Analyse af markedet for frekvensstyrede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af markedet for frekvensstyrede"

Transkript

1 Sekretariatet for Energitilsynet Analyse af markedet for frekvensstyrede reserver i Danmark Oktober 2013 Arbejdspapir 1/2013 Side 1 af 36

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskrivelse af synkronområder og systemydelser To synkronområder i Danmark Principper for prisfastsættelse af systemydelser Overblik over systemydelser i Danmark Systemydelsernes karakteristika Indkøb af systemydelser Systemydelser i nabolande Systemydelser i Tyskland Systemydelser i Sverige Overblik over prisfastsættelse Markedet for frekvensstyrede reserver Frekvensstyrede reserver i Østdanmark Sammenligningsgrundlag FNR i Østdanmark og Sverige Fremtidige mulige løsningsforslag Primær reserve i Vestdanmark Sammenligningsgrundlag Primær reserve i Vestdanmark og Tyskland Fremtidige mulige løsningsforslag Sekundær reserve i Vestdanmark Planlagt køb af sekundær reserve i Norge Integration med det tyske marked for sekundære reserver Sammenligningsgrundlag Sekundær reserve i Vestdanmark og Tyskland Fremtidige mulige løsningsforslag Konklusion Side 2 af 36

3 1. Indledning 1. Sekretariatet for Energitilsynet har udarbejdet et notat om markedet for systemydelser i Danmark til Energitilsynet. Notatet foreligges i en redigeret version bl.a. uden analyse af markedsdata vedrørende de faktiske indkøb af systemydelser, markedsandele m.m. 2. Notatet har først og fremmest til formål at orientere om markedet for systemydelser i Danmark, hvor der indledes med en introduktion af synkronområderne i Danmark. Dernæst vil et teoretisk afsnit redegøre for principperne for prisfastsættelse af systemydelserne i Danmark, samt sekretariatets vurdering af principperne. Et overblik over de forskellige typer af systemydelser i henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark vil derefter præsenteres i form af de forskellige systemydelsers karakteristika. Derudover gives der et overblik over Energinet.dk s indkøb af systemydelser i 2013 i form af leverandør, forventede indkøbte mængde og rådighedsbetaling. Efterfølgende gives et overblik over prisfastsættelsen af systemydelserne i Vestdanmark, Østdanmark, Sverige og Tyskland. 3. En introduktion til markederne for systemydelser i Sverige og Tyskland vil efterfølgende finde sted, da Vestdanmark indgår i samme synkronområde som Tyskland, alt imens Østdanmark indgår i samme synkronområde som Sverige. En introduktion til disse markeder er blandt andet relevant, da der arbejdes hen imod større international samordning af markeder. 4. Den resterende del af notatet vil fokusere på strukturelle forhold for frekvensstyrede reserver, 1 dvs. primær og sekundær reserve i Vestdanmark, samt frekvensstyret normaldrifts- og driftsforstyrrelsesreserve i Østdanmark. Det er et interessant område, da markederne og markedsdesignene har udviklet sig meget over de sidste par år, og fortsat forventes at gøre det i de kommende år. 5. For hele tiden at sikre den fysiske balance i elsystemet har Energinet.dk behov for både regulerkraft og forskellige typer af reserver. Regulerkraft er produktionskapacitet eller forbrug, som aktører tilbyder Energinet.dk i selve driftsdøgnet. De danske regulerkraftbud indgår på en fællesnordisk liste sammen med svenske, norske og finske aktører, og ved behov for regulering aktiveres de mest fordelagtige bud på den fælles liste. 6. Reserver er produktionskapacitet eller forbrug, der stilles til rådighed for Energinet.dk mod en rådighedsbetaling. Udtrykket systemydelser anvendes om de reserver, som Energinet.dk køber for at sikre stabil og sikker 1 Der afgrænses dermed fra manuelle reserver og produkter med systembærende egenskaber (kortslutningseffekt, reaktive reserve og spændingsregulering). Manuelle reserver er produktionskapacitet, der reserveres til manuel balancering af systemet. Systembærende egenskaber er produkter, der er med til at sikre driften af elsystemet, men som ikke kan handles som almindelig effekt eller indkøbes i reservemarkederne. Side 3 af 36

4 drift af elsystemet. Dette er produktions- og forbrugsreduktionsressourcer, som aktiveres automatisk eller på anmodning fra den systemansvarlige aktør. 7. Det vil med andre ord sige, at aktørerne typisk kompenseres på to forskellige måder ved handel med systemydelser. Aktørerne modtager en rådighedsbetaling for at reservere en given kapacitet, og vil derudover modtage en aktiveringsbetaling for at levere selve ydelsen til nettet. Notatet afgrænses fra regulerkraftmarkedet, da fokus er reserver, der mod en rådighedsbetaling stilles til rådighed for markedet for at sikre stabil og sikker drift af elsystemet. 8. Fokus vil være på prisen for rådighedsbetalingerne for ydelserne i Danmark, der blandt andet vil kunne vurderes ved en sammenligning af priserne på tilsvarende reserver i omkringliggende lande. Igangværende tiltag og sekretariatets vurdering af fremtidige mulige løsningsforslag for reserverne i Danmark vil ligeledes præsenteres. Side 4 af 36

5 2. Beskrivelse af synkronområder og systemydelser 2.1 To synkronområder i Danmark 9. Overordnet set indgår hele Danmark i the European Network of Transmission System Operators for Electricity (ENTSO-E), der blev etableret i juli 2009 som en del af EU s liberalisering af det europæiske elsystem. 10. Der eksisterer under ENTSO-E fem forskellige regionale grupper, der er baseret på synkronområderne. Danmark er, som det eneste land i Europa, en del af to forskellige synkronområder. Et synkronområde er ensbetydende med, at der er samme frekvens for vekselstrømsforbindelserne i transmissionssystemet i hele området. 11. Vestdanmark (Jylland og Fyn) indgår i den regionale gruppe ENTSO-E RG Continental Europe. 2 Gruppen dækker det kontinentaleuropæiske synkronområde, der strækker sig over alle kontinentaleuropæiske lande undtagen Albanien, jf. figur 1. Vestdanmark er koblet til synkronområdet via vekselstrømsforbindelser til Tyskland. 12. Østdanmark (Sjælland) indgår i ENTSO-E RG Nordic 3, der dækker det nordiske synkronområde med landene Norge, Sverige, Finland samt Østdanmark, jf. figur 1. Vekselstrømsforbindelser i Øresund forbinder Østdanmark med Sydsverige, og dermed det nordiske synkronområde. 13. Opdelingen af Vest- og Østdanmark i hver sin regionale gruppe betyder blandt andet, at der ikke er et naturligt harmoniseret marked for frekvensydelser mellem Vest- og Østdanmark. Energinet.dk, der indkøber systemydelserne i Danmark, vil derfor følge forskellige regler for indkøb af systemydelser i de to områder. De forskellige synkronområder betyder generelt, at henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark er underlagt forskellige krav og har forskellige systemydelser. 2 Tidligere Union for the Co-ordination of Transmission of Electricity (UCTE) 3 Tidligere Nordel Side 5 af 36

6 Figur 1: Fem regionale grupper baseret på synkronområder Kilde: ENTSO-E Note: Vestdanmark indgår i den regionale gruppe ENTSO-E RG Continental Europe (markeret blå). Østdanmark indgår i den regionale gruppe ENTSO-E RG Nordic (markeret lilla). Side 6 af 36

7 2.2 Principper for prisfastsættelse af systemydelser 14. Der eksisterer to forskellige alternativer til prisfastsættelse af rådighedsbetalingen for systemydelser i Danmark. Systemydelserne bliver enten prisfastsat efter princippet Pay-As-Bid eller som marginal prisfastsættelse. De to alternativer adskiller sig i måden prisen til accepterede aktører gives på. 15. Ved marginal prisfastsættelse, ligeledes benævnt marginal prissætning, vil alle accepterede bud modtage en betaling svarende til prisen for det dyreste accepterede bud. Alle aktører vil hermed modtage den samme betaling, selvom aktørerne har budt deres kapacitet ind til forskellige priser. Teoretisk set betyder dette, at den økonomisk mest effektive produktionsenhed vil opnå den største gevinst. Aktørerne vil foretrække at byde kapaciteten ind på markedet tættest muligt på egne marginale omkostninger, da det vil give den største mulighed for, at deres bud vil blive accepteret. Vælger aktørerne at byde deres kapacitet ind på markedet til en for høj pris kan det medføre, at deres bud ikke bliver accepteret, og der modtages dermed ingen betaling. Denne auktionstype kan sidestilles med et effektivt marked, hvor aktørerne med de laveste omkostninger accepteres først. 16. Marginal prisfastsættelse er den mest anvendte auktionsform på elektricitetsmarkederne og anvendes blandt andet af Nord Pool Spot. Dette skyldes blandt andet, at auktionsformen anses som rimelig, da alle aktører modtager den samme betaling uanset deres bud. Det er desuden reelt nemmere for nye aktører at indgå på et marked med denne auktionsform, da nye aktører kun har et behov for at koncentrere sig om egne marginale omkostninger. 17. Marginal prisfastsættelse vil kun være effektiv, hvis der ikke eksisterer ulovlig samordning mellem aktørerne, hvilket vil sige, at aktørerne ikke eksplicit eller taktisk arbejder sammen for at opnå en højere gevinst. Risikoen for ulovlig samordning vil mindskes på et velfungerende marked. 18. Ved prisfastsættelse efter princippet Pay-As-Bid vil accepterede bud modtage en betaling svarende til prisen, som den enkelte aktør har budt. Denne prisfastsættelse kaldes ligeledes diskriminerende auktion, da accepterede bud modtager forskellige betalinger alt afhængig af deres bud. Ved Pay-As-Bid findes den resulterende markedspris ved et gennemsnit af accepterede bud. 19. Denne type prisfastsættelse anvendes i højere grad på markeder, der ikke er velfungerende, da Pay-As-Bid er mindre sårbar overfor prisaftale mellem aktørerne. Det skyldes, at den enkeltes aktørs bud kun vil have en indvirkning på den pris, som den enkelte aktør selv modtager, og gevinsten ved et koordineret samarbejde derfor vil være minimal. Der kan argumenteres for, at Pay-As-Bid desuden sikrer, at forbrugerne ikke overkompenserer Side 7 af 36

8 producenterne med lave omkostninger. På den anden side er argumentet, at Pay-As-Bid ikke vil resultere i lavere priser for forbrugerne. Det skyldes, at aktørerne vil forsøge at maksimere deres profit ved at estimere den resulterende markedspris, og byde deres kapacitet ind på markedet til en pris lige under den resulterende markedspris i stedet for at basere buddene på deres marginale omkostninger. Denne mulighed vil reelt kun være gældende for større markedsaktører, da disse aktører vil have ressourcerne til at foretage denne vurdering og større økonomisk mulighed for at foretage denne spekulationsrisiko på markedet. Mindre markedsaktører vil være mindre tilbøjelige til at spekulere på markedet, da de råder over færre ressourcer, har en lavere produktionskapacitet samt mindre information om markedet. 20. Et eksempel på den generelle forskel på marginalprisfastsættelse og Pay-As-Bid fremgår af figur 2. Figur 2: Marginal prisfastsættelse vs. Pay-As-Bid Kilde: Inspiration fra Tierney, Susan F. og Schatzki, Todd, 2008: Uniform-Pricing versus Pay-as-Bid in Wholesale Electricity Markets: Does it Make a Difference? Analysis Group og ISO New York Independent System Operator, samt Nielsen, Steffen, Sorknæs, Peter og Østergaard, Poul Alberg, 2011: Electricity market auctions settings in a future Danish electricity system with a high penetration of renewable energy sources A comparison of marginal prcing and pay-as-bid, Elsevier, Energy 36 (2011). Note: Eksempel på prisfastsættelse efter princippet Pay-As-Bid eller som marginal prisfastsættelse. 21. Figur 2A viser et marked med marginal prisfastsættelse og illustrerer, hvordan systemoperatøren vil arrangere buddene fra producenterne A til E alt efter deres bud. Systemoperatøren vil vælge buddene med laveste omkostninger indtil udbuddet er lig efterspørgslen. Producenterne vil byde deres marginale omkostninger ind på marked, og i eksemplet vil producenterne A, B og C modtage en betaling, der er højere end deres marginale omkostninger, alt imens producent D vil modtage en pris svarende til producentens marginale omkostninger. Buddet fra producent E vil i eksemplet ik- Side 8 af 36

9 ke blive accepteret. Eksemplet illustrerer, at de mest omkostningseffektive producenter vil opnå den højeste gevinst. 22. På et marked med Pay-As-Bid vil systemoperatøren arrangere buddene fra producenterne A til E alt efter deres bud, og vælge buddene med de laveste omkostninger indtil udbuddet er lig efterspørgslen, jf. figur 2B. Producenterne vil forsøge at estimere markedsprisen, og efterfølgende byde deres kapacitet ind på markedet til en pris lige under den estimerede markedspris for hermed at maksimere deres profit. I eksemplet vil buddene fra producenterne C, B, D og E blive accepteret, og producenterne vil modtage en betaling lig den pris, som den enkelte producent bød ind med. 23. Figur 2B illustrerer, at producenter i en Pay-As-Bid model vil basere deres prisfastsættelse på forventninger til markedsprisen, og ikke producentens marginale omkostninger, som det var tilfældet i en model med marginal prisfastsættelse, jf. figur 2A. Under Pay-As-Bid vil de forskellige individuelle formodninger om markedsprisen medføre forskelle i buddene, der vil være uafhængige af deres marginale omkostninger. Samlet set fører Pay-As- Bid auktioner til højere bud fra producenterne end ved marginal prisfastsættelse (sammenligning af de blå søjler i figur 2A med de gule søjler i figur 2B). Selvom buddene ved en Pay-As-Bid auktion vil være højere end ved marginal prisfastsættelse, er det ikke åbenlyst klart om den samlede gennemsnitspris påvirkes af valget af prisfastsættelse Det er Sekretariatets vurdering, at marginal prisfastsættelse generelt er den mest effektive auktionsform til prisfastsættelse af rådighedsbetalingen for systemydelser i Danmark, hvis markedet er nogenlunde velfungerende. Marginal prisfastsættelse er den mest udbredte auktionsform på elektricitetsmarkederne, og anses som rimelig, da alle aktører modtager samme betaling. Dette betyder ligeledes, at de mest effektive produktionsenheder opnår de største gevinster. Derudover er auktionsformen relativ simpel, og let anvendelig for nye aktører på markedet, da aktørerne i princippet kun har behov for fokus på egne marginale omkostninger. Det kan undtagelsesvis være nødvendigt at anvende Pay-As-Bid princippet på mindre velfungerende markeder, da auktionsformen er mindre sårbar overfor prisaftale mellem aktørerne. 4 Tierney, Susan F. og Schatzki, Todd, 2008: Uniform-Pricing versus Pay-as-Bid in Wholesale Electricity Markets: Does it Make a Difference? Analysis Group og ISO New York Independent System Operator, samt Nielsen, Steffen, Sorknæs, Peter og Østergaard, Poul Alberg, 2011: Electricity market auctions settings in a future Danish electricity system with a high penetration of renewable energy sources A comparison of marginal prcing and pay-as-bid, Elsevier, Energy 36 (2011). Side 9 af 36

10 2.3 Overblik over systemydelser i Danmark 25. I et elsystem skal der hele tiden være balance mellem produktionen og forbruget af elektricitet. Opretholdes denne balance ikke, vil systemet bryde sammen. 26. I Danmark er det Energinet.dk, der har ansvaret for balancen i det overordnede elsystem samt for udlandsforbindelserne. Energinet.dk køber systemydelser for at sikre sig adgang til de ressourcer, der er nødvendige for at opnå en stabil og sikker drift af elsystemet. Systemydelserne købes ved at indgå aftaler med både elproducenter og elforbrugere i Danmark og i omkringliggende lande Systemydelsernes karakteristika 27. Der findes forskellige typer af systemydelser, hvilket adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige karakteristika. Det er blandt andet, hvor hurtigt den enkelte ydelse skal kunne aktiveres, hvor hurtigt den skal være fuldt ud aktivereret og om ydelsen skal aktiveres automatisk, samt måden at købe og afregne på. 28. Derudover findes der forskellige systemydelser i Vest- og Østdanmark. Vestdanmark følger kategoriseringen i det kontinentaleuropæiske synkronområde, mens Østdanmark følger kategoriseringen i det nordiske synkronområde. Som udgangspunkt køber Energinet.dk følgende systemydelser: Systemydelser i Vestdanmark Primær reserve: Sikrer at balancen mellem produktion og forbrug genskabes, mens frekvensen stabiliseres tæt på, men afvigende fra 50 Hz. Reserven reguleres automatisk og består af både op- og nedregulering. Sekundær reserve, LFC (Load Frequency Control): Ved større driftsforstyrrelser er LFC den reserve, der indirekte er med til at regulere frekvensen tilbage til 50 Hz efter, at primærreguleringen har stabilisereret frekvensen. Reserveren reguleres automatisk og består af op- og nedregulering. Manuelle reserver: Manuel op- og nedregulering. Aflaster LFC ved mindre ubalancer og skal sikre balancen ved udfald eller begrænsninger på produktionsanlæg og udlandsforbindelser. Kortslutningseffekt, reaktive reserver og spændingsregulering: Ydelser, der sikrer en stabil og sikker drift af elssystemet. Side 10 af 36

11 Systemydelser i Østdanmark Frekvensstyret normaldriftsreserve, FNR: Sikrer ved frekvensafvigelser, at balancen mellem produktion og forbrug genskabes, så frekvensen holdes tæt på 50 Hz. Reserven reguleres automatisk og består af opog nedregulering. Frekvensstyret driftsforstyrrelsesreserve, FDR: Er en hurtig reserve, der er med til at regulere frekvensen ved store frekvensfald som følge af udfald af store produktionsenheder eller linjer ved større driftsforstyrrelser. Manuelle reserver: Manuel op- og nedregulering. Aflaster FNR ved mindre ubalancer og skal sikre balancen ved udfald eller begrænsninger på produktionsanlæg og udlandsforbindelser. Kortslutningseffekt, reaktive reserver og spændingsregulering: Ydelser, der sikrer en stabil og sikker drift af elssystemet. 29. Som forklaret ovenfor eksisterer der forskellige systemydelser i Vestdanmark og Østdanmark, og aktiveringen af systemydelserne er vidt forskellig. I Vestdanmark aktiveres den primære reserve inden den sekundære reserve, hvor FDR kommer efter FNR i Østdanmark. For en bedre forståelse af systemydelserne, samt forskellene på systemydelserne i Vestdanmark og Østdanmark inddrages figur 3 og 4. Figur 3: Systemydelser i Vestdanmark Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet Note: Viser aktivieringshastighederne for systemydelserne i Vestdanmark, samt Energinet.dk s andel af systemydelserne i Side 11 af 36

12 30. Ved en driftsforstyrrelse i Vestdanmark aktiveres den primære reserve som den første. 5 Dens formål er at sikre en acceptabel frekvensafvigelse i de første sekunder efter en større driftsforstyrrelse. Reserven skal være leveret indenfor 30 sekunder, jf. figur I den kontinentaleuropæiske gruppe skal der samlet set leveres +/ MW af den primære reserve. Energinet.dk er forpligtet til at levere en forholdsmæssig lille andel, hvilket i 2013 betyder, at Energinet.dk skal stå driftsklar med +/- 23 MW primær reserve. Reserven indkøbes både for opog nedregulering via én daglig auktion, der er inddelt i seks lige store blokke på hver fire timers varighed. Betaling til aktørerne sker som marginal prisfastsættelse, hvor aktørerne derfor alle modtager en betaling svarende til det dyreste accepterede bud. 32. Efter den primære reserve har sikret en acceptabel frekvensafvigelse overtager den langsommere sekundære reserve, LFC, der har en aktiveringstid på op til 15 minutter. 6 Energinet.dk oplyser, at reserven oftest aktiveres langt hurtigere, men kravet er fuld levering indenfor 15 minutter. 33. I henhold til den regionale gruppe ENTSO-E RG Continental Europe anbefales en LFC i Vestdanmark på ca. +/- 90 MW. Energinet.dk har fastsat deres behov af LFC ud fra denne anbefaling og vil derfor stå til rådighed med en reserve på 90 MW. LFC indkøbes som en symmetrisk ydelse, hvilket vil sige, at værkerne både skal være i stand til at levere såvel opregulering som nedregulering. Reserven købes af Energinet.dk på månedsbasis, og prisen afregnes efter Pay-As-Bid princippet. 34. Den manuelle reserve i Vestdanmark aflaster efterfølgende LFC og anvendes til at bringe systemet i balance. Der indkøbes normalt 210 MW 7, der i reglen skal kunne dække kapaciteten af det dimensionerende anlæg på daglige auktioner. Der afholdes dagligt en auktion for hver af timerne i det kommende døgn, og betalingen sker som marginal prisfastsættelse. 5 Primær reserve leverer effekt ved en frekvensafvigelse på op til +/- 200 mhz i forhold til referencefrekvensen på 50 Hz, dvs. der leveres effekt mellem 49,8 50,2 Hz. Der er et tilladt dødbånd på +/- 20 mhz. 6 LFC har to formål. Den skal frigøre den aktiverede primære reserve, og bringe frekvensen tilbage til 50 Hz. Derudover skal den bringe ubalance på udlandsforbindelserne tilbage til det aftalte niveau. 7 Sekundær og manuel reserve skal tilsammen kunne dækkes udfaldet af største enhed (typisk 600 MW), hvoraf 90 MW leveres som sekundær reserve og 300 MW leveres fra Østdanmark via Storebælt. Restbehovet er derfor 210 MW, hvoraf 39 MW er købt på årskontrakter og 171 MW på daglig auktion. Side 12 af 36

13 Figur 4: Systemydelser i Østdanmark Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet Note: Viser aktivieringshastighederne for systemydelserne i Østdanmark, samt Energinet.dk s andel af systemydelserne i I Østdanmark bliver frekvensstyret normaldriftsreserve, FNR, aktiveret først, 8 og reserven er i brug konstant. Formålet er at genskabe balance mellem produktion og forbrug, således at frekvensen holdes tæt på 50 Hz. Reserven skal være leveret indenfor 150 sekunder, jf. figur Energinet.dk skal i Østdanmark bidrage til den samlede mængde FNR på 600 MW i den regionale gruppe ENTSO-E RG Nordic. Andelen er bestemt af produktionen i Østdanmark i forhold til hele produktionen i den regionale gruppe, hvilket fastlægges en gang årligt. Energinet.dk s indkøb af FNR i Østdanmark er +/- 23 MW i Energinet.dk indkøber den frekvensstyrede normaldriftsreserve i samarbejde med den svenske TSO, Svenska Kraftnät. Frekvensydelsen indkøbes som et symmetrisk produkt gennem daglige auktioner, hvor en del af behovet indkøbes to dage før driftsdøgnet (D-2) og den resterende del indkøbes dagen før driftsdøgnet (D-1). Aktørerne har mulighed for at indgive bud på timebasis eller blokbud, hvor blokbuddenes længde afhænger af indsendelsestidspunktet. 9 Alle accepterede bud afregnes efter Pay-As-Bid princippet. 37. Har der i systemet været større driftsforstyrrelser vil den hurtige frekvensstyrede driftsforstyrrelsesreserve, FDR, blive aktiveret. 10 Dette kan ske som følge af udfald af store produktionsenheder, linjer, anlægshaveri 8 FNR leverer effekt ved en frekvensafvigelse på op til +/- 100 mhz i forhold til referencefrekvensen på 50 Hz, dvs. FNR leverer effekt mellem 49,9 50,1 Hz. Ydelsen leveres uden dødbånd. 9 Blokbud to dage før driftsdøgnet (D-2) kan have en varighed på op til seks timer, hvor blokbud dagen før (D-1) kan have en varighed på op til tre timer. 10 FDR leverer effekt mellem 49,9 og 49,5 H og er aktiv indtil balancen er genskabt. Side 13 af 36

14 m.m. Halvdelen af ydelsen skal være leveret indenfor 5 sekunder, hvor den resterende del skal være leveret indenfor yderligere 25 sekunder, jf. figur Energinet.dk skal ligeledes bidrage til den samlede mængde FDR i det nordiske synkronområde. Den samlede mængde svarer til den største dimensionerende fejl, dvs. udfald på det største atomkraftværk i Norden. Reserven indkøbes ligeledes i samarbejde med Svenska Kraftnät. Det samlede behov i Sverige og Østdanmark er 450 MW, hvilket indkøbes via daglige auktioner efter samme princip som FNR. Energinet.dk skal i 2013 kunne levere mellem MW FDR. Der eksisterer kun opregulering af reserven, da den kun aktiveres ved underfrekvens. 11 Alle accepterede bud afregnes efter Pay-As-Bid princippet. 39. Ved mindre ubalancer i Østdanmark vil den manuelle reserve aflaste den frekvensstyrede normaldriftsreserve, og bringe systemet tilbage i balance. Energinet.dk indkøber 600 MW årligt og størstedelen af ydelsen leveres via Kyndby-aftalen, der afregnes som Pay-As-Bid. For eventuelle resterende mængder afholdes der dagligt en auktion for hver af timerne i det kommende døgn, hvor betalingen sker som marginal prisfastsættelse Indkøb af systemydelser 40. Indkøbet af systemydelser sker gennem aftaler mellem Energinet.dk og en produktions- eller forbrugsbalanceansvarlig aktør, der stiller kapaciteten til rådighed for Energinet.dk i en fastsat perioden. Som beskrevet i det foregående kapitel er der stor forskel på systemydelsernes karakteristika, og der er ligeledes stor forskel på, hvem der leverer ydelserne samt på den rådighedsbetaling aktørerne modtager for at reservere en given kapacitet. 41. Flere af ydelserne leveres kun af enkelte leverandører. De enkelte aktørers markedsandele er generelt ikke tilgængelig for offentligheden. 42. Den primære reserve i Vestdanmark leveres af henholdsvis centrale kraftvarmeværker, decentrale kraftvarmeværker og elkedler. Energinet.dk har en forventning om at indkøbe +/- 25 MW per dag. 43. Derudover har Energinet.dk behov for, at 1 3 centrale kraftværkspladser fra DONG Energy og Vattenfall hele tiden står til rådighed på markedet for at kunne levere kortslutningseffekt, reaktive reserver og spændingsregulering. Disse ydelser kan som oftest kun leveres af værker på over 150 MW, der er direkte tilsluttet transmissionsnettet. Derudover har Energinet.dk indkøbt synkronkompensatorer til at sikre spændingsstabilisering. 11 Ydelsen dækker kun nøddriftsområdet under 49,9 Hz, og der indkøbes derfor kun opregulering. Side 14 af 36

15 44. I Østdanmark leveres den frekvensstyrede normaldriftsreserve, FNR, af centrale og decentrale kraftvarmeværker i Danmark samt svenske kraftværker, herunder vandkraftværker. 45. Den frekvenstyrede driftsforstyrrelsesreserve, FDR, leveres hovedsageligt fra udlandsforbindelser mod Sverige og Tyskland. Derudover indkøbes en mindre andel på det fælles svensk/danske marked, hvor danske og svenske kraftværker leverer ydelsen. Det forventede daglige behov er 176 MW i De manuelle reserver i Østdanmark leveres næsten alene (omkring 98 pct. af ydelsen) af DONG Energy via Kyndby- og Masnedøværket, og det forventede daglige behov er 681 MW. Energinet.dk forventer sammenlagt en udgift på cirka DKK 213 millioner til rådighedsbetaling til DONG Energy, hvilket svarer til cirka DKK for levering af 1 MW per måned. Derudover er der en særlig aftale med Rønneværket om levering af manuelle reserver, hvor Energinet.dk dagligt forventer at have behov for 94 MW på Bornholm. Den samlede rådighedsbetaling er cirka DKK 38 millioner, hvilket giver en rådighedsbetaling på cirka DKK for levering af 1 MW per måned. 47. Der er ligeledes i Østdanmark behov for, at synkronkompensatorer fra Energinet.dk og 1 3 centrale kraftværkspladser fra DONG Energy og Vattenfall konstant står til rådighed på markedet for at kunne levere kortslutningseffekt, reaktive reserver og spændingsregulering. Behovene for disse systembærende egenskaber vurderes løbende. 48. Generelt stiger omkostningerne i takt med, at aktiveringstiden reduceres. Rådighedsbetalingen for eksempelvis den primære reserver er derfor væsentlig dyrere end eksempelvis de manuelle reserver i Vestdanmark. Det samme er gældende for den frekvensstyrede normaldriftsreserve i forhold til de langsommere manuelle reserver i Østdanmark. Energinet.dk ønsker derfor hurtigst muligt at erstatte de primære reserver, der kan aktiveres meget hurtigt, med de billigere manuelle reserver. Side 15 af 36

16 2.4 Systemydelser i nabolande Systemydelser i Tyskland 49. Tyskland indgår i den regionale gruppe ENTSO-E RG Continental Europe sammen med Vestdanmark og har derfor tilsvarende systemydelser. 50. I Tyskland samarbejder de fire TSO ere, EnBW Transportnetze AG, TenneT TSO GmbH, 50Hertz Transmission GmbH og Amprion GmbH om et koordineret brug af reserver i hele Tyskland. Samarbejdet betyder blandt andet, at aktører, der leverer sekundære reserver tager del i hele det tyske marked for sekundære reserver. Samarbejdet betyder, at kontrolområder med overskud af elektricitet vil kunne sende dette til kontrolområder med underskud af elektricitet, hvorved en mindre mængde reserver vil skulle aktiveres. Derudover indkøber de fire tyske TSO ere sammen primære reserver, hvilket sker via deres fælles handelsplads regelleistung.net. De tekniske krav til disse ydelser er de samme som beskrevet for Vestdanmark, da Vestdanmark sammen med bl.a. Tyskland indgår i ENTSO-E RG Continental Europe. 51. Energinet.dk oplyser, at de fire tyske TSO ere generelt ligger vægt på automatiske reserver, hvorimod Energinet.dk i højere grad ønsker anvendelse af manuelle reserver, jf. Energinet.dk s strategi for systemydelser af 25. maj Det betyder, at tyske TSO ere køber væsentlig flere automatiske reserver og relativt få manuelle reserver i forhold til Energinet.dk. 52. I Tyskland aktiveres den primære reserve automatisk, og reserven skal være fuld ud leveret indenfor 30 sekunder, ligesom det er tilfældet i Vestdanmark. Reserven er en symmetrisk ydelse, der indkøbes af TSO en på ugebasis, og afregnes efter Pay-As-Bid princippet, hvor aktøren modtager en betaling for de accepterede bud svarende til deres tilbudspris. 53. Den sekundære reserve har en aktiveringstid på 15 minutter, men leveres som oftest indenfor 5 minutter. Reserven aktiveres automatisk af den TSO, hvis kontrolområde er påvirket. Ligesom den primære reserve, er den sekundære reserve en symmetrisk ydelse, der indkøbes på ugebasis. Afregning sker ligeledes efter Pay-As-Bid princippet. 54. Den manuelle reserve bliver aktiveret telefonisk af TSO en og skal være leveret senest 15 minutter herefter. Ydelsen indkøbes dagligt og afregnes som Pay-As-Bid. De manuelle reserver aktiveres generelt kun, når de tyske TSO ere ønsker at aflaste deres sekundære reserver, der udgør deres primære balanceringsressource, jf. Energinet.dk s strategi for systemydelser af 25. maj 2011 Side 16 af 36

17 2.4.2 Systemydelser i Sverige 55. Sverige tilhører, ligesom det var tilfældet med Østdanmark, den regionale gruppe ENTSO-E RG Nordic og har samme type af systemydelser, som Østdanmark. 56. Sverige indkøber systemydelserne FDR, FNR samt manuel reserve, ligesom det er tilfældet i Østdanmark. Det svenske marked er langt større end markedet i Østdanmark, og Sverige leverer derfor en større mængde af systemydelser til det fælles nordiske marked. 57. I den regionale nordiske gruppe skal Sverige levere +/- 230 MW FNR ud af den samlede mængde på 600 MW. FNR købes i Sverige som ét produkt, hvilket betyder at aktørerne både skal kunne levere op- og nedregulering. Afregningen af FNR sker efter Pay-As-Bid princippet, og priserne holdes i Sverige fortrolige, og aktørerne bliver alene oplyst om, hvilke bud der er accepteret. 58. Den indkøbte mængde af FDR er på MW i Sverige. Der er kun opregulering af reserven, da den kun aktiveres ved underfrekvens. Reserven afregnes ligeledes som Pay-As-Bid, og der er ingen offentlig prisinformation for reserven. 59. Regler i den regionale nordiske gruppe har betydet, at tilhørende lande i gruppen har mulighed for at importere eller eksportere 1/3 af både FNR eller FDR. Selvom Østdanmark og Sverige tilhører samme synkronområde var det først i april 2011, at de tekniske specifikationer for frekvensstyrede reserver i Østdanmark og Sverige blev ens, hvorved køb af disse reserver henover grænserne blev en mulighed. Før 1. april 2011 havde Østdanmark derfor ikke teknisk mulighed for indkøb af frekvensstyrede reserver i Sverige, og al indkøb blev derfor foretaget i Østdanmark. 60. I forhold til markedsdesign af frekvensstyrede reserver har Sverige og Østdanmark været forskellige indtil 3. oktober 2012, hvorefter Østdanmark overgik til den svenske model. Dette var nødvendigt for at kunne integrere de to markeder til et fællesmarked Overblik over prisfastsættelse 61. Afregningen af systemydelserne i henholdsvis Vestdanmark, Østdanmark, Sverige og Tyskland er forskellige. Et overblik over afregningsformen i de enkelte lande, samt ændringerne i afregningsformerne i Danmark fremgår af figur For yderlig information henvises der til metodegodkendelsen Godkendelse af metode for indkøb af frekvensstyrede reserver i Østdanmark og Sverige, offentliggjort d. 1. juni 2012 på Energitilsynets hjemmeside. Side 17 af 36

18 Figur 5: Overblik over prisfastsættelse af systemydelser Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet Note: Oversigt over prisfastsættelsen af systemydelser i Vestdanmark, Østdanmark, Sverige og Tyskland. 62. Det er sekretariatets vurdering, at marginal prisfastsættelse generelt er den mest effektive auktionsform til prisfastsættelse af rådighedsbetalingerne for systemydelser i Danmark, hvis det er et velfungerende marked. Energinet.dk har ligeledes en præference for marginal prisfastsættelse, hvis markedet er nogenlunde velfungerende. Der har derfor i udgangspunktet været anvendt marginal prisfastsættelse i Danmark. 63. Der er en tendens mod, at prisfastsættelsen i Danmark ændres fra marginal prisfastsættelse til Pay-As-Bid. Det kommer sig af, at det danske marked for systemydelser i større grad bliver integreret med omkringliggendes landes markeder for systemydelser. I den forbindelse har det mindre danske marked for systemydelser måtte tilpasse sig de større udenlandske markeder, der kommer til at danne markedsgrundlaget. Den danske prisfastsættelse er derfor i højere grad blevet ændret fra marginal prisfastsættelse til Pay-As-Bid, der er den mest anvendte prisfastsættelsesform i de omkringliggende lande, jf. figur 5. Side 18 af 36

19 64. Det forventes, at det vestdanske marked for primær reserve i foråret bliver en del af det tyske marked i Forslaget vil være todelt. Det danske marked videreføres med det hidtidige markedsdesign, og vil blive afregnet som marginal prisfastsættelse. Tyske aktører vil få mulighed for at deltage på dette marked under danske forhold. Dernæst vil det tyske marked åbnes for danske aktører, hvor de vil få mulighed for at konkurrere på lige fod med tyske aktører under tyske forudsætninger, hvor det eksempelvis vil afregnes som Pay-As-Bid. 65. Den sekundære reserve i Vestdanmark afregnes som Pay-As-Bid, mens de manuelle reserver afregnes som marginal prisfastsættelse i Vestdanmark. 66. Der blev d. 3. oktober 2012 dannet et fælles østdansk-svensk marked for FNR og FDR. Det svenske marked er i udgangspunktet 10 gange større end det østdanske marked, hvilket førte til, at den svenske indkøbsmodel kom til at danne markedsgrundlaget. Prisfastsættelsen for FNR og FDR i Østdanmark blev dermed ændret fra marginal prisfastsættelse til Pay-As- Bid, der er den anvendte prisfastsættelsesform i Sverige, jf. figur I Østdanmark leveres størstedelen af de manuelle reserver via Kyndby-aftalen, der afregnes som Pay-As-Bid. Eventuelle ekstra behovsmængder købes på daglige auktioner som marginal prisfastsættelse. Side 19 af 36

20 3. Markedet for frekvensstyrede reserver 3.1 Frekvensstyrede reserver i Østdanmark Sammenligningsgrundlag 68. For en vurdering af prisniveauet i Østdanmark for den frekvensstyrede reserve, ligeledes benævnt FNR, vil prisen blive sammenholdt med den tilsvarende systemydelse i Sverige. I forbindelse med sammenligningen skal der tages forbehold for, at markedet for FNR er 10 gange større i Sverige, da Sverige indkøber +/- 230 MW, mens Østdanmark indkøber +/- 23 MW FNR FNR i Østdanmark og Sverige 69. Markedet for frekvensstyrede reserver i Østdanmark har ændret sig meget gennem de seneste år. Fra perioden september 2009 og indtil oktober 2012 var det østdanske indkøb af frekvensstyrede reserver baseret på et dansk markedsdesign udarbejdet af Energinet.dk. Ved Energinet.dk s indkøb af FNR i Danmark modtog aktørerne samme rådighedsbetaling svarende til dyreste accepterede bud (marginal prissætning). Prisen for Energinet.dk s indkøb af +/- 1 MW for samtlige timer i måneden af FNR efter daværende markedsdesign fremgår af figur 6 som den røde linje. 70. Prissammenligningen for FNR i Østdanmark og FNR i Sverige tager udgangspunkt i perioden fra april 2011, da de tekniske specifikationer for FNR, siden dette tidspunkt, har været ens i henholdsvis Østdanmark og Sverige. Ændringen gjorde det muligt for Energinet.dk for at indkøbe 1/3 af ydelsen i Sverige, hvilket som oftest var tilfældet, da priserne for FNR var lavere i Sverige. [Priserne i Sverige er fortrolige og indgår derfor ikke i figur 6 i arbejdspapiret, jf. pkt. 1]. Indkøbet af FNR i Sverige skete efter den svenske indkøbsmodel, og der blev prissat som Pay-As-Bid. Svenska Kraftnät havde fortrinsret til buddene fra svenske aktører, og Energinet.dk fik derfor alene mulighed for at modtage de Pay-As-Bid bud, der ikke blev aktiveret eller accepteret af Svenska Kraftnät. Energinet.dk s indkøb af FNR i Sverige har derfor siden april 2011 været foretaget til en højere pris end Svenska Kraftnät indkøbte til. Det danske indkøb i Sverige markeret ved den grønne linje i figur 6 ligger derfor over den svenske pris. Prisen er imidlertid generelt stadig lavere end prisen for FNR i Østdanmark. Det fremgår af figur 6, at Energinet.dk kunne opnå en mere effektiv drift ved indkøb af noget af ydelsen i Sverige, hvilket ligeledes var en af grundene til, at der var ønsker om et fælles marked med Sverige, hvilket blev en realitet d. 3. oktober Det danske marked for frekvensstyrede reserver i Østdanmark overgik til det svenske marked d. 3. oktober 2012, hvorved Østdanmark implementerede den svenske model. Det nye marked har betydet, at Energinet.dk Side 20 af 36

21 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 har mulighed for at indkøbe 100 pct. af både FNR og FDR i Sverige, hvilket må formodes at ske, hvis de svenske priser er mere konkurrencedygtige end de danske priser. 72. Ved Svenska Kraftnät s indkøb af FNR i Sverige modtager aktørerne en betaling lig deres tilbudspris, og den inddragede blå linje for den svenske pris er dermed et gennemsnit af de svenske Pay-As-Bid priser for +/- 1 MW per måned. Figur 6: DKK/MW per måned for FNR i Østdanmark og Sverige DKK/MW pr. måned Sverige Østdanmark Dansk indkøb i Sverige Kilde: Energinet.dk, Svenska Kraftnät Note: Prisen for +/- 1 MW per måned for systemydelsen FNR. Priserne er opgjort i DKK og er gældende for perioden primo april 2011 indtil ultimo september Sverige: Prisen for FNR er et gennemsnit af de svenske aktørers pay-as-bid priser per måned. [Priserne i Sverige er fortrolige og indgår derfor ikke i figur 6 i arbejdspapiret, jf. pkt. 1]. Østdanmark: Prisen for FNR i Østdanmark, der prissættes som marginalprisafregning. Dansk indkøb i Sverige: Prisen for FNR ved indkøb på det svenske marked, hvor der modtages dyreste pay-as-bid bud, da det svenske marked har fortrinsret. Den stiplede linje viser tidspunktet, hvorfra Energinet.dk startede med et større indkøb af systemydelsen FNR i Sverige. 73. Der har været store prisforskelle på FNR i Sverige og i Danmark med undtagelse af de første måneder og sidste måneder af perioden. Energinet.dk oplyser, at det svenske marked i opstartsfasen var præget af en periode med høj prissætning på grund af lav konkurrence. Prisforskellen mellem FNR i Østdanmark og Sverige var derfor lavere end forventet. Omkring sommeren 2011 normaliserede de svenske priser sig til samme niveau, som før ændringen af metoden for indkøb af frekvensydelser. Gennem hele perioden har Energinet.dk indkøbt en del af deres behov for FNR i Sverige, men allerede fra d. 12. juli 2012 fik Energinet.dk mulighed for at indkøbe en større andel FNR i Sverige. Muligheden for indkøb af en større mængde FNR i Sverige betød eksempelvis mere end en halvering af prisen for FNR i Østdanmark i juli 2012 i forhold til måneden før. Side 21 af 36

22 74. Prisen fortsatte efterfølgende med at falde, og i september 2011 kostede +/- 1 MW per måned for FNR i Østdanmark DKK og DKK for dansk indkøb i Sverige Det bemærkes, at det i september 2012 var billigere at indkøbe FNR i Østdanmark end den danske pris, der kunne købes til i Sverige. Energinet.dk oplyser, at virksomheden gennem hele måneden forsøgte at afpasse deres indkøb i Sverige med henblik på at få dækket det totale behov billigst muligt. 75. Energinet.dk s indkøb af FNR i Sverige foregår ved, at Energinet.dk sammenholder danske priser med forventede svenske priser. Energinet.dk indkøber derefter ydelsen på det billigste marked. De indenlandske reserver indkøbes på et tidspunkt, hvor de svenske priser endnu ikke kendes, og Energinet.dk forsøger derfor så vidt muligt at indkøbe frekvensydelsen i Østdanmark, hvis den forventes at være nogenlunde tilsvarende den svenske pris. 76. Åbningen mod Sverige har derudover betydet, at konkurrencedygtige danske aktører har fået større afsætningsmuligheder. Dette kan givetvis medføre lavere priser i Østdanmark, og vil kunne sikre Energinet.dk et mere effektivt indkøb af FNR. 77. Energinet.dk s merindkøb af FNR i Sverige har betydet en besparelse på DKK 21,9 millioner 13 i juli 2012, DKK 28,7 millioner i august 2012 og DKK 14,7 millioner i september 2012 i forhold til at have købt hele ydelsen indenlands. Forløbene i disse måneder bekræfter Energinet.dk s forventning om en årlig besparelse på mellem DKK millioner, da hovedparten af besparelsen forventes i sommerhalvåret. Da markederne fra d. 3. oktober 2012 blev slået sammen, vil de danske aktører indgive bud, der er målrettet det fælles dansk-svenske marked. Efter dette tidspunkt er det ikke muligt at opgøre besparelsen eksplicit, men Energinet.dk forventer stadig en besparelse på DKK millioner Fremtidige mulige løsningsforslag 78. Siden april 2011 har Energinet.dk haft mulighed for at indkøbe 1/3 af FNR i Sverige, da de tekniske specifikationer har været ens i Østdanmark og Sverige. Energinet.dk har efterfølgende foretaget indkøb i Sverige, hvilket har sikret Energinet.dk en mere effektiv drift. Dette har været en af grundene til, at der har været ønske om et fælles marked med Sverige, hvilket blev en realitet d. 3. oktober Det nye marked har betydet, at Energinet.dk har mulighed for at indkøbe 100 pct. i Sverige, hvilket må formodes at ske, hvis svenske priser er mere konkurrencedygtige end de danske priser. 79. Danske aktører har hovedsageligt mulighed for at konkurrere på markedet i vinterhalvåret, hvor der er forholdsvis billige reguleringsmulig- 13 Merindkøbet begyndte d. 12. juli 2012 Side 22 af 36

23 heder til rådighed i Danmark, mens den svenske vandkraft vil være billigst i sommerhalvåret. 80. Sekretariatet finder, at dannelsen af et fælles østdansk-svensk marked for de frekvensstyrede reserver (FNR og FDR) generelt vil give bedre rammebetingelser for konkurrence. Det har blandt andet bidraget til bedre indkøbsmuligheder for Energinet.dk, og bedre afsætningsmuligheder for konkurrencedygtige danske aktører. Derudover er forslaget i tråd med ACER s 14 - agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder - anbefaling om dannelse af internationale markeder i Europa. Der er ikke desto mindre stadig muligheder for forbedringer på det fælles dansk-svenske marked, hvilket både kan komme Energinet.dk og danske aktører til gode. 81. Først og fremmest overgik Østdanmark fra et marked baseret på marginal prissætning til et fælles dansk-svensk marked baseret på Pay-As- Bid princippet. Det skyldes, at Østdanmark overgik til den svensk indkøbsmodel, der er baseret på Pay-As-Bid princippet. Flere danske aktører kommenterede denne ændring i metodegodkendelsen Godkendelse af metode for indkøb af frekvenstyrede reserver i Østdanmark og Sverige, der blev offentliggjort d. 1. juni Blandt andet bemærkede Energi Danmark og E.ON Danmark, at overgangen fra marginal prissætning til Pay-As-Bid er et tilbageskridt, der nødvendiggør større overvågning/rådgivningsindsats. Vattenfall indtog samme vurdering og mente, at Energinet.dk skal arbejde for at få prisfastsættelsesprincippet ændret. Vattenfall har gennem længere tid i Sverige forsøgt at få princippet ændret, hvilket har været uden held. 82. Overgangen til Pay-As-Bid har ikke desto mindre været nødvendig for at skabe grobund for et fælles dansk-svensk marked. Det er sekretariatets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at prisfastsættelsesprincippet på det fælles dansk-svenske marked for frekvensstyrede reserver ændres fra Pay-As-Bid til marginal prisfastsættelse. 83. Energinet.dk har endnu ikke mulighed for at indkøbe FNR i Sverige til svenske priser, da Svenska Kraftnät har fortsat fortrinsret til buddene fra svenske aktører. Energinet.dk har alene mulighed for at indkøbe de overskydende svenske bud, hvorved Energinet.dk indkøber FNR i Sverige til en højere pris end den svenske pendant, Svenska Kraftnät. Det betyder, at der ikke eksisterer ligestilling blandt køberne af systemydelserne på det fælles dansk-svenske marked. Sekretariatet finder denne forskel mindre tilfredsstillende. Sekretariatet konstaterer, at Energinet.dk i første omgang har oplyst, at de vil gå i dialog med Svenska Kraftnät for at sikre, at der fremover indkøbes FNR på lige vilkår. 14 ACER, Agency for the Cooperation of Energy Regulators, blev etableret i marts 2011 i forbindelse med den tredje liberaliseringspakke fra EU. Side 23 af 36

24 84. Som følge af Energitilsynets metodegodkendelse Godkendelse af metode for indkøb af frekvenstyrede reserver i Østdanmark og Sverige, der blev offentliggjort d. 1. juni 2012, skal Energinet.dk i samarbejde med Svenska Kraftnät senest d. 3. oktober 2013 have udarbejdet en analyse af muligheden for indførelse af asymmetriske bud i det fælles dansk-svenske marked samt en implementeringsplan herfor. Sekretariatet anser det for hensigtsmæssigt, at muligheden for implementering af asymmetriske bud undersøges, da det vil kunne betyde, at flere danske aktører givetvis vil kunne indgå på markedet, hvilket vil betyde lavere priser på især nedregulering. 85. Derudover kan det eventuelt undersøges om, der kan indgå både asymmetriske og symmetriske bud på markedet samtidigt, da det vil give muligheden for endnu flere aktører på markedet. Det er for eksempel især vandkraftværker og termiske værker, der leverer symmetriske bud, hvorimod eksempelvis elkedler leverer asymmetriske bud, da elkedlerne kun leverer nedregulering. Det kunne eventuelt være en mindre andel af den samlede mængde FNR og FDR, der udbydes som nedregulering. 86. I princippet ville en mulighed ligeledes være at foretage en reservation på Storebæltskablet i retningen fra Vestdanmark til Østdanmark, hvorved der kunne købes systemydelser i Vestdanmark til levering i Østdanmark. En reservation på Storebæltsforbindelsen vil imidlertid betyde mindre kapacitet til rådighed for de resterende markeder, og det vil være tvivlsomt om gevinsten ved en reservation vil være større end at stille hele kapaciteten til rådighed for markederne. Det er sekretariatets vurdering, at reservationer på forbindelser, der er bygget for at forbinde forskellige prisområder, som udgangspunkt ikke skal foretages. Side 24 af 36

25 3.2 Primær reserve i Vestdanmark Sammenligningsgrundlag 87. I analysen fokuseres der kun på den primære reserve i Vestdanmark, da der ikke på samme måde eksisterer en primær reserve i Østdanmark. Den frekvensstyrede normaldriftsreserve FNR i Østdanmark svarer i højere grad til den sekundære reserve i Vestdanmark. Den frekvensstyrede driftsforstyrrelsesreserve FDR i Østdanmark aktiveres kun ved udfald af store produktionsenheder, linjer, anlægshaveri m.m., og kan derfor ikke sidestilles med den primære reserve i Vestdanmark. 88. Prisen for den primære reserve i Vestdanmark sammenlignes i stedet med markedet for primær reserve i Tyskland. I forhold til markedsdesign er der forskelle mellem den primære reserve i Vestdanmark og den primære reserve i Tyskland. I Vestdanmark er der faste 4-timers blokbud med asymmetriske produkter og en minimumsstørrelse på 0,3 MW. Det betyder, at aktørerne som minimum skal tilbyde 0,3 MW per time i en fire timers periode. Aktørerne kan derudover vælge om, der skal bydes ind med opregulering eller nedregulering. I Tyskland er der i stedet ugentlige auktioner, symmetriske produkter og en minimumsstørrelse på 1 MW. 89. Den primære reserve i Vestdanmark er +/- 23 MW i 2013, hvilket er en forholdsmæssig lille andel i forhold til den tyske andel på +/- 551 MW i Selvom der er forskellige markedsdesign for den primære reserve i Vestdanmark og den primære reserve i Tyskland, er det muligt og relevant at sammenligne priserne for disse reserver, da de følger samme tekniske krav. 91. Den primære reserve indkøbes i Vestdanmark som en asymmetrisk ydelse, og købes af Energinet.dk i faste 4-timers blokke. For at gøre prisen sammenlignelig med den tyske pris summeres først aktørernes omkostninger ved at levere primær opregulering og primær nedregulering i Vestdanmark, og dernæst summeres de faste 4-timers blokke til prisen for +/-1 MW pr. måned. Det vil sige prisen for henholdsvis 1 MW opregulering og nedregulering gennem en hel måned. Den tyske primær reserve leveres som en symmetrisk ydelse, og indkøbes fast for én uge af gangen. Disse priser summeres til prisen for +/- 1 MW per måned. 16 Hermed opnås prisen for +/- 1 MW per måned af primær reserve i henholdsvis Vestdanmark og Tyskland, hvilket vil sige prisen for at få leveret +/- 1 MW (opregulering og nedregulering) i hver time i en hel måned, hvilket fremgår af figur MW til Schweiz, da landet blev en del af det tyske marked for primær reserve i Idet prisen for +/-1 MW per måned er beregnet på baggrund af ugepriser, vil der være uger, der indgår i to måneder. Disse ugepriser vil kun indgå i den ene måned. Side 25 af 36

26 3.2.2 Primær reserve i Vestdanmark og Tyskland 92. Energinet.dk har et ønske om et fælles vestdansk-tysk marked for indkøb af primær reserve, da det blandt andet vil skabe bedre indkøbsmuligheder for Energinet.dk. Det fremgår, at betalingen for primær reserve i Vestdanmark er højere end prisen for samme ydelse i Tyskland. Den største prisforskel var i januar 2010, hvor ydelsen kostede cirka DKK/MW per måned i Vestdanmark, mens samme ydelse kostede omkring DKK/MW per måned i Tyskland. Fra perioden januar 2010 og indtil december 2012 har den tyske pris holdt et nogenlunde konstant niveau, alt imens prisen for primær reserve i Danmark var faldende. Det fremgår af figur 7, at det er betalingen for nedregulering i Vestdanmark, der er faldet gennem perioden. Årsagen hertil er, at der er installeret væsentlig flere elkedler i Vestdanmark de seneste år. 93. El anvendes i elkedler til at opvarme vand, hvilket i princippet fungerer som et energilager, som Energinet.dk kan lade op og dermed bruge til at komme af med strøm, når der er for meget strøm i nettet. Elkedlerne er derfor særlige anvendelige ved overfrekvens, da elkedlerne kan levere nedregulering og dermed er med til at bringe frekvensen tilbage til det normale niveau. 94. Samlet set kan elkedlerne levere en ydelse på omkring -210 MW, hvilket er væsentlig højere end behovet på -23 MW. Elkedlerne kan levere billig nedregulering til markedet, og den større konkurrence blandt elkedlerne har været årsag til de faldende priser. Elkedlerne kan i princippet levere en symmetrisk ydelse, men dette nødvendiggør, at elkedlerne kører ved halv kraft, og da denne kørselsform er forbundet med et stort elforbrug, forudsætter det meget lave spotpriser for, at elkedlerne kan levere det symmetriske produkt på konkurrencedygtig vis. Side 26 af 36

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 1. juni 2015 Dok. 13/80940-84 1/43 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1... 5 1.2 FRR-A

Læs mere

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS Til Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver 1. Indledning Svenska Kraftnät og Energinet.dk indførte i oktober 2012 et fælles indkøb af frekvensstyrede reserver frekvensstyret normaldriftsreserve

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina

Læs mere

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af:

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af: Til Fra Kopi Energitilsynet Henrik Thomsen Energinet.dk Annette Ikast Per Johansen Pia Houbak Indkøb af systemydelser for 2005 1. november 2005 1. Behov for systemydelser Fastsættelse af behovet for systemydelser

Læs mere

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 3. oktober 2012 Dok. 9855/09 v7, Sag 10/2932 1/47 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1...

Læs mere

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder Internt notat Markedsdesign Dato: 9. Marts 2005 Sagsnr.: - Dok.nr.: 218874 v4 Reference: SDK/GIA/JCH Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

ÅRLIG STATISTIK OVER RÅDIGHEDSBETALINGEN FOR RESERVER I ØST- OG VESTDANMARK, SAMT STATISTIK OVER OMFANGET AF SPECIALREGULERING INKL.

ÅRLIG STATISTIK OVER RÅDIGHEDSBETALINGEN FOR RESERVER I ØST- OG VESTDANMARK, SAMT STATISTIK OVER OMFANGET AF SPECIALREGULERING INKL. ÅRLIG STATISTIK OVER RÅDIGHEDSBETALINGEN FOR RESERVER I ØST- OG VESTDANMARK, SAMT STATISTIK OVER OMFANGET AF SPECIALREGULERING INKL. NØGLETAL FOR 2018 Manuelle reserver (mfrr) Nedenstående tabel viser

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

Energinet.dk Strategi for systemydelser. Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011

Energinet.dk Strategi for systemydelser. Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 Energinet.dk Strategi for systemydelser Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 1 Velkomst Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 V. Søren Dupont Kristensen 2 Videre proces Udarbejdelse af strategien

Læs mere

SYSTEMYDELSER TIL LEVERING I DANMARK UDBUDSBETINGELSER

SYSTEMYDELSER TIL LEVERING I DANMARK UDBUDSBETINGELSER Systemydelser til levering i Danmark. Udbudsbetingelser 1/43 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Dato: 30. august 2017 Forfatter: HEP/HEP

Læs mere

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser Til Energitilsynets sekretariat. Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser 30. april 2015 SKL/SKL Dette notat beskriver håndteringen af leveringen

Læs mere

Fremtidens systemydelser

Fremtidens systemydelser Fremtidens systemydelser - en kommentar fra Dansk Energi Ph.d. Stine Grenaa Jensen Dansk Energi Stikord 15 minutter Visioner Barrierer (hvad skal der til?) Hvor er vi om 5 år? Hvad kræver det? Den ideelle

Læs mere

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Introduktion til systemydelser 1/12 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Dato: 10/3 2017 INDHOLD

Læs mere

Energinet.dk Strategi for systemydelser. Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011

Energinet.dk Strategi for systemydelser. Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 Energinet.dk Strategi for systemydelser Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 Velkomst Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 V. Søren Dupont Kristensen Dagsorden - 10.00 Velkomst - 10.10 Indledning

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Introduktion til systemydelser 1/14 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Dato: 4/7 2018 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

ANMELDELSERNE SAMMENFATTET

ANMELDELSERNE SAMMENFATTET 2. juni 2017 Engros & Transmission ANMELDELSERNE SAMMENFATTET REFERAT ENERGINET.DKS ANMELDELSER 1. Som beskrevet i afgørelsen om fjernelse af krav til online måling og ændring af gældende metode for indkøb

Læs mere

Elbilers værdi i elsystemet

Elbilers værdi i elsystemet 19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse

Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse Til Energitilsynets sekretariat Att.: Henrik Thomsen Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse 20. september

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår Udbud af systemydelser y på markedsvilkår May 21. juni 2010 Flemming Birck Pedersen flebp@dongenergy.dk gy Afdelingsleder Markedsstrategi og systemydelser DONG Energy 1 GENERATION Meget mere grøn strøm

Læs mere

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering. Til Energitilsynet Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen 10. juli 2015 NFL/NFL 1. Indledning Energinet.dk sender hermed opdateringen af evalueringen af

Læs mere

EDG. Til. 25. maj 2011 JSS/JSS. Energinet.dk's strategi for systemydelser. Dok.nr , Sagsnr. 10/5553 1/32

EDG. Til. 25. maj 2011 JSS/JSS. Energinet.dk's strategi for systemydelser. Dok.nr , Sagsnr. 10/5553 1/32 Til EDG 25. maj 2011 JSS/JSS Energinet.dk's strategi for systemydelser Dok.nr. 35027-11, Sagsnr. 10/5553 1/32 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og resume...3 2. Rammebetingelser...4 2.1 Lovgivningen...

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Elmarkedsstatistik 2016

Elmarkedsstatistik 2016 Elmarkedsstatistik 216 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn

Læs mere

Høringsnotat vedrørende metode til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen

Høringsnotat vedrørende metode til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen Til Energitilsynet og markedsaktører Høringsnotat vedrørende metode til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen 6. november 2015 SKL-HKN-JPE-SCR/SCR Energinet.dk gennemførte en høring af

Læs mere

Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet

Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Bemærk: Denne præsentation opsummerer vurderinger, forslag og ideer fra aktørernes gruppedrøftelser.

Læs mere

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel Til Energitilsynet Anmeldelse af metode for indkøb af leveringsevne for sekundær reserve (FRR-A) Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet om godkendelse af metode

Læs mere

BILAGSOVERSIGT TIL ÆNDREDE UDBUDS- BETINGELSER FOR ENERGINET.DK S IND- KØB AF SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER

BILAGSOVERSIGT TIL ÆNDREDE UDBUDS- BETINGELSER FOR ENERGINET.DK S IND- KØB AF SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER BILAGSOVERSIGT TIL ÆNDREDE UDBUDS- BETINGELSER FOR ENERGINET.DK S IND- KØB AF SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER 30. marts 2017 Engros & Transmission 16/02065 HGO BILAGS NR. SIDE INDHOLD 0. 1-4 Retsgrundlag 1. 5-8

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

DK1-DE Modhandelsmodel

DK1-DE Modhandelsmodel Til Markedsarbejdsgruppen DK1-DE Modhandelsmodel 20. september 2016 LIN/KBP Eksportkapaciteten imellem Vestdanmark og Tyskland har over en længere periode været betydeligt begrænset som følge af det svage

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Det nordiske elmarked

Det nordiske elmarked Skatteudvalget EPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Det nordiske elmarked Anders Plejdrup Houmøller Markedschef Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer. Regulerkraft

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Status for opfølgning på Forsyningstilsynets rapport om Energinets indkøb af reserver i elsystemet fra december

Status for opfølgning på Forsyningstilsynets rapport om Energinets indkøb af reserver i elsystemet fra december Status for opfølgning på Forsyningstilsynets rapport om Energinets indkøb af reserver i elsystemet fra december Electricity Advisory Board 25. juni 2019 Oplæg v. Mads Lyndrup, ktc. Navn 09.07.2019 Dagens

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Markedsrapporten Nr. 13 Oktober 6 Elmarkedet i oktober: Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Vejrforhold var den vigtigste faktor for prisdannelsen på elmarkedet

Læs mere

ANALYSE AF POTENTIALE VED ÆNDRINGER AF RESERVEMARKEDER

ANALYSE AF POTENTIALE VED ÆNDRINGER AF RESERVEMARKEDER NOTAT ANALYSE AF POTENTIALE VED ÆNDRINGER AF RESERVEMARKEDER 1. Introduktion Forsyningstilsynet har i rapport 1 om Energinets indkøb af reserver stillet Energinet en række anmodninger. Dette notat belyser

Læs mere

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen Markedsrapporten Nr. 14 November 26 Elmarkedet i november: Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen I november fortsatte tendensen fra oktober med øget nedbør

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Metodenotat til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen

Metodenotat til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen Til Markedets aktører og Energitilsynets sekretariat Metodenotat til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen 28. september 2015 SCR-HKN-JPE-SKL/SCR Dette notat beskriver metodikkerne til

Læs mere

Referat Energitilsynsmøde den 30. maj 2012

Referat Energitilsynsmøde den 30. maj 2012 Referat Energitilsynsmøde den 30. maj 2012 18-06-2012 Dagsorden: 1. Inhabilitet på møde nr. 133 2. Meddelelser fra formanden 3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren

Læs mere

Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d januar 2016

Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d januar 2016 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: 2010-221 Doknr: d2015-14423-11.0 11. januar 2016 Høringssvar: Energinet.dk s foreløbige evaluering

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND

PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND 1/5 NOTAT Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND Dato: 1. marts 2019 Forfatter: SCR/SCR Energinet

Læs mere

ÆNDREDE UDBUDSBETINGELSER FOR ENERGINET.DK S INDKØB AF SYSTEMBÆ- RENDE EGENSKABER

ÆNDREDE UDBUDSBETINGELSER FOR ENERGINET.DK S INDKØB AF SYSTEMBÆ- RENDE EGENSKABER ÆNDREDE UDBUDSBETINGELSER FOR ENERGINET.DK S INDKØB AF SYSTEMBÆ- RENDE EGENSKABER 5. april 2017 Engros & Transmission 16/03159 HGO RESUMÉ 1. Energinet.dk har anmeldt en ændring af udbudsbetingelserne for

Læs mere

METODE FOR REGULERET PRIS FOR SYSTEMYDELSER

METODE FOR REGULERET PRIS FOR SYSTEMYDELSER 1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 METODE FOR REGULERET PRIS FOR SYSTEMYDELSER ANMELDES TIL FORSYNINGSTILSYNET DEN 31. MAJ 2019 2/6

Læs mere

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i de forskellige elmarkeder Forord Denne bilagsrapport er en del af READY-projektet, hvor storskalastyring af individuelle

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Workshop om indkøb af systembærende egenskaber. Erritsø, 1. september 2016

Workshop om indkøb af systembærende egenskaber. Erritsø, 1. september 2016 Workshop om indkøb af systembærende egenskaber Erritsø, 1. september 2016 Dagsorden 1. Velkomst 2. Evaluering af sommerudbud 2016 3. Behov for systembærende egenskaber 4. Håndtering af statsstøtteproblematik

Læs mere

Forskrift B: Vilkår for adgang til. elmarkedet 78260-07. Marts 2007. Rev. 1. Dec. 2006 Jan. 2007 Mar. 2007 Mar. 2007 DATE MRP HEP MRP LSO NAME

Forskrift B: Vilkår for adgang til. elmarkedet 78260-07. Marts 2007. Rev. 1. Dec. 2006 Jan. 2007 Mar. 2007 Mar. 2007 DATE MRP HEP MRP LSO NAME Forskrift B: Vilkår for adgang til elmarkedet Marts 2007 Rev. 1 Dec. 2006 Jan. 2007 Mar. 2007 Mar. 2007 DATE MRP HEP MRP LSO NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 78260-07 Energinet.dk

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Til markedets aktører Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen 7. december 2015 SCR-SKL-HKN-JPE/SCR Dok. 15/09624-5 1/56 Sammenfatning Statnett og Energinet.dk indgik i 2009 en

Læs mere

Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen

Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 187 Offentligt Foreningen for Regulerkraftanlæg i Danmark Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen Brancheforeningen for Regulerkraftanlæg

Læs mere

SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED

SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED NETREGLER 2 NETREGLER HVOR KOMMER DE FRA En energipolitik for Europa 3. liberaliseringspakke Direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Frekvensen i det nordiske område er gradvis blevet forværret gennem de sidste 15 år, jf. nedenstående figur 1.

Frekvensen i det nordiske område er gradvis blevet forværret gennem de sidste 15 år, jf. nedenstående figur 1. Til Sekretariatet for Energitilsynet Anmeldelse af nyt marked for afrr kapacitet i Norden 16. februar 2017 HEP/HEP Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet om

Læs mere

Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015

Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015 Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Energinet.dk s analyse af behovet for systembærende enheder 3. Dialog vedrørende ændring af udbudsbetingelser

Læs mere

Eftersyn af det nordiske regulerkraftmarked. Thomas Elgaard Markedsudvikling, Energinet.dk

Eftersyn af det nordiske regulerkraftmarked. Thomas Elgaard Markedsudvikling, Energinet.dk Eftersyn af det nordiske regulerkraftmarked Thomas Elgaard Markedsudvikling, Energinet.dk 1 Baggrund De nordiske TSOer ønsker et 100.000 km eftersyn af regulerkraftmarkedet - fra markedsvinkel To personer

Læs mere

METODEANMELDELSE: UDBUD AF LEVERINGSEVNEKONTRAKTER FOR SEKUNDÆRE RESERVER (ENERGI- NET.DK)

METODEANMELDELSE: UDBUD AF LEVERINGSEVNEKONTRAKTER FOR SEKUNDÆRE RESERVER (ENERGI- NET.DK) PUNKT [X] ENERGITILSYNETS MØDE DEN [X. MÅNED ÅR] METODEANMELDELSE: UDBUD AF LEVERINGSEVNEKONTRAKTER FOR SEKUNDÆRE RESERVER (ENERGI- NET.DK) 10. april 2015 Engros & Transmission 14/12336 HGO RESUMÉ 1. I

Læs mere

NC LFC & R Hvad er der i det for jer.

NC LFC & R Hvad er der i det for jer. NC LFC & R Hvad er der i det for jer. 5. Marts 2013 Erik Ørum 5. Marts 2013 40162-13. 1 Elementer I som aktører skal bide mærke i Denne præsentation trækker delelementer op som I opfordres til at være

Læs mere

Kontrakt. Hovedaftale om levering af systemydelser. 1. Indledning

Kontrakt. Hovedaftale om levering af systemydelser. 1. Indledning Kontrakt Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia CVR nr.: 28980671 (herefter kaldet Energinet.dk) og XX A/S Vej nr. DK-yyyy By CVR nr.: xxxxxxxx (herefter kaldet leverandøren) har indgået følgende:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 Side 2/9 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger

Læs mere

Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002

Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Forbrug Produktion Fælles balancehåndtering i Norden I Nordel indførte man i september 2002 nye principper for disponeringen

Læs mere

Høring af europæisk FCR-marked og fravigelse af balanceforordningens artikel 34

Høring af europæisk FCR-marked og fravigelse af balanceforordningens artikel 34 Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby post@energitilsynet.dk cc Jon Vestrup Christensen jovc@energitilsynet.dk Dok. ansvarlig: MSC Sekretær: Sagsnr: s2012-1107 Doknr: d2018-9801-10.0 30. maj

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

METODEANMELDELSE: UDBUD AF LEVERINGSEVNEKONTRAKTER FOR SEKUNDÆRE RESERVER (ENERGI- NET.DK)

METODEANMELDELSE: UDBUD AF LEVERINGSEVNEKONTRAKTER FOR SEKUNDÆRE RESERVER (ENERGI- NET.DK) PUNKT 4 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 19. MAJ 2015 METODEANMELDELSE: UDBUD AF LEVERINGSEVNEKONTRAKTER FOR SEKUNDÆRE RESERVER (ENERGI- NET.DK) 19. maj 2015 Engros & Transmission 14/12336 HGO RESUMÉ 1. I denne

Læs mere

AFGØRELSE Forsyningstilsynet godkender hermed Energinets anmodning af 24. august 2018 om

AFGØRELSE Forsyningstilsynet godkender hermed Energinets anmodning af 24. august 2018 om AFGØRELSE OM GODKENDELSE AF ENERGINETS ÆNDRINGSFORSLAG VED- RØRENDE SKIFT FRA FYSISKE TRANSMIS- SIONSRETTIGHEDER TIL FINANSIELLE TRANSMISSIONSRETTIGHEDER PÅ STO- REBÆLTSFORBINDELSEN 29. november 2018 Engros

Læs mere

AKTØRDIALOGMØDE. Behovsvurdering og markedsgørelse. 25. september 2018, Erritsø

AKTØRDIALOGMØDE. Behovsvurdering og markedsgørelse. 25. september 2018, Erritsø AKTØRDIALOGMØDE Behovsvurdering og markedsgørelse 25. september 2018, Erritsø 1 VELKOMMEN OG PRÆSENTATION AF AGENDA Tid Punkt 13:00-13:10 Velkomst og præsentation af dagensagenda 13:10-13:40 Ny elforsyningslov

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010 K E N D E L S E Smørum Kraftvarme AmbA (selv) mod Energinet.dk (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)

Læs mere

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015 Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen Workshop den 10. december 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst ved Peter Markussen 2. Resultater fra Energinet.dk evaluering 3. Eventuelt 4. Frokost 2 Velkomst

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Summer School. Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet. Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk

Summer School. Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet. Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk Summer School Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk Sommerskole - Energifonden 1 Dagsorden Forventet udvikling i elsystem Vindkraft

Læs mere

ER DER GRÆNSER FOR, HVAD STATEN SKAL EJE? Energiens Topmøde 2015 Kim Frimer, CEO 18. juni 2015

ER DER GRÆNSER FOR, HVAD STATEN SKAL EJE? Energiens Topmøde 2015 Kim Frimer, CEO 18. juni 2015 ER DER GRÆNSER FOR, HVAD STATEN SKAL EJE? Energiens Topmøde 2015 Kim Frimer, CEO 18. juni 2015 HVAD KAN EN PRIVAT VIRKSOMHED GØRE BEDRE END STATEN? HVAD KAN STATEN GØRE BEDRE? HVAD KAN EN PRIVAT VIRKSOMHED

Læs mere

Dansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør,

Dansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør, Dansk Fjernvarme 29. maj 2018 ERFA Kraftvarme Kim Behnke Vicedirektør, kib@danskfjernvarme.dk Fjernvarmen 2018 1,7 mio. husstande har fjernvarme. 20.000 nye fjernvarmekunder hvert år, de sidste 5 år. 13

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

DIALOGMØDE 2 BEHOV OG MARKEDSGØRELSE

DIALOGMØDE 2 BEHOV OG MARKEDSGØRELSE DIALOGMØDE 2 BEHOV OG MARKEDSGØRELSE 13. november 2018 Forsyningssikkerhed og Systemydelser 1 AGENDA Tid Emne 10.00-10.15 Velkomst og opsummering fra sidst 10.15-10.45 Præsentation af behovsvurdering med

Læs mere

Energimarkederne i europæisk perspektiv

Energimarkederne i europæisk perspektiv Energimarkederne i europæisk perspektiv Implementering af den 3. liberaliseringspakke Fungerer markederne hensigtsmæssigt? ved direktør Finn Dehlbæk, Sekretariatet for Energitilsynet 1 Sekretariatet for

Læs mere