Retningslinje 7 Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Hald Hovedgård

Transkript

1 Retningslinje 7 Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Hald Hovedgård 85

2 7. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Retningslinjer 1. Inden for de særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer, som fremgår af skema 7.1 og 7.2 samt kort 7, side 87, skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted. 2. Inden for kirkeomgivelserne, vist på kort 7, side 87 må hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og i landsbymiljøet ikke tilsidesættes ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre. 3. Også uden for de udpegede områder skal der lægges vægt på at sikre kulturhistoriske værdier. 4. Byrådet lægger vægt på, at der ved om- og tilbygning af bevaringsværdige bygninger tages hensyn til arkitektur, bygningskultur og omgivelserne. 5. Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer skal søges bevaret. De bevaringsværdige bygninger er registeret i Kulturarvsstyrelsens SAVE register, se 86

3 Gammel Hvam Hvam Kort 7 Ulbjerg Hobro Vester Tostrup Møldrup Sundstrup Roum Klejtrup Nørre Rind Låstrup Skringstrup Bjerregrav Skive Lindum Skals Knudby Kvols Vorde Hjarbæk Løvel Hvidding Vammen Vorning Kølsen FiskbækLøgstrup Tastum Rødding Fly Gammelstrup Stoholm Iglsø Hammershøj Foulum Kvorning Ørum Romlund Sparkær Mollerup Kjedlbjerg Tindbæk Lånum Vridsted Vroue Sjørup Mønsted Ravnstrup Viborg Tapdrup Løvskal Torsager Vejrumbro Daugbjerg Lee Bruunshåb Mammen Hald Ege Bækkelund Resen Birgittelyst Rindsholm Sdr. Rind Hjermind Ulstrup Bjerring Bjerringbro Almind Dollerup Grønhøj Hjorthede Vinkel Finderup Vindum Brandstrup Skelhøje Fårup Tange Rødkærsbro Lysgård Frederiks Højbjerg Gullev Sahl Havredal Karup Landsby med særlig kulturhistorie Kulturhistorisk interessepunkter Ans Kølvrå Kjellerup Beskyttelsesværdige kulturmiljøer 87

4 Redegørelse Ifølge planlovens 11a, nr. 15, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige bevaringsværdier. Beskyttelse af kulturhistoriske værdier indgår bl.a. i naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, bygningsfredningsloven og museumsloven. Særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer med særlig kulturhistorie (7.1) Kulturlandskabet med dets kulturhistoriske levn fortæller om samfundets udvikling fra stenalderen til i dag. Det rummer vidnesbyrd om tidligere generationers præstationer og levevilkår og er dermed en del af nutidens befolknings fortid og fælles identitet. Kulturarven er under pres, og landskabet forandres med hast som aldrig før. Denne udvikling præger landskabet med vor tids kulturspor, og det er uundgåeligt, at mange af fortidens spor ødelægges. Det er ikke muligt at beskytte samtlige kulturminder gennem kommuneplanlægningen. I kommunen er derfor udpeget en række særligt vigtige eller typiske kulturmiljøer og landsbyer med særlig kulturhistorie. Se skema 7.1 og 7.2. Ændringer i forhold til forrige kommuneplan For alle de udpegede kulturmiljøer har Viborg Museum beskrevet udpegningsgrundlaget. Beskrivelserne kan ses via links i skema 7.1 og ved at klikke på områderne i kort 7, side 87. Hovedparten af udpegningerne er overført fra Kommuneplan Kulturmiljøet ved Daugbjerg by og kalkgrube samt Mønsted Kalkgruber og kalkværk er blevet udvidet mod nord og syd, så det 88

5 nu også omfatter nedgangen til Kongens Gruber og et sydligt område med talrige hulveje og vejspor. Kulturmiljøet ved Karup er udvidet med Kølvrå. Tre udpegninger i Kommuneplan er udgået: Himmestrup Hovedgård, Sødal Hovedgård og skov samt Bjerre jernalderlandsby ved Vridsted. Som nyt særligt beskyttelsesværdigt kulturmiljø er udpeget Hvolris jernalderlandsby. Grønhøj og Tindbæk er taget ud af udpegningen som landsby med særlig kulturhistorie. Gammelstrup er udpeget som landsby med særlig kulturhistorie. Byggeri og anlæg i de udpegede områder og landsbyer vil som regel kræve konkrete tilladelser fra Byrådet. Som hovedregel gives sådanne tilladelser kun, hvis de kulturhistoriske værdier ikke forringes. Eventuelle forringelser kan ikke opvejes af etablering af erstatninger, da den historiske værdi ikke kan genskabes. Behovet for beskyttelse af områderne gælder alle ændringer, som har betydning for oplevelsesværdien og ægtheden. Det kan også gælde terrænregulering, ændring af vandstanden i søer, moser og kilder, ændring af vejforløb, opdyrkning, skovrejsning og anden beplantning, samt fjernelse af levende hegn og diger. Kirkernes omgivelser (7.2) Middelalderkirkerne er landets ældste bygninger. De er oftest placeret markant i landsbyen eller i landskabet og vidner om middelalderens administrative inddeling. Kirkernes omgivelser er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens 300 meter kirkebyggelinje (lovens 19) og de såkaldte provst Exner fredninger. Provst Exner fredningerne er frivillige fredninger (gennemført i 1950 erne), som typisk har til formål 89

6 Bevaringsværdige bygninger (7.4 og 7.5) For at fastholde og bevare bygningskulturen i byerne og på landet og dermed skabe atmosfære og kvalitet i gadebilledet og i landskabet, skal de bevaringsværdige bygninger søges bevaret. I tabel 7.3 er en liste med bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige, men ikke registreret i Kulturarvsstyrelsens SAVE-register. De bevaringsværdige bygninger, der ikke er registeret i SAVE-systemet, vil - på anmodning fra ejeren blive registreret og vurderet løbende, for at fastlægge, om bevaringsværdien ligger inden for den støtteberettigede værdi. Ejendomme, der har en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 efter Kulturarvsstyrelsens SAVE-register, er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen og registreret i SAVE. 90 at sikre indsigten til kirken. Fredningerne omfatter typisk kirkens nære omgivelser, men udstrækningen er konkret fastlagt fra kirke til kirke. Kirkernes landskabelige betydning trues i stigende grad af byggeri i landsbyen og nye store tekniske anlæg som landbrugsbyggeri, vindmøller, elmaster og sendemaster i det åbne land. Også uhensigtsmæssig beplantning - både skovrejsning og læhegn - kan sløre kirkerne. Byrådet har i kommuneplanen udpeget vigtige kirkeomgivelser. Udpegningen skal sikre, at f.eks. byggeri eller beplantning ikke forringer indsigten til kirken eller slører oplevelsen af kirkens placering i landskabet. Kirkeomgivelserne er desuden udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, jf. retningslinje nr. 9. Kulturhistoriske enkeltelementer (7.3) Også uden for de udpegede beskyttelsesværdige kulturmiljøer findes en kulturarv, som fortjener beskyttelse. I landskabet ligger for eksempel gravhøje, voldsteder og jorddiger, som repræsenterer forskellige perioder fra jægerstenalderen til nyere tid. Mange fortidsminder og deres omgivelser er beskyttet efter forskellige bestemmelser. Andre kulturhistoriske værdier er ikke beskyttet. Hensynet til kulturarven indgår i Byrådets planlægning og konkrete afgørelser. At fjerne en bygning kræver Byrådets nedrivningstilladelse. Nedrivning af en bevaringsværdig bygning kræver, at Byrådet forinden har offentlig bekendtggjort nedrivnings-anmeldelsen i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Byrådet kan efter offentliggørelsen af anmeldelsen nedlægge forbud mod nedrivning af den pågældende bevaringsværdige bygning. Ejeren kan forlange, at Viborg Kommune overtager ejendommen, hvis et forbud mod nedrivning medfører, at ejendommen ikke kan udnyttes svarende til udnyttelsesmuligheden af ejendomme med lignende beliggenhed og benyttelse. Byfornyelsesloven giver mulighed for at meddele støtte til bevaringsværdige bygninger med en bevaringsværdi på mellem 1 og 4. Dette varetages af

7 Sct. Mogens Gade i Viborg 91

8 Kommunens Bygningsforbedringsudvalg. Kriterierne for tilskud findes på: Byrådet kan udpege og registrere flere bevaringsværdige bygninger løbende. Fredede bygninger Alle bygningsarbejder samt opsætning af antenner, skiltning mv. på fredede bygninger eller nedrivning af fredede bygninger kræver ifølge kapitel 3 i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. 92