Vedtaget af Viborg Byråd den 12. oktober Landdistriktspolitik

Transkript

1 Vedtaget af Viborg Byråd den 12. oktober 2011 Landdistriktspolitik

2 Indledning Viborg Byråd har i aktivt samspil med kommunens borgere udformet en Landdistriktspolitik. Politikken tager afsæt i Byrådets strategi fra 2009 under titlen Liv i landdistrikterne. Arbejdet med politikken er sket i et tæt samarbejde mellem Viborg Kommunes Erhvervs- og Udviklingsudvalg og ViborgEgnens Landdistriktsråd. Med denne politik sættes særligt fokus på udfordringer og mål for landdistrikterne. Politikken supplerer Byrådets øvrige politikker f.eks. Erhvervspolitik, Børne- og Ungdomspolitik og Politik for boligområdet der er rettet mod hele kommunen og dermed også landdistrikterne. Politikkens temaer Landdistriktspolitikken indeholder følgende temaer: Tema: Side: Lokalt engagement 4 Bosætning 6 Erhvervsudvikling og turisme 8 Trafik og infrastruktur 10 Klima, natur og miljø 12 Kultur og fritid 14 Kommunens service 16 Landdistriktspolitikken redegør for Byrådets mål samtidig med at der i en række indsatsområder gives eksempler på, hvordan målene nås. Det er en overordnet politik, der efterfølgende skal omsættes til en række mere konkrete initiativer og projekter. Politikken danner da også grundlag for en videre proces og samarbejdet mellem aktørerne i landdistrikterne og har særligt fokus på at understøtte borgernes engagement i den lokale udvikling. Links: Byrådets politikker 2

3 Kommunens landdistrikter Viborg Kommunes landdistrikter Danmarks Statistik definerer et landdistrikt som et område, der ligger uden for sammenhængende bebyggelser med mere end 200 indbyggere. Viborg Kommunes Landdistriktspolitik er dog tænkt bredere og omfatter hele kommunen uden for Viborg og Bjerringbro By. Viborg Kommune er i geografisk udstrækning Danmarks næststørste kommune. Over halvdelen af kommunens cirka indbyggere bor uden for de to største byer, Viborg og Bjerringbro. I runde tal: bor på landet eller i byer med under 200 indbyggere bor i byer med mellem indbyggere bor i byer med mellem indbyggere Til sammenligning bor ca i Viborg By og i Bjerringbro By. I alt er der 43 byer med over 200 indbyggere samt cirka 60 landsbyer med under 200 indbyggere. Befolkningstætheden i Viborg Kommune er ret lav. Der bor således 65 indbyggere pr. km 2 i kommunen mod 128 pr. km 2 på landsplan. Cirka 14 % af kommunens areal er byzone eller udlagt til fremtidig byudvikling. De resterende 86 % af kommunens areal har status af landzone eller sommerhusområder. 3

4 Tema: Lokalt engagement Status og udfordringer 4 Levende byer og lokalsamfund er et vigtigt element i Visionen for Viborg Kommune. Det lokale engagement er drivkraften og med andre ord skal lokaldemokratiet og foreningslivet virke nedefra samt bygge på initiativer og idéer lokalt. Status er, at interessen for udviklingen i kommunens landdistrikter er skærpet, og der er de senere år dannet endnu flere borgergrupper, lokalråd og landsbyråd. Samtidig er der en tendens til, at det lokale engagement mere og mere går i retning af, at borgere og foreninger engagerer sig på ad hoc basis i forhold til en konkret sag eller et konkret projekt, hvor man ikke forpligter sig til længerevarende deltagelse. Nogle landdistrikter evner at skabe udvikling og unikke resultater på trods af dårlige forudsætninger, mens andre går i stå selv om området har store potentialer for udvikling. Borgerplaner Der er udarbejdet 59 borgerplaner. Borgerplanerne spænder fra korte beskrivelser til mere ambitiøse udviklingsplaner, der er gennemført af et bredt udsnit af borgere og gennem en længere proces. For borgerne er borgerplaner/udviklingsplaner et redskab, der kan benyttes som grundlag for igangsætning af egne idéer og projekter i området, men også som udgangspunkt for dialogen med f.eks. offentlige myndigheder, andre byer eller fonde omkring realisering af konkrete projekter. For Viborg Kommune giver borgerplanerne værdifuld viden om borgernes ønsker til udviklingen i deres område. Denne viden er med til at kvalificere kommunens planer og aktiviteer, hvad enten det gælder udstykning, byforskønnelse sikring af skoleveje eller nye aktiviteter i forsamlingshuset. Det er dog vigtigt at understrege, at Viborg Kommune lytter og indgår i dialog med landdistrikterne uanset om der er lavet borgerplaner eller ej. Samarbejde Politikerne er i løbende dialog med borgere, borgergrupper og ViborgEgnens Landdistriktsråd om konkrete initiativer og projekter. ViborgEgnens Landdistriktsråd har således været en væsentlig aktør i arbejdet med at udforme landdistriktspolitikken. LAG Viborg (Lokal AktionsGruppe) er med til at støtte op om udviklingen i landdistrikterne, og bidrager med økonomisk støtte til lokale projekter, ligesom LAG Viborg er med til at styrke netværk og samarbejder på tværs af interessegrupper (se faktaboks). Links: Viborger ViborgEgnens Landdistriktsråd LAG Viborg Borgerinddragelsespolitik

5 Målsætninger Det er Byrådets mål at: Understøtte og fremme borgernes engagement. Fremme en fortsat god dialog og netværk med de mange landdistriktsaktører i Viborg Kommune. Det lokale engagement styrkes og udbygges via aktive lokale kræfter, der bidrager til landdistriktets udvikling og sociale liv. Indsatsområder Målene nås bl.a. ved at: Fastholde borgerguidefunktionen. Anvende borgerplanerne og lignende som inspiration i forbindelse med kommuneplanarbejdet og i forbindelse med drift, service og konkrete projekter. Økonomisk understøtte konkrete projekter. Anvende viborger.dk som værktøjskasse for lokale ildsjæle. Tage initiativ til tilbagevendende begivenheder som eksempelvis kåring af årets lokalområde mv. Tage initiativ til landdistriktskonferencer, hvor der gøres status og drøftes konkrete initiativer med udgangspunkt i Landdistriktspolitikken. Støtte lokale ildsjæle herunder bistand til oprettelse af lokale hjemmesider. Tilbyde information om fundraising til lokale ildsjæle. Fakta Hvordan behandler kommunen borgerplanerne? Ønsker og forslag i borgerplanerne, der vedrører den fysiske planlægning, opsamles løbende og indgår som inspiration i Byrådets forarbejde med kommuneplanen (der revideres næste gang i 2012). Andre ønsker og forslag registreres i de forvaltninger, forslaget hører under, og det politiske udvalg får en årlig orientering om borgerplanønskerne. Endelig anvender administrationen borgerplanerne som inspiration, når drifts- og serviceopgaver tilrettelægges og konkrete projekter planlægges. LAG Viborgs målsætning Tiltrækning og fastholdelse af husstande/ alle typer familier i landdistrikterne ønskes igennem udviklende tiltag, der retter sig mod livsvilkår, kulur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Byer og landsbyer På Viborg.dk/byer er 85 af kommunens byer præsenteret. Her er der mulighed for at klikke ind på de enkelte byers egne hjemmesider og se hvordan det lokale engagement udfolder sig. Hvam Stationsby Ulbjerg Vester Tostrup Sundstrup Møldrup Roum Skringstrup Klejtrup Låstrup Nørre Rind Bjerregrav Skals Lindum Knudby Sjørring Hjarbæk Vorde Kvols Kølsen Løvel Hvidding Vammen Vinge Tastum Vorning Fiskbæk Løgstrup Batum Foulum Formyre Fly Stoholm Kvorning Gammelstrup Romlund Rødding Ørum Hammershøj Kjeldbjerg Sparkær Viborg - NV Mollerup Tindbæk Lånum Vridsted Ravnstrup Viborg - Ø Vroue Mønsted Tapdrup Daugbjerg Viborg - SSV Viborg - C Vejrumbro Løvskal Sjørup Bruunshåb Lee Vinkel Hjorthede Finderup Hald Ege Rindsholm Mammen Resen Birgittelyst Sdr. Rind Hjermind Bjerring Grønhøj Dollerup Almind Vindum Lysgård Brandstrup Bjerringbro Skelhøje Fårup Frederiks Rødkærsbro Tange Gullev Højbjerg Havredal Sahl Elsborg Karup Kølvrå 5

6 Tema: Bosætning Status og udfordringer 21% - cirka af kommunens indbyggere bor på landet eller i byer med under 200 indbyggere. I kommunens 32 byer med mellem 200 og indbyggere bor der cirka indbyggere svarende til knapt 16 % af kommunens samlede befolkning. Landområder samt større og mindre byer er hinandens forudsætninger også på bosætningsområdet. Mange bosætter sig i de mindre byer eller landområderne og pendler mod de større byer i dagligdagen for at uddanne sig eller arbejde. Kvalitet og særkende Landdistrikterne har en lang række naturmæssige kvaliteter, som er med til at gøre dem attraktive som bosætningsområder. Samtidig har de mindre byer i landdistrikterne hver især deres særkende, der skal værnes om og udvikles. Derfor er det også afgørende, at de mindre byer i landdistrikterne fremstår attraktive og velholdte herunder ved hjælp af byforskønnelse. 6 Boligbyggeri Der skal være mulighed for et afbalanceret boligbyggeri i landdistrikterne. I Kommuneplanen betragtes landdistrikterne som bosætningsområde inden for de muligheder, der er i Planloven. Det fremgår af loven, at hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzone. Byrådet må planlægge for nye boliger i et omfang, der svarer til det forventede behov. I Kommuneplanen fordeler Byrådet de nye boliger mellem byer i byzone med afsæt i Byrådets vision og målsætninger for udviklingen. Byrådet kan samtidig i begrænset omfang udlægge areal til byggeri i landsbyer i landzone. Det skal ske ved huludfyldning eller afrunding af landsbyen. I Kommuneplanen afgrænses de aktuelle landsbyer og byggemulighederne beskrives. Derudover vil Byrådet understøtte muligheder for alternative boligformer i landdistrikterne. Links: Information om 85 byer og landsbyer i kommunen Politik for boligområdet Kommuneplan 2009 Byskitser

7 Målsætninger Indsatsområder Fakta Det er Byrådets mål at: Styrke bosætning i landdistrikterne bl.a. ved at understøtte et varieret udbud af boligtyper og forskellige bosætningsmuligheder. Udvikle landdistrikterne ved en afbalanceret og tilpasset udvikling i de forskellige byer, så de fremtræder attraktive og velfungerende hver på deres måde. Målene nås bl.a. ved at: Have fokus på profilering af landdistrikternes mange kvaliteter, bosætningsmuligheder og servicetilbud. Forbedre byernes miljø ved forskønnelse og byfornyelse i respekt for byernes særpræg. Udnytte mulighederne for at rive udtjente bygninger ned. Give mulighed for jordbrugsparceller i landsbyer under forudsætning af, at det understøtter byens udvikling, tilpasses byens bygningsmiljø og struktur samt tjener som varig grænse til det åbne land. Øge fokus på bæredygtigt byggeri. Med udgangspunkt i befolkningsprognosen for udvikler befolkningstallet sig væsentligt forskelligt i kommunens enkelte områder. Byer mellem og indbyggere skønnes samlet set at vokse med knapt personer svarende til en stigning på 8,5 %. Antallet af indbyggere i byerne mellem indbyggere vil samlet set også stige med cirka 8,5 %. Antallet af indbyggere i byer mellem indbyggere skønnes samlet set at stige med knapt 5 % frem mod år Landområderne og herunder landsbyer med under 200 indbyggere - skønnes alt andet lige at få en samlet tilbagegang i antallet af indbyggere på 530 personer. Det svarer til en tilbagegang på 2,7 % i år Befolkningsudvikling Viborg Bjerringbro Byer indbyggere Byer indbyggere Byer indbyggere Landområder 7

8 Tema: Erhvervsudvikling og turisme Status og udfordringer 8 Jordbrugsserhverv Ser man på Viborg Kommunes erhvervsliv under et, er den største gruppe ca af kommunens ca virksomheder placeret inden for jordbrugserhvervet. Det er et erhverv, der har gennemgået og stadig gennemgår en udvikling, hvor der bliver færre men større bedrifter. Det giver nye udfordringer og potentialer for landdistrikterne. Øvrige erhverv Ud over jordbrug rummer landdistrikterne en række andre former for erhverv. Det drejer sig eksempelvis om detailhandel, håndværk, handelsvirksomheder, service og turisme samt mindre produktionsvirksomheder, som er med til at skabe liv såvel som arbejdspladser i landdistrikterne. Relevant erhvervsservice har væsentlig betydning for ikke mindst de mindre virksomheder samt for iværksættere, der kan være med til at skabe rammerne for den fremtidige erhvervsudvikling i de enkelte landdistrikter. Udviklingen i erhvervslivet i landdistrikterne kan samtidig understøttes ved et øget samarbejde og etablering af netværk mellem de lokale virksomheder og iværksættere. Potentialet ligger også i at udnytte overflødiggjorte landbrugsbygninger og udnytte mulighederne lokalt inden for områder som eksempelvis energi, fødevarer, kreative erhverv samt turisme og oplevelsesøkonomi. Turisme og oplevelsesøkonomi Erhvervsudviklingen i landdistrikterne kan foregå ved at forbedre eksisterende og skabe nye muligheder inden for områder som turisme og oplevelsesøkonomi. Styrkelse i forhold til turisme og oplevelsesøkonomi kan f.eks. ske ved etablering og markedsføring af overnatningsmuligheder, oplevelser og aktiviteter som golf, fiskeri, cykling, naturformidling, produktion og salg af lokale specialiteter med en særlig historie mv. Større erhvervsvirksomheder Af hensyn til natur og landsbymiljøer er det i Kommuneplanen fastlagt, at nye, større erhvervsvirksomheder som udgangspunkt placeres i de større byer som Viborg og Bjerringbro samt de byer, der i Kommuneplanen er udpeget som centerbyer: Stoholm, Karup-Kølvrå, Frederiks, Skals, Løgstrup, Ørum, Møldrup, Rødkærsbro, Hammershøj, Klejtrup, Rødding og Vridsted. Links: Fælles erhvervspolitik Viborgegnens fødevarenetværk Kommuneplan 2009 VIBORGegnens Erhvervsråd Iværksætteri og virksomhedsudv. VisitViborg Planloven

9 Målsætninger Det er Byrådets mål at: Understøtte jordbrugserhvervene så de opretholdes og udvikles. Synliggøre og udvikle landdistrikternes potentiale på erhvervs- og turismeområdet. Understøtte et tæt samspil mellem erhvervsliv og kommune for at forbedre miljøet for eksisterende virksomheder, iværksættere, vidensdeling og netværkssamarbejde. Indsatsområder Målene nås bl.a. ved at: Planlægge for jordbrugserhvervenes produktionsbehov (benyttelse) samtidig med at natur- og landskabsværdierne værnes (beskyttelse). Understøtte erhvervsrådsgivning så den matcher iværksættere og virksomheders individuelle behov i landdistrikterne. Udbrede kendskabet til genanvendelse af tomme (landbrugs-)bygninger til erhvervsog turismeformål. Understøtte projekter og tiltag inden for turisme og oplevelsesøkonomi, hvor kultur- og naturoplevelser spiller en væsentlig rolle. Understøtte kommunens erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner inden for jordbrugsvidenskab og grøn teknologi og udnytte potentielle netværksmuligheder. Fakta Overflødiggjorte landbrugsbygninger En overflødiggjort landbrugsbygning kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, bolig, samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af (Planlovens 34-38): at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, at der ikke bygges om eller til i væsentligt omfang, at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Bygningen kan tages i brug uden landzonetilladelse, men det skal anmeldes til kommunens bygningsafdeling. Ibrugtagningen kan forudsætte andre tilladelser. Iværksætteri og virksomhedsudvikling Vækstforum for Region Midtjylland har taget initiativ til et nyt program vedr. iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikterne. Det henvender sig til nye virksomheder og virksomheder med under 10 ansatte i landdistrikterne og byer under indbyggere i 13 af kommunerne i Region Midtjylland. Projektets formål er ikke mindst at sikre og skabe arbejdspladser i landdistrikterne og identificere og understøtte iværksættere og virksomheder med potentiale for vækst. VIBORGegnens Erhvervsråd holder en række dialogmøder i kommunens landdistrikter. Der er ansat en projektleder, hvis væsentligste opgave er at være opsøgende overfor relevante virksomheder. Projektet strækker sig til juni 2012 (se link). 9

10 10 Tema: Trafik og infrastruktur Status og udfordringer Halvdelen af kommunens indbyggere bor i dag i en by, der betjenes af jernbanen mellem Struer og Århus. Regionaltoget er en vigtig trafikforbindelse - internt i kommunen og i forhold til omverdenen. Med hyppige afgange, god dækning og god hastighed er regionaltoget en vigtig trafikforbindelse. De regionale busruter i landdistrikterne er også helt centrale men samtidig under pres. For at opretholde et godt serviceniveau i den kollektive trafik har kommunen derfor oprettet nye lokale ruter til erstatning for nedlagte regionalruter. Herudover er der til stadighed behov for at udvikle mere fleksible tilbud. Et eksempel herpå er Midttur, der drives af Midttrafik (se faktaboks). Trafiksikkerhed Et andet vigtigt fokusområde er trafiksikkerhed. I forbindelse med udarbejdelse af en trafiksikkerhedsplan er der lavet et koncept for trafiksanering i mindre byer. Konceptet danner udgangspunkt for konkrete projekter i byer med særlige behov for trafiksanering via byfornyelsesmidler blandt andet i Tange. Cykelstier Sikre skoleveje og trafiksikker pendling på cykel understøttes ved løbende at udbygge stinettet i kommunen. Samtidig har enkelte skoler udarbejdet lokale trafikpolitikker med henblik på at forbedre sikkerheden på skolevejene. Heri ligger også ønsket om at få børnene tilbage på cyklerne frem for at forældrene transporterer dem i bil til skolen. Viborg Kommune er i øvrigt med i projektet Nordiske Cykelbyer. Det indebærer blandt andet udarbejdelse af et cykelregnskab med nøgletal for kommunens cykeltrafik samt borgernes vurdering af Viborg som cykelkommune. Digital infrastruktur Videnskabsministeriet har i 2010 udarbejdet et digtitalt arbejdsprogram, hvor målet blandt andet er, at alle danskere skal have adgang til 100 Mbit bredbånd inden år I Region Midtjylland er der med meget få undtagelser mulighed for bredbånd på minimum 5 eller 10 Mbit i landdistrikterne. Behovet for langt højere båndbredde i fremtiden hænger blandt andet sammen med erhvervslivets stigende behov for digital kommunikation, udbredelse af hjemmearbejdspladser, e-learning samt perspektiverne i telemedicin, der stiller høje krav til den digitale infrastruktur i kommunikationen mellem den enkelte borger og sundhedsvæsenet. I forhold til mobiltelefoni er der langt fra samme dækning i hele kommunen. For det første er der områder, hvor der er begrænset indendørs dækning i forhold til almindelig mobiltelefoni. For det andet er der kun i visse dele af landdistrikterne 3G-dækning (3G giver blandt andet mulighed for mobile tjenester, hvor der er behov for udveksling af store mængder data).

11 Målsætninger Det er Byrådets mål at: Understøtte en velfungerende infrastruktur i hele kommunen herunder den kollektive trafik. Øge trafiksikkerheden i landdistrikterne for gående, cyklister og bilister. Understøtte udviklingen af den digitale infrastruktur i landdistrikterne. Indsatsområder Målene nås bl.a. ved at: Koordinere lokale og regionale busruter i forhold til transport til kommunens større byer med særligt fokus på ruterne til skoler og uddannelsesinstitutioner. Arbejde for flere stop/trinbrætter langs jernbanen (se faktaboks). Udbygge cykelstinettet, blandt andet via projektet Den Midtjyske Cykelstjerne (se link) samt øvrig udbygning mellem byerne. Trafiksanere i byer med særlige trafikale udfordringer - med udgangspunkt i Trafiksikkerhedsplanen. Sætte fokus på trafiksikkerhed og sammenhængende stier i den fysiske planlægning. Samarbejde mellem stat, region og kommuner om krav til fremtidens digitale infrastruktur i landdistrikterne herunder leverandørernes forpligtelse til dækning af geografiske områder. Fakta Kollektiv trafik - Midttur Midttur kan bruges af alle til f.eks. lægebesøg, fritidsinteresser, indkøb m.v. og er kørsel fra dør til dør. Midttur adskiller sig fra almindelig taxakørsel ved, at man kan køre sammen med andre. Turen skal enten have start- eller slutadresse i Region Midtjylland. Turen skal bestilles senest 2 timer før ønsket kørselstidspunkt. Inden for kommunens grænser er prisen 7 kr. pr. kilometer dog minimum 35 kr. pr. tur. Principskitse for øget jernbanebetjening i Viborg Kommune Der arbejdes for at etablere ekstra stop på jernbanelinjen, der løber gennem Viborg Kommune. Derved udvikles jernbanens funktion som landlig S-togforbindelse. Links: Trafiksikkerhed Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogram Den Midtjyske Cykelstjerne 11

12 Tema: Klima, natur og miljø Status og udfordringer På klimaområdet vil der i de kommende år være en række udfordringer. Det drejer sig f.eks. om at afbøde virkningerne af den stigende vandstand som følge af klimaforandringer. Samtidig giver grøn vækst (se faktaboks) og omlægning af energiforsyningen både nye udfordringer og nye muligheder. Mange flytter til landdistrikterne pga. de naturmæssige kvaliteter, men der ligger en udfordring i at forbedre adgangen til naturen, hvor der samtidig tages hensyn til jordbrugserhverv og dyreliv. Den øgede adgang kan ske ved etablering af nye stier, men ofte er der blot behov for en trampet sti eller en aftale med en lodsejer om tilladelse til at færdes på arealet. Det er kommunens opgave at forvalte og planlægge for det åbne land, og kommunen har ansvaret for nøje at afveje de forskellige interesser heri. Mange mindre byer i landdistrikterne ligger som velafgrænsede landsbyer i landskabet. Nogle er så velbevarede og rummer så tydelige spor, at de er vigtige elementer i sikringen af vor fælles kulturarv. Der er også i kommuneplanen udpeget en række særlige beskyttelsesområder. Områderne er udpeget fordi der her findes værdifuld natur, særlige geologiske, kulturhistoriske eller landskabelige hensyn. I disse områder vil kommunen gøre en særlig indsats for at forbedre de biologiske, rekreative og landskabelige kvaliteter. Jordbrugsinteresser Forudsætningerne for at bevare et bæredygtigt jordbrug er, at der er størst mulig investeringssikkerhed og fortsat mulighed for udvikling. Udviklingen skal dog afvejes i forhold til natur- og miljøbeskyttelsesinteresser. Jordbrugserhvervene kan spille en vigtig rolle for natur- og landskabspleje. Samtidig kan kommunen udpege skovrejsningsområder. De kan med fordel placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser - nær byerne og i områder, hvor der mangler forbindelse med eksisterende naturområder. Udvidelse af rekreative muligheder Landskabet skal rumme gode muligheder for friluftsliv, både for den daglige gå-, cykel- eller ridetur og i forhold til idrætsfaciliteter samt anlæg til ferie- og turismeformål. Placeringen af disse anlæg skal afvejes nøje med øvrige interesser, da de kan være arealkrævende og støjende. I Kommuneplanens hovedstruktur er der udpeget områder, hvor der kan etableres faciliteter i form af for eksempel opholdsarealer, små badeog bådebroer samt primitive overnatningspladser. Links: Klimastrategi Kommuneplan 2009 Det grønne råd for Viborg Kommune 12

13 Målsætninger Det er Byrådets mål at: Skabe en bæredygtig sammenhæng mellem bosætning, offentlig adgang til naturen, biologisk mangfoldighed og bevarelse af naturens kvaliteter, så der udvikles spændende natur- og friluftsoplevelser. Udnytte landdistrikternes potentiale for at nedbringe udledningen af drivhusgasser med henblik på at kommunen som helhed bliver CO2-neutral, jf. Viborg Kommunes Klimastrategi. Indsatsområder Målene nås bl.a. ved at: Arbejde for et sammenhængende net af naturområder i kommunen. Værne om vandmiljøet og grundvandet samt vore værdifulde natur-, landskabs- og kulturmiljøer. Forbedre mulighederne for natur- og friluftsoplevelser i landdistrikterne. Konkretisere Byrådets Klimastrategi i en Klimaplan. Fokusere på udnyttelse af energiformer - eksempelvis sol- og vindenergi. Imødekomme ønske om grøn energi og effektiv jordbrugsdrift ved at planlægge for lokalisering af eksempelvis fælles biogasanlæg og store husdyrbrug (se faktaboks). Fakta Grøn vækst Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i 2009 en aftale om Grøn Vækst. Aftalen skal sikre: at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig fødevareproduktion. at Danmark fuldt ud lever op til sine miljøforpligtigelser og samtidig styrker vækst og beskæftigelse. Jordbrugserhvervenes rolle som leverandør af grøn energi skal styrkes. Planen om Grøn Vækst har bl.a. til hensigt, at 50 % af husdyrgødningen i 2020 skal anvendes til produktion af energi herunder biogas. Staten forventer, at der etableres 40 til 60 store fælles biogasanlæg på landsplan. Landbrugsloven er ændret i forlængelse af aftalen om Grøn Vækst. Det betyder, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner og husdyrproduktioner uden maksimumkrav til antal dyreenheder. Bygningsmassen for disse bedrifter vil få karakter af industribyggeri. Planlægningen for lokalisering af fælles biogasanlæg og store husdyrbrug forventes at ske i forbindelse med revisionen af Viborg Kommuneplan i Byrådet forventer at vedtage Vindmølleplanen for Viborg Kommune i løbet af

14 Tema: Kultur og fritid Status og udfordringer Det sociale liv Kultur- og fritidslivet har stor betydning for den lokale identitetsfølelse og det lokale sammenhold og er med til at gøre landdistrikterne attraktive. Kultur- og fritidslivet i kommunens landdistrikter udspringer overvejende af de initiativer, der tages af de lokale foreninger, klubber og privatpersoner. Byrådet anerkender det store arbejde, som udføres på frivillig basis i kommunens landdistikter, og har derfor fokus på at skabe gode vilkår for det frivillige arbejde. Kommunens retningslinier for tilskud til folkeoplysende virksomhed understøtter foreningslivet og det lokale initiativ i forhold til foreningsaktiviteter for alle aldersgrupper. En folkeoplysende virksomhed som bl.a. trives i idrætsforeninger, børne- og ungdomsforeninger, folkeoplysende ungdomsklubber og i aftenskoleregi. Viborg Kommune har i 2010 og 2011 fået anerkendelse fra Staten med status som breddeidrætskommune og de projekter, der gennemføres i dette regi inddrager også de lokale foreninger. Mødesteder og lokale tilbud Der ydes kommunale tilskud til kulturelle foreninger i forhold til Kulturelt Samvirke og aktiviteterne i kommunes ca. 65 forsamlingshuse understøttes via årlige tilskud til forsamlingshusene. Herudover ydes også tilskud til en række kulturhuse og samlingssteder i mindre byer. Med hensyn til aktiviteter i forsamlingshuse mv. bistår Kommunen med opbygning af kulturtilbudspakker i projektet Liv i forsamlingshusene. På biblioteksområdet har Byrådet fastholdt en decentral struktur med en række lokale biblioteksfilialer og med en bogbus, som hver uge besøger de fleste af de mindre byer i kommunen, og også Viborg Musikskole har etableret musikundervisning i landdistrikterne. Kulturudvalget, Demokratiudvalget og Folkeoplysningsudvalget støtter nye initiativer i landdistrikterne via udvalgenes puljer, hvor der både tages stilling til tilskud til konkrete ansøgninger og mere målrettede tilskud i forhold til udvalgte indsatsområder. Links: 14 Idrætspolitik Viborg Idrætsråd Viborg Bibliotekerne Breddeidrætskommunerne

15 Målsætninger Det er Byrådets mål at: Understøtte det sociale liv i landdistrikterne. Understøtte de lokale aktørers mulighed for at udvikle kultur- og fritidslivet som en løftestang for udviklingen af landdistrikterne. Understøtte adgang til attraktive lokale samlingssteder samt fritids- og kulturtilbud inden for rækkevidde med gode faciliteter både udendørs og indendørs. Indsatsområder Målene nås bl.a. ved at: Videreføre konceptet Nyt liv i forsamlingshusene - et samarbejdsprojekt mellem forsamlingshusene og Kommunen om kulturtilbudspakker og afvikling af arrangementer. Samarbejde mellem kommunens skoler og øvrige institutioner samt de lokale foreninger og klubber. Understøtte kultur- og fritidsområdet med tilskud og faciliteter for at fastholde et bæredygtigt foreningsliv i landdistrikterne. Sikre gode rammer for de mange frivillige i landdistrikterne. Fakta Nyt liv i forsamlingshusene Konceptet Nyt liv i forsamlingshusene i Viborg Kommune blev lanceret som et forsøg i 2009 for at få kulturen ud i alle hjørner af Kommunen, og projektet er blevet godt modtaget. Alle forsamlingshuse modtog en kulturpakke med tilbud om forskellige arrangementer og meldte tilbage, hvilke kulturtilbud de kunne tænke sig i deres lokale forsamlingshus. Kulturpakken indeholder tilbud om både koncerter, foredrag og familieunderholdning. Halvdelen af kommunens 60 forsamlingshuse deltog i første omgang, og i 2010/2011 har næsten lige så mange deltaget, og der er også nye forsamlingshuse som har meldt sig på banen i anden omgang. Finansieringen af kulturpakken sker på tværs af flere parter: Kulturudvalget i Viborg Kommune, de lokale forsamlingshuse og velvillige lokale sponsorer. I år har forsamlingshusene selv finansieret godt halvdelen af udgifterne. Forsamlingshusene støttes af Kultur & Service omkring det praktiske som booking, kontrakter og afregning. Til gengæld står forsamlingshusene selv for PR og afvikling af det lokale arrangement. 15

16 Tema: Kommunens service Status og udfordringer En forudsætning for en velfungerende offentlig service af høj kvalitet er, at de lokale tilbud løbende udvikles og tilpasses. I de seneste år har den kommunale service da også været igennem forskellige strukturtilpasninger inden for eksempelvis ældreplejen, skoleområdet og på biblioteksområdet. Samtidig har Byrådet formuleret en række politikker, der omfatter servicen i hele kommunen. Udfordringen er også i fremtiden at skabe en velfungerende service, der med afsæt i budgetmæssige rammer og kvalitetskrav, tilgodeser udviklingen i hele Viborg Kommune, herunder også de områder af kommunen, hvor befolkningsgrundlaget er vigende. I Kommuneplan for Viborg Kommune lanceres princippet om servicenetværk. Princippet er, at man sikrer serviceydelserne decentralt, ved at skabe en befolkningsmæssig og faglig bæredygtighed, der muliggør en fortsat udvikling af den kommunale service lokalt. Digitalisering I forhold til den digitale infrastruktur og kommunikation er der meget information mellem borgerne/virksomheder og kommunen, der allerede i dag udveksles digitalt. Generelt tilstræbes en hurtig og effektiv borgerbetjening og sagsbehandling hvor borgere og virksomheder rådgives og guides. Samtidig udvikles de digitale kommunikationsformer til stadighed, og Kommunen kommunikerer i stigende omfang elektronisk med omverdenen i fremtiden. Derfor bliver afstanden til den fysiske borgerbetjening mindre og mindre relevant for en stor del af borgerne og virksomhederne i hele kommunen. Blandt de, der ikke i dag benytter digital kommunikation og selvbetjening, vil der være behov for tilbud om vejledning i brug af systemerne. Tanken er også, at de enkelte servicefunktioner understøtter hinanden for eksempel den lokale skole og den lokale idrætshal. Det gælder om at tænke i nye baner og utraditionelle løsninger, der kan sikre, at udbuddet af serviceydelser fastholdes og udvikles også på langt sigt. Links: Byrådets politikker Udviklingsstrategi 2008 Kommuneplan

17 Målsætninger Det er Byrådets mål at: Den kommunale service understøtter et velfungerende arbejds- og familieliv i landdistrikterne. De kommunale servicetilbud tilpasses løbende for at sikre balance mellem på den ene side nærhed og på den anden side kvalitet, faglighed og økonomi i tilbudene. Indsatsområder Målene nås bl.a. ved at: Undersøge og udvikle alternative opgaveløsninger inden for kommunens servicefunktioner f.eks. på biblioteksområdet. Give borgerne øget og let adgang til digital selvbetjening. Fakta Ud over dagpleje er der på dagpasningsområdet institutioner i mange af kommunens byer. På skoleområdet er der ud over i Viborg (8) og Bjerringbro By (2) kommunale folkeskoler i Klejtrup, Frederiks, Hald Ege, Hammershøj, Karup, Løgstrup, Møldrup, Mønsted, Rødkærsbro, Skals, Sparkær, Stoholm, Rødding, Løvel, Ulbjerg, Vridsted og Ørum. Herudover er der i landdistrikterne friskole i Vammen, Bjerregrav, Tange, Bjerring, Mammen, Sahl og Vejrumbro samt en privatskole i Skjern. Ældre- og plejeboliger er geografisk spredt, hvor 15 byer i landdistrikterne har et plejecenter, friplejehjem og/eller ældreboliger. Det betyder, at en ældre kun i sjældne tilfælde skal flytte langt for at få en passende bolig. 18 byer i landdistrikterne har en idrætshal. 17

18 Landdistriktspolitik