Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Transkript

1 KARAKTEROMRÅDER

2 Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet, ud for øen Als. Landskabet er meget præget af de store svinegårde i området, men er på trods af en meget intensiv svineavl et område der byder på et landskab med nogle smukke kig bl.a. gennem de forholdsvis uberørte og værdifulde lavninger (tunneldal og dalstrøg) i landskabet samt enkelte værdifulde kig til vandet. Landskabskarakteranalysen tager, som beskrevet i indledningen, udgangspunkt i landskabet omkring Ullerup landsby. Analysen inddeler landskabet i ét karakterområde, Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg, samt fire delområder, Skov, Avnbøl Mark, Tunneldal og dalstrøg samt Blans Slagteri. Ladkær Skov Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg 10Bølget landbrugsflade Karakterområde Delområde - skov Delområde - Avnbøl Mark Delområde - tunneldal og dalstrøg Grænse på karakteromåde ikke endeligt defineret

3 Nøglekarakter Store gårde på bølget dyrket flade langs nyere vejnet samt mindre og ældre gårde, husmandssteder og villaer langs ældre vejnet. Punktvise beplantninger, stedvist mange linjeformede hegn samt tunneldal og dalstrøg med naturområder. Bølget landbrugsflade 11 Øverst: Store gårde på bølget landbrugsflade. Nederst: Linjeformede hegn.

4 1. Landskabskarakterbeskrivelse Ullerup Skov Ladkær Skov Avnbøl Sned Blans Knarhøj Bugt Beliggenhed og afgrænsning Karakterområdet omfatter arealerne omkring Ullerup landsby. Mod nord afgrænses området af Blans og kystlandskabet mod Knarhøj Bugt dog strækker karakterområdet sig helt ned til kysten gennem tunneldalen ved Knarhøj. Mod vest fortsætter landskabskarakteren gennem de dyrkede kiler mellem Ullerup Skov og Avnbøl Sned, Avnbøl Mark og Ladkær Skov. Mod syd og øst er der ligesom ved de nævnte kiler ikke defineret en endelig grænse på karakterområdet da karakteren omfatter arealer, som ligger uden for opgaveområdet. 12Bølget landbrugsflade Tunneldal og dalstrøg Avnbøl Mark Skov Karakterområdets grænse Grænse på karakterområde ikke endeligt defineret Planlagt motorvej

5 Landskabskarakteren De karaktergivende elementer i området er den åbne, blødt bakkede, intensivt dyrkede flade med punktvis og linjeformet beplantning samt store gårde der primært knytter sig til det nyere retlinjede vejnet. Tilknyttet det gamle vejnet ligger husmandssteder, mindre ældre gårde og enkelte villaer. Karakteristisk for området er også tunneldalen i områdets nordlige del samt dalstrøgene syd og øst for Ullerup. Tunneldal og dalstrøg deler landskabet, og adskiller sig ved ikke at være dyrket, men udnyttes primært til græsning, og rummer desuden vådområder og gamle levende hegn. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Bølget landbrugsflade 13 Tunneldal udnyttet til græsning.

6 1. Landskabskarakterbeskrivelse Lundgårdsmark Landskabstype Morænelandskab med dyrket landbrugsland, tunneldal og dalstrøg samt vådområder. Naturgrundlag Geomorfologi Området er et morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund. Jordtype Sandblandet lerjord. Terræn Blødt bakket morænelandskab med tunneldal og dalstrøg samt dødisrelief. Kompleksitet Ingen særlige forhold mht. kompleksitet. Hydrologi Der findes flere beskyttede vandløb og vådområder i de lavere dele af terrænet i tunneldal og dalstrøg samt en sø på Lundgårdsmark. 14Bølget landbrugsflade Tunneldal og dalstrøg Vådområder, vandløb og sø Planlagt motorvej

7 1. Landskabskarakterbeskrivelse Bølget landbrugsflade 15 Blødt bakket morænelandskab.

8 Arealanvendelse og landskabselementer 1. Landskabskarakterbeskrivelse Ullerup Skov Avnbøl Sned Ladkær Skov Avnbøl Filipsborg Dyrkningsform Område med intensivt opdyrkede marker på den bølgede flade. I tunneldal og dalstrøg udnyttes arealerne primært til græsning. Bevoksning Linjeformede levende hegn og punktvis beplantning omkring gårde og husmandssteder nogen steder står beplantningen omkring gårdene meget markant i landskabet. Der findes enkelte alleer i området samt vejtræer og hegn langs veje. Der er stedvist mange levende hegn, særligt markant syd og øst for Ullerup samt på fladearealet nordøst for Ullerup. I områdets vestlige del ligger Ullerup Skov, Avnbøl Sned og Ladkær Skov. Bebyggelse Store gårde af nyere dato (der er mange svinebønder i området), mindre og ældre gårde, husmandssteder samt enkelte villaer. 16Bølget landbrugsflade Tunneldal og dalstrøg Skov Jernbane Højspændingsledning Levende hegn Planlagt motorvej Tekniske anlæg Der løber to højspændingstraceer gennem landskabet i øst-vestgående retning, henholdsvis mellem Ullerup og Avnbøl og syd for Avnbøl. Traceet mellem Ullerup og Avnbøl tegner sig tydeligst i landskabet. Umiddelbart nord for Avnbøl løber en jernbane og syd for Avnbøl er der planlagt en ny motorvej.

9 1. Landskabskarakterbeskrivelse Bølget landbrugsflade 17 Venstre: Hegn langs vej. Højre: Allé til gård.

10 1. Landskabskarakterbeskrivelse Kulturhistoriske mønstre og anlæg Landskabet har engang været præget af store godser og herregårde, men pga. af en omfattende udstykning er herregårdslandskaberne i Sønderjylland næsten helt udvisket. Herregårdslandskabet er i dag således ikke et dominerende element i landskabet, men sammenhængen mellem godser, ladegårde og husmandsudstykninger er et væsentligt karaktertræk i områdets kulturhistorie. Filipsborg som har været et af de større bygningsværker i området blev bygget i 1633 på et kunstigt voldsted, omgivet af ti favne brede grave. I en af fløjene blev et slotskapel indviet i Kirken havde et tårn med to klokker, hvis klang kunne høres helt til Blans strand. Det nuværende stuehus er en enkel gulstensbygning med skifertag og frontispice mod gården opført i Den store have strækker sig hen til voldstedet, som stadig kan ses i terrænet, og som i dag er udpeget som et fredet område med fredet fortidsminde med en 100 meters beskyttelseslinje. 18Bølget landbrugsflade Historisk kort Filipsborg

11 Brådeborg er en middelalderlig borg, der formentlig blev ødelagt i begyndelsen af 1400-tallet (se kort s. 24 for Brådeborgs placering). Voldstedet er en oval, afrundet banke, ca. 80 m lang, nu overpløjet. Mod syd og øst begrænses banken af en tør grav med skrånende bund, mod vest af en lille, naturlig kløft, mod nord af Bovrup bæk. Brådeborg er ligesom Filipsborg et fredet område med fredet fortidsminde med en 100 meters beskyttelseslinje. På det historiske kort fra (jf. modsatte side) kan man se, at der har været mange små markparceller inddelt med levende hegn. Mange af de levende hegn er med sammenlægningen af markerne stærkt reduceret frem til i dag, formentlig pga. de mange større svineproducenter i området. Samtidig er der etableret et nyt vejnet, som er større og mere retlinjet end det gamle. Landskabet fremstår derfor i dag som et landskab, der kan deles op i to lag. Et lag med de ældre og lidt mindre gårde, husmandssteder og enkelte villaer knyttet til det gamle vejnet, og et andet lag med de store svinegårde knyttet til det nye større og mere retlinjede vejnet. Nyere vejnet Ældre vejnet 1. Landskabskarakterbeskrivelse Bølget landbrugsflade 19 Filipsborg Kort over Ullerup Nyere vejnet Ældre vejnet

12 1. Landskabskarakterbeskrivelse Ullerup Skov Ladkær Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Avnbølvej Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold. De karaktergivende elementer i området er den åbne, blødt bølgede, intensivt dyrkede flade med linjer af levende hegn og med meget store gårde knyttet til det nyere vejnet samt ældre mindre gårde, husmandssteder og enkelte villaer knyttet til det gamle vejnet. Beplantningen sammen med de store markfelter og gårde skaber et landskab i stor skala. Det er karakteristisk, at der stedvis er mange hegn og at tunneldal og dalstrøg deler landskabet. Tunneldal og dalstrøg står klart i kontrast til det ellers dyrkede landskab. Det er tydeligt, at der er disharmoni mellem de meget store gårde og den noget mindre ældre bebyggelse som harmonerer med det gamle vejnet, dalstrøg mv. Markante delområder og enkeltelementer. Blans Slagteri i områdets nordlige del skiller sig ud som et stykke industri, i det ellers åbne og blødt bølgende landbrugsområde, hvorfor det er udpeget som delområde. 20Bølget landbrugsflade Avnbøl Mark Skov Tunneldal og dalstrøg Vådområder Blans Slagteri Levende hegn Planlagt motorvej Besigtigelsespunkt Udsigt Tunneldalen samt dalstrøg er også udpeget som delområde da disse, med græsningsarealer og gamle levende hegn samt vådområder, står i kontrast til det ellers dyrkede landskab.

13 1. Landskabskarakterbeskrivelse Ullerup Skov, Avnbøl Sned og Ladkær Skov er også udpeget som delområder. Derudover er Avnbøl Mark udpeget som delområde da området skiller sig ud som et kuperet dødislandskab i forhold til den bølgede moræneflade. Påvirkninger. Området er meget påvirket af de mange svineproducenter i området. De meget store gårde er i disharmoni med det oprindelige landskab som er af mindre skala. Samtidig er området og selve Ullerup landsby præget af det nyere og mere retlinjede vejnet, der betyder meget og ofte også tung og hurtigtkørende trafik i området. Avnbølvej, der løber igenenm Ullerup, påvirker byen meget, og medvirker til at byen i nogen henseender er delt i to halvdele, f.eks. i forhold til børnenes muligheder for at færdes frit i området. Visuelle relationer til naboområder Skovene Ullerup Skov, Avnbøl Skov og Ladkær Skov står meget markant i landskabet. Avnbøl Mark danner pga. af terrænet også en naturlig grænse i området. I områdets nordlige del danner terrænet en naturlig grænse til kystlandskabet, og mod øst og syd er der lange kig gennem landskabet. Bølget landbrugsflade Skovbryn markerer sig i landskabet. 21

14 Landskabskarakterens oprindelse 1. Landskabskarakterbeskrivelse Blans Slagteri Ullerup Kirke Landskabet kan beskrives som et landskab bestående af to lag. Et lag med de mindre ældre gårde, husmandssteder og enkelte villaer, der knytter sig til det gamle vejnet og et lag med de store nyere gårde heraf mange svinefarme, som knytter sig til det nyere større og mere retlinjede vejnet. Det første lag har sin oprindelse fra omkring udskiftningen, hvor landsbyernes gårde blev flyttet ud i landskabet med markerne knyttet omkring dem. Det andet lag er af nyere dato. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner For opretholdelsen af landskabskarakteren i området er det nødvendigt, at der fortsat dyrkes landbrug. Samtidig er det vigtig, at tunneldal og dalstrøg opretholdes som de fine naturområder de er, med græsningsarealer, gamle levende hegn, vandløb og vådområder. 22Bølget landbrugsflade Tunneldal Vådområder Ullerup Kirke Levende hegn Planlagt motorvej Kirkelandskab

15 Udviklingstendenser De mange store gårde på den åbne bølgede flade skaber et landskab i en meget stor skala. Gårdene og det nye vejnet er i disharmoni med det oprindelige landskab, hvor de mindre gårde er knyttet til det mindre og mere snoede vejnet i harmoni med landskabet, tunneldal og dalstrøg. Der planlagt en ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg som kommer til at løbe syd for Ullerup og Avnbøl. Motorvejen kan betyde, at trafikken øges gennem Ullerup, da en del af trafikken vil gå til og fra Blans Slagteri. Planlægning Området er udpeget som kirkelandskab, der ifølge retningslinjerne i regionplanen ikke må forstyrres, så kirken mister sin dominans i landskabet, og kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet forringes. I kirkernes nære omgivelser, kirkelandskabet, kan der kun opføres bygninger eller tekniske anlæg m.m., hvis det er påvist, at byggeriet eller anlægget ikke visuelt slører eller forringer indblikket til kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser. Samtidig må der efter naturbeskyttelseslovens 19 ikke opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Bølget landbrugsflade 23 Øverst: Det nye vejnet i disharmoni med det oprindelige landskab. Nederst: Kirken som kulturhistorisk monument. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

16 Bovrup Bæk Knarhøj Knarhøj Bugt Arealerne omkring Ullerup er i regionplanen udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Brådeborg Ullerup Skov Ladkær Skov Junker Dam Avnbøl Sned Lundgårdsmark Blans Østermark Filipsborg Snogbæk Hele området er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser og særligt værdifulde landbrugsområder. Der findes flere beskyttede vandløb og vådområder i tunneldal og dalstrøg samt beskyttede jord- og stendiger i området. Søen på Lundgårdsmark er omgivet af en søbeskyttelseslinje og Avnbøl Sned, Ullerup Skov og Ladkær Skov er omgivet af en skovbyggelinje. Filipsborg og Brådeborg er udpeget som fredede områder med fredede fortidsminder med en 100 meter beskyttelseslinje. Arealerne omkring Ullerup betragtes som opland til særligt sårbare vandløb som Bovrup Bæk og Snogbæk. Tunneldalen i områdets nordlige del ved Junker Dam, Blans Østermark osv. samt Knarhøj er udpeget som værdifulde landskaber og kystlandskabet er udpeget som værdifuldt kystlandskab. 24Bølget landbrugsflade Tunneldal og dalstrøg Skov Vådområder Kytsnærhedszone Planlagt motorvej Skovrejsning uønsket Beskyttede jord- og stendiger Søbeskyttelseslinje Skovbyggelinje

17 En stor del af arealerne omkring Ullerup er omfattet af kystnærhedszonen. I Kystnærhedszonen skal bebyggelse og anlæg begrænses. Der må ikke udlægges nye sommerhusområder, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, medmindre den rekreative færdsel og anvendelse truer plante- og dyreliv i værdifulde naturområder. Den planlagte motorvej mellem Kliplev og Sønderborg vil løbe syd for Ullerup og Avnbøl, og mellem Ladkær Skov og Avnbøl Sned. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Bølget landbrugsflade 25 Øverst: Filipsborg voldgrav. Nederst: Vandløb i tunneldal mod kystlandskabet.

18 Landskabskarakterens styrke 2. Landskabsvurdering Blans Slagteri Tankstation Erhverv Karakteristisk Det er karakteristisk, at landskabet kan deles i to lag. Et lag i meget stor skala med store gårde og svineproducenter, som knytter sig til det nyere vejnet, og et andet lag i en noget mindre skala med de ældre og noget mindre gårde og husmandssteder, der knytter sig til det gamle vejnet. Karakteristisk for området er også tunneldal og dalstrøg, som deler området, og står i kontrast til det ellers dyrkede landskab. Karaktersvagt Blans slagteri skiller sig ud fra det øvrige landskab, og der er disharmoni mellem på den ene side de meget store gårde og det nyere vejnet, og på den anden side de mindre og ældre gårde og husmandssteder ved det mindre og snoede vejnet. Erhvervsbygningerne Dansk Dæk Service og SAF samt tankstationen ved den nordlige indgang til Ullerup står i stil og skala i kontrast til landsbyen som netop her, har en meget fin indgang med kig til kirken over græsarealer. 26Bølget landbrugsflade Tunneldal og dalstrøg Planlagt motorvej Nyere vejnet Ældre vejnet

19 Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Tunneldalen fra Junker Dam over Knarhøj, forbi Snøgbækgård og i dalstrøget mellem Ullerup og Avnbøl ved Trænekær eng er udpeget som områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Områderne er udpeget pga. af naturværdien og udsigten. Derudover er indgangen til Ullerups nordlige del udpeget som en særlig visuel oplevelsesværdi med kig til kirken. Junker Dam Tranekær eng Ullerup kirke Knarhøj Snogbækgård 2. Landskabsvurdering Avnbøl Bølget landbrugsflade 27 Tunneldal og dalstrøg Planlagt motorvej Indgang til Ullerup og kig til kirke

20 Landskabskarakterens tilstand 2. Landskabsvurdering De store gårde, der er knyttet til det nyere og mere retlinjede vejnet, er i disharmoni med det oprindelige landskab med ældre gårde langs ældre vejnet samt tunneldal og dalstrøg. Landskabskarakterens tilstand vurderes derfor at være middel til dårlig. 28Bølget landbrugsflade Tunneldal Nyere vejnet Ældre vejnet Planlagt motorvej Tilstand middel til dårlig

21 Landskabskarakterens sårbarhed Sårbarhed Karakterområdet er i sin egenskab af dyrket åbent land generelt sårbart overfor nye ændringer i arealanvendelse eller nye elementer og bebyggelser. Samtidig betyder den disharmoni, der findes i landskabet i dag, at landskabet er særligt sårbart overfor ændringer, der kan understrege eller styrke denne. Tunneldal og dalstrøg er særligt sårbare områder dels pga. af naturværdien og dels pga. af den visuelle værdi. Samtidig bør den rumlige intime karakter i tunneldal og dalstrøg beskyttes, så kontrasten til den dyrkede og mere åbne landbrugsfalde bevares. Kapacitet Området har ringe kapacitet i forhold til ændringer, da den oprindelige skala og karakter i området allerede er stærkt påvirket af nyere store gårde og veje. 2. Landskabsvurdering Bølget landbrugsflade 29 Sårbart Særligt sårbart Planlagt motorvej

22 Beskrivelse af landskabet 3. Landskabsstrategi Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet ud for øen Als. Landskabet er meget præget af de store svinegårde i området, som er i klar disharmoni med det oprindelige landskab, hvor gårdene er mindre og knyttet til et mindre snoet vejnet. På trods af en meget intensiv svineavl byder landskabet på smukke kig, bl.a. gennem nogle forholdsvis uberørte og værdifulde lavninger i landskabet, en tunneldal og et dalstrøg, samt enkelte kig til vandet. Strategiske mål for landskabet Strategien for landskabet bør være, at der fortsat dyrkes landbrug, men at udviklingen i området for fremtiden respekterer det oprindelige landskab og dets skala. Yderligere industrialisering i området bør undgås, og nye ændringer som f.eks. byudvikling bør overvejes nøje i forhold til den oprindelige bebyggelsesstruktur herunder også landsbyerne i området. 30Bølget landbrugsflade Bevar og styrk tunneldal og dalstrøg Bevar landbrug Planlagt motorvej Samtidig er det vigtigt, at tunneldal og dalstrøg holdes i den ekstensive drift de er i idag, så de fortsat kan fungere som græsningsarealer med levende hegn, vandløb og vådområder. De er vigtige naturområder i et ellers intensivt dyrket landskab.

23 Forslag til handlinger og initiativer Bevar den rumlige kontrast mellem de åbne dyrkede arealer og den mere intime tunneldal og dalstrøg. Undgå f.eks. skovrejsning på de dyrkede arealer, etabler nye levende hegn omkring bebyggelse og bevar de gamle levende hegn i tunneldal og dalstrøg. Nedton erhvervsbygningerne ved Ullerups nordlige indgang, da indgangen til Ullerup by på dette sted er særlig værdifuld pga. af udsigten til kirken. Undgå yderligere industrialisering af området. Bevar og evt. styrk den nuværende tilstand i tunneldal og dalstrøg, så disse i fremtiden fortsat kan fungere som vigtige naturområder. 3. Landskabsstrategi Bevar udsigterne fra landskabet til kirken. Bevar udsigterne til vandet samt andre værdifulde udsigter i landskabet. Styrk og udvid den rekreative brug af området. Området har mange rekreative muligheder i forhold til besøg og evt. ophold i området f.eks i skovene samt i tunneldal og dalstrøg. Bølget landbrugsflade 31 Planlagt motorvej Værdifulde udsigter Tunneldal og dalstrøg Erhvervsbygninger Tankstation

24