Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil!

Transkript

1 Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet, september 2008

2 Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Rapport og anbefalinger fra projektet Miljørigtigt byggeri hvad venter vi på? Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Ulla Holm Vincentsen Projektmedarbejder: Mikkel Krogsgaard Niss Projektsekretær: Jannie Poulsen Omslag: Communikanten Tryk: Vester Kopi Tekst: Ebbe Sønderriis ISBN: Rapporten kan bestilles hos: Teknologirådet Antonigade København K Telefon: tekno@tekno.dk Rapporten kan hentes på Teknologirådets hjemmeside: Teknologirådets rapporter 2008/5

3 Forord Mange er usikre på, hvad energi- og miljørigtigt byggeri egentlig er for noget. Det gælder både bygherrer, entreprenører, rådgivere og håndværkere. Den manglende viden om eksempelvis økonomi, kvalitet og driftsikkerhed medfører, at de fleste hellere gør brug af metoder og materialer, de kender. Samtidig kan forbedringer på energi- og miljøområdet sjældent ses med det blotte øje, så konkurrencen med mere synlige og prestigegivende goder er stor. Når der bygges nye eller renoveres gamle huse, gøres der i langt de fleste tilfælde brug af gammel teknologi, det vil sige teknologi, som alene sikrer, at bygningsreglementets minimumskrav overholdes. Kun få efterspørger de nyeste energi- og miljørigtige teknologier på trods af, at disse er fuldt gennemprøvede og fører til bedre indeklima samt besparelser på varmeregningen. Det gælder ikke blot, når private boligejere foretager forbedringer i egne hjem, men også når der opføres store nye bygninger ja hele bydele. Dermed spildes enestående muligheder for at klimasikre den danske bygningsbestand og opnå miljømæssige og økonomiske besparelser mange år ind i fremtiden. Hvor meget energi og CO 2 kunne der mon eksempelvis have været sparet, hvis man havde energi- og miljøoptimeret store byggerier som Ørestaden og Århus Nordhavn? Det er ikke fordi der ikke er byggerier og strategier fra udlandet at tage ved lære af. I lande som Tyskland, Østrig og Sverige er der gode erfaringer at trække på. Så spørgsmålet er, hvad der skal til for, at danske offentlige såvel som private bygherrer begynder at efterspørge energi- og miljørigtigt byggeri? Hvornår begynder danskerne at tage ved lære af andre lande? For at få besvaret disse spørgsmål nedsatte Teknologirådet i efteråret 2007 en tværfaglig planlægningsgruppe. Projektets oprindelige titel var Miljørigtigt byggeri hvad venter vi på?, idet projektet som udgangspunkt skulle have omfattet en række forskellige miljørigtige tiltag. Planlægningsgruppen indsnævrede imidlertid opgaven til alene at omfatte besparelser på energi- og CO2-området. Dette både for at afgrænse diskussionerne og fordi det er på energiområdet, der er de største miljømæssige gevinster at hente. Projektets fokus på energi og CO 2 er dog på ingen måde en underkendelse af andre miljøoptimerende tiltag. Planlægningsgruppen understreger således, at det er vigtigt også at reducere andre miljøbelastninger fra byggeriet. 1 I en tid med gunstige konjunkturer og en blomstrende samfundsøkonomi kunne man måske have forventet, at danskerne ville bruge de øgede friværdier til at energi- og miljøoptimere bygningsbestanden. Det er imidlertid ikke sket. Markedet har ikke klaret opgaven af sig selv. Dette

4 er baggrunden for, at omdrejningspunktet for projektets anbefalinger er de politisk fastsatte rammebetingelser. Rammebetingelserne dannede udgangspunkt for en workshop, der blev afholdt i foråret 2008 med deltagelse af godt 50 bygherrer og andre aktører fra både den offentlige og den private del af byggesektoren. På workshoppen blev det drøftet, hvad der skulle til for, at de tilstedeværende deltagere fremover vil sætte energirigtigt byggeri på dagsordenen. Der blev identificeret konkrete barrierer for samt fremsat forslag til tiltag, som kan sætte skub i den ønskede udvikling. Nærværende rapport samler op på projektet og præsenterer planlægningsgruppens anbefalinger. Formålet med såvel projekt som rapport er at bidrage til en bredere diskussion om, hvordan vi i Danmark kan sikre energibesparelser i og reducere CO 2 -udslip fra byggesektoren. Skønt der ser ud til at være lang vej igen, før der bygges og renoveres efter de mest energirigtige metoder i Danmark, skal det afslutningsvis anerkendes, at der de seneste år er begyndt at ske lidt på området. Spydspidsprojekter dukker op rundt omkring i landet, og den danske regering har bebudet at den til næste år vil fremlægge en strategi for lavere energiforbrug i byggesektoren. Forhåbentlig kan denne rapport bidrage til diskussionerne af indholdet i en sådan strategi. Planlægningsgruppen bag rapporten har bestået af: 2 Søren Dalby, direktør, Innovation MidtVest. Ole Michael Jensen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Olaf Bruun Jørgensen, civilingeniør, Esbensen Rådgivende Ingeniører. Palle Jørgensen, direktør, Boligforeningen Ringgården. Vibeke Grupe Larsen, arkitekt, arkitektfirmaet vglcph. Jonas Møller, specialkonsulent, Dansk Byggeri. Jan Poulsen, planmedarbejder, Bygge- og Plancenteret, Egedal Kommune. Rie Øhlenschlæger, arkitekt, arkitektfirmaet AplusB. Projektansvarlige i Teknologirådet er projektleder Ulla Holm Vincentsen og projektmedarbejder Mikkel Krogsgaard Niss. Rapporten er skrevet af journalist Ebbe Sønderriis. Ingen ud over planlægningsgruppen kan holdes ansvarlige for synspunkterne og anbefalingerne i rapporten. Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, som har bidraget til projektet. Teknologirådet, september 2008 Ulla Holm Vincentsen Projektleder

5 Indhold 1. Sammenfatning 5 2. Vi kan, hvis vi vil! Rettidig omhu Mange begreber i debatten hvad står de for? Danmarks klimaforpligtelser og forsyningssikkerhed Nybyggeri potentiale for en bedre standard Nybyggeri erfaringer og projekter Energirenovering det største potentiale Energirenovering erfaringer og projekter Potentialer i byggesektoren Erfaringer fra udlandet Fremtidens huse i Østrig Tysk effektivitet Britisk opfindsomhed: Energitjeneste-selskaber Sverige skruer ned for elvarmen Barrierer og virkemidler Staten når ikke i mål Kommunerne har en stor rolle at spille Private ejendomme og parcelhuse Anbefalinger Anbefaling 1: Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en handlingsplan Anbefaling 2: Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere Anbefaling 3: Skærp Bygningsreglementet Anbefaling 4: Iværksæt frontløberprojekter Anbefaling 5: Indfør økonomiske incitamenter Anbefaling 6: Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig Referencer Teknologirådets udgivelser

6 4 H2College i Herning under opførelse Energiforbruget i dette kollegium er kun en fjerdedel af Bygningsreglementets krav og en tiendedel af gennemsnittet her i landet. Alligevel er byggeomkostningerne de samme som i konventionelt byggeri, oplyser boligselskabet Fruehøjgaard. Huslejen er kroner for en af de 66 ungdomsboliger på 45 kvadratmeter. En varmeregning får beboerne aldrig at se. Bygningerne har et anlæg, der producerer brint på grundlag af overskudsstrøm fra vindmøller. Brinten skal anvendes i brændselsceller, der producerer strøm og varme. Hele byggeriet er dermed CO2-neutralt. Foto: Aarhus Arkitekterne A/S

7 1. Sammenfatning Denne rapport, som er udarbejdet af en planlægningsgruppe under Teknologirådet, handler om, hvordan vi får udbredt energivenligt, klimarigtigt byggeri i Danmark. Da højt energiforbrug udgør den største miljøbelastning fra byggesektoren, og da der inden for byggeriet findes effektive metoder til at nedbringe det danske CO 2 -udslip, kan man ved at forbedre rammebetingelserne for klima- og energirigtigt byggeri løse mange problemer samtidig. Det gælder indfrielse af en væsentlig del af de danske klimaforpligtelser, reduktion af forurening og ressourceforbrug og forbedring af den danske forsyningssikkerhed. Efter alt at dømme er investering i energirigtigt byggeri således en samfundsøkonomisk fordel på længere sigt. Danmarks klimapolitiske forpligtelser udspringer af Kyoto-protokollen til FN s Klimakonvention og implementeringen af EU s fælles klimapolitik. I årene frem til 2012 skal CO 2 -udslippet reduceres kraftigt for at leve op til den eksisterende forpligtelse til at reducere med 21 procent i gennemsnit for årene i forhold til Danmark har for tiden en manko på adskillige millioner tons CO 2. Efter år 2012 fortsætter reduktionskravene. Hvis det lykkes at indgå en internationalt forpligtende aftale i København i december 2009, vil EU reducere sin udledning med 30 procent i år 2020 i forhold til år 2005, som er det nye basisår i EU. Det foreslår EU-kommissionen. Forpligtelsen skal fordeles i forhold til medlemslandenes bruttonationalindkomst. Det betyder for Danmark en reduktion på knap 40 procent. Mulighederne for at begrænse energiforbruget i de danske bygninger skal udnyttes fuldt ud, hvis Danmark skal leve op til sine nuværende og fremtidige klimaforpligtelser. I Østrig, der ligesom Danmark har en manko i forhold til sin klimaforpligtelse, har forskere beregnet, at udslippet fra den samlede boligmasse kan halveres på ti år. Det skal ske ved at energirenovere 4 procent af boligerne hvert år og udskifte hvert femte oliefyr med vedvarende energi. Danmark har mulighed for at sætte sig lignende mål. 5 Teknologirådet har i foråret 2008 afholdt en workshop for godt 50 aktører fra såvel den offentlige som den private del af byggesektoren. På workshoppen identificerede deltagerne en række væsentlige barrierer for energirigtigt nybyggeri og energirigtige renoveringer. Yderligere barrierer er kortlagt gennem planlægningsgruppens arbejde.

8 Vigtige overordnede barrierer for klimarigtigt byggeri i den private sektor er, at: der mangler krav der mangler efterspørgsel der mangler andre incitamenter der mangler viden og erfaring der mangler klare definitioner på miljørigtig projektering og en fælles skabelon for totaløkonomiske beregninger der mangler foregangsprojekter Vigtige overordnede barrierer for klimarigtigt byggeri i den offentlige sektor er, at: der mangler penge (ikke mindst fordi drift og anlæg er to forskellige kasser) der mangler krav der mangler viden, erfaring og koordinering i de offentlige systemer der mangler udbud af systemløsninger, f.eks. totalløsninger der mangler prioritering af klimarigtigt byggeri i den store plan der mangler foregangsprojekter Planlægningsgruppen har konkluderet, at udviklingen i retning af mere klimarigtigt byggeri ikke går af sig selv. Gruppen har derfor udarbejdet følgende anbefalinger, som især er rettet til regering og Folketing: 6 1. Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en handlingsplan Et langsigtet mål for hele bygningsbestanden skal forpligte politisk og følges op med klare delmål og virkemidler som differentieres i forhold til bygningernes ejerforhold, alder og funktion. Med nutidens byggeteknik og den igangværende udvikling på området er der store, uudnyttede muligheder for at spare energi og dermed reducere CO 2 -udslippet fra langt de fleste danske bygninger. En gennemsnitlig reduktion på 5 procent pr. år er realistisk, hvis man energirenoverer 3-4 procent af bygningerne hvert år, svarende til en hovedreparation hvert 30. år. Krav og virkemidler skal tilpasses løbende for at sikre, at målet nås. 2. Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere Målsætningerne for energiforsyning, klimabeskyttelse og miljø er sat af regeringen og Folketingets flertal. Derfor bør staten vise et godt eksempel. Staten må gå i spidsen med energimærkning og energibesparelser, og det offentlige skal bygge og renovere til Bygningsreglementets bedste energiklasse. Det vil medvirke til at modne markedet og motivere den private sektor og de enkelte borgere. Kommunerne og regionerne bør motiveres til, ligesom staten, at vise et godt eksempel ved nybyggeri og ved energieffektivisering og energisty-

9 ring i egne bygninger. I de økonomisk-politiske rammeaftaler med staten skal klimaindsatsen medtænkes og prioriteres højt. Kommunerne spiller desuden en vigtig rolle i den lokale planlægning og forankring af indsatsen. De bør have støtte og bemyndigelse til at fremme overgangen til CO 2 -neutral lavenergi og kappes om at udvikle nye løsninger, som det allerede er tilfældet i en del kommuner. 3. Skærp Bygningsreglementet Overgangen til lavenergiklasse 1 bør fremrykkes med fem år, så den træder i kraft i år Der er planlagt en mere gradvis overgang: 25 procents reduktion i år 2010 og yderligere 25 procent i år 2015 og Men lavenergiklasse 1 svarer bedre til den bedste byggeskik i dag, også i forhold til vore nabolande. Ved at indføre krav om lavenergiklasse 1 bliver de nye bygningers energiforbrug og udslip begrænset i hele deres levetid, og dansk byggeri får et incitament til at forbedre sin konkurrenceevne. 4. Iværksæt frontløberprojekter Demonstrationsprojekter, der afprøver nye ideer og koncepter i fuld skala, skal have økonomisk støtte. Resultaterne skal måles og evalueres på en grundig og ensartet måde, så de kan almengøres i fremtidigt byggeri. Gode erfaringer skal formidles, så de kan fungere som forbilleder. Staten kan udskrive konkurrencer om energirigtige, klimavenlige og omkostningseffektive energirenoveringer. 5. Indfør økonomiske incitamenter Beskatningen af ejendomsværdi skal aftrappes i forhold til ejendommens energimærke. Derved bliver der udløst en skatterabat, når en ejer forbedrer sin bygning én eller flere klasser på skalaen fra A-mærke til G- mærke. Desuden anbefales et tilskud til nybyggeri og renoveringer som er mindst en klasse bedre end Bygningsreglementet kræver. Det anbefales også at give tilskud til vedvarende energi i bygninger. 6. Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig Det anbefales at indføre en ensartet standard for totaløkonomiske beregninger og styrke den byggefaglige rådgivningen med et videnscenter for energi- og miljørigtige byggematerialer, -komponenter og -løsninger. Generelt bør der gøres mere for at synliggøre bygningernes energitilstand. Byggeriets uddannelser skal forbedres på alle niveauer. 7

10 8 Komforthusene, Skibet I Skibet ved Vejle færdiggøres 10 passivhuse i løbet af Husene er bygget uden traditionelle varmeinstallationer og er tegnet af 10 udvalgte arkitekter. Huset i forgrunden er tegnet af Aarhus Arkitekterne og Bjerg Arkitektur har tegnet huset i baggrunden. Foto: Dennis Rasmussen, Isover

11 2. Vi kan, hvis vi vil! Hovedparten af det danske byggeri er forældet, allerede når arbejdet udføres. Mulighederne for at bygge energirigtigt bliver ikke udnyttet. Det gælder både nybyggeri og renovering. Af hensyn til beskyttelsen af klimaet, den usikre energiforsyning og de stigende energipriser bør byggeriet fremtidssikres. Energiforbruget i nye bygninger kan halveres, hvis man bygger til lavenergiklasse 1 i stedet for de gældende standardkrav i Bygningsreglementet. Og teknisk set er det muligt at gå længere: Nye bygninger kan konstrueres sådan, at de ikke behøver egentlige konventionelle varmeanlæg. Det viser mange års erfaringer fra udlandet. De kan endda bygges sådan, at de i løbet af et år vil kunne producere mere energi, end de får tilført udefra. De største energibesparelser og CO 2 -reduktioner kan imidlertid opnås ved at renovere den ældre bygningsmasse. I nogle tilfælde kan behovet for tilført energi her reduceres til en tiendedel samtidig med at den enkelte bygning bliver sundere og bedre at leve i. Også her er der mange erfaringer at trække på fra andre europæiske lande. En fremskyndet udvikling af klimavenligt og miljørigtigt byggeri i Danmark vil endvidere forbedre byggeerhvervenes konkurrenceevne og bidrage stærkt til at realisere Danmarks klimamål samt formindske afhængigheden af usikre energileverandører Rettidig omhu Godt byggeri bliver stående i hundrede år eller mere. Derfor er det sund fornuft at tænke langsigtet i byggesektoren. Det betaler sig at investere i fremtiden, ja det kan ligefrem blive dyrt at lade være. Ejerne og lejerne af de bygninger, der blev opført eller renoveret i går, hænger på energiregningen, indeklimaet og bygningernes indretning i mange årtier fremover. Hvis man undlader at bruge den bedst tilgængelige teknologi i dag, blokerer man for en energirigtig standard år frem i tiden. 9 Byggeri for fremtiden Et fremtidssikret hus er velisoleret og tæt. Det har mulighed for naturlig ventilation og har et mekanisk ventilationsanlæg med genvinding af varmen. Bygningen udnytter lyset og varmen fra solen samt varmen fra beboernes aktiviteter og de vedvarende energikilder, der er koblet til bygningen. Fremtidens hus er bæredygtigt og fleksibelt. Det er bygget af sunde og miljøvenlige materialer. Der er tænkt over, hvordan materialerne til sin tid kan bortskaffes på forsvarlig måde.

12 En fremtidssikret renovering overholder de samme regler. Mange eksempler viser, at man ved energi- og miljørigtig modernisering kan opnå et bedre indeklima og en større komfort, bedre lysforhold, bedre rumfunktioner og større udnyttelse af det bebyggede areal. Der er ikke tale om snærende begrænsninger, risikable forsøgsprojekter og grimme løsninger. Der findes i dag en bred vifte af velafprøvede miljørigtige materialer, metoder og koncepter. De arkitektoniske muligheder er mangfoldige. Investering i fremtiden Den mest sandsynlige udvikling går i retning af markant stigende energipriser og voksende krav om at begrænse udslippet af CO 2. Den økonomiske fordel ved at opføre bygninger i dag, som er teknisk forældede om få år, er derfor kortsigtet. At byggeriet fortsætter i dette spor skyldes i nogen grad, at det ikke er den, der investerer i et byggeri, der får glæde af de løbende besparelser. De kommende generationer kommer til at betale regningen. Det gælder varmeregningen og elregningen. Det gælder også den regning, samfundet kommer til at betale i form af øgede sundheds- og miljøudgifter. Og det gælder udgifterne til bekæmpelse af de globale klimaforandringer, som efter de fleste eksperters mening bliver større, jo længere vi venter. Desuden kan der komme en regning i form af manglende konkurrenceevne, hvis de danske byggevirksomheder, som det sker lige nu, sakker bagud i forhold til udlandet. 10 Bygninger, der energimæssigt er op til 50 procent bedre end Bygningsreglementets nuværende standard, kan i dag bygges for en ekstra pris, som opvejes af de løbende besparelser. Og i den ældre bygningsmasse kan mange forbedringer gennemføres for så små beløb, at de tjener sig hjem på få år. De ekstra udgifter til mere vidtgående energi- og miljørigtige løsninger er mere usikre. Men sikkert er det, at prisen kan bringes ned, når omfanget af disse byggeaktiviteter vokser, og der udvikles standardiserede, delvis industrialiserede metoder. Danmark har mistet sin førerstilling I Danmark har udviklingen af miljørigtigt, klimavenligt og energieffektivt byggeri været marginal i en årrække, både når det gælder nybyggeri og renovering af ældre ejendomme. Danmark har derfor mistet den teknologiske førerstilling, der blev opnået i 1970 erne, hvor det såkaldte nulenergihus blev opført på Lundtoftesletten ved det, der nu er Danmarks Tekniske Universitet. Denne førerstilling blev udbygget i 80 erne og 90 erne, hvor der især inden for det almene boligbyggeri blev udført en række markante forsøgsbyggerier, der sigtede mod at minimere energiforbruget: Bogruppe 4 i Andelssamfundet i Hjortshøj, Det gule hus i Aalborg, Grønneparken i

13 Viborg, Skotteparken i Ballerup, Solsikkehaven i Vonsild og ikke mindst Økohus 99 i Kolding, Ikast og Århus. Flere af disse byggerier modtog mange interesserede besøgende fra ind- og udland. Derefter stoppede interessen for lavenergiforsøg i byggeriet brat. Nu er en ny udvikling ved at blive løbet i gang. Der er muligheder for bred aktivitet og gennemslagskraft på markedet. Men det går alt for langsomt i forhold til opgavens størrelse. Der er behov for at skærpe opmærksomheden, støtte udviklingen, fjerne barrierer og bane vej for udbredelse af de nye teknologier. Det handler om et godt og sundt miljø, om bæredygtig udvikling, om tilrettelæggelsen af den danske klimapolitik, om forsyningssikkerhed, om erhvervsudvikling og om langsigtede økonomiske fordele. Den politiske vilje til at beskytte klimaet og satse på lavenergi og vedvarende energi synes at være til stede hos et bredt flertal i Folketinget. Regeringen, industrien og byggebranchen har en særlig interesse i, at Danmark kan fremvise konkrete løsninger og resultater ikke mindst ved det kommende klimatopmøde i København, december Befolkningens opbakning er påvist i mange meningsmålinger. Så hvad venter vi på? 2.2. Mange begreber i debatten hvad står de for? Mange begreber blomster i debatten om byggeri og miljø. Det mest omfattende begreb er bæredygtighed. Det er et helhedsbegreb, der handler om samtidig miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. En bæredygtig udvikling betyder, at man ikke skaffer sig kortsigtede fordele i nutiden på bekostning af de kommende generationers sociale, økonomiske og miljømæssige muligheder. Desværre bliver begrebet ofte misbrugt til at betegne mindre forbedringer på et enkelt af de tre områder. 11 Økologisk byggeri er et byggeri, der lægger vægt på, at alle råstoffer og byggematerialer indgår så organisk og skånsomt som muligt i naturens kredsløb, både når de udvindes og fremstilles, transporteres, anvendes og til sidst bortskaffes. Forureningen og forbruget af ressourcer skal samtidig minimeres. Også dette begreb bliver ofte brugt på en uklar måde. I et miljørigtigt eller miljøvenligt byggeri anvendes de bedst tilgængelige metoder til at undgå forurening, sundhedsskadelige stoffer og overforbrug eller unødvendigt forbrug af ressourcer. I et miljømærket byggeri er det dokumenteret, at energiforbruget og materialerne lever op til en defineret standard, som det f. eks. kendes fra Svanemærket.

14 Energirigtigt byggeri betyder, at bygningen yder den tilsigtede komfort, og opfylder brugernes behov for opvarmning, afkøling, ventilation, komfort, varmt vand og aktiviteter med et minimalt forbrug af energi og et minimalt udslip af CO 2. Energirammen er bygningens beregnede behov for at få tilført energi udefra. Rammen beregnes efter en formel, der udtrykker behovet for tilført energi i kwh pr. kvadratmeter om året plus et arealtillæg, der divideres med det opvarmede areal. Store bygninger får derved en lavere energiramme pr. kvadratmeter end små bygninger. Brugernes individuelle forbrug til husholdning, apparater og maskiner (samt belysning i boliger) medregnes ikke. Betegnelsen lavenergi bruges om bygninger, der behøver mindre energi end den gældende standard og de gældende krav. Nul-energi og energineutralt byggeri bruges om bygninger der selv frembringer lige så meget energi, som de får tilført udefra i løbet af et år. Energimærkets grænseværdier kwh pr. kvadratmeter pr. år A1 Lavenergiklasse A2 Lavenergiklasse 2 B højst /A C højst /A D højst /A E højst /A F højst /A G mere end /A Eksempel: Parcelhus på 200 kvadratmeter 12 A er opvarmet areal i kvadratmeter Figur 1 Mange boliger ligger i den nederste del af energimærkets skala, hvor energiforbruget er op til ti gange større end nutidens bedste byggeri. Gennemsnittet for danske boliger er et D-mærke. Et nybygget standardhus kan blive B-mærket. Energimærkning bygger på en gennemgang af bygningen, foretaget af en energikonsulent. I sin korte form er mærket det samme som man kender fra køleskabe: Et skilt med pile fra A til G hvis farve skifter fra grønt til rødt. En A1-mærket bolig svarer til Bygningsreglementets bedste klasse. B svarer til gældende krav for nye bygninger. D svarer til gennemsnittet. I den lange form er energimærket et dokument, der fortæller om bygningens egenskaber, beregner energirammen, oplyser om det faktiske forbrug og CO 2 -udslip og stiller forslag om energimæssige forbedringer med tilhørende økonomisk beregning af investeringens forventede tilbagebetalingstid.

15 Klimarigtigt eller klimavenligt byggeri er det samme som energirigtigt byggeri, hvis energien kommer fra de samme kilder. Hvis man skifter til en mere klimavenlig energikilde, begrænser man sit udslip af CO 2. El og kul og koks og olie giver størst udslip. Naturgas, fjernvarme og varmepumper er bedre. Halm og træ og sol og vind er CO 2 -neutrale kilder. Om det er godt for klimaet kommer an på de lokale forhold. At opvarme et dårligt isoleret hus med halm eller træ er ikke godt for klimaet, hvis biomassen kan anvendes på en anden måde, der fortrænger mere CO 2, for eksempel kraftvarme eller ethanol. Solvarme og varmepumper fortrænger mere CO 2 hvis de erstatter elvandvarmere og oliefyr, end hvis de erstatter fjernvarme. At spare på elektricitet er godt for klimaet, især når det sker i spidsbelastningstimer. Som hovedregel er det bedst for klimaet at begrænse bygningens energibehov og dernæst anvende de mest klimavenlige energiformer til at dække resten af behovet. I perioder kan en bygning producere mere energi, end den selv har behov for. En bebyggelse kan betegnes som CO 2 -neutral, hvis den i løbet af et år selv frembringer et anvendeligt overskud af CO 2 -fri energi som opvejer CO 2 -udslippet fra den energi, der tilføres udefra. Det kan for eksempel være strøm fra solceller. I et land som Danmark, hvor alle bygninger stort set er sluttet til samme elnet, har det dog ingen teknisk betydning for klimaet, om solcelleanlægget sidder på den ene eller den anden bygning. Energiforbruget er den største miljøbelastning Denne rapport fokuserer på klimarigtigt og dermed energirigtigt byggeri, men betragter også miljørigtigt byggeri som meget væsentligt. Energiforbrug og miljø hænger snævert sammen. Mindre energiforbrug i bygninger er en af de væsentligste og mest fremkommelige veje til at nedbringe det danske CO 2 -udslip og på længere sigt gøre Danmark uafhængig af olie, gas og kul. Samtidig vil det gavne sundheden og miljøet. Energiforbruget er nemlig den største miljøbelastning fra byggesektoren. Miljøstyrelsen nedsatte i år 2000 et Byggepanel, som fik til opgave at vurdere den danske byggesektors miljøbelastning. Panelet konkluderede i Handlingsplan for bæredygtig udvikling i den danske byggesektor, marts 2001, følgende: 13»Idet der lægges vægt på, at en miljømæssig og en sundhedsmæssig udvikling i byggesektoren går hånd i hånd udpeges følgende miljøpåvirkninger som de væsentligste for sektoren som helhed at sætte ind overfor i bygværkers livscyklus: Energiforbrug og dets miljøeffekter. Materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelse. Forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer. Øvrige miljøbelastninger.«

16 Handlingsplanen stiler mod at reducere det samlede energiforbrug og andelen af ikke-vedvarende energi. Herved reduceres både forsuringen fra udslip af svovl- og kvælstofilter, næringssaltbelastningen og drivhuseffekten. På materialeområdet stiler planen mod at formindske forbruget af knappe ressourcer, undgå overforbrug og begrænse affaldsdannelsen og fremme genanvendelsen. Reduceret brug af farlige stoffer vil både gavne miljøet, arbejdsmiljøet og sundheden for de mennesker, der bruger bygningerne. Byggepanelets forslag til Handlingsplan blev ikke politisk behandlet i 2001, men Handlingsplanens prioriteringer og anbefalinger har efterfølgende påvirket den faglige debat om byggeriets fremtid. Miljø og klima påvirkes også af byggeriets placering. Bedst for miljø og klima er boliger placeret optimalt i forhold til butikker, service og arbejdspladser, således at transport med bil, bus og tog minimeres, eller endnu bedre kan klares på cykel og gåben. En daglig biltransport til og fra arbejde på 150 km resulterer således i lige så meget CO 2 -udslip som el- og varmeforbruget i en gennemsnitsbolig i et år Danmarks klimaforpligtelser og forsyningssikkerhed Byggeriet og især renovering af ældre bygninger er et af de områder, hvor man kan opnå den største varige reduktion af energiforbruget. 40 procent af Danmarks energiforbrug finder sted i landets boliger, det offentliges bygninger og det private erhvervslivs bygninger. Det svarer til en årlig udgift i størrelsesordenen 50 milliarder kroner. To tredjedele af dette energiforbrug går til opvarmning og drift af bygningerne. 14 En reduktion af energiforbruget i disse bygninger har derfor en afgørende betydning for, om det lykkes at nedbringe det danske udslip af CO 2, forbedre forsyningssikkerheden og formindske samfundets sårbarhed over for stigende priser på olie, naturgas og kul. Danmarks forpligtelser i fremtiden Danmark har forpligtet sig til at reducere sit udslip af CO 2 og andre drivhusgasser med 21 procent i gennemsnit for årene , i forhold til På lidt længere sigt har EU samlet forpligtet sig til det såkaldte mål i år 2020: Udslippet af drivhusgasser skal bringes ned med 20 procent, og andelen af vedvarende energi skal hæves til 20 procent.

17 Mio. tons CO 2 -ækvivalent Kyoto-mål Udslip af drivhusgasser Faktisk udslip EU-mål Fremskrivning Langsigtet mål Manko Figur 2 Udslippet af drivhusgasser er ikke faldet væsentligt siden basisåret Derfor er der en manko på Danmarks klimaregnskab. Og den fortsætter frem til 2025, ifølge Energistyrelsens fremskrivning. En sådan reduktion er dog ikke nok, hvis det overordnede mål, som EU s stats- og regeringschefer har forpligtet sig på, skal nås: At begrænse den globale opvarmning til 2 grader. EU har stillet i udsigt, at man vil reducere med 30 procent i år 2020, hvis det lykkes at indgå en forpligtende global klimaaftale i København til næste år. Heller ikke den målsætning er dog tilstrækkelig i forhold til de resultater, der fremlægges i den seneste sammenfattende forskningsrapport fra FN s klimapanel. Her siger forskerne siger, at de globale udledninger skal toppe inden år 2015 og derefter falde, hvis man vil undgå en global temperaturstigning på mere end 2 2,6 grader. 15 Efter EU-kommissionens forslag skal opgaverne fordeles mellem landene i forhold til deres bruttonationalindkomst pr. indbygger. For Danmark betyder det et mål for vedvarende energi på 30 procent i år 2020 og en reduktion på omkring 27 procent af udslippet i 1990 i år Og tilsvarende mere hvis det lykkes at indgå aftalen i København. Kommissionen lægger dog op til, at en del af denne yderligere forpligtelse kan klares ved at gennemføre projekter i lande uden for EU. På længere sigt, men inden for de fleste nuværende bygningers levetid, er de fleste enige om at udslippet i Danmark og tilsvarende lande kan og skal nedsættes med procent.

18 Danmarks manko på klimaregnskabet Danmarks faktiske udslip er ikke mindre i dag end det var i For at opfylde den nuværende forpligtelse, Kyoto-aftalen, skal udslippet begrænses meget kraftigt i de kommende fire år. Det er næppe muligt. Derfor agter regeringen at dække en del af denne manko ved køb af kvoter fra projekter, der reducerer udslippet i andre lande. Det er regeringens mål, at Danmark skal fremstå som et foregangsland ved det store klimamøde i København 2009 og på længere sigt skal frigøre sig helt fra afhængighed af fossile energikilder. Men Energistyrelsen har fremskrevet Danmarks udslip frem til år 2025 ud fra den forudsætning, at alle hidtil aftalte og vedtagne tiltag for at spare på energien og begrænse udslippet bliver gennemført efter hensigten og videreført efter aftalernes udløb. Fremskrivningen er udført efter den energipolitiske aftale den 21. februar Den viser, at mankoen på det danske klimaregnskab vil fortsætte og endda vokse. Omkostningseffektiv reduktion Hvordan man end vender og drejer disse tal, betyder de, at mulighederne for at begrænse energiforbruget i de danske bygninger skal udnyttes fuldt ud, hvis Danmark skal leve op til sine klimaforpligtelser og mål. En stor del af dette energiforbrug bruges til rumopvarmning, der imidlertid går til spilde i ældre, dårligt isolerede bygninger. Her kan man med fordel, både miljømæssig og økonomisk, sætte ind med en målrettet indsats. For den nyere del af byggeriet kan energiforbruget til rumopvarmning reduceres ved at fremskynde overgangen til den bedst tilgængelige teknologi, det vil sige energi- og klimarigtig byggeskik i nybyggeriet og høje standarder for energioptimering ved renovering af de ældre bygninger. 16 Prioriterede og sammenhængende handlingsplaner er vigtige, både for miljøet og økonomien. Man får mest miljø for pengene, hvis man sparer, hvor spildet er størst, minimerer ressourceforbruget og sikrer sammenhæng i indsatsen. Den mest bæredygtige energi er den, man ikke bruger Hvis forbrugeren sparer en kilowatt-time, sparer samfundet Bekæmpelse af energispild samtidig den energi, der skulle være brugt på at fremstille energien hos energiselska- Brug af vedvarende energikilder bet og føre den frem til forbrugeren. Hvis man i stedet fremstiller en ekstra kilowatt- Effektiv brug af fossile energikilder time på grundlag af en vedvarende energikil-

19 de, bliver der brugt energi og materialer til de ekstra anlæg. Den sparede kilowatt-time vejer derfor tungest i det samlede klima- og energiregnskab. Noget tilsvarende gælder forbruget af andre ressourcer. Hvis man minimerer materialeforbruget og styrker genanvendelsen samt begrænser vandforbruget, sparer man samtidig energi Nybyggeri potentiale for en bedre standard En velisoleret og tæt bygning uden kuldebroer kan opvarmes med en brøkdel af energiforbruget i ældre huse. Det gældende bygningsreglement, BR08, stiller krav om, at bygningernes behov for at få tilført energi skal holdes inden for en bestemt ramme. Energiramme for boliger, kollegier, hoteller mv. kwh pr. kvadratmeter om året Behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand Eksempel: Parcelhus på 200 m² Gældende krav, BR Opvarmet areal 81 Lavenergiklasse Opvarmet areal 58 Lavenergiklasse Opvarmet areal 40,5 Passivhus-standard ,5 + Opvarmet areal 20,25 Bolig Tabel 1 Bygningsreglementet, BR08, sætter rammen for energibehovet i nyt byggeri. I en bolig må det ikke være større end 70 kilowatttimer pr. kvadratmeter plus et arealtillæg. Energibehovet i lavenergibyggeri skal være henholdsvis 25, 50 og 75 procent mindre. 17 I bygninger, der er beregnet til beboelse, omfatter energirammen den energi, der skal tilføres til opvarmning og drift, herunder varmt vand og ventilation. Hvis bygningen selv producerer energi, f. eks. fra solfangere eller solceller, trækkes den fra i beregningen. Forbruget af el ganges med 2,5. Det sker for at tage højde for, at der er stort CO 2 -udslip forbundet med at producere el og føre den frem til huset, sammenlignet med andre energikilder.

20 Energiramme for kontorer, skoler, institutioner mv. kwh pr. kvadratmeter om året Behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning Eksempel: Daginstitutio n på 1000 m² Gældende krav, BR Opvarmet areal 97,2 Lavenergiklasse Opvarmet areal 71,6 Lavenergiklasse Opvarmet areal 51,1 Passivhus-standard ,7 + Opvarmet areal 24,3 Bolig Tabel 2 Energirammen for bygninger, der ikke bruges til beboelse, er større end for boliger. Men det skyldes, at energi til belysning er regnet med i rammen. Energirammen er et udtryk for bygningens egenskaber. Det faktiske energiforbrug afhænger af, hvordan bygningen anvendes, f. eks. af antallet af beboere og deres adfærd. Beboernes individuelle forbrug til belysning, maskiner og apparater medregnes ikke i energirammen. Dog medregnes belysningen i de bygninger, hvor den hører mere med til bygningen end til dens brugere, f. eks. kontorer, skoler og institutioner. Derfor har disse bygninger en højere energiramme. 18 I dag er et nybygget parcelhus i gennemsnit 189 kvadratmeter. Det gældende krav svarer derfor rundt regnet til en varmeregning mellem og kroner for et almindeligt parcelhus. Det er muligt at komme meget længere ned. Definitioner på lavenergibyggeri Bygningsreglementet definerer to klasser af lavenergibygninger. I lavenergiklasse 2 er energirammen reduceret med 25 procent i forhold til standardkravet. I lavenergiklasse 1 er energirammen reduceret med 50 procent. Det er regeringens plan at gøre lavenergiklasse 2 til norm for alt nybyggeri i år 2010 og lavenergiklasse 1 fra år Sidste skud på stammen er en dansk standard, der svarer til de tyske passivhuse. Denne standard er under udarbejdelse. Den vil reducere energirammen med mindst 75 procent af de nuværende krav. De tal, der er anført i tabellerne i dette afsnit kan altså blive mindre, men ikke større. Det er regeringens hensigt at gøre denne standard til gældende krav i år EU-kommissionen har dog planer om at indføre en passivhusstandard i Og EU-parlamentet har anbefalet årstallet 2011.

21 Passivhus er oprindelig et tysk begreb, defineret af Passivhaus Institut i Darmstadt. Det er en bygning, der har så lavt energibehov, at konventionelt opvarmningsanlæg kan reduceres betragteligt eller helt undværes. Populært sagt: Et hus uden radiatorer. Varmen i ventilationsluften genvindes. Varmebehovet er, i den tyske definition, kun 15 kwh pr. kvadratmeter om året. Der regnes med netto-areal i modsætning til Danmark, hvor man regner ydermuren med til arealet. Til gengæld medregnes kun energiforbruget til selve opvarmningen, ikke til pumper og lignende. Henvisninger til den tyske passivhus-standard er ikke direkte sammenlignelige med danske forhold. Den CO 2 -neutrale bolig BOLIG+ er et energineutralt koncept for nybyggeri, som skal afprøves i et byggeri ved havnefronten nord for Aalborg. Efter en overstået arkitektkonkurrence forventes byggeriet igangsat i begyndelsen af Konceptet går ud på, at byggeriet som helhed skal frembringe mindst lige så meget energi pr. år, som det trækker fra el- og fjernvarmenettet. Det opnås ved en kombination af minimalt energibehov til drift af huset, energieffektivitet og vedvarende energiforsyning på stedet, f. eks. solceller og solfangere. I BOLIG+-konceptet er beboernes individuelle elforbrug regnet med, men kun et lavt elforbrug. Hvis beboerne er gode til at spare på strømmen, får de altså slet ingen energiregning! I takt med at kravene skærpes får elforbruget større relativ vægt i forhold til andre energiformer. Derfor har det en voksende betydning, at strømmen anvendes så effektivt som muligt og kommer fra vedvarende energikilder. En del af løsningen er også at indrette bygningerne og energisystemet sådan at apparaterne (f. eks. vaskemaskiner, pumper og ventilatorer) automatisk går i gang når der er rigelig strøm men standser, når elsystemet er spidsbelastet. Fremrykkelse af energikrav har stor effekt på udslip og udgifter Store summer kan spares og mange tons CO 2 -udslip kan undgås ved at fremskynde overgangen til mere klimarigtigt byggeri. Fra en bygning bliver opført går der som regel mindst 30 år før den bliver renoveret. Indtil da er energiforbruget låst fast. Ejerne eller lejerne vil være bundet til stort set det samme energiforbrug, som bygningen havde fra starten. CO 2 -udslippet er også låst fast, hvis ikke forsyningsselskabet ændrer produktionsform. Energipriserne vil sandsynligvis stige hurtigere end lønninger og andre priser i almindelighed 19 Hvis man gør lavenergiklasse 1 til standardkrav fra år 2010 i stedet for, som planlagt, at indføre lavenergiklasse 2 i år 2010 og vente med lavenergiklasse 1 til år 2015, kan man undgå et CO 2 -udslip på næsten 2 millioner tons i de kommende 30 år.

22 Besparelser ved at fremrykke lavenergiklasse 1 til 2010 Energibehov Energiudgifter CO 2 -udslip Lavenergiklasse mio. kwh mio. kr tons Lavenergiklasse mio. kwh 770 mio. kr tons Årlig besparelse 410 mio. kwh 320 mio. kr tons I alt på 30 år 12,4 mia. kwh mia. kr. 1,9 mio. tons Tabel 3 Hvis man indfører Lavenergiklasse 1 som standard i nybyggeri år 2010 i stedet for at vente til 2015, bliver energibehovet, udgifterne og CO 2 -udslippet næsten en tredjedel mindre. Samtidig spares et beløb i størrelsesordenen 10 milliarder kroner. Og næsten det dobbelte, hvis energipriserne stiger 4 procent mere end inflationen. Med andre ord: Det kan betale sig at investere milliarder kroner ekstra i et byggeri, der lever op til Bygningsreglementets i dag bedste klasse. Dertil kommer værdien af 2 millioner CO 2 -kvoter plus værdien af mindre forurening fra kraftværker mv. og værdien af bedre indeklima. Sammenlagt et tal i størrelsesordenen kroner pr. opført kvadratmeter. Erfaringer fra Danmark tyder på, at merudgiften til et parcelhus, der opfylder kravene i lavenergiklasse 1, godt kan holdes i denne størrelsesorden. Hvis man vil bygge til passivhus-standard er besparelsen dobbelt så stor. Erfaringer fra Østrig tyder på merudgifter på 5-8 procent for et passivhus. Også dette beløb ligger inden for en ramme, hvor der sandsynligvis vil blive overskud på længere sigt totaløkonomisk set. 20 Besparelser hvis energikrav var skærpet fem år tidligere Energibehov Energiudgifter CO 2 -udslip Gældende regler mio. kwh mio. kr tons 5 års fremrykning mio. kwh mio. kr tons Årlig besparelse 800 mio. kwh 600 mio. kr tons I alt på 30 år 24 mia. kwh mia. kr. 3,7 mio. tons Tabel 4 Hvis de seneste fem års byggeri overholder gældende regler, har det et energibehov på 2,4 millioner kilowatttimer og et udslip på tons om året. En tredjedel af det kunne være undgået, hvis man havde skærpet reglerne fem år tidligere.

23 Energirigtigt byggeri er altså en relativt billig metode til at nedbringe udslippet af CO 2 og forbedre forsyningssikkerheden. Den tekniske udfordring har ført til udvikling af nye byggematerialer, metoder og teknikker. Den arkitektoniske udfordring har frembragt nye ideer, koncepter og løsninger. Samtidig er andre ideer, produkter og metoder er under udvikling og afprøvning. Det må forventes, at denne tekniske udvikling vil blive fremskyndet, og at de ekstra byggeomkostninger vil falde, hvis lavenergibyggeriet fremrykkes. Hvis man i tide havde skærpet energikravene til byggerierne i Ørestaden ved København og Nordhavnen i Århus, kunne man næsten have halveret udslip og energiudgifter langt ud i fremtiden. Fem spildte år I de seneste fem år ( ) er der bygget helårsboliger i Danmark. Boligernes gennemsnitlige størrelse var 131 kvadratmeter i Det gennemsnitlige parcelhus var 189 kvadratmeter i I alt er der bygget knap 15 millioner kvadratmeter helårsbeboelse og knap 7 millioner kvadratmeter bygninger til kontor, handel, service, uddannelse, sundhedsvæsen, insti tutioner mv. i løbet af de fem år. Dertil kommer ombygninger og tilbygninger. I 2006 blev Bygningsreglementets energikrav skærpet med 30 procent. Hvis bygningerne overholder gældende regler på tidspunktet for opførelsen, har de et samlet energibehov på 2,4 milliarder kwh om året. Det svarer til energien i tankbiler med fyringsolie. Nye bygninger opvarmes dog mest med fjernvarme, naturgas og brænde/træpiller. Prisen for energien til at opvarme de fem års nybyggeri er beregnet til 1,8 milliarder kr. om året. CO 2 -udslippet er tons om året. Sandsynligvis er de faktiske tal dog noget større. Ofte er energiforbruget nemlig, specielt på grund af brugernes adfærd, større i praksis end i de beregninger, der ligger til grund for byggetilladelsen. 21 Hvis reglerne var blevet strammet fem år tidligere, ville man have undgået et CO 2 -udslip på omkring tons hvert år fra bygningernes opførelse, til de måske en dag bliver renoveret og gjort CO 2 -neutrale. Hvis vi antager, at det varer mindst 30 år, kunne man indtil da have undgået udslip på 3,7 millioner tons CO 2 og sparet mellem 18 og 28 milliarder kroner, afhængigt af energiprisernes udvikling i fremtiden. Det er nok de færreste bygherrer, der har gjort sig klart, at de kunne have sparet et par hundrede tusinde kroner i huslånenes løbetid og sparet deres omgivelser for et udslip på ton CO 2, hvis de fra starten havde besluttet sig for et mere energirigtigt byggeri blot fem år mere fremsynet. Der er næppe heller ret mange af dem, der har været præsenteret for et mere energirigtigt alternativ i projekteringsfasen.

24 2.5. Nybyggeri erfaringer og projekter Rundt om i landet er der dog eksempler på byggerier og byggeprojekter, der viser vej i form af energirigtigt og klimavenligt byggeri. Eksemplerne spænder fra samlede bebyggelser til enkeltstående huse. De omfatter parcelhuse, rækkehuse, almene boliger, ungdomsboliger og enkelte offentlige bygninger. Sidstnævnte er sjældne. Et nyt rådhus i Skive, en administrationsbygning til Københavns Universitet og en universitetsbygning til Syddansk Universitet ved havnen i Sønderborg udgør undtagelserne. Enkelte projekter kan betegnes som forsøgsbyggerier. Disse sigter på at udvikle nye løsninger ved afprøvning af ideer i fuld skala. Andre sigter på at skabe et gennembrud for energi- og klimarigtigt byggeri på markedsvilkår. Stenløse Syd, Herfølge, Ullerødbyen ved Hillerød og Carlsberg-grunden i København Ved at fremskynde lavenergiklasse 1-kravet kan dagens byggeri opnå massive reduktioner af energiforbrug og CO 2 -udslip, baseret på kendt og tilgængelig teknologi. At det er realistisk også inden for de markedsførende hustyper som de fleste bygherrer ønsker ved de familier, der har slået sig ned i Stenløse Syd i Egedal Kommune. Her igangsatte den daværende Stenløse kommune i 2003 et traditionelt byudviklingsprojekt med en række skærpede krav til bygningernes energi og miljøbelastning. Planen blev besluttet af en enig kommunalbestyrelse. I første fase, der omfattede 320 boliger, blev der stillet krav om et energiforbrug, som var 70 procent mindre end det daværende bygningsreglement, BR98. Det svarer i dag til lavenergiklasse 2. Med anbefalinger om at undersøge muligheden for yderligere energibesparelser har kommunen påvirket til etableringen af 67 almene boliger, som er under færdiggørelse i etape 1 med et energiforbrug på 15 kwh pr. kvadratmeter til opvarmning. 22 Efter indførelsen af nye standarder i Bygningsreglementet er kravene i anden fase, som begyndte i år, skærpet til energiklasse 1. Der kræves også anvendelse af vedvarende energi i form af 3 kvadratmeter solfanger pr. bolig og forsyning fra en CO 2 -neutral varmecentral. Desuden er der krav om opsamling af regnvand og om at undlade brug af PVC og trykimprægneret træ. Da planloven ikke gav mulighed for at bestemme bygningers energistandard i lokalplaner, anvendte kommunen sin ret til at tinglyse servitutter på jorden, som den selv ejede, inden grundene blev solgt videre. Denne fremgangsmåde var medvirkende til, at Planloven blev ændret, sådan at alle kommuner nu kan stille krav i lokalplanen om lavenergibyggeri og regnvandsopsamling, hvis de ønsker det.

25 Erfaringerne fra Stenløse Syd er gode. De forventede resultater er hidtil nået og beboerne har vist stor tilfredshed i en rundspørge. Den samlede energibesparelse som følge af Stenløse Byråds beslutning er 3,6 millioner kwh årligt. CO 2 -udslippet begrænses med 650 tons pr. år. I investeringens levetid svarer det til mere end 100 millioner kwh og næsten tons CO 2. Kommunen modtog i 2007 Rockwool-prisen for at have skabt nytænkning i den kommunale planlægning. Kommunalbestyrelsen i det, der nu er Egedal Kommune, har i foråret 2007 enstemmigt besluttet, at alle lokalplaner for fremtiden skal pålægge byggeriet krav om lavenergiklasse 1. Med de nuværende udsigter til byggerier betyder det, at fem procent af borgerne i Egedal Kommune vil bo i et lavenergihus, når FN afholder topmøde i København Efter gennemprøvningen i Stenløse Syd kan flere byggefirmaer nu tilbyde en fast merpris for de ekstra krav. For et typisk parcelhus i området stiger byggesummen med kr. inkl. moms. Heraf udgør energidelen ca kr. til etablering af lavenergiklasse 1, solfangeranlæg, intelligent styring og anvendelse af varmepumpe frem for andet varmeanlæg. Den tekniske levetid for bygningernes klimaskærm og energiinstallationer er 30 år i gennemsnit. Hvis merudgiften finansieres med et realkreditlån stiger den årlige ydelse ca kr. efter skat. Den årlige energibesparelse er ca kr. Hvis energiprisen stiger 25 øre pr. kwh er der overskud. I Herfølge ved Køge har en række byggefirmaer opført deres bud på fremtidens parcelhus. Det er svanemærkede boliger, mest i energiklasse 2. En stor del af boligerne er færdige og taget i brug. I Hillerøds nye bydel, Ullerødbyen, stilles der krav om lavenergi som led i kommunens energihandlingsplan. Der er opnået EU-tilskud til lavenergiklasse 1, solfangere og solceller, sådan at merinvesteringen samlet set er omkostningsneutral ved en finansiering med 5 procents realkredit og uændrede energipriser. Det er planen, at hele bydelen på længere sigt skal være CO 2 -neutral. 23 I København projekteres nybyggeriet på Carlsberg-bryggeriets gamle grund i Valby som lavenergiklasse 1-byggeri med mulighed for anvendelse af bygningsintegrerede vedvarende energiløsninger. Der forventes et byggeri på mere end kvadratmeter. Boligforeningen Ringgårdens afdeling i Lystrup ved Århus I Lystrup ved Århus er der opført 50 lavenergiboliger. 33 af dem opfylder lavenergiklasse 1, resten lavenergiklasse 2. Det betyder i praksis, at energiforbruget er halveret i forhold til Bygningsreglementets gældende standardkrav. Udslippet af CO 2 er tilsvarende reduceret med 38 tons pr. år.

26 Byggeriet har vundet tre priser for bæredygtighed, senest prisen for bedste projekt i konkurrence med store projekter som EU-kommissionens nye bygning i Strassbourg, Bahrain World Trade Center og en række store kontorhuse og byudviklingsprojekter. Arkitekten er Herzog+Partner i München. Byggeriet er opført af præfabrikerede elementer, fremstillet i Tyskland og monteret af tyske håndværkere. VVS og El er udført af danske firmaer. Væggene er isoleret med mm. mineraluld og beklædt med FSC-certificeret lærketræ. Mod syd er der store 2-lags vinduer med en U-værdi på 1,18. De kan dækkes med skodder af metal og lærketræ, når huset skal holdes køligt. Mod nord er vinduerne ekstra isolerende, med et en U-værdi på kun 0,66 watt pr. kvadratmeter, inkl. rammer. U-værdien er et mål for varmetabet i watt pr. kvadratmeter. Til belysning er der i høj grad brugt LED, dvs. diodelys som har et strømforbrug på en tyvendedel af traditionelle glødepærer. 80 kvadratmeter solceller på bebyggelsens fælleshus producerer el til fælles belysning. Varmen kommer fra fjernvarmeværket i Lystrup, hvor en fjerdedel af brændslet er biomasse. I stedet for radiatorer er der konvektorer i væggene. Det skal sikre en bedre og hurtigere varmekomfort. På tilbagevejen føres fjernvarmevandet gennem uisolerede rør i etageadskillelserne. Det sikrer en god afkøling. I mange rum er der PCM-paneler under loftet. De bidrager til at gemme varmen og holde temperaturen i rummet stabil. PCM (phase change material) er nemlig et materiale, der indeholder små kugler med et stof, der skifter tilstandsform. Det bliver flydende og opsuger varme, når temperaturen er over stuetemperatur. Når temperaturen falder under stuetemperatur, størkner materialet og frigiver varme. 24 Konstruktionen er fri for kuldebroer og den er meget tæt, hvilket sammen med naturlig ventilation med mekanisk udsugning sikrer et godt indeklima. Det er lykkedes at holde byggeprisen på kroner pr. kvadratmeter inkl. moms. Det resulterer i en husleje på kroner om måneden for en bolig på 97 kvadratmeter inklusive varme, kabel-tv og vedligeholdelse. A conto betalingen for varme er kun 300 kroner om måneden. Bogligforeningen Ringgården er med i EU-projektet SHE (Sustainable Housing in Europe). Lærkehaven er Ringgårdens første bidrag til SHEprojektet. Boligforeningen vil opføre yderligere to grupper af almene boliger i Lystrup, i alt ca. 68 boliger. Det er planen, at i hvert fald den ene gruppe skal bygges efter passivhus-standard, det vil sige med et energiforbrug, der er yderligere halveret i forhold til Lærkehaven. På vej mod det CO 2 -neutrale hus I Skibet ved Vejle begyndte salget af ti såkaldte komforthuse i juni i år. De ti parcelhuse er opført på initiativ af isoleringsfirmaet Isover. De er

27 klar til indflytning i løbet af efteråret. Her har man taget skridtet videre fra lavenergi til passivhus-standard. Fælles for de ti huse er, at de selv kan holde varmen i kraft af ekstra isolering, vinduer og døre med et varmetab, der er halvt så stort som i traditionelt byggeri, stor tæthed i konstruktionerne og god styring af ventilationen. Men ellers er de ti huse vidt forskellige. Det er nemlig ideen med projektet at vise, at et passivhus kan bygges på mange forskellige måder. I komforthuset på Stenagervænget 47 anvendes der et jordvarmeanlæg til dækning af såvel rumvarmebehov som behovet for varmt brugsvand. Samtidig opvarmes huset via ventilationsluften, hvilket betyder at det traditionelle varmeanlæg kan udelades. Samtidig opretholdes der et behageligt indeklima om sommeren ved at udnytte naturens passive drivmidler som vind og termisk opdrift i naturlig ventilation. Den beregnede udgift til både rumvarme og brugsvand er på kun ca kroner om året. Projektet har bidraget til den teknologiske udvikling inden for produkter til lavenergibyggeri og skabt fokus på behov og krav inden for dette område. I de kommende tre år vil et forskningsprojekt under ledelse af Aalborg Universitet undersøge husenes energiforbrug, indeklima og beboernes adfærd, livskvalitet og velbefindende. Også andre steder er der ved at komme gang i dansk passivhus-byggeri. I Rønnebækhave ved Næstved har boligselskabet Domea opført en bygning med 8 boliger, der energimæssigt er lige så effektivt som et tysk passivhus. Behovet for varmt brugsvand og el til ventilation dækkes af solfangere og solceller på taget. Ved golfbanen i Kolding er et fire etagers byggeri af 40 ejerlejligheder i passivhus-standard under opførelse. Projekt Sunshine-house. I det sydlige Kolding vil Teknologisk Institut, Videnscenter for industrielt byggeri og Nordicom A/S opføre 12 rækkehuse af fabriksfremstillede elementer. Netto-varmebehovet til rumopvarmning skal helt ned på 12 kwh om året pr. kvadratmeter. 25 I bebyggelsen Breidablik ved Roskilde er det planen at opføre en del af de 28 rækkehuse som Energiklasse 1-huse og resten som selvforsynende, CO 2 -neutrale bygninger i passivhus-standard. Også i Ullerødbyen ved Hillerød er der planer om at opføre boliger af passivhus-standard. Størst er ambitionerne i BOLIG+-projektet, som går ud på at bygge boliger, der ikke bruger mere energi end de selv frembringer, vel at mærke hele energiforbruget også til belysning, husholdning og elektronik (vaskemaskiner og køleskabe, TV, pc er osv.). Boligerne skal være fleksible, intelligente og betjeningsvenlige og have et godt og sundt indeklima, og byggeriet som helhed skal være af høj arkitektonisk kvalitet. Der udskri-

28 ves i efteråret 2008 en projektkonkurrence, som skal sikre det bedste design af de ambitiøse boliger. Det første spadestik til et forsøgsbyggeri af samme type, Bolig for livet et såkaldt aktivhus, der frembringer mere energi, end det bruger, blev taget i begyndelsen af september i år. Det er en bolig i Lystrup ved Århus. Vinduesfirmaerne Velfac og VELUX står bag. Herning: Ungdomsboliger med brintkraft I Herning har boligselskabet Fruehøjgaard et kollegium med 66 ungdomsboliger under opførelse. Bygningerne overholder de tyske krav til passivhuse med et behov for varme på højst 15 kwh pr. nettokvadratmeter om året. Principperne er de samme som i tilsvarende bygninger: Ekstra god isolering, ingen kuldebroer, vinduer med lavt varmetab, stor tæthed, kontrolleret ventilation, udnyttelse af passiv solvarme og varme fra beboernes aktiviteter, suppleret med solfangere på taget. Men dertil kommer, at byggeriet er CO 2 -neutralt, fordi det har egen brintproduktion. Brinten produceres ved elektrolyse, dvs. ved at sende strøm gennem vand. Princippet er, at man bruger overskydende, billig strøm fra vindmøller i de timer, hvor der er overskud af strøm, fordi det er nat eller fordi vinden blæser særlig meget. Brinten samles i en tank, mens overskudsvarmen fra processen bruges til at opvarme det studenterhus, der i forvejen findes. Om dagen, hvor elprisen er højere, kan man så bruge brinten i mikrokraftvarmeanlæg med brændselsceller, der findes i et teknikrum ved hver fjerde bolig. Her bliver brinten igen omdannet til strøm og varme. Varmen anvendes til opvarmning af brugsvand. 26 Ifølge Fruehøjgaards direktør, Bjarne Krog-Jensen, er det lykkedes at holde byggeomkostningerne på samme niveau som traditionelt byggeri. Varmeregninger bliver der ikke nogen af. Huslejen for en af de 66 ungdomsboliger på 45 kvadratmeter er kroner om måneden. Det er planen at benytte erfaringerne og videreudvikle dem i Herning Kommunes projekt for et klimavenligt Utopia med 125 parcelhuse i Hammerum øst for Herning. Her skal selvforsynende passivhuse kombineres med et fællesanlæg, der producerer brint til el- og varmeforsyningen på basis af vindmøller og solceller.

29 2.6. Energirenovering det største potentiale Mio. kvadratmeter Bygninger efter alder Beboelse Offentlig sektor, kontor, handel, service Figur 3 I 60 erne og 70 erne blev der bygget som aldrig før eller siden. Men halvdelen af de danske bygninger er mere end 50 år gamle. Figuren omfatter ikke landbrugets og industriens bygninger, sommerhuse mv. De største muligheder for at spare på energien og formindske udslippet af CO 2 findes i de eksisterende bygninger. Langt de fleste danskere bor og arbejder i en bygning, der trænger til energioptimering. Nutidens moderniseringer og ombygninger bør tilrettelægges sådan, at de forventede krav til fremtidens bygninger er opfyldt. Ligesom nybyggeri kan nyrenoverede bygninger nemlig ikke forventes at blive grundigt renoveret igen, før der er gået mindst 30 år. Stigende energipriser, risiko for konflikter og svigtende energiforsyning samt krav om at nedbringe drivhusudslippet med procent er det mest sandsynlige scenarie for de kommende 30 år. Det er derfor dyrt og uklogt at nøjes med en overfladisk renovering, hvor man kun gennemfører de forbedringer, der har en kort tilbagebetalingstid. At udskifte tagdækningen uden samtidig at foretage en grundig efterisolering eller bygge om uden samtidig at lave de energimæssige forbedringer, der er teknisk gennemførlige og økonomisk rentable på langt sigt, svarer til at få sin gamle bil lakeret uden at fjerne rusten først. 27 Halvdelen af de danske boliger er opført før Den anden halvdel stammer især fra det store byggeri af parcelhuse og boligblokke i 60 erne og 70 erne. Også en stor del af de offentlige bygninger og bygninger til erhvervsformål stammer fra tiden før, der blev stillet energikrav til byggeriet.

30 Energiforbrug til opvarmning af boliger Index 1980 = Opvarmet areal Energiforbrug Energiforbrug pr. kvadratmeter Kilde: Energistatistik 2006, Energistyrelsen Figur 4 Bygningerne bliver bedre til at holde på varmen. Til gengæld bliver der flere af dem, og de bliver større. Resultatet er, at energiforbruget, den midterste kurve, næsten er uændret. Siden 1970 erne har det været god skik at isolere husene og bruge termoruder. Mange tror derfor fejlagtigt, at deres bolig eller den bygning, de administrerer, har et lavt energiforbrug. De er ikke vidende om, at teknologien fortsat udvikles, og at f. eks. en lavenergitermorude i dag er mange gange mere effektiv end den oprindelige termorude. Der mangler viden om de faktiske muligheder for at spare penge og gavne miljøet ved at forbedre bygningen. 28 Det er ganske vist rigtigt, at energiforbruget til opvarmning pr. kvadratmeter er faldet. Til gengæld har danskerne siden 1980 fået flere og større boliger. Det opvarmede boligareal er vokset 27 procent. Siden energiforbruget til opvarmning faldt i 80 erne har det holdt sig nogenlunde konstant, med en svag tendens til stigning i de seneste år. Den begrænsede stigning i energiforbruget kan tilskrives den efterisolering, der har fundet sted i mellemtiden samt udskiftning af gamle oliefyr til kondenserende gaskedler og overgang til fjernvarme. Dertil kommer de jævnlige skærpelserne af bygningsreglementets energikrav. Med Bygningsreglementet i 1961 blev der for første gang indført krav til en bygnings varmeafgivelse. Det skete i form af maksimale U-værdier, dvs. varmetab pr. kvadratmeter for tagkonstruktioner, vægge, vinduer mv. Siden er energikravene skærpet i flere omgange, idet man løbende har bevæget sig fra detailkrav til funktionskrav.

31 De ældre bygninger kræver en stor indsats Men der er lang vej igen, før de gamle boliger og andre bygninger lever op til nutidens standard. Der findes, som figuren Energiforbrug i ældre bygninger viser, rigtig mange huse, der bruger mange gange mere energi, end de behøver, hvis de bliver renoveret efter nutidig standard. Figuren viser varmeforbruget i de bygninger, der blev energimærket i år Den sorte linje markerer det højst tilladte energiforbrug til varme og bygningsdrift i nybyggeri. kwh. pr. kvadratmeter Energiforbrug i ældre bygninger Figur 5 De ældre bygninger har langt større energiforbrug end Bygningsreglementets nuværende krav til et gennemsnitligt parcelhus (den sorte linje). Tallene viser energiforbruget i de bygninger, der blev undersøgt og energimærket i I små og mellemstore parcelhuse, der er bygget før 1960, er varmeforbruget omkring 300 kwh pr. kvadratmeter om året. I de boliger og andre bygninger, der blev opført under byggeboom et i 1960 erne og 1970 erne, er varmeforbruget ganske vist noget lavere. Til gengæld er der mange af dem, og en stor del af dem trænger til renovering. Her er der derfor særligt store muligheder for at udføre ombygninger, som både minimerer energiforbruget og forbedrer boligens komfort og arkitektoniske kvalitet. 29 Statens Byggeforskningsinstitut og Danmarks Tekniske Universitet har påvist potentialer for energibesparelser på mellem 20 til 90 procent af det nuværende forbrug, afhængigt af, hvor drastisk man går til værks og hvilke tilbagebetalingstider, man opererer med. De største potentialer er påvist i de mere end 50 år gamle bygninger og som nævnt i det omfattende byggeri fra 1960 erne og 1970 erne. Det er dog vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem et teknisk vurderet potentiale og det

32 potentiale, der reelt kan realiseres under de givne rammebetingelser, herunder økonomiske, arkitektoniske, kulturelle og sociale hensyn. Stor fordel at energirenovere når bygningerne alligevel skal forbedres En optimal renovering kan i mange tilfælde bringe en bygnings energiforbrug ned på et niveau, der svarer til Bygningsreglementets bedste energiklasse og samtidig forbedre husets æstetik og funktion. Det betyder, at det resterende energibehov kan dækkes fra vedvarende energikilder. Hvis man tilrettelægger en gennemgribende energirenovering af alle bygninger jævnt fordelt over 25 år, kan de fleste bygningsarbejder foretages samtidig med, at husene alligevel skal sættes i stand. Og man kan vælge at udføre de renoveringer først, der giver de største energibesparelser. Energi til opvarmning før renovering Energiforbrug Udgifter CO 2 -udslip Olie 761 mio. liter (27 PJ) 7,3 mia. kr. 2,0 mio. tons Naturgas mio. m 3 (40 PJ) 9,5 mia. kr. 2,3 mio. tons Fjernvarme 27,4 mio. MWh (99 PJ) 21 mia. kr. 2,7 mio. tons Brænde mv. 10,9 mia. kwh (39 PJ) 6,1 mia. kr. Elvarme 2 mia. kwh (7 PJ) 4 mia. kr. 1,2 mio. tons I alt 212 PJ 48 mia. kr. 8,2 mio. tons Tabel 5 Sådan ser Danmarks energiforbrug til rumopvarmning ud i Tallene omfatter ikke produktionsbygninger. Fjernvarme og biobrændsel vinder frem, olie og elvarme er på retur, men det samlede energiforbrug er næsten konstant. 30 Med en sådan samlet indsats, kombineret med klimarigtigt nybyggeri, kan 80 procent af det nuværende energiforbrug til opvarmning undværes. Resten kan dækkes af vedvarende energi. I skemaerne har vi dog antaget, at ti procent af naturgasforbruget og tyve procent af fjernvarmeforbruget fastholdes. I dag anvendes en del brænde, træpiller, flis og halm til opvarmning. I fremtiden vil det givetvis være klogere at anvende biomassen til andre formål, f. eks. kombineret produktion af el, ethanol og varme. Så kan varmebehovet dækkes med solfangere, biogas og andre CO 2 -neutrale kilder.

33 Energi til opvarmning efter renovering Energiforbrug Udgifter CO 2 -udslip Olie 0 0 Naturgas 101 mio. m 3 (4 PJ) 0,9 mia. kr tons Fjernvarme 5,5 mio. MWh (20 PJ) 4,2 mia. kr tons Brænde mv. 5,1 mia. kwh (18 PJ) 2,8 mia. kr. Elvarme 0 0 I alt 42 PJ 8 mia. kr tons Tabel 6 Efter en grundig energirenovering kan 80 procent af energien til opvarmning undværes. For eksempel kan man, som i skemaet ovenfor, nøjes med lidt naturgas, fjernvarme og biobrændsel. Eller gå helt over til CO 2 - neutrale brændsler. Selv om elvarme afskaffes, skal der bruges en del elektricitet i varmeforsyningen til pumper og lignende. Denne elektricitet kan være CO 2 - neutral, hvis strømmen kommer fra vedvarende energikilder og den ikke kan anvendes til at fortrænge mere CO 2 et andet sted i energisystemet. For eksempel er driften af en varmepumpe CO 2 -neutral, hvis den automatisk tænder, når der er overskydende strøm fra vindmøller i elsystemet og slukker når der er spidsbelastning. Brintproduktion til anvendelse i brændselsceller kan på tilsvarende måde gøres CO 2 -neutralt, se side 26. Fuldt gennemført vil en sådan energirenovering af den bestående bygningsmasse over 25 år føre til en reduktionen af energiforbruget på 760 millioner liter olie (nuværende pris ca. 7,3 mia. kr.), 900 millioner kubikmeter naturgas (nuværende pris ca. 8,5 mia. kr.) og 22 millioner megawatttimer (TWh) fjernvarme (nuværende ca. 16,8 mia. kr.). Elvarme for 4 milliarder årligt undværes. I alt spares 40 milliarder kroner om året til selve opvarmningen eller væsentligt mere, hvis energipriserne stiger. 31 Da energibehovet i de renoverede bygninger i gennemsnit holdes inden for Bygningsreglements energirammer, spares der også el til bygningsdrift og til belysning i ikke-boliger. Denne besparelse er i størrelsesordenen 3-5 mia. kwh og 6-10 milliarder kroner. Den svarer til en CO 2 - reduktion på 2-3 millioner tons om året. Hvis man gennemfører en sådan renoveringsplan vil udgifterne altså falde næsten 50 milliarder kroner om året og CO 2 -udslippet formindskes med 10 millioner tons. Det er hovedparten af Danmarks underskud på klimaregnskabet, CO 2 -mankoen, se side 16.

34 En del af de ældre bygninger er utidssvarende indrettet med små køkkener og badeværelser og en konstruktion, der gør dem vanskelige og dyre at renovere. Andre bygninger kan ikke renoveres til lavenergiklasse 1 på grund af bevaringshensyn og konstruktion. Men det er heller ikke nødvendigt. For at nå målsætningen, en reduktion af energiforbruget med 80 procent i gennemsnit, er det tilstrækkeligt at renovere halvdelen af de i dag eksisterende bygninger til Bygningsreglements bedste energiklasse, erstatte en fjerdedel af de nuværende bygninger med energirigtigt nybyggeri og halvere energiforbruget i den resterende fjerdel af bygningerne. Med andre ord: Hvert år gennemføres en gennemgribende renovering af 2 procent af bygningerne. 1 procent af dem rives ned og erstattes med nybyggeri. 1 procent energirenoveres mere moderat, dog således at deres energiforbrug i gennemsnit bliver halveret Energirenovering erfaringer og projekter For alle hustyper, fra murermestervillaer til typehuse, tæt-lav-byggeri, etageejendomme, kontor- og erhvervsbygninger, skoler, institutioner mv. er der behov for at udvikle gode standardløsninger, som kan effektivisere og billiggøre energirenoveringerne er-byggeriet står for tur I Albertslund kommune blev de fleste boliger opført for år siden. 80 procent af dem står over for en større renovering. Kommunen har besluttet, at varmebehovet i den forbindelse skal bringes så langt ned som muligt, helst helt ned til 15 kwh om året, niveauet for passivhuse. I praksis betyder det at skære procent af varmeregningen. I kvarteret Poppelhusene ligger 74 ens kædehuse af typen Unit 119. Kommunen har fået udarbejdet et projektforslag til renovering med isolering og energivinduer samt solvarme og solceller. Ejerne kan få deres varmeregning formindsket med kroner om året og få deres bolig udvidet og forsynet med ovenlys, hvis de ønsker det. Samtidig forbedres indeklimaet, og det har stor betydning, da de nuværende bygninger har problemer med skimmelsvamp. I alt er der bygget af den slags huse i Danmark så der er store perspektiver i udvikling af en standardiseret løsning. I Albertslund Syd skal i alt boliger renoveres, heraf gårdhavehuse, 552 rækkehuse og 650 lejligheder i etageejendomme. Renoveringen af de sidstnævnte begyndte i Både Albertslund Kommune og boligselskabet Bo-Vest, der omfatter de tidligere Albertslund Boligselskab og Vridsløselille Andelsboligforening, ser store økonomiske fordele ved at udvikle systemer og standardløsninger, der kan billiggøre en gennem-

35 gribende energirenovering af de mange ens bygninger. Kommunen har oprettet en Miljøvidenpark, der har til formål at udvikle, afprøve og markedsføre sådanne omkostningseffektive løsninger. For nylig godkendte Energistyrelsen en ansøgning om støtte fra det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP. Bag ansøgningen står Teknologisk Institut, Kuben, Danfoss, Rockwool, Velux, Niras, Cenergia, Albertslund Kommune og boligselskabet Bo-Vest. Konceptet for energirenovering og installering af effektive opvarmnings- og ventilationsanlæg skal afprøves på rækkehusene i Albertslund Syd og tæt-lav-bebyggelsen Hyldespjældet. Erfaringerne skal siden overføres til de øvrige afdelinger i Bo- Vest, som i alt omfatter boliger på Københavns vestegn. Voksende interesse blandt entreprenørerne Det er ikke kun i Danmark, der blev opført meget betonbyggeri i 60 erne og 70 erne. I hele Skandinavien og andre lande i Nordeuropa står hele bydele fra den tid over for renovering. Derfor er der stor interesse blandt de større entreprenører og byggevareproducenter for udviklingen af konkurrencedygtige, delvist industrialiserede energirenoveringsmetoder og -produkter. Et af dem, Isover, har for boligselskabet Domea udarbejdet et projekt for renovering af ejendomme i Frederikssund. Her fjernes lejlighedernes radiatorer og varmerør fordi graden af isolering, det nye ventilationssystem og den nye klimaskærm vil gøre traditionel varmeforsyning overflødig. Også boligforeningen Ringgården i Århus har som vision at renovere gamle boligblokke op til standarden for passivhuse. Sådanne projekter fører som regel både til en forbedring af boligernes indretning og indeklima og en udvidelse af boligerne, fordi man typisk vælger at bygge en ny klimaskærm uden på den eksisterende bygning. Problemet for de fleste boligforeninger er, om man kan opnå tilstrækkelig støtte fra Landsbyggefonden eller finde andre muligheder for finansiering. Landsbyggefonden, der rummer lejernes egne opsparede midler, har en politisk aftalt ramme på for tiden 2,4 milliarder kroner om året til renoveringsprojekter. Fonden har ikke tradition for at støtte projekter, der går ud over det gældende bygningsreglements standardkrav. 33 Energirenovering af etageboliger i Engelsby, Flensburg I Flensburg har boligselskabet BIG Heimbau i slutningen af 90 erne gennemført en omfattende renovering af tre punkthuse i bebyggelsen Engelsby med 120 lejligheder fra 1960 erne. Disse bygninger er meget lig en stor del af det samtidige byggeri i Danmark. Projektet er udviklet af S&I Arkitekter (nu Creo A/S) i samarbejde med Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S.

36 Projektets overordnede mål var at gennemføre en tiltrængt modernisering samtidig med en energi- og indeklimarenovering. Foruden modernisering af køkkener og badeværelser er der gennemført både en række mere traditionelle tiltag og nogle mere innovative energibesparende tiltag: Ekstra udvendig isolering af vægge og tag, nye vinduer, nyt varmeanlæg, nye vandinstallationer, solfangere til varmt brugsvand, avancerede altanlukninger, forbedrede dagslysforhold, solvægge, glasindækkede trappeopgange og fugtstyret ventilation. Projektet er gennemført med støtte fra EU, delstatsregeringen i Schleswig Holstein og det danske By- og Boligministerium og Energiministeriet. Støttebeløbet til merudgifterne til de innovative tiltag udgør kun omkring 8 procent af de samlede renoveringsudgifter. Projektet demonstrerer, at det er muligt at gennemføre ambitiøse energirenoveringer med meget store besparelser på omkring 60 procent Potentialer i byggesektoren Danske håndværkere kan bygge energirigtigt og miljøvenligt. Danske arkitekter og ingeniører kan tegne og projektere bæredygtige byggerier. Danmark råder over folk, der kan energimærke og miljømærke nye bygninger. Både de store og de små firmaer i den danske byggesektor er i stand til at udføre opgaverne. Og de, der ikke er, kan blive det. For der eksisterer et rimeligt veludbygget system til uddannelse, information og rådgivning her i landet. Hidtil er der bare ikke gjort nok for at uddanne folk på alle niveauer, udbrede klar information og styrke rådgivningen. 34 Danske virksomheder er leveringsdygtige i det udstyr, der skal til. Der er også eksempler på dansk innovation på området: LED-belysning, Soltagsmoduler, tagelementer med indbyggede solceller, intelligente energisystemer mm. Der mangler fokus og gennemslagskraft Alligevel mangler der noget. Først og fremmest mangler der efterspørgsel og dybere gennemslagskraft på markedet, siger byggesektorens virksomheder. Kun et fåtal af aktørerne har eksplicit fokus på energi- og miljørigtigt byggeri. Og de mangler let tilgængelig viden om mulighederne. Enkelte virksomheder har ganske vist udviklet deres egne standardiserede tilbud om lavenergibyggeri. Men generelt har det vist sig, blandt andet i forbindelse med opførelsen af de svanemærkede udstillingshuse i Herfølge ved Køge, at oplysningerne om de enkelte byggematerialers og - komponenters energi- og miljøegenskaber er svært tilgængelige. Der foregår heller ikke en systematisk opdatering af viden blandt byggeriets aktører.

37 Bygherrer og aktører i byggesektoren har let ved at orientere sig om badeværelser og køkkener samt de komponenter, der kan anvendes til dem. Men de har det svært, hvis de ønsker at skaffe sig viden om, hvilke energi- og miljørigtige løsninger, der findes på markedet, når et hus skal opføres eller renoveres. Det er dermed vanskeligt for såvel bygherrer som rådgivere og håndværkere at komme i gang med klimarigtigt byggeri. Dette uanset om baggrunden er et ønske om at gøre en indsats for miljøet eller de primært er interesserede i et sundt indeklima eller en lav varmeregning. Hvis potentialet for energibesparelser skal udnyttes, skal der sættes ind for at forbedre gennemskueligheden og udbrede viden. Til gengæld kan der opstå kædereaktioner og synergieffekter, når det sker. Jo flere, der beslutter at opføre foregangsbyggerier af højere standard end mindstekravene, jo mere vil markedet blive udviklet og løsningerne overført til andre nybyggerier og renoveringer. 35

38 36 Østrigske passivhuse I lejlighedskomplekset Wohnanlage i Wolfurt ligger nogle af de knapt østrigske passivhuse. De tre punkthuse med i alt 10 lejligheder er bygget efter østrigsk passivhusstandard i Arkitekt: Architekturbüro Zweier. Foto: Søren Riis Dietz

39 3. Erfaringer fra udlandet Destabilisering af klimaet er et problem, som ikke kan løses ved at handle lokalt uden at tænke globalt. Men den del af løsningen, som byggeriet skal levere, er også global. Langt det meste af nutidens og de kommende tiårs byggeri finder sted i Asien. Alene i Kina regner man med at skulle skaffe boliger til 400 millioner mennesker, der flytter fra land til by i de kommende 20 år. Globaliseringen har også sat sit præg på den danske byggebranche. Danske virksomheder deltager i de to store byggeboom, i Kina og på den arabiske halvø. Løsninger, der udvikles i ét land, kan overføres hurtigt til andre lande. Hvis Danmark igen bliver foregangsland for energirigtigt byggeri, kan det få stor betydning for projekter i andre dele af verden og for dansk erhvervsliv. Et globalt marked er under udvikling Selv om relativt fattige lande ikke umiddelbart har råd til byggeri, der koster mere end højst nødvendigt, er situationen hastigt ved at ændre sig. I stigende grad har de ikke råd til at lade være med at bygge energirigtigt og udnytte energien så effektivt som muligt. I Danmark hænger de uudnyttede potentialer, som er omtalt i det foregående kapitel, sammen med, at vi har råd til overforbrug. I mindre velstillede lande med mere usikker energiforsyning kan en lav energieffektivitet snart blive ensbetydende med social stagnation på andre områder. I takt med at energipriserne stiger og kampen om knappe ressourcer skærpes, vil der opstå en skærpet konkurrence om at levere energirigtigt byggeri til så lave priser som muligt. Udviklingen af lavenergibyggeri med integreret vedvarende energiforsyning synes at gå stærkest i det tysksprogede område og i Japan. De to områder er, ligesom USA, meget afhængige af importeret energi og har samtidig stærke traditioner for teknologiudvikling. I modsætning til USA har de desuden stærk tradition for statsstøttet og delvis statsstyret teknologiudvikling. 37 Danmark har tilsvarende traditioner. Vi har en stor offentlig sektor, der kan spille rollen som frontløber, hvis der sikres politisk opbakning. Vi har veludviklede systemer til erhvervsuddannelse og teknologirådgivning. Og vi har styrkepositioner indenfor vindkraft, fjernvarme og andre energisystemer. En dansk satsning på at være med i udviklingen af klimavenligt, energirigtigt byggeri virker derfor som en oplagt mulighed.

40 3.1. Fremtidens huse i Østrig Østrig har flere miljørigtige lavenergibygninger pr. indbygger end noget andet land. Ved udgangen af 2006 var der passivhuse, mest nybyggeri men også renoverede bygninger, i landet. I dag er tallet over 2000, siger talsmanden for den østrigske passivhus-forening, Günter Lang. Det svarer til, at ca mennesker bor og/eller arbejder i bygninger, der kun bruger en femtedel af den energi, der accepteres i det nuværende danske Bygningsreglement og under en tiendedel af den energi, der i gennemsnit anvendes til opvarmning af danske bygninger. En tredjedel af passivbygningerne i Østrig er med i et dokumentationsog måleprogram, som har dokumenteret, at energiforbruget pr. kvadratmeter netto boligareal er lavere end 15 kwh om året og at tætheden er så god, at der kun siver 0,43 liter luft ud gennem sprækker og revner pr. time ved trykmålingerne. Luften udskiftes kontrolleret gennem mekaniske ventilationsanlæg med høj grad af varmegenvinding. Incitamenter til teknologiudvikling: Haus der Zukunft Resultaterne i Østrig hænger sammen med den politiske vilje til at fremme udviklingen. I år 2000 blev det landsomfattende program for forskning og teknologiudvikling, Haus der Zukunft, Fremtidens Hus, sat i gang. Det har sat skub i udviklingen og markedsføringen af miljørigtigt og energieffektivt byggeri. Samtidig blev de økonomiske støtteordninger i det meste af landet indrettet sådan, at en ekstra indsats for at spare på energien og bygge bæredygtigt belønnes med direkte tilskud eller billige lån. Passivbygninger i Østrig Figur 6 Antallet af passivhuse, både enfamiliehuse, boligblokke, kontorbygninger, skoler mv. er vokset stærkt i de senere år. Tallet for 2007 er ikke endeligt opgjort, men svarer til prognosen.

41 I dag er markedet for det fremtidssikrede byggeri blevet så stort, og metoderne og materialerne så veludviklede, at håndværkere, entreprenører, leverandører og rådgivere har tilegnet sig viden om det og betragter byggeri og renovering til passivhus-standard som en naturlig del af deres tilbud. Den ekstra udgift til miljø- og energirigtigt byggeri er væsentligt mindre end de langsigtede gevinster i form af lavere driftsudgifter, bedre komfort og forsyningssikkerhed. Dertil kommer den nationaløkonomiske fordel: Jo mere udslippet af drivhusgasser fra landets egne bygninger begrænses, jo færre udslipsrettigheder er Østrig nødt til at erhverve ved at købe kvoter fra klimaprojekter i udlandet. Da Haus der Zukunft startede, var der kun 40 passivbygninger i Østrig. Fremtidens hus blev defineret som nybyggeri eller renovering der forøger energieffektiviteten i hele byggeriets livscyklus, forøger anvendelsen af fornyelige energikilder, især solenergi, gør større brug af bæredygtige råmaterialer og udnytter materialerne mere effektivt, lægger større vægt på brugernes behov, både i bolig- og kontorbyggeri men har et omkostningsniveau, der svarer til traditionelt byggeri. Målet var at fremme løsninger der kunne bygge bro mellem de delvis modstridende kriterier at integrere de økologiske, sociale og økonomiske hensyn. Det er ikke nok at stille høje krav til energieffektivitet, fornyelige energikilder og bæredygtige materialer. For at slå igennem på markedet skal løsningerne også være omkostningseffektive. De nye bygninger skal have en overkommelig pris og give brugeren en bedre livskvalitet. Der er givet knap 200 millioner kroner til forskning og udredning, udvikling af koncepter, projekter og komponenter, demonstrationsbyggerier, netværks-samarbejde, udbredelse af know-how og markedsføring af de nye løsninger. En særlig del af programmet har været rettet mod sanering og renovering af ældre bygninger med henblik på at forbedre dem til samme standard som nybyggede passivhuse. 39 Point for økologisk byggeri Alt miljørigtigt lavenergibyggeri støttes i Østrig med lavt forrentede lån og direkte tilskud. Den ekstra udgift til at bygge et hus, som lever op til de strengeste energikrav i stedet for en almindelig bygning med et varmeforbrug på ca. 60 kwh pr. kvadratmeter om året er, ifølge foreningen IG Passiv-haus, 5-8 % af byggesummen. Denne ekstra indsats støttes meget forskelligt i de ni delstater. Bedst er resultaterne i delstaten Vorarlberg, som ligger ved grænsen til Schweiz og Lichtenstein. Her er antallet af passivhuse pr. indbygger størst. Vorarlberg benytter et pointsystem, Ökostufe. Hvert byggeprojekt

42 får i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse tildelt point i fem kategorier: Planlægning og arealanvendelse (op til 24 point) Energiforbrug (op til 100 point) Teknik (op til 83 point) Materialevalg (op til 83 point) Indeklima (op til 10 point) Man får flere økopoint jo bedre man udnytter ressourcerne og økonomiserer med energien og vandforbruget og bruger holdbare, genanvendte og genanvendelige materialer, der ikke afgiver skadelige stoffer. Hvis man kun overholder de gældende regler, kan man højst få 50 point ved nybyggeri og ingen ved renovering. Varmeforbruget må ikke være større end standardkravet på 60 kwh pr. kvadratmeter i nybyggeri, og der må ikke bruges elvarme eller kulbaseret varme eller fyring med ikkecertificeret træ. Den højeste støtte får man, hvis man samler 200 økopoint til nybyggeri af passivhus-standard eller 175 økopoint ved renovering af en ældre bygning til lavenergi-standard. Økotrin 1 Lån højst kr. Økotrin 3 Lån højst 656.ooo kr. 40 År Rente Afdrag Ydelse Rente Afdrag Ydelse år 1,0 % 0,5 % kr år 1,5 % 1,0 % kr år 2,0 % 2,5 % kr år 3,0 % 4,0 % kr. 1,0 % 0,5 % kr. 2,0 % 1,0 % kr år 4,0 % 5,0 % kr. 3,0 % 3,0 % kr år 4,0 % 5,5 % kr. Tabel 7 Jo flere økopoint man samler ved at bygge energi- og miljørigtigt, jo større lån kan man få på gunstige vilkår. Skemaet viser hvordan renter og afdrag gradvist stiger op mod markedsniveauet. Det højeste økotrin har de bedste vilkår. Støtten til nybyggeri gives som lavt forrentede lån. Den maksimale lånesum er større, og rente og ydelse er mindre, jo flere økopoint, man har. Lånesummen vokser også i takt med bebyggelsesprocenten. Til økotrin 1 kræves mindst 90 point for en- og tofamilieshuse og 100 point for ejendomme med flere boliger. Til økotrin 2 kræves tilsvarende 140 og 150 point. Økotrin 3 kræver 200 point. Hvis man for eksempel opfører en villa på 160 kvadratmeter på en 600 kvadratmeter stor grund og forsyner den med solfanger til brugsvand, træpillefyr og 40 procent ekstra isolering eller på anden vis formindsker bygningens varmetab med 40 procent i forhold til gældende norm, kan man låne 320 Euro pr. kvadratmeter, i alt Euro ( kr.). Hvis man vælger den højeste standard og byg-

43 ger et passivhus, som får mere end 200 af de 300 mulige økopoint, opnår man ikke alene at halvere sine energiudgifter. Man får også en større låneramme på 550 Euro pr. kvadratmeter, i alt Euro ( kr.) og lånebetingelserne forbedres: Som det ses er man altså berettiget til større støtte jo bedre man udnytter mulighederne for at bygge miljørigtigt og begrænse CO 2 -udslippet. På højeste økotrin kan man bygge for næsten 300.ooo kroner ekstra og udskyde det meste af den ekstra ydelse i 30 år. Til den tid må det formodes, at inflationen har halveret den reelle ydelse og besparelsen på varmeregningen rigeligt dækker resten. Myndighedernes bidrag består mest i at stille tålmodig og lavt forrentet kapital til rådighed. Ved tættere byggeri, for eksempel rækkehuse og ejendomme med flere boliger og en bebyggelsesprocent på mere end 55, stiger lånerammen til det dobbelte. Rente og afdragsbetingelser er de samme. Samfundsøkonomisk skal den lave rente og statens tålmodighed med tilbagebetalingen ses i forhold til, hvad samfundet vinder: Bedre forsyningssikkerhed, bedre betalingsbalance, opfyldelse af klima-målsætning og mulighed for eksport af miljøvenlige byggematerialer og know-how. Ved renovering gives der ingen økopoint til dem, der nøjes med at overholde gældende regler om U-værdierne for de enkelte bygningsdele. Grænserne for økotrin 1 og økotrin 2 er de samme point som for nybyggeri, med et varmeforbrug under 75 kwh pr. kvadratmeter. Hvis man samler 175 øko-point og opfylder lavenergikravet på højst 25 kwh varmeforbrug pr. kvadratmeter, når man op på trin tre. Støtten til renovering gives efter følgende retningslinjer: 41

44 Støtte til renovering Økotrin 3: Der kræves mindst 175 økopoint og et dokumenteret energiforbrug til opvarmning på mindre end 30 kwh pr. kvadratmeter om året. Økotrin 2 og bevaringsværdige bygninger: Der kræves 140 point for en- og tofamilieshuse, 150 point for flerfamiliehuse. Energiforbrug til opvarmning højst 50 kwh pr. kvadratmeter om året. Økotrin 1: Der kræves 90 point for en- og tofamiliehuse, 100 point for flerfamiliehuse. Energiforbrug til opvarmning højst 70 kwh pr. kvadratmeter om året. Regelstøtte: Kræver kun overholdelse af gældende krav om U-værdier. Godkendte omkostninger Under % som tilskud Under % som tilskud Under % som tilskud Under % som tilskud Over % som lån Over % som lån Over % som lån Over % som lån Tabel 8 Jo bedre man renoverer en bygning, jo flere økopoint får man. Det udløser retten til en større økonomisk støtte. Til mindre renoveringer kan man få tilskud på mellem 10 og 30 procent af omkostningerne. Til større renoveringer gives støtten som lån. På 1. og 2. økotrin kan man få tyveårige lån til 1 procent rente og 4,6 procents afdrag. På 3. økotrin er de første fem år rentefrie. 42 Støttesystemet tilskynder altså bygherren til at leve op til bedre standarder for energi og miljø end de gældende mindstekrav. I Vorarlberg har man desuden siden 1. januar 2007 krævet, at alt socialt byggeri skal opføres efter passivhus-standard. Ved renovering af eksisterende socialt byggeri er der krav om kontrolleret ventilation med varmegenvinding og et samlet årligt energiforbrug efter renoveringen på mindre end 30 kwh pr. kvadratmeter. Støtteordningerne er forskellige i de ni delstater, men alle giver tilskud eller lavt forrentede lån, og de fleste giver ekstra tilskud til byggeri af passivhuse. I de fleste delstater betyder det, at meromkostninger i størrelsesordenen 5-8 procent opvejes af støtteordningerne. Østrigs store plan: Halvdelen af CO 2 -udslippet kan fjernes Østrig har ligesom Danmark en CO2-manko: Landet har problemer med at opfylde sin forpligtelse til at skære ned på udslippet af drivhusgasser i årene Derfor er der fokus på potentialerne i boligsektoren og byggeriet. 70 procent af energiforbruget til opvarmning anvendes i bygninger, der er ældre end 20 år. I programmet Haus der Zukunft er det påvist, at energiforbruget i ældre parcelhuse kan nedsættes med 77 procent gennem en optimal energirenovering.

45 Forskere fra Det Tekniske Universitet i Graz har beregnet, at halvdelen af det nuværende CO 2 - udslip fra Østrigs boligmasse kan fjernes på ti år hvis man energirenoverer 4 procent af boligerne hvert år og i den forbindelse udskifter en femtedel af de nuværende oliefyr med biomasse eller solfangere. Det svarer til mere end 5 millioner tons CO 2 om året. Østrigs finansminister, Wilhelm Molterer, krævede i marts 2007, at delstaternes boligstøtte bliver målrettet mod energibesparelser og dermed mod beskyttelse af klimaet.»i dag bliver de omkring to en halv milliard Euro brugt på alt muligt,«sagde Molterer. Hans udtalelser faldt kort tid efter, at EU s stats- og regeringschefer på Rækkehus i Dornbirn, Østrig fra Arkitekt: Johannes Kaufmann Architektur. Foto: Søren Riis Dietz forårs-topmødet havde vedtaget EU s principielle målsætning: Mindst 20 procents reduktion af EU s udslip af drivhusgasser i år 2020 og op til 30 procent hvis man opnår en tilfredsstillende international aftale. Forkæmperne for passivhuse og energirenovering tog ham på ordet og fremsatte gennemregnede planer for energisanering, skærpelse af bygningsreglementet og forøget anvendelse af vedvarende energi, især solenergi og biomasse. Planerne er fremsat af foreningen IG Passivhaus i samarbejde med brancheforeningerne for solvarmeanlæg, træpiller, byggeri, træbyggeri og isoleringsmaterialer. Regeringens eget basisprogram fra 2007 for byggeri og renovering fører kun til en CO 2 -reduktion på 1 million tons CO 2. Et verserende forslag til skærpelse af bygningsreglerne i de enkelte delstater vil føre til en reduktion på 5 millioner tons CO 2, hvis det gennemføres konsekvent. Dette forslag støttes blandt andet af delstaterne Vorarlberg og Burgenland. 43 Men handlingsplanerne fra IG Passivhaus og interesseorganisationerne går videre. I alt kan der opnås en reduktion på 8,7 millioner tons, dvs. en halvering af energiforbruget til opvarmning af Østrigs boliger, siger de. De 8,7 millioner tons svarer til de udslipsrettigheder, Østrig ifølge regeringen vil være nødt til at købe gennem projekter i udlandet for at dække mankoen i Både byggebranchen og forkæmperne for passivhuse finder det mere meningsfuldt at bruge pengene til at forbedre landets egne boliger og gavne beskæftigelsen - end at købe kvoter i udlandet og udskyde reduktionen af de hjemlige udslip.

46 Kernen i forslaget fra interesseorganisationerne og passivhus-foreningen er at gøre passivhusets energieffektivitet til standard i både nybyggeri og renovering og at forsyne de nye og istandsatte boliger med vedvarende energi fra biomasse, solfangere mv. Østrigs boligmasse består af 3,5 millioner boliger, hvoraf 42 procent er opført i efterkrigstiden mellem 1945 og Disse boliger forbruger halvdelen af den energi, der anvendes til opvarmning i Østrig. Planen går ud på at renovere 6,5 procent af disse boliger hvert år og gøre det så grundigt at deres energibehov efter renovering er på linje med et passivhus: 15 kwh pr. kvadratmeter om året. Støtteordningerne foreslås indrettet efter principper som i Vorarlberg. De forhøjede energikrav vil altså ikke føre til højere boligudgifter, hverken for ejere eller lejere. Energieffektiviseringerne står for lidt over halvdelen af forbedringerne, i alt 4,69 millioner tons CO 2. Energiforsyning med biomasse og solfangere står for resten, i alt 3,95 millioner tons CO Tysk effektivitet Det tyske klimamål er at nedskære udslippet af drivhusgasser med 40 procent i 2020, sammenlignet med år En stor del af reduktionen skal opnås ved at effektivisere gamle og nye bygninger. Ligesom i Danmark anvendes 40 procent af energien i Tyskland til opvarmning af bygninger. Den tyske miljøminister, Sigmar Gabriel, og boligminister Wolfgang Tiefensee opfordrer i kraftige vendinger landets borgere og boligejere til at udnytte de eksisterende støtteordninger for energieffektivisering og vedvarende energi i bygningerne. 44 Forbundsregeringen har firedoblet støtten til energisanering af bygninger siden 2005.»Ved nybyggeri skal det maksimale energiforbrug sænkes med 30 procent og på mellemlangt sigt med 50 procent. Kravene til den energimæssige kvalitet ved renovering hæver vi også med 30 procent,«sagde Wolfgang Tiefensee i november 2007 ved offentliggørelsen af en rapport om potentialer og barrierer for at nedsætte CO 2 -udslip fra bygningerne.»gennem energirenoveringer og nybyggeri kan vi spare Tyskland for en varmeregning på 50 milliarder Euro,«fortsatte han.»i et enfamilieshus, der saneres for Euro, kan man spare Euro om året.«dertil kommer, at udvidelsen af den årlige støtte til bygningssanering med godt en milliard Euro skaber nye arbejdspladser, påpegede han. For samtidig at fremme vedvarende energi har Forbundsregeringen fordoblet støtten til husejere, der installerer solvarmeanlæg, biomassekedler og effektive varmepumper. Dette program for modning af markedet blev fulgt op med en kampagne i forsommeren 2008 med annoncer, bro-

47 churer og en døgnåben klima-hotline.»den stigende oliepris viser, hvor nødvendigt det er, at vi ikke kun skifter til alternative energikilder, når det gælder strømmen, men også når det gælder varmen. I dag er det kun seks procent af boligerne i Tyskland, der udnytter de miljøvenlige kilder til opvarmning og varmt vand. Det tal vil forbundsregeringen hæve ved hjælp af attraktive støtteordninger.«målsætningen er 14 procent vedvarende energi i varmeforsyningen år Pejlemærke: Reduktion med en faktor 10 I den tyske debat spiller begrebet passivhus en fremtrædende rolle. Begrebet bruges dog både i sin strikte betydning (et hus der er så velisoleret og tæt, at det ikke har behov for noget aktivt varmeforsyningsanlæg, men klarer sig med varmegenvinding og den supplerende varme fra beboernes aktiviteter og solindfald gennem vinduerne) og mere bredt som betegnelse for bygninger hvor energiforbruget til opvarmning er reduceret med en faktor 10 i forhold til gennemsnitsbygninger højst 15 kwh om året pr. kvadratmeter. I den forbindelse taler man også om»renovering til passivhus-standard«, uden at det nødvendigvis betyder, at man fjerner det eksisterende centralvarmeanlæg eller undlader at bruge supplerende varmeforsyning, f. eks. solvarme eller biomassekedler. I dag findes mere end passivhuse i Tyskland. Ved siden af forbundsregeringens støtteordninger har de enkelte delstater hver deres energieffektiviseringsprogrammer og støtteordninger. Det samme gælder enkelte byer og kommuner. Berlin har for eksempel sin egen målsætning: 25 procents reduktion af CO 2 -udslippet i sammenlignet med år Frankfurt stiller krav om passivhus-standard i offentligt og offentligt støttet byggeri. Det er dog ikke svært at finde vej i tilskudsjunglen. Økonomi- og teknologiministeriet har oprettet en online database, hvor man kan søge i EU s, Forbundsstatens og delstaternes tilskudsordninger på alle områder. Informationstjenesten BINE har, med støtte fra samme ministerium, oprettet en endnu mere detaljeret hjemmeside, hvor man kan undersøge sine finansierings- og støttemuligheder og få vejledning om dem ud fra postnummer, stikord og oplysning om, hvad man søger støtte til. 45 Målrettet støtte i form af billige lån eller tilskud I Danmark støttes byggeriet og boligsektoren gennem den generelle ret til at trække renteudgifter fra på selvangivelsen. Der gives ikke mere direkte støtte til energibesparelser. I Tyskland har man en målrettet støtte især i form af rentetilskud fra den tyske genopbygningsbank Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW). Banken er en offentlig institution med en årlig omsætning på milliarder kroner. Igennem KfW giver regeringen billige lån, direkte tilskud og skattelettelser for håndværkerudgifter til energirigtig renovering. For årene 2006-

48 2009 er rammebeløbet hævet til 1,4 milliarder Euro om året, lidt over 10 milliarder kroner. Det overordnede formål er at skabe basis for stramning af de gældende energistandarder og at nå ud til de husejere, der ellers ikke ville have overvejet energibesparelser, når de får sat deres bygning i stand. Målsætningen er årligt at få CO 2 -saneret fem procent af de bygninger, der er ældre end 30 år. Støtten gives især i form af 30-årige lån til lav rente med mulighed for fem afdragsfrie år. Man kan låne penge til en af de fem velfungerende energieffektiviseringspakker, hvor man for eksempel kombinerer udskiftning af varmeanlæg og vinduer med efterisolering af ydervægge og tag. Man kan også låne til at energieffektivisere en bygning op til samme standard som gælder for nybyggeri. I så fald opnår man yderligere en eftergivelse af 5 procent af lånebeløbet. Og saneres bygningen så grundigt, at dens energiforbrug bliver 30 procent mindre end de gældende krav til nybyggeri, kan man få eftergivet 12,5 procent af lånet. Ordningen er nem for boligens ejer. Man optager lånet i sin egen bank, der ordner alt papirarbejdet og modtager rentetilskud og garantier fra KfW. De private banker har interesse i at udbrede kendskabet til ordningen, fordi den stimulerer deres udlån. Man kan låne op til Euro (ca kr.) pr. bolig, eller vælge et direkte tilskud i stedet. Til gennemførelse af en af energipakkerne kan man få 5 procents tilskud (højst Euro pr. bolig). Hvis man CO 2 - sanerer til gældende niveau for nybyggeri, kan man få et tilskud på 10 procent (højst Euro). Og hvis man gør det 30 procent bedre end de gældende krav til nybyggeri, stiger tilskuddet til 17,5 procent (højst Euro). Derudover er der tilskud og fordelagtig afregningspris at hente, hvis man etablerer solceller eller en anden form for anlæg, der producerer el fra fornyelige energikilder Britisk opfindsomhed: Energitjeneste-selskaber Woking Borough er en kommune i Surrey, 37 km sydvest for Londons centrum. Den anses for Storbritanniens førende, når det gælder grøn energi og energibesparelser. Da kommunen vedtog sin politik for energieffektivisering i begyndelsen af 1990 erne, var det målet at nedbringe energiforbruget i kommunens egne bygninger med 40 procent i løbet af ti år. Det mål er nået for længst. I 2005 var det kommunale energiforbrug reduceret med 51 procent. Selve fremgangsmåden er ikke særlig udbredt i Storbritannien, selv om den er almindelig i Danmark: Man byggede nogle lokale naturgasfyrede kraftvarmeværker og et fjernvarmenet, efterisolerede bygningerne og

49 gjorde en indsats for at spare på energien. Senere har man også indført fjernkøling. Det nye ligger i fremgangsmåden og især i selskabsformen og finansieringen. I stedet for blot at lade gevinsten gå videre til andre ved at sælge strømmen til det landsdækkende elnet og distribuere billig fjernvarme i kommunen valgte Woking Council at lave sit eget lokale elnet. Den oprettede kapitalfonden Thameswey, der høster den økonomiske gevinst og bruger pengene til at investere i nye energieffektiviseringer og miljøforbedringer. Det sker igennem det kommunalt ejede selskab Thameswey Ltd., som siden er udvidet med selskabet Thameswey Energy Ltd., der ejes 19 procent af kommunen, mens danske Pen-Sam Holding og Orbicon (tidligere Hedeselskabet) ejer de resterende 81 procent af aktierne. Denne konstruktion gør det muligt at operere på kommercielle vilkår også uden for kommunens grænser. Thameswey-selskaberne er ikke blot energiselskaber men energitjenesteselskaber. De forestår både bygningsrenoveringerne, installeringen af energieffektivt udstyr, drift, vedligeholdelse, energistyring og -forsyning. Ansvaret flyttes væk fra de kommunale institutioner og private forbrugere til professionelle, som på kommerciel basis investerer i effektivisering og styring, høster gevinsten og reinvesterer den i yderligere energieffektivisering. Brugerne sælger så at sige de gevinster ved energibesparelser, som de alligevel ikke formåede at høste. Til gengæld slipper de for besværet, og kommunens borgere skal ikke betale ekstra i skat til realisering af Wokings strategi for bæredygtig udvikling. Energitjenesteselskaber kan, især hvis de som led i kontrakter med kommunerne får adgang til langfristede kreditter, få en forretning ud af at investere i energieffektiviseringer med lang tilbagebetalingstid. Og hvis selskaberne har en tilstrækkelig stor og bred portefølje af projekter kan de sprede risikoen for at nogle projekter mislykkes. De skal blot sikre sig, at de projekterede energibesparelser i gennemsnit realiseres. 47 Thamesway fik tilført en startkapital på knap 3 millioner kroner og har haft fordel af kommunale storindkøb mv. Indtil nu har selskaberne investeret 32 millioner kroner, som har medført besparelser på mere end 57 millioner kroner. Den aktuelle årlige besparelse er opgjort til 11 millioner kroner. Thamesway har blandt andet stået for isolering af sociale boliger i de seneste 6 år.

50 3.4. Sverige skruer ned for elvarmen Sverige har ikke tidligere været et foregangsland, når det gælder lavenergibyggeri. Tværtimod er det svenske elforbrug pr. indbygger langt højere end det danske, især fordi mange svenske huse har elvarme. Men i de senere år er interessen for at begrænse elforbruget og konvertere bygninger til andre former for opvarmning taget til. Byggeri af passivhuse ses som en del af løsningen. Ifølge den svenske energistyrelse, Energimyndigheten, vil der ved udgangen af 2008 være op mod 700 boliger i Sverige med et energiforbrug, der er lige så lavt som i et passivhus. Det drejer sig mest om lejligheder i rækkehuse og andre samlede bebyggelser. De første svenske passivhuse, en rækkehusbebyggelse, blev indviet i 2001 i Lindås ved Göteborg. Energimyndigheten iværksatte et støtteprogram i 2006 for at fremme demonstrationsbyggeri og udbrede viden om lavenergibyggeri.»så længe energipriserne var lave, har der ikke været tilstrækkelig motivation til at ændre det traditionelle koncept,«sagde Ulla Jansson fra Lunds Tekniske Højskole sidste år til Energimyndighetens blad Energivärlden.»Udviklingen af byggekomponenter, som f. eks. ventilationsanlæg, vinduer og døre, halter bagud. Her ser man tydeligt en træghed i markedet.«efterspørgselen skal være større for at få byggeomkostningerne ned, så teknikken kan udvikles i stor skala, mente hun. Ifølge Forum för Energieffektiva Byggnader er markedet tredoblet fra 2007 til Den svenske bygge- og planstyrelse, Boverket, administrerer en række støtteordninger, som skal fremme omstillingen til et mere bæredygtigt energisystem. I alt blev der udbetalt knap en milliard svenske kroner til energiformål sidste år. Interessen stiger så stærkt, at pengene til nogle af ordningerne i år blev brugt op i august. Det drejer sig blandt andet om: Støtte til konvertering fra elvarme og oliefyr til varmepumper, fjernvarme eller biobrændsel. Støtte til at installere solvarme. Støtte til energieffektive vinduer og biobrændselsanlæg i småhuse. Støtte til energieffektivisering og vedvarende energi i offentlige bygninger, f. eks. skoler, idrætsanlæg, sygehuse og den offentlige forvaltning. Boverkets forslag til nye energikrav, som skal træde i kraft 1. januar 2010, sigter på at begrænse elvarmen. Boliger, der opvarmes med fjernvarme, træpiller eller brænde, skal efter forslaget have lov at bruge 110 kwh pr. kvadratmeter om året i det sydlige Sverige og 150 kwh i Nord-

51 sverige. Men elopvarmede boliger skal ned på 55 kwh i Sydsverige og 95 kwh i Nordsverige. Samtidig skærpes kravene til isolering med 20 procent. Boverket forventer, at de nye krav vil fremme byggeriet af lavenergi- og passivhuse, men også anvendelsen af vedvarende energikilder og varmepumper. 49

52 50 CASA LANGENKAMP, Ebeltoft Her bor arkitekten Olav Langenkamp. Han har bygget sig et hus med en varmeregning på 150 kroner om måneden.»hvem gider bo i en bolig, der er energimæssigt forældet, når man flytter ind,«siger han. Foto: Rie Øhlenschlæger

53 4. Barrierer og virkemidler De nuværende rammebetingelser og markedsvilkår i Danmark er ikke tilstrækkelige til at fremme lavenergibyggeri og energirenovering. Selv om mange frugter hænger lavt og er modne til at plukkes, sker det ikke i det nødvendige omfang. Mange projekter er teknisk realistiske, praktisk mulige og økonomisk rentable. De er også politisk ønskelige, at dømme efter hensigtserklæringerne fra et bredt flertal af folkevalgte på alle niveauer. Alligevel bliver kun få af projekterne virkeliggjort. For få i forhold til de landspolitiske målsætninger i klima- og energipolitikken. Hvis frugterne skal høstes, når de er modne, er der brug for at fjerne en række forhindringer, skærpe kravene, fjerne uhensigtsmæssige regler, smøre markedet, lette indsatsen gennem forenkling, pakkeløsninger og standardisering, indføre mærkning af byggekomponenters energi- og miljøegenskaber, belønne en ekstra indsats, fremvise gode eksempler, gøre problemerne og deres løsning mere synlige, udbrede praktisk viden, styrke de lokale aktører og det folkelige engagement. Dette viste bl.a. en workshop med godt 50 aktører fra byggesektoren, der blev afholdt i foråret Staten når ikke i mål Det er politisk vedtaget, at statens egne bygninger skal energimærkes inden 1. juli Energimærket skal offentliggøres, og alle forslag i energimærkerapporten med en tilbagebetalingstid på mindre end fem år skal gennemføres. Dette er en meget kort tilbagebetalingsperiode. 12 til 15 år ville have været klogere, da man så havde undgået at skulle tilbage til den samme bygning igen efter få år. Længere tilbagebetalingstider vil samfundsøkonomisk og miljømæssigt være en endnu bedre løsning 51 Private investorer kan tænke kortsigtet og snævert. Det er ikke forbudt. Men staten skal gennemføre investeringer, hvis de betaler sig for samfundet som helhed på længere sigt. Hvis staten altid havde begrænset sig til projekter, der tjente sig hjem på fem år, var der ikke blevet bygget mange broer, motorveje og skoler i dette land. Meningen med cirkulæret om energieffektivisering af statens bygninger er, at staten skal vise andre et godt eksempel og realisere alle rentable energibesparelser. Men mulighederne udnyttes ikke. Mærkningen er blevet udskudt, og de energimæssige bygningsforbedringer venter i stort omfang på at blive realiseret.

54 Potentialet udnyttes ikke Energistyrelsen har vurderet, at der her og nu kan spares mellem 20 og 40 procent af energien til opvarmning af offentlige bygninger. En undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet sætter tallet højere: 74 procent af energiforbruget, svarende til en udgift på 3,8 milliarder kroner om året, kan spares med en investering på 2,9 milliarder om året frem til år Men de gældende regler og den nuværende organisering af indsatsen er ikke tilstrækkeligt til at nå disse mål i statens egne bygninger. Ifølge den oven for nævnte rapport fra DTU er langt flere energiforbedringer af statens bygninger rentable, selv om de har en længere tilbagebetalingstid. Rapporten anbefaler en revision af Energistyrelsens kriterier for rentabiliteten af investeringer i energibesparelser, herunder realistiske energipriser og realistiske levetider for investeringerne. Grundig energirenovering betaler sig bedst, når den sker i forbindelse med, at bygningerne alligevel skal sættes i stand, moderniseres eller ombygges. Ganske vist kan det umiddelbart bedst betale sig at plukke de lavest hængende frugter først, dvs. begynde med de forbedringer, der giver de største besparelser i forhold til udgiften. Men det kan være spild af penge, hvis man på et senere tidspunkt alligevel skal i gang med en mere gennemgribende løsning. Og måske endda på et tredje tidspunkt skal have lavet reparationsarbejder eller ombygning. Der er altså brug for en samordnet indsats. I dag sker der nærmest det modsatte: To tredjedele af landets kommuner kæmper med underskud, og det offentlige efterslæb på bygningsvedligeholdelse er så stort, at mange kommuner ikke er i stand til at realisere de mulige energibesparelser. De føler sig nødsaget til at nøjes med at lappe huller i taget og bekæmpe råd og svamp. 52 Det kniber med viden, overblik og handlekraft hos de mennesker, der har det daglige ansvar for driften af statens og andre offentlige bygninger, påpegede flere deltagere på Teknologirådets workshop om barrierer for miljørigtigt byggeri den 20. februar Statens medarbejdere har typisk kun ressourcer og beføjelser til daglig drift og vedligehold. Resultatet af en energirenovering er ikke særlig synligt. Budgetterne er stramt styret og adskilt på en måde, der gør det svært at finde penge til anlægsudgifter, selv om de tjener sig hurtigt hjem på driftsregnskabet. Dertil kommer, at statens bygninger er meget uensartede, og mange af dem har en særlig status som ikke favoriserer nytænkning. Det er nemmere og mere sikkert at gøre som vi plejer. Desuden har hensynet til konjunkturpolitikken (at undgå overophedning af økonomien i en situation med fuld beskæftigelse i byggesektoren) og finanspolitikken (budgetdisciplin) virket som en undskyldning for at udskyde energirenoveringer også selv om de totaløkonomisk set er fordelagtige.

55 Behov for veldokumenterede projekter Workshoppen anbefalede, at energirenoveringer i den offentlige sektor gennemføres som særskilte projekter efter en samlet vurdering af behovene i hele bygningsmassen og en prioritering ud fra totaløkonomiske analyser. Det vil være en fordel for projekternes kvalitet, at der gennemføres en certificeringsordning for byggeelementer og andre komponenter og samtidig en stramning af bygningsreglementets bestemmelser om bygningsdelenes energiegenskaber. En mulighed er at overlade energieffektiviseringen til selvstændige energitjenesteselskaber, såkaldte ESCO s, som kan stå for hele processen: kortlægning, projektering, finansiering, udførelse og drift. Dokumentation, evaluering og udbredelse af erfaringer inden for klimavenligt byggeri og renovering er en stor mangelvare i dag. Der er brug for grundig dokumentation af de bedste gennemførte projekter og initiativer, så de kan danne forbillede. Dokumentationen skal gennemføres for forskellige typer af bygninger, resultaterne skal dokumenteres og evalueres og erfaringerne skal bearbejdes og udbredes, helst i form af manualer og tilsvarende redskaber. Der er også behov for forsøg og demonstrationsprojekter, som kan afprøve nye ideer og finde nye veje, både teknisk og organisatorisk. Men også her gælder kravet om grundig dokumentation. Dokumentation, målinger, evaluering og formidling er forudsætningen for, at erfaringerne kan nyttiggøres. En rolle som forbillede og katalysator Hvis barriererne overvindes, kan statens energieffektivisering af egne bygninger komme til at virke som forbillede og katalysator for hele byggesektoren. Det gælder renovering og energistyring i de eksisterende bygninger, men måske i endnu højere grad for nybyggeriet, hvor der har været tradition for, at staten satte nye standarder for kvalitet. 53

56 Lærkehaven i Lystrup ved Århus. Foto: Boligforeningen Ringgaarden Regeringen har mulighed for at udmønte sin klima- og energipolitik i nye forbilledlige byggerier, frontløberprojekter som viser nye veje og danner nye normer, og som derved bidrager til at fremskynde den teknologiske udvikling, herunder et integreret samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og planlæggere. Hvis det statslige byggeri demonstrerer en bedre energimæssig standard end de gældende minimumsregler, kan det være med til at udbrede forståelsen for de store muligheder, der ligger i lavenergibyggeriet, og bane vejen for tilslutning til en hurtigere stramning af bygningsreglementets generelle bestemmelser. Men det kræver politisk vilje til at rydde de vane- og budgetmæssige barrierer af vejen Kommunerne har en stor rolle at spille Kommunerne har en afgørende rolle at spille, både som landets største ejer af bygninger, som jordejer, planmyndighed og myndighed i behandlingen af byggesager og som kontaktled til borgerne, byggeerhvervene og energiforsyningsselskaberne. Hvis regering og Folketing forbedrer rammebetingelserne for energirigtigt byggeri og energirenovering og udstikker klare retningslinjer for implementeringen af de klima- og energipolitiske mål, kan den kommunale organisation fungere som et effektivt virkemiddel til at virkeliggøre energibesparelserne og udvikle lavenergibyggeriet lokalt.

57 Danmarks Naturfredningsforening har lanceret kampagnen Klimakommuner, og mange kommuner har vist interesse for klimabeskyttelse, lavt energiforbrug og vedvarende energi. De deltagende kommuner forpligter sig til at reducere deres CO 2 -udslip med mindst 2 procent om året frem til år I første omgang gælder forpligtelsen for kommunens egen virksomhed, herunder de kommunale bygninger. På længere sigt, f. eks. efter 3 år, omfatter målsætningen hele kommunens udslip. Kommunen laver en klimaplan og offentliggør de opnåede resultater mindst en gang om året. I juni 2008 havde otte kommuner tilsluttet sig: Frederikshavn, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Hvidovre, Thisted, Middelfart, Ballerup og Sønderborg. Danmarks Naturfredningsforenings mål er at få alle kommuner med inden klimatopmødet i København december Et andet initiativ, der involverer kommuner, er Dogme 2000, som er et forpligtende samarbejde mellem Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, Københavns og Malmø kommune. Et af målene er, at kommunernes energiforbrug skal være CO 2 -neutralt. Som et skridt på vejen skal kommunernes CO 2 -udslip reduceres med 25 procent i forhold til år 2006 inden år Mange kommuner arbejder med forskellige delelementer inden for klimarigtigt byggeri, f. eks.: Albertslund: Grønne regnskaber, energirenovering, planlagt boligbyggeri i lavenergiklasse 2 Egedal: Lavenergibyggeri Esbjerg: Systematisk registrering og prioritering Frederikshavn: Vedvarende energi og energibesparelser Gladsaxe: webbaseret energiovervågning Herning: Ungdomsboliger, brint, klimaplan, kommunale bygninger mv. Hobro: Brint Kolding: Grønne indkøb af energirigtigt udstyr København: Ambition om at blive miljømetropol 2015, Solar Cityprojektet (støtte til solceller i Valby), lokalplan og projektering af Vores by på Carlsberg-bryggeriets tidligere grund, CO 2 -neutral bydel Amager Fælled og bæredygtig bydel i Nordhavn. Køge: Det Grønne Hus og demonstrationsbyggeri af Svanemærkede huse i Herfølge Middelfart: Energieffektivisering af egne bygninger. Odense: Energibesparelser, energipuljer. Samsø: Vedvarende energi-ø. Skive: Solvarme, rådhusbyggeri. Sønderborg: Projekt Zero. Ærø: Selvforsynende med vedvarende energi, energibesparelser. 55 Klima- og Energiministeriet vil i oktober udnævne Danmarks første energiby. 13 byer har søgt om at komme i betragtning. Blandt kriterierne

58 for at komme i betragtning er, at kommunen har iværksat en indsats med konkrete mål for reduktion af energiforbrug og CO 2 -udslip fra egne bygninger. En betingelse er også, at kommunen stiller konkrete krav i forbindelse med energirammen for nye boligområder eller byggerier. I det hele taget skal kommunen have arbejdet ambitiøst med at reducere energiforbrug og CO 2 -udledninger gennem flere år og være i stand til at dokumentere væsentlige, målbare resultater. Den skal endvidere have mål og planer for bestandig forbedring på dette område. En betingelse er også en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening (se ovenfor) og en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Der skal en bred vifte af kommunale virkemidler til Det er næppe muligt at gøre en ambitiøs klima- og energipolitik til virkelighed uden at engagere kommunerne (og regionerne) mere i udfordringen, end de er nu. I modsætning til staten, der har en stor vifte af virkemidler til rådighed, hvis den politiske vilje og beslutsomhed er til stede, er kommunerne underlagt begrænsninger, både økonomisk og politisk. I mange dele af den kommunale organisation mangler der viden og kundskab, data, styring, energiledelse og samlet prioritering af indsatserne. I en del kommuner synes der også at være tale om en lav prioritering af opgaverne. For eksempel kan kun halvdelen af kommunerne love, at de vil opfylde lovens krav om energimærkning af alle offentlige bygninger mellem 60 og 1500 kvadratmeter inden 1. juli kommuner vil ikke have gennemført mærkningen, 16 ved ikke og 7 har ikke svaret på Klima- og Energiministeriets forespørgsel, oplyser ministeriet. Energimærkningen blev ellers udskudt i halvandet år blandt andet for at give kommunerne tilstrækkelig tid. Kommunerne har mulighed for at agere på flere niveauer: 56 Den fysiske planlægning, plan- og Agenda 21-strategien lægger rammerne. Gennem kommuneplanen defineres anvendelsen af arealerne, typen af bebyggelser og erhverv og samspillet mellem bolig, arbejde, handel og service, fritidsaktiviteter og transport. Varmeplaner fastlægger typen af energiforsyning og kan påvirke dækningsgraden af vedvarende energi. Lokalplaner kan fastsætte energistandarden for nybyggeri. Kommunalt ejet jord kan videresælges med servitutter om lavenergibyggeri, anvendelse af solvarme eller andre vedvarende energikilder mv. Energiforbruget i kommunens bygninger kan sænkes ved at indføre systematisk energiledelse. Kommunerne kan under forudsætning af at det nugældende anlægsstop revideres optage lån til investering i energibesparelser uden for lånebekendtgørelsens rammer. Alternativt kan forsyningsselskaber eller private investorer foretage investeringerne.

59 Blandt forskere, rådgivere, energikonsulenter og miljøfolk findes der en omfattende viden om mulighederne for at skære ned på energiforbrug og CO 2 -udslip. Men denne viden skal implementeres i den kommunale organisation, før der kan træffes politiske beslutninger, og disse kan føres ud i livet. De kommunale medarbejdere skal have den fornødne viden om de midler og muligheder, anvendelige teknologier og metoder, produkter og beregningsværktøjer, der er til rådighed. Det gælder medarbejdere på mange niveauer: De, der varetager planlægningen, behandler byggesager og energirammer. De, som står for salg af jord, tinglysning af servitutter og forhandlinger med investorer og byggefirmaer. Og de, der i det daglige har ansvar for drift og vedligeholdelse af bygninger, belysningsvæsen og en række tværgående opgaver med ledelse, planlægning, borgerinddragelse og kontakt med borgere og erhvervsliv. De kommunale medarbejdere har desuden brug for let tilgængelig supplerende viden i form af hjemmesider, databaser, forskningsinstitutioner, konsulenter mv. De kommunale politikere har behov for klare landspolitiske udmeldinger om de nationale mål, aftaler og forpligtelser og præcisering af de konkrete behov for lokal indsats. Desuden har de, ligesom andre borgere, behov for at vide mere om de konkrete muligheder og deres konsekvenser. For at føle sig trygge ved at træffe beslutninger om aktiviteterne skal de kende de økonomiske konsekvenser og have størst mulig sikkerhed for, at teknologierne og metoderne er hensigtsmæssige og pålidelige uden uønskede virkninger. Systematisk energistyring er en grundlæggende forudsætning En grundlæggende forudsætning er systematisk registrering af energiforbruget og den energimæssige standard i kommunernes bygninger. Der er flere eksempler, både i Danmark (Esbjerg, Gladsaxe, Albertslund) og i udlandet (Salzburg) på, at en sådan systematisk registrering og styring, evt. fremmet ved fjernaflæsning af målere, i sig selv har ført til væsentlige energibesparelser. Men det forudsætter, at der er fokus på området og viden hos aktørerne. Ofte er det ikke tilfældet. For eksempel bliver den daglige energistyring i kommunale bygninger ofte varetaget af personale, der har helt andre hovedopgaver. 57 Ved en aftale fra oktober 2007 mellem Kommunernes Landsforening og det daværende Energi- og Transportministerium har kommunerne forpligtet sig til at følge samme retningslinjer som staten for energimærkning og -renovering af egne bygninger. Men det er ikke tilstrækkeligt til at realisere det store sparepotentiale, der findes i de eksisterende kommunale bygninger. En større indsats forudsætter en samlet energiledelse. En anden mulighed, som i mange tilfælde er attraktiv, er at specialiserede energitjeneste-selskaber (Energy Service Companies, ESCO s) eller energiselskaber, udbyder systemløsninger, der gør det nemmere for kommunen. Selskaberne stiller viden til rådighed og tager sig af alt det praktiske, mens kommunerne høster fordelene på langt sigt.

60 På Teknologirådets workshop blev der især peget på mangelfuld viden, manglende synlighed og manglende økonomisk tilskyndelse som barrierer for at realisere energibesparelser. Der er brug for økonomiske incitamenter, gode eksempler og let tilgængelig vejledning og rådgivning samt en høj grad af sikkerhed, for eksempel certificering af de rådgivende, projekterende og udførende firmaer. Den kommunale politik og økonomi har ofte fokus på tiden frem til næste kommunevalg. Usynlige og langsigtede forbedringer står ikke højt på vælgernes ønskelister. Nybyggeri: Eksemplets og rammernes magt Ud over at eje og drive størstedelen af de offentlige bygninger er kommunerne også en stor bygherre. Ved at stille høje krav både til eget og til privat byggeri i kommunen, kan de i høj grad fungere som igangsættere. Når kommunerne skærper kravene, giver det en vis sikkerhed for, at der i fremtiden vil være stabil efterspørgsel efter miljørigtigt lavenergibyggeri. Dette forøger i sig selv leverandørernes interesse for at kunne levere varen og præsentere den attraktivt. En indvending er, at høje kommunale krav til byggeriet giver lavere grundpriser. Og da kommunen ofte er både planmyndighed og grundsælger, har den ikke interesse i at skærpe kravene for meget. Desuden ønsker den at gøre det attraktivt for investorer og borgere med mange forskellige holdninger at bygge i kommunen. Udviklingen i Egedal Kommune synes at modsige begge indvendinger. Som tidligere beskrevet har en enig kommunalbestyrelse besluttet, at al samlet boligbebyggelse for fremtiden skal opføres som byggeri i lavenergiklasse 1. Den brede opbakning i kommunalbestyrelsen skyldes de gode erfaringer fra udviklingsområdet Stenløse Syd (se side 22). Det har vist sig, at renter og afdrag på den ekstra udgift til de miljøvenlige lavenergiboliger opvejes af de sparede udgifter til energi og vand. 58 I mange tilfælde, både i den offentlige og den private sektor, er der dog uklarhed om denne totaløkonomiske opgørelse. Beregningerne af totaløkonomien, altså afvejningen af de ekstra udgifter ved nybyggeri og renovering over for de opnåelige energibesparelser, foretages på mange forskellige måder. Det skaber usikkerhed. Fra mange sider efterlyses derfor en fast standard for totaløkonomiske beregninger, så usikkerhed herom ikke i sig selv virker som en barriere. Mange af deltagerne i Teknologirådets Workshop pegede på, at totaløkonomiske betragtninger bør være et krav i kommunernes arbejde med nybyggeri. Det er vigtigt at dreje forståelsen af totaløkonomiske betragtninger bort fra de simple tilbagebetalingstider og over mod en model som betoner energibesparelsens størrelse i forhold til udgifter ved lån med samme løbetid som investeringens levetid. De slappe krav i Bygningsreglementet bliver fra mange sider anført som en anden stor barriere for lavenergibyggeri. Argumentet er, at Bygnings-

61 reglementets bestemmelser som regel danner norm for et nyt byggeri. Når reglementets energiramme-bestemmelser ikke svarer til, hvad byggebranchen faktisk kan levere, og hvad der vil være økonomisk fordelagtigt både for bygherren og samfundet som helhed, bliver reglementet i sig selv en barriere for at vælge lavenergibyggeri. Det kræver en stor ekstra indsats og opleves som forbundet med usikkerhed at vælge en løsning, der ligger ud over, hvad bygningsreglementet kræver. Denne barrierer kan fjernes ved at fremrykke skærpelsen af Bygningsreglementet. Blandt forslagene til at overvinde barrierer i kommunerne er at skabe fora for erfaringsudveksling, blandt andet i form af et netværk hvor borgmestre og større bygherrer kan dele viden og kappes om at fremvise gode resultater. Et eksempel er MiljøForum Fyn, hvor otte af de ti fynske kommuner og en række virksomheder i bygge- og anlægssektoren deltager i et frivilligt og forpligtende netværk Private ejendomme og parcelhuse I de senere år og især fra har der været fuld gang i ombygningen og renoveringen af den private boligmasse hvor størstedelen af mulighederne for at nedsætte energiforbruget og CO 2 udslippet findes. Skattestop, lav rente og økonomisk fremgang har skabt grundlag for at omsætte friværdi i boligforbedring. Men kun en meget lille del af aktiviteterne har været rettet mod energiforbruget. I 2007 gik danske boligeje- Om- og tilbygninger 2007 Loft Udestue Isolering Altan/Terrasse Tag Carport Vinduer Gulv Nyt køkken Nyt badeværelse Figur 7 Boligejerne bruger først og fremmest penge på nyt køkken og bad. Isolering og andre energi-forbedringer er langt nede på ønskesedlen. Det viser denne opgørelse fra Dansk Byggeri.

62 re i gang med nye badeværelser og nye køkkener. Et halvt hundrede tusinde boliger stod over for at få nyt gulv, og et tilsvarende antal skulle have nye vinduer. Der blev investeret i nye tage, carporte, terrasser, altaner og udestuer. Men kun fik gjort noget ved isoleringen af deres hus. Det er svært at se sin egen fordel, når den ikke er synlig Mange boligejere kan spare flere penge end det vil koste dem at få ordnet isoleringen i deres hus eller udskiftet deres fyr og pumper. Især er der god økonomi i at få ordnet det energimæssige når man alligevel skal have lavet en istandsættelse, en ombygning eller en tilbygning. Men energiforbedringer er ofte usynlige. Det tæller derfor mere for boligejerne at få nyt køkken og bad og andre forbedringer, som kan ses og opleves. Alligevel har boligejere indtil nu kun i meget lille grad efterspurgt miljøog energirigtigt, klimavenligt byggeri. Det står simpelthen langt nede på deres ønskeseddel. Nogle mener, at det er for dyrt. Andre forbinder det med forestillinger om økologiske halmhuse og er bange for, at energirenovering vil skæmme deres hus. Samtidig viger de tilbage for besværet med at få håndværkere inden for døren og skaffe lån til formålet. Mange ved så lidt om emnet, at de ikke for alvor inddrager det i deres overvejelser. Og byggebranchen markedsfører ikke gerne løsninger, der ligger ud over den mest almindelige standard. Kunderne er overladt til selv at finde vej i junglen, og det er svært for de måske kommende bygherrer at få konkret viden om deres muligheder: Hvor meget kan der spares, og hvad koster det? Hvilke typer af vinduer, varme og ventilation kan man vælge imellem? 60 Mange tror, at deres bolig er energimæssigt i god stand, selv om det ikke er tilfældet. Og kun få er klar over ekstragevinsterne ved energirenovering for eksempel i form af bedre indeklima og komfort, løsning af problemer med kuldenedfald, fugt- og allergier. Synliggørelse gennem mærkning og incitamenter Disse barrierer kan måske overvindes, hvis forbedringerne på anden vis gøres synlige og mærkbare. Efter de nuværende regler skal boliger energimærkes ved salg, det vil sige udstyres med et dokument, der viser boligens energiforbrug samt potentiale for energimæssige forbedringer. Men ofte er huset fuldt belånt af den nye ejer, som ikke har råd til selv at finansiere en renovering, heller ikke selv om udgiften er tjent ind over en overskuelig årrække. En løsning kunne være at tildele alle boliger et energimærke ud fra de omfattende data, der allerede findes i form af de mere end energimærker, der allerede eksisterer, samt en række andre oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR). På samme måde som man regulerer

63 ejendomsvurderingen uden at syne hver enkelt bolig, men med mulighed for at ejeren kan klage og få ændret vurderingen. En sådan tildeling af et energimærke eller en energideklaration til samtlige boliger kan kombineres med en grøn graduering af ejendomsværdiskatten efter et system af samme art som det, der gælder for biler. Hvis bygningen energimæssigt er ringere end gennemsnittet, dvs. mærket D, E, F eller G, betales en højere ejendomsværdiskat. Boliger, der forbedres fra C og op til B- eller A-niveau, slipper billigere. En sådan differentiering kan give et mærkbart økonomisk incitament til at gennemføre forbedringer. Samtidig kan energikonsulenternes indsats koncentreres om de bygninger, hvor man på forhånd ved, at mulighederne for rentable energiforbedringer er størst. Farver der virker og tal der tæller Energiforbruget kan synliggøres yderligere ved at stille krav om, at energimærket med de grønne, gule og røde pile, som mange kender, skal afbildes i ejendomsannoncer, både i aviser og på nettet. Dette kan kombineres med regler om, at boligannoncer og salgsopstillinger skal give klar besked om den kommende boligejers samlede udgifter. Ikke kun renter og afdrag, skat og afgifter, men også driftsudgifterne til vand og energi, beregnet for en typisk familie i den pågældende hustype. Reglerne skal naturligvis udformes sådan, at køberen ikke forvirres af et virvar af forskellige måder at stille tallene op på. Ifølge Energistyrelsen er det hensigten, efter en drøftelse med datatilsynet, at gøre alle energimærker offentligt tilgængelige på nettet, i efteråret Energimærket er ikke kun symbolet med de farvede pile, men et omfattende dokument. Det rummer oplysninger om bygningens tilstand, det beregnede og det faktiske energiforbrug og forslag til besparelser. Når mærkerne bliver offentligt tilgængelige, er det lettere at tilrettelægge en indsats der retter sig mod de bygninger, der er i dårligst energimæssig stand. 61 På Teknologirådets workshop blev det desuden foreslået, at termografi (fotografering med infrarødt rødt for at identificere energispild) skal være en obligatorisk del af energikonsulenternes rapporter. Det vil forøge rapportens brugsværdi i forhold til rene beregninger. Og det vil i høj grad gøre bygningens energimæssige svagheder synlige. Man kunne gå videre ad samme vej og indføre hotmapping efter britisk forbillede: På grundlag af infrarøde luftfotos og/eller satellitdata kan alle bygninger vises på et kort hvor en farveskala fra blågrøn til højrød viser, hvor de store energispild findes.

64 Økopoint også i Danmark Et yderligere bidrag til at synliggøre husets miljø- og energistandard er at indføre et økopoint-system som det østrigske. Det kan hjælpe ikkebygningskyndige og ikke specielt miljøbevidste boligejere til at få overblik over og kendskab til deres egen situation. Pointsystemet vil være anvendeligt som en pædagogisk og klar synliggørelse af husets tilstand. Det kan virke som et incitament til forbedringer, hvis det forbindes med den omtalte differentiering af boligbeskatningen og med støtteordninger for anvendelse af vedvarende energikilder. Det kan også anvendes til at fremme finansieringen af energimæssige bygningsforbedringer, hvis man tilbyder gunstige lånevilkår for huse med højt pointtal. Begunstigelsen kan være lavere rente og længere afdragstid, men den kan for eksempel også være et højere låneloft for realkredit til boliger med særlig lavt energiforbrug. Pakkeløsninger Næst efter usynlighed og manglende økonomisk tilskyndelse er bøvl og besvær bolig- og ejendomsejernes mest almindelige undskyldning for ikke at foretage forbedringer. Den barriere kan i mange tilfælde overvindes ved pakkeløsninger. Rådgivende firmaer kan tilbyde at kortlægge det faktiske energiforbrug, fremstille en prioriteret oversigt over forslag til energieffektiviseringer med relevante alternativer og supplementer, finansieringsforsalg og udbudsplan. Ejeren får dermed et grundlag for en samlet vurdering. Hun eller han kan selv vælge sit ambitionsniveau og sine foretrukne metoder, men har fordelene ved, at der står en godkendt energikonsulent bag, og at der indgår billige standardløsninger i forslaget, selv om det er tilpasset den enkelte bolig. 62 Selve udførelsen kan også tilbydes som pakkeløsning. Der er i det hele taget brug for bedre vejledning og information, udvikling af standardløsninger, certificering og dokumentation ud fra evaluerede projekter. Stimulering af efterspørgselen Mediernes og befolkningens opmærksomhed på klimaproblemerne er voksende og de støt stigende energipriser er med til at skærpe opmærksomheden. Det må derfor forventes, at efterspørgslen på lavenergibyggeri vil stige. Men efterspørgselen stiger ikke af sig selv hurtigt nok til at realisere de fulde muligheder for energibesparelser og begrænsning af CO 2 -udledningen. Der er behov for supplerende virkemidler. Sådanne virkemidler kan ses som almindelig oplysning og imødekommelse af borgernes behov. Men også som politiske redskaber til at nå de klimapolitiske mål, styrke forsyningssikkerheden og udvikle byggesektorens konkurrenceevne.

65 At fremrykke skærpelsen af bygningsreglementet vil have den største virkning. Erfaringen med igangværende projekter tyder på, at flertallet af byggeriets virksomheder er leveringsdygtige i det, der skal til for at leve op til energirammen i energiklasse 1. En eventuel risiko for at byggeriet går i stå, kan modvirkes med økonomiske incitamenter og støtte til teknologiudviklingen i virksomheder, der har svært ved at klare omstillingen i tide. 63

66 64 Staten som foregangsbygherre I delstaten Niederösterreich i Østrig har Ministeriet for Erhverv, Turisme, Miljø og Kunst opført dette passivhusbyggeri i Arkitekt: Millbacher Gschwantner. Foto: Rie Øhlenschlæger

67 5. Anbefalinger Muligheden for at opnå store energibesparelser i de danske bygninger er til stede. Derved kan Danmarks udslip af drivhusgasser begrænses på en omkostningseffektiv måde, til gavn for klimaet, økonomien og forsyningssikkerheden. Teknologien er udviklet. Virkemidlerne findes. Men barrierer skal fjernes, udviklingen skal fremskyndes og markedet skal modnes. Rammebetingelserne skal forbedres Markedet alene kan ikke løse opgaven med at gøre byggeriet tilstrækkelig klimaneutralt inden for den opstillede tidsramme. Efterspørgselen må styrkes ved at sætte klare mål, skærpe kravene, udbrede kendskabet og lette adgangen til de bedst mulige teknologier på området. På Teknologirådets workshop for aktører i byggeriet var der generelt enighed om, at det, der skal til for at få bygherrer til at opføre klimavenligt byggeri, er, at der lægges pres på ovenfra, at rammebetingelserne er gode og at det offentlige viser vejen ved at optræde som frontløbere på området. Dette er baggrunden for, at planlægningsgruppen peger på bedre rammebetingelserne som det væsentligste middel til at sætte gang i det klimavenlige, miljørigtige byggeri i Danmark. Og derfor er gruppens anbefalinger primært rettet mod Folketinget og regeringen. Mange beslutninger skal træffes De seks anbefalinger er tænkt som en helhed. De drejer sig for det første om en handlingsplan med sektormål og virkemidler for at nedbringe CO 2 -udslippet fra hele den danske bygningsbestand. Planens virkeliggørelse skal løbende overvåges, og virkemidlerne skal justeres, hvis det viser sig nødvendigt. Den anden anbefaling er, at staten, regionerne og kommunerne skal gå i spidsen og vise vej. Hvis politikerne tager opgaven alvorligt i de bygninger, de selv har ansvar for, vil det have stor betydning for befolkningens forståelse og vilje til at handle. For det tredje anbefales det at skærpe kravene til bygningers energiforbrug ved at gøre den nuværende lavenergiklasse 1 til standardkrav fra For det fjerde anbefales det at støtte visionære frontløberprojekter, som kan drive udviklingen på området fremad. Den femte anbefaling drejer sig om at fremskynde udviklingen med økonomiske incitamenter. Og endelig er der, for det sjette, brug for at udvikle standarder og udbrede klar, enkel og overskuelig viden til alle aktører på området. 65

68 5.1. Anbefaling 1: Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en handlingsplan Vedtag et langsigtet, ambitiøst sektormål for hele bygningsbestanden. Sæt klare delmål på kortere sigt. Nedfæld målsætningerne i en handlingsplan med tilhørende virkemidler. Specificér mål og virkemidler efter ejerforhold. Differentier mål og virkemidler efter bygningernes art og alder. Sæt mål for energirenoveringer, f. eks. 3-4 procent af bygningerne pr. år. Det anbefales som et sektormål at reducere udslippet af CO2 fra den danske bygningsmasse. Sektormålet skal nedfældes i en handlingsplan med tilhørende virkemidler. Et ambitiøst mål er at halvere udslippet i løbet af ti år, jfr. det østrigske forslag nævnt på side Fejl! Bogmærke er ikke defineret. og 42. Et rimeligt mål kan også være 80 procents reduktion i løbet af 30 år, med klare delmål, for eksempel en årlig reduktion på fem procent. Det afgørende er, at bygningssektorens bidrag til indfrielsen af Danmarks klimaforpligtelse lægges fast. Virkemidlerne skal tilpasses, så målene bliver nået Gennemførelsen af handlingsplanen skal løbende monitoreres. Virkemidlerne skal tilpasses hen ad vejen for at sikre, at målene bliver nået. For eksempel kan man lægge ud med valgfri ordninger og gradvis gøre dem obligatoriske, hvis det viser sig nødvendigt. Markedsinstrumenter som for eksempel skatteomlægninger og støtteordninger kan reguleres. Erfaringerne fra implementeringen af vandmiljøplanerne kan anvendes i udformningen af sektorpolitikken. 66 Der bør opstilles samlede sektormål for hele bygningsbestanden. Men mål og virkemidler skal specificeres for de forskellige typer af bygninger. Mulighederne for at reducere energiforbruget, vilkårene for at finansiere investeringerne og behovene for støtte og tilskyndelser er nemlig forskellige. De varierer efter ejerform: Offentligt ejede bygninger, private parcelhuse og rækkehuse, ejerlejligheder, almene boliger, andre udlejningsejendomme, erhvervsejendomme mv. Ved udmøntningen af handlingsplanen skal der også tages hensyn til bygningernes alder og tilstand, forsyningsform, formål, bevaringsværdighed osv. Energirenoveringer kan med fordel udføres, når en bygning i øvrigt skal sættes i stand eller bygges om og moderniseres. En særlig plan i stil med indsatsen for byfornyelse i 70 erne og 80 erne kan have som målsætning at renovere 3-4 procent af bygningerne hvert år.

69 Bygningssektoren kan bidrage til at fjerne en stor del af det danske CO 2 - udslip En samlet sektorplan for alle bygninger er oplagt af flere grunde. Først og fremmest fordi bygnings sektor rummer store muligheder for teknisk gennemførlige og omkostningseffektive reduktioner (se side 17 og 27). Dertil kommer, at krav om forbedring af bygninger næppe vil møde modstand i befolkningen. Politisk set er sådanne krav mindre følsomme end f. eks. begrænsning af bilisme eller flyrejser. Den energi, der går til spilde i bygninger, er der ingen, der vil savne. EU s kvotedirektiv regulerer den halvdel af det danske CO 2 -udslip, der stammer fra energiproduktionen og de store virksomheder. Den anden halvdel stammer især fra transporten, husholdningerne, landbruget og de øvrige erhverv. Disse sektorers udslip skal begrænses ved hjemlige politiske beslutninger. Men hvis man beder alle om at tage ansvar uden at opstille bestemte mål, vil det uvilkårligt føre til, at hver af disse sektorer lader de andre bære ansvaret Anbefaling 2: Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere Det offentlige skal bygge og renovere til Bygningsreglementets bedste energiklasse. Energimærkningen af offentlige bygninger skal hurtigt afsluttes. Energimærkernes forslag til forbedringer gennemføres, hvis de skønnes at være rentable på 30 års sigt. Forslagene gennemføres også, hvis de kan fremme udviklingen og modne markedet. Statens politisk-økonomiske aftaler med kommunerne skal fremme indsatsen. Energirenovering skal prioriteres højt, når offentlige bygninger sættes i stand. Barrierer for finansieringen skal fjernes. Planlægning af infrastruktur og bebyggelser skal præges af klimahensyn. Kommunerne skal bemyndiges til at fastlægge lokal brug af vedvarende energi. 67 Det offentlige bør være foregangs-bygherre og foregangs-bygningsejer. Det anbefales derfor, at det offentlige bygger og renoverer til Bygningsreglementets bedste energiklasse, efter de mest miljø- og energioptimerende metoder. Staten skal foregå andre med et godt eksempel. Ud fra de mål, regeringen og Folketingets flertal har sat, bør man kunne forvente, at staten fejer for sin egen dør, ligesom det er tilfældet med det energisparekatalog, der er udarbejdet for Christiansborg. Kommuner og regio-

70 ner skal have klare meldinger om deres vigtige rolle i virkeliggørelsen af de landspolitiske målsætninger. De skal sikres de nødvendige virkemidler til indsatsen, både i egne bygninger og over for borgerne. Eksemplets magt og markedets modning Det vil have en stor positiv signalværdi, at det offentlige gennemfører grundige energirenoveringer og iøjnefaldende energirigtigt nybyggeri. Det vil øge befolkningens forståelse, bidrage til at skabe synlige demonstrationsprojekter, samle erfaringer og udvikle viden. Blandt bygherrer, rådgivere, entreprenører og håndværkere er der stor usikkerhed om, hvad miljørigtigt byggeri er, og hvordan det kan skabes. Nybyggeri såvel som renovering foregår stadig primært med kendte materialer og efter metoder, der alene følger mindstekravene i Bygningsreglementet. Der er brug for foregangsbyggeri i større målestok til at synliggøre de energirigtige løsninger og udbrede viden om, hvordan de kan gennemføres. Den forøgede offentlige efterspørgsel vil desuden bidrage til at modne markedet og motivere rådgivere, entreprenører og håndværkere, den private sektor og de enkelte boligejere. Barrierer skal fjernes Den økonomiske politik må ikke blokere for langsigtet rentable og politisk ønskværdige indsatser på energi- og klimaområdet. Eksempler på dette er generelle sparekrav, anlægsstop, lånebegrænsninger og regler, der modvirker nye former for styring og finansiering af indsatsen. Der bør åbnes muligheder for tredjepartsfinansiering af projekterne. De energibesparelser, der opnås på fremtidens driftsbudgetter, skal kunne overføres til anlægsbudgetterne ud fra langsigtede totaløkonomiske betragtninger. 68 Klare og enkle standarder, god formidling af viden og gode, langsigtet stabile rammevilkår er afgørende betingelser for, at opgaven bliver taget alvorligt og løst i kommunalpolitikken og regionerne. Indsatsen for energistyring og energirenovering i den offentlige sektor bør varetages af personer der er professionelt rustet til det ud fra en helhedsanalyse og samlet prioritering. I mange tilfælde kan opgaven med fordel lægges ud til energitjeneste-selskaber. Hindringer for, at kommunerne vælger denne løsning, bør fjernes. Som plan- og byggemyndighed skal kommunerne have bemyndigelse til at fastlægge anvendelse af bestemte former for vedvarende energi i lokalområderne. De skal have bedre mulighed for at kontrollere, at færdigt byggeri overholder de energikrav, der er specificeret i byggetilladelserne.

71 Efterslæb skal indhentes Det offentlige skal hurtigt afslutte og offentliggøre energimærkningen af sine bygninger. De energimæssige forbedringer, som anføres af energikonsulenterne i energimærkerne, skal gennemføres. Det gælder også selv om tilbagebetalingstiden er år eller mere. Projekterne skal gennemføres, hvis de på langt sigt er rentable, og hvis de kan medvirke til at udvikle løsningsmodeller og god byggeskik på området. I forbindelse med den stærkt påkrævede renovering og opgradering af skoler, institutioner, sygehuse og andre offentlige bygninger skal de energimæssige forbedringer opprioriteres. Hvis planerne om nye, store hospitalsbyggerier gennemføres, skal minimalt energiforbrug medtænkes fra starten. Mulighederne for finansiering skal indrettes sådan, at kommunerne ikke føler sig nødsaget til at vælge mellem at løse problemerne med skimmelsvamp eller med CO 2 udslip, eftersom begge mål kan nås ved en optimal energirenovering. Det vil i praksis kræve, at det store efterslæb på bygningsvedligehold elimineres Anbefaling 3: Skærp Bygningsreglementet Gør lavenergiklasse 1 til standardkrav fra år Skærp kravene til ombygning, tilbygning og renovering tilsvarende. Stil krav om kommunal kontrol af energiberegning og kontrol på stedet inden ibrugtagningstilladelse. Ambitionsniveauet ved nybyggeri, ombygning og tilbygning bør generelt hæves. Det anbefales derfor at lade den nuværende lavenergiklasse 1 være standardkrav i Bygningsreglementet fra år Samtidig anbefales det at nedsætte en arbejdsgruppe, som udformer nye regler for ombygning, tilbygning og renovering. Disse regler skal sikre, at besparelsespotentialerne udnyttes fuldt ud ved alle bygningsrenoveringer, uden at det går ud over fleksibilitet og metodefrihed. Der bør samtidig indføres en kontrol med, at færdiggjorte bygningsarbejder faktisk opfylder energikravene, dvs. holder sig inden for den energiramme, som var forudsat ved beregning og projektering. 69 Bedre for klimaet bedre for konkurrenceevnen Det er regeringens nuværende hensigt at gøre lavenergiklasse 2 til standardkrav i år 2010 og lavenergiklasse 1 i år Ved at fremrykke disse planlagte skærpelser af Bygningsreglementet med fem år, opnår man to ting:

72 Energiforbruget reduceres med 25 procent i bygningernes levetid. Det svarer til et udslip på tons CO 2 og en udgift på millioner kroner hvert år afhængigt af fremtidens byggeaktivitet og energipriser. Den tekniske udvikling og omstilling i byggesektoren bliver fremskyndet. Den danske byggebranche er i de seneste ti år generelt sakket agterud, hvad angår spidskompetencer til energirigtigt byggeri. Ligesom Danmark længe har været førende i vindmøllebranchen, er der nu en chance for at danske firmaer kan komme med i feltet af førende nationer inden for energi- og miljørigtigt byggeri. Fremskyndelse af overgangen til den bedst tilgængelige byggeteknik vil utvivlsomt styrke konkurrenceevnen i den danske byggebranche og øge konkurrenceevnen internationalt. Nogle virksomheder kan have svært ved at klare omstillingen. Men det gælder uanset om overgangen sker i år 2010 eller år Anbefaling 4: Iværksæt frontløberprojekter Støt nye udviklingsprojekter. Udskriv konkurrencer. Demonstrationsprojekter, der afprøver nye energi- og miljøtiltag i skala 1:1, bør sikres finansiel støtte i form af tilskud og/eller brug af totaløkonomiske principper (se anbefaling 6). Demonstrationsprojekternes resultater skal måles og evalueres på en tilstrækkelig ensartet måde, så erfaringerne kan almengøres i fremtidige byggerier. Dette kan opnås ved at inddrage forskningsinstitutioner. 70 Af særlig vigtighed er det, at der gennemføres energibesparende demonstrationsprojekter indenfor den eksisterende bygningsmasse. Dette kan ske ved at forbedre kommunernes muligheder (se anbefaling 1) og ved at give Landsbyggefonden mulighed for at støtte forsøgsprojekter, der rækker videre end de gængse energikrav i Bygningsreglementet. Politisk fokus og støtte skal sikre mere markant markedsføring af demonstrationsprojekterne. Der skal skabes offentlig interesse om de gode projekter og erfaringer ved præmiering, presseomtale osv. Resultater, målinger og evalueringer skal formidles i et forståeligt sprog af de teknologiske forskningsinstitutioner, og succeshistorier skal bringes videre til offentligheden. Der kan f. eks. udskrives en konkurrence mellem kommunerne om at gennemføre den mest energirigtige, klimavenlige og omkostningseffek-

73 tive energirenovering af høj arkitektonisk kvalitet. Det kan være en skole det ene år, et bibliotek det næste år osv. Gennem prækvalifikation kan 10 kommuner tildeles et projekteringstilskud på f. eks. to millioner kroner. Vinderen kan yderligere præmieres med f. eks. 10 millioner kroner. For alle projekterne gælder det, at måleprogrammer, evalueringer, opsamling af gode og dårlige erfaringer samt formidlingen af resultaterne trænger til en kraftig forbedring Anbefaling 5: Indfør økonomiske incitamenter Gør ejendomsværdiskatten grøn, således at husejere får skatterabat ved at hæve deres bygning en eller flere klasser i forhold til energimærkeordningens skala. Giv tilskud eller fradrag til bygherrer, der bygger nyt eller renoverer til en bedre standard end Bygningsreglementet kræver. Giv tilskud til vedvarende energi-anlæg i bygninger. Indfør et økopoint-system efter østrigsk forbillede til opnåelse af gunstig finansiering. Regn med bygningers nettoareal ved skatteansættelse mv. Brug totaløkonomiske principper. Giv det offentlige og offentligt støttede byggeri mulighed for højere anlægsudgifter hvis det fører til lavere energiforbrug. Økonomiske incitamenter bør tages i brug for at fremskynde udbredelsen af det energirigtige og klimavenlige byggeri. Ganske vist tjener ekstra investeringer sig ofte ind over en årrække i form af sparede energiudgifter. Men mange ser kun på de aktuelle udgifter. Andre synes at fordelen er for lille i forhold til besværet. Og det er mere populært at gennemføre synlige forbedringer af boligen som f. eks. badeværelser og køkkener end usynlige forbedringer af isolering og varmeanlæg. 71 Ekstra økonomiske incitamenter vil også bidrag til at projekter, der er samfundsøkonomisk rentable men mindre attraktive i forhold til privatøkonomi og budgetdisciplin, bliver gennemført. Skattesystemet bør fremme udviklingen Beskatningen af bygninger bør, ligesom ejerafgiften på biler, gøres grøn. Det kan ske ved at graduere ejendomsværdiskatten i forhold til bygningens energimærke. Hvis ejeren forbedrer sin bygning, udløser det en skatterabat for hvert trin, energimærket stiger. En A1-mærket bygning svarer i dag til lavenergiklasse 1. B1 svarer til Bygningsreglementets krav. C2 svarer til gennemsnittet. Se side 11. En sådan ordning vil tilskynde bygherrerne til at bygge mere energirigtigt og renovere mere

74 grundigt. Fordelen for samfundet ligger i, at CO 2 -udledningen og luftforureningen bliver mindre, der skal importeres mindre energi og der skal investeres færre penge i energiforsyning. Generelt er der bedst økonomi i de nemmeste energibesparelser. Men det er bedst for samfundet og klimaet at udnytte alle mulighederne og støtte dem der viser vejen. Investeringer i nybyggeri eller renovering, der fører til en standard, som er mindst en klasse bedre end Bygningsreglementets krav, bør derfor understøttes med graduerede tilskud eller fradrag. En grøn skattereform, der flytter skat fra arbejdsindkomst til miljøbelastning vil i det hele taget gavne det klimarigtige byggeri. Det bliver billigere at få arbejdet udført og dyrere at bruge meget energi. Erfaringer fra udlandet bør overføres til danske forhold Udbredelsen af vedvarende energi i bygninger bør, i lighed med vore nabolande, fremmes ved økonomiske tilskud til installation af anlæg. Erfaringerne fra Østrig med økopoint (se side 39) og fra Tyskland med gunstige lånebetingelser (se side 45) bør overføres til danske forhold. For eksempel kan rammebeløbet til støtte af alment byggeri gøres afhængigt af økopoint. Beregningen af bygningernes areal bør ændres fra det nuværende bruttoprincip til en netto-beregning, hvor ydermuren ikke regnes med. Den nuværende beregning er konkurrenceforvridende, fordi velisolerede bygninger har tykke ydermure. Det har betydning for ejendomsværdier, skat, boligstøtte mm. 72 På grundlag af en anerkendt totaløkønomisk beregning (se anbefaling 6) skal det være muligt at konvertere dokumenterede fremtidige energi- og driftsbesparelser til forøgede anlægsinvesteringer i det offentlige og offentligt støttede byggeri. Vurderingen af og tilladelsen til at bruge sådanne totaløkonomiske principper decentraliseres til kommunal beslutning Anbefaling 6: Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig Skab en enkel, fælles standard for totaløkonomiske beregninger. Opret et center for viden og information om energi- og miljørigtigt byggeri. Gør energimærkerne synlige. Giv alle relevante uddannelser en opgradering.

75 Der bør udarbejdes en fælles, enkel standard for totaløkonomiske beregninger af de ekstra udgifter og de opnåede besparelser ved energirigtigt byggeri og renovering. Det vil skabe større gennemskuelighed, overskuelighed og viden om økonomien i miljø- og energirigtigt byggeri. I dag foretages sådanne totaløkonomiske beregninger på utallige måder. Mange af de nuværende opstillinger er upålidelige og skaber forvirring det er som at sælge elastik i metermål. En fælles standard kan gøre beregningerne pålidelige og sammenlignelige. Det skal tydeligt fremgå, hvad der forudsættes om byggerente og om fremtidens energipriser. Frem for den simple tilbagebetalingstid bør det være forholdet mellem de løbende energibesparelser og de løbende udgifter til lånefinansiering af investeringen, der danner grundlaget begge dele opsummeret i hele investeringens tekniske levetid. Viden skal samles og spredes Der bør oprettes et videns- og informationscenter som samler den nyeste viden på området. Centeret skal rådgive om de forskellige opgaver og de valg, der skal træffes på forskellige trin i byggeforløbet, for at sikre at de mest hensigtsmæssige miljø- og energiløsninger bliver anvendt. Centeret skal oprette en database over materialer og komponenter og løbende opdatere dens oplysninger om deres miljø- og energimæssige egenskaber og kvaliteter. Det skal samle viden om energi- og miljørigtigt byggeri som kan være relevant for mindre bygherrer. Og det skal informere og rådgive borgere, håndværkere og mindre aktører i byggebranchen om, hvordan de kommer i gang med og gennemfører energi- og miljørigtigt byggeri. Centeret kan eventuelt etableres sammen med det videnscenter, der ifølge den politiske aftale fra 21. februar 2008 om dansk energipolitik skal oprettes med henblik på at gennemføre oplysningskampagner om energibesparelser. Som opfølgning på beslutningen om at offentliggøre alle energimærker på serveren bør mærkerne også gøres synlige i form af Smileys anbragt i indgangen eller receptionen til alle offentlige bygninger. Samtidig bør oplysninger om de statslige og kommunale bygningers faktiske energiforbrug være tilgængelige på internettet. 73 Alle byggeriets uddannelser og efteruddannelser skal tilpasses til den nye dagsorden, så de mennesker, der skal leve af det, bliver opkvalificeret.

76 74 Præfabrikerede træhuse I Lærkehaven i Lystrup ved Århus er der blevet bygget 33 boliger, der overholder lavenergiklasse 1. Byggeriet er en del af EU-projektet SHE (Sustainable Housing in Europe). Byggeriet er udført med præfabrikerede elementer. Elementerne er fremstillet i Tyskland og blev ligeledes monteret af tyske håndværkere i Lystrup. Det er planen, at der skal opføres yderligere 68 boliger, hvoraf ca. 40 skal være passivhuse. Det bliver dermed Danmarks største samlede bebyggelse af passivhuse. Arkitekt: Herzog+Partner. Foto: Boligforeningen Ringgården

77 6. Referencer Nedenfor forefindes en række henvisninger til materiale, der er brugt i udarbejdelsen af denne rapport. På Teknologirådets hjemmeside, findes nedenstående liste med links til de præcise dokumenter. 1 Generelt På Statens Byggeforskningsinstitut, under Miljø og Energi kan man finde en lang række rapporter om energi- og klimarigtigt byggeri, energiberegninger mv. Også Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, har en del forskningsprojekter om emnet. Hos Energistyrelsen, er der overskuelig adgang til facts om energibesparelser, dansk energipolitik og energistatistikken. Klima- og Energiministeriet, har de seneste nyheder i klimapolitikken samt tematiske oversigter. Hos Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen, findes også en række rapporter. Bygningsreglementet og dets energibestemmelser findes hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, Blandt miljøorganisationerne er Det Økologiske Råd, førende på dette emne. Se under Energi og klima og under Byggeri. Bolius, Boligejernes Videnscenter, som er finansieret af Realdania, har mange oplysninger om emnet. 75 Brancheorganisationen Dansk Byggeri, sætter fokus klima og energi på en underside. 2.1 Rettidig omhu Stigende energipriser, se f. eks. Energistyrelsen, amerikanske energistatistik på og den Nulenergihuset, se f. eks. artikel af Søren O. Aggerholm, tidsskriftet Forsk, på SBIs hjemmeside:

78 Den politiske vilje: På Energistyrelsens hjemmeside, under fanen Dansk energipolitik er regeringens energipolitik, de seneste energiaftaler og en lang række baggrundspapirer med dokumentation, analyser og svar på spørgsmål lagt frem. 2.2 Begreber i debatten Svanemærket, har udarbejdet kriterier for mærkning af parcelhuse o. lign. Der lægges vægt på lav miljøbelastning fra råstoffer og materialer til byggeriet og bygningernes brug og videre til affaldets bortskaffelse. Energirammer, se Erhvervs- og Byggestyrelsen, Energimærkning: Fællessekretariat for eftersyns- og mærkningsordningerne, Hele regelsættet findes i Håndbog for Energikonsulenter 2008, som kan downloades fra FEM-sekretariatet. Byggepanelet handlingsplanen findes under nyheder. 2.3 Danmarks klimaforpligtelser Udslip af drivhusgasser: Tallene for det faktiske udslip er de samme som Danmarks indberetninger til FN s klimasekretariat, her hentet fra Danmarks Miljøundersøgelser, se Fremskrivningens tal er taget fra Energistyrelsens seneste beregning efter energiaftalen Det er forudsat at alle aftalte initiativer gennemføres og videreføres efter aftalens udløb. 76 EU-mål: EU-kommissionens forslag er, at Danmark skal bidrage til 20- procents-målet ved at udslippet fra de sektorer, der ikke omfattes af EU s kvotedirektiv, reduceres til 80 procent af 2005-niveauet. Se Energi- og Klimaministeriet, og Energistyrelsen, Denne reduktion svarer til 27 procent af Danmarks udslip i FN s basisår, Danmarks bidrag til at nå EU s 30-procents-mål er ikke fastlagt. Det antages her at være tilsvarende større end EU-landenes gennemsnitlige bidrag. Beregningerne kan ses på tekno.dk/miljoebyg. FN-rapport: Climate Change 2007, Synthesis Report, tabel 5.1 side 45, se IPCCs hjemmeside:

79 2.4 Nybyggeri, potentialer Energirammer: Bolig+: Fremrykning: Kilder: Danmarks Statistik, Energistyrelsens Energistatistik 2006, Dansk Fjernvarme, Energitilsynet, HNG, Statoil, OK. Beregningerne og forudsætningerne for dem kan downloades på tekno.dk/miljoebyg. 2.5 Erfaringer og projekter Stenløse Syd: Egedal kommune: Herfølge: Ullerødbyen: Oplysninger om Ullerødbyen kan findes på Carlsberggrunden: Lærkehaven, Lystrup: Skibet, Vejle: Rønnebækhave: Golfen Kolding: Rækkehuse, Kolding: Breidablik, Roskilde: Bolig+: Aktivhus, Lystrup: H2College, Herning: Energirenovering, potentialer 77 Bygninger efter alder: Danmarks Statistik, Bygningsbestanden. Energiforbrug til boligopvarmning: Energistyrelsen, Energistatistik Energiforbrug i ældre bygninger: Energimærkninger udført i 2004, Statens Byggeforskningsinstitut. Energisparepotentiale rumvarme: Byggesektorens udspil, SBI og Energistyrelsen. Energi til opvarmning: Beregnet ud fra Energistyrelsens Energistatistik 2006 med nøgletal som i afsnit 2.4. Renoveringsplan: Se Det er forudsat at bygningsreglementets bedste klasse fortsat forbedres med 50% hvert femte år.

80 2.7 Erfaringer og projekter Albertslund: se under Miljø og forsyning, Klima. Miljøvidenpark: f: Domea, Frederikssund: Fremtidens huse i Østrig En række østrigske hjemmesider er brugt. Haus der Zukunft: Passivhuse: Økopoint: og De nyeste regler: Renoveringsplan: og samt Tysk effektivitet Tyske sider der er brugt. Støtteordninger: og Ministerier: og Britisk opfindsomhed Woking kommune: Med dokumenter om Thameswey og andre initiativer. Thameswey Energys hjemmeside: Sverige skruer ned for elvarmen Links: Støtte til passivhuse: Forum med oplysninger og links: 4. Barrierer og virkemidler Generelt: SBI, læs Barrierer for realisering af energibesparelser på

81 4.1 Staten Energimærkning af offentlige bygninger se under energibesparelser. Større potentiale: Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor, DTU Byg R-184, maj 2008, Undersøgelsen er finansieret af Rockwool A/S 4.2 Kommuner Klimakommuner: Dogme 2000: Energiby: og Private ejendomme Om- og tilbygninger: Kilde: Dansk Byggeri, fact sheet 2008 af specialkonsulent Jonas Møller. Energimærke: Se eksempel på Fem-sekretariatets hjemmeside, Grøn ejendomsværdiskat: Forslaget fra Det Økologiske Råd findes på under Energi og klima. Hotmapping: 79

82 80 Gemeindezentrum, Ludesch, Østrig Dette bycenter med blandt andet rådhus, bibliotek, café og børnehave er opført efter østrigsk passivhusstandard i På grund af centerets størrelse har det været muligt at lave et effektivt ventilationssystem. I tagvinduerne er der solceller, der ud over energi, giver et behageligt spil i lyset i centeret. Det elektriske lys leveres af lyspaneler med lavt energiforbrug. På mørke vinterdage leverer halogenspots ekstra lys samt det nødvendige supplement til varmeforsyningen. Arkitekt: DI Hermann Kaufmann Foto: Søren Riis Dietz