Gode råd om... Arbejdsskader

Transkript

1 Gode råd om... Arbejdsskader

2 INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport 4 Sociale arrangementer 5 Kursus 5 Hjemmearbejde 5 Anmeldelse af arbejdsskader 6 Arbejdsulykker 6 Erhvervssygdomme 6 Sagsbehandling 7 Arbejdsulykker 7 Erhvervssygdom 7 Arbejdsgivers pligt til at give oplysninger i sagen 7 Klageberettigede 7 Aktindsigt 8 Hvem skal tegne hvilke forsikringer? 8 Hvem skal forsikres? 8 Frivilligt arbejde 9 Hvad koster en forsikring? 9 Hvad erstattes? 9 Hvad kan skadelidte få godtgjort og erstattet?* 10 Mere information 10 Udgivet af Dansk Erhverv 1. udgave 1. oplag, november 2012 Tryk og prepress: Rosendahls-schultzgrafisk.dk

3 3 Arbejdsskader Alle medarbejdere skal være dækket af en arbejdsskadeforsikring i tilfælde af, at de kommer ud for en arbejdsskade, som er fællesbetegnelsen for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Denne pjece beskriver, hvornår der er tale om henholdsvis en arbejdsulykke og en erhvervssygdom. Den giver indblik i forløbet for arbejdsskadesager, og hvilke forpligtelser arbejdsgiveren har. Den berører betydningen af, at arbejdsgiver ikke er part i sagen, når arbejdsskaden vurderes, og dermed ikke har aktindsigt. Desuden beskriver pjecen forskellene mellem den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og det private erstatningsansvar. Hvad er en Arbejdsskade? Arbejdsulykke En arbejdsulykke er en personskade, som skyldes en hændelse eller en påvirkning på arbejdet, der sker pludseligt eller inden for fem dage. Det kan for eksempel være en medarbejder, som glider på gulvet i kantinen og brækker benet eller en medarbejder, som bliver kørt ned på vej fra arbejdspladsen til et møde. Nogle gange kan der gå flere dage før, man opdager, at hændelsen har konsekvenser for eksempel, at et knæk i ryggen ved løft fører til så alvorlige smerter to dage efter ulykken, at medarbejderen må melde sig syg. Erhvervssygdom En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes påvirkninger i arbejdet eller arbejdsforholdene gennem kortere eller længere tid. Det kan for eksempel være en medarbejder, som får smerter i ryggen på grund af flere års tungt løftearbejde, en medarbejder, som har været udsat for støj på arbejdet i flere år og af den grund får tinnitus eller en medarbejder, der udvikler toksisk eksem på hænderne efter mange års arbejde med vand. Årsagssammenhæng Det er en betingelse for, at en arbejdsskade kan anerkendes, at der en årsagssammenhæng mellem lidelsen og påvirkningerne fra arbejde. Det vil sige, at skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Netop årsagssammenhængen er en problemstilling, der ofte giver anledning til tvister. Stress Stress er ikke i sig selv en sygdom, men stress kan føre til en sygdom som depression. Der er meget få sager, hvor stress er blevet anerkendt som en erhvervssygdom, fordi der ofte mangler dokumentation for sammenhængen mellem arbejdet og udviklingen

4 4 af en depression. De anerkendte sager er kendetegnet ved, at de berørte medarbejdere konstant og i en længere tid har været udsat for et voldsomt stort arbejdspres med korte og vanskelige deadlines og manglende støtte fra kolleger og chefer på trods af, at arbejdsbyrden var velkendt. Akut stress som følge af eksempelvis et røveri eller en voldssituation anerkendes som en arbejdsulykke. Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? Under transport Skader, som sker til og fra arbejde, bliver som udgangspunkt ikke betragtet som arbejdsskader, fordi arbejdet først starter, når man er mødt ind. Der er dog undtagelser, hvis transporten er en del af arbejdet. Eksempelvis er sælgeren, som kører direkte hjemmefra og ud til kunder, dækket. Og hjemmesygeplejersken, som kører mellem flere patienter, er dækket fra hun forlader hjemmet, fordi hun arbejder efter en varieret ugeplan. Det afgørende er her, at første arbejdssted så at sige skifter fra dag til dag forudsigeligheden er begrænset. Det gælder også, når kørslen er arrangeret af arbejdsgiveren. Flere medarbejdere kører for eksempel sammen fra bopælen til et midlertidigt arbejdssted. Arbejdsgiveren har stillet en bil til rådighed og betalt benzinen i stedet for alene at betale kørselspenge. Udfører medarbejderen et ærinde for arbejdsgiveren på vej til eller fra arbejdet, kan en ulykke være dækket. For eksempel er sekretæren blevet bedt om at hente en pakke på posthuset på vej til arbejdet næste dag. Hvis dette ærinde medfører en ændring i den normale kørselsrute og sker ulykken efter, at sekretæren er afveget fra den normale rute for at komme på posthuset, er denne skade dækket af forsikringen. Ellers ikke. I en konkret sag var skadelidte på vej hjem fra arbejde, da hun kom ud for en ulykke. Efter aftale med arbejdsgiveren kørte hun hjem i en firmabil læsset med varer til brug for den efterfølgende dags første opgave hos en kunde. Det var også aftalt, at hun næste morgen skulle køre hjemme fra og direkte til kunden. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsulykke. Vælger man selv at arbejde på vej til arbejdet for eksempel ved at besvare mails, ringe op til en kunde eller andet er man ikke på arbejdet i lovens forstand. Skader, som sker under transporten mellem kunder eller på vej til møder fra arbejdspladsen bliver anerkendt, fordi det sker som led i arbejdet.

5 5 Sociale arrangementer Ulykker, som sker under sociale arrangementer på eller udenfor arbejdspladsen, bliver anerkendt som arbejdsulykker ud fra en vurdering af, om arrangementet har til formål at styrke samarbejdet og/eller motivere medarbejderne, om det er obligatorisk at deltage, om arbejdsgiveren opfordrer medarbejderne til at deltage, om det er fagligt relevant, om ledelsen deltager og, om arbejdsgiveren betaler og har indflydelse på arrangementets forløb og indhold. Sker der således en ulykke, mens den ansatte er med på et løbehold, som arbejdsgiveren bidrager økonomisk til, men som er helt frivilligt for den ansatte at deltage i, er en skade ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringen. Til en sommerfest eller julefest på eller udenfor arbejdspladsen dækker arbejdsskadesikringsloven som udgangspunkt indtil den formelle del af festen slutter, også selvom den ansatte brækker benet under en vild dans på bordet. Festen kan slutte på et fast anført tidspunkt, når ledelsen melder ud, at festen slutter eller, når en gruppe medarbejdere fortsætter festen i byen. Kursus Ulykker, som sker under kurser, er som udgangspunkt dækket af arbejdsskadesikringsloven, hvis arbejdsgiveren betaler for kurset, medarbejderen er forpligtet til at deltage i kurset, arbejdsgiveren betaler løn under kurset og den opnåede viden er til gavn for arbejdsgiveren. Ulykker, som sker til og fra kursus, bliver som udgangspunkt kun anerkendt som arbejdsskader, hvis der er overnatning på kurset. Hvis kurset foregår en fast dag om ugen eller er uden overnatning, vil en ulykke på vej til eller fra som udgangspunkt ikke være en arbejdsulykke. Et kursus af mere personlig karakter, som for eksempel et lønforhandlingskursus, er ikke dækket. Hjemmearbejde Ulykker, som sker under hjemmearbejde, bliver typisk anerkendt, når de er påvirket af forhold, som arbejdsgiveren har indflydelse på; for eksempel arbejdsredskaber eller indretningen af hjemmearbejdspladsen. I en konkret sag faldt en medarbejder over ledningen til sin arbejdscomputer. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade. Var hun i stedet gledet i noget vasketøj eller på vej ud for at hente posten, var skaden ikke blevet anerkendt.

6 6 Anmeldelse af arbejdsskader Arbejdsulykker Arbejdsgiveren skal anmelde en arbejdsulykke til Arbejdsskadestyrelsen indenfor ni dage, hvis ulykken betyder, at medarbejderen har ret til ydelser efter arbejdsskadeloven. Som udgangspunkt skal arbejdsgiveren anmelde alle ulykker, da det kan være svært at vurdere, hvad der kan afføde ret til ydelser. Småskader som blå mærker og rifter skal dog ikke anmeldes. Arbejdsgiveren skal også anmelde arbejdsulykker til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring indenfor ni dage, hvis der på grund af ulykken kan blive tale om ydelser, for eksempel erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse af ydelser til behandling. Anmeldelse til Arbejdstilsynet skal ske, hvis arbejdsulykken har ført til én dags fravær eller mere ud over den dag, hvor medarbejderen kom til skade. Fristen for anmeldelse er ni dage. Den tilskadekomne har også selv mulighed for og pligt til at sørge for, at anmeldelsen er sket. Det skal ske snarest og senest inden ni dage efter skadens indtræden. Den endelige frist for at anmelde en ulykke er et år efter, at ulykken er sket. Anmeldes en skade ikke, kan den ansatte miste sit krav på erstatning. Arbejdsgiveren skal anmelde digitalt gennem EASY.dk, som er Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets system til anmeldelse af arbejdsulykker, via en digital formular på virk.dk eller et andet elektronisk system, som har en integrationsaftale med EASY.dk. EASY.dk sender automatisk anmeldelsen til de rigtige modtagere. Det kan for eksempel være virksomhedens forsikringsselskab, Arbejdsskadestyrelsen eller Arbejdstilsynet. Arbejdsgiveren skal give en kopi af anmeldelsen til den tilskadekomne og til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, som skal undersøge ulykken og gennemføre foranstaltninger, som skal hindre lignende ulykker. Erhvervssygdomme Læger og tandlæger og ikke arbejdsgiveren har pligt til at anmelde en erhvervssygdom alene på formodningen herom, straks vedkommende bliver bekendt hermed. Henvender den ansatte sig til jer om en erhvervssygdom så henvis vedkommende til egen læge.

7 7 Sagsbehandling Arbejdsulykker Arbejdsgiverens forsikringsselskab behandler de simple sager, som kun begrunder erstatning til udgifter til for eksempel tandlæge, beskadigede briller og fysioterapeut. Forsikringsselskabets behandling af sagen forudsætter desuden, at tilskadekomne er startet arbejdet igen inden for fem uger efter skadens indtræden. Alle andre sager skal forsikringsselskabet snarest videresende til Arbejdsskadestyrelsen, som vurderer, om der er tale om en arbejdsulykke, som berettiger til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, eksempelvis for tab af erhvervsevne. Erhvervssygdom Arbejdsskadestyrelsen indsamler de nødvendige oplysninger og træffer afgørelse om, hvorvidt sygdommen kan anerkendes som en erhvervssygdom, eller om skaden må afvises. Hvis skaden anerkendes som en erhvervssygdom, vurderer Arbejdsskadestyrelsen, om skaden har et omfang, der giver ret til erstatning eller ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), som udbetaler en eventuel erstatning. Arbejdsgivers pligt til at give oplysninger i sagen Arbejdsskadestyrelsen indhenter oplysninger for at kunne behandle sagen og træffe en korrekt afgørelse. Arbejdsgiveren er forpligtet til at give oplysninger i sagen på Arbejdsskadestyrelsens opfordring, for eksempel om arbejdets indhold og ansættelsesforholdets varighed. Formuleringerne til Arbejdsskadestyrelsen skal være kortfattede og korrekte. Konsekvenserne af ikke at give oplysningerne kan være bøde. Hvis du som arbejdsgiver ikke mener, at der er sket en ulykke, skal du også meddele det. Selv om du ikke mener, at der er sket en ulykke, har arbejdsgiveren altid pligt til at oplyse navnet på sit forsikringsselskab. Klageberettigede Arbejdsgiveren, forsikringsselskabet/arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og tilskadekomne kan klage over afgørelsen, som vedrører, om der er sket en arbejdsskade. Hvad angår erstatningens størrelse, er arbejdsgiveren udelukket fra at klage, eftersom arbejdsgiveren ikke er part i sagen.

8 8 Aktindsigt I sager om arbejdsulykker er det arbejdsskadeforsikringsselskabet og den skadelidte, som er parter i sagen og som afholder de udgifter, der er forbundet med sagen. I erhvervssygdomssager er den tilskadekomne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring part i sagen. Da arbejdsgiver ikke er part i arbejdsskadesager, kan arbejdsgiveren ikke få lov til at se alle sagens oplysninger (få aktindsigt). Men arbejdsgiveren kan anmode om aktindsigt i og få adgang til de data, som ikke indeholder personfølsomme oplysninger. Oplysninger, der vedrører virksomhedens egne forhold, har du altid aktindsigt i. Lægejournaler er det således ikke muligt at få aktindsigt i. Som arbejdsgiver bliver du part i ankesagen, hvis du klager over afgørelsen om anerkendelse eller afvisning altså om der er en sammenhæng mellem arbejdet og skaden. Er det arbejdsgiverens opfattelse, at der er givet erstatning på fejlagtigt grundlag, har virksomheden mulighed for at kontakte AES eller forsikringsselskabet for at høre, om de vil anke afgørelsen. Hvem skal tegne hvilke forsikringer? Alle arbejdsgivere med ansatte skal tegne forsikring. Du skal sikre dine ansatte mod erhvervssygdomme ved at tilmelde dig AES og mod arbejdsulykker ved at tegne forsikring hos et privat arbejdsskadeforsikringsselskab. I frivillige foreninger og selvejende institutioner, der har en bestyrelse, er bestyrelsen arbejdsgiver. Det er derfor bestyrelsen, der har ansvaret for at tegne de lovpligtige forsikringer. Det gælder også, selvom bestyrelsesmedlemmerne er frivillige. Hvem skal forsikres? Alle ansatte skal forsikres uanset antal timer de arbejder, og uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet. Det afgørende er, om de udfører et arbejde for virksomheden, og at det er virksomheden der bestemmer, hvad de skal lave på et bestemt tidspunkt. Det gælder også for vikarer. Er det således brugervirksomheden, der definerer arbejdsopgaver, fører kontrol og bærer risikoen for arbejdsresultatet for en vikar, har brugervirksomheden sikrings-

9 9 pligten. Udfører vikaren arbejde for flere arbejdspladser og kommer til skade på vej mellem to vikariater, har vikarbureauet sikringspligten. En håndværker, som er hyret til at hænge lamper op i lokalerne, og som kommer til skade i forbindelse hermed, er derfor i udgangspunktet ikke omfattet af virksomhedens ansvar, da virksomheden ikke udøver instruktion over selve arbejdets udførelse. Reglerne gælder, selv om den ansatte udfører arbejdet i sit eget hjem, hvis arbejdet foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt. Frivilligt arbejde Når frivillige udfører opgaver for frivillige sociale foreninger og organisationer, vil vedkommende normalt ikke være omfattet af foreningens eller organisationens arbejdsskade- eller erhvervsansvarsforsikring. Baggrunden herfor er, at forholdet til foreningen eller organisationen ikke er at betragte som et ansættelsesforhold. Derfor er organisationen ikke forpligtiget til at tegne en arbejdsskadeforsikring. Den frivillige er derfor alene omfattet af egne privattegnede forsikringer, medmindre virksomheden vælger at tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for disse. Hvad koster en forsikring? Præmien for den private forsikring, der dækker arbejdsulykker, betales i forhold til antallet af fuldtidsansatte i virksomheden og den risiko, som udførelsen af arbejdet medfører. Det er det enkelte forsikringsselskab, der fastsætter risikopræmien pr. helårsmedarbejder, hvilket sædvanligvis sker efter branchetilhørsforhold og med afsæt i Danmarks Statistiks erhvervsgrupperinger de såkaldte DB-koder. Til præmien lægger forsikringsselskabet et tillæg, som dækker administrationsomkostninger og fortjeneste. Herved fremkommer tarifpræmien. Præmien for erhvervssygdomme fastsættes efter branchetilhørsforhold og opkræves hos AES via ATP-huset. På registreringsbeviset eller på finder du den branchekode, I er omfattet af, og på ATP s hjemmeside finder du den præmie, I skal betale. Den årlige beregning fastsættes ud fra; beskæftigelsestal, skadesudgifter fra de seneste fem år og overslag for udgifter for det kommende år. Hvad erstattes? Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring udbetaler erstatning og godtgørelse uden at skele til, om nogen har handlet ansvarspådragende. Det vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen i deres sagsbehandling ikke forholder sig til, om nogen er skyld i, at ulykken er sket eller, at erhvervssygdommen er opstået.

10 10 Foreligger der imidlertid et ansvar fra arbejdsgiverens side, fordi arbejdspladsen ikke har sikret, at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt; for eksempelvis fordi der ikke er givet den fornødne instruktion om, hvordan et arbejde udføres, eller en maskine ikke har været tilstrækkeligt afskærmet, eller arbejdsgiveren ikke har stillet de nødvendige sikkerhedssko til rådighed. Så kan den ansatte tillige kræve erstatning efter erstatningsansvarsloven for beviselige tab, så som dækning af svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste. En erhvervsansvarsforsikring, som dog ikke er lovpligtig, vil typisk dække et sådant ansvar. Har du som arbejdsgiver lidt et tab som følge af arbejdsulykken det kan være udgift til en vikar, kan du ikke få det erstattet af forsikringsselskabet. Hvad kan skadelidte få godtgjort og erstattet?* Erstatningskravet Lovpligtige forsikringer Private erstatningsansvar Erhvervsevnetab Varige mén Tabt arbejdsfortjeneste Svie og smerte Tort Udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler m.v. for eksempel til tandlæge og fysioterapeut Andet tab Advokatudgifter *krav relateret til dødsfald er ikke medtaget Mere information Medlemmer af Dansk Erhverv kan få rådgivning om arbejdsmiljø og arbejdsskader på telefon eller på

11 11

12 Vækstgrundlaget for dansk økonomi udgøres i stadig stigende grad af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Dansk Erhverv er sat i verden for at skabe optimale vilkår for netop disse virksomheder og brancher, som Danmark skal leve af i fremtiden. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK