Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Transkript

1 Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

2 Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling (medfinansiering) Patientrettet forebyggelse Genoptræning og rehabilitering Økonomiske incitamenter til at hjemtage borgere fra sygehus

3 Borgerne udskrives hurtigere Udvikling i liggetider på sygehusene år år 80+ år I alt

4 Nye opgaver til kommunerne Før reformen Hjemmesygepleje Børnetandpleje Sundhedspleje Træning til ældre Efter reformen Hjemmesygepleje Børnetandpleje Sundhedsplejen Træning til ældre Genoptræning efter indlæggelse Vederlagsfri fysioterapi (1. aug. 2008) Omsorgs- og specialtandpleje Misbrugsbehandling Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Patientrettet forebyggelse

5 Konsekvenser Et langt større opgave på sundhedsområdet kommunerne udgør en større del af sundhedsvæsenet Fra en afgrænset til en bredere og mere udviklingspræget opgave Større gensidig afhængighed mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne

6 Hvordan er det gået med forebyggelsen KL-status viste i 2008, at der er igangsat forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Kommunerne brugte 276 mio. kr. i 2007 og har budgetteret med 508 mio. kr. i 2009 Kommunerne har fulgt Sundhedsstyrelsen og satset på KRAM-faktorerne

7 Hvordan er det gået med genoptræningen Fra 2006 til 2010 er antallet af almene genoptræningsplaner for doblet (fra ca til ca ) Udgifter til træning var i mio. I 2009 har kommunerne brugt mio. kr.

8 Hvordan er det gået med den patientrettede forebyggelse? 44 % af kommunerne tilbyder patientuddannelse i forhold til KOL, diabetes type 2 og hjerte-kar 80 % af alle kommuner har et tilbud om patientuddannelse (enten generelt eller i forhold til en diagnose) Der er tilført 180 millioner i form af en pulje

9

10 Sundhedsaftaler status (1) Sundhedsaftaler er lige indsendt til godkendelse i Sundhedsstyrelsen Sundhedsaftalerne har et stærkere politisk afsæt med konkrete visioner og mål Sundhedsaftalerne har i varierende grad et kommunalt fingeraftryk kommuner klager over, at det er svært at påvirke de generelle aftaler

11 Sundhedsaftaler status (2) Større fokus på samarbejdet med almen praksis og psykiatriområdet Sundhedsaftaler forsøger at italtesætte den regionale sundhedsplanlægning, men det er vanskeligt Opstilling af specifikke politiske og administrative mål med henblik på opfølgning

12 Sundhedsaftaler erfaringer (1) Sundhedsaftalerne har styrket samarbejdet og øget forståelsen mellem region og kommuner. Fortsat lidt fokus på fælles planlægning og kapacitet. Alment praktiserende læger står udenfor arbejdet med sundhedsaftalerne er ikke forpligtet Aftalerne kritiseres for ikke at være forpligtende

13 Sundhedsaftaler erfaringer (2) Flere emne puttes ind i aftalerne kan underminere implementeringen Implementering den helt store udfordring svært at få aftalerne til at virke ud i driften Samarbejdet og beslutningsprocesserne er omfattende og tidskrævende kritikere sætter spørgsmålstegn ved forholdet mellem nytte og ressouceforbruget

14 Samarbejde med almen praksis ny overenskomst Almen praksis skal nu skrive under på en udviklingskontrakt med fælles mål. Bedre muligheder for at indgå lokale aftaler Regionen kan nu drive lægeklinikker Obligatoriske kommunalt-lægelige udvalg Rammer for it-kommunikation forbedret

15 Udfordringer Vi er udfordret på økonomien meget få midler er oprindeligt afsat til forebyggelse nu kombineret med økonomisk krise Uklarhed om muligheder for at forebygge indlæggelser Lidt dokumentation for, hvad som virker i konkrete kommunale sammenhænge Stor fokus på behandling og modernisering af sygehuse det på trods af, at de fleste er enige om, at forebyggelse er bedre end behandling

16 Kulturelle faktorer Generelt styringsrationale Økonomisk styringsrationale Patientperspekti v Kommunerne Almen praksis Regionerne Socialfagligt serviceorienteret. Rammefinansieret Patienten er en kilde til udgift. Helhedsperspekti v: Socialfagligt serviceorienteret + Sundhedsfagligt evidensbaseret. Kombination af per capita og aktivitetsbaseret honorering. Sundhedsfagligt evidensbaseret Ramme og aktivitetsbaseret finansering Efterspørgelsesba seret. Helhedsperspektiv: Specialisering Fokus og arbejdskultur Plejefokus Pleje og behandlingsfokus. Behandlingsfokus.

17 Erfaringer med medfinansiering

18 Hvad karakteriserer den nuværende medfinansieringsmodel? Medfinansiering på alle regionale sundhedsydelser Ingen differentiering Forholdsvis begrænset medfinansiering Lofter pr. ydelse sikkerhedsnet under kommunernes økonomi Afregning efter indlæggelser/besøg, ikke sengedage (pånær psykiatri)

19 Kan kommunerne påvirke sygehusforbruget? eksempler på forskelle: Kommunal medfinansiering pr. indbygger for syv udvalgte diagnoser 2007 (standardiseret, landsgnst. = 100) Diagnoser: Faldulykker Causas socialis Forgiftninger Dehydrering Lungesygdomme Blæresygdomme Liggesår Hovedstaden Sjæll. Syd Midt Nord Kilde: Rapport vedrørende bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne, SUM 2008

20 Virker medfinansieringen? Sundhedsreformen har et langsigtet perspektiv (15-20 år) Det var ikke meningen, at der skulle ske store ændringer i sundhedsvæsenet i løbet af få år Der er kommet stor fokus på sundhed og forebyggelse i kommunerne efter reformen. - men det er nok ikke medfinansieringens skyld alene Det er for tidligt at konkludere noget endnu!

21 Fordele og ulemper ved forskellige medfinansieringsmodeller Model: Fordele Ulemper Generel forhøjelse Enkel model Langsigtet model Svagere påvirkningsmuligheder Aldersdifferentiering Risiko for aldersdiskrimination Stærke påvirkningsmuligheder Diagnosedifferentiering Stærke påvirkningsmuligheder Kompleks model Kortsigtet model?