Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Transkript

1 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Europæiske trends for elforsyningssikkerhed 1. Sammenfatning En sikker, pålidelig og omkostningseffektiv elforsyning er hoveddrivkraften bag enhver national energipolitik. For at understøtte en europæisk harmoniseringsproces er det afgørende at forsyningssikkerheden i stigende grad analyseres og sikres gennem regionale og europæiske tiltag. EU-Kommissionens udspil over de seneste år med tredje Liberaliseringspakke og Infrastrukturpakken har desværre ikke rigtig formået at udvide horisonten fra national til europæisk på forsyningssikkerheden. I februar fremlagde EU-kommissionen et udspil til en energiunionspakke. Dermed bliver der for første gang i EU-sammenhæng iværksat en holistisk og samlet tilgang til energipolitikken i EU. Med energiunionspakken understreges det, hvordan energipolitikken i stadig stigende grad bliver et fælles europæisk anliggende. Det er kun muligt at gennemføre en effektiv grøn omstilling i Europa, hvis EU s medlemsstater arbejder sammen og deler energien med hinanden. Erfaringer vedbliver at vise os, at omstillingen til vedvarende energi bliver alt for dyr, hvis hvert land jagter egne løsninger. Vi skal udnytte, at der nogle dage er overskud af vind i Nordeuropa, andre dage overskud af solenergi i Sydeuropa, mens andre lande har store mængder biomasse, der kan anvendes til elproduktion. Med energiunionen sættes der fornyet kraft bag den udvikling. Selvom flere institutioner i Danmark allerede har meldt sig på banen i forhold til den europæiske energipolitiske dagsorden, er der stadig et gab fra de nationale debatter om f.eks. forsyningssikkerhed som et dansk anliggende og en mere europæisk tilgang med fokus på fælles regler og stærke udvekslingsforbindelser. Det skal blive interessant i den kommende tid at følge, om initiativerne i energiunionen kan bidrage til, at den danske debat ændrer fokus i en mere europæisk retning. 1/12

2 I Energinet.dk ser vi en stærk europæisk udvikling på det energipolitiske område, og en mulig mere europæisk tilgang til energipolitikken i Danmark, som vigtige skridt imod realiseringen af en effektiv grøn omstilling, fastholdelsen af den høje forsyningssikkerhed og etablering af et sundt investeringsklima. Notatet her sammenfatter EU s energipolitiske rolle, indholdet af Energiunionspakken, ENTSO-E s hovedopgaver og Energinets internationale strategi for at give læseren et overblik over vores internationale engagement som TSO i lyset af en løbende analyse og forbedring af forsyningssikkerhed på regionalt og europæisk plan. 2. EU's energipolitiske rolle EU s kompetencer er afgrænset af traktatgrundlaget, da EU kun har de kompetencer, som medlemslandene har overdraget til den. Energiområdet var oprindeligt ikke en del af EU s traktatgrundlag. Først i 2009 med Lissabontraktaten blev EU s politik på energiområdet indsat i traktatgrundlaget, og EU har dermed fået mulighed for at arbejde med bredere energipolitiske dagsordener. Lissabontraktatens artikel 194 giver nu EU kompetence til at udvikle energimarkedets funktion, forsyningssikkerhed, fremme energieffektivitet, energibesparelser og udvikling af vedvarende energi samt fremme sammenkoblingen af de nationale transmissionsnet. Traktaten fastholder dog også, at medlemslandene har råderet over deres nationale energisammensætning. EU-kommissionen har været den drivende kraft bag liberaliseringen af de europæiske el- og gassektorer. Gennem indtil videre tre generationer af liberaliseringsinitiativer har EU-Kommissionen lagt grunden til de nuværende rammer for de europæiske el- og gassektorer. Det seneste store initiativ var den såkaldte tredje liberaliseringspakke fra 2009, der havde to hovedformål. For det første etableredes der en klarere adskillelse (unbundling) mellem på den ene side transmissionssystemoperatører og på den anden side produktions- og handelsvirksomheder, således at transmissionssystemoperatørernes uafhængighed af kommercielle energi-interesser blev sikret. Det formål er reelt opnået, og unbundlingspørgsmålet fylder ikke meget i dagens energipolitiske debat hverken i Danmark eller i Europa. For det andet skulle reglerne hjælpe med at skabe rammerne for det Indre Marked for Energi ved på flere planer at få el og gas til at flyde lettere over grænserne. Forskellige tiltag skulle fremme denne udvikling, bl.a. Etablering af et tættere samarbejde mellem de nationale energitilsyn gennem ACER 1 samt en generel styrkelse af de nationale energitilsyns uafhængighed Etablering af ENTSO-E og ENTSOG 2 for henholdsvis el og gas Vedtagelsen af Network Codes bindende europæiske regler for marked, drift og systemudvikling Krav om 10-årige netudviklingsplaner, TYNDP (Ten Year Net Development Plan) 1 Agency for the Cooperation of Energy Regulators 2 European Network of Transmission System Operators 2/12

3 Det andet formål har vist sig vanskeligere at få opfyldt, og erfaringen har vist, at der fortsat er hindringer for udviklingen af et velfungerende indre marked for energi. Ganske vist er ENTSO-E, ENTSOG og ACER stiftet, men det har vist sig, at ingen af de tre organisationer er stærke nok til for alvor at finde regionale og europæiske løsninger på Europas energipolitiske problemer. Populært sagt er der fortsat for stort nationalt fokus i de enkelte medlemslande, hos de nationale energitilsyn og blandt transmissionssystemoperatørerne, hvilket betyder at problemer, der kræver regionale eller europæiske løsninger, kun vanskeligt kan løses. 3. Energiunionen Blandt andet på baggrund af problemerne med at få udviklet et velfungerende Indre Marked for Energi har den nytiltrådte Juncker-Kommission foreslået, at der etableres en Energy Union med en af Kommissionens næstformænd i spidsen. Med EU-kommissionens offentliggørelse af energiunionspakken den 25. februar sættes nye europæiske rammer om energipolitikken, med henblik på at øge solidariteten mellem medlemsstaterne. Mens emnet forsyningssikkerhed har været implicit behandlet i 3. liberaliseringspakke, er temaet nu et af hovedemnerne i Energiunionen. Formålet med energiunionen er at sikre forsyningssikkerheden uafhængigt af tredjelande og minimere risici for forsyningssikkerheden, som eksempelvis vi har set det i forbindelse med konflikten mellem Rusland og Ukraine. Derudover skal energiunionen arbejde for at sikre den grønne omstilling, håndtere klimaforandringer og fremme udviklingen af det indre marked for energi. Det er reelt første gang, at der på EU-plan fremsættes et så ambitiøst program inden for energiområdet, der adresserer forsyningssikkerhed, infrastrukturudbygning, markedsintegration og grøn omstilling i en tæt sammenhæng. De tre meddelelser, som der udgør fundamentet for energiunionen, er disse. En strategiramme for en modstandsdygtig energiunion med en fremadrettet politik for klimaforandring Parisprotokollen - et program for bekæmpelse af globale klimaændringer efter 2020 Gennemførelse af målet om en elsammenkobling på 10% - et europæisk elnet for 2020 Energiunionen bygger på 5 dimensioner: 1. Energisikkerhed, solidaritet og tillid 2. Forskning, innovation og konkurrence 3. Dekarbonisering af økonomien 4. Energieffektivitet som et bidrag til at dæmpe energiefterspørgslen 5. EU's indre energimarked 3/12

4 For Energinet.dk er det især det første og det sidste tema, der får betydning. Danmark er i dag i visse situationer afhængige af el-import fra udlandet og er dermed afhængige af et velfungerende samarbejde, hvor forbindelserne mellem landene holdes åbne, også i pressede situationer. Det er derfor i dansk interesse, at Kommissionen har fokus på elforsyningssikkerheden ud fra et europæisk perspektiv. Det er stadigvæk usikkert hvordan, det skal implementeres, men forslag om større solidaritet og fælles standarder for forsyningssikkerhed og gennemførelse af fælles sikkerhedsvurderinger på EU-niveau er muligheder, som diskuteres på nuværende tidspunkt. På gassiden er der allerede en gasforsyningssikkerhedsforordning, der er ved at blive revideret. Indenfor rammerne af energiunionen vil der i den kommende tid komme en lang række udspil fra Kommissionen, som i forskelligt omfang vil påvirke ENDKs arbejde de næste par år. Det er i den forbindelse særligt relevant at fremhæve følgende initiativer fra EU Kommissionens side: I juli 2015 et udspil til et consultation paper om det fremtidige elmarkedsdesign, sammen med et særligt afsnit om detailmarkedsemner, der vil sætte el-kunderne i centrum; I 2016 forventes det, at der vil komme en revision af elforsyningssikkerhedsdirektivet, som formodentlig vil give større ansvar til ENTSO-E og de regionale driftssamarbejder (RSCI), og dermed i højere grad gøre elforsyningssikkerhed til et europæisk anliggende De næste afsnit går lidt mere i detaljerne om indholdet af Energiunions kommunikation med henblik på forbedring og sikring af forsyningssikkerheden i Europa. 3.1 Infrastrukturudbygning med europæisk perspektiv Den rigtige infrastruktur er en forudsætning for både det Indre Marked for Energi, for integrationen af den fluktuerende vedvarende energi og for forsyningssikkerheden. Kommissionen vil støtte gennemførelsen af infrastrukturprojekter, særligt PCIprojekterne (Projects of Common Interest), der er udvalgt som væsentlige grænseoverskridende projekter. Det er tanken, at den økonomiske støtte fra EU s forskellige infrastrukturfonde skal bruges som løftestang for at få private investorer (pensionskasser etc.) til at investere i el- og gasinfrastruktur. Kommissionen vil etablere et særligt Forum for Energiinfrastruktur, hvor medlemslandene, Kommissionen, ENTSO'erne samt regionale samarbejdsgrupper skal mødes for at drøfte - og sikre fremdriften i - infrastrukturudviklingen. Forummet mødes for første gang i København til efteråret Elforsyningssikkerhed og elmarked Kommissionen vil gennemføre to væsentlige lovgivningsinitiativer allerede i 2016, hvor Kommissionen vil fremlægge forslag til ny regulering af elforsyningssikkerhed og elmarked. Disse to initiativer skal sikre, at det indre marked for energi udvikles, så det lever op til målsætningerne om at sikre forbrugerne billig strøm og kan håndtere 4/12

5 den stadigt større mængde vedvarende energi uden det går ud over forsyningssikkerheden. Særligt vil Kommissionen undgå, at der udvikles forskellige og indbyrdes ukoordinerede kapacitetsmarkeder/kapacitetsmekanismer i medlemslandene. For at drøfte den fremtidige elmarkedregulering med medlemslandene og andre stakeholdere udsender Kommissionen et consultation paper i juli Regulering Kommissionen vil i revidere de regulatoriske rammer for udviklingen af det indre marked for energi, og lægger op til at både ACER, ENTSO-E og ENTSOG skal have flere kompetencer. EU-Kommissionen vil revidere reguleringen af ENTSO-E/G. Formålet med revideringen er at styrke organisationerne, så de bliver stærkere og mere koordinerede, og derved effektivt kan medvire til at løse de udfordringer, som de europæiske transmissionsnet står overfor. Dette er et vigtigt tiltag for den danske forsyningssikkerhed, da et stærkt og integreret transmissionsnet er ryggraden i et integreret energimarked. Et stærkt ENTSO-E/G forudsætter et stærkt mod- og medspil fra en stærk regulerende myndighed på europæisk niveau. Derfor er det positivt, at Kommissionen vil styrke ACERs kompetencer, der i dag er stærkt begrænset af, at beslutningskompetencer primært ligger hos de nationale regulatorer. 3.4 Regionalisering Kommissionen ser en væsentlig pointe i at fremme markedsintegrationen gennem regionale initiativer, og Kommissionen vil aktivt støtte og selv deltage i regionale samarbejdsorganer. TSOerne har over de sidste år udviklet og implementeret en del såkaldte Regional Security Coordination Initiatives (RSCIs) i Europa. EU Kommissionen ser nu gerne et mere formaliseret medlemskab af RSCIer, hvor hver TSO er medlem af (mindst) en RSCI. Hvilken form det regionale samarbejde skal antage er ikke klart på nuværende tidspunkt. Det kan eksempelvis være i form af regionale serviceselskaber (for eksempel CASC 3 og TSC (TSO Security Cooperation), som Energinet.dk begge er medejer af) eller i form af forpligtende samarbejdsaftaler (for eksempel den Nordiske Systemdriftsaftale), ligesom det heller ikke er klart, om der skal flyttes beslutningskompetencer fra de nationale TSO er til disse regionale organer. I forbindelse med overvejelser om at indføre et kapacitetsmarked i Tyskland har det tyske Økonomi- og Energiministerium (BMWi) sat sig i spidsen for en dialog med nabolandene om et øget regionalt samarbejde. En Grønbog med forskellige optioner blev publiceret sidste efterår og resulterede nu i juli 2015 efter en høringsrunde i konkrete forslag til reformer af det nuværende el-markeds design, en såkald Hvidbog. Konkrete ændringsforslag til lovgivning forventes i efteråret. Dermed står det klart, at Tyskland ikke vil introducere et kapacitetsmarked som Storbritannien eller Frankrig, men i stedet og i tæt samarbejde med sine na- 3 CASC.EU er det centrale auktionskontor for «cross-border transmission capacity for Central Western Europe, the borders of Italy, Northern Switzerland and parts of Scandinavia» 5/12

6 boer forbedre de nuværende markedsrammer. Som Sigmar Gabriel, Tysklands Økonomi- og Energiminister skriver, så har Tyskland ikke brug for flere kraftværker, men fleksibel kapacitet. Et forbedret El-marked 2.0 skal sikre en fair konkurrence af alle fleksibilitetsoptioner. Som ekstra sikkerhedsnet implementeres der derudover en strategisk reserve. Helt konkret forslås i Hvidbogen en række initiativer som samles under tre hovedpunkter: 1) En styrket marked mekanisme, bl.a. gennem sikring af fri prisdannelse og stærkere incitamenter til at overholde forpligtigelser til el-leverancer; 2) En fleksibel og effektiv elforsyning, bl.a. gennem fortsat udvikling af regulærkraftmarkedet og en tilpasning af nettarifstrukturen; og 3) En ekstra sikring, gennem introduktion af en strategisk reserve og intensiveret monitorering af forsyningssikkerheden. Parallelt med grøn- og hvidbog processen er der blevet afholdt møder i regi af BMWi som har indbudt alle 12 elektriske naboer (se Fejl! Henvisningskilde kke fundet.) til en dialog om et fremtidigt markedsdesign med det formål at lave en fælles erklæring om såkaldte no-regret options, dvs. forbedringer af det nuværende markedsregime som er en god ide at gennemføre uafhængigt om man evt. på et senere tidspunkt implementerer et kapacitetsmarked. Danmark har deltaget i disse dialog-møder og er medunderskriver af en fælles erklæring af de 12 elektriske naboer som blev offentliggjort til Energirådsmødet i juni Figur 1: De 12 elektriske nabolande. Det regionale samarbejde mellem alle lande, der er direkte elektrisk forbundet med Tyskland (Norge dog først fra 2020). 4. ENTSO-E s hovedopgaver ENTSO-E har med 3. liberaliseringspakke fået en del hovedopgaver, bl.a. infrastrukturplanlægning med udarbejdelse af en Ten Year Net Development Plan (TYNDP), fælles europæiske regelsæt for energisektoren og effekttilstrækkeligsopgørelse. Energiunionen forventes at styrke betydningen af disse opgaver. 6/12

7 Fokusområderne fremover bliver at sikre, at ENTSO-E arbejder effektivt, transparent, troværdigt og med fokus på de samfundsøkonomiske løsninger (serving society at large). Endvidere skal samarbejdet med ACER og Europakommissionen udbygges yderligere, og der er behov for at ENTSO-E tager en mere aktiv rolle på den europæiske scene. På det konkrete plan skal arbejdet med Network Codes gøres færdigt, der skal ske en harmonisering af detailmarkeder på regionalt niveau, og de tiårige netudviklingsplaner (TYNDP) skal forbedres med henblik på at sikre, at netudbygning sker, hvor det er mest omkostningseffektivt. For at sikre en mere pro-aktiv ageren af ENTSO-E og indflydelse på den europæiske dagsorden har ENTSO-E udarbejdet en vision, der bl.a. indeholder en mere fremtrædende rolle af Regional Security Cooperation Initiatives (RSCIs), som både vedrører det regionale driftssamarbejde og sikring af et tilstrækkeligt niveau af forsyningssikkerhed. 4.1 Network Codes: Fælles regelsæt på tværs af Europa EU-Kommissionen ønsker et velfungerende indre energimarked i Europa. For at nå det mål er der behov for bindende samarbejde og harmoniserede fælles regler. En af ENTSO ernes hovedopgaver er derfor at udarbejde fælleseuropæiske netregler (network codes), både på el og gasområdet. En network code er et nyt juridisk instrument, der blev skabt med El forordningen (nr. 714/2009), med det formål at etablere fælleseuropæiske regler for alle, der er involveret i at drive, planlægge eller bruge det europæiske el- og gassystem. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser en oversigt over ENTSO-E s uværende network codes for el-området. Indholdsmæssigt spænder network codes over drift, marked og planlægning samt tilslutning til nettet. Der er ingen network code som direkte omhandler forsyningssikkerhed, men både drifts-, marked- og tilslutningscodes bidrager hver i sær til en bedre forsyningssikkerhed på national og europæisk niveau. For eksempel sikres samarbejde mellem TSOerne om forsyningssikkerhed i normale og nødsituationer via Operational Security Network Code (OS), mens Operational Planning & Scheduling (OPS) etablerer regler for TSO-samarbejdet om driftssikkerhed og planlægning af arbejde med nettet. Network codes vedrørende Load Frequency Control and Reserves (LFCR) og Emergency and Restoration (ER) skal sikre koordinering af backupkapacitet og håndtering af blackout situationer i et mere og mere sammenhængende europæisk elnet. Derudover sikrer de markedsrelaterede network coder Capacity Allocation and Congestion Management (CACM), Forward Capacity Allocation (FCA) og Balancing Network Code (BAL) fair, transparente og effektive markedsregler for allokering af transmissionsrettigheder og den europæiske markedskobling på dayahead, intraday og balancemarkeder. Network coderne for tilslutning af hhv. produktion og forbrugsenheder (Network Code on Requirements for Generators (RfG) og Demand Connection Code (DCC), 7/12

8 sikrer den fornødne fleksibilitet for en sikkert og effektivt drift af el-systemet i fremtiden. Figur 2 ENTSO-E s oversigt over nuværende network codes Network codes bliver til i en særlig proces, der involverer både EUkommissionen, ACER (regulatorerne), Medlemsstaterne og de europæiske TSO er gennem ENTSO-E. I løbet af processen gennemføres desuden flere offentlige høringer, hvor alle interessenter kan komme med høringssvar. 6 måneder 12 måneder 3 måneder op til 2 år (Regulatorerne) (TSO erne) (Regulatorerne) (Medlemslandene) Komitologiprocessen foregår ved, at EU-Kommissionen først gennemfører en række uformelle komitologimøder med Medlemslandende (via Electricity Cross Border Committee - ECBC). På basis af diskussionerne i ECBC samt skriftlige kommentarer fra Medlemslandende i løbet af møderækken, leverer EU- Kommissionen en endelige udgave af network coden til godkendelse i komiteen. På nuværende tidspunkt er to network codes godkendt i komitologi (CACM og RfG), seks network codes er videresendt fra ACER til EU-Kommissionen med anbefaling om godkendelse (DCC, HVDC, FCA, OS, OPS, LFCR), én network code afventer ACER anbefaling (EB) og én network code er under udarbejdelse hos ENTSO-E og skal afleveres til ACER den 1. april 2015 (ER). Der vil komme yderligere network codes, men de er endnu ikke planlagt. 4.2 Ten Year Network Development Plan (TYNDP) og PCIprojekter En veludbygget el-infrastruktur er et afgørende element i implementering af EU Kommissionens Energiunions vision og med til at sikre forsyningssikkerhed og el-handel på tværs af medlemslandene på en omkostningseffektiv måde. Men 8/12

9 udviklingen af et integreret elsystem i Europa kræver koordineret netplanlægning og netudbygning. EU-Kommissionen har derfor gennem de seneste år implementeret en række forskellige europæiske reguleringer (3. Liberaliseringspakke og Infrastrukturpakken), som har til formål at identificere de vigtigste europæiske infrastrukturprojekter og at rydde barrierer for en accelereret udbygning af vejen. Den seneste udvikling med forslag til en egentlig Energiunion skal yderligere hjælpe til at optimere den europæiske infrastruktur. Et nyt europæisk infrastrukturforum etableres i regi af Energiunionen, med første afholdelse i slutningen af 2015 i København. Begge TSO-paraply-organisationer (ENTSO-E og ENTSO-G) har bl.a. til opgave at udgive europæiske tiårs-netudviklingsplaner (TYNDP) hvert andet år. TYNDPprojekter skal opfylde en række krav mht. teknologi, størrelse og effekt på produktion hhv. forbrugsudvikling. Der er indtil nu udkommet tre tiårsplaner på el, den fjerde for 2016 er på vej. Infrastrukturpakken, der trådte i kraft i 2013, har til formål at accelerere udbygningen af de vigtigste europæiske projekter, som identificeres ved ENTSO s tiårsplaner. Infrastrukturforordning kræver bl.a. anvendelsen af en fælles europæisk cost-benefit analysemetode (CBA), som anvendes til evalueringen af TYNDP-projekterne. CBA-metoden omfatter ikke kun handelsgevinster, men evaluerer også andre effekter, som fx indflydelse på forsyningssikkerhed, VEintegration, CO 2 -besparelse, fleksibilitet mm. Størrelsen af disse effekter er afgørende for om projektejerne kan søge status som Project of Common Interest (PCI). PCI-status medfører forskellige fordele, såsom hurtigere godkendelser gennem indførelsen af One Stop Shops for myndighedsbehandling, mulighed for regulatorisk beslutning om fordeling af omkostninger ved investeringer til lande, der nyder godt af investeringen gennem Cross Border Cost Allocation (CBCA) og adgang til finansielle støttemidler fra EU's Connecting Europe Facility (CEF) puljen. Danmark har p.t. fire udlandsforbindelser på den nugældende PCI-liste for elprojekter; to mod Tyskland, COBRA-forbindelsen mod Holland og Kriegers Flak, en offshore vindpark/udlandsforbindelse mod Tyskland. Sammen med VIKING Link, en potentiel udlandsforbindelse til UK, er disse fire projekter også kandidater for den næste PCI-liste som skal udgives i Effekttilstrækkelighedsberegninger i ENTSO-E (TF Adam) ENTSO-E udgiver to former for analyser af den europæiske effekttilstrækkelighed. På den korte bane udgives summer/winter-outlook, hvor situationen for den kommende sommer eller vinter bliver behandlet. På den længere bane udgives SO&AF rapporten (Scenario outlook and adequacy forecast), hvor effekttilstrækkeligheden på fem til ti års sigte bliver behandlet. 9/12

10 Analysemetodikken for de to rapporter er i dag deterministisk og er blevet kritiseret af medlemmer og interessenter over en længere periode for at være for enkel og dermed give mindre interessante analyser. For at imødegå denne kritik har ENTSO-E nedsat en arbejdsgruppe: Task Force Adam (TF Adam), som skal eksperimentere med en ny analysemetodik og fremkomme med anbefalinger til metodikken og dertil hørende behov for ekstra dataindsamling. TF Adam er midt i sit arbejde, og der foreligger endnu ingen konklusioner. TF Adam er bredt sammensat af repræsentanter for 17 af TSO erne i ENTSO-E Metodeudvikling og guidelines Den nuværende metodik er deterministisk og følger et effektbalanceprincip, hvor der regnes med følgende elementer: Net Generating Capacity (NGC): installeret effekt på produktionsanlæg Unavailable Capacity (UC): produktionskapacitet som ikke er tilgængelig på grund af manglende vind eller solskin, udfald eller revision Load: forbrug her anvendes to bestemte tidspunkter for at få en samtidighed over hele Europa en sommermorgen og en vinteraften Remaining capacity (RC): RC = NGC UC load Adequacy reference margin (ARM): Forskel mellem maksforbrug og forbrug på det bestemte tidspunkt som er anvendt i analysen Import/export capacity: Kapacitet på udlandsforbindelser for analyser på lande-niveau I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. vises et eksempel på resultater for anmark for tre scenarier (Sc. A er konservativt, Sc. B er best estimate og Sc. EU2020 er udarbejdet ud fra EU's 3x20 mål). I figuren vises RC-ARM som, når den nu er negativ, kan siges at være hvor stort importbehovet er i den værste time. Sammenligner man så denne med importkapaciteten ser man så hvor tæt på kanten man er i denne time hvis alle udlandsforbindelser er tilgængelige med fuld kapacitet. 10/12

11 Figur 3 Remaining capacity adequacy reference margin for Danmark i seneste SO&AF rapport (Enhed: GWh/h) For en nærmere beskrivelse af nuværende metode, se seneste SO&AF rapport på ENTSO-e s hjemmeside: Arbejdet i TF Adam har til formål at finde en ny metodik. Dette arbejde tager udgangspunkt i en regional analyse foretaget af Pentalateral Energy Forum (PLEF) bestående af TSO ere fra Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg, Østrig og Schweiz. Analysen af den regionale effekttilstrækkelighed er baseret på en probabilistisk metode med udgangspunkt i et fælles valgt scenario (ENTSO-E, scenario A). Der anvendes en metode, hvor det fremtidige udbud og efterspørgsel sammenlignes ved at simulere det europæiske elsystem time for time. Disse simuleringer tager hensyn til de mest centrale sammenhænge med ind i modelleringen: temperaturer og deraf følgende forbrugsprofiler, udfald på kraftværker, vandressourcer, produktion fra vind og produktion fra sol. For disse data findes en række af kombinationer (Monte Carlo simuleringer), som sikrer en tilstrækkelig statistisk repræsentation of mulige effektmangelsituationer. En anden vigtig pointe ved denne metodik er, at den ud over Monte Carlo simulering også anvender værktøjets markedsmodeldel. Dette giver flere fordele: Muligt at tage højde for avancerede termiske begrænsninger så som min op og nede tid, ramping, opstartsomkostninger etc Muligt at modellere sekvensielle begræsninger og pumpekraft Muligt at modellere energimangel på grund af for eksempel tørår Den overordnede målsætning er at første udgave af den nye metodik skal tages i brug ved den næste SO&AF analyse (SO&AF 2016). Dataindsamlingen skal startes i løbet af efteråret 2015, og dette betyder anbefalinger fra TF Adam skal komme inden slutningen af Energinet.dk s internationale strategi Energinet har flere års erfaring med at udvikle og implementere en international strategi. Energinets internationale strategi bidrager til at opfylde vore løfter i koncernstrategien: Høj forsyningssikkerhed, effektiv omstilling og sundt investeringsklima. Udarbejdelsen af den seneste internationale strategi udstikker retningen for det internationale arbejde i Energinet.dk de kommende år. Der er fokus på fire niveauer (se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.): Det europæiske, hvor vi skal arbejde for holdbare europæiske løsninger; Det regionale, hvor praktisk samarbejde og integration skal sikres; Det bilaterale, hvor vi skal blive bedre til at forstå vores partnere; og Det nationale, hvor vi skal lære fra vores internationale kolleger samtidig med at dansk viden og erfaring skal udbredes udenfor Danmarks grænser. Den konkrete implementering af den internationale strategi sker gennem forskellige kanaler og initiativer, hvor de vigtigste er kort opridset i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. 11/12

12 Figur 4: Energinets internationale strategi Figur 5: Implementering af den internationale strategi i Energinet 12/12