Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests

Transkript

1 Bilag 9

2 Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Søren Dyreborg DGE

3 Indhold 1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET DEMONSTRATIONSPROJEKTETS HOVEDAKTIVITETER FORMÅL MED DEN AKTUELLE AKTIVITET 2 3 UDFØRELSE AF IN-SITU TESTENE LOKAL GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI BORINGER AIR-SPARGING TESTS Boringskonfiguration Kontinuerte målinger Feltmålinger Udtagne prøver FLERFASE TESTS Boringskonfiguration Kontinuerte målinger Feltmålinger Udtagne prøver Kemiske analyser VAKUUMEKSTRAKTIONSTESTS Boringskonfiguration Kontinuerte målinger Feltmålinger Udtagne prøver Kemiske analyser 1 4 RESULTATER AIR-SPARGING TESTS FLERFASE EKSTRAKTIONSTESTS VAKUUMEKSTRAKTIONSTESTS 16 5 KONKLUSION 2 6 REFERENCER 21 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 SITUATIONSPLAN AFSTAND MELLEM BORINGERNE DATARAPPORTERNE FOR DE ENKELTE TESTS ANALYSERAPPORTER BILAGSFORMLER TIL BEREGNING AF PERMEABILITET

4

5 1 Sammenfatning Dette notat omhandler resultaterne af fire air-sparging tests, fire flerfase ekstraktionstests samt syv vakuum ekstraktionstests. Testene skulle undersøge, hvilke muligheder der var for at få tilført ilt til den umættede og mættede zone, dels undersøge mulighederne for at sænke grundvandsspejlet markant ved anvendelse af flerfase ekstraktion. Resultaterne fra air-sparging testene viste, at air-sparging kan anvendes på lokaliteten til at få iltet grundvandet, samtidig med at der vil ske en afstripning af de flygtige forureningskomponenter. Tykkelsen af grundvandsmagasinet (2,5 m) sætter dog nogle naturlige begrænsninger på hvor stor en influensradius, der kan opnås ved at sparge på boringerne. Ved at udføre air-spargingen med alternerende drift vil der som supplement til iltningen af grundvandet kunne opnås den effekt, at store vandmængder vil blive flyttet rundt i grundvandsmagasinet, og der derved vil ske en kraftig omrøring af vandet. Dermed vil grundvandet have større mulighed for at komme i kontakt med de områder, hvor der er forurening. Dette vil dels stimulere udvaskningen fra områder, hvor forureningen måtte sidde svært tilgængeligt, dels stimulere en biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne. Flerfase ekstraktionstestene viste, at det var muligt at få fjernet store mængder vand fra formationen ved anvendelse af vakuum. Vandmængderne var dog så markante, at det skabte store tryk og dermed energitab i slangerne. Samtidig var vandtil-strømningen forholdsvis hurtig til boringerne. Hvis flerfase ekstraktion skal anvendes til at sænke grundvandet, bør det overvejes, at der anvendes et topumpe system, hvor en pumpe udelukkende pumper grundvand op, mens vakuumpumpen ekstraherer vand og luft. Vakuumekstraktionen i den umættede zone gav nogle store virkningsradier ved forholdsvis lave anvendt diff. vakuum. Det vil derfor være muligt at fjerne store mængder luft fra formationen. Hvis det besluttes at anvende air-sparging, vil det være muligt at fjerne den injicerede luft i den umættede zone ved hjælp af vakuumekstraktion. 1

6 2 Indledning 2.1 Baggrund I 26 gennemførte Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen en systematisk vurdering af 6 forskellige afværgeteknologier overfor sediment- og grundvandsforureningen i depotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange. De undersøgte afværgeteknologier var basisk hydrolyse, biologisk nedbrydning, termisk assisteret oprensning, kemisk oxidation, anvendelse af nul-valent jern samt bortgravning. På basis af resultater fra disse vurderinger blev basisk hydrolyse /1/ og biologisk nedbrydning /2/ udvalgt til det videre forløb. Derfor inviterede Miljøstyrelsen, Region Midtjylland og Aktor Innovation udvalgte firmaer til et møde den 3. januar 27 om det videre forløb. DGE, Watertech (senere ALECTIA) og DHI blev anmodet om at indlede et samarbejde med henblik på demonstration af en afværgeforanstaltning bestående af en kombination af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning. Det nuværende notat indgår i afrapportering af denne demonstration. 2.2 Formålet med demonstrationsprojektet Formålet med projektet var at udføre en demonstration i pilotskala under realistiske feltforhold på lokaliteten med henblik på at danne grundlaget for projektering af fuldskala afværgeforanstaltninger og præcise vurderinger af anlægsøkonomien. 2.3 Demonstrationsprojektets hovedaktiviteter Hovedaktiviteterne til dette arbejde blev fastlagt via en række skrivelser og møder (en opfordringsskrivelse /3/, to møder /4/ & /5/, separate oplæg fra hhv. DGE/Watertech & DHI, et fællesoplæg, et revideret fællesoplæg /6/ og opfølgende skrivelser /7/, /8/ & /9/). Dette resulterede i følgende 11 hovedaktiviteter, der var opdelt i 3 faser: Fase 1 Fase 2 - Borearbejde/hydrologiske tests - Kolonnetests - Batchtests - Ludinfiltration - Robusthed af materialer - Biologisk vandrensning - Påvirkning af geokemi - Bufferkapacitet Fase 3 - Infiltrationtests - Skitseprojekt - Vurdering af redoxforhold 2.4 Formål med den aktuelle aktivitet I projektbeskrivelsen indgår det blandt andet, at der skal udføres nogle forskellige in-situ tests, som skal belyse forskellige muligheder for dels at skabe bedre iltforhold i formationen for at kunne øge den biologiske nedbrydning dels at undersøge hydrauliske og pneumatiske forhold. To forskellige afværgescenarier er udvalgt til at få tilført ilt til formationen: 2

7 1. Fjerne grundvandet inden for spunsvæggene, således at der skabes umættede forhold, hvorved en kraftig gennemventilering vil kunne sikre aerobe forhold i jorden, samtidig med at de flygtige forureningskomponenter vil blive fjernet. 2. Tilsætte ilt til grundvandet og dermed den umættede zone via airsparging / bio-sparging med en tilhørende vakuumekstraktion i den umættede zone. Til at undersøge potentialet i de to forskellige afværgescenarier er der planlagt forskellige kortvarende in-situ test. Potentialet for det første scenario undersøges ved flerfase ekstraktion, mens det andet scenario undersøges ved en traditionel air-sparging test dog med en speciel fokus på den meget begrænsede tykkelse af den mættede zone. Samtidig skal mulighederne for at fjerne luften i den umættede zone ved hjælp af vakuumekstraktion undersøges ved hjælp af traditionelle vakuumekstraktionstests. Formålet med flerfase testene er at: undersøge muligheden for at udføre flerfase ekstraktion i formationen her-under at få klarlagt sammenhæng mellem anvendt vakuum, luftflow og influensradius, ekstraherede vandmængder og tilstrømningsforhold samt udviklingen i koncentrationsniveauet i den ekstraherede luft og vand. Sidstnævnte skal anvendes i en eventuel behandling af de ekstraherede medier. Formålet med air-sparging testene er at: undersøge mulighederne for at anvende air-sparging til at få tilført ilt til den mættede zone herunder få klarlagt en overordnet sammenhæng mellem an-vendt tryk, flow og influensradius. Formålet med vakuumtestene er at: undersøge muligheden for at udføre vakuumekstraktion i den umættede zone herunder at få klarlagt sammenhæng mellem anvendt vakuum, luftflow og influensradius samt udviklingen i koncentrationsniveauet i den ekstraherede luft. Eventuelle ekstraherede vandmængder registreres, og koncentrationen i vandet bestemmes med henblik på vurdering af eventuelle muligheder for at rense vandet. 3

8 3 Udførelse af in-situ testene 3.1 Lokal geologi og hydrogeologi I forbindelse med udførelsen af forskellige undersøgelser er den lokale geologi beskrevet som følger /1/: De øverste ca. 2 2,5 m er fyld. Derpå følger postglacialt fin- til mellemkornet sand ned til ca. 7 8 m. Der findes sekvenser med et større eller mindre stenindhold og også som egentlige tynde stenlag. Endvidere findes der sorte og brune striber af formodentlig organisk materiale, ligesom der også kan være tynde skalførende lag. Det har dog ikke været muligt at korrelere striber og tynde lag indbyrdes boringerne imellem. Ned til ca. 5 m er farven lysegrå, derpå skifter farven til grå eller mørkegrå. Dybden hvor farveskiftet er, modsvarer stort set tidligere tiders grundvandspotentiale i magasinet. Omkring 8 m bliver materialet finere, og der kommer et siltlag med et lavt indhold af ler og finsand. Dette lag danner bunden i den øvre del af formationen. I forbindelse med de tidligere afværgetiltag blev størstedelen af jorden over grundvandsspejlet bortgravet. Senere da spunsvæggene blev etableret, blev der udlagt en membran ca. ½ m under terræn. Membranen skulle reducere vandmængden, som infiltrerede det forurenede område. I forbindelse med afværgetestene blev grundvandet ved forsøgsfeltet pejlet til ca. 5,6 m u.t. 3.2 Boringer I forbindelse med tidligere aktiviteter er der blevet etableret et forsøgsfelt (se bilag 1). Forsøgsfeltet har været anvendt til at undersøge mulighederne for og effekten af infiltration af NaOH i forbindelse med basisk hydrolyse. Som en afslutning af disse undersøgelser blev der udført nogle supplerende boringer til at klarlægge effekten i en afstand af infiltrationsboringen (DGE4). I forbindelse med udførelsen af disse boringer blev der etableret nogle boringer, som er speciel designet til at skulle anvendes til in-situ testene, idet de tidligere boringer ikke er udført, så de kunne anvendes til dette formål. De tidligere boringer er alle udført med 5 mm filtre. Det var planlagt at etablere filtersætning i tre forskellige niveauer i hver boring. Af praktiske årsager blev det valgt at udføre en ny boring pr. filtersætning, således at hver boring i virkeligheden består af tre boringer inden for en afgrænset radius. De nye boringer (DGE17-22) er etableret med 63 mm filtre. Det var meningen, at hver boring skulle filtersættes i to niveauer, men af praktiske årsager blev det valgt at etablere en ny boring pr. filtersætning inden for en begrænset afstand. Navngivningen er angivet som a henholdsvis b for det dybe filter henholdsvis øvre filter. De øvre filtre er placeret lige under den eksisterende membran (ca. 1 2 m.u.t.). Membranen var ikke blevet tætnet omkring de nye boringer, da in-situ testene blev gennemført. På trods af dette blev testene gennemført, da det vurderes, at 4

9 testene alligevel vil give indikationer på, om det var muligt at anvende airsparging, flerfase ekstraktion og/eller vakuumekstraktion på lokaliteten. Filterne var placeret i det fyldsand, som området var opfyldt med i forbindelse med bortgravningen af jorden over grundvandsspejlet. Det var derfor ikke forventeligt, at der skulle påtræffes markante forureninger i disse filter udover det, som ville diffundere op fra den underliggende forurening. Filterne skulle anvendes dels til at vurdere tryk/vakuum udbredelsen lige under membranen under testene samt vurdere mulighederne for at fjerne evt. injiceret atmosfærisk luft ved airsparging. Placeringen af boringerne fremgår af tegningen i bilag 1, mens afstanden mellem de forskellige boringer fremgår af bilag 2. Dimensionen samt placeringen af det enkelte filter fremgår af tabel 3.1. Tabel 3.1 Filterinformationer. Boring Boredybde (m.u.t) Filterplaceringer (m.u.t.) Filterdiameter (mm) Filterlængde (m) DGE1 8, 1: 6,5-7, 2: 7, - 7,5 3: 7,5-8, 5,5,5,5 DGE2 8, 1: 6,5-7, 2: 7, - 7,5 3: 7,5-8, 5,5,5,5 DGE4 8, 5, - 8, 63 3, DGE5 8, 1: 6,5-7, 2: 7, - 7,5 3: 7,5-8, 5,5,5,5 DGE6 8, 1: 6,5-7, 2: 7, - 7,5 3: 7,5-8, 5,5,5,5 DGE15 6, 5, - 6, 5 DGE16 8, ingen ingen ingen DGE 17a 8, 5, - 8, 63 3, DGE 17b 8, - 2, 63 DGE 18a 8, 5, - 8, 63 3, DGE 18b 8, - 2, 63 DGE 19a 8, 7,5-8, 63,5 DGE 19b 8, - 2, 63 DGE 2a 8, 7,5-8, 63,5 DGE 2b 8, - 2, 63 DGE 21a 8, 5, - 8, 63 3, DGE 21b 8, - 2, 63 DGE 22a 8, 5, - 8, 63 3, DGE 22b 8, - 2, Air-sparging tests D. 7. oktober 28 udførte Frisesdahl A/S i samarbejde med DGE fire airsparging tests på de eksisterende boringer. Testene blev udført ved, at atmosfærisk luft ved hjælp af en pumpe blev påtrykt filteret i en boring. Trykudbredelsen i jorden blev herefter fulgt via forskellige observationsboringer, ligesom effekten på grundvandet blev overvåget. Testene blev udført som korttidstests af maksimalt to timers varighed. 5

10 På boring DGE19a blev der udført en stigningstest, hvor tryk og flow gradvis blev øget over fem skridt. På de andre boringer (DGE2a, DGE21a og DGE4) blev der kun udført en almindelig air-sparging test ved maksimal pumpekapacitet. Det skal bemærkes, at kun de to førstnævnte boringer (DGE19a og DGE2a) er udført med henblik på at teste air-sparging, mens de to andre boringer (DGE21a og DGE4) er udført med henblik på at undersøge effekten fra infiltrationsforsøget. Det blev dog besluttet at prøve at teste de to sidstnævnte boringer for at se, om der trods alt kunne presses luft ud under grundvandsspejlet i formationen på trods af, at filtersætningen var henover grundvandsspejlet. For alle fire boringer gælder det, at testen blev udført på ø63mm filter. Når resultaterne i felten indikerede, at stationære forhold var opnået, eller at det blev vurderet, at informationer omkring strømningsforholdene i en boring var tilstrækkelige, blev pumpen slukket, og reetableringen af trykket i de enkelte filtre blev fulgt. Når trykket i det enkelte filter var reetableret til udgangsniveauet, blev den næste test påbegyndt Boringskonfiguration I nedenstående tabel fremgår det hvilke filtre, der blev testet på med tilhørende observationsfiltre. Observationsfiltrene blev valgt ud fra et ønske om at få så mange informationer omkring boringen som muligt. Der blev således moniteret på observationsfiltre, som lå i umiddelbar nærhed af testfiltret. Hermed blev der opnået størst mulig information om den horisontale udbredelse af trykket. Til observation af effekten i grundvandet blev der anvendt de dybeste filtre i boringerne, mens der til observationsboringer i den umættede zone blev anvendt de øverste filtre. Ved den første test på DGE19a blev det valgt at måletrykket i et dykket filter (DGEo5) for at dermed indirekte af få en fornemmelse af, om luft trængte ind i filteret. Boringskonfigurationen fremgår også af de vedlagte bilag 3. Tabel 3.2 Boringskonfiguration ved de fire air-sparging tests. Test nr. Sparge Observationsboringer, vand boring 1 DGE19a DGE1, DGE2, DGE4, DGE6, DGE18a 2 DGE2a DGE1, DGE2, DGE4, DGE6, DGE7 3 DGE4 DGE1 (top og bundfilter), DGE2, DGE5, DGE6 4 DGE21a DGE1, DGE2, DGE4, DGE5, DGE6 Observationsboringer, luft DGE5, DGE17b, DGE19b, DGE22b DGE5, DGE17b, DGE2b, DGE22b DGE5, DGE17b, DGE2b, DGE22b DGE5, DGE17b, DGE2b, DGE21b Kontinuerte målinger Aktuelt anvendt tryk og flow på sparge boringen blev logget kontinuert under testene. Det anvendte testudstyr gav af praktiske årsager kun mulighed for at måle grundvandsspejlet kontinuert med tryktransducere i fem observationsboringer 6

11 suppleret med muligheden for at logge trykudbredelsen i den umættede zone kontinuert i fem andre observationsboringer. Observationsboringer, hvori grundvandsspejlet blev målt, var åbne til atmosfæren, mens observationsboringer, hvori der blev målt tryk, var lukkede. Ved anvendelsen af tryktransducerne under grundvandsspejlet ved air-sparging testene kunne der introduceres en fejlmulighed i fortolkningen af resultaterne, idet indtrængningen af sparge luft i boringen kunne skabe et overtryk med et faldende vandspejl til følge, ligesom blandingen af vand og luft kunne skabe en mindre densitet af væsken i filteret. Dette blev forsøgt imødegået ved at sørge for, at observationsfilterne med tryktransducerne var åbne mod atmosfæren Feltmålinger I samtlige filtre, hvori der var mulighed for det, blev det observeret, om der kunne registreres boblelyde. Med bærbar gasmåler kunne indholdet af ilt, kuldioxid og methan måles i en boring. Under den 2. test blev der dannet skum i boringen, hvori gasmåleren målte, hvilket resulterede i, at apparatet sugede vand ind, og dermed gik i stykker. Det var planlagt at måle ilt, redox-potentiale, ledningsevne, ph og temperatur i grundvandet i udvalgte boringer. Da grundvandet var kraftigt forurenet, og ph sandsynligvis var forhøjet pga. den tidligere infiltration af NaOH, blev det besluttet at udelade disse målinger af frygt for, at apparaterne gik i stykker eller blev kraftigt forurenet af forureningskomponenterne Udtagne prøver Der blev ikke udtaget prøver af vand og luft under disse tests. 3.4 Flerfase tests D. 8. oktober 28 udførte Frisesdahl A/S i samarbejde med DGE fire flerfase tests på eksisterende boringer. Testene blev udført ved, at vakuum ved hjælp af en vakuumpumpe blev påtrykt en sugeslange, som var sat ned i en boring. Vakuumudbredelsen i jorden blev herefter fulgt via forskellige observationsboringer, ligesom effekten på grundvandet blev overvåget. Testene blev udført som korttidstests af maksimalt tre timers varighed. For denne type test er det vigtigt, at filteret er placeret henover grundvandsspejlet, hvorfor kun de nye boringer (DGE17a, DGE18a, DGE21a og DGE22a) kunne anvendes som ekstraktionsboringer. På boring DGE17a blev der udført en stigningstest, hvor vakuum og flow gradvis blev øget over fem skridt. På de andre boringer blev der kun udført flerfase ekstraktionstest med to step. Når resultaterne i felten indikerede, at stationære forhold var opnået, eller at det blev vurderet, at informationer omkring strømningsforholdene i en boring var tilstrækkelige, blev pumpen slukket, og reetableringen af trykket i de enkelte filtre blev fulgt. Når trykket i det enkelte filter var reetableret til udgangsniveauet, blev den næste test påbegyndt Boringskonfiguration 7

12 I nedenstående tabel fremgår det hvilke filtre, der blev testet på med tilhørende observationsfiltre. Observationsfiltrene blev valgt ud fra et ønske om at få så mange informationer omkring boringen som muligt. Der blev således moniteret på observationsfiltre, som lå i umiddelbar nærhed af testfiltret. Hermed blev der opnået størst mulig information om den horisontale udbredelse af vakuum. Boringskonfigurationen fremgår også af de vedlagte bilag 3. Tabel 3.3 Boringskonfiguration ved de fire flerfase ekstraktionstests. Test nr. Ekstraktionsboring Observationsboringe r, vand 1 DGE17a DGE1, DGE4, DGE5, DGE6 2 DGE18a DGE1, DGE4, DGE5, DGE6 3 DGE21a DGE1, DGE4, DGE5, DGE6 4 DGE22a DGE1, DGE4, DGE5, DGE6 Observationsboringer, luft DGE17b - DGE21b, DGE22b (håndholdt) DGE17 - DGE21b, DGE22b (håndholdt) DGE17 - DGE21b DGE17 - DGE2b, DGE22b Kontinuerte målinger Under testen på hver boring blev ansugningsvakuumet og flow på boringen samt differensvakuumet i fem observationsfiltre moniteret kontinuert. Desuden blev grundvandsspejlet i fire observationsboringer moniteret (tabel 3.3). Resultaterne blev vist visuelt på computer i felten og opsamlet til videre bearbejdning. Observationsboringer, hvori grundvandsspejlet blev målt, var åbne til atmosfæren, mens observationsboringer, hvori der blev målt vakuum, var lukkede Feltmålinger De kontinuerte vakuummålinger blev suppleret med vakuummåling på et enkelt filter med en håndholdt trykmåler. Sideløbende med ovennævnte blev indholdet af flygtige forbindelser på den ekstraherede luft registreret regelmæssigt. Indholdet blev målt med en PID måler (Photovac 22). Derudover blev ekstraherede vandmængder målt og noteret Udtagne prøver Der blev udtaget en luftprøve på kulrør ved igangsætningen af testen, samt igen ved afslutningen af testen. Derudover blev der udtaget en vandprøve af det ekstraherede vand i starten af testen og igen ved afslutningen af en test. Ved den anden flerfase ekstraktionstest (på DGE18a) blev der også udtaget en vandprøve ca. midtvejs i testen. I alt blev der udtaget 8 kulrør samt 9 vandprøver til kemisk analyse Kemiske analyser Samtlige kulrørsprøver blev sendt til akkrediteret analyse hos Eurofins for analyse af total flygtige forbindelser (TVOC) ved GC-FID. 8

13 Vandprøverne blev sendt til analyse for udvalgte pesticider hos Cheminova. 3.5 Vakuumekstraktionstests D. 9. oktober 28 udførte Frisesdahl A/S i samarbejde med DGE syv vakuumekstraktionstests på eksisterende boringer. Testene blev udført ved, at vakuum ved hjælp af en vakuumpumpe blev påtrykt en boring. Vakuumudbredelsen i jorden blev herefter fulgt via forskellige observationsboringer. Selvom det ikke var forventet, at disse tests skulle have en væsentlig effekt på grundvandsspejlet, blev grundvandsspejlet alligevel overvåget. Testene blev udført som korttidstests af maksimalt 1½ times varighed. I disse tests blev der testet på filter placeret i den umættede zone. Da ingen af de tidligere boringer i testfeltet havde filtre placeret i den umættede zone, blev der valgt at teste på filtreret lige under membranen i de seks nye boringer. Dertil kom en enkelt test i en nærved liggende boring (DGE15), hvor data viste, at hovedparten af filtreret var placeret i den umættede zone. På boring DGE2b blev der udført en stigningstest, hvor vakuum og flow gradvis blev øget over fem skridt. På de andre boringer blev der kun udført en normal ekstraktionstest med fastholdt højt flow. Når resultaterne i felten indikerede, at stationære forhold var opnået, eller at det blev vurderet, at informationer omkring strømningsforholdene i en boring var tilstrækkelige, blev pumpen slukket, og reetableringen af trykket i de enkelte filtre blev fulgt. Når trykket i det enkelte filter var reetableret til udgangsniveauet, blev den næste test påbegyndt Boringskonfiguration I tabel 3.4 fremgår det hvilke filtre, der blev testet på med tilhørende observations-filtre. Observationsfiltrene blev valgt ud fra et ønske om at få så mange informationer omkring boringen som muligt. Der blev således moniteret på observationsfiltre, som lå i umiddelbar nærhed af testfiltret. Hermed blev der opnået størst mulig information om den horisontale udbredelse af vakuum. Boringskonfigurationen fremgår også af de vedlagte bilag 3. Tabel 3.4 Boringskonfiguration ved de syv vakuumekstraktionstests. Test nr. Ekstraktionsboring Observationsboringer, vand 1 DGE2b DGE1, DGE2, DGE5, DGE6 2 DGE19b DGE1, DGE2, DGE5, DGE6 3 DGE22b DGE1, DGE2, DGE5, DGE6 4 DGE21b DGE1, DGE2, DGE5, DGE6 5 DGE17b DGE1, DGE2, DGE5, DGE6, DGE17a 6 DGE18b DGE1, DGE2, DGE5, DGE6, DGE17a 7 DGE15 DGE1, DGE2, DGE5, DGE6, DGE17a Observationsboringer, luft DGE17b DGE19b, DGE2b (nederst filter, håndholdt), DGE21b og DGE22b DGE17b DGE18b, DGE2b og DGE22b DGE17b DGE21b DGE17b DGE21b DGE18b DGE22b DGE17b, DGE19b DGE22b DGE17b, DGE19b DGE22b 9

14 3.5.2 Kontinuerte målinger Under testen på hver boring blev ansugningsvakuumet og flow på boringen samt differensvakuumet i fem observationsfiltre moniteret kontinuert. Desuden blev grundvandsspejlet i op til fem observationsboringer moniteret (tabel 2.4). Resultaterne blev vist visuelt på computer i felten og opsamlet til videre bearbejdning. Observationsboringer, hvori grundvandsspejlet blev målt, var åben til atmosfæren, mens observationsboringer, hvori der blev målt vakuum, var lukkede Feltmålinger Under den første test blev de kontinuerte vakuummålinger suppleret med vakuummåling på et enkelt filter med en håndholdt trykmåler. Sideløbende med ovennævnte blev indholdet af flygtige forbindelser på den ekstraherede luft målt regelmæssigt. Indholdet blev målt med en PID måler (Photovac 22). Derudover blev ekstraherede vandmængder målt og noteret Udtagne prøver Der blev udtaget en luftprøve af den ekstraherede luft på kulrør ca. midtvejs i en test. Derudover blev der udtaget en vandprøve af det ekstraherede vand. I alt blev der udtaget 7 kulrør samt 7 vandprøver til kemisk analyse Kemiske analyser Samtlige kulrørsprøver blev sendt til akkrediteret analyse hos Eurofins for analyse af total flygtige forbindelser (TVOC) ved GC-FID. Vandprøverne blev sendt til analyse for udvalgte pesticider på Cheminovas laboratorium. Resultaterne kan anvendes i forbindelse med opstilling af renseenheder for luft og vand. 1

15 4 Resultater 4.1 Air-sparging tests Der blev i alt udført fire air-sparging tests. I bilag 3 er vedlagt datarapporterne for de enkelte tests. I nedenstående figur er vist et eksempel på registreret anvendt tryk og opnået flow for step testen. Flow DGE19a Tryk DGE19a 4,8 35,7 3,6 Flow (m 3 /t) ,5,4,3 Tryk i DGE19 (bar) 1,2 5,1 12:7 12:22 12:37 12:52 13:7 13:22 13:37 13:52 Figur 4.1. Anvendt tryk og opnået flow i testboring DGE19a. Som det fremgår af figuren, skal der indledningsvis anvendes et tryk på ca.,75 bar for at presse vandet ud af boringen og overkomme filtermodstanden. Trykket falder forholdsvis hurtigt til,25 bar, hvorved der kan opnås et flow på 7 m 3 /t. Ved at øge trykket, øges det opnåede flow, inden flowmålerens kapacitet nås ved 3 m 3 /t. Det opnåede flow som funktion af anvendt tryk er afbildet i nedenstående figur for de første tre steps fra testen på DGE19a. 11

16 Flow (m 3 /t) ,1,15,2,25,3,35,4 Anvendt tryk (bar) Figur 4.2. Opnået flow som funktion af anvendt tryk i testboring DGE19a. Som det fremgår, er der for de tre testniveauer opnået en lineær sammenhæng mellem anvendt tryk og opnået flow i boringen. Det kan dog ikke forventes, at der er en tilsvarende lineær sammenhæng ved større tryk. Der kunne observeres en markant grundvandsstigning i de forskellige observations-boringer omkring testboringen. I nedenstående figur er vist grundvandsstigningen ved testen på boring DGE19a. DGE1 DGE2 DGE4 DGE6 DGE18 Tryk DGE19a 3,9,8 25,7 Vandspejl (cm over logger) ,6,5,4,3 Tryk i DGE19a (bar) 5,2,1 12:7 12:22 12:37 12:52 13:7 13:22 13:37 13:52 Tid Figur 4.3. Grundvandsstigning i observationsboringer ved test i boring DGE19a. Som det fremgår, kunne der tættest på testboringen (DGE2) observeres en grundvandsstigning på ca.,5 m ved det første step. Ved afslutningen af testen kunne der observeres en grundvandsstigning på næsten 1 m i den tætteste observationsboring, og ellers mellem 2-4 cm. Grundvandsstigningen vurderes at skyldes, dels at grundvandsspejlet generelt hæver sig på grund af indblæsningen af luft i grundvandszonen, dels at grundvandet vil strømme væk fra testboringen pga. det højere grundvandsspejl her i forhold til de omkringliggende områder. Dette understøttes af, at 12

17 grundvandsspejlet i observations-boringerne falder til under udgangsniveauet ved afslutningen af testen; vandet skal til at strømme tilbage igen til forsøgsfeltet. Stigningen i grundvandsspejlet i en observationsboring er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at grundvandet i denne afstand bliver gennemluftet med atmosfærisk luft, men kan også udtrykke en strømning af grundvand. I nedenstående tabel er opsummeret de vigtigste informationer fra air-sparging testene. Tryk (bar) Flow Tabel 4.1 Opsummering af resultaterne fra air-sparging testene Testboring Vurderet Kommentarer influensradius (m) 1 (m 3 /t) DGE19a > 2 Op til,5 > 3 Grundvandsstigning på op til 1 m, lille trykstigning i umættet zone, indikationer af præferentiel strømning i sydlig retning DGE2a 3,43 > 3 Grundvandsstigning på op til 1,7 m, lille trykstigning i umættet zone, indikation af præferentiel strømning i sydlig retning DGE4 3 m (måske 7 m?),5 32 Boring ikke optimal til airsparging, grundvandsstigning op til,9 m, registreret boblelyde i en boring ca. 7 m væk (DGE21) DGE21a -,2 32 Tætteste observationsboring 7 m væk, grundvandsstigning op til,6 m, stigende niveau 1: baseret på registrerede boblelyde i observationsboringer. På baggrund af resultaterne vurderes det, at air-sparging kan anvendes på lokaliteten til at få iltet grundvandet ved at blæse atmosfærisk luft ind. Samtidig viser resultaterne på den ekstraherede luft, at der vil ske en afstripning af de flygtige forureningskomponenter. Tykkelsen af grundvandsmagasinet (2,5 m) sætter nogle naturlige begrænsninger på, hvor stor en influensradius, der kan opnås ved at sparge på boringerne, dog kunne der i en af testene registreres boblelyde ca. 7 m væk fra testboringen. På baggrund af testresultaterne vurderes det, at der vil kunne opnås en influensradius på ca. 3 m ved anvendelse af et tryk på,5 bar, resulterende i et flow på 3 m 3 /t. Ved at drive air-spargingen med alternerende drift vil der kunne opnås den effekt, at store vandmængder vil blive flyttet rundt i grundvandsmagasinet. Dermed vil grundvandet have større mulighed for at komme i kontakt med de områder, hvor der er forurening. Dette vil dels stimulere udvaskningen fra områder, hvor forureningen måtte sidde svært tilgængeligt, dels stimulere en biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne. 4.2 Flerfase ekstraktionstests Der blev i alt udført fire flerfase ekstraktionstests. I bilag 3 er vedlagt datarapporterne for de enkelte tests. I nedenstående figur er vist et eksempel på anvendt differencevakuum, opnået flow, udviklingen i PID samt indholdet af TVOC i den ekstraherede luft for step testen. 13

18 PID TVOC vakuum DGE17a Luftflow PID-udslag, TVOC (mg/m 3 ) samt anvendt diff. vakuum (mbar) Flow (m 3 /t) 1:13 1:28 1:43 1:58 11:13 11:28 11:43 11:58 12:13 12:28 12:43 12:58 Figur 4.4. Resultater på ekstraheret luft samt anvendt differencevakuum og flow ved test på boring DGE17a. Som det fremgår, blev første del af flerfase ekstraktion step-testen udført med et diff. vakuum på ca. 35 mbar. Det resulterede i et luftflow, som desværre var for lavt for flowmåleren at detektere (<1 m 3 /t). Ved at øge diff. vakuumet stepvist op til ca. 9 mbar blev der afslutningsvis opnået et flow på ca. 11 m 3 /t. PID målingerne viste, at forureningsindholdet steg fra starten af testen til et maksimalt udslag på 2. De kemiske analyser viste tilsvarende, at koncentrations-niveauet næsten blev fordoblet i løbet af testen indikerende, at der blev trukket forurening til boringen under testen. Der kunne observeres et lille vakuum (1 mbar) i observationsfiltrene i den umættede zone (bilag 3). Det høje vakuum, der skulle anvendes under testen, skyldes blandt andet de meget store vandmængder, der blev ekstraheret. Vandmængderne gav et meget turbulent flow i sugeslangen med et stort tryk- og energitab i selve slangen til følge. I figur 4.5 er vist de ekstraherede vandmængder i løbet af testen. 14

19 Vakuum (DGE17) Flow vand Akkumuleret vandmængder 1 5, 9 4, , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,5 1:13 1:28 1:43 1:58 11:13 11:28 11:43 11:58 12:13 12:28 Diff. vakuum i ekstraktionsboring (mbar) Vandflow (m 3 /t) samt akkumuleret vandmængder (m 3 ) 12:43 12:58 Figur 4.5. Ekstraherede vandmængder ved test på boring DGE17a (den røde kurve viser vandflowet ud af vandudskilleren på testuniten. Udpumpningen fra denne skete ikke kontinuert). Som det fremgår af den røde og lyseblå kurve på figuren, ekstraheres vandet stort set kontinuert. Ud fra tallene kan det estimeres, at der oppumpes en vandmængde på ca. 6 l/t. Selvom der blev fjernet forholdsvis store vandmængder, kunne der kun påvises mindre sænkninger i grundvandsspejlet i observationsboringerne (max. 1 cm, bilag 3), og grundvandsspejlet stabiliserede sig inden for testperioden. Tilsvarende resultater blev observeret for de tre andre tests, dvs.: Der skulle anvendes et højt differencevakuum Der kunne opnås et luftflow på 1 15 m 3 /t PID udslaget lå mellem 8-2 Der blev ekstraheret store mængder vand med ydelse på 6 8 l/t I nedenstående tabeller er resultaterne opsummeret. Tabel 4.2 Opsummering af resultaterne fra flerfase testene, luft/umættet zone Testboring Anvendt diff. vakuum (bar) Flow (m 3 /t) PID udslag TVOC (mg/m 3 ) Vurderet influensradius (m) 1 Kommentar DGE17a, < 2 Stigende koncentrationsniveau DGE18a, < 2 Faldende koncentrationsniveau DGE21a, Stigende koncentrationsniveau DGE22a, Lavere flow pga. store vandmængder 1: til filtre lige under membran 15

20 Testborin g Tabel 4.3 Opsummering af resultaterne fra flerfase testene, vand/mættet zone Ekstraherede Koncentration Vurderet vandmængde af EP3 (mg/l) influensradius r (m 3 /t) (m) 1 Kommentarer DGE17a, > 4 Faldende koncentrationsniveau i vandet DGE18a, >4 Højeste værdi for EP3 DGE21a > 5 6 > 5 Ekstraheres store mængder vand DGE22a > 2,,7 2,2 8 Ekstraheres store mængder vand 1: baseret på sænkninger af grundvandsspejl > 1 cm På baggrund af testresultaterne vurderes det, at der vil blive fjernet store mængder vand ved hjælp af flerfase ekstraktion, samt at fjernelsen i en lang periode vil kunne ske stort set kontinuert med en fjernelsesrate på op til 2 m 3 /t. Disse store vandmængder vil give nogle væsentlige tryk og energitab i ekstraktionsslangerne, hvorfor det - i fald metoden skal anvendes - er vigtigt, at vandet bliver separeret fra luften hurtigst muligt. Samtidig vil de store vandmængder kunne give udfordringer til separationen og den efterfølgende behandling af vandet. Flerfase ekstraktionstestene er blevet udført med et et-pumpe system. Det kunne overvejes at anvende et to-pumpe system med en pumpe nederst til at pumpe grundvand op, og en anden pumpe til at ekstrahere luft og vand. Hermed ville mængder af vand, der skal transporteres sammen med luft, kunne reduceres. Koncentrationerne i luften viser et højt afstripningspotentiale, hvorved der kan fjernes væsentlige mængder af forurening. Resultaterne viste dog også, at der ikke kunne opnås en væsentlig effekt under membranen ved at ekstrahere luft/vand omkring grundvandsspejlet. 4.3 Vakuumekstraktionstests Der blev i alt udført syv air-vakuumekstraktionstests. I bilag 3 er vedlagt datarapporterne for de enkelte tests. I det nedenstående er det valgt at præsentere resultaterne fra DGE2b (steptesten) mere detaljeret, mens resultaterne fra de andre tests vil blive opsummeret i tabel- form i slutningen af afsnittet. I figur 4.6 er vist registreret anvendt differencevakuum og opnået flow for testen på boring DGE2b. Flow og abs. tryk på ekstraktionsboring Flow (Nm 3 /t) ,2,8,6,4,2 Abs. tryk (bar) 8:38 8:52 9:7 9:21 9:36 9:5 1:4 1:19 1:33 1:48 Flow Abs. tryk 16

21 Figur 4.6. Anvendt absolut tryk med tilhørende flow ved step test på DGE2b. Det fremgår af figuren, at ved at øge differencevakuumet fra ca. 5 bar (svarende til et absolut tryk på,95 bar) med et tilhørende flow på 25 m 3 /t stepvist til,3 bar (,7 bar abs.), kan der opnås et højt flow på 183 m 3 /t. I figur 4.7 er flowet afbildet som funktion af det påtrykte differencevakuum Flow (m 3 /t) ,1,15,2 Anvendt diff. vakuum (bar) Figur 4.7. Opnået flow ved forskellige diff. vakuum ved test på DGE2b.,25,3,35 Som det fremgår af figur 4.7, er der inden for det testede interval, en rimelig lineær sammenhæng mellem det anvendte diff. vakuum og det flow, der opnås. Det kan dog ikke forventes, at der er en tilsvarende lineær sammenhæng ved større differencevakuum.. Tallene modsvarer erfaringsmæssigt, hvad der kan observeres i tilsvarende typer aflejringer med en høj porøsitet. Der kan fjernes store mængder af luft ved anvendelse af små pumper, og det er ikke nødvendigt at skulle anvende kraftige vakuumpumper til formålet. Forureningsindholdet i den ekstraherede luft er forholdsvis lavt i starten (PID udslag på 2 5, bilag 3), stigende til 135 ved afslutningen af testen på DGE2b. Der blev målt et indhold af TVOC på 53 mg/m 3. I de fem observationsfiltre i den umættede zone opnås et signifikant diff. vakuum (>1 mbar) i løbet af testen på DGE2b (figur 4.8). Der er en god sammenhæng mellem det påtrykte vakuum i ekstraktionsboringen og responsene i observationsboringerne. Når diff. vakuum øges i ekstraktionsboringen, ses en umiddelbart respons i observationsboringerne. 17

22 1,2 16, 14, 12, Abs. tryk, ekstraktionsboring (bar),8,6,4,2 1 8, 6, 4, 2, Diff. tryk, observationsboringer (mbar) 8:38 8:52 9:7 9:21 9:36 9:5 1:4 1:19 1:33 1:48 DGE2b DGE17b DGE18b DGE19b DGE21b DGE22b Sig. niv. Figur 4.8. Respons i observationsboringerne ved test på DGE2b. De maksimalt opnåede respons i observationsboringerne kan afbildes som funktion af afstanden til ekstraktionsboringen, hvorved der kan beregnes en influensradius, defineret som den afstand fra ekstraktionsboringen, hvor der beregningsmæssigt er en signifikant respons (=1 mbar). Stationært diff. tryk (mbar) Stationært max diff. tryk som funktion af afstand til ekstraktionsboring (mbar) y = -4,41Ln(x) + 15,614 R 2 =, Afstand til ekstraktionsboring (m) Figur 4.9. Respons i observationsboringerne som funktion af afstanden til DGE2b. På baggrund af figuren kan den effektive influensradius beregnes til 37 m, hvilket kan være en overestimering, da samtlige observationsboringer ligger inden for en radius af 1 m. I bilag 5 er vedlagt en udredning om forskellige teoretiske betragtninger og formeludtryk omkring lufts strømning i jord baseret på litteraturen. På baggrund af de opstillede formeludtryk samt responset i observationsboringerne kan den specifikke permeabilitet i de enkelte observationsboringer beregnes. I tabel 4.4 er tallene for testen på DGE2b angivet. Tabel 4.4 Permeabiliteten beregnet i observationsboringerne ved test på DGE2b (angivet i darcy). DGE19b DGE21b DGE18b DGE22b DGE17b Permeabilitet i.b i.b.: ikke beregnet på grund af fejlmontering. Som det fremgår af tabel 4.4, er den estimerede permeabilitet forholdsvis ens i de forskellige observationsboringer, hvilket tyder på en meget homogen geologi. 18

23 I tabel 4.5 og 4.6 er resultaterne fra vakuumekstraktionstesten opsummeret. Tabel 4.5 Opsummering af resultaterne fra vakuumekstraktionstestene Testborin g Anvendt diff. vakuum (bar) Flow (m 3 /t) Beregnet influensradius (m) 1 Permeabilitet (darcy) DGE 15, DGE17b, DGE18b, DGE19b, DGE2b, DGE21b, DGE22b, : baseret på signifikant niveau på 1 mbar. 2 : Kun tre signifikante respons i observationsboringer Tabel 4.6 Opsummering af resultaterne fra vakuumekstraktionstestene, forureningsdata Testborin g PID Vandmængder (m 3 /t) Koncentration af EP3 (mg/l) TVOC (mg/m 3 ) DGE ,5 11 DGE17b ,4 21 DGE18b ,3 69 DGE19b , DGE2b ,9 53 DGE21b ,7 24 DGE22b ,13 7,1 16 1: baseret på signifikant niveau på 1 mbar Det fremgår af tabel 4.5, at ved anvendelsen af et differencevakuum på,35,45 bar, kan der opnås et højt flow og nogle store virkningsradier. De beregnede permeabiliteter viser en forholdsvis homogen geologi over grundvandsspejlet, hvilket tyder på, at den daværende opfyldning er sket med meget homogent materiale. De beregnede permeabiliteter svarer til groft sand /11/. På trods af at der testes i den umættede zone bliver der ekstraheret ca.,1 m 3 /t vand (tabel 4.6). Det vurderes, at der er tale om formationsvand, og at det over en længere periode vil aftage markant. I forhold til resultaterne fra flerfase ekstraktionstestene er forureningsniveauet lavere i det ekstraherede vand og luft. Koncentrationsniveauerne ligger i den lave ende af, hvad der blev påvist under flerfase ekstraktionstestene (tabel ). Dette er ikke overraskende, da opfyldningen i sin tid er sket med rent materiale. Forureningsniveauet i den umættede zone er alligevel markant. Tilstedeværelsen af forureningskomponenter i den umættede zone må skyldes en diffusion fra grundvandszonen til den umættede zone gennem tiden evt. i forbindelse med de udførte airsparging tests. De udførte vakuumekstraktionstests viser, at det er muligt at ventilere den umættede zone ved anvendelse af et forholdsvist lavt differencevakuum. Det må forventes, at koncentrationsniveauet i det ekstraherede luft og vand ligger under, hvad der kan påvises i grundvandszonen, dog skal luft og vand behandles i en renseenhed inden udledning. 19

24 5 Konklusion Baseret på resultaterne fra in-situ testene må det konkluderes: Det er muligt at tilsætte atmosfærisk luft (og dermed ilt) til grundvandet ved hjælp af air-sparging Tykkelsen af grundvandsmagasinet giver dog nogle naturlige begrænsninger på influensradius. Metoden vil dog have den fordel, at den ved alternerende drift vil kunne skabe en stor omrøring i grundvandsmagasinet. Hvis den fx anvendes sammen med en injektion af natriumhydroxid, vil omrøringen betyde en større chance for, at natriumhydroxiden vil kunne komme i kontakt med de meget kraftigt forurenede jordpartier samtidig med, at der til stadighed vil kunne komme nyt natriumhydroxid til. Samme omrøring vil også betyde en bedre fordeling af ilten, der tilsættes grundvandet til sparging. Det er muligt at fjerne store mængder vand ved anvendelse af flerfase ekstraktion. De store vandmængder og den hurtige vandtilstrømning til boringerne bevirker, at der skal håndteres meget vand. Det er uhensigtsmæssigt at transportere vand og luft sammen i rørføringerne, da det ved de anvendte differencevakuum og flow vil betyde nogle store tryk- og energitab i rørføringerne. Hvis metoden skal anvendes, bør det overvejes at anvende et to-pumpe system, hvor en almindelig grundvandspumpe fjermer grundvandet, mens en vakuumpumpe fjerner luft og vand. Vakuumekstraktion vil kunne fjerne store mængder forurenet poreluft fra den umættede zone. Resultaterne viste, at der kunne opnås nogle høje virkningsradier, således at det er muligt ved forholdsvis få boringer at dække et stort område. Vakuumekstraktionen vil blandt andet kunne anvendes til at fjerne den mængde luft, der vil blive injiceret ved air-sparging, ligesom at den vil kunne anvendes til at reducere koncentrations-niveauet i luften og formationsvandet i den umættede zone. På grund af ødelæggelsen af et måleinstrument samt et ønske om at beskytte andet har det ikke været muligt at måle ilt indholdet i det mættede og umættede zone. Ud fra resultaterne fra air-sparging testene samt flerfase / vakuum testene samt erfaringer fra tilsvarende projekter vurderes det dog, at der er tilført store mængder ilt til både grundvandet og den umættede zone under testene. Det vil derfor være muligt at få tilsat ilt til formationen ved anvendelse af in-situ teknologierne. 2

25 6 Referencer /1/ Watertech & DGE, 26. Basis Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala. Høfde 42, Harboøre Tange. December 26. /2/ DHI, 26. Biologisk nedbrydning. Høfde 42. /3/ Miljøstyrelsen, 25. Opfordringsskrivelse vedr. fase 1: projektbeskrivelse og forundersøgelse, 7 sider. /4/ DGE, Watertech & DHI, 27. Mødereferat af møde d. 3. januar 27 hos Miljøstyrelsen om demonstrationsforsøg i pilotskala på Høfde 42, Harboøre Tange. Fremsendt d. 2. februar 27. /5/ Watertech, 27. Mødereferat af møde d. 12. juni, 27. Intern. Dateret 13. juni 27. /6/ DGE, Watertech & DHI, 27. Oplæg: Basis hydrolyse/biologisk nedbrydning. Demonstration i laboratorie- og pilotskala. Høfde 42, Harboøre Tange, april 27. /7/ Region Midtjylland, 27. Kommentarer/forslag/spørgsmål til oplægget. Dateret 25. maj, 27. /8/ DGE, Watertech & DHI, 27. Svar på kommentarer/forslag/spørgsmål fra Region Midtjylland og Miljøstyrelsen vedr. oplægget. Dateret /9/ Ramsay, 27. Brev vedr. Opfølgning af møde d.12. juni 27. Dateret 15. juni 27. /1/ Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: Borearbejde. Notat udarbejdet af DGE, jan. 28. /11/ Vakuumventileringssager fra Oliebranchens Miljøpulje, Miljøprojekt nr. 421, Miljøstyrelsen. 21

26

27 BILAG 1

28 N N Signaturforklaring: DGE18a Nye DGE boringer DGE21a Kortudsnit DGE6 Gamle DGE boringer DGE21b a Nederste filter b Øverste filter 1:15. DGE5 DGE17a DGE17b DGE1 DGE2b DGE4 DGE2 DGE6 DGE18b DGE18a DGE7 DGE19b DGE8 DGE2a DGE19a DGE3 DGE22a DGE22b Emne: Sag: Situationsplan med boringsplaceringer Højde 42 Rønland Sagsnr.: 7449 Mål: 1:1 (A3) 1:1 Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen DGE15 5m 1m Udarb.: -- Tegn.: RNN Dato: Udarb.: -- Tegn.: RNN Rev. Dato: Bilag: 1

29 BILAG 2

30 Boring DGE1 DGE2 DGE3 DGE4 DGE5 DGE6 DGE15 DGE2 DGE2 DGE19 DGE19 DGE18 DGE18 DGE17 DGE17 DGE21 DGE21 DGE22 DGE22 Boring Filter nederst øverst nederst øverst nederst øverst nederst øverst nederst øverst nederst øverst DGE1 1 1,92 8,36 2,23 3,35 3,96 18,95 1,25 1,11 2,67 2,88 3,92 4,9 1,54 1,13 8,79 8,62 8,23 8,36 DGE2 1 6,44 2,32 4,9 2,94 17,22 1,16,91,75,99 2,37 2,59 2,96 2,72 9,28 9,21 7,63 7,82 DGE3 1 7,63 9,25 6,2 12,45 7,46 7,33 5,72 5,48 5,4 5,6 9,1 8,99 12,78 12,89 9,27 9,56 DGE4 1 1,85 2,6 19,21 2,78 2,35 2,81 2,64 2,62 2,67 1,72 1,87 7,1 6,94 9,85 13 DGE5 1 3,3 22 4,3 3,91 4,65 4,47 4,22 4,2 1,95 2,38 5,43 5,28 11,47 11,63 DGE6 1 18,9 3,95 3,55 2,94 2,5 1,22 7 3,8 3,91 7,25 7,27 1,27 1,49 DGE ,68 17,85 16,54 16,6 16,95 17,2 2,2 19,93 25,17 25,25 13,37 13,55 DGE2 nederst,43 1,73 2,1 3,51 3,73 2,73 2,36 9,7 9,57 7,17 7,33 DGE2 øverst 1,6 1,89 3,19 3,4 2,44 2,11 9,29 9,18 7,57 7,73 DGE19 nederst,48 2,8 2,34 3,7 3,47 9,7 9,66 7,37 7,58 DGE19 øverst 1,61 1,86 3,73 3,56 9,4 9,37 7,79 8,1 DGE18 nederst,24 4,22 4,2 8,46 8,47 9,24 9,48 DGE18 øverst 4,32 4,32 8,31 8,34 9,48 9,7 DGE17 nederst,44 7,31 7,14 9,8 9,93 DGE17 øverst 7,75 7,58 9,37 9,5 DGE21 nederst,37 16,85 17,2 DGE21 øverst 16,74 16,92 DGE22 nederst,31 DGE22 øverst

31 BILAG 3

32 Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr Dato: Initialer: SRD Tid, start: Tid, slut: Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring 1: DGE1 top filter TM6 Observationsboring 1: Ny air2 top filter TM4 Observationsboring 2: DGE2 top filter TM11 Observationsboring 2: Ny fler2 top filter TM5 Observationsboring 3: DGE4 TM7 Observationsboring 3: DGE5 top filter TM1 Observationsboring 4: Ny fler1, dyb TM9 Observationsboring 4: Ny fler4 top filter TM2 Observationsboring 5: DGE6 top filter TM8 Observationsboring 5: Sparge boring: Tid: Tryk (Pa): Flow (m 3 /t): Hz på pumpe: Gammel boringsnavn: Nyt boringsnavn: 12.11,3 7 1 Ny air1 DGE ,2 7,3 1 Ny air2 DGE ,4 15,6 2 Ny fler1 DGE , Ny fler2 DGE , Ny fler3 DGE ,5 25,7 3 Ny fler4 DGE ,6 33, ,55 32, ,6 >32, ,6 >32,8 5 Observationsboring: Tid: Boble lyde? DGE7, DGE2; Ny fler1 : DGE7, DGE2, DGE DGE7 (dyb + top), DGE2; Ny fler1 : DGE7, DGE2, DGE DGE7 (dyb + top), DGE2; Ny fler1; Ny air 1 : DGE7, DGE2, DGE18, DGE2 Bemærkninger: Ny air1, dyb filter O2 CO2 CH4 Ny air1, top filter vakuum ,6, , ,5, , ,7, , ,7, , , , , , , , , , , , , , , : hævet logger i Ny fler1 dyb (DGE18) med,5 m Kommentar: Efter en indledende tryk stigning for at overkomme filtermodstand, vand o.l. falder det nødvendige tryk til,23 bar hvor der kan opretholdes et flow på 7 m 3 /t. Samtidig ses en vandstigning i samtlige observationsboringer, størst i den boring der er tættest på (DGE2).Der er et fint sammenhæng mellem anvendt tryk, opnået flow samt trykudbredelsen i den mættede zone i observationsboringerne. Der ses ikke en stor trykudbredelse i den umættede zone, dog er der lidt overraskende en trykstigning i DGE22, øvre filter som er det observationsfilter, som er længst væk. Kunne tyde på en præferentiel udbredelse mod syd? Når testen afsluttes ses en mindre vandstand end ved opstart af testen. Anslået influensradius = 2 m baseret på boblelyde Filnavn: S:\27\7449 Høfde 42, Rønland\Ventilering\behandlet data\[dge19a air sparing test 1.xls]test

33 Flow DGE19a Tryk DGE19a 4,8 35,7 3,6 25,5 2,4 15,3 1,2 5,1 12:7 12:22 12:37 12:52 13:7 13:22 13:37 13:52

34 ,1,15,2,25,3,35,4 Anvendt tryk (bar)

35 DGE1 DGE2 DGE4 DGE6 DGE18 Tryk DGE19a 3,9,8 25,7 2,6,5 15,4 1,3,2 5,1 12:7 12:22 12:37 12:52 13:7 13:22 13:37 13:52 Tid

36 Air sparging test, FAST FLOW Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr Dato: Initialer: SRD Tid, start: Tid, slut: Sparge boring: DGE4 Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring 1: DGE1 top filter TM6 Observationsboring 1: Ny air1 top filter TM4 Observationsboring 2: DGE2 top filter TM11 Observationsboring 2: Ny fler2 top filter TM5 Observationsboring 3: DGE5, mellemst TM7 Observationsboring 3: DGE5 top filter TM1 Observationsboring 4: DGE1 bund filtertm9 Observationsboring 4: Ny fler4 top filter TM2 Observationsboring 5: DGE6 top filter TM8 Observationsboring 5: Gammel boringsnavn: Nyt boringsnavn: Sparge boring: Ny air1 DGE2 Tid: Tryk (bar): Flow (m 3 /t): Hz på pumpe: Ny air2 DGE , Ny fler1 DGE ,5 31,8 5 Ny fler2 DGE Sluk Ny fler3 DGE21 Ny fler4 DGE22 Observationsboring: Tid: Boble lyde? 16.2 DGE1, DGE5; Ny fler3; DGE6, Nyfler1; DGE7; Ny air2; DGE2; Ny air DGE1, DGE5; DGE21; DGE6, DGE18; DGE7; DGE19; DGE2; DGE2 Bemærkninger: markant stigning af grundvandsspejlet, op til 8 cm Kommentar: Efter en indledende tryk stigning for at overkomme filtermodstand, vand o.l. falder det nødvendige tryk til,43 bar hvor der kan opretholdes et flow på mere end 3 m3/t. Samtidig ses en vandstigning i samtlige observationsboringer. Der kan observeres boble lyde i de omkringliggende filtre. Anslået influensradius = 3 m baseret på boblelyde, måske op til 7 m da der kunne registreres boblelyde i DGE21 Filnavn: S:\27\7449 Høfde 42, Rønland\Ventilering\behandlet data\[dge4 air sparing test 3.xls]test

37 Flow DGE4 Tryk DGE4 35 1,2 3 25,8 2,6 15,4 1 5,2 15:44:1 15:59:1 16:14:1 16:29:1

38 DGE1, top DGE1, bund DGE2 DGE5 DGE6 Tryk DGE4 25 1, ,75 1,5 5,25 15:44 15:59 16:14 16:29 Tid

39 DGE5, top DGE17, top DGE2, top DGE22, top 4, 3, 2, 15:44 15:59 16:14 16:29 -

40 Air sparging test, FAST FLOW Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr Dato: Initialer: SRD Tid, start: Tid, slut: Sparge boring: DGE2a Ny air1, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring 1: DGE1 top filter TM6 Observationsboring 1: Ny air1 top filter TM4 Observationsboring 2: DGE2 top filter TM11 Observationsboring 2: Ny fler2 top filter TM5 Observationsboring 3: DGE4 TM7 Observationsboring 3: DGE5 top filter TM1 Observationsboring 4: DGE7 TM9 Observationsboring 4: Ny fler4 top filter TM2 Observationsboring 5: DGE6 top filter TM8 Observationsboring 5: Gammel boringsnavn: Nyt boringsnavn: Sparge boring: Ny air1 DGE2 Tid: Tryk (Pa): Flow (m 3 /t): Hz på pumpe: Ny air2 DGE19,43 >3 5 Ny fler1 DGE18 Ny fler2 DGE17 Ny fler3 DGE21 Ny fler4 DGE22 Observationsboring: Tid: Boble lyde? DGE2, Ny fler2, Ny fler1, DGE4, DGE7, Ny air2, DGE DGE2, DGE17, DGE18, DGE4, DGE7, DGE19, DGE1 Bemærkninger: Håndholdt trykmåler: Ny air2 top, O2 og CO2, CH4 i Ny fler2, bund 14.16: 9,5 % O2, 4,5 % CO2, 6 % CH4, tryk:,23. "gulligt skum op af "Ny fler2 (bund filter)" og "Ny fler1 (bundfilter)" => ødelagde gasmåler :-( Kommentar: Efter en indledende tryk stigning for at overkomme filtermodstand, vand o.l. falder det nødvendige tryk til,43 bar hvor der kan opretholdes et flow på mere end 3 m3/t. Samtidig ses en vandstigning i samtlige observationsboringer, størst i den boring der er tættest på (DGE2). Der ses ikke en stor trykudbredelse i den umættede zone, dog er der lidt overraskende en trykstigning i DGE22, øvre filter som er det observationsfilter, som er længst væk. Kunne tyde på en præferentiel udbredelse mod syd? Anslået influensradius = 3 m baseret på boblelyde Filnavn: #I/T