Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Transkript

1 15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående af teknikere fra Miljøstyrelsen og Region Syddanmark. Gruppen skulle give sine anbefaling til det første trin i en oprensningsindsats i Kærgård Plantage. Indsatsen skal være rettet mod at forbedre ophold på stranden og i klitterne. Gruppens anbefalinger til et første trin i en oprensning var: Bortgravning af kraftig forurenet jord ved grube 1 og 2 til max ½ meter under grundvandsspejlet. Teknologiudvikling, afprøvning, design og valg af metode for indsats overfor kraftig forurening under grundvandsspejlet ved grube 1 og 2 Indsats overfor den kraftige forurening under grundvandsspejlet ved grube 1 og 2 Anbefalingerne er begrundet i at risikoen ved ophold på stranden og i klitterne overvejende er knyttet til den del af forureningen som strømmer med grundvandet tættest på terræn. Undersøgelser har vist at de væsentligste forureningskomponenter i den overfladenære afstrømning er klorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Netop disse stofgrupper findes i store mængder i og under grube 1 og 2. Samtidig ligger grube 1 og 2 tættest på stranden og havet, og vil dermed være de gruber der giver størst bidrag til en afstrømning med grundvandet tæt ved terræn ud mod stranden.

2 Arbejdet med første trin i arbejdsgruppens anbefalinger (bortgravning af kraftig forurenet jord ved grube 1 og 2 til max ½ meter under grundvandsspejlet) blev påbegyndt omkring marts 2008 og var gennemført i august 2009, hvor der var fjernet ca tons forurenet jord. Udviklingsfasen Efter opgravningsfasen blev andet trin i arbejdsgruppens anbefalinger (Teknologiudvikling, afprøvning, design og valg af metode for indsats overfor kraftig forurening under grundvandsspejlet ved grube 1 og 2) sat i gang. Opgaven blev varetaget af et konsortium bestående af bl.a. COWI, Rambøll, Aalborg Universitet i Esbjerg og to amerikanske firmaer GeoSyntec og ISOTEC. Arbejdet blev afsluttet i starten af 2012, og konsortiets anbefalinger til en oprensningsmetode af grundvandsmagasinet under grube 1 og 2, ligger nu klar. Konsortiets arbejde bestod i at teste en række oprensningsmetoder, for at finde den mest kosteffektive metode til en fuldskalaoprensning af grundvandet. Nedenstående tabel viser både de metoder der blev testet, og de undersøgelser og forsøg der blev gennemført. Aktivitet Kemiske metoder (MFR og ASP) Biologisk metode (SRD) Termisk metode (opvarmning med damp) Kombination af kemisk og biologisk metode (MFR/SRD) Feltundersøgelser X X X X Laboratorieforsøg X X X Pilotforsøg X 2) X X 1) X Skitseprojektering X 2) X X X 1) : Der er ikke udført pilotforsøg, men i stedet udført modellering af dampinjektion 2) : Kun MFR De gennemførte undersøgelser viser overordnet, at det er teknisk muligt at anvende alle de afprøvede metoder til at oprense dele eller hele den kraftige forurening, som findes under de 2 gruber og at metoderne hver især har deres styrker og svagheder. De fire metoder er sammenlignet i nedenstående tabel. 1. Kemisk metode (MFR) 2. Termisk metode med damp 3. Biologisk metode (SRD) 4. Kombination af MFR og SRD Beskrivelse Kemikalier tilsættes indsatsområdet til nedbrydning af organiske forureningskomponenter. Nedbrydning sker i grundvandszonen. Damp injiceres i indsatsområdet og flygtige forureningsforbindelser fordampes, opsuges i vakuum boringer og renses på stedet (overjordisk). Der tilsættes organisk stof og bakteriekultur for at stimulere den naturlige nedbrydning. Nedbrydning sker i grundvandszonen. Først anvendes en kemisk teknik til fjernelse af den væsentligste forureningsmasse. Herefter anvendes biologisk teknik til oprensning af den resterende forurening med klorerede opløsningsmidler. Evne til at oprense forurening Kan oprense alle organiske forureningskomponen ter inkl. fri fase. Effektiv over for fri fase. Fjerner alle flygtige stoffer, men ikke de farmaceutiske stoffer Oprenser udelukkende klorerede opløsningsmidler, herunder mindre Kan oprense alle organiske stoffer inkl. fri fase.

3 mængder af fri fase Område hvor metoden kan anvendes Hele indsatsområdet i begge gruber Hele indsatsområdet i begge gruber Områder med mindre mængder af fri fase i begge gruber, typisk fra 6 13 meter under terræn. Hele indsatsområdet i begge gruber Tid for oprensning Ca. 2 3 år Ca. 1 2 år Ca. 5 år Ca. 4 5 år Bemærkning Kemisk oxidation er den eneste metode, som kan oprense alle de organiske forureningskomponenter Termisk oprensning med dampinjektion er sandsynligvis den mest effektive og sikre metode til at fjerne fri fase. Der sker mobilisering af farmaceutiske stoffer til grundvandet Den biologiske metode er den mest skånsomme over for miljøet, idet der sker en stimulering af allerede naturlige processer. Stimulerer også nedbrydningen nedstrøms gruberne. Metoden kan oprense alle de organiske forureningskomponenter. I forhold til ren kemisk oxidation er denne kombination mere sikker til at opnå massefjernelser over 90 %. Vurdering af omkostninger Prisen for de enkelte oprensningsscenarier er opdelt i 3 forskellige dybdeintervaller og i 4 forskellige afværgemetoder jf. nedenstående tabel. Den biologiske metode er ikke prissat alene, da den ikke kan anvendes fra 3 til 6 meter under terræn (m.u.t.), uden at blive kombineret med en anden metode. Indsatsområde under grube 1 og 2 (m u.t.) Ca. 3 6 Ca Ca Kemisk metode (MFR) 2. Termisk metode med damp 3. Kombination af kemisk og biologisk metode 4. Anden kombination * 18 mio. kr. 26 mio. kr. 21 mio. kr kr/m kr/m kr/m 3 37 mio. kr. 39 mio. kr. 39 mio. kr. 32 mio. kr kr/m kr/m kr/m kr/m 3 42 mio. kr. 45 mio. kr. 47 mio. kr. 36 mio. kr kr/m kr/m kr/m kr/m 3 Omkostninger ved kombination af de forskellige metoder og ønskede oprensningsdybder i samlet pris og som relative enhedspriser. * Kombination af kemisk oxidation og biologisk metode fra 3 6 m u.t. og biologisk som selvstændig metode fra 6 11 m u.t. og 6 13 m u.t. Anbefaling fra konsortiet bag undersøgelserne På baggrund af de gennemførte undersøgelser og det opstillede formål, anbefaler konsortiet bag undersøgelserne, at oprensningen skal omfatte dybdeintervallet 3 til 13 mut. Det vurderes dog også, at oprensningen af dybdeintervallet 3 til 11 mut. vil opfylde formålet med oprensningen, idet der næppe vil

4 15. marts 2012 være nogen forskel i effekten på forstranden i forhold til en oprensning som medtager dybdeintervallet fra 11 til 13 mut. Meromkostningerne ved en oprensning af den nederste del er dog relativt lille i forholdt til den samlede udgift, hvorfor konsortiet anbefaler at medtage denne del, idet det vil være dyrt at oprense denne forurening på et senere tidspunkt. Konsortiet anbefaler også, at man anvender kombinationen af den kemiske og den biologiske metode fra 3 til 6 mut., og den biologiske metode alene fra 6 til 13 mut. Dette vil være den mest omkostningseffektive kombination. Den samlede pris for den anbefalede oprensning vil være 36 mio. kr. Anbefalingen fra regionens og miljøministeriet fælles styregruppe Med et tilbageværende budget på 19 mio. kr. af den aftalte ramme, overstiger den anbefalede oprensning den økonomiske ramme. Med udgangspunkt i den aftalte budgetramme, ser den fælles styregruppe to muligheder: 1. Oprensning til mindre dybde (fra 3 til 6 meter under terræn) end planlagt 2. Der iværksættes i stedet en bortgravning af den stærkt forurenede jord i grube 3 og 4 ned til ½ meter under grundvandsspejlet. Løsning 1 vil reducere påvirkningen fra grube 1 og 2 på forstranden inden for 10 til 20 år, men det er ikke sikkert, at oprensningen kan fjerne risikoen på grund af den begrænsede oprensningsdybde. Det anses for særdeles vanskeligt måske umuligt at vurdere, hvor stor dybde der skal oprenses til, for at fjerne påvirkningen på stranden, da Vesterhavet har stor indflydelse på grundvandsstrømningen. Dog vurderes den oprindelig planlagte oprensningsdybde på 11. meter at være tilstrækkelig. Det skal bemærkes, at uanset indsatsen overfor grundvandet i grube 1 og 2, så vil forstranden stadigt blive påvirket af forurening strømmende fra grube 3 og 4, som er vist på nedenstående figur med en rød stiplet linje.

5 Ved løsning 2 vil man efter alt at dømme fjerne den nuværende sundhedsmæssige risiko ved ophold i klitterne over grube 3 og 4. På baggrund af undersøgelser af de ikke afgravede gruber vurderer styregruppen, at der ikke er nogen risiko ved ophold i klitterne over grube 5 og 6. Styregruppen forventer samlet at en afgravning af grube 3 og 4 vil medføre, at man herefter frit kan færdes i klitterne over grube 3 til 6. Hvorvidt man allerede i dag kan færdes over grube 1 og 2, efter den gennemførte afgravning, er ikke fuldt belyst. Dette spørgsmål vil blive afklaret inden den 27. marts Afgravningen af grube 3 og 4 vil derimod ikke give nogen større effekt for ophold på forstranden. Udover at fjerne risikoen ved ophold i klitterne, vil en afgravning af grube 3 og 4 også give en stor massefjernelse af forureningskomponenter. Der vil blive fjernet ca kg klorerede opløsningsmidler, ca kg totalkulbrinter samt en række andre stoffer som blandt andet kviksølv og cyanid. Til sammenligning vil der ved løsning 1, blive fjernet ca kg klorerede opløsningsmidler, ca kg totalkulbrinter og ubetydelige mængder af de øvrige forureningskomponenter. Prisen for en afgravning af grube 3 og 4 til ca. ½ meter under grundvandsspejlet vurderes til mellem 17 og 20 mio. kr. og oprensningen vil tage ca. 2 år. Ingen af de skitserede løsninger inden for den økonomiske ramme vil kunne føre til en ophævelse af badeforbuddet.