om Der skal arbejdes. Brug aktivitetsark 27 45

47 Stikord Sidetal sat med halvfed skrift viser, hvor ordet er forklaret. A Adidas 33, 34 affald 40, 42 afgrøde 25 Agenda 21, 41 aktiebørs 35 aluminium 33 andelsforening 9 arbejde 35, 38 arbejdsdeling 34, 37 arbejdskraft 6, 25, 35, 39 arbejdsløn 37 arbejdstid 37 ard 21 Australien 27 B befolkningsudvikling 36 benzin 42 biobrændsel 42 biodiesel 42 biogas 42 black smoker 16 brancher 30 brint 42, 43 bronzealder 14 brugsforening 9 Brundtland-rapporten 40, 45 brunkul 17 bruttonationalprodukt 36 brændsel 29 brændselscelle 42, 44 bundgarn 28 bygningsindustri 29 bæredygtighed 27, 40, 45 bødker 9 børnearbejde 34 børnehave 39 C cementfabrik 6, 7 charterrejse 38, 39 CO 2 42, 45 D dampmaskine 10 dieselmotor 10, 42 drikkevand 43, 44, 45 drivhus 25 drivhuseffekt 45 dyrkningsmetode 21 E EF 11 ekkolod 28 eksport 36 ekstensivt 25 elektricitet 17 elektrofilter 8 elektromotor 10 energi 6, 11, 32 energiforbrug 34, 41 energikilde 17 energiråstof 14, 17 engområde 23 erhvervsfordeling 14, 36 erhvervsgrupper 39 erhvervsstruktur 12 erhvervsudvikling 35 EU 25, 27 EU-bananen 34 F fangstmængde 29 fattigdomsrolle 37 ferie 38, 39 ferskvand 43, 44 filtreringsanlæg 8 finansieringsvirksomhed 35 Fingerplanen 8 fiskeri flint 15 flåde 29 foder 21 forurening 40, 43 fossile brændstoffer 17 fredningsaftale 27 fremmedarbejder 10 frugtmarked 36 færdigvare 31 føde 35 fødevaremangel 27 G globalisering 33, 37, 38 grundvand 43, 44 gæld 36 gødning 23, 25 H handel 35 havbund 16, 28 hede 23 hedeslette 24 hektar 25 herregård 6 Hjejlen 10 hjulplov 21 Holland 25 husdyr 20 hø 23 højteknologi 27, 36 højtlønsindustri 31 håndværk 9, 11, 12, 30, 35 I iland 36 import 36 Indonesien 26 indre marked 11 indtægtskilde 38 industri 9, 10, 11, 12, 30-34, 39 industrialisering 38, 40 industricenter 34 industrieksport 39 indvandrer 10, 20 infrastruktur 14 intensivt 25 istid 20, 24 it-branche 13 iværksætter 6 J jernalder 14 jernbane 5 jernmalm 15 jernstøberi 9, 30 jord 21, 24 jordbund 24 jægerstenalder 20 K kakaobønne 37 kapital 6 Karup Å 23 klima 20 knowhow 39 46

48 kobber 16 kolera 44 koloni 37 kraftkilde 10 kraftværk 17 kridt 7, 14 kul 17, 18, 40, 41, 42 kultiden 17 kunstvanding 24 kvægavl 27 København 8 købstad 9 L landbrug 9, 20-27, 35 landbrugseksport 22 landbrugsjord 22, 26, 27 landbrugsland 12,13 landmand 24, 25 landsby 22 landskab 5, 22 landskabsdannelse 24 lavteknologi 36 lavtlønsindustri 31 ler 7 leveringskvote 25 Lillebælt 10, 11 Limfjorden 6, 7 løvtræ 29 M mangannodul 16 mark 21, 23 marked 6, 24 maskine 6, 25, 26 masseproduktion 30 mejeri 9 miljø 29 miljøbelastning 27 miljøpolitik 8 miljøtrussel 27 mindstestørrelse 27 minedrift 15,16 mineralsk råstof 14, 15, 16 morjord 24 morænejord 24 muldjord 24 myremalm 15 Mønsted 15 mønster 6, 35 målestok 36 N naturgas 17, 18, 19, 40, 41 naturgrundlag 18 naturlandskab 23 NIC-lande 34 nomade 20 Norditalien 34 Nordsøen 18 næringsfrihed 9 næringslag 21 nåletræ 29 O oceanryg 16 offentlig service 35 olie 17, 18, 19, 40, 41, 42 oliekrisen 18 olielande 18 opdagelser 37 OPEC 18 overfladevand 44 overskudsproduktion 25, 27 P penge 35, 36 plankton 5 plantevækst 23 plov 21 primær erhverv 12, 20-29, 35, 36 prisfastsættelse 25 prisstigning 37 produktion 8, 9, 37 protein 21 pyntegrønt 29 R rejsebranche 38 ressource 14, 40, 45 risavl 26 rødgran 29 røggasser 8 råstof 6, 7, 8, 14, 15, 16, 17, 29, 31 råvare 12, 35 S salte 24 samfundsøkonomi 22, 39 samlebåndsproduktion 11, 13 samler 20 sand 7, 8 sandjord 24 sandlag 23 satellitbillede 5 sekundær erhverv 12, 30-34, 35 selvejer 22 selvstændig 9 serviceerhverv 12, 35, 36, 38 servicesamfund 14 skov 20, 29 slagteri 9 smed 9 smeltevand 24 sonar 28 specialisering 34 spildevandsbehandling 39 stenalder 9, 14, 20, 21 stenkul 17 svedjebrug 20, 29 sygdom 36 T teknologi 25, 35 terror 38 tertiær erhverv 12, 35-39, Tjæreborg 39 torsk 29 transport 6, 31, 35 transportvej 31, 39 trawlfiskeri 28 træ 29 turisme 38, 39 tyfus 44 Tyskland 33 tørke 45 U uddannelse 35 udlandsgæld 36 udlandsrejse 39 udlænding 38 uland 25, 36, 37 undergrund 24 urbanisering 14 USA 26, 27, 37 V vandets kredsløb 43 vandkraft 6 vandmangel 45 vandmølle 9, 10 varehandel 36 varemængde 35 vare 37, 39 vej 5 verdensmarked 22, 24 vikingetid 21 vindmølle 10, 18 virksomhed 6, 7 vækstperiode 10 vækstzone 34 værdipapir 35 World Trade Center 38 Æ ældreomsorg 35 Ø økonomi 36, 37 Ørestaden 32 Østdanmark 24 Å å 23 Ålborg 6-7 Aalborg Portland

49 Illustrationer: Adam Schmedes, Lokefilm: 19 ø. Claire Group A/S: 34 n. FOCI Image Library: 15 th., 16, 18, 20, 26, 30, 35, 36, 39 n., 43 ø. John Fowlie: 7 ø. tv., 13 ø., 14, 24, 25 tv., 29, 34 ø., 41, 43 n. Garmin Danmark/FairPoint A/S: 28 ø. th. Gyldendals Billedbibliotek: 8, 9 tv., 10 n., 39 ø. Gyldendals Studieatlas: 19 n. Per-Erik Hedman: 6, 11 n., 12-13, 21, 28 m., 28 n. Kort & Matrikelstyrelsen (A ): 23 Københavns Energi/Jasper Simonsen: 44 NASA/Jacques Descloitres, MODIS Land Rapid Response Team: 4-5 Ove Pedersen: 11 ø. Polfoto: 17, 45 Polfoto/Kim Agersten: 40 Polfoto/Ulrik Borch: 42 Polfoto/Erik Friis: 10 ø. Polfoto/Morten Bjørn Jensen: 37 Polfoto/Lars Skaaning: 31 Polfoto/Thomas Wilmann: 33 Scanpix: 22, 25 th., 39 th. Scanpix/Henning Bagger: 27 tv. Scanpix/Bo L. Christiansen: 27 th. Scanpix/Erik Jepsen: 15 tv. Scanpix/Morten Juhl: 9 th. Scanpix/Hanne Lindemann: 29 th. Aalborg Portland A/S: 7 th. Globus B Grundbog til geografi i klasse Af Peter Bering, Niels Kjeldsen og Ove Pedersen 1. udgave, 1. oplag by Gyldendalske Boghandel, Nordisk forlag A/S, Copenhagen. Forlagsredaktion: Kim Møller Hansen Faglig redaktion: Troels Gollander Tilrettelægning og sats: Nørhaven A/S, Viborg Tryk: Narayana Press, Gylling Forsidelayout: Louise Eldam Philipsen ISBN Printed in Denmark 2005 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Omslagsillustrationer: Polfoto (tv.) Scanpix (m. og th.) Se i øvrigt illustrationslisterne placeret bagerst i hver af bogens tre dele. Grundbøgerne Vejr og uvejr, Skabt af is, vind og vand og Der skal arbejdes er her samlet i én bog. De nuværende lærervejledninger kan fortsat anvendes, da alle sidehenvisninger til geo-aktiviteter m.m. er uændret. GLOBUS-systemets hjemmeside: 48