Indholdsfortegnelse. PDF startside for Landskab, natur og kulturarv...1/257

Transkript

1 Indholdsfortegnelse PDF startside for Landskab, natur og kulturarv...1/257 Landskab, natur og kulturarv...2/257 Benyttelse og beskyttelse af landskab, natur og kulturarv...2/257 Vandmiljø i Hjørring Kommune...4/257 Landskabet...9/257 Hjørring Kommunes landskabsindhold...9/257 Retningslinier for landskabet:...9/257 Mål for landskabet...11/257 Byrådets mål:...11/257 Strategi for landskabet...13/257 Retningslinier for landskabet:...13/257 Baggrund for strategier for landskabet...14/257 De identitetsskabende landskaber...15/ Særligt bevaringsværdige landskaber...17/ Generelle landskabshensyn...19/ Særligt værdifulde geologiske områder...20/ Værdifulde geologiske områder...21/ Større uforstyrrede landskaber...22/ Bynære landskaber og grønne kiler...24/ Lysforurening...26/257 Fakta Geosites...27/257 Retningslinier for landskabet...28/257 Lovgrundlag...28/257 Kulturarven...29/257 Status i Hjørring Kommune...29/257 Strategi for kulturarven...31/257 Mål for kulturarven...32/257 Byrådets mål:...32/257 Baggrund for strategier for kulturarven...33/257 Kulturarven i landskabet...33/257 Fakta: Fredet eller bevaringsværdig?...36/257 Fakta: Udpegning af bevaringsværdige bygninger...37/ Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer...38/ Sikring af kulturarven generelt...43/ Lokalplaner i kulturmiljøer...45/ Bevaringsværdige bygninger...46/ Beskyttelse af kirkernes fremtræden...48/ Beskyttelseszoner omkring kirker...49/257 Aftale og regelforhold for kirker i det åbne land i Hjørring Kommune...50/257 Fakta: SAVE registrering...52/257 Retningslinier for kulturarven...54/257 Lovgrundlag...54/257 i

2 Indholdsfortegnelse Naturen...56/257 Et nyt ansvar...56/257 Mål for naturen...58/257 Byrådets mål:...58/257 Strategi for naturen...60/257 Baggrund for strategi for naturen...62/257 Naturen i Hjørring Kommune...62/257 Fakta: Hedepletvingen...65/257 Fakta: Hjørring Kommunes naturforvaltning...66/ Generelle naturhensyn...67/ Bekæmpelse af invasive plantearter...68/ Forvaltning af kommunale arealer...70/ Ådale...72/ Internationale naturbeskyttelsesområder...74/ Særligt værdifulde naturområder...77/ Værdifulde naturområder...81/ Potentielle naturområder...83/ Beskyttede naturarealer og landskaber...87/ Økologiske forbindelser...91/ Potentielle økologiske forbindelser...93/ Kvalitetsmål for økologiske forbindelser...94/257 Fakta: Beskyttelseslinier...97/257 Fakta: Faunapassager...98/257 Fakta: Fredninger...99/257 Fakta: Habitatområder...100/257 Fakta: Hjemmehørende plantearter...101/257 Fakta: Internationale naturbeskyttelsesområder...103/257 Fakta: Invasive plantearter...104/257 Retningslinier for naturen...105/257 Lovgrundlag...105/257 Kysten...106/257 Mål for kysten...108/257 Byrådets mål:...108/257 Strategi for kysten...109/257 Aktiviteter i de kystnære arealer og kystbeskyttelse...111/257 Baggrund for strategi for kysten...113/257 Byer og bebyggelse til fritidsformål ved kysten...113/ Område A Særligt værdifuldt kystlandskab...116/ Område B Planlagt kystlandskab...119/ Område C Kystlandskab...121/ Offentlighedens adgang til kysten...123/ Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse...124/257 Retningslinier for kysten...126/257 Lovgrundlag...126/257 ii

3 Indholdsfortegnelse Erhverv i det åbne land...128/257 Mål for erhverv i det åbne land...130/257 Strategi for erhverv i det åbne land...132/257 Baggrund for strategi for erhverv i det åbne land...134/257 Landbrug...134/257 Fakta: Mål for skovrejsning...138/257 Fakta: Stjerneudstykningen ved Høgsted...139/257 Fakta: Ådal ved og indsigt til Vrejlev Kloster...140/ Generelle hensyn til landbruget...141/ Arealanvendelse efter endt råstofgravning...143/ Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder...145/ Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder...147/ Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder...149/ Værdifulde landbrugsområder...151/ Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder...153/ Skovrejsningsområder...155/ Mulige skovrejsningsområder...157/ Områder, hvor skovrejsning er uønsket...159/257 Retningslinier for erhverv i det åbne land...161/257 Lovgrundlag...161/257 Ferie og fritid...162/257 Definition af ferie og fritidsanlæg...162/257 Mål for ferie og fritid...165/257 Byrådets mål:...165/257 Strategi for ferie og fritid...167/257 Overnatningsfaciliteter...168/257 Baggrund for strategi for ferie og fritid...171/257 Turisme...171/ Turismepolitik...174/ Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer...176/ Hotelpligt...179/ Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg...181/ Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken...184/ Planlægningszone:Ferie fritid på aksen Hjørring Hirtshals...186/ Campingpladser...188/ Vintercampering og vinteropbevaring...190/ Campinghytter...192/ Nye sommerhusområder og rummelighed...194/ Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen...196/ Planlægning af ferie og fritidsanlæg...198/ Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone...200/ Kolonihaver...202/ Friluftsaktiviteter i det åbne land...204/ Bondegårdsferie...206/ Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg...208/ Lokalisering af ferie og fritidsanlæg...210/257 iii

4 Indholdsfortegnelse Ferie og fritid Arealforbrug og adgangsforhold...212/ Ændret anvendelse af reservationer...214/ Lokalisering af hoteller mv...216/ Rammer for hoteller mv...219/257 Retningslinier for ferie og fritid...221/257 Lovgrundlag...221/257 Grundvand og vandindvinding...223/257 Vandforsyningen i Hjørring Kommune...223/257 Mål for grundvand og vandindvinding...225/257 Byrådets mål:...225/257 Fakta: Nitrat er det farligt?...226/257 Strategi for grundvand og vandindvinding...227/257 Baggrund for strategi for grundvand og vandindvinding...229/257 Grundvandets sårbarhed og beskyttelse...229/257 Fakta: Tilladelse til vandindvinding...232/257 Retningslinier for grundvand og vandindvinding...233/257 Vandløb og søer...234/257 Status i Hjørring Kommune...234/257 Mål for vandløb og søer...236/257 Byrådets mål:...236/257 Strategi for vandløb og søer...237/257 Baggrund for strategi for vandløb og søer...238/257 Vandløb...238/ Anvendelse af vandløb og søer...240/257 Fakta: Spærringer...241/257 Retningslinier for vandløb og søer...243/257 Lovgrundlag...243/257 Kystvande...246/257 Mål for kystvande...247/257 Byrådets mål:...247/257 Strategi for kystvande...248/257 Baggrund for strategi for kystvande...249/257 Status i Hjørring Kommune...249/257 Fakta: Definition af EAC værdi og OSPAR...252/ Badevand...253/ Sejlads, Vandscootere m.v...254/ Havbrug fiske og muslingeopdræt...255/257 Retningslinier for kystvande...256/257 iv

5 PDF startside for Landskab, natur og kulturarv Dokumentet er en PDF udgave af en del af Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Dokumentet omfatter de dele af kommuneplanen, der handler om landskab, kulturarv, natur, landbrug, skovrejsning samt kystinteresser i form af ferie fritid og vandinteresser i forhold til søer, vandløb og kyst vande. Der kan ligeledes hentes PDF udgaver af andre dele af kommuneplanen på Hvis du har spørgsmål til dokumentet eller til Kommuneplan 2009 kan du rette henvendelse til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf /257

6 Landskab, natur og kulturarv Landskab, natur og kulturarv er vigtige værdier i Hjørring Kommune og spiller sammen i det åbne land. Der er store variationer i landskaberne med karakteristiske områder, hvoraf kan fremhæves: strandene og havet, der værdsættes af de mange turister de to store å systemer Liver Å og Uggerby Å der gennemskærer hele kommunen de gamle løvskove i øst klitterne ved Rubjerg Knude mod vest og det rige landbrugsland på fladerne omkring de gamle handelsbyer i midten af kommunen. Download: Landskab_natur og_kulturarv.pdf (3.3 MB) Landskab ved Bjergby Kommunens landskaber er kendetegnet af de store landskabsrum og vide udsigter, men også områder med landskaber i mindre skala, hvor varieret terræn og beplantninger giver nye oplevelser og kontraster. Det varierede landskab afspejler sig i en rig natur med mange sjældne dyr og planter. Flere områder er beskyttet, og nogle er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, som Danmark overfor EU er forpligtet til at beskytte bl.a. ved naturplaner. Landskabet er præget af isens bevægelser under sidste istid og den landhævning, der skete efter isen smeltede bort. Nordvestvendsyssel var et af de steder, der blev hårdest ramt af den store sandflugtskatastrofe, hvilket resulterede i de største områder med indlandsklitter i Danmark. Børglum mølle og kloster Overalt har vores forfædre sat deres spor i landskabet, enten indirekte ved husdyrs afgræsning eller direkte ved omformning af landskabet i form af f.eks. gravhøje, diger, grusgrave, klostre og kirker. Kulturarven med de kulturhistoriske minder er med til at give landskabet en særlig værdi, der skal disse værdier bruges aktivt. Benyttelse og beskyttelse af landskab, natur og kulturarv Landbruget er som et af hoved erhvervene i det åbne land en væsentlig aktivitet i det åbne land, som både skal bevares, men også reguleres på en rimelig måde for at sikre andre interesser i det åbne land. Ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder sikres den bedste dyrkningsjord til fortsat landbrugsdrift, mens andre arealer reguleres for at sikre naturindhold eller kulturarv. I planlægningen skal der også tages hensyn til andre erhverv såsom skovbrug og råstofindvinding. Lønstrup redningsstation 2/257

7 Turismen er en vigtig del af kommunes erhvervsliv og indgår i kommuneplanen gennem udpegning af områder til ferie og fritidsformål, som f.eks. sommerhusområder. Det er især kommunens kystzone, der har interesse for turismen, men også den enestående indlandsnatur tiltrækker mange. Det er derfor et væsentligt element i kommuneplanen og i det øvrige arbejde turismeudvikling, at der satses på bæredygtig turisme med balance mellem helårsliv, naturhensyn og attraktionsværdierne i kommunen. Landbrug Der ligger mange sundhedsfremmende og rekreative muligheder i de varierede naturområder, som kommunen byder på. Her er det vigtigt at bevare de bynære naturområder og forbedre adgangen til den omkringliggende natur for at styrke friluftslivet. Derudover skal det åbne land og landsbyerne gøres til attraktive steder for bosætning. Dette sker ved at fastholde og videreudvikle landområderne som levende og bæredygtige lokalsamfund med mindre lokale erhvervsaktiviteter I det åbne land foregår omsætning af en lang række stoffer og forurening fra den menneskelige aktivitet, som påvirker det naturlige kredsløb. Det er i dag klart, at de fleste aktiviteter medfører konsekvenser for grundvand, vandløb, søer og de sårbare naturområder. Der arbejdes derfor med sikring af vandinteresser blandt andet i forhold til drikkevandet, der sikres ved udpegningen af områder med særlige drikkevandsområder. Ligeledes skal vandrammedirektivet sikre god vandkvalitet i vores vandløb. Rubjerg Knude Fyr Alt i alt er der mange interesser i det åbne land, og konkurrencen om kommunens arealressourcer, har aldrig været større end nu. Det smukke landskab og den biologiske mangfoldighed skal bevares for naturen og for vores egen skyld. Samtidig er det åbne landskab grundlaget for turisme, friluftsliv, landbrug og andre erhverv. Det er derfor afgørende, at der er arealer der friholdes til alle interesser uden at vandressourcerne, naturen og landskabet lider overlast. Kommuneplanens retningslinier skal netop sikre denne balance mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne og naturværdierne. Se mere om: Redegørelse for Tidsplan for vandplan Tidsplanen for Vandplanerne er følgende: december 2009: Endelig 6 årig vandplan med indsatsprogram skal være vedtaget. december 2010: 3/257

8 Vandmiljø i Hjørring Kommune Landskab, natur og kulturarv Hjørring Kommune har et rigt og alsidigt vandmiljø, som omfatter de store å systemer Liver Å og Uggerby Å, mange små vandløb og søer med tilhørende vådområder. Kysten, der er varieret og dynamisk, rummer mange forskellige typer af levesteder og danner dermed baggrund for et rigt dyre og planteliv. Grundvandets mængde og kvalitet har en afgørende betydning for drikkevandsforsyningen. I Hjørring Kommune er grundvandet meget sårbart, og det er på nuværende tidspunkt usikker, om der er tilstrækkelige mængder rent grundvand til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. For at beskytte grundvandet har kommunen udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, sårbare indvindingsområder og kildepladszoner. Inden for disse områder kan der arbejdes med forskellige former for grundvandsbeskyttelse. Rent grundvand er ikke kun vigtigt som drikkevand, men også i forbindelse med vandtilførsel til mange af kommunens små vandløb, søer og vådområder, da kvaliteten af grundvandet har stor betydning for vandkvaliteten i disse områder. Det gælder f.eks. for den højt målsatte sø Vandplasken, som ligger i et internationalt beskyttet habitatområde. Den Kommunale handleplan skal være vedtaget. december 2012: Foranstaltninger efter indsatsprogrammet skal være iværksat. december 2015: Frist for opfyldelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Hjørring Renseanlæg Byrådets mål er at sikre en alsidig natur. Det betyder, at vores vandløb, søer og kystvande skal kunne være levesteder for et rigt og varieret dyre og planteliv. Det forudsætter, at vandkvaliteten i vores vandmiljø er god. Vandrammedirektivet Fastsættelse af fremtidige mål for vandkvaliteten i vores vandmiljø reguleres igennem Vandrammedirektivet, som implementeres i den danske lovgivning ved Lov om Miljømål. Vandrammedirektivets formål er at fastlægge en fælles ramme for beskyttelsen af vandmiljøet i EU landene. Denne beskyttelse er nødvendig, da forurening af vandmiljøet, især kystvande, omfatter flere lande, og derfor kræver en fælles indsats. Vandløb spærring Vandrammedirektivet forpligter EU landene til som 4/257

9 minimum at sikre god økologisk tilstand i alle deres vandløb, søer og kystvande samt alt grundvand senest i Mål for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner som følge af Miljømålsloven. Indtil der foreligger en vedtaget vandplan, er retningslinierne fra Regionplan '05 retningslinier for vandløb, søer og kyster samt grundvand forsat gældende. Udfordringen i Hjørring Kommune I Hjørring Kommune opfylder omkring 50% af vandløbene, dele af kystvandet og ingen af de målsatte søer de målsætninger for deres kvalitet, der blev fastlagt i regionplanen. Målet var, at de skulle have et upåvirket eller kun svagt påvirkede dyre og planteliv og gode hygiejniske forhold. Sandfodring Lønstrup I vandløbene er der især behov for at forbedre de fysiske forhold bl.a. ved genslyngning af udrettede vandløb, ophør med grødeskæring og oprensning samt ved etablering af faunapassager. Desuden skal der ske en bedre rensning af spildevandet i de områder, der ikke er kloakeret, og der skal ske en reducering af næringssalt udledningen fra landbruget. I søerne er der især behov for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og for at stoppe frigivelsen af ophobede næringsstoffer fra søbunden. I kystvandene er der især behov for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og påvirkningen af dyre og plantelivet fra miljøfarlige stoffer. God vandkvalitet ved kysten er ligeledes vigtig i forhold til kommunens strande, der tiltrækker turister. Uggerby Å habitatområde Virkemidler Reguleringen af landbrugets belastning af miljøet har i mange år overvejende foregået på det generelle niveau. Hjørring Kommune vurderer, at det i langt højere grad bliver nødvendigt at tage differentierede virkemidler i brug afhængig af de jordbundsmæssige forhold på arealet og målsætningen for det berørte naturområde, grundvandsområde, vandløb, sø eller kystvandet. Eksempler på differentierede virkemidler er: Etablering af våde enge ved genskabelse af vådområder gennem udtagning af landbrugsarealer til vådområder og ekstensiv landbrugsdrift. Dette kan opnås ved ændret vandløbsvedligeholdelse, genslyngning af vandløb, afskæring af dræn og afvandingsgrøfter m.v. 5/257

10 Forbud mod udbringning af husdyrgødning i særligt følsomme områder. Vedvarende græs på landbrugsarealer i ådale. Reduceret husdyrproduktion i særligt følsomme områder. Ophør af vandløbsvedligeholdelse med tilhørende ekstensiv drift i ådale. Det er endnu ikke fastlagt, hvor deltaljerede indsatsplanerne skal være, og hvor store frihedsgrader der bliver for kommunerne med hensyn til at fastlægge de konkrete tiltag. Udgangspunktet er, at kommunerne skal vælge de mest omkostningseffektive virkemidler til opfyldelse af de fremtidige vandplaners målsætninger. Virkemidler, der kan tages i anvendelse for at opnå målopfyldelse i 2015 kan f.eks. være reducering af spildevandsbelastningen, som stadigvæk er et stort problem, ved: Udbygning af regnvandsbassiner for at hindre regnvandsbetingede overløb. Etablering af forsinkelsesbassiner. Videregående rensning af overfladevand fra veje, pladser og tage før udledning i vandløb og søer. Afskæring af spildevand fra vandløb og søer. Lavbundsarealer For at leve op til de forventede krav i de kommende Vandplaner om reducerede udvaskning af fosfor og kvælstof til vandløb, søer og kystvande skal der gennemføres projekter, der genopretter vådområder. Lavbundsarealer omfatter foruden områder med nuværende høj grundvandsstand også tidligere vådområder, herunder kunstigt afvandede og drænede ådalsstrækninger og søer. Lavbundsarealer udgør et potentiale for at skabe velfungerende vådområder omkring søer og vandløb. Lavbundsarealerne er generelt mindre påvirket af byggeri og tekniske anlæg end det åbne land som helhed. Sådanne områder skal friholdes for byggeri og anlæg, og specielt byggeri og anlæg, som ikke er lokalt nødvendige for den landbrugsmæssige drift. Mange af de tidligere vådområder vil kunne udvikle sig eller genoprettes til værdifulde naturområder, hvis afvandingen ophører eller reduceres. Nogle steder vil de 6/257

11 landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser medføre, at områderne ikke kan oversvømmes, da disse interesser vægtes højt. Nødvendigt byggeri og anlæg på lavbundsarealer, hvor naturtilstanden kunstigt er ændret, skal udformes på en sådan måde, at det tager hensyn til en eventuel fremtidig vandstandshævning, såfremt genopretning af området kan blive aktuelt. Vådområder kan blandt andet etableres ved at afbryde dræn og grøfter i ådalen, oversvømme området med vand fra drænede arealer oven for ådalen eller ved at hæve vandstanden i vandløbet. Det forventes, at vores klima ændrer sig over de næste mange år. Det kan ifølge opstillede klimamodeller betyde et klima med øget og store nedbørsmængder på kort tid. Lavbundsarealerne udgør i den sammenhæng et vigtigt potentiale for at kunne afbøde virkningerne af et ændret klima, og for at kunne forebygge voldsomme oversvømmelser i bebyggede områder og af højere liggende arealer. Hvordan Hjørring Kommune bliver påvirket af de forventede ændringer, er der på nuværende tidspunkt ingen konkret viden om. For konkrete projekter på lavbundsarealer, der samtidig er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder eller ligger i tilknytning hertil, skal der i forbindelse med forundersøgelsen gennemføres en konsekvensvurdering for de arter og naturtyper, området er udpeget for. Vurderes projektet at skade de arter eller naturtyper, området er udpeget for, kan projektet som udgangspunkt ikke gennemføres. Kommunen vil, når målsætningen i den statslige vandplan er kendt, udarbejde kort med udpegede lavbundsarealer. De udpegede områder vil ofte være en blanding af arealer i omdrift (dyrkning), enge og moser, der rummer naturværdier. Nogle af disse arealer vil således være beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, og en ændring her kræver dispensation. Områderne er udpeget som en helhed, og det vil i forbindelse med konkrete projekter blive vurderet, om en ændring af vandstanden samlet vil øge naturværdierne. Kommunen anbefaler indtil målsætningen i de nye Vandplaner er kendt, at lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes, eller som kan hindre muligheden for at styrke dyre og plantelivet. 7/257

12 Nye anlæg, herunder anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for naturgenopretning på lavbundsarealer i øvrigt ikke går tabt. Anlæg skal udformes, så de kan tåle en forøget vandstand. Der er ikke medtaget retningslinjer for lavbundsarealer, idet de forestående statlige vandplaner vil kunne ændre radikalt på den indsats der skal iværksættes for at leve op til disse bestemmelser. Der henvises derfor til de gældende retningslinjer fra Regionplan Regionplanens retningslinier for lavbundsarealer gælder indtil kommunen med baggrund i den statslige vandplan har udpeget lavbundsarealer og reguleret retningslinierne for området. 8/257

13 Landskabet Det åbne og varierede landskab i Hjørring kommune er én af hovedattraktionerne, når der ses på kommunen ude fra. Vendsyssels kulturlandskab varierer over både barske og blide landskaber, men med kysten som noget helt særligt. Landskaberne danner ofte ramme om modstridende interesser mellem landskabet og naturen i sig selv og anvendelse til erhverv herunder landbrug, byudvikling eller rekreative oplevelser. Der skal foretages mange afvejninger for at sikre den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne og naturværdierne. Afvejninger der fastholdes i kommuneplanens retningslinier for dermed at tage vare både på de større sammenhænge og karakteristika i landskabet og de bynære landskaber. Hjørring Kommunes landskabsindhold I forbindelse med kulturarvsprojektet er der blevet foretaget en foreløbig kortlægning af landskabskarakteren i Hjørring kommune ud fra centrale begreber som terrænform, vegetation, skala, bebyggelsesstrukturer og kulturarv. Kortlægningen bidrager til inddeling af kommunen i områder med forskellige overordnede landskabstyper, afgrænset efter de overgange og linier, som ses i landskabet. Hjørring Kommune kan overordnet inddeles i fire landskabstyper, der udspringer af landskabets dannelse, og hvori den kulturelle arv optræder meget forskelligt. Skov og bakkelandet Det storbakkede morænelandskab er karakteriseret ved kuperede højdedrag vekslende med ådalsforløb. Her findes den frugtbare morænejord og stor koncentration af fortidsminder. Særlig markant er overgangene til de omkringliggende fladere landskabstyper. Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening Landbrugslandet Yoldiafladen består hovedsageligt af hævet havbund fra ishavet og fremstår som let kuperede slettelandskaber med flere eng og mosearealer. Karaktergivende er de markante højdedrag ved f.eks. Børglum Kloster og bakkeøen med Hjørring by, samt de markante overgange til sandflugtslandskaberne ved vestkysten. Kulturmiljøerne knytter sig her til byer, landsbyer, husmandsudstykninger og enkeltgårde. Landskab ved Bjergby 9/257

14 Strandvoldslandskaberne Hvor Skagens Odde tager sin begyndelse findes de vind og havpåvirkede landskaber med et system af gamle strandvolde med fugtige moseområder imellem. Disse rimmer og dopper ligger som bueslag omkring f.eks. Måstrup Mose, og strukturen fremtræder tydeligt, selv hvor områderne dyrkes landbrugsmæssigt. Midt i Skagens Odde ligger Gårdbo Sø (dels Hjørring, dels Frederikshavn Kommune), som i 1800 tallet blev afdrænet og opdyrket. Her er tyndt befolket, og landskaberne udmærker sig ved værdifuld flora og fauna. Vestenvinden har præget landskabet Kystlandet Vestkysten er landsdelens største attraktion. Karakteristisk er de brede strande, klinternes dramatiske landskab f.eks. ved Lønstrup Klint og Rubjerg Knude, og klitlandskabernes dynamik som det f.eks. ses mellem Hirtshals og Tversted. Her knytter kulturarven sig til kystnedbrydningens og sandflugtens historie. Historien om menneskenes kamp mod naturens kræfter kan aflæses i klitplantagerne og i kystbyernes placering, f.eks. Lønstrup, der blev lagt i læ af de høje klitter. Kystlandet fortæller tillige skudehandelens og fiskeriets historie og om turismens udvikling. Hellehøj i vinterdragt Se alle kort i kommuneplanen 10/257

15 Mål for landskabet I det fremadrettede arbejde med landskabet i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som påvirker landskabet i kommunen. Byrådets mål: At der i de kommunale planlægningen skal sikres klare grænser mellem by og natur/landskab, også i byernes grønne kiler. At det skal sikres, at anvendelsen af det åbne land til produktion, bebyggelse, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i balance med naturen og miljøet, At beslutninger om anvendelsen af det åbne land skal tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, At der skal arbejdes for, at landskabernes egenart og variation, herunder naturlige terrænformer, skal sikres. At der skal arbejdes for, at landskabets natur og kulturværdier skal bevares, genoprettes og forbedres. At de geologiske og landskabelige værdier i kommunen skal formidles, At der skal sikres god tilgængelighed for alle til det åbne land og bedst mulig offentlig adgang til de attraktive naturområder, At sikre, at landskabet afspejler oprindelighed og autencitet. Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse af landskaberne og er desuden omsat til strategier for arbejdet de i de kommende år. Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening Overdrev ved Præstegårdsbakkerne 11/257

16 Vendsyssels geologi 12/257

17 Strategi for landskabet Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål for udviklingen i landskabet til handlinger og synlige resultater. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan landskabet skal udvikle sig over tid. Der er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker landskabudviklingen i kommunen. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske pejlemærker. kortlægge og øge/formidle viden om landskabernes værdier og muligheder (landskabskvalitetsplanlægning), foregå med et godt eksempel i forvaltning og pleje af Kommunens egne arealer, sikre og udbygge stier og spor i landskabet i dialog med lodsejere og øvrige interesserede, fremme projekter ved hjælp af f.eks. grønne partnerskaber, realisere Kommunens turismepolitik gennem handleplaner for indsatsområderne "nye oplevelser året rundt" og "indlandsturisme og eksisterende oplevelser", hvor landskabernes natur og kulturindhold danner grundlag for nye initiativer, sætte fokus på oplevelsen af landskab, landskabsrum og bebyggelse ved at udarbejde en arkitekturpolitik for det åbne land. De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at forvalte de værdier, som landskabet rummer. Når der igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der påvirker landskabet, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker tages med i planlægningen og gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger. Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening Sandflugt har gennem tiderne præget landskabet og gør det stadig ved kysterne 13/257

18 Baggrund for strategier for landskabet Landskabet er grundelement i naturen og kulturarven, den fysiske ramme for vores liv og vigtigt både når det gælder produktion og rekreation. Hjørring Kommune har stor landskabsvariation inden for kommunens grænser og vigtige overordnede landskabssammenhænge til nabokommunerne. Landskabet er i stadig forandring. Især de sidste 100 års teknologiske og samfundsmæssige udvikling med voldsomme ændringer i bosætningsmønster, trafikanlæg og erhvervsmønster afspejles tydeligt i landskabet. Konkurrencen om arealer i det åbne land er ikke blevet mindre i de seneste år. De bynære landskaber er under pres af ønskerne om byudvikling og udbygning af infrastrukturanlæg. Inden for de seneste år er der sket en vis byspredning f.eks. ved placering af genbrugspladser i åbent land frem for i erhvervsområder, nye parcelhusområder i landsbyer, boligbebyggelser i større byers grønne kiler, og der opleves ønsker om etablering af erhvervsområder langs motorveje. Dette pres kan betyde, at den tydelige overgang mellem by og land, der er et karakteristisk dansk træk, udviskes. Det er et vigtigt formål i planlovens by og landzoneinddeling og landzonebestemmelserne at modvirke byspredning for at opretholde de tydelige grænser mellem by og land. Derved sikres en visuel klarhed, natur og kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonflikter undgås. I landdistrikterne er udviklingen i jordbrugserhvervene årsag til markante forandringer i landskabet. Strukturændringer og ændringer i afgrødevalg og husdyrhold har betydet store forandringer i landskabet. Mest synlige er de mange marksammenlægninger, som har medført nedlæggelse af diger, hegn og markveje. Et andet eksempel på forringelse af landskabsvariationen er terrænreguleringer i form af udjævning af kuperet terræn, fjernelse af bakker og opfyldning af lavninger typisk med henblik på at lette jorddyrkning. I nogle tilfælde kan reguleringerne foretages uden lovrestriktioner. Dette er blandt andet tilfældet, hvor der ikke fjernes materialer fra ejndommen eller ikke tilføres materialer udefra, samt hvor området ikke er fredet eller omfattet af naturbeskyttelse. Mange af de kulturskabte arealtyper som heder, enge og overdrev er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven, men loven sikrer ikke den nødvendige pleje. En pleje der Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening Grænse mellem by og land 14/257

19 sker bedst gennem en fortsættelse af den traditionelle brug, som for eksempel græsning med kvæg. De nævnte landskabsforringelser forebygges bedst ved oplysning til og dialog med landbrugserhvervet. I det åbne land skal natur og landskabsinteresserne og hensynet til landbrugserhvervet afbalanceres med befolkningens rekreative interesser. Borgernes adgangs og færdselsmuligheder spiller en vigtig rolle for oplevelsen og forståelsen af natur og landskab. De identitetsskabende landskaber I Kulturarvsprojektet er omtalt de "identitetsskabende landskaber". Det er landskaber, som er kendetegnende for egnen, og som er mere eller mindre kendte i resten af landet. Indadtil udgør landskaberne en lang række af de udflugtsmål og steder, der har betydning for de lokale beboere. De udgør et stort potentiale for yderligere formidling og sammenkædning af oplevelser og forbindelseslinier i landskabet. Nedenfor er der samlet en række gode eksempler, der skal fremhæves som særlige i Hjørring kommune. Geologisk perle: Lønstrup Klint med international geologisk betydning (et Geosite). Landskabsperler: Ådalene ved Uggerby Å og Tversted Å, Simon Skrivers Klit, Det nedre løb af Liver Å og Kærsgård Strand, Tornby Klitplantage, Skallerup Indlandsklitter, Hjørring Bjerge, Præstegårdsbakkerne ved Bjergby, Hovedgården Baggesvogn, Tolne Skov og Bakker samt Slotved Skov. Lønstrup Klint Udsigtspunkter: Hellehøj, Tornby Bjerg, Teglhøj, Bellevue i Hjørring, Vennebjerg Kirkebakke og Klangshøj, Vennebjerg Mølle, Rubjerg Knude, Bålhøj og Børglum Kloster Mølle. Derudover kan der ved planlægning og plejeindsats skabes fine udsigtsmuligheder fra Ilbjerge nær Hjørring, Brandbjerg i Katsig Bakker, Jomfrubjerget ved Skt. Jørgens Kilde og fra bakker i Tolne og Slotved skove samt Lunken Plantage. Historiske steder: Børglum Kloster, Vrejlev Kloster, Odden Hovedgård, Hirtshals Fyr, Bækslugten i Lønstrup, Mårup Kirke, Rubjerg gamle kirkegård, Løkken by, Bjørnager og Højen, Slotved Skov, og adskillige voldsteder, helligkilder, hulveje og gamle bro og vejstrækninger. Det er vigtigt, at landskabernes egenart og variation Rubjerg gl. kirkegård 15/257

20 bevares eller genoprettes. De overordnede landskabstræk skal styrkes, også i mødet med byen. Sammenhængende natur og kulturlandskaber skal sikres og friholdes for byggeri og anlæg. 16/257

21 2.1.1 Særligt bevaringsværdige landskaber De særligt bevaringsværdige landskaber, skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug*, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk. * Byggeri der kræver godkendelse jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Se også: Generelle landskabshensyn Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Særligt bevaringsværdige landskaber Udpegningen af de særligt bevaringsværdige landskaber (værdifulde landskaber) er videreført uændret fra Regionplan Ved udpegningen er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn eller for Nordjylland. Samtidig er der lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. De særligt bevaringsværdige landskaber i Hjørring kommune er udpeget i de storbakkede områder, de skovrige områder, ådale og vådområder, herregårdslandskaberne, de kystnære landskaber med strande, klinter og klitplantager samt de egnskarakteristiske indlandsklitter og rimmer / dopperlandskaber Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening Ud over at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske træk 17/257

22 ikke udviskes, f.eks. ved ikke at anlægge søer i alle moser, ved at undgå at tilsløre markante landskabselementer eller kulturspor ved plantning af skov eller læhegn, eller ved at sikre at større sammenhængende landskabsrum ikke opdeles visuelt. Rimme doppesystemer ved Måstrup Jerup. De gamle strandvolde, kaldet rimmer, ses som tydelige striber i landskabet. Mellem strandvoldene findes de fugtige lavninger, som kaldes dopper. 18/257

23 2.1.2 Generelle landskabshensyn Ændret arealanvendelse skal planlægges og administreres således, at nyanlæg i fremtoning, størrelse og beliggenhed er tilpasset det omliggende landskabs skala og karaktertræk, herunder landskabets variationer og sammenhænge. Supplerende tekst til retningslinie Generelle landskabshensyn Andre landskaber end de, der er udpeget som "særligt bevaringsværdige landskaber" kan rumme karakterfulde træk, som ikke må udviskes eller forringes. Områderne har hver deres skala bestemt af topografien og indholdet af enkeltelementer. Der er således stor forskel på det vidtstrakte åbne landskab med lange udsigter, og på landskaber i mindre skala med f.eks. en mosaik af vekslende naturtyper, områder hvor åbne og lukkede landskabsrum skifter, eller hvor en ådal tegner et velafgrænset landskabsrum. Der skal for nye anlæg stilles sådanne vilkår, at anlæggene harmonerer med landskabets skala. Eksempler kan være: I det vidtstrakte åbne landbrugsland, hvor landbrugets produktionsbygninger og anlæg ses over store afstande, skal bygningsanlæg søges samlet mest muligt (stalde, gyllebeholdere, biogasanlæg, siloer o.a.) I landskaber af lille skala og med mange enkeltelementer og variationer skal dominerende bygninger og anlæg undgås. Hvor der opleves tydelige landskabsskel og kontraster, f.eks. hvor landskabets højdedrag ses i kontrast til de vidtstrakte tilgrænsende flader af hævet havbund, må der ikke placeres anlæg, foretages større terrænændringer eller ske tilplantning, der kan udviske denne kontrast. Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening Stilfærdig kvie ved Brudehøjvej 19/257

24 2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder De særlig værdifulde geologiske områder, skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring og andet, der vil sløre eller ødelægge mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen. Supplerende tekst til retningslinie Særligt værdifulde geologiske områder Hjørring Kommune rummer seks særligt værdifulde geologiske områder, hvoraf et af dem Lønstrup Klint er udpeget som GeoSite, som er en geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning. Klintprofilet i både Lønstrup og Hirtshals klint viser de forskellige aflejringer i Nordjylland. Den naturlige kysterosion holder profilerne åbne. Denne tilstand skal opretholdes. Ved Måstrup Jerup fladen er der et veludviklet rimme doppesystem af gamle strandvolde. Her er overpløjning og tilgroning uønsket, da det slører relieffet af rimme doppesystemerne og stenalderkystskrænten. Dannelsen af denne strandvoldslette og dermed Skagen Odde startede i stenalderen. Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening Lønstrup Klint Se alle kort i kommuneplanen 20/257

25 2.1.4 Værdifulde geologiske områder I de værdifulde geologiske interesseområder skal tekniske anlæg og større ændringer i landskabet indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen. Supplerende tekst til retningslinie Værdifulde geologiske områder I Hjørring Kommune er hele området nord for en linie der går fra Hirtshals gennem Uggerby, nord for Bindslev, Mosbjerg og Tolne udpeget som et værdifuldt geologisk område. Området er udpeget fordi verdens største odde dannelse Skagen Odde starter her. Hele området illustrerer denne odde dannelse, og det er vigtigt at bevare landskabsformerne og det åbne præg, som bevirker, at udviklingsforløbet kan erkendes. Dele af Skagen Odde er ydermere udpeget som særligt værdifuldt geologisk område. Se mere om Geosites under retningslinie Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Figurtekst: Skagen Odde GEUS (De nationale geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Lysforurening Se alle kort i kommuneplanen 21/257

26 2.1.5 Større uforstyrrede landskaber De større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt. Supplerende tekst til retningslinie Større uforstyrrede landskaber Større uforstyrrede landskaber er områder uden visuelt forstyrrende elementer, som master, grupper af vindmøller, sommerhusområder mm. Udpegningen af disse landskaber bevarer den rekreative ressource der ligger i at lade blikket vandre over et sammenhængende natur og kulturlandskab uden forstyrrende elementer. Store dele af det åbne land er i dag påvirket af trafik, energi, produktions eller rekreationsanlæg. Det er få steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab fri for visuelt dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter. Med retningslinien søges det sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbageværende større landskaber, der er upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg må i stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er påvirket af tekniske anlæg. De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource. Her kan man bevæge sig over store afstande uden at blive bremset af barrierer som motorveje eller få blikket over landskabet domineret af anlæg, som tager opmærksomheden fra helheden i naturen og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en række dyrearter kan også være bedre her, fordi der ikke er barrierer som store vejanlæg og tætte bebyggelser i områderne. De større uforstyrrede landskaber er afgrænset ved at udvælge typer af anlæg, der har en betydelig visuel, støjmæssig og/eller barriereskabende virkning. Alt efter virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for anlæggene, typisk fra 0 2 km. For nogle anlæg er de vejledende støjkonsekvensområder lagt til grund ved afgrænsningen. Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening De større anlæg omfatter: trafikerede veje og jernbaner, større el ledninger, grupper af vindmøller (5 eller flere), master, byer over indbyggere, større sommerhusområder/feriebyer og lignende, skydebaner m.v. Planlagte anlæg er medtaget, hvis de står foran realisering eller indgår i kommuneplanen. 22/257

27 De uforstyrrede landskaber er generelt»almindelige«områder præget af land og skovbrug, landsbyer, småveje osv. Udpegningen afhænger ikke af særlig landskabelig skønhed. Det kendetegnende er fraværet af dominerende anlæg, der tjener regionale eller nationale formål, men de rummer lokalt orienterede anlæg, det vil sige også forsyningsanlæg, virksomheder osv. knyttet til lokalsamfundet. Størrelsen på de udpegede landskaber er minimum 100 km 2. Pga. størrelsen på de udpegede landskaber kan områderne strække sig ind i nabokommunerne. På den baggrund er der udpeget et område i kommunens nordvestlige hjørne der bl.a. omfatter Måstrup Mose og Tversted Rimmer. Området strækker sig videre ind i Frederikshavn Kommune. Udpegningen er identisk med den der fandtes i Regionplan 2005 fra Nordjyllands amt. 23/257

28 2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler Kommunen skal i planlægningen sikre at de bynære naturområder og grønne kiler friholdes fra byudvikling, tekniske anlæg og vejanlæg. Grænsen mellem by og natur/landskab i de grønne kiler skal entydigt afgrænses og sikres i planlægningen. Der skal etableres nye bynære naturområder på en måde, så de eksisterende bynære naturområder bliver bundet sammen og får kontakt med det åbne landskab uden for byerne. Adgangen til de grønne kiler skal sikres ved etablering af stisystemer med fokus på handicapegnede stier. Se også: Byudvikling og nærrekreative områder Supplerende tekst til retningslinie Bynære landskaber og grønne kiler De større byer i Hjørring Kommune er alle begunstiget med enestående grønne kiler og bynære naturområder, der hænger sammen med mere plejede grønne arealer såsom parker, kirkegårde og idrætsanlæg. Disse arealer er af stor betydning for rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er i forvejen et godt stinet, og med etableringen af flere stier, vil flere målgrupper kunne få let adgang til den bynære natur. På grænsen mellem by og land udspilles der en stadig kamp mellem ønsket om byudvidelse og sikringen af rekreative og naturmæssige interesser. Der er flere eksempler på boligudstykninger, der har indskrænket den bynære natur. For at sikre den bynære natur for fremtiden har det flere steder været nødvendigt med fredninger. Det er sket i Hjørring Bjerge og senest i "Den grønne kile" ved Hirtshals. Ved at beskytte de grønne kiler får man mere attraktive eksisterende boliger. De grønne kiler fungerer som spredningsveje for planter og dyr fra det åbne land. Selv midt i de større byer er der derfor forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr. Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere naturoplevelser i byen. Det er vigtigt at disse korridorer ikke bliver spærret af bebyggelse eller vejanlæg, der vil forhindre spredningen af dyrelivet fra det åbne land til bymidten. Ved forvaltningen og pasningen af den bynære natur og de grønne områder, er det vigtigt at satse på en så stor variation som muligt. Der skal være så mange plantearter som muligt. Der skal være kontraster mellem friseret og Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening Grøn kile i Sindal 24/257

29 vild natur og der skal både være områder med rekreative faciliteter og uberørte områder. Denne variation vil være gavnlig for artsrigdommen i de bynære områder og dermed også for kvaliteten af naturoplevelser for brugerne af områderne. Variationen vil også øge antallet af rekreative aktiviteter, der kan finde sted i de bynære områder. 25/257

30 2.1.7 Lysforurening Stærk lysudsendelse i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende må ikke etableres i det åbne land. Supplerende tekst til retningslinie Lysforurening Naturbeskyttelseslovens forbud mod lysreklamer m.v. i det åbne land suppleres med denne retningslinie, som er videreført fra Regionplan I forbindelse med lokalplanlægning i det åbne land kan der stilles bestemmelser om placering og afskærmning af lyskilder. Baggrunden for retningslinien er, at lys fra kraftige lyskilder kan genere og ødelægge oplevelsen af natur og landskabsværdierne. Der ses en tendens til, at lyskanoner og belysning af siloer, vindmøller, store husgavle og lignende breder sig i det åbne land som vartegn og indirekte reklamer for virksomheder og institutioner. På samme måde kan lysprojektører ved sportsbaner og genbrugspladser i det åbne land belaste omgivelserne med lys til gene for trafikanter og omboende. Vindmøller, master og lignende må kun forsynes med lys i form af afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly og sejladssikkerheden. Der må hverken i by eller i det åbne land over længere perioder opstilles lyskanoner med laserstråler, da det forstyrrer oplevelsen af nattehimlen. Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan ske som led i synliggørelsen af kulturarven. Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening 26/257

31 Fakta Geosites Geosites geologiske lokaliteter af international betydning Der er mange lokaliteter i Danmark, som viser dele af historien om landskabets dannelse. Ca. 200 sådanne illustrative lokaliteter er udpeget som nationale geologiske interesseområder, som bør nyde en form for beskyttelse. Ud af disse er 38 lokaliteter så videnskabeligt betydningsfulde, at de indgår i en international liste over GeoSites. GeoSites er altså enestående lokaliteter af international geovidenskabelig betydning. Formålet med at udpege og beskrive GeoSites er at skabe et grundlag for prioritering i planlægning og regulering under hensyntagen til bl.a. de internationale videnskabelige geologiske og geomorfologiske værdier. Læs mere på 27/257

32 Retningslinier for landskabet Lovgrundlag I henhold til Planlovens 11a, stk. 1, nr. 15 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. I henhold til Planlovens 11a, stk. 1, nr. 16 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi. Anden relevant lovgivning: Naturbeskyttelsesloven: Kapitel 3: anlæg i det åbne land, bl.a. friluftsreklamer. Kapitel 4: offentlighedens adgang til naturen. Kapitel 7 og 8: naturpleje og naturforvaltmning. Oversigt over retningslinier Særligt bevaringsværdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening Alt om landskabet: Landskabet Mål for landskabet Strategi for landskabet Baggrund for strategi for landskabet Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for landskabet: Særligt bevarings værdige landskaber Generelle landskabshensyn Særligt værdifulde geologiske områder Værdifulde geologiske områder Større uforstyrrede landskaber Bynære landskaber og grønne kiler Lysforurening 28/257

33 Kulturarven Markante bygningsværker og karakterfulde fortidsminder skaber med deres placering i landskabet store oplevelsesmæssige kontraster. Landskabet i Hjørring kommune veksler mellem dyrkede marker, moser og enge, ældre kulturmiljøer med bevaringsværdige bygninger, diger, gravhøje og slyngede veje og de lange kyststrækninger præget af sandflugt og Vesterhavet. Børglum Kloster er et fint eksempel på en bygning, der på grund af sin højtliggende placering er med til at forme vores oplevelse af landskabsrummet. I mødet mellem den fysiske kulturarv og landskabet fortælles "historier" om fortiden og livet på egnen gennem mange århundreder. Her skabes kulturarv som vi skal både værne om og udvikle for kommende generationer. Status i Hjørring Kommune Kulturarven har nu for første gang fået en særlig placering i planstrategi og kommuneplan for Hjørring Kommune og er med til både at skabe fælles identitet og tilknytning for borgeren og fortælle lokalhistorie for den tilrejsende gæst. Hjørring Kommune blev i marts 2006 valgt som én af fire kulturarvskommuner af Kulturarvsstyrelsen i et projekt støttet af Fonden Realdania. Projektet "Kulturen mellem kyst og land" gennemført i belyser i fem delprojekter Hjørring Kommunes væsentligste faste kulturarv. Hjørring Kommune ønsker at værne om kulturarven og samtidig skabe plads til kreativ udvikling af kulturværdierne som ressource for nye tiltag. Dette er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan for Region Nord, der bringer den nordjyske kulturarv i spil som en økonomisk ressource bl.a. som del af oplevelsesøkonomien. Der fokuseres i den regionale udviklingsplan også på at hæve kvaliteten i de bebyggede miljøer og gøre dem mere attraktive og autentiske. Et af formålene med at udpege og beskytte kulturmiljøer og kulturarv i by og land er at synliggøre fortællingen om menneskets gøren og laden op gennem tiden. En øget bevidsthed om kulturarven kan bidrage til bosætning i landsdelen, skabe nye turismetilbud og bruges som ressource i erhvervsudviklingen. For at understøtte denne bevidsthed skal der iværksættes formidlingsinitiativer for kommunens borgere og dens gæster. Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Den fysiske kulturarv defineres som de kulturelle elementer, der danner vores fælles erindring om fortiden fra fortid og frem til i dag. Det kan fx være fredede og bevaringsværdige bygninger, klostre, voldanlæg, gravhøje eller industrianlæg. 29/257

34 Se alle kort i kommuneplanen 30/257

35 Strategi for kulturarven Hjørring Kommune indgår som planmyndighed i samarbejde med de relevante museer, råd og styrelser til sikring af det faglige samspil og opfyldelsen af mål for kulturarven. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan kulturarven sikres og udvikles over tid. Der er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker kulturarvens samspil med landskab og bebyggelse i kommunen. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske pejlemærker. Udarbejdelse af en samlet registrering af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by, landsbyer og på landet, bl.a. som grundlag for bevarende lokalplaner. Udarbejdelse af en temaplan med fokus på landskab og kulturarv. Udarbejdelse af en arkitekturpolitik med fokus på fortidig og fremtidig kulturarv for både by og det åbne land. Udvikling af formidlingsprojekter fx: Ture med lokale guider, stier med informationstavler ("Spor i landskabet"), aktiv brug af lokal kulturarv i markedsføring, sikre adgang til natur og kulturmiljøer, informationsfoldere, rollespil, geo coaching, sti database, vandringer i middelalderens spor (pilgrimsture), Kulturrejsen "Den samlede fortælling om Kystkulturen" De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at forvalte kulturarvsværdierne i kommunen. Når der igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der påvirker kulturarvselementer eller påvirker kulturarvens omgivelser, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker tages med i planlægningen og gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger. Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Eskær Hovedgård 31/257

36 Mål for kulturarven I det fremadrettede arbejde med kulturarven i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som påvirker kulturarven og dens betydning for landskab og bebyggelse i kommunen. Byrådets mål: At synliggøre, sikre og udvikle kulturmiljøer og landskaber som er værdifulde og identitetsskabende for egnen og dens befolkning. At understøtte kulturarven til styrkelse af bosætning i landsdelen, konkret erhvervsudvikling og nye turismetilbud via formidling af kultur, natur og landskab. At sikre kommunens bevaringsværdige bygninger samt hensynet til øvrige kulturhistoriske interesser i den kommunale planlægning og forvaltning. At sikre egnskarakteristisk og tidstypisk bebyggelsesstruktur og byggeskik. At udpege nye kulturmiljøer i by og land. At sikre synlighed af kirker, markante fortidsminder og fredede bygninger og anlæg som tydelige kendingsmærker i landskabet; sløring og forringelse ved placering af byggeri, tekniske anlæg, skovrejsning m.v. i nærheden skal så vidt muligt undgås. Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse af kulturarvsværdierne og er desuden omsat til strategier for arbejdet de i de kommende år. Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Vennebjerg Kirke 32/257

37 Baggrund for strategier for kulturarven Kulturarven i landskabet Med et landskab der konstant er under forandring, skal vi i brugen af landskabet og naturen være særligt opmærksomme på sikring af værdifulde kulturspor fra fortiden. Det åbne land benyttes i dag ikke kun af landbruget. Større tekniske anlæg og råstofindvindinger sætter også deres tydelige spor i landskabet. Nogle af disse anvendelser kan indgå i samspil med det nuværende, og andre betyder ødelæggelse af kulturhistoriske træk som bygninger, veje, beplantning, samt fortidsminder som grave og bopladser. Ændrede driftsformer for landbrugene medfører at gamle markskel og diger sløjfes, markveje nedlægges, grøfter rørlægges og driftsbygninger ombygges eller nedrives; dermed sløres eller fjernes kulturarvens spor i landskabet. Et andet eksempel på dette er landsbykirkernes typiske markante placering i landskabet, som sløres af beplantning og tilgroning. Sløring sker ikke kun ved at beplantning eller lignende gemmer kulturarvssteder og elementer. Nye anlæg som siloer, gylletanke, vindmøller, store haller eller andet byggeri kan alene ved deres størrelse dominere den visuelle oplevelse af landskab og kulturarv på en måde, så kulturarvsværdier mister synlighed selvom de i ikke fysisk er fjernet eller skjult. Kulturmiljøer Hjørring kommune rummer mange bevaringsværdige kulturmiljøer i byerne og i landskabet. Desværre er mange bevaringsværdige kulturmiljøer gennem tiderne blevet fjernet for at fremme byudvikling i byerne og sommerhusbyggeri i de populære turistområder langs kysten. Den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse af en kulturværdi, er ultimativ i forhold til at sikre dens autentiske særpræg og dermed fortsatte attraktionsværdi. I arbejdet med sikring af de bevaringsværdige kulturværdier, skal der samarbejdes med naturbeskyttelsesinteressenter, så disse interesser ikke står i modsætning til hinanden. Der skal fx foretages naturgenopretning og pleje af landskab og kulturspor for at øge kulturmiljøernes fortælleværdi. Der skal derfor arbejdes med helhedsorienteret planlægning for beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land, hvor alle interesser tilgodeses under hensyntagen til Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Bredgade i Tårs, bevaringsværdige bygninger, 33/257

38 forskelligartede interesser og med henblik på at integrere interesserne med hinanden i videst mulig omfang. eksempel på "Bedre byggeskik" Bygningskultur Sammen med de fredede bygninger udgør de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af vores fælles kulturarv inden for arkitektur og kulturhistorie. Mange kulturhistorisk værdifulde bygninger skifter anvendelse gennem tiden denne ændring er som regel positiv og viser bygningernes anvendelsesfleksibilitet og overlevelsesevne. Det er dog nødvendigt gennem udpegning i kommuneplanen at sikre at væsentlige kulturarvsværdier i de enkelte bygninger og kulturmiljøer ikke går tabt ved omdannelse eller ændret anvendelse. Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde bevarende lokalplaner til sikring af bygningerne. Trappen ved Nørregade Fredet bygning i gl. Hjørring Mere information om: Fredede og bevaringsværdige bygninger De bevaringsværdige bygninger i Hjørring Kommune er registreret og udpeget på kortet nedenfor. Samtlige bygninger på kortet er bevaringsværdige og er dermed omfattet af en offentlighedsprocedure forud for påtænkt nedrivning. Baggrunden for udpegningen af de bevaringsværdige bygninger findes i forskellige typer af materiale. Der er således i de senere år lavet forskellige former for udpegninger, som er videreført i denne kommuneplan: Sindal Kommuneatlas fra 1991 samt udpegning af bevaringsværdier i de fire tidligere kommuneplaner. Derudover er der udpeget på baggrund af bygningsregistrant for Gammel Hjørring fra 1976 og Bygningsregistrant for Løkken samt Kulturarvskommuneprojektet "Kulturen mellem kyst og land". Derudover blev der i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 foretaget nye udpegninger i et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Foreningen for By og Landskabskultur og Vendsyssel Historiske Museum. Mere information om: Udpegning af bevaringsværdige bygninger 34/257

39 35/257

40 Fakta: Fredet eller bevaringsværdig? Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig alene omhandler bygningens ydre. 36/257

41 Fakta: Udpegning af bevaringsværdige bygninger Kulturarvsstyrelsen kan også udpege bygninger som bevaringsværdige. Retsvirkningerne af styrelsens udpegning af bevaringsværdige bygninger er de samme som ved kommunens udpegning i kommuneplanen. Disse retsvirkninger fremgår af bygningsfredningslovens 18 og indebærer en offentlighedsprocedure, før kommunen evt. giver tilladelse til nedrivning. I særlige tilfælde kan styrelsen dog beslutte, at udpegningen skal have retsvirkning som en lokalplan efter planlovens 14. Dette betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden kommunens tilladelse. I langt de fleste tilfælde udpeges et hus som bevaringsværdigt, i forbindelse med at der laves et kulturarvsatlas (tidligere kommuneatlas). Et kulturarvsatlas udarbejdes af kommunen i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Udpegning af bevaringsværdige bygninger og miljøer i kommuneplanen bør efterfølges af bevarende lokalplanlægning. 37/257

42 2.2.1 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer På kort med værdifulde kulturmiljøer og i skema A og B er udpeget de værdifulde kulturmiljøer, som skal sikres. Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Værdifulde kulturmiljøer I skema A og B til findes en kort beskrivelse af de værdifulde kulturmiljøer i Hjørring Kommune. Af skema B til fremgår nye udpegninger, som Hjørring Kommune har foretaget bl.a. på baggrund af kulturarvsrapporten samt i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum (VHM). Hjørring Kommune vil i samarbejde med VHM senere beskrive baggrunden for de nye udpegninger, samt sårbarhed, trusler og beskyttelseshensyn for det enkelte kulturmiljø Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Skema A til Kulturmiljøudpegning fra Regionplan 2005 som overføres til kommuneplan Sted Beskrivelse Nr. i rapport fra RP 05 Gårdbo sø (delvis beliggende i Frhavn Del af kulturmiljø omkring Gårdbogård 3 38/257

43 Kommune) nyere herregård, landindvinding og plantage Hirtshals by Nyere byplan 4 Hirtshals Fyr og befæstning Hirtshalsbanen Fyr og befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig Jernbane med tilhørende stationsbygninger Asdal Voldsted 7a Åstrup Voldsted 7b Odden Herregårdslandskab 8 Bindslev Elværk Industri 9 Baggesvogn Herregårdslandskab, ejerlav, skovdrift Sindal Mølle Vindmølle 11a Vogn Bjørnager Højen Fortidsminder, landsby, herregårdslandskab Tolne Skov Fritidsanlæg 13 Lendum Øster Skærum Højkoncentrationer, enkeltgårdsbebyggelse Parker og anlæg i Hjørring Sønderlev Vennebjerg Gl. Vennebjerg Lønstrup Harrerenden Rubjerg Knude Løkken Børglum Kloster Friluftsliv Mejeriby(er), stationsby, kirkeby, centralskole, mølle Skudehandel, fiskerleje, stationsby, mølle, ferieby, sommervillaer, ældre sommerhusområde Fyranlæg, sandflugt, tilplantning, kirkegård m. søforlis, strandfogedgård Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, badehuse Kloster, kirke, herregårdslandskab, mølle a b 25a b 26a b /257

44 Vrejlev Kloster Kloster, kirke 30 Åbenterp Høgsted Lie Gårde Enestegård, landsby med stjerneudskiftning, enkeltgårdsbebyggelse 31 Børglum mølle og kloster Skema B til Nye kulturmiljøudpegninger som overføres til kommuneplan Sted Beskrivelse Gl. Hjørring, del af Østergade, Brinch Seidelinsgade og Amtmandstoften Nestlè området Vrå miljøet med højskole, valgmenighedskirke Sindal teglværket og Amager + Sindal stationsområdet inklusiv hotel og posthus Bindslev gadestrækningen fra købmandsgården til kroen del af det grønne anlæg Tårs lystanlæg samt miljø ved stationsområdet Vrensted Middelalderby, købstad og bygninger fra amtsbytiden` Industrianlæg med ny funktion "dannelses" miljøet + stationsmiljøet Industri og håndværk med tilhørende arbejderboliger; Infrastruktur Bosætning på landet Typisk grønt anlæg fra 1930 erne, anvendt til Grundlovsmøder m.v. Byudvikling til forskellige tider 40/257

45 Poulstrup Nederbyen Poulstrup Østerklit Den ældste del af Poulstrup Landsby stærkt præget af "bedre byggeskik" Parallelgård med stokmølle, stuehus tænkt genopført Stationsgade i Vrensted Derudover er der følgende potentielle kulturmiljøer som afventer nærmere vurdering og afgrænsning: Hovedgårde, voldsteder og borgbanker, Vrå missionshus, stationsbyen og det grønne anlæg Lunden Sindal området ved Møllegade inklusiv møllen, udvides med realskolen og elværket Tårs Gadekæret/ oprindeligt landsbymiljø Tannisby i Tversted /de lokales badeby spor efter vandmøller og damme samling af statshusmandsbrug spor efter nedlagt jernbane Hjørring Løkken Åbybro / bygninger med perronområder og dæmninger spor efter nedlagt jernbane Hjørring Tårs Hørby / bygninger med perronområder og dæmninger spor efter industrialiseringens veje / dæmning syd for Tolne Kirkeby med 1800 tals bro spor efter tidligere tracé fra Hirtshals banen / ved Herregårdsparken i Hjørring hulveje Hjørring Bjerge, Slotved Skov og Mørkhule bakker sten og jorddiger læhegn og alleer ødekirkegårde helligkilder, sten og træer med tilknyttet folketro og sagn 41/257

46 "fæstier" hvor kreaturer gennem århundreder har lavet terrasseformede stier på skrænter med overdrev Under overskriften "Baggrund for strategier for Kulturarven" er beskrevet en række af de trusler, som de kulturhistoriske værdier skal beskyttes imod. Der er dog ikke tale om fredninger. I tilfælde af, at der skal ske byggeri eller ændret anvendelse inden for kulturmiljøets afgrænsning, skal der ske en afvejning, så hensyn til kulturmiljøer varetages. Eksempler kan være: Oplevelsen af en landsby med stjerneudstykning vil forsvinde ved skovrejsning i området. Indblikket til (og udsynet fra) et markant beliggende kulturhistoriske bygninger såsom kirker eller klostre, som giver karakter til omgivende vidtstrakte landbrugslandskaber, vil blive skæmmet af opførelse af dominerende stald og siloanlæg samt store teltoverdækkede gyllebeholdere. 42/257

47 2.2.2 Sikring af kulturarven generelt Udover de specifikt udpegede kulturmiljøer findes der andre værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer, som skal sikres bevaret gennem planlægning og administration. Hertil hører også en sikring af de markante fortidsminder og de fredede bygningsanlæg som tydelige kendingsmærker i landskabet. Supplerende tekst til retningslinie Sikring af kulturarven generelt Opmærksomhed skal ikke blot rettes mod samlede kulturmiljøer, men også mod indsatsen for at beskytte de kulturhistoriske enkeltelementer og spor. Hvad angår de kulturhistoriske elementers fremtræden i landskabet, har opmærksomheden været rettet mod kirkerne, men en vigtig opgave er også at sikre de markante fortidsminder og de markante, fredede bygningsanlægs synlighed i landskabet. Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Stendysse ved Tornby Beskyttelseszoner omkring kirker Beskyttelsen kan ske ved gennem planlægning og administration at hindre forhold der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af de kulturhistoriske anlæg i landskabet. Eksempler er skovrejsning, telemaster, vindmøller, siloer eller højspændingsanlæg, der på lang afstand kan forstyrre herregårde, sømærker, fyr, gamle vind og vandmøller, gravhøje og lignende. 43/257

48 Sømærket i Løkken 44/257

49 2.2.3 Lokalplaner i kulturmiljøer Når der udarbejdes lokalplaner, der går ind i de udpegede kulturmiljøer, skal disse indeholde bevarende bestemmelser. Der skal tilvejebringes en registrering af kulturværdierne, som er tilstrækkelig til at vurdere forhold, der skal reguleres i lokalplanen. Lokalplanlægning med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder. Supplerende tekst til retningslinie Lokalplaner i kulturmiljøer Retningslinien skal sikre bevaringsinteresserne gennem udarbejdelse af lokalplaner for værdifulde kulturmiljøer. Lokalplanernes formål vil ofte være opførelse af nyt byggeri eller lignende, men det bør sikres, at planerne også varetager beskyttelsesinteresserne i de udpegede kulturmiljøer. Af hensyn til muligheden for at bedømme, om lokalplanens mål og bestemmelser er forenelige med hensynet til kulturværdierne, er det vigtigt, at den foreliggende viden bliver inddraget i planlægningen. Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker 45/257

50 2.2.4 Bevaringsværdige bygninger De udpegede bevaringsværdige bygninger skal sikres mod alle bygningsmæssige indgreb, der i væsentlig grad vil forringe bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. Ændring af anvendelsen af historisk værdifulde bygninger og anlæg kan finde sted, hvis den tjener til anlæggenes bevarelse, respekterer de særlige kulturtræk og er i overensstemmelse med øvrig planlægning og lovgivning. De bevaringsværdige bygninger i Hjørring Kommune er registreret og udpeget på kortet nedenfor. Samtlige bygninger på kortet er bevaringsværdige og er dermed omfattet af en offentlighedsprocedure forud for påtænkt nedrivning. Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Bevaringsværdige bygninger Retningslinien har til formål at sikre de bevaringsværdige bygninger mod ødelæggelse. Disse bygninger udgør en væsentlig del af den faste kulturarv, som er med til at fortælle lokal historie. Retningslinien sikrer bevaringsværdige bygninger, som er videreført fra Sindal Kommuneatlas, bygningsregistranter fra Hjørring og Løkken,, de fire tidligere kommuneplaner, bevarende lokalplaner, eller som er nyudpeget i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan Derudover er disse bevaringsværdige bygninger registreret i en database hos Kulturarvsstyrelsen. Se mere om: Kulturarvsstyrelsens materiale og database. Dette materiale er baseret på SAVE registreringsmetoden, men der gøres opmærksom på, at bygningerne fremstår med forskellige udpegningsværdier alt efter om der allerede er foretaget en SAVE vurdering eller om bygningen afventer en konkret vurdering. Dette har dog ikke betydning for bygningens sikring som bevaringsværdig. Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Derudover er der følgende potentielle bevaringsværdige bygninger og bygningstyper, som afventer nærmere vurdering: Mejeribygninger i de mindre byer og på landet Bedre Byggeskiks huse Huse med lokal byggeskik, herunder landbrugsejendomme og byhuse 46/257

51 Missionshuse Karakteristiske bygninger som transformatortårne og huse, frysehuse mv. Mygdal mejeri. nu glaspusteri 47/257

52 2.2.5 Beskyttelse af kirkernes fremtræden Det skal i planlægningen og administrationen sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages. Supplerende tekst til retningslinie Beskyttelse af kirkernes fremtræden Mange typer af anlæg kan virke dominerende eller skæmmende i kirkernes omgivelser, f.eks. landbrugsbygninger og anlæg ude af proportioner med omgivelserne, eller byggeri i øvrigt, som lukker af for en vigtig indsigt til kirken. Ligeledes kan vejbelysning og skiltning skæmme kirkeomgivelserne. Retningslinien skal sikre, at der generelt i planlægningen tages det fornødne hensyn til de kulturværdier, som kirkerne og deres omgivelser rummer. Også i administrationen vedrørende byggeri, vejanlæg, skiltning osv. skal samspillet mellem de ønskede anlæg og kirkerne vurderes, så en uheldig virkning i forhold til kirken undgås. Da tilplantning også kan ødelægge en kirkes markante virkning, er der udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket i forbindelse med en række kirker, se retningslinie Retningslinien og bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 19 har til formål at beskytte kirker tilhørende alle trossamfund. Foruden de mange folkekirker findes også en del kirkebygninger tilhørende frimenigheder og andre trossamfund. Nogle af disse kirker har bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter, og de rummer et stykke kulturhistorie. Disse kirker findes primært i byer og landsbyer, i mindre grad i det åbne land. Disse kirkebygningers kulturhistoriske og bygningsmæssige værdier skal sikres på lige fod med folkekirkerne. Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Retningslinien gælder for kirker i det åbne land. Udpegningen af disse kirker følger naturbeskyttelseslovens ( 19) definition: At en zone i en radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er udnyttet til bymæssig bebyggelse. Ifølge 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter i denne zone. Retningslinien sikrer også kirkeomgivelser uden for 300 meter zonen. Se mere om: Aftale og regelforhold for kirker i det åbne land i Hjørring Kommune 48/257

53 2.2.6 Beskyttelseszoner omkring kirker Inden for nær og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands )bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Supplerende tekst til retningslinie Beskyttelseszoner omkring kirker Retningslinien bygger på registreringer foretaget i forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler til beskyttelse af kirkernes omgivelser i starten af 1980 erne (aftaleplaner). I Hjørring Kommune findes syv kirker med aftaleplaner: Tornby Kirke, Tversted Kirke, Vennebjerg Kirke, Furreby Kirke, Lendum Kirke, Sindal Gl. Kirke og Ugilt Kirke. For disse kirker har Nordjyllands amt i forbindelse med amtets seneste to regionplaner udpeget beskyttelseszoner for fjernvirkning i landskabet. Se mere om: Aftale og regelforhold for kirker i det åbne land i Hjørring Kommune Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Vennebjerg Kirke set fra Skallerupvej 49/257

54 Aftale og regelforhold for kirker i det åbne land i Hjørring Kommune I Hjørring kommune findes knap 40 kirker beliggende i det åbne land. For syv kirker blev der i 1980 erne af amt, kirkelige myndigheder og konsulent udarbejdet frivillige aftaleplaner om sikring af kirkernes omgivelser. Aftaleplanerne har virket som en god ramme for enkeltsagsbehandling, men aftalerne er ikke længere aktuelle på alle punkter. Planernes nærområder er ofte så små, at de ikke kan sikre hensynet til kirkerne tilstrækkeligt i forhold til påvirkningen fra store anlæg i landskabet. I forbindelse med at aftalekirkerne blev optaget i regionplan blev aftalekirkernes fjernområder justeret og ofte udvidet. Knap 40 kirker 37 kirker Deraf 7 kirker Samme 7 Kirker Naturbeskyttelsesloven 19 Provst Exner Aftaleplan Retningslinierne og i kommuneplan 2 kirker Del af udpegede værdifulde kulturmiljøer ved klostre Mårup kirke Delvis bygningsfredning ophævet 2005/ 06 af Kulturarvsstyrelsen. Handlingsplan 2007 v/ Skov og Naturstyrelsen Alle kirker, som ikke er omgivet af bymæssig bebyggelse er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 19. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra kirken. Provst Exner fredning, som grænser op til kirke og kirkegård af varierende udstrækning og indhold. Frivillige planer fra 1980 erne Særlige fjernbeskyttelses områder overført fra regionplan Børglum Kloster og Vrejlev Kloster, se kommuneplanens retningslinie 2.2.1, kulturmiljø nr. 29 og 30. Handlingsplan 2007 i gang sat for værdig nedtagning og afvikling af kirke og kirkegård i takt med havklintens tilbagerykning. 50/257

55 51/257

56 Fakta: SAVE registrering I forbindelse med udarbejdelse af kulturarvsatlas registreres alle bygninger, og de tildeles en række såkaldte SAVE karakterer (Survey of Architectural Values in the Environment). Bygningerne får karakterer fra 1 til 9 ud fra forskellige kriterier: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Arkitektonisk værdi Arkitektonisk værdi vedrører huset som helhed. Der ses på husets proportioner, og om det er harmonisk og konsekvent opført inden for sin stilart. Huset kan f.eks. også være et særlig unikt eksempel på en ny byggestil eller have en særlig konstruktion. Kulturhistorisk værdi Her har det betydning, hvis huset er et godt eksempel på en lokal byggetradition, enten inden for en bestemt stilart eller en særpræget anvendelse af materialer. Det kan det også være væsentligt, hvis huset har en særlig historisk betydning, om det tilbage i tiden har haft en betydning for lokalområdet, en særlig funktion osv. 52/257

57 Miljømæssig værdi Den miljømæssige værdi fastsættes ud fra husets sammenhæng med de omkringliggende boliger og bygninger. Om huset er med til at understrege eller give et kvarter eller et område et særligt præg. Originalitet Originaliteten bedømmes både ud fra, om huset står med sit oprindelige udtryk, og i hvilken stand det er. Huset kan godt være istandsat, men det har betydning, om istandsættelsen og eventuelle ændringer understreger husets originalitet. Tilstand Husets tilstand indgår også i den samlede vurdering. Det er en konstatering af, om huset er vedligeholdt eller forsømt. 53/257

58 Retningslinier for kulturarven Lovgrundlag I henhold til Planlovens 11a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder for beliggenhed af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Planloven 11, stk. 4 5: Mål og generelle retningslinier for bevaringsplanlægning kan indgå i hovedstrukturen og retningslinier for bevaring af by og bebyggelsesmiljøer og bygninger kan indgå i rammerne. Anden relevant lovgivning Bygningsfredningsloven (Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger) 17 og 18. Planloven 14 Byfornyelsesloven: 125 Bekendtgørelse nr af 17.december 1997 orientering af SNS forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger m.v. i offentligt eje. Bekendtgørelse af museumsloven nr af 14. december 2006, hvis formål bl.a. er at sikre varetagelsen af opgaver, der vedrører sten og jorddiger og fortidsminder. Statslige mål for kulturhistorien omfatter kortlægning, beskrivelse og sikring af kulturmiljøer i det åbne land og byerne, sikring af synlighed til kirker og markante fortidsminder og formidling af kulturarven. Oversigt over retningslinier Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Alt om kulturarven: Kulturarv Mål for kulturarven Strategi for kulturarven Baggrund for strategi for kulturarven Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kulturarven: Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer Sikring af kulturhistorien generelt Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Lokalplaner i kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Beskyttelse af kirkernes fremtræden Beskyttelseszoner omkring kirker Supplerende oplysninger Bygninger, der er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure forud for påtænkt nedrivning. For disse bygninger og 54/257

59 bygninger der efter planlovens 15, stk. 2, nr. 14 er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, har kommunen mulighed for at etablere en støtteordning. Poulstrup, eksempel på Bedre Byggeskik 55/257

60 Naturen Hjørring Kommune har en varieret og særpræget natur. Denne natur er meget forskellig med store og stejle klinter, flotte ådale med snoede åer og afgræssede overdrev. Selv om der findes fantastiske naturområder i kommunen, er mange af dem i forringelse. Dette gør sig også gældende både nationalt og internationalt. Derfor har Danmark sammen med de øvrige EU lande fastsat et mål om at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed inden Hjørring Kommune vil fremover også have dette som overordnet målsætning for naturforvaltningen i kommunen. Naturtyper og arter er gået tilbage og forsvundet fra mange steder. I kommuneplanen er der derfor opstillet retningslinier for at hindre og mindske forsat forringel. Retningslinierne omfatter beskyttede områder og internationale naturbeskyttelsesområder og områder er blevet fredede for blandt andet at sikre mod byudvikling. Mange af disse områder indgår i enten særligt værdifulde naturområder eller værdifulde naturområder, som rummer kommunens vigtigste naturområder. Det er ikke tilstrækkeligt kun at bevare dyr og planters levesteder men også nødvendigt at bevare arterne. Derfor er der nogle dyr og planter beskyttet både nationalt og internationalt. Dyr og planters spredning er gennem årene blevet forringet af barrierer i landskabet fra eksempelvis infrastruktur. Det er vigtigt at modvirke dette ved at udpege og sikre økologiske forbindelser, som modvirker barriererne. Heri indgår også potentielle naturområder, der skal være med til at binde spredningsforbindelserne sammen. For at sikre særlige landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier er der blandt andet omkring kirker, gravhøje, ådale og skove bygge og beskyttelseslinier. Et nyt ansvar Med gennemførelsen af kommunalreformen har Hjørring Kommune overtaget de fleste af Nordjyllands Amts opgaver inden for naturforvaltning. Det betyder, at Kommunen er blevet myndighed for blandt andet flere tusinde beskyttede områder, 5 habitatområder, 46 fredede områder, naturpleje, særlige bevaringskrævende dyr og planter samt bygge og beskyttelseslinier. Kommunens ansvar for naturen er derfor blevet væsentligt forøget og Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 56/257

61 betyder en forpligtigelse til at forvalte samt bevare naturområder som f.eks. Skallerup Klit, Tolne Bakker, Liver Å, Vandplasken og Uggerby Å. Rød glente 57/257

62 Mål for naturen Byrådets mål er, at naturen i kommunen skal bevares, og det skal ske ved en aktiv indsats, der samlet set fremmer naturindholdet ved at bevare arter og naturtyper til glæde for kommunens borgere og turister. I det fremadrettede arbejde med naturen i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som påvirker naturen i kommunen. Byrådets mål: at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed, at de særligt værdifulde naturområder skal sikres, og der skal skabes sammenhæng mellem naturområderne ved hjælp af økologiske forbindelser, at der i de værdifulde naturområder under hensyntagen til natur og landskabsinteresserne skal være mulighed for at sikre friluftsliv og turisme, at de beskyttede områder og habitatområder skal forvaltes så naturkvaliteten forbedres, at de udpegede økologiske forbindelser skal administreres, så levestederne og spredningsmulighederne beskyttes og forbedres for de dyr og planter, at de truede arter og arter, som kommunen har et særligt ansvar for, skal sikres mod aktiviteter, der kan forringe deres bevarelse at Hjørring Kommune skal arbejde for at forbedre levestederne for hjemmehørende planter og dyr; samt arbejde for, at der bekæmpes invasive plantearter. Link til handleplanen på hjemmesiden, at afgræsning af særligt værdifulde naturområder, værdifulde naturområder og landskaber fremmes, at der sker naturformidling for Kommunens børn og voksne samt turister, at den bynære natur og de grønne kiler styrkes i såvel temaplanlægning som lokalplanlægning, at der skal være mulighed for naturgenopretning og bygge og beskyttelseslinier administreres restriktivt for at bevare særlige landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse af naturen og er desuden omsat til strategier for arbejdet de i de kommende år. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 58/257

63 Guidet naturvandring ved Rubjerg Knude 59/257

64 Strategi for naturen Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål for bevarelse og brug af naturværdierne i kommunen til handlinger og synlige resultater. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan naturen skal udvikle sig over tid. Der er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker naturen i kommunen. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske pejlemærker. undgå aktiviteter, der kan påvirke naturområder og arter negativt. Når sådanne aktiviteter ikke kan undgås, skal deres påvirkning mindskes, forbedre spredningsmuligheder for arter ved at øge kvaliteten og antallet af økologiske korridorer og etablere faunapassager, forbedre den bynære natur og øge de grønne kiler, udarbejde naturkvalitetsplan med henblik på at opprioritere indsatsen på naturområdet og yde information om kommunens naturværdier, udarbejde handleplaner, eksempelvis i lighed med bekæmpelse af kæmpebjørneklo, understøtte projekter, der kan bidrage til afgræsning af naturområder, understøtte naturgenopretning ved hjælp af EU støttede projekter, grønne partnerskaber og andre tilskudsmuligheder, genskabe naturområder som søer, vandløb og vådområder, udforme principper for forpagtningsaftaler på kommunale arealer, der begunstiger rekreative muligheder, naturen og miljøet, sikre og øge adgangsforholdene i naturen ved at registrere og bevare markveje og stier, og ved at etablere nye ride, cykel og vandrestier, samt udbrede kendskabet til stinettene ved brug af bl.a. foldere og internet, og I øvrigt øge kendskabet til naturen til borgere og turister ved direkte naturformidling, naturfoldere, udstillinger og internet, sikre dialog med Det grønne Råd som er et rådgivende forum. De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at forvalte de værdier, som naturen rummer. Når der igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der påvirker naturen, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker tages med i planlægningen og gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 60/257

65 Rynket rose 61/257

66 Baggrund for strategi for naturen Naturen i Hjørring Kommune Naturen i Hjørring Kommune er et resultat af landskabsprocesser og menneskelig påvirkning. Processerne har blandt andet resulteret i de imponerende klinter, hvoraf Lønstrup Klint (Rubjerg Knude) er af international betydning. Ligeledes fortæller rimme dobbe systemet en historie om, hvordan den nordøstligste del af Jylland er skabt. Derudover er der en speciel flora tilknyttet rimme dobbe systemet men også den sjældne Hedepletvinge, som forhåbentlig snart vil kunne genfindes i Hjørring Kommune. Den menneskelige påvirkning af naturen har betydet, at Hjørring Kommune er i besiddelse af værdifulde overdrev, som er opstået ved århundredes afgræsning. Det drejer sig især om området ved Bjergby. Endvidere medførte menneskelig fjernelse af træer og buske den store sandflugtskatastrofe fra år 1500 til år 1800, fordi sandet uhindret kunne blæse ind i landet. Derved er fremkommet de imponerende og meget bevaringsværdige Skallerup Indlandsklitter, som er de største sammenhængende af sin slags i Danmark. Løvskov er ikke fremherskende i kommunen, men omkring Tolne Skov, Baggesvogn og Slotved Skov findes de sidste rester af den tidligere så udbredte vendsysselbøg. Det er vigtigt at bevare denne rest, da den formentlig er bedre tilpasset de særlige nordjyske naturforhold. Naturtyper som søer, heder, moser, enge og overdrev udgør kernen i Hjørring Kommunes natur og består af flere tusinde områder. Nogle af dem indgår i større naturområder men mange, eksempelvis enge og søer, ligger isoleret i landbrugslandet men udgør vigtige spredningsforbindelser. Det er derfor af væsentlig betydning at bevare og forbedre naturindholdet i disse områder. Nogle af områderne, blandt andet Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å, Tolne Bakker samt Tislum Møllebæk, har en naturkvalitet, som gør dem enestående ikke bare på nationalt niveau men selv på internationalt niveau, da de er udpeget til habitatområder. Det giver kommunen et helt særligt ansvar og forpligtigelse for at bevare denne kvalitet. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale Omkring og i byerne findes de bynære naturområder og grønne kiler, som ikke bare er vigtige for naturen men 62/257

67 også er vigtige rekreative områder i dagligdagen. I takt med blandt andet byudvikling kan disse områder blive truet, men det er vigtigt både for naturen og borgerne at opretholde og styrke disse områder. Kommunens unikke naturområder har naturligvis også nogle helt specielle dyr og planter tilknyttet, som Hjørring Kommune har et særligt ansvar for at bevare. Det drejer som om blandt andet orkideerne Hvid Sækspore, Mygblomst og Vendsyssel gøgeurt, Løgfrø, Rød Glente, sommerfuglen Sortbrun Blåfugl (findes i Danmark kun i Hjørring og Frederikshavn Kommune), men også mere almindelig arter som Nikkende Kobjælde, Rødrygget Tornskade og Markfirben. Skallerup indlandsklitter Trusler mod naturen Selv om der findes enestående naturområder i Hjørring Kommune, er mange af dem i forringelse. Det skyldes i overvejende grad menneskelig påvirkning, fordi der bliver gjort for meget eller for lidt. Eksempelvis er naturtyper som enge og overdrev skabt ved landbrugsdrift. Problemet er dog, at landbrugets strukturudvikling fører til stadigt større bedrifter og specialisering, hvor det ikke længere er rentabelt for landbruget at opretholde den drift, som har frembragt og opretholdt naturindholdet. Dermed er det nødvendigt at iværksætte naturpleje for at bevare de kulturbetingede naturområder. Endvidere medfører denne strukturudvikling, at gamle markveje og skel, hegn og grøfter bliver overflødige og sløjfes. Det medfører både en forringelse af naturen, men også af borgernes adgangsmuligheder til at opleve naturen. Dog bliver der etableret nye læhegn og vildtplantninger, som gavner det naturlige plante og dyreliv i nogle områder, mens de andre steder kan fortrænge vigtige arter, der især lever i åbne, træløse landskaber. Samtidig udviskes de egnsvise forskelle i natur og landskabsbilledet. Landbrugets næringsstofpåvirkning og dræning har konsekvenser for naturen. For mange næringsstoffer er især et problem for de mange overdrev og heder, som netop er karakteriseret ved at være næringsfattige, og som udgør en vigtig del af naturen i Hjørring Kommune. Dræning af ådalene, kombineret med for mange næringsstoffer, medfører tilgroning. Denne effekt forstærkes, fordi græsning med kreaturer er ophørt mange steder. Derved forsvinder blandt andet orkideerne, fordi de kræver lav vegetation og i stedet erstattes af brændenælder og tagrør. Vendsysselbøg Rød glente Også infrastruktur medvirker til at forringe naturen, fordi 63/257

68 den opsplitter arters levesteder. Det medfører helt konkret, at dyr kan blive dræbt, når de passerer veje. Byudvikling udgør ligeledes en trussel mod dyr og planter, fordi det hindrer deres spredningsmuligheder. Løsningen er at begrænse den forsatte udvikling af infrastrukturen, eller hvor dette ikke kan lade sig gøre at indpasse den i landskabet for at mindske påvirkningen. Byudvikling skal søges undgået i særligt værdifulde naturområder, økologiske forbindelser og i potentielle økologisk forbindelser. Den fortsatte forringelse af naturen nødvendiggør tiltag, der kan modvirke den uheldige udvikling, bl.a. er det nødvendigt at tilvejebringe øget viden om den præcise tilstand af naturområderne, og hvor de bevaringsværdige samt truede arter findes. Allerede nu kan der dog iværksættes tiltag til at forbedre naturen ved at oprette flere økologiske forbindelser, forbedre naturplejen og øge naturformidlingen. 64/257

69 Fakta: Hedepletvingen Dagsommerfuglen hedepletvinge, der tidligere var ret almindelig i Danmark, findes nu på mindre end 10 lokaliteter, alle i Himmerland og Vendsyssel. Også i Europa er Hedepletvinge truet, så Danmark er forpligtet til at at etablere "en gunstig bevaringsstatus", dvs. passe godt på den og helst øge bestanden og antallet af levesteder. Hedepletvinge er opført på den danske rødliste som akut truet, er omfattet af EF's habitatdirektiv samt Bernkonventionen om beskyttelse af Europas vilde planter og dyr samt deres levesteder. 65/257

70 Fakta: Hjørring Kommunes naturforvaltning Som ansvarlig for naturforvaltningen har Hjørring Kommune fået overdraget en stor opgave. Nordjyllands Amt har tidligere plejet en del fredede områder i Hjørring Kommune, blandt andet Hjørring Bjerge, Rubjerg Knude og Tolne Skov. Kommunen fortsætter denne pleje men har også foretaget en pleje af andre fredede områder. Det drejer sig blandt andet om Simon Skrivers Klit, Lien og Den grønne Kile i Hirtshals. Endvidere er der blandt andet udarbejdet en handleplan for bekæmpelse af den invasive plante, Kæmpe Bjørneklo. Derudover er der blevet arrangeret mange offentlige ture for opleve naturen men også for, at kommunen kan formidle, hvorfor der bliver foretaget naturforvaltning. I fremtiden vil kommunens opgaver blandt andet være at fortsætte og supplere den nuværende indsats, blandt andet inden for naturpleje samt at genskabe nogle af de naturområder, der er blevet ødelagt. Det drejer sig blandt andet om genopretning af den naturlige hydrologi i lavbundsarealer, genslyngning af åer, genopretning af søer og genskabe tidligere opdyrkede heder. Derudover bliver en af de helt store opgaver i 2010 at få udarbejdet kommunale handleplaner, der skal gennemføre de statslige vand og naturplaner, som er bindende for kommunen. 66/257

71 2.3.1 Generelle naturhensyn Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne. Supplerende tekst til retningslinie Generelle naturhensyn Retningslinien omhandler alle de små naturområder, der ikke er beskyttet af lovgivning eller hører ind under de særligt værdifulde eller værdifulde naturområder. Størstedelen af disse små naturområder ligger i jordbrugsområder eller bebyggede områder. En stor del af den danske natur befinder sig i dag på små isolerede lokaliteter i det åbne land: Vandhuller, småskove, skrænter, uopdyrkede engparceller, gravhøje, gamle træer osv. Hegn, skel, grøftekanter og vandløb danner biologiske ledelinier i landskabet. Alle disse små levesteder og ledelinier er af afgørende betydning for dyre og plantelivet i det åbne land. Gennem smålevestedernes funktion som biologiske spredningsveje er de af væsentlig betydning for opretholdelsen af et righoldigt dyre og planteliv i de tilbageværende større naturområder. En væsentlig del af de små levesteder er ikke beskyttet af lovgivning. Det understreger betydningen af, at der gennem forvaltningen og planlægningen af arealanvendelsen tages særligt hensyn til deres bevarelse. Det gælder især i områder med meget få biotoper eller i tilknytning til de strøg, som er udpeget som økologiske forbindelser. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 67/257

72 Bekæmpelse af invasive plantearter Der skal optages bestemmelser i lokalplaner om forbud mod at plante invasive arter. Invasive plantearter på kommunale arealer skal så vidt muligt bekæmpes, og Kæmpe Bjørneklo skal bekæmpes. Supplerende tekst til retningslinie Bekæmpelse af invasive plantearter Invasive arter er et stort problem, da de fortrænger eller ødelægger levebetingelserne for de hjemmehørende arter. Bestemmelsen om at bekæmpe invasive arter kræver særlig opmærksomhed i sommerhusområderne, langs vandløb, i og i nærheden af Natura 2000 områder, samt i og i nærheden af fredninger, højt målsatte 3 områder, økologiske forbindelser, særligt værdifulde naturområder, naturområder og potentielle naturområder. Som problemet med kæmpe bjørneklo viser, vil det formentlig være langt nemmere at bekæmpe de invasive arter nu end om 10 eller 20 år. Invasive arter er en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed. Det er også et stort problem, at der udplantes rynket rose i bl.a. sommerhusområderne, hvorfra den breder sig ukontrolleret, bl.a. ind i værdifuld natur. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale Rynket rose 68/257

73 69/257

74 Forvaltning af kommunale arealer For alle kommunale arealer gælder følgende bestemmelser: Der må ikke anvendes pesticider (med undtagelse af bekæmpelse af visse invasive plantearter) Der må ikke udbringes slam fra rensningsanlæg Kæmpe bjørneklo skal bekæmpes Forud for salg af kommunale arealer, der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og fremtidige drikkevandsområder, tinglyses pesticidforbud. Efter behov tinglyses andre former for dyrkningsbegrænsninger.hvis der er tale om kommunale 3 arealer (registreret som beskyttet overdrev, hede, kultureng, natureng og mose) samt kommunale arealer, som grænser op til beskyttet natur, fredet natur eller til EU habitatområder gælder følgende yderligere bestemmelser: Der foretages græsning eller høslet, såfremt det er til gavn for naturtypen Der må ikke gødskes Nydræning må ikke foretages. Der foretages ikke vedligeholdelse af eksisterende dræn, såfremt dette ikke er til gene for andre lodsejere (som det står beskrevet i 6 i vandløbsloven). Ved evt. vedligeholdelse kontaktes kommunen først Der må ikke foregå jagt med mindre kommunen vurderer, at det er fordelagtigt for området Der er fri adgang til arealer for færdsel til fods, med mindre Kommunen vurderer, at det ikke er naturmæssigt eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt Invasive plantearter bekæmpes så vidt muligt (se ) Ved salg af arealer vurderer kommunen om bestemmelserne skal tinglyses Supplerende tekst til retningslinie Forvaltning af kommunale arealer På fredede kommunale arealer skal forpagtningsaftalerne derudover udformes i overensstemmelse med fredningens hensigt og bestemmelser samt eventuel plejeplan. Retningslinien har til formål at skabe en mere varieret og rig natur i de kommunalt ejede arealer, der vil kunne give naturoplevelser og bedre rekreative forhold for borgere og besøgende i kommunen. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale Samtidig medvirker retningslinien til at beskytte drikkevandet og vandet i kommunens åer, søer og havene 70/257

75 omkring os. På lang sigt kan kommunen få et mere grønt image, som kan få turister og tilflyttere til at komme til kommunen og samtidig forøge værdien af ejendomme. På kommunale arealer, der ligger i drikkevandsområder (OSD) skal muligheden for skovrejsning eller konvertering til vedvarende græsarealer vurderes. Det anbefales, at man ikke gøder i disse områder, eller at arealerne bliver drevet økologisk. 71/257

76 Ådale I ådale, og visse dalstrøg formet af mindre vandløb, må der ikke foretages indgreb som: Forringer mulighederne for at opretholde eller genskabe den naturlige hydrologi Forringer naturværdierne i ådalene Modvirker målopfyldelse i ådalenes Natura 2000 områder og vandløb samt i de kystvande, som vandløbene munder ud i. Eksisterende spærringer m.v., som forringer mulighederne for at genoprette naturværdier og det naturlige samspil i ådalene, skal søges fjernet i videst mulige omfang og under hensyntagen til kultur og landskabsværdier. Ådale af særlig interesse i Hjørring Kommune er Kjul Å, Liver Å, Tversted Å, Uggerby Å og Varbro Å samt følgende bynære ådale, der både rummer naturmæssige og rekreative interesser: Vellingshøj bæk, Krustrup bæk, Lundergårds bæk, Mogbæk og Hæstrup Møllebæk. Supplerende tekst til retningslinie Ådale Der skal sikres en helhedsorienteret og bæredygtig forvaltning af ådalene både med hensyn til naturindhold, landskab og driftmæssig udnyttelse. Det er af afgørende betydning, at det naturlige samspil mellem ådal og vandløb kan udfoldes i vidt omfang i overensstemmelse med de fremtidige Vandplaner, og at aktiviteter i ådalen som drift af arealer, tekniske anlæg og kulturtekniske indgreb ikke modvirker dette samspil. Det er vigtigt, at den naturlige hydrologi i ådalene, det vil sige det naturlige samspil mellem ådal og vandløb, søer, kilder og væld i ådalene, kan udfoldes i videst mulige omfang. Dette vil medvirke til at bevare og beskytte eksisterende værdifuld natur i ådalene. I forvaltningen af ådalene skal der arbejdes på at skabe mere og bedre natur i ådalene. For eksempel ved at: Der i kilder og væld opretholdes/genskabes hydrologiske forhold, der sikrer et alsidigt dyre og planteliv samt kildernes landskabelige og kulturhistoriske værdier. Sikre den fastlagte pleje i fredede dele af ådalene. Sikre ådalenes betydning som økologiske forbindelser. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 72/257

77 Udnyttelsen af ådalene sker på en bæredygtig måde under hensyntagen til miljø og natur, så belastningen med næringssalte og sprøjtemidler begrænses mest muligt. Aktiviteter i ådalene ikke modvirker de fremtidige Vandplaner og målopfyldelse i de kystvande, som vandløbene munder ud i. Sikre, at vandløbene i ådalene opfylder de fastsatte krav i de fremtidige Vandplaner. 73/257

78 2.3.2 Internationale naturbeskyttelsesområder I de internationale naturbeskyttelsesområder, som er vist på kortillustrationen, må der ikke: Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materiale pladser og lignende, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havneopfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og parker, lossepladser og anlæg for deponering, eller udlægges nye områder til råstofindvinding på land. Planlægning og administration må ikke medføre forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller medføre væsentlig forstyrrelser af de arter, som internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget for. Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Internationale naturbeskyttelsesområder I Hjørring Kommune er der kun udpeget habitatområder og ingen fuglebeskyttelses eller ramsaromåder. Baggrunden for udpegningen af habitatområderne er habitatdirektivet, der er vedtaget af EU. Formålet med Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 74/257

79 udpegningen er at sikre den biologiske mangfoldighed i EU ved at fokusere på naturtyper (eksempelvis enge, heder og overdrev) og vilde dyre og plantearter (eksempelvis odder, markfirben og orkideen mygblomst). Markfirben For hvert habitatområde er der lavet et udpegningsgrundlag, som området er udpeget for at bevare. Eksempelvis er Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb udpeget for at bevare blandt andet oddere og naturtyperne "Grå/grønne klitter" og "Fugtige klitlavninger" herunder rigkær. Mens habitatområdet Rubjerg Knude og Lønstrup Klint er udpeget for at bevare "Klinter eller klipper ved kysten" samt "Kystklitter med havtorn". For at kunne opretholde eller genoprette en god tilstand af naturtyper samt af vilde dyre og plantearter skal Kommunen gennem sin planlægning og administration sikre de internationale naturbeskyttelsesområder mod forurening, forringelser og forstyrrelser. Det gælder også for internationale naturbeskyttelsesområder, der er beliggende uden for kommunegrænsen. Det betyder, at der for planer eller projekter uanset om de er beliggende inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper. Inden udgangen af 2009 skal staten udarbejde retningsgivende Natura 2000 planer for Natura 2000 områderne. Planen omfatter en basisanalyse, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Fastsættelse af mål for naturtilstanden skal ske med henblik på sikring eller genopretning af gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som habitatområderne er udpeget for at bevare. 75/257

80 Herefter skal Hjørring Kommune inden 2010 udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000 planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område. Den skal være så konkret, at det er muligt at få et klart billede af den fremtidige indsats for at beskytte eller genoprette naturtyper og levesteder for plante og dyrearter i kommunens habitatområder. Derudover må den ikke stride imod retningslinier fastsat i Natura 2000 planen. Habitatområde Uggerby Å 76/257

81 2.3.3 Særligt værdifulde naturområder I de særligt værdifulde naturområder, skal Kommunen sikre, at der ikke sker arealanvendelser eller ændring af tilstanden, der begrænser natur og landskabsværdierne. Der må ikke etableres tekniske anlæg og områderne skal friholdes for byudvikling og råstofindvinding. Der kan dog etableres mindre anlæg og støttepunkter til brug for friluftslivet, hvis det er foreneligt med målene for naturområderne. I nye sommerhusområder skal kommunen ved lokalplan sikre, at den oprindelige vegetation bevares. I de særligt værdifulde naturområder skal beskyttelsen af eksisterende natur fremmes, og der skal skabes sammenhæng mellem de enkelte naturområder. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Særligt værdifulde naturområder De særligt værdifulde naturområder rummer kommunens vigtigste naturområder af betydning for forskning og undervisning. Afgørelser om arealanvendelse og ændring af tilstanden, der begrænser natur og landskabsværdierne, vil derfor medføre tab af væsentlige og oftest uerstattelige værdier. Danmark er forpligtet af EUs målsætning til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. En af de største trusler mod biodiversiteten er tilførsel af næringsstoffer, men også fragmenteringen af naturområder er en trussel mod opretholdelsen af stabile bestande. For at opretholde et alsidigt dyre og planteliv er det af afgørende betydning, at der findes større sammenhængende områder, hvorfra spredning kan foregå Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 77/257

82 Dele af de særligt værdifulde naturområder har særlig national og international betydning som levesteder for dyr og planter, og alle de fredede områder, Natura 2000 områder og store dele af de økologiske forbindelser er omfattet af de særligt værdifulde naturområder. Retningslinien tjener til opfyldelse af målsætningerne for de særligt værdifulde naturområder. Det er ikke hensigten med retningslinien at gribe ind i den eksisterende arealanvendelse og tilstand, men derimod at give mulighed for at styrke udviklingen i de særligt værdifulde naturområder til gavn for de prioriterede beskyttelseshensyn. Mange former for friluftsinteresser er rettet mod de særligt værdifulde naturområder, blandt andet fordi disse områder indeholder meget spændende og varierede landskaber. Hertil kommer, at dele af de særligt værdifulde naturområder ligger i nær tilknytning til større bysamfund og sommerhusområder og derfor kan nås inden for den daglige fritid. Retningslinien giver mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg og andre mindre anlæg og støttepunkter, således at kommunen kan planlægge for en rekreativ udnyttelse af de særligt værdifulde naturområder, så særlige natur, kultur og landskabsværdier bliver tilgængelige for en større offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse værdier trues. For at turismeindustrien ikke selv skal ødelægge grundlaget for turismen, er det vigtigt at satse på bæredygtig turisme, både med hensyn til miljøet, men også med hensyn til den omgivende natur. I sommerhusområder skal den oprindelige vegetation så vidt muligt bevares, og der bør ikke indføres haveplanter og tilføres jord udefra. Overdrevene og hederne omkring sommerhuse rummer flere beskyttede plante og dyrearter, og der er en tendens til at disse områder bliver omdannet til haver eller gror til ofte med invasive plantearter; se også retningslinie De særligt værdifulde naturområder danner et naturnetværk sammen med områderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser og områderne med økologiske forbindelser. 78/257

83 Baggrundsinformation om: Særligt værdifulde naturområder i Hjørring Kommune Ådalene: På grund af landhævningen har flere af åerne i Hjørring Kommune skåret sig ned i det ellers plane landskab. Disse stejle skråninger ned mod åerne har aldrig været opdyrket og rummer i dag mange sjældne planter. Andre steder er ådalene bredere med større engarealer. Lokaliteter: Uggerby å, Tversted å og Skeen Møllebæk, den nedre del af Liver å, Ilbro enge, Varbro å og Tislum Møllebæk. Indlandsklitterne: Disse landskaber blev skabt under sandflugtskatastrofen fra år 1500 til år Klitterne er i dag dækket af en speciel overdrevsvegetation, der er knyttet til de lysåbne og næringsfattige indlandsklitter. Hjørring Kommune har de største sammenhængende områder med indlandsklitter i Danmark. Lokaliteter: Skallerup Indlandsklitter, Rubjerg Knude området. Løvskovene: I det kuperede landskab mellem Bjergby og Sindal og mellem Mosbjerg og Tolne, findes der en værdifuld mosaik af gamle løvskove, overdrev og marker. Løvskovene består flere steder af den oprindelige stamme af nordjyske bøge. Lokaliteter: Slotved skov, Baggesvogn skov, Eskjær skov og Tolne skov. Kysterne: Hjørring Kommune rummer flere typer kyster. Der er de imponerende klinter, de foranderlige å udløb, de brede strande med vegetation, klitterne og klithederne inde i land. Lokaliteter: Lønstrup Klint (Rubjerg Knude), Hirtshals Klint, Kjærsgård Strand, Åslyngen, Kjul Strand og Uggerby Strand. Moserne: Nordøst for Mosbjerg og Tolne, ligger der et enestående område bestående af gamle strandvolde med moseområder imellem, som rummer mange sjældne planter og dyr. Lokaliteter: Tversted rimmer, Måstrup Mose, Bolle hede, Tolshave 79/257

84 Mose. Overdrevene: I morænebakkerne omkring Bjergby og sydøst for Hørmested ligger nogle af de mest værdifulde overdrev i Danmark. Her vokser flere hundrede plantearter og flere meget sjældne svampearter. Lokaliteter: Brudehøj,Præstegårdsbakkerne, Bjørnehøj, Tislum. 80/257

85 2.3.4 Værdifulde naturområder I de værdifulde naturområder, der fremgår af kort nedenfor, skal naturinteresserne varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. I de værdifulde naturområder må arealanvendelsen dog ikke forringe muligheden for at opfylde naturkvaliteten for områdets naturtyper, der er fastlagt efter principperne i kommunens naturplanlægningssystem. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Værdifulde naturområder Naturinteresserne knytter sig til flere forskellige naturtyper, der ofte ligger som fragmenter i landbrugsområderne. De værdifulde naturområder kan dog også være kulturlandskaber, bynær natur og landskaber af rekreativ værdi. Interesserne varetages så vidt muligt ud fra princippet om flersidig anvendelse. De værdifulde naturområder rummer i dag en tæt mosaik af naturtyper og småbiotoper af varierende karakter. Disse mange forskelligartede levesteder er med til at præge landskaberne. En indsats for at sikre denne mosaik er påkrævet set i forhold til udviklingen inden for jordbruget. Udpegningen af de værdifulde naturområder tjener også til bevaring af kulturhistoriske træk, der viser menneskenes påvirkning af naturen gennem tiden. De værdifulde naturområder rummer mulighed for en øget anvendelse til friluftsliv og rekreative aktiviteter. Dele af de værdifulde naturområder er udpeget på grund af deres indhold og beliggenhed i forhold til bysamfund og Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 81/257

86 sommerhusområder. Det er hensigten at arbejde for at forbedre borgernes rekreative muligheder således at eventuelle anlæg udformes og gennemføres, så de tager størst muligt hensyn både til natur og landbrug. De værdifulde naturområder danner et naturnetværk sammen med områderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser og områderne med økologiske forbindelser. 82/257

87 2.3.5 Potentielle naturområder For hvert enkelt af de potentielle naturområder skal kommunen fastlægge mål for hvilken naturtype, der skal opnås i det pågældende område. De potentielle naturområder skal friholdes for byudvikling. Der må ikke etableres tekniske anlæg eller foregå råstofudnyttelse, som kan forhindre at området opnår den naturtype, som er fastlagt af kommunen. Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Potentielle naturområder I de potentielle naturområder skal der enten skabes nye naturområder eller genskabes forsvundne naturområder. Ofte ligger disse områder i jordbrugsområder eller i råstofudnyttelsesområder. Kommunen fastsætter mål for de udpegede områder. Disse mål beskriver hvilken naturtype, der skal opnås, og hvilken strategi der skal bruges for at skabe netop denne naturtype, herunder fremme af hjemmehørende danske plantearter. Målene kan også beskrive, hvilke dyre og plantearter den pågældende naturtype kan forbedre forholdene for. Grunden til at der udpeges potentielle naturområder er, at store dele af de naturområder, der engang var i kommunen, er forsvundet. Dette skyldes opdyrkning, dræning, byudvidelse, udretning af åer og bygning af tekniske anlæg. Dræningen og udretning af åer har medført tabet af de fleste fugtige og tidvis oversvømmede enge. Fugle, dyr og planter der er knyttet til disse enge er i dag blandt de mest truede arter. Dræningen af Gårdbo sø og Ingstrup sø har fjernet de to største søer i Vendsyssel fra landkortet. En eventuel genskabelse af disse søer vil føre til at mange forsvundne dyr og fugle vil geninvandre til området. Desuden vil det medføre store rekreative muligheder og naturoplevelser, der kan bidrage til helårsturismen i områderne. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 83/257

88 Gårdbo Sø i efteråret 1994 brød pumperne sammen, og Vendsyssels største sø opstod for en kort stund. Et af de største problemer for naturen er, at de lysåbne landskaber gror til, og de plantesamfund, der er knyttet til de næringsfattige arealer, bliver udkonkurreret, når områder bliver gødet eller får tilført luftbårne næringsstoffer. De afgræssede overdrev er i dag den naturtype der forsvinder hurtigst, og da det samtidig er en af de mest artsrige naturtyper, reducerer det kraftigt den biologiske mangfoldighed. Flere af de potentielle naturområder er derfor afhængig af græsning eller høslet. For at genskabe overdrevene og engene er det derfor nødvendigt at der sker afgræsning eller høslet i områderne, og at gødskningen ophører. Et andet problem er at naturområderne i højere grad bliver isoleret i forhold til hinanden. Små isolerede naturområder er langt mere sårbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter kan ikke genindvandre. Flere potentielle naturområder vil derfor binde små naturområder sammen og danne basis for eksisterende eller nye økologiske forbindelser. De potentielle naturområder skal på længere sigt og efter nærmere behandling indgå i kommunens naturnetværk og omklassificeres til værdifulde og eller særligt værdifulde naturområder efter vurdering fra kommunen. Oversigt over potentielle naturområder Lokalitet Potentiel Begrundelse natur Gårdbo sø Sø og eng Før dræningen var det Vendsyssels største sø på 1400 ha. Genskabelsen af søen 84/257

89 vil tiltrække flere arter som vi er internationalt forpligtiget til at forbedre levestederne for. Ingstrup sø Sø og eng Forudsætter samarbejde med Frederikshavn kommune. Engang den næststørste sø i Vendsyssel. Genskabelsen vil øge den biologiske mangfoldighed. Teglhøj (nordvest for Sindal) Tegldalen (sydøst for Tårs) Hjørring Bjerge Område omkring Forudsætter samarbejde med Jammerbugt og Brønderslev kommune. Overdrev Dette råstofområde kunne i efterbehandlingsfasen overgå til overdrevsområde, der vil forbinde de isolerede overdrevsområder på begge sider og så der bliver etableret en ny økologisk forbindelse. Løvskov Den økologiske forbindelse mellem skovene syd for Tårs bliver suppleret og udbygget efter kvalitetsmålene. Overdrev Del af potentiel økologisk forbindelse og udvidelse af det eksisterende overdrevsområde. Forøgede muligheder for friluftsliv og bynære naturoplevelser. Overdrev Udvidelse af overdrevsområdet i 85/257

90 Skallerup indlandsklitter Gammel Sindal Løvskov og eng indlandsklitterne for at skabe en bufferzone indtil de områder der er følsomme overfor næringsstoffer. Udbygning og etablering af økologisk forbindelse mellem Slotved skov og skovpartier mod Tolne skov. 86/257

91 2.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber Inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Principperne i kommunens naturplanlægningssystem anvendes til fastlæggelse af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår målsætningen. Supplerende tekst til retningslinie Beskyttede naturarealer og landskaber Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fredninger, beskyttede naturtyper og bygge og beskyttelseslinier er væsentlige forudsætninger for administration og planlægning i kommunen. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun i særlige tilfælde kan dispenseres. De beskyttede naturtyper i Hjørring Kommune omfatter heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende, søer og vandløb. Også ret små naturområder er beskyttet. For naturtyperne heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende samt søer er der tale om en vejledende registrering foretaget i Arealerne kan derfor være ændret siden, da nogle områder kan have udviklet sig, så de nu opfylder betingelserne for beskyttelse (naturindhold og størrelse), eller de kan omvendt have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen. Beskyttelsen betyder, at arealerne ikke må opdyrkes, tilplantes, omlægges mv. Desuden må der ikke foretages terrænreguleringer. Hjørring Kommune skal altid kontaktes, hvis man planlægger indgreb på registrerede arealer. De beskyttede vandløb er specifikt udpegede og registreringen er her ikke kun vejledende. De sten og jorddiger, der er beskyttet, fremgår af digebekendtgørelsen og vejledningen til bekendtgørelsen, samt Kort og Matrikelstyrelsens kortværk "Danmark (1:25.000)". Oversigt: Beskyttede naturtyper I Hjørring Kommune er der ca beskyttede arealer fordelt på naturtyperne hede, overdrev, ferske enge, moser og søer. Fordelingen på de forskellige naturtyper er som den fremgår af nedenstående tabel. Hertil kommer en strækning på ca. 930 km beskyttede Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 87/257

92 vandløb. Naturtype Antal arealer (ca.) Samlet areal i ha (ca.) Hede Overdrev Fersk eng Mose Sø Samlet Beskyttelseslinier har til formål at sikre særlige landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Bygge og beskyttelseslinier findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Desuden findes i dele af kystområderne klitfredningslinien. Hvor man én gang for alle ønsker at sikre et områdes anvendelse, er fredninger fortsat af central betydning. Det gælder især, hvor landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal sikres. Bestemmelserne i de gældende fredninger skal respekteres. Det vil sige, at der som hovedregel ikke kan forventes dispensation til placering af f.eks. golfbaner, master m.v. i disse områder. Ved administration af naturbeskyttelsesloven lægges der vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret. Heder, enge, moser og overdrev har gennem tiderne været udnyttet til græsning, høslet og lign. Mange steder er brugen af naturområderne ikke længere rentabel og derfor ophører udnyttelsen. Den naturlige udvikling på disse arealer er at de gror til med krat og senere skov. Skyggen fra buske og træer kvæler langsomt den urtevegetation, der før var på stedet. Kommunen vil arbejde for at der gennem naturplejen skabes synlige forbedringer for natur og landskab på de fredede områder. Der lægges særlig vægt på de lysåbne naturtyper og arealer med rekreativ værdi. 88/257

93 Afgrænsning er vigtig for flere naturtyper Naturkvalitetsplan Hjørring Kommunen vil udarbejde en naturkvalitetsplan hvori naturplanlægningssystemet bliver nærmere beskrevet. Naturplanlægningssystemet indebærer en kvalitetsvurdering og målsætning af enkeltområders naturindhold. Systemet kvalitetssætter således både den aktuelle tilstand og områdets potentiale. Metoden til indsamling af data i naturplanlægningssystemet bygger på et nationalt system, der sikrer en ensartet indsamling af information. Derudover vil f.eks. et områdes funktion som "trædesten" eller økologisk spredningsvej give udslag i kvalitetssætningen. Naturkvalitetsplanen skal være med til at konkretisere og synliggøre administrationsgrundlaget for myndighedsudøvelsen. Derudover skal den være et vigtigt redskab i forhold til at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i den kommunale planlægning. Naturkvalitetsplanen uddyber endvidere kommuneplanens målsætninger på naturområdet. Endvidere skal naturkvalitetsplanen bruges i det videre arbejde med at vurdere, hvor naturarealet bør udvides og til at prioritere indsatsen og kvalificere beslutningsgrundlaget for anvendelsen af naturforvaltnings og tilskudsmidler. 89/257

94 Endelig er målet at den også skal være med til at yde bedre information til kommunens borgere om hvor naturværdierne findes. Indtil naturplanlægningssystemet og den færdige naturkvalitetsplan er udfærdiget vil naturkvaliteten vurderes fra sag til sag. Naturpleje Kommunen er tilsyns og plejemyndighed på de fredede arealer. Fredningerne gennemgås løbende og plejebehovet vurderes. På den baggrund kan kommunen udføre naturpleje på privat ejendom. Plejen skal leve op til fredningens bestemmelser og opretholde eller forbedre tilstanden for flora, fauna, landskab, rekreative muligheder eller andre forhold der ligger til grund for fredningen. Udover de fredede områder kan kommunen udføre naturpleje på fortidsminder, i habitatområder eller på arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen har pligt til at pleje egne 3 arealer. Når handleplanerne for habitatområderne er udarbejdet, vil naturpleje i disse områder kræve en yderligere indsats. Naturpleje udføres som en erstatning for tidligere tiders udnyttelse. Hvis det er nødvendigt fjernes træer og buske og drift med græsning eller høslet genindføres. 90/257

95 2.3.7 Økologiske forbindelser De økologiske forbindelser skal beskyttes mod indgreb i form af byudvikling, veje og andre tekniske anlæg, der kan danne barrierer for spredningen af dyr og planter. Ved etableringen af nye anlæg med barrierevirkning, skal virkningen reduceres mest muligt ved hjælp af faunapassager eller projekttilpasninger. Det skal sikres at arealanvendelsen og tilstanden forbedrer levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter i de økologiske forbindelser, og at tilstanden dermed lever op til kvalitetsmålene for de økologiske forbindelser, jf. retningslinie Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Økologiske forbindelser Barrierer for planters og dyrs spredning kan være vidt forskellige. Planters spredning kan bremses af bebyggede eller dyrkede arealer, mens tekniske anlæg som veje og jernbaner kan udgøre barrierer for mange dyr. Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må krydse en økologisk forbindelse skal barrierevirkningen være mindst mulig, f.eks. ved etablering af effektive faunapassager. I visse tilfælde kan der også være behov for hegning af vejanlæg, så dyrene ledes til de egnede passagemuligheder. Faunapassagerne skal tillade de vilde dyr at passere vejen i størst muligt omfang, både for at undgå at de i stedet går over vejen og bliver dræbt, men også for at sikre at vejen ikke kommer til at opdele de vilde bestande kunstigt. Små isolerede bestande bukker nemlig alt for let under. De økologiske forbindelser kan mindske barriereeffekten af vejanlæg ved at understøtte etablerede og kommende faunapassager og lignende. For at sikre at dyrene benytter de ønskede ruter i landskabet, kan anlæggelsen af faunapassager efter behov ledsages af forbedringer af de økologiske forbindelser i tilknytning til passagerne. Der er store overordnede forbindelser mellem de vigtigste naturområder (bl.a. Natura 2000 områderne), men der findes samtidig et net af små forbindelser og ledelinier overalt i landskabet f.eks. langs markveje og små vandløb. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle 91/257

96 tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en stabil og varieret bestand. Fragmenteringen af den danske natur har medført at mange naturområder ligger isolerede. Små isolerede naturområder er langt mere sårbare over for forstyrrelser, og hvis arterne i et sådant område uddør, kan en genindvandring ikke foregå. De økologiske forbindelser er meget vigtige i forhold til at kunne afbøde effekterne af en klimaforandring. Med ændrede klimazoner må det forventes at arter vil ændre udbredelsesområder. For at det skal kunne lykkes må der være spredningsmuligheder i landskabet. De økologiske forbindelser skal også gøre det muligt for plante og dyrearter at komme til de nye levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis for spredning til de potentielle naturområder, se retningslinie Det er vigtigt at de økologiske forbindelser rækker ud over Hjørring Kommune. En skovforbindelse mellem skovene i Hjørring Kommune der, bliver forbundet med skovene i nabokommunerne mod syd og derefter videre ned langs den jyske højderyg til landene syd for os, kan således fungere som spredningsvej for dyr og planter, der er uddøde i Danmark, men som stadig findes i Mellemeuropa. De økologiske forbindelser indgår i det samlede naturnetværk i det samlede naturnetværk i Hjørring Kommune. 92/257

97 2.3.8 Potentielle økologiske forbindelser I de potentielle økologiske forbindelser må der ikke etableres tekniske anlæg eller foregå byudvikling, der forhindrer at målene for den potentielle økologiske forbindelse kan opnås. Kommunen skal arbejde for at udvikle naturtyper som fremmer spredningen af planter og dyr via de potentielle økologiske forbindelser i samspil med de eksisterende økologiske forbindelser. Supplerende tekst til retningslinie Potentielle økologiske forbindelser Kommunens naturområder bliver i højere grad isoleret i forhold til hinanden. Små isolerede naturområder er langt mere sårbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter kan ikke genindvandre. Ofte er det umuligt for dyr og plante at sprede sig til andre områder, fordi der ikke længere eksisterer små naturområder, som kan fungere som trædesten eller spredningskorridorer mellem de isolerede naturområder. Disse spredningskorridorer kan genskabes med de potentielle økologiske korridorer. Funktionen af en potentiel økologisk forbindelse kan forbedres væsentligt ved at planlægge den for en bestemt artsgruppe eller art eller for en bestemt naturtype. Derfor udarbejdes der kvalitetsmål for hver enkelt potentiel økologisk forbindelse. De potentielle økologiske forbindelser vil ofte hænge sammen med udpegningen af potentielle naturområder. De potentielle økologiske forbindelser skal på længere sigt indgå i kommunens naturnetværk og omklassificeres til økologiske forbindelser. Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 93/257

98 2.3.9 Kvalitetsmål for økologiske forbindelser Kommunen skal udarbejde økologiske kvalitetsmål for både eksisterende og potentielle økologiske forbindelser. Se også retningslinie og Supplerende tekst til retningslinie Kvalitetsmål for økologiske forbindelser For at de økologiske forbindelser har den tilsigtede effekt skal kommunen udarbejde kvalitetsmål for hver enkelt forbindelse. De økologiske forbindelser og de tilhørende kvalitetsmål kan ses nedenfor: Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Kvalitetsmålene kan være baseret på en bestemt naturtype, der skal sammenbinde isolerede naturområder, men det kan også være baseret på at skabe forbindelse til levesteder for bestemte arter, som f.eks. padder, sommerfugle og sjældne planter. Et eksempel er den sjældne løgfrø, som kommunen overfor EU er forpligtet til at beskytte. De voksne frøer spreder sig højst 500 meter fra det vandhul de kommer fra, så hvis man skal lave en økologisk forbindelse der begunstiger denne art, skal men lave en perlerække af søer med mindre end 500 meter i mellem hver sø. De økologiske forbindelser er forskellige med hensyn til naturtyper og arter, men de rummer alle en koncentration af værdifuld natur såsom beskyttede naturtyper og skove Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 94/257

99 Uggerby ådal fungerer som en våd og tør økologisk forbindelse gennem det intensivt dyrkede landbrugsland. I forvaltningen af de økologiske forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en påtænkt ændring i arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, forbindelsen skal sikre. En ændring i form af f.eks. tilplantning kan være gavnlig for en skovforbindelse, men uønsket i forbindelse med lysåbne naturarealer som enge, heder og overdrev. De udpegede økologiske forbindelser kan opdeles i overordnede typer alt efter hvilken naturtype der ønskes sammenkædet. Der kan ofte være flere forskellige typer i et område f.eks en mosaik af skove og overdrev, eller rimme doppesystemerne der består af både heder, overdrev og moser. Oversigt: Arter der kan indgå i kvalitetsmål for økologiske forbindelser Arterne i tabellen er internationalt beskyttede og findes i Hjørring Kommune. For disse arter skal kommunen sikre, at levesteder ikke forringes og at de kan sprede sig til nye områder via økologiske forbindelser. Fuglearterne findes på Fuglebeskyttelsesdirektivet bilag I og de resterende arter findes på Habitatdirektivets bilag IV. Hvepsevåge Rød glente Rørhøg Hedehøg Trane Tinksmed Vandflagermus Dværgflagermus Odder Markfirben Løgfrø Spidssnudet frø 95/257

100 Mosehornugle Natravn Isfugl Sortspætte Hedelærke Rødrygget tornskade Strandtudse Mygblomst Oversigt: Forskellige økologiske forbindelser Våde: Vandløb, bredzoner, enge, moser, sumpe. Tørre: Heder, overdrev, klitter. Skov: Løvskove, nåleskove, skovbryn, skræntskove og krat. Strande: Kyster, strandenge og klinter. Vandhuller: Område med vandhuller og søer. Åbne områder Rasteområder, hovedsageligt for trækfugle. 96/257

101 Fakta: Beskyttelseslinier Kirker og gravhøje blev i sin tid placeret så de lå særligt synligt. For at fortidens kulturspor fortsat skal være markante elementer i landskabet er det vigtigt at omgivelserne friholdes for tekniske anlæg og beplantninger. Ådale samt omgivelserne omkring søer og skove holdes fri for bebyggelse og beplantning for at landskabet ikke sløres. I Hjørring Kommune er særligt ådals landskabet langs de større åer Liver Å, Tversted Å, Varbro Å og Uggerby Å karakteristisk. Beskyttelse af disse karakteristiske landskabselementer har høj prioritet i kommunens landskabsforvaltning. 97/257

102 Fakta: Faunapassager Faunapassager kan have forskellige udformninger afhængig af, hvilke arter de skal tilgodese. I nogle steder af kommunen er der etableret faunapassager langs vandløb, når vejanlæg krydser disse. Sådanne faunapassager har til formål sikre, at især odder ikke krydser vejen og risikerer at blive kørt ned men i stedet anvender passagen langs vandløbet. 98/257

103 Fakta: Fredninger I Hjørring Kommune findes, på nuværende tidspunkt, 46 tinglyste fredninger. Fredningerne har forskellige formål, men skal overvejende sikre særlige biologiske og landskabsmæssige værdier. Hovedparten af fredningskendelserne giver mulighed for pleje af arealerne, således at tilstanden på fredningstidspunktet kan opretholdes eller forbedres. 99/257

104 Fakta: Habitatområder I Hjørring Kommune er der følgende fem habitatområder på land: Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb, Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å, Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, Tolne Bakker og Tislum Møllebæk. Derudover er der i Vesterhavet omkring Hjørring Kommune udpeget to marine habitatområder: Knudegrund og Lønstrup Rødgrund. 100/257

105 Fakta: Hjemmehørende plantearter Argumenter for at foretrække hjemmehørende plantearter er: En forventning om at de vækstmæssigt er egnede og kan give et godt resultat, fordi de er kommet hertil af sig selv og har haft lang tid til at tilpasse sig vækstvilkårene. Ønsket om at fremme biologisk mangfoldighed, da hjemmehørende arter i højere grad bidrager med levesteder og livsgrundlag for de livsformer, der er knyttet til den danske natur. Et natursyn, der søger autenticitet, dvs. en natur, der afspejler de særlige danske naturmæssige forhold. Ønsket om at sikre en fortsat brug og udvikling af den genressource, som de oprindelige arter repræsenterer. Der findes arter af træer og buske, der kan kaldes hjemmehørende eller danske. De 40 mest almindeligt udbredte i Danmark er omtalt i Skov og Naturstyrelsens hæfte"40 danske træer og buske" (1989), som kan ses på Miljøministeriets hjemmeside. 101/257

106 102/257

107 Fakta: Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder: ramsarområder, fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Natura 2000 områder: habitatområder og fuglebeskyttelsesområder (alle ramsarområder er også udpeget som fuglebeskyttelsesområder). 103/257

108 Fakta: Invasive plantearter Hjemmehørende, indførte/indslæbte og invasive arter De planter og dyr, der i dag findes i Danmark, kan deles i to grupper, nemlig de der er indvandret og de der er bragt hertil af mennesker. De arter der er indvandret af sig selv kaldes også hjemmehørende arter. De arter der er bragt hertil af mennesker, er enten indførte eller indslæbte arter, afhængigt af om mennesket har været bevidst om at man introducerede en ny art. Nogle af de introducerede arter kan volde skade, f.eks. ved at fortrænge de planter og dyr der er oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Disse arter er uønskede i den danske natur, da de efter at have spredt sig til naturen nu optræder invasivt, det vil sige at de breder sig aggressivt og udkonkurrerer den hjemmehørende flora og fauna. Eksempler på invasive plantearter: Kæmpe bjørneklo, rynket rose, kæmpe pileurt, japansk pileurt, gyvel, glansbladet hæg, rød hestehov, kanadisk gyldenris, sildig gyldenris, bynke ambrosia 104/257

109 Retningslinier for naturen Lovgrundlag Ifølge planlovens 11a, stk. 1, nr. 13, skal kommuneplanen indeholde retningslinier til varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Sammen med planloven danner naturbeskyttelsesloven ( 1, stk. 2) grundlaget for at beskytte naturen og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige bevaringsværdier i det åbne land. Retningslinie har hjemmel i 5 i bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Oversigt over retningslinier Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale Alt om naturen: Naturen Mål for naturen Strategi for naturen Baggrund for strategi for naturen Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for naturen Generelle naturhensyn Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt værdifulde naturområder Værdifulde naturområder Potentielle naturområder Beskyttede naturarealer og landskaber Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser Bekæmpelse af invasive plantearter Forvaltning af kommunale naturarealer Ådale 105/257

110 Kysten Kystområdet udgør en helt særlig værdi i Hjørring Kommune. De storslåede omgivelser landskab, natur og strande giver rum til mangfoldige ferie og fritids aktiviteter, bosætning, fiskeri og byerhverv i kystbyer og landbrug i de kystnærearealer. De kystnære arealer er afgrænset i form af kystnærheszonen og i kommuneplanen forbundet med en række beskyttelsesinteresser. Den særlige beskyttelse af de kystnære arealer er begrundet i det overordnede mål, at den danske kyst som åben og tilgængelig skal bevares. Udfordringen består derfor i at finde den balance, der både tilgodeser kystbyernes byudviklingsinteresser, ferie og fritidsinteresser og sikrer kystlandskabets beskyttelsesinteresser. Med kysten i fokus er retningslinier og beskrivelser i denne del af kommuneplanen derfor udarbejdet med udgangspunkt i de beskyttelsesinteresser, der er forbundet med kysten. Beskyttelsesinteresser, som er særligt reguleret gennem bestemmelserne dels om kystnærhedszonen i Planloven og dels om landskabs og naturbeskyttelse som følge af EU direktiver. Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Kystnærhedszone Løkken 106/257

111 Kystnærhedszone Lønstrup 107/257

112 Mål for kysten I det fremadrettede arbejde med planlægning i de kystnære arealer i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som påvirker kysten i kommunen. Byrådets mål: at beskytte kystlandskabet mod unødvendig bebyggelse, at forbedre offentlighedens adgang til kyst og fastholde strandenes status som rene strande, at give mulighed for at kysten og de kystnære arealer kan anvendes til by, ferie og fritidsformål og tekniske anlæg, under forudsætning af, at aktiviteter og nye anlæg er planlægningsmæssigt eller funktionelt velbegrundet, samt at kystlandskabelige interesser indgår i begrundelsen for konkrete projekter og anlæg, at arbejde for at udviklingen i kystnærhedszonen sker ud fra langsigtede visioner, og at de mange hensyn og interesser afvejes i en integreret planlægning og forvaltning af kystnærhedszonen og de kystnære dele af søterritoriet, at virke for at de naturgivne processer i kystområderne kan forløbe uhindret undtaget kystsikringen af Lønstrup by Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse af kysten, som har en særlig værdi og status i det danske plansystem. Målene er desuden omsat til strategier for arbejdet de i de kommende år. Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Husmoderstranden i Hirtshals 108/257

113 Strategi for kysten Byrådets overordnede strategi for kystnærhedszonen er, at beskyttelses og benyttelses interesserne skal afvejes over for hinanden, så naturmæssige og rekreative værdier beskyttes, samtidig med at der er plads til en ønsket udvikling, der er planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet. Kystlandskabet er en begrænset og meget efterspurgt ressource og skal planlægges ud fra denne forudsætning. Derfor vil byrådet lægge vægt på en vurdering af, hvordan et anlæg, et byudviklingsområde, et ferie og fritidsanlæg eller et større teknisk anlæg påvirker det samlede kystlandskab. Byudvikling skal som hovedregel ske borte fra kysten. Kystbyerne er imidlertid klemt inde af havet på den ene side og ofte af overordnede veje, skove eller naturområder på den anden side. Det er derfor en væsentlig opgave at finde egnede områder, hvor udvikling og nye aktiviteter og bebyggelse kan finde sted med respekt for beskyttelsesinteresserne i kystnærhedszonen. Nye udviklingsområder skal udpeges i områder, hvor placeringen ikke giver konflikt med særlige værdifulde arealinteresser herunder de nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser. Byudviklingsinteresserne skal afvejes med og vurderes i forhold inddelingen af kystnærhedszonen i områderne A, B og C, samt i forhold til følgende beskyttelsesinteresser i kystnærhedszonen: Landskab Natur Kulturhistorie Rekreation Beskyttelsen af det vilde plante og dyreliv og deres levesteder Karakteristiske kystlandskaber og bebyggelser Geologiske interesseområder Værdifulde kulturmiljøer mv. Byudvikling i kystnærhedszonen Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Forskel på klinten, hvor der bliver kystsikret Byrådet finder, at den rigtige strategi er at gennemføre helhedsplanlægning for kystbyerne. Fokus er at finde lige den profil og den balance, der passer til den enkelte by. Helhedsplanlægningen skal være det strategiske og konkrete værktøj, der forbinder kulturarv, natur og landskab med det daglige liv i kystbyerne. Det skal være en holdbar ramme for de kommende års udvikling. 109/257

114 Med kommuneplanen fastlægges grundelementerne for en sådan helhedsplanlægning, men det skal følges op med konkret samlet planlægning for byudvikling indenfor kystnærhedszonen. Konkret forventes det, at der i de kommende år vil blive behov for at gennemføre planlægning for byudvikling i eller på kanten til kystnærhedszonen følgende steder: Hirtshals Horne For Hirtshals er det byrådets strategi, at udlæg til byudvikling som udgangspunkt sker uden for kystnærhedszonen. På længere sigt er der overvejelser om byudvikling til boligformål mellem Hirtshals og Horne, så de to byområder sammenbygges. Arealet, der er beliggende i kystnærhedszone C, indgår som byudviklingsperspektiv i kommuneplanen. Løkken Læmole Se retningslinie om: Arealudlæg til boligformål i Horne >kortskitse, der viser, hvordan de to byer på længere sigt forbindes udviklingsretning fra Horne mod Hirtshals< Løkken og Lønstrup For kystbyerne Løkken, Lønstrup og Tversted arbejdes der strategisk for at skabe balance mellem fortsat udvikling af turisterhvervet og et attraktivt og levedygtigt miljø for helårsbeboerne. Der forventes ikke behov for byudvikling indenfor kystnærhedszonen i Tvertsted, men der åbnes med Kommuneplan for, at der kan gennemføres planlægning for byudvikling i følgende områder indenfor kystnærhedszonen: Nørlev Strand Løkken Der gives mulighed for byudvikling på to arealer, jf. punkterne nedenfor. For begge disse arealer er der tale om byudvikling væk fra kysten i umiddelbar tilknytning til eksisterende byområde. De landskabelige og visuelle konsekvenser af byudvikling på arealerne vurderes at være af mindre betydning. Et areal til boligformål ved Industrivej og Vrendstedvej, beliggende i kystnærhedszone C Et areal til erhvervsformål ved Løkkenholmsvej, hvoraf halvdelen er beliggende i inden for kystnærhedszone C, resten er uden for kystnærhedszoneafgrænsningen Kystbebyggelse I Løkken giver kommuneplanen desuden mulighed for, at der kan gennemføres opfølgende detailplanlæging for et ca. 17 ha stort areal til ferie og fritidsformål beliggende øst for landevejen og syd for eksisterende ferie 110/257

115 fritidsområde. Arealet er beliggende i kystnærhedszone C. Arealet afgrænses mod vest og syd af ca. 50 m bredde nålestræsbeplantninger og gennemskæres af nord sydgående læbælter. Det forudsættes at beplantningerne vil blive karaktergivende for den fremtidige bebyggelsesplan for områdets udnyttelse. Villa Vest Se mere om: Arealer til byudvikling i Løkken Lønstrup Der gives mulighed for byudvikling på et areal til erhvervsformål ved Lønstrupvej/Nejstvej beliggende i kystnærhedszone C i Lønstrup. Arealet er en naturlig videreudvikling af eksisterende erhvervsområde ved Nejstvej. Arealet ligger væk fra kysten med byen mellem sig og kysten. Det er byrådets vurdering, at de landskabelige og visuelle konsekvenser af byudvikling på arealet vil være af mindre, lokal betydning samt at der stadig vil være behov for at håndværksvirksomheder og servicevirksomheder til ferie fritidssektoren har mulighed for at kunne lokalisere sig i Lønstrup. Se mere om: Arealer til byudvikling i Lønstrup Sandfodring i Lønstrup Aktiviteter i de kystnære arealer og kystbeskyttelse Aktiviteter på strandene, på kysten eller i de kystnære dele af søterritoriet i form af turistaktiviteter, kystbeskyttelsesanlæg eller havvindmøller kan påvirke kystlandskabet i markant grad. Det er derfor Byrådets strategi, at sådanne aktiviteter skal ses og vurderes ud fra de overordnede mål, der har til hensigt at sikre balance mellem beskyttelse og benyttelse i de kystnære dele af kommunens landareal. Rene strande Med den stigende søtransport langs de nordjyske kyststrækninger er risikoen for forurening fra søtransport steget kraftigt. Nogle kyststrækninger vil i tilfælde af uheld med olie eller kemikalietransporter være meget udsatte for forurening på grund af beliggenhed tæt på transportruterne, strømforhold, bundforhold m.v. Kommunens kyststrækninger har meget stor naturmæssig, landskabelig eller rekreativ værdi og er meget sårbare over for forurening. Kommunen gennemfører løbende strandrensning af hensyn til strandenes rekreative værdi. Kystbeskyttelse Med udgangspunkt i Byrådets mål for kysten skal der arbejdes for, at naturen skal have plads til at råde langs kysterne, således de naturgivne forhold i kystområderne 111/257

116 så vidt muligt kan opretholdes for dermed at sikre et varieret kystlandskab og en varieret flora og fauna. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt vil modsætte sig etablering af nye faste kystbeskyttelsesanlæg ud over hvad der vurderes nødvendigt af hensyn til beskyttelse af kystfremspringet ved Lønstrup by. 112/257

117 Baggrund for strategi for kysten Kystområderne er meget eftertragtede til bebyggelse til beboelse og fritidsformål, samt interessante områder for bestemte erhvervstyper, havneanlæg som naturlig aktivitet ved kysten og desuden interessante for opstilling af vindmøller. Disse og andre vigtige interesser har derfor sat deres markante præg på kommunens kystlandskab. Det har blandt andet betydet, at godt 22 % af kystlandskabet er anvendt eller planlagt anvendt til byformål, ferie og fritidsanlæg, tekniske anlæg m.v. Den samlede kystnærhedszone i kommunen er på ha. Kystnærhedszone A udgør knap 60 % af den samlede kystnærhedszone. Byer og bebyggelse til fritidsformål ved kysten Kommunens 51 km lange kyststrækning består af det ubebyggede kystlandskab, en række områder anvendt til ferie fritidsanlæg og større sommerhusområder. I kystnærhedszonen er der desuden bymæssig bebyggelse i fem kystbyer: Hirtshals med en aktiv erhvervs og trafikhavn Løkken Lønstrup Tversted og Nr. Lyngby (landsby) Der er mange ønsker om at benytte de kystnære arealer og kystlandskabet bliver ofte sat under pres. Der er stadig ønsker om såvel byudvikling som nye sommerhusområder, yderligere anlæg til ferie og fritidsformål i kystområdet, fordi det at bo, feriere og opholde sig ved kysten har været og stadig er meget eftertragtet. Et eksempel på, hvordan kystlandskabet sættes under pres er turismen. Turismen er et vigtigt erhverv i kommunen og turisterne efterspørger i høj grad ferietilbud med varierede overnatningsfaciliteter, oplevelser ved strand og hav af høj naturmæssig kvalitet og kulturelle oplevelser i byer og bagland. Alt sammen aktiviteter, der vil påvirke kystlandskabet og hvor det er afgørende, at der gennemføres grundig planlægning, der tager højde for at sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Selv om kyststrækningen de fleste steder har stor landskabelig og naturmæssig værdi, er der strækninger, hvor en vis byudvikling vil kunne ske uden at tilsidesætte væsentlige beskyttelsesinteresser. Kystnærhedszonen, Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Bådelaug i Løkken Den barske kyst 113/257

118 der omfatter alle arealer indtil 3 km fra kysten, opdeles i tre områdetyper: Særlige værdifulde kystlandskaber område A er ubebyggede kystområder, der i princippet friholdes for byggeri og anlæg. Planlagte kystlandskaber område B er kystområder, hvor der efter nuværende eller yderligere planlægning kan etableres byudvikling, ferie og fritidsanlæg og tekniske anlæg. Lønstrup Redningsstation Kystlandskaber område C er kystområder uden markante landskabs og naturinteresser og som hovedregel uden visuel forbindelse med kysten, hvor der kan ske begrundet anvendelse efter kommuneplanens generelle retningslinier for benyttelse og beskyttelse af det åbne land. Erhvervs og havneaktiviteter ved kysten Hirtshals havn er en dynamisk erhvervs og trafikhavn med løbende udvikling af aktiviterne både hvad angår erhverv og forskning indenfor det maritime område og som trafikhavn. Havnen er naturligt hjemmehørende ved kysten og sikres udviklingsmuligheder også fremadrettet. Der er etableret depoter for opgravet havneslam ved Hirtshals Havn, opstillet en række enkeltstående vindmøller og to vindmølleparker (5 møller ved Møllebakvej, Lønstrup og 3 møller mellem Sdr. Ringvej og Hornevej, syd for Hirtshals) i kystområderne. For vindmøllernes vedkommende fordi kyststrækningerne hører til de bedste vindområder. Se mere om: Planlægning for Hirtshals Havn Virksomheden Hirtshals Havn Aktiviteter på havnen i Hirtshals Kystudsigt ved Villa Vest De kystnære arealer og kystvandene Kystvandenes kvalitet er helt afgørende for fiskeri og turisterhvervet samt for de rekreative interesser i kystnærhedszonen. Nørlev Strand Aktiviteter i kystnærhedszonen har ofte stor indflydelse på kystvandene. Således er kvaliteten i kystvandene i væsentligt omfang afhængig af påvirkningerne fra det åbne land via vandløb og det er i nogen grad påvirket af aktiviteter til søs. Den stigende søværts transport øger risikoen for uheld i form af udslip af kemikalieaffald, olie 114/257

119 m.v. Dette er i stigende omfang en trussel for den sårbare flora og fauna ved kysterne og i konflikt med de turistmæssige og rekreative interesser. Kysten og havet skal derfor beskyttes mod aktiviteter, der foregår på land, hvor problemstillingen tidligere mere har været koncentreret om beskyttelse af kysten. Lønstrup Klint Se mere om: Kystvande Naturinteresser i de kystnære arealer Kommunen rummer store og meget sårbare naturområder og landskaber både i national og international sammenhæng. Det drejer sig om fire Natura 2000 områder mellem Nørlev Strand og Tornby klitplantage på vestkysten og mellem Kjul og Tversted på nordkysten samt to søværts beliggende områder vest for Hirtshals og et større område beliggende vest for Skallerup Strand/Sdr. Lyngby. Se mere om: Naturen 115/257

120 2.4.1 Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område A på korttema kystnærhedszonen, skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie og fritidsanlæg m.v. Der kan tillades etablering af primitive overnatningsanlæg samt støttepunkter for friluftslivet og formidlingsaktiviteter i eksisterende bygninger. Det er en forudsætning, at landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes. Derudover kan der i beskedent omfang tillades byggeri i landsbyer, udvidelse af eksisterende campingpladser og byggeri til fiskerierhverv, hvor der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering. Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Kystens karaktergivende træk Kyststrækningerne er karakteriseret ved de lange, brede sandstrande med varierende bagland i form af klitlandskaber, plantageområder eller hedeområder brudt af dramatiske kystklinter og det barske klima påvirkning af kysten. Vestkysten er en udligningskyst, hvor havets transport af strandens materialer har skabt en meget lige kystlinie. De dramatiske klinter ses ved Lønstrup og Hirtshals Klint. Som udgangspunkt er hele kommunens kyststrækning kystnærhedszone A. Udpegningen af det særligt værdifulde kystlandskab omfatter: Fredede områder, nationale beskyttelsesområder, internationale beskyttelsesområder, 116/257

121 særligt værdifulde naturområder, øvrige særligt værdifulde landskaber, geologiske interesseområder og beskyttelsesområder, kirkebeskyttelseszoner og kulturgeografiske beskyttelsesområder Områder med høj landskabelig kvalitet, udpeget i amtets fredningsplan og sårbare områder, der opfattes som en del af kystlandskabet eksempelvis visse rimme /dobbelandskaber, indlandsklitter og lignende. Småarealer i tilknytning til områder med høj beskyttelsesværdi Områder mellem punktvise bebyggelser i landskabet Åbne, uberørte landskaber, grønne kiler, kulturmiljøer eller større sammenhængende områder uden markante landskabelige værdier, men med visuel kontakt til kysten, og som ikke ligger i tilknytning til eller er præget af større tekniske anlæg eller byudvikling Inden for område A kan der som hovedregel ikke planlægges for byudvikling og ferie /fritidsanlæg. Arealudlæg til sådanne formål kan kun indpasses efter fornyet kommuneplanlægning. Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder, hoteller, campingpladser, m.v. Se mere om: Ferie og fritidsformål Særlige typer anlæg kan dog etableres inden for område A, når der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor, og hvis det sker uden at tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige hensyn. Det drejer sig blandt andet om: Etablering af støttepunkter/mindre, rekreative anlæg i områder af stor naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi. Se også: Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde områder. Aktiviteter, der sigter på formidling af væsentlige natur, landskabs, kulturhistoriske eller geologiske værdier, vil kunne etableres inden for eksisterende bygningsrammer, hvis det er foreneligt med hensynet til arealinteresserne og er planlægningsmæssigt og funktionelt begrundet. Begrænset landværts byggemulighed efter konkret vurdering i form af huludfyldning i mindre landsbyer, som ikke er særskilt afgrænset eller omfattet af landzonelokalplan. For særskilt afgrænsede landsbyer eller lokalplanlagte landsbyer kan der ske mindre 117/257

122 byudvikling i form af huludfyldning og afrunding. Udvidelse af eksisterende campingpladser, jf. retningslinie Planlagt kystlandskab hvis det er visuelt, landskabeligt og miljømæssigt ubetænkeligt. Faciliteter der er nødvendige for fiskerierhvervet. Retningslinien er ikke til hinder for, at eksisterende bygninger kan udnyttes i overensstemmelse med kommuneplanens øvrige retningslinier. 118/257

123 2.4.2 Område B Planlagt kystlandskab Område B omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie og fritidsanlæg, tekniske anlæg, råstofindvinding, sommerhusbebyggelse samt vindmølleparker, jf. korttema. Det enkelte areal kan kun udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse. Herudover omfatter område B landsbyer, der er omfattet af landzonelokalplaner eller er entydigt afgrænset i kommuneplanramme. Inden for afgrænsningen kan der fortsat ske en begrænset udvikling, jf. korttemaet. Byudvikling i landsbyer skal desuden være i overensstemmelse med:retningslinierne for byudvikling. Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Område B Planlagt kystlandskab Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Det planlagte kystlandskab omfatter allerede planlagte arealreservationer og områder, der kræver nærmere planlægning, samt tracéer eller områder uden markante, særligt værdifulde landskabs eller naturinteresser. Det drejer sig typisk om værdifulde natur eller landbrugsområder og bynære områder uden markante landskabs eller naturinteresser. Område B omfatter følgende anvendelser: Kommuneplanramme (bolig, erhverv og offentlige formål) Afgrænsningsby eller lokalplanlagt by i landzone Særlige ferie og fritidsanlæg vindmølleparker Sommerhusområder Tekniske anlæg og trafikanlæg 119/257

124 Campingpladser Hirtshals Havn Fremtidig byudvikling søges drejet væk fra kysten for at sikre så lange, åbne kyststrækninger som muligt og lokaliseres derfor i tilknytning til og bag eksisterende bebyggelse. Udlæg af nye Råstofområder sker i den regionale råstofplan og indarbejdes efterfølgende i kommuneplanen Det er en forudsætning, at de pågældende råstoffer ikke kan indvindes uden for kystnærhedszonen. Tekniske anlæg skal så vidt muligt placeres landværts på indersiden af og i tilknytning til eksisterende anlæg eller byzone. Eksisterende campingpladser kan udvides, hvis det er visuelt, landskabeligt og miljømæssigt ubetænkeligt. Hirtshals Havn er beliggende inden for kystnærhedszonen. Arealanvendelsen af de eksisterende havnearealer er fastlagt i bykataloget for Hirtshals, samt i kommuneplanens rammebestemmelser for Hirtshals. Havnen vil kun kunne udvides søværts og med udarbejdelse af kommuneplanplantillæg og VVM redegørelse. Nye trafikforbindelser i form af jernbanespor og vejanlæg til havnen planlægges særskilt i kommuneplantillæg og VVM redegørelse. Der er fastlagt linieføringstrace af jernbanespor og vejforbindelse i retningslinierne under Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse. 120/257

125 2.4.3 Område C Kystlandskab Område C omfatter den del af kystnærhedszonen, der ikke er omfattet af område A og område B; jf. retningslinierne og Såfremt tilknytningen til kystnærhedszonen er planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet og under forudsætning af, at den visuelle påvirkning er begrænset og lokal kan Område C anvendes efter bestemmelserne for det åbne land, jf. retningslinierne til og retningslinie Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Supplerende tekst til retningslinie Område C Kystlandskab Den visuelle kontakt med kysten er i område C oftest begrænset. Imidlertid vil etablering af anlæg eller ændret anvendelse mange steder kunne ses over store afstande afhængig af terræn, beplantning og bebyggelse. Da område C primært omfatter ubebyggede dele af kystnærhedszonen skal det sikres, og gennem visualiseringer belyses, at anvendelsen kun får lokal og begrænset visuel påvirkning. Således bør eventuelle anlæg tilpasses eksisterende bebyggelse og anlæg i området såvel i højde, udstrækning som anvendelse, så den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver mindst muligt, og eventuel visuel påvirkning af kysten undgås Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Ændringer i forhold til Kystnærhedszonens opdeling og afgrænsning i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt Afgrænsning af kystnærhedszonen ved Løkken fastholdes. Kystnærhedszoneområder område A beliggende øst for Løkkensvej udpeges i kommuneplanen til område C. Der er tale om mindre arealer, der alle er beliggende i 121/257

126 umiddelbar tilknytning til eksisterende by og arealer, der er omfattet af byudviklingsinteresser på kort og lang sigt. De landskabelige og visuelle konsekvenser af byudvikling på arealerne vurderes at være begrænset og kun lokal. Kystnærhedszone Løkken Afgrænsning af kystnærhedszonen ved Lønstrup fastholdes. Kystnærhedszoneområde område A beliggende ved Lønstrupvej/Nejstvej udpeges i kommuneplanen til område C. Arealet ligger i naturlig forlængelse af eksisterende erhvervsområde i Lønstrup og omfattes af byudviklingsinteresser på kort sigt. Kystnærhedszone Lønstrup Ændringer betyder at de nævnte områder ved vedtagelse af lokalplaner for områderne vil overgå til planlagt kystnærhedszone område C. Se alle kort i kommuneplanen 122/257

127 2.4.4 Offentlighedens adgang til kysten Planlægning og administration inden for kystnærhedszonen skal sikre, at offentlighedens adgang til og langs kysten opretholdes og forbedres. Supplerende tekst til retningslinie Offentlighedens adgang til kysten Kommunen har til hensigt at gennemføre en samlet temaplan for stierne i kommunen. Heri vil indgå overvejelser om at sikre og forbedre adgangen til kysten. Der vil være særligt fokus på adgangen fra store sommerhusområder. Samtidigt er det sigtet, at koblingen til natur og kulturværdier, oplevelsesmuligheder og eksisterende stinet skal sikres. Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse 123/257

128 2.4.5 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Det skal tilstræbes, at de naturgivne forhold i kystområderne opretholdes. Der må ikke fjernes kystmateriale, der tjener til den naturlige beskyttelse af strandene, og der må ikke foretages aktiviteter, der fremmer kysterosion. Det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg på strækningen fra Lønstrup til Skallerup kan opretholdes for at sikre de landværts beliggende helårsbeboelser og infrastrukturanlæg. På erosionskyster uden eksisterende kystbeskyttelsesanlæg vil der ikke kunne etableres kystbeskyttelse med faste konstruktioner. Kystbekyttelsesanlæg kan på visse kyststrækninger dog foretages, hvis en grundejer opnår tilladelse fra Kystdirektoratet i henhold til 16 i Kystbeskyttelsesloven. Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Ved oprensning af sejlrende og tilsejlingsområde til Hirtshals havn med læsideerosion skal uforurenet sediment (aflejret materiale) så vidt muligt føres ind til erosionsområderne på havnens læside; enten ved udpumpning på strandbredden eller ved udlægning på lav vanddybde. Eventuel anvendelse af sediment til kystfodring sker efter konkret vurdering af de naturmæssige, kystdynamiskeog økonomiske konsekvenser. Supplerende tekst til retningslinie Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystområderne, så de dynamiske processer, f.eks. erosion og pålejring kan forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar flora og fauna respekteres. Kommunens kyststrækninger er dynamiske og meget varierede. Formen og foranderligheden er primært en følge af landskabet samt vind og bølgepåvirkninger. Det er derfor naturligt og påregneligt, at kystlinien fortsat ændrer sig. Det er af afgørende betydning for bevarelsen af kystområdernes særlige dynamik, geologi, landskabsværdier samt plante og dyresamfund, at kystprocesserne har mulighed for at udfolde sig frit. Det må forventes, at globale klimaændringer bevirker langtidsændringer af vindretninger, hyppigere storme og 124/257

129 hævet havvandspejl, hvorfor forandringsprocesserne i fremtiden vil øges. Kystbeskyttelsen ved Lønstrup er etableret for at modvirke erosion på kysten. Erosionstruslen vil fortsat bestå, og en virksom kystbeskyttelse vil derfor løbende skulle vedligeholdes. Kommunen er som udgangspunkt myndighed for kystbeskyttelsen. På visse kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, meddeles tilladelse til kystsikring af Kystdirektoratet. 125/257

130 Retningslinier for kysten Lovgrundlag Ifølge planlovens 11 a, stk. 1 nr. 18 og 'erne 5a, stk. 1 og 5b skal kommuneplanen indeholde retningslinier for kystnærhedszonen. Anden relevant lovgivning: Ifølge kystbeskyttelseslovens 1 kan Byrådet beslutte, at der på en kyststrækning skal udføres foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet. Efter kystbeskyttelseslovens 11 kan Byrådet også træffe beslutning om ændring og nedlæggelse eller ophør af bestående kystbeskyttelsesanlæg. Oversigt over retningslinier Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen Alt om kysten: Kysten Mål for kysten Strategi for kysten Baggrund for strategi for kysten Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kysten Område A Særligt værdifuldt kystlandskab Område B Planlagt kystlandskab Område C Kystlandskab Offentlighedens adgang til kysten Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse Som supplerende information om den lovmæssige baggrund for reguleringen af anvendelsen af de kystnære arealer i kommunen oplyses det, at Planlovens 5 b fastsætter, at der for planlægningen i kystnærhedszonen gælder følgende hovedprincipper: 1. at der kun må inddrages nye arealer til byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, 2. at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, 126/257

131 3. at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhuse skal fastholdes til ferieformål, 4. at ferie og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie og fritidsbebyggelser, og 5. at offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges Det er således ovenstående punkter, der danner baggrund for opbygningen af de mål, strategier og retningslinier, der er udformet for de kystnære arealer i Hjørring Kommune. 127/257

132 Erhverv i det åbne land I det åbne land har jordbrugsinteresser i form af landbrug, skovrejsning og råstofindvinding særlig betydning. Landbruget er en historisk vigtig del med stor betydning for udvikling i og af det åbne land. Mange landbrugsområder indeholder således værdi for landskabet, kulturarven og naturen. Landbrugsdriften er ofte med til at opretholde disse værdier særligt ved afgræsning af enge og overdrev. Ved ændret arealanvendelse eller landbrugsdrift skal disse hensyn søges tilgodeset, og mulighederne for forbedringer af disse kvaliteter understøttes. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 128/257

133 129/257

134 Mål for erhverv i det åbne land I det fremadrettede arbejde med det åbne land i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som påvirker landbrug, skovrejsning og råstofgravning i det åbne land i kommunen. Byrådets mål: At fastholde og udvikle en alsidig og miljømæssig bæredygtig landbrugsproduktion, At udpegningen af de særlige landbrugsområder skal sikre den bedste dyrkningsjord til fortsat landbrugsdrift, At støtte det statslige mål om en fordobling af Danmarks skovareal i løbet af år, At skovrejsningen skal bidrage til grundvandsbeskyttelse, til borgernes adgang til rekreative områder og til skabelsen af gode levesteder for dyre og plantelivet, og At fastlægge anvendelsen af arealer efter endt råstofgravning. Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de udfordringer op, der knytter sig til brugen af det åbne land og er desuden omsat til strategier for de kommende år. Overvejelserne bag de formulerede mål og strategier er uddybet under: Baggrund for strategi for det åbne land. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 130/257

135 Råstofgravning 131/257

136 Strategi for erhverv i det åbne land For at sikre landbruget arealer, der ikke er i konflikt med andre interesser, er der udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, hvor der ikke må ske byudvikling, opførsel af tekniske anlæg eller andre anlæg som bevirker, at landbrugsdriften forringes i disse områder. Uden for de særligt værdifulde landbrugsområder kan der ske en vis byudvikling og ændret arealanvendelse, hvis der tages hensyn til landbrugsinteresserne. Skovrejsning vil generelt føre til en større variation i naturen og medføre øget rekreativ værdi i Hjørring Kommune. Skovrejsning har yderligere en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse. Skovrejsning kan dog have en negativ effekt på den landskabelige værdi i f.eks. ådale og i områder der udpeget som værdifulde kulturmiljøer, da skoven vil hindre kikket udover det åbne landskab. Der fastlægges på baggrund af disse overvejelser retningslinier både for, hvor skovrejsning er ønsker og skal fremmes, men også retningslinier for, hvilke områder, der skal friholdes for skovrejsning. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 132/257

137 133/257

138 Baggrund for strategi for erhverv i det åbne land Landbrug De mange interesser, der er knyttet til det åbne land, vil i nogle tilfælde medføre en reduktion i omfanget af landbrugsareal samt en begrænsning i, hvordan den jordbrugsmæssige drift foregår. Store dele af de værdifulde landbrugsområder er præget af intensiv husdyrproduktion. I disse områder kan de enkelte bedrifters behov for fortsat udvikling i form af udvidelser være vanskelige at sikre, da der er stor konkurrence om jorden også fra andre landbrugsbedrifter. I områderne er der desuden foretaget store investeringer i produktionsanlæg, og disse investeringer medfører sammen med konkurrencen om jorden et særligt stort behov hos landbruget for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. Det er Byrådets holdning, at arealer til jordbrugsdrift i størst muligt omfang bør friholdes for andre aktiviteter. Ved nødvendig inddragelse af arealer til ikke jordbrugsmæssige formål såsom byvækst, tekniske anlæg, naturgenopretningsprojekter eller ferie og fritidsformål vil Byrådet arbejde for, at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end højst nødvendigt. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Særligt vil Byrådet arbejde for at friholde de bedste dyrkningsjorder for anden anvendelse, der er uforenelig med landbrugsinteresserne, ligesom arealer med særlig stor husdyrproduktion skal søges sikret mod anden anvendelse. De nuværende værdifulde landbrugsområder indeholder mange områder af værdi for landskab, kulturhistorie og natur. Landbrugsdriften er ofte med til at opretholde disse værdier; særligt ved afgræsning af enge og overdrev. Ved ændret arealanvendelse eller landbrugsdrift skal disse hensyn søges tilgodeset, og mulighederne for forbedring af disse kvaliteter understøttes. Der er med denne kommuneplan ikke udpeget nye særligt værdifulde landbrugsområder.to særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget til potentielle naturområder. Det er et område ved Gårdbo Sø og del af et særligt værdifuldt landbrugsområde ved Ingstrup Sø. Hensigten hermed er, at der skal gennemføres analysearbejde og planlægning for områderne med henblik på, om de kan indgå i 2 naturgenopretningsprojekter. Der er altså ikke tale om endegyldige udpegninger, men om udpegninger, der viser, hvad der fremadrettet skal arbejdes med Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 134/257

139 Skovrejsning Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen, og tilgodese hensynet til landskab, natur, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Især tre formål har betydning: skovrejsning med henblik på at beskytte grundvands og drikkevandsresurserne, fremme af den biologisk mangfoldighed og fremme af (bynære) friluftsmuligheder. Med denne kommuneplan er der udpeget 7 nye skovrejsningsområder på i alt ha, som alle er udpeget med baggrund i grundvandsbeskyttelse. De nye områder er udpeget i indvindingsoplande til vandværker, hvor der ikke umiddelbart er konflikt med andre arealinteresser. I Hjørring Kommune er der primært udpeget skovrejsningsområder af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, for at fremme friluftsinteresserne samt for at sikre økologiske forbindelser. Inden for skovrejsningsområderne og de øvrige områder, hvor skovrejsning er mulig, findes der små naturarealer, fortidsminder og andre beskyttede landskabselementer. Ved tilplantning skal hensynet til disse varetages. Det vil især ske ved administrationen af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Erhverv i det åbne land Råstofgravning Skovdrift Byrådet vil arbejde for, at skovrejsningen samordnes med den øvrige planlægning, herunder især planlægningen for drikkevandsressourcerne, jordbrugets interesser, naturinteresser, byernes udvikling og råstofindvinding. Rejsning af ny skov vil generelt føre til en større variation og rekreativ værdi af det skovfattige landbrugsland. Byrådet vil fortsat sikre tilstrækkelige skovrejsningsarealer til en langsigtet opfyldelse af målet om et fordoblet skovareal. Friluftslivets interesser har også høj prioritet. En del af skovrejsningsområderne er udpeget, så de med tiden kan blive til bynære skove til fordel for byboernes fritidsinteresser. Se mere om: Mål for skovrejsning Mulige skovrejsningsområder Uønsket skovrejsning Med denne kommuneplan er der udpeget 2 nye negative 135/257

140 skovrejsningsområder med baggrund i ønsket om bevarelse af kulturarv. Det ene område er udpeget med for at sikre synlighed ved en stjerneudstykning ved landsbyen Høgsted, hvor de mange læhegn, som afgrænser de enkelte marker i den store stjerneudstykning, er meget markante og understreger den særlige markstruktur. Stjerneudstykning ved Høgsted Se mere om: Stjerneudstykning ved Høgsted Det andet område, der ønskes friholdt for skovrejsning, er ådalen syd for Vrejlev Kloster. For at sikre indkig til klosteret fra syd udpeges området som uønsket skovrejsningsområde, hvorved landsbyen Poulstrups sammenhængen og visuelle kontakt med klosteret også understreges og forstærkes. Arealer reserveret til byudvikling, vejanlæg, råstofgraveområder mv. er samtidig udlagt som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Udsigt til Vrejlev Kloster Se mere om: Ådal ved og indsigt til Vrejlev Kloster 136/257

141 Råstof En anden arealinteresse i det åbne land er råstofindvinding, som også har stor betydning for landskabet. Region Nordjylland planlægger for indvinding af råstoffer. Regionsrådet fastlægger graveområder og retningslinier for, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Af Regionens råstofplan fremgår, hvor der kan graves sand, grus, sten, ler, kridt, moler og tørv. Råstofplanen indeholder endvidere retningslinier for miljøhensyn ved råstofudnyttelsen, grundvandsbeskyttelse og efterbehandling af gravene. I Hjørring Kommune er der udlagt 15 indvindingsområder. Kommunen skal fastlægge arealanvendelsen af områderne efter endt råstofgravning. En efterbehandlingsplan for de enkelte områder udarbejdes i forbindelse med, at kommunen meddeler gravetilladelse. Uønsket skovrejsningsområder også kaldet negative skovrejsningsområder udpeges bl.a. med det formål, at sikre visse værdifulde landskaber ikke tilplantes med skov. Hermed bevares vigtige landskabelige træk, kulturarv m.v.med denne kommuneplan er der udpeget 4 mulige skovrejsningsområder, som alle er udpeget med baggrund i grundvandsbeskyttelse. Disse nye områder er udpeget i indvindingsoplande til vandværker. Grunden til, at de ikke er udpeget som nye skovrejsningsområder er, at afvejningen med de øvrige interesser i de pågældende områder ikke p.t. er tilendebragt. Udpegning som et muligt skovrejsningsområde indikerer, at det pågældende område måske i den næste kommuneplan bliver udpeget til et egentligt skovrejsningsområde. 137/257

142 Fakta: Mål for skovrejsning Målet med skovrejsningen er, at % af Danmarks areal i løbet af en trægeneration vil være dækket af skovlandskaber. En trægeneration er år. Dette mål blev fastsat i 1989, hvor Folketinget besluttede, at Danmarks skovareal skulle fordobles. Skovene dækker ca. 10 % af Hjørring Kommunes samlede areal. I alt er der plantet ca. 550 ha ny skov i Hjørring Kommune siden 1989, hvor målet om at fordoble skovarealet blev formuleret. Kommunen er inddelt i 3 områdetyper; skovrejsningsområder, områder hvor skovrejsning er uønsker samt øvrige områder (herunder mulige skovrejsningsområder). Skov og Naturstyrelsen yder tilskud til privat skovrejsning. Tilskudssatser er højst i skovrejsningsområder, og lidt lavere i øvrige områder. 138/257

143 Fakta: Stjerneudstykningen ved Høgsted Landsbyen Høgsted syd for Hjørring er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Landsbyen blev udskiftet i og kun en enkelt gård er udflyttet fra landsbyen. Strukturen af udskiftningen er i hovedtræk en meget tydelig stjerneudskiftning, hvor de mange læhegn, som afgrænser de enkelte marker i den store stjerneudstykning, er meget markante og understreger den særlige markstruktur. For ikke at sløre denne struktur ønskes området friholdt for skovrejsning. Det berørte område er den nordlige del af kulturmiljø nr /257

144 Fakta: Ådal ved og indsigt til Vrejlev Kloster Området omkring Vrejlev Kloster er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. I modsætning til Børglum Kloster ligger Vrejlev Kloster ikke højt og markant i landskabet og er derfor ikke umiddelbar synlig over store afstande. Dog er der fra syd mange flotte indkig op igennem ådalen der også ønskes bevaret som åbent terræn mod klosteret, der herfra markerer sig med bl.a. hvidkalkede høje bygninger med røde tegltage og tårn. Landsbyen Poulstrup ligger ved Vrejlev Kloster og i Hjørring Kommunes kulturarvsprojekt nævnes det, som et udviklingspotentiale for landsbyen, at sammenhængen og den visuelle kontakt med klosteret understreges og forstærkes. Disse to forhold gør det ønskeligt at klosteret og dets omgivelser ikke skjules af skov, hvorfor området er udpeget som uønsket for skovrejsning. 140/257

145 2.5.1 Generelle hensyn til landbruget Ved inddragelse af landbrugsarealer til andet formål end landbrug skal generne for landbrugserhvervene begrænses mest muligt. Der skal redegøres for, hvordan den ændrede arealanvendelse påvirker landbrugsdriften, samt hvordan der er taget hensyn til landbrugets interesser. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Generelle hensyn til landbruget Gener for landbruget kan begrænses ved at tage hensyn til landbrugets produktionsinteresser. Interesserne omfatter jordens dyrkningssikkerhed, arealbesparelse, ejendommenes struktur og arronderingsforhold og investeringsniveau samt forebyggelse af miljøkonflikter. Retningslinien er hovedsagelig rettet mod anvendelse af arealer til byudvikling, ferie og fritidsanlæg, infrastrukturanlæg og andre tekniske anlæg. Retningslinien er derimod ikke til hinder for, at der kan udarbejdes og gennemføres indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet. Der vil dermed kunne indføres begrænsninger for anvendelsen af gødning m.v. i de områder, hvor hensynet til drikkevandet måtte kræve det. Kommunen lægger vægt på, at områder med de bedste jordtyper (lerjorde) fastholdes. På de mellemgode jordtyper afhænger jordbrugsinteresserne i høj grad af strukturforholdene. På den ringeste jord (grovsand) afhænger interesserne af, om der er en væsentlig husdyrproduktion Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 141/257

146 Det er væsentligt i forhold til strukturudviklingen, at hensyn til bedrifter med store husdyrhold prioriteres højt. Placeringen af større husdyrproduktioner er ikke nødvendigvis sammenfaldene med de bedste dyrkningsjorder og husdyrproduktionerne giver en øget efterspørgsel efter jord. I områder med stor husdyrproduktion er der normalt så stor husdyrtæthed, at der allerede er problemer med at skabe harmoni mellem areal og husdyrhold. I disse områder er der foretaget store investeringer i produktionsapparatet, og der er konkurrence om jord for at sikre harmoni for landbrugsbedrifterne. Reduktion i landbrugsarealet vil forværre strukturpresset og være i strid med landbrugets interesser. Der bør derfor kun inddrages arealer til anden anvendelse, hvis generne for landbrugsdriften begrænses mest muligt. 142/257

147 Arealanvendelse efter endt råstofgravning Efter endt råstofudnyttelse skal arealerne som udgangspunkt anvendes, som angivet på kort nedenfor. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Arealanvendelse efter endt råstofgravning Den fremtidige arealanvendelse for de af regionen udlagte råstofområder fastlægges, som angivet på kortet ovenfor. Indvindingsområderne er vist med skravering. Det underliggende lag (særligt værdifulde landbrugsområder, særligt værdifulde naturområder, værdifulde landbrugsområder, værdifulde naturområder) fastlægger arealanvendelsen efter endt råstofgravning. Når råstofressourcerne er udnyttet, skal arealerne efterbehandles og derefter overgå til anden anvendelse. Overgangen til anvendelse som en bestemt arealtype sker, når råstofferne er udnyttet og den enkelte råstofgrav er færdig. Det betyder for eksempel, at hvis den overgår til at være værdifuldt naturområde, gælder kommuneplanens retningslinjer for værdifulde naturområder for det efterbehandlede areal. Retningslinien er ikke til hinder for opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til landbrug, skovbrug og fiskeri. Ved efterbehandlingen skal det sikres, at den fremtidige brug af arealerne kan ske ud fra en samlet vurdering af interesserne i området, blandt andet den voksende fokus på grundvandet. Jordbrugsformål vil fortsat være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer. Naturformål eller rekreative formål vil Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 143/257

148 derimod være typiske i områder, hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler herfor. Man kan skabe naturområder og indpasse aktiviteter, som ikke ville kunne placeres andre steder. Et eksempel herpå er at anlægge en sø i et søfattigt område eller anlæg af en skydebane i et område, hvor man mangler velegnede placeringsmuligheder. Små søer eller damme kan desuden etableres på arealer, hvor grundvandsstanden vil stå højt ved efterbehandlingens afslutning, eller hvor der i forbindelse med indvindingen er gravet under grundvandsspejlet. 144/257

149 2.5.2 Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Inden for de særlig værdifulde landbrugsområder må der ikke inddrages arealer til egentlig byudvikling. Der må som hovedregel heller ikke ske ændret arealanvendelse eller opføres bebyggelse, der ikke har direkte tilknytning til områdets særlige interesse: landbrug. Supplerende tekst til retningslinie Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Denne retningslinie betyder, at kommunen som udgangspunkt ikke må placere byudviklingen inden for de særlige værdifulde landbrugsområder. Retningslinien hindrer ikke opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger til land og skovbrug. Bag udpegningen af de særlige værdifulde landbrugsområder ligger et ønske om at sikre den fastlagte målsætning for området. Derfor indeholder retningslinien for disse områder en hovedregel om ændret anvendelse og bebyggelse i relation til områdets målsætning. Retningslinien er ikke et forbud mod ny bebyggelse i de særlig værdifulde landbrugsområder, men angiver, at visse former for arealanvendelse og byggeri kan være uforeneligt med målsætningen. Det kan være vejanlæg, byvækst og rekreative formål. Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 145/257

150 146/257

151 2.5.3 Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder I de særligt værdifulde landbrugsområder må veje, energiforsyningsanlæg og øvrige betydende tekniske anlæg kun etableres, hvis de er optaget i kommuneplanen eller fremmer kommuneplanens overordnede målsætninger. Ved etablering af tekniske anlæg skal de berørte interesser i videst muligt omfang respekteres. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Supplerende tekst til retningslinie Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder På trods af ønsket om at friholde de særlig værdifulde landbrugsområder kan der allerede være reserveret arealer til tekniske anlæg. Hvis der i planperioden opstår ønsker om nye anlæg, vurderer Byrådet, om de er så betydningsfulde for samfundet, at det bør føre til en nedprioritering af interesserne i det åbne land. Modsætningsvis åbner retningslinien mulighed for, at et anlæg eller lignende kan planlægges i et særligt værdifuldt andbrugsområde, hvis det ikke på væsentlig måde forringer arealernes anvendelse som dyrkningsjord. Mindre anlæg, der optager og påvirker et meget lille areal, som f.eks. vindmøller, transformerstationer, vandværker og boringer, kan placeres inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, hvis der tages hensyn til den fortsatte landbrugsdrift. Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 147/257

152 148/257

153 2.5.4 Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder må der med undtagelse af det overordnede, rekreative stinet ikke udlægges arealer til ferie og fritidsanlæg af overordnet betydning, medmindre det sker på arealer, hvor hensynet til den overordnede interesse ikke tilsidesættes. Supplerende tekst til retningslinie Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Retningslinien skal beskytte de særlig værdifulde landbrugsområder i det åbne land mod ændret arealanvendelse til ferie og fritidsformål af overordnet betydning, der ikke kan forenes med hovedhensynet. Det betyder, at anlæg som f.eks. golfbaner ikke kan placeres i de særlig værdifulde landbrugsområder, medmindre det sker på arealer, hvor hensynet til de overordnede interesser ikke tilsidesættes. Undtaget fra retningslinien er det overordnede rekreative stinet, som kan indpasses i områderne. Det omfatter både cykel, ride og vandrestier og ruter med tilhørende støttepunkter i form af primitive overnatningspladser, formidling, landskabsskiltning og lignende. Kommunale stier og ruter kan også etableres i områderne. Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 149/257

154 150/257

155 2.5.5 Værdifulde landbrugsområder I værdifulde landbrugsområder skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben land interesser og byudviklingsinteresser m.v. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Værdifulde landbrugsområder I værdifulde landbrugsområder skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapparat og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. Retningslinien præciserer, at byudvikling og lignende skal tage hensyn til blandt andet jordbrugsinteresserne i det åbne land. For landbruget gælder især, at arealforbruget af landbrugsjord ved byudvikling skal søges begrænset, samt at der skal tages hensyn til landbrugets fortsatte driftsmuligheder og struktur. Et andet særligt forhold, der skal tages hensyn til, er den landskabelige indpasning, jf og Retningslinien åbner dog mulighed for, at sådanne lokaliteter kan inddrages, hvor andre placeringsmuligheder ikke er brugbare. I konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af benyttelses og beskyttelsesinteresserne. Interesserne skal så vidt muligt afbøjes mod hinanden ud fra princippet om flersidig arealanvendelse. Flersidig arealanvendelse betyder, at der inden for områderne kan finde andre aktiviteter sted uden at den væsentlige interesse udpeget i Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 151/257

156 kommuneplanen nedprioriteres. Det gælder således byudvikling, veje, tekniske anlæg, naturgenopretning, recipient og råstofindvinding o.s.v. Hvor interesserne ikke kan forenes, må der ske en prioritering ud fra en samlet afvejning med hovedvægten på langsigtede og bæredygtige jordbrugsinteresser. 152/257

157 2.5.6 Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder I værdifulde landbrugsområder kan der ske en ændret arealanvendelse til fremme af friluftslivets udfoldelsesmuligheder samt råstofindvinding under den forudsætning, at ændringen ikke fjerner grundlaget for opretholdelse af særligt værdifulde landskaber og særlige kulturtræk. Supplerende tekst til retningslinie Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Retningslinien giver blandt andet mulighed for etablering af råstofgrave, hvis det ikke strider imod hensynet til naturinteresserne. Endvidere kan naturgenopretningsprojekter gennemføres inden for værdifulde landbrugsområder. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 153/257

158 154/257

159 2.5.7 Skovrejsningsområder Der er udpeget skovrejsningsområder, jf. kort. I skovrejsningsområderne søges skovrejsning fremmet. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Skovrejsningsområder Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt fremmes. Udpegningen af skovrejsningsområder har betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning. Skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovbrug. Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud fra en helhedsvurdering af de forskelligartede arealinteresser. Der skal således ske en afvejning af interesserne, herunder land og skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere, og skovrejsning går ikke forud for fortsat landbrugsdrift. Arealreservationer til veje, ledningsanlæg og andre formål, der er omfattet af kommuneplanlægningen, og som ligger i skovrejsningsområder, vil ikke blive ændret af hensyn til skovrejsningen. Denne må tilpasses disse anlæg. Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 155/257

160 156/257

161 2.5.8 Mulige skovrejsningsområder Der er udpeget mulige skovrejsningsområder; jf. kort. De mulige skovrejsningsområder afklares endeligt i næste kommuneplan. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Mulige skovrejsningsområder En række interessante skovrejsningsområder set ud fra grundvandsbeskyttelseshensyn er med denne planlægning ikke endeligt afvejet med de andre arealinteresser i det åbne land. Udpegning af områderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til formål, der vil kunne forhindre en skovrejsning. Det drejer sig først og fremmest om indvindingsoplande til vandværker, som umiddelbart er i konflikt med andre interesser: Udpegning som særligt værdifuldt landskab og udpegning som uønsket skovrejsningsområde. De mulige skovrejsningsområder er dog ikke forbeholdt skovbrug. Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud fra en helhedsvurdering af de forskelligartede arealinteresser. Der skal således ske en afvejning af interesserne, herunder land og skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere, og skovrejsning går ikke forud for fortsat landbrugsdrift. Arealreservationer til veje, ledningsanlæg og andre formål, der er omfattet af kommuneplanlægningen, og som ligger i mulige skovrejsningsområder, vil ikke blive ændret af hensyn til skovrejsningen. Denne må tilpasses disse anlæg. Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 157/257

162 158/257

163 2.5.9 Områder, hvor skovrejsning er uønsket Der er udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket, jf. kort. Inden for disse områder må der ikke plantes ny skov. Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinier Områder, hvor skovrejsning er uønsket Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, betyder, at der i disse områder ikke kan plantes skov på landbrugsjord. Eksisterende, lovligt anlagte skove og fredskovspligtige arealer berøres ikke af udpegningen. Skovloven indeholder definitionen af skov, og eksempelvis læhegn og juletræer er ikke omfattet af forbudet. Byrådet kan i visse tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra forbudet mod tilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Udpegningen er begrundet i ønsket om at friholde landskabelige sammenhænge, geologiske spor, natur og kulturværdier m.v. for tilplantning. Den omfatter eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesområder, mange fredede områder og en række kirkers og andre kulturspors omgivelser. Endvidere er en del af de udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, begrundet i, at områderne er udpeget til byudvikling mv. Indtil råstofforekomsterne er indvundet, er de regionale råstofområder udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Efter råstofindvinding overgår de til en ny status jf. retningslinie om arealanvendelse efter endt råstofgravning. Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 159/257

164 160/257

165 Retningslinier for erhverv i det åbne land Lovgrundlag Ifølge planlovens 11 a, nr. 1, 2, 9, 10, 11 og 13 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for de jordbrugsmæssige interesser, skovrejsningsområderne, varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresserne i det åbne land. Anden relevant lovgivning: Skovloven Lovgivning om råstofindvinding Oversigt over retningslinier Generelle hensyn til landbruget Alt om erhverv i det åbne land: Erhverv i det åbne land Mål for erhverv i det åbne land Strategi for erhverv i det åbne land Baggrund for strategi erhverv i det åbne land Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landbrugsområder Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning Retningslinier for erhverv i det åbne land Generelle hensyn til landbruget Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder Landbrugsområder Ændret arealanvendelse i landbrugsområder Skovrejsningsområder Mulige skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Arealanvendelse efter endt råstofgravning 161/257

166 Ferie og fritid Under overskriften Ferie og fritidsanlæg sættes der i denne del af kommuneplanen fokus på de fysiske rammer for turisme, rekreation og friluftsliv, der har stor betydning i kommunen. Væsentlige aktiver i denne sammenhæng er kysten med de brede strande, et smukt landskab og varieret natur suppleret med de mange kulturarvs miljøer. I disse omgivelser findes feriecentre, hoteller, kroer og pensionater samt campingpladser som vigtige overnatningsformer for mange turister. Hertil kommer kommunens mange og store sommerhusområder, hvor også kommunens egne indbyggere i stort omfang tilbringer fritiden. Udover de oplevelser, der knytter sig til naturen og landskaberne supplerer attraktioner som eksempelvis Ørnereservatet oplevelsesmulighederne i Hjørring Kommune og egnen som helhed. Med det eksisterende udbud af attraktioner er der rige og varierede muligheder for oplevelser; men der er også behov for, at udbuddet løbende vedligeholdes i form af renovering, moderniseringer og i begrænset omfang nybyggeri, der kan passes ind i de kystnære landskaber. Udbuddet kan desuden styrkes ved udlæg af særlige ferie og fritidsområder inde i landet, der kan være med til at aflaste kystområderne. Fritid er ikke udelukkende ferie og attraktioner, men i høj grad også forbundet med lokale fritidsfaciliteter, der udgør en vigtig del af de faciliteter, der giver en indholdsrig hverdag for mange indbyggere i kommunen. Fritids og idrætsanlæg, beliggende i landzone, findes flere steder ved byerne i kommunen og er reguleret gennem kommuneplanen. Definition af ferie og fritidsanlæg Det er centralt at forstå kommuneplanens definition af anlæg til ferie og fritidsformål. Der arbejdes i kommuneplanen med følgende definitioner: Overnatningsanlæg er sommerhuse, campingpladser, hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, kroer, pensionater, vandrerhjem, bondegårdsferie og anden bebyggelse til ferie og fritidsformål med henblik på overnatning. Aktivitetsanlæg har til formål enten at forøge eller forbedre mulighederne for at anvende de rekreative områders kvaliteter eller at etablere tilbud, som ikke Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 162/257

167 forekommer naturligt. Den første gruppe omfatter fritidshavne, veje, cykel og vandrestier, ridestier, parkeringspladser, mindre museer og informationssteder m.v. Den anden gruppe omfatter golfbaner, svømmeanlæg, vandlande, motorbaner og andre sportsanlæg, besøgsgårde og dyreparker, forlystelsesparker og oplevelsescentre, museer, gallerier og andre kulturinstitutioner m.v. En række aktivitetsanlæg kan medvirke til at forlænge turistsæsonen. Fritidsanlæg i landzone er typisk idrætsanlæg ved lokalbyer og landsbyer, samt kolonihaveområder ved Hirtshals, Hjørring, Løkken og Sindal Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder Landets største sandkasse 163/257

168 Skallerup indlandsklitter 164/257

169 Mål for ferie og fritid I det fremadrettede arbejde med ferie og fritid i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som er forbundet med ferie og fritidsaktiviteter i kommunen. Byrådets mål: Turismen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og skal ske i respekt for værdierne i landskabet, naturen og kulturarven samt under hensyntagen til lokalbefolkningen i ferieområderne Kommunen skal være et levende turistmål med gode, varierede oplevelser og bredspektrede overnatningstilbud herunder større hotel og konferencecenter Turistsæsonen skal forlænges, så der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende ferie og fritidsanlæg Den brede vifte af forskellige overnatningsanlæg i kommunen skal fastholdes, herunder at hoteller i kystområderne skal fastholdes til hotelformål Kapacitet og rummelighed inden for eksisterende sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer pensionater og særlige ferieområder skal udnyttes bedst muligt og nye arealudlæg begrænses Kvalitetsforbedring af de eksisterende sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer, pensionater og særlige ferieområder og attraktionsanlæg skal fremmes Kysterne skal aflastes gennem udlæg af særligt ferie og fritidsområde i indlandet på aksen Hjørring Hirtshals Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de udfordringer op, der knytter sig til sikre balance mellem ferie og fritidsaktiviteter og bevaring af centrale værdier forbundet med landskab, natur, kulturarv mv. Det er desuden centralt at målene skal understøtte en bæredygtig turismeudvikling. Målene er desuden omsat til strategier for arbejdet de i de kommende år. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 165/257

170 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder Vandretur og friluftsliv 166/257

171 Strategi for ferie og fritid Det er Byrådets opfattelse, at Hjørring kommune i dag rummer store dele af de tilbud, som borgerne og fremtidens turister vil efterspørge. Samtidig er det dog også Byrådets opfattelse, at der er et særligt behov for løbende at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de eksisterende tilbud. Dette skal ske med blik for det potentiale, der er forbundet med forlængelse af turistsæsonen, uden det dog må være på bekostning af højsæsonen. Befolkningen i det øvrige land og i udlandet skal have muligheder for at nyde godt af og opleve kommunens kvaliteter som ferieområde, men uden urimelige ulemper for kommunens egen befolkning. Det skal ske ved at sikre kommunens hovedattraktioner i form af rene og sikre strande, en velplejet natur, kulturarv og et rent miljø. Der skal arbejdes for, at turismen fordeles eller reguleres over større dele af kommunen og over sæsonen, så turisttrykket ikke slider naturgrundlaget eller belaster lokalområdet. Samtidig skal en række byer og kulturinstitutionerne med deres miljøer, seværdigheder og oplevelsesmuligheder spille en langt vigtigere rolle, end de gør i dag. Byrådet finder i den forbindelse, at planlægning og samarbejde er nødvendigt for at fremme en bedre udvikling. Byrådet vil fremme turismen, friluftslivet og kommuneplanens samlede mål for ferie og fritid ved at understøtte og inspirere til, at byerne udvikles og forbedres som turistmål gennem bedre synliggørelse og udnyttelse af eksisterende anlæg inden for idræt, kunst og kultur. Desuden øges indsatsen for at sikre og formidle information om bevaringsværdige bydele, kulturarv og infrastruktur i ferieområderne. Det vigtigste instrument i udbygningen af ferie og fritidsanlæg er imidlertid kommunens Turismepolitiske Handlingsplan, der ligger som en fælles referenceramme for alle, der arbejder med turisme, ferie og fritidsaktiviteter i kommunen. Der gøres desuden opmærksom på, at det strategiske arbejde under overskriften Ferie og Fritid i kommuneplanen er bygget op om følgende grundantagelser: I ferie og fritidssammenhæng udgør en opdeling af kommunen i kystnærhedszone, beskyttelsesinteresserne i det åbne land sammen med bymønstret den struktur, der er baggrund for planlægningen. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 167/257

172 Der er kun meget begrænsede muligheder for arealudlæg i kystnærhedszonen. Dette medfører, at placering af nye overnatningsanlæg og aktivitetsanlæg, skal ske uden for kystnærhedszonen og i øvrigt i tilknytning til byer i bymønstret og byer med dagligvareservice for at medvirke til at fastholde servicen disse steder. Anlæggene skal afpasses i størrelse efter det lokalsamfund, de placeres i, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen. Det er i denne sammenhæng relevant at gøre særligt opmærksom på, at det indgår i kommuneplanen, at der i de kommende år søges gennemført en planlægningsproces for etablering af et nyt ferie og fritidsområde på aksen mellem Hjørring og Hirtshals. De eksisterende attraktionsanlæg, aktivitets og idrætsanlæg i landzone sikres mulighed for kvalitetsforbedringer i det omfang der er behov herfor, men muligheder for udvidelse af de enkelte anlæg skal vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra de samlede retningslinier i kommuneplanen. Overnatningsfaciliteter Det er Byrådets holdning, at det er vigtigt at fastholde de eksisterende feriecentre og hoteller i de kystnære områder, så der stadig er en bred vifte af overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Ligeledes er det vigtigt at fastholde det udlagte indlands og baglandsområde i Tolne Mosbjerg. Det vurderes, at der generelt er tilstrækkelig overnatningskapacitet målt i antal værelser i kommunen, specielt inden for de traditionelle overnatningsfaciliteter som feriecentre, hoteller m.v. Men der er behov for, at de eksisterende anlæg kvalitetssikres, udvikles med nye faciliteter eller eventuelt udvides for at sikre rentabiliteten. Til gengæld mangler kommunen større, sammenhængende hotel og konferencefaciliteter i god kvalitet. Byrådet arbejder for udlæg af et større ferie fritidsområde på aksen mellem Hirtshals og Hjørring. Det er intentionen, at der skal gennemføres planlægning for et nyt område, der skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Det er Byrådets forventning, at bæredygtigheden af et sådant område skal bestå i, at området skal kunne tilgodese den stigende efterspørgsel, der forventes som følge af indsættelse af hurtigfærgen mellem Kristianssand og Hirtshals, og den generelle tendens til at mini pakkerejser bliver en fast bestanddel af Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder Naturvejledning 168/257

173 forbrugsmønstret indenfor turisterhvervet. Etablering af et nyt ferie og fritidsområde skal desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte og overfyldte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og aktiviteter i baglandet. Planlægning for et nyt område på aksen mellem Hjørring og Hirtshals får ikke betydning for det eksisterende ferie fritidsområde, der opretholdes med fokus på indlandsturisme i område ved Tolne Mosbjerg Sommerhuse og campingpladser Byrådet er enig i det landspolitiske mål om, at de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Sikringen skal ske både for at tilgodese befolkningens behov for rekreation på velbeliggende steder ud til hav og strand og for fortsat at have et kvalitetsprodukt at udleje til de turister, der foretrækker at bo i sommerhus. Byrådet mener, at der visse steder er behov for at forbedre sommerhusområderne blandt andet med fællesfaciliteter. Forbedringerne skal ske i harmoni med de omgivende bebyggelser og landskabet, så områdernes præg af naturområder fremmes. Kapaciteten i de eksisterende sommerhusområder og campingpladser skal udnyttes bedst muligt, før der udlægges nye områder. Det mener Byrådet blandt andet kan ske gennem sæsonforlængelse, eksempelvis ved udbygning af sommerhusområderne med fællesfaciliteter og opstilling af flere hytter på campingpladserne. Peterspladsen i Bjergby Friluftsliv Byrådet lægger vægt på, at borgerne er fysisk aktive, jf. eksempelvis Hjørring Kommunes sundhedspolitik og Planstrategi I kommuneplanen søges dette mål opfyldt dels gennem en forbedring af adgang for alle til naturområderne og kysten, dels ved at sikre plads til udbygning af den infrastruktur, der hører friluftslivet til. De rekreative cykel og vandreruter forbinder kommunens byer med de rekreative områder langs kysterne og inde i landet. 169/257

174 Læ for vinden? 170/257

175 Baggrund for strategi for ferie og fritid Turisme Turismen knytter sig særligt til kystområderne, men suppleres af kulturoplevelser og byliv i Hjørring som kommunens hovedby, i Hirtshals som havneby med egen identitet og i de øvrige områdebyer. Samtidig er turisme tiltrukket af mangfoldighed, såvel i menneskeskabte kulturbærende som naturskabte attraktioner. Turistudviklingen er i meget stor udstrækning sket netop som følge af vore brede og rene sandstrande, de mere barske naturområder og et landskab, der er søgt skånet for bebyggelse og tekniske anlæg samt kulturarven i kommunen. Udviklingen er sket uden store problemer med slid på naturen eller i forhold til lokalbefolkningen. Den globale konkurrence om turisterne skærpes, og der skal hele tiden arbejdes med nye produkter og nye markeder, ligesom kvaliteten af de eksisterende produkter løbende skal forbedres. Der er samtidig behov for at tilgodese turisternes stadigt stigende efterspørgsel efter individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet, kulturmiljøer, autenticitet samt service og oplevelsesferie, både fysisk, socialt og kulturelt. I forbindelse med udarbejdelse af turismepolitik for kommunen har det derfor været vigtigt: at afdække kommunens styrkepositioner i forhold til turisme, og at udforme en turismepolitisk handlingsplan, der indeholder prioriterede indsatsområder Ferie og fritidsanlæg og hoteller Kommunens to store feriecentre Skallerup Klit og Feriecenter Fyrklit ligger i kystområdet, og suppleres af 28 hoteller, kroer og pensionater fordelt over hele kommunen, dog med en overvægt i kystområderne. Der blev i 1979 indført et stop for hoteller i de kystnære områder for at forhindre flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Dette førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye hotelanlæg. Baggrunden herfor er Planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen, som betyder, at der kun kan lokaliseres ferie fritidsanlæg i kystnærhedszonen efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie og fritidsbebyggelser. Derfor Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 171/257

176 indgår en sikring af de kystnære hoteller og feriecentre til hotelformål i kommuneplanen som en retningslinie. Sommerhuse og campingpladser Antallet af eksisterende sommerhuse var i 2006 på ca , mens der er knap 1000 ledige grunde i allerede udlagte områder. Antallet af sommerhuse til udlejning er skønnet til ca. 1/3 af bestanden. De første sommerhuse i kommunen blev bygget kort efter år 1900 som store, smukke villaer på klittoppe langs Vesterhavskysten som f.eks. i Lønstrup. I 1920 erne blev de første kolonihavelignende sommerhusbebyggelser taget i brug af almindelige lokale beboere. Mange af disse første huse og bebyggelser er i dag bevaringsværdige. Se mere om: kulturarv Kommunens 17 campingpladser med en kapacitet på ca pladser, ligger primært langs kysten samt ved hovedby og områdebyer. Der findes 4 campingpladser Kjul Camping, Aabo Camping, Gl. Klitgaard Camping og Hytteby samt Grønhøj Strand Camping med mere end 400 pladser. Friluftsliv At arbejde med at sikre og forbedre adgangen til og rammerne for friluftsliv er at arbejde på flere niveauer på samme tid. For at styrke mulighederne for et varieret friluftsliv i kommunen skal der sættes ind på flere fronter: Rekreative cykel, gang og ridestier, primitive lejr og rastepladser, minimuseer, informationsfoldere og guidede ture hører med til de virkemidler, der skal fremme friluftslivet i kommunen. En vigtig forudsætning er, at de planlagte cykel, vandre og ridestier bliver gennemført, og at belægninger, skilte og information er i orden. Udviklingen i det åbne land med mere intensiv drift af mange markarealer har medført at mange markveje og gamle stier er blevet nedlagt i årenes løb. Dette begrænser friluftslivets muligheder. I efteråret 2004 er naturbeskyttelsesloven ændret, så markveje og stier ikke uden videre kan nedlægges. Desuden sikrer lovændringen bedre adgang til det åbne land Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder Rubjerg Knude Fyr Et særligt problem er etablering af anlæg for støjende friluftsaktiviteter som motor og skydebaner. Aktiviteter som de færreste ønsker at være nabo til, men som er en del af fritidslivet for mange. Disse anlæg er behandlet i afsnit om forebyggelse af forurening. 172/257

177 Idrætsanlæg i landzone omfatter både mindre idrætsanlæg ved lokalbyer og landsbyer og store arealkrævende anlæg som golfbaner. Der findes 4 golfbaneanlæg i kommunen: Hirtshals (18 huller), Hjørring (27 huller), Løkken (18 huller) og Sindal (18 huller). Kolonihaver fungerer som en integreret del af byerne og medvirker til at give bybefolkningen muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Der skønnes ikke at være behov for nyudlæg i indeværende planperiode. Bymiljø i Tversted Nørlev Strand Børglum mølle og kloster 173/257

178 2.6.1 Turismepolitik Kystnærhedszonen skal som hovedregel friholdes for nye ferie og fritidsanlæg, dog kan der placeres nye anlæg i kystnærhedszonen, hvis det sker ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Supplerende tekst til retningslinie Turismepolitik Der gælder særlige forhold for planlægning af ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. De danske og ikke mindst de nordjyske kyster er i deres udstrækning og variation enestående i Europa. Et særkende er, at det trods en stor og stadig voksende rekreativ udnyttelse er lykkedes at friholde betydelige dele af kysten for intensiv bebyggelse. For at bevare dette, fastslår retningslinien, at kystnærhedszonen, som hovedregel skal friholdes for nye ferie og fritidsanlæg. Dog kan der placeres nye anlæg i kystnærhedszonen, hvis det sker som led i en samlet, rekreativ planlægning, der dokumenterer, dels at der er behov for det pågældende anlæg, dels at det er funktionelt nødvendigt at placere det i kystnærhedszonen. Endelig skal det dokumenteres, at landskabs, kulturmiljø og naturbeskyttelsesinteresserne ved kysten samt offentlighedens adgang tilgodeses. Mere information: Retningslinier for Kysten Hjørring Kommunes turistpolitik Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 174/257

179 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 175/257

180 Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide, som det fremgår af skema Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser. Supplerende tekst til retningslinie Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs, natur og kulturmiljøinteresserne. Se også bemærkningerne under retningslinie om rammer for hoteller mv. Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Skema Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater i kystnærhedszonen Generelle retningslinier Turismepolitik Lokalitet Hirtshals Løkken Hotelpligt og maksimal kapacitet Planlægning af ferie og fritidsanlæg I hovedby og Uden for hovedby og områdebyer områdebyer Bondegårdsferie Hoteller og Hoteller og feriecentre Kroer og feriecentre pensionater Planlægning af særligt Max. senge Max. 100 Max. 50 betydende ferie og ( ) senge senge fritidsanlæg Danland Feriehotel Fyrklit (780) Hotel Hirtshals(108) Skaga Hotel (274) Sømandshjemmet + anneks (82) Motel Nordsøen (141) Hotel Klitbakken (40) Hotel Litorina ((44) Kallehavegård Badehotel (80) Løkken Badehotel (148) Løkken Strandgård Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 176/257

181 ( timeshare) Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Lønstrup Tversted Landdistriktet Petima House (24) Vestkysten Garni (14) Villa Strandly (13) Løkken Strandpavilion (25+20 timeshare) Pension Sommerlyst (22) Brogård Apartments (30) Feriecenter Klitgården (60) Hotel Marinella (84) Hotel Lønstrupvej (40) Feriehotel Tannishus (550) Skallerup Klit Feriecenter (1700) Hotel Kirkedal (31) Hotel Strandlyst (87) Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde Tversted interesseområder Kro (20) Liver Mølle Kro (planlagt 56) Munchs Badehotel (18) Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver 177/257

182 Lyngby Mølle (280) Motel Skovly (17) Ledetgård Motel (38) 178/257

183 Hotelpligt Arealer til hotelformål inden for kystnærhedszonen eller de kystnære byzoneområder må udelukkende anvendes til hoteldrift. Op til 50 % af værelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlægget er opført før De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære byzoneområder fremgår af skema Hvis Byrådet finder, at der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ændret til andet formål. Supplerende tekst til retningslinie Hotelpligt Baggrunden for retningslinien er, at Staten i 1979 indførte et hotelstop i de kystnære områder for at dæmme op for flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Det førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye anlæg. Derfor indgår en sikring af de kystnære hoteller og feriecentre til hotelformål i kommuneplanen som en retningslinie. I indlandet bag kystzoneafgrænsningen er der ikke hotelpligt, da der i indlandet kan ske arealinddragelse til nye hoteller uden at gøre indhug i værdifulde kystlandskaber. Til gengæld skal alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonen sikres til hotelformål. Der er i disse områder pres på for at omdanne hotellerne til»sommerhuse på højkant«med deraf følgende nyt behov for arealudlæg i de kystnære områder. Hvis der opstår tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der være mulighed for en konkret vurdering. Et ønske om»sommerhuse på højkant«vurderes ikke at være tungtvejende grunde. Som en mulighed åbnes op for, at op til 50 % af kapaciteten kan overgå til almennyttige ferieboliger. Mere information om hotelpligt Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forstås arealer med de anlæg, der i kommuneplanen er optaget på skema eller på anden måde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil sige arealer: Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 179/257

184 der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter, hvis anvendelse er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtægt, hvorpå der eksisterer et bygningsanlæg, der er opført og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter. Byrådet signalerer med retningslinien, at hotellerne i de yderste 3 km kystnære områder er en overnatningsressource, som ønskes opretholdt, og at dette er hovedreglen. En bred vifte af overnatningsanlæg skal stadig være med til at tilgodese de forskellige turisters behov. Almennyttige ferieboliger By og Landskabsstyrelsen (tidl. Skov og Naturstyrelsen) har i de senere år efter konkret ansøgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter hotel og restaurationsloven, kan købes af feriefonde det vil sige følge reglerne for almennyttige feriebyer. Styrelsen er indstillet på ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlægget som helhed stadig kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilfælde skal der indhentes en tilladelse fra By og Landskabsstyrelsen efter lov om sommerhuse og campering Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 180/257

185 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg I området ved Tolne Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km² stort indlandsferieområde, som angivet på kortet. Indlandsferieområdet deles i 2 delområder (I og II) samt et særligt rekreativt ferie fritidsområde. Inden for delområde I kan der etableres rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger (jf. retningslinie 2.6.3), samt støttepunkter for friluftslivet (jf. retningslinie ). Inden for delområde II kan der etableres rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere etableres mindre teltpladser. I det særligt rekreative ferie og fritidsområde kan der etableres friluftscenter, ferielejligheder/ værelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fællesanlæg. Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie og fritidstilbud inden for de særlige rekreative planlægningsområder skal ske inden for en ramme på 450 sengepladser. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Supplerende tekst til retningslinie Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Ferieområdet skal rumme mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder spredt fra kroer og værelser til hytter og teltpladser. Desuden skal der være mulighed for, at eksisterende landbrugsejendomme eller beboelser kan drives som "bed and breakfast" virksomhed. Rammen på 450 sengepladser er begrænset til at gælde inden for det særligt rekreative ferie og fritidsområder. Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 181/257

186 Friluftscenter Til området kan knyttes et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af værelser og hytter, samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieområdet. Centret skal placeres inden for det særligt rekreative ferie og fritidsområde ved Tolne. Særligt rekreativt planlægningsområde Udover friluftscentret skal koncentrerede ferie og friluftsanlæg (hotel med ferielejligheder eller værelser, sommerhuse, campingpladser og fællesanlæg) lokaliseres i dette område. Området er rammelagt i kommuneplanen, men det nærmere omfang og den konkrete udformning fastlægges endeligt i lokalplan(er). Se mere i rammenr Landbrugsejendomme I indlandsferieområdet ligger en række land og skovbrugsejendomme, hvor ferie på landet er eller kan blive en supplerende indtægtskilde. I delområde I (i områdets østlige del) indeholder landskabet højt prioriterede naturværdier. I delområde II (i områdets vestlige del) er der ikke de sammen bindinger, og her giver retningslinien mulighed for, at der til ferie på landet kan opføres tilbygninger eller nybygninger til ferieværelser /lejligheder, når det kan ske i tilknytning til eksisterende bygninger. I denne del af indlandsferieområdet gives der altså en øget mulighed i forhold til den generelle retningslinie om indretning af op til 10 værelser eller ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger. For en eller flere af disse ejendomme kan det komme på tale at tillade et større antal overnatningsmuligheder ved at skabe en række aktivitetsudbud på ejendommene, som eksempelvis ved ejendommen Højen, hvor der er museum og naturskole. Den mere detaljerede og konkrete planlægning for området sker gennem opfølgende kommune og lokalplanlægning Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder Bemærk: Retningslinien understreger Byrådets mål om at knytte arealer til eventuelle nye, betydende overnatningsanlæg til byer frem for en spredning i det åbne land, som vil påvirke natur og landskab, jf. planlovens 6, stk. 3, nr. 8. Hermed opnåes samtidig en understøtning af den service, som findes i de pågældende byer; eksempelvis er der for de mindre landsbyer ofte tale om at støtte den sidste dagligvarebutik. I byerne vil bygningerne desuden lettere kunne anvendes til andre formål, hvis et 182/257

187 overnatningsanlæg viser sig at være urentabelt. Se desuden retningslinie om lokalisering af ferie og fritidsformål. Overnatningsanlæggende er defineret i retningslinie Generelt vurderes det, at der er tilstrækkelig overnatningskapacitet i kommunen. Dette medfører, at eksisterende anlæg og eksisterende arealreservationer skal udnyttes før der sker nyudlæg. 183/257

188 Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Eksisterende arealudlæg til ferie fritidsformål: Alt om ferie og fritid: Der er fortsat arealer til ferie fritidformål i området "Rekreativt område, Feriecenter (Sea West)" i Løkken Nye arealudlæg til ferie fritidsformål: Der udlægges et areal til ferie fritidsformål på ca. 7 ha syd for Vrenstedvej. Ny bebyggelse må maximalt opføres i 2 etager. Det forudsættes at det i forbindelse med lokalplanlægning gennem visualisering dokumenteres, at bebyggelse i området ikke vil påvirke kystlandskabet. Arealudlæg til ferie fritidsformål som udtages af remme/tilbageføres til landzone: Der udtages ingen rammelagte arealer til ferie fritidsformål. Se rammer for ferie fritidsområdet Supplerende tekst til retningslinie Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken En beskeden del af arealudlægget er beliggende inden for kystnærhedszonen, område A. Arealudlægget ligger i forlængelse af nyt arealudlæg til boligformål og sammen udgør de to arealudlæg sammenhængende byudvikling fra eksisterende by og ud. Det er vigtig at den fremtidige bebyggelse i områderne såvel udformningsmæssigt som i skala spiller sammen med den eksisterende bebyggelse i Løkken. Det nye ferie fritidsområde skal have vejadgang fra Vrenstedvej. Se mere om: Kystnærhedszonen. Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 184/257

189 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 185/257

190 Planlægningszone:Ferie fritid på aksen Hjørring Hirtshals På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan der gennemføres planlægning for et nyt ferie og fritidscenter. Området forventes at indeholde ferieboliger, hotel, og attraktionsanlæg. I den videre planlægning skal der arbejdes for, at områdets placering og afgrænsning afvejes og indpasses i fht. bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, ådale, økologiske forbindelser og særlige drikkevandsområder mv. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Supplerende tekst til retningslinie Planlægningszone for ferie og fritidsområde på aksen mellem Hjørring og Hirtshals Ferie og fritidscenteret forventes at ville rumme hotel og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen af ferie og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Som en del af planlægningsprocessen skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for omgivelserne. Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 186/257

191 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 187/257

192 Campingpladser Nye campingpladser skal som ferie og fritidsanlæg af planlægningsmæssig betydning lokaliseres i overensstemmelse med retningslinie om Lokalisering af ferie og fritidsanlæg. Der skal foreligge en dokumentation af behovet. Campingpladser skal normalt have en størrelse på mellem 100 og 500 enheder. Hvor der foreligger særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade en mindre eller større kapacitet, vil beliggenheden i kommunen indgå som et væsentligt element i vurderingen. Supplerende tekst til retningslinie Campingpladser Maksimumgrænsen for campingpladser er fastsat som en afvejning af hensynet til at kunne etablere økonomisk bæredygtige enheder og i de fleste tilfælde uden at tilsidesætte afgørende beskyttelsesinteresser. Enkelte steder vil en udvidelse ud over maksimumgrænsen kunne accepteres, f.eks. med baggrund i turistpolitiske overvejelser, afvejning med beskyttelsesinteresser og Byrådets ønske om at kvalitetssikre eksisterende anlæg frem for at anlægge nye campingpladser. Med henblik på at støtte udviklingen i landdistrikterne åbnes begrænset mulighed for etablering af campingpladser med en kapacitet på mindre end 100 enheder, jf. campingreglementet 2, stk. 3, nr. 3. Byrådet mener på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, at en tilknytning til en fiskepark eller et forsøg som en økologisk campingplads er eksempler på en særlig begrundelse, hvis kommuneplanens lokaliseringskriterier i øvrigt er opfyldt, herunder tilknytning til et bysamfund med dagligvareforsyning og der ikke er problemer i forhold til landskabs, natur og kulturmiljøinteresserne. Muligheden for mindre campingpladser forbeholdes de turisme og friluftsområder, hvor der fortrinsvis satses på friluftsliv og naturoplevelser det vil sige i forbindelse med stianlæg i uden for kystnærhedszonen. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 188/257

193 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 189/257

194 Vintercampering og vinteropbevaring Vintercampering kan kun tillades på campingpladser uden for de særligt værdifulde naturområder. Vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne kan kun finde sted på særligt afgrænsede arealer til formålet. Disse arealer skal placeres, så campering og opbevaring ikke virker unødigt skæmmende i landskabet. Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Vintercampering og vinteropbevaring Retningslinien er en konsekvens af campingreglementet, hvor der lægges vægt på beskyttelsen af de særligt værdifulde landskabs og naturområder, som er sammenfattet i de særlige naturområder. Selve indretningen af campingpladsen med særligt afgrænsede arealer til vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne skal ske ud fra en analyse af landskabet i næromgivelserne, så blandt andet smukke udsigter ikke skæmmes. Afskærmende beplantning kan ofte bruges til at få arealerne indpasset på en harmonisk måde. Se mere om: Særligt værdifulde landskaber Særligt værdifulde naturområder Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 190/257

195 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 191/257

196 Campinghytter På campingpladser, der ligger langs det overordnede, rekreative cykel og vandrerutenet og i tilknytning til bysamfund med dagligvareservice men uden for de særligt værdifulde naturområder, kan op til 30 % af det tilladte antal campingenheder anvendes til hytter, jf. skema nedenfor. Supplerende tekst til retningslinie Campinghytter Normen for hytter på en campingplads er 15 % af det tilladte antal campingenheder. Muligheden for at øge antallet af hytter op til 30 % kan udnyttes på nye eller eksisterende campingpladser, der ligger i tilknytning til det overordnede rekreative cykel og vandrerutenet, og hvor hensynet til de særligt værdifulde landskabs og naturinteresser samt dagligvareforsyning i de små bysamfund er varetaget. De campingpladser, der kan øge hytteandelen til 30 %, fremgår af skema Hensynet til de særligt værdifulde naturområder er en følge af campingreglementet. Flere hytter kan være med til at forlænge turistsæsonen og understøtte Byrådets ønske om en bred vifte af overnatningsmuligheder i turisme og friluftsområderne. Skema Eksisterende campingpladser med mulighed for udvidelse op til 30 % hytter. Campingplads Enheder Max. hytteantal Egelund Camping, Lønstrup Hirtshals Camping Hjørring Camping L.K. Hytter og Camping, Sindal Løkken Campingcenter & Hytteby Møllebakkens Camping, Lønstrup Tannisby Camping Tolne Camping Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 192/257

197 Aabo Camping, Tversted Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 193/257

198 Nye sommerhusområder og rummelighed Nye sommerhusområder må ikke overstige 150 sommerhuse. Der skal tilstræbes tætte bebyggelsesformer, og der skal foreligge dokumentation af behovet. Supplerende tekst til retningslinie Nye sommerhuse og rummelighed Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Der er ca sommerhuse i Hjørring Kommune*, hvoraf langt hovedparten er beliggende langs kysten eller i umiddelbar nærhed af kysten. Der vurderes, at være en rummelighed i eksisterende sommerhusområder på ca. 500 enheder excl. rummeligheden som følge af landsplandirektiverne. Der er et mindre antal sommerhuse inde i landet, hvoraf de fleste er fritliggende huse i landzonen. Der er et enkelt sommerhusområde i det åbne land beliggende ved Tolne i den østlige del af kommunen. I skema angives eksisterende antal sommerhuse i kommunen fordelt på lokaliteter. Lokalitet Skema Eksisterende sommerhusområder Fordelt på lokaliteter, opgjort Løkken 960 Rubjerg/Nr. Lyngby 700 Lønstrup 1390 Skallerup 580 Tornby 670 Kjul 160 Tversted 890 Skiveren* 115 Tolne 5 Det åbne land 70 Kommunen i alt 5540 Antal huse (ca. antal) *Skiveren Campingplads ligger i Frederikshavn Kommune, men de sommerhuse, der ligger i forbindelse med campingpladsen, ligger i Hjørring Kommune. Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 194/257

199 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 195/257

200 Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Inden for kystnærhedszonen, som er angivet på kortet, må der ikke ske nyudlæg af sommerhusområder, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Se alle kort i kommuneplanen Supplerende tekst til retningslinie Sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen Som følge af planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen friholdes kystnærhedszonen for udlæg af nye sommerhusområder. Mindre ændringer af afgrænsningen af eksisterende sommerhusområder kan dog accepteres, hvis det er begrundet i lokalplanlægning, harmonerer med de særligt værdifulde landskabs og naturinteresser og er af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Med ændring af planloven i 2004 har Miljøministeren fået mulighed for, gennem landsplandirektiver, at udlægge op til 8000 nye sommerhusgrunde på landsplan, når en række betingelser er opfyldt. Gennem landsplandirektiv af juni 2005 er der udlagt 2 nye områder ved Nr. Lyngby på i alt maximalt 160 grunde. I efterfølgende landsplandirektiv af december 2006 er der udlagt 124 nye sommerhus områder i Hjørring kommune ved Tornby Strand (20 grunde), Lønstrup (39 grunde nord for Møllebakkevej og 37 grunde syd for Møllebakkevej) og Skallerup (28 grunde). Rummeligheden i disse områder indgår ikke i skema Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 196/257

201 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 197/257

202 2.6.2 Planlægning af ferie og fritidsanlæg Nye arealer til ferie og fritidsanlæg kan kun inddrages i overensstemmelse med: retningslinie om Turismepolitik retningslinierne om beskyttelse af kysten, landskabet, kulturarven og naturen, samt beskyttelse af vandinteresserne i form af grundvandsressourcerne og overfladevandene i overensstemmelse med Regionplan'05 indtil denne afløses af vandplaner. For etablering af særligt betydende ferie og fritidsanlæg gælder tillige retningslinierne 2.6.4, 2.6.5, og Særligt betydende ferie og fritidsanlæg omfatter sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, fritidshavne og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker. Endeligt skal planlægning og udbygning af ferie og fritidsanlæg ske med udgangspunkt i "Turismepolitik for Hjørring Kommune 2008". Supplerende tekst til retningslinie Planlægning af ferie og fritidsanlæg Et af Byrådets mål er at udbygge ferie og fritidsmulighederne for kommunens indbyggere. Det medfører, at anlæg, der ikke betragtes som værende af betydende omfang og derfor kun omfattes af retningslinierne til kan fremmes, i det omfang hensynet til landskabs, kultur, miljø og naturinteresserne tillader det. Byrådet vil ikke på forhånd opstille særlige reguleringer for denne type af ferie og fritidsmuligheder ud over den overordnede afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, se også Kysten. Anlæg, som ikke betragtes som værende af særligt betydende omfang, omfatter eksempelvis: Spejderhytter, lejrskoler, primitive lejrpladser med 4 5 teltpladser og bivuakker, badebroer, lokale stier, kroer og pensionater med op til 10 sengepladser, bondegårdsferie, fritidsanlæg til brug for den lokale befolkning det vil sige idrætsbaner og haller, kolonihaver mv. Det fastslås endvidere, at større overnatnings og aktivitetsanlæg har betydning for mere end netop det Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 198/257

203 lokalområde, hvori de er placeret. Det betyder blandt andet, at der må stilles andre krav til deres placering end til små anlæg, jf. blandt andet retningslinie Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 199/257

204 Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Udlæg af areal til nye attraktionsanlæg og idrætsanlæg samt udvidelse af eksisterende anlæg i landzone kan kun ske uden for de særligt værdifulde interesseområder og gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Supplerende tekst til retningslinie Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Nye attraktionsanlæg har til formål at styrke turisterhvervet. Det er i den sammenhæng væsentligt at fastholde de særlige beskyttelsesinteresser, kommunen rummer. De eksisterende attraktionsanlæg fordeler sig mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Udvidelser af disse skal miljøvurderes og planlægges. Enkelte anlæg er udpeget som kulturarv. Det er her særligt vigtigt at fastholde kulturarvsinteresserne i forbindelse med udvidelsesønsker. Lokalisering uden for de særligt værdifulde interesseområder: Lokalisering og udvidelse af idrætsanlæg skal foregå ud fra retningslinierne under overskrifterne om landskabs, natur, kulturarvs og miljøværdier, kystnærhedszonen samt beskyttelse af vandressourcerne (områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande og under hensyntagen til beskyttelse af overfladevandene). Definition af aktivitetsanlæg: Aktivitetsanlæg har til formål enten at forøge eller forbedre mulighederne for at anvende de rekreative områders kvaliteter eller at etablere tilbud, som ikke forekommer naturligt. Den første gruppe omfatter fritidshavne, veje, cykel og vandrestier, ridestier, parkeringspladser, mindre museer og informationssteder m.v. Den anden gruppe omfatter golfbaner, svømmeanlæg, vandlande, travbaner, motorbaner og andre sportsanlæg, zoo og dyreparker, forlystelsesparker og oplevelsescentre, museer, gallerier og andre kulturinstitutioner m.v. En række aktivitetsanlæg kan medvirke til at forlænge turistsæsonen. Idrætsanlæg beliggende i landzone: Fremgår af: alle kort i kommuneplanen (ferie fritid) Lokalisering og udvidelse af golfanlæg: Lokalisering og udvidelse af golfbaner skal ske i overensstemmelse med Miljøministeriets publikation "Lokalisering af Golfbaner" og respektere retningslinierne Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 200/257

205 beskyttelse af om landskabs, natur, kulturarvs og miljøværdier, kystnærhedszonen samt beskyttelse af vandressourcerne (områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande og under hensyntagen til beskyttelse af overfladevandene). Golfanlæg der drives eller etableres som klub/forening i Dansk Golf Unions regi forudsættes at respektere unionens aftale med Miljøministeriet om, at anlæggets drift sker uden anvendelse af pesticider og med begrænset anvendelse af kunstgødning. Aftalen skal sikre beskyttelsen af grundvandsressourcerne Kommunen rummer fire golfanlæg: Hirtshals (18 huller), Hjørring (27 huller), Løkken (18 huller) og Sindal (18 huller) Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 201/257

206 Kolonihaver Udlæg af areal til nye kolonihaver kan kun ske i forbindelse med byudvikling i hovedbyen og områdebyerne. Supplerende tekst til retningslinie Kolonihaver Baggrunden for bestemmelsen er at kolonihaveområder ønskes integreret som en naturlig del af byudviklingen. Det vurderes, at der kun vil være behov for kolonihaver i hovedbyen og områdebyerne, jf. Bymønster. Varige kolonihaver Kolonihaveområderne i Danmark blev, med vedtagelse af Lov om Kolonihaver pr. 1. november 2001, varige med mindre ejeren inden denne dato havde meddelt Miljøministeriet, at kolonihaveområdet skulle være et ikke varigt kolonihaveområde. Formålet med denne lovgivning er at sikre, at kolonihaverne fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Med kolonihaveloven indførtes begrebet "et varigt kolonihaveområde". Nedlæggelser af kolonihaver Et varigt kolonihaveområde kan kun nedlægges efter tilladelse givet af den kommune som kolonihaveområdet ligger i. Tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Kommunerne kan kun give tilladelse til nedlæggelse af et varigt kolonihaveområde, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Samtidig skal der inden området ryddes tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte det område som nedlægges. Det understreges i loven, at væsentlige samfundsmæssige hensyn normalt ikke omfatter opførelse af boliger eller bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder. Kolonihaver i Hjørring Kommune (i landzone): Løjbjerg ved Aalborgvej, Hirtshals Bakkehøj* ved Nejsthaven, Hirtshals Eriks Minde ved Hirtshalsvej, Hjørring Brønderup ved Karolinesvej, Hjørring Teglgården* ved Fredrikshavnsvej, Sindal Farmen i Åsendrup ved Løkken *) ligger i byzone Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 202/257

207 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 203/257

208 Friluftsaktiviteter i det åbne land I det åbne land skal friluftsinteresserne søges indpasset sammen med de øvrige interesser, og der lægges vægt på en flersidig anvendelse. I de særligt værdifulde beskyttede områder, kan der etableres mindre anlæg og støttepunkter til brug for friluftslivet. Supplerende tekst til retningslinie Friluftsaktiviteter i det åbne land Friluftslivets interesser får stadig højere prioritet og breder sig derfor også i det åbne land til en stadig større del af det åbne land. Anlæg af cykelstier, vandrerruter og ridestier med støttepunkter er et eksempel på, at friluftslivet bliver mere udbredt i hele det åbne land. Med væksten i friluftslivet skal det være muligt at indpasse friluftsanlæg sammen med de øvrige interesser i det åbne land. Men friluftsanlæg indbyrdes skal også indgå i muligheder for flersidig arealanvendelse, hvor et areal, der benyttes til f.eks. en golfbane, også kan bruges til gå, løbe og rideture af andre. Ved at samordne interesserne, så konflikter imødegås, kan friluftslivet opnå større indhold og kvalitet. Ligeledes kan friluftsaktiviteter indgå i formidling af erhvervs interesserne i det åbne land samt de natur og kulturhistoriske interesser. Mange former for friluftsaktiviteter er rettet mod de særligt værdifulde beskyttede interesseområder, blandt andet fordi disse områder indeholder meget spændende og varierede oplevelsesmuligheder. Nogle af de særligt værdifulde beskyttelses områder ligger i tilknytning til bysamfund og sommerhusområder og er derfor attraktive for både daglig fritidsudøvelse og besøgende turister. Retningslinien giver mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg og andre mindre anlæg og støttepunkter. Retningslinien medfører, at Byrådet kan planlægge for en rekreativ udnyttelse af de særlige beskyttelsesområder, så disse bliver tilgængelige for en større offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse værdier trues. Se mere om: Erhverv i det åbne land Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 204/257

209 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 205/257

210 2.6.3 Bondegårdsferie I tiloversblevne landbrugsbygninger, incl. stuehuse, kan indrettes op til 10 værelser/lejligheder til bondegårdsferie. Supplerende tekst til retningslinie Bondegårdsferie Baggrunden for retningslinien er ønsket om at fremme ferie på landet og samtidig sikre de landskabelige interesser ved ikke at sprede bebyggelsen i det åbne land, jf. planlovens 6, stk. 3, nr. 8. Indretning af værelser eller ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger forudsætter udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering. En lejlighed er pr. definition sat til 5 senge, hvilket betyder, at kapaciteten kan nå op på 50 senge. Det bemærkes, at retningslinien er præciseret i forbindelse med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne Kommuneplan 2009, fordi der er foretaget praksisændring fra By og Landskabsstyrelsen. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 206/257

211 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 207/257

212 2.6.4 Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Særligt betydende ferie og fritidsanlæg kan kun placeres på arealer, der er udpeget i kommuneplanrammer, og som ligger uden for de særligt værdifulde interesseområder, der fremgår retningslinierne om beskyttelse af landskabet, kulturarven, naturen, kysten og det åbne land samt beskyttelse af vandinteresserne i form af grundvandsressourcerne og overfladevandene i overensstemmelse med bestemmelserne i Regionplan 05, indtil denne afløses af vandplaner. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Supplerende tekst til retningslinie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Ved lokalisering af ferie og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne land det vil sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, naturbeskyttelse, kulturmiljø, kystinteresser samt alment friluftsliv. Særligt betydende overnatnings og aktivitetsanlæg skal lokaliseres i tilknytning til bysamfund, jf. retningslinie Nogle typer af aktivitetsanlæg af særlig betydning, f.eks. motorsportsbaner, skydebaner, golfbaner etc. vil mest hensigtsmæssigt kunne placeres i det åbne land. Ved planlægning for sådanne anlæg skal der ske en nøje afvejning af de øvrige arealinteresser. Særligt gælder, at anlæggene med nogle undtagelser ikke må udlægges i de særlige natur, råstof, landbrugs og kystområder. Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 208/257

213 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 209/257

214 2.6.5 Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til eksisterende bysamfund med dagligvareservice. Se også retningslinie om krav om dokumentation for behov for nyanlæg. Supplerende tekst til retningslinie Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Udlæg af ferie og fritidsområder ved eksisterende bysamfund med dagligvareservice har både til formål at forbedre serviceniveauet i ferie og fritidsområderne og at skabe et bedre kundeunderlag for de dagligvarebutikker, der findes. Hermed sikres også mod en spredning af anlæg i det åbne land, så de landskabelige hensyn tilgodeses, jf. planlovens 11a, nr. 15. I nogle af de større ferieområder, der ligger isoleret, findes»sommerkøbmænd«, der kun har åben i feriesæsonen. Der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende service, hvis også turisterne benytter de eksisterende forretninger i helårsbyerne. Især i de mindste byer kan en større omsætning i sommermånederne have betydning for opretholdelse af dagligvareforsyningen, mens de lidt større byer vil kunne få en mere sammensat og varieret service. Erfaringer viser, at ca. 40 % af omsætningen inden for turismen lægges i detailhandel. Ferie og fritidsanlæg skal placeres i tilknytning til byer med dagligvareservice, men samtidig sådan, at de ikke bliver dominerende i forhold til lokalsamfundet. Derfor skal der foretages en konkret vurdering af hvilken afstand, der er mest hensigtsmæssig mellem anlæg og by, jf. retningslinie Med»byer med dagligvareservice«menes bysamfund, hvor det kan sandsynliggøres, at den eksisterende dagligvareservice kan opretholdes også på lidt længere sigt. Retningslinien indebærer, at der omvendt kun i særlige tilfælde bør indrettes butikker med dagligvarer i ferieområderne. Opmærksomheden henledes desuden på, at anlæg med særlig betydning altid omfatter: Sommerhusområder, campingpladser, feriecentre, feriebyer, hoteller (herunder kursuscentre), moteller, kroer og pensionater med mere end 10 sengepladser, vandrerhjem og fritidshavne. Endvidere større Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 210/257

215 aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland, som golfbaner, travbaner, motorbaner, forlystelsesparker, vandlande, oplevelsescentre, dyreparker og minizoo m.v. Lokalisering af sådanne anlæg skal foregå ud fra de retningslinier, der regulerer og beskytter landskabs, natur, kulturarvs og miljøværdier, kysten samt beskyttelse af vandressourcerne (områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande og under hensyntagen til beskyttelse af overfladevandene) Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 211/257

216 Arealforbrug og adgangsforhold Udlæg af nye arealer til ferie og fritidsanlæg skal foretages med det lavest mulige arealforbrug og med sikring af offentlighedens adgangsmuligheder herunder tilgængelighed for handicappede til kysten og andre områder, der er attraktive til fritidsanvendelse. Ved inddragelse af arealerne skal disse forhold sikres i lokalplanbestemmelserne for arealerne. Eksisterende, uudnyttede arealer til ferie og fritidsanlæg skal udnyttes frem for udlæg af nye arealer, medmindre særlige forhold kan begrunde nyudlæg. Supplerende tekst til retningslinie Arealforbrug og adgangsforhold Med henblik på at begrænse arealforbruget i det åbne land skal udlæg af nye arealer til ferie og fritidsanlæg foretages med det lavest mulige arealforbrug ved f.eks. at anvende tætte bebyggelsesformer. Herved kan udlægges større fælles friarealer, hvorfra der skabes adgang til landskabet med dets kyst, skov og landbrugsområder. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 212/257

217 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 213/257

218 2.6.7 Ændret anvendelse af reservationer Ved fornyet planlægning til ferie og fritidsanlæg skal endnu ikke udnyttede områder, udlagt til ferie eller fritidsanlæg i kommuneplan eller lokalplaner, revurderes med henblik på den bedst mulige udnyttelse. Supplerende tekst til retningslinie Ændret anvendelse af reservationer For udlagte, ubebyggede områder til ferie og fritidsanlæg kan den fastlagte anvendelse i nogle tilfælde forbedres. Forbedring kan f.eks. ske igennem forbedrede adgangs og passageforhold, trafiksanering, etablering af fællesarealer og anlæg m.v. Det skal vurderes, om det er muligt at ombytte ubebyggede sommerhusområder til tættere ferie og fritidsbebyggelse og der igennem forbedre offentlighedens adgang til kysten eller til andre områder, der er attraktive til fritidsanvendelse. Endvidere skal det vurderes, om der er mulighed for at ophæve reservationen og føre området tilbage til landzone. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 214/257

219 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 215/257

220 2.6.8 Lokalisering af hoteller mv. Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i de særlige ferie og fritidsområder, i tilknytning til byer i bymønstret. Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer. Der skal foreligge et dokumenteret behov for nyanlæg. Supplerende tekst til retningslinie Lokalisering af hoteller mv. Retningslinien understreger Byrådets mål om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlæg til byer frem for en spredning i det åbne land, som påvirker natur og landskab, jf. planlovens 6, stk. 3, nr. 8. Hermed opnås samtidig en understøtning af den service, som findes i de pågældende byer. I de mindre landsbyer er der ofte tale om at støtte den sidste dagligvarebutik. I byerne vil bygningerne også lettere kunne bruges til andre formål, hvis et overnatningsanlæg viser sig at være urentabelt. Se også retningslinie I Tolne Mosbjerg området er udpeget et særligt ferie og fritidsområde. Der er her en række konkrete muligheder for udbygning med overnatningsanlæg, som fremgår af retningslinie Overnatningsanlæggene er defineret nedenfor. Generelt vurderes, at der er tilstrækkelig overnatningskapacitet i kommunen. Dette medfører, at eksisterende anlæg og eksisterende arealreservationer skal udnyttes, før der sker nyudlæg. Definitioner af overnatningsanlæg: Overnatningsanlæg er sommerhuse, campingpladser, hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, kroer, pensionater, vandrerhjem eller anden bebyggelse til ferie og fritidsformål med henblik på overnatning. Hoteller Et hotel er en erhvervsmæssigt drevet virksomhed for modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering. Virksomheden skal opfylde lov om hotel og restaurationsvirksomhed, hvor en serveringsmulighed er et krav. Et hotel defineres som et sammenhængende Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 216/257

221 bygningskompleks med værelser/lejligheder og restaurant. Hotellets størrelse angives i enheder (inden for hovedby og områdebyer) og i faste sengepladser (uden for hovedby og områdebyer). Enkeltværelse 1 enhed 1 sengeplads, Dobbeltværelse 1 enhed 2 sengepladser, Ferielejlighed 1 enhed 5 sengepladser, med mindre andet er oplyst. Kroer og pensionater En kro er primært et lokalt spisested med få værelser (gæstgiveri). Hvis der er færre end 8 sengepladser/6 værelser, kræves udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering. Hvis der er mere end 8 sengepladser/6 værelser, skal lov om hotel og restaurationsvirksomhed opfyldes. Et pensionat er en erhvervsvirksomhed drevet for modtagelse af overnattende gæster i mindst 6 nætter med mulighed for servering (eventuelt kun 3 nætter efter politiets tilladelse og kommunalbestyrelsens samtykke). Kroer og pensionaters størrelser opgøres i enheder/sengepladser på samme måde som hoteller. Feriebyer og feriecentre Feriebyer og feriecentre består af flere huse på samme parcel opført til ferie og fritidsformål omkring fællesanlæg. For feriebyer og feriecentre regnes med enheden»et hus«en ferielejlighed 6 senge pladser. Feriebyer og feriecentre kan beskrives som koncentrerede feriebolig bebyggelser med tilhørende fællesfaciliteter. Karakteristisk for anlæggene er, at udlejningen normalt sker på ugebasis, og at der er tale om lejligheder eller mindre huse med køkken og andre faciliteter. Feriebyer og feriecentre forudsætter udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering, hvis der sker udlejning i mere end 5 døgn ad gangen. Kortere ophold (hoteldrift) kan følge reglerne i hotel og restaurationsloven. Feriecentre vil som regel skulle have tilladelse efter begge love, mens de almennyttige feriecentre drives med udlejningstilladelse efter sommerhusloven Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder Vandrerhjem Vandrerhjem tilbyder billige overnatninger i værelser og sovesale til turister med vandrehjemskort. Der er mulighed for selvhusholdning og aktiviteter. Bygningerne 217/257

222 er enkle og består som regel af et samlet bygningskompleks, men kan også være delt op i huse eller hytter, eller være indrettet i gamle bygninger. De fleste vandrerhjem er tilknyttet den landsdækkende vandrerhjems organisation. Vandrerhjem er ikke hoteller, dvs. der er begrænsninger vedr. konferencer, restaurationsdrift og lignende. Kapaciteten opgøres i sengepladser. 218/257

223 2.6.9 Rammer for hoteller mv. Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op til følgende maksimumstørrelser: Ingen maksimumgrænser i Hirtshals og Hjørring 150 enheder i øvrige Løkken, Sindal, Tårs og Vrå 50 sengepladser i bymønstrets lokalbyer, hvor der er dagligvareforsyning Supplerende tekst til retningslinie Rammer for hoteller mv. For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for dominerende, skal størrelsen tilpasses byernes størrelse, jf. planlovens 11 a, nr Enhedsstørrelserne udgør planlægningsforudsætninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hirtshals og Hjørring ikke er sådanne forudsætninger for enhedsstørrelser. Hvis der skal etableres større enkeltanlæg i kommunen, skal det foregå i en af disse byer eller i tilknytning til en infrastrukturakse mellem disse. Maksimumstørrelserne er fastsat ud fra et mål om udvikling af turismen i kommunen. Når der fastlægges en begrænsning, skyldes det først og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieområderne. Maksimumstørrelserne bør ikke opfattes som en form for rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kulturmiljøet begrænser anlægsstørrelsen. Detailplanlægning for hoteller og lignende i hovedby og områdebyer skal i kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser rumme anlæggenes størrelse, angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og områdebyer angives størrelse i antal sengepladser. Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 219/257

224 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 220/257

225 Retningslinier for ferie og fritid Lovgrundlag Ifølge planlovens 11 a, nr. 9 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for planlægning og beliggenhed af arealer til fritidsformål. Ifølge planlovens 11 a, stk 1 skal kommuneplanen indeholde retningslinier med muligheder og begrænsninger for arealudlæg til sommerhusområder. Der er i planlovens 5a, stk 1, 5b og 11 a, stk. 18 fastlagt bestemmelser om arealanvendelsen i de kystnære områder. Anden relevant lovgivning Byrådet skal efter lov om sommerhuse og campering med tilhørende campingreglement regulere udlejning af arealer til campering samt indretning og benyttelse af campingpladser, herunder til vintercamping, vinteropbevaring af campingvogne og opstilling af hytter. Endelig gælder lov hotel og restaurationsvirksomhed. Oversigt over retningslinier Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Alt om ferie og fritid: Ferie og fritid Mål for ferie og fritid Strategi for ferie og fritid Baggrund for ferie og fritid Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for ferie og fritid Generelle retningslinier Turismepolitik Planlægning af ferie og fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Lokalisering af ferie og fritidsanlæg Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Overnatningsanlæg og sommerhusområder Lokalisering af hoteller og feriecentre mv Rammer for hoteller og feriecentre mv Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer Hotelpligt 221/257

226 Hotelpligt Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg Arealudlæg til ferie fritidsformål i Løkken Planlægningszone: Ferie fritid på aksen Hjørring og Hirtshals Campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Nye sommerhusområder og rummelighed Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone Kolonihaver Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde interesseområder 222/257

227 Grundvand og vandindvinding Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. Vandinteresser har således betydning for den kommunale planlægning på flere måder. Som eksempel har forekomsten grundvandsinteresser betydning for, hvor der kan ske byudvikling, da der ikke må byudvikles på arealer, hvor der indvindes drikkevand. Et andet eksempel er skovrejsningsområder, der fremmer vandkvaliteten. Der oplyses i denne del af kommuneplanen om grundvand og vandindvinding, samt om den koordination, der sker mellem det statslige og kommunale arbejde med grundvand og vandindvinding. Koordinationen sker med udgangspunkt i, at Statens Miljøcenter har igangsat en kortlægning af geologi og forureningskilder med henblik på at gennemføre en indsats, som sikrer, at vi i fremtiden også har rent grundvand. Vandforsyningen i Hjørring Kommune Vandværker Vandforsyningen i Hjørring Kommune har en decentral struktur baseret på 33 almene vandværker, 5 ikke almene vandværker, ca. 800 enkelt anlæg og ca. 140 anlæg til markvanding.størstedelen af drikkevandet i Hjørring Kommune er grundvand, som kun behøver en simpel vandbehandling. Kvaliteten bliver løbende kontrolleret, og vandværkerne sørger for, at vandet ikke står for længe i rørene. Et vandværk kan få en tilladelse til vandindvinding i op til en 30 årig periode. Enkelt anlæg I kommunens findes ca. 800 private brønde/boringer. Mange ejendomme i det åbne land har egne brønde eller boringer enkelt anlæg. De kan fortsætte, hvis de overholder kravene til kvalitet af drikkevand. Et enkeltanlæg kan få en tilladelse til vandindvinding i op til en 30 årig periode. Virksomheder Der er 4 større industrier, som har eget vandforsyningsanlæg. De kan fortsætte, hvis de overholder kravene til kvalitet af drikkevand. Virksomheder kan få en tilladelse til vandindvinding i op til en 10 årig periode. Alt om grundvand og vandindvinding: Grundvand og vand indvinding Mål for grundvand og vandindvinding Strategi for grundvand og vandindvinding Baggrund for strategi for grundvand og vand indvinding Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for grundvand og vandindvinding Landbrug Hjørring Renseanlæg Vandløb spærring 223/257

228 Markvandingsboring Mange landbrug har egne boringer enkelt anlæg til brug for markvanding. Landbrug kan få en tilladelse til vandindvinding fra en markvandingsboring i op til en 10 årig periode. 224/257

229 Mål for grundvand og vandindvinding I det fremadrettede arbejde med grundvand og vandindvinding i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som påvirker vandinteresserne i kommunen. Byrådets mål: Med henblik på at sikre tilstrækkeligt drikkevand til fremtidens forbrugere vil Byrådet desuden arbejde for, at de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser på længere sigt skal have en udstrækning som, sammen med indvindingsoplandene til de almene vandværker, svarer til det dobbelte af indvindingsbehovet. Målene er formuleret ud fra sikring af de overordnede hensyn, der er forbundet med grundvand og vandindvinding, og er desuden omsat til strategier for arbejdet i de kommende år. at alle borgere i kommunen, såvel i by som på land, sikres lige muligheder for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed. at forsyningen af drikkevand i Hjørring Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, der kun skal gennemgå en normal vandbehandling. at bevare den decentrale indvindings og forsyningsstruktur pga. de specielle jordbundsforhold i kommunen. at vandforbrug og vandspild begrænses mest muligt at naturhensyn tilgodeses i de områder, hvor vandet indvindes. at ethvert vandværksanlæg skal kunne tages ud af drift i et døgn, uden at dette medfører svigt i vandforsyningen, og skal kunne opretholde forsyningen i tilfælde af strømafbrydelse. Alt om grundvand og vandindvinding: Grundvand og vand indvinding Mål for grundvand og vandindvinding Strategi for grundvand og vandindvinding Baggrund for strategi for grundvand og vand indvinding Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for grundvand og vandindvinding Skovdrift 225/257

230 Fakta: Nitrat er det farligt? I drikkevand må der maksimalt være 50 mg. nitrat pr. liter. Det er set i forhold til almindelige regler for fastsættelse af grænseværdier højt sat, eftersom vand med et nitrat indhold på blot mg./l er sundhedsfarligt for spædbørn. Hvis spædbørn indtager vand med sådanne nitrat koncentrationer udvikler de "blå børn syndrom" (methæmoglobinæmi). Blodets evne til at transportere ilt fra lungerne til kroppens organer er nedsat, og barnet udvikler en karakteristisk blå hudfarve, heraf navnet. Behandles tilstanden ikke, er den dødelig. 226/257

231 Strategi for grundvand og vandindvinding Det er Byrådets holdning, at drikkevandsforsyningen i kommunen fortsat skal baseres på uforurenet grundvand. Vandkvaliteten skal sikres gennem en forebyggende grundvandsbeskyttelse herunder skovrejsning, oprydning af grundvandstruende lokaliteter og ændret arealanvendelse med reduceret udvaskning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Nye indvindingsboringer bør så vidt muligt placeres i områder med en god naturlig beskyttelse og en "grundvandsvenlig" arealanvendelse. Udvidet vandrensning bør ikke indgå i drikkevandsforsyningen, medmindre andre forsyningsmuligheder ud fra en samlet teknisk og økonomisk vurdering må anses for udtømte. Udvidet vandrensning må kun etableres for en midlertidig periode, indtil effekten af den forebyggende indsats er opnået. Det er Byrådets holdning, at den øgede indsats i indsatsområderne ikke må medføre, at den generelle grundvandsbeskyttelse i de øvrige områder svækkes. Alt om grundvand og vandindvinding: Grundvand og vand indvinding Mål for grundvand og vandindvinding Strategi for grundvand og vandindvinding Baggrund for strategi for grundvand og vand indvinding Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for grundvand og vandindvinding I indsatsområder med stigende nitratindhold bør der ske en indsats tilstrækkeligt tidligt til at forhindre en overskridelse af drikkevandsbekendtgørelsens krav på 50 mg nitrat/l i det drikkevand, der leveres til forbrugerne. Det er Byrådets holdning, at en indsats skal iværksættes, når nitratindholdet i magasinet overskrider 25 mg nitrat pr. liter. Skovdrift I forbindelse med behandlingen af Miljøtilladelser eller Miljøgodkendelser om etablering eller udvidelse af husdyrproduktion vil kommunen sikre, at der ikke sker en væsentlig og uacceptabel påvirkning af drikkevandsinteresserne. Det er Byrådets holdning, at i nitratfølsomme indvindingsområder, hvor sårbarheden er kortlagt med nogen eller stor sårbarhed, må etablering, udvidelse og omlægning af husdyrproduktion som udgangspunkt ikke medføre, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet overskrider 25 mg. pr. liter. Vandløb spærring Der foreligger endnu ikke kriterier for udpegning af indsatsområder med hensyn til pesticider og miljøfremmede stoffer. Det er Byrådets holdning, at så længe disse områder ikke er udpeget, bør brugen af lovlige pesticider og miljøfremmede stoffer i indvindingsoplande og særligt i kildepladszoner begrænses gennem frivillige aftaler samt information om 227/257

232 hensigtsmæssig håndtering af stofferne. 228/257

233 Baggrund for strategi for grundvand og vandindvinding Grundvandet i Hjørring Kommune er meget sårbart, og der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte det. Grundvandet i byområderne er alt andet lige mere belastet end vandet på landet, hvor tætheden af alvorlige forureningskilder er mindre. Alt om grundvand og vandindvinding: Grundvand og vand indvinding Ifølge lovgivningen skal kommunerne sikre, at vandindvindingen ikke påvirker den omkringliggende natur og miljøet. Ved at sprede indvindingen ud i mindre enheder i mange områder (decentral indvindingsstruktur) er risikoen for at påvirke den omgivende natur minimeret. Den hidtidige udvikling, hvor vandindvindingen i byområderne afløses af nye indvindingsanlæg i landområderne, forventes således at fortsætte hvilket understøtter en decentral vandforsynings og indvindingsstruktur. Det er vigtigt for Byrådet, at indsatsplanerne udarbejdes i et tæt samarbejde mellem myndighederne, vandværkerne og brugerne i de områder, hvor grundvandet dannes. Det er Byrådets holdning, at de grundvandsbeskyttende tiltag først og fremmest skal baseres på frivillige aftaler og mod fuld kompensation. Byrådet ønsker, at de forskellige støtteordninger til Miljø Venlig Jordbrugsdrift (MVJ) og skovrejsning i videst muligt omfang benyttes til at hjælpe vandværkerne til minimering af deres udgifter til denne grundvandsbeskyttelse. Grundvandets sårbarhed og beskyttelse Mål for grundvand og vandindvinding Strategi for grundvand og vandindvinding Baggrund for strategi for grundvand og vand indvinding Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for grundvand og vandindvinding Hjørring Renseanlæg Grundvandet i Hjørring kommune er dårligt beskyttet fra naturens side. Miljøfremmede stoffer og næringsstoffer kan trænge ned og forurene grundvandet. Når vandværkerne skal beskytte grundvandet, består opgaven derfor i at forhindre, at uønskede stoffer anvendes i områder, hvor der dannes grundvand. Regulering kan omfatte ændring af dyrkningsforholdene eller restriktioner i forhold til arealernes anvendelse. Det er på nuværende tidspunkt usikkert om der er tilstrækkelige mængder rent grundvand i Hjørring Kommune til at sikre den fremtidige forsyning. Udfordringen er derfor at finde tilstrækkelige mængder af rent grundvand til at forsyne borgerne i kommunen. Landbrug Såfremt der i et område ikke findes beskyttede grundvandsmagasiner, anbefaler Hjørring Kommune, at der indgås dyrkningsaftaler eller opkøbes jord i indvindingsoplandet til sikring af fremtidens forsyning. 229/257

234 Hjørring Kommune anbefaler vandværkerne at arbejde for at levetidsforlænge egne eksisterende kildepladser samt renovere eller udføre nye boringer. Hjørring Kommune arbejder for at beskytte grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser, sårbare indvindingsområder og kildepladszoner. Indsatsplaner Den konkrete beskyttelse af grundvandet fremgår af indsatsplaner for de enkelte vandværker, som udarbejdes af Hjørring Kommune. I takt med at de udarbejdes vil de enkelte vandværker blive inddraget i processen. Af den konkrete indsatsplan for hvert vandværk fremgår, hvad der konkret skal ske i området for at beskytte grundvandet. Princippet er: Jo større sårbarhed, jo mere beskyttelse. Skovdrift Målet for indsatsplanlægningen er at alle almene vandværker, der i den kommunale vandforsyningsplanlægning er udpeget til at stå for den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen, skal sikres uforurenet grundvand, og dermed skal der udarbejdes individuelle indsatsplaner for alle disse vandværker. Der er foreløbig udarbejdet følgende indsatsplaner: Indsatsplanen for området ved Sindal, Astrup, Bjergby og Tornby også kaldet område nr. 3 med særlige drikkevandsinteresser (OSD 3) er færdig og endelig vedtaget i oktober Indsatsplanen er lavet som to dele, én for vandværkerne Mygdal, Sindal og Skibsby og én for Hirtshals Vandværk Vest og Øst. Indsatsplanen for området ved Tolne og Vogn og Mosbjerg også kaldet område nr. 4 med særlige drikkevandsinteresser (OSD 4) er færdig og endelig vedtaget i december Indsatsplanen omfatter 4 vandværker: Tolne vandværk (del af Frederikshavns vandforsyning) og vandværkerne Vogn, Mosbjerg og I/S Tolne vandværk (private vandværker). Planen skal revideres i Indsatsplanen for vandværkerne Skallerup, Sønderlev og Lønstrup er under udarbejdelse. Mere information om: Indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse Tilladelser til vandindvinding 230/257

235 Områdeinddeling for drikkevandsområder Drikkevandsområder er inddelt i kategorierne: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand, og er de områder hvor den fremtidige vandindvinding forventes at skulle hentes fra. Det er indenfor disse områder, at nitratfølsomme områder udpeges. Områder med drikkevandsinteresser har mellemste prioritet for drikkevand. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser har laveste prioritet for drikkevand. OSD områderne er yderligere inddelt i en række indsatsområder, hvor der udarbejdes detaljerede indsatsplaner for at beskytte grundvandet. Vandværkets indvindingsopland er det område, hvorfra vandet strømmer til vandværkets kildeplads og dermed indvindingsboringer. I vandværkets indvindingsopland findes grundvandsmagasinet og derfor vandværkets mængde af råvaren, som er udgangspunkt for at levere det naturligt rene drikkevand til forbrugerne. Vandværkets kildepladszone er som udgangspunkt en radius på 300 m omkring den enkelte drikkevandsboring. Inden for kildepladszonen vurderes vandbevægelsen på og/eller gennem jorden at være så kraftig hen mod vandboringen, at der er stor risiko for, at vandboringen vil kunne blive forurenet af potentielt grundvandstruende aktiviteter inden for kildepladszonen. 231/257

236 Fakta: Tilladelse til vandindvinding I henhold til Bek. om vandindvinding og vandforsyning, 13, stk.3 skal kommunalbestyrelsen i den foreløbige tilladelse til vandindvinding angive sin vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne og sin stillingtagen til følgerne af denne påvirkning. I denne vurdering kan indgå såvel påvirkningen på andre boringer og påvirkningen på nærliggende naturområder. Ved at sprede indvindingen ud i mindre enheder i mange områder (decentral indvindingsstruktur), minimeres risikoen for at påvirke den omgivende natur. 232/257

237 Retningslinier for grundvand og vandindvinding I Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune indgår ikke nye retningslinier for grundvandsområdet, idet de forestående statslige vandplaner vil kunne ændre radikalt på den indsats der skal iværksættes for at leve op til disse bestemmelser. Der henvises derfor til de gældende retningslinier i Regionplan Retningslinierne fra Regionplan 2005 gælder således uændret indtil de ophæves med en statslig vandplan. Herefter er det retningslinierne i den statslige vandplan der regulerer området. Alt om grundvand og vandindvinding: Grundvand og vand indvinding Mål for grundvand og vandindvinding Strategi for grundvand og vandindvinding Se retningslinierne fra Regionplan Baggrund for strategi for grundvand og vand indvinding Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for grundvand og vandindvinding 233/257

238 Vandløb og søer Vandløb, søer og vådområder indgår som et væsentligt element i naturoplevelsen i Hjørring Kommune. Disse naturområder giver livsbetingelser for et rigt dyre og planteliv, samtidig med at de virker som økologiske forbindelser mellem de forskellige naturtyper i kommunen. Benyttelse af naturen til blandt anden byudvikling og landbrugsformål betyder, at der er behov for at beskytte kommunens vandløb, søer og vådområder, der i mange tilfælde strækker sig ind i nabokommunerne. Status i Hjørring Kommune Hjørring Kommune er igennem Vandrammedirektivet forpligtet til, at arbejde for, at alt overfladevand i kommunen senest i 2015 har opnået god økologisk tilstand. Hjørring Kommune har to store vandløbssystemer Liver Å og Uggerby Å. I kommunen er der omkring 755 km målsatte vandløb og omkring 930 km beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Alt om vandløb og søer: Vandløb og søer Mål for vandløb og søer Strategi for vandløb og søer Baggrund for strategi for vandløb og søer Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for vandløb og søer Anvendelse af vandløb og søer Der er i 2007 og 2008 gennemført en undersøgelse af de målsatte vandløb i Hjørring kommune med henblik på, at beskrive den nuværende fysiske tilstand og potentialet for at opnå god økologisk tilstand senest i God økologisk tilstand betyder at, vandløb og søer kun afviger lidt fra, hvad der er normalt gælder for denne type vandløb eller sø under uberørte forhold. Søer der forventes omfattet af de kommende statslige Vandplaner er målsatte søer, søer større end 5 ha samt søer indenfor Natura 2000 områder. Hjørring Kommune har tre målsatte søer: Vandplasken, Nørlev Sø og Guldager Sø. Hjørring Kommune har ingen søer over 5 ha, da den største sø Boller Sø er omkring 4,8 ha, men omkring 2700 søer og vandhuller over 100 m 2, der er beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Uggerby Å 234/257

239 235/257

240 Mål for vandløb og søer I det fremadrettede arbejde med vandløb og søer i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som påvirker vandløb og søer i kommunen. Byrådets mål: Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse af vandløb og søer og er desuden omsat til strategier for arbejdet de i de kommende år. at vandløb og søer skal fungere som levested for et alsidigt dyre og planteliv, og alle højt målsatte vandløb skal kunne anvendes som fiskevand. Vedligeholdelse af vandløbene skal ske på en natur og miljømæssig forsvarlig måde, samtidig med med at det tilstræbes, at vandløbene kan anvendes til afledning af vand. at der ved etablering af spildevandsrensning i det åbne land skal opnås en højere grad af opfyldelse af kvalitetsmålsætningen for vandløb og søer. at opfylde kvalitetsmålene i de fremtidige vandplaner, ved evt. etablering af vådområder inden for udpegede lavbundsarealer, således at der vil ske en reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet. at Boller Sø skal være et rekreativ åndehul tæt på byen med mulighed for sundhedsfremmende aktiviteter og naturoplevelser. Alt om vandløb og søer: Vandløb og søer Mål for vandløb og søer Strategi for vandløb og søer Baggrund for strategi for vandløb og søer Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for vandløb og søer Anvendelse af vandløb og søer Grøft 236/257

241 Strategi for vandløb og søer Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål for udviklingen i vandløb og søer til handlinger og synlige resultater. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan vandløb og søer udvikler sig over tid. Der er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker vandkvaliteten i kommunen. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske pejlemærker. At arbejde for, at begrænse forureningen af vandløb og søer med spildevande fra ejendommene i det åbne land. Ved at forbedre rensningen af spildevandet fra disse ejendomme forventes det, at vandløbene og søerne fremover bliver renere og derved kan danne baggrund for et rigere dyre og planteliv. At vandløb, søer og kystvande beskyttes mod belastning af næringsstoffer ved i den fremtidige planlægning, at sikre sammenhæng mellem natur, miljø og landbrugsinteresser. Som led heri skal der inden for udpegede lavbundsområder etableres våde enge m.v. så der herigennem genskabes værdifulde naturområder som eng, mose, søer og andre vådområder, der tillige reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Alt om vandløb og søer: Vandløb og søer Mål for vandløb og søer Strategi for vandløb og søer Baggrund for strategi for vandløb og søer Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for vandløb og søer Anvendelse af vandløb og søer Tislum Møllebæk At prioritere overvågningen af vandløb og søer med henblik på at kunne iværksætte projekter, der på et solidt grundlag kan føre til målopfyldelse i 2015 i forhold til de kommende vandplaner. De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at forvalte de værdier, som vandløb og søer rummer eller kan komme til at rumme. Når der igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der påvirker vandkvaliteten, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker tages med i planlægningen og gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger. Udlægning af gydegrus 237/257

242 Baggrund for strategi for vandløb og søer Vandløb Alt om vandløb og søer: Vandrammedirektivet understreger betydningen af vandløbenes fysiske variation. I direktivets definition af god økologisk kvalitet, som er det generelle mål for vandområderne, hedder det, at de biologiske kvalitetselementer kun må afvige lidt fra det, der normalt gælder under uberørte forhold, og kun udviser svage ændringer som følge af menneskelige aktivitet. Ud fra et økologisk synspunkt fungere vandløbssystemet som helhed, og vandløbet må ses i samspil med dets omgivelser. I Hjørring Kommune forventes med baggrund i kommunes store vandløbsundersøgelse kun omkring 50 % af Kommunens vandløb at ville opfylde målsætningen om god økologisk tilstand i 2015, hvis ikke vandløbenes fysiske tilstand forbedres. God økologisk tilstand forventes at kunne opfyldes i store dele af Liver Å systemet, mens hovedparten af Uggerby Å systemet ikke forventes at kunne opfylde kravet om god økologisk tilstand senest i I mange vandløb er de fysiske forhold utilfredsstillende som følge af hård vedligeholdelse og reguleringer. Herudover hindrer spærringer målopfyldelse, da de hindre den fri passage af fisk og en række vandløbsdyr. Der er således ikke tilstrækkelige forudsætninger for et alsidigt dyre og planteliv i disse vandløb. Vandløb og søer Mål for vandløb og søer Strategi for vandløb og søer Baggrund for strategi for vandløb og søer Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for vandløb og søer Anvendelse af vandløb og søer Spærring Vandkvaliteten forringes i nogle vandløb stadig på grund af udledninger af spildevand fra byer, afløb fra dambrug og afstrømning fra landbrugsjord. Der er således et fortsat behov for forbedringer. Herudover er eksempler på egentlig forgiftning af vandløb med miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler. Der er påvist rester af sprøjtemidler i kilder og vandløb. Sammenhæng mellem disse forekomster og vandområdernes dyre og planteliv er imidlertid dårligt belyst. Søer Vandplasken Der er i Hjørring Kommune 3 målsatte søer. Mere konkret dækker dette over, at Vandplasken i Hjørring Kommune er målsat som naturvidenskabligt interesseområde, mens Nørlev Sø og Guldager Sø er målsat som søer med naturligt dyre og planteliv. 238/257

243 Ingen af søerne forventes at kunne opfylde målsætningen om god økologisk kvalitet i 2015, da de alle er påvirkede af næringsstoffer (eutrofiering). En stor del af næringsstof tilførselen kommer fra landbrug, spildevandsudløb eller regnvandsbetinget udløb. Høje koncentrationer af fosfor eller kvælstof i søvandet forårsager stor algevækst og medfølgende ringe vandkvalitet. Kreaturvandingsted, der belaster vandløb Boller Sø, der er Hjørring Kommunes største sø, er et vigtigt rekreativt område for borgerne i Tårs og omegn. Men søen er inde i en udvikling, der gør den mindre attraktiv som udflugtsmål, da den er stærkt påvirket af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Næringsstofbelastningen giver gode muligheder for algeopblomstring som bevirker, at søen bliver helt grøn om sommeren, hvilket medfører store lugt gener når algerne dør og synker ned på bunden og rådner. Søen er således inde i en dårlig udvikling som gør at undervandsplanter ikke kan få fodfæste pga. af lys mangel. Det medfører yderligere frigivelse af næringsstoffer fra det tykke lag mudder i bunden, yderligere alge opblomstring, lugt gener og fiske død. Det er endnu ikke klarlagt hvorfra næringsstofferne kommer, men dræn i den omkring liggende landbrugsjord er en af hovedkilderne. Herudover tilføres der en del næringsstoffer med Boller Møllebæk, som løber igennem Boller Sø. Søen er ligeledes relativt lavvandet, hvilket betyder, at vandtemperaturen om sommeren er høj. Høj vandtemperatur giver store alge vækst og ringe ilt forhold i vandet. Det betyder at fiskene og andet dyreliv i søen generelt har dårlige livsbetingelser. 239/257

244 2.8.1 Anvendelse af vandløb og søer Søer og vandløb kan anvendes til fritidsfiskeri efter gældende regler for adgang med fisketegn. Det er muligt at sejle med småfartøjer uden motor i vandløb. På Uggerby Å er registreringsnummer påkrævet. Badning eller andre aktiviteter, der stiller krav til vandkvaliteten, må ikke foregå i søer og vandløb. Supplerende tekst til retningslinie Anvendelse af vandløb og søer Fritidsfiskeri i vandløb og søer forudsætter gyldigt statsligt fisketegn og tillladelse/fiskekort fra lodsejer eller lystfiskerforening. Generelt er det tilladt at sejle med småfartøjer uden motor som robåde, kajakker og kanoer på vandløbene i Hjørring Kommune. For Uggerby Å gælder der særlige regler, idet sejladsen her er begrænset. Isætning og optagning af fartøjer udenfor anviste landingssteder kræver bredejerens tilladelse. På Uggerby Å skal fartøjet have et synligt registreringsnummer fastgjort på forstavnen. Registreringen er begrænset til en særlig personkreds som bredejer og friluftorganisationer m.v. fra Hjørring Kommune. Gæstesejlere, som medbringer eget fartøj, kan dog mod depositum og gebyr købe et gæstekort på turistbureauet i Sindal. Gæstekortet påhæftes båden og giver adgang til sejlads i eget fartøj i en nærmere aftalt periode. Alt om vandløb og søer: Vandløb og søer Mål for vandløb og søer Strategi for vandløb og søer Baggrund for strategi for vandløb og søer Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for vandløb og søer Anvendelse af vandløb og søer Tislum Møllebæk 240/257

245 Fakta: Spærringer Spærringer, der hindrer vandløbenes frie løb Spærringer for faunaens frie passage i vandløbene findes ved blandt andet rørlægninger, småstyrt ved vejunderføringer og opstemninger i forbindelse med vandmøller, turbineanlæg og dambrug. Længere rørlægninger bør søges fjernet eller opbrudt af åbne strækninger. Stemmeværker er i sig selv en hindring for fisk og anden fauna, som vandrer op mod strømmen, men også stuvningszonen opstrøms stemmeværket kan ifølge nye undersøgelser være til alvorlig skade for faunaen, blandt andet for ørredernes smolt stadium, som skal vandre til havs. Strækninger med stærkt reduceret vandføring, f.eks. de såkaldte "døde åer" ved dambrug, virker ligeledes som spærringer. Disse strækninger, såvel som stuvningszonerne, bør betragtes som en integreret del af det målsatte vandløb, hvor der kan genskabes levemuligheder for en vandløbsfauna. Det er påvist, at de gængse fisketrappe løsninger ikke giver tilfredsstillende faunapassage. Den optimale passageløsning sikres ved, at vandindvinding fra vandløb sker uden opstemning. Ved visse stemmeværker kan der være kulturhistoriske interesser, naturforhold eller tekniske forhold, som nødvendiggør hel eller delvis bevarelse af opstemningen. Her anbefales et langt vandløbslignende omløb frem for 241/257

246 korte omløbsstryg eller fisketrapper. Denne prioritering er i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten fra Faunapassageudvalget, til Fødevareministeriet. Faunapassager skal sikres tilstrækkelig vandføring og ledestrøm. Det anbefales derfor, at der kun fjernes en mindre del af vandet, og at den naturlige variation i vandføring afspejles i den del af vandløbet, der løber forbi indvindingsstedet. 242/257

247 Retningslinier for vandløb og søer I perioden frem til udgangen af 2009, hvor de nye statslige vandplaner træder i kraft, vil retningslinierne fra Regionplan 2005 om vandløb og søer være bindende for kommunen. Hjørring Kommune skal udarbejde retningslinier for anvendelse af vandløb og søer, men eftersom anvendelse hænger sammen med kvalitetsmålsætningen af vandløb og søer er de retningslinier fra Regionplan 2005, som har relevans for Hjørring Kommune indarbejdet i denne kommuneplan. Der henvises derfor til de gældende retningslinier i Regionplan Det betyder, at der ikke vil være ændring i forhold til den hidtidige praksis. Det kan imidlertid forventes, at de fremtidige vandplaner vil ændre på den indsats, der skal iværksættes for at kunne leve op til målopfyldelsen i Se retningslinierne fra Regionplan Lovgrundlag Alt om vandløb og søer: Vandløb og søer Mål for vandløb og søer Strategi for vandløb og søer Baggrund for strategi for vandløb og søer Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for vandløb og søer Anvendelse af vandløb og søer I følge planlovens 11 a, nr. 17 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for anvendelse af vandløb og søer. Oversigt over retningslinier Anvendelse af vandløb og søer Gravet grøft til afledning af vand 243/257

248 Tislum Møllebæk Udlægning af gydegrus Spærring 244/257

249 Kreaturvandingsted, der belaster vandløb 245/257

250 Kystvande Hjørring Kommune har nogle af landets bedste og mest udsøgte badestrande, der hvert år tiltrækker turister i tusindvis fra både ind og udland. Rent badevand er således en særdeles værdifuld naturressource. Badevandet langs Kommunens kyster opfylder, med undtagelse udløbene af Uggerby Å og Liver Å, både de nationale og internationale vandkvalitetskrav, men kystvandene er ikke kun en rekreativ ressource i kommunen. Kystvandene indgår således i et kredsløb af vandmiljø som modtager af alt spildevand og forurenede stoffer, der er produceret på land, og som tilføres via vandløb og grundvandsstrømningerne. Ofte ses effekterne af forurenende stoffer ikke, før de når kystvandene. Det gælder i udpræget grad næringsstofferne fosfor og kvælstof, som har været årsag til omfattende iltsvind i de danske farvande. Hjørring Kommune er hovedsageligt opland for Skagerrak og i begrænset omfang for Kattegat og Limfjorden. Det betyder at tilstanden og påvirkninger af vandmiljøet i grundvand, vandløb og søer i Hjørring Kommune i høj grad påvirker vandmiljøet i Skagerrak og i begrænset omfang også påvirker vandmiljøet i Kattegat og Limfjorden. Alt om kystvande: Kystvande Mål for kystvande Strategi for kystvande Baggrund for strategi for kystvande Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kystvande Badevand Sejlads Havbrug fiske og muslingeopdræt Husmoderstranden i Hirtshals 246/257

251 Mål for kystvande I det fremadrettede arbejde med kystvandene i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for handlinger, som påvirker vandkvaliteten i kommunens kystvande, og i mindre omfang regionens kystvande. Byrådets mål: at kystvandene skal fungere som levested for et naturligt dyre og planteliv og skal derfor sikres den bedst mulige kvalitet ved at begrænse udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til det kystnære vandmiljø. at aktiviteter, der foregår på land, ikke må modvirke, at vandkvalitetskrav i det kystnære vandmiljø kan opnås. at grundlaget for et bæredygtigt fiskerierhverv skal sikres. at Hjørring Kommunens badeområder skal sikres den bedste mulige vandkvalitet. Det er desuden Byrådets mål, at planlægning for og forvaltning af kystvandene, der ligger uden for Byrådets kompetence, skal påvirkes, så der sikres en høj grad af integration med Byrådets målsætninger for den fremtidige anvendelse af kystzonen. Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de udfordringer op, der knytter sig til det kystnære vandmiljø og er desuden omsat til strategier for arbejdet de i de kommende år. Alt om kystvande: Kystvande Mål for kystvande Strategi for kystvande Baggrund for strategi for kystvande Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kystvande Badevand Sejlads Havbrug fiske og muslingeopdræt Uggerby Å 247/257

252 Strategi for kystvande Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål for kystvandene til handlinger og synlige resultater. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan det kystnære vandmiljø skal udvikle sig over tid. Der er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker det kredsløb af vandmiljø, som kystvandene indgår i. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske pejlemærker. Kystvandets miljøkvalitet skal sikres ved at reducere tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer direkte til kystvandet samt til grundvand, vandløb og søer, der udleder til kystvandet. Ved nyetablering, ændring eller udvidelser af husdyrbrug i oplandet til Skagerrak, Kattegat og Limfjorden skal det sikres, at dette ikke på væsentlig måde modvirker opfyldelsen af målsætningerne for vandområderne. Ved tilladelser til udledning af miljøfremmede stoffer skal det sikres, at vandkvalitetskravene for de enkelte stoffer i vandmiljøet skal overholdes. Udledningerne skal i øvrigt begrænses mest muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Herved forstås teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhedstype. Kan udledningen ved bedst tilgængelig teknologi ikke bringes på et niveau, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for vandområdet, vil den pågældende virksomhed, som udgangspunkt ikke kunne tillades. Alt om kystvande: Kystvande Mål for kystvande Strategi for kystvande Baggrund for strategi for kystvande Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kystvande Badevand Sejlads Havbrug fiske og muslingeopdræt Kreaturvandingsted, der belaster vandløb De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at forvalte de værdier, som kystvandene repræsenterer. Når der igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der påvirker vandkvalliteten, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker tages med i planlægningen og gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger. 248/257

253 Baggrund for strategi for kystvande Status i Hjørring Kommune Målsætning for kystvande Kyststrækningen i Hjørring Kommune rummer forskellige økologiske systemer, hvor vandkvaliteten målsættes efter 3 niveauer: basismålsætning, skærpede krav og lempede krav. De fastsatte målsætninger for vandkvaliteten ligger til grund for tilladelser til spildevandsudledninger, klapninger og lignende. Basismålsætningen: Se mere om: Hvordan kystvandene i Hjørring Kommune er målsat på: kort 6 i regionplan er en tilstand med et alsidigt dyre og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelige aktivitet. Artssammensætningen af dyre og plantelivet er bestemt af de naturgivende forhold, og af om vandet har en hygiejnisk kvalitet. Skærpede krav: Alt om kystvande: Kystvande Mål for kystvande Strategi for kystvande Baggrund for strategi for kystvande Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kystvande Badevand Sejlads Havbrug fiske og muslingeopdræt gælder kun for områder, der er udpegede som: Natura 2000 områder og særlige badeområder. Lempede krav: er tildelt områder, hvor basismålsætningen ikke forventes opfyldt på grund af menneskelig aktivitet. Klappladsområder: Nørlev Strand omfatter havne og et nærområde omkring indsejlingen til havnen, områder med stenoptagning samt områder med sand og ralsugning. Lønstrup Rødgrund og Knudegrund Områderne Lønstrup Rødgrund og Knudegrund er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder og er derfor omfattet af Habitatdirektivet. Den generelle bevaringsmålsætning, som følger af direktivet betyder, at gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte, skal sikres og genoprettes. Disse områder er derfor udlagt med skærpet målsætning i Kommuneplanen. Kyststrækning Se mere om: Internationale naturbeskyttelsesområder 249/257

254 Skagerrak Skagerrak forventes ikke at kunne opfylde Vandrammedirektivets krav om god økologisk kvalitet i God økologisk kvalitet betyder, at vandkvaliteten kun er svagt ændret af menneskelig aktivitet og kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder under uberørte forhold. Hovedårsagen til den manglende målopfyldelse skyldes belastning med næringsstoffer fra vores vandløb og søer samt miljøfremmede stoffer. Skagerrak er udlagt med basismålsætning. Området tættest på kysten er i kraft af at være særlig badeområder udlagt med skærpet målsætning for at sikre den bedst mulige vandkvalitet, dog er områderne omkring udløbene af Uggerby Å og Liver Å udlagt med basismålsætning. Visse begrænsede områder er udlagt med lempet målsætning, fordi basismålsætningen ikke kan forventes opfyldt på grund af menneskelig aktivitet. I Hjørring Kommune gælder det for havne og klappladser. Byrådet ønsker, at oprensnings og uddybningsmaterialer fra havne og sejlrender så vidt muligt genanvendes til anlægsarbejder eller kystsikringer. Materiale, der ikke kan genanvendes, skal dumpes til søs (klappes) på en måde, så dyre og plantelivet generes mindst muligt. Desuden skal kulturelle og rekreative interesser, sejlads, fiskeri og andre erhvervsmæssige interesser tilgodeses dog under hensyntagen til transportafstanden mellem opgravningsområdet og klappladsen. I Hjørring Kommune er der udpeget én klapplads nordøst for Hirtshals. Uggerby Å Aktivitet i Hirtshals Havn Baggrund for strategi Store dele af de danske farvande rammes årligt af omfattende iltsvind pga. for høj tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor. For at mindske iltsvindet blev den nationale Vandmiljøplan i 1987 fulgt op af vandmiljøplan II og III i 1998 og Foranstaltninger i forbindelse med de nationale Vandmiljøplaner inddrager en stor grad af frivillige ordninger. De statslige Vandplaner som træder i kraft med udgangen af 2009 bygger på bindende mål. De største bidrag til udledning af næringsstoffer til Skagerrak kommer fra renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, dambrug og landbrug. Den største næringsstoftilførsel til Skagerrak kommer ikke fra oplandet til Skagerrak, men fra de omkringliggende havområder (f.eks. Nordsøen). Næringsstofferne udvaskes hovedsagligt fra jordbrugsarealer og kommer via de store europæiske floder ud i Nordsøen og føres med Den Jyske Kyststrøm (den nord gående strøm, som løber op langs 250/257

255 den jyske vestkyst) op i Skagerrak og Kattegat. Det forventede varmere klima som følge af klimaændringer vil give større mængder af næringsstoffer i Skagerrak ved ændringer i bl.a. nedbørsforhold og derved afledte ændringer i afstrømning og udvaskning af næringsstoffer. Aktiviteter i forbindelse med produktion indenfor industri og landbrug medfører at der udover næringsstoffer også udledes en lang række forskellige kemiske stoffer (miljøfremmede stoffer) til vandmiljøet. Stofferne kan eksempelvis være kræftfremkaldende eller hormonlignende og dermed skadelige for dyr og mennesker. Stoffernes effekt på miljøet er ofte ikke særlig godt undersøgt, ligesom den effekt, de eventuelt kan have, når de blandes, er ukendt. Tributyltin (TBT) er det stof, der er bedst undersøgt i Skagerrak. Brugen af TBT holdigt bundmaling til de store fragtskibe og færger udgør den primære kilde til TBT i Skagerrak. Høje koncentrationer af TBT er således fundet i muslinger, fisk og pattedyr fra Skagerrak. Påvirkning af kønsudviklingen hos havsnegle er et udbredt fænomen i Skagerrak, der kan henføres direkte til de høje koncentrationer af TBT. Ud for Hirtshals er udledningen af miljøfremmede stoffer er et problem på visse strækninger i områder længere væk fra kysten. Her er koncentrationen af bly højere end EAC værdien fastsat af OSPAR. At EAC værdierne er overskredet betyder, at koncentrationerne er på et niveau, hvor der er risiko for negative effekter på områdets dyre og planteliv. Der er ikke analyseret for organiske miljøfremmede stoffer tæt ved kysten, men det er rimeligt at antage, at koncentrationerne af miljøfarlige stoffer er højere tæt på land end ude i åbent vand. Når grænseværdierne er overskredet på åbent vand er der dermed stor risiko for at de også giver anledning til problemer i områder tæt ved kysten. 251/257

256 Fakta: Definition af EAC værdi og OSPAR EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo Paris Kommissionen. OSPAR konventionen har til formål at "beskytte og frede marine områders biologiske diversitet og økosystemer, som er eller kan blive påvirket som resultat af menneskelig aktiviteter, og at genskabe, hvor det er muligt, de marine områder, som er blevet skadeligt påvirket". Herunder siger generationsmålet under OSPAR at "udledning af tab af miljøfarlige kemikalier til havmiljøet skal reduceres således at disse kan ophøre inden 2020 med det ultimative mål at nedbringe koncentrationen i havmiljøet til nær baggrundsniveau for naturligt forekommende stoffer og til nær nul for menneskeskabte stoffer". OSPAR konventionen er underskrevet af Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Holland, Norge; Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien, Nordirland, Luxemborg, Schweiz og EU kommissionen. 252/257

257 2.9.1 Badevand Kystvandene langs kommunens kyststrækning udlægges som badevand, dog undtages strækninger ved udløbene fra Liver Å og Uggerby Å samt ved Hirtshals Havn. Supplerende tekst til retningslinie Badevand Kommunen har nogle af landets allerbedste og mest udsøgte badestrande, der hvert år tiltrækker mange turister fra både ind og udland. Rent badevand er en særdeles værdifuld naturressource. Badevandet langs kommunens kyster opfylder med få hundrede meters undtagelse såvel de nationale som de internationale vandkvalitetskrav. Derfor har Byrådet udlagt havet langs kommunens kyst til badevand. Der arbejdes for at reducere udledninger og indretninger som giver anledning til forringet badevandskvalitet. Der vil være specielt fokus på at registrere og reducere forhold som giver anledning til bakteriologisk forurening ved de to store å udløb, Liver Å og Uggerby Å. Kildeopsporinger i 2007 har indikeret, at den bakteriologiske belastning, der er ved Uggerby Å og Liver Ås udløb, stammer fra mennesker og drøvtyggere. Dette betyder at der skal være særligt fokus på udledninger fra overfaldsbygværker, renseanlæg, regnvandsudledninger (herunder fejlkoblinger), samt direkte udledninger fra beboelser i det åbne land. Endvidere vil der skulle gøres en ekstra indsats for at forhindre kreaturers adgang til vandløbene. Alt om kystvande: Kystvande Mål for kystvande Strategi for kystvande Baggrund for strategi for kystvande Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kystvande Badevand Sejlads Havbrug fiske og muslingeopdræt 253/257

258 2.9.2 Sejlads, Vandscootere m.v. Sejlads med vandscootere o. lign. ud for kommunens kyststrækninger er ikke tilladt. Speedbåde og lign. hurtigt sejlende motorbåde: Sejlads med speedbåde og lign. må alene ske med afgang og anløb fra kaj, mole, anløbsbro eller ponton. Supplerende tekst til retninglinie Sejlads. Vandscootere m.v. Kommunen meddeler ikke tilladelse til sejlads med vandscootere, luftpudefartøjer og andre motordrevene fartøjer af tilsvarende karakter, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der står eller sidder på fartøjet på havet langs kommunens kyster. Speedbåde og lign. hurtigt sejlende motorbåde. Kommunen og ejer meddeler tilladelse til afgang og anløb fra kaj, mole og anløbsbro. Kommunen/Kystdirektoratet godkender og meddeler tilladelse til forankring af pontoner til brug for sejlads med speedbåde og lign. Godkendelse og tilladelse er gældende for 3 år og gælder i perioden 1. maj 30. september. Alt om kystvande: Kystvande Mål for kystvande Strategi for kystvande Baggrund for strategi for kystvande Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kystvande Badevand Sejlads Havbrug fiske og muslingeopdræt Inden for en afstand af 200 m fra kysten må speedbåde og lign. hurtigt sejlende motorbåde ikke fremføres med så stor hastighed, at de planer på vandet, d.v.s,. at bådskroget løfter sig i vandoverfladen. Sejladsen med speedbåde og lign. skal inden for denne afstand så vidt muligt foregå vinkelret på kysten. Benyttelse af fartøjerne inden for de 200 m afstand fra kysten skal foregå således, at badende ikke udsættes for fare eller forulempes, og således at unødig støj, der er til ulempe for andre, undgås. 254/257

259 2.9.3 Havbrug fiske og muslingeopdræt Anlæg til fiske og muslingeopdræt skal placeres under hensyntagen til miljømæssige, rekreative, landskabelige sejlads og øvrige interesser i området. Supplerende tekst til retningslinie Havbrug fiske og muslingeopdræt Ved lokalisering af havbrug skal der tages udgangspunkt i kortbilaget til Fødevareministeriets Havbrugsrapport. Det er Fødevareministeriet, de meddeler tilladelse til placering af opdrætsanlæg efter høring af berørte kommuner, andre myndigheder samt berørte foreninger. Byrådet vil i sin høringsvurdering lægge vægt på at de miljømæssige, landskabelige og rekreative interesser samt hensynet til øvrige interesser i området. Etablering af havbrug vil være VVM pligtige og forudsætter udarbejdelse af VVM redegørelse. Klappladser Der er kun 1 klapplads i Hjørring Kommune, NØ for Hirtshals Havn. Havområdet hvor den ligger er udlagt med lempet målsætning. Der må så vidt muligt kun klappes materiale, der er naturligt forekommende i området. Tilladelse til klapning meddeles af Staten. Alt om kystvande: Kystvande Mål for kystvande Strategi for kystvande Baggrund for strategi for kystvande Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kystvande Badevand Sejlads Havbrug fiske og muslingeopdræt Der meddeles kun tilladelse til klapning af uforurenede eller svagt forurenede materialer. Forud for meddelelse af tilladelse skal materialets indhold af tungmetaller og miljøfarlige stoffer vurderes ud fra nye eller tidligere sedimentanalyser. Tilladelser til regelmæssigt tilbagevendende klapning meddeles sædvanligvis for en 5 årig periode. 255/257

260 Retningslinier for kystvande I Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune indgår ikke nye retningslinier for kystvandene, idet de forestående statslige vandplaner vil kunne ændre radikalt på den indsats der skal iværksættes for at leve op til disse bestemmelser. Der henvises derfor til de gældende retningslinier i Regionplan Retningslinierne fra Regionplan 2005 gælder således uændret indtil de ophæves med en statslig vandplan. Herefter er det retningslinierne i den statslige vandplan der regulerer området. Hjørring Kommune skal dog på baggrund af de statslige vandplaner udarbejde retningslinier for anvendelse af kystvande, jf. nedenfor. Se retningslinierne fra Regionplan Lovgrundlag Ifølge planlovens 11 a, nr. 17 skal kommuneplanen dog indeholde retningslinier for anvendelse af kystvandene. Anden relevant lovgivning Retningslinie vedrørende vandscootere har hjemmel i bekendtgørelse nr af om regulering af sejlads med vandscootere m.v. Alt om kystvande: Kystvande Mål for kystvande Strategi for kystvande Baggrund for strategi for kystvande Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Retningslinier for kystvande Badevand Sejlads Havbrug fiske og muslingeopdræt Oversigt over retningslinier Badevand Sejlads Havbrug fiske og muslingeopdræt Uggerby Å Aktivitet i Hirtshals Havn 256/257

261 Kreaturvandingsted, der belaster vandløb 257/257