ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar Energitjenestens oplæg

Transkript

1 ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015 Energitjenestens oplæg 1

2 Skift af olie- og naturgasfyr hvornår skal der skiftes Energitjenesten Kirsten Sander, arkitekt maa energi- og klimarådgiver 2

3 www. Energitjenesten.dk Tlf.: lkfædlkfælak 3

4 Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt hvorfor energirenovering tendenser og bevægelser skal det kunne svare sig? Fordele ved udskiftning af olie- og gasfyr 4

5 Den energipolitiske virkelighed Fra 2016 må der ikke længere installeres oliefyr i boliger, der ligger inden for områder med kollektiv forsyning - fjernvarme eller naturgas. Uden for er året Senest fra 2035 skal olie- og fossilt gas være udfaset i vores opvarmning (fjernvarme og individuel opvarmning). Ved overgang til vedvarende energi og fjernvarme skal der ofte ændres i bygningerne. Bygningerne skal være mindre energiforbrugende 5

6 Energirenovering af bygninger En termografering kan vise områder, hvor varmen slipper ud af huset.

7 Hvorfor skal vi energirenovere? Mange tror, at deres bygning er i en god energimæssig forfatning. Det er desværre ikke altid rigtigt. Vi er nødt til at erkende, at vores bygninger er storforbrugere af energi. Udledningen af CO 2 er højere end nogensinde. Husk også at tænke el- og vandforbrug med. Energiafgifterne er usikre (priserne er usikre) også oliepriserne. Bygningsreglementet stiller krav om energiforbedringer ved ombygning og kravene skærpes i de kommende Bygningsreglementer. Vores bygninger kan blive mere behagelige at være i og meget mere værd. (lavt energiforbrug > bedre salgspris) 7

8 Sådan ser det ofte ud Vi taber varme igennem klimaskærmen dvs tag, ydervægge, gulve, døre og vinduer. Bygningernes installationer kan ofte blive mere effektive.

9 Start altid på loftet Har du ikke tilstrækkeligt med isolering på loftet, er det et godt sted at starte. Det koster ikke så meget at gennemføre Det kan mærkes omgående Det tjener sig hurtigt hjem Kig også på installationerne på loftet og på loftslemmen, når I er deroppe.

10 Efterisolering af vægge Kan mærkes med det samme ved bedre komfort / udnyttelse af rum. Er ofte meget rentabelt. Kan gøres på flere måder: Hulmursisolering Udvendigt Indvendigt (vær varsom med det!)

11 Udskift udtjente / dårligt isolerende vinduer Kan mærkes med det samme (intet kuldenedfald) Undgå træk Huset bliver mere tæt (vind) Overvej at kun at skifte ruderne, hvis vindues- rammerne er ok. Montér evt forsatsruder Ude Inde Belægning Energiglas

12 Installationer Ofte store driftstab = nem og billig besparelse Koster sjældent alverden Kan forbedre komforten Bedre drift Forhindre skader Besparelser på el og vand Husk rørisolering

13 Mange penge at spare Økonomi: Har man et ældre oliefyr, kan man i mange tilfælde spare fra 40 til 70% på varmeregningen ved at skifte til eksempelvis varmepumpe. Dyre investeringer, men relativ kort tilbagebetalingstid. Udnyt salg af kwh-besparelser Beregner fra Insero Energy

14 Det handler ikke bare om at tjene det hjem her og nu Udover man kan spare rigtig mange penge, er der også andre fordele: Klima og miljø Du hjælper med at reducere CO 2 -udslippet fra huset Bedre miljø med mindre partikler fra fossile brændstoffer Bedre lokalmiljø med mindre luftforurening - og ofte også bedre indeklima

15 Det handler ikke bare om at tjene det hjem her og nu Der kan spares penge, men der er også andre fordele: Gensalg Energimærket er blevet afgørende ved salg. Godt energimærke betyder hurtigere salg. Dårligt energimærke betyder afslag i prisen. En villa med energimærke C sælges til kr. mere pr. m2 end en villa med energimærket G. Kilde: Go Energi og Boliga blandt villaer Komfort Der skal ikke bestilles olie, renses oliefyr og holdes øje med oliestanden. Bedre varmekomfort, (optimering af varmeanlæg). Måske mindre støj

16 Energikilden skal tilpasses HUSET Når man vælger en ny energikilde, er det til dit hus! Individuelt fra hus til hus Energibehov afhænger af: alder isoleringsgrad husets størrelse grunden arkitektur (solceller, solfangere) Du kan bruge Energitjenestens uvildige rådgivning. 16

17 Alternativer til olie- og naturgasfyr Indsæt intro-billede Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med VedvarendeEnergi, Bolius og Teknologisk Institut

18 Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen 18

19 Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme / naturgas Jordvarme (vand-vand varmepumpe) Luft-vand varmepumpe Biobrændselsanlæg brænde, træpiller Hybridløsning Kondenserende olie- / gasfyr (uden for kollektiv forsyning) 19

20 Fjernvarme Fra 2016 er det ikke længere lovligt at udskifte oliefyr til et nyt oliefyr, hvis bygningen ligger i et område med kollektiv forsyning (fjernvarme, gas). Fjernvarme er en opvarmningsform med mindst CO2 belastning. Fjernvarme er baseret på spildvarme fra: Fremstilling af strøm fra kraftværker Afbrænding af affald Spildvarme fra tung industri, f.eks. fremstilling af cement eller smeltning af stål. 20

21 Tjekliste ved skift til fjernvarme Tjek: Ligger bygningen inden for et fjernvarmeområde Er det planen, at der kommer fjernvarme inden for overskuelig fremtid? Kontakt din kommune eller det lokale fjernvarmeværk Er der forsyningspligt hvad siger lokalplanen. Få tjekket dit varmeanlæg er det velegnet til fjernvarme Kan der opnås tilstrækkelig afkøling med eksisterende varmeanlæg. 21

22 Fjernvarmeprisens sammensætning Ved tilslutning til fjernvarme er der udgifter til: Tilslutningsbidrag (opgravning og installation) Prissammensætning ved forbrug: Fast målerbidrag (arealbidrag) Målerleje Forbrug Evt. udgift til manglende afkøling 22

23 Prisstatistik på fjernvarme Prisstatistik på varme fra fjernvarmeværker: 23 Et helejet Realdaniaselskab

24 Jordvarme Jordslange i jorden og varmepumpe inde. Årsnormfaktor (som er et gennemsnit over hele året, som altså tager højde for en hel fyringssæson): fra 2,9-3,5 for radiatoranlæg og fra 3,2-3,8 for gulvvarme. Tommelfingerregel: ca. 1,5-2 meter slange for hver m 2 opvarmet boligareal Nedgraves i 0,9-1,2 meter dybde Jordtype har betydning for effektivitet Skal godkendes af kommunen 24

25 Jordvarme Du skal være opmærksom på, at jordvarmeslangerne skal ligge i græsplænen. Man må i princippet ikke plante træer og buske oven på varmeslangerne, de skygger for solen. Ligeledes bør man ikke sætte et skur ovenpå det areal, hvor der er jordvarmeslanger 25 Et helejet Realdaniaselskab

26 Jordvarme lodret boring Har du ikke en grund, der er stor nok til et jordvarmeanlæg, er lodret jordvarme måske en mulighed. Det er en nyudviklet form for jordvarme, hvor ledningerne bores lodret ned i jorden - typisk omkring 160 meter. Her er det udelukkende varmen fra jorden, der giver energien dvs., at den passive solenergi som et normalt jordvarmeanlæg får tilført, særligt om sommeren, ikke kan udnyttes i en dyb lodret boring. Skal godkendes af kommunen 26

27 Jordvarme lodret boring Ulemperne ved lodrette boringer kan være, at det er svært at vedligeholde. Hvis der sker noget med slangerne langt nede i jorden, er det besværligt og dyrt, at udskifte. Lodrette boringer kræver desuden et godt kendskab til undergrunden på lige det sted, hvor ledningerne bores ned. Man skal vide, hvor meget varme det er muligt at trække ud af jorden ellers er der risiko for at slangerne ikke kan udvinde nok varme og fryser til is. 27 Et helejet Realdaniaselskab

28 Luft-vand varmepumpe Udnytter energien i luften til at producere varme Består af en udedel og varmepumpe inde Årsnormfaktor: mellem 2,5-2,7 for radiatoranlæg og fra 2,7-3,0 for gulvvarme Placering af udedelen: Tjek for støjgener i forhold til naboer Støjgrænser i skel: 35 db i boligområder og 40 db for etageejendomme, erhverv og det åbne land. Æstetik Tænk også på støj i eget hus! 28

29 Tjekliste ved køb af varmepumpe Ved jordvarme søg kommunen om tilladelse. Sørg altid for at indhente mindst 2-3 tilbud. Overslagsberegning på forventet forbrug. Vælg altid installatører og montører fra Varmepumpordningen (VPO) eller Håndværkerlisten. Undersøg varmetab fra bygningen: skal der efterisoleres først? Er varmeanlægget dimensioneret til lavtemperatur varme Vælg varmepumpe fra Energistyrelsens varmepumpelisteliste Stil krav til opsætning af målere (energi- og temperaturmålere) til overvågning af anlæggenes drift. 29

30 Installation af varmepumpe Introduktion til idriftsættelse daglig drift Brugervejledning Hold øje med forbruget Årligt eftersyn 30

31 Tilfredse slutbrugere Nyt varmefordelingsanlæg betyder ikke nødvendigvis at gulvene skal brækkes op. Der kan trækkes nye rør i nye rørpaneler, der løber langs gulvet.

32 Hybridløsning varmepumpe/gas Kombination af varmepumpe og naturgas: Luft-vand eller jordvarme Lille varmepumpe som dækker 70-80% af varmebehovet resten dækkes af gaskedel Årsnormfaktor mellem 2,5 og 4 Løsning i naturgasområder med lille areal til jordslanger eller i tætbebyggede områder. Ulempe: Ny på markedet uden tilstrækkelige måledata 32

33 Hybridløsning varmepumpe/solfanger Kombination af varmepumpe og solfanger. Solfanger kan også kombineres med naturgas, olie- eller pillefyr Fordel Hvis solfanger haves Både solfanger og jordslanger kan fungere som sollager Ulempe: Manglende tekniske data for årsnormfaktor 33

34 Biobrændselstyper Træpiller Korn Kedler Brænde Flis 34

35 Biobrændsel Ved valg af biobrændsel skal du overveje: Brændselstype Plads til kedel Lagerplads til brændsel Skorsten Støj fra kedel Drift og vedligeholdelse 35

36 Tjekliste ved køb af biobrændselsanlæg Indhent 2-3 tilbud Tjek at valgt kedel står på positivlisten: ng.asp Få skorstensfejer til at vurdere forholdene Få vurderet om varmebehov passer med kedelydelse. Skal biobrændselskedel kombineres med solvarme Brugervejledning af kedel (dansk) 36

37 Varmeøkonomi 37

38 Strømpris for elvarmekunder Primær opvarmningskilde i BBR skal være elvarme Prisreduktion på strøm over kwh Elpris Kr. Elpris (EnergiNord) 2,10 Prisreduktion 0,52 Elpris over kwh 1,58

39 Eksempel på konvertering - jordvarme Oliefyr til jordvarme Hus på 150 m² fra 70erne, ikke væsentlig godt isoleret Kr. Udgift til strøm til varmepumpe Udgift til olie pr år , ,- Besparelse ,- Investering: Kr ,- Tilbagebetalingstid: 9,3 år Derudover skal regnes med efterisolering af klimaskærmen 39

40 Eksempel på konvertering luft-vand Oliefyr til luft-vand varmepumpe Hus på 150 m² fra 70erne, rimelig godt efterisoleret Udgift til olie pr år ,- Udgift til strøm til varmepumpe ,- Besparelse ,- Investering: kr ,- Tilbagebetalingstid: 7,5 år Kr. 40

41 Eksempel på konvertering - træpillefyr Oliefyr til træpillekedel Hus på 150 m² fra 70erne, ikke væsentlig isoleret Investering: ,- (afhænger af forhold / brændselslager m.v.) Tilbagebetalingstid: 4,5 år Derudover skal regnes med efterisolering af klimaskærmen Kr. Udgift til olie pr år ,- Udgift til træpiller ,- Besparelse ,- 41

42 Salg af kwh besparelsen Forsyningsselskaberne opkøber energibesparelserne Typisk pris imellem 15 og 45 øre pr. sparet kwh Tjek tilbud har installatøren en aftale med et forsyningsselskab eller kan du selv sælge besparelsen. Find forsyningsselskaber på: 42

43 Solenergi Som supplement til opvarmning kan der med fordele installeres solvarme i områder uden for kollektiv forsyning. Solvarmen kan anvendes til varmt brugsvand, men kan ved et større anlæg også bidrage til rumopvarmning. Solfangerareal 4-8 km². Ca pris uden vandtank omkring kr Solceller kan installeres i en størrelse, der f.eks. dækker elbehovet til varmepumpe og til det elforbrug, der anvendes i dagtimerne. Eller måske til en el-bil. 43 Et helejet Realdaniaselskab

44 44 Solfangere

45 Fakta-ark på

46 Nyttige hjemmesider Produktlister:

47 Energitjenesten i Danmark Ring til en uvildig rådgiver: