Resumé af konsekvensanalysen

Transkript

1 DA DA DA

2 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den SEK(2009) 1041 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme Resumé af konsekvensanalysen {KOM(2009) 380 endelig} {SEK(2009) 1040} DA DA

3 1. PROBLEMSTILLING Demenssygdomme er neurodegenerative sygdomme med varierende ætiologier. De mest almindelige demenssygdomme i EU er Alzheimers sygdom (ca. 70 % af tilfældene) og vaskulær demens (under 30 %) 1. Der er for øjeblikket i EU over 6 mio. mennesker, der lider af en demenssygdom 2, og det forventes, at dette tal fordobles i de næste 20 år 3. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ajourførte i 2004 sin rapport om den globale sygdomsbyrde og anslog, at der i alt var 7,3 mio. tilfælde af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme i EU Mental kapital og trivsel, diagnosticering og tidlig indgriben Selv om det er dokumenteret, at sund livsførelse kan medvirke til at forebygge Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme 5, vides der i EU ikke nok om muligheden for og betydningen af forebyggelse og tidlig indgriben, ligesom der heller ikke bliver gjort nok i denne henseende. Alzheimers sygdom er en underdiagnosticeret sygdom i EU. Selv om bedre diagnosticering ville betyde, at en større gruppe af mennesker med demenssygdomme ville modtage lægebehandling og social omsorg, kan en tidlig diagnose sikre, at medicinske indgreb finder sted, når de er mest virksomme, og derved forsinke sygdommens progression og skabe mulighed for at reducere de samlede udgifter til pleje af de enkelte patienter Forskning Manglende koordinering af forskningen gør det vanskeligere at udnytte mulighederne for en indsats på europæisk plan. Der er også manglende forskning i navnlig lægebehandling og social omsorg, hvor der findes huller i vores viden, og hvor man kunne undersøge, hvor effektive omsorgsmodellerne er for de patienter, der lider af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, herunder plejen af svagelige og ældre patienter. Der findes ikke ajourførte epidemiologiske data om prævalens og incidens for Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, som kunne pege forskningen og indsatsen i den rigtige retning og indgå i planlægningen af sundhedspleje og social omsorg i fremtiden. På grund af underdiagnosticeringen af Alzheimers sygdom i EU er det uklart, hvor stort problemet er, fordi tallene for prævalens kun er baseret på diagnosticerede sygdomstilfælde Solidaritet, behandling, pleje og finansiering Selv om der efterhånden findes eksempler på god praksis i hele EU med hensyn til diagnosticering, behandling, pleje og finansiering af disse lidelser, udveksles de ikke i tilstrækkeligt omfang i EU. Hvis der ydes støtte i hjemmet tidligt i forløbet, kan institutionsanbringelserne sænkes med 22 % 6, men der udveksles ikke eksempler på bedste praksis med hensyn til tidlig støtte. Der bliver også brug for mere forskning på dette område for at oplyse medlemsstaterne om, Alzheimer s disease: Scientific, medical and societal implications, Synthesis and recommendations. Collective expert report from INSERM (French National Institute for health and medical research), Alzheimer Europe (2006) Dementia in Europe Yearbook Ferri et al. (2005). The Lancet 366: Alzheimer Europe (2008) Dementia in Europe Yearbook. Gaugler JE, Kane RL, Kane RA, Newcomer R (2005) The Gerontologist 45: DA 2 DA

4 hvordan finansielle ressourcer kan bruges på sundhedsinfrastruktur ved hjælp af bistand fra samhørighedsfondene. I forbindelse med visse aspekter, f.eks. den forventede personalemangel i den formelle sektor for langvarig pleje og finansieringen af social beskyttelse for mennesker med neurodegenerative lidelser og deres familier, er det nødvendigt ikke blot at udbrede og udvikle god praksis, men også at udvikle koncepter og løsninger på makroniveau, både på nationalt og på europæisk plan Rettigheder, uafhængighed og værdighed Artikel 25, 26 og 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 7 (2000/C364/01) omhandler den situation, som patienter, der lider af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, befinder sig i. Desuden er det i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder 8 fastsat, at patienter med Alzheimers sygdom har ret til ikke at blive forskelsbehandlet og til, at deres værdighed og uafhængighed respekteres. Der er i EU-landene ikke enighed om de etiske spørgsmål omkring sårbare voksne. Forskelsbehandlingen forstærkes af aldersdiskrimination, udstødelse, manglende anerkendelse af ældre menneskers mentale kapital, stigmatisering forbundet med demenssygdomme og det komplicerede spørgsmål om værgers lovmæssige rettigheder på tværs af grænserne. 2. ANALYSE AF SUBSIDIARITETEN Kommissionen har taget et initiativ vedrørende Alzheimers sygdom, der afspejler behovet for at reagere på den vægtning, som medlemsstaterne tillægger EU-indsatsen på dette område, jf. Rådets konklusioner 9 vedtaget under det franske EU-formandskab den 16. december Endvidere anmoder Europa-Parlamentet i sin skriftlige erklæring 10 (0080/2008) Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer om at udarbejde en handlingsplan vedrørende Alzheimers sygdom. Politisk lederskab på EU-plan kan spille en vigtig rolle for at øge kendskabet til Alzheimers sygdom og ville tilskynde medlemsstaterne til at gøre sygdommen til en politisk prioritering, særlig i lyset af et aldrende samfund og de fremtidige udgifter, der bliver forbundet hermed. GD RTD agter at fremsætte et forslag til en henstilling fra Rådet om fælles programmering af forskning i neurodegenerative sygdomme, herunder Alzheimers sygdom, der skal vedtages samtidig. Denne tidsplan giver os en god mulighed for at koordinere andre EU-aktiviteter inden for dette område. EuroCoDe-projektet har tilvejebragt nøjagtige kvalitative og kvantitative data om og en præcis analyse af den byrde, Alzheimers sygdom udgør i EU. Projektet blev imidlertid afsluttet i juni 2009, og det er nu nødvendigt at evaluere mulighederne for at føre arbejdet videre. Uden en yderligere indsats kunne de fremskridt, der er opnået under projektet, meget vel være omsonst DA 3 DA

5 3. MÅL 3.1. Tidlig indsats for at fremme ældres trivsel Fremme af god fysisk og mental sundhed Kortlægning og fremme af bedste praksis for tidlig diagnosticering Bedre forebyggelse og tidlig diagnosticering og indgriben Bedre forståelse af, hvad Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme er, gennem en fælles EU-indsats Støtte til målrettet forskning i vigtige problemer på EU-plan, indarbejdning af Alzheimers sygdom som et pilotprojekt i den fælles programmering Yderligere bearbejdelse af de foreliggende nøjagtige og sammenlignelige epidemiologiske data Fremme af udveksling og samling af viden og data på EU-plan Fremme af forskningen i socialomsorgsmodeller, herunder udveksling af bedste praksis for uddannelse af plejepersoner på demensområdet Støtte til national solidaritet med hensyn til demenssygdomme Bedre kortlægning og beskrivelse af eksisterende og ny god praksis vedrørende behandling og pleje og forbedret udbredelse af denne praksis Udarbejdelse af rammer af høj kvalitet for lægebehandling og social omsorg for demente Styrkelse af de nationale og internationale Alzheimerforeninger og relevante patientorganisationer Respekt for dementes rettigheder Anerkendelse af ældre voksnes mentale kapital og mindskelse af den stigmatisering, der forbindes med Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme Udveksling af bedste praksis vedrørende respekt for sårbare voksnes rettigheder og bekæmpelse af patientmisbrug. 4. POLITISKE LØSNINGER 4.1. Referenceløsning ingen ny EU-indsats Med denne løsningsmodel ville man blot fortsætte den allerede igangværende indsats vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Da EuroCoDe-projektet nu er afsluttet, ville dette arbejde standse og ikke blive videreført, bortset fra de indkaldelser af forslag, der finder sted inden for rammerne af det eksisterende sundhedsprogram 11. De igangværende projekter og forslagene i forbindelse med rammeprogrammet for forskning ville fortsætte. Desuden ville indsatsen i de enkelte medlemsstater fortsætte. I medlemsstater, hvor der ikke er en politisk forpligtelse og opmærksomhed om den udfordring, demenssygdomme udgør, ville der dog ikke ske mange fremskridt DA 4 DA

6 4.2. Rapport med henblik på videreførelse af EuroCoDe-projektet Kommissionen vil fortsat støtte udarbejdelsen og offentliggørelsen af årsberetningen "Dementia in Europe Yearbook", der udgives af Alzheimer Europe. Et nyt projekt eller operationelt tilskud finansieret via sundhedsprogrammet ville understøtte dette initiativ ved at videreføre det arbejde, der blev udført under det afsluttede EuroCoDe-projekt. Politiske tiltag i forbindelse med denne løsningsmodel ville være begrænset til fortsat indsamling af konsensuelle og sammenlignelige tal for prævalensen af demenssygdomme i Europa og til deltagelse i internationale fora for at udbrede dataene Meddelelse fra Kommissionen En meddelelse fra Kommissionen ville være en formel erklæring om, at Kommissionen med henblik på at sikre en sammenhængende fælles indsats ville støtte medlemsstaterne inden for områderne folkesundhed, social beskyttelse, forskning og juridiske rettigheder. Meddelelsen ville blive vedtaget samtidig med et forslag (fremsat af Generaldirektoratet for Forskning) til Rådets henstilling om fælles programmering af forskningen i neurodegenerative sygdomme, herunder Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Der ville blive støttet yderligere aktioner på grundlag af eksisterende programmer og ressourcer, særlig det nuværende sundhedsprogram og rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling. Der kunne i et samarbejde mellem flere medlemsstater ydes en indsats ved hjælp af frivillig deltagelse i en fælles aktion, der finansieres via sundhedsprogrammet Formelt program og EU-handlingsplan En EU-handlingsplan ville skulle udarbejdes på grundlag af et specifikt nyt program, der tilføres supplerende økonomiske midler uden for de eksisterende bevillinger. Handlingsplanen ville skabe en samlet, detaljeret og finansieret strategi for Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme på fællesskabsplan og ville omfatte særlige projekter vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme på samme måde som det tidligere særlige initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme i perioden Udarbejdelsen af det formelle program ville i højere grad gøre det muligt at stille finansiering til rådighed til gennemførelse af samtlige målsætninger. 5. ANALYSE AF VIRKNINGERNE Der er taget hensyn til, at ethvert initiativ, som forbedrer situationen for patienter, der lider af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, vil give sociale fordele, f.eks. sikre en mere lige adgang, øge patienternes værdighed og medvirke til at bekæmpe stigmatisering. Endvidere vil ethvert initiativ, der fremmer koordineringen og støtter en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, medføre økonomiske fordele. De kvantitative oplysninger, der er givet her, er derfor begrænset til den aktuelle økonomiske og sociale byrde forårsaget af demenssygdomme, udgifterne til handlingsplaner på nationalt niveau, forventede tendenser inden for demenssygdomme i fremtiden og sluttelig dokumentation om politiske indgreb på nationalt niveau. Miljøvirkningerne er ubetydelige og vil ikke blive drøftet yderligere Referenceløsning ingen ny EU-indsats Den socioøkonomiske byrde ved Alzheimers sygdom, der er den mest udbredte demenssygdom, vokser hastigt i Europa på grund af den forøgede forventede levetid og det faldende indbyrdes forhold mellem den arbejdende og den pensionerede del af befolkningen. Som allerede omtalt var de samlede udgifter til direkte og uformel pleje i forbindelse med DA 5 DA

7 Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme i 2005 på 130 mia. EUR i EU 27 ( EUR pr. patient/år). 56 % af udgifterne vedrørte uformel pleje 12. Som følge af en manglende indsats vil der ikke umiddelbart opstå en byrde for de offentlige myndigheder på forskellige niveauer, og der vil heller ikke blive behov for supplerende finansiering på EU-plan. På længere sigt vil medlemsstaternes offentlige sundhedssektors udgifter til langvarig pleje dog stige i takt med den stadig større byrde, som et aldrende samfund udgør, uden at man kan udnytte fordelene ved en koordineret udveksling af erfaringer og bedste praksis i hele EU Rapport med henblik på videreførelse af EuroCoDe-projektet En rapport ville kunne tage fat på de relevante spørgsmål vedrørende Alzheimers sygdom på europæisk plan og tilvejebringe grundig og ajourført viden om sygdommens omfang, prævalens og incidens. Uden politisk opbakning fra Kommissionen er det ikke sandsynligt, at Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme prioriteres højt. Budgetudgifterne til analyse og rapportudarbejdelse ville blive dækket ved EU-finansiering, eventuelt i form af gennemførelse af en tilsvarende aktion som det afsluttede EuroCoDeprojekt. Det foregående EuroCoDe-projekt kostede EUR (hvoraf EUR blev finansieret af Kommissionen via sundhedsprogrammet) Meddelelse En meddelelse ville sikre, at alle relevante berørte parter kunne deltage i arbejdet og dermed, at de relevante spørgsmål vedrørende Alzheimers sygdom ville blive anerkendt på europæisk plan. Der ville blive tilvejebragt grundig og ajourført viden om sygdommens omfang, prævalens og incidens. Det ville skabe et solidt grundlag for planlægning af forebyggelse, tidlig indgriben og sundhedspleje og social omsorg. En sådan aktion kunne bidrage til at reducere kløften mellem sundhedsplejen og bedste praksis for primær forebyggelse. Det tekniske arbejde, der især ville blive koordineret på grundlag af de relevante elementer i pagten om mental sundhed, ville få EU-tilskud via det eksisterende sundhedsprogram og rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling. Ved at centralisere indsatsen ville dette blive mere effektivt og mindre besværligt for de nationale sundhedssystemer og offentlige myndigheder. Der kan ganske vist på kort sigt opstå visse direkte udgifter og administrative byrder for de offentlige myndigheder på forskellige niveauer, når de skal virkeliggøre de anbefalinger, der fremkommer som følge af initiativets beslægtede projekter, og ved frivillig deltagelse i fælles aktioner. En meddelelse ville stimulere forskning og udvikling Formelt program og EU-handlingsplan En handlingsplan ville få mange af de virkninger, der allerede er omtalt under løsningsmodellen for en meddelelse. Der er også andre virkninger, der skal overvejes. Et alenestående initiativ og en plan vedrørende Alzheimers sygdom ville underminere EU's metode, der hovedsageligt går ud på at sætte fokus på årsagerne til dårligt helbred i stedet for at forsøge at fastlægge sygdomsspecifikke strategier. EU kan blive nødt til at tilvejebringe en væsentlig del af den finansiering, der overstiger den nuværende finansiering, og det kan blive nødvendigt at oprette en ny budgetpost. 12 Alzheimer Europe (2008) Dementia in Europe Yearbook DA 6 DA

8 6. SAMMENLIGNING AF LØSNINGER Løsning Referenceløsning EU-bidrag og effektivitet Indsatsområde og virkninger EU ville ikke længere bidrage eller koordinere indsatsen vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, bortset fra de igangværende aktioner. Det ville ikke kræve yderligere finansiering, men ville slet ikke få nogen virkning og ville fastholde den nuværende ineffektivitet. Politisk accept og sammenhæng Denne løsning indfrier slet ikke de forventninger, medlemsstaterne har givet udtryk for i Rådet og Parlamentet. Proportionalitet og medlemsstaternes forpligtelser Selv om medlemsstaterne ikke skulle indgå yderligere forpligtelser, ville denne løsning ikke bidrage til at bekæmpe problemerne eller opfylde de målsætninger, der er beskrevet i denne konsekvensanalyse. Rapport En rapport ville tilvejebringe ajourførte og sammenlignelige data på EU-plan om prævalensen og incidensen af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. En indsats fra medlemsstaternes side alene kunne tilvejebringe disse data, men uden en garanti for sammenlignelighed. Denne løsning kræver støtte i form af finansiering af et andet projekt af samme art som det vellykkede EuroCoDe-projekt. Finansieringen ville ske via det eksisterende sundhedsprogram. Andre rammeprogrammer og medlemsstaternes indsats ville fortsætte. Denne løsning ville ikke indfri de forventninger, der er beskrevet i Rådets konklusioner eller i den skriftlige erklæring fra Parlamentet, der anmoder om en mere samlet tilgang til Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Det ville ikke blive nødvendigt for medlemsstaterne at indgå formelle forpligtelser, da denne løsning udelukkende ville blive finansieret via sundhedsprogrammet. Denne løsning består dog ikke proportionalitetsprøven, da den ikke ville være tilstrækkelig til at opfylde de beskrevne målsætninger. Meddelelse En meddelelse ville understøtte en koordineret indsats i hele EU med hensyn til bl.a. forskning og udveksling af bedste praksis. Dette ville øge effektiviteten og skabe politisk opbakning til en mere sammenhængende tilgang til Alzheimers sygdom. Denne løsning indebærer samtidig vedtagelse af et forslag til Rådets henstilling om fælles programmering af forskningen i Alzheimers sygdom. Medlemsstaterne kunne samarbejde om en indsats i en fælles aktion, der finansieres via sundhedsprogrammet. Denne løsning ville i væsentligt omfang opfylde de fire hovedmålsætninger i Rådets konklusioner, og ville klart medføre, at Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme gøres til en politisk prioritet. Aktionerne ville ikke være juridisk bindende, og enhver fælles programmering eller fælles indsats ville betyde, at medlemsstaterne skulle deltage på frivillig basis. Denne aktion ville også stå i et rimeligt forhold til målsætningerne. Handlingsplan Med en handlingsplan ville man opfylde samme EU-målsætninger som med en meddelelse og samtidig skabe en samlet, detaljeret og finansieret strategi. Da der ville blive behov for supplerende økonomiske midler uden for de I betragtning af forskellene med hensyn til organisation og udførelse af sundhedstjenester og DA 7 DA

9 eksisterende bevillinger, ville denne løsning være mindre gennemførlig inden for rammerne af de aktuelle finansielle overslag, og det ville kræve længere tid at virkeliggøre løsningen. Den ville dog klart indfri Parlamentets og Rådets forventninger. lægebehandling i EU ville denne løsning give anledning til spørgsmål vedrørende subsidiariteten. Da målsætningerne i væsentligt omfang ville kunne opfyldes ved hjælp af et knap så formelt bindende initiativ, ville det skulle være helt tydeligt, at de ekstra udgifter og harmoniseringen forbundet med denne løsning står i et rimeligt forhold til de ekstra fordele. På grundlag af denne konsekvensanalyse er den foretrukne løsning at fremsætte forslag til en fællesskabsstrategi vedrørende Alzheimers sygdom i en meddelelse fra Kommissionen. En meddelelse fra Kommissionen ville stå i et rimeligt forhold til målsætningerne uden at krænke subsidiaritetsprincippet. 7. OVERVÅGNING OG EVALUERING Dette initiativ kræver ikke, at der indsamles statistiske data, men tager fat om problemet med uforenelige og ufuldstændige datakilder og sætter fokus på udarbejdelse af en metode for, hvordan eksisterende data kan udnyttes på en sammenhængende måde. Der udarbejdes et datasæt for de vigtigste indikatorer for fremskridt i takt med det arbejde, der udføres som led i initiativet. DA 8 DA