SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Transkript

1 Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen af sundhedsløsninger sammen med borgerne 2) Investering i sundhed frem for sygdom 3) Opgaver der overdrages fra region til kommune I den forbindelse er der udviklet otte løsningsforslag der går i retningen mod at opnå visionen om at udvikle et nært sundhedsvæsen, hvor kommunen arbejder sammen med regionen, almen praksis osv. om at give danskerne et sundere og længere liv, som leves uden sygdom og begrænset funktionsevne. Modellen illustrerer, hvordan de otte løsningsforslag grupperer sig i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse versus behandling og risikogrupper versus hele befolkningen. På den måde kan man se, hvor der sættes ind i forhold til at sikre et nært og ikke mindst funktionelt sundhedsvæsen. Side 1 af 8 SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Sundhedsstrategisk Stab Rådhuset 8000 Aarhus C Direkte [email protected] Sagsbehandler: Christina Cording Christensen 1. Trygge overgange for udsatte og sårbare 2. Mere lighed i sundhed for potentielt udsatte borgere 3. Tryghed for demensramte og deres pårørende 4. Sikre sektorovergange 5. Tryghed under hele sygdomsforløbet for børn

2 Regeringens udspil om kravene til Regionernes rolle i sundhedsvæsenet har nogle konsekvenser for den kommunale opgaveløsning. I direkte forlængelse af regeringens udspil præsenteres i tabellen nedenfor de områder, hvor vi som kommune skal være særligt opmærksomme, når det kommer til udviklingen på sundhedsområdet. Side 2 af 8 Det nære sundhedsvæsen Regionernes rolle i det nære sundhedsvæsen Mulige forslag til konkrete indsatser i Aarhus Kommunes Kilde: Regeringens udspil Prioritér sundheden Ventetiden til diagnose og behandling skal nedbringes Ventetiden skal være kortere, så man hurtigt kan blive udredt og behandlet. Tryghed i sygdomsforløbet Intravenøs antibiotikabehandling af børn i eget hjem skal sikre tryghed gennem hele behandlingsforløbet Mere lighed i sundhed Der burde være en ensartet høj kvalitet på tværs af landet. Den geografiske ulighed i sundhed skal reduceres bl.a. med bedre brug af telemedicin og et styrket nært sundhedsvæsen. Trygge overgange for udsatte og sårbare Borgere med både misbrugs- og psykiske problemer skal ikke opleve at befinde sig i et gråzoneområde mellem den regionale og kommunale opgavevaretagelse Lighed i sundhed for potentielt udsatte borgere Der skal ske en målrettet indsats i forhold til at forebygge ulighed i det behandlende sundhedsvæsen, forebygge indlæggelser og operationer samt styrke fastholdelsen på arbejdsmarkedet ved at forebygge nedslidning blandt kortuddannede. Kræftpatienterne skal behandles til tiden Op mod hver fjerde kræftpatient bliver ikke behandlet til tiden inden for den fastsatte forløbstid i kræftpakkerne. Det er både uværdigt og utilfredsstillende. Kræftpatienter skal behandles akut og til tiden. Kræftrehabilitering Vi ved, at et vellykket kræftrehabiliteringsforløb har en positiv betydning for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet og for deres livskvalitet. I Aarhus har vi i 2015 øget antallet af borgere i kræftrehabiliteringsforløb og styrket forløbene indholdsmæssigt. Overbelægningen skal reduceres markant Det er uværdigt, at patienter bliver henvist til en seng på gangen. Der skal indføres patientansvarlige læger Patienter og pårørende må ikke blive kastebolde i sundhedsvæsenet. For mange patienter er det ofte uklart, Sikre sektorovergange For at sikre et succesfuldt behandlings- og genoptræningsforløb skal borgerne modtages i eget hjem ved udskrivelsen, så der kan udarbejdes et skræddersyet forløb med udgangspunkt i borgerens behov som pårørende og netværk inddrages i. Formålet er at sikre et trygt, hurtigt og

3 hvilken læge der har ansvaret. Det skaber utryghed og øger risikoen for fejl. effektivt genoptræningsforløb og samtidig at forebygge 26. august indlæggelser Side 3 af 8 Hurtig og effektiv genoptræning Man skal hurtigere og mere effektivt kunne få genoptræning, så færdigbehandlede patienter kan vende tilbage til en normal hverdag Større fokus på demens og kroniske sygdomme Vi skal skabe højere kvalitet i indsatsen for de kroniske patienter ved at tilbyde en mere målrettet, systematisk og sammenhængende indsats. Samtidig skal vi opspore og diagnosticere demenssygdomme hurtigere. Tryghed for demensramte og deres pårørende Aarhus Kommune ønsker vi at kunne give mennesker med demens og deres familie og pårørende den hjælp, der gør, at værdigheden og trygheden er til stede., som skal sikre gode livsbetingelser for mennesker med demens, idet de trygt kan færdes både inde som ude Konkretisering af forslagene På de følgende sider er forslagene uddybet og der er sat økonomi på. Alle fem forslag knytter sig direkte til udviklingen indenfor det nære sundhedsvæsen og kommunernes stadigt stigende rolle heri. Forslag 1, 2 og 3 handler om, hvordan der skabes tryghed for borgerne i overgangen fra hospital til kommune. Forslag 4 handler om forebyggende indsatser over for udsatte grupper med henblik på mere lighed i sundhed. Forslag 5 skal sikre mere tryghed for borgere med demens og deres pårørende, da antallet af borgere der rammes af demens er stødt stigende og en voksende udfordring for Aarhus Kommune fremadrettet.

4 1. Borgerne hurtigt og trygt hjem fra hospitalet Udviklingen af det nære sundhedsvæsen betyder blandt andet en omlægning af behandlingsindsatsen til behandling i eget hjem frem for på hospitalet. Derfor skal hospital, almen praksis og kommune kunne løse opgaverne på nye måder, og borgerne skal kun være indlagt på hospitalet, når det fagligt er nødvendigt. Der er derfor et stort fokus på samspillet mellem sektorer, når det kommer til udførelsen af konkrete opgaver, men fokus skal i højere grad også rettes mod borgernes tryghed og sikkerhed i overgange mellem sektorerne. Side 4 af 8 Ved Aarhus Universitetshospital arbejdes der med den forudsætning, at en meget stor andel (ca. 72 %) af de borgere, der kommer til akutcentret, forventes udskrevet indenfor de næste 24 timer. Der sker således en hurtig udredning og en eventuel behandling sættes i gang, hvorefter patienten udskives og kommunen tager over. For at borgerne ikke står alene i overgangene mellem sektorerne skal hospital, kommune og almen praksis have et tæt, finmasket samarbejde. Det er vigtigt, at borgerforløbet ses som en fælles opgave, der skal lykkes. Erfaringer og analyser af samarbejdet i sektorovergangen viser, at der oftest er her der sker utilsigtede hændelser, fejl vedrørende medicin, manglende kommunikation mellem parterne mv.. For at sikre et minimum af fejl og borgernes tryghed gennem hele sygdomsforløbet foreslås, at der afsættes ekstra ressourcer til lokalområderne, så de borgere, der har et særligt behov, modtages i eget hjem ved udskrivelsen. På den måde udvikles et skræddersyet forløb med udgangspunkt i borgerens behov fra starten samtidig med at pårørende og netværk ligeledes inddrages. Erfaringer fra andre kommuner viser, at en sådan indsats minimerer risiko for genindlæggelser, giver tryghed for både borgere og pårørende og sikrer en hensigtsmæssig overlevering af viden, hvormed fejl kan minimeres. Ved at tilknytte en person til denne opgave i hvert af de ni lokalområder i omegnen af 20 timer pr. uge forventes indsatsen at kunne løftes betragteligt. Udgiften hertil vil samlet set komme til at udgøre i omegnen af 2,5 mio. kr.

5 2. Tryghed under hele sygdomsforløbet for børn Udviklingen af det nære sundhedsvæsen medfører som sagt at borgerne kun skal være indlagt på hospital, når det fagligt er nødvendigt. Behandlingsindsatsen går således fra at være stationær til at være ambulante tilbud i eget hjem. Side 5 af 8 En af de behandlingsopgaver, der i nogle situationer kan varetages i eget hjem, er intravenøs antibiotikabehandling. Når et barn er sygt og kræver behandling involverer det ofte hele familien. Mor eller far skal ledsage barnet til behandling på hospitalet. Barnet bliver utrygt ved at komme ud af de faste, hjemlige rammer, og hele familiens rytme (også hos evt. søskende) påvirkes. Der er allerede høstet gode erfaringer på området. Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg samt Børn og Unge i løbet af har haft et samarbejde om afprøvning af varetagelse af visse typer af behandlingsopgaver vedr. børn i eget hjem. Samarbejdet er gennemført som pilotprojekt i et af kommunens lokalområder og i samspil med Akutteamet. Erfaringerne viser, at både børn og familier trives med behandling i eget hjem samtidig med at børnene i højere grad kunnet passe deres skole og forældrene deres arbejde. Som udgangspunkt er opgaven med intravenøs antibiotikabehandling meget tidskrævende, da det kræver, at sygeplejersken er til under hele forløbet, som dagligt kan være flere timer. For at imødekomme denne opgaveforskydning som udviklingen af det nære sundhedsvæsen medfører, foreslås det at der afsættes midler til intravenøs antibiotikabehandling af børn i eget hjem. Det skønnes at ca. 75 børn fra Aarhus Kommune årligt kunne få gavn af IV-behandling i eget hjem. Den eksakte udgift er vanskelig at skønne, da behandlingerne svinger meget i tidsforbrug fra barn til barn. Den årlige udgift forventes at ligge mellem 3 og 5 mio. kr.

6 3. Trygge overgange for udsatte og sårbare Indsatsen overfor borgere som både har et misbrug og psykiske udfordringer skal koordineres på en måde som sikrer, at borgerne i denne målgruppe ikke befinder sig i et gråzoneområde mellem den regionale og kommunale opgavevaretagelse. Side 6 af 8 Ved hospitalsindlæggelse har denne type borgere ofte et stort plejebehov, og ender med at blive indlagt på de kommunale akutpladser, hvor de rehabiliteres ud fra de somatiske behov og ikke efter de psykiatriske behov. Der har derfor vist sig et behov for, at der i højere grad tages hånd om de psykiske problemstillinger denne type borgere. Som udgangspunkt findes de rette tilbud til denne type borgere i forvejen, enten i regionsregi eller i Aarhus Kommune. Udfordringen er derimod ofte, at medarbejdere i regionen ikke nødvendigvis kender de rette tilbud i Aarhus Kommune og omvendt. Den samme barriere findes ofte også når borgeren både har behov for et somatisk og psykiatrisk behandlingstilbud. Helt specifikt er forslaget derfor at ansætte en vidensperson/koordinator, der kender tilbuddene på området, både kommunalt og regionalt, og som kender til målgruppens problematikker. Koordinatorens rolle bliver i samarbejde med borgerne at finde de rette tilbud til de specifikke udfordringer borgerne står med, så der sikres trygge overgange for udsatte og sårbare borgere, der bevæger sig mellem regionale og kommunale tilbud. Opgaven forventes at kunne varetages for kr. pr. år.

7 4. Mere lighed i sundhed for potentielt udsatte borgere Borgere med ingen eller kort uddannelse udvikler hyppigere slidgigt end befolkningen som helhed. Da borgere med ingen eller kort uddannelse også er karakteriseret ved en ringe grad af kontakt til sundhedsvæsenet, benytter de sig ikke i så høj grad at de regionale tilbud, der allerede findes på området. Side 7 af 8 Ved at oprette et målrettet sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats for borgere med ingen eller kort uddannelse er målet at reducere den sociale ulighed og sikre fastholdelse på arbejdsmarkedet for målgruppen inden de udvikler slidgigt i knæ og hofter. Gennem gruppebaseret patientuddannelse, særlig tilpasset træning og mulighed for undervisning af en diætist forventes en reduktion af borgernes smerter, forbedring af funktionsevnen og øget livskvalitet. Det undersøges herudover i hvilken grad indsatsen medfører afledte effekter, som fx besparelser, på andre områder. Erfaringer fra et tilsvarende tiltag i Hvidovre Kommune er gode og viser bl.a. at det er muligt at styrke gigtpatienternes tilknytning til arbejdsmarkedet samtidig med, at smerter og overvægt hos målgruppen reduceres. Opgaven foreslås afprøvet som projekt i 2016 og forventes at kunne løses for kr.

8 5. Mere tryghed for demensramte og deres pårørende Antallet af borgere, der rammes af demens er stødt stigende. Derudover er demenssygdommen en af de dyreste sygdomme for samfundet, da hver borger med demens gennemsnitligt koster kroner om året. Hovedparten af udgifterne bæres af kommunerne, og udgifterne stiger kraftigt, i takt med at sygdommen skrider frem. Side 8 af 8 I Aarhus Kommune ønsker vi at kunne give mennesker med demens og deres familie og pårørende den hjælp, der gør, at værdigheden og trygheden er til stede. Der er således behov for et større fokus på demensindsatsen, hvis kommunerne skal dæmme op for udgifterne og samtidig sikre en målrettet og kvalificeret indsats gennem hele sygdommens forløb. Sundhed og Omsorg har foretaget en grundig analyse af demensområdet, hvor der peges på, at der blandt andet er behov en mere hensigtsmæssig indretning af udearealerne, så demensramte og deres pårørende også oplever en frihed i at kunne bevæge sig rundt udenfor. Et tryggere udeareal skal ses i naturlig forlængelse af effektueringen af tryghedsplanen, som skal sikre gode livsbetingelser for mennesker med demens, idet de trygt kan færdes både inde som ude, uden at bringe sig selv i en ulykkelig situation. Når både boliger og udearealer indrettes klogt efter den nyeste viden forventes det, at antallet af ambulante indlæggelser og magtanvendelser reduceres væsentligt. Ved at afsætte 5-6 mio. kr. som et engangsbeløb, er det muligt at imødekomme serviceeftersynets anbefalinger.