Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Transkript

1 Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre rede for retsvirkningerne af de for sagen relevante lovgivninger. Notatet inddeles således, at forholdene i den konkrete sag på Grev Schacks Vej 19 beskrives i første del. I anden halvdel af notatet beskrives enkelte retsvirkninger mere detaljeret. Forløb og handlemulighed Der er, efter dialog med Svendborg Kommune, opført et cykelskur på ca. 5 m² i forhaven til rækkehusbebyggelsen på Grev Schacks Vej 19 i juli Dette har medført adskillige naboklager, da skuret skiller sig ud i forhold til den fremherskende arkitektur på vejen. Ejeren opførte skuret på baggrund af en udtalelse fra kommunens sagsbehandler om, at skuret ikke krævede en tilladelse efter Bygningsreglementet (byggeloven) og derfor frit kunne opføres. Det er efterfølgende konstateret, at skuret ikke faldt under undtagelserne i Bygningsreglementet og derfor alligevel skulle have haft en tilladelse. Dette ville ikke have været tilfældet, hvis skuret havde været beliggende 2,5 m fra hovedbygningen, eller hvis ejer ikke havde haft en anden bygning beliggende i baghaven. I så fald havde vi ikke haft mulighed for at forhindre bebyggelsen, da ejer blot skulle have oplyst os om denne, så den kunne registreres i BBR. Arbejdet med tilladelsen til skuret er påbegyndt. Sagsbehandleren var på tidspunktet for udtalelsen, juli 2013, ikke opmærksom på områdets særpræg og bevaringsværdi, idet dette ikke fremgik af de IT-hjælperedskaber, der normalt anvendes ved sagsbehandling. Grev Schacks Vej var på dette tidspunkt endnu ikke udpeget som kulturmiljø i kommuneplanen, og ejendommen reguleres ikke af en lokalplan. I kommuneplanen, både den gældende for juli 2013 og den i december 2014 vedtagne, er Grev Schacks Vej 19 registreret som bevaringsværdig i SAVE kategori 4. Dette betyder lovmæssigt kun, at bygningen ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Der kan desuden søges om tilskud til forbedring af bevaringsværdige bygninger. Grev Schacks Vej er nu udpeget som kulturmiljø i kommuneplanen, men dette har ingen direkte, lovmæssig relevans i forhold til cykelskuret. Handlemuligheder i sagen om Grev Schacks Vej 19 I sagen om Grev Schacks Vej 19 er de væsentligste handlemuligheder følgende: Nedlæggelse af forbud jf. planlovens 14. Vilkår i en tilladelse jf. byggelovens 6 D. Vejledning af borgerne om bevaringsværdi.

2 Planlovens 14 Havde sagsbehandleren været opmærksom på områdets særpræg, havde den eneste mulighed for at forhindre opførelsen af skuret været at nedlægge et forbud efter planlovens 14. Bestemmelsens ordlyd: Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbudet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbudets gyldighed. Bestemmelsen er kommunens nødbremse, hvis man bliver opmærksom på et forhold, som man ønsker forhindret ved udarbejdelse af en lokalplan. Forbuddet er meget indgribende og omfatter alle forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan (beskrevet i planlovens 15). I praksis betyder det, at der ikke kan foretages ændringer på de omhandlede ejendomme i et år.bestemmelsen anvendes meget sjældent i praksis. I den konkrete sag er der ikke taget stilling til, om bestemmelsen burde have været anvendt, idet sagsbehandleren ikke var opmærksom på, at der kunne være tale om en særlig bebyggelse. Byggelovens 6 D Da skuret kræver en tilladelse, kan kommunen gøre tilladelsen afhængig af, at bygningens ydre udformning opnår en god helhedsvirkning med omgivelserne jf. byggelovens 6 D, stk. 1. Forudsætningen for dette er, at Grev Schacks Vej er et bevaringsværdigt bymiljø, hvilket er tilfældet efter vores vurdering. Energistyrelsen har i 2010 lavet en udtalelse vedrørende 6D og har i denne henvist til, at bestemmelsen jf. lovens forarbejder er en direkte videreførelse af den tidligere kommuneplanlovs 44, hvilket som udgangspunkt kun er gældende i bevaringsværdige bymiljøer. Efter hidtidig praksis ved anvendelse af kommuneplanlovens 44 anvendes bestemmelsen ikke til regulering af detaljer eller til at fremkalde en unødig ensartethed i byggeriet. 6 D kan ikke anvendes, hvor en lokalplan eller byplanvedtægt fastsætter detaljerede bestemmelser for byggeriets udformning. Bestemmelsen anvendes sjældent i praksis. Der er ikke stillet vilkår ved skurets opførelse, idet sagsbehandleren på daværende tidspunkt ikke var opmærksom på, at skuret krævede en tilladelse. Idet der skal gives en lovliggørende tilladelse på nuværende tidspunkt, er der mulighed for at stille krav til udseendet jf. 6 D. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om det bliver aktuelt. Vejledning af borgerne om bevaringsværdi Vi har mulighed for at vejlede borgerne om områdets særpræg og deres muligheder for at bidrage til bevaring af dette, blandt andet i forbindelse med opførelse af nybyggeri. Dette skete ikke, idet sagsbehandleren ikke var opmærksom på, at der kunne være tale om en særlig bebyggelse

3 Retsvirkning af lovgivning Formålet med dette afsnit er at uddybe nogle af retsvirkningerne for de lovgivninger, der er aktuelle i forbindelse med cykelskuret på Grev Schacks Vej 19. Byggeloven/Bygningsreglementet Som udgangspunkt kræver opførelse af ny bebyggelse en byggetilladelse jf. Bygningsreglement Der er dog en række undtagelser fra denne regel. På en ejendom kan der som udgangspunkt opføres to småbygninger på hver maksimalt 10 m² under forudsætning af, at disse er beliggende 2,5 m fra alle andre bygninger og ikke er højere end 2,5 m. Ved rækkehusbebyggelse kan der på hver ejendom opføres i alt 20 m² udhusbebyggelse uden tilladelse ud over de to småhuse på hver maks. 10 m 2. På en normal rækkehusgrund kan der derfor uden tilladelse opføres 20 m 2 udhusbebyggelse plus to udhuse á 10 m 2 under forudsætning af, at disse to udhuse er placeret 2,5 m fra alle andre bygninger og maksimalt er 2,5 m høje. Lokalplaner Kommunalbestyrelsen kan udarbejde lokalplaner for større eller mindre områder, hvori der kan optages bestemmelser om en lang række forhold jf. Planlovens 15. Som eksempler kan nævnes anvendelse, omfang og placering af bebyggelse, bevaring af bebyggelse, hegn m.m. Ifølge planlovens 18 er en lokalplan umiddelbart bindende for borgerne således, at dispositioner, der er i overensstemmelse med bestemmelserne, er umiddelbart tilladt, mens omvendt dispositioner, der ikke er i overensstemmelse hermed, ikke kan etableres, medmindre kommunen i givet fald kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. Lokalplaner er det primære styringsværktøj i forhold til planmæssig regulering af ejendomme. Disse skal være tilstrækkeligt tydelige til, at borgerne kan læse ud af planen, hvad der er tilladt. Formuleringer skal have en høj arkitektonisk værdi og tagvinduer kan opsættes i en størrelse, der passer til huset og de bagvedliggende rum er ikke tilstrækkeligt præcise til at kunne håndhæves i en lokalplan. Kommuneplan Hensigten med dette afsnit er at give et meget kort overblik over kommuneplanens retsvirkning i forhold til sagen på Grev Schacks vej 19. En uddybende gennemgang af kommuneplanens retsvirkning ligger uden for dette notats formål. Uddrag af kommuneplanen: Kommuneplanen er Byrådets plan. Kommuneplanen forpligtiger Byrådet til at arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planen indeholder. Den er således bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Kommunalbestyrelsen har

4 omvendt ret til at administrere andre love f.eks. natur-, miljø- og vejlovgivningen ud fra hensyn i kommuneplanen Kort fortalt er kommuneplanen et værktøj for kommunen i forbindelse med planlægning og som retningslinje i forhold til administration af andre lovgivninger. Kommuneplanen har ingen direkte retsvirkning over for borgerne Uddrag af afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (i forhold til kommuneplaner): Bestemmelser i en kommuneplan er i modsætning til bestemmelser i en lokalplan eller i en byplanvedtægt ikke umiddelbart bindende over for borgere/bygherrer, men skal som udgangspunkt alene danne grundlag for lokalplanlægningen, der ikke må være i strid med kommuneplanen, jf. planlovens 13, stk. 1, nr. 1. Kommunen har imidlertid efter planlovens 12 mulighed for under visse betingelser at modsætte sig forhold, der er i strid med kommuneplanen. Efter 12, stk. 3, kan kommunen inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Det er op til kommunens egen beslutning og som ikke kan indbringes for og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet om den ønsker at bringe planlovens 12, stk. 3, i anvendelse over for et forhold, der er i strid med kommuneplanens rammedel. Der gøres opmærksom på, at de i kommuneplanen udpegede kulturmiljøer ikke indgår i planens rammedel og derfor ikke kan håndhæves efter planlovens 12, stk. 3. Der kan læses mere om, hvad en kommuneplan er her: Kulturmiljøer i kommuneplanen Grev Schacks Vej er i kommuneplanen , som blev vedtaget i december 2013, udpeget til værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøerne har ingen direkte retsvirkning over for borgerne, men skal anvendes fremadrettet af kommunen i forskellige sammenhænge, se følgende uddrag af kommuneplanen: Kulturmiljøbeskrivelserne i kommuneplanen er en vidensbank, der kan anvendes i forskellige sammenhænge og både i sagsbehandling, planlægning og projekter. Blandt opfølgende tiltag kan være udarbejdelse af lokalplaner med bevaringsbestemmelser og kommunikation for at udbrede oplysning og engagement for kulturværdierne. I planperioden vil der blive udarbejdet en prioriteret handleplan for opfølgende kulturarvsplanlægning. Byrådet ønsker at sætte fokus på mulighed for synergi mellem kulturarven og andre vækstpotentialer i kommunen eksempelvis i planlægning for friluftsliv og kulturudvikling samt udmøntning af turismestrategier i samarbejde med Naturturisme, Udvikling Fyn og lokale turismeaktører Det er fortsat anvendelsen af lokalplaner, der er det primære, lovmæssige styringsværktøj. Dog vil der fra kommunens side være en skærpet opmærksomhed på de udpegede kulturmiljøer i forhold til vejledning og til at vurdere, om et område er et bevaringsværdigt bymiljø, med deraf følgende mulighed for regulering jf. byggelovens 6D. Baggrunden for udpegningen af kulturmiljøerne i kommuneplanen er beskrevet her:

5 und.htm SAVE-registrering SAVE (Survey of Architectural Values) angiver en bygnings bevaringsværdi. I henhold til bygningsfrednings- og bevaringsloven er en bygning bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt. En bevaringsværdig bygning må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort, og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen. Der kan søge som tilskud til forbedringer af bevaringsværdige bygninger. En registreret bevaringsværdi jf. SAVE og kommuneplanen har ingen yderligere retsvirkninger Uddrag fra kommuneplanen: Bevaringsværdige bygninger - Baggrund Bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi på 1 4 efter SAVE s 10-trins skala, er medtaget i kommuneplanen som bevaringsværdige og med de retsvirkninger, som følger heraf. Det betyder, at der kan opnås økonomisk tilskud til forbedringer i henhold til aktuelt regelsæt, og at bygningen ikke må nedrives, før der er taget positiv stilling hertil. Bevaringsværdige bygninger Strategi og indsats Svendborg Kommune vil gennem planlægning og administration tage særligt hensyn til bevarelse af værdifulde by- og bygningsmæssige sammenhænge, som f.eks. hele eller dele af landsbyer eller bykvarterer, som kan medvirke til styrke bymiljøernes identitet. Byrådet ønsker at samarbejde med museer, interesseforeninger, husejere, borgergrupper og erhvervsdrivende om at udbrede oplysning og engagement for de bevaringsværdige bygninger. Samarbejdet kan indebære formidling og oplysning om kulturværdierne og om, hvordan man bedst beskytter dem. Virkemidlerne kan være udarbejdelse af lokalplaner eller at understøtte konkrete projekter, som skal sikre de bevaringsværdige bygninger mod nedrivning og ombygninger, der ikke passer til den konkrete byggeskik. Bevaringsværdige bygninger Retningslinjer Bygninger med bevaringsværdi 1-4 må ikke nedrives uden Byrådets godkendelse. Vedrørende nærmere beskrivelse af bevaringsværdige bygninger i Svendborg henvises til Kommuneplan Hovedstruktur Kulturarv Bevaringsværdige bygninger. /bevaringsvaerdige_bygninger.htm Byg, Plan og Erhverv Revideret af RVF