Arbejdsmarkedsforhold

Transkript

1

2 Arbejdsmarkedsforhold 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Lærer Karsten Korsgaard Karsten Korsgaard har arbejdet som fisker og er uddannet som Fiskeskipper af 1. grad, og efterfølgende har han undervist på Fiskeriets Arbejdsmarkedsuddannelser på AMU- Center Thy og Mors. Har arbejdet som konsulent i Fiskeriets Arbejdsmiljø Tjeneste, og er nu ansat ved Fiskeriskolen, hvor han underviser voksne fiskere. Uddannelseskonsulent Preben Mandrup Uddannet elektronikmekaniker, lærer og skipper. Undervist voksne i 20 år og været ansat som udviklingskonsulent i Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet. Forstander på efterskole i 6 år. Konsulent for en række uddannelser inkl. Erhvervsfiskerne tidligere hos Danmarks Fiskeriforening nu hos Transporterhvervets UddannelsesRåd. Økonomisk konsulent Marianne Raben Olrik Cand. polit. Ansat i Danmarks Fiskeriforening siden 2000 med arbejdsområde indenfor økonomi, uddannelse og rekruttering.

3 Indholdsfortegnelse Forord 1 Kap. 1 - Regulering af forhold på arbejdsmarkedet 3 Kap. 2 - Organisationer i dansk fiskeri? 5 Danmarks Fiskeriforening... 5 Fagforeninger... 9 Fiskeafgiftsfonden Producentorganisationer Danske Fiskeres Producent Organisation Skagen Fiskeres Producent Organisation Danmarks Pelagiske Producentorganisation Forsikringer Skibsforsikring Arbejdsskadeforsikring Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste Havnesikkerhedsudvalgene Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Fiskeridirektoratet Danmarks Fiskeriundersøgelser Søfartsstyrelsen Andre organisationer Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Dansk Fisk Kap. 3 - Uddannelse og beskæftigelse 25 Fiskeriets sikkerhedskursus Erhvervsfiskeruddannelsen Arbejdsmarkedsuddannelser Fiskeskipper af 3. og 1. grad Videreuddannelse... 32

4 Kap. 4 - Social sikkerhed 33 Sømandsloven Hviletid Arbejdsløshedsforsikring Efterløn Sygedagpenge Pension Førtidspension Fleksjob Pensionsordning Bistandshjælp Bilag 39 1 Overenskomst Ressource og bevaringspolitikken i EU Bekendtgørelse om fiskeres hviletid Litteraturhenvisninger 55 A F J H D C G B I E Stikordsregister 57

5 Forord side 1 Forord Det at være fisker drejer sig ikke kun om at fiske, det drejer sig i høj grad også om at kende til de betingelser, man udfører sit fiskeri under. Bogen kan læses i sammenhæng, og på den måde får du et overblik over hele emnet, som spænder fra uddannelsesmuligheder over organisationsforhold til de sociale sikringsforhold, der fungerer indenfor erhvervsfiskeriet. Fiskeriet har over en årrække udviklet sig fra at være et erhverv, der gik i arv fra far til søn, til et højteknologisk erhverv, der er gennemreguleret både nationalt og på EU-niveau. I bogen får du et godt overblik og mulighed for selv at arbejde videre med de enkelte regler og reguleringer.

6 Kapitel 1 side 3 Regulering af forhold på arbejdsmarkedet Arbejdsforholdene i fiskeriet er specielle. Fangstrejserne er lange. Sæsonerne er korte. Partsfiskere er kun ansat for én fangstrejse ad gangen, og der er udbyttedeling. I stedet gælder en aftale om arbejdsvilkår. Aftalen er indgået mellem Danmarks Fiskeriforening og Fagligt Fælles Forbund (forkortet til 3F i daglig tale). Partsfiskere, som er medlemmer af 3F og arbejder på danske fartøjer, er omfattet af aftalen. Aftale om arbejdsvilkår bestemmer, hvilket arbejde mandskabet skal være med til. Aftalen omfatter alt fra klargøring af skibet over arbejdet om bord med skibets drift og til lodsning af fangsten. Mandskabets arbejdsopgaver er : Før rejsen påbegyndes: Klargøring af skibet Montering af fiskeredskaber Klargøring af lastrum Stuvning af kasser Påfyldning af is, agn og brændstof og hvad der ellers er nødvendigt til rejsen Under rejsen (alt arbejde om bord, der har med skibets drift at gøre): Sætte redskaber ud og hive dem ind Sortering, rensning, skylning og isning af fangsten Reparation af fiskeredskaber Pasning af motor og spil Rengøring og almindelig vedligeholdelse af skibet Holde udkik og stå til rors under fiskeri og sejlads Ved ankomst til landingshavn: Losning af fangsten mv.

7 Kapitel 1 side 4 Hvis skibet er under reparation/kølhaling, kan man lave en aftale om, at mandskabet deltager i dette arbejde til en fast timepris. Det fremgår af 8 i aftale om arbejdsvilkår m.v. Skipper skal også betale løn, når fiskeren går på kursus i form af en fast takst pr. undervisningstime. Aftale om arbejdsvilkår bestemmer også, at besætninger på danske fiskefartøjer får løn ved udbyttedeling. Alle om bord forhandler deres personlige procent af udbyttet med de andre partsfiskere og skipper/reder. Fordeling mellem fartøj og besætning kan ikke ændres med mindre de lokale foreninger godkender det. Inden udbyttet deles, har ejeren af fartøjet ret til forlods at trække forskellige omkostninger fra. Det kan være omkostninger til is, kasseleje, proviant, tvungen pension mv. Det er forskelligt, hvilke omkostninger der regnes som forlods udgifter rundt om i havnene. Nu kan udbyttet deles. Partsfiskere er garanteret et mindsteudbytte pr. fiskedag, hvis de har mindst 1 måneds sejltid som fisker og ikke er under uddannelse jf. 4 i aftale om arbejdsvilkår. Er udbyttet meget dårligt en dag, vil partsfiskere således alligevel være sikret en mindsteindtjening. Der er fredspligt med aftale om arbejdsvilkår. Det betyder, at hvis der opstår uenighed, skal den løses med mægling eventuelt voldgift. Ordforklaring Mægling: At løse en konflikt mellem to parter. En sagkyndig sørger for, at parterne når til enighed. Voldgift: Ved en voldgift forstås, at begge parter giver afkald på at bringe sagen for domstolene og i stedet er villige til at lade en sagkyndig afgøre tvisten. Se bilag 1

8 Kapitel 2 side 5 Organisationer i dansk fiskeri Det er blevet anderledes at være fisker i løbet af de sidste år. Fra at have været et temmelig frit erhverv er det nu et af de mest regulerede erhverv i Danmark. I den forbindelse er der rigtig mange organisationer, som har indflydelse på fiskerens arbejde lige fra fagforeninger og organisationer til offentlige myndigheder både i Danmark og EU. I dette kapitel vil vi se på nogle af de vigtigste aktører og deres roller. Danmarks Fiskeriforening Danmarks Fiskeriforenings opgave er at fremme danske fiskeres interesser - det omfatter alt fra aktiv deltagelse i fiskeripolitikken til rådgivning af fiskere. Foreningen er hovedorganisation for 46 lokale fiskeriforeninger, der har både ejere af fiskefartøjer og partsfiskere som medlemmer. Blandt disse lokalforeninger udpeges 11 medlemmer til Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse, og dertil kommer formanden. Den øverste myndighed i Danmarks Fiskeriforening er den årlige generalforsamling, som angiver retningslinier for det arbejde, hovedbestyrelsen skal udføre. I det følgende vil vi se på de enkelte aktiviteter i Danmarks Fiskeriforening. 2.1 Danmarks Fiskeriforenings strukur 46 lokalforeninger organiseret i 3 geografiske kredse Generalforsamling Hovedbestyrelse Formand + 11 medlemmer Formandsskab Formand 1. og 2. næstformand Kilde: Danmarks Fiskeriforening.

9 Kapitel 2 side 6 Fiskeripolitik Den fælles fiskeripolitik i EU udstikker rammerne - bl.a. fiskekvoterne - for de enkelte landes politik på fiskeriområdet. EU Den Europæiske Union (EU) blev oprettet den 9. maj 1950 med 6 medlemslande, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Italien. Danmark blev medlem den 1. januar Siden er EU blevet udvidet flere gange og der er nu 27 medlemslande. Når rammerne er udstukket, tilpasses Danmarks love efter EU s beslutninger. Af bilag 2 kan man se, hvordan kvoterne bliver fastsat i et samspil mellem EU og Danmark. Danmarks Fiskeriforening har til opgave at øve størst mulig indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet indenfor fiskerisektoren i såvel EU som i Danmark således, at fiskernes interesser varetages bedst muligt. Foreningen er således repræsenteret i en række rådgivende råd, udvalg mv. Regulering Danske fiskere er underlagt en række regler for, hvor og hvornår de enkelte fiskearter må fanges og med hvilke redskaber. Reglerne bliver bl.a. fastsat i reguleringsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet Reguleringsbekendtgørelsen har til formål at fastsætte hvilke bestemmelser, der er gældende for de enkelte fiskerier. Den danske kvote fordeles ved hjælp af 3 overordnede reguleringsformer. Det er individuelle omsættelige kvoter (IOK), fartøjskvoteandele (FKA) og licenseret fiskeri. Dansk fiskeri reguleres med andre ord helt eller delvist med rettigheder, som er individuelle og omsættelige. Hvert år udgives en ny bekendtgørelse, og den forrige bekendtgørelse ophæves. Bekendtgørelsen omfatter danske fiskeres og dansk indregistrerede fiskerfartøjers erhvervsmæssige udnyttelse af fisk i alle farvande, samt landinger, omsætning mv. i Danmark, der stammer fra udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer.

10 Kapitel 2 side 7 Danmarks Fiskeriforening spiller en aktiv rolle, både når reguleringsbekendtgørelsen bliver udformet, og når den er i funktion. Det sker for at sikre, at fiskeriet bliver afviklet og reguleret på en fleksibel måde til gavn for fiskerne jf. bilag 2. Rådgivningen overfor den offentlige sektor, dvs. overfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri herunder Fiskeridirektoratet, består i daglig opfølgning på de enkelte fiskerier samt en ugentlig afrapportering via følgeudvalg for aktiviteten på dels konsumfiskeriet dels industrifiskeriet. Rådgivningen beskæftiger sig specifikt med licens- / tilladelsesfiskerier og koordinerer tildelingen af licenser/tilladelser til fiskerier, hvor der et begrænset antal fartøjer, som må deltage i de pågældende fiskerier. En række af de licensfiskerier, der forefindes i Danmark, er af tidsbegrænset art, hvorfor der gentagne gange i løbet af en fiskerisæson og i løbet af kalenderåret skal foretages tildeling af licenser. Det er også fiskerireguleringsrådgivningens opgave at undersøge mulighederne for at indgå kvotebytter med andre nationer således, at danske fiskerier, så vidt det er muligt, kan holdes i gang. Rådgivning overfor fiskerne retter sig imod hvilke bestemmelser, der er gældende for fiskerierne i de perioder og på de tidspunkter, hvor fiskerierne foregår. Biologi & miljø Når fiskeripolitikken udformes, sker det med udgangspunkt i bestandsvurderinger fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES) jf. bilag 3. Danmarks Fiskeriforenings biologiske konsulent har bl.a. til opgave at udarbejde forklaringer og bemærkninger til den biologiske rådgivning og de bestemmelser, der følger af EU s fiskeripolitik. Formålet med arbejdet er bl.a. at føje fiskernes viden til den biologiske rådgivning. Den biologiske rådgivning i Danmarks Fiskeriforening omfatter også en lang række andre områder, f.eks. andre levende organismers påvirkning af havet (marsvin, fugle mv.) og overordnede miljøopgaver. Økonomi / statistik Fiskeriets indtjening varierer betydeligt fra år til år afhængig af kvoter, fiskeforekomster, vejrforhold mv. Danmarks Fiskeriforenings økonomiske konsulenter følger løbende fiskeriets udvikling i indtjening, omkostninger, antal fartøjer mv. Det sker bl.a. med henblik på, at kunne understøtte sektoren bedst muligt. År hvor indtjeningen er ringe, vil der f.eks. typisk være større pres på ønsket om ophugning, hvor år med god indtjening sætter mere fokus på tiltrækning af arbejdskraft mv. Den økonomiske rådgivning beskæftiger sig også med skatteforhold mv.

11 Kapitel 2 side 8 Uddannelse & rekruttering Der stilles stadig flere krav til uddannelse af fiskere bl.a. indenfor områderne sikkerhed, arbejdsmiljø og navigation. Danmarks Fiskeriforening har derfor i samarbejde med 3F og Søfartsstyrelsen opbygget uddannelser / kurser, som sikrer, at såvel nytilkomne som erfarne fiskere kan få den uddannelse, som er påkrævet jf. kapitel 3. 3F og Danmarks Fiskeriforening koordinerer i dag overordnet uddannelsernes forløb i samarbejde med Søfartsstyrelsen og uddannelsesinstitutionerne. Samme gruppe står også for rekruttering af unge til sektoren via Fiskericirklen, som også har de fiskeriafhængige kommuner, som medlemmer. Lokal rådgivning En række lokale fiskeriforeninger under Danmarks Fiskeriforening rådgiver fiskere om fiskerimuligheder, teknik og økonomi. Enkelte lokale fiskeriforeninger har konsulenter ansat til at rådgive, mens de fleste fiskeriforeninger yder rådgivning via lokalforeningsformanden. Danmarks Fiskeriforening Fiskericirklen Fiskeriets Uddannelser Brochure med oversigt over fiskeriets uddannelser

12 Kapitel 2 side 9 Fagforeninger De fleste partsfiskere er medlem af 3F eller Fiskernes Forbund. At vælge fagforening er noget, der bestemmes af den enkelte. Valget træffes måske ud fra et politisk synspunkt, kendskab til lokalafdelingen, erfaringer eller råd fra kollegaer eller andre. Som beskrevet i afsnit 1 under»regulering af arbejdsforhold«, har Danmarks Fiskeriforening og 3F en samarbejdsaftale. Det er 3F, der repræsenterer arbejdstagerne altså de ansatte i de råd og udvalg, hvor der sidder repræsentanter for arbejdsgiverne fra Danmarks Fiskeriforening. Samtidig har 3F egne konsulenter som bl.a. deltager i Det internationale transportarbejderforbund (ITF), FN's søfartsorganisation (IMO), FN's arbejdsorganisation (ILO) samt FN's fødevareorganisation (FAO). Formålet med en fagforening er at sikre, at de rettigheder, man har som partsfisker, bliver overholdt. Fagforeningen hjælper også med at sikre, at de økonomiske, arbejdsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold er i orden og at de holder sig inden for loven. Den hjælp man kan få, hvis man er medlem af en fagforening, kan være: råd og vejledning om ansættelsesforhold, juridisk hjælp og advokatbistand til sager om arbejdsskader eller uoverensstemmelse imellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det kan være om løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår. Det kan bl.a. være faglige retssager eller andre faglige spørgsmål, tilbud om kurser og evt. tilskud til kurser og gruppelivsforsikring. Fagforeningen hjælper også den arbejdsløse videre. Fiskernes Forbund Fagligt Fælles Forbund

13 Kapitel 2 side 10 Fiskeafgiftsfonden Fiskeafgiftsfonden styrker fiskerierhvervets muligheder for udvikling. Det sker ved, at støtte uddannelsesformål. De fleste opgaver, Fiskeafgiftsfonden giver støtte til, løses af Danmarks Fiskeriforening og 3F. Projekterne finansieres af en produktionsafgift, som er lagt på fisk, der er landet af danske fiskefartøjer. Produktionsafgiften på fisk er 2 af landingsværdien. Bestyrelsen er ansvarlig for at opkræve og forvalte fondens midler. Det sker efter de regler, der gælder for området. Fiskeafgiftsfonden kan finansiere følgende: Fiskepleje Forbedring og tilpasning af fiskeristrukturerne Rådgivning Uddannelse Forebyggelse af sygdom Bekæmpelse af sygdom Kontrol Økonomiske forhold i erhvervet, herunder bedre afsætning, projekter for forskning og forsøg Forhold som fødevareministeren giver tilladelse til Producentorganisationer Det er fælles for producentorganisationerne, at de følger EU s regler for en fælles markedsordning i fiskerisektoren. Den første producentorganisation (DFPO) blev etableret 1974 kort efter Danmarks indtræden i EF. Senere er to andre producentorganisationer kommet til. De er specialorganisationer for sild og makrel. Den ene er knyttet til Skagen, den anden til fiskefartøjer på mere end 40 meter. Danske Fiskeres Producent Organisation Danske Fiskeres Producent Organisation har eksisteret siden 1. juli Producentorganisationen blev stiftet af de daværende hovedorganisationer inden for dansk fiskeri. Hovedorganisationerne var Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening. Organisationen blev stiftet, fordi der var behov for en styring af EF s (senere EU s) regler. Styringen var nødvendig for at få en fælles markedsordning og fælles betingelser for handel inden for fiskeriet. Danske Fiskeres Producent Organisation (forkortet til PO) skal forsøge at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på de landede fiskearter, der har mindstepriser. Det foregår ved, at PO køber de fisk, der ikke kan opnå mindsteprisen. Derefter får fiskeren udbetalt en pris for fisken af PO. Denne pris svarer ofte til mindsteprisen. PO er derfor et sikkerhedsnet for de fiskere, der er medlem af organisationen.

14 Kapitel 2 side 11 Hvis man er ejer af et registreret EU-fiskefartøj eller en anden erhvervsmæssig virksomhed inden for fiskeriet og lander fiskerivarer under markedsordningen, kan man optages som medlem af Danske Fiskeres Producent Organisation. Medlemskabet er for en periode på mindst 3 år. I forbindelse med medlemskabet forpligter man sig til at indbetale et fastsat ørebeløb pr. kilo fisk, fartøjet lander et såkaldt»tilsvar«. Beløbet er forskelligt fra fiskeart til fiskeart. Derudover er der en række regler, som skal overholdes af medlemmerne. Man kan læse mere om reglerne på PO s hjemmeside. Danske Fiskeres Producent Organisation PO er opdelt i et medlemsråd og en bestyrelse. Medlemsrådet er PO s øverste myndighed. Det består af en formand og 32 personer, der vælges af Danmarks Fiskeriforenings 3 kredse. Disse personer vælges for 2 år ad gangen. Derudover kan sammenslutningen af fiskeriforeninger indstille 1 medlem pr. 50 medlemmer for medlemsrådet. Medlemsrådet er ansvarlig for alle ændringer af PO s vedtægter, valg af formand og bestyrelse. Rådet styrer også den officielle politik inden for PO s ansvarsområde og interesser. Derudover skal PO s regnskab vises til medlemsrådet for at blive godkendt. Rådet afholder ordinært medlemsmøde hvert år inden udgangen af september. Bestyrelsen bliver ledet af formanden, der vælges for 3 år ad gangen. Der er 8 bestyrelsesmedlemmer, der udvælges af og blandt medlemsrådets personer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på skift for 2 år ad gangen. Hvert år vælges der 4 nye bestyrelsesmedlemmer. Det er bestyrelsens ansvar at træffe de politiske beslutninger. En af de vigtigste opgaver er at fastsætte mindsteprisen. Danske Fiskeres Producent Organisation er repræsenteret i en række udvalg under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Derudover deltager de i det nationale og internationale arbejde i fiskerisektoren, bl.a. EAPO (Organisationen af Europæiske Producent Organisationer). Ordforklaring Observatørpost: En post, hvor man hverken deltager aktivt eller har indflydelse. PO en råder over en række 20-fods kølecontainere, der er opstillet rundt om i mindre havne. Containerne er beregnet til at opbevare medlemmernes fangster i. Fangsterne opsamles og transporteres videre til fiskeauktionerne med kølebiler. Man kan også leje mindre kølekar (f.eks. 660 liter) hos PO en via Danske Fiskeres Forarbejdningsindustri A/S. Skagen Fiskeres Producent Organisation Skagen Fiskeres Producent Organisation har hovedsæde i Skagen og blev stiftet i Man kan blive medlem, hvis man er statsborger i et EU-land og er ejer, lejer eller leder af et registreret fiskefartøj eller af en anden erhvervsvirksomhed inden for fiskeriet som lander de arter, der hører under organisationen. Organisationen skal varetage og fremme samarbejdet mellem danske fiskere, for at opnå de bedste vilkår for afsætning af fiskernes fangster. Det har følgende fordele: gør det lettere at planlægge produktionen og tilpasse den til efterspørgslen, bl.a. ved at bruge fangstplaner, gør udbuddet større, gør priserne stabile, fremmer fangstmetoder, som gør fiskeriet mere bæredygtigt. Organisationen benytter de muligheder, som

15 Kapitel 2 side 12 det danske medlemskab af EU giver. Det gælder, når priserne bliver stabiliserede, når der skal rationaliseres og førstehåndsomsætningen af fisk skal forbedres. Organisationen tager vare på de forhold, der gælder inden for EU s markedsordning for fisk og fiskeprodukter. Organisationen laver også støtteopkøb, regulerer priser, tilpasser de udbudte mængder til markedets krav, gennemfører fiskeriplaner, koncentrerer udbuddet af fisk og forsøger af forbedre kvaliteten. Sild og makrel er den største del af medlemmernes omsætning. Derfor er organisationen meget aktiv i disse fiskerier lige fra afsætning og til de økonomiske overførsler til fartøjet. Organisationen ledes af en bestyrelse på 7 mand. Ordforklaring Førstehåndsomsætning: Første led af omsætningen. Danmarks Pelagiske Producentorganisation Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der har til huse på Nordsøcentret i Hirtshals har eksisteret siden Organisationens oprindelige navn var Notfiskernes Producentorganisation. I 2001 blev organisationens vedtægter ændret. Nu var det ikke længere kun notfartøjer, men også fartøjer til trawlfiskeri, der kunne blive medlem. Efter den ændring har navnet været Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Der er tre kriterier, som skal være opfyldt, for at man kan blive medlem: 1) Fartøjet skal have en længde på mindst 40 meter. 2) Fartøjet skal være udstyret med RSW tanke (hvor vandet cirkulerer igennem et kølesystem). 3) 40% af fartøjets bruttoomsætning skal komme fra silde- og makrelfiskeri. Alle fartøjer, der opfylder disse kriterier, kan blive medlemmer uanset hvor i landet de kommer fra. Danmarks Pelagiske Producentorganisation forsøger at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel og højne kvaliteten af sild og makrel. Der betales som i de øvrige PO er et tilsvar pr. kg landet fisk, og der udbetales også en tilbagebetaling, når fiskene ikke opnår mindsteprisen. En del af organisationens daglige virke er traditionelle PO-opgaver. Det er opgaver, der har med fangsttal, landinger og afsætning at gøre. Men den væsentligste opgave er at være politisk interesseorganisation for medlemmerne. Det er derfor producentorganisationen, der tager sig af medlemmernes interesser, når det gælder politik om regulering og kapacitet osv. Ordforklaring Producentorganisation: Organisation, der administrerer en fælles markedsordning i EU. Ordningen indeholder nogle fælles normer for handel, som gælder bestemte fiskerivarer. Organisationens bestyrelse er sammensat af 7 medlemmer. Bestyrelsen består af en formand, der er fælles valgt, 3 repræsentanter fra notfartøjerne og 3 repræsentanter fra trawlfartøjerne. Danmarks Pelagiske Producentorganisation er med i forskellige udvalg under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bl.a. Erhvervsfiskerudvalget og Overvågningsudvalget for FIUF. Organisationen er også aktiv i det europæiske samarbejde for producentorganisationer, European Association of Fish Producers Organisation.

16 Kapitel 2 side 13 Forsikringer Forsikringer er et broget område nogle forsikringer er obligatoriske, andre frivillige. Her kan du læse om de forsikringer, der er aktuelle at kende til, når du arbejder i fiskerierhvervet. Når man sammenligner priser og dækning, skal man være meget omhyggelig. Forsikringsselskaberne dækker nemlig ikke altid i samme omfang. Derfor skal man gøre sig klart, hvad det er, der er behov for, før man tegner en forsikring. Det er jo ikke hensigtsmæssigt at betale for en dækning, man ikke har brug for. Men det kan være en katastrofe ikke at have forsikret det, man har brug for. Skibsforsikring Der er 11 gensidige skibsforsikringer i Danmark. De tegner forsikringer for erhvervsfiskerfartøjer. De 11 skibsforsikringer er alle særskilte selskaber med egne vedtægter og betingelser for forsikring. I dette afsnit bliver der givet en beskrivelse af, hvordan forsikringen kan være sammensat. Ved tegning af skibsforsikring er det vigtigt at undersøge de individuelle forsikringsbetingelser hos de enkelte selskaber. Følgende eksempel på indhold af en forsikring og dækning kommer fra Skibsforsikringsforeningen i Frederikshavn. Kaskoforsikring Kaskoforsikringen er den del af forsikringen, der dækker skader på fartøjet og fartøjets udrustning. Det kan være forlis, brand, kollision, lækage eller grundstødning. I den forbindelse kan det være hævning, bjærgning og slæbning af fartøjet eller fjernelse af vraget. Forsikringen dækker også skader på fartøjets skrog efter svamp. En kaskoforsikring dækker også ved motorhavari, hydraulik- og spilskade, elinstallationer og elektronisk udstyr. Ansvarsforsikring Ansvarsforsikringen er den del af forsikringen, som dækker, hvis fartøjets fører er skyld i kollision med et andet skib og der opstår skade på det andet skib. Ansvarsforsikringen dækker, hvis der sker skade på besætningen, og besætningen derfor kræver erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte af fartøjsejeren. Den dækker, hvis et besætningsmedlem kommer til skade på grund af dårlig instruktion eller hvis skibets indretning eller udrustning er årsag til ulykken. Hvis det er en uhensigtsmæssig handling fra skipperen en såkaldt kulpøs handling der har ført til ulykken, dækker forsikringen også. Det gælder dog ikke for alle forsikringsselskaber. I de forsikringsselskaber, hvor en kulpøs handling ikke er dækket af ansvarsforsikringen, kan man tegne en tillægsforsikring. Ansvarsforsikringen må ikke forveksles med den lovpligtige arbejdsskadesforsikring. Andre dækningsområder, der er med i forsikringen hos Skibsforsikringsforeningen i Frederikshavn, kan være dækning af indtægtstab, hvis fartøjet er under reparation, dækning af de ejendele besætningen har om bord, dækning af den fangst der er om bord samt dykkerassistance. Der betales præmie til forsikringen, som bliver fastsat ud fra fartøjets forsikringssum. Der udregnes en selvrisiko for visse dækningsområder. Selvrisikoen bliver også fastsat ud fra forsikringssummen. Skibsforsikringsforeningen Frederikshavn råder over skibs- og havariinspektører, der kan give kunderne service i forbindelse med havari, reparation og køb af fartøj. Arbejdsskadesforsikring Lov om arbejdsskadesikring siger, at»enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, har sikringspligt efter loven for disse personer«.»arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående«. Det vil med andre ord sige, at det er skibets ejer, der har pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring for alle ansatte. Et af landets ældste arbejdsskadesforsikringsselskaber er Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri. Hovedparten af de danske fiskere er forsikrede mod arbejdsskade hos Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri. Forbundet er et gensidigt forbund, hvor tan-

17 Kapitel 2 side 14 ken er»én for alle og alle for én«. Præmien beregnes ud fra antallet af havdage pr. forsikret person. En arbejdsskadesforsikring dækker, når en person kommer ud for en ulykke i forbindelse med sit arbejde og efter at skaden er anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen. De fleste ansøgninger angår nedslidning. Ved en arbejdsulykke forstås»en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage«. Ifølge lov om arbejdsskadesikring er der mulighed for erstatning på følgende områder ved tilfælde af ulykke: Godtgørelse for varigt mén Tab af erhvervsevne Brilleskade Tandskade Behandlingsudgifter Hvis ulykken medfører døden, er der mulighed for erstatning til ægtefælle/samlever og børn: - Overgangsbeløb - Erstatning for tab af forsøger - Godtgørelse til efterladte Hvis forsikringen er tegnet i Ulykkesforbundet for dansk Fiskeri, er der tillige tilknyttet en gruppeulykkesforsikring. I det følgende ser vi på, hvad de forskellige forsikringer dækker. Varigt mén Godtgørelse for varigt mén skal dække de varige gener, ulemper og forringelser, som opstår i dagligdagen. Graden af mén fastsættes i procent, og er den over 5%, udbetales der en godtgørelse, som passer til det procentvise mén. Beløbet udbetales som et skattefrit engangsbeløb og er uafhængig af indtægten hos den, der er kommet til skade. Erhvervsevnetab Erstatning for tabt erhvervsevne bliver udbetalt, når en arbejdsskade varigt har nedsat evnen til at tjene sin løn ved at arbejde. Tabet af erhvervsevne vurderes også i procent, og der ydes erstatning, når tabet er over 15%. Beløbet beregnes på grundlag af 4/5 af årslønnen med en fastsat øvre grænse. Alderen på den, der er kommet til skade, kan også have betydning for beløbets størrelse. Er tabet af erhvervsevne under 50%, vil erstatningen normalt blive udbetalt som et skattefrit engangsbeløb. Er tabet af erhvervsevne over 50%, vil erstatningen blive udbetalt som et månedligt beløb, der skal betales skat af. Brille- og tandskade Ved erstatning for brilleskader vil udgifter til glas og stel normalt blive refunderet i forhold til regningens størrelse. De nye briller skal være magen til de mistede eller ødelagte. Ved erstatning for tandskade betales for tandbehandling og proteser i forhold til, hvor stor regningen er. Under sagens behandling kan rimelige udgifter til lægebehandling, kiropraktorbehandling, transport til behandling og lignende måske blive dækket. Det er blandt andet en betingelse, at der er tale om en helbredende behandling, og at sygesikringen eller sygehusvæsenet ikke allerede dækker hele udgiften. Ved behov for fremtidige eller permanente udgifter fastsættes et engangsbeløb. Dødsfald Ved dødsfald udbetales der et såkaldt overgangsbeløb i form af et engangsbeløb til den efterladte ægtefælle/samlever. Tab af forsørger Ved tab af forsørger er erstatningen til ægtefælde/samlever afhængig af forsørgerens indtægtsstørrelse før dødsfaldet. Erstatningens størrelse er også afhængig af de efterladtes mulighed for at forsørge sig selv. Deres helbredstilstand, uddannelse, alder, beskæftigelse, økonomiske forhold og forsørgerpligt bliver også taget i betragtning. Erstatning til børn ydes altid til barnet fylder 18 år, og kan forlænges til barnet fylder 21 år.

18 Kapitel 2 side 15 Beløbets størrelse afhænger af afdødes indtægt før skaden dog med et max. beløb. Erstatning til enken udgør 30% af den afdødes årsløn og 10% til børnene. Beløbet udbetales i månedlige ydelser, der beskattes. Arbejdsskadestyrelsen Godtgørelse til efterladte Er dødsfaldet forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan der tilkendes en særlig godtgørelse til de efterladte, der stod afdøde særlig nær. Forsikring for selvstændige fiskere Fra 1. januar 2004 er den obligatoriske sikring af egen person for fiskere bortfaldet. Herefter er der mulighed for, at»selvstædige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person efter loven«. Hos Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri har selvstædige fiskere nu følgende muligheder. Tegne en frivillig arbejdsskade forsikring med samme dækning som ansatte, eller en fiskeriulykkesforsikring, med følgende dækning: Varigt mén (i overensstemmelse med arbejdsskadeloven). Tab af erhvervsevne, engangsudbetaling (med mulighed for individuelle summer). Forsøgertab (bedømmes i overensstemmelse med arbejdsskadeloven). Behandlingsudgifter, herunder tænder, briller mv. (i overensstemmelse med arbejdsskadeloven). Produktansvarsforsikring Tegnes forsikring for egen person i Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri vil der altid automatisk være tilknyttet en produktansvarsforsikring. Produktansvarsforsikringen dækker virksomhedens ansvar for skader på personer eller ting iflg. produktansvarsloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til formål, at udbetale erstatninger for anerkendte erhvervssygdomme. Dvs. sygdomme som skyldes længere tids påvirkning fra enten dit arbejde eller dine arbejdsforhold. En erhvervssygdom kan f.eks. være høreskade, hudlidelse eller ryglidelse, og den kan være årsag til, at man må nedsætte arbejdstiden eller skifte erhverv. Andre sygdomme bevirker, at man aldrig kan arbejde igen. Om din sygdom bliver anerkendt som en erhvervssygdom afgøres af Arbejdsskadestyrelsen, der har den lægelige ekspertise. Arbejdsgiveren/fartøjsejeren har pligt til at betale til AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) for sine ansatte. For selvstændigt erhvervsdrivende fiskere, hvor 3/5 af årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal der også betales til AES. Det beløb, der skal indbetales, afhænger af antallet af ansatte og de timer, de arbejder, samt hvilken branche de er ansat i. Når det gælder erstatninger, er det Arbejdsskadestyrelsen der afgør, om der er tale om en arbejdsulykke, en pludselig løfteskade eller en erhvervssygdom. Yderligere information om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hentes på deres hjemmeside. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

19 Kapitel 2 side 16 rederne, som skal være tilmeldt Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Det gælder både for erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets Arbejdsmiljøråd blev oprettet i 1994 efter en bekendtgørelse fra Søfartsstyrelsen. Ud fra denne bekendtgørelse blev Fiskeriets Arbejdsmiljøråd etableret med Danmarks Fiskeriforening som repræsentant for arbejdsgiverne og 3F som repræsentant for arbejdstagerne, altså de ansatte. Rådets vigtigste funktion er at fremme fiskernes sikkerhed og sundhed. Det gøres ved at hjælpe med at forebygge arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning hos fiskerne. Arbejdsmiljørådet er en selvejende institution. Udgifterne til driften af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Arbejdsmiljøtjeneste betales af Ordforklaring Selvejende institution: Institution, der drives uafhængigt af andre (stiftere, organisationer, selskaber osv.) På den måde organiseres alle danske fiskere sikkerhedsmæssigt. De fleste danske fiskefartøjer har en besætningsstørrelse på under otte mand. Det betyder, at der ikke er lovkrav om en sikkerhedsrepræsentant om bord. Den sikkerhedsmæssige organisation foregår derfor gennem Havnesikkerudvalgene. Havnesikkerhedsudvalgene bliver beskrevet senere. Hvis man ser på opbygningen af institutionen, består den af tre dele, nemlig Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og havnesikkerhedsudvalgene. 2.2 Organisationsplan over Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Er bestyrelse for Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste Selvejende institution med egne vedtægter. (forestår det daglige arbejde) HSU vest HSU nord HSU øst HSU Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg og Rømø Hirtshals, Hanstholm, Strandby, Læsø, Skagen og Limfjorden Bornholm, Sjælland og omkringliggende øer, Lolland Falster og omliggende øer, Østjylland samt Fyn og omlæggende øer. Notbåde

20 Kapitel 2 side 17 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er bestyrelsen. Bestyrelsen er den øverste ledelse og består af otte mand, heraf fire fra arbejdsgiverne og fire fra arbejdstagerne. Bestyrelsen skal bl.a. godkende budgetter og forslag til projekter. Bestyrelsen skal også afklare politiske spørgsmål, f.eks. til Erhvervsministeriet eller Søfartsstyrelsen. Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste, der har til huse i Esbjerg, kan betragtes som fiskeriets Bedriftssundhedstjeneste. Der er ansat en direktør til den daglige ledelse. Tjenesten skal yde konsulentbistand til danske fiskere over hele landet i form af rådgivning og vejledning i spørgsmål, der omhandler fiskernes sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø. Det kan bl.a. være: måling af støj om bord og forslag til tiltag, der kan gøre støjen mindre indretning af fartøjet, der tager hensyn til arbejdsbelastningen rådgivning om valg af skridsikre produkter om bord hjælp til at lave fartøjets lovpligtige vurdering af risiko på arbejdsopgaver Konsulentbistanden er gratis, når der er betalt bidrag til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Arbejdsmiljøtjenesten gennemfører løbende forskellige projekter og forsøg, som skal fremme sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø om bord på fartøjerne. Disse projekter bliver offentliggjort i bl.a. Fiskeri Tidende og på Arbejdsmiljørådets hjemmeside. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd En vigtig del af Arbejdsmiljøtjenestens arbejde består i at udbrede og videregive information i form af skriftligt materiale og videofilm. Alle indsendte anmeldelser af skader registreres også hos Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Disse anmeldelser bliver gennemgået i de enkelte havnesikkerhedsudvalg. Havnesikkerhedsudvalgene Havnesikkerhedsudvalgene er organiseret, så de dækker hele landet geografisk. Hvert udvalg har 12 medlemmer. Havnesikkerhedsudvalgene er sammensat, så halvdelen af medlemmerne repræsenterer fartøjsejerne og den anden halvdel besætningsmedlemmerne. Havnesikkerhedsudvalgenes opgave er at få drøftet aktuelle problemer med sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø i deres område. De skal også komme med forslag til løsninger på problemerne eller få Arbejdsmiljøtjenesten til at følge op på dem. Der afholdes møder hvert kvartal i havnesikkerhedsudvalgene. Ved hvert møde er der et fast punkt på dagsordenen, som er en gennemgang af de skadesanmeldelser og søulykkesrapporter, der er indkommet til havnesikkerhedsudvalget. Hvis havnesikkerhedsudvalget mener, at de kan komme med forslag til at lignende ulykker ikke sker igen, sender de et forebyggende løsningsforslag til fartøjet. Det gør man for at minimere risikoen for, at ulykken sker igen. Deltagerne i havnesikkerhedsudvalgene gennemgår et såkaldt 8-kursus, der handler om sikkerhedsarbejde om bord på fiskefartøjer.

21 Kapitel 2 side 18 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i daglig tale kaldet Fødevareministeriet, har fødevareministeren som øverste ansvarlig. Fødevareministeriets opgave er at skabe rammerne for en bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret fødevareerhverv. Ministeriet består af et departement og en række direktorater. Selve departementet er det politiske niveau i organisationen, som står for politikudvikling, ministerbetjening og koncernstyring, mens direktoraterne har den primære kontakt med borgere og virksomheder. Fødevareministeriet Direktoratet for FødevareErhverv Den vigtigste opgave for Direktoratet for FødevareErhverv er at gennemføre Fødevareministeriets erhvervspolitik. Det vil bl.a. sige, at de giver økonomisk støtte til udvikling og produktion i fødevaresektoren også i fiskerierhvervet. For at hjælpe udviklingen i fiskerisektoren giver man bl.a. støtte til fornyelse, renovering og forbedring af fiskeflåden. Man kan også udtage kapacitet ved ophugningsstøtte. Målet med dette er, at gøre kvaliteten og produktiviteten bedre. Så udvikler man fiskeflåden teknologisk, og tilpasser fiskeflådens størrelse til de fiskerimuligheder, der er. Direktoratet for FødevareErhverv har ansvaret for, at midlerne bliver givet rigtigt ud efter reglerne. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet består både af en central del, som har til huse i København og en anden del, der er organiseret i to fiskeriinspektorater - nemlig øst og vest. Inspektoraterne har en række afdelingskontorer under sig. De dækker hele landet geografisk. Derudover er der tilknyttet fire inspektionsskibe. Fiskeridirektoratets centrale del Fiskeridirektoratets centrale del er opdelt i et administrationskontor, et fiskerikontrolcenter, et regelkontor samt et it-kontor. Det er ikke kun fiskeri og fiskerivarer, men også landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter, der hører ind under ministeriet. Det er dog kun de institutioner, der har mest at gøre med fiskerierhvervet, som bliver beskrevet i dette afsnit. Her er det især departementets 2. afdeling for Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet, der er interessant for fiskerierhvervet. Administrationskontoret beskæftiger sig med direktoratets administrative opgaver. Desuden fungerer det som rederi for direktoratets fire skibe. Fiskerikontrolcentret styrer, prioriterer og koordinerer fiskeriinspektoraternes og fiskerikontrolskibenes opgaver og overvåger udnyttelsen af fiskekvoterne og fiskeriaktiviteterne i henhold til den gældende regulering. I relation hertil udsteder Fiskerikontrolcenteret licenser, administrer kapacitet, diverse tilladelser, yder bistand om fiskerifaglige og kontroltekniske spørgsmål mv.

22 Kapitel 2 side 19 Regelkontoret arbejder med EU s fiskeripolitik og national regulering mv. Det sidste kontor er it-kontoret, hvor Fiskeridirektoratets database samler alle oplysninger om fartøjsregistrering, fangstrapporter (logbog), kvoteudnyttelse, afregningsoplysninger og positionsoplysninger. Disse oplysninger bruges til kontrol, men også til at rapportere om marked og fangst til internationale organisationer og EU-kommissionen. Oplysningerne bruges også til statistik. Fiskeriinspektoraterne Den anden del af Fiskeridirektoratet er opdelt i to fiskeriinspektorater. Det er Fiskeriinspektorat Vest og Fiskeriinspektorat Øst. For at kunne komme rundt til de ca. 340 landingssteder for fisk arbejder inspektoratets personale i små mobile hold, der kører rundt og holder tilsyn og kontrol med fiskeriet. Fiskeridirektoratet De hold, der kontrollerer fiskeriet i og ved søer, vandløb og langs kysterne, kaldes for ferskvands/kystnær kontrolhold. De hold, som de fleste erhvervsfiskere stifter bekendtskab med, er landingskontrolholdene. De kontrollerer mest erhvervsfiskernes landinger og fangstredskaber.

23 Kapitel 2 side 20 De kontrollerer bl.a. også fangstens art og sammensætning, mængde, størrelse og kvalitet. Om den passer med den fangstmængde, der er tilladt, og at det er skrevet ind i fartøjets fangstjournal (logbogen). Det kontrolleres også, om redskaberne til fangsten overholder lovgivningen f.eks. om maskestørrelsen er i orden. Fiskerikontrollen kontrollerer også fangstens kvalitet og friskhed. Fiskerikontrol- og redningsskibene Fiskeridirektoratets fire skibe»nordsøen«,»vestkysten«,»havørnen«og»havternen«skal kontrollere fiskeriet til søs.»nordsøen«og»vestkysten«laver for det meste kontrol i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.»Havørnen«og»Viben«sejler i de indre danske farvande og Østersøen. Kontrollen til søs sker ved overvågning og ved at gå om bord på fartøjerne. Det er den samme kontrol, som landingskontrollen udfører. Fiskeriinspektionsskibene fungerer også som redningsskibe, og er en del af det danske redningsberedskab. Skibene er udstyret med nødbehandlingsudstyr, røgdykkerudstyr og hurtigtgående boardingbåde.»nordsøen«,»vestkysten«og»havørnen«udfører mod betaling bugseringsopgaver for fiskefartøjer med motorhavari, fiskegrej i skruen eller andet, der gør skibene ude af stand til at sejle for egen kraft. 2.3 Fiskerikontrollens enheder i Danmark Frederikshavn Havørnen Vestkysten Nordsøen Roskilde Havternen Fiskeriinspektorater Fiskerikontrolskibe Kilde: Fiskeridirektoratet

24 Kapitel 2 side 21 Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) er en institution for forskning i sektoren og dækker alle led fra vand til bord. DFU laver forskning, undersøgelser og rådgivning om, hvordan man udnytter, bevarer og styrer ressourcerne i havet og de ferske vande. DFU arbejder med økologi i havet, fiskesygdomme, vandmiljø, behandling af fangsten om bord, forarbejdning og forædling samt styring af kvalitet og miljøforhold i fiskeindustrien. DFU, som hører under Danmarks Tekniske Universitet, rådgiver Fødevareministeriet og andre offentlige myndigheder, fiskerierhvervet og internationale kommissioner. DFU omfatter en række lokaliteter havundersøgelsesskibet DANA samt nogle mindre undersøgelsesfartøjer. Danmarks Fiskeriundersøgelser

25 Kapitel 2 side 22 Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen er en styrelse under Erhvervsog Økonomiministeriet. Søfartstyrelsen har hovedsæde i København. Ud over styrelsens centrale del i København findes der regionskontorer rundt om i landet og i Nuuk samt Center for Maritimt Sundhedsvæsen på Fanø. Der er også undervisningscentre under Søfartsstyrelsen. Det er maskinmesterskoler og navigations- og skipperskoler. Skolerne er alle selvejende institutioner, der får tilskud efter antallet af elever. Søfartsstyrelsen tager sig af sikkerhed, sundhed og miljø, arbejdsmiljø, søfartssociale forhold, uddannelse af søfarende, skibsregistrering og søret. Styrelsen beskæftiger sig også med den del af den nationale og internationale erhvervspolitik, der har med søfartserhvervet at gøre. Søfartsstyrelsen er først og fremmest serviceorgan for søfarende og fiskere, men de er også den kontrollerende myndighed på søfartsområdet. Center for søfarende og fiskere Center for søfarende og fiskere varetager en lang række opgaver indenfor Sømandsloven mv. Det omfatter bl.a. søfartssociale og arbejdsretslige forhold, ligesom de har med bemanding, sønæring, uddannelse, radio og skibsfartens betryggelse at gøre. Søfartsstyrelsen Center for skibe Center for skibe varetager godkendelse, lovpligtige og operationelle syn af danske skibe, samt havnestatskontrol af udenlandske skibe, der anløber danske havne. Centeret udfører tillige produktkontrol, samt kontrol af bemyndigede organer. Hvor der er tale om synsvirksomhed i Danmark, foretages denne fra det lokale synskontor. Herudover foretages registrering, måling, matrikulering og efterfølgende rettighedsregistrering af danske skibe. 2.4 Organisationsplan over Søfartsstyrelsen Center for søfarende og fiskere Center for skibe Center for det maritime sundhedsvæsen Center for personale, økonomi og service Direktion Planlægningssekretariat Direktionssekretariat Center for maritim regulering Opklaringsenhed Kilde: Søfartsstyrelsen.

26 Kapitel 2 side 23 Center for Maritim Regulering Centret varetager politikformulering og regeldannelse vedrørende sikkerhed, sundhed og miljøforhold på danske skibe samt for udenlandske skibe i dansk farvand. Centret repræsenterer styrelsen i nationale og internationale fora. Centret varetager desuden styrelsens opgaver på det søretlige og det juridiske område. Arbejdet omfatter udarbejdelse af lovforslag, juridisk rådgivning af styrelsens øvrige centre, behandling af styrelsens tiltalesager vedrørende søulykker og håndtering af generelle juridiske spørgsmål, herunder folkeret og forvaltningsret samt koordinering af styrelsens lovprogram. De 4 udvalg omfatter følgende: Længerevarende udannelser: skibsofficersuddannelsen og maskinmesteruddannelsen. Korterevarende uddannelser: kystskipper-, fiskeskipper- styrmands- og sætteskipperuddannelsen, endvidere skibsmaskinistuddannelsen og dual purpose officersuddannelser til den mindre skibsfart. Skibsassistentuddannelserne: på skoler og på skoleskibe. Erhvervsfiskeruddannelsen: på fiskeriskolen. Center for det Maritime Sundhedsvæsen Centret uddanner i sygdomsbehandling, udvikler materialer til sygdomsbehandleren samt udfører sagsbehandling inden for det maritime sundhedsområde. Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser er oprettet af Økonomi- og Erhvervsministeren. Rådets formand er udnævnt af ministeren. De øvrige medlemmer er repræsentanter fra søfartserhvervets organisationer, fiskerierhvervets organisationer og andre interesserede organisationer inden for erhvervet. Når de forskellige organisationer har indstillet de personer, de vil have i rådet, udnævner ministeren rådets medlemmer. Uddannelsesrådet svarer på spørgsmål om søfarts- og fiskeriuddannelser. Når søfartsuddannelserne skal ændres betydeligt, skal rådet udtale sig. Rådet kan selv tage emner om uddannelserne op til behandling og indstille dem til Søfartsstyrelsen. Rådet kan nedsætte udvalg til at behandle spørgsmål om specielle områder. Uddannelsesrådet har nedsat fire faste udvalg.

27 Kapitel 2 side 24 Andre organisationer Der findes mange flere organisationer, som kan kædes sammen med erhvervsfiskeriet i Danmark. Det vil føre for vidt at tage dem alle sammen med i denne oversigt. Der er dog to organisationer blandt aftagerne af fisk, der er værd at nævne, på grund af deres omsætningsniveau. Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening (DFE) er en sammenslutning af virksomheder, der forarbejder og eksporterer fisk og skaldyr til mange lande. DFE repræsenterer de virksomheder, der handler med ferske, frosne og røgede produkter samt konserves. Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening arbejder tæt sammen med fiskeriets organisationer og de danske myndigheder. De er repræsenteret i en række udvalg med fiskerierhvervets organisationer og andre danske ministerier. De er også repræsenteret i kommissioner og udvalg i EU. Dansk Fisk En anden organisation med forbindelse til dansk fiskeri er Dansk Fisk. Organisationen er en sammenslutning af den del af den danske fiskeindustri, der forarbejder produkter. Organisationen er en del af Fødevareindustrien under Dansk Industri. Målet for Dansk Fisk er en stærkere politisk profil for den danske fiskeindustri. Både nationalt og i EU. Dansk Fisk sidder med i relevante udvalg under Fødevareministeriet. Den vigtigste opgave for Dansk Fisk er at sikre de bedste rammer for råvareleverancer og for fiskeindustrien. Dansk Fisk Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening

28 Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt 16 år, kan man gennemføre en uddannelse i sø- og arbejdssikkerhed, der varer tre uger. Efter det kursus kan man søge ind på Erhvervsfiskeruddannelsen på Fiskeriskolen. For unge mellem 16 og 18 år er det den eneste vej ind i fiskeriet. Er man over 18 år, kan man tage hyre som fisker, hvis man har gennemført uddannelsen i sø- og arbejdssikkerhed. Den kan gennemføres på Fiskeriskolen. Fiskeriets sikkerhedskursus For at blive fisker skal man gennemføre sikkerhedskurset. Her lærer man om skibets redningsudstyr gennem instruktion og praktiske øvelser. Der er fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed under sejladsen, og når man arbejder om bord. Man lærer bl.a. førstehjælp og brandslukning. Man får også en kort introduktion i love og regler om fiskeri og søfart. Kursister, der er fyldt 18 år, kan tage arbejde som fisker efter dette kursus. Selv om det er tilstrækkeligt med sikkerhedskurset, kan man få et meget mere varieret og spændende job, hvis man tager Erhvervsfiskeruddannelsen eller uddannelsen til fiskeskipper bagefter. Vil du vide mere? Fiskeriskolen Tlf [email protected]

29 Kapitel 3 side 26 Under skoleopholdet arbejder man med en række spændende emner som sikkerhed, fiskearterne og deres omgivelser, fangstmetoder, fiskeredskaber og fartøjer, fiskens behandling og kvalitet m.m. Man lærer om sygdomsbehandling, og kan afslutte med at tage et certifikat som sygdomsbehandler. Man lærer noget om økonomi og deling af udbytte på en kutter. I navigation kan der afsluttes med en duelighedsprøve i sejlads for fiskere. Motorlære og maskinrummets udstyr kan også afsluttes med en duelighedsprøve. Man bliver også undervist i reparationssvejsning, kabystjeneste, bødning, tovværk og wirer samt lærer at bruge en skibsradio. Der kan afsluttes med en GMDSS certifikatprøve. Når hele uddannelsen er gennemført med et tilfredsstillende resultat, får man Det Blå Bevis. Det viser, at man nu er fuldt uddannet fisker og må arbejde som sådan. Det Blå Bevis giver også ret til at føre fiskeskibe på op til 9 meter. Erhvervsfiskeruddannelsen Erhvervsfiskeruddannelsen er en 2-årig erhvervsuddannelse, som består af både praktik på fiskeskibe og skoleophold på fiskeriskolen. Har man opnået duelighedsbeviserne i sejlads for fiskere og motorlære, certifikat i radiolære og bestået uddannelsen som sygebehandler (Medicinkiste B-uddannelsen), må man føre fartøjer på op til ca. 15 meter i Nærfart. Erhvervsfiskeruddannelsen er sammensat af: 1. praktikperiode (1/2 år) Skoleophold (22 uger) 2. praktikperiode (1/2 år) 3. praktikperiode (1/2 år) Man får løn i forhold til HTS satser under hele uddannelsen. I praktikperioderne får man også del i udbyttet på det skib, man arbejder. Ordforklaring HTS: Handel, Transport og Serviceerhvervene. I praktikperioderne arbejder man så vidt muligt med tre forskellige fiskerityper, altså på tre forskellige fiskeskibe. Vil du vide mere? Fiskeriskolen Tlf [email protected]

30 Kapitel 3 side Nærfart Nærfart omfatter området syd for 62 N bredde, nord for 48 N bredde og øst for 12 V længde samt fart i Østersøen, på Færøerne og Færø Banke samt langs Grønlands kyst i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinien). 12 grader vestlig længde Kilde: Danmarks Fiskeriforening. Arbejdsmarkedsuddannelser Arbejdsmarkedsuddannelserne er opbygget af moduler, der varer fra to dage til et halvt år. De fleste moduler varer fra en til fire uger og giver adgang til forskellige funktioner i fiskeriet. Uddannelserne gennemføres af Fiskeriskolen og de enkelte kurser tilbydes enten om bord på uddannelsesskibet Athene, som lægger til i forskellige fiskerihavne over hele landet eller på Fiskeriskolen i Thyborøn. Man kan vælge mellem følgende uddannelser: Grundkursus i søsikkerhed, 111 lektioner/ 3 uger: Uddannelsen giver adgang til erhvervet. Kun med en tilfredsstillende gennemførelse kan man blive erhvervsfisker. Søsikkerhed for erfarne, 37 lektioner/1 uge: De fiskere, som ikke behøver det indledende kursus i søsikkerhed, fordi de allerede var aktive fiskere, da reglen blev indført, kan tage en uddannelse i søsikkerhed, der består af 37 lektioner. Medicinkisteuddannelserne: På stort set alle fiskefartøjer skal fartøjsføreren være uddannet sygebehandler og uddannet til at yde førstehjælp til fiskerne om bord. Mange besætninger vælger at flere eller endda alle skal have uddannelsen, fordi man vægter sikkerhed højt.

31 Kapitel 3 side 28 Afhængig af sejladsområdet skal man som sygebehandler have én af følgende uddannelser: 1) Medicinkiste C for det kystnære fiskeri. 2) Medicinkiste B for den del af fiskeriet som sejler mere end 1/2 time fra kyst. 3) Medicinkiste A for fartøjer som kan sejle på langfart For begge uddannelser gælder, at de skal gentages senest efter 5 år. Ud over de nævnte uddannelsesmoduler er der udviklet en række moduler, som tilsammen udgør skoledelen af Erhvervsfiskeruddannelsen for voksne (Det Blå Bevis). Alle modulerne kan gennemføres enkeltvis eller i sammenhæng. Det afhænger af den enkelte fiskers behov og familieliv. Erhvervsfiskeruddannelsen for voksne Voksne kan gennemføre Erhvervsfiskeruddannelsen ved at kombinere aktivt fiskeri og uddannelse på Fiskeriskolen. Her indgår følgende uddannelser i Det Blå Bevis: Fiskerilære Instrumentlære Radiokursus ROC certifikat * Vedligeholdelse af fiskeredskaber Sundhed, ernæring og proviantering Medicinkiste B * Navigation * Arbejdsmarkedsforhold og driftsøkonomi Reparationssvejsning Motorlære *

32 Kapitel 3 side 29 Når man har gennemført alle modulerne med tilfredsstillende resultat, og samtidig kan dokumentere mindst 18 måneders sejltid som fisker, får man Det Blå Bevis. Det viser, at man nu er fuldt uddannet erhvervsfisker og må arbejde som sådan. Det Blå Bevis giver også ret til at føre fiskeskibe på op til 9 meter. Hvis man ud over uddannelsen vælger at gå til prøve (og består) i de fag, der er markeret med "*", må man føre fiskeskibe på op til ca. 15 meter. Regler for arbejdsløse dagpengeberettigede partsfiskere Som arbejdsløs dagpengeberettiget har man ret til 6 ugers selvvalgt AMU uddannelse og kan deltage i 6 ugers uddannelse af de beskrevne moduler. Efter et 1/2 års aktivt fiskeri har man optjent ret til igen at tage 6 ugers uddannelse. På den måde kan man gennemføre Erhvervsfiskeruddannelsen på et par år. Man kan også gennemføre alle modulerne uden hensyn til 6-ugers-reglen, hvis det lokale AFkontor bevilger uddannelsen. Økonomi under uddannelsen I de 18 måneder man fisker, er man partsfisker og har en normal indtjening. I perioderne på Fiskeriskolen får man løntabsgodtgørelse. Det svarer til højeste dagpengesats. Hvis man bor langt fra uddannelsesstedet, kan man også få rejse og ophold betalt. Som partsfisker er man juridisk set arbejdsløs, når man går i land efter en fangstrejse. Derfor skal man være opmærksom på de regler, der gælder for arbejdsløse. Ejer man helt eller delvist et fiskefartøj, er man ikke arbejdsløs mellem fangstrejserne, og derfor er det andre regler der gælder. Regler for beskæftigede dagpengeberettigede Der er ingen begrænsning på 6 uger for fartøjsejere. Man kan frit vælge at deltage i modulerne i den rækkefølge, de bliver udbudt på Fiskeriskolen, så det passer til temperament og familieliv. Vil du vide mere? Fiskeriskolen Tlf [email protected]

33 Kapitel 3 side 30 Fiskeskipper af 3. og 1. grad Når man har to års sejltid som fisker eller har gennemført Erhvervsfiskeruddannelsen (Det Blå Bevis), kan man starte på en af skipperskolerne, hvor man kan vælge at læse til fiskeskipper af 3. eller 1. grad. Jobbet Fiskeskipperen er styrmand, skibsfører og arbejdsleder om bord på fiskeskibe. Som fiskeskipper af 3. grad har man ret til at sejle som styrmand på fiskeskibe i nærfart. Efter tilstrækkelig fartstid må man også sejle som skipper på fiskeskibe med en længde på under 45 meter i Nærfart. Som fiskeskipper af 1. grad må man sejle som skipper om bord på alle fiskeskibe uanset størrelse og fartsområde. Uddannelsen Uddannelsen som fiskeskipper foregår på Skagen Skipperskole med afdeling i Thyborøn. Her læser man fag som navigation, meteorologi, vagttjeneste, visuel signalering, skibsteknik, sundhedslære, sikkerhed og miljøbeskyttelse, maskinlære, brandbekæmpelse, dansk, engelsk, pc-brug samt søret og administration af fiskeskibe. For at blive fiskeskipper af 1. grad skal man desuden have biologi, havlære og fiskerilære. Varighed Uddannelsen som fiskeskipper af 3. grad tager seks måneder. For at blive fiskeskipper af 1. grad skal man yderligere 12 måneder på skole. Indtægt Man kan få SU under uddannelsen.

34 Kapitel 3 side 31 Skoleophold Skolerne hjælper gerne med at finde kollegieværelser. Adgangskrav For at blive optaget på uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad skal man enten være uddannet skibsmekaniker, skibsassistent eller erhvervsfisker. Man kan også komme ind, hvis man har sejlet som fisker i to år og mindst har ni års skolegang. For at blive fiskeskipper af 1. grad skal man have folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi med mindst 6 i karakter eller et forberedelseskursus, der tager tre måneder. 3.2 Oversigt over fiskeriets uddannelser Jobskift Uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad og uddannelsen til kystskipper ligger meget tæt op ad hinanden, og ved at deltage i ganske få moduler ekstra kan man blive kystskipper. På samme måde ligger fiskeskippereksamen af 1. grad tæt på sætteskippereksamen. Ved at tage nogle få moduler ekstra kan man blive sætteskipper. Vil du vide mere? Skagen Skipperskole Tlf

35 Kapitel 3 side 32 Videreuddannelse Hvis man på et tidspunkt får lyst til at lave noget helt andet efter at have gjort sin uddannelse som fisker eller skipper færdig er der mange muligheder for at efteruddanne sig. Når man har gennemført Fiskeriets Grunduddannelse, kan man f.eks. blive fiskeriteknolog. Er man uddannet som fiskeskipper af 1. eller 3. grad, kan man med en kort supplerende uddannelse og fornyet praktik skifte fra fiskerflåden til handelsflåden og blive styrmand eller skibsfører på en coaster. Og der er mange andre muligheder, end de her nævnte. Uddannelsens indhold og opbygning Uddannelsen består af et indledende trin og et fagligt trin. Uddannelsens indledende trin varer 1 år. Der undervises i fagene biologi, kemi, matematik, engelsk, fysik, dansk og edb. Det indledende trin afsluttes med en prøve, som giver adgang til det faglige trin. Det faglige trin varer også 1 år, hvor der undervises i fiskebehandling, mikrobiologi/hygiejne, arbejdsledelse og proces- og driftsteknik. Herudover undervises bl.a. i fiskemetoder, maskinlære, økonomi og statistik. I løbet af det faglige trin skal de studerende skrive et speciale. Der afsluttes med eksamen i alle fag. Fiskeriteknolog Fiskeriteknologer arbejder typisk som: Produktions- og kvalitetsstyringsmedarbejdere i fiskeindustrien på leder- og mellemlederniveau Rådgivere i fiskeriteknologi Produktudviklere Konsulenter hos organisationerne Lærere i fiskerifag Ansatte i fiskerieksportvirksomheder Udviklere af fiskeindustriens kvalitetssikringssystemer og forædling Adgangskrav Uddannelsen som fiskeriteknolog er en 2-årig uddannelse. Det er et krav, at man har praktisk erfaring fra erhvervslivet. Man skal også have Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve i matematik og naturlære samt Folkeskolens Afgangsprøve i dansk og engelsk. Man kan gå direkte ind på uddannelsens andet år, hvis man har en gymnasial afgangsprøve på B- niveau i fysik og kemi samt mindst ét års erhvervserfaring.

36 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der så et socialt sikkerhedsnet og hvordan fungerer det? Der kommer også en dag, hvor vi går på pension. Dette afsnit fortæller lidt om, hvilke muligheder der er. Sømandsloven Ifølge sømandsloven skal der udfyldes en skriftlig kontrakt med den søfarende (fiskeren) om ansættelsesvilkårene. Det er ifølge»bekendtgørelse om rederens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene«arbejdsgiveren/- rederen, der skal give den søfarende skriftlige oplysninger om, hvordan ansættelsen er sammensat. Det betyder, at det er rederen (skipper), der skal lave kontrakten, når ansættelsen begynder eller ændres. Det gælder også for fiskere. Søfartsstyrelsens formular «Hyrekontrakt/- besætningsskema«kan bruges som kontrakt. Der skal i princippet udfyldes hyrekontrakt inden hver fangstrejse begyndes, fordi kontrakten slutter, når fangstrejsen slutter. Hyrekontrakten mellem partsfisker og skipper er lavet på en måde, så kontrakten fortsætter fra rejse til rejse så længe hverken partsfisker eller skipper ønsker ændringer i kontrakten. Oplysningspligt om ansættelsesforholdet Rederens oplysningspligt om ansættelsesforholdet skal mindst indeholde: Skippers og fiskers identitet. Arbejdsstedet, der beskrives med skibets navn. Den stilling, fiskeren er ansat til. Tidspunkt for start på arbejdet. Dagen, hvorfra hyren skal løbe. Den aftalte hyres størrelse. Hvad der er aftalt om fratrædelsessted eller opsigelsesfrist. Det skal nævnes, hvis ansættelsesforholdet kun er for en periode. Oplysninger om rettigheder med hensyn til ferie, feriegodtgørelse eller løn under ferie. Den normale daglige eller ugentlige arbejds tid. Det skal nævnes, hvilken kollektiv overenskomst eller aftale arbejdsforholdet hører under. Hvis der er indgået overenskomst eller aftale af parter uden for virksomheden, skal identiteten af disse parter nævnes. Når ansættelsesforholdet ophører, skal opsigelses-/afskedigelsesdato og fratrædelsesdato samt årsag angives skriftligt. Hviletid Risikoen for arbejdsulykker stiger, når man er træt, og sandsynligheden for nedslidning er større, når man ikke holder regelmæssige hvil. Som følge deraf er der nu indført regler for fiskeres hviletid. Udgangspunktet er at: Fiskerne skal have hviletid på mindst 10 timer pr. døgn, som kan deles i højst to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6 timer Tiden mellem to hvileperioder må ikke være mere end 14 timer. Den samlede hviletid skal være på mindst 77 timer pr. uge. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer (beregnet på årsbasis). Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om fiskeres hviletid jf. bilag 3. Her kan man også se de særlige regler, som gælder for unge under 18 år.

37 Kapitel 4 side 34 Arbejdsløshedsforsikring Hvis man bliver arbejdsløs fisker, mister man fiskeriet som indtægtskilde. Som fisker er man faktisk arbejdsløs, når man ikke er ude at fiske. Hvis man er arbejdsløshedsforsikret gennem en A-kasse, har man ret til delvis økonomisk erstatning af den indkomst, man mister. Den erstatning får man gennem dagpengesystemet. Der er dog nogle betingelser for, hvornår understøttelsen kan udbetales. Det har f.eks. noget at gøre med den indtægt, man har haft, inden man blev arbejdsløs og om man har været medlem af A-kassen længe nok. For selvstændige erhvervsdrivende udbetales der kun arbejdsløshedsdagpenge, hvis virksomheden er ophørt, solgt eller lukket. Man skal f.eks. være afmeldt fra moms, og man må ikke længere have adgang til virksomhedens lokaler eller eje driftsmidler eller inventar. For selvstændige er der, ligesom for ansatte, mulighed for orlov til børnepasning og uddannelse samt for hjælp til jobsøgning. A-kasserne er som regel tilknyttet en fagforening. Det gælder også de A-kasser, som de fleste fiskere er medlemmer af. De fleste selvstændige erhvervsdrivende fiskere er arbejdsløshedsforsikret i ASE. De enkelte A-kasser er i princippet uafhængige foreninger, men deres formål og retningslinjer er alligevel fastlagt i»lov om arbejdsløshedsforsikring«. Medlemskab af A-kasse For at kunne blive medlem af en A-kasse kræves, at man: har bopæl og ophold i Danmark. er mellem 18 og 63 år. har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Senest to uger efter uddannelsen er færdig, skal man have ansøgt skriftligt om optagelse i A-kassen også selv om man ikke er fyldt 18 år. Eller er beskæftiget som lønmodtager eller kan dokumentere at drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ægtefælles selvstændige virksomhed eller aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller kan dokumentere at være i et kommunalt erhverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet. For at kunne få arbejdsløshedsdagpenge skal man have været medlem af A-kassen i mindst ét år. Man skal også have tilknytning til arbejdsmarkedet og stå til rådighed for det. Der er en række mere detaljerede bestemmelser, man kan få mere at vide om, hvis man henvender sig til AF eller sin A-kasse. Er man optaget på baggrund af en uddannelse, der varer mindst 18 måneder, kan man få dagpenge efter en måneds medlemskab. Når man skal regne dagpengebeløbet ud, skal de som regel udgøre 90% af den tidligere løn. Der er fastlagt et maksimum- og minimumbeløb. Tilknytning til arbejdsmarkedet: Det at have tilknytning til arbejdsmarkedet er i loven fastlagt af 52-ugers reglen. Det betyder, at man skal have haft 52 ugers arbejde uden støtte i løbet af de sidste tre år. For fiskeres vedkommende bliver den samlede årsindtægt omregnet med en bestemt sats. Derefter skal det samlede antal timer være mindst pr. år. Til rådighed for arbejdsmarkedet: Det at stå til rådighed for arbejdsmarkedet vil i grove træk sige, at man er tilmeldt AF som arbejdssøgende, er aktivt jobsøgende og kan tage et passende arbejde.

38 Kapitel 4 side 35 Bliver man ledig i en periode, er det vigtigt at blive tilmeldt arbejdsformidlingen den første ledighedsdag. Det kan have betydning for afspadsering af evt. timer i overskud. Selvstændigt erhvervsdrivende kan først få dagpenge tre uger efter virksomhedens ophør. De mere detaljerede oplysninger om beregninger, satser og regler kan oplyses af de enkelte A-kasser. Finansiering af A-kasserne sker via indbetaling af medlemsbidrag og over skatten via arbejdsmarkedsbidraget. Er man ikke berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, kan man få hjælp fra kommunen via»lov om social service«også kaldet bistandsloven. Efterløn Man kan frivilligt indbetale et særligt efterlønsbidrag til A-kassen. På den måde kan man gå på efterløn og/eller være omfattet af ordningen med skattefri præmie. Hovedreglen er, at man ved overgang til efterløn når man er fyldt 60 år skal have indbetalt efterlønsbidrag i 25 år i løbet af de seneste 30 år. Derfor er det senest som 35-årig, at man skal starte indbetalingen. Er du født den 1. juli 1939 eller senere, er du omfattet af den fleksible efterlønsordning, hvor du bl.a. kan vælge at arbejde på nedsat tid som 60-årig, samtidig med at du er på efterløn. Efterlønnen modregnes med det antal timer, man samtidigt har arbejdet. Ordforklaring Skattefri præmie: En ydelse, der ikke bliver beskattet. Et efterlønsbevis er et dokument, som er fornuftigt at få, hvis man har ret til efterløn som 60-årig. Beviset sikrer: at man senere kan gå på efterløn, selv om man bliver syg. at man ikke længere skal betale efterlønsbidrag. at man har mulighed for at optjene en skattefri præmie på op til kr. (2007-tal). Præmien opnås, hvis man ikke går på efterløn. Den optjenes i portioner én for hvert kvartal man fortsætter på arbejdsmarkedet. Den skattefrie præmie udbetales som et engangsbeløb, når man fylder 65 år. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan gå på efterløn. Betingelserne vil ikke blive uddybet nærmere her.

39 Kapitel 4 side 36 Sygedagpenge Sygeløn til partsfiskeren ydes af arbejdsgiveren regnet fra første hele fraværsdag. De første 2 ugers sygedagpenge beregnes som for lønmodtagere med ukendt arbejdstid, jf. ATPmetoden. Herefter ydes sygedagpenge i yderligere 3 uger med satsen fra 8, stk. 3 i aftale om arbejdsvilkår (jf. bilag 1). Arbejdsevne: Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at udføre forskellige konkrete arbejdsopgaver, som skal til for at have en arbejdsindkomst til hel eller delvis forsørgelse af sig selv. Pension Pension dækker over mange forskellige ordninger, men fælles for dem alle er, at det er en forsørgelse af de samfundsborgere, som ikke længere er i stand til at forsørge sig selv. Det kan f.eks. skyldes sygdom, arbejdsskade eller alder. I det følgende kan du læse om de mest udbredte former for pension. Førtidspension Førtidspension kan komme på tale, hvis der f.eks. opstår sygdom, en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, hvor der er tale om erhvervsevnetab eller andre grunde til dårligt helbred. Alle personer mellem 18 og 65 år kan i princippet tilkendes førtidspension. For personer født før 1. juli 1939 er aldersgrænsen 67 år. Ordforklaring Erhvervsevnestab: Miste evnen til at arbejde. Der er en række betingelser om indfødsret, bopæl og optjening der skal være opfyldt. Men det afgørende for, om en sag om førtidspension kan begynde, er personens arbejdsevne. For at kunne få førtidspension er det en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Den skal være så nedsat, at man ikke vil være i stand til at have en arbejdsindkomst. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller andre tiltag, så man vil kunne søge beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller i fleksjob, kan man ikke få førtidspension. Revalidering: Revalidering er et tilbud, der skal forsøge at hjælpe en person tilbage på arbejdsmarkedet, hvis vedkommende har mistet sit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Revalideringen vil typisk være uddannelse, optræning eller omskoling. Det er en forudsætning for revalidering, at det faktisk kan hjælpe personen tilbage på arbejdsmarkedet. Fleksjob Fleksjob er en mulighed for personer, der ikke er berettigede til førtidspension, men som heller ikke kan få eller fastholde et arbejde på normale vilkår. For at kunne få et fleksjob skal ens arbejdsevne være varigt nedsat og med mindst 50 pct. Alle muligheder for omplacering og genoptræning skal være undersøgt. Arbejdet tilrettelægges efter den enkeltes behov for at blive skånet. Arbejdstempoet bliver tilpasset, og man får de pauser, man har behov for. Personer, hvis skånebehov ikke kan tilgodeses på denne måde, har mulighed for at aftale en daglig nedsat arbejdstid uden at få nedsat lønnen. Arbejdsvilkårene fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Løn- og arbejdsvilkår følger overenskomsten. Som udgangspunkt skal fleksjobbet tilbydes på fuldtid. Arbejdsgiveren får et offentligt tilskud, der svarer til 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn afhængig af personens arbejdsevne. Tilskuddet tages løbende op til vurdering og kan øges, mindskes og helt bortfalde, hvis arbejdsevnen ændres.

40 Kapitel 4 side 37 Fleksjob tildeles af den kommune, hvor personen med nedsat arbejdsevne bor. Kommunen udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren og får en del af udgiften refunderet hos staten. Pensionsordning De forskellige arbejdsmarkedspensioner er til for at give lønmodtagerne et økonomisk tilskud til en højere levestandard, når de går over til den offentlige folkepension eller førtidspension samt til de efterladte i tilfælde af død. HTS Pension Alle fiskere om bord på danske fartøjer, bortset fra lærlinge, skal være med i pensionsordningen hos HTS Pension (Handels-, Transportog Servicebranchens Pensionsforsikring). HTS Pension er en selvstændig del af Pension- Danmark, der blev etableret i Bidraget til pensionsordningen er 13% af mindsteudbyttet pr. fiskedag (dvs. 13% af 795,00 kr.) Arbejdsgiveren betaler de 50% og de 50% betales af samtlige ombord. Pension udbetales ved pensionering, kritisk sygdom og død. HTS Pension Arbejdsmarkedets Tillægspension Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er en selvejende institution, der blev oprettet i ATP ledes af arbejdsmarkedets parter. Repræsentantskabet og bestyrelsen er sammensat af lige dele repræsentanter for lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Formanden er politisk neutral. Ordforklaring Arbejdsmarkedets parter: Arbejdsgivere og arbejdstagere. Arbejdsmarkedets Tillægspension er en pensionsforsikring. Alle, der får indbetalt ATPbidrag, er medlem af ordningen og har ret til at modtage ATP-pension, når de fylder 65 år. ATP udbetaler også engangsbeløb ved dødsfald til medlemmets ægtefælle og børn under 18 år. Ordningen betyder også, at samlevende og børn under 21 år kan modtage engangsbeløb ved dødsfald. For at de kan modtage engangsbeløbet, skal en række forhold være opfyldt. Det kan ATP oplyse mere om. Arbejdsgiver betaler 2/3 af ATP-bidraget. Arbejdstager betaler 1/3. Læs mere om ATP-ordningen på Bistandshjælp Som nævnt findes der en offentlig forsørgelse i form af»lov om social service«også kaldet bistandsloven. Bistandsloven er velfærdsstatens sikkerhedsnet, når andre ordninger ikke rækker. Hvis man som borger kommer i en situation socialt eller økonomisk som virker uoverskuelig, kan man henvende sig til kommunens socialforvaltning. Her får man tildelt en sagsbehandler. Sagsbehandleren er borgerens kontaktperson til kommunens sociale sikkerhedsnet. Man kan snakke sin situation igennem og få råd og vejledning til at løse sine problemer. Det er muligt at få bevilget»bistandshjælp«, hvis

41 man er havnet i en situation uden mulighed for indtægt. Hjælpens størrelse er afhængig af behovet, og der er ikke faste takster som i A-kassesystemet. Kapitel 4 side 38

42 Bilag 1 side 39 2YHUHQVNRPVW LQGJnHW PHOOHP )DJOLJW ) OOHV )RUEXQG ± ) RJ 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ RR $IWDOHQ HU J OGHQGH IRU DOOH GH L 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJV WLOVOXWWHGH ILVNHIDUW MHU DUEHM GHQGH ILVNHUH 2UJDQLVDWLRQVIRUI OJHOVH Pn LNNH ILQGH VWHG KYRUIRU VNLSSHUQH LNNH Pn XQGODGH DQWDJHOVH DI ILVNHUH IRUGL GH HU IDJIRUHQLQJVPHGOHPPHU OLJHVRP GH LNNH Pn WLOVN\QGH PHGOHPPHU WLO XGPHOGHOVH 2PYHQGW KDU VNLSSHUQH VRP KLGWLO UHW WLO DW EHVWHPPH KYHP GH YLO IRUK\UH XDQVHW YHG NRPPHQGHV RUJDQLVDWLRQVIRUKROG 'HW KLGWLO J OGHQGH SURFHQWV\VWHP RSUHWKROGHV VRP XGE\WWHGHOLQJVIRUP RJ DIWDOH RP GH LQGLYLGXHOOH XGE\WWHSURFHQWHUV VW UUHOVH WU IIHV VRP KLGWLO PHOOHP VNLSSHU HOOHU UHGHU RJ PDQGVNDE 0DQGVNDEHWV SDUW Pn LNNH UHGXFHUHV L DIWDOHSHULRGHQ 9HG KHQYHQGHOVH IUD ) Sn EHJ ULQJ DI HW PHGOHP IUHPVHQGHU 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ RSO\VQLQJ RP SURFHQW IRUGHOLQJHQ PHOOHP VNLE RJ PDQGVNDE VDPW DIUHJQLQJVELODJ 'RJ NDQ GHU VnIUHPW GHU IRUHWDJHV WHNQLVN SURGXNWLRQVIUHPPHQGH IRUDQVWDOWQLQJHU VDPW DQGUH WLO JUXQG IRU IRUVN\GQLQJ DI SURFHQWEHUHJQLQJVJUXQGODJHW RSVWnHGH IRUKROG RSWDJHV IRUKDQGOLQJHU PHOOHP VNLSSHU HOOHU UHGHU RJ PDQGVNDE 6nIUHPW HQLJKHG RSQnV IRUHO JJHV GHW IRU GH ORNDOH RUJDQLVDWLRQHU WLO JRGNHQGHOVH 6nIUHPW GHU LNNH ORNDOW RSQnV HQLJKHG EHKDQGOHV VS UJVPnOHW HIWHU UHJOHUQH L Q UY UHQGH DIWDOH 1nU HMHUVNLSSHU InU EHNU IWHOVH Sn RSKXJQLQJVVW WWHRSO JQLQJVVW WWH VNDO PDQGVNDEHW VQDUHVW PXOLJW GRJ VHQHVW GDJH HIWHU EHNU IWHOVHQ YDUVOHV

43 Bilag 1 side 40 (MHUHQ KDU UHW WLO IRUORGV DW IUDGUDJH RPNRVWQLQJHU L RYHUHQVVWHPPHOVH PHG KLGWLO J OGHQGH UHJOHU RJ GHU Pn LNNH ERUWVHW IUD KYDG GHU IUHPJnU DI VWN LQGGUDJHV Q\H RPNRVW QLQJVIDNWRUHU,QJHQ OHMHOHDVLQJDIWDOHU Sn QRJHW XGVW\U NDQ LQGGUDJHV VRP IRUORGVXGJLIWHU 'H VRP KDU LQGJnHW OHMHOHDVLQJNRQWUDNWHU Sn QDYLJDWLRQVXGVW\U I U GHQ PDUWV HU LNNH RPIDWWHW DI GHQQH EHVWHPPHOVH I U NRQWUDNWHQV XGO E $IWDOHSDUWHUQH HU HQLJH RP DW PHGYLUNH WLO DW SURFHQWIRUGHOLQJHQ PHOOHP VNLE RJ EHV WQLQJ VDPW IRUORGVXGJLIWHU L DIWDOHSHULRGHQ IRUEOLYHU L RYHUHQVVWHPPHOVH PHG QX KHUVNHQGH V G YDQH L GH IRUVNHOOLJH ILVNHULHU, YULJW HU SDUWHUQH HQLJH RP DW VS UJVPnOHW RP RYHQQ YQWH SURFHQWIRUGHOLQJ NDQ J UHV WLO JHQVWDQG IRU HQ XGYDOJVEHKDQGOLQJ L DIWDOHSHULRGHQ 'HU JDUDQWHUHV PDQGVNDE GHU LNNH HU XQGHU XGGDQQHOVH PHG HQ VHMOWLG VRP ILVNHU Sn PLQGVW PnQHG HW PLQGVWHXGE\WWH SU ILVNHGDJ YHG ILVNHGDJH IRUVWnV DOOH GDJH IUD GDQVN KDYQ WLO GDQVN KDYQ Sn NU )UD PDUWV IRUK MHV EHO EHW WLO NU )UD PDUWV DQGUDJHU PLQGVWHXGE\WWHW [ GHQ WLO HQKYHU WLG J OGHQGH WLPHEHWDOLQJ L KHQKROG WLO RYHUHQVNRPVWHQV VWN $IUHJQLQJ VNDO Y UH WLO UnGLJKHG VHQHVW HQ XJH HIWHU ODQGLQJ PHG PLQGUH DQGHQ DIWDOH KHU RP LQGJnV 0LQGVWHXGE\WWHW NRPPHU DOWLG WLO XGEHWDOLQJ QnU DIUHJQLQJHU HIWHU HQGW UHMVH IRUHOLJJHU HIWHU J OGHQGH SUDNVLV RJ VnIUHPW GHW DIWDOWH SURFHQWXGE\WWH LNNH VYDUHU WLO JDUDQWL EHWDOLQJHQ, YULJW ILQGHU DIUHJQLQJ L KHQKROG WLO GHW DIWDOWH SURFHQWXGE\WWH VWHG YHG UHMVHQV DIVOXWQLQJ 6nIUHPW HQ ILVNHU L PLQGVWHXGE\WWH KDU InHW XGEHWDOW PHUH HQG KDQ KDU LQGWMHQW L KHQKROG WLO GHQ DIWDOWH SURFHQWRUGQLQJ VNDO XGOLJQLQJ ILQGH VWHG YHG HIWHUI OJHQGH QGULQJHU LQGHQ IRU XJHU )RUEXQGHW GUDJHU L JLYHW IDOG RPVRUJ IRU DW IRUEXQGHWV UHVSHNWLYH DIGHOLQJHU PHGYLUNHU WLO EHO EHWV LQGGULYQLQJ YHG DUEHMGVVNLIW

44 Bilag 1 side 41 3DUWHUQH HU HQLJH RP DW GH RSO\VQLQJHU VRP DIWDOWHV Sn P GHW GHQ QRYHPEHU RP NULQJ DIUHJQLQJVELODJ VNDO DQYHQGHV L IRUELQGHOVH PHG DIUHJQLQJHUQH YHG ILVNHUL MIU WHNVWHQ L SURWRNROODW 'HU \GHV PDQGVNDEVDQGHO DI DOOH HIWHUEHWDOLQJHU VRP KLGU UHU IUD IRUORGVXGEHWDOLQJHU VRP IHNV LV RJ ROLHERQXV XGEHWDOW UHVHUYHIRQG RJ 32ERQXV 8DIKHQWHGH HIWHUEHWDOLQJHU LVERQXV RJ UHVHUYHIRQGV KHQV WWHV L HQ V UOLJ IRQG KYLV IRUPnO DIWDOHV SDUWHUQH LPHOOHP )RU Vn YLGW GHU IUD VNLSSHUVUHGHUV VLGH XGHQ DIWDOH PHG PDQGVNDEHW RJ XGHQ DW IRUFH PD MHXUH IRUHOLJJHU EHJnV NRQWUDNWEUXG RYHU IRU DIWDJHUQH GHU PHGI UHU WDE DI RYHUVNXG ER QXV \GHV GHU IXOG JRGWJ UHOVH WLO PDQGVNDEHW ) U UHMVHQ SnEHJ\QGHV GHOWDJHU PDQGVNDEHW PHG NODUJ ULQJ DI VNLEHW PRQWHULQJ DI ILVNH UHGVNDEHU NODUJ ULQJ DI ODVWUXP VWXYQLQJ DI NDVVHU SnI\OGQLQJ DI LV DJQ EU QGVWRI RJ KYDG GHU HOOHUV HU Q GYHQGLJW WLO UHMVHQ 6NLSSHUHQ IDVWV WWHU WLGVSXQNWHW IRU VNLEHWV DIJDQJ GRJ PHG HW ULPHOLJW YDUVHO %HV WQLQJHQ GHOWDJHU L DOW IRUHIDOGHQGH DUEHMGH RP ERUG YHGU UHQGH VNLEHWV GULIW +HUYHG IRUVWnV EODQGW DQGHW DUEHMGH PHG XGV WQLQJ RJ LQGKLYQLQJ DI UHGVNDEHU VRUWHULQJ UHQV QLQJ RJ VN\OQLQJ RJ LVQLQJ DI IDQJVWHQ UHSDUDWLRQ DI ILVNHUHGVNDEHU SDVQLQJ DI PRWRU RJ VSLO UHQJ ULQJ RJ DOPLQGHOLJ YHGOLJHKROGHOVH DI VNLEHW KROGH XGNLJ RJ VWn WLO URUV XQGHU IL VNHUL RJ VHMODGV 9HG DQNRPVW WLO ODQGLQJVKDYQ DVVLVWHUHU PDQGVNDEHW YHG ORVQLQJ DI IDQJVWHQ PY L RYHUHQV VWHPPHOVH PHG V GYDQH 6nIUHPW PDQGVNDEHW XG RYHU V GYDQH XGI UHU ODVWPDQGVDUEHMGH DIO QQHV PDQ HIWHU GHW GHU HU DIWDOW IRU ODVWP QG L RPUnGHW 1nU VNLEHW HU XQGHU UHSDUDWLRQ HOOHU N OKDOLQJ RJ GHU L IRUELQGHOVH KHUPHG PHOOHP NXWWHU HMHU VNLSSHU RJ PDQGVNDE LQGJnV DIWDOH RP XGI UHOVH DI DUEHMGH XG RYHU V GYDQH RJ VRP LNNH HU LQGHKROGW L GHW RYHQIRU Q YQWH EHWDOHV KHUIRU NU SU WLPH %HO EHW IRUK MHV SU PDUWV WLO NU RJ SU PDUWV WLO NU

45 Bilag 1 side 42 / Q RJ GDJSHQJH XQGHU V\JGRP RJ WLOVNDGHNRPVW 6\JHO Q WLO SDUWVILVNHUHQ \GHV DI DUEHMGVJLYHUHQ UHJQHW IUD I UVWH KHOH IUDY UVGDJ VnOHGHV 3U IUDY UVGDJ EHUHJQHV PHG [ GHQ WLO HQKYHU WLG J OGHQGH WLPHEHWDOLQJ L KHQKROG WLO RYHUHQVNRPVWHQV VWN 3U PDUWV \GHV GHQQH EHWDOLQJ L LQGWLO XJHU 3U PDUWV \GHV GHQQH EHWDOLQJ L LQGWLO XJHU 3U PDUWV \GHV GHQQH EHWDOLQJ L LQGWLO XJHU VWN 2UJDQLVDWLRQHUQH HU HQLJH RP DW HQKYHU XHQLJKHG DI IDJOLJ NDUDNWHU VNDO V JHV ELODJW YHG P JOLQJ HYHQWXHOW YHG YROGJLIW HIWHU QHGHQVWnHQGH UHJOHU 0 JOLQJ VNDO L DOOH WLOI OGH MIU GRJ VWN IRUHWDJHV VnIUHPW HQ DI SDUWHUQH IRUODQJHU GHW VWN 0 JOLQJVXGYDOJHW VNDO EHVWn DI PHGOHPPHU KYRUDI Y OJHV DI GHQ ORNDOH ILVNHURUJDQLVD WLRQ RJ DI GHQ ORNDOH DIGHOLQJ DI ) VWN 1nU HQ RUJDQLVDWLRQ Sn HW DI VLQH PHGOHPPHUV YHJQH EHJ UHU P JOLQJ DIKROGW VNDO P J OLQJVXGYDOJHW WU GH VDPPHQ WLO IRUKDQGOLQJ LQGHQ IRU HQ IULVW DI XJHU 6nIUHPW P JOLQJVP GHW VRP EHJ UHV DI GHQ HQH SDUW LNNH EOLYHU DIKROGW LQGHQ IRU GHQ L Q UY UHQGH IDVWVDWWH WLGVIULVW Sn XJHU VWnU GHW GHQ NODJHQGH SDUW IULW IRU DW LQGEULQJH VDJHQ IRU RUJDQLVDWLRQHUQH VRP Vn HU SOLJWLJ WLO DW EHKDQGOH VDJHQ LQGHQ IRU WLGVIULVWHQ GHU HUQ YQWL VWN 0 JOLQJHQ E U Vn YLGW PXOLJW IRUHWDJHV VnOHGHV DW GHU JLYHV PXOLJKHG IRU DW GH VWULGHQGH SDUWHU NDQ Y UH WLO VWHGH VWN 2SQnV GHU LNNH YHG P JOLQJ HQ O VQLQJ DI VWULGHQ VNDO P JOLQJVXGYDOJHW VWUDNV KHQYLVH VDJHQ YLGHUH WLO EHKDQGOLQJ PHOOHP 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ RJ ) (U RYHUHQVVWHPPHOVHQ DI SULQFLSLHO NDUDNWHU VNDO 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ UHSU VHQWHUH DUEHMGVJLYHUSDUWHQ

46 Bilag 1 side 43 )RUKDQGOLQJHUQH PHOOHP RUJDQLVDWLRQHUQH VNDO WDJH GHUHV EHJ\QGHOVH LQGHQ IRU VDPPH WLGV IULVWVRPHUQ YQWL VWN VWNDIVQLW /\NNHV GHW KHOOHU LNNH SnGHQ PnGH DW RSQnHQLJKHG VNDO VDJHQ IRU VnYLGW DQJnU IRUVWnHO VHQ DI GHQ PHOOHP RUJDQLVDWLRQHUQH EHVWnHQGH DIWDOH IRUHO JJHV HQ YROGJLIWVUHW WLO DIJ UHOVH KYLV HQ DI RUJDQLVDWLRQHUQH IRUODQJHU GHW RJ LQJHQ DUEHMGVVWDQGVQLQJ VRP I OJH DI HQ VnGDQ XHQLJKHG PnILQGH VWHG 3DUWHUQH HU IRUSOLJWHW WLO XGHQ EHWLQJHOVHU DW HIWHUOHYH YROGJLIWVUHW WHQV DIJ UHOVH VWNDIVQLW 9 JUHU HQ DI SDUWHUQH VLJ YHG DW ODGH VDJHQ DIJ UH YHG YROGJLIW XQGHU SnEHUnEHOVH DI DW GHQ IRUHOLJJHQGH VWULG LNNH DQJnU IRUVWnHOVHQ DI GHQ PHOOHP SDUWHUQH EHVWnHQGH DIWDOH NDQ KYHU DI SDUWHUQH IRU ) V YHGNRPPHQGH JHQQHP /DQGVRUJDQLVDWLRQHQ L 'DQPDUN LQGDQNH VS UJVPnOHW RP Y JULQJHQV EHUHWWLJHOVH IRU $UEHMGVUHWWHQ VWNDIVQLW, DOOH WLOI OGH VNDO P JOLQJ IRUV JHV PHGPLQGUH GHU LQGWU GHU EHWDOLQJVVWDQGVQLQJ HOOHU KHQV\QHW WLO OLY YHOI UG HOOHU UH DIJLYHU WYLQJHQGH JUXQGH WLO DW VWDQGVH DUEHMGHW IRULQGHQ P JOLQJ NDQ IRUHWDJHV RJ L WLOI OGH DI SnVWDQG RP EUXG Sn RYHUHQVNRPVWHQ VNDO VnGDQQH DI GHQ NODJHQGH SDUW LQGEULQJHV WLO DIJ UHOVH YHG $UEHMGVUHWWHQ VWN (U GHU HQLJKHG RP DW KHQYLVH HQ VDJ WLO YROGJLIW VNDO GHQQH EHVWnDI PHGOHPPHU KYRUDI Y OJHV DI 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ RJ DI ) VDPW DI HQ RSPDQG VRP Y OJHV DI YROG JLIWVUHWWHQV PHGOHPPHU 6nIUHPW GHU LNNH RSQnV HQLJKHG RP YDOJHW DI RSPDQGHQ VNDO SDUWHUQH DQPRGH $UEHMGVUHW WHQ RP DW XGQ YQH KDP VWN 9ROGJLIWVUHWWHQ VNDO VRP UHJHO WU GH VDPPHQ VHQHVW GDJH HIWHU DW GHQ HU HWDEOHUHW 2S PDQGHQ IXQJHUHU VRP UHWWHQV IRUPDQG VDPW OHGHU RJ GHOWDJHU L GHQV IRUKDQGOLQJHU 6DJHQ JnU HIWHU GLVVHV DIVOXWQLQJ WLO DIJ UHOVH YHG VLPSHO VWHPPHIOHUKHG PHOOHP YROGJLIWV P QGHQH.DQ VWHPPHIOHUKHG LNNH RSQnV DIJ UHV VDJHQ DI RSPDQGHQ 9ROGJLIWVUHWWHQ WLOVWLOOHU EHJJH SDUWHU PHGGHOHOVH RP VLQ HOOHU RSPDQGHQV NHQGHOVH.HQGHO VHQ VNDO Y UH DIVDJW VHQHVW GDJH HIWHU DW VDJHQ HU LQGJLYHW WLO YROGJLIWVUHWWHQ VWN,QJHQ NDQ Y UH PHGOHP DI YROGJLIWVUHWWHQ QnU GHQ SnJ OGHQGH VDJ GUHMHU VLJ RP HW VS UJVPnO YHGU UHQGH DUEHMGVIRUKROGHQH Sn HW DUEHMGVVWHG KYRU YHGNRPPHQGH KDU SHU VRQOLJH HOOHU NRQRPLVNH LQWHUHVVHU

47 Bilag 1 side 44 VWN 1 UY UHQGH UHJOHU LQGVNU QNHU LNNH RUJDQLVDWLRQHUQH HOOHU GLVVHV PHGOHPPHUV UHW WLO XGHQ IRUXGJnHQGH P JOLQJ RJ YROGJLIW DW GHOWDJH L V\PSDWLNRQIOLNWHU GHU HWDEOHUHV L RYHUHQV VWHPPHOVH PHG KLGWLGLJH Sn DUEHMGVPDUNHGHW J OGHQGH DIWDOHU RJ UHWVSUDNVLV RJ VRP HU SnEXGW DI ILVNHULRUJDQLVDWLRQHQ HOOHU ) V KRYHGRUJDQLVDWLRQ $IWDOHQ HU J OGHQGH IUD PDUWV RJ LQGWLO GHQ DI HQ DI SDUWHUQH RSVLJHV PHG PnQH GHUV YDUVHO WLO HQ PDUWV GRJ WLGOLJVW PDUWV 6HOYRP DIWDOHQ HU RSVDJW HOOHU XGO EHW HU SDUWHUQH GRJ IRUSOLJWHW WLO DW RYHUKROGH GHQV EH VWHPPHOVHU L LQGWLO PnQHGHU HOOHU DUEHMGVVWDQGVQLQJ HU LY UNVDW L RYHUHQVVWHPPHOVH PHG UHJOHUQH L +RYHGDIWDOHQ DI PHG VHQHUH QGULQJHU 'HQ IHEUXDU )RU )DJOLJW ) OOHV )RUEXQG ± ) )RU 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ VLJQ.DUVWHQ.ULVWHQVHQ VLJQ )OHPPLQJ.ULVWHQVHQ

48 Bilag 1 side 45 3URWRNROODW, YULJW HU SDUWHUQH HQLJH RP DW GHU L DIWDOHSHULRGHQ HU IUHGVSOLJW RJ DW LQJHQ DI SDUWHUQH L WLOI OGH DI NRQIOLNW LQGHQ IRU GHW XG YHQGH ILVNHUL DJWHU DW LQGGUDJH GHW DI GHQQH DIWDOH G NNHQGH RPUnGH 3URWRNROODW 'HU HU HQLJKHG RP DW ILVNHULHWV QXY UHQGH VWUXNWXU LNNH J U GHW PXOLJW HOOHU QVNHOLJW DW JHQQHPI UH V UOLJH DUEHMGVWLGVEHVWHPPHOVHU 3URWRNROODW 3DUWHUQH HU HQLJH RP DW GHU LNNH L DIWDOHSHULRGHQ E U LQGJnV DIWDOH RP DUEHMGVYLONnU PY PHG DQGUH SDUWHU RP GHW Q UY UHQGH DIWDOH G NNHU 'RJ NDQ ) ODYH DIWDOHU PHG DQGUH RUJDQLVDWLRQHU IRU ILVNHULHW XQGHU IRUXGV WQLQJ DI DW DIWDOHUQH LNNH XQGHUE\GHU RYHUHQV NRPVWHQ PHOOHP 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ RJ ) 3URWRNROODW 3DUWHUQH HU HQLJH RP DW GHU YHG SDUWVILVNHUH L GHQQH DIWDOHV VDPPHQK QJ IRUVWnV HQ ILVNHU GHU LNNH KDU SDUW L IDUW M PHQ DOHQH DIO QQHV PHG SURFHQWHU DI IDQJVWXGE\WWH 3URWRNROODW 'HU NDQ LNNH IRUHWDJHV WU N L K\UHQ IUD HW EHV WQLQJVPHGOHP IRU XWLOIUHGVVWLOOHQGH DUEHMGH Sn VNLEHW XGHQ DW GHU KDU Y UHW DIKROGW V\Q KYRU GHQ ORNDOH )DIGHOLQJ VNDO GHOWDJH VH QHVW LQGHQ IRU WLPH RJ VNLEHW Pn LNNH VHMOH I U V\QHW KDU Y UHW DIKROGW (W HYHQWXHOW WU N VNDO VYDUH WLO VDWVHUQH L VWN 3URWRNROODW 'HU \GHV PDQGVNDEVDQGHO DI GH HUVWDWQLQJHU GHU XGEHWDOHV L IRUELQGHOVH PHG PLVWHGH ILVNH UHWWLJKHGHU IHNV YHG RIIVKRUH YLUNVRPKHG IUHGQLQJV]RQHU VDPW YHG EURE\JJHUL RVY 3DUWHUQH HU HQLJH RP DW VDOWYDQGVILVNHULORYHQV VWN VNDO UHVSHNWHUHV 3URWRNROODW VWN 'HU QHGV WWHV HW XGYDOJ EHVWnHQGH DI PDQG IUD KYHU DIWDOHSDUW GHU DQDO\VHUHU RJ XGDU EHMGHU UHJOHU IRU IRQGHQV DQYHQGHOVH IHNV WLO XGGDQQHOVHVVW WWH

49 Bilag 1 side 46 3URWRNROODW 3n HW GHQ RNWREHU DIKROGW P GH HU GHU PHOOHP 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ RJ 6SHFL DODUEHMGHUIRUEXQGHW QX ) RSQnHW HQLJKHG RP DW SURWRNROODW L DIWDOHQ PHOOHP SDUWHUQH G NNHU RYHU DW ILQDQVLHULQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ OLJJHU KRV GHQ HQNHOWH DUEHMGVJLYHUVNLSSHU %HWDOLQJHQ WLO NXUVHU XGJ U NU SU O VW WLPH PD[ WLPHU SU XJH VRP EHWDOHV DI VNLSSHUUHGHU 3U PDUWV QGUHV GHQQH VDWV WLO NU RJ SU PDUWV WLO NU 6DPPH VNLSSHUUHGHU HU EHUHWWLJHW WLO DW PRGWDJH 9(8UHIXVLRQ 'HOWDJHOVH RJ WLOUHWWHO J QLQJ DI NXUVHU IRUHJnU L VDPDUEHMGH PHOOHP VNLSSHU RJ PDQGVNDE,QJHQ DI SDUWHUQH NDQ DOHQH NU YH GHOWDJHOVH L NXUVHU, YULJW HU RUJDQLVDWLRQHUQH HQLJH RP DW DUEHMGH SRVLWLYW IRU XGYLNOLQJHQ DI GH DQHUNHQGWH HIWHUXGGDQQHOVHVNXUVHU LQGHQ IRU ILVNHULHW, WLOI OGH DI ERUWIDOG HOOHU UHGXNWLRQ L NXUVXVJRGWJ UHOVH WDJHV GHQQH DIWDOH RS WLO JHQIRU KDQGOLQJ 3URWRNROODW 0HG YLUNQLQJ IUD MDQXDU HU LY UNVDW HQ SHQVLRQVRUGQLQJ 3HQVLRQVRUGQLQJHQ RPIDWWHU VDPWOLJH RP ERUG Sn GHW HQNHOWH IDUW M 3U PDUWV XGJ U SHQVLRQVELGUDJHW DI GHW L Q YQWH PLQGVWHXGE\WWH SU IL VNHGDJ $UEHMGVJLYHUHQ EHWDOHU 'HWWH ELGUDJ HWDEOHUHV VRP IRUORGVXGJLIW 'H EHWD OHVDIVDPWOLJHRPERUG 3U PDUWV QGUHV WLO DI GHW L Q YQWH PLQGVWHXGE\WWH SU ILVNHGDJ $UEHMGVJLYHUHQ EHWDOHU 'HWWH ELGUDJ HWDEOHUHV VRP IRUORGVXGJLIW 'H EHWDOHV DI VDPWOLJH RPERUG 3U PDUWV QGUHV WLO DI GHW L Q YQWH PLQGVWHXGE\WWH SU ILVNHGDJ $UEHMGVJLYHUHQ EHWDOHU 'HWWH ELGUDJ HWDEOHUHV VRP IRUORGVXGJLIW 'H EHWDOHV DI VDPWOLJH RPERUG $UEHMGVJLYHUQH EHWDOHU SHQVLRQVELGUDJHW VDPWLGLJ PHG O QDIUHJQLQJHQ IRU GH RPIDWWHGH WLO 3HQVLRQ'DQPDUN 3URWRNROODW 9HG IRUKDQGOLQJ GHQ IHEUXDU HU DIWDOW HQ Q\ IRUORGV XGJLIW (WnULJW OHMH DI ILVNH P QJGH RJHOOHU KDYGDJH )DNWXUDHQ IRU XGJLIWHQ IRUHO JJHV PDQGVNDE WLO JRGNHQGHOVH RJ VHQGHV WLO GHQ ORNDOH ) DIGHOLQJ

50 Bilag 1 side 47 3URWRNROODW 0HOOHP 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ RJ 6SHFLDODUEHMGHUIRUEXQGHW L 'DQPDUN QX ) KDU GHU GHQ QRYHPEHU Y UHW DIKROGW IRUKDQGOLQJ YHGU UHQGH MXVWHULQJIRUQ\HOVH DI DIUHJ QLQJVELODJ L IRUELQGHOVH PHG ILVNHULHW 3DUWHUQH HQHGHV RP DW DIUHJQLQJVELODJHQH VRP PLQLPXP VNDO LQGHKROGH I OJHQGH RSO\VQLQ JHU 0LQLPXPVRSO\VQLQJHU 'HQ IRUK\UHGHV QDYQ FSUQU 6NLEHWV QDYQ QURJ HMHU /RVVHVWHGVDOJVVWHG )LVNHSHULRGH DIVHMOLQJVGDWR DQNRPVWGDWR $QWDO KDYGDJH %UXWWR IDQJVWY UGL )RUORGVXGJLIWHU /RVVHXGJLIW LQGXVWULILVN /RVVHXGJLIW NRQVXPILVN (JHQ EHWDOLQJ YHG ORVQLQJ %URSHQJHYDUHDIJLIW.XWWHUVHUYLFH *DVROLH,V.DVVHOHMH 3URYLDQW 8GI UVHO 3HQVLRQ'DQPDUN.RQWLQJHQW ILVNHULIRUHQLQJ 32 WLOVYDU (WnULJW OHMH DI ILVNHP QJGH RJHOOHU KDYGDJH)DNWXUDHQ IRU XGJLIWHQ IRUHO JJHV PDQGVNDE WLO JRGNHQGHOVH RJ VHQGHV WLO GHQ ORNDOH ) DIGHOLQJM YQI U SURWRNROODW 'HUXGRYHU HU VHOYH DIUHJQLQJVIRUPHQ KYDG DQJnU RSO\VQLQJ RP VNDW $73 PY VRP KLGWLO KYRU GLVVH RSO\VQLQJHU VNDO IUHPJn NODUW

51 Bilag 1 side 48 3URWRNROODW 9HGU EUXJHQ DI VWHXURS LVNH ILVNHUH 0HG KHQEOLN Sn DW LP GHJn RSVWnHW PDQGVNDEVPDQJHO L YLVVH GHOH DI ILVNHULHW HU GHU PHOOHP SDUWHUQH HQLJKHG RP DW DIKM OSQLQJ KHUDI IRUWULQVYLV NDQ VNH YHG EUXJ DI (8( 6 ERUJHUH HIWHU QHGHQVWnHQGH UHWQLQJVOLQLHU 3DUWHUQH HU HQLJH RP DW GHWWH VNDO VNH L KHQKROG WLO VWDIWDOHQ 'HU RSUHWWHV HW I OOHV UHNUXWWHULQJV XGYDOJ GHU KDU WLO RSJDYH DW YXUGHUH EHKRYHW IRU EUX JHQ DI RJ DQWDOOHW DI VWHXURS LVNH ILVNHUH GHU NDQ LQGVOXVHV L HUKYHUYHW 'HW VNDO LQGJn L XGYDOJHWV YXUGHULQJ RP GHU NDQ DQYLVHV OHGLJH KHUERHQGH ILVNHUH 8GYDOJHW VDPPHQV WWHV PHG HW OLJH DQWDO SHUVRQHU IUD 'DQPDUNV )LVNHULIRUHQLQJ RJ ) +YLV HQ DI SDUWHUQH QVNHW GHW VNDO GHU XGDUEHMGHV HQ IRUUHWQLQJVRUGHQ IRU XGYDOJHWV DU EHMGH 3DUWHUQH HU HQLJH RP DW VWHXURS LVNH ILVNHUH I U I UVWH XGP QVWULQJ VNDO GRNXPHQWHUH DW KDYH JHQQHPJnHW XGGDQQHOVH VYDUHQGH WLO PLQGVW GDQVN V VLNNHUKHGVNXUVXV VDPW GRNXPHQ WHUH VSURJNXQGVNDEHU GHU HU WLOVWU NNHOLJH WLO GHU LNNH RSVWnU KLQGULQJHU YHG Q GVLWXDWLR QHU.DQ GLVVH NXQGVNDEHU LNNH GRNXPHQWHUHV VNDO JHQQHPJnV HW VLNNHUKHGV NXUVXV 'HW VNDO LQGJn KHUL DW VSURJNXQGVNDEHU VNDO Y UH WLOVWU NNHOLJH WLO LNNH DW Y UH HQ KLQGULQJ L Q GVLWXDWLRQHU 'HU VNDO OLJHOHGHV XQGHU NXUVHW DIKROGHV SDVVHQGH WHPD RP DUEHMGVPDUNH GHWV IRUKROG L ILVNHULHW VRP SDUWHUQH WLOUHWWHO JJHU L I OOHVVNDE 3DUWHUQH L GHQQH DIWDOH HWDEOHUHU L I OOHVVNDE HW VLNNHUKHGVNXUVXV IRU VWHXURS LVNH ILVNHUH $QV WWHOVH VNDO VNH Sn VDPPH YLONnU VRP IRU KHUERHQGH ILVNHUH RJ L KHQKROG WLO GHQ PHOOHP SDUWHUQH LQGJnHGH DIWDOH RP DUEHMGVIRUKROG $UEHMGVJLYHUHQ VNDO Y UH EHKM OSHOLJ PHG DW ILQGH SDVVHQGH ORJL QnU VNLEHW HU L KMHPKDYQ $UEHMGVJLYHUHQ EHWDOHU GH L IRUELQGHOVH PHG DQV WWHOVHQ IRUEXQGQH RPNRVWQLQJHU VnVRP YLVXP O JHDWWHVWHU PY +YLV DQV WWHOVHVIRUKROGHW RSK UHU LQGHQIRU PnQHGHU HIWHU DQNRPVW WLO 'DQPDUN EHWDOHU DUEHMGVJLYHU KMHPUHMVH ± ELOOLJVWH UHMVHIRUP 7LOO JVSURWRNROODW WLO DIWDOHQ 3DUWHUQH HU HQLJH RP DW GHU YHG IMHUQILVNHUL VNDO LQGJnV HQ V UOLJ DIWDOH IRU GHW HQNHOWH IDU W M $IWDOHQ IRUKDQGOHV ORNDOW HYHQWXHOW PHG RUJDQLVDWLRQHUQHV PHGYLUNHQ 'HQ HQNHOWH DIWDOH VNDO XGIRUPHV VRP GHW IUHPJnU DI ELODJHW $IWDOHQ WLOSDVVHV GH HQNHOWH ILVNHULHU IHNV WUHGMHODQGHV ILVNHUL PY

52 Bilag 2 side 49 Ressource og bevaringspolitikken i EU ICES International Council for the Exploration of the Sea (ICES) er det internationale Havforskningsråd. ICES har 19 medlemslande fra Europa og Nordamerika. KOMMISSIONEN MINISTERRÅDET ICES arbejdsgruppe ACFM * * STECF Kommissionen Ministerrådet HVAD LAVER DE? HVAD LAVER DE? HVAD LAVER DE? Udarbejder bestandsvurderinger Formulerer den biologiske rådgivning på baggrund af ICES arbejdsgruppes bestandsvurdering Indstiller forslag til TAC/ kvoter, tekniske regler mv. til Kommissionen Stiller forslag til TAC/kvote forordninger, forordninger om tekniske bevaringsforanstaltninger mv. Godkender forslag fra Kommissionen HVEM ER DE? HVEM ER DE? HVEM ER DE? Videnskabsfolk fra de nationale fiskeriforskningsinstitutioner samles årligt med det formål at vurdere en række fiskebestande udfra videnskabelige og kommercielle data. Advisory Committee on Fishery Management (ACFM) er rådgivende i fiskerispørgsmål. ACFM formulerer den biologiske rådgivning på baggrund af ICES arbejdsgruppes bestandsvurdering. The Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries (STECF) er Kommissionens primære rådgiver inden for fiskeriforskning og økonomi. STECF har repræsentanter fra hvert medlemsland og er sammensat af biologer, økonomer og specialister i fiskeredskaber. EU-Kommissionen består af 20 kommissærer, og har til formål at gennemføre og forvalte EU's politik. Det sker bl.a. ved at fremstille lovforslag og sikre at beslutninger bliver fulgt. På fiskeriområdet har EU-Kommissionen eksklusiv kompetence, dvs. at medlemslandene har givet Kommissionen ret til at forhandle på deres vegne. Ministerrådet er EU's besluttende myndighed, som har til formål at tage stilling til lovforslag fra Europa-Kommissionen. Ministerrådet består af EU-landenes fiskeriministre. Før ministerrådsmøderne skal den danske fødevareminister have et forhandlingsmandat af Folketingets Europaudvalg, og før der gives mandat til ministeren skal erhvervet høres i 5 udvalget. * For fiskerier, som ikke alene hører under EU, er der nedsat internationale fiskerikommissioner (IBSFC, NEAFC o.a.). EU-Kommissionens forslag til kvoter formuleres på baggrund af beslutninger i de internationale fiskerikommissioner. Ligeledes føres der forhandlinger og indgås aftaler mellem EU og Norge om de "fælles bestande".

53 Bilag 2 side 50 Ressource og bevaringspolitikken i EU Fiskernes stemme - Hvad er vi med i? Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur EU-systemets officielle høringsorgan, når fiskerisektorens interesser skal høres i spørgsmål i relation til fiskeripolitikken. Den Rådgivende Komité er sammensat af repræsentanter fra de forskellige anerkendte europæiske organisationer. Europeche Sammenslutning af nationale fiskeriorganisationer i EU-landene. Kontor i Bruxelles. ITF Sammenslutning af nationale arbejdstagerorganisationer i EU. Kontor i Bruxelles. Baltic Fishermens Association Sammenslutning af fiskeriorganisationer omkring Østersøen. Sekretariat hos Danmarks Fiskeriforening. Regionale rådgivende råd De regionale råd er rådgivende overfor Kommissionen. Rådene skal bestå af fiskeriorganisationer, grønne organisationer m.fl. Dansk fiskeri er afhængig af hvor meget og på hvilke vilkår, der må fiskes. Det fastlægges i stort omfang i EU via ressource og bevaringspolitikken, som går tilbage til 1983, hvor der blev indført et TAC- og kvotesystem. Hvert år i december bliver det besluttet hvor store mængder, der må fanges af kvoterede arter det kommende år. De tilladte mængder fastsættes i en TAC/kvote forordning. Forslag til TAC/kvote forordning fremstilles af Kommissionen efter rådgivning fra ACFM, STECF samt høring i relevante organisationer herunder Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur. Den endelige godkendelse af forordningen sker i Ministerrådet. Når TAC/kvote forordningen er godkendt, skal hvert medlemsland sørge for, at der fiskes indenfor de tilladte mængder. Dette sker v.h.a. reguleringsbekendtgørelsen i Danmark. Regler for tekniske bevaringsforanstaltninger - Forordning om tekniske bevaringsforanstaltninger - bliver ligeledes vedtaget i EU. Det omfatter regler for mindstemål, maskestørrelser, målarts- og bifangstprocenter, lukkede eller begrænsede områder mv. Her spiller STECF en stor rolle i udformningen af forordningen og igen bliver relevante organisationer hørt inden Kommissionen fremstiller forslag til forordning. Herefter godkender Ministerrådet forordningen, og nationalstaterne indfører de nye regler. Forordning om tekniske bevaringsforanstaltninger er ikke tidsbegrænset, men løber i princippet til en ny bliver vedtaget.

54 Bilag 2 side 51 Regulering af fiskeriet i Danmark EN REGULERINGSBEKENDTGØRELSE BLIVER TIL REGULERING I LØBET AF ÅRET Overvågning af kvoteudnyttelse på regulerede fiskearter Forslag til justering af hidtidig regulering behandles af: - Erhvervsfiskeriudvalget (Fødevareministeriet) - Farvandsudvalg (Danmarks Fiskeriforening) Justering af regulering af aktuelle fiskerier (bilag 6-meddelelse) Tilpasning af fiskeriregler i forhold til EU-lovgivning - Udvalg for de enkelte fiskerier (Danmarks Fiskeriforening) Tilpasning af fiskeriregler i forhold til national lovgivning Danmarks Fiskeriforening hovedbestyrelse Byttehandler med fisk fra andre lande Udarbejdelse af ny reguleringsbekendtgørelse (Erhvervsfiskeriudvalget, Fiskeridirektoratet og Fødevareministeriet) Udstedelse af reguleringsbekendtgørelse for det kommende år. Den danske kvote fordeles ved hjælp af 3 overordnede reguleringsformer. Det er individuelle omsættelige kvoter (IOK), fartøjskvoteandele (FKA) og licenseret fiskeri. Dansk fiskeri reguleres med andre ord helt eller delvist med rettigheder, som er individuelle og omsættelige.

55 Bilag 2 side 52 Regulering af fiskeriet i Danmark Hvem gør hvad? Erhvervsfiskeriudvalg 6 Erhvervsfiskeriudvalget er placeret i Fiskeridirektoratet med repræsentation fra fiskeriets organisationer, Fiskeridirektoratet m.fl. Udvalget afholder månedlige møder, hvor der er drøftelser og rådgivning om tilrettelæggelse af fiskeriet, herunder udarbejdelse af den årlige reguleringsbekendtgørelse i samarbejde med Fødevareministeriets Departement mv. Farvandsudvalg Der er i Danmarks Fiskeriforenings regi nedsat farvandsudvalg for henholdsvis Nordsøen, Skagerrak/Kattegat samt for Østersøen og Bælterne. Farvandsudvalgene koordinerer synspunkter, overvåger kvoteudnyttelsen af regulerede fiskearter, samt indstiller forslag til justering af de aktuelle fiskerier. Udvalg for de enkelte fiskerier Der er i Danmarks Fiskeriforenings regi nedsat udvalg, som nøje følger enkelte fiskerier såsom hummerfiskeri, pelagisk fiskeri, garnfiskeri, industrifiskeri, bundgarnsfiskeri samt fiskeri efter skaldyr. Datagrupper Fiskerierhvervet gennemgår og bearbejder i samarbejde med Fiskeridirektoratet de løbende fangstregisteringer, hvorefter der udarbejdes ugentlige fangsskøn, som indgår i det løbende arbejde dels i farvandsudvalg dels i Erhvervsfiskeriudvalget med hensyn til forvaltning og den aktuelle kvoteudnyttelse. Fiskeridirektoratet Daglig forvaltning, udarbejdelse af reguleringsbekendtgørelse mv. Fødevareministeriet Der indgås byttehandler med fisk med de øvrige EU-lande for at få den størst mulige flexibilitet i udøvelsen af dansk fiskeri. Dvs. kvoter, som Danmark ikke kan udnytte, byttes med andre lande for kvoter af andre arter, som Danmark bedre kan udnytte. Inden en byttehandel indgås, skal ministerierne i de berørte lande godkende byttehandlerne, og det skal notificeres (godkendes) i EU-Kommissionen. I Danmark skal Erhvervsfiskeriudvalget orienteres om byttehandlerne.

56 Bilag 3 side 53 Bekendtgørelse om fiskeres hviletid 1) I medfør af 4, stk. 3, 57 og 70 i sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995, som senest ændret ved 1 i lov nr. 277 af 8. maj 2002, 3, nr. 4, og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, som ændret ved 2 i lov nr. 277 af 8. maj 2002 samt efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren fastsættes: Definitioner 1. Ved en hvileperiode forstås et sammenhængende tidsrum af ikke under en times varighed, som ligger uden for arbejdstiden. Stk. 2. Ved arbejdstid forstås det tidsrum, hvor en fisker skal arbejde på grund af skibet. Stk. 3. Ved et arbejdsdøgn forstås en 24-timers periode startende første gang, en fisker begynder at arbejde i et kalenderdøgn. Stk. 4. Ved en uge forstås en sammenhængende 7-døgns periode. Anvendelsesområde 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på fiskere, der er omfattet af sømandslovens 1 og 2, og som gør tjeneste om bord på danske fiskeskibe. Stk.2. For fiskeskippere finder 3, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Hviletid mv. 3. En fisker skal have regelmæssige hvileperioder, der er tilstrækkelig lange til at sikre sundheden og sikkerheden. Stk. 2. Inden for hvert arbejdsdøgn skal hviletiden for en fisker på 18 år eller derover være på mindst 10 timer. Hviletiden kan deles i højst to perioder, hvoraf den ene mindst skal være på 6 timer. Tiden mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer. Stk. 3. Den samlede hviletid for en uge skal mindst være på 77 timer. 4. En fiskers samlede arbejdstid om året må i gennemsnit ikke overstige 48 timer om ugen. 5. Når fangstforholdene eller fiskens forarbejdning kræver det, kan der under hensyntagen til hyppigere eller længere fridagsperioder, eller hvor der sker sikring med kompenserende fridage ske fravigelser fra hviletidsreglerne i 3, stk. 2 og 3, i det omfang, der tages behørigt hensyn til fiskerens sundhed og sikkerhed. 6. En fisker under 18 år skal have en samlet hvileperiode på mindst 12 timer inden for arbejdsdøgnet. Stk. 2. Hvileperioden skal i almindelighed omfatte tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 06.

57 Bilag 3 side 54 Stk. 3. For fiskere under 18 år, der går vagt, kan hvileperioden deles i højst to perioder. Den ene hvileperiode skal være på mindst 8 timer og ligge i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 06. Stk. 4. Tiden mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 12 timer. Stk. 5. Den samlede hviletid for en uge skal mindst være på 84 timer. Stk. 6. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for fiskere under 18 år, hvis anden placering af hvileperioder er nødvendig som led i en af Søfartsstyrelsen godkendt maritim uddannelse. Stk. 7. Fiskere under 18 år skal have to sammenhængende fridøgn om ugen. Hvis det er påkrævet, kan fiskeskipperen udskyde de ugentlige fridøgn mod at disse erstattes af tilsvarende frihed senere. 7. Fiskeskipperen kan kræve, at fiskeren arbejder, når det er nødvendigt for skibets, ombordværende personers eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød. Stk. 2. Bestemmelserne i 3, 5 og 6 kan fraviges i de i stk. 1 nævnte situationer. Straf 8. Overtrædelse af 3, 4, eller 6, stk. 1, stk. 3-5 og stk. 7 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, eller 2) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbyttet, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmålingen af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelsesbestemmelse 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland. Søfartsstyrelsen, den 21. juni 2002 Niels J. Bagge /Jørgen Løje Hansen

58 Kapitel 1 side 55 Litteraturhenvisning Kapitel 1 side 55 Litteraturhenvisninger Love, bekendtgørelser m.v. BEK nr. 516 af 21/06/2002: Bekendtgørelse om fiskeres hviletid LBK nr. 627 af 26/07/2002: Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs BEK nr. 678 af 07/07/2000: Bekendtgørelse om produktionsafgift på fisk landet af danske fiskerfartøjer LBK nr. 766 af 19/09/1995: Bekendtgørelse af Sømandsloven LOV nr 422 af 10/06/2003: Lov om arbejdsskadesikring Litteraturhenvisninger Danmarks Fiskeriforening»Ansvaret tilbage til fiskerne Handlingsplan 2003«Internet ATP Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Dansk Fisk Danmark Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening Danmarks Fiskeriforening Danmarks Fiskeriundersøgelser Danske Fiskeres Producent Organisation Fiskericirklen Fiskeridirektoratet Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets Uddannelser Fiskernes Forbund Fødevareministeriet HTS Pension Maritimt Uddannelsescenter Vest NVU 3F Skagen Skipperskole Søfartsstyrelsen VIDAR

59 Kapitel 1 side 56 Litteraturhenvisning Kapitel 1 side 56 Fotos, illustrationer mm. AES Søgaard, Axel Danmarks Fiskeriforening Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Dansk Fisk Fiskericirklen Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fødevareministeriet Pension Danmark 3F Søfartsstyrelsen Teubner

60 Stikordsregister A J H D Stikordsregister C G F side 57 B I E A Aftale om arbejdsvilkår 3, 4, 36, 39, 44 Afspadsering 35 Ansvarsforsikringen 13 Ansættelsesforhold 9, 33 Ansættelsesvilkårene 33 Arbejdsevne Arbejdsløs 9, 34 Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsløshedsforsikring 34 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring 15 Arbejdsmarkedets Tillægspension 37 Arbejdsmarkedspensioner 37 Arbejdsmiljø 8, 17, 22-23, 25 Arbejdsmiljøsyn 23 Arbejdsskade 9, 13-15, 36 Arbejdsskadestyrelsen 15 Arbejdsskadesforsikringsselskaber 13 Arbejdstid 33, 36 Arbejdsulykke 14-16, 24, 33, 36 Arbejdsvilkår 3-4, 36 ATP 36 B Bistandshjælp 37 Brilleskader 14 Bruttoindkomst D DANA 21 Dansk Fisk 24 Danmarks Fiskeindustri- & Eksportforening 24 Danmarks Fiskeriundersøgelser 21 Danmarks Pelagiske Producentorganisation 12 Danske Fiskeres Producent Organisation Direktoratet for FødevareErhverv 18 Erhvervsfiskeruddannelsen for voksne 28 Erhvervsfiskerudvalget 12, 23 Erhvervspolitik 18, 22 Erhvervssygdom 15-16, 36 F Fagforening 5, 9, 34 FAO 9 Fiskeafgiftsfonden 6, 10 Fiskeridirektoratet 7-18 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriinspektionsskibene 20 Fiskeriinspektorater Fiskeriinspektoraterne 19 Fiskerikontrol 18, 20 Fiskerikontrol- og redningsskibene 20 Fiskerikontrollen 20 Fiskeriteknolog 32 FIUF 12 Fleksjob 36, 37 Fødevarekvalitet 21 Fødevaresikkerhed 21 Førtidspension H Havnesikkerhedsudvalgene HTS 26, 37 HTS Pension 37 Hviletid 33 Hyrekontrakt/besætningsskema 22, 33 I IMO 9 Inspektionsskibe E Efterløn 35 Efterlønsbidrag 35 Efterlønsordning 35 Erhvervsevnestab 36 Erhvervsfiskeruddannelsen 25-26, K Kaskoforsikringen 13 Kapacitet 6, 12, Konsulentbistand 17 Kølecontainere 11

61 A J H D Stikordsregister C G F side 58 B I E L Løfteskade 15 M Markedsordning Mindstepriser 10 Mindsteudbytte 4, 37 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 7, 11-12, 18, 21 N Nærfart 26-27, 30 O Overgangsbeløb 14 P Pension 4, 33, Producentorganisationer 10,12 Produktionsafgift 10 Sundhed 16-17, 21-23, 28, 30 Sygedagpenge 36 Søfartsbøger 22 Sømandsloven 33 Sønæringsbeviser 22 Søulykkesrapporter 17, 24 T Tab af forsørger 14 Tabt erhvervsevne 14 Tandskade 14 Til rådighed for arbejdsmarkedet 34 Tillægsforsikring 13 Tilsvar U Udbyttedeling 3-4 V Varigt mén Vurdering af risiko 17 R Registrering af erhvervsfiskere 19 Revalidering 36 S Satellitovervågning 19 Sejladssikkerhed 23 Sikkerhed 8-10, 16-17, 22-23, 25-28, 30, 33 Sikkerhedskursus 25 Sikringspligt 13 Skagen Fiskeres Producent 11 Skibenes bygning 23 Skibsforsikring 13 Skibsregistret 22-23

62 2.1 Danmarks Fiskeriforenings struktur Arbejdsmarkedsforhold Hvad der er godt at vide for fiskere om organisationer, beskæftigelse, regler og rettigheder Kilde: Danmarks Fiskeriforening. 2.2 Organisationsplan over Fiskeriets Arbejdsmiljøråd 2.3 Fiskerikontrollens enheder i Danmark Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Kilde: Fiskeridirektoratet. 2.4 Organisationsplan over Søfartsstyrelsen 3.1 Nærfart Nærfart omfatter området syd for 62 N bredde, nord for 48 N bredde og øst for 12 V længde samt fart i Øster-søen, på Færøerne og Færø Banke samt langs Grønlands kyst i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinien). Kilde: Søfartsstyrelsen. Kilde: Danmarks Fiskeriforening. 1

63 3.2 Oversigt over fiskeriets uddannelser Bilag 1 Overenskomst Kilde: Fiskericirklen. Bilag 1 Overenskomst Bilag 1 Overenskomst Bilag 1 Overenskomst Bilag 1 Overenskomst 2

64 Bilag 1 Overenskomst Bilag 1 Overenskomst Bilag 1 Overenskomst Bilag 1 Overenskomst Bilag 1 Overenskomst Bilag 1 Overenskomst 3

65 Bilag 1 Overenskomst Bilag 2 Ressource og bevaringspolitikken I EU Bilag 2 Ressource og bevaringspolitikken I EU Bilag 2 Regulering af fiskeriet i Danmark Bilag 2 Regulering af fiskeriet i Danmark Bilag 3 Bekendtgørelse om fiskeres hviletid Bekendtgørelse om skeres hviletid 1) I medfør af 4, stk. 3, 57 og 70 i sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995, som senest ændret ved 1 i lov nr. 277 af 8. maj 2002, 3, nr. 4, og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, som ændret ved 2 i lov nr. 277 af 8. maj 2002 samt efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren fastsættes: De nitioner 1. Ved en hvileperiode forstås et sammenhængende tidsrum af ikke under en times varighed, som ligger uden for arbejdstiden. Stk. 2. Ved arbejdstid forstås det tidsrum, hvor en sker skal arbejde på grund af skibet. Stk. 3. Ved et arbejdsdøgn forstås en 24-timers periode startende første gang, en sker begynder at arbejde i et kalenderdøgn. Stk. 4. Ved en uge forstås en sammenhængende 7-døgns periode. Anvendelsesområde 2. Bekendtgørelsen nder anvendelse på skere, der er omfattet af sømandslovens 1 og 2, og som gør tjeneste om bord på danske skeskibe. Stk.2. For skeskippere nder 3, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Hviletid mv. 3. En sker skal have regelmæssige hvileperioder, der er tilstrækkelig lange til at sikre sundheden og sikkerheden. Stk. 2. Inden for hvert arbejdsdøgn skal hviletiden for en sker på 18 år eller derover være på mindst 10 timer. Hviletiden kan deles i højst to perioder, hvoraf den ene mindst skal være på 6 timer. Tiden mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer. Stk. 3. Den samlede hviletid for en uge skal mindst være på 77 timer. 4. En skers samlede arbejdstid om året må i gennemsnit ikke overstige 48 timer om ugen. 4

66 Bilag 3 Bekendtgørelse om fiskeres hviletid Bilag 3 Bekendtgørelse om fiskeres hviletid 5. Når fangstforholdene eller skens forarbejdning kræver det, kan der under hensyntagen til hyppigere eller længere fridagsperioder, eller hvor der sker sikring med kompenserende fridage ske fravigelser fra hviletidsreglerne i 3, stk. 2 og 3, i det omfang, der tages behørigt hensyn til skerens sundhed og sikkerhed. 6. En sker under 18 år skal have en samlet hvileperiode på mindst 12 timer inden for arbejdsdøgnet. Stk. 2. Hvileperioden skal i almindelighed omfatte tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 06. Stk. 3. For skere under 18 år, der går vagt, kan hvileperioden deles i højst to perioder. Den ene hvileperiode skal være på mindst 8 timer og ligge i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 06. Stk. 4. Tiden mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 12 timer. Stk. 4. Sker der ikke kon skation af udbyttet, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmålingen af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelsesbestemmelse 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland. Stk. 5. Den samlede hviletid for en uge skal mindst være på 84 timer. Stk. 6. Stk. 2 og 3 nder ikke anvendelse for skere under 18 år, hvis anden placering af hvileperioder er nødvendig som led i en af Søfartsstyrelsen godkendt maritim uddannelse. Stk. 7. Fiskere under 18 år skal have to sammenhængende fridøgn om ugen. Hvis det er påkrævet, kan skeskipperen udskyde de ugentlige fridøgn mod at disse erstattes af tilsvarende frihed senere. 7. Fiskeskipperen kan kræve, at skeren arbejder, når det er nødvendigt for skibets, ombordværende personers eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød. Søfartsstyrelsen, den 21. juni 2002 Niels J. Bagge /Jørgen Løje Hansen Stk. 2. Bestemmelserne i 3, 5 og 6 kan fraviges i de i stk. 1 nævnte situationer. Straf 8. Overtrædelse af 3, 4, eller 6, stk. 1, stk. 3-5 og stk. 7 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, eller 2) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1. 5